[ HISTORISK ]
Engang lærte mejeriingeniøren om hestens røgt og pleje Mejeriingeniøruddannelsen voksede ud af landbrugsfagene og fastholdt det praktiske håndværk. Læs om uddannelsen gennem 100 år
Det holdt hårdt at få oprettet et mejeribrugs studium ved Den Kgl. Veterinær- og Landbo højskole. Efter pres fra De danske Mejerifor eningers Fællesrepræsentation (Mejerifor eningen), lykkedes det endeligt at få oprettet en selvstændig knapt 3-årigt mejeribrugs kandidat-uddannelse ved Landbohøjskolen med start den 1. september 1921. Optagel seskriteriet var en uddannelse som mejerist og en mejeriskoleuddannelse. Rødder i landbrugsstudiet De nye mejeribrugsstuderende skulle lære en hel del landbrugsfag, bl.a. hestens- og kvæ gets avl og pleje, geologi, zoologi, botanik, landbrugs-driftslære og –bogholderi. I de første år af studiets levetid var de studerende ikke tilfredse med mejeriundervisningen på Landbohøjskolen. Man mente, at der blev of ret alt for mange undervisningstimer på rene landbrugsfag, medens mejeribrugsfagene var stedbørn. Der blev dog forsøgt rettet op på forhol dene med ansættelsen af de første egent lige mejeriprofessorer, henholdsvis i 1922 af Søncke Knudsen i mejerikemi og mejeri-bak teriologi og i 1923 af N. Kjærgaard-Jensen i mejeri- og maskinlære. Det hjalp en del, men der var stadig i de første 35 år mange land brugsfag på mejeribrugsstudiet. De mejeri brugsstuderende skulle fx indtil 1960 samle et omfattende herbarium og kende alle græsser udenad. Mejeribrugsstudiets 1. del var helliget grundfag som fysik, matematik, mikrobiologi, uorganisk og organisk kemi, samfundsøko nomi, tegning og zoologi. 2. del drejede sig bl.a. om mejeribakteriologi, mejerikemi, dy refysiologi, hygiejne, bogholderi og statistik. 3.del om mejerilære, maskinlære, bygnings lære, datalogi, husdyrbrug, kvantitativ kemi, variationsstatistik og hygiejne.
Interiør i Landbohøjskolens mejeriafdeling.
I 1940 blev optagelseskriterierne ændret, så der nu krævedes en vis mængde matema tik, dansk, engelsk og tysk. Mejeriingeniørtitlen i retten En vis utilfredshed med betegnelsen mejeri brugskandidat gjorde sig gældende. Man øn skede at blive tituleret mejeriingeniør. I 1944 ændrede man derfor vedtægterne i Forenin gen af danske Mejeribrugskandidater og ind førte i stedet betegnelsen 'mejeriingeniør'. Foreningsregistret ville dog ikke godkende betegnelsen, og foreningen tabte en lands retssag derom. Formanden for Foreningen af danske Mejeribrugskandidater, H.C. Jør gensen, ville ikke bøje sig for afgørelsen. Han begyndte i 1949 officielt at betegne sig som mejeringeniør. Det medførte en stævning fra Dansk Ingeniørforening. Han blev dog senere fuldstændig frifundet ved Landsretten og se nere i 1951 ved Højesteret. Hermed fik Dansk Mejeriingeniør Forenings medlemmer ene
Kvinderne stempler ind Igennem perioden fra 1924 til 2021 er der i de 97 år uddannet godt 1000 me jeriingeniører. Det betyder, at der er ud dannet ca. 10 mejeriingeniører i gen nemsnit om året. Det er dog et tal med meget stor spredning. På det første hold mejeriingeniører i 1924 var der 4 kandi dater og i 1928 var der kun 1. Først efter 2000 med kvindernes indtog i større stil, steg kandidattallet væsentlig. I 2004 var der fx 14 færdiguddannede mejeriinge niører, hvor af de 10 var kvinder. Kilder: Biografien. Danske Mejeriingeniører 1924-2017. Odense 2017. Mælkeritidende 1946.s.200. 1971.s.987og 998.1996.s.208 og 248.
ret og hævd på betegnelsen mejeriingeniør. Dansk Mejeriingeniør Forening anmodede i 1953 Landbohøjskolen om at ændre beteg nelsen mejerikandidat til mejeriingeniør på
Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021
15
