DET HOMØOPATISKE HJØRNE
Thomas Kjærsgaard, Lægemiddelkonsulent og heilpraktiker
Stressrelateret Herpes simplex I klinikken ser jeg flere og flere klienter med stress. Jeg ser også mange flere med herpesudbrud. Det fik mig til at studere lidt om, hvorvidt der kunne være en sammenhæng.
Af Thomas Kjærsgaard
Herpes er et udbredt udbrud i huden forårsaget af en herpes virus. Der dannes i starten små grupper af væskefyldte blærer, der bryder ud og giver sig til udtryk som ubehagelige sår, oftest forkølelsessår omkring munden. Herpes simplex vira (HSVs) er store dobbeltstrengede DNA vira, der almindeligvis ses i hud og slimhinder i og omkring munden, på kønsorganer og i øjenslimhinden. De to stammer af HSV, der er mest almindelige, betegnes type 1 (HSV-1), der sædvanligvis giver infektioner i ansigtsområdet og i øjets slimhinde, samt type 2 (HSV-2), som oftest forårsager sygdom i og omkring kønsorganerne. Mere end en tredjedel af verdens befolkning har tilbagevendende HSV infektioner. Både type 1 og type 2 virus spredes via direkte kontakt med smittet sekret, hud og/eller slimhinder. HSV forlader aldrig kroppen efter en infektion, hvilket resulterer i tilbagevendende tilstande som hornhindebetændelse, forkølelsessår og feberblister, genital herpes samt forskellige udbrud af skægpest og neglebetændelse. Selve infektionen sker ved, at HSV trænger gennem huden og begynder at formere sig. Virus transporteres derefter via nerverne til nervecellerne i de sensoriske nervebundter (ganglier) i det autonome nervesystem, der er det nervesystem, som viljen ikke har styr over. Det er det nervesystem, der sørger for bl.a. åndedrættet, hjerteslaget, tarmbevægelsen etc. Alt sammen aktiviteter, som vi heldigvis ikke skal tænke over bliver udført. Det autonome nervesystem er samtidig også nerver, der ved for stor påvirkning af stresshormoner som binyrebarkhormon, kortisol og adrenalin kan give hjertebanken, svedeture, dårlig mave, stakåndethed og hovedpine.
30 sund-forskning - en glad sjæl har brug for en sund krop
Når herpesvirusset når hertil, kan det ligge latent i lang tid og vente på at blive reaktiveret, i takt med at kroppens immunforsvar nedjusteres på et tidspunkt. Nye studier påviser, at ved for meget stress udskilles et protein (JNK), der gør, at herpesvirus igen reaktiveres. Det vandrer så uhindret via nervebanerne tilbage til de sensoriske nerver i huden og slimhindeoverfladen og forårsager sår og inflammation. Der er faktisk ingen, der helt ved, hvorfor virusset har evnen til at undvige det almindelige immunforsvar og derved ikke blive slået ned en gang for alle, men derimod styrkes i områder med nedsat immunforsvar. Det er derfor, at det oprindeligt blev kaldt ”forkølelsessår”, fordi udbruddet kommer, når immunforsvaret er nede. Men det er ikke kun ved stress og infektioner, at reaktiveringen startes. Det kan også være ved forskellige stimuli såsom traumer, UVstråling fra solen, ekstreme temperaturændringer, allergi eller intolerance mod hvede samt hormonelle svingninger som fx graviditet og menstruation. Når herpesvirusset er vågnet igen, er udbruddene ikke begrænset til stedet med den oprindelige infektion, fordi virus kan rejse gennem nerveenderne og videre derfra til resten af kroppen. Reaktiveringen kan derfor optræde nye steder på kroppen fra gang til gang. Dog er udbrud ved hud og slimhinder omkring munden mest hyppige for type 1 og ved kønsorganerne ved type 2. Reaktiveringen kan variere meget og afhænger af værtens sundhedsstatus. I vores del af verden sker der for store udladninger af stresshormoner i dag oftere end forkølelser, så man burde overveje at omdøbe udbruddene til ”stress-sår”.