Mejeriingeniør uddannelsens praktik

Mejeriingeniøruddannelsens praktik

Helt fra den allerførste mejeriingeniøruddannelse startede på Landbohøjskolen i 1921, var det et adelsmærke, at den teoretiske uddannelse på KVL var baseret et fundament af praktisk uddannelse.

Kravet for optagelse på mejeriingeniørstudiet var oprindeligt, at man var udlært som mejerist, havde gennemført en mejeriskoleuddannelse og (dermed) havde tre års praktisk erfaring. I 1940 blev praktikkravet forlænget til fire år samtidig med, at nogle grundfag blev en yderligere forudsætning for optaget på uddannelsen. Helt frem til 1971 var det en del af optagelsesbetingelserne, at man skulle have gennemført en faglig uddannelse som mejerist eller mejeritekniker.

Krav om studentereksamen

I 1971 indførtes kravet om studentereksamen eller tilsvarende uddannelse. Desuden blev kravet om en forudgående mejerifaglig uddannelse afskaffet. Det blev dog fastholdt, at uddannelsen indeholder praktik med to varianter. Hvis man var mejerist eller mejeritekniker kunne man starte direkte på de fire års teoretiske uddannelse på KVL og få ”praktikmerit” for sin mejerifaglige uddannelse. Ansøgere uden denne baggrund startede uddannelsen med et etårigt forløb bestående af to ophold på mejeriskole/Dalum og 10 måneders praktik på to forskellige mejerier. I løbet af 1970 faldt antallet af studerende med den mejerifaglige baggrund, og den etårige praktik blev den dominerende. Omlægningen til den etårige praktikmodel indbefattede også, at Mejeribrugets Arbejdsgiverforening lavede en aftale om, at praktikken var lønnet. Denne ordning er fortsat gældende.

Med små justeringer kørte denne studieordning frem til starten af 1990’erne, dog med en forlængelse af de to mejeriskoleophold fra to til tre måneder, ligesom praktikken skulle rumme ophold på mejerier indenfor både konsum, smør og osteproduktion. Grundet den stigende specialisering på mejerierne betød dette i mange tilfælde, at de studerende var i praktik på tre forskellige mejerier.

Bachelor med praktik

I 1990’erne blev alle akademiske uddannelser ændret til at være treårige bacheloruddannelser (BSc) og toårige kandidatuddannelser (MSc). Dette gjaldt også mejeriingeniøruddannelsen, som blev til en BSc i Fødevare og Ernæring plus en overbygning i Fødevarevidenskab med specialiseringen ”Dairy Science & Technology”. Praktikperioden blev i denne forbindelse reduceret til at omfatte et semester på bacheloruddannelsen, som blev forlænget til i alt at udgøre 3½ år. Her i 2021 er der stadig to ophold på mejeriskole – nu Kold College – og to ophold på mejerier. Det ene ophold skal være på et ostemejeri. Det andet ophold kan være i udlandet, på andre danske mejerier eller på andre relevante virksomheder. Sidstnævnte blev først godkendt som praktikpladser omkring 2015. Endeligt har det de seneste år været muligt både at tage praktikforløbet på både BSc og MSc forløbet.

BUCH/AC

Vi ønsker Mejeriingeniøruddannelsen tillykke med de 100 år

Mejeriforeningen ønsker Mejeriingeniører i Danmark tillykke med de 100 år. www.mejeri.dk

Vi ønsker mejeriingeniøruddannelsen hjertelig tillykke med 100 årsjubilæet: