DET HOMØOPATISKE HJØRNE
BELASTNINGER „Vi er dagligt udsat for en række belastninger af kemisk, biologisk og psykisk karakter. Disse belastninger af organismen kan hæmme eller hindre de naturlige transporter og bevægelsen af næringsstoffer fra fx blodkarrene og ind i cellerne. Det forstyrrer kroppens mange balancer samt forhindrer vigtige biologiske processer. Disse forstyrrelser manifesterer sig til sidst som sygdom, hvilket er kroppens sidste forsøg på at genoprette en biokemisk balance.“
!
SVAR FRA Thomas Kjærsgaard Lægemiddelkonsulent og heilpraktiker
Det er faktisk indledningen på en artikel, jeg skrev for meget længe siden om sygdommes opståen. Den holder endnu, og jeg kom i tanke om det, da dette hjørne skulle laves. For hvordan kan vi undertrykke disse belastninger eller blot få kontrol over nogle af dem? Her kommer læren om homøopatien ind. Det er læren om de små doser med den store virkning. Det vil sige, at doserne er vægtet, så kroppen selv kan reagere og sætte en helingsproces i gang og derved udligne den ellers blokerede ubalance. Man går altså med sygdommen i stedet for imod den. Derved letter man belastninger af kroppens mange livsvigtige systemer. To af de helt store belastningskilder i dag er stress og dårlig kost med alt for få fibre, alt for meget mættet fedt og for mange raffinerede kulhydrater. I dagens termer vil man nok kalde det „proinflammatorisk kost“. Altså syredannende kost, der skaber et perfekt miljø for betændelser i bindevæv og organer. Når vi nu snakker fedt, er et altid tilbagevendende spørgsmål i klinikken: Hvad kan man gøre ved kolesteroltallet, og om det i det hele taget er så farligt? Et forhøjet kolesterol er i sig selv ikke
84
farligt, men det udgør en risikofaktor for at kunne udvikle hjertekarsygdomme. Et for højt LDLtal er ofte udtryk for en livsstil, der slider for hårdt på kroppen. Kolesterol er et fast fedtstof, som primært produceres af leveren. Vi har brug for ca. 1,3 gram kolesterol hver dag til at danne D-vitamin, nye celler, hormoner og sørge for vores energiomsætning. Desuden har hjerne, led og muskler brug for fedt for at kunne fungere – det må bare ikke blive for meget. Vi producerer ca. et gram selv om dagen og får 0,3 gram fra kosten. Så at spise sig til et lavere kolesteroltal er ofte svært, idet leveren bare producerer mere, hvis der mangler noget fra kosten. Der er en god portion begrebsforvirring, når vi snakker kolesterol. Der er „herlig“ og „led“ kolesterol, men hvad er hvad? Det, der er forskellen på HDL- og LDL-kolesterol, er slet ikke selve kolesterolet, for det er nemlig nøjagtigt det samme. Forskellen består i transportproteinet, der fragter kolesterolet rundt i kroppen. Det er et såkaldt lipoprotein, som har en vandholdig overside, så det kan sejle gennem blodbanerne, samt en fedtholdig inderside, der holder på kolesterolet. HDL er et mindre protein, der har evnen til at fange brugte LDL’er og komme tilbage til leveren og genanvende kolesterolet. LDL er et større protein, der indeholder mere kolesterol. Dets funktion er at sejle ud til modtagercellen og aflevere fedtet. Det har bare ikke evnen til at finde tilbage til leveren. Så det LDL, der ikke bliver fragtet tilbage af HDL, bliver liggende tilbage i bindevæv og blodbaner. Her bliver det spist af vores immunforsvars „skraldemænd“ – de såkaldte makrofager, som spiser og nedbryder alt, der ikke skal være der. Hvis en makrofag spiser for mange LDL’er, får den for meget fedt i sig, svulmer op og bliver til en såkaldt skumcelle. De er nogle fedtede størrelser, der klæber sig fast på væggen af blodkarrene. Når der er en dynge skumceller i blodkarret, pakker kroppen dem ind i plak, der nu udgør den ægte trussel. Nemlig at de gør diameteren mindre i blodkarret og dermed øger risikoen for blodpropper. Så det er slet ikke kolesterolet, der er farligt, men „spiste“ LDL’er, der danner fedtede, døde immunforsvarsceller, som klæber sig fast i blodbanerne.
// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.
