Einars univers læseprøve

Erik Skyum-Nielsen har oversat Einar Már Guðmundssons forfatterskab, siden den første digtsamling så dagens lys i 1981. I Einars univers samler han trådene og giver læseren en indføring i Einar Már Guðmundssons verden af fascinerende fortællinger og poetiske billeder, hvori han som oversætter og ven har færdedes i tre et halvt årti.

MONOGRAFI

LINDHARDT OG RINGHOF

Einars univers

Einar univers.indd 1

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Af samme forfatter: ldeologi og æstetik i H.C. Branners sene forfatterskab. 1980 Modsprogets proces: Poesi, fiktion, psyke, samfund. 1982 Med luft imellem: En håndbog i lyrik. 1986 Den oversatte klassiker: Tre essays om litterær traditionsformidling. 1997 I øjenhøjde: Klassikerportrætter. 1999 Fra ånden i munden: Litteraturkritiske bidrag. 2000 Engle i sneen: Lyrik og prosa i 90erne. 2000 Ordet fanger: Litterær kritik i udvalg. 2002 Dansk litteraturhistorie 1978-2003: fra jeghimmel til verdensvrimmel. 2004 Møder med Madsen: Samtaler med Svend Åge Madsen. 2009 Et skrivende dyr: Samtaler med Bent Vinn Nielsen. 2011

ERIK SKYUM-NIELSEN (f. 1952) er oversætter, lektor ved Københavns Universitet og kritiker ved dagbladet Information. Modtog i 2015 den nystiftede ærespris Orðstír for sit bidrag til oversættelsen af islandsk litteratur til dansk og i 2016 den Nordiske Oversætterpris som ­Danmarks fremmeste oversætter af nordatlantisk litteratur.

Einar univers.indd 2

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Erik Skyum-Nielsen

Einars univers

Monografi

Lindhardt og Ringhof

Einar univers.indd 3

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Einars univers Copyright © 2016 Erik Skyum-Nielsen og Lindhardt og Ringhof Omslag: Simon Færch Trykt hos: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2016 Denne bog har ISBN 978-87-11-54040-4 Sælges kun i forbindelse med Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016 ISBN 978-87-11-48582-8 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.

Einar univers.indd 4

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Einar univers.indd 6

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Indledning

Hensigten med denne lille bog er at give læseren en indføring i Einar Már Guðmundssons litterære rum – en hel verden af fascinerende fortællinger og poetiske billeder, hvori jeg som hans oversætter og ven har færdedes i tre et halvt årti, siden vi sammen i 1981 lavede et repræsentativt udvalg af hans tidlige digte.

Bogen udkom på forlaget Vindrose under titlen Frankensteins kup – en overskrift, som blev konstrueret til lejligheden ud fra dette digt: den russiske revolution er som et familiealbum som vi blader i uden at vide hvem der tog billederne og der hersker endda tvivl om hvem de forestiller

7

Einar univers.indd 7

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

kun én ting er sikker: frankenstein tog magten til sidst

Jeg forestiller mig, at digtet blandt andet refererer til det velkendte foto af lederen Lenin på en interimistisk talerstol, med hans gamle kampfælle Trotskij stående lige ved siden af. På visse senere, officielle versioner af billedet savnes, som mange vil vide, forræderen, overløberen og „revisionisten“ Trotskij: I stedet har man temmelig klodset ude til højre forlænget talerstolen med brædder. Revideret revisionen ud af revolutionen. Retoucheret selve historien.

Digtet udkom på islandsk første gang i 1980 i samlingen Er nokkur í kórónafötum hér inni? hvilket sådan lidt frit oversat vil sige: „Er der nogen til stede i jakkesæt fra Korona?“ Forfatteren solgte selv bogen eller hæftet på gaden i Reykjavik og har fortalt, at han af herretøjsforretningen Korona fik tilbudt et gratis jakkesæt – og som ægte, glødende revolutionær takkede nej af politiske grunde. Hvilket han siden bitterligt fortrød.

Men læs lige teksten igen. Den er hurtig, fyndig, fræk og præcis. Anskuelig som en tegneserie. Konkret som en plakat. Uden overflødige kalorier. Fedtfattig, ville vi sige i dag. Og så er den overmåde karakteristisk for de ideologiske omsving og litterære nybrud, hvori Einar Márs forfatterskab tog sin begyndelse.

8

Einar univers.indd 8

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

I 1970’ernes anden halvdel, da han studerede islandsk og historie ved Islands Universitet, var han aktiv på den yderste venstrefløj i en organisation, som oprindelig var en stalinistisk ungdomsfraktion for Folkealliancen, det brede socialistiske parti, men som efter ophedede interne debatter skiftede over til maoismen og siden fulgte trotskismen og sluttede op i den 4. Internationale under ledelse af den marxistiske teoretiker Ernest Mandel. Denne politiske fortid satte sit uudslettelige præg på Einar Már, som i sine senere skrifter mindes den kæmpende ildhu fra dengang med lige dele savn og selvkritik. Dog, i årene op til 1980 fandt Einar ud af, at det var digter, han ville være, og ikke frontsoldat i revolutionen. Hans første udgivelser udsendtes på, hvad man vel ville kalde et undergrundsforlag, drevet med idealistisk energi af kunstnerkredsen omkring galleriet på Suðurgata 7 i Reykjaviks centrum, lige mellem Frelsens Hær og den gamle kirkegård, og lige over for det kontor, hvor man administrerede det lotteri, som, i hvert fald til dels, finansierede driften af universitetet. Lidt for flot sagt kan det altså hævdes, at digterens debut fandt sted mellem Himmeriget og Dødsriget, og mellem videnskaben og kapitalen.

Få år senere, mens han studerede videre på Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, udskrev man på Island en stor romankonkurrence. Den vandt Einar Már med Ridderne af den runde trappe og indledte dermed et

9

Einar univers.indd 9

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

30-årigt parallelforløb af poesi og prosa, lyrik og epik.

Senere er det også blevet til børnebøger, filmmanuskripter og talrige essays.

Nærværende fremstilling vil imidlertid samle sig om hans digte og fortællinger. Og der er nok at tage af – i skrivende stund tyve udgivelser på dansk, senest novellesamlingen På sporet af den zoologiske have, der på islandsk udkom allerede i 1988, men altså har måttet vente i over et kvart århundrede, hvilken den i øvrigt ikke er blevet ringere af.

Og nu vi taler litterær kvalitet: Som oversætter får man et særligt forhold til de bøger, man formidler over i sit eget sprog. Man skal jo gøre sig til redskab for et andet menneskes tanker, stille sin sproglige kunnen til rådighed. Det kræver omhyggelig tilegnelse, som al læsning vel gør, men det indebærer også en form for med­ digtende indlevelse, der på forhånd, om ikke afmonterer ens eventuelle kritiske forbehold, så dog i hvert fald gør dem ligegyldige i oversættelsessituationen. Med en billedserie lånt fra George Steiner i hans bog After Babel kan vi sige, at den ideelle oversætter rejser ud, finder noget værdifuldt, beslutter at bringe det hjem til sit eget land, sin egen litterære kultur, hvortil han derefter afleverer det, i så hel og ubeskadiget tilstand som overhovedet muligt. Skulle jeg som læser og kritiker have indvendinger imod det ene eller det andet, må jeg skynde 10

Einar univers.indd 10

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

mig at pakke dem ned, for her og nu handler det om at gøre sig til forfatterens ydmyge tjener og villigt agere publikums vært. En smule anderledes sagt skal læseren derfor ikke i denne bog vente sig litterære kvalitetsbetragtninger. Jeg forudsætter værkernes æstetiske værdi som arbejdets selvfølgelige præmis.

Der henvises overalt til de nyeste reviderede udgaver fra Lindhardt og Ringhof, som er søgt samstemt med hensyn til navneskik, tegnsætning og typografi. Bag i bogen vil man finde et register over personnavne og titler, som gerne skulle befordre monografiens anvendelighed til studiebrug og i læsekredse. Jeg vill gerne på dette sted takke professor Gottskálk Jensson for nyttige kommentarer.

Gangen i fremstillingen bliver, at jeg med udgangspunkt i Einar Már Guðmundssons tre første digtsamlinger opridser forfatterskabets tids- og idémæssige baggrund og søger at indkredse dets særpræg, hvorefter der gøres rede for gennemgående træk i de to romantrilogier og hovedværket Universets engle samt de senere semi­ dokumentariske og groteskrealistiske værker. Så er læseren forhåbentlig blevet parat til kortlægninger af Einar Márs litterære forudsætninger, formsprog, genrebrug og idéverden samt til et afsluttende forsøg på at indsætte forfatterskabet i en bredere islandsk og international kontekst.

11

Einar univers.indd 11

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Einar univers.indd 12

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Forsøg på overblik

For fra begyndelsen at lette læserens orientering skal jeg dog allerede opridse forfatterskabets forskellige faser: Einar Már Guðmundsson begynder sin digterbane som lyriker, i et opbrud fra 1970’ernes venstrefløj. Han udgør i den henseende et islandsk sidestykke til de danske 80’er-lyrikere, blandt andre Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen, som havde samme oplevelse af, at venstrefløjen på én gang havde spillet fallit og på fatal vis monopoliseret alt oprør. Med til den fælles positionering hørte i begge lande en opmærksomhed på kunstens totale potentiale, en respekt for det æstetiske som en særlig dimension, der følger egne love og ikke må og måske slet ikke kan underordnes det politiske, spændes for samfundsforbedringens vogn. I Einar Márs tidlige lyrik, tre digtsamlinger i hastig rækkefølge fra årene 1980-81, ser man på den ene side hvas og bidsk samtids- og samfundskritik og på den anden side, i formen, 13

Einar univers.indd 13

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

grimasserende manøvrer, som ligger nok så tæt på punkens skæve attituder. Tonen er gennemgående munter, og modus ofte ironisk.

Næste fase i forfatterskabet begynder med debutromanen Ridderne af den runde trappe (1982, da. 1984), en jegfortælling lagt i munden på Johan Pjetursson, en vild krabat på vel sagtens seks-syv år, som bor i en af de betonforstæder, der i efterkrigstidens Reykjavik skød op som paddehatte. Handlingen udspiller sig over få dage, men fører faktisk hele vejen fra fødsel til død. For aldrig så snart er Johan stået frem som hovedfigur, før legekammeraten Gardar omkommer ved en ulykke, da de sammen med to andre ved nattetide går op ad snegletrappen i en halvfærdig nybygning. „Og jeg, som troede, at små drenge ikke kunne dø,“ hedder det sørgmodigt til sidst.

Hvor fokus i Ridderne er psykologisk, på drengesind og opvækst, bliver det i den følgende roman Vingeslag i tagrenden (1983, da. 1986) snarere sociologisk. Vi er stadig i samme betonforstad, men skildringen vides ud til hele kvarteret og omfatter nu også barbersalonen, kiosken, butikstorvet, skolen og skibsvragene nede på stranden.

Centralt i romanen står først barber Anton, der bygger et dueslag, ligesom Gud skabte verden, og siden hen Diddi Due, som fører an i den duedille, der hurtigt griber alle drengene i kvarteret. Det er umuligt at læse 14

Einar univers.indd 14

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

denne sociale mani som andet end en allegori over en revolutionær bevægelse, en fælles opstand imod voksenlivets kedsomhed og institutionaliserede konformisme.

Næste roman i det, som viste sig at blive en serie – på dansk da også udgivet samlet som Reykjavik-trilogien (1998), på islandsk sædvanligvis kaldet det samme, om end det ville være mere præcist at sige „Kvarterstrilogien“ – tager endnu et spring, men nu både vandret og lodret. Vandret udvides rummet til skurene nede ved fjorden, hvor kutterveteraner sidder og bæller både øl og hjemmebrændt, alt imens de reciterer digte og fortæller hinanden skrøner. Og lodret går romanen så at sige op gennem loftet, til himlen og mulige højere magter. Centralt i handlingens rum står pastor Daniel, i hvis præstebolig vigtige scener finder sted. Et højdepunkt indtræffer, da klokkerne i kirken pludselig giver sig til at bimle og det viser sig, at kvarteret har fået besøg af et druknet skibsmandskab, som tager hattene af for pastoren. Og hovederne følger med! Romanen munder ud i en mytisk oversvømmelse, hvor vandet vælder ind over kvarteret: endnu en tydelig markering af grænsen mellem denne verden og en anden.

Skulle man pege på en fælles figur i disse tre bøger, der som antydet betegner en trinvis opstigning fra et psykologisk over et socialt til et metafysisk og eksistentielt niveau, kunne det være selve overskridelsen. I den første roman 15

Einar univers.indd 15

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

koncentreret ikke så meget i Gardars død som i bogens allerførste begivenhed, den hvor Johan gokker sin fars kløfthammer i hovedet på legekammeraten Oli. Dermed brydes den vante orden for første, men bestemt ikke sidste, gang. Næste grænseoverskridelse sker, da duer af alle racer opdrættes af kvarterets drenge i en art kollektiv feber, og endelig slår som sagt i Regndråbernes epilog (1986, da.

1988) den anden verden eller simpelt hen Det Andet ind i det dagligdags og velkendte menneskelige rum. Heri, mener jeg, må man se et illustrativt eksempel på det, som den russiske litteraturteoretiker Mikhail Bakhtin kaldte „rytme“ og kunstens modsatte brud på rytmerne: Pludselig sættes den samfunds- og kulturbærende orden bare ud af kraft, som da kæmpen Gargantua hos François Rabelais stiller sig op i Notre Dame-kirkens tårn og pisser ud over Paris, så gaderne flyder og menneskemasser drukner. Kan man desuden i Einar Márs åbninger ud og op til den anden verden se en parallel til magiens, det eventyrliges indtog i latinamerikansk litteratur? Jovist, men Einar Már Guðmundsson har også altid været flink til at minde os om det fantastiske grundelement i nordisk litteratur, og det er næppe for meget sagt, at springer man fra en af hans romaner over i for eksempel en islandsk saga, en svensk roman af Selma Lagerlöf eller Kerstin Ekman, et eventyr af H.C. Andersen, må man sande, at magien er noget, vi hele tiden har haft, ikke noget, vi behøver importere, ligesom man indforskriver sydamerikanske sommerfugle eller cubanske cigarer.

16

Einar univers.indd 16

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Tredje fase i forfatterskabet omfatter dels naturbeskrivende og historisk anlagte digte (Klettur í hafi, 1991), dels to indbyrdes ret forskellige romaner, venstrefløjs­ satiren Røde dage (1990, da. 1991) og hovedværket Universets engle (1993, da. 1995), bogen, hvori den sindssyge Paul efter sin død fortæller sit liv, lige fra de sidste dage inden fødslen, og til hans forældre efter hans selvmordsspring rydder op i hans efterladte ting.

Fælles for disse to overgangsværker er de vilde, groteske manøvrer, legen med mere eller mindre umulige fortællepositioner, åbningen fra det trivielle til stadigt mere tænkte og fantaserede rum – i Røde dage den muntre revolte, i Universets engle de(n) syges afvigende verden.

Lidt for sig selv i faseforløbet står novellesamlingen På sporet af den zoologiske have (1988, da. 2016). Her føjer novellen „Da skæbnevindene blæste“ sig smidigt til kvarterstrilogien med sin skildring af ægteparret, der møder et spøgelse nede på hjørnet og følgelig kører galt. Venstrefløjsrøverhistorien „Østen er rød“ må ses som et novellistisk sidestykke til de Røde dage, og „Mørkets regnbuer“ lægger sig tæt op ad Universets engle med sit indfølte, lyrisk prægede portræt af Viktor, ham som i romanen om Paul tager denne med op i grillrestauranten oven på Hotel Saga og kvitterer for den overdådige bespisning ved at række tjeneren en seddel, hvorpå han har nedkradset, at de alle tre om bordet er patienter på sindssygehospita17

Einar univers.indd 17

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

let Kleppur. „Vær så venlige at ringe til politiet med det samme. Det var virkelig et vidunderligt måltid.“ At der efter Universets engle fulgte en for Einar Már Guðmundsson uvant udgivelsespause på fire år, kan til dels forklares ved den rejse- og foredragsaktivitet, man som forfatter forventes at kaste sig ud i, hvis man er så heldig at få Nordisk Råds Litteraturpris. Men han havde også meget andet at se til midt i 1990’erne, med børnebøger og filmmanuskripter. Sammen med barndomsvennen, instruktøren Friðrik Þór Friðriksson har han gennem årene blandt andet lavet Naturbørn og Radiodage, ligesom Englene både er blevet filmatiseret og sat op på nationalscenen.

Dog, hvad forfatteren primært anvendte de fire år til fra 1993 til 97, var at lave grundig research til de tre ro­ maner, der udgør forfatterskabets fjerde, mest realistiske fase, og hvori han trækker på sin fars families historie og spænder over fire generationer og dermed også over hele det omtumlede 20. århundrede. Det første bind, Fodspor på himlen (1997, da. 1999), introducerer sømanden, fiskeren Harald, men fokus glider hurtigt over til sønnen Olaf, som en skønne aften i Reykjavik forelsker sig i en smuk ung pige fra landet. De to bliver så gift og får i hastig rækkefølge ti børn, otte drenge og to piger, som imidlertid ikke kommer til at vokse op sammen, men af det offentlige bliver anbragt forskellige 18

Einar univers.indd 18

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

steder, de fleste ude på landet, fjernt fra Reykjavik, fjernt fra deres fattige forældre, fjernt fra hinanden. I sideordnede handlingsforløb, der skifter smidigt fra forældre til børn og fra barn til barn, følger man i Drømme på jorden (2000, da. 2001) familiens fortsatte livskamp, og historien rundes af med Navnløse veje (2002, da. 2003), hvor tillige dele af jegfortællerens generations historie akkurat når at komme med. Men bærende igennem de tre bind er dels fortællerens bedsteforældre Gudny og Olaf, dels de mest spektakulære figurer i den vældige børneflok.

En af dem, Ivar, bliver som voksen styrtende rig, har et par ski af elfenben og bor på celebre skisportshoteller i Alperne. En anden, Ragnar, der optrådte som plejer på sindssygehospitalet i Universets engle, dyrker både boksning og kommunisme og kæmper på republikanernes side i Den Spanske Borgerkrig. En tredje, datteren Sæunn, får tuberkulose og dør på sanatoriet Vifilsstaðir.

En fjerde, Gudmund eller Gummi Betjent, ansættes i politiet. Hvad angår jegfortællerens far Olaf eller Oli, bliver han såmænd taxachauffør, som Einar Márs egen far var det. En aften spørger en kunde, hvem det egentlig er, der sidder i taxaen ude på gaden? „Nå ham, det er min far,“ svarer Oli, „han har været død i mange år.“ Bortset fra dette og nogle få andre overnaturlige indslag er metoden i slægtstrilogien dokumentarisk. Einar Már har, fremgår det direkte, interviewet ikke alene sin far, men også sine morbrødre og sin moster, hvortil kommer 19

Einar univers.indd 19

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

brug af diverse skriftlige kilder såsom breve og avisartikler. Ja, selv farbror Ragnars æresdiplom fra Den Internationale Brigade er taget med. Bestræbelsen går nemlig ud på så sandfærdigt og konkret som vel muligt at videregive den islandske arbejderklasses erfaringer og samle dem til en fortælling ikke ganske ulig Martin Andersen Nexøs romaner om Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn eller svenske proletarværker af Eyvind Johnson, Jan Fridegård og Ivar Lo-Johansson. Hvor sandhedskærligt der gås til værks, fremgår ikke mindst af denne vigtige refleksion fra Drømme på jorden over dels forholdet mellem fiktion og filosofi, dels relationen mellem fortælling og fakta. Det er jegfortælleren Ravn, kaldet Rabbi, der taler: Filosofi er det, der står mellem linjerne i romaner, for verdens visdom rummes i det usagte. Derfor kan man undre sig over, at filosofiske skrifter tit er sådan nogle tykke moppedrenge.

Men jeg er ikke filosof, og jeg er heller ikke digter. Jeg behersker ikke den kunst at forklæde historier, ej heller forstår jeg mig på at sammendynge højtravende spekulationer, jeg nedfælder blot disse begivenheder for at give tavsheden mæle og minde om det glemte.

Digtere undskylder sig og påstår, at personerne i deres historier er produkter af forfatterens fantasi og ikke har

20

Einar univers.indd 20

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

noget at gøre med virkeligheden, men i denne historie er samtlige personer så virkelige, at man kan læse den med en telefonbog ved hånden.

Hvor en person er død eller ikke har telefon, måske fordi han har levet før telefonens tid eller simpelt hen var en modstander af telefoner, henvises til mandtalslister, kirkebøger og stamtavler.

Jeg nævner dette for at imødekomme vor nationalsport, som er at genkende romanpersoner.

(Drømme på jorden, s. 25-26)

Med denne indfoldede bekendelse til ekstrem realisme placerer Einar Már Guðmundsson sig inden for en litterær tendens, som i de første årtier af det 21. århundrede har vist sig særdeles livskraftig i Norden, især blandt danske forfattere. Man har ligefrem talt om en gennemgående skepsis over for fiktionen, mistillid til fiktionalitet som konstruktion og konvention. En af reaktionerne herpå har været performativ biografisme, diverse typer af autofiktion, hvor forfatteren optræder i sin tekst som iscenesat skikkelse, men ikke desto mindre under eget navn, og herigennem lægger op til såkaldt „dobbeltkontraktlige“ spil mellem forfatter og læser, hvor læseren ofte bør indstille sig på at veksle mellem frakobling, der forudsætter, at personerne og handlingen følger digte21

Einar univers.indd 21

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

kunstens regler, og tilkobling, der genopretter identiteten mellem personen i bogen og kød-og-blod-forfatteren på titelblad og omslag.

En lignende bestræbelse træder frem hos Einar Már i de romaner, der dukker op i forfatterskabets femte fase, i midten og anden halvdel af 00’erne. Her udgiver han opvækstromanen Beatlemanifestet (2004, da. 2005), hvor Johan Pjetursson fra Ridderne og Vingeslag genopstår som jegfortæller og centrum for et forelsket nostalgisk tilbageblik på 1960’ernes ungdomskultur. Fiktionskontrakten er her overholdt, skønt skildringen lægger sig tæt op ad forfatterens egne oplevelser som halvstor knægt i det nordøstlige Reykjavik og som elev i den hvide skole i Vogar-kvarteret. Derimod må relationen mellem fiktion og fakta kaldes betydeligt mere kompleks i efterfølgeren Sindets tremmer (2007, da. 2008). Baggrunden for denne roman er forfatterens på det tidspunkt aflagte alkoholisme: „Jeg er en af dem, som måske nok kan drikke det andet glas, men aldrig det første. For mig er ét glas for meget – og 20 er for lidt,“ skriver han. Dertil kommer imidlertid, at han på et tidspunkt begyndte at få breve fra en indsat i statsfængslet Litla-Hraun, som også var alkoholiker samt derudover narkoman og pusher. Romanen består af deres brevveksling i skønsomt redigeret form, men samtidig kompliceres og nuanceres konstruktionen af breve mellem den indsatte, Einar Thor, og hans kæreste Eva. Vi er her milevidt fra såvel postmodernismen som 22

Einar univers.indd 22

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

den magiske realisme, men til gengæld overmåde tæt på den levede og oplevede virkelighed. Hvad vi har at gøre med, er vidnesbyrdlitteratur beslægtet med, hvad f.eks. nordmændene Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård baksede med på samme tidspunkt.

Umiddelbart betragtet kunne Sindets tremmer muligvis lægge op til en total afsked med romangenren i dennes mere traditionelle former. Og forfatteren fik da også i 2008 fuldt op at gøre med noget helt andet end at frembringe fiktion. Efter et hektisk ophedet årti, hvor de såkaldte ekspansionsvikinger lånte sig til indbildt økonomisk vækst og lille Island en overgang så ud til at have skabt et neoliberalistisk mirakel, der vakte respektfuld forundring i den vestlige verden, skvattede hele korthuset sammen. Storbankerne, hvis ledende folk havde rejst rundt i private jetfly og opkøbt for eksempel Illum og Magasin du Nord, krakkede og lukkede fra den ene dag til den anden, og folk, der i den allerbedste tro havde lånt til nyt hus og øget forbrug, sad pludselig udsigtsløst forgældede tilbage. Statsministeren gik på TV og bad Gud om at velsigne Island, og folk gik på gaden, i demonstration, og skabte den såkaldte „kasserollerevolution“, betegnet efter de gryder og pander, demonstranterne tæskede løs på. Kasserollerevolutionen dateres til tidrummet fra Altingets åbning efter juleferien den 20. januar 2009 og til regeringen faldt den 26. januar. Når de nærmest daglige protester kaldes en revolution, er det fordi 23

Einar univers.indd 23

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

de jo fik regeringen (en bred koalition af konservative og socialdemokrater) til at træde tilbage. Demonstranternes forholdsvis enkle budskab var, at efter finanssammenbruddet kunne ingenting fortsætte som før. Total oprydning var for en tid et højlydt folkeligt krav.

For Einar Már Guðmundsson indebar krisen på Island, at han som samfundsdebattør fik sin anden ungdom.

Fra hans garagekontor strømmede i det, som nu skulle blive hans forfatterskabs sjette fase, talrige artikler, som han samlede til Hvíta bókin (Hvidbogen, 2009) og Bankstræde nr. 0 (2011). „Islændinge kan hverken styre banker eller vulkaner,“ skal den morsomme John Cleese have sagt. Og han bliver unægtelig taget på ordet i Einar Márs essay „Revolutionære vulkaner“, hvor forfatteren leger med den tanke, at vulkanudbruddet i 1783-84 i Laki-kraterrækken på det sydlige Island måske i virkeligheden var årsagen til Den Franske Revolution, al den stund naturkatastrofen førte til, at gigantiske askeskyer svævede ud over hele Europa og skabte misvækst, hungersnød og dermed social uro.

I alt dannedes 135 kratere, som utvivlsomt kan sammenlignes med det tomrum, som finansfyrsterne efterlod i økonomien. Giftmaterialet fra eruptionsområder bredte sig viden om og lagde sig over fiskebankerne. Folk flygtede fra områderne i nærheden, mange omkom af kulden og begyndte at gå igen. I kilderne fortælles om en stakkels

24

Einar univers.indd 24

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

hjælpeløs dreng, som forfulgte en familie fra Tangavik gennem flere generationer, fordi familiens overhoved havde nægtet at lukke ham ind, da han bankede på døren, udmattet og mere død end levende.

(Bankstræde nr. 0, s. 131)

Så tilforladelig denne beretning end må synes, rummer den nu adskilligt sprængstof. For byen „Tangavik“ eksisterer ikke og har aldrig gjort det! Den opstår som en fiktionskonstruktion midt inde i et samtidskritisk essay. Men at Einar Már dermed havde gjort et produktivt fund, fremgår af forfatterskabets syvende og foreløbig sidste fase, hvor han vender tilbage til grotesk­ realismen og kombinerer den med fordybning i nyere og ældre islandsk historie. Først kommer i 2012 den burleske satiriske slægtssaga om de Islandske konger (da.

2013), og dernæst romanen Hundedage (2015), som i to parallelle spor følger dels danskeren Jørgen Jürgensen, der i sommeren 2009 lavede revolution i Reykjavik og i seks uger kaldte sig for konge af Island, dels den såkaldte „ildpræst“ Jón Steingrímsson, som indlagde sig uvisnelig hæder ved under Skaftá-udbruddet i 1783 at standse en lavastrøm under gudstjenesten. Metoden i denne roman er overordnet dokumentarisk, men fortællemåden legende, undertiden lyrisk, og dermed et godt eksempel på den frie, hybridiserende strategi, Einar Már med årene har fundet frem til og gjort til sit varemærke.

25

Einar univers.indd 25

27/05/1938 SAKA 8:15 pm

Erik Skyum-Nielsen har oversat Einar Már Guðmundssons forfatterskab, siden den første digtsamling så dagens lys i 1981. I Einars univers samler han trådene og giver læseren en indføring i Einar Már Guðmundssons verden af fascinerende fortællinger og poetiske billeder, hvori han som oversætter og ven har færdedes i tre et halvt årti.

MONOGRAFI

LINDHARDT OG RINGHOF