den magiske realisme, men til gengæld overmåde tæt på den levede og oplevede virkelighed. Hvad vi har at gøre med, er vidnesbyrdlitteratur beslægtet med, hvad f.eks. nordmændene Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård baksede med på samme tidspunkt. Umiddelbart betragtet kunne Sindets tremmer muligvis lægge op til en total afsked med romangenren i dennes mere traditionelle former. Og forfatteren fik da også i 2008 fuldt op at gøre med noget helt andet end at frembringe fiktion. Efter et hektisk ophedet årti, hvor de såkaldte ekspansionsvikinger lånte sig til indbildt økonomisk vækst og lille Island en overgang så ud til at have skabt et neoliberalistisk mirakel, der vakte respektfuld forundring i den vestlige verden, skvattede hele korthuset sammen. Storbankerne, hvis ledende folk havde rejst rundt i private jetfly og opkøbt for eksempel Illum og Magasin du Nord, krakkede og lukkede fra den ene dag til den anden, og folk, der i den allerbedste tro havde lånt til nyt hus og øget forbrug, sad pludselig udsigtsløst forgældede tilbage. Statsministeren gik på TV og bad Gud om at velsigne Island, og folk gik på gaden, i demonstration, og skabte den såkaldte „kasserollerevolution“, betegnet efter de gryder og pander, demonstranterne tæskede løs på. Kasserollerevolutionen dateres til tidrummet fra Altingets åbning efter juleferien den 20. januar 2009 og til regeringen faldt den 26. januar. Når de nærmest daglige protester kaldes en revolution, er det fordi 23
Einar univers.indd 23
27/05/1938 SAKA 8:15 pm