Læseprøve supersaurus

Supersaurus 2 indhold.indd 1

06/02/2018 16.23

I samme serie: Supersaurus (1): Raptorer i Paradis

Supersaurus 2 indhold.indd 4

06/02/2018 16.23

SUPERSAURUS Slip supersaurerne løs!

Luk op for det digitale eventyr – download den gratis, interaktive SUPERSAURS-app (bemærk engelsk stavemåde!).

Velkommen til supersaurernes verden. Download Supersaurs Augmented Reality app’en og kast dig ud i et fantastisk eventyr på øen Aru, hvor supersaurerne lever blandt menneskene!

SE

De interaktive illustrationer hoppe op imod dig på siderne – inklusive saurer, som du aldrig har set dem før.

SPIL

Udforsk verdenen med vores helte, hjælp dem med at snyde jægerne og afsløre de gemte hemmeligheder i spillet.

For at få adgang til det enestående indhold, skal du downloade den gratis app fra iTunes App Store eller Google Play Store.

Aktiver app’en og lad din smartphone eller iPad’s kamera pege ned mod illustrationerne – og nyd så oplevelsen!

Det er nødvendigt med en internetforbindelse for at kunne downloade SUPERSAURS app’en den første gang. Den kan bruges på både Apple og Android. Supersaur app’ en er udviklet af Supersaurs Ltd. Hvis du har brug for hjælp med app’en kan du kontakte help@supersaurs.com – husk at skrive på engelsk.

Supersaurus 2 indhold.indd 5

06/02/2018 16.23

Supersaurus 2 indhold.indd 6

06/02/2018 16.23

SUPERSAURUS BLODDIAMANTERNE JAY JAY BURRIDGE

Supersaurus 2 indhold.indd 7

06/02/2018 16.23

Til Mus, Bjørn og RÌv og alle de andre skabninger i mit liv.

Supersaurus 2 indhold.indd 9

06/02/2018 16.23

Supersaurus 2 indhold.indd 10

06/02/2018 16.23

Kapitel 1

Ankomst med båd ~ skibets kæledyr ~ Havnen i Mombasa, Kenya, 1932

Carter Kingsley vågnede med et sæt i et virvar af sorte fjer.

Orca lå forankret et godt stykke væk fra land, som havnefogeden havde beordret. Der lød et bump mod skibets skrog.

Han satte sig op, blinkede søvnen ud af øjnene og gned sin næse. Tyrannen sov videre ved siden af ham, og han kunne se, hvordan kroppen bevægede sig rytmisk, i takt med at den trak vejret. Dagen var ved at bryde frem i orange farvestrøg over den lille damper, som lå og krængede til den ene side. „Carter, er du vågen?“ Råbet kom oppe fra styrehuset, hvor kaptajn Wilbur Woods stod og slukkede sin lanterne. „Ja, kaptajn!“ Carter skyndte sig at komme på benene.

Supersaurus 2 indhold.indd 11

06/02/2018 16.23

„Vi har vigtige gæster – opfør dig ordentligt,“ sagde kaptajnen.

Carter så lidt spørgende på kaptajnen. Han blev stadig forvirret, når ord blev sat sammen i lange sætninger, og han måtte støtte sig til fagter og ansigtsudtryk for at forstå, hvad der blev sagt. Kaptajnen pegede hen på det sted, hvor tre mænd i flotte uniformer var kravlet om bord fra deres mindre båd, som fortsatte med at bumpe rytmisk ind i Orcas skrog.

Han sendte Carter et advarende blik for at fortælle ham, at situationen var alvorlig.

Supersaurus 2 indhold.indd 12

06/02/2018 16.23

Kaptajnen skyndte sig ned ad den ødelagte trappe til dækket. De tre mænd stod et øjeblik og så hen mod Carter, før den højeste af dem gjorde honnør og rakte kaptajnen et bundt papirer. Carter gjorde også honnør, men blev ignoreret. „Godmorgen, kaptajn Woods. Dine passagerers papirer er helt i orden. Men vi har stadig et problem med din last.“ Manden knappede sin brystlomme op og tog en lille, slidt bog frem. Lettere teatralsk bladede han gennem alle siderne, fra første til sidste, hvorefter han smækkede bogen i. „Denne bog er lov. Den fortæller mig om klassificering og værdi af alt det, der måtte passere gennem Mombasa Havn. Som toldchef er det min opgave at sikre, at loven overholdes til punkt og prikke.“ Kaptajn Woods nikkede. „Jeg har lagt til her mange gange før, sir.“ „Det er muligt,“ svarede toldchefen. „Men dette er første gang, du har importeret en vild saur, kaptajn Woods, og i dette tilfælde én, som min bog – loven – ikke nævner: en sort Flores tyran.“ „En sort dværgtyran fra Flores,“ rettede kaptajnen ham og trak på skuldrene.„En gang skal jo være den første, ikke?“ „Jo, bestemt. Det er også første gang, jeg har set en saur af denne art, som hverken er i bur eller lagt i lænker. Der er også love om den slags, og det er derfor, havnefogeden ikke vil lade dit skib lægge til. Hvor mange besætnings13

Supersaurus 2 indhold.indd 13

06/02/2018 16.23

medlemmer havde du, da I sejlede ud?“ Toldchefen pegede på Carter, der nervøst trak sig tilbage ind i varmen fra den sovende tyran. „Er han den sidste, der er tilbage?“ De to mænd ved siden af ham begyndte at klukke, indtil det gik op for dem, at toldchefen ikke havde sagt det for sjov. „Det her er Carter Kingsley, og det her er hans tyran,“ svarede kaptajnen.

Toldchefen så med foragt på drengen, før han svarede: „Tyranner er forbeholdt konger og kejsere eller de udødelige guder, ikke beskidte børn, kaptajn Woods.“ Kaptajn Woods så hen på Carter, før han svarede: „Denne bog, sir – loven – står der noget i den om at importere vilde saurer og reglerne for det?“ „Korrekt.“ „Men det her er ikke en vild saur,“ svarede kaptajnen. „Den tilhører Carter. Den er skibets kæledyr.“ „Skibets kæledyr?“ Mændene smålo igen, og denne gang lo toldchefen med. „Kæledyr ruller rundt og henter pinde. Det der er en vild tyran, som ikke står anført i min lovbog, og der kan således ikke gives tilladelse til, at den passerer igennem Mombasa Havn.“ Carter fulgte samtalen mellem de to mænd med øjnene og forsøgte at afkode, hvad den drejede sig om. Latter plejede at betyde, at nogen var glade, men kaptajnen lo ikke, så der var noget galt. Da mændenes latter blev højere, åbnede 14

Supersaurus 2 indhold.indd 14

06/02/2018 16.23

tyrannen øjnene og løftede hovedet.

Mændene holdt straks op med at grine.

Carter aede tyrannen på snuden og glattede nogle af dens krøllede fjer på den side, den havde ligget på.

Kaptajn Woods tog et gennemtygget stykke træ og rakte det til Carter. „Trick,“ sagde han lydløst.

Carter forstod, hvad der skulle gøres. Han så på mændene, der alle tre havde trukket sig så langt væk fra tyrannen, som skibets dæk tillod dem, vendte sig om mod tyrannen og piftede. Reaktionen kom prompte. Tyrannen kæmpede sig op at stå, så man for alvor kunne se, hvor stor den var, åbnede munden på vid gab og savlede. „Hold fast i noget,“ sagde kaptajn Woods til mændene og pegede hen mod skibets ræling, mens han selv viklede hånden ind i noget tov, der hang ned fra masten.

Carter svingede træstykket over sit hoved et par gange, før han kastede det så langt ud, han kunne. De fulgte det alle fem med blikket, til det ramte vandet.

Tyrannen stirrede ufravendt på vandet, indtil træstykket atter kom op til overfladen. Carter piftede igen skingert. Som en sammentrukket fjeder sprang tyrannen ud i vandet, hvilket fik skibet til at vippe så voldsomt, at de tre toldere faldt omkuld.

Da Orca igen lå stille, og mændene var kommet op at stå, var tyrannen allerede ved at svømme hen mod dem med træstykket i munden som en legesyg hund. Carter læ15

Supersaurus 2 indhold.indd 15

06/02/2018 16.23

Supersaurus 2 indhold.indd 16

06/02/2018 16.23

nede sig ud over rælingen og hev i træstykket, der sad godt fast mellem tyrannens skarpe tænder. „Slip.“ Tyrannen slap træstykket, så Carter tumlede baglæns.

Tolderne stod og måbede chokeret.

Carter klappede tyrannen på snuden og sagde: „Fisk.“ Tyrannen dykkede ned under vandet og kom til syne ovre på den anden side af skibet. „Hvad laver den nu?“ spurgte toldchefen, der ikke helt fattede, hvad der foregik. „Fanger morgenmad,“ svarede kaptajn Woods. „I må hellere holde fast denne gang; det er lidt besværligt at få den om bord igen.“ Mændene tog et fast greb om rælingen og stirrede med store, forbløffede øjne på tyrannen, som svømmede hen mod skibet og igen dykkede ned under det. Havoverfladen blev helt stille.

Kaptajn Woods gik hen til et stort trækspil i bådens agterende og greb fat om håndtaget. Carter stod ubevægelig med den ene arm i vejret, indtil tyrannen kom til syne igen bag ved båden med noget stort i munden. Carter lod armen falde, og kaptajnen drejede på spillet. En platform, der havde befundet sig under havoverfladen, kom nu til syne i agterstavnen.

Tyrannen svømmede hen til platformen, stadig med sin fangst i munden, og kravlede op. Tolderne klyngede sig til rælingen med øjnene på stilke og så overvældede til, mens 17

Supersaurus 2 indhold.indd 17

06/02/2018 16.23

tyrannen blev trukket op af vandet. Den kom om bord igen med et vådt bump. Ivrig efter at behage sænkede tyrannen hovedet, gik helt hen til tolderne og smed den bageste halvdel af en stor fisk for fødderne af dem. De tre mænd gjorde deres bedste for at trække sig væk, men det lykkedes ikke, fordi skibets ræling spærrede.

Derefter tog tyrannen et par skridt baglæns og rystede sig. Byger af havvand sprøjtede fra først dens hoved, så fra den glatte krop og fra hele halen og tilbage igen. De tre toldere stod lige midt i regnbygen og blev fuldstændig gennemblødte.

Tyrannen, der nu havde genvundet sin normale størrelse, så på Carter, der sagde: „Sit,“ hvorefter den straks satte sig.

Kaptajn Woods smilede til Carter og vendte tommelfingeren opad. „Som sagt,“ sagde kaptajnen henvendt til de drivvåde mænd, „er det her ikke nogen vild tyran.“ Han underbyggede sit næste spørgsmål med en håndbevægelse, for at Carter skulle forstå, hvad han mente. „Carter, hvad hedder din tyran?“ „Buster,“ sagde Carter. „Han hedder Buster.“ „Nemlig,“ sagde kaptajnen. „Hans kæledyr hedder Buster. Jeg går ud fra, at alt nu er i orden, så vi kan gå i land?“

Supersaurus 2 indhold.indd 18

06/02/2018 16.23

Supersaurus 2 indhold.indd 19

06/02/2018 16.23

Kapitel 2

Velkommen til den menneskelige race ~ hvert et ar og hver en bule ~ Havnefogeden og hver en sjæl i havnen, som havde ører, havde hørt om tyrannens kunster, længe før kaptajn Woods fortøjede Orca mellem to store lastskibe, som lå ved kajen. Carter havde lagt et reb om tyrannens hals, så den kunne føres fra borde på betryggende vis. Smuthullet i loven skulle trods alt, havde kaptajnen forklaret, tages alvorligt. Carter var godt klar over, at Buster, til trods for sine tossestreger som kæledyr, ikke var helt til at stole på, når der var fremmede lyde, mennesker eller andre dyr, og alt det fandtes i rigt mål inde på kajen. En flok mennesker så benovet til, da Carter førte tyrannen over til en vandtønde, hvor den labbede det friske vand i sig. Mens den slukkede tørsten, logrede den glad med halen, så menneskeflokken hurtigt spredtes for ikke at blive ramt. Beatrice Kingsley løb hen til sin lillebror og knugede ham ind til sig, mens hun nærmest lyste af stolthed.

20

Supersaurus 2 indhold.indd 20

06/02/2018 16.23

21

Supersaurus 2 indhold.indd 21

06/02/2018 16.23

„Carter, du gjorde det! Godt klaret. Vi hørte, at tolderne blev så forbløffede, at de lod jer lægge til!“ „Snarere skrækslagne,“ indskød Theodore Logan med et bredt smil, da han dukkede op ved siden af dem.

Carter trak på skuldrene og smilede lykkeligt.

Theodore efterlod dem hos tyrannen og gik om bord på Orca, hvor han så på kaptajn Woods med et undskyldende skuldertræk. „Beklager, Wilbur,“ sagde han. „De ville ikke tage mit ord for, at tyrannen var ufarlig.“ „Ville du have gjort det?“ svarede kaptajnen. „Nej,“ indrømmede Theodore. Han nikkede i retning af havnefronten. „Det ser ud til, at hendes nåde er her.“ Barbara Brownlee snurrede elegant med sin paraply, dels for at sprede et skær af elegance ud over den snavsede havnefront, dels for at få folk til at flytte sig. Theodore holdt landgangsbroen fast for hende, og Bea betragtede smilende sin mormor. Hendes mening om Bunty havde ændret sig drastisk, efter at de havde været på Aru. Før havde bare synet af Theodore, som hjalp Bunty op på og ned fra ting, især skibe, været noget, der fik Bea til at rulle frustreret med øjnene; nu fremkaldte det velkendte syn en følelse af taknemlighed over for den kvinde, som førte an i hendes og Theodores liv. Hendes gudfar kunne åbenbart fornemme Beas tanker, for han kiggede op et øjeblik og sendte Bea et af sine karismatiske blink. Hun smilede til ham. Theodore var taknemlig over at kunne hjælpe Bunty, selv om han 22

Supersaurus 2 indhold.indd 22

06/02/2018 16.23

kendte hende godt nok til at vide, at de lige straks ville blive ramt af en af hendes spidse bemærkninger.

Og ganske rigtigt, Bunty var der med det samme. Hun sendte Carter et skarpt blik fulgt af et misbilligende snøft. „Han trænger til at blive klippet,“ meddelte hun. „Vil du tage dig af det, Theodore? Der ligger en barber inde på havnefronten.“ Theodore så på Carters lange, tykke, sammenfiltrede hår. „Det bliver noget af en udfordring,“ mumlede han.

Nu, hvor Buntys instrukser var videregivet, tog hun Theodores hånd og lod ham hjælpe sig om bord på skibet, hvor hun gik i gang med at planlægge og organisere. „Jeg har sørget for, at der kommer en og tager sig af Orca, kaptajn Woods,“ meddelte Bunty. Ændringerne i skibets agterende, de mange brækkede dæksplanker, knuste gelændere, revnede ruder og afskallet maling var prisen for en lang sørejse med tyrannen. Det engang så flotte skib trængte til at blive sat i stand, og som lovet skulle Bunty nok betale for det. „Lænsepumpen har arbejdet for fuld kraft i nogle uger nu, og jeg er bange for, at mødet med liopleurodonen kan have kostet et hul i skroget,“ sagde kaptajnen. „Men bare rolig, skibsværfterne omkring Mombasa har alt, hvad der skal bruges for at bringe Orca i tiptop-stand igen.“ Bunty rakte ham en tyk konvolut. „Her har du adresse med mere på min safari-lodge og 23

Supersaurus 2 indhold.indd 23

06/02/2018 16.23

nogle penge til at betale med, mens jeg er væk,“ sagde hun til ham. „Giv os endelig besked, når alt om bord på Orca er klar til vores sidste del af rejsen hjem til England.“ Kaptajn Woods betragtede sin krængende båd, der ikke kun så ud til at duve højere i vandet nu, hvor den urovækkende vægt fra tyrannen var væk, men hvis ræling efterhånden også så ud til at være faretruende tæt på vandlinjen. „Jeg får måske brug for en hel del tid.“ Han tørrede panden med sin bløde kasket. „Godt,“ lød det muntert fra Bunty. „Det gør vi også. Vi har en lang rejse foran os til lodgen, og jeg vil også gerne have god tid, når vi når frem.“ Theodore tog den bagage, der havde stået og ventet på dem på dækket. Efter alt det, der var sket på Aru, var mængden denne gang ret lille, stik imod hvad den ellers plejede at være på andre rejser. „Så ser det ud til, at det er farvel for denne gang, min ven,“ sagde han til kaptajnen. Pas godt på dig selv, til vi ses igen.“ *** Carter sad i barberens stol, mens den blev gjort højere med nogle tryk på fodpedalen, og da hans ansigt kom til syne i spejlet foran ham, stirrede han på det, vendte sig om mod Theodore og smilede henrykt til ham. At se sit spejlbillede på den måde, så stort, havde han ikke prøvet før.

Men barberen smilede ikke. Han kiggede tvivlende på Carters lange, sammenfiltrede lokker og spekulerede på, 24

Supersaurus 2 indhold.indd 24

06/02/2018 16.23

hvor han skulle begynde, før han sendte Theodore et hjælpeløst blik.

Theodore trak på skuldrene og følte sig lige så hjælpeløs, men han var også bekymret for, hvordan Bunty ville reagere, hvis det ikke lykkedes ham at få Carters hår gjort passende til pænt selskab. „Gør, hvad du kan,“ sagde han.

Barberen tog en kam og begyndte at trække Carters sammenfiltrede hår fra hinanden, men straks sad kammen fast. Efter et par mislykkede forsøg på at få kammen ud, prøvede barberen at klippe den fri, men den første saks kunne intet stille op mod Carters hår, og den anden gik midtover.

Han så på Theodore igen og rystede på hovedet. „Der er kun én måde at gøre det på,“ sagde han, „og det er at fjerne det hele.“ „Fjerne det hele?“ gentog Theodore bekymret over, hvad Bunty ville sige, når hun så en kronraget Carter. „Det er ikke kun håret, det er også lusene,“ sagde barberen til ham.

Theodore sukkede. „Carter,“ sagde han alvorligt. „Det her bliver en stor forandring.“ Carter så forvirret på ham. Så fik han øje på barberen, der var ved at finde to meget store rageknive frem. Skræmt begyndte han at kravle ned fra stolen, hvilket fik Theodore til at lægge en blid, men fast hånd på drengens skulder.

25

Supersaurus 2 indhold.indd 25

06/02/2018 16.23

„Hør her,“ sagde han, „det skal nok gå, det lover jeg.“ Carter tøvede, mens han betragtede Theodores ansigt i spejlet, hvorefter han modstræbende satte sig op i stolen igen.

Theodore nikkede. „Flink dreng.“ Da barberen gik i gang, satte Carter sig ret op i stolen med blikket stift rettet mod sit spejlbillede.

Det tog lang tid, og det var hårdt arbejde, men til sidst lå Carters hår strøet ud over gulvet. Hans glatragede hoved afslørede hvert eneste ar og hver en bule, der alle var en gribende påmindelse om, at han var vokset op blandt raptorer i Arus jungle.

Bag ved stolen stod Theodore og kiggede på Carter i spejlet. Carter fangede Theodores blik, og et smil bredte sig om hans læber. „Velkommen til den menneskelige race,“ sagde Theodore.

Supersaurus 2 indhold.indd 26

06/02/2018 16.23