Lixen

Langballe byder på kaffe - Journalisten, præsten og politikeren tager piben fra munden og uddeler verbale kindheste

Merete Eldrup om besparelser:

Panikken endte lykkeligt

- Det er kedeligt og trist, men samtidig en udfordring. Interview med TV2-direktøren

- Alle fik praktikplads.

Læs status og reportager fra den frygtede dag i Århus.

s. 16

s. 13

s. 6

LiXEN

de studerendes avis ved Center for Journalistik www.lixen.dk | 10. årgang | 3. udgave | Maj 2008

sladder kommune sex lokal gossip luder fagblade Britney sport ugeblad Falbert kulørt livsstil stress underholdning niche anonyme kilder Qvortrup paparazzi kendte skilsmisse tabloid penge kendis Se og Hør royal EU Vild med Dans laveste fælles nævner rejsejournalistik kongehuset overflødig krænkende privatliv uambitiøs lavkultur andenhånds søgt dameblade letkøbt stoffer ligegyldigt sensation saftig patter trusseløs Hilton side9 stikkerlinien pressenævnet betalte kilder øjne i natten skjult kamera Jeppe Nybroe personfnidder brugergenereret nederen non grata Hans Pilgaard Jarl Friis Mikkelsen chili tjeck reklasladder kommune sex lokal gossip luder fagblade Britney sport ugeblad Falbert kulørt livsstil stress underholdning niche anonyme kilder Qvortrup paparazzi kendte skilsmisse tabloid penge kendis Se og Hør royal EU Vild med Dans laveste fælles nævner rejsejournalistik kongehuset overflødig krænkende privatliv uambitiøs lavkultur andenhånds søgt dameblade letkøbt stoffer ligegyldigt sensation saftig patter trusseløs Hilton side9 stikkerlinien pressenævnet betalte kilder øjne i natten skjult kamera Jeppe Nybroe personfnidder brugergenereret nederen non grata Hans Pilgaard Jarl Friis Mikkelsen chili tjeck reklamer annoncer kuponhæftesladder kommune sex lokal gossip luder fagblade Britney sport ugeblad Falbert kulørt livsstil stress underholdning niche anonyme kilder Qvortrup paparazzi kendte skilsmisse tabloid penge kendis Se og Hør royal EU Vild med Dans laveste fælles nævner rejsejournalistik kongehuset overflødig krænkende privatliv uambitiøs lavkultur andenhånds søgt dameblade letkøbt stoffer ligegyldigt kommune sladder sex luder gossip lokalsensation saftigbrevkasser patter trusseløs Hilton side9 stikkerlinien pressenævnet ukendte betalte kilder øjne i natten kuponhæfte skjult kamerafrikvarter KRÆNKENDE kongerøgelse oestrogen.dk tidens kvinder Britney fagforening ugeblad letkøbt Jeppe NybroeVild med dans brugergenereret nederen personfnidder non grata Hans Pilgaard Jarl Friis Mikkelsen chili tjeck reklamer ligegyldig jord og viden cosmopolitan Falbert niche livsstil pres annoncer ANDENHÅNDS kuponhæftesladder kommune sygeplejersken sex lokal gossip luder fagblade Britney aftenshowet sport ugeblad Falbert kulørt LIVE Vi unge fagjournalistik politik Kig Ind livsstil IN de unge mødre stress underholdningstress niche anonyme kilder Qvortrup paparazzi kendte skilsmisse tabloid penge Billed-Bladet SPORT skjult kamera hotmail vi med hund annoncer kendis Se og Hør royal EU Vild med Dans laveste fælles nævner rejsejournalistik kongehuset8-16 overflødig krænkende privatliv uambitiøs rygtebørs RYGTER gear IN damebladed Rød Zone dletkøbt stoffer RYGNING lavkultur Kig Qvortrup andenhånds søgtprivatliv ligegyldigt sensation saftig patter trusseløs SPIN Hilton side9 licens Computerworld pressekort LUDER øjne i natten skjult genbrug grønlændere overflødigt Vild kiwi basar IN stikkerlinien PATTER pressenævnet betalte kilder kamera Jeppe Nybroe personfnidder brugergenereret nederen skilsmisse Jarl Friis Mikkelsen copy-paste NYVIDEN Hjemmetsex lokal gossip luder non IN gratatabloid Hans Pilgaard Jarlkommunikation Friis Mikkelsen chili tjeck reklamer annoncer kuponhæftesladder kommune fagblade løgn og latin børn klummer forsidehuggeri mode reality-tv Ullakilder T Qvortrup paparazzi kendte Kig Britney Kig Ind PENGE sport ugeblad Falbert kulørt niche anonyme tekst-tv Dage n livsstil stikkerlinien stress IN farmer søger brud underholdning døgnfl uer pressenævnet præstationsangst skilsmisse skilsmisse tabloid penge kendis Se og Hør royal EU Vild med Dansnederen laveste IN rejsejournalistik kongehuset overflødig krænkende KIG second hand Kig Ind fælles nævner laveste fællesnævner Costume søgt IN idéløs uambitiøs privatliv uambitiøs lavkultur andenhånds dameblade letkøbt stoffer ligegyldigt sensation saftig patter trusseløskokain Hilton side9 rejsejournalistik luderjournalistik udbrændt stikkerlinien fagblade pressenævnet betalte Nybroe personfniddertaxa-bon Vild med reklamer kilder øjne i natten skjult kamera Jeppe misbrug uddannelse SE OG HØR brugergenereret nederen non grata Hans Pilgaardnon Jarl grata Friis Mikkelsen chili tjeck reklamer annoncer kuponhæftesladder kommuneligeløn Vejle Amt Station 2 no-go økonomi dusør sex lokal gossipdameblad luder fagblade Britney stoffersport ugeblad Falbert undercover kulørt livsstil stress underholdning anonyme kildervægttabsartikler Qvortrup paparazzi Ugens niche Rapport bryllupsmagasiner docusoap Hans kendte Kig Ind skilsmisse overflødig tabloid penge kendis Se og Hør royal EU Vild med Dans laveste fælles nævner Vild med dansrejsejournalistik det store scoop kongehuset overflødig krænkende privatliv uambitiøs v-max lavkultur andenhånds søgtimage dameblade letkøbt stoffer ligegyldigt for sensation saftig ugeskrift informationsjournalistik overarbejde patterKig Ind Billed-Bladet trusseløs Hilton side9 stikkerlinien pressenævnet betalte kilder øjne i natten skjult kamera Jeppe Nybroe personfnidder brugergenereret nederen non grata Hans Pilgaard Jarl Friis Mikkelsen chili tjeck reklamer annoncer kuponhæftesladder kommune sex lokal gossip luder fagblade Britney sport ugeblad Falbert kulørt livsstil stress underholdning niche anonyme kilder Qvortrup paparazzi kendte skilsmisse tabloid penge kendis Se og Hør royal EU Vild med Dans laveste fælles nævner rejsejournalistik kongehuset overflødig krænkende privatliv uambitiøs lavkultur andenhånds søgt dameblade letkøbt stoffer ligegyldigt sensation saftig patter trusseløs Hilton side9 stikkerlinien pressenævnet betalte kilder øjne i natten skjult kamera Jeppe Nybroe personfnidder brugergenereret nederen non grata Hans Pilgaard Jarl Friis Mikkelsen chili tjeck reklamer annoncer kuponhæftemer annoncer kuponhæftesladder kommune sex lokal gossip luder fagblade Britney sport ugeblad Falbert kulørt livsstil stress underholdning niche anonyme kilder Qvortrup paparazzi kendte skilsmisse tabloid penge kendis Se og Hør royal EU Vild med Dans laveste fælles nævner rejsejournalistik kongehuset overflødig krænkende privatliv uambitiøs lavkultur andenhånds søgt dameblade letkøbt stoffer ligegyldigt sensation saftig patter trusseløs Hilton side9 stikkerlinien pressenævnet betalte kilder øjne i natten skjult kamera Jeppe Nybroe personfnidder brugergenereret nederen non grata Hans Pilgaard Jarl Friis Mikkelsen chili tjeck reklamer annoncer kuponhæftesladderLæs Fokus om tabujournalistik s. 9-13

DRUK

kulørt

EU royal kendte

FHM

chili gossip

ACE

side 9

paparazzi

køge

gratis

M!

fyraften

Bubber og BS alkoholisme

MIX

Q

KEN B

Wendy

SDU’ere:

Nej til sladder og identifikation Antallet af ansøgere til praktikstillinger viser det klart: Hård, kritisk nyhedsjournalistik pumpet med aktualitet og konflikt rangerer højest i det journalistiske hierarki.

Derimod udgør sladder og blødt forbrugerstof med vægt på identifikation bundskraberen.

Anders Lindemann

Her i foråret har kun fire SDU’ere søgt praktikplads

på livsstilsmagasinerne IN og Femina. Det samme gælder ALT for damerne, mens Billed-Bladet helt har opgivet at opslå praktikstillinger, fordi ingen gider ansøge.

Topscorerne er Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og DR-nyhederne, hvor henholdsvis 19, 18 og 14 SDU’ere har søgt om praktikplads. ”Den kulørte presse kan sammenlignes med en burger fra McDonald’s: hurtigt lavet, flot pakket ind, men uden vitaminer og smag.”

Sådan karakteriserer

journaliststuderende Anders Rømeling sladderblade som Billed-Bladet og Se og Hør. Og den holdning deler han med mange journaliststuderende på SDU. Men ikke kun sladderbladene og livsstilsmagasinerne står for skud, når journaliststuderende retter sigtekornet ud i medielandskabets brogede udvalg af magasiner og blade. Sågar det, at skrive for et fagblad, er ”usexet” og kedeligt. Fagbladet Lederne oplever så lav interesse, at de kun opslår én praktikstilling årligt.

Billed-Bladet: studerende er arrogante Redaktør på Billed-Bladet Christian Bo Andersen mener ikke, han er den rette til at kommentere på, hvorfor SDU’erne ser ned på sladder-journalistik, men siger alligevel: ”Det må være et spørgsmål om gammeldags arrogance og uvidenhed fra de studerendes side.”

Christian Bo Andersen mener, at Billed-Bladet producerer noget af det bedste og mest seriøse journalistik netop nu. ”Vi skriver for eksempel ikke Ritzau-telegrammer

af,” begrunder han.

Billed-Bladet opslår ikke praktikindstillinger på fast basis. ”Men vi vil selvfølgelig gerne have dygtige journalister, og hvis vi ser en anledning, kan det da være, at vi vil overveje muligheden for praktikanter, udtaler Christian Bo Andersen.

Kendte journalister Chefredaktør på magasinerne IN, Femina og Psykologi, Camilla Lindemann, er ikke overrasket over de studerendes fordomme om livsstilsjournalistik. ”Journalister vil være

kendte. De unge synes, at det er finere at arbejde for TV end et livsstilsmagasin, fordi de vil være mediestjerner,” siger Camilla Lindemann.

Den vurdering deler hun med chefredaktør for fagbladet Lederne, Ulla Bechsgaard: ”Det er meget naturligt, at mindre medier mangler praktikansøgere. Det er et spørgsmål om at være mastodonter som DR og TV 2 for at være et tiltrækkende sted for praktikanter,” siger hun.

Fortsættes s. 9

02 | Intern

Maj 2008 | LixEN

Leder Nyheder og nå-heder Mads Mikkelsen har købt en ny stor villa i Hellerup. IT-millionæren Erik og bordelmutteren Annie har aflyst deres bryllup. De beskylder Se og Hør for at have slået revner i deres forhold. Mary har fået tandbøjle på, en stripper har indtaget Christiansborg, og en sportsvært har fundet en ti år yngre kæreste på jobbet.

”Jeg har altid syntes, at journalister var fulde af fordomme. De læser ikke ret mange bøger, men de læser, hvad deres kolleger skriver i aviserne, de mødes på de samme værtshuse og bekræfter hinanden i det samme verdensbillede.”

Profil ryger i denne måned en pibe tobak med Jesper Langballe.

Læs portrættet på side 16-17

Hvis du ikke vidste dét, så ved du det nu.

Her på redaktionen vidste vi det ikke. Vi åd derfor Qvortrups farverige tabloid råt.

De fristende billeder, de sexede rubrikker og den lumre tone. Vi slugte det hele, mens vi holdt os selv på maven og mærkede uroen komme krybende. Forargelsen fik latteren ud af kroppen, men der gik ikke længe, før kvalmen kom snigende.

”Hurtigt en hånd i tasken. Op med

Godt nok er sladderen pakket flot ind, men uanset hvor hårdt vi prøver, kan vi ikke døje tabloidavisernes journalistik. Manglende kilder, dokumentation og relevans gør retten umanerlig svær at tygge.

og så i gang. Skraber brættet og cisternen. Én dråbe vand og så tre minutters venten i vandret stilling”

Men mange andre nyder de fabelagtige historier, som tabloidaviserne kan tilbyde.

900.000 danskere læser hver uge Se og Hør. Det er der ingen betalingsavis, der kan leve op til. Tværtimod. I stedet forsøger flere og flere “seriøse medier” at gøre sladderstilen efter. Under dæknavnet “gossip”. Det ændrer ikke ved, at de påståede nyheder i virkeligheden er ligegyldige nå-heder.

De hævede øjenbryn ryger altså ikke kun op på grund af bedrøvelse men også på grund af forargelse. Ikke kun over de uholdbare historier og journalisterne, der skriver dem, men også de læsere, der tilsyneladende fortærer farveladen som holdbar journalistik.

Godt nok har Se og Hør både øjne i natten og kameraer bag busken i danske kendissers have. De har også røven fuld af penge. Og ja, de er gode til at få selv den mest tomme, kildeløse historie kogt op til en varm, slagkraftig sag, der derefter drysses med farvede kasser og intetsigende brødtekster. Råskævt vinklet med en kraftig smag af sensationsliderlighed. Men de 900.000 æder den altså. Rub og stub.

I denne måned i Lixen laver vi en copycat. Vi har en modereportage, royal brevkasse og en skandale på Se og Hørs redaktionsgang. Qvortrup og co. lavede sidste år en coke-test på toiletterne, der var tilknyttet underholdningsprogrammet Vild med Dans på TV2. Vi har gjort Se og Hør kunsten efter – på Se og Hørs egne toiletter.

Vi har blæst historien op på samme måde, som ugebladene gør med mange af deres historier. Vi tænkte, at kun ved at gentage kunsten, kunne vi vise, hvor let det egentlig er at få den fede sladderrubrik hjem.

Stuntet dækker over et bredere fokus, som vi i denne udgave har valgt at lægge på det, vi kalder tabujournalistik: alt det som denne uddannelse lærer os ikke at lave.

Al den form for journalistik de færreste praktikansøgere søgte. Og alt det vi elsker at se ned på. Vi bad vores skribenter brainstorme på emnet, og det er der kommet mange interessante ord og artikler ud af, som du kan læse inde i avisen. For eksempel tager flere af dem, der er hoppet til eller fra de kulørte medier, de samme medier i forsvar. De kunne ikke være mere uenige i vores holdninger. Er du?

drugtesten

Steen A. Jørgensen gik undercover på Se og Hør. Find ud af om han fandt kokain på deres toiletter på side 10.

man bruger sit dankort, og så bruger man det så længe, som man nu kan” ”Altså,

Modepatruljen jagtede velduftende mænd til Kravling-festen i Politikens Hus. Det førte til en del overraskelser. S. 11

”Man tror, man har fået fynsk forfatter på hjernen og i stedet for at gå, løber man skrigende over for grønt i et anfald af piblende

poetparanoia.”

Klummeskribenten Emil Birkeland Klintorp har fået nok af Odense. Læs hvorfor på s. 8

”Bare rolig, de gider ikke have

DJH’ere.”

En DR-medarbejder forsøger at berolige SDU-studerende på Panikdagen Læs mere fra Panikdagen på s.6

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, skrevet af de studerende til de studerende. Avisen udkommer otte gange om året i 1200 eksemplarer og bliver distribueret til journaliststuderende og medievirksomheder i Danmark.

Lixen Campusvej 55 5220 Odense M

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk

Tryk: Provinstrykkeriet A/S Vordingborg

Forsidefotos: Stig Østergård Nielsen, Miklos Szabo/TV 2, Troels Trier

Ansvarhavende redaktør i dette nummer: Joanna Vallentin

LixEN | Maj 2008

Intern | 03

Eksamensplanen fra Helvede 18 ud af 19 dage i træk skal 2. semester være til eksamen i juni. I de 19 døgn er der altså blevet plads til én dag, hvor de studerende kan trække vejret – og begynde at læse op til dagen efter.

De studerende raser, mens ledelsen formaner: Sådan er det at gå på universitetet, og desuden har I selv godkendt det.

Nikolaj Rytgaard

En bouillonterning af eksamener.

Sådan kan man beskrive den eksamensmåned i juni, som 2. semester går i møde. På 19 dage har man sammenmast to ugeog to dagseksamener. Tilovers er en enkelt dag til at puste ud og bide negle over den næste opgaveformulering, der venter. ”Jeg synes, det er et stort stress, vi bliver lagt under.

Sidste år havde man også fire eksamener, og der kunne man godt finde ud af at putte en dag ind i mellem hver eksamen. Det kunne de også godt have lavet i år. Det er grotesk,” siger Sophie Rytter, der læser på 2. semester.

gymnasium, hvor man får læseferie. Meningen er, at man læser, mens man har undervisning. Vi ved godt, at de studerende hellere vil have en uge mellem hver eksamen, så man kan gå i byen efter en eksamen, blive frisk til den næste og læse op til den. Men sådan er verden ikke indrettet,” siger centerlederen.

Ny plan vedtaget Studienævnsrepræsentant fra 2. semester, Kristian Aaskov Nielsen, fortæller, at han ikke havde indtryk af, at den plan, som blev fremlagt den 13. marts, var den endelige. ”Jeg godkendte planen, fordi der blev sagt, at det var en foreløbig plan. Det er min egen misforståelse. Men jeg synes også, det er en stram plan og har selv svært ved at få det til at hænge sammen,” siger han.

Afviser kritikken Sagen blev derfor sat Centerleder Troels Mylenberg på dagsordenen ved et nyt glider af på kritikken. Han Studienævnsmøde den 22. påpeger, at planen er blevet april. Her luftede Kristian godkendt af de studerendes Aaskov Nielsen de studerendes repræsentanter i Studienævnet utilfredshed med planen, og på et møde den 13. marts. det blev vedtaget at omrokere: ”Det er hos dem, der eksamen i dansk politik og skal gøres forvaltning indsigelser. Det Det her er ikke et bytter duer ikke, at gymnasium, hvor man dag med man kommer får læseferie reeksamen i en måned efter EDB/Inforog kritiserer den – Troels Mylenberg mationsplanlægning søgning, så ens egne repræsentanter har flertallet af de studerende har været med til at godkende,” en dag til at genoplade oven på siger Troels Mylenberg og håndværksugen. gør opmærksom på, at der er ”Jeg er meget godt tilfreds forskel på at studere frem mod med den nye plan. Det er henholdsvis en studenterhue og stadig presset, men nu har de en bachelorgrad. studerende fået en dag til at sove ”Det her er ikke et ud oven på håndværkseksamen.

Så vil vi være opmærksomme på at gøre det bedre til næste gang,” siger Kristian Aaskov Nielsen.

er eksamensafholdelsen et centralt element. Så det kan jeg roligt love, at vi også kommer til at se nærmere på,” siger lektoren.

Han råder de studerende til at komme eksamenspresset i forkøbet ved at gå i gang nu. ”Sådan som vi undervisere har tænkt det, går de studerende allerede i gang med at skrive mediesociologi II-opgaven inden selve eksamenen. Det er derfor, folk skal skrive en synopsis så tidligt på semesteret. Så hvis man er kvik nok i hovedet og har hul i kalenderen, så ligger der intet til hinder for, at man går vi bliver i gang inden et stort eksamensugen,” siger Peter Bro.

Samme problem Problemet med eksamener, der træder hinanden over fødderne, er det samme i år som sidste år på 2. semester. To uge-, to enkeltdags- og tre reeksamener skal proppes ind på en måned.

På 3. semester har man også fire eksamener, men fordi den ene tæller som en obligatorisk opgave, er den spredt ud på semestret som en hjemmeopgave. På den måde undgår man ophobningen Jeg synes, af fag til sidst i eksamens- lagt under stress perioden.

Peter Bro, – Sophie Rytter, studerende Alt inden for kunne man forestille én måned sig, at mediesociologi II- Årsagen til den stramme plan opgaven skulle afleveres som er, at datoerne for eksamener en hjemmeopgave i løbet og reeksamener ikke må af halvåret ligesom på 3. overlappe hinanden, så den semester? studerende skal op i to fag på ”Det kunne man næsten godt én dag. Dertil kommer lokaler, forestille sig. Det kommer an eksamensvagter og eksterne på, om der ligger noget formelt censorer, som skal gå op i en til hinder for det, og det ved jeg højere enhed med datoerne. Og faktisk ikke,” siger underviser i det hele skal ske inden for én mediesociologi Peter Bro. måned.

Han fortæller, at tanken bag Den tidsramme fastsættes at samle eksamenerne inden for på Det Samfundsfaglige én måned egentlig er ment som Fakultet, som journalisten hjælp til de studerende: uddannelsen hører under. ”Det er tænkt som en Her bestemmer man, hvornår beskyttelse af de studerende, eksamensperioden ligger. Det så man ikke skal bekymre sig gør den fra den 1. til 30. juni. om at gå til eksamen hele tiden. Hvis man vil udover juni, skal Men det viser sig jo, at det godt man spørge dekanen om lov, og kan blive et problem, når de så bliver det endnu mere bøvlet, studerende når til eksamen,” oplyser overassistent Gitte Hou siger lektoren. Han er åben for Feddersen fra sekretariatet, som at se på, om mediesociologi- har planlagt eksamenerne. eksamen på 2. semester kan ”Jeg kan sagtens se de afvikles anderledes. studerendes problem, men ”Det er da helt oplagt, at universitetet bestemmer, at jeg vi løbende vurderer, om vi kun har 30 dage til at få det hele skal afprøve nye prøve- og til at gå op. Men personligt er jeg eksamensformer, og vi er glad for at vide, at det er inden jo i forvejen lidt optaget af, for den måned, eksamenerne hvordan vi kan videreudvikle ligger. Ellers kunne jeg ikke lave den del af studiet, som bliver andet end at sidde og planlægge betegnet ’reflektions-fagene’, eksamen,” siger hun. som i dag primært består af niryt07@student.sdu.dk mediesociologi. I de overvejelser

Eksamensplan for 2. semester

JUNI

afleveres

afleveres

Foto: Nikolaj Rytgaard

Maj 2008 | LixEN

04 | Intern

Prindsen har fået det halve kongerige Vokseværk på Center for Journalistik betyder omrokeringer i ledelsen. Karsten Prinds slukker for radioen for at hellige sig det overordnede ansvar som studieleder. at Troels Mylenberg har haft for mange opgaver på studiet.

Mads Kolby

Brok til Prinds, ros til Mylenberg Den nye holdopstilling betyder, at Karsten Prinds fremover er formand for Studienævnet og har med alt gøre, hvad der vedrører studiets indhold og planlægning.

Troels Mylenberg vil i stedet fokusere på de administrative opgaver samt en udviklende rolle i forhold til studiet og især de nye diplomuddannelser. ”Det betyder, at hvis de studerede har noget, de vil brokke sig over, så skal de gå til Karsten Prinds, og når de skal rose studiet for de nye initiativer, så skal de komme til mig,” forklarer Troels Mylenberg grinende.

Vil kende de studerende Ud over at være studieleder, ansvarlig for det tekniske budget og formand for

Ind i maskinrummet Det var ambitioner om at være med til at præge uddannelsens fremtid, der afgjorde, at han sagde ja til jobbet som studieleder. ”Min tanke er, at man

i fremtiden ikke vil se på journalistuddannelsen som en 3-årig uddannelse, men at overbygningen hører med som en naturlig del.

Journaliststudiet skal opfattes som en universitetsuddannelse på lige fod med andre,” siger Karsten Prinds. ”Som radiounderviser havde jeg kun indflydelse på en lille del. Nu har jeg større mulighed for at være med til at præge fremtiden for studiet.

En jordemor i radioen I princippet skal Karsten Prinds ikke længere undervise i radio, men han afviser ikke, at han vil komme ind over en række forløb i løbet af semesteret. ”Jeg er ked af ikke at skulle undervise i radio, men man kan ikke begge dele. Jeg var enig i beslutningen om at dele ledelsen op i to dele, så da jeg blev spurgt, kunne jeg ikke sige nej,” siger han.

Med Karsten Prinds ude

Illustration: Mads Kolby

Center for Journalistik bliver større og større. En bacheloruddannelse, to kandidatuddannelser, to masteruddannelser og en række diplomuddannelser betyder, at ledelsen på centret har brug for mere motorkraft. ”Det er simpelthen nødvendigt, også hvis vi skal blive bedre til at kommunikere.

Derfor har vi lavet en dobbeltledelsesfunktion, sådan at Karsten Prinds bliver studieleder, og at jeg bliver centerleder,” forklarer Troles Mylenberg, der går på barselsorlov efter sommerferien og frem til efterårsferien. Ændringen i strukturen er således også en måde at dække af for den hidtidige leders fravær, men skal i højere grad ses i lyset af,

Studienævnet fortsætter Karsten Prinds i rollen som praktikvejleder. Han vil derfor gøre en indsats for fortsat at kende de studerende. ”Jeg vil gerne kunne folks navne og vide, hvor de ligger rent fagligt. Det er også vigtigt for mig i min nye rolle, at jeg ved, hvad de studerende går og brokker sig over, og hvad der bliver snakket om i krogene,” forklarer han.

Det nye job og Troels Mylenbergs barsel betyder desuden, at han bliver den, der skal tage i mod de studerende, der starter på uddannelsen efter sommerferien. ”Det glæder jeg mig helt vildt til,” siger han.

af radiolokalet var studiet nødt til at finde en ny underviser på radioholdet.

Som personen, der skal hjælpe nye radiojournalister til verden, er valget meget passende faldet på Connie Dyrløv, der er tidligere jordemor og i parentes

bemærket uddannet journalist fra første årgang på SDU. Hun har efterfølgende arbejdet på DR, TV 2, Fyens Stiftstidende og Odense Kommune. makol07@student.sdu.dk

være fedt, hvis vi kunne udnytte det på en eller anden måde. Man kunne måske have opgaver, der skal løses ved at bruge de ting, man lærer i de akademiske fag,” siger hun.

Op med overliggeren

Foto: Thorvald Smith

Lene Rimestad gør lynkarriere på Center for Journalistik. Når næste årgang starter er den tidligere underviser klar i rollen som koordinator for håndværks-undervisningen på 1. semester.

Mads Kolby

Den tidligere erhvervsjournalist og nuværende klummeskribent for Vi med hund Lene Rimestad er ny kaptajn ved 1. semesters ror.

Som koordinator for håndværksdelen har hun ansvaret for at ruske op i måden, undervisningen er

planlagt. ”Først og fremmest vil jeg gerne hæve overliggeren.

Sådan som det er nu, er der fuld knald på i starten, men så bløder det lidt ud til sidst.

Jeg vil have fuld knald på hele vejen,” siger hun.

Lene Rimestad blev valgt til stillingen mellem cirka 50 ansøgere, og centerleder Troels Mylenberg er meget tilfreds med valget. ”For det første er det

jo rart, at der var mange enormt velkvalificerede folk fra fine stillinger i branchen, der søgte stillingen. Det betyder jo, at det åbenbart er meget attraktivt at kommer herover og undervise. Og vi er meget glade for, at vi havde mulighed for at tilknytte Lene Rimestad i den nye rolle,” siger han.

Mere web Det er blandt andet en

teknisk opkvalificering i forhold til web-journalistik, der er i tankerne hos den nye styrmand. ”Web-delen skal helt sikkert fylde mere. De nye studerende skal være bedre til at skrive til web, og vi skal integrere det mere i undervisningen, så eleverne også kan aflevere opgaver over web, og underviserne kan give elektronisk feedback på artiklerne,”

forklarer Lene Rimestad.

Integration med akademiske fag En af hendes mange ambitioner er, at håndværksundervisningen skal gå hånd i hånd med de andre fag på uddannelsen. ”Jeg vil gerne have, vi integrerer flere dele af undervisningen. Vi er trods alt en del af Institut for Statskundskab, og det kunne

Klassikerne består Gamle klassikere som Københavnerturen og Skosåleugen vil stadig være at finde på 1. semesters kalender, selvom det ikke er utænkeligt, at de bliver modificeret.

Lene Rimestad slår også fast, at web-fokus ikke vil komme til at overskygge den klassiske nyhedsjournalistik, der stadig har førsteprioriteten på semesteret.

Selvom den nye koordinator har mange ideer på tegnebrættet, er det endnu ikke sikkert, hvor mange af dem, der bliver ført ud i livet.

Mange af ideerne er stadig på udviklingsstadiet, og nogle ændringer skal vedtages i Studienævnet, før de kan komme på skemaet.

Det er derfor ikke sikkert, at alt kan klares, inden næste årgang starter. makol07@student.sdu.dk

LixEN | Maj 2008

Intern | 05

Festen for de fine

Snapshots fra den fødselsdagsfest, de studerende egentlig ikke måtte komme med til.

Nikolaj Rytgaard

KOMMENTAGE: ”Det er jo næsten som en lille familie, der er samlet i aften.

Så må vi se, hvem der skal spille den uregerlige unge og den fulde onkel,” gjalder Peter Bro ud i lokalet. Men i aften er han hverken lektor eller forsker. Han er toastmaster.

Jeg er kommet til bords med ham ved det bord, som, uden hans tilstedeværelse, nok ville være børnebordet til den her familiefest. Her sidder Bro, jeg og de andre studerende, der har listet sig med til den fine fest på et afbud.

Klokken er halv otte torsdag aften, og Center for Journalistik har inviteret til fødselsdag og festmiddag.

Kindkys og rygklappen Men familiefesten starter et andet sted.

Klokken er 16.32 torsdag eftermiddag. Her må børn og unge ikke være med. Nu er det de voksne, der klapper ryg og plejer netværk.

Det nyeste medlem af familien, kommende fellow Per Knudsen, cirkulerer med hænderne foldet bag på ryggen og ligner en rar morfar.

Anne-Marie Dohm, den onde stedsøster, kommer med en gave pakket ind i blåt papir. Hun giver den til fødselar-far Mylenberg sammen med et kram. Det ligner vin. Men måske det er et forgiftet æble.

Svigermors drøm Johannes Langekilde er der også. Men uden windsorbundet slipseknude. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal elske eller hade ham. På en måde er han lidt irriterende, når han sidder der på TV, men her får jeg næsten lyst til at gå over og kysse ham. ”Hvor er Ulla?” spørger en af de uregerlige, indsmuglede unge, da klokken nærmer sig fem. Og netop dér kommer et par klikkende røde hæle med matchende jakke og tørklæde trissende hen af stengulvet. Som den

VOKSENBORDET (fra højre) Niels Ejersbo, Erik Albæk, Troels Mylenberg, Vibeke Borberg og Peder Skyum-Nielsen med to italienske flag i håret bænket til 10-års familiefest for Center for Journalistik. Foto: Stig Østergård Nielsen

VIP hun er, kommer Ulla Terkelsen selvfølgelig lidt senere end alle andre. Hun kører en hånd gennem håret og uddeler kindkys.

I æteren Lasse Jensens rustne stemme breder sig ud gennem højttalerne i det store auditorium, hvor kendisserne er blevet bænket til en specialudgave af Lasse Jensens radioprogram ”Mennesker og Medier”. ”To fluer med et smæk,” har han nok tænkt.

Emnet er journalistløftet.

Jeg forestiller mig en trommehvirvel og et tadaaa, før løftet toner frem på storskærmen.

Med sin krasse stemme læser Lasse Jensen i højeste patos: ”I mit virke som journalist lover jeg hermed…,” lyder det med lektorens dybe, lidt nasale ord. Som en anden ring-announcer præsenterer han efter endt oplæsning deltagerne i paneldebatten: Dam, Davidsen og Dohm.

Brunetten, blondinen og grånetten. Lektor på RUC, tidligere fellow på SDU og rektor på DJH. Det er to mod én i bokseringen.

Mette Davidsen-Nielsen har paraderne oppe, mens Dam

og Dohm giver mavestød og Så jeg siger ingenting og og alle hæver glasset. Jeg står uppercuts. drikker den halve flaske og venter på ”for han er en af ”For mig virker det mest rødvin, der er per mand. vor egne”, men forgæves. som et kampråb,” stikker ”Jeg synes, det er en rigtig Anne-Marie Dohm. god uddannelse, fordi…” Der må ryges ”Det duer ikke i lyder det i den ene ende af Selskabet bryder op fra de virkeligheden,” slynger bordet. Jeg går i buffeten. faste pladser, og børneborde Hanne Dam. ”Som vi siger i og voksenborde begynder ”I en presset journalistisk Midtjylland: Ude sparet er at mingelere. Jeg forlader hverdag er der brug for etisk hjemme tjent,” griner tv- det kogende, højlydte oprustning,” kæmper Mette underviser Karsten Baagø og lokale for at gå ned foran Davidsen-Nielsen. øser op på tallerkenen. Hvor hovedindgangen og ryge en Sådan bølger smøg. debatten i en 10 år er ikke rigtig noget. Man Her står time, hvorefter Olsen render rundt med X-factor på sin Johan Lasse Jensen fra Magtens takker af og ringetone, og den ene dag vil man Korridorer stolt fortæller, tale med de voksne, den anden dag og Torben at den sidde på knæ og få pudset næse Steno med budgetterede lige store - Troels Mylenberg tid for hans poser under radioprogram øjnene. har han ret, tænker jeg, og De har underholdt efter kun skred med 15 sekunder.

Det viste sig senere, øser med. middagen med deres Der bliver slået på glasset. viseband Pligten Kalder, at nogen havde glemt at trykke på optageknappen, Moster Lyngbye vil gerne som blandt andet har så firkløveret måtte gentage have ordet og fortælle, at skrevet sangen med den kampen. Nogen fortæller der var engang. Hvor de opmuntrende titel, ”Hvorfor mig, at der blev uddelt journaliststuderende holdte er jeg ikke død?” Ironisk nok verbale svinere til teknikeren til i et køkken på Niels Bohrs at tænke på som de begge Allé. Og hvor Rune Skyum- står dér med en smøg i efter seancen.

Nielsen, sprogprofessorens mundvigen. kogte nudler i Nu er jeg ikke den store søn, Old fellow logen kigger frokostpausen, så der lugtede taler også ned til rygerne.

Familien går om bord i den af kogt vand og kødbouillon i Davidsen-Nielsen låner italienske buffet. Samtalen håndværkstimerne bagefter. en smøg, selvom hun ”Journalistuddannelsen veksler mellem det alvorlige tygger nikotintyggegummi længe leve. Hurra! Hurra! på ottende år. Jersild og løsslupne. Jeg har svært ved at finde ud af, hvilken Hurra! Skål,” runger det i underholder som altid den glasbeklædte restaurant, højlydt om sin studietid i samtale jeg skal deltage i.

Frankrig. ”MITTERAND SAMURAI,” råber han og fører på kamikazemanér et fiktivt samuraisværd ind i mavesækken. Det er noget med en kobling mellem den daværende premierminister, François Mitterrand, og hans japanske roommate.

Rasmus Jönsson, der har været spindoktor for Ny Alliance, ryger også. En studerende fra 2. semester ved ikke, hvem han er, så hun spørger interesseret: ”Nå, hvad laver du så?” ”Jeg er kommunikationsrådgiver og underviser nogle gange her på SDU,” fortæller han. Han er nok ikke stolt af sin fortid i Ny Alliance, tænker jeg. Men lidt efter kommer erkendelsen dog: ”Ja, og så var jeg spindoktor for Ny Alliance under valgkampen.”

Der går et stille gisp gennem tilhørerne. Av for en grim én.

Godnat Tilbage i restauranten er familiefesten ved at bryde op.

Pingerne, de kendte ansigter og jeg selv trisser hjem, efter tjeneren høfligt men bestemt har konstateret, at nu er baren altså lukket.

I morgen venter endnu en stjerneparade af forelæsere: Krause-Kjær, Ulla, Stig Ørskov, Haagerup plus forskere og undervisere fra SDU. Og så er der fest i fredagsbaren bagefter på Medietorvet. Denne gang er de uregerlige unge inviteret.

Godnat og sov godt. niryt07@student.sdu.dk

Læs mere Se madanmeldelse af aftenens menu på side 8.

06 | Panik

Maj 2008 | LixEN

Her kom de i praktik Navn

Praktiksted

Allan Bjerreskov Jensen Anders Emil Rottbøll Anders Køpke Christensen Anette Dybbro Klokkerholm Anja Steensig Krause Anne Diklev Pallesen Anne Marie Ingemann Primdal Annelene Højvang Larsen Berit Bader Ulriksen Camilla Pedersen Charlotte Kastling Christian Bækgaard Daniel Kirknæs Færk Daniel Sebastian Larsen Diana Ebba Bengtsson Pedersen Ditte Clemen Mortensen Ditte-Marie Ascanius Elisabeth Hamerik Schwarz Emil Ellesøe Ditzel Eva Kristina Holme Jung Heidi Aalling Callesen Henrik Raahauge Fallesen Jacinta Algis Madsen Jens Conrad-Petersen Jens Guldborg Larsen Jeppe Løntoft Nybye Jesper Jørgsholm Jette Lone Hansen Jette Aagaard Johannes Lautrup Fonnesberg Julie Dalsgaard Julie Greve Bentsen Kasper Nørgaard Hansen Kian Fonoudi Kristian Østerby Jepsen Laura Labarca Clausen Linda Nordall Louise Jørgensen Lærke Palm Marchen Neel Gjertsen Maria Le Hanh Nhi Hoang Maria Louise Rossen Martin Kubert Martin Nørgaard Mathias Madsen Østerlund Merle Strand Banggaard Morten Bank Jensen Morten Kjerside Poulsen Morten Nissen Vittrup Lund Niels Christian Borchert Holm Niels Krogsgård Nikolaj Aarestrup Hviid Pauli Vroue Vendelbo Per Bang Thomsen Peter Emil Maischnack Jensen Pia Konstantin Berg Rasmus Kjølby Rasmus Lind Rasmus Mark Pedersen Rikke Nord Rune Milling Sara Marie Strøm Røjkjær Sara Sjølin Signe Damgaard Sigurd A. Kristoffersen Søren Bjørn Hansen Søren Folke Larsen Tea Ipsen Petersen Tenna Hjortnæs Petersen Thomas Søgaard Rohde Thomass Smedegaard Tobias Frost William Agerbek Husted Yans Felippe Geckler Medina

Aftenshowet Information DR Bornholm DR Dok. Østjylland Miljøministeriet Radioavisen Ingeniøren Scanmedia TV2 Fyn P4 København Frederiksb. Amt Avis TV2 sporten Fyens Stiftstidende Jyllands-Posten Jyllands-Posten Berlingske Tidende Politiken Nyhedsavisen Berlingske Tidende Berlingske Tidende DR Sporten DR Radiosporten Skandinavisk Film TV2 Østjylland Dagens Medicin Nyhedsavisen DR Nyheder Jyllands-Posten Børsen Gear DR Nyheder Nordjyske Fyens Stiftstidende Tips Bladet Tips Bladet Ritzau DR Fyn TV2 Sporten P4 København Information Alt for Damerne Se & Hør Jyske Bank TV2 Nyhederne JydskeVestkysten TV2 Østjylland Danske Kommuner Fyens Stiftstidende Ingeniøren Udlandspraktik Berlingske Tidende DR Sjælland TV-Midt/Vest Jyllands-Posten Fyens Stiftstidende Where2Go TV2 Syd Villabyerne Nyhedsavisen DR Nordjylland Forsvarets Mediecent.

DR Nordjylland Ritzau / RB Børsen Ritzau TV2 Sporten Aftenshowet M! Jyllands-Posten Nordjyske Ritzau TV Køge Care Danmark TV2 Fyn JydskeVestkysten

Tavs tikken Ingen blink, ingen bip. Bare et tomt display.

Sådan må din mobil helst ikke opføre sig på en panikdag, når minutterne går. Mens alle andres telefoner ringede, sad et par få SDU-studerende tilbage og stirrede tomt på deres stumme mobiltelefoner.

08:12

Joanna Valentin

REPORTAGE:

08:00

Det første minut sniger sig lydløst af sted. Karsten Prinds’ kampråb er afløst af sitrende stilhed. ”Lad os så tage de praktikpladser,” brølede han foran indgangen til DJH klokken 0750 og blev med det samme efterfulgt af høje hvin, skulderklap og ukontrollerede smil.

Men nu sker der ingenting.

08:01 En flok SDU-studerende har sat sig hen i hallen hos Danmarks Radio.

Bordene er skinnende hvide, og ved indgangen er der stillet et stort frokostbord frem.

Men ingen rører maden. Ingen har appetit – selv ikke kaffen bliver drukket.

I stedet sidder alle tavse og nervøse og stirrer på deres telefon. Med begyndende rødmen.

To minutter over otte kommer pludselig et dusin DR-folk pludselig løbende op ad trapperne. Inden de når hen til de hvide borde, har de allerede revet kuverterne op. Som glubske ulve lader de hver især en tommelfinger glide ned over bunken og trækker så to ud resten ryger ned på en stol.

De studerende fra SDU rykker rundt i stolene, hvileløse, som en flok får, der fornemmer ulvens tilstedeværelse.

DR-mændene griber deres telefoner, rejser sig op og går rundt om de hvide borde i deres mørke jakkesæt, indtil de får kontakt.

Første telefon på SDU’ernes bord ringer. Det giver et sæt i alle.

Julie Dalsgaard tager sin telefon, smiler stort og går direkte hen mod mændene i jakkesættene. Fem minutter efter har hun en kontrakt.

Anne Diklev Pallesen lyder fattet og afslappet, da hun tager sin telefon, der bipper kort efter Julies.

Der lyder ikke ét eneste nervøst udsving fra hendes stemmebånd. Først da hun har lagt telefonen tilbage på et af de hvide borde, blusser hendes kinder op, og hun tripper, imens hun kører en hånd gennem sit korte hår.

Få minutter efter skriver hun under på en kontrakt, mens én af mændene fra DR siger, at de ser frem til samarbejdet.

08:20 En DR-medarbejder går forbi de studerendes bord, han nikker forstående og siger trøstende: ”Bare rolig, de gider ikke have DJH’ere.”

Flere griner lidt nervøst, mens andre slet ikke hører, hvad der bliver sagt.

Ansigtsudtrykkene er vidt forskellige omkring det hvide bord. Nogle stirrer stadig koncentreret, ja nærmest desperat på deres telefon, mens andre går

20. sekund på deres ur. Det må snart blive deres tur til at blive ledt ud af flokken. ”Biiip.” Lyden synes at komme fra et andet sted.

Jesper griber telefonen, inden den når at ringe anden gang og siger pludselig fattet: ”Det’ Jesper – ja, goddag.”

Han vender sig om og smiler til DR-mændene.

Samtalen begynder nu.

08:36 ”Du er fra Farum, kan jeg se,” siger en af DRmændene, da han og en anden fra DR har sat sig over i et hjørne sammen med Jesper. Han skimmer hurtigt ansøgningen og udbryder: ”Du har arbejdet i Blæksprutten, der gik min søn!”

Det viser sig, at Jesper har passet DR-mandens søn.

Samtalen er på ingen måde præget af skarpe spørgsmål og røntgensøgende øjne.

I stedet har alle lænet sig tilbage i sofahjørnet, og det

Bare rolig, de gider ikke have DJH’ere - DR medarbejder rundt med tårer i øjnene og smiler forvirret.

De, hvis telefon stadig ligger helt tavs og urørt, bliver mere og mere stille.

Jesper Jørgsholm er én af dem. Hans fod tipper lydløst op og ned, mens han kigger hjælpeløst på telefonen foran ham. Hans telefon har ikke sagt et bip endnu. Han læner sig tilbage i stolen, lukker øjnene og mumler. ”The phone is dead...”

08:35 Den første halve time af Panikdagen er gået. Det føles som flere timer. Fødder hopper op og ned i et lydløst beat, de røde pletter på kinderne breder sig, og de resterende kontraktløse sidder utilpas og kigger hvert

minder mest af alt om en snak over aftenkaffen. ”Er du god til at finde nyheder, Jesper?”

Første spørgsmål slynges ud. Praktiksamtalen er nu rigtig i gang. Jakkesættene kigger afventende på deres måske kommende praktikant. ”Nej, det er jeg ikke,” lyder det modige svar.

Jesper forklarer hvorfor og fortæller i stedet, hvad han er god til. Og det virker vist.

Efter knap fem minutter bliver han bedt om at læse sin egen ansøgning op, og et halvt minut efter har DRfolket efterladt ham i den blå sofa De skal sikre sig, at pladsen på DR Nyhederne ikke allerede er taget i

mellemtiden.

Panikken raser tilsyneladende ikke kun blandt de studerende.

Jesper sidder i behørig afstand til sin telefon og ved ikke, at den nu begynder at give mange bip fra sig.

08:40 DR Sporten og Københavns Radio ringer op til Jespers telefon, mens han uvidende sidder i den blå sofa. Han ved endnu ikke, om han skal betræde DR-byens kolde gulve fra 1. august.

Han når lige at puste ud, da de to jakkesæt kommer tilbage og trykker ham i hånden: ”Tillykke – du er ansat!

Vi sætter pris på din ærlighed,” siger den ene. ”Og du har en god radiostemme”, siger den anden, mens de sammen går hen til kontrakten, der ligger klar på ét af de hvide borde i DR-hallen.

I mellemtiden har alle SDU-studerende i DRbygningen skrevet under på deres ansættelseskontrakt, og telefonerne ligger ikke længere tavse på bordene men bruges i stedet til at ringe op til venner og familie.

Flere har taget deres jakker under armen og er klar til at gå over til de andre på DJH, da DR ringer op til én af telefonerne. De vil høre, om der er flere SDUstuderende tilbage. DR har flere pladser tilbage, men der er til gengæld ikke flere ansøgninger. Fra SDUstuderende vel og mærke. I løbet af kort tid krydser et par SDU’ere Olof Palmes Allé – uden ansøgning – og skriver kort tid efter under hos Danmarks Radio.

Foran Bunkeren stimler flere og flere SDUstuderende sammen i solskinnet. Mylenberg og Prindsen klapper alfaderligt og stolte de studerende på skulderne. Familien fra Fyn kan tilfreds og lettet drage hjem til den fynske hovedstad. joval07@student.sdu.dk

LixEN | Maj 2008

Panik | 07

Succesfuld panikdag for SDU Den 16. april tog journaliststuderende fra Syddansk Universitet til den jyske hovedstad Århus i håbet om at få deres drømmepraktikplads. Og for mange af de studerende gik drømmen i opfyldelse.

Nanna Thorø Liebregt og Mads Kolby

Håndfladerne var fugtige, smilene klar til affyring, og de rigtige svar indøvet til mindste detalje.

SDU’erne var velforberedt til Panikdagen, og det gav bonus for langt størstedelen.

Ifølge Lixens rundspørge blandt de 4.

semesterstuderende kunne 59 procent skrive under på en kontrakt med den praktikplads, de havde som første prioritet.

Halvdelen af de praktiksøgende fra alle studier får som regel deres førsteprioritet, og ifølge Karsten Prinds er det ikke unormalt at SDU’erne ligger over gennemsnittet. ”Nej, det kommer ikke bag på mig. Med al den energi, der bliver lagt i

forberedelserne her på studiet, er det en klar forventning, at vi ligger på omkring 60 procent,” siger han. ”Danmarks Journalisthøjsk0le ligger som regel på omkring 40 procent.

RUC kan man ikke rigtig sammenligne med, fordi mange af deres studerende venter med praktikken, hvis de ikke får den plads, de gerne vil have,” forklarer Karsten Prinds.

Panic at the disco!

Luften er tyk af spænding, anspændthed, forhåbninger og forventninger. I godt tre minutter kan armbåndsurenes insisterende tikken høres. Så pludselig brydes stilheden med det første jubelskrig. Nogen har scoret! Nogle jubler med, andre lukker øjnene og knuger mobiltelefonen i den svedige håndflade. ”Det er mig næste gang,” reciterer flere og flere stille i kor.

Casper Hindse

REPORTAGE ”Det her er ligesom at være i byen – man scorer på to minutter, og resten af tiden er det bare afvisninger,” smiler en nyslået praktikant af Ritzau. Mere sandt kan det nærmest ikke siges, for ligheden mellem praktikpladsfordelingen og en ordentlig koger i nattelivet er bestemt til at få øje på.

Sikke en fest Smukt i solskin ligger DJH’s bunker og glimter

af arkitektonisk 70’ervovemod. Inde bag murene skal der være fest. Alle skal vise, hvorfor lige netop de er den fremtidige mediemogul.

Nogle er så heldige at have fået en date. allerede inden seancen går i gang, og de indtager bunkeren med oprejst pande og Travoltatrinene øvet til mindste detalje.

Andre kommer med bænkevarmerattituden, og så er der lige en enkelt der kommer for at crashe uden forberedelse. Det kommer vi til.

Påklædning til sådan en fest er essentiel, og langt de fleste har valgt en casual jeger-klædt-på-til-netop-jeres-

målgruppe-gimmick.

Andre hælder mere til den teori, at deres tøj skal være lidt mere udfordrende.

Og som det bør sig, er der selvfølgelig også den enkeltes tolerancetærskel, der afgør om det er porno eller frisind.

Slutteligt er der nogle der bare er klædt på – og tak for det. Der gentages linier i krogene, som skal være klar hvis det rigtige tilbud melder sig.

Det er tydeligt, at det er en fest for intellektuelle.

Scorereplikken er: ”I skal vælge mig, fordi jeg mener, min form for journalistik er..” eller ”jeg kan brænde igennem

Anstrengelse betaler sig Det er især det faglige niveau og flermedialiteten, der gør SDU’erne efterspurgt i branchen, men Karsten Prinds mener også, at den megen forberedelse til ansøgningsskrivning og til selve praktikdagen har en indflydelse. ”Vi har meget fokus på at forberede de studerende bedst muligt. Det gør vi blandt andet med vejledning i at skrive ansøgninger og

kurser i ansættelsessamtaler.

Vi bruger mange timer på det på studiet, så der er også en forventning om, at der skal være synlige resultater ud af det,” siger han.

Plads før tid Ifølge reglerne må praktikstederne ikke kontakte de studerende før praktikdagen starter klokken otte. Men Lixens tal viser imidlertid, at 11 ud af de 44 respondenter fik en opringning før den reglementerede panikstart.

At så mange blev

kontaktet ureglementeret forbavser Karsten Prinds: ”Det er lidt flere, end jeg ville have troet. Men det skal nok ses i lyset af, at for eksempel Fyens Stiftstidende kun fik 10 ansøgere til de 10 pladser, de havde slået op. Så det er klart, at de er meget ivrige efter at sikre sig dem, de kan. Men de var selvfølgelig ikke de eneste,” siger han. nalie07@student.sdu.dk makol07@student.sdu.dk

Foto: Stig Østergård Nielsen

radioen, det mener jeg fordi…” Ikke et eneste ”himlen må mangle to stjerner, for de har sat sig i dine øjne” eller, ”Jeg føler mig som Richard Gere, for jeg står jo ved siden af dig Pretty Woman.” Højst ejendommelige valg.

Hurtig løssluppenhed Festen i sig selv forløber også højst ejendommeligt.

Allerede efter et kvarter har flere og flere scoret og endda skrevet under på et års troskab.

Man overvejer at ringe efter integrationsministeriet og melde om tvangsægteskaber, men for hvert minut der går, virker de unge mennesker mere og mere lykkelige. Der er tale om kærlighed af fineste karat.

Ikke engang det, at hver praktikant skal skrive sig på en liste om, hvem de har svoret journalistisk ed til, kan længere få én til at rynke brynene. Efter en times tid

har over halvdelen allerede været henne og skrive sig på. Stadig er der dog SDU’ere, der er mere karrig med fjabben og trækker processen i langdrag. Man holder sig lidt på måtten så at sige.

Her går én enkelt dog i aktion og banker på Fyens Stifttidendes dør - uden ansøgning.

Og selvom avisen ellers ikke normalt speeddater på den facon, så ansættes knægten hurtigt.

Glædens lemfældighed Til Bal i Bunkeren er kønnenes reaktioner også en ganske underholdende ting.

Skønjomfruerne lader al forventningsnervøsiteten komme frem i jubelscener med kram, kys, og hvad der dertil hører.

Drengene ligeså?

Ingenlunde. Man må holde sin lonely cowboy-attitude, så der bliver blot trykket hånd med et ”cool nok” eller ”sådan”.

Oftest står der en fontæne af sved op fra håndfladerne, som vidner om, at presset stiger på dem, der endnu ikke har fået en plads på den anden side af murene.

Happy end Alle får scoret. Nogle bedre end andre. Visse mennesker er da heller ikke helt på toppen, da der efter tre timer indtages øl i et gotisk mørke kælderrum. På DJH kaldes det en fredagsbar.

Mange vælger at trække op i solen på en hyggelig græsskråning. ”Jeg skal nok blive glad for det. ; Man skal bare lige vænne sig til tanken,” siger én. Og det er jo den rigtige indstilling for at undgå panik på diskoteket i bunkeren. Man fester, man satser, man takker ja, man takker nej. Men man trækker altid noget med hjem, der kan gøre ens præstationer bedre og mere erfarne. chind07@student.sdu.dk

08 | Intern

Maj 2008 | LixEN

Fear and loathing in Odense Uanset om man er bonderøv eller kjøwenhavnersnude, opvokset i yderste plovfure eller i inderste baggård, kan det være en udfordring at falde til som studerende i Odense. En journaliststuderende storbyrotte gør brainstormende status efter otte måneder i den nye by.

Emil Birkeland Klintorp

Eventyrligt vanvid Selvom Fyn sammenlignet med Nevada lever op til

grønt i et anfald af piblende poetparanoia.

Hvinende dæk og slinger ned ad Vestergade Om det er fordi, jeg kommer fra københavnske Østerbro, hvor barnevognene for længst har udmanøvreret bilerne som det foretrukne transportmiddel, skal jeg ikke kunne sige.

Men det at maltraktere asfalten i hvinende acceleration i ført tribalgrafitti og funklende fælge på den sænkede potensforlænger har komplet taget fusen på mig som the thing to do blandt store dele af Odenses trillende trendsættere.

Slentrende gennem centrum, eller midtbyen som det vist hedder her vest for Valby Bakke, kan man tage temperaturen på de modeluner, der stiger op fra de yngre generationer i folkedybet.

Ligesom Strøget hjemme i København giver Vestergade i Odense associationer

Når man kommer ind gennem SDU’s hovedindgang, mødes man af lange gange, hård beton og metervis af rusten jern. Lidet aner man, at over ens hoved befinder sig en gastronomisk ledestjerne, hvis lys og glans ingen bør snydes for.

Mads Kolby

ANMELDELSE: Til studiets jubilæum var tidligere studerende, fellows og andet godtfolk indbudt fra nær og fjern til en fejring af 10-års dagen. Hvilke andet sted ville det passe sig end i Restaurant Eurest Kantine?

På bedste italienske manér lagde vi ud med antipasti i form af en bruschetta med tomat og mozzarella. Allerede under starten af denne luksuriøse middag fornemmede man, at Eurest Kantinens køkken formår at imponere

Prima pasta Vores primi-coursi bestod

for mit vedkommende af en spændende penne med kylling. Og sikken en penne!

Jeg har efterhånden spist på mange gode italienske restauranter, men hvor kan de dog alle lære af Eurest Kantinen.

Pastaen var vidunderligt tilberedt, så den smeltede på tungen, og saucen holdt sig klædeligt diskret i baggrunden.

Den naturelmarinerede kylling, som man kender den fra kantinens salatbar, havde opnået den dejlige usynlige smag, der gør sig så godt med udkogt pasta. Et mesterværk!

Min medspiser valgte cannelloni, der heldigvis var befriet for den distraherende

op ud til gaden i den tro, at jeg oplever en af de ørkenspejlinger, som i sin tid nær havde drevet kollega Duke til vanvid i Vegas.

Men nej, lyset er ægte og foråret en realitet. Sjovt som et splitsekunds solskin kan få én til at se den by, man troede var forbandet, i nyt lys og november til at virke som et fjernt mareridt!

Chardonnay, også fra 2006.

Den smagte herligt og blev naturligvis serveret ved stuetemperatur.

Min medspiser valgte Eurest kantinens legendariske tørristede kalkun, der først farseres med Buko +45 og soltørrede tomater efter turen i ovnen, så kødet ikke unødigt fugtes.

Simpelt, tørt, genialt!

Til dessert fik vi en chokoladelagkage med tyttebær, endnu en toskansk klassiker. Kokken havde holdt igen med kakao-fedtet i dækchokoladen, hvilket gjorde det til en udfordring at skære stykker uden at trykke dem flade. En sjov detalje fra et køkken der tilsyneladende kan lide at underholde sine gæster.

mætte, kunne vi ikke modstå fristelsen, da det imponerende kikseudvalg blev båret ind. Jeg valgte en TUC, og min medspiser fik Digestive. Hertil var naturligvis ost, og den ensomme gorgonzolas placering gjorde den hurtigt til festens midtpunkt med køer til begge sider.

”Et solstrejf i en vandpyt…”

Når jungletrommerne spiller blå rytmer blandt os nye studerende, kan de satans vejrguder med god ret tage deres del af skylden.

Siden ”første skoledag” i september sidste år har Odense ligesom resten af landet ligget indsmurt i et nonstop leverpostejsklima.

Pludselig forstår man, hvad digteren Henrik Nordbrandt havde i sine mørke tanker, da han skrev, at ”året har 16 måneder: november, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november,

Op ad trapperne til den brillante buffet med sine improvisationer.

Normalt laves bruschetta med grillet ciabattabrød, men denne gang nød vi det præfabrikerede toastbrød stegt i rigeligt olie. Mængden af ost og tomat gjorde brødet dejligt blødt, så man ikke fik hårde krummer i munden.

Derefter nød vi en norditaliensk klassiker i form af cous-cous salat med oliven, karry, gulerødder, linser og feta. Hertil var dejlig tørt brød, der var trykt fladt ved udskæringen, så det var lettere at få i munden. Hvor var det dog godt tænkt.

november.”

Længselsfuldt flyver blikket hen til rejsekufferten på garderobeskabet og leger euforisk med tanken om at flygte sydpå ligesom Nordbrandt, da årets første solstrejf pludselig rammer panden og blæser det støv, der har lagt sig på sindet, ud i glemslen.

Jeg svinger det hermetisk lukkede vindue

spinat og ricotta, der ellers normalt skænder cannelloni.

Til gengæld var der masser af Buko +45, der flot komplimenterede symfonien af flåede tomater og en hemmelig grøntsagsblend.

Både min medspiser og jeg valgte en Lonsdale Ridge Shiraz-Cabernet fra 2006.

Genvalg til Buko +45 Til secondi bød buffeten på en variation over Saltinbocca a la Romana dog uden hvidvinssaucen, der normalt hører til. Kødet var vel gennemstegt i ovnen og salvie og ”parma-skinke” nydeligt lagt på kødet inden servering.

Hertil hørte en hvid Lonsdale Ridge

Mæt, men stopper ikke Selvom vi begge var

Skamfering: Nikolaj Rytgaard

KLUMME ”En lille dosis af denne by holder meget længe. Efter fem dage i Vegas føles det, som har man været her i fem år.

Nogle mennesker siger, de kan lide den – men der er også mennesker, der kan lide Nixon.”

Ordene er Raoul Dukes. ”Doktor i journalistik” som han kalder sig selv i Hunter S. Thompsons navnkundige roman fra 1971, ’Fear and loathing in Las Vegas’. Uanset om man er narkotisk hallucinerende gonzojournalist i Vegas eller (relativt) sober medieaspirant i Odense, kan rystelserne efter fremmede sansebombardementer fortsætte langt ind under huden.

kælenavnet ’den grønne ø’, kan den første tid i Odense bedst beskrives som lidt af en ørkenvandring, når ikke man kender et øje. Midt i den nye bys virvar dukker der dog et genkendeligt fjæs op. Spidsnæset og høj i hatten som vi kender ham.

Selvom visse tonedøve politikere i uhellig alliance med Tina Turner gjorde deres for at ødelægge H.C. Andersens gode rygte, vækker hans kontrafej en vis beroligende gensynsglæde - til at begynde med.

Hurtigt finder jeg ud af, at den afdøde digter følger én, uanset hvor man går i Odense - fra et vejskilt, et butiksvindue, en skulptur, en husgavl, you name it!

I egne tanker står man og venter ved fodgængerovergangen, og med ét toner silhuetten af en vandrende H.C.A. bøjet i grøn neon frem i lyskurven.

Man tror, man har fået fynsk forfatter på hjernen og i stedet for at gå, løber man skrigende over for

til et slags popkulturelt samlebånd.

Butikkernes glasdøre glider mekanisk op og i, mens teenagere, som det kræver et trænet øje at se forskel på, spyttes ud. Nu er jeg (gudskelov!) ingen Uffe Buchard, men at dømme ud fra de unges gevandter, vil jeg vurdere, at Jack & Jones har skudt papegøjen – og efterfølgende lavet farvestrålende cardigans af fjerkræet.

Hvor er det vidunderligt at gå på et universitet, hvor kantinen kan kreere den slags smagsmæssige oplevelser. Det er blot synd, at restauranten lever en tilværelse i skjul, væk fra offentlighedens opmærksomhed. Et råd: tag trappen og besøg Restaurant Eurest Kantine. Jeg giver dem 11 ud af 11 stjerner og en stor tak for en herlig aften. makol07@student.sdu.dk

LixEN | Maj 2008

Fokus | 09

Fokus: Alt det vi ikke drømmer om brevkasser

kommune sladder sex luder gossip lokal

PENGE

EU fagblade royal

dameblad

kendte

FHM

privatliv

overflødigt kommunikation

reality-tv Dagen

skilsmisse

docusoap overflødig

køge

Det er kun få journaliststuderende der udbasunerer deres ambitioner om at ende som snedig sladderbladsjournalist eller som dårende damebladsskribent. På praktikdagen har ganske få studerende lyst til at prøve deres journalistiske færdigheder af på de små fagblade som Helse, blandt læbestifter hos Alt for Damerne eller hos den skruppelløse Henrik Qvortrup på Se og Hør. Men hvorfor egentlig?

Hvad er det ved tabujournalistikken, der gør den så tabuiseret?

Lixen har i denne måned valgt at se nærmere på et par af de

Seriøs journalistik – lange deadlines Camilla Lindemanns erfaring er, at praktikanterne på IN og Femina finder ud af, at det er lige så udfordrende at arbejde på livsstilsmagasiner som på de store medier, og måske endda mere spændende. ”Når praktikanterne opdager, at der er en verden uden for tv, finder de ud af, at vi producerer ganske reel journalistik. Vores artikler er dybdeborende journalistik og har samme kvalitet som søndagsavisernes tillæg i for eksempel Politiken, Berlingske og JP’s livsstilssektioner.” ”Mange af vores praktikanter siger: ’Jeg troede simpelthen ikke, at I arbejdede så seriøst med tingene,’” fortæller Camilla Lindemann.

Ulla Bechsgaard fremhæver også seriøsiteten på Lederne. Hun griber chancen for at gøre lidt reklame: ”Vi er et smaddergodt praktiksted. De praktikanter, vi har haft, har været topprofessionelle. Vi laver

Computerworld

kiwi basar

side 9 stikkerlinien

nederen

paparazzi SE OG HØR

Drømmer du om at coke-teste TV2’s toiletter, skrive klummer i dit yndlingsdameblad eller fyre den journalistisk af på landet på en lille lokalredaktion – ja, så har du måske ikke sagt det højt. Vi på Lixen har i hvert fald ikke hørt det.

Fortsat fra forsiden

skjult kamera

annoncer Rød Zone

laveste fællesnævner Costume rejsejournalistik luderjournalistik

stoffer

historierne fra bunden, og vi har lange deadlines.

Der er ikke det samme pres i det daglige på et fagblad, som der er på en nyhedsredaktion,” fortæller Ulla Bechsgaard, der har en

Station 2 undercover

gratis

v-max

hotmail

rygtebørs

RYGNING

genbrug

Jarl Friis Mikkelsen copy-paste børn klummer forsidehuggeri mode farmer søger brud pressenævnet

M! reklamer

non grata

økonomi

bryllupsmagasiner Ugens

second hand

for Ledernes chefredaktør Ulla Bechsgaard. ”Hvis ikke lederne kan se sig selv i de historier, vi skriver, er der ingen grund til, vi er her,” begrunder hun.

Almindelige mennesker er kedelige ”Man skal ikke undervurdere identifikations-baseret journalistik, som den man ser i Billed-Bladet, Femina eller Lederen.”

Det mener lektor i kommunikation, Peter Bro, som forsker i journalistik på SDU. ”Journaliststuderende ser ned på identifikationsbaseret journalistik, fordi den handler om almindelige mennesker i almindelige sammenhænge, og det er

frikvarter

aftenshowet

LIVE

MIX

Q RYGTER

Identifikation kan rydde forsider ”Det er journalistuddannelsernes opgave at uddanne de studerende i at hive noget interessant ud af almindelige

KEN B

SPIN

pressekort

grønlændere

NYVIDEN

Hjemmet Ulla T døgnfluer

løgn og latin

tekst-tv

KIG IND kokain taxa-bon ligeløn dusør

præstationsangst

udbrændt

Wendy vægttabsartikler

informationsjournalistik image

ikke prestigefyldt at dække som journalist,” udtaler han og uddyber: ”De almindelige historier om almindelige mennesker bliver ofte kedelige, og det er et grundlæggende journalistisk paradoks, da journalistikkens formål netop er at gøre det almindelige interessant og væsentligt.”

Peter Bro forsøger sig med et tanke-eksperiment: ”Hvis vi forestiller os det modsatte eksempel: Vi sætter en almindelig person i en ualmindelig sammenhæng – eksempelvis en dansk soldat i krig i Afghanistan – så har folk sværere ved at relatere til stoffet, da de ikke kan genkende situationen fra deres egen hverdag.”

Peter Bro mener, at det er et klassisk eksempel på, hvor svært det er at arbejde med identifikation som nyhedskriterium.

Der er dog håb forude for identifikationen.

fagjournalistik

licens

misbrug

Bubber og BS alkoholisme

ligegyldig

politik

uddannelse

Rapport

kongerøgelse

8-16

idéløs

no-go

Så der er masser af jobs til journalister, der ikke lader sig trække rundt i mediemanechen af opskrifter på, hvad der er »rigtig« journalistik. Og der er et overordentligt stort publikum, der gerne vil læse de farverige historier. Alligevel er der ikke mange praktikanter på dette års panikdag, der

”Når læseren åbner magasinet, skal de straks spørge sig selv: ’What’s in it for me?’” uddyber Camilla Lindemann.

Identifikation er også det vigtigste nyhedskriterium

kuponhæfte

uambitiøs

fyraften

Hver uge læser 900.000 danskere det omsuste sladderblad Se og Hør. Sidste år var selv samme blad ophavsmand til tre af de mest læste artikler på Politiken.dk. Ikke engang Danmarks største morgenavis Jyllands-Posten kan med deres aktualitetsbårne nyheder matche Billed-Bladets dentifikationsskabende personhistorier. Danmarks royale ugeblad sælger 60.000 eksemplarer mere end den jyske morgenavis.

- Peter Bro, forsker i journalistik

Identifikation, identifikation, identifikation Camillia Lindemann erkender, at mange af nyhedskriterierne må nedprioriteres, da produktionstiden på seks uger er forholdsvis lang tid. Hun fremhæver, at aktualitetskriteriet må vige, da det er alfa og omega, at artiklerne primært afspejler identifikation og væsentlighed. ”Det er vigtigt, at vores læsere kan relatere til stoffet.

De skal tænke: ’Åhh! – bare, det var mig’, eller måske endda: ’Godt, det ikke var mig!’”

LUDER

Vi unge

upopulære journalistiske genrer. Vi har ikke nået dem alle – men til gengæld har vi fået en del at tænke over.

De almindelige historier om almindelige mennesker bliver ofte kedelige fortid på travle redaktioner på Fyens Stiftstidende og DR.

gossip cosmopolitan

DRUK sygeplejersken stress

de unge mødre med hund ACE vigear IN

kulørt Qvortrup tabloid

tidens kvinder chili

ANDENHÅNDS

SPORT

PATTER skilsmisse

KRÆNKENDE ukendte

oestrogen.dk jord og viden

Britney fagforening ugeblad letkøbt Falbert niche livsstil pres

Hans Pilgaard Vild med dans det store scoop ugeskrift for læger overarbejde

har haft lyst til at springe ud i tabujournalistikken.

Vi har i dette Fokus talt med journalister, der har valgt i deres journalistiske virke at lægge vægt på høj identifikation, sensation og fascination, som Hr. Qvortrup der ikke kan se problemet i at give læserne, hvad de inderst inde gerne vil have. Camilla Walsøe og Kirstine Krefeld har begge taget store karrieremæssige spring fra hardcore nyhedsredaktioner til bløde livstilsredaktioner og omvendt, og de fortæller på side 12, hvilke udfordringer det har givet dem.

Her på studiet opdrages vi til at finde historier med høj aktualitet og væsentlighed. I dette nummer har et par Lixenskribenter droppet de fine fornemmelser. Det har resulteret i en coketest på Se og Hørs toiletter, en revsende royal brevkasse og en magelig modereportage a la Billedbladet.

Måske smagløst, men ikke desto mindre ganske sjovt!

God fornøjelse!

personer i almindelige sammenhænge. Journalister som Anders Agger, Karsten Lund og Cavling-prisvinderen Olav Hergel, som alle er fremragende historiefortællere, har gjort det til deres signatur at

skabe identifikationsbaseret journalistik. Det viser, at identifikationskriteriet kan rydde forsider, hvis det bliver gjort med sans for den gode fortælling,” mener Peter Bro. andli07@student.sdu.dk

Top 5 over de mest populære praktiksteder Praktiksted

Ans. i alt

Berlingske Tidende Jyllands-Posten DR Nyheder Politiken TV2 Nyhederne

53 53 50 48 42

Bund 5 på udvalgte magasiner Woman M! Søndagsavisen Se og Hør Hjemmet

4 3 2 1 0

10 | Fokus

Maj 2008 | LixEN

På jagt efter

R Ø H G O E S S KOKAIN HO

Lixen har taget Henrik Qvortrup på ordet og drugtestet Se og Hørs toiletter. Læs alt om kokainjagten, se alle billederne og hør reaktionerne fra de involverede. Her er historien om »narkoskandalen« og om et forsøg på at rydde forsider. ”Henrik kan godt lide skæbnehistorier.”

Steen A. Jørgenssen

GIMMICK Han havde jo faktisk selv inviteret. Holdt bagdøren på klem lige akkurat længe nok til at kante en fodformet indenfor.

Qvortrup altså.

Henrik Qvortrup. Cirkusdirektøren i dansk presses varmeste manege.

Det var i hvert fald, hvad denne journalist tænkte i elevatoren op til Se og Hørs redaktionslokaler på tredje sal i Valby.

I skuldertasken lå to drugwipes klar til at finde kokain, og i baghovedet gentog et Qvortrup-citat sig gang på gang: ”Jamen be my guest.” Det var den præcise ordlyd fra chefredaktøren. Nuvel. Nu måtte manden smage sin egen medicin.

VISEN NYHEDSA T ER FEDTE med Lixen Sideløbende edsavisens yh N fandt Simon chefredaktør bruge at på Andersen oder et m es n sladderblade lv. imod dem se re rdrede læse fo op Han at g lin ta be til - imod s av sn en med kontakte avis og p ru rt Qvo om Henrik Det stunt fik . rt be al F t Ben læser til at en kvindelig de indlæg på skrive følgen avisen.dk:

slipper så Ja, at n igen for Nyhedsavise og k, ti is al urn lave seriøs jo dskyldning un en u dn en får at. gegyldigt pl for at lave li es ed rl de k an Ikke ét ha e ul sm te ds in eller den m l ti d i forhol fornyende & Se det og Ekstra Bla .

Hør Qvortrup Tja... Henrik rt fald fint har det i hve Andersens med Simon efterlysning: faktisk, det »Ja, jeg synes , at han kun er lidt fedtet siger han. vil give vin,«

Qvortrups favorit Det er en doven torsdag eftermiddag på Se og Hør.

Her sker ikke en skid.

Det er ikke den pang-fest af farver, bladets forside ellers koger over af hver torsdag. I dag dunster tomme kontorer bare af cigaretskodder og vidner om, at rygeloven åbenbart har modifikationer.

Bladets redaktionsgang er en walk of shame udsmykket med dusinvis af kendisser fotograferet i knap så heldige situationer.

Hér hænger underholdningskoryfæet Jarl Friis-Mikkelsen fastlåst i en tid med nakkehår og kikset moustache.

Dér hænger Karsten Fedtsæk. Ja, det hedder han ikke, men det er det navn, han kaldes på Se og Hør.

Med vigende hårgrænse og et godmodigt blik er han fotograftet uden bukser på.

Med den ene hånd hiver han op i en hvid kittel og lader sit mavefedt hænge frem. Den - altså fedtsækken - når ned til anklerne. ”Det er Qvortrups yndlingsbillede,” fortæller en forbipasserende Pia Meisner From, redaktionssekretær på Se og Hør.

”Kokainen flyder” Se og Hør gav grønt lys til et besøg fra Lixen i den tro, at det drejede sig om en harmløs reportage fra redaktionsgangen. Det var bare ikke hele sandheden.

For besøgets mål var ikke at beskrive ugebladets redaktionssekretariat eller travle webredaktion.

Målet var at indtage toiletterne bevæbnet med et digitalkamera og to drugwipes.

Ligegyldigt stunt? Måske.

En nem måde, at få en god historie og en fed rubrik? Ja, bestemt.

Og selv samme metode blev brugt af Se og Hør selv, da bladet afslørede kokain-fund på toiletterne i underholdningsprogrammet Vild med Dans.

Dengang i september sidste år sad hele landet tryllebundet foran tvskærmene fredag efter fredag for at se kendte danskere danse-dyste i primetime.

Med sladder-brillerne var det et scoop for Se og Hør, og i det efterfølgende nummer kunne man under overskriften ”Kokainen flyder” læse om en ”regulær narkoskandale” hos TV 2.

Samme aften kørte historien i Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Nyhedsavisen.

Dagen efter indberettede TV 2 Se og Hør for Pressenævnet for udokumenterede anklager.

Nu fører Lixen drugwipetrenden videre. Potentialet til at rydde forsider ligger klar – lige bag en bleg dør på ugebladets herretoilet.

God historie Henrik Qvortrup, vi har testet dine toiletter for kokain. Hvad synes du om det? ”Jeg forstår da godt, at I gør det, når vi nu selv har gjort det. Det kunne blive en god historie.”

Så du har det fint med sådan en gimmick? ”Ja, det får du mig ikke til at hidse mig op over. Men jeg synes da ikke, at du skal

devaluere dit arbejde ved at kalde det en gimmick. Da vi lavede den historie om TV 2, var det ikke en gimmick. Det var journalistik,” siger den åleglatte chefredaktør.

TV2 delte nu ikke Qvortrups begejstring dengang i september.

Stationens underholdningsredaktør Gitte Madsen kaldte dengang Se og Hørs fremfærd for udokumenteret og aggressiv.

I dag siger hun: ”Se og Hør kom med en

fra sidste møde er endnu ikke udvisket. ”Speed is king,” står der midt i cirkel. Speed.

Lixens udsendte kan ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Karsten Fedtsæk, Jarlen og de andre på gangen smiler også. Inderst inde.

Gitte Madsen synes nu ikke, at det er så sjovt: Gitte Madsen, vi har gentaget drugtesten, denne gang på Se og Hørs toiletter. Hvad synes du om

Ligegyldigt stunt? Måske. En nem måde at få en god historie og en fed rubrik?

Ja, bestemt. forudindfattet vinkel og en hemmelig plan i baglommen med det ene formål at stille deltagerne og programmet i et dårligt lys.”

Fornærmede TV2 Danske mediers ukronede konge af bullshit – som Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow har kaldt Henrik Qvortrup - lod sig dog ikke skræmme af en tur i Pressenævnet.

Kendelsen lød på kritik af Se og Hør. ”Jeg har fået kendelser i mod Se og Hør, som jeg har været mere ked af. Og jeg mener stadig, at det var en interessant historie, men TV 2 blev selvfølgelig vældig fornærmede,” siger Qvortrup i dag.

Men det udtryk bryder Gitte Madsen sig ikke om: »Jeg synes, det er et forkert emotionelt ordvalg.

Vi varetog vores brands interesser. Troværdighed er en kerneværdi på TV2, og derfor gik vi til genmæle, da der blev viderebragt urigtige oplysninger om vores produktion. ’Professionelle’ ville have været et mere præcist ord,” mener TV 2redaktøren.

Speed er konge På Se og Hør-gangen har en stor tyk solstråle plantet sig midt på en whiteboardtavle i et forladt mødelokale.

Varmen bager ind gennem de sydvendte vinduer og tavlen funkler. Dagsordnen

sådan en test? ”Principielt mener jeg, at man skal ’straffe med kærlighed’ frem for at gentage den handling, man selv følte sig forulempet af.

Så jeg har ingen planer om at gøre dig kunsten efter.

Personligt er jeg fløjtende ligeglad med hvad Se og Hør-ansatte foretager sig, når de går på toilettet,” svarer hun.

Forsiden i hus Døren smækker til toilettet tilbage hos Se og Hør. En fotograf har lige lavet en nr. to, og der hørmer godt og grundigt - hørmer af gedigen sladder.

Hurtigt en hånd i tasken.

Op med drugtesten og så i gang. Skraber brættet og cisternen. Én dråbe vand og så tre minutters venten i vandret stilling.

Der skal to streger til, før det virkelig batter. Men der dukker aldrig to streger op.

Havde der gjort det, var det nok også blevet nævnt lidt tidligere.

Den eneste narko, der var at finde, var et ord skrevet med sprittusch på en whiteboardtavle i et tomt mødelokale. Speed.

Henrik Qvortrups reaktion var afdæmpet: ”Nå. Det er jeg da glad for.”

Men Lixen fik da sin forsidehistorie.

stejo07@student.sdu.dk

LixEN | Maj 2008

Fokus | 11

JAGTEN PÅ DEN VELDUFTENDE MAND

Der var lagt varmt skyts i bøssen, da Lixens modeeksperter drog på jagt efter velklædte, unge journalistmænd til Kravling 08.

Udvalget var smagfuldt og velduftende, alligevel valgte modepatruljen kun kvæg fra egne rækker.

WANNABE DOLCE

Jeppe Nybye

ANTI-METRO

Jeppe prøvede meget ustilet at snyde sig til et mere stilfuldt image ved at påstå, at han var iført Dolce & Gabbana – men den gik ikke. De skarpe modeeksperter så straks de H&M-fabrikkerede snit. Og det var ikke kun jakkesættet, der stammede fra discountkæden, også boxershortsene, slipset og skjorten. Men trods de billige snit vandt Jeppe moderedaktørernes hjerter med sit dejlige smil og varme charme. ”Mine sko er fra All Stars, indkøbt i Rahauge i Ribe,” fortæller den smilende unge mand på syngende jysk.

Charmørens armhuler var bestøvet med alskens old-school. Axe, Old Spice og Harley Davidson lokkede i løbet af aftenen mange sagesløse unge kvinder i Jeppe Nybyes favnende arme.

KRISTEN I KENZOAnders Christensen Til spørgsmålet om, hvad Anders Christensen har på, svarer han: ”Altså, man bruger sit dankort, og så bruger man det så længe, som man nu kan. Og så bliver man sat under administration. Jeg vil hellere skære ned på luksus-goder som mad, så længe jeg kan gå klædt, som jeg har lyst til.”

Den yderst velklædte journaliststuderende var i aftenens anledning trukket i et KENZO-jakkesæt, som hans bank åbenbart ikke mente, at han havde råd til.

Hvorfor går mænd i lyserødt? ”Jeg har valgt en lyserød skjorte, fordi jeg har fået at vide, at jeg virker for maskulin i min fremstilling.

Tekst: Joanna Vallentin og Nanna ThorøLiebregt

SINATRA SINGS

Malte Vuorela

Nikolaj Rytgaard

Aftenens intellektuelle hunk fra Fyn var iført et par sko fra Nike, bukser fra Carhart og en skjorte fra Matinque.

Blazeren var fra selveste Henne og Mauritz, men klassisk var det. ”Og ja, flasken er af mærket Tuborg,” konkluderer Malte. Et klogt valg, der matcher Maltes dejlige, grønne øjne.

Malte duftede som en drøm. Det overraskede derfor, at han var ”all natural”. Et meget modigt valg – og meget maskulint.

Pålidelige kilder fortæller, at Maltes parfumeflaske var tom, og at han derfor valgte at tage til fest uden duftevand. ”Målet var for en gang skyld at se godt ud. I aften går det ikke bare at troppe i en t-shirt,” siger Malte selv om sit eksklusive, antimetro-look.

Hvad har den unge herre på? ”De udtrådte sneakers er valgt med omhu for at skabe en kontrast til min ellers ret noble jakke,” svarer den mørkhårede skønhed og fortsætter: ”Jeg er af den holdning, at underbukser ikke betyder noget – når man først har fået kvindfolket med hjem, så er hun jo overtalt! Så de er fra Hennes og Mauritz.”

Svaret bliver efterfulgt af en mørk, rungede latter.

Da latteren er stilnet af chokerer Nikolaj Rytgaard endnu engang sit kvindelige publikum: ”Og så har jeg tre testikler.”

Den unge Sinatra med den dybe stemme dufter dejligt af Issey Miyake, så modepatruljen gætter sig til, at det er den og ikke underhylerne, der hiver damerne med hjem til Køge.

Det kan virke skræmmende på kvinder.

Så tænker de: ”Okay, skal han til Afghanistan ham der - slap lige af med det der!” siger den unge mand alvorligt og fortsætter: ”Og det hvide slips er fordi, jeg er så kristen, som jeg er. Så virker jeg mere tilgængelig.”

Dine sko ligner ikke noget fra KENZO? ”Det er sølle Bianco-sko.

De kom efter, at jeg blev sat under administration af banken,” svarer Anders, mens han lægger det ene velklædte ben over det andet, så han poserer optimalt for fotografen.

Den unge Clement Klook-a-like duftede diskret af CK2U , en duft der matchede hans ur af samme mærke.

Ved at isolere mere!

Bedre isolering af huse er

Dette fremgår bl.a. af

den investering, som har

McKinseys rapport “A

størst effekt på nedbring-

cost curve for greenhouse

elsen af drivhusgasser

gases”. Se rapporten på

pr investeret krone!

ww w.su nd ol itt.d k

Su nd oli tt iso le rin g - fo r e n s und og bæ r e dy gt ig fr em tid

12 | Fokus

Maj 2008 | LixEN

os var det vigtigt, at der var identifikation og fascination med i artiklerne, men at det var det gode sprog, der var i centrum," fortæller Kamilla Walsøe.

Foto: Miklos Szabo/TV 2

Karrierespring:

Ikke dygtig nok til sladder De fleste journalister har ambitionerne i højsædet.

Men for Kamilla Walsøe har et adspredt cv ført hendes karriere ind ad mange døre og har nu gjort hende til et kendt ansigt på TV 2 News.

Sandra Kilhof Nielsen

INTERVIEW "Jeg ville aldrig selv kunne lave sladderjournalistik.

Det er jeg simpelthen ikke dygtig nok til."

Kamilla Walsøes karriere har ført hende ad en alsidig vej. Fra Politiken til Eurowoman til TV 2 Nyhederne. Kamilla Walsøe kan efterhånden skrive lidt af hvert på sit cv. For knap to år siden var hun chefredaktør på modebladet Eurowoman.

Med noget nær en journalistisk kovending tog den kønne brunette et spring over til tv-mediet og er nu studievært på TV 2

News, hvor hun tager sig af morgenens nyheder.

Fra Politiken til livsstilsstof Men dengang DJH’s bunker var den unge studieværts hjemsted, var det de store dagblade, der kaldte på hendes journalisthjerte.

"Jeg ville meget gerne på skriftlige medier, da jeg var yngre, jeg havde ingen umiddelbar forestilling om nogensinde at komme på tv.," fortæller hun.

Kamilla Walsøe endte da også med at have en udbytterig praktiktid på Politikens redaktion.

Men sidenhen har karrieren budt på overraskelser, hvoraf en stilling som redaktionschef og senere hen chefredaktør hos modebladet Eurowoman har været en stor oplevelse.

magasinverdenen uventet men god: "Man kan være hardcore planlægger i det her fag, eller man kan vælge at tage nogle chancer. Jeg gjorde det sidste med Eurowoman. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle lave magasinstof – og i særdeleshed livsstilstof som

andet, der falder udenfor nyhedsstrømmen. Kamilla Walsøe kæmpede selv med fordommene i karrierens første år: "Lige inden jeg startede hos Eurowoman, tænkte jeg, om det kunne påvirke min karriere negativt. Men der var en meget dygtig chefredaktør på Eurowoman, som jeg vidste, at jeg ville k u n n e l æ r e meget af, og som havde høje ambitioner på magasinets vegne. Derfor var jeg ikke så bange for at blive sat i bås.

Det er vigtigt, at man vælger et arbejde, som man faktisk har lyst til og ikke kun efter, hvad man tror, andre vil synes om, eller betragter som "fint". Det vil altid kunne ses og opleves på det engagement, man lægger i sit arbejde, om man virkelig brænder for det."

Jeg ville aldrig selv kunne lave sladderjournalistik. Det er jeg simpelthen ikke dygtig nok til

Følg lysten For Kamilla var springet

Walsøe ud i

Eurowoman for det meste består af. Men jeg lod lysten styre, for man skal ikke altid tænke taktisk, når det kommer til sine karrierevalg.

Hvis man har den mindste lyst til noget, skal man bare hoppe ud i det. Det fine ved vores fag er jo, at man kan prøve så mange ting og ikke behøver kun at gå i én retning," fortæller hun.

Men i mediebranchen og især på journalistuddannelserne hersker der ofte fordomme om livsstilsmagasiner, sladderblade og alt

Magasiner - velbegavet underholdning

Kamilla Walsøe lærte mange ting i sin tid på Eurowoman.

En del af færdighederne fra jobbet som redaktionschef har gavnet hende senere hen: "Rent journalistisk er jeg blevet meget skarpere til at redigere. Og fordi magasiner er så kommercielle, lærer man at henvende sig til en stram målgruppe. Det fokus har man ikke på samme måde på fjernsyn."

Modebladet har da også åbnet den unge værts øjne for, hvordan journalistik ellers kan se ud, når man er uden for den regulære nyhedsstrøm: "Man arbejder ikke ud fra nyhedskriterier på et magasin. Eurowoman var en mindre redaktion, og derfor kunne vi selv være med til at danne nogle nye kriterier. Selvfølgelig er der meget fascinationsstof i magasiner, men det er underholdning på en begavet måde. Når vi havde redaktionelle diskussioner om artikler, var det også ofte ud fra værdier om en slags fortællende journalistik. For

Bomber vækkede lysten til nyheder igen Efter tre gode år hos modebladet begyndte det dog at krible i fingrene efter aktuelle nyheder: "Jeg kunne mærke, at jeg trængte til at prøve noget nyt og jeg savnede den aktuelle journalistik, der var dagsordenssættende.

Når der skete store ting – som bomberne i London og Muhammedkrisen – så kunne jeg godt mærke, at det rykkede i mig for at komme med på det nyhedshold," fortæller Kamilla Walsøe om tiden før skiftet til TV 2.

Det nye medie har også mange goder sider, og for Kamilla Walsøe har det været en fascinerende oplevelse at få lov til at lave tv og udvide sit reportoire.

"Jeg har erfaring med at skrive og redigere, men jeg ville gerne have endnu et facet på mit cv. Og hvis man endelig skal være på et nyhedsmedie, så har jeg prøvet at være på en avis, der har en længere produktionstid. TV 2 News er der lige nu og her, og det er et stort priveligium at være så højaktuel. Tv er også så markant og dagsordensættende. Det er virkelig et stærkt medie. Og dét er interessant at opleve, selvom der følger et stort ansvar med," fortæller hun.

Aldrig sladderjournalistik Uanset tv eller magasin har Kamilla Walsøe altid været ambitiøs og taget sit job alvorligt. Hun har også for længst kastet studietidens fordomme ud af vinduet: "Man skal passe på med at sætte folk i båse. Man bør se på, hvem det er, der står foran dig."

Kamilla Walsøe mener, at man skal prøve de klassiske medier i sin praktiktid uanset karrieremål, så man kan få den basale journalistik og dets dyder under huden: "Man bør helt klart have den klassiske journalistik på rygraden, inden man går ud og prøver ting, der er anderledes. Det er lidt ligesom, når man skal cykle. Der går man også fra firhjulet til tohjulet til en almindelig voksen cykel og lige pludselig, så cykler man uden hænder på styret." sanni07@student.sdu.dk

LixEN | Maj 2008

Fokus | 13

Qvortrups At alle veje fører til Rom ved enhver. Knapt så kendt er ruten, som går fra Christiansborgs bonede gulve til Se og Hørs sladderdampende redaktionslokaler i Valby. Ikke desto mindre var det vejen, Henrik Qvortrup valgte at gå.

Jannie Iwankow Søgaard

INTERVIEW ”Der er ingen grund til at have ondt af mig. Jeg er glad for at være, hvor jeg er. Men folk har tilsyneladende meget travlt med at bekymre sig om, hvordan jeg befinder mig på Se og Hør.” svarer Henrik Qvortrup, da han får stillet det spørgsmål, som han tydeligvis har måttet svare på alt for mange gange, siden han i 2002 blev chefredaktør på Se og Hør, nemlig: Hvad i alverden laver et begavet menneske, der kunne have en spændende karriere på Christiansborg, på Se og

Hør? Bladet, vi alle elsker at hade, og som vi kun læser i smug, når vi sidder i tandlægens venteværelse.

Stolt af sine 900.000 ugentlige læsere Manden sælger blade. Det er i hvert fald det, der motiverer ham til at gå på arbejde hver eneste dag, siger han. Og tilsyneladende går det godt.

200.000 solgte eksemplarer om ugen og 900.000 læsere pr. blad. ”Man kan ikke lave Se og Hør med hovedet under armen. Vi er til eksamen hver eneste uge. Laver vi ikke en god forside, er der kontant afregning,” fortæller Qvortrup og forsøger derefter at forklare, hvor uendeligt meget sværere det er at lave en god forside på et sladderblad end på Berlingske Tidende.

Det kan godt være, at det er en kamp at få de rigtige kendisser og deres eskapader på forsiden af Se og Hør, men det må stadig være en større tilfredsstillelse for en politisk interesseret journalist at lave en dybdegående analyse

kvantespring udpræget nydelse at være den kulørte presses mest udskældte mand. ”Thats the job. Hvis ikke jeg får skæld ud over det, jeg laver, så laver jeg det forkerte blad,” siger

af finansforhandlingerne i Børsen? Men Henrik Qvortrup vakler ikke, da han kommenterer selvsamme udsagn: ”Det er åbenbart finere i nogens øjne at skrive til en mindre skare på en af de større aviser, end det er at skrive for Se og Hør. Men jeg har vanskeligt ved at se, at det kan være andenrangs at lave et blad, som 900.00o danskere læser hver eneste uge. Fordommene er ene og alene et udtryk for åndsarrogance,” slår han fast.

Pyt med Mads Mikkelsen Åndsarrogance eller ej. Det kan umuligt være nogen

chefredaktøren, som gået på klingen indrømmer, at det engang imellem godt kan være en kende voldsomt, når skældsordene rigtigt hagler ned over ham. ”Men det vigtigste er, at vi laver et godt blad. Og så kan det godt være, at vi ind imellem kommer til at genere Mads Mikkelsen lidt, men det kan jeg sagtens leve med.”

Gad vide, om Qvortrup har et hjerte af sten? Kyniker må han i hvert fald være. ”Jeg mener ikke, at jeg er kyniker. Men hvis du synes, man er kyniker, fordi man vil lave et underholdende blad, der har 900.000 ugentlige læsere, ja så er jeg kyniker,

”Nyhedsjournalistikken er ikke min benzin” Efter halvandet år på Berlingske Tidende erkendte journalist Kirstine Krefeld, at det måske slet ikke var inden for nyhedsmediet, hun skulle slide pen og papir op. Nu har hun skiftet daglige deadlines og dugfriske nyheder ud med tøsetemaer og team spirit på magasinet Cosmopolitan. Skid hul i hvad andre mener, lyder hendes opfordring.

Jannie Iwankow Søgaard

INTERVIEW Redaktionssekretær på Berlingske Tidendes kultursektion.

Ikke nogen dårlig stillingsbetegnelse vil mange nok mene. Og det var da heller ikke, fordi Kirstine Krefeld direkte var ked af sit job, at hun valgte at sige det op for få måneder siden. ”Lige pludselig havde jeg bare svært ved at se mine udviklingsmuligheder på avisen og se, hvordan jeg skulle få indfriet mine ambitioner,” siger den 33årige journalist, der blev færdiguddannet fra DJH i 2006.

Anciennitet eller talent Kirstine har kun været i gang på sin nye arbejdsplads i knapt 14 dage nu. Men hun føler sig allerede overbevist om, at hun på Cosmopolitan har fundet det, hun manglede i sit gamle job. ”Det handler om dynamik.

Der er en helt anden pionerånd her end i avisbranchen.

På Cosmopolitan får jeg lov at være med helt fra begyndelsen - fra selve idéudviklingsfasen.

Man har fingrene helt nede i materien og får brugt alle de journalistiske redskaber. Og så har jeg fået mere ansvar, og det er også vigtigt for mig,” siger hun.

På Berlingske Tidende oplevede Kirstine til tider at føle sig begrænset af en kultur, hvor man - i modsætning til på Cosmopolitian - hylder anciennitet frem for engagement. ”Jeg var lidt som en matros på en supertanker,” filosoferer hun og antyder, at hun på den store avis ind imellem manglede følelsen af at være en virkelig vigtig brik i det store redaktionelle puslespil. ”På min nye arbejdsplads er det talentet, der tæller og ikke ancienniteten. Og så er der virkelig god team spirit og masser af gejst og engagement. Vi er en lille redaktion, og ingen kan

Foto: Wendy House

undværes,” fortæller Kirstine og indrømmer samtidig, at

det pres, aviserne er under i dag, måske kan være årsag

” svarer han for sig.

Få journalistspirer står i kø Jubler læserne ved synet af Se og Hør, er det modsatte tilfældet for journalistpraktik anternes side. Der plejer ikke at være kamp om at dække de kendte og kongelige, når praktikpladserne skal fordeles på panikdagen. ”Jeg forstår da godt, at de journaliststuderende eksempelvis gerne vil på Politiken. Men derimod forstår jeg simpelthen ikke, at der er nogen, der hellere vil ud og sidde som praktikant på en eller anden teknisk skole i forhold til at komme på Se og Hør. Hos os får de lov at lave interviews, reportager og stille frække spørgsmål, og de kan også komme ud at rejse,” fortæller Qvortrup, der selv slog sine praktikantfolder hos Berlingske Tidende for mange år tilbage. ”Men jeg vil da opfordre dem til at søge praktik hos os. For når de er færdige med deres uddannelse, så kommer de krybende og vil til, at man der skal lede lidt længere efter optimismen og arbejdsglæden.

Journalisters snobberi Kirstine tøver ikke et sekund, da hun bliver spurgt, hvorfor det i nogle dele af journalistbranchen ikke er velanset at arbejde for et dameblad: ”Det kan jeg godt sige dig. Det handler om snobberi. Der er en eller anden opfattelse af, at den eneste gode journalistik, der laves, er på Politiken, Berlingske Tidende og så videre. Det er ikke særlig fint at lave dameblade,” fortæller hun med en stemme, der forsikrer én om, at hun langtfra er enig i disse antagelser. ”Det er ikke letbenet, det vi laver. Vi bruger nøjagtigt de samme journalistiske værktøjer, som de gør på aviserne. Jeg sidder også og skal finde egnede eksperter, og vi skriver jo om emner, som faktisk vedrører mange kvinder,” siger Cosmopolitans nye redaktionssekretær.

I samme ombæring får hun nævnt nogle af fordelene ved at arbejde på et magasin såsom længere tid til research og en følelse af at være tættere på sine læsere.

Helt spildt er tiden hos Berlingske Tidende dog

gerne have job hos os. Men så plejer vi at tage dem, der har været her i praktik. De ved, hvad det handler om.”

Dedikeret til Se og Hør Seks år er gået siden den politiske journalist satte sig i Se og Hørs chefstol, så det er vel også ved at være tid til, at manden kommer videre – måske har han endnu et overraskende kvantespring af et karriereskift i tankerne?

Men nej - det passer åbenbart, når han hævder at have det godt, hvor han er. ”Jeg er jo ikke alene om at bestemme det, men jeg kan sagtens forestille mig, at jeg stadig sidder her om 10 år.

Og får jeg for mange politiske abstinenser ind imellem, så er jeg jo så heldig, at jeg får lov at kommentere lidt politik i medierne nu og da, ” slutter Anders Foghs tidligere spindoktor.

jsoeg07@student.sdu.dk Foto: Pressefoto

ikke. ”Jeg indså, at min benzin ikke var nyhedsjournalistikken, men jeg er alligevel glad for min baggrund som nyhedsjournalist og for tiden på Berlingske. Den sætter mig i stand til at vinkle skarpt og skære en artikel helt ind til benet, når der er behov for det.”

Skid hul i, hvad de andre tænker Kirstine indrømmer, at det ikke stod i kortene, at hun skulle skrive om sex, mode og pigeproblemer på et dameblad, da hun studerede.

Som hos så mange andre journalister in spe startede drømmene på Politiken og Weekendavisen, men allerede i sin praktik udfordrede hun sig selv og blev ansat på Ekstrabladet.

Det var hun glad for.

Kirstine mener, at studietiden er med til at udvikle én og opfordrer til, at man smider pænheden og øver sig i at turde gøre det uventede. Som et råd til kommende journalister siger hun: ”Det er vigtigt at have hjertet med, at være ærlig i forhold til, hvad man synes er sjovt og ikke gøre noget, fordi andre forventer det.

Skid hul i, hvad de andre tænker.”

14 | Ekstern

Maj 2008 | LixEN

Ny uddannelse på lur efter praktikpladser Fra næste år skal vi byde velkommen til Den Grafiske Højskoles linie for tv- og medietilrettelæggere, når panikdagen sættes i gang. Men betyder det, at de kommer og snupper alle de gode tv-praktikpladser for næsen af os?

Mikkel Vuorela

Kan du se det for dig?

Klokken er kvart over otte på panikdagen, og alle de mest eftertragtede tvpraktikpladser er allerede besat. Men det er ikke de andre SDU’ere, der har snuppet pladserne for næsen af dig. Heller ikke DJH’erne eller RUC’erne. En fjerde art har gjort sit indtog på savannen, og der er ikke en eneste ærlig zebra eller gazelle, som de hungrende journalistløver kan sætte tænderne i.

Du sveder koldsved, er gennemblødt indefra. Med bøjet hoved lusker du ned til Ærø Lokal-tv og tigger og beder om en plads hos dem.

Forgæves.

Sagen er nemlig den, at Den Grafiske Højskole er fusioneret med Danmarks Journalisthøjskole.

De hedder nu Danmarks Journalistog

Mediehøjskole. Derfor skal vi nu også til at dyste med dem om praktikpladsernes gunst.

Og de er nogle skrappe sataner, de der tv- og medietilrettelæggere.

Igennem halvandet år på skolen laver de metervis af tv-timer. Og deres halvandet år målt op med vores halve, giver dem, alt andet lige, et kæmpe forspring, når det kommer til rutine og erfaring ved klippebordet.

Der er altså grund til at være nervøs. Og dog.

Koldt vand i blodet Studielederen på tv- og medietilrettelæggeruddannelsen hedder Nikolaj Christensen, og han mener ikke, at vi har så stor grund til at være nervøse. ”Vi kommer til at trække en masse nye praktikpladser med ind til praktikdagen; vi får sat gang i en masse produktionsselskaber,” siger han.

Men er der ikke nogen af hans studerende, som

kunne være interesseret i de fede journalistiske praktikpladser? ”Hos os er vi ikke nyhedsorienterede på samme måde som på journalistuddannelserne, men vi går selvfølgelig op i, at historien har sin berettigelse.

Min egen udlægning er, at de studerende her ikke er interesseret i at komme på nyhedsredaktioner. Det er ikke det, der er formålet med det hele,” siger studielederen og fortsætter: ”Journaliststuderende er selvskrevne på nyhedsredaktionerne, mens vores studerende er der, hvor der laves rigtigt tv; altså tv-programmer, features, dokumentarer.”

Og det lyder jo alt sammen helt perfekt, med mindre man da er en journaliststuderende med ambitioner om at lave ’rigtigt tv’ Oven i det opstår der også en smule (journalistisk?) undren, når man ser på de praktikpladser, som første kuld fra tv- og

RUC’ere bange for at krydse Storebælt Studerende fra RUC vælger at udsætte deres praktik, hvis ikke de kan blive i København.

Det ærgrer blandt andre Fyens Stiftstidende.

“Studerende på RUC er pissehamrende bange for at forlade København.“ Sådan forklarer RUC’eren Kristina Vinci, hvorfor der kun er én eneste fra Roskilde, der skal i praktik vest for Storebælt.

I alt ansøgte 39 journaliststuderende fra RUC om praktikpladser ved forårets panikdag.

For fem af dem lykkedes det ikke at få en af de eftertragtede praktikpladser i hoved-

staden, og de valgte derfor at udskyde deres praktik med et halvt år.

“Det er meget normalt, at vores studerende er faldet mere til, der hvor de bor. De er ældre og har sværere ved at flytte rundt, end studerende fra DJH og SDU,“ fortæller Lars Terje Lysemose, praktikantvejleder på RUC. For høje ambitioner Han mener, at nogle RUC’ere satte deres forventninger til praktikpladsen for højt: “Man skal jo være realistisk, og dem, der udskyder praktikken må overveje om det hjælper.

Hvis praktikstedet ikke ringede denne gang, gør de det måske heller ikke næste

gang,“ siger han.

På Fyens Stiftstidende er det første gang, at der ikke er underskrevet kontrakter med RUC’ere.

Det ærgrer praktikantvejleder Bjarke Vestesen, der lader forstå, at det ikke vidner om særlig stort engagement fra RUC’ernes side: “Jeg troede, at dem, vi havde til forpraktik, ville komme tilbage, men de er altså blevet i København eller har valgt helt at droppe praktikken i denne omgang,“ siger han.

Den eneste RUC’er, der fik en praktikplads vest for Storebælt, havnede på MetroXpress i Århus.

Steen A. Jørgenssen

medietilrettelæggeruddannelsen har fået.

Praktikanten på DR2 Det store spørgsmål er nemlig, hvad i alverden Den Grafiske Højskoles studerende laver på praktikpladser som TV2, DR2 Udland, Jyllandsposten og Børsen, hvis de ikke er interesserede i journalistik?

Nina Rydahl er i praktik på DR2-udland, og hun fortæller, at hun primært arbejder med koncepter, vinkling og klipning. Men det er ikke hende, der finder historierne. ”Jeg er god teknisk, jeg har billedforståelse og kan arbejde rigtig hurtigt. Og så kan jeg vinkle de andres idéer, så de bliver DR2Udlandske,” fortæller hun.

Det er altså ikke hende,

der kommer med nyheden, men hende, der spinder den rundt. ”Folk i min klasse interesserer sig ikke for klassisk journalistik.

Nyhedsnæsen, den finder du på journalistuddannelserne, det interesserer ikke os.”

Så den store konklusion må være, at alarmen er afblæst indtil videre. Vi SDU’ere kan stadig løbe af sted med de fede journalistiske tv-praktikpladser, uden

konkurrence fra vildt dygtige tv- og medietilrettelæggere. I hvert fald på nyhedsfronten.

Men de, der gerne vil i praktik på produktionsselskaberne, lave dokumentarer, features, web-tv og så videre. De skal virkelig til at løbe stærkt.

Træne hårdt, spise sundt.

For ellers ender vi alle med at stå nede ved Ærø Lokal-tv på panikdagen - som tandløse løver med bøjede hoveder. mikkelvuorela@gmail.com

FAKTA: Uddannelsen som tv- og medietilrettelægger TV- og Medietilrettelæggeruddannelsen kvalificerer til et job inden for produktion og udvikling af fakta- og underholdningsprogrammer, reportageserier og nye programformater til primært TV men også til interaktive medier. Uddannelsen tager 4 år og er opdelt i 8 semestre.

Kilde: www.dgh.dk

Fejl i optagelsesprøven

SDU’ere ender på tv og radio

TV 2-helikopter styrtet

Det var nok de færreste håbefulde ansøgere, der bemærkede det. Men da de sad og svedte over dette års optagelsesprøve lørdag den 19. april, var de vidner til en faktuel fejl i paratvidentesten.

Spørgsmål 47 lød: “Hvad hedder Englands premierminister?“ Ifølge Center for Journalistiks hjemmeside, er det rigtige svar Gordon Brown, men det passer ikke helt.

England har nemlig ingen premierminister. Gordon Brown er premierminister for Storbritannien. Fejlen gentog sig i flere aviser, der efterfølgende bragte paratvidentesten.

SDU adskiller sig fra DJH og RUC ved hovedsageligt at uddanne journalister til tv og radio. Det fremgår af DJ’s rundspørge blandt dimmitenterne fra de tre journalistuddannelser i oktober 2006.

46,8 procent af årgangen på SDU blev ansat på elektroniske medier.

Derfor konkluderer rundspørgen, at SDU i højere grad end de andre uddannelsessteder målretter sine studerende til en karriere med billeder og lyd i centrum. På DJH og RUC blev næsten hver anden ansat på et dagblad, mens dét kun gjaldt for en tredjedel af SDU’erne.

En nyhedshelikopter med tilknytning til TV2/ØST er havareret.

Uheldet skete søndag den 20. april foran TV2/ØST i Vordingborg, hvor en mindre 4personers helikopter kom i nærkontakt med en flagstang. Det rapporterer TV2/ØST. Ingen personer kom til skade ved ulykken, men både flagstang og helikopter blev lettere skadet.

Nu skal havarikommissionen se nærmere på omstændighederne for helikopterstyrtet.

Steen A. Jørgenssen

Steen A. Jørgenssen

Steen A. Jørgenssen

LixEN | Maj 2008

Ekstern | 13

Merete Eldrup med sparekniven:

TV 2 er et specielt barn Journalistik på TV 2 har mange udfordringer, fortæller TV 2’s administrerende direktør, Merete Eldrup. Men den allerstørste udfordring er at være en 100 procent kommerciel kanal med public service-forpligtelser. Især nu under TV 2’s største økonomiske krise.

Jun Zhang

INTERVIEW Under hvidkalkede, hvælvede buer stråler et blegt lys som katarsis for sjælen.

Stilheden i den lange gang bliver forstærket af en afdæmpet, summende mumlen fra et kor af stemmer i det fjerne.

En gang i mellem brydes den op af en enkelt stemme, som råber op.

Som om personen vil ændre stilhedens summen til en rytmisk melodi af bløde ekkoer, der langsomt optages i hvælvingerne.

Journalistikken en grundpille Nej, det er ikke en katedral, men Kvægtorvet: TV 2’s hovedbygning.

Men sammenligningen er måske ikke så tosset, for tv-stationen er de fleste danskeres kilde til åndeligt foder.

Det er her vores sjæl tankes op med fred, adspredelse og viden. Men mest væsentlig for os skal vi have journalistikken.

Historier om tabte liv i ørkenen, henrådnende mennesker på kliniske hospitalsgange og politikere med et upassende forbrug af cigaretter, rødvin og frokost på andres regning.

Vi kommer til at gøre det i en virksomhed, som lider under de største økonomiske vanskeligheder nogensinde.

Koryfæer på væggen Det er i det øjemed, at jeg besøger katedralens nye biskop.

Hun hedder Merete Eldrup og har fået en mere tidssvarende titel som administrerende direktør for TV 2.

Merete Eldrup byder velkommen i et lille, lyst og hvidt kontor med højt til loftet.

Det største indtryk er væggen dækket fra gulv til loft af sortindrammede billeder.

Billeder, der ligesom kalkmalerier, fortæller TV 2’s historie.

“Jeg fandt billederne i et mødelokale og besluttede at hænge dem op i kontoret.

De er sjove, ikke?” spørger Merete Eldrup velvilligt og smilende.

Jeg nikker og genkender alle journalisternes helgener.

Der er en storsmilende Ulla Terkelsen, hvis ansigt uvant for mine øjne skæres op af grimasser og missende øjne i uhøjtidelighed og en ung Morten Stig med hår i bedste Farrah Fawcett-stil.

TV 2 dna’et Det drejer sig om journalistikken i kontorets atmosfære.

“TV 2 er en meget journalistisk virksomhed, fordi vi har nyhederne indenfor. Nyheder, det er både mange medarbejdere i antal og fylder meget nu med News, de almindelige Nyheder, nettet og også radio. Vi har en meget stærk nyhedsorganisation,”

siger Merete Eldrup med sin hurtigsnakkende og velartikulerede stemme.

Hun hævder, at der er en særlig TV 2 ånd på stedet. Et æterisk dna, som kendetegner stedet.

“Vi skal have journalister med TV 2 dna’et i sig. Det er ikke noget, jeg kan forklare andet end i virkeligheden, hvis du ser et programindslag og spørger ’passer det her til TV 2? Rammer vi plet?’ Der er bare nogen, som er rigtig god til at mærke og sige, at det passer til TV 2. Og dna’et er noget med det brede og folkelige og i øvrigt, at det er i orden.”

Den ånd lider drøje hug for tiden. TV 2 står med halsen op til gæld, og det kan ikke undgå at gå ud over medarbejderne både i ånd og antal.

Fyringer en realitet Mit blik flakker tilbage på væggen med billeder af TV 2’s journalistiske koryfæer.

De kommer alle til at opleve den største økonomiske krise i TV 2’ historie.

Merete Eldrup står over for at gennemføre en gennemgribende sparerunde, hvor mindst 150 millioner kroner skal findes.

Det kommer til at koste på medarbejderstaben – også i journalistikken.

“Jeg har været nødt til at bruge en meget, meget stor del af min tid på den økonomiske side.

Lige nu hænger vores finansiering ikke sammen.

Reklameindtægterne er faldet voldsomt her i starten af året, og det slår lige igennem på TV 2. Det vil sige, at de omkostninger, vi har, bare er langt højere end de indtægter, vi kan regne med at få. Vi skal akut

gennemføre besparelser og nedskæringer blandt medarbejderne.

Det er kedeligt og trist, men samtidig en udfordring at finde ud af, hvor man skal skære tingene væk. Det er jo ikke sådan, at man bare kan sende folk væk, uden at det påvirker os,” siger Merete Eldrup.

Undersøgende kritisk journalistik dyrt Merete Eldrup fortsætter sin talestrøm. For der er andet end besparelser. Der er journalistik.

Hun peger på den undersøgende kritiske journalistik, som på to fronter slås med udfordringer.

På den ene front bliver det politiske system og virksomheder mere professionelle i deres kommunikation, og det vanskeliggør den journalistiske undersøgelse.

“Der, hvor man skal ind bag og beskrive, hvad der egentlig sker. Der bliver man mødt af meget professionelle kommunikationsfolk den anden vej. Her har man en udfordring i at selv sætte en dagsorden og vedholdende holde fast i egne journalistiske kriterier. Derfor er jeg glad for programmer som Basta, Praxis og Station 2, som er journalistiske programmer, der går i dybden på delområder,” siger Merete Eldrup.

På den anden front er disse journalistiske kronjuveler dyre i drift.

“En stor udfordring for os er at finde penge til det.

De er den dyreste del af vores produktion. At købe et færdigt programkoncept kan godt være dyrt, men det er en helt anden prisklasse, hvis det kan sælges verden over.

I den kritiske journalistik skal man ikke lave indslag hver dag, så hvor mange folk har man råd til at arbejde på noget, som nogle gange ikke bliver til noget, fordi der ikke var historie i det alligevel? Vi har ikke licens, så vi har ikke den grundfinansiering, som DR har. Vi skal tjene alle vores penge selv, men samtidig har vi, med glæde, en public service-forpligtelse, så TV 2 er et specielt barn,” siger Merete Eldrup.

Public service for private penge Nedskæringsspøgelset dukker igen op, for med de besparelser TV 2 skal gennemføre, vil det i fremtiden ikke blive nemmere at videreføre den undersøgende kritiske journalistik eller public service-forpligtelsen.

Og spørgsmålet dukker uvægerligt op: Hvordan kan man give plads til de dyre public service-forpligtelser og samtidig være en 100 procent kommerciel kanal?

“Ja, det er ti millioner kroner-spørgsmålet, og hvis jeg vidste svaret, ville jeg

give dig det. Jeg kan kun sige, at sparerunden vil gå ud over journalistikken, men jeg håber ikke, at når folk tænder for skærmen, så kan de mærke forskellen,” siger Merete Eldrup.

Mindre menighed Jeg synes at mærke et vist hovedbrud i den sidste sætning. Der ligger mange tanker og uvisheder bag ordene. Det kommer snart til at ske, og mens jeg går ud af kontoret kigger jeg en sidste gang på billederne.

Steffen Jensen og Ulla Terkelsen slænger sig arm i arm storgrinende med fødselsdagsflag, og Vagn Simonsen holder en tale ældgammel, som han i mine øjne altid har været.

De kommer til at opleve krisen, og det samme gør vi.

Medlemsflugten fra kirken er begyndt, men ikke med TV 2’s vilje.

Interviewet er foretaget inden TV 2 offentliggjorde lukningen af TV 2 Radio juzha07@student.sdu.d

TV 2-krisen kort fortalt •TV 2 har et underskud på 213,5 mio. kr fra 2007.

•I 2008 regner TV 2 med at få et underskud på 120-140 mio. kr.

•136 personer afskediges, hvoraf 33 kommer fra nyhedsafdelingen.

•Underskuddet skyldes blandt andet faldende indtægter på reklame- og annoncemarkedet.

•TV 2 Radio er blevet solgt fra til SBS

16 | Profil

Maj 2008 | LixEN

med pibe, pondus, og pudseklud Troels Trier

Den sproglige finpudser Vi er midt i april.

Jesper Langballe sidder tilbagelænet i gråt jakkesæt og tænder sin pibe.

Det skarpe sollys skyder gennem kontorets lille vindue og formår i samspil med den tykke tobaksrøg at usynliggøre hele hans ansigt. Den velkendte nasale stemme efterlader dog ingen tvivl om, hvem der snakker bag røgskyen.

“Jeg må godt ryge på mit kontor. Eller, jeg ved faktisk ikke, om jeg må, når du er her,” siger Jesper Langballe, mens hans karakteristiske ansigt med de skævende øjne toner frem fra røgen.

Den slags ansigt en karikaturtegner ville elske at skulle portrættere.

Jesper Langballe når da heller ikke at tale længe, før samtalen drejer sig ind på danmarkshistoriens

journalist skriver man jo ikke frit. Hvis man som journalist har det, som jeg havde, kan man godt sukke efter at kunne udtrykke sine egne synspunkter,” forklarer Langballe, som fortæller, at han befandt sig bedre i kirken end på redaktionen.

“Hvis jeg skal sammenfatte det, jeg har beskæftiget mig med, journalistik, præstegerningen og nu det politiske, så er det jo alt sammen noget, der handler om at formulere sig. Det er noget, jeg altid har gjort utrolig meget ud af. Jeg pudser meget på mit sprog og går meget op i at udtrykke mig på en måde, så der er en korrespondence mellem sprog og indhold.”

“Det er en and. Jeg er blevet fuppet af en journalist fra Altinget.”

68-årige Jesper Langballe sidder for enden af sit kaffebord på sit ydmyge kontor, der ligger i Provianthuset på Christiansborg.

Han afkræfter historien, der for nyligt florerede i flere medier, om at han snart suser ud af dansk politik.

“Jeg tager en dag af gangen. Især når det kommer til politik,” siger han.

Jesper Langballe er folketingsmedlem for En indædt humorist Dansk Folkeparti og har en “Er ministeren vidende om, usædvanlig baggrund. hvorvidt nogen i regeringen Han er både uddannet har overvejet at foreslå journalist og valgloven ændret, sognepræst.

Jeg har altid syntes, at jour- sådan at kommende I starten af 70’erne folketingsmedlemmer dækkede han store nalister var fulde af fordomme. underkastes en dele af Vestjylland De læser ikke ret mange bøger, mentalundersøgelse, for Jyllandsmen de læser, hvad deres der gør dem i stand Posten, hvor til at skelne småt fra han endte som kolleger skriver i aviserne, de stort?” chef på avisens mødes på de samme værtshuse Sådan spurgte humoristiske og bekræfter hinanden i det Jesper Langballe bagside, hvor han engang i Folketinget. lavede politisk samme verdensbillede.

Eksemplerne på satire. sarkasmefyldte udtalHerfra gik vejen elser som denne er til kirken, hvor Jesper mest omstridte tegninger. mange.

Men inden da, fortæller han Langballe prædikede i Ligesom Langballe sætter Thorning Sogn helt indtil om dagene i 60- og 70’erne, stor pris på at bruge den hvor Langballe var bedst sidste år. sproglige pudseklud, vægter Siden 2001 har han kendt som et navn i bylinen. han nemlig humoren højt. på Pia Kjærsgaards Og at Langballe har Biblen og blokken opfordring været opstillet til pondus og mestrer både Hvad fi k dig til at gå ind i Folketinget. retorik og humor, mærker Han fik i november for journalistik? kollegerne i Folketinget.

“Journalistik er det tredje gang lov til at indtage Nyhedsavisen har citeret mindst helhjertede, jeg en af Christiansborgs Tingets næstformand og har gjort.

Jeg har altid grøntpolstrede stole med Langballes politiske rival 3259 personlige stemmer. gerne ville skrive, men som Svend Auken (S) for at sige:

Han er blevet kaldt alt fra sortefætter og dommedagsprofet til ondskabens ansigt.

Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti er en kontroversiel politiker. Hans baggrund som journalist og præst har givet ham en stor kærlighed for at finpudse sproget og bringe humor ind i debatten. Han synes, at nutidens journalister kan sammenlignes med en flok lemminger, og at medierne ofte giver et fordrejet billede af virkeligheden.

“Man kan mærke, at han er journalist. Han er altid god for gode formuleringer, og jeg sætter stor pris på hans humor og historiske viden. Det er ofte en fornøjelse at høre på Jesper Langballe.

Jeg anerkender hans retorik og værdsætter den meget. Hvis han kunne tøjle sit grænseløse had mod muslimerne, ville han være en stor gevinst for folkestyret. “ Langballe kvitterer: “Jeg har altid haft en trang til at bruge humoren.

Dels fordi jeg synes, det er sjovt, og dels fordi jeg tror, man kommer længere ved ikke at virke indebrændt.”

udlændingelovgivningen blev dengang mødt af en hadefuld propaganda.

Derfor kom mig og Søren Krarup hos nogen til at fremstå som indædte og

mene om dem, er Dansk Folkeparti og Jesper Langballe unægtelig bedst kendt i befolkningen for deres usædvanlig skrappe kurs mod muslimer og islam – både retorisk og politisk.

I 2007 gjorde byretsdommerens hammerslag Jesper Langballe til taber af den retssag, som han havde anlagt mod nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Hun havde i sin debatbog ’Tale er guld’ citeret ham for at have kaldt muslimer for en pest over Europa.

Sagen var den, at Jesper Langballe i virkeligheden i en folketingsdebat havde kaldt islam for en pest over Europa – et citat han havde fra en berømt bog fra 30’erne af den socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch.

Derfor lagde Langballe sag an mod Rønn Hornbech for at fejlcitere ham.

“Jeg kan godt lide at bruge sproget og også at bruge det stærkt. Jeg har aldrig kunne begribe, når man i den politiske debat laver skældsordskataloger uden at interessere sig for den saglige debat,” siger Langballe og forklarer baggrunden for sit udskældte citat.

“Den totalitære trussel er i dag hverken kommunismen, fascismen eller nazismen, men islam. Islam er per definition et totalitært syn på tilværelsen, der medfører sharialovgivning, stening af utro kvinder, kvindeundertrykkelse og alt det, man i øvrigt kan nævne. I den debat (hvor citatet blev nævnt, red) gjorde jeg udtrykkeligt

Journalistik er det mindst helhjertede, jeg har gjort

Propaganda Men dem der roser dig for din humor er jo dine politiske kollegaer, som du ser hver dag. Der er jo også mennesker, som ikke kender dig personligt, som vil mene, at typer som dig og din fætter Søren Krarup netop er forfærdelige og indædte at høre på.

“Det der indædte indtryk, som nogen har af mig og Søren Krarup, er skabt i propaganda-øjemed. Dels af pressen, dels af venstrefløjen og af de radikale især.

Jeg stillede op til Folketinget, fordi jeg synes, udlændingesituationen var fuldstændig ude af kontrol.

Hvis man prøver at tænke på i dag, hvad der var sket, hvis ikke der var kommet det systemskifte i 2001…

Det er jo faktisk ikke til at overskue,” siger Langballe og ryster på hovedet af den tidligere regerings immigrationspolitik.

“Enhver kritik af

reaktionære og blev kaldt de to sorte præstefætre,” griner Langballe, mens han skænker en kop kaffe.

Ude af kontekst Han mener samtidig, at journalisterne for ofte klipper korte citater ud af en helhed og giver et misledende billede af, hvad interviewpersonen i virkeligheden mener.

“Når man har noget væsentligt på hjerte, noget man er gal i hovedet over, og så bliver interviewet super kort til en TV-Avis, så kommer man let til at virke indædt. Hvis man skal bruge humoren, kræver det lidt luft i debatten rent tidsmæssigt. Der vil jeg sige, at TV2 News, som jo kører med lange indslag, er helt anderledes. Der er det faktisk meget behageligt at blive interviewet,” siger Langballe, som tørt tilføjer, at han ellers ikke er specielt begejstret for TV 2s nyhedskanal.

Pest over Europa En smilende Pia Kjærsgaard og en burkaklædt kvinde følger vores samtale fra kontorets vindueskarm.

Ikke personligt men i form af en flyer for Dansk Folkeparti med overskriften ’Integration på dansk’.

Uanset hvad man måtte

LixEN | Maj 2008

Profil | 17

Dansk Folkepartis kontroversielle politiker Jesper Langballe foran sit maleri af Lorenz Frølich.

“Det forestiller Holberg der indstuderer Erasmus Montanus. Det hang i vores gruppeværelse. Det er et symbol på de der skidtvægtige intellektuelle, der mener, de har slugt verdens visdom, og sådan skal belære det almindelige folk. Sådan nogen Rifbjerg typer. Vi er et folkeparti, der ikke meget for den slags.”

Foto: Troels Trier

opmærksom på, at det ikke var muslimerne som befolkningsgruppe, jeg talte om. Der er bunker af søde og rare og flinke muslimer.

Men det er netop islam, Koranen og Muhammed, som jeg ser som en totalitær pest over Europa. Flere år efter folketingsdebatten, hvor jeg sagde det, vendte Birthe Rønn 180 grader. Det var efter Muhammed-krisen.

Så havde hun glemt, at hun dengang støttede min ret til at sige det. Og måske glemt med vilje, at det var islam og ikke muslimerne, jeg talte om. Da hun så udgiver en bog, hvor hun stor set skriver alt det modsatte af, hvad hun har ment tidligere og så oven i købet fejlciterer mig, så tænker jeg: ’det her er fandeme for galt’,” udbryder Jesper Langballe og klasker hånden så hårdt i bordet, at kaffen skvulper rundt i kopperne.

Selvom han tabte sagen, fortryder han i dag kun, at han ikke droppede den, da Hornbech i et senere oplag af bogen rettede hans citat.

Ensrettede og fordomsfulde journalister ¨ Den 11. februar 2008 skrev Pia Kjærsgaard blandt andet

følgende i sit nyhedsbrev om DR’s dækning af primærvalget i USA: “Stationens (DR, red.) jublende begejstring for Barack Hussein Obama og Hillary Rodham Clinton er til tider pinlig. Tjekker man ikke CCN ind i mellem, tror man jo, at det ligger lige for, at én af de to bliver præsident i USA i morgen.

Det forekommer mig næsten mere énøjet end Politiken, der for længe siden sammen med Svend Auken har besluttet, at USA kun duer, hvis en demokrat sidder i Det Hvide Hus. Kun få DR-seere ved – takket være DR – særlig meget om, hvad republikaneren John McCain står for; kun at han er gammel. Det er simpelt hen for pauvert.”

Jesper Langballe er enig med sin formand.

De danske journalister gør det ikke godt nok.

Hverken når det gælder den almindelige dækning af dansk politik eller af præsidentkampen i USA: “Danske medier får al deres visdom om USA fra de østkyst-demokratiske blade: Washington Post, New York Times og så videre.

Republikanerne

har man bare afskrevet som nogle sorte sataner.

De indtager samme plads, som Dansk Folkeparti gør i Tøger Seidenfadens ledere,” siger Langballe leende og forklarer, at han mener den negative stemning over for Republikanerne også skyldes nogle politikeres udtalelser: “Når man tænker på, hvad der blev sagt og skrevet om Ronald Reagan, da han blev valgt. Det var fuldstændig horribelt. Svend Auken kaldte ham en skydegal cowboy. Anker Jørgensen kaldte ham en gal hund! I dag anerkender alle, tror jeg nok, at Ronald Reagan var en af århundredets store statsmænd” Men hvis vi ser generelt på den danske nyhedsdækning.

Ikke kun den af USA. Hvordan gør de danske journalister det i dag?

“Indtil 2001 var pressedækningen af udlændingepolitikken fuldstændig skævvredet, og jeg vil sige propagandistisk i sin form. Jeg siger det som gammel journalist, der kender faget indefra. Jeg har altid syntes, at journalister var fulde af fordomme.

De læser ikke ret mange bøger, men de læser, hvad deres kolleger skriver i aviserne, de mødes på de samme værtshuse og bekræfter hinanden i det samme verdensbillede.

Sådan var det i hvert fald engang.“ “Jeg spurgte dengang Arne Hardis på Weekendavisen, som er en journalist, jeg sætter meget højt: ’Hvorfor er Christiansborgjournalisterne så luddovne?’

Så svarede han: ’Det er da ikke dovenskab. Det er berøringsangst over for Dansk Folkeparti.’

Det viser jo, at der var mange journalister, der satte deres selvskabte fordomme over at få en god historie,” siger Langballe, som dog mener, at Dansk Folkeparti i dag får en fair behandling af medierne.

Med og mod strømmen Problemet i dag er ensretningen.

“Der er for meget lemminge-effekt.

Man løber efter de samme ting, og der er ikke en, der stopper op og løber mod strømmen. Der er den der ensrettethed. Alle dagblade

og journalister synes at mene det samme. Så er der ganske vist undtagelser.

Tøger Seidenfaden har ikke taget Dansk Folkeparti til nåde. Det er da en vis selvstændighed.

Hans gamle fordomme er altså støbt i beton. Men det er nu ikke noget, der gennempræger Politiken.

Jeg har den fornemmelse, at deres journalister er dødtrætte af Seidenfaden.”

Jeg spejler mig i elevatorruden, der ruller mod Provianthusets

udgang. Kun et enkelt minut efter, jeg har forklaret baggrunden for mit navn til en nysgerrig Langballe, der ville vide hvorfor jeg dog hed det samme som ham “brøleaben”.

Om Jesper Langballe stiller op til næste folketingsvalg er uvist. Men indtil da, kan politiske venner og modstandere med garanti se frem til mere pondus og flere velpudsede gloser fra den piberygende sortefætter. trtri07@student.sdu.dk

Jesper Marquard Langballe Født 1939 i København - Uddannet journalist ved Skive Venstreblad, 195961 og Ringkøbing Amts Dagblad, 1962-63 - Kulturjournalist og redaktør af bagside med politisk satire på Jyllands Posten, 1964-72 - Uddannet præst ved Kirkeministeriets særuddannelse, 1972-75 - Sognepræst, Thorning-Grathe Sognekald fra 1975 - Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti siden november 2001 - Tidligere udlændingeordfører, nu kirke- og forskningsordfører - Har skrevet »Niels Blicher – en 1700-tals præst« i 2000, og »Anlangendes et menneske«, 2004 (om St. St. Blichers liv og digtning). Medudgiver og skribent ved det teologiske blad »Tidehverv«.

Kilde: www.folketinget.dk og www.danskfolkeparti.dk

18 | Fokus - fortsat

Maj 2008 | LixEN

Når småt er godt Rejser til udlandet, lange portrætinterviews med erhvervslivets top og mulighed for at skrive næsten alt det, man har lyst til. Det er hverdagen for Bine Beier, der er i praktik på fagbladet Lederne. Et blad hun aldrig havde hørt om før.

Sandra Kilhof Nielsen

INTERVIEW Sidste år i oktober stod Bine Beier til Panikdag i Århus.

Efter timers venten var hendes drømmepladser blevet snuppet af andre håbefulde studerende, og hun havde lige underskrevet en seks-måneders kontrakt med Lederne. Et fagblad hun aldrig havde hørt om før.

"Da jeg crashede Lederne, måtte jeg sige, at jeg slet ikke kendte deres medie eller anede noget som helst om, hvad de lavede. Så de var nødt til at starte helt fra bunden. Jeg havde jo ikke lige regnet med, at jeg skulle sidde på et fagblad, så jeg havde aldrig interesseret mig for området. Fagbladsjournalistik lyder ret usexet, og erhvervsjournalistik var ikke noget, der interesserede mig synderligt," fortæller Bine Beier om hendes første møde med fagbladet.

"Men efter en times samtale fik jeg en rigtig god opfattelse af bladet. Samtalen rykkede fuldstændig ved min bevidsthed om det slags medie. Jeg blev meget overrasket over, hvor godt det lød," fortæller hun.

Til udlandet på bladets regning Siden hen har praktikopholdet kun overrasket den smilende SDU’er positivt.

Den unge praktikant har fået

meget frie tøjler: "De tager rigtig godt hånd om praktikanterne. De er bare så imødekommende omkring ens ideer," fortæller hun begejstret og fortsætter: "De er meget large på Lederne. De er meget åbne for nye ideer og kan man begrunde relevansen, kan

På grund af den lange produktionstid på magasinet har Bine Beier lært at disponere sin tid. Hun har nemlig hele tiden løbende deadlines til de mange artikler, hun skriver: "Nogle dage har jeg også stramme deadlines som på en nyhedsredaktion. Mine artikler bliver bare ikke trykt med det samme."

Fagblade henvender sig ofte til en meget snæver målgruppe, og det betyder, at Ledernes indhold altid skal have en klar vinkel

Vi er jo lemminger. Vi vil alle være på de prestigefyldte medier, fordi de er så anerkendte, og fordi det er dem, vi kender til. Og uddannelserne ligger selv størst vægt på de store medier man endda få lov til at tage til udlandet, hvis historien kræver det."

Bine Beier har dog ikke altid været sikker på sin praktikplads: "I begyndelsen var jeg ret bekymret for, om min kreativitet ville blive slået ihjel. Jeg kan godt lide at skrive i lange formater og ville meget gerne ind på et produktionsselskab. Men jeg fandt hurtigt ud af, at man kan få lov til meget, hvis bare man kan finde ud af at tænke inden for den rette målgruppe. Emnerne er faktisk helt uudtømmelige," fortæller hun.

Bliver hængende Bines Beiers oprindelige kontrakt lød på et halvt års praktikophold, men hun har lige forlænget kontrakten til et helt år.

tilegnet erhvervslivet.

Uvidenhed stempler fagblade som kedelige Bine Beier håber dog, at journalister under uddannelse vil gøre sig flere overvejelser om de "atypiske medier": "Det bedste ville jo være at have mulighed for at vælge ved at have kendskab til flere medie. Hvis man kan ende så godt et sted som her, kan man ikke rigtig undgå at have den tanke: hvad så med alle de andre steder, jeg aldrig havde hørt om? Inden jeg kom herud lød ordet fagblad simpelthen så tørt.

Men det handler bare om at kendte ordentlig til mediet."

Men for mange aspirerende journalister handler det også om, at fagbladene er for små. Med en så begrænset læserskare

får man ikke sendt sin byline ud til flest mulige læsere. Og det kan være den største hindring for fagbladenes popularitet, mener Bine Beier.

Hun mener, at journalister vil eksponeres så meget som muligt: "Vi er jo lemminger.

Vi vil alle være på de prestigefyldte medier, fordi de er så anerkendte, og fordi det er dem, vi kender til.

Og uddannelserne ligger selv størst Bine Beier måtte crashe en halvårsstilling hos "det usexede og vægt på de store interessante" Lederne til efterårets Panikdag, men er blevet så glad for medier," fortæller det, at hun har forlænget perioden. Foto: Lederne/Thomas Tolstrup hun og fortsætter: "Jeg kan godt Ud ad vinduet med for- bevæger sig i kreative medier forstå, at vi ikke ved mere dommene og fagbladssektoren." om fagbladene. De fleste Men den forudindtagede Men at smide kommunikationsstillinger holdning er løbet sin vej og fordommene ud af vinduet bliver som regel besat af Bine Beier har fået øjnene kræver meget af unge, RUC’erne. Vi har slet ikke op for de mange alternativer ambitiøse journalister, der det fokus på interesse- i den brede medieverden: har hovedet fuld af drømme organisationer og fagblade "Jeg er om den konfronterende på SDU. Vi begyndt at nyhedsjournalistik.

Bine skal helst tænke lidt Beier mener hvert fald, de fælde et par mere på, studerende lægger for meget ministre i hvorfor man pres på sig selv og stiller for stedet. Der ikke overvejer høje forventninger: er en slags andre medier "Jeg har nok lært at slappe snobbyness, end de mere af i forhold til den der hersker, gængse fra tanke, man har om sig selv. når man nyhedsMan behøver jo ikke være taler om strømmen. sådan en nyhedshund for medierne Man tror, at at være en dygtig journalist. i vennefordi man har Ligegyldigt hvor man ender kredsene på arbejdet på et henne, er der altid steder, journalistprestigefyldt hvor man kan lære noget uddanmedie, så nyt. Man bliver overrasket nelserne, og bliver ens over det stof man synes den kunne CV bedre. lyder røvkedeligt, faktisk jeg heller Men jeg tror kan blive rigtig interessant, ikke se mig fri for dengang," egentlig, at ens CV bliver når man først får fingrene i." fortæller hun. ligeså bredt, hvis man sanni07@student.sdu.dk

Der er en slags snobbyness der hersker, når man taler om medierne i vennekredsene på journalistuddannelserne

Om angst og frustration over ekspertkilder Ninna Andreasen

KLUMME Som journaliststuderende kender vi opskriften ”to styks velkrydrede politikere og et tvist ekspert” til hudløshed.

Men ligesom at have pasta og kødsovs på menuen flere dage i træk, kan opskriften til tider virke kedelig og jævn – måske endda uspiselig – uanset, hvor billig og nem retten er.

Dertil kommer koldsveden, neglebideriet og den dirrende stemme.

Underviserne på Center for Journalistik er nemlig ikke sene til at kurere eventuel ”ekspert-angst” ved

metoden chokbehandling.

Den første del af behandling fik sidste års journalistaspiranter i form af en lille seddel med et eller to ord. Eksempel: Fåreavl.

Værs’go at ringe op og føle dig dum – du kan ligeså godt vænne dig til det! Jeg tror ikke, jeg taler for mig selv, når jeg siger: Det virkede.

Derefter følger flere problemer.

Eksempelvis eksperters evne til aldrig at

mene, at det er dem, man skal tale med, eller at de tager forbehold for alt.

Et klart svar skulle man jo nødigt give på noget – især hvis chefen kunne komme efter én. Og dernæst et uovertruffent talent udi at fluekneppe. ”Du mangler altså lige en nuance dér” eller ”ja, det er det, jeg mener, men jeg vil ikke citeres,” eller, ”jeg er ikke enig i din vinkling” er kommentarer,

der ofte ledsager emails, når man bare har ydet den service at fortælle, hvad de er citeret for.

De politiske eksperter eller kommentatorer er en hel roman for sig. Når det gælder politisk journalistik, kan det til tider undre undertegnede, at man bruger ”pasta og kødsovs” opskriften.

Motivgranskningen vil til-syneladende ingen ende

tage. Man tager sig selv i at tænke ”Men der må da for pokker være bare én politiker, der rent faktisk mener noget?”.

Eller når oppositionen råber, at regeringen laver nedskæringer, og regeringen råber tilbage, at det gør den ikke, og en ekspert udtaler sig om, hvorfor de råber.

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Der må da være nogen, der har ret?

LixEN | Maj 2008

Fokus | 19

Bliv væk og slip for prøve

Ikke en obligatorisk prøve

På TV-holdet havde vi tirsdag før påske færdighedsprøve, som er en obligatorisk del af TV-semesteret. Troede vi.

Derfor var vi mange studerende, der valgte at prioritere studiet frem for ferie (vi havde fri både mandag og onsdag) og mødte op til prøven den pågældende dag fra 9 til 17.

Ellers ville det blot betyde en udskydelse af prøven for vores vedkommende.

Denne udskudte prøve var da også planlagt til at finde sted senere i april for dem, der ikke havde været til stede eller ikke var bestået.

Sådan kom det dog ikke til at forløbe. I begyndelsen af april fik vi nemlig at vide, at Center for Journalistik har de besluttet, at færdighedsprøven ikke skulle være obligatorisk men vejledende.

Med andre ord: Hvis man havde droppet

Ja, ud fra devisen om, at hvis det ikke er tvang, er det til grin, kan Laura have ret. I det lys var de smarte studerende de fraværende studerende.

Færdighedsprøven er ikke obligatorisk. Det er nemlig ikke længere tilladt at operere med obligatoriske prøver og opgaver på 2. semester.

Det blev slået fast allerede ved semesterstarten. På den baggrund og fordi et stort antal tv-studerende ikke klarede prøven tilfredsstillende, besluttede jeg at aflyse “om-prøven” og i stedet behandle prøveaflæggelsen som vejledende.

En “tjeneste” vi stiller til rådighed, så I kan få en fornemmelse af, om I teknisk og fagligt er rustet til eksamensopgavens krav.

At man føler sig til grin ved at deltage i prøveaflæggelsen, skal jeg ikke blande mig i. Det er

færdighedsprøven og var taget på ferie, havde man været rigtig smart, for så slap man for den.

Som studerende står jeg nu tilbage med en følelse af at være gjort til grin, fordi jeg tager mit studium seriøst. Det er for mig underordnet, om prøven som udgangspunkt er obligatorisk eller ej, men at forskelsbehandle et hold på den måde virker uretfærdigt og uhensigtsmæssigt.

Men det bliver da nemt at gå til eksamen på Center for Journalistik, hvis den gode udvikling fortsætter.

Laura Juul, 2.semester, TV

jo et personligt anliggende mellem en selv og ens uddannelse.

Men svaret på Lauras pointe til sidst er naturligvis “ja”: det er pærenemt at gå til eksamen. Og blive journalist for den sags skyld.

Man behøver ikke engang kunne udfylde en eksamenstilmelding. Selv det sker automatisk.

Man kan faktisk blive væk både prøve, opgaverne, undervisningen, vejledningen, efterkritikken - ja hele uddannelsen og alligevel gå til eksamen. Det har aldrig været nemmere.

PS: at jeres undervisning var aflyst mandag, ved jeg ikke noget om og har ingen indflydelse på. Og onsdag før påske har altid været undervisningsfri.

Det står altsammen på hjemmesiden.

Karsten Baagø, TV-underviser Fotos: Joanna Vallentin

Klumme-stafetten mediehuse (mange tilmed med »web-first«-strategier som grundpille i konceptet). DR og TV 2 har i årevis kaldt sig mediehuse og poster stadig flere penge og medarbejdere i onlineaktiviteter. Og langt størstedelen af nye journalistiske publikationer enten starter på eller tager online-delen endda meget seriøst.

Kort sagt: journalistikken og de journalistiske arbejdspladser er gået online.

For meget TW og for lidt SO! Af Rune Michelsen, lektor i journalistik og underviser i flermedialitet ved Center for Journalistik WEB-JOURNALISTIK:

A’hva’fornoget?! I denne kryptiske overskrift gemmer sig de bogstaver, der dækker over elementerne i en klassisk SWOT-analysemodel. En model, der ud fra fire områder - S (Strengths = styrker), W (Weaknesses = svagheder), O (Opportunities = muligheder) og T (Threats = trusler) hyppigt bruges til at give en karakteristik af en virksomheds position eller til at »tage temperaturen« på et marked.

Hvad en sådan model laver i et »journalistisk debatindlæg«, vender jeg tilbage til.

Udgangspunktet for denne klumme handler kort og godt om journalistisk i en tid, hvor medierne udvikler sig med stor hast. Betragter - og taler man med folk rundt om i branchen, står vi nemlig midt i en mindre revolution. Årsag? Internettet! Mere og mere journalistik flyttes i disse år online. Flere og flere medier satser intenst på at producere indhold til, på og via nettet.

Aviser og dagblade bliver i dag produceret i flermediale

Og det er så hér, at SWOT-analysen fra indledningen bliver interessant. For hvilke konsekvenser har det for journalistikken, at historierne og publiceringen flytter online? Følger man den offentlige debat om journalistikkens møde med nettet, bruges begreberne »styrker« (S), »svagheder« (W), »muligheder« (O) og »trusler« (T) i flæng.

Men det synes som om, at der blandt journalister florerer en stor majoritet af T’er og W’er i denne debat: At journalistik på nettet går for hurtigt og er for dårlig. At fascinations- og forbrugshistorier, ultrakorte, tabloidnyheder ukritisk publiceres, mens traditionelle journalistiske dyder og væsentlighedskritierier bliver kvalt i onlinestrømmen.

At brugerne via deres klik i alt for høj grad dikterer den journalistiske prioritering og dagsorden. Kort og godt: Masser af T’er og W’er.

Modsat synes netjournalistikkens styrker og muligheder at begrænse sig til, at nettet er hurtigt, giver let kontakt med brugerne, og at der er mange ”kliks” på siderne!

Hvis man nøjes med at fryse billedet, som det ser ud i dag, kun kigge på mediernes net-forsider og generalisere lidt, ja, så vil den nemme konklusion også være, at give disse skeptikere ret og sige: ”Ja, det ser sort ud med den gode, klassiske, journalistik på nettet. Punktum.”

Men det er simpelthen bare for uambitiøst, ukreativt og reaktionært.

For med hvert et klynk eller ’suk’, vi udtrykker, går der nemlig dyrebare minutter og energi fra dét, der burde være vores fælles opgave: At være innovative, kreative, idérige og stædige i forhold til at udvikle og finde måder at fortælle dé journalistiske historier, nogle frygter, er ved at uddø! Vi må bevise at journalistik er lige så vigtig i dag, som for 100 år siden – også selvom selve publiceringen går online.

Og det burde da være en mulig opgave at udnytte nettets styrker og muligheder i forhold til dette:

For det er vel helt objektivt en stor styrke, at nettet giver journalister mulighed for at fortælle en historie præcis i den eller de medietyper, der egner sig bedst til historien? Det er vel en positiv, unik mulighed, at journalister via internettet kan interagere med brugerne, inddrage dem i historien og debatten i det omfang, der er journalistisk værdifuldt? Det er vel en stor styrke, at netjournalisten aldrig er begrænset af formater (artikellængder, indslagsvarigheder, etc)? Eller af distribution og geografiske forhold? Af nat og dag – tid og sted?

Det er således kun tiden og prioriteringen, der sætter grænsen for historien. Journalistik på nettet kan populært sagt blive lige akkurat så dybt, bredt og langt, som journalisten ønsker det.

Udfordringen ligger altså ikke i, om der er mulighed for at producere god, klassisk, gennemarbejdet journalistik på nettet, som vil kunne klare et hvert ’journalistløfte-baseret servicetjek’.

Udfordringen ligger derimod i, at finde de gode historier og fortælle dem på en måde og i de medier, som giver brugerne lyst til at bruge tid på dem og fordybe sig i dem.

Journalistikkens møde med internettet har altså brug for en second opinion – en ny SWOT-analyse, hvor mødet bliver revurderet – ikke så meget ud fra, hvad det er i dag, men mere ud fra, hvad det kan udvikle sig til at blive!

Min afsluttende opfordring er således, at alle, der beskæftiger sig med journalistik og har journalistikken kær bruger lidt tid på at lave en (ny?!), indre SWOT-analyse, hvor det gælder om at prøve at finde mindst lige så mange styrker (S) og muligheder (O), som trusler (T) og svagheder (W), i forhold til mødet mellem internettet og journalistikken.

Hvis alle gør det, er jeg sikker på, at det vil gøre en forskel… Og det er vel dét, vi gerne vil?!

Rune Michelsen sender stafetten videre til Lasse Jensen, journalistisk lektor og vært i radioprogrammet ”Mennesker og Medier”

Returadresse: LIXEN, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M

Bagsiden Nanna Thurø Liebregt Casper Hindse

Royalixen

Kære Royalixen d hende Marie, Joa-kim skal giftes me lig kan være ke Nu hvor HKH Prins vir t e mig at vide om de es skyld? Hun kunne jeg godt tænk en ng pe n tager ham for ku lig ke vir n hu at t, rigtig e, at hun blandt sen af deres forlovels sagde til offentliggørel de udseende, og det kan enhver, der go andet tog ham for hans n. løg er se , nd ikke er bli andra Kærlig hilsen Alex

- Brevkasse med tættekam og kongelus

Kære Alexand ra Når vi taler om den prostituere de Pariserpige, om ægte royalit så taler vi jo og et, som kan få se så lv Kronprinsess sig gul og blå e Mary til at ærg – gul som tis, re blå som det ko lidt finere end ngelige blod, de vor andres røde r er . For hvor Mar Tasmanske Djæ y kun har være vel til en fastel t den avnsfest i Hobar C. ageret en dj t 1992, så har M ævel op og ne arie d af en dansestang Rouge som i de såvel på Moulin t feterede New York. Det er he monarki, verden le to lande ud er da ved at væ en re horribel.

Men alt er tilgi vet, for nu har Marie solgt sin sjæl til de hø tidligere så vanæ jere magter: ko rede ngehuset. Hun Konfirmandkna skal splejses lderen fra Møg med eltønder, HKH Sønderjyske M Prins Joachim uld. af den Du spørger, hv orvidt Marie ha r taget den fine og velplejede sl Prins med de ægtninge, såso flotte m Prins Ingolf, Ingenlunde! G for pengenes sk anske vist har yld? den prostituere arbejdet i Schw de Pariserpige eiz inden for fi Marie nansverdenen. sprog og er ud Hun kan fire fl dannet i Boston ydende , USA. Men fø kongehuset væ r hende har m ret kendt for de ange i re s gode omgang m er dog nogensin ed tal, men inge de blevet klandr n et for at kunne Summa summ regne den ud. arum Alex, M arie er et dejli broderiet, som gt nålestik i st vi alle kender so ramajm hele Danmar ks elskede Kong Ærbødigst, ehus.

De Kongelige Nederdrægtig heder fra Roy alixen

Kære Roya lixen Jeg vil gern e vide hvilk en tandlæge bruger? hans Excelle nce Grev In Med venlig golf hilse n Karl Gust

av, Sverige

av. rmest Kære Karl Gust Den nydelige, næ en lille rettelse. ed andt m bl jo rte er sta dd os he Lad Ingolf, som du blot kalder andt bl en m g, or nb modelagtige, herre lf greve af Rose go In e nc lle bør ce e Ex er venner Hans ske medborg dblodede indbild rø ik ige er yld ed eg Fr lig n e jer andr lf Christia fulde navn: Ingo sit . d ge ve Aa es er ul ar tit em han o Vald rm Gustav Vigg s en Knud Harald Go grev n det fortælles, at Som bonusinfo ka lemer ob pr gs in kn ræ jrt af ve gudmoder døde på ten æs skulle svare pr i kirken, da hun en M . ?” vn na d er barnets spørgsmålet ”Hva r aldrig gsmål. Greven ha ør sp t tilbage til di enkelt ke ns ga e ed voks haft tænder. De 4-årig m rfor fik han so aldrig ud, og de inde ns ge no ed blåt blod (som den yngste m øvrigt i sig er ytt kn Hertil i øvrigt!) et gebis. ing er dote. Gebismonter en spas lille anek golf In og derfor måtte ikke statsstøttet, og e, ikk n tte ville ha selv punge ud. De m so m ha er nd i dag ke det er derfor, vi lfs Rosenborg. Ingo af n ve re Fedteg af pi en direkte ko kæft er i øvrigt han håbede at et id Dronningens, nen tilbage på sin kunne erobre tro Daisy Rex side, ved at ligne desværre mest muligt. Men golf, når In at viste det sig, gt hår, lan er gg han anlæ fagsproget får, hvad man i ehår”. nt kalder ”royalt he

Kære Royalixen Jeg ville blot høre, hvordan HKH Prins Henrik har det, og hvor han Kongelige Ærbødigst, De g fra ligger i hierarkiet her 7 år efter, han flyttede midlertidigt til Frankri der Nederdrægtighe med en slags depression?

Royalixen Venlig hilsen Gudrun Daisy Jandrup Pettersen Kære Gudrun Ganske strålende har vor es allesammens Henry det. Klovnen fra Cais vil være nederst i hierarkie nemlig ikke længere t i kongehuset, efter Ma rie kommer til. Hierar forskubbet nok en gang, kiet blev forleden hvor Henrik forleden ble v overhalet af Dronning og et guldfingerbøl, som ens fjerde gravhund Mary og Frederik ikke gad beholde efter brylluppe gave fra Kong Håkon af t. Det var ellers en Norge og hans gemalinde Skøgen fra Stavanger Me tte Marit. Ærbødigst, De Kongelige Nederd rægtigheder fra Roya lixen

Foto: Kevin Hoogheem

Journalister uden grænser Som stiftere og eneste medlemmer af Journalister Uden Grænser søger Ralf Rortenfryd og Odin H. Johnson at opnå den højst uopnåelige grad af usandheden. Deres uetiske rejse starter i et kolonihavehus i Brønshøj, hvor en længe ventet postleverance når frem. Af Anders Stoltenberg Frang