Kapitel 1
Fordybningen over amorbuen har jeg arvet fra min far. Den fordybning, snotunger har ellevetaller løbende i. Jeg fandt først ud af det den dag, jeg så et ungdomsbillede af ham. Al den tid, jeg har kendt ham, har han haft overskæg. Men da jeg så billedet – et billede, hvor han som 19-årig står med en guitar om halsen, mærkeligt hår og ligner en noget mere spændende type end den ejendomsfunktionær, han endte med at blive – så kunne jeg genkende den dybe rende fra mig selv. Den hedder faktisk philtrum. Nogle gange er den smuk og skarp. Andre gange er den for tydelig og speciel. Jeg ved ikke altid, hvor jeg skal gøre af den, når jeg kigger mig i spejlet. Den er så dyb, at den er mørk. Jeg plejede at gøre den mystisk. Kruse læberne og huske mig selv på mine russiske gener, som gav mig mine anderledes og skarpe træk. Men det er ikke en russisk philtrum. Det er en dansk snotrende fra Midtjylland, hvor min far Søren kommer fra. Jeg hedder Sara Vig Lorentzen. Eller Sara Ilyushin. Jeg har en tvillingebror, som ligner mig, bortset fra at hans hoved er smallere. Ligesom presset ind på ørerne. Han er pæn nok. Der er mange piger, der har været forelskede i ham. Han hedder Simon. Simon Ilyushin. Vi er balletdansere, Simon og jeg. Jeg har ikke set
15
Bolsjoj_sats.indd 15
28/01/2016 10.09