JUBILÆUM
Mumi fylder 80 år
For 80 år siden udkom den allerførste roman om mumitroldene. Siden har Tove Janssons finurlige Mumi-fortællinger opnået klassikerstatus verden over.
Af Bjørk Busk Vang
De har runde, bløde muler, ligner lidt flodheste på to ben og bor i en fortryllet dal.
Tove Janssons mumitrolde er et verdensomspændende fænomen, der er kendt og elsket af både børn og voksne. I 2025 er det 80 år siden, at den allerførste Mumi-roman, De små trolde og den store oversvømmelse, udkom.
naturligt og venligt – og muligt,” skrev hun senere i et brev til en ven om tilblivelsen af mumitroldene.
I De små trolde og den store oversvømmelse leder Mumitrolden og Mumimor efter den forsvundne Mumifar, og det fører dem ud på en lang og farlig rejse. Heldigvis bliver familien genforenet, og de finder til sidst den smukke Mumidal, hvor de beslutter sig for at bo.
Allerede som teenager begyndte Jansson at få sine tegninger publiceret i satirebladet Garm, og det var i samme blad, at de første illustrationer af mumitroldene dukkede op i 1940’erne.
Men selvom Mumi-historierne startede som et tilflugtssted for Jansson under krigsårene, byder de ikke kun på hygge. Romanerne indeholder også fare, angst og svære valg.
En smuk gavebog om Tove Jansson og hendes Mumi-universmagiske
Året var 1945, og Finland var hårdt mærket af den ødelæggende verdenskrig. Mumi-universet startede da også som en form for tilflugtssted for den finlandssvenske billedkunstner Tove Jansson, der skrev og tegnede historierne for at få et afbræk fra hverdagen i det
mærket af den ødelæggende verdenskrigsramte land.
”Når jeg følte mig deprimeret og bange for bombardementerne og ville aflede mine mørke tanker (…) så listede jeg ind i en utrolig verden, hvor alt var
Plads til lys og mørke
Tove
Tove Jansson var aldrig i tvivl om, at hun skulle være kunstner. Hun blev født i 1914 i Helsinki som en del af det svensktalende mindretal i Finland. Hendes forældre levede et bohemeagtigt kunstnerliv; faren var billedhugger, moren succesfuld illustrator, så det var ikke mærkeligt, at datteren også fik kunstneriske ambitioner.
ikke mærkeligt, at datteren også fik kunstneriske ambitioner.
TOVE JANSSON (1914-2001) var en finlandssvensk billedkunstner og forfatter. Hun modtog i løbet af sit liv en lang række priser for sit forfatterskab, blandt andet H. C. Andersenmedaljen i 1966, Finlandspriset i 1993 og Svenska Akademiens Stora Pris i 1994.
lys og mørke, og måske er det
“Mumi-fortællingerne rummer både lys og mørke, og måske er det grunden til, at de er elsket af store og små verden over. Alle
kan føle sig set og accepteret i Tove Janssons univers,” siger Kaya Hoff, der er direktør hos forlaget Carlsen.
Ingen løftede pegefingre Efter den første roman tog mumitroldenes popularitet hurtigt fart. Snart kom opfølgeren, Kometen kommer, og siden begyndte Tove Jansson at tegne en daglig stribe med mumitroldene i den britiske avis The Evening News. Striben spredte sig til over 40 andre aviser verden over, blandt andet det danske dagblad Politiken, og pludselig havde den finske forfatter en international fanskare. Mumi-historierne er karakteriseret ved Janssons ikoniske illustrationer og ved en finurligt formidlet livsvisdom. Der er ingen løftede pegefingre eller skjulte moralske opsange, og det er helt bevidst.
løftede filosofere eller belære nogen, men mest
“Det har aldrig været mit ønske at filosofere eller belære nogen, men mest af alt at underholde mig selv,” skrev forfatteren i et brev.
2001
86-årig. I løbet af sit liv udgav hun ni romaner og tre billedbøger om mumitroldene.
Tove Jansson døde i 2001 som 86-årig. I løbet af sit liv udgav hun ni romaner og tre billedbøger om mumitroldene.
Ansvarshavende redaktør: Søren Anker Madsen
Redaktion: Bjørk Busk Vang
Korrektur: Andrea Obel Rosenkvist / Tina Marie Kragh Jensen
Projektledere: Bjørk Busk Vang / Caroline Sandbye Skov
Art director: Lars Christiansen
Grafisk design: Jennifer Olid Forsidefoto: Per Olov Jansson, Petra Kleis, Simon Klein Knudsen Trykkeri: Tryx Aps
Måske skinner solen bag paraplyen?
Thomas Korsgaards nye børnebog er en fortælling om en lille pige, der finder en farvestrålende paraplybutik. Bogen er illustreret af Charlotte Pardi, som netop har modtaget Kulturministeriets Illustratorpris.
Af Søren Anker Madsen
”Charlottes streg er utroligt smuk, og jeg er meget beæret over, at hun ville illustrere denne lille historie,” siger Thomas Korsgaard om Charlotte Pardis varme tegninger til hans nye børnebog Paraplybutikken.
I bogen møder vi en pige, hvis lillebror har fødselsdag og travlt med at flå sine gaver op. Så kan man godt føle sig lidt tilovers. Og meget lidt heldig, selvom ens mor og far siger, at man bare skal vente på at blive heldig igen, når det engang er ens egen fødselsdag. Som der står i bogen:
»Men det HAR jo været min fødselsdag,« siger hun.
Nu kigger mor og far igen kun på lillebror, der åbner endnu en gave. Hun rejser sig, lister ud gennem hoveddøren og går afsted. Ikke i nogen bestemt retning. Bare derhen, hvor benene tager hende. Hen ad den store boulevard. Over den lille bro til byen ved siden af. Ned gennem smågaderne. Og så vil benene til venstre.
I bogen bærer benene hende gennem et regnvejr og videre ind i en butik, hvor hun møder en lille mand med en utrolig samling paraplyer.
En butik fuld af glæde Inspirationen til bogen fik Thomas Korsgaard en dag, han tilfældigvis selv gik forbi en paraplybutik:
”Det var bedst, som det regnede, og jeg tænkte på, hvor meget glæde man må sprede ved at være indehaver af sådan en butik, for den må alle kunder forlade i godt humør. Enten fordi de har fået en paraply, eller fordi det er holdt op med at regne,” siger han.
Med bogen vil Thomas Korsgaard vise, at der findes lyspunkter, selv når det bogstaveligt talt øser ned.
”At skifte perspektiv og ændre sin tankegang er meget svært, men det kan være afgørende for ens livskvalitet, om man ser på verden med bitterhed eller taknemmelighed. Det er vel på sin vis det, historien handler om.”
Tegnet i hånden
Charlotte Pardi er en af landets dygtigste børnebogsillustratorer, og tidligere i år vandt hun Kulturministeriets Illustratorpris for bogen Op ned glad ked, der er skrevet af Marianne Iben Hansen.
I et interview til bog.dk i den anledning fortalte hun:
”Jeg arbejder fuldstændig analogt. Jeg tror, de fleste andre bruger computeren efterhånden. Men det er, som om man igen er begyndt at sætte pris på det, der er lavet i hånden.”
På det tidspunkt var Charlotte Pardi midt i at illustrere Paraplybutikken Bogens storyboard hang på opslagstavlen og lignede skitsen til en tegneserie udført med blyant. På bordet lå en sværm af farvestrålende og mønstrede paraplyer lavet efter en udklippet stencil. Det var meget håndgribeligt det hele.
“Jeg tror, man har brug for at vende sig væk fra alt det, der foregår på en skærm. Man forstår måske igen værdien af det taktile.”
(f.
(f. 1995) er forfatter til romaner, noveller, dramatik og børnebøger. Han er særligt kendt for sin populære trilogi om Tue. Korsgaard har modtaget Otto B. Lindhardt-Prisen og De Gyldne Laurbær og er blevet
CHARLOTTE PARDI
1971) er uddannet illustrator fra Designskolen i Kolding. Hun har bl.a. tegnet for Politiken og Weekendavisen og illustreret mere end 50 børnebøger.
THOMAS KORSGAARD
trykt i det hæderkronede amerikanske tidsskrift The New Yorker.
FOTO: TINA MARIE KRAGH JENSEN & SIMON KLEIN KNUDSEN
Svend Brinkmann:
“ Børn er verdensmestre i at undre sig ”
I en ny bog svarer Svend Brinkmann på 50 sjove, skæve og skøre spørgsmål stillet af børn fra hele landet.
Af Bjørk Busk Vang
Hvor sidder fantasien? Hvornår er man gammel? Og hvordan ved ben, at de skal gå?
Det er bare et par af de spørgsmål, Svend Brinkmann svarer på i Spørg Brinkmann – Er græsset grønt om natten? - og 49 andre spørgsmål til professoren.
Børn over hele landet har skrevet til ham med spørgsmål, der berører alt fra bandeord og sengetider til meningen med det hele.
”Min personlige favorit er: Er syv mange?” siger Svend Brinkmann. ”Det er et helt simpelt spørgsmål, som alligevel åbner for en masse gode snakke om, at alt er relativt. At noget kan være stort eller småt i forhold til noget andet.”
Bogen er skrevet i samarbejde med Thomas Brunstrøm og er sjovt og farverigt illustreret af Niels Bo Bojesen.
Verdensmestre i nysgerrighed Vi kender alle sangen om Spørge-Jørgen, der irriterer sine forældre så meget med sine spørgsmål, at han bliver sendt på hovedet i seng. Men med sin nye bog vil Svend Brinkmann gerne opfordre voksne til at være lidt mere tålmodige overfor nysgerrige børn.
”Vi voksne har en tendens til at fokusere på alt det, der kan bruges til noget. Ting, man kan skrive på sit CV eller på LinkedIn. Men jeg vil vove at påstå, at der er en dybere værdi i at tænke over verden og vores rolle i den.”
Og her slår børnene deres forældre med længder.
”Børn er verdensmestre i at undre sig og stille gode spørgsmål! Det gør dem til fremragende filosoffer, fordi al filosofi udspringer af undren.”
Ikke et opslagsværk Pointen med Spørg Brinkmann er bestemt ikke at servere alle svarene, understreger forfatteren.
håbet om at åbne for videre samtaler mellem børn og voksne.”
Vigtigt at tale om det svære Vi opfatter ofte børn som ret bekymringsfrie. Men når man er barn, kan livets svære spørgsmål faktisk fylde en hel del, fortæller Svend Brinkmann.
”Jeg kan selv huske, da jeg var barn, at det kunne være lidt skræmmende at gå og gruble over store spørgsmål selv. Tanker som: Hvad sker der, når man dør? Er universet uendeligt? Hvordan kan jeg overhovedet vide, at der findes andre mennesker end mig, når jeg kun er
”Lægger med sin åbne tone og sine livsnære emner op tilrefleksionogsamtale”
KRISTELIGT
DAGBLAD
”Selvfølgelig er det ikke alt, der skal diskuteres. Men jeg kunne godt ønske mig, at voksne blev bedre til at imødekomme spørgsmål uden at blive sure eller irriterede,” siger han.
”Man skal ikke bruge min bog som et opslagsværk, et leksikon eller en facitliste. Bogen kommer ind på spørgsmål, som er blevet stillet siden oldtiden: Hvordan skal vi leve vores liv? Hvad er egentlig meningen med det hele? Og det ville da være frygteligt, hvis man bare kunne slå svarene til den slags op i en bog.” Så du sætter ikke punktum for store spørgsmål?
”Nej, snarere et kolon. Bogen er skrevet med
Heldigvis hjælper det at opdage, at andre mennesker tumler med præcis de samme overvejelser.
”Livets store spørgsmål behøver ikke være angstprovokerende, de kan faktisk være både sjove, spændende og udfordrende at tænke over, når vi gør det sammen,” siger Svend Brinkmann. inde i mit eget hoved?”
SVEND BRINKMANN (f. 1975) er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og en af Danmarks dygtigste formidlere. Han har skrevet en lang række bøger om filosofi og psykologi til både børn og voksne.
NIELS BO BOJESEN (f. 1958) er satirisk bladtegner og illustrator. Han har bl.a. illustreret Vitello-bøgerne af Kim Fupz Aakeson.
FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN
THOMAS BRUNSTRØM (f. 1977) er filmanmelder og forfatter. Han står sammen med Thorbjørn Christoffersen bag de populære Sallys far-bøger.
Hurra for Sallys far!
Det er 10 år siden, det første bind om Sally og hendes far udkom og igangsatte en af de største billedbogssucceser i Danmark nogensinde.
Af Tina Marie Kragh Jensen
som hentede, legede og sørgede for nye tusser og kostumer til fastelavn. En synlig far, der også var sød og sjov med en sjat af irriterende. Altså som fædre er flest.
i uhørte mængder.
En løs tilgang til opdragelse
allys far ramte i den grad plet hos både børn og voksne, og serien har solgt og streamet i uhørte mængder. Derudover er bøgerne blevet til en populær teaterforestilling, et bandekassespil, et huskespil, opgavehæfter, kravlenisser, og der er mere på vej. Læserne kan ikke få nok af Sallys far. Men hvordan begyndte det hele egentlig?
I en ejendom på Nørrebro boede filmanmelderen
lillebror Eddie, der er fræk, som kun en lillebror kan være det.
Moren, for der er faktisk også en mor, ser man aldrig, kun bagfra eller i et hastigt glimt. Fra bog nummer tre fik familien også besøg af drengen Svend, som Sally er venner med.
lillebror fræk, et hastigt nummer Ti ligt, og
Thomas Brunstrøm sammen med sin familie på 1.sal, og ovenover på 2. salen boede animationsinstruktør
Sådan blev Sallys far til. En både skæg og lidt pinlig far, der måske ikke er så god med en hammer, på ski, eller noget helt tredje, men med en legende tilgang til livet og mange mere eller mindre sandfærdige historier fra gamle dage. Klædt i stramme, mørkeblå jeans og altid i en band-t-shirt fra et obskurt metalband. Ikke ulig Thomas Brunstrøm selv.
Humor for børn og voksne Ti år efter den første bog har serien vist sig at være et kæmpehit hos læserne. Måske fordi universet er genkendeligt, hverdagsagtigt og kalkeret over et almindeligt dansk familieliv.
Da først figuren Sallys far var født, væltede historierne frem.
Thorbjørn Christoffersen med sin familie. De blev venner og sad en aften på
Thomas Brunstrøm sammen sin enige fædre, tog del liv,
”Det er meget privilegeret at arbejde sammen med nogen, man kender så godt,” siger Thomas Brunstrøm om samarbejdet med Thorbjørn Christoffersen. ”Vi har mange fælles idéer og en fælles tankegang. Tit behøver vi ikke engang tale i hele sætninger, fordi den anden ved, hvad der kommer.”
Og det er faktisk også lige, hvad det er: Thomas Brunstrøm har selv en datter, der hedder Sally og en søn, der hedder Eddie. Thorbjørn Christoffersen har en søn, der hedder Svend. Men der er også en anden vigtig faktor i bøgernes popularitet: humoren.
Redaktør hos forlaget Carlsen, Louise Bylov, siger:
Thomas Brunstrøms altan og talte om børnebøger, som de selv læste mange af på det tidspunkt, fordi deres børn var små.
De var enige om, at de savnede børnebøger med fædre, der lignede dem selv. Fædre, der tog del i deres børns liv, fædre,
I første omgang blev det til Dengang Sallys far var dreng, hvor Thorbjørn Christoffersen lavede illustrationerne og skabte hele det visuelle univers omkring Sallys far, der også består af datteren Sally, altid klædt i lilla, og
“Det særlige ved Sallys far-bøgerne er, at de er sjove for både voksne og børn. Så her behøver forældre ikke sukke opgivende, når ungerne beder om at få læst den samme bog op igen og igen.”
Indtil videre er der udkommet 15 bøger i serien, og der er flere gode (løgne)historier fra Sallys far på vej. Heldigvis.
THOMAS BRUNSTRØM (f. 1977) er filmanmelder og forfatter – og far til en Sally og en Eddie i virkeligheden.
THORBJØRN
CHRISTOFFERSEN
(f. 1978) er animationsinstruktør og filminstruktør. Han står bl.a. bag karakterdesignet i Ternet Ninja
Lasse Madsen:
“ Vi har brug for et frikvarter fra verden ”
Komiker Lasse Madsen har en mission med sin skrupskøre billedbog, Drengen, der åd en færge: at give børn (og voksne) en tiltrængt pause og et godt grin.
Af Benedikte Støvring
Gode råd var dyre, da Lasse Madsens syvårige søn i en periode havde svært ved at falde i søvn. Han lå og bekymrede sig om alt mellem himmel og jord inden sengetid, og pludselig kom de almindelige, voksne svar til kort:
”Jeg prøvede alt det, man ’skal’ som voksen – ikke mindst at forklare det svære, for man skal jo altid huske at snakke om tingene. Men nogle gange har man også brug for en pause og for at tænke på noget andet.”
Så komikeren begyndte at gøre dét, han var bedst til: Han fik sønnen til at grine. Senere udviklede det sig til en hel bog fuld af historier, for mon ikke der var flere børn derude, der havde brug for et frirum?
På børnenes præmisser
Det er ikke nogen hemmelighed, at Lasse Madsen har en krøllet hjerne. Som mangeårig standupkomiker og freelancer for flere af DR’s børneprogrammer er han vant til skøre påfund.
Men det har alligevel været en overordentlig fri oplevelse at skrive en børnebog. For i arbejdet med Drengen, der åd en færge og andre historier har komikeren ikke skullet bekymre sig om kedelige ting som budgetter eller tyngdekraften.
Derfor har Lasse Madsen blandt andet opfundet en by fyldt med krokodiller, en skolelærer, der også er en edderkop, og en seksårig pige med helbredende hænder, der tæsker et helt plejehjem. Igen og igen har han sat illustratoren Claus Bigum på overarbejde i forhold til at tegne de (u)mulige historier.
”Der må ikke være nogen personer på billederne, der ser ud, som om det, der sker, er urealistisk. Det er netop det, børnene
synes er sjovt, fordi de ikke har noget abstraktionsniveau. Det, synes jeg, er fantastisk at arbejde med,” siger komikeren.
Selvfølgelig skal man ikke spise en hel færge. Det er alt for voldsomt, hvis man ikke er vant til det. Jeg er fortaler for, at man i stedet starter med en kajak og så arbejder sig stille og roligt op derfra.
Tænk på noget andet Som Lasse Madsen opdagede med sin søn, kan det godt kræve superkræfter at være barn i dag, når man konstant hører om skræmmende ting, der sker ude i verden. Alle kan få brug for en god, gammeldags pause.
Det har Lasse Madsen også selv. Så sætter han enten en actionfilm fra 80’erne med Arnold Schwarzenegger på eller Dirch Passer, for der er noget trygt i det genkendelige.
Derfor troede han også i lang tid, at den bog, han skrev på, skulle hedde Tænk på noget
andet. Men til sidst endte titlen alligevel på Drengen, der åd en færge til ære for den dreng i bogen, der siger til sin far, at han er sulten nok til at spise en hel færge. Og det er han jo så nødt til at bevise.
Pas på, du ikke bliver klogere Man skal ikke spilde tiden på at lede efter en fin, opbyggelig morale i Lasse Madsens nye bog. Det overlader han gerne til andre, der er ”meget bedre til den slags”. I stedet er pointen at samle børn og forældre om et fælles grin. ”Jeg håber, at Drengen, der åd en færge bliver en familiebog, som man kan sidde og læse i sammen.”
Alligevel kan Lasse Madsen ikke lade være med at give andre potentielle færgesultne børn et godt råd med på vejen: ”Selvfølgelig skal man ikke spise en hel færge. Det er alt for voldsomt, hvis man ikke er vant til det. Jeg er fortaler for, at man i stedet starter med en kajak og så arbejder sig stille og roligt op derfra. Og så skal man selvfølgelig huske at gemme lidt plads til aftensmaden også. Ellers bliver ens mor sur.”
DR’s
LASSE MADSEN (f. 1994) er standupkomiker og har bl.a. været vært på DR’s børneprogram Ultra Snydt sammen med Mahamad Habane. Privat danner han par med komikeren Ane Høgsberg, som han også laver små hverdagsvideoer med til sin store følgerskare på Instagram.
CLAUS BIGUM (f. 1961) er avistegner og børnebogsillustrator. Han har bl.a. illustreret Karmaboy-serien af Jacob Riising.
FOTO: PETRA KLEIS
INTERVIEW
Kenneth Bøgh Andersen og Peter Madsen:
“
Guderne er ikke altid tjekkede actionhelte ”
KENNETH BØGH
ANDERSEN
(f. 1976) er en dansk forfatter med en perlerække af bøger bag sig. Han er blandt andet kendt for Djævelens lærling og bogserien Antboy, der også blev et biografhit. Hans bøger er udkommet i 15 forskellige lande.
PETER MADSEN
(f. 1958) er tegner og tegneserieskaber.
Sammen med Henning Kure og Hans Rancke står han bag tegneseriehittet Valhalla Peter har bidraget til romanen Valhalla - Gudernes land med tre illustrationer og bogens omslag.
”Overbevisende roman”
KRISTELIGT DAGBLAD
Af Bjørk Busk Vang
DKenneth Bøgh Andersen er aktuel med romanen
Valhalla – Gudernes land, en genfortælling af Peter Madsen og Henning Kures ikoniske tegneserier.
Kenneth, hvordan har det været at skrive en roman baseret på Valhalla-tegneserien?
a de to menneskebørn Tjalfe og Røskva får besøg af den buldrende tordengud Thor og den luskede Loke, ændrer deres liv sig for altid. Pludselig kastes de ud på en hæsblæsende rejse til gudernes verden og ender med at spille en afgørende rolle i kampen mod de onde kræfter, der truer både aser og mennesker.
Valhalla – Gudernes land er en actionfyldt og humoristisk fortælling fyldt med alle de elskede figurer fra Valhallategneserien. Romanen er skrevet af den populære forfatter Kenneth Bøgh Andersen, mens Peter Madsen, tegneren bag den originale serie, har illustreret tre opslag inde i bogen.
Vi har sat dem stævne for at tale om Valhalla og nordisk mytologi. Og så løfter Peter Madsen sløret for, hvordan jætteungen Quark blev til.
KENNETH: “Jeg voksede op med tegneserien, så det har været ret fantastisk for mig at få lov til at skrive en bogudgave af den.
I mine andre romaner har jeg ikke rigtig beskæftiget mig med nordisk mytologi, og det er faktisk lidt Valhallas skyld! Jeg syntes nemlig, at Peter og Henning Kure (medskaber af Valhallategneserien, red.) havde vredet den karklud på præcis den måde, den skulle vrides. Så det var fedt endelig at få lov at lege med nordisk mytologi gennem Valhalla, når jeg nu syntes, at de havde spoleret det for mig.
Det var selvfølgelig også forbundet med en vis ærefrygt at skrive romanen. Det var vigtigt for mig, at Peter og Henning kunne stå inde for projektet og ikke fortrød, at de havde givet mig roret.”
PETER: “Det måtte aldrig blive sådan,
at Kenneth skulle lave romanen med ført hånd. Den eneste måde at give legetøjet videre på var at have tillid til, at Kenneth ville træffe nogle gode beslutninger –og det gjorde han. Hvis Henning og jeg skulle sidde og pille i hver eneste detalje, ville projektet ikke få nogen sjæl.”
Valhalla er fyldt med humor. Hvordan kom I på at fortolke nordisk mytologi så sjovt og uhøjtideligt, Peter?
PETER: “Humoren er enormt vigtig i tegneserien, men den findes også i de gamle myter. Historien om Thors brudefærd er jo næsten et tegneseriemanuskript – der er så meget fjolleri i den, det er bare at tage det op. Vi har nok et billede af nordisk mytologi som noget lidt højstemt; noget med store kampe og alvorlige guder. Men mange af historierne er fulde af humor og menneskelighed. Jætterne er ikke bare onde, de er også en del af festen, og
guderne er bestemt ikke altid tjekkede actionhelte. Odin, for eksempel, er måske nok kongegud og dødsgud, men han er også en forfærdelig svinepels.”
KENNETH: “Han ville nok få nogle MeToo-sager på nakken i dag.”
PETER: “Helt sikkert! Han er fuld af billige tricks, og så har han en libido, som vil noget. Vi har heldigvis ikke taget alt med i tegneserien…”
Hvordan omformede du tegneserien til en roman, Kenneth?
KENNETH: “Med romanen kunne jeg træde ind i hovederne på de karakterer, som man jo kun følger udefra i tegneserien og filmen. I en tegneserie kan der selvfølgelig godt være tankebobler hist og pist, men man har ikke adgang til følelsesregisteret på samme måde som i en roman.
Hvad tænker Tjalfe egentlig, da Thor siger: ”Nu kommer du altså med os til Asgård, dreng. Sig farvel til din mor og far.” Det er ikke nødvendigvis en superfed oplevelse for en dreng på
14 år. Hvad føler han, når han står der og vinker farvel til sin familie? Det ville jeg gerne dykke ned i.”
PETER: “Jeg har altid syntes, at tankebobler i en tegneserie er lidt af en krykke, ligesom voiceovers i film. Det er lidt snyd – show it, don’t tell it. Men det er der, hvor en roman virkelig kan gå ind og gøre noget andet. Man kan komme helt ind under huden på karaktererne.”
Hvorfor synes I, at nordisk mytologi stadig er relevant for os i dag?
Vi har nok et billede af nordisk mytologi som noget lidt højstemt. Men historierne er fulde af humor.
PETER: “Der er nogle rigtig interessante måder at se verden på i den nordiske mytologi. Det er for eksempel svært at sige, om man virkelig har troet på tordenguden Thor dengang, eller om han bare var en tolkning af tordenens kraft. Men det kan næsten være lige meget, for hvor er det en fantastisk tolkning! Det samme gælder regnbuen, som i nordisk mytologi er en bro, du kan vandre henover, og som forbinder verdenerne. Det er en idé, der overlever i tusind år.”
Hvor kom idéen til den kaotiske jætteunge Quark fra?
PETER: “Man kan måske få det indtryk, at Quark som figur var virkelig gennemtænkt. Det var han slet, slet ikke. Da vi lavede tegneserien, sad vi og legede med forskellige jættenavne. Urjætten i nordisk mytologi hedder Ymer, og det, syntes vi, var lidt sjovt, for ymer er jo også et morgenmadsprodukt. Vi overvejede en kort overgang, om vi skulle opfinde en jætte, der hed Yoghurt, men stavet med Hj: Hjoghurt. Man kan næsten se ham for sig. Men så kom der et nyt surmælksprodukt på markedet, som hed kvark. Det blev solgt i nogle små, fladtrykte kartoner, og det gav mig lyst til at tegne en ”kvark”. Han skulle være en lille, tyk, sur én. I starten bed han i alting. Han dukkede pludselig op på alle mine papirer, og til sidst måtte vi give ham en plads i tegneserien.”
Hvis I selv kunne være en af figurerne i Valhalla-universet, hvem ville I så vælge?
KENNETH: “Så ville jeg helst være Thor og have tordengudens styrke. Plus en hammer, der kan tilkalde lyn og torden, og en bukkevogn, man kan flyve over himlen i!”
PETER: “Jeg tror egentlig godt, jeg
ville være Tjalfe, for han får lov at opleve et helt vildt eventyr og komme op til gudernes verden.”
KENNETH: “Nå, men så vælger jeg altså en gud mere: Heimdal. Han har superkræfter, kan se tusind mil bort og høre ulden vokse på fårene. Lad os sige, at jeg får de to, og så får du Tjalfe, Peter.”
FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN
Rebekka Bach Bjerre:
“ Det er aldrig spild af tid at satse på sin drøm ”
En
ny bogserie følger dansestjernen Rebekka Bach Bjerre, der tager springet og satser på sin store passion.
Af Bjørk Busk Vang
For nogle uger siden fik Rebekka
Bach Bjerre en mail fra en uddannelsesvejleder. Han kunne se i sit system, at hun ikke havde været indskrevet på en uddannelse i over syv år og ville høre, om alt var i orden.
”Er det ikke skørt?” spørger den 23-årige dansestjerne og griner.
Rebekka Bach Bjerre har 17 DM-guldtitler i forskellige dansegenrer bag sig, hun er en af landets største TikTok’ere, og så lever hun af at undervise børn og unge i dans landet over.
Alligevel bliver hun altså stadig bedt om at forklare, hvorfor hun ikke har taget en almindelig uddannelse.
Men Rebekka Bach Bjerre vidste allerede tidligt, at hun ville noget andet. I en ny bogserie af Katrine Skovgaard Rasmussen følger vi en ung Rebekka, der vælger at satse på dansen. Serien består indtil videre af to bind: Rebekka og stjernedrømmen og Rebekka og dansen til Milo
Team Passion
”Jeg tror, at rigtig mange unge kan relatere til at føle sig forkerte, fordi de ikke lige passer ind i en bestemt skabelon. Jeg håber, bøgerne kan vise dem, at man kan gå mange veje i livet,” siger Rebekka Bach Bjerre.
Volsted, og allerede i
Hun er vokset op i den nordjyske landsby Volsted, og allerede i folkeskolen kunne hun mærke, at hun
havde andre interesser end klassekammeraterne. De talte ofte om fremtidsplaner og gymnasiet, mens det eneste, der fyldte hos Rebekka Bach Bjerre, var dansen. Og allerede som 15årig valgte hun at gå all in på sin store interesse.
klassekammeraterne. De talte ofte om fremtidsplaner og
”Jeg lejede en gymnastiksal, gik rundt og hængte plakater op i byen, og pludselig havde jeg mit eget dansehold,” fortæller hun.
Snart deltog Rebekka Bach Bjerre og hendes hold, Team Passion, i landsdækkende konkurrencer, og siden da har dansekarrieren kun taget fart.
Tag chancen!
Derfor har Rebekka Bach Bjerre et klokkeklart råd til andre unge, der går og overvejer, om de tør forfølge deres drømme. Uanset hvad de så måtte være.
”Bare tag chancen! Spring ud i det, og selv hvis det viser sig ikke at være noget for dig, så går det nok. Så har du prøvet det af, og det er aldrig spild af tid.”
Hun understreger, at hun ikke er ude på at fraråde nogen at tage en uddannelse. Det er et godt valg for rigtig mange.
”Men man skal vælge det, der er rigtigt for én selv. Det er ikke en god idé at gøre noget, bare fordi alle de andre gør
det. Så mister man sig selv i processen, og det tror jeg, der er mange, der oplever,” siger hun.
I det hele taget vil Rebekka Bach Bjerre gerne opfordre til, at vi tænker lidt mindre firkantet på karriere, uddannelse og fremtidsplaner.
REBEKKA BACH BJERRE (f. 2001) er et af Danmarks største unge dansetalenter. Hun har 17 DM-guldtitler i forskellige dansegenrer, har spillet Simone i Jungledyret Hugo-musicalen på Bellevueteatret og været med i adskillige ungdoms-tv-serier. Hun er desuden en af Danmarks største TikTok’ere og underviser børn og unge i dans landet over.
KATRINE SKOVGAARD
RASMUSSEN (f. 1987) er forfatter. Hun står bl.a. bag bøgerne Alle Tings Museum, Isadora & Dina og Vi snakker ikke om Jonathan
”Vi kan nå at lave så mange ting i løbet af et liv og få en masse forskellige karrierer. Det er ærgerligt, hvis vi går og føler, at vi har travlt,” siger hun. ”Man skal ikke altid gøre ting, fordi man kan bruge det til noget. Nogle gange skal man gøre det, bare fordi man har lyst.”
FOTO: MADS SIGGAARD ANDERSEN
Tegneserier hitter:
17-årige Lea guider til tegneserielæsning
Vi har spurgt gymnasieeleven Lea Tring Lund, hvad der gør tegneserier så spændende – og hvor man skal starte, hvis man ikke har læst dem før.
Der er masser af manga og graphic novels på boghylderne i øjeblikket. Tegneserier hitter, og ifølge eksperter kan de være lige det, der skal til for at hjælpe læsetrætte børns læselyst på vej.
17-årige Lea Tring Lund har elsket tegneserier, siden hun var helt lille. Hun fortæller, at tegneserier er perfekte til dem, der ellers ikke får læst så meget. Og så slår hun fast, at de kan være mindst lige så god litteratur som andre bøger.
Hvorfor kan du lide at læse tegneserier?
”Fordi de er kunst blandet med gode historier! Jeg læser også andre ting, men det kan nogle gange føles lidt uoverskueligt at samle en tyk bog op. Der kan tegneserier noget helt særligt, for selvom de også kan være tykke, er de fulde af billeder, og det gør dem meget lettere at komme igennem. Jeg tror, at tegneserier kan føles lidt mere tilgængelige for folk, der ikke får læst en masse hver dag. Noget andet, jeg godt kan lide ved tegneserier, er, at der ofte opstår kreative fællesskaber omkring dem. Det er, som om tegneserier giver plads til nogle lidt andre fortællinger end mainstreammedierne, og det tiltrækker folk. For eksempel er der masser af queer
kærlighedshistorier indenfor manga og graphic novels, hvilket er megafedt.”
Hvordan startede du med at læse tegneserier?
”Min far har en ret stor samling tegneserier, og jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at bladre i dem. Det var serier som Valhalla, Garfield, Spiderman og Asterix & Obelix. Hjemme hos min farmor lå der også de samme tegneserier på sofabordet år efter år. Hver gang jeg var på besøg, læste jeg i dem. Da jeg blev lidt ældre, læste jeg blandt andet en tegneserieversion af Alice i Eventyrland. Og så blev jeg også ret vild med Coraline.”
Coraline? Den kender jeg ikke.
”Ej, du har ikke
levet! Det er en Neil Gaiman-bog, som senere blev lavet til en tegneserie og en stop-motion film.
Den handler om en pige med blåt hår, der går gennem en dør og kommer ind i en anden verden. Den er rigtig uhyggelig, men også vildt god.”
Der er måske nogle voksne derude, som ikke synes, at det er lige så fint at læse tegneserier som at læse ’rigtige’ bøger. Hvad vil du sige til dem?
”Det er en dum holdning, synes jeg. Hvis børn gerne vil læse, så lad dem læse, uanset hvilken genre det er. Selvfølgelig skal bøgerne passe til aldersgruppen, men derudover forstår jeg slet ikke problemet. Tegneserier styrker stadig ens læseevne, og de giver præcis den samme fordybelse som andre bøger.
Da jeg var lille, måtte vi ikke læse tegneserier i skolen – heller ikke bare en gang i mellem. Det var superunderligt, og jeg synes, det burde være langt mere normaliseret at bruge tegneserier i undervisningen. Jeg ville i hvert fald hellere læse tegneserier end en normal bog.”
Det er, som om tegneserier giver plads til nogle lidt andre fortællinger end mainstreammedierne, og det tiltrækker folk.
Har du et godt råd til andre børn eller unge, der overvejer at gå i gang med at læse tegneserier?
”Følg dine interesser!
Hvis du er interesseret i en specifik ting, så prøv at finde en tegneserie indenfor det univers.
Det burde være nemt nok, for der findes
tegneserieudgaver af langt det meste. Du kan for eksempel gå på biblioteket og lede efter emner eller forfattere, du godt kan lide.
Og så skal du virkelig ikke føle, at du bør vide alt muligt om tegneserier, før du går i gang. Det behøver ikke at være supernichet, og du behøver ikke at gå til særlige messer for at være med. Det er selvfølgelig fedt, hvis man er til det, men man kan også bare dyrke tegneserier på en mere afslappet måde. Så bare kast dig ud i det!”
Af Bjørk Busk Vang
Forelskelse og usynlige hunde
Agility er en tankevækkende roman om at få et ungdomsliv til at hænge sammen, når man har en mor med en psykisk sygdom. INTERVIEW
Michelle Lyngsdal fik idéen til sin debutroman Agility, da hun overværede et mærkeligt optrin i et vejkryds i Aarhus. En kvinde var på vej over gaden med en usynlig hund på slæb.
”Hun råbte og skreg og hev og flåede i den tomme snor, hvor der efter hendes opfattelse befandt sig en hund,” fortæller forfatteren.
Kvinden med den usynlige hund endte med at blive udgangspunktet for romanen, der kredser om en ung pige med en psykisk syg mor.
”Man kan allerede fra første kapitel afkode, at der er noget helt galt, når moren kommer anstigende med de tomme hundesnore. Og jo mere hendes sygdom eskalerer, jo mere vælter det ind ad døren med hundedyrt hundeudstyr,” forklarer Michelle Lyngsdal.
Krumspring og dårlig samvittighed Agility er historien om Ea, der går i 9. klasse. Hun glæder sig til sidste skoledag og sommerferie, men derhjemme er hendes mor begyndt at opføre sig mærkeligt igen.
Med løgne, krumspring og dårlig samvittighed forsøger Ea at holde sammen på hverdagen.
”Der er maksimalt pres på Ea. Der er meget skam forbundet med at have et familiemedlem, som har en psykisk sygdom. Ea reagerer ved at overtage hele ansvaret for at få familien til at køre, uden at nogen opdager, at den er helt gal med moren. Hun er på overarbejde i stort set alle situationer,” siger Michelle Lyngsdal.
MICHELLE LYNGSDAL (f. 1974) er lærer og har undervist i udskolingen i mange år. Hun er uddannet på Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2022, og Agility er hendes debutroman.
Heldigvis møder hun drengen Gustav, der er sød, betænksom og helt rigtig. Problemet er bare, at Ea har meget svært ved at lukke ham ind.
”Psykisk sygdom kan være enormt stigmatiserende. Det er ekstremt svært for venner og kammerater at forstå,” forklarer Michelle Lyngsdal.
Alligevel er det bedste, man kan gøre, at række ud, hvis man møder nogen, der står i en lignende situation, fortæller forfatteren, der til daglig arbejder som folkeskolelærer.
”Selvom det kan være svært og føles grænseoverskridende, skal man bare spørge ind og vise, at man står til rådighed. Man skal ikke vente på, at de selv rækker ud, for det er der mange grunde til, at de ikke gør.”
INTERVIEW
Hårrejsende efterskolegyser
Mørkedyr er en uhyggelig fortælling om en efterskole, hvor ondskaben aldrig sover.
Af Bjørk Busk Vang
Der sker mystiske ting på Tårnø Efterskole. En fremmed mand går rundt i skoven med en riffel, og om natten kravler underlige væsener i trætoppene.
16-årige Oskar er startet på skolen for at blive klogere på sig selv og få bugt med sit eget mørke.
”Oskar bærer på en del vrede, som han har svært ved at styre. Han har en følelse af at være forkert, og samtidig har han en længsel efter at være en del af et fællesskab,” fortæller forfatter Line Kyed Knudsen.
Men det går hurtigt op for Oskar, at der er noget helt galt på øen.
Efterskole noir
Med Mørkedyr vil Line Kyed Knudsen vise, at efterskolelivet ikke altid byder på fryd og gammen og gode fællesskaber.
”Der kan desværre også opstå en hård kultur, konkurrence og mobning.”
Hun har før hørt historier om grov mobning på efterskoler, og en af dem har sneget sig ind i bogen.
”Det er en historie, der minder lidt om en moderne Fluernes Herre, og den har inspireret mig til én af kernescenerne i Mørkedyr, hvor to drenge tvinger en tredje dreng til at være deres hund i snor,” fortæller forfatteren.
Men der er også noget andet, der bidrager til uhyggen i romanen: isolationen.
”Færgen kommer kun til Tårnø, når man ringer efter den. Desuden er efterskolen mobilfri, alle telefoner er låst inde i et pengeskab på forstanderens kontor, og da wi-fi’en bliver saboteret, er eleverne praktisk talt afskåret fra fastlandet,” forklarer Line Kyed Knudsen.
Spørgsmålet er, om Oskar og hans nye venner tør konfrontere de farer, der lurer overalt på øen. Hvem kommer levende derfra?
LINE KYED KNUDSEN (f. 1971) er en dansk forfatter med en række populære børne- og ungdomsbøger bag sig, bl.a. K for Klara og Naja Münster-serien.
FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN
Af Dennis Andersen
FOTO: ANNE KRING
Kan man dø af misundelse?
Syv forfattere og illustratorer gentænker de klassiske dødssynder i en ny novellesamling. For hvad er en dødssynd i dag, og hvem er synderen?
Af Benedikte Støvring
Iårhundreder har kirken været klar i spyttet om, at syv karakteristika er no-gos, nemlig de såkaldte dødssynder: hovmod, grådighed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Ordet dødssynd lyder voldsomt, men netop derfor kan der være god grund til at undersøge det nærmere.
For er det bare gamle og slidte regler, eller har de noget at sige i dag? I en ny samling noveller giver syv forfattere og illustratorer deres ærlige bud på, hvordan en dødssynd ser ud anno 2025.
Misundelsens mange ansigter
Selvom ord som grådighed og misundelse klinger negativt, er de langt mere komplekse i virkeligheden og har dybe rødder i os.
Sofie Riise Nors beskriver i sin grafiske novelle om misundelse, at der er gode grunde til, at vi aldrig føler, vi har nok. Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil høre til.
”Det har været tankevækkende at arbejde med misundelse, for vi lever i en
tid, hvor vi konstant bliver konfronteret med den følelse. Vi ser en smuk person på Instagram gå i noget tøj, bruge et produkt og leve et tilsyneladende perfekt liv – og den misundelse, det vækker i os, får os til at købe det, de prøver at sælge til os,” fortæller hun.
Uhyggeligt aktuelle
Teksterne i samlingen viser tydeligt, at dødssynderne ikke er nær så forældede, som de måske kan lyde. I Jesper WungSungs novelle om grådighed stiger en mand faretruende hurtigt i graderne på sit arbejde, og i Martha Flyvholms novelle om dovenskab er det lidt for nemt for jeg-fortælleren at tjene penge. Så nemt, at det ikke længere virker nødvendigt at få SRP-opgaven færdig og blive student. For Sofie Riise Nors er dødssynderne en unik måde at forstå både os selv og vores samfund bedre på: ”I en verden, hvor vi har forladt religion til fordel for videnskab og kapitalisme, tror jeg, at det er vigtigt at minde os selv om, hvilke fælles retningslinjer vi plejede at indrette os efter som et kollektiv.”
ILLUSTRATION FRA SOFIE RIISE NORS’ GRAFISKE NOVELLE OM MISUNDELSE
BIBI FATIMA MUSAVI
(f. 1998) er opvokset i Oslo med afghanske forældre. Piger som mig er hendes debutroman. Hun har modtaget det norske kulturministeries debutantpris og Norsk Bogråds debutantpris for bogen, som også er nomineret til Uprisen og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.
INTERVIEW
Et ungdomsliv mellem to kulturer
Piger som mig af norske Bibi Fatima Musavi er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2025.
Af Mette Rou Lund
-årige Asya bor med sine forældre, der er indvandret til Norge, i en kælderlejlighed i Oslo. Hun er irriteret på sin mor og far, fordi de ikke taler norsk, på læreren, som udtaler hendes navn forkert, på søsteren, som er gift med en ’mandschauvinistisk narrøv’ og ikke mindst på fyren, hun er forelsket i, fordi han er sammen med en anden.
”Musavi giver en stemme til en gruppe unge kvinder og et indblik i deres hverdagsliv, som kun få kender til.” Sådan skrev juryen som begrundelse for at nominere Piger som mig til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2025.
For Kaya Hoff, der er direktør for forlaget Carlsen, er det den samme sag i Danmark:
”Det er en stemme, vi har manglet i ungdomslitteraturen. Med Piger som mig kan unge herhjemme få et vigtigt indblik i, hvad det vil sige at være klemt mellem to kulturer. Og så er det samtidig en fortælling skrevet med masser af humor og i en direkte tone.”
Bibi Fatima Musavi har selv udtalt, at hun med bogen ønsker, at folk skal se, hvordan livet ser ud fra hendes perspektiv. I Norge har hun oplevet, at der bliver talt meget om muslimske kvinder, men ikke så meget til dem. Og så er det helt bevidst, at romanen er fuld af humor, for det er ikke meningen, at folk skal have ondt af Asya.
DØDSSYNDER er en samling noveller med bidrag fra Sofie Riise Nors, Jesper WungSung, Glenn Ringtved, Martha Flyvholm, Rasmus Helmann, Jonas Kleinschmidt og Thomas Bugge.
FOTO: AGNETE BRUN
CARLSENS
ILLUSTREREDE ROMANER
er en ny serie med gribende historier, der dykker ned i den foranderlige og forunderlige tid mellem ungdommen og voksenlivet.
INTERVIEW
Jonas Kleinschmidt:
“
Drengefællesskaber kan både være euforiske og giftige ”
Spillets regler er en rørende og barsk fortælling om Ask, der gør alt for at passe ind i drengegruppen –også selvom det betyder, at han må vende sin bedste ven ryggen.
Af Bjørk Busk Vang
Da Ruben flytter ind i huset på den anden side af vejen, bliver han hurtigt Asks bedste ven. Ruben er ikke som andre drenge; han tør godt vise sine følelser, og så er han kreativ og god til at tegne.
Men langsomt begynder hans bløde sider at irritere Ask, og da Ruben starter i klassen, går det galt.
Jonas Kleinschmidt dykker i den illustrerede roman Spillets regler ned i de dilemmaer, der kan opstå, når man er villig til at gøre alt for at passe ind i fællesskabet.
Bogen er smukt illustreret af Simon Bukhave og er en del af serien Carlsens illustrerede romaner
”Den beskriver en følelse, som jeg tror, mange kender, men som de helst vil glemme,” siger Jonas Kleinschmidt. ”For at overleve i gruppen må Ask slå det følsomme i sig selv ihjel. Men han må ikke bare forråde sig selv, han må også forråde og svigte sin bedste ven.”
En rigtig dreng
Ask ønsker brændende at leve op til klassens uskrevne sociale spilleregler. Hvis han ikke vil stikke uheldigt ud, er han nødt til at opføre sig som ’en rigtig dreng’. Det er både de andre drenge i klassen, men også hans forældre, der subtilt lader ham forstå, hvad det indebærer.
”En rigtig dreng er ikke bange, og hvis han er, siger han det ikke til nogen. En rigtig dreng sidder ikke på skødet af sin far eller nyder at blive kysset på kinden af sin mor. Alt det må man fjerne sig fra, hvis man vil blive en rigtig dreng,” forklarer Jonas Kleinschmidt, der i sit forfatterskab ofte har kredset om drengefællesskaber.
”Her er følsomhed og sårbarhed ikke en valuta, man kan bruge til noget som helst.”
Et sprog for følelser
Men Spillets regler er ikke kun en fortælling om en destruktiv vennegruppe. Der er også masser af gode ting at sige om drengevenskaber.
”Der er en vild kraft i sådan en gruppe, som både kan være opbyggelig, euforisk og ekstremt sjov,” siger Jonas Kleinschmidt. ”Mange af mine stærkeste
og mest livsbekræftende oplevelser har jeg haft sammen med mine drengevenner. Det, tror jeg, er vigtigt at forstå: at der for mange drenge også er en helt oprigtig og berusende glæde ved at være en del af en gruppe, der går til grænsen og nogle gange over.”
Når det går galt mellem drengene, er det ifølge forfatteren, fordi de mangler et sprog for ”følsomhed, usikkerhed, tvivl og angst”. Og det er her, de voksne kommer ind i billedet.
”Den lette løsning, når man som ung dreng møder modstand eller usikkerhed, er jo at indtage et firkantet, kynisk og menneskefjendsk verdensbillede. At reagere med vrede og foragt. Men der er
nogen, der må tage drengene i hånden og vise dem et alternativ,” siger Jonas Kleinschmidt.
For i et sundt drengefællesskab skal der både være plads til vildskaben og omsorgen.
”Man må lukke følsomheden og sårbarheden ind. Ellers ender det galt.”
JONAS KLEINSCHMIDT (f. 1982) er forfatter og skriver især om drengefællesskaber og ungdomsliv. Hans dystopiske ungdomsroman Jorden kalder Chloe var i år nomineret til Politikens Litteraturpris.
SIMON BUKHAVE (f. 1978) er kunstner og illustrator. Han har illustreret en lang række bøger, bl.a. den populære Kimura-serie.
FOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN
Også i serien: Flokdyr af Martha Flyvholm Tode og Els Cools
20-årsjubilæum:
Med Twilight forelskede en hel generation sig i vampyrer
For 20 år siden tog vampyrromancen Twilight verden med storm. Nu udkommer en smuk jubilæumsudgave af Stephenie Meyers kulthit til både dedikerede fans og nye læsere.
Af Julie Bøving
Da den første bog i Twilight-serien udkom i 2005, blev den lynhurtigt en verdensomspændende sensation. En sensation, der resulterede i fire bestsellerbøger og fem enormt populære biograffilm. Bøgerne om teenagepigen Bella, der forelsker sig hovedkulds i en vampyr, har i dag solgt over 160 millioner eksemplarer på verdensplan og er oversat til 49 sprog.
32-årige Jennifer Olid var en af dem, der læste Twilight-serien, da den først udkom, og lige siden har hun været fan.
”Tusmørke var den allerførste bog, jeg færdiggjorde fra start til slut. Der var noget ved Bella, jeg kunne relatere til. Hun er en ung pige, der kommer til en ny skole som outsider og underdog. Og så møder hun jo sit livs kærlighed!”
Forbudt forelskelse
Team Edward eller Team Jacob?
Det er ikke kun vampyrer, der befolker Forks. Det vrimler faktisk med mytiske væsener i den lille by, og snart opdager Bella, at hendes bedste ven, Jacob, er varulv. Og at han i øvrigt også er dybt forelsket i hende.
Trekantsdramaet mellem Bella, Edward og Jacob kastede teenagere verden over ud i en diskussion, der endnu ikke er afsluttet. For hepper du på Edward eller Jacob?
Hele min vennegruppe gik op i
Twilight. Faktisk fik jeg nye venskaber på grund af bøgerne –de skabte et sammenhold blandt os piger på den alder.
Da 17-årige Bella Swan flytter til den regntunge by Forks, ændrer hendes liv sig for altid. Der møder hun den smukke og gådefulde Edward Cullen, som bærer på en mørk hemmelighed: Han er vampyr, og han tørster efter Bellas blod.
Det var især Bella og Edwards forbudte forelskelse, der tiltalte Jennifer Olid, da hun læste bøgerne første gang som 14-årig.
”Edward ser noget særligt i Bella, selvom hun bare er en helt almindelig teenager. Han går imod sin natur – og sin blodtørst – da han forelsker sig i hende. Men han er villig til at gøre alt, for at de kan være sammen. Hvilken teenager drømmer ikke om den slags kærlighed?” spørger hun.
”Hele min vennegruppe gik op i Twilight. Faktisk fik jeg nye venskaber på grund af bøgerne – de skabte et sammenhold blandt os piger på den alder. Og selvfølgelig var vi dybt uenige, når det kom til, om vi var på Team Edward eller Team Jacob,” siger Jennifer Olid og griner.
Selv er hun ikke i tvivl:
”Team Edward for altid, selv den dag i dag!”
Romantasy hitter
Twilight blev ikke kun definerende for en hel generation af læsere. I dag er romantasy (blandingen af romance og fantasy) enormt populær blandt unge, og for mange læsere var Stephenie Meyers romaner deres første møde med genren.
”Twilight var helt klart banebrydende på det punkt,” siger Jennifer Olid. ”Selvom det er 20 år siden, at den første bog i serien udkom, er popkulturen fuld af referencer til den.”
Så hvis man er til romantasy, er Stephenie Meyers vampyrromance kernepensum.
”Det var jo Twilight, der startede det hele,” slår Jennifer Olid fast.
STEPHENIE MEYER (f. 1973) er en amerikansk forfatter, der står bag den populære Twilight-serie. Serien består af følgende bind: Tusmørke, Nymåne, Formørkelse og Daggry I 2020 udkom desuden Midnatssol, historien om Bella og Edward fortalt fra Edwards perspektiv.
Vinderen af Carlsens novellekonkurrence
19-årige Ingrid Winsløw har vundet Carlsens novellekonkurrence med sin gribende fortælling om et ungt kærestepar, der står overfor en svær beslutning.
Fødselsdag
Af Ingrid Winsløw
Da flødeskumskagen bliver serveret, er jeg ved at brække mig.
Onkel snakker om deres nye toiletinstallation. Min far råber gennem den halvåbne terrassedør: “Så må man håbe, den har sån’ en spuler”. Onkel klukker og svarer: “Toilettet er sådan noget kineserpis, men derovre er der jo ogs’ så mange røvhuller.”
Du griner, sikkert for ikke at gøre nogen forlegne. Ikke fordi forlegenhed er noget, de kender til.
Jeg rømmer mig. “Vi skal også snart med bussen, hvis vi skal nå toget til Nykøbing Falster.”
Mormor har rejst sig op hundrede gange under fødselsdagsfrokosten for at fylde op, rydde op og vaske op, men nu bliver hun siddende og stirrer i stedet.
“Altså det er ikke lige nu, men om tyve minutter.”
Jeg tager en bid af kagen. Helt patetisk skynder du dig at tage en bid også.
“Den er virkelig lækker,” siger du. Alle stemmer i, som om de er vant til at give mormor komplimenter. Jeg kan ikke lade være med at smile til dig.
Jeg kan ikke synke mere sveskemarmelade med flødeskum. Mor spørger, om nogen vil have portvin til desserten. Jeg takker nej. Mor hælder og bæller og smiler så tilfreds. Mormor rejser sig igen, hun tager din tallerken med ud. Moster siger, “Ej mor, bliv dog siddende.” Du rejser dig skyldbetynget og følger langsomt i mormors fodspor. Jeg bliver siddende.
“Nå, han er rigtig gået hen og blevet tøffelhelt, hva’?” griner morfar.
Jeg smiler og sipper til den kolde kaffe. Der er den særprægede lugt af citrusuniversalrengøring og smøger i luften. Rent og urent. Støvfnug flakker rundt i stuen, lyst op af rapsgule solstråler, der minder os om, at januarmørket om en time bliver aktuelt.
“Ulvetimen begynder snart,” griner kusine Laila, imens hun mader rødmossede Phillip. Han skriger, og alle siger alligevel, han er kær.
Du kommer ind i spisestuen igen og kigger lidt afventende på mig. Da vi trådte ind ad døren, var vi fast besluttede. Det skulle være en glædelig nyhed. Det er jo ikke helt unormalt hernede.
Da du igen tjekker dit gamle nonfirmations-ur spørger du, om vi ikke lige så godt kan blive. Jeg skal jo ikke ind på KU i morgen, og du er gået på tidlig vinterferie. Jeg hører mig selv sige, at jeg skal mødes med min læsegruppe i morgen tidlig. Der er stille.
Moster afbryder tavsheden. “Far, kan du så ikke køre ungerne til Maribo? Så slipper de for det bøvl med bussen.” Hun kigger afventende på min morfar. Jeg kigger ned i mit skød.
”Hvordan går det så i Københavnstrup?” spørger mormor.
Du svarer med det samme, at der sker rigtig meget med os her for tiden. Som en tv-vært venter du på, jeg læser næste linje på teleprompteren. Jeg tilføjer hurtigt: ”Ja, vi har malet soveværelset.” Du tager på mit lår under bordet og klemmer til.
”Er der nogen, der vil have et stykke kage mere?” spørger mormor.
Det fedtede fad bliver sendt rundt. Jeg lader det passere. Du tager et stykke, der fylder halvdelen af din tallerken. Mor skænker dig mere kaffe til kagen. Du smiler, imens du snakker: ”Man har altid plads til et stykke mere. Vi har masser af tid.”
Der er vræl på babyalarmen, og min kusine undskylder og løber ud i bryggerset. Du stryger mit lår med din tommelfinger. Tommelfinger ind mod skridtet, så væk igen. Jeg drikker den kolde bundslat i koppen. I København drikker jeg kun stempelkaffe og baristalatter. Jeg burde faktisk slet ikke drikke kaffe.
“Har I hørt Aldi lukker?” spørger moster.
Han nikker og siger: “Så har vi jer hængende i fyrre minutter mere.”
Jeg føler mig udhulet af en gnavende ligegyldighed. Det er, som om min livmoder har ædt resten af kroppen. Et gnavende ingenting, der alligevel betyder alting. Der er en gordisk knude rundt om min strube.
Mormor vender sig mod moster. “Det’ ærgerligt. Men der er ophørsudsalg i Nakskov. Så ka’ vi købe smør til fryseren.”
Vi svarer alle: “Ja, ja. Så’ det jo godt nok,” og udånder næsten samtidigt dårlig Kings- eller kaffeånde.
Du siger ikke noget. Sidder bare og smiler.
INGRID WINSLØW (f. 2006) er gymnasieelev og bor i Brønshøj. Hun har gået til skrivning siden 7. klasse og har senere deltaget i DM i lyrik for unge på Vallekilde Højskole i 2022. Hun vidste, at hun brændte for at skrive, da hun gik på Askov Efterskoles forfatterlinje og for første gang så sine digte og noveller på tryk.
Jeg rejser mig fra bordet og tager min tallerken med. Du følger efter. Jeg pakker den ekstra sweater ned i stofnettet på køkkengulvet. Bilen er ikke lige så kold som busstoppestedet.
Nede i tasken har du lagt vores tandbørster og et par trusser, jeg ikke længere kan passe. Du sætter dig på hug, kysser mig pa tindingen og finder en plastikbeholder uden låg. Du åbner alle skufferne, indtil jeg tavst peger mod den øverste hylde.
“Hvem lægger ikke låg og beholder sammen?” spørger du, men sådan er det bare her. Vi kan ikke finde et låg, der passer, så du smasker de slatne kagerester ned i bøtten og fæstner låget med nogle elastikker.
Vi går på toilettet sammen. Jeg starter, fordi jeg ikke kan holde pisset inde. Mens du sigter i kummen, og jeg vasker hænder, kan jeg høre moster i opgangen. Jeg råber: “Der er lige optaget!” Jeg holder døren for at sikre mig, at ingen flår den op.
“Kæft den her sæbe er parfumeret!” siger du sammenbidt. Jeg synes, det er lige meget. Mormor røg alle ni måneder, og min mor blev ok. Jeg er vel også ok. “Hvorfor siger du ikke noget til dem?”
Du ligner en forslået hundehvalp.
rejser mig tallerken med. efter. den ned køkkengulvet. er ikke som busstoppestedet. du jeg dig tindingen og finder uden indtil jeg den øverste hylde. låg sammen?” er bare ikke låg, der passer, du de kagerester sammen. starter, fordi ikke Mens sigter i i opgangen. Jeg holder sikre du Jeg er ni og ok. Jeg vel ok. Jeg uden at få øjenkontakt. vi
Jeg stirrer frem for mig uden at få øjenkontakt. “Jens, vi skal ik’ beholde det.”
“Du ved godt, vi ik’ kan klare det,” forsøger jeg, men du er bare stille.
Bilturen til toget er tavs. Det er morfar glad for. De spiller dansktop på NOVA. Du sidder og ser TikToks på mobilen. Da vi kommer hjem, åbner jeg den dårlige californiske papvin fra nytår. Jeg ryger og spiser flødeskumskagen i køkkenvinduet og kigger ud over Amagers betonklodser.
“Kan du li’ flødeskumskage, baby?” spørger jeg min mave. Godt den alligevel når at prøve de gode ting i livet, tænker jeg og skodder i askebægeret.
INTERVIEW
”
Dansk ungdomslitteratur, når det er bedst ”
Sanne
Munk Jensen og Glenn Ringtved har fået sensationelt mange unge til at læse med deres to ungdomsromaner Dig og mig ved daggry og Dit liv i mine hænder.
Af Tina Marie Kragh Jensen
Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved er et powercouple i dansk børne- og ungdomslitteratur. I 2013 udgav de Dig og mig ved daggry, der med sin barske og medrivende historie krøb ind under huden på både anmeldere og læsere. Bogen modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, blev sat op som teaterstykke og læst og elsket af en hel ungdomsgeneration.
Dig gider jeg godt snakke med Samarbejdet opstod for mere end 12 år siden, hvor de to forfattere med nordjyske rødder jævnligt stødte på hinanden til forskellige arrangementer. En dag faldt de i snak.
”Vi mødtes jo rundtomkring og talte begge to nordjysk. Dig gider jeg godt snakke med, tænkte jeg om Sanne,”
griner Glenn Ringtved, der ligesom Sanne Munk Jensen har et langt forfatterskab indenfor børne- og ungdomslitteratur bag sig.
De to besluttede sig for at skrive noget sammen og vidste, at historien skulle tage udgangspunkt i deres hjemegn. Det blev til Dig og mig ved daggry, en tragisk historie om det unge par Liam og Louise, der begår kollektivt selvmord. På trods af det dystre emne blev bogen en stor succes.
Verdensklasse!
Sidste år fandt forfatterne sammen igen, fordi de ville skrive opfølgeren til Dig og mig ved daggry og genbesøge de efterladte fire år efter selvmordet. Det viste sig at være en rigtig god idé. Bogen har fået en fremragende modtagelse blandt både anmeldere, bloggere, bibliotekarer og læsere: ”Absolut topklasse” (Bogfeber), ”Verdensklasse” (Københavns Børnebiblioteker), ”Dansk ungdomslitteratur når det er bedst” (bogblogger og børnebibliotekar Julie Ottosen), og i Kristeligt Dagblad fik bogen fem stjerner og blev kaldt ”en stærk roman om social arv”.
Og hvorfor er det, at de to forfattere har så godt tag i de unge læsere?
Det giver bibliotekar Betina Falsing en slags svar på i sin anmeldelse hos Ibby Danmark, Selskabet for børnelitteratur: ”Alle kan leve sig ind i romanen,” og hun fortsætter: ”Mange unge efterspørger den realistiske roman, og denne kan på sin helt egen danske måde konkurrere med de engelsksprogede og populære BookTok-bestsellere.”
Vi er ikke alle lige i Danmark
I Dit liv i mine hænder bor Jonathan nu alene med sin arbejdsløse far Ian, og de taler aldrig om broren Liams død.
”Præcis,
følsom og uden omsvøb”
Da Jonathan går i byen, møder han Isa. De bliver forelskede, og livet er godt for en stund. Men så bliver Isa gravid, og selvom alle opfordrer dem til at få en abort, vælger de at få barnet i håbet om at kunne give det en bedre barndom, end de selv har fået. Men det er meget svært for de to unge mennesker at være forældre, og kommunen holder øje med dem.
”Vi vil gerne gøre op med illusionen om, at vi alle har lige vilkår i Danmark. Det har vi bare overhovedet ikke. I romanen drømmer Isa og Jonathan om at ville gøre det bedre end det, de selv kommer fra. De kæmper hårdt for det, men har ikke rigtig nogen rollemodeller at læne sig op ad,” siger Sanne Munk Jensen.
Uden at afsløre for meget af bogen, slutter Dit liv i mine hænder noget mere håbefuldt end Dig og mig ved daggry, så man ikke som læser sidder helt formørket tilbage.
”Om de bliver sammen, er ikke til at sige. Vi kan håbe,” siger de to forfattere. På nordjysk
SANNE MUNK JENSEN (f. 1979) er opvokset i Skagen, men bor i København. Hun debuterede i 2002 og har siden skrevet adskillige prisbelønnede ungdomsbøger. Udover bøger skriver hun også manuskripter til film og tv.
GLENN RINGTVED (f. 1968) er opvokset i Hjørring, men bor i København. Han har et langt forfatterskab bag sig, der fordeler sig på både billedbøger, børnebøger og ungdomsbøger, som han har modtaget en række priser for, bl.a. Blixenprisen og den amerikanske Batchelder Award.
KRISTELIGT DAGBLAD