Opfør dig ordentligt og vær en god ven – også når du er online – læseprøve

Page 10

NÅR MAN KOMMER HJEM TIL SINE VENNER, skal man hilse på deres forældre. Hvis det er første gang, du besøger dem, er det en god ide at hilse rigtigt, dvs. give hånden og præsentere sig. Hvis det er en god ven, som du tit besøger, kan en hej-hilsen og øjenkontakt være fint. NÅR DU GÅR HJEM IGEN, skal du altid sige farvel til deres forældre. Hvis du har spist med eller er blevet natten over for at sove, skal du huske at sige: Tak, fordi jeg måtte blive til middag, eller Tak, fordi jeg måtte sove her. HVIS DU ER TIL EN FEST med mange mennesker, så behøver du ikke at hilse på alle. Men hils altid på værten og dem, du kender godt. Gå aldrig hjem fra en fest uden at sige farvel til værten og dem, du har talt med i løbet af aftenen.

8


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.