For evigt. Måske læseprøve

FOR EVIGT MÃ…SKE

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 1

20/07/18 7:07 pm

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 2

20/07/18 7:07 pm

FOR EVIGT MÅSKE Er oversat fra engelsk Always, forever, maybe af Louise Urth Olsen Copyright © 2018 by Anica Mrose Rissi Published by arrangement with HarperCollins Childrens’s Books, a division of HarperCollins Publishers Dansk udgave: © Forlaget Carlsen 2018 Bogen er sat med Berling LT Std ISBN: 9788711691311 1. udgave, 1. oplag 2018 Trykt hos Livonia 2018 CarlsenPuls - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont www.carlsenpuls.dk www.lindhardtogringhof.dk

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 4

20/07/18 7:07 pm

Til Jo

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 5

20/07/18 7:07 pm

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 6

20/07/18 7:07 pm

1 DET VILLE VÆRE NEMMERE, HVIS HAN VAR DØD.

Jeg hader mig selv, i samme øjeblik tanken trænger ind i min hjerne. Hader mig selv, fordi jeg tænker det, hader, at det er sandt.

Selvfølgelig er det ikke sandt.

Jeg synker klumpen, der vokser i halsen, hiver tasken op over skulderen og går hen mod mit skab, ignorerer de andres mumlen omkring mig, ignorerer de stirrende blikke. Jeg er ligeglad med, hvad de tænker. Det eneste, der tæller, er, at Aiden …

Nej. Jeg må ikke engang tænke på ham. Jeg er nødt til at koncentrere mig om at sætte den ene fod foran den anden, om at bevæge mig fremad og komme gennem det næste minut, den næste time, dagen. Uden ham.

Jeg blinker for at forhindre mine øjeæbler i at eksplodere under trykket fra de tårer, jeg nægter at lade falde. Jeg trækker vejret ind, forsøger at tvinge lydene fra de hvinende dæk og metallet, der vrides fra hinanden, ud af hovedet. Han er stadig i live, minder jeg mig om. Måske vågner han. Måske tilgiver han mig. Men der er alt for mange måskeer.

7

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 7

20/07/18 7:07 pm

“Hej Betts,” siger en eller anden. Jeg fortsætter med at gå. “Bee,” siger hun igen. “Den ring, du har på – har du fået den af Aiden?”

Jeg stopper op. Vender mig om. Stirrer.

Cicily og to piger fra hendes personlige heppekor står i deres matchende uniformsnederdele og matchende indsmigrende smil og måler mig fra top til tå. Jeg ved ikke engang, hvad jeg har taget på her til morgen, og jeg har heller ikke tænkt mig at kigge efter.

Mine fingre flyver op til ringen på min højre hånd, beskytter den mod Cicilys blik. Jeg fatter ikke, det er det, hun lige har spurgt om.

Jeg nægter at give hende den tilfredsstillelse, det ville være at se mig falde fra hinanden. “Mmm,” lykkes det mig at sige.

“Flippede dine forældre? Det ville mine,” siger en af klonerne.

“Men I er ret søde sammen.” Hun puffer en tot hår om bag øret og blinker med sine koøjne. Det går op for mig, at hun ikke prøver at være ondskabsfuld. Åh gud, de ved det ikke. Hvordan kan de have undgået at høre …

“Kommer han og henter dig igen i dag?” spørger Cicily. Hun blinker. Blinker.

Jeg tror, jeg skal kaste op. “Nej,” svarer jeg, og det lykkes mig ikke at få ordet galt i halsen.

Den tredje pige snor sin halskæder rundt om en finger og smiler. “Hvor har du egentlig mødt ham? Jeg kunne godt tænke mig at finde en fyr som ham.” De andre griner, og hun tilføjer: “Vroom, vroom.” De griner endnu højere.

Jeg ryster ordene ud af hovedet. Jeg kan ikke gennemføre den her samtale. Kan ikke lade, som om alt er, som det skal være.

Kan ikke lade, som om han ikke er væk. Kan ikke lade, som om det ikke er min skyld.

Jeg vender rundt og løber.

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 8

20/07/18 7:07 pm

2 JEG MØDTE HAM I EN SLIKBUTIK.

Det var en søndag eftermiddag i februar, og jeg havde snart fri fra jobbet i Sukkerhytten. Jeg havde været på arbejde siden klokken ti og havde den vildeste hovedpine af alt det slik, folk havde købt, den borede sig ind i min hjerne fra alle sider. Der var kun tretten minutter til, jeg kunne stemple ud, men minutterne sneglede sig afsted, som var det et foredrag om farerne ved at krydse gaden, hvis man var høj på metamfetamin. Jeg var så klar til at slippe håret fri fra min alt for stramme hestehale, til at smide mit forklæde og den latterlige Hej søde-solskærm, mr. Sugarman (ja, virkelig) tvang os til at gå med, og kaste mig ud ad døren. Jeg var ikke ivrig efter at komme hjem til søndagsmiddag med mine forældre, det var ikke det. Hele pointen med jobbet, ud over pengene og til næste års undervisningsgebyr, var, at jeg kunne købe mig tid væk fra dem.

Da klokken ringlede over døren, kiggede jeg ikke op. Jeg fortsatte blot med at tørre fedtede fingeraftryk og pletter af det-viljeg-ikke-vide af disken og overlod kunden til Lexa. Jeg kunne

9

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 9

20/07/18 7:07 pm

godt lide at gøre rent, og hun kunne godt lide kunderne, så vores vagter sammen gik altid vældigt godt.

“Velkommen i Sukkerhytten,” kvidrede hun til kunden, der var trådt ind i butikken. “Øh, hej,” sagde han. Jeg sprøjtede endnu en omgang glasrens hen over disken og tog en dyb indånding. Jeg var ligeglad med, om jeg slog mine hjerneceller ihjel. Den skarpe lugt af kemikalier var en rar afveksling fra den sukkersøde luft, jeg havde indåndet hele dagen. Jeg skulle aldrig have drukket den anden rootbeer i min pause. Jeg ville slå ihjel for noget vand, tre hovedpinepiller og en saltsten. “Har I nogle af de der vingummi-skum-frøer?” spurgte kunden. “Åh nej, desværre,” sagde Lexa. Jeg vidste uden at kigge på hende, at hun havde taget hånden op til brystet for at holde bølgen af medlidenhed tilbage. Lexa var det sødeste, der fandtes, selv i en skide slikbutik. Hvis hun ikke havde været min bedste venindes tvillingebrors kæreste, ville jeg hade hende. “Det plejer vi at have, men vi har udsolgt. Kan jeg hjælpe dig med at finde noget andet? Vi har vingummihajer, vingummiorme, vingummidinosaurer, vingummifisk … og vingummibamser selvfølgelig.”

“Wauw. Det er jo en hel zoologisk have,” sagde fyren.

Skrub, skrub, skrub. Det var et utaknemmeligt job at arbejde i Hytten, men det var en sær tilfredsstillelse at gøre rent som en vanvittig. Og i en slik-skråstreg-isbutik var der en uendelighed af klistrede, sukkerindsmurte overflader at gøre rent. Jeg tilbragte stort set alle stille øjeblikke på min vagt med en klud i hånden. Lexa brugte stort set alle sine på at sms’e med Eric.

“Mine yndlings er vingummiblæksprutterne,” sagde Lexa.

“De smager godt og er nuttede, og vi har dem i tre farver.”

10

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 10

20/07/18 7:07 pm

Jeg kiggede op på det neonfarvede slikkepindsur, forsøgte at tvinge det til at gå hurtigere. Otte minutter.

“Tja, nej, det skal være frøerne. Det er min lillesøsters fødselsdag, og hun er midt i en frøperiode.”

Jeg sneg mig til at kigge på fyrens ryg. Høj. Læderjakke. Pjusket hår. Stramme jeans. Mon han spillede trommer i et band eller drømte om det? “Vi har vingummigekkoer,” sagde jeg.

“Måske kunne du købe nogle af dem og så bide halen af.”

Han vendte sig om. Vores blikke mødtes, og det langsomme selvsikre smil, han sendte mig, snoede sig rundt om mit bryst, trykkede luften ud af mig, fik mit hjerte til at gå i stå og ændrede alt det, jeg vidste om alt. Det føltes i hvert fald sådan, for jeg havde ikke trukket vejret i flere sekunder.

De søde drenge, der kom ind i Sukkerhytten, var normalt otte år gamle, ikke atten, og de stoppede med at være søde, i det øjeblik de åbnede munden og begyndte at tigge deres forældre om at købe noget. Den her drengs mund rummede en helt anden fare. Og hans smil var ualmindeligt lækkert.

Jeg støttede mig til disken og genvandt balancen, da han højtideligt rystede på hovedet. “Hun er alt for klog. Det slipper jeg aldrig afsted med.”

Det troede jeg ikke ét sekund på. Han lignede en, der kunne slippe afsted med hvad som helst.

“Hvad med slikkrone?” spurgte Lexa og brød fortryllelsen.

“Altså, noget i stil med: ‘Hvis du kysser en masse frøer, så finder du prinsen’?”

Hans øjenvipper var urimeligt lange. Vinterkulden havde givet hans blege kinder farve over skægstubbene, der lå som en skygge hen over hans perfekte hage. Jeg havde aldrig set en fyr

11

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 11

20/07/18 7:07 pm

så smuk, og alligevel så rå. “Det handler ikke om prinsen. Hun nærstuderer dem. Hun vil være frøvidenskabsmand.”

“En herpetolog,” sagde jeg og lod mit nørdeflag folde sig helt ud. Det blafrede i pinlighedens brise.

Men Trommeslageren så imponeret på mig. “Præcis.”

“Giv hende lidt tid,” sagde jeg, nu i en modigere og mere kæk udgave af mig selv. “Jeg har hørt, at de nørdede piger er dem, der kysser bedst.”

Han trådte et skridt tilbage. “Hun er ni år. Og min søster.”

Jeg var lige ved at dø. “Nå ja, undskyld. Det var ikke min mening …”

“Det er helt okay.” Det der smil igen. Det var en fremstrakt hånd og en udfordring på en og samme tid.

Han kastede et hurtigt blik på mit navneskilt. Jeg var glad for at være i uniform, trods den latterlige solskærm. Forklædet dækkede godt nok enhver antydning af bryster, der kunne have været, men det så rent faktisk ud, som om jeg havde talje. Og selvom jeg lignede en idiot i alle de toppe, tørklæder og nederdele, jeg nogensinde havde prøvet, der havde bare en lille smule rynke i stoffet, så fungerede flæserne på uniformen af en eller anden grund for mig. Måske var det i virkeligheden det mest klædelige stykke tøj, jeg nogensinde havde gået med, og det var kun fair, at den til gengæld gjorde Lexas kæmpebarm noget flad. Forklædet skabte balance i det hele. Jeg kunne også godt lide lommerne.

“Nå, Joanna …”

“Det er faktisk Bee. Eller Betts.” Han hævede et øjenbryn, og jeg var lige ved at knurre misundeligt. Jeg havde altid drømt om, at et af mine øjenbryn kunne det. “Det er en lang historie.”

12

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 12

20/07/18 7:07 pm

“Bee.” Han smagte på det med hovedet på skrå. “Det kan jeg godt lide. Det er … sødt, men spidst. Som en muffin med torne.”

Stoltheden skyllede gennem mig ved det underlige kompliment. Normalt rejste jeg børster, når nogen, jeg lige havde mødt, opførte sig, som om han havde gennemskuet mig, men ham her – jeg ville være præcis det, han ville have mig til at være.

Nej. Jeg var allerede det, han ville have mig til at være.

Det var min tur til at sige noget, men jeg kneb læberne sammen. Hvis jeg tillod mig at åbne munden, ville jeg måske bralre ud med en eller anden hæslig sandhed som: Den her følelse minder mig om et pariserhjul eller Jeg kunne betragte dit ansigt, indtil solen stod op. Vores forbindelse, der eksploderede som Pop Rock-slik i munden, gjorde mig skør. Stilheden var langt mere sikker.

Han smilede let i tavsheden. “Jeg hedder Aiden,” sagde han så.

“Aiden,” sagde jeg og smagte på det. Det føltes rigtigt. Alt ved ham føltes rigtigt. “Godt at møde dig.”

Han holdt mit blik fast. “I lige måde.”

Det ville være katastrofalt at sige mere. Jeg stirrede ud i luften og blinkede i stedet.

Han ventede. Jeg stirrede ud i luften og blinkede.

“Nå, men Bee eller Betts,” sagde han og krammede den hue, han stod med i hænderne, “frøjagten fortsætter.” Han kiggede direkte på mig. “Vi ses lige pludselig.” Det lød som et løfte.

Han nikkede kort til Lexa og gik ud ad døren. “Hav en god dag!” råbte hun efter ham.

13

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 13

20/07/18 7:07 pm

Et pust af frisk luft strømmede ind, og så var han væk. Jeg gøs, ikke af kulden, nærmere ved bevidstheden om, at alt i mit liv ville ændre sig nu. Jeg stod i det tomme rum, han havde efterladt sig. Med uendelige muligheder foran mig.

Lexa vendte skiltet i døren, så KOM BARE IND, SØDE vendte mod os. Hun lod ikke til at bemærke, at verden havde roteret. “Det er min tur til at lukke, ikke?” sagde hun, da jeg stadig ikke havde flyttet mig.

Jeg bandt forklædet op. Jeg måtte ringe til Jo.

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 14

20/07/18 7:07 pm

3 JEG STOD UDE PÅ GANGEN I SKOLEN I FÆRD MED AT VIKLE

kilometervis af tørklæde af halsen og proppe det ind i mit skab sammen med huen, handskerne, frakken, sweateren og benvarmerne, jeg lige havde smidt. Der var som sædvanligt afsindigt varmt på skolen, men udenfor var der syv grader, og chillfaktoren væsentlig lavere. Når man bor på grænsen til Canada, lærer man at iklæde sig flere lag. Det er en kunst.

Jo dukkede op ved min side og rakte mig en frysepose. “Levering fra Kitchen Bitch.”

“Mmm, hvad er det?”

“Havregrynssmåkager.”

Jeg holdt dem op foran mig og inspicerede dem.

“Ingen rosiner,” sagde hun. “Hvad regner du mig for?”

Jeg tog en af dem. “Du er den bedste.”

“De er med pekannødder. Ristede for at fremhæve smagen og finthakkede, så det er ekstralækkert. Måske hakker jeg dem groft næste gang.”

Jeg havde allerede munden fuld. “De er lækre uanset hvad,” sagde jeg med en hånd oppe for munden, så jeg ikke krumme-

15

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 15

20/07/18 7:07 pm

de. Småkagerne var en lille smule seje, men smørbløde med en nødde- og karamelagtig eftersmag. En af de 8.400.237 ting, jeg ville savne ved Jo næste år – jeg savnede det allerede, alene ved tanken om at college ville flå os fra hinanden om seks måneder, en fremtid, der på en gang var både nært forestående og langt, langt væk – var det her: hendes bagværk. Jo er sindssygt god til at bage.

“Det er derfor, de kalder mig mesterbager,” sagde hun.

Jeg sank. “Ingen mestrer bagning så ivrigt som du. Det er imponerende, at du ikke har mere hård hud i hænderne. Men du bliver sikkert blind.”

“Bare rolig, det stopper mig ikke fra at give den gas. Og at banke og ælte. Hver dag,” tilføjede hun.

“Fedt.” Jeg fjernede et kattehår fra hendes bluse og smed det på gulvet.

“Tak,” sagde hun.

Jeg snuppede min kemibog i skabet, proppede rygsækken derind og smækkede lågen i. “Klar?”

Jo vendte sig om og var lige ved at falde over OJ, der sad på knæ på gulvet ved skabet ved siden af mit med sine papirer spredt ud over det hele. “Ups! Undskyld,” sagde Jo og trådte hen over først ét ark papir, så et andet, mens hun forsøgte både at genvinde balancen og træde til side på en og samme tid.

“Idiot,” mumlede OJ og så et eller andet uforståeligt. Jeg gik hurtigt væk, så hun ikke så mig smile og besluttede sig for, at jeg grinede af hende. OJ var ikke ligefrem kendt for sin humoristiske sans.

Jo grinede også. Hun vrikkede med øjenbrynene under den skarpe kant af sort pandehår. “Vil du med hen i Hytten senere?

16

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 16

20/07/18 7:07 pm

Hvis nu han kommer forbi?” Jeg rystede på hovedet og trøstespiste en småkage. Hun spejlede jo kun min begejstring over det, jeg havde fortalt aftenen før, men nu, dagen derpå syntes begejstringen alt for overdrevet. Ja, vi havde flirtet. Og hvad så?

Det betød jo ikke, at der ville ske noget. Hvis han gik på skolen, ville jeg jo allerede vide det. Der var kun cirka 130 på hver årgang, og de fleste af os begyndte her, når vi skulle i 3. klasse.

Jeg veg uden om en grædende førsteårselev. “Nej …” Jeg ville gerne se ham igen, men jeg ville føle mig til grin, hvis jeg bare sad og ventede på, at han dukkede op – hvilket han ikke ville gøre, og det gjorde det kun værre. “Jeg gider ikke være der, når jeg ikke er på arbejde. Jeg får bare lyst til at gøre rent.”

“Du har altid lyst til at gøre rent.” Hun havde en pointe. “Så kom hjem til mig efter skole. Fortæl dine forældre, at vi skal læse historie. Bare nævn Eric, så har du deres accept.” Mine forældre forgudede Eric. De kunne også godt lide Jo, men de var vilde med hendes tvillingebror. Og de havde ret: Eric var sådan en God Dreng.

“Vi skal jo rent faktisk læse historie,” sagde jeg.

“Nemlig. Og jeg skal rent faktisk fortælle dig om mit nye crush.”

“Hvad? Hvem?” Se, det var nyt. Jos forelskelser var yderst sjældne og særligt udvalgte – i modsætning til mine, der kom i en lind strøm og lige så hurtigt forduftede igen, når interessen ikke var gensidig, hvilket den aldrig var. Den eneste fællesnævner ved de få fyre, jeg havde kysset, var, at de alle havde forelsket sig i mig først. Jeg havde været lige så glad for interessen og fryden over, at nogen ville have mig, som jeg havde været med fyrene. Det var bare én ud af en million ting ved Aiden, der

17

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 17

20/07/18 7:07 pm

føltes så anderledes: Jeg ville have ham lige så meget, som jeg håbede, han ville have mig. Men Jo ville aldrig undersælge sig selv, sådan som jeg havde gjort et utal af gange.

Hun vred sig i sin egen dramatiske pause. “Sydney.”

Jeg stoppede op. “Sydney MacKenna?”

Det så ud, som om hun var klar til at bryde ud i sang og sikkert også sprede et par pludseligt udvoksede sommerfuglevinger. “Hmm.” Jeg greb fat i hendes ærme for at holde hende nede ved jorden. “Sydney-der-for-nylig-er-blevet-kædet-sammen-med-Benji-Watts-MacKenna?”

Jo nikkede. Hun strålede stadig. “Jeg har matematik sammen med hende.”

“Wauw.” Vi gik videre. “Så du har endelig opgivet ræven fra Robin Hood?”

Hun jog en albue i siden på mig, og jeg var lige ved at hyle op. “Mmm, den rævelækre ræv. Næ, han er stadig nummer 1 på listen. Det er jo ikke, fordi jeg har sagt fuldstændigt farvel til drenge. Men jeg stalkede hende en lille smule på nettet i går aftes, og det gik op for mig, at jeg vildt gerne vil helt tæt på hende. Nu for eksempel. Jeg er virkeligt hårdt ramt.”

“Cool. Hvad er din plan så?”

Hun trak på skuldrene. “Jeg vil improvisere og se, hvad der sker. Det er dig, der altid har brug for en plan, ikke mig.”

Jeg prøvede ikke at vise min forargelse, men Jo fangede den med det samme. Hun puffede til mig og pakkede mig så ind i et bjørnekram, midt ude på gangen. “Stop,” sagde hun. “Fuck det, Tyson sagde. Lad være med at tage det seriøst. Jeg elsker dig, præcis som du er.”

18

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 18

20/07/18 7:07 pm

Jeg krammede hende, men erindringen om min ekskæreste, der havde beskyldt mig for at være “ snerpet” og “ude af stand til at være spontan” – samtidig med at han havde været mig utro hele måneden – sved stadig, selv nu, flere uger efter. Nej, det flåede stadig i mig, rev min værdighed i stumper og stykker og gnavede i mit hjerte. Jo var heldigvis den menneskelige årepresse. Og jeg havde i det mindste ikke dyrket sex med ham.

“Den rigtige fyr vil sætte pris på alt ved dig,” sagde hun. “Og måske er det nemmere for dig at være mere afslappet i dit næste forhold, fordi du ikke er kærester med en upålidelig og følelsesmæssigt afstumpet lort.”

Jeg snoede mig ud af hendes favn. “Okay.” Jeg ville så gerne tro hende. “Men til mit forsvar skal det siges, at jeg ikke har nogen plan. Lige nu. Hvad angår Aiden. Jeg prøver bare at tage det, som det kommer. Hvis det kommer.” Jeg prøvede også at være realistisk. Chancen for, at vi løb på hinanden igen i en by med 260.000 indbyggere, var, det måtte jeg alligevel indrømme, ret lille. Det ville sikkert kun ske, hvis han kom tilbage til Hytten for at lede efter mig, og det lykkedes ham at komme en dag, hvor jeg var på arbejde. Det var nok mere sandsynligt, at han glemte alt om mig – eller allerede havde.

“Undskyld, at jeg sagde det på den måde. Du ved jo, at jeg gerne vil have, at du hjælper mig med at lægge en strategi.”

Det var jeg god til. Og jeg kunne godt lide, at nogen havde brug for mig. “Altså, først er vi nødt til at finde ud af, om det er rigtigt, at hun har noget kørende med quarterbacken. Det er ret afgørende.”

“Ja. Det er første skridt. Og hvis det er sandt, så må næste skridt være, at jeg tæsker ham efter skole, ik’?”

19

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 19

20/07/18 7:07 pm

Jeg rystede på hovedet. Det ville være synd for hende, hvis Sydney var både hetero og taget, men hvis Jo ville lave sjov med det, så bed jeg gerne på. “Niks. Du udfordrer ham til en duel. Det er der stil over, og det er mere romantisk. Det viser, hvor meget du sætter pris på hende. Og det er en god undskyldning for at bære kappe.”

Hun rynkede på næsen. “Måske skulle jeg droppe volden og tilbyde hendes forældre en højere medgift. Omvendt medgift?”

“Det kaldes brudepris,” sagde jeg.

Hun sendte mig et af sine obligatoriske du læser for mange bøger-blik og hoppede så op og ned. “Jeg overbyder ham på eBay! Det er den moderne måde at score en pige på.”

“Det slår alligevel at kaste småsten op på hendes rude.”

Vi stoppede op ved døren ind til mit klasseværelse. Jo lænede sig op ad et af skabene. “Nej, seriøst. Fortæl mig, hvad jeg skal gøre.”

“Det skal jeg nok, men vi har brug for flere oplysninger inden.”

“Det eneste, jeg ved om hende, er, at hun er lækker og klog og fantastisk. Hun skriver med sorte filtpenne, selv i matematik, og tegner konstant i sine kladdehæfter. Og hun var på date med Jeremy Packer sidste år, hvor han tog hende med i zoologisk have og forsøgte at kysse hende foran abeburet, men aberne begyndte at skrige og kaste deres egen lort efter ham, så han stak af og lod hende stå der, så alle kaldte det deres lortedate i en måned efter. Men det siger jo nok mere om ham end om hende.”

“Passer det overhovedet?” spurgte jeg.

Jo trak på skuldrene. “Er det ikke lige meget? Det er en god historie.”

20

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 20

20/07/18 7:07 pm

“Det sætter i det mindste barren rimeligt lavt.”

Det ringede ind, og Jo rettede sig op. “Det er mit tegn,” sagde hun. “Vi ses senere. Lad være med at tude.”

Det var mit tegn. “Jeg tuder ikke. Mine øjne savler bare over dine småkager.”

“Godt,” råbte hun over skulderen på vej videre. “Du får nogle flere. Efter skole. Send en sms til dine forældre!”

Jeg vinkede til hendes ryg og smuttede ind i klassen.

FOR EVIGT MAASKE_indhold_trykklar.indd 21

20/07/18 7:07 pm

ANICA MROSE RISSI

Det er kun os, der betyder noget.

Dig og mig.

“En debut der giver genlyd … og understreger vigtigheden af stærke venskaber” – P U B L I S H E R S W E E K LY

Foto: Kim Indresano

Sådan har Bee det med Aiden, da han en kold forårsdag træder ind i hendes liv.

ANICA MROSE RISSI er født i Maine og har læst på Yale. Hun skriver for børn og unge og spiller violin i elektro-country-bandet Owen Lake & the Tragic Loves, når hun da ikke går ture med sin hund, Arugula. FOR EVIGT. MÅSKE er Anicas debut som YA-forfatter. www.anicarissi.com

Aiden er sød, charmerende, flot og spændende, og han bliver Bees ét og alt.

Og Bee får Aidens udelte opmærksomhed.

Hele tiden …

Hvor langt ville du gå for kærligheden, hvis den satte mærker?

“Giver et præcist og indlevende billede af et voldeligt forhold …”

FOR EVI GT. MÅ SKE

En gang imellem rammer kærligheden dig så hårdt, at ingen omkring dig forstår den.

– SCHOOL LIBRARY JOURNAL

“Rissis fortælling er elegant leveret med stor indsigt i unges forhold.

En fængende historie om farlige forhold og de konsekvenser, det kan have.”

– KIRKUS REVIEW

“Barsk men fantastisk” – YA B O O KC E N T R A L .C O M

ANICA MROSE RISSI CARLSENPULS