Page 1

”en lille perle af en selvbiografisk roman” bbbb Jyllandsposten ÍÍÍÍ Politiken ”et gribende portræt” bbbbbb Alt for Damerne

”Jeg kan se Søren og Lines hus, jeg kan se deres hunde og børn og glas med stilk, hele det liv, men alligevel aner jeg ikke, hvad det er, hvordan man kommer derhen. Er man enige om de glas for eksempel? Jeg har aldrig været længere væk fra et samliv end nu, og lysten kan ikke genfremkaldes, som et led i kroppen, der er blevet stift, og det er for sent at mobilisere området, et sted i min hjerne, der er blevet lukket af.”

Julie er flyttet fra Rune og har indrettet sig i sin egen lejlighed. Hun er kunsthistoriker og forsker i, hvorfor moderne kunst partout skal involvere publikum. Hun undrer sig i det hele taget over, at folk konstant involverer sig med hinanden. Rune er allerede videre med en ny kæreste, og de har fået køkkenø. Selv er Julie mere tilbøjelig til at knalde med en gift far fra gården. Men på årets sidste dag møder hun den perfekte mand.

Agnete Braad En anden kvinde end mig

Om Agnete Braads første roman, Som om hun bare lagde røret på og forsvandt, skrev pressen:

lindhardtogringhof.dk

En anden kvinde_omslag_aw.indd 1

135 x 210 (bogblok 133 x 210) ryg 16,5 mm flapper 100 mm ISBN 978-87-11-56395-3

Agnete Braad

Foto: Sofie Amalie Klougart

En anden kvinde end mig

Agnete Braad, født 1976, debuterede i 2012. En anden kvinde end mig er hendes anden roman.

Roman Lindhardt og Ringhof

– neon-orange specialfarve Pantone 804

01/07/2016 15.36


En anden kvinde end mig Copyright © Agnete Braad & Lindhardt og Ringhof Forlag A/S 2016 Omslag og tilrettelægning: Camilla Jørgensen, Trefold Forsideillustration: © Ellsworth Kelly/copydanbilleder.dk 2016: Avocado, 1967 Bogen er sat med Cronicle Text hos Trefold og trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2016 ISBN 978-87-11-56395-3 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S er et selskab i Egmont Tak for læsninger, Kristian Bang Foss, Malene Hartmann og Mehrak Salimi. En særlig tak til min redaktør, Lene Wissing

En anden kvinde_aw.indd 4

01/07/2016 15.26


Agnete Braad

En anden kvinde end mig Roman Lindhardt og Ringhof

En anden kvinde_aw.indd 3

01/07/2016 15.26


Prolog

En anden kvinde_aw.indd 5

01/07/2016 15.26


En anden kvinde_aw.indd 6

01/07/2016 15.26


Jeg sætter mig for at komme igen, som en orkide pludselig kommer igen. Dér i vindueskarmen på mit badeværelse står den og larmer nu, i går, da jeg så efter, var den vissen. Jeg slæber mine kasser op ad en ny trappe ind på et nyt gulv, de muligheder, det giver at placere alting på ny, de gamle ting, man bærer med sig og stiller op i en formation. Der er ingen forskel på et dukkehus og de virkelige huse, man udvælger et hjørne til at være det hyggelige hjørne uden at have erfaring med rummene. Lænestolen, der også tidligere har haft den samme læselampe til venstre for sig, nu står de der igen i det samme forhold til hinanden, det er bare dagslyset, der er forandret, lejligheden vender anderledes i forhold til solen. At jeg er her alene, er selvfølgelig også en stor forandring, men det kan sofaen ikke vide. Tingene er dejligt ligeglade, stolen og det store indrammede spejl, der altid følger med. Jeg stiller det op ad en stor væg som det første og placerer de andre møbler rundt om. Det tager to dage, så tror man, jeg har boet her altid, og sådan oplever jeg det også selv. Jeg kan ikke mærke forskel på, om jeg er ankommet for lidt siden eller for længe siden. En form for ubalance, jeg har overtaget fra en anden, og som jeg nu forsøger at blive af med, den store afstand mellem forestilling og virkelighed.

7

En anden kvinde_aw.indd 7

01/07/2016 15.26


Vi kunne sagtens tale om vores drømme. Vi kunne tale om at flytte ind i en stor lejlighed sammen, vi havde set den på nettet, den fandtes i virkeligheden, lejligheden, vi kunne tale om børnene, de uvirkelige børn, der skulle komme, at jeg skulle bære dem, at vi skulle skabe et liv sammen, bygge alting op. Det var den slags forestillinger, vi delte, helt banale forestillinger, som selv idioter kan føre ud i livet. Men for os lå det ikke lige for. Virkeligheden var noget, jeg fortalte ham om, et eksotisk fremmed sted, hvor folk turde leve deres liv med hinanden. Nu er jeg flyttet ind ved en bro, en grå betontunge, der løber hen over Åboulevarden. Hele området er byfornyet eller kvarterløftet, grønne baner af græs, hvide fliser, oplyste stier. Fra mit køkkenvindue ser jeg ud i en stor gård med kastanjetræer, bladene er gullige, sandkassen overdækket med brædder. Der er et gårdlaug i foreningen, de sørger for at slå græs og klippe hækken, de reparerer bænkene, det fortalte ejendomsmægleren mig om. Og alles ret til at grille. Jeg har ikke benyttet mig af den rettighed endnu, men jeg forestiller mig at gøre det til foråret. Jeg forestiller mig, at jeg kunne holde en grillaften for nogle venner. De vil tage deres børn med, og der vil være liv, trafik, en penduleren mellem min lejlighed og gården. Om ikke andet kan jeg selv sidde derude, det forestiller jeg mig at gøre, sætte mig ud i solen med en kop kaffe og en avis. Der er to et halvt værelse, og lejligheden vender rigtigt i forhold til lyset: øst-vest. Jeg ved ikke, om det er et godt køb, jeg ved ikke, hvad planen er, hvor længe jeg skal bo her. Mit perspektiv er helt kort. Ejendomsmægleren sagde, at det halve værelse sagtens kan bruges som børneværelse på sigt. Men 8

En anden kvinde_aw.indd 8

01/07/2016 15.26


jeg sigter ikke efter noget. Det sagde mig heller ingenting, hans forslag om at åbne køkkenet op mod stuen, for hvem skulle sidde der? Jeg tager min kaffe ved en bordplade, jeg vipper op, den sidder fast på døren til køkkentrappen. Selvfølgelig har jeg brug for mere kontakt end et kæledyr, sådan et marsvin, der bare skal tages op en gang imellem for ikke at blive vanvittig. Men det er noget andet. Lige nu nyder jeg at låse mig ind uden at være på vagt, at sætte tasken, hvor jeg har lyst, og lægge mig på sofaen og slappe af, hvis jeg har brug for det, uden at tage hensyn til en anden. Uden at komme listende ind, uden at være nervøs for energien derhjemme, en forkert bemærkning, der kunne ødelægge stemningen på et splitsekund. En vejrtrækning, et suk i entreen, som han kunne opfatte forkert, bruge imod mig. At det lød, som om jeg var ked af at være hjemme, når jeg kunne sukke på den måde, om jeg ikke godt kunne forstå, det gjorde ham ked af det og mere træt, end han allerede var. Så prøvede jeg at trække vejret på en anden måde, helt stille.

9

En anden kvinde_aw.indd 9

01/07/2016 15.26


En anden kvinde_aw.indd 10

01/07/2016 15.26


I

En anden kvinde_aw.indd 11

01/07/2016 15.26


En anden kvinde_aw.indd 12

01/07/2016 15.26


en lang hyletone Eva ringer og spørger, om jeg har mulighed for at passe hendes dreng kommende onsdag, det er kun et par timer, det kniber. Hun er skilt fra Adam, og hun kan stadig ikke forstå det. Det har hun også brug for at vende med mig igen, hvis jeg har tid. Og det har jeg, vi har talt om det mange gange før. Vi har talt sammen i tyve år, og nu er det lige så meget en vane, at hun findes der for enden af en telefon, og hun ved godt, det er urimeligt at dele ud af sine egne bekymringer, når hun i virkeligheden skal være der for mig. Og derfor gengælder hun min opbakning ved at påpege fordelene ved at leve alene, at jeg har min frihed. De deler Benjamin syv-syv. Det er ikke et liv for et barn, siger hun. Det er slet ikke det, hun har drømt om. Og jeg siger, at jeg forstår det, at hun har gjort, hvad hun kunne for at få det til at fungere. Og det er det samme, hun siger til mig. At jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt, og mere til. Det er sådan hun formulerer det, selvom hun heller ikke selv var god nok til at sætte grænser. Hun forsøgte at give Adam fri, hun forsøgte at give ham en oplevelse af, at han kunne gøre, hvad han havde lyst til. Og i et langt stykke tid havde han mest lyst til at være sammen med hende. De skiftedes til at finde på oplevelser, som de kunne overraske den anden med. Ture ud i landskabet, det behøvede ikke at være eksotisk og langt væk, nogle gange var det bare et sted langs havnefronten, eller 13

En anden kvinde_aw.indd 13

01/07/2016 15.26


Køge Bugt kunne være en udflugt. Så sad de på en bænk med deres medbragte mad og virkede allerede ældre, end de var. Og jeg tror, det passede Eva godt, hun havde altid forestillet sig en fremtid med Adam. Alligevel fortalte de om graviditeten som en stor overraskelse, det liv, der pludselig spirede i hendes mave. At hendes forestillinger om en familie pludselig blev så konkrete, en lille bønneformet gevækst, der havde sat sig fast i hendes krop og gav hende kvalme. Det holder jeg hende fast på nu i telefonen, at hun ikke havde tænkt på det så konkret. Og i et forsvar vender hun tilbage til den dag meget tidligt i deres forhold, hvor de spiste kylling i sengen. Adam stod ved sengekanten og samlede et par brugte boksershorts op fra gulvet, dem, han tidligere på aftenen havde afklædt sig for at dyrke sex med hende, dem tog han op fra gulvet igen for at tørre sine fedtede kyllingefingre af i dem, inden han smed dem i vasketøjskurven. Da tænkte hun, at han nok ville kunne klare at have en baby. Alle de ting, der skal tørres op, når man har børn. Er man sippet? Eller er man klar til at bruge det forhåndenværende i situationen? Det at han kunne blande de forskellige sfærer: sex, snavsetøj og mad. Det var lovende, syntes hun, de kunne stå distancen, var hun sikker på. Det gjorde de bare ikke, for Adam ville gerne have peaks. Det var derfor, han forlod hende. Han havde demonstreret det med en simpel håndbevægelse, en vandret lige linje med pegefingeren i luften, ingen udsving. Sådan var deres liv, mente han, som en lang hyletone fra en pauseskærm. Han kunne ikke mærke puls i forholdet længere.

14

En anden kvinde_aw.indd 14

01/07/2016 15.26


plantegning Benjamin er fem år og ved ingenting om, hvor mange forskellige olier og krydderier man burde have stående eller automatisk ville have stående, hvis man havde et flow i sin husholdning. I et køkken, hvor der laves mad hver aften, nye varme retter, der er forskellige fra i går, hvor køleskabet altid er fyldt med både kød og grønt, varierende ingredienser, man improviserer med, ser der anderledes ud end her. Mit spisekammer ligner en teenagepiges. Kiks og løg. Kiksene er mest for hans skyld. Løgene er udtryk for det ønske, jeg har, om at lave et rigtigt måltid fra bunden en dag. Så har man et udgangspunkt. Jeg har set andre starte op med løg. Det handler ikke om, hvad en femårig konkret spiser, for det ændrer sig alligevel hele tiden, det er ikke til at forudsige. Det handler om, at jeg ikke tilbyder et rigtigt måltid, der følger forskrifterne. Det er også for simpelt tilberedt. Han taler til mig nonstop, styrer en dragefigur rundt på kanten af køkkenbordet, mens lyde og spyt sprutter fra hans mund. Indimellem lægger jeg min hånd på kanten foran dragen og forhindrer den i at komme videre, så skal vi kæmpe lidt. Jeg er i tvivl om, hvad mine replikker er, når han banker hen over mine knoer med dragen. Stop i lovens navn, siger jeg den ene gang, og pas på, jeg er en endnu større drage. Mens 15

En anden kvinde_aw.indd 15

01/07/2016 15.26


han leger, tilbereder jeg ris og pasta og spejlæg. Det er forkert sat sammen, ser jeg bagefter. Det er kompositionen. Jeg har en blind plet, når det kommer til mad. På en juledekoration kan jeg sagtens registrere en ubalance, leret, der mangler gran i den ene side, men når det kommer til et måltid, er jeg fortabt. Jeg føler mig afsløret af den femåriges blik og supplerer med et stort stykke agurk, jeg snitter i stave. Det kan tælle for grønt, det har jeg set hos hans mor. Eva sætter dem i et glas. Hun siger, det er vigtigt for børn, at det ser appetitligt ud. Så former jeg risene til en bakketop på Benjamins tallerken. Jeg ved ikke, hvad man kan gøre med ris, der er sjovt. For Eva er det ligesom at cykle. Hun er mor, og hun har boet i en familie gennem alle de år med Adam. Der blev altid lavet mad fra bunden. Hun tilberedte sammenkogte retter i den store orange støbejernsgryde. Ting, der simrede, kogte ind og duftede. Kød i strimler og grøntsager med ris til. Risene er rigtige i den sammenhæng. Hun lavede det uden at følge en opskrift, mens jeg sad på en lang hjemmebygget bænk ved bordet i deres køkkenalrum. De havde bygget hele lejligheden om, rumfordelingen var totalt forandret. Det er det vigtigste for en familie, sagde hun altid, at plantegningen er i orden, at den passer til ens behov. Hun opfattede køkkenet som lejlighedens hjerte, det centrale samlingspunkt for en familie, ligesom ildstedet har været det op gennem hele menneskets historie. Vi går i supermarkedet efter maden, han og jeg, vi henter mælk til pandekager. Jeg stopper hænderne i jakkelommerne for at udskyde vantesæsonen længst muligt, et forsøg på at strække oktober ind i november. Vinden har tag i de faldne 16

En anden kvinde_aw.indd 16

01/07/2016 15.26


blade, der hvirvler frem og tilbage hen over asfalten, de lægger sig ved kantstenen, bunker sig sammen ved en kloakrist. Store træpaller med varer fylder op i supermarkedets snævre gange. Der står en flaskedreng og snitter i den stramme plastikemballage, forsøger at vriste stabler af konservesdåser fri med en hobbykniv. Jeg skubber den gule plastickurv fremad med foden. – Hvorfor har du ikke børn? spørger Benjamin og peger straks efter på nogle chips. Buggles. – Det er dem, man kan lave heksefingre med, fortsætter han begejstret, som voksne mænd, der siger noget dybt alvorligt for så at gå på wc. – Jeg er ikke så god til det med kærester, siger jeg, da vi er kommet forbi chipsene og helt op til aviserne ved kassen. Et overfladisk svar, man kan give til et barn, men som alligevel ligger tæt på sandheden, tænker jeg. At der er andre ting i mit liv, jeg er bedre til, hvis man måler efter resultater. Og det tror jeg, man gør som lille, der forstår man ikke, at resultatet nogle gange slet ikke står mål med indsatsen. – Du kan bare holde en fest, så bliver man kærester. Vi kan invitere min mor og far? – Det lyder hyggeligt, men det bliver nok ikke lige foreløbig. Han stikker sin hånd i min, da vi kommer ud af supermarkedet, og holder mig i hånden hele vejen hjem. Jeg forklarer, hvad ’ikke foreløbig’ betyder. Hvordan det er mindre forpligtende end at love noget, at det ofte betyder aldrig. Og de forskellige betydninger af ordet skilt, vender vi også. At vejskilte

17

En anden kvinde_aw.indd 17

01/07/2016 15.26


ikke har noget at gøre med Adam og Evas situation, og at man godt kan opleve en skilsmisse uden at have en missekat først.

18

En anden kvinde_aw.indd 18

01/07/2016 15.26


et uforpligtende selskab Kontakten begynder tilfældigt, som sådan noget ofte gør, man banker på en nabos dør for at låne en kop sukker uden at kunne vide, hvem der åbner. Jeg har set ham i gården med børnene et par gange og tænkt, at han var meget maskulin, at han kunne stå der ved sandkassen urokkelig som en bunker ved den jyske vestkyst. Ikke andet. Jo, at han er for optaget til noget som helst i den dur. Konen har jeg kun set på afstand, hovedet stikkende ud ad køkkenvinduet, en skikkelse, en blid stemme, der kalder bag et blafrende gardin. På anden th. bor de, i de store lejligheder skråt over gården fra mig. Og så er der alligevel noget ved hans selvsikre facon, der gør mig nysgerrig. Jeg tænker på, om det kunne være sjovt, om han kunne blødes op. Jeg tænker på det som en unødvendig handling, ting, der kan adsprede mig, som et uforpligtende selskab af en mand. Kun stuen trænger, og jeg har erfaring med at sætte væv op. Jeg har lejet skarpe lamper i Røverkøb, rummet er fuldt oplyst af spots, og min tynde hvide heldragt føles knitrende ubehagelig, som rockwool mærkes på fingerspidserne. Jeg damper tapet. Et område på ti gange tyve centimeter ad gangen. Jeg undlader at regne ud, hvor mange gange damperen skal 19

En anden kvinde_aw.indd 19

01/07/2016 15.26


placeres på væggen for at nå rundt, og glæder mig, når en lang strimmel pludselig løsner sig, og jeg kan hive et stort ukurant stykke af. Tapetets flager danner kontinenter på væggen, som et utidssvarende landkort, man hiver ned i geografitimen, og alle lande østpå er forkerte. Jeg kan ikke afdække stuernes historie, den private kampzone, om jeg så damper hele natten. Jeg har heller ikke lyst til at vide det. Jeg har ikke lyst til at vide, hvor mange gange de tidligere ejere har kastet kaffekopper i hovedet på hinanden hen over morgenbordet, kastet op i min wc-kumme, onaneret og hvor. Om der har været røvballegardiner og efeu, en gammel dame, der var langt mere ensom, end jeg er her, og som nu er død. Hun har stået og støttet albuerne i vindueskarmen som en potteplante, betragtet gaden dag ud og dag ind fra sin faste plads. Og til sidst bliver de pårørende efterlyst. Vil nogen dog for fanden ikke nok kendes ved Erna Hansen, født Ludvigsen?

20

En anden kvinde_aw.indd 20

01/07/2016 15.26


æbler og pærer Ti dage efter tager vi den igen, og jeg skal bare svare ærligt, siger Eva. Hun vil virkelig gerne vide det. Om der var et før og et efter, hun blev mor, om han har ret i, at hun blev kedelig. Og det er et mønster, vi gentager. Den ærlighed, hun beder om, når hun mindst kan tåle det, skal jeg pakke væk. Jeg skal være blid og forstående. Uærlig. Og det samme forventer jeg af hende, at hun af og til bekræfter en løgn, at det hele var Runes skyld. Er hun ikke den kvinde, Adam mødte? Hun ved godt, det sikkert handler om flere ting, men hvis jeg bare kunne hjælpe hende med at finde ud af, hvornår deres forhold forandrede sig, så vil hun kunne se det for sig, som en tærskel, man træder hen over, og måske vil det hjælpe hende med at forstå, hvorfor Adam forlod hende. Jeg tror ikke, der er sådan et punkt, siger jeg. I hvert fald ikke et, man kan udpege og fastholde. Vi sidder i min blå sofa, jeg har givet hende plaiden, som om man fryser mere, hvis man er blevet skilt. Tæpper er altid til dem, det er synd for. Vi kaster dem ud fra flyvemaskiner til fremmede lande, hvor menneskenes vilkår giver os dårlig samvittighed. På sofabordet har jeg stillet en kande kaffe og to forskellige kopper. Der er gået tyve år, siden vi sad i hendes forældres kælder. Dengang var det te, dengang vi var atten og talte om drenge på en anden måde, friskere, opløftede, nysgerrige. Og det er et ilandsproblem, parforholdets kvaler. Det 21

En anden kvinde_aw.indd 21

01/07/2016 15.26


er det, vi laver, i stedet for at gå ti kilometer efter vand med en krukke på hovedet. Men sådan kan man selvfølgelig ikke stille det op, det er æbler og pærer. Eva vil have barn nummer to, og hvordan skal hun nå det? Hun er allerede ti år ældre, end da hun forelskede sig i Adam i Kongens Have. Jeg har lyst til at sige, hun også er ti år klogere, mere erfaren, men måske er det løgn. Og det gælder også mig, jeg ved ikke, om jeg har lært det store. Jeg går ud og tænder for vandkogeren. Du kan også få vin, råber jeg fra køkkenet.

22

En anden kvinde_aw.indd 22

01/07/2016 15.26


ren nostalgi Det virker forkert at ryge i en nymalet lejlighed, og den fornemmelse af overgreb på rummene og indeklimaet bliver ved med at indfinde sig hos mig, selvom der er gået flere uger. Det er sjældent, jeg ryger i stuen for lukkede døre og vinduer, selvom der ikke er nogen andre, jeg kan genere. Jeg har fundet en behagelig måde at sidde i vindueskarmen mod gården med vinduet på klem og askebægeret på gesimsens grå skiffer. Jeg lader en grøn hynde ligge permanent, ofrer betrækket, der kommer til at stinke. I de syv minutter, det tager, skruer jeg højt op for musikken. Nick Drake. Aldrig før fem sidder jeg her. Det har jeg lært hjemmefra, det gælder både alkohol og smøger, man skal respektere den nye dag og den nye krop, inden man forpester den. Jeg kan som udgangspunkt godt lide den begrænsning, en måde at strukturere sine laster på, og jeg ville ønske, jeg kunne overføre den disciplin på andre ting i mit liv. Skabe en struktur for fremdrift, en form på mit liv, som andre vil kunne genkende fra dem selv. Eva mener, det er, fordi jeg ikke har børn. De er så gode til at minde en om, at tiden går, at vi kun har det ene liv. Og det ville også få mig op i tempo, mener hun. Alle kan fra naturen holde et fornuftigt tempo fra morgenstunden, hvis de er tvunget af omstændighederne. Det kan ikke være et ukendt vågnekro23

En anden kvinde_aw.indd 23

01/07/2016 15.26


mosom, jeg mangler. Et barn ville havde tvunget mig til at ændre adfærd, det er hun sikker på, og jeg føler mig altid som en mand, når hun siger det. Det er det, alle gravide kvinder siger til deres mænd, at de lige så godt kan indstille sig på at lægge stilen om, at man skal vågne med solen og babyerne, og det er sådan set en smuk tanke. Jeg skodder og lader vinduet stå på klem. Nede i kiosken om hjørnet er der tre pakker nudler for femogtredive kroner. Jeg kan sagtens blive mæt af en halv pakke, en enkelt lille firkant, jeg koger i min mindste kasserolle. Jeg supplerer indkøbet med bacon og sulfo. På det grå linoleumsgulv står der toliters sodavandsflasker i et fremmedartet colamærke, og jeg tænker på, om man handler i god tro, når man køber dem. Måske er det min egen opgave at regne ud, om sodavanden er smuglet ind i Danmark uden om tolden, tænker jeg, mens jeg betaler. Så står han der lige bag mig. Jeg støder næsten ind i ham, bunkeren, idet jeg drejer væk fra disken med mine varer i favnen. – Det ser lækkert ud, siger han i et ironisk tonefald og smiler, anderledes sitrende tæt på end i gården. – Ja, siger jeg, – De skal jo lige varmes ... eller koges. Hej. – Hej. Jeg synker flere gange i træk, der er pludselig for meget spyt inde i munden, fordi jeg kom til at smile i lang tid. Hans hår fra brystet stak op over T-shirtens kant, jeg gik ham der til brystet. Jeg putter nudlerne op i en skål og tager en gaffel med ind i stuen. Jeg har droppet at have et arbejdsbord, jeg bruger spi24

En anden kvinde_aw.indd 24

01/07/2016 15.26


sebordet til alle funktioner. Min grønne arbejdslampe står i den ene ende af bordet, når jeg tænder den om aftenen, bliver stuen til et kontor, rummet virker mindre, og jeg kan bedre koncentrere mig. Computerskærmen er gået i dvale, og der kører en gammel grafik hen over skærmen med røde bogstaver på sort baggrund: JEG ELSKER JULIE, står der. Et flere år gammelt statement fra Rune. Skriften kører i loop, jeg skal have lavet det om i indstillingerne. Det tænker jeg, hver gang jeg vækker computeren til live igen, at jeg ikke skal se den sætning stå og køre. Der er jo ingenting af ham i de røde bogstaver, det er ren nostalgi, og jeg ved ikke engang, om det betød noget som helst, da han skrev det. Det var mere som en joke, pubertært faktisk. En måde at gøre en kærlighedserklæring nonchalant og dermed ligegyldig på. De få gange, han endelig sagde, han elskede mig, direkte i mit åbne ansigt, så tvivlede han. Jeg kunne se utrygheden buldre ind over hans ansigt i takt med ordet ’elsker’, når det slap hans læber, var han allerede kommet i tvivl. Han skød sit budskab ned ved at lade tvivlen vise sig i vejrtrækningen, snappede efter vejret, usikkerheden, læberne, der ville trække ordet ’elsker’ tilbage. Jeg synes, det var så rørende i starten, og jeg forsøgte at genkende hans cykliske sindsstemninger: Efter intimitet fulgte skræk, derpå afstand, efter afstand tilnærmelser og så endelig intimitet. Jeg klikker Angry Birds frem på iPaden ved siden af mig. Det er en overspringshandling, det er et spil, jeg har købt til Benjamin. Og jeg har allerede afprøvet det nok til at lære ham, hvordan man gør, hvordan man placerer den lille tykke fugl i en elastik og fyrer den af sted. Der sker intet andet, og det er 25

En anden kvinde_aw.indd 25

01/07/2016 15.26


virkelig let at få point. Jeg fik over tusind point forleden aften, og der er ingen udvikling, som spillet skrider frem, intet niveau, hvor man skal gøre noget nyt, oppe sig, være mere vaks. Alligevel har jeg svært ved at slippe det. Så jeg laver en regel, en grænse. Jeg lader uret bestemme, minutterne i nederste højre hjørne. Når min score har to cifre til fælles med tiden, må jeg gå i seng. I virkeligheden skal jeg skrive noget om kunst og individualisering, men det er der ingen, der kan se. Hvis man står i lejligheden overfor og kigger ind, ser jeg flittig ud, sent oppe, koncentreret foran skærmen.

26

En anden kvinde_aw.indd 26

01/07/2016 15.26


”en lille perle af en selvbiografisk roman” bbbb Jyllandsposten ÍÍÍÍ Politiken ”et gribende portræt” bbbbbb Alt for Damerne

”Jeg kan se Søren og Lines hus, jeg kan se deres hunde og børn og glas med stilk, hele det liv, men alligevel aner jeg ikke, hvad det er, hvordan man kommer derhen. Er man enige om de glas for eksempel? Jeg har aldrig været længere væk fra et samliv end nu, og lysten kan ikke genfremkaldes, som et led i kroppen, der er blevet stift, og det er for sent at mobilisere området, et sted i min hjerne, der er blevet lukket af.”

Julie er flyttet fra Rune og har indrettet sig i sin egen lejlighed. Hun er kunsthistoriker og forsker i, hvorfor moderne kunst partout skal involvere publikum. Hun undrer sig i det hele taget over, at folk konstant involverer sig med hinanden. Rune er allerede videre med en ny kæreste, og de har fået køkkenø. Selv er Julie mere tilbøjelig til at knalde med en gift far fra gården. Men på årets sidste dag møder hun den perfekte mand.

Agnete Braad En anden kvinde end mig

Om Agnete Braads første roman, Som om hun bare lagde røret på og forsvandt, skrev pressen:

lindhardtogringhof.dk

En anden kvinde_omslag_aw.indd 1

135 x 210 (bogblok 133 x 210) ryg 16,5 mm flapper 100 mm ISBN 978-87-11-56395-3

Agnete Braad

Foto: Sofie Amalie Klougart

En anden kvinde end mig

Agnete Braad, født 1976, debuterede i 2012. En anden kvinde end mig er hendes anden roman.

Roman Lindhardt og Ringhof

– neon-orange specialfarve Pantone 804

01/07/2016 15.36

Profile for Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

En anden kvinde end mig - læseprøve  

En anden kvinde end mig er en roman om at finde sin egen vej, om parforhold, kunst og kærlighed og om at modsatte sig samfundets generelle u...

En anden kvinde end mig - læseprøve  

En anden kvinde end mig er en roman om at finde sin egen vej, om parforhold, kunst og kærlighed og om at modsatte sig samfundets generelle u...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded