Den røde guitar plejede at være min. Jeg fatter ikke, at hun har fået Emil til at være med. Han er ellers i et rigtigt band med nogen fra tiende. De har både spillet på Nemoland og på Beta og som opvarmning for The Dreams, og nu står han så dér, på en nedslidt træscene i draculakostume, med skolens røde guitar om halsen. Amalie smiler bag mikrofonen. Hun har frisket sin læbestift op og holder om mikrofonstativet med begge hænder, så man kan se hendes dobbeltfingrede flagermusring. ”Welcome,” siger hun. Som om vi ikke har været her hele tiden. Ni år for at være præcis. De andre klapper alligevel. Selv lærerne. ”The first number is called You.” Amalie vender sig om og gør tegn. Cham slår trommestikkerne mod hinanden klak klak klak . Emil rammer guitarintroen præcis på slaget. Nicoline løfter sine lange, fregnede arme og stiller sig klar ved tangenterne, selvom der næsten ikke er noget keyboard i nummeret. Amalie skubber masken op i håret, så det ser ud, som om hun har fire øjne. Flagermusen skinner, og hun synger med amerikansk accent, selvom hun aldrig har været i USA. Fatter stadig ikke, at hun har fået Emil med. De spiller alt for højt og skingert, og versene kommer i forkert rækkefølge. Amalie råber hell yeah, og hendes hofter vugger fra side til side i den stramme kjole. Resten af klassen hopper foran scenen. De pifter og fatter ikke, at hun kun gør det for at vise mig, hvem der bestemmer. Tjok
tjok.
Nicoline sætter ind med keyboardet. Amalie
nikker med hovedet i takt. Hun holder om mikrofonen med 22
21 måder indhold.indd 22
04/12/13 11.59