Et pust af frisk luft strømmede ind, og så var han væk. Jeg gøs, ikke af kulden, nærmere ved bevidstheden om, at alt i mit liv ville ændre sig nu. Jeg stod i det tomme rum, han havde efterladt sig. Med uendelige muligheder foran mig. Lexa vendte skiltet i døren, så KOM BARE IND, SØDE vendte mod os. Hun lod ikke til at bemærke, at verden havde roteret. “Det er min tur til at lukke, ikke?” sagde hun, da jeg stadig ikke havde flyttet mig. Jeg bandt forklædet op. Jeg måtte ringe til Jo.
FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 14
20/07/18 7:07 pm