Min dag i nulte læseprøve

MIN DAG I NULTE

I Min dag i nulte følger vi klassekammeraterne i 0.A, mens de har morgensamling, legetime og frikvarter, idræt, SFO-tid og meget mere – en helt almindelig dag i nulte klasse. Bogen indeholder også spørgsmål og aktiviteter, som giver mulighed for at tale med barnet om skolelivet. Bogen kan anvendes både i børnehaven, i hjemmet og selvfølgelig i nulte klasse.

Ina Victoria Haller og Peter Bay Alexandersen

Mød Otto, Carl, Tinka, Sofia, Elias og alle de andre i 0.A. De er glade for at gå i skole og har fået gode kammerater i klassen. Alligevel kan det være svært at vænne sig til livet i nulte. Det er en stor omvæltning i forhold til børnehaven, og der er mange nye ting at lære.

ALLER H A I R O T C INA VI

i g a d Min

E T L NU der ay Alexan B r e t e P f a Illustreret

Min dag i nulte er udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi.

carlsen.dk

CARLSEN CARLSEN

sen

Kære læser Heldigvis er der i dag, både i daginstitution og indskoling, stort fokus på at udvikle og støtte børns sociale kompetencer. Sociale kompetencer ruster barnet til at kunne løse konflikter og uenighe­ der. Gennem fokus på og arbejde med sociale kompetencer lærer børnene at tage ansvar, udtrykke følelser samt se og forstå andres behov. Børn med gode sociale kompetencer er opmærksomme på gruppenormer og sociale regler, og de er i stand til at kommuni­ kere tydeligt samt udvise mod og respekt.

For de fleste børn er det en stor omvæltning at tage hul på livet som skolebarn. Livet i en 0. klasse er markant anderledes end det liv, børnene kender fra børnehaven, og som de har været en del af, så længe de kan huske. Det sidste år i børnehaven var børnene de største; de kendte reglerne, de vidste, hvilke voksne der var til stede, og hvem der kunne hjælpe dem. At begå sig i et skolemiljø kræver langt mere af børnene end at begå sig i et børnehavemil­ jø. Det indebærer fx langt mindre voksenstøtte, flere faste aktivi­ teter og langt mere samarbejde med en større gruppe børn. Der stilles krav til robusthed og selvhjulpenhed samt til koncentrati­ on, opmærksomhed, at kunne sidde stille i længere tid og tage imod fælles beskeder. At gå i skole indbefatter også, at børnene skal kunne begå sig i flere miljøer, altså både i skolen, i klassen og i frikvartererne, men også i fritidsordningen, hvor der hersker andre regler, som børnene skal kunne forstå og efterleve.

Gode sociale kompetencer er dog kun en del af de forudsætnin­ ger, der skal være på plads, førend en klasse oplever et godt fæl­ lesskab og trives socialt. Når fokus lægges på sociale kompeten­ cer, bliver ansvaret for barnets trivsel og det at blive en del af fællesskabet lagt over på det enkelte barn og dennes personlige kompetencer til at indgå i det sociale liv i skolen. Der bør derfor i høj grad arbejdes med fællesskabet og med klassen som helhed.

Der bør fokuseres på, hvordan fællesskabet i klassen fungerer, og hvordan betingelserne for børnenes deltagelse i klassefæl­ lesskabet er. På den måde fjernes fokus, eller skyld om man vil, fra det eller de børn, der ikke fungerer i fællesskabet, og lægges over på klassefællesskabet som helhed. På den måde bliver det et fælles ansvar, at alle trives i klassen. Naturligvis er der tilfælde, hvor enkelte elever bør styrkes i deres følelsesmæssige og sociale kompetencer, men i langt de fleste tilfælde bør der arbejdes med fællesskabets betingelser og vilkår, dvs. både klassens indbyr­

Ud over større krav til de rent praktiske færdigheder stiller skole­ livet også store krav til børnenes sociale forståelse og kompe­ tencer. Når børnene overgår fra børnehave til 0. klasse, starter de på sin vis forfra. De skal danne nye relationer og venskaber, og de skal kunne begå sig i frikvartererne blandt rigtig mange børn i forskellige aldre. En god overgang fra institution til skole er essentiel for den fremadrettede trivsel i skolen. På trods af at langt de fleste børn er denne udfordring moden, kræver det meget af børnene, både fagligt og socialt, at starte i skole.

2

des relationer, men også de muligheder for deltagelse, der rent strukturelt stilles til rådighed, såsom klassens regler og lærerens organisering af hverdagen i klassen m.m. Andre vigtige aktører er lærere og forældre, som alle har et stort ansvar for, at miljøet i klassen er præget af tolerance, fællesskab og plads til alle.

Du kan læse mere om arbejdet med trivsel og fællesskab i ind­ skolingen på www.friformobberi.dk eller i antologien Mobning viden og værktøjer for fagfolk (2017) af Rabøl Hansen et al. Aka­ demisk Forlag i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnet.

Relationer, kammeratskab og fællesskaber er vigtige for børns triv­ sel og for at skabe et godt skoleliv. Venskaber er i skolen af stør­ re betydning, end de var i børnehaven, da kammeraterne i skolen kan give børnene den tryghed og stabilitet, som pædagogerne i børnehaven gav. I skolen skiftes både voksne og lokationer ud, men ens medelever og kammerater er gennemgående på tværs af tid, sted, fag og legeaftaler. Hvis et barn ikke føler sig som en del af klassefællesskabet, vil det resultere i dårlig trivsel, hvilket kan blokere helt eller delvist for barnets evne til indlæring og på den måde også true barnets faglige kompetencer.

Rigtig god fornøjelse!

Mit håb med denne bog er, at den kan bidrage med en lettilgæn­ gelig opskrift på, hvordan man kan sætte fællesskabet på dags­ ordenen i indskolingen, samt hvordan man kan arbejde med at forankre klassefællesskabet og tale om fællesskab med børnene i 0. klasse. Jeg håber, at bogen vil kunne invitere til en klassekultur, der rummer alle elever, og til en fælles diskurs om, at fællesskab er „sejt‟ og alles ansvar.

Ina Victoria Haller Psykolog

Af samme forfatter: Den store snikke­snakke­bog (2015) Den lille bog om store følelser (2016) Min dag i børnehave (2017)

M IN DAG I N ULT E Tekst © 2018 Ina Victoria Haller og Forlaget Carlsen Illustrationer © 2018 Peter Bay­Alexandersen og Forlaget Carlsen Bogen er udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi Pædagogisk konsulent: Maria Matthiesen Grafisk tilrettelæggelse: Maria Lundén Grafisk Design & Mette Bystrup Bogen er sat med Triplex 1. udgave, 1. oplag, 2018 Trykt af Livonia, Letland, 2018 ISBN: 9788771642551 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy­Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Alle rettigheder forbeholdt

ALLER H A I R O T C INA VI

i g a d Min

E T L NU der a y A le x a n B r e t e P f a I ll u s t r e r e t

CARLSEN

sen

Det er mandag morgen, og klokken er næsten 8.

Otto står i døren med sin mor. Han og Ella får øje på hinanden og går straks i gang med at tale om fod­ boldkampen i går. Ottos mor kalder på ham: „Otto, du skal lægge din madpakke i køleskabet!‟ Otto tager madkassen og forsøger at finde plads til den i køleskabet. Klokken ringer første gang, og det er tid at sige farvel til mor eller far.

Oppe foran i klassen er klasselæreren Anna ved at gøre klar til første time. „Klokken har ringet; I skal sætte jer i rundkredsen og være stille!‟ siger hun med høj stemme. Otto giver sin mor et kæmpe kram. Han har svært ved at slippe hende. Mor kysser ham på håret og gør sig fri af hans arme. Klokken ringer igen.

Otto står og kigger efter sin mor. Pludselig mærker han Carls hånd i sin. „Jeg savner også tit min mor,‟ siger han. Otto bliver glad, og de to drenge går hen til cirklen på gulvet og sætter sig. De er klar til mor­ gensamling.

Selvom børnene kender afleve­ ringssituationen, er det en god ide at tale den igennem med klas­ sen i fællesskab eller med barnet derhjemme, da det vil give børnene en større opmærk­ somhed på de rutiner, der foregår ved aflevering. Det vil gøre det nemmere for børnene selv at huske dem.

Tal om, hvordan børnene kan hjælpe hinanden om morgenen, så det bliver et fælles ansvar, at alle er klar, når timen starter. Hvis bogen læses med et enkelt barn, kan I snakke om, hvordan afleveringen foregår: Hvad skal man huske?, Hvem afleverer dig?, Er du i SFO om morgenen, inden skoledagen begynder?

FORSLAG TIL DIALOG

Navneleg Dan en rundkreds midt på gulvet med ca. 10 børn. Forklar børnene, at de skal lave en navneleg, hvor det gælder om, at hvert barn i rundkredsen får nævnt sit navn, men kun én gang. Man må ikke sige sit eget navn, men kun andre børns navne. Der er ingen reg­ ler for, hvilket navn der skal nævnes først, eller hvem der siger hvilke navne. Der er heller ingen regler for, hvor mange gange et barn må sige et navn. Den ene­ ste regel er, at hvis to eller flere børn siger et hvilket som helst navn på samme tid, så „nulstilles‟ legen, og børnene skal starte forfra. De børn, hvis navn bliver nævnt, kan tage en legoklods, ærtepose eller andet og lægge foran sig, så de andre kan se og huske, at dette barns navn er nævnt. Når og hvis børnene lykkes med at få nævnt alle deres navne, er legen i mål. Ros og anerkend gruppen for deres gode samarbejde, uan­ set hvor langt de når. Byt derefter børnegruppen, så alle børn prøver. Det kan være en god ide at have en voksen med i gruppen til at styre legen, så alle børn nævnes.

FORSLAG TIL AKTIVITET

Hilseuge Tal med børnene om, at man i en uge gør sig ekstra umage med at sige hej til hinanden, når man møder hinanden. Det gælder både voksne og børn, og at man altid skal huske at sige hinandens navne.

6

Anna sætter sig i rundkredsen: „Godmorgen O.A. Er der nogen, der ved, hvilken dag det er i dag?‟ „Det er mandag!‟ råber Anton. „Det er rigtigt,‟ siger Anna, „men husk at række hånden op. Er der nogen, der ved, hvilken dato det er?‟ Liv rækker forsigtigt fingeren op. „Ja, Liv?‟ Liv bliver rød i hovedet. „Jeg ved det, jeg ved det!‟ siger Anton ivrigt og vifter med en finger i luften. „Tak, fordi du rakte fingeren op, Anton, men Liv skal have lov til at svare,‟ siger Anna. „Det er den 3.,‟ hvisker Liv. „Det er rigtigt,‟ siger Anna, „flot!‟ „Jeg synes også, det var flot,‟ siger Ella. Anna nikker og tilføjer: ,,Det er fint, at du roser din kammerat, men husk at række fingeren op, Ella. I denne uge er vores tema venskab. Er der nogen, der ved, hvad en god ven ellers gør?‟ Otto rækker hånden i vejret. „Ja, Otto,‟ siger Anna. „Jeg synes, en god ven er sådan en, der trøster,‟ siger Otto, „ligesom Carl trøstede mig.‟ Carl rækker finge­ ren op, og da det bliver hans tur, siger han: „En god ven er en, der spørger, om man vil lege.‟ Og sådan fortsætter klassen med at snakke om, hvad gode venner er.

Tal med klassen eller barnet om, at alle er forskellige og har for­ skellige personligheder. Tag evt. en runde, hvor børnene fortæller, hvem de er. Selvom klassen måske kender hinanden godt allerede, kan det være en god øvelse for børnene at fortælle om sig selv. Lad så vidt muligt børnene selv fortælle, men hvis det er svært, kan I forberede 3-4 ting, børnene skal fortælle om sig selv.

FORSLAG TIL DIALOG

Lad børnene lave plakater om, hvem de er. Selvportræt, foto, navn og billeder af de ting, som de gerne vil fortælle om sig selv.

I kan også bede klassen eller barnet om at komme på så mange ord, der beskriver, hvad en god ven er. Skriv dem et sted, hvor de kan blive hængende, og brug evt. også små billeder, der symboliserer venskab. Tal evt. også med klassen om, hvad forskellen på kam­ merater og venner er. Kammerater er alle i klassen.

Venner vælger man selv. Selvom man ikke er venner, skal alle behandles med respekt, omsorg og tolerance.

Introducer gerne de nye ord for klassen eller barnet.

Hav evt. et ugens ord, hvor I dagligt taler om betyd­ ningen af ordet, og hvordan man kan „se‟ eller „mær­ ke‟ ordet i hverdagen.

FORSLAG TIL AKTIVITET

8

MIN DAG I NULTE

I Min dag i nulte følger vi klassekammeraterne i 0.A, mens de har morgensamling, legetime og frikvarter, idræt, SFO-tid og meget mere – en helt almindelig dag i nulte klasse. Bogen indeholder også spørgsmål og aktiviteter, som giver mulighed for at tale med barnet om skolelivet. Bogen kan anvendes både i børnehaven, i hjemmet og selvfølgelig i nulte klasse.

Ina Victoria Haller og Peter Bay Alexandersen

Mød Otto, Carl, Tinka, Sofia, Elias og alle de andre i 0.A. De er glade for at gå i skole og har fået gode kammerater i klassen. Alligevel kan det være svært at vænne sig til livet i nulte. Det er en stor omvæltning i forhold til børnehaven, og der er mange nye ting at lære.

ALLER H A I R O T C INA VI

i g a d Min

E T L NU der ay Alexan B r e t e P f a Illustreret

Min dag i nulte er udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi.

carlsen.dk

CARLSEN CARLSEN

sen