Med døden på arbejde læseprøve

Page 9

Forord

Vi har beskæftiget os med retsmedicin i det meste af vores arbejdsliv. Faget har ført os vidt omkring i hele verden, og for mange år siden begyndte vi at skrive sammen om det. I denne bog vil vi tage læseren med ud i den store verden og fortælle lidt om vores oplevelser og erfaringer fra den internationale scene. Vi har igennem mange år, fra den spæde begyndelse, skrevet vores oplevelser ned og sendt til hinanden, først som brev, senere som mail. Vi har gennem årene brugt hinanden meget, både som faglige sparringspartnere og som en trøstende skulder, når der var brug for det. I perioder er der gået længere tid mellem vores skriftlige beretninger, men det betyder ikke, at vi ikke har været i kontakt. Vi har snakket sammen over internettet, og vi har også mødtes til retsmedicinerkongresser rundtomkring i verden. Nogle gange er der kommet flere breve fra den ene, inden den anden har svaret, men det har sin naturlige forklaring. Breve og mails har ikke kun haft til formål at fortælle for at få en respons. De har også haft en anden og vigtig funktion: at bearbejde indtrykkene. Vi har oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som i flere tilfælde overgår fantasien. Men der har også været en hverdag, og den giver vi i denne sammenhæng lov til at fylde en del. Den er nemlig ikke nødvendigvis så forskellig fra de store begivenheder. I vores arbejde bruger vi i det sædvanlige sagsarbejde de samme metoder og den samme grad af nøjagtighed, upartiskhed og kommunikationsevne. Man kan spørge sig selv: Er der nogen grund til at svælge i disse uhyggelige emner? Vi mener, det er vigtigt at videregive oplevelser fra retsmedicinere, som har været med der, hvor ondskaben dominerer og ulykkerne virker dommedagsagtige. For dette er også rets9

Med døden på arbejde.indd 9

05.02.2021 08.47


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.