Rosenrod 21 5

ROSENROD nordens mirakelurt

Sara Hedman Dansk bearbejdning: Marianne Palm

ROSENROD nordens mirakelurt

Copyright: Institut for KomplementĂŚr Sundhed, 2009

Magi?

Vi kender ginseng og schisandra fra de kinesiske skove, vi kender den russiske rod, og der er skrevet rigtig mange artikler om en anden kinesisk urt, schisandra.

At vi også havde en arktisk rod, som faktisk kan give styrke, glæde, hjælpe kroppen gennem livets belastninger, og oven i købet uden bivirkninger på lige fod med de andre styrkende urter, og måske endda endnu bedre, var en helt speciel oplevelse, da jeg for år tilbage læste om Rhodiola rosea første gang.

Mød rosenrodens historie her, læs om hvordan vikingerne anvendte den på deres togter, læs de mange fine anvendelser til vidt forskellige sygdomme og bliv ikke kun klogere på studier, men lær også, hvordan du selv kan dyrke den.

INDHOLDSFORTEGNELSE Rosenrod den nordiske urtemedicin 10 Adaptogener, hvad er det? 12 Hvorfor stiger antallet af sygdomme som fx cancer og allergier? 13 Rosenrod styrker helbredet 14 Adaptogener hjælper kroppen til at finde balancen 14

EN LÆGEURT GENNEM ET ÅRTUSINDE 16-24 Hvad er folketro – hvad er videnskab? 16 Folketro bliver til videnskab 16 Grækerne blev raske af rosenrod 17 Romerne spredte rosenroden til England 20 Te, brygget på rosenrod, varmede folk i Sibirien 20 Eskimoerne kogte suppe på roden 20 Vikingerne brugte rosenrod mod tømmermænd 21 Vikingerne fandt et helt land fyldt med rosenrod 22 Rosenrod anvendtes fortsat i middelalderen som medicin 23 Carl von Linné ordinerer Rhodiola rosea mod hovedpine 23 Den kendte farmakolog Virey – rosenrod styrker hjernen 23 Alle samer fik en bid rod at tygge på 23 Rosenrod bliver en ”adaptogen” 24 Rosenrod ude i rummet 24

STRESS – KROPPENS MÅDE AT TILPASSE SIG FORANDRINGER PÅ 26-37 Alt findes lagret som et minde i din krop 26 Kroppens tilpasningsevne er livsvigtig 26 Lyt til kroppens advarselstegn i tide 27 For meget stress forårsager sygdomme 28 Hvorfor sælges rosenrod ikke som lægemiddel? 29 Rosenrod giver lindring og trøst til en stresset krop 30 Energimetabolismen – cellen producerer energi til kroppen 31 Sådan hjælper rosenrod 31 Proteinsyntesen – cellen udbygges 32 Rosenrod øger dannelsen af t-RNA og m-RNA 32 Rosenrod forhindrer, at hjertemusklen bliver overbelastet 32 Forstørrede organer kan blive følgerne af langvarig stress 35 At svømme med delfiner 35

ROSENROD STIMULERER BÅDE FYSISK OG MENTALT 38-45 Bedre eksamensbevis med rosenrod 38 ATP opkvikker de trætte nerveceller 38 Læger fik et ekstra spark 39 Lykkepiller 40 Naturligt opkvikkende 40 Topresultater i idrætsverdenen 41 Rosenrod sammenlignet med ginseng 42 Øget præstationsevne – hurtig restituering? 42 Rosenrod virker præstationsfremmende 43 Når jeg skal løbe på rekordtid, er det vigtigt, at hovedet når med 43 Rosenrod styrker lysten til sex 44 Varme tips fra aftenaviserne 44

STUDIER PÅ ARCTIC ROOT 46-48 Velvære under eksamen 46 Eksamens stress og nerver 46 Energi til natløb, energi til at løse problemer 47 Hvidløg og rosenrod i kombination 47 Arctic Root er formentlig lige så virksomt til lette og middelsvære depressioner som antidepressiv medicin 47

ROSENRODS BIOLOGI OG DYRKNINGSMETODE 49-54 Rosenrod vokser vildt og på ufrugtbare steder 49 Kendetegn 49 Dyrkningstips 50 Stor overlevelsesevne 50 Forædling 52 Opskriften på din egen urtemedicin 52 Efterord 54

8

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod - nordens mirakelurt

Stilla och tyst är du som nattens fåglar Din guldgula krona lyser i klippskrevan Din styrka och din kraft har du samlat under jorden Inga granitnätter biter på din blågröna kåpa Digt af Berta magnusson, fra Fägringar – växter som berör os

9

10

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod den nordiske urtemedicin Vi har vænnet os til at gå rundt og have det dårligt i alt for lang tid, før vi vælger at gøre noget ved vores skrantende helbred.

Vi forstår først, at det er alvor, når vi sidder hos lægen med vores halsbrand, migræne eller depression. Og det til trods for, at vi forinden måske har oplevet forvarsler i form af hovedpine, søvnbesvær, smerter, dårlig mave – eller følelser af irritation og angst.

Før i tiden i Kina havde man den ordning, at lægen blev betalt, så længe patienten var sund og rask. Blev patienten syg, udeblev betalingen. Denne tankegang burde nok styre nutidens sundhedssystem. At forstå sammenhængen mellem krop og sjæl, betydningen af hvad vi spiser, og hvordan dette påvirker vores helbred, bør ganske enkelt fylde mere.

Rosenrod fungerer som igangsætter for helende processer i kroppen, uden at forstyrre kroppens naturlige balance. Den kan anvendes midlertidigt for at øge den mentale præstation før en prøve eller en krævende fysisk aktivitet – eller den kan anvendes igennem længere tid fx i forbindelse med depression. Rosenrod formår at normalisere mange af kroppens funktioner, helt uden bivirkninger. Det medfører, at den støtter og hjælper en række funktioner i kroppen.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod er en fedtbladsplante med gyldengule blomster. Den vokser i de mest næringsfattige og vindomsuste områder, og har overlevet istider og hårdt klima. Den gror bl.a. i de nordiske fjelde, og plantens styrkende egenskaber var kendt allerede i vikingetiden.

Planten stammer fra de arktiske dele af Europa og Asien. Den vokser gerne i sandet jord med mange sten og klipper. Det er en plante med en tyk jordstængel, som når en højde på ca. 70 cm og har lange stængler med kødfulde grønne, sommetider rødligt anløbne blade.

Den sætter grøngule blomster uden duft. I de arktiske egne fungerer planten som et vigtigt næringsmiddel for eskimoer, som spiser den i rå tilstand i olie og for samere, der bruger den som salat.

I dens rod findes virksomme stoffer, der kaldes glykosider. Disse stoffer har vist sig at være helt unikke, hvad angår evnen til at hjælpe og støtte mange vigtige kropsfunktioner.

Rosenrod påvirker således ikke et bestemt organ eller én bestemt funktion i kroppen, men alle kroppens celler på samme tid. Studier viser forbløffende resultater, på hvordan rosenrod tilpasser sig helt efter kroppens behov. Det vil sige, at den genopretter ubalancer, som er opstået i kroppen, ved at mindske eller øge et enzym, et hormon eller lignende.

En af rosenrodens evner er at normalisere blodtrykket. Den sænker for højt tryk, og den forhøjer for lavt tryk. Rosenrod giver ingen bivirkninger, men hjælper kroppen med at regulere kroppens funktioner.

Til forskel fra mange andre urter er rosenrod hurtigvirkende. Allerede efter 15 minutter mærker man dens effekt. Specielt tydeligt er det ved stress, eller når kroppen har brug for at øge sin fysiske eller mentale præstationsevne. Stress indebærer, at kroppen må øge sin energiomsætning for at klare en større belastning i kroppens organer og muskler.

Desværre er for meget stress negativt for kroppen og kan på sigt resultere i sygdomme.

Rosenrod hjælper kroppen til at optage mere energi og eliminere de skadelige effekter, som stress giver, som fx en øget ansamling af frie radikaler og et for højt indhold af stresshormoner i blodet.

Selv på den mentale præstationsevne mærkes der en hurtig reaktion, idet rosenrod indvirker positivt i nerveceller, ”synapser”, i hjernen, så evnen til at tænke og huske skærpes.

11

12

Rosenrod - nordens mirakelurt

Adaptogener, hvad er det?

Erkendelsen af, at visse urter kan øge præstationsevnen, fandt sted allerede i 1960’erne af forskere i Sovjet. Man gav disse urter navnet ”adaptogener” pga. deres evne til at tilpasse sin virkning til kroppens behov.

Adaptogen kommer fra det engelske ord ”adapt”, som betyder at tilpasse sig. Der findes elleve urter med evner, der ligner rosenrods, deriblandt ginseng. De seneste forskningsresultater, fra bl.a. det velkendte Maximillian Universitet i München, viser, at kun tre urter egentligt opfylder alle kravene hundrede procent. Det er schisandra, russisk rod og rosenrod.

I faktaboksen ser du, hvilke egenskaber en urt skal have for at blive klassificeret som adaptogen.

ADAPTOGENS KENDETEGN DEN SKAL ØGE KROPPENS ALMENE EVNE TIL AT TILPASSE SIG – OG DERMED DENS MODSTANDSKRAFT. DENS EFFEKT ER ALMEN OG IKKE LOKALISERET I ET SPECIFIKT ORGAN. DEN SKAL HAVE EN NORMALISERENDE VIRKNING PÅ KROPPENS FUNKTIONER, BÅDE DIREKTE OG VED LÆNGERE TIDS ANVENDELSE. DEN SKAL VÆRE USKADELIG OG IKKE GIVE NOGEN BIVIRKNINGER, HVERKEN PÅ KORT ELLER LANG SIGT.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Hvorfor stiger antallet af sygdomme som fx cancer og allergier?

Igennem de sidste 40 år er der sket en voldsom stigning af sygdomstilfælde som cancer, allergier, astma samt hjerte-kar-sygdomme. Forskere er enige om, at stress er en stærkt bidragende årsag, og man har kunnet se sammenhænge mellem stressens forskellige stadier og forekomsten af sygdomme. I dag mener mange, at 70-80% af alle sygdomme beror på stress.

Der skal meget energi til for at klare stress, hvilket indebærer, at kroppens organer ikke får tilstrækkeligt med næring og derfor fungerer dårligere. Desuden danner sig der en mængde giftstoffer, som angriber kroppens celler. Immunforsvaret svækkes radikalt, og man bliver mere modtagelig for infektioner. Men hvad er det så, der stresser os?

Susanna Ehdin, doktor i immunologi, skriver i sin bog ”Det selvhelbredende menneske”, at 99% af vor genetiske arv kommer fra tiden før Homo sapiens. Egentlig er vi mennesker tilpasset de næringsvaner, som vi havde i stenalderen. Den moderne, behandlede og kemisk manipulerede mad påvirker den følsomme tarmflora og hele vores biologiske system negativt. Næringsfattig kost og mængden af sukker, tobak og lægemidler virker negativt på signalsubstanser i hjernen og gør os irritable, hyperaktive og stressede. Kort sagt kan man sige, at en stor del af den mad, vi spiser, stresser vores krop.

Hvordan vi håndterer og udtrykker følelser er ifølge mange stressforskere en anden vigtig årsag til stress. At brænde inde med følelser som vrede, kærlighed og had er rent ud sagt farligt. Følgerne af blokerede følelser kan blive mavekatar, migræne, astma og andre stressrelaterede sygdomme.

At leve med konstant angst og uro er en anden årsag til, at vi tapper kroppen for energi, det gælder også ved frustrationer og utilfredshed.

Unaturlige og stærke lægemidler forstyrrer hele kroppens biosystem, hvor følgerne kan blive bivirkninger, som i værste fald fører til kraftige allergiske reaktioner.

Mange af os lever med en hverdag, der er præget af travlhed. Vi stresser os igennem bilkøer for at nå på arbejdet til rette tid. Springer aftensmaden over for at nå i fitness-centeret. Henter børnene i sidste sekund, og spiser fastfood for at nå tøjvasken om aftenen.

Man kan undre sig over, om mennesket altid har stresset på denne måde. Hvordan havde vores forfædre det egentlig?

Antropologer har regnet ud, at primitive jæger- og samlersamfund brugte 16 timer om ugen på at skaffe mad og holde hus. For nutidens mennesker tager den samme opgave 40 timer på et kontor eller en fabrik, plus kørsel til og fra arbejde. Foruden at arbejde skal vi købe ind og tage os af rengøring osv. om aftenen. Vor materielle velstand er vokset, men er vores livskvalitet samtidig faldet?

Man kan uden overdrivelse sige, at vi udsætter os for en lang række faktorer, som påvirker vores helbred og velbefindende negativt. En del af disse faktorer har vi selv indflydelse på, mens andre kan være svære at gøre noget ved – som fx, at ozonlaget er for tyndt og miljøgifte skader vores grundvand.

Vi er en del af alt levende og på samme tid afhængige af det miljø, vi lever i. Alt, hvad vi spiser, drikker og indånder, påvirker vores indre biokemiske system – ligesom vores tanker og følelser påvirkes. Det, der omgiver vores fysiske krop, afspejler sig i vores indre.

Det hører uvilkårligt sammen som to sider af samme sag. Et eller andet sted tager vi vores valg.

13

14

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod styrker helbredet Det er som om rosenrod har en iboende intelligens, der hjælper kroppen med at finde harmoni. Det er de aktive stoffer i rosenrod, som får kroppen til at normalisere sig selv.

Et eksempel på det fandt professor Wagner, en af de førende forskere i medicinske urter, da han studerede adaptogeners indvirkning på immunforsvaret. I forsøget injicerede man giftige stoffer i blodet på forsøgsdyr og målte derefter, hvor lang tid det tog for kroppen at udskille dem. De, som havde spist adaptogener, var tre gange hurtigere end kontrolgruppen. Man opdagede, at det ikke var de aktive stoffer i selve adaptogenerne, der fjernede de fremmede partikler i blodet, men kroppen selv, som begyndte at arbejde mere effektivt.

Studier har vist, at mennesker, der bliver meget gamle, har et stærkt immunforsvar.

Ved stress er det immunforsvaret, der først slås ud. Kroppens resurser går til at øge iltoptagelsen og cellernes stofskifte, for at få tilgang til mere energi. Immunforsvarets såkaldte dræberceller, der har til opgave at fjerne defekte celler, fungerer overhovedet ikke under stress.

Det tyske laboratorieforsøg og flere andre studier, bl.a. på mennesker, viser tydeligt, at rosenrod øger immunforsvaret og på den vis beskytter kroppen mod skadelige angreb.

Idet rosenrod forstærker det, som er godt, medfører det, at den normaliserer overalt, hvor kroppen savner ligevægt. Spiser du for meget sukker, normaliserer den blodsukkerniveauet, og er du træt,giver den dig ekstra energi. Virker det for godt til at være sandt?

Adaptogener forstærker det sunde. Jo sundere kroppen er, desto hurtigere og mere effektivt virker den. Derfor ser man hurtigere og mere tydelige resultater af rosenrods virkning i begyndelsen af et sygdomsstadium, end ved et længere sygdomsforløb – eller ved kroniske tilstande. Eksempelvis kan rosenrod normalisere et let forhøjet blodsukker, hvorimod udviklet diabetes kræver medicinsk behandling.

Uanset om man har brug for traditionel medicinering eller ej, er rosenrods indflydelse positiv. Dels gør den det lettere for kroppen at optage medicinen, dels mindsker den bivirkningerne af den.

“Immunforsvarets såkaldte dræberceller, der har til opgave at fjerne defekte celler, fungerer overhovedet ikke under stress.”

Adaptogener hjælper kroppen til at finde balancen Adaptogener er nu et anerkendt begreb i den traditionelle medicinske forskning. Der er blevet udgivet en række videnskabelige artikler i kendte, internationale tidsskrifter som fx ”New Scientist” og ”Annual Review of Pharmacology”. Interessen blandt forskere inden for medicin og farmakologi er meget stor, ikke mindst i Sverige, hvor der for nylig blev lavet store studier i rosenrod og dens stimulerende virkning.

Rosenrod - nordens mirakelurt

I 1999 var de tre mest solgte receptpligtige lægemidler på svenske apoteker Losec – mavesårsmedicin, Cipramil – antidepressivt middel og Zocord – kolesterolsænkende tabletter. Det siger en hel del om vigtigheden af at finde en modvægt til stress.

Hvad angår de lægemidler, der ikke er på recept, lå to smertestillende midler – og Nicorette indtog en tredje plads. Spændingshovedpine og ondt i musklerne på grund af overbelastning eller stress i almindelighed har nok en afgørende betydning for, at smertestillende midler ligger højst på listen over svenskernes apoteksindkøb. Desuden virker det til, at der er vældig mange, der gerne vil stoppe med at ryge.

Kan vore frustrationer bunde i, at vi lever i en tid med store forandringer i vore livsvilkår?

Det er ikke så længe siden, at det allerede ved fødslen var forudbestemt, hvordan vores liv ville komme til at se ud. Hvor man skulle arbejde og bo gik i arv. Man giftede sig med pigen eller drengen fra landsbyen, og livet gik sin stille gang. I dag har vi kontakt med hele kloden via tv og internet. Vore valgmuligheder er stort set ubegrænsede. Måske medfører vores øgede frihed også et øget ansvar for at tage vare på vores helbred. Der er ingen anden end dig selv, der ved, hvad der er bedst for dig.

En ting er sikker: evolutionen fører os videre, vi kan ikke stoppe forandringerne. Det være sig i vort eget liv eller i den verden, der omgiver os. Men vi kan bevidst og aktivt vælge de sundeste alternativer.

Vi kan forsøge at lære af de fejltagelser, vi har gjort. Vi ved, at miljøgift skader grundvandet, at raffineret mad ikke gør nytte, og at stress skader os. Fra at have haft en egoistisk materiel tankegang, begynder vi nu at få et helhedssyn på økologi og på os selv.

Vi kan tage et aktivt valg og vende udviklingen i positiv retning, frem for alt i vores eget liv. At vælge mad og lægemidler, der styrker helbredet, og at give udtryk for dine inderste følelser, styrker livsånden og hjælper din krop til at genfinde sin egen rytme.

Inden vi kommer ind på, hvordan rosenrod fungerer i din krop, må du følge med på en rejse tilbage i tiden. Du kan læse om, hvordan folkemedicinen opstod, og om hvordan mennesker har anvendt rosenrod som hjælp i dagligdagen i mere end tusind år.

15

16

Rosenrod - nordens mirakelurt

En lægeurt gennem et årtusinde Hvad er folketro – hvad er videnskab?

Vesterlandsk traditionel medicin har faktisk sin rod i folketroen. Med tiden blev folkemedicinen til videnskab. Den græske læge Dioskorides er et eksempel på dette. Omkring år 65 e.Kr. anbefalede han patienter, der led af gigt, et grødomslag af kogte pileblad og bark. I dag ved vi, at barken fra pil indeholder salicin, der har en anti-inflammatorisk effekt. Når man indtager salicin, forvandles den til salicylsyre, der er et virksomt stof i hovedpinepiller.

Jeg har funderet en del over, hvorfor der er opstået en sådan barriere mellem naturmedicin og traditionel medicin – specielt når man tænker på, hvordan naturmedicinen er opstået, og hvordan den senere indgik i videnskaben.

Folkemedicinen har sit udspring i jæger- og samlersamfundene. Man samlede frugt, frø og nødder til føde. Man lærte tidligt, hvilke urter der var spiselige og omvendt. Snart fandt man ud af, hvilke der var vanddrivende. Andre virkede afførende - og en del løsnede slim i brystet eller havde andre effekter på kroppen. Denne viden var uvurderlig og gik i arv fra mor til datter. Ofte var urternes evne forklaret og forbundet med magi, og medicinkvinden havde endda kontakt med åndeverdenen.

Når mennesket siden hen byggede byer og samfund, fortsatte denne tradition. Mange af de antikke kulturer, som f.eks. mesopotamisk og egyptisk, bygger sin medicin netop på folketro. Selv i Grækenland i 700-600-tallet f.Kr. havde indsamlingen af urter, der havde en helende effekt, en meget stor betydning. De fleste boede i landsbyer og havde kun sig selv og familien at ty til. Koblingen til religionen og præsteskabet var stærkt i alle de antikke religioner. Sygdomme var dæmoner, som man blev dræbt af. Man bad til guderne om hjælp, specielt Apollon, som havde magt til at jage sygdommes skygger væk. Ofte var præst og læge den samme person, og religiøse ritualer og ofringer var almindelige.

Hvis vi kigger på østerlandsk medicin, har også den sit udspring i filosofi og religiøsitet.

Taoismens ying og yang har stor betydning for akupunktur, ligesom elementerne jord, ild, luft, vand, træ og metal. Tibetansk, japansk og indisk medicin bygger på lignende systemer, idet hver forstyrrelse i kroppens elementer skaber en ubalance, som uheldigvis kan resultere i sygdom. Deres sundhedsverden er mere forebyggende og holistisk. Ved at arbejde med helheden i form af kost, psyke og urtemedicin, genfinder kroppen sin harmoni, og de negative symptomer forsvinder.

Folketro bliver til videnskab Når det gælder den traditionelle medicin, har den formentlig sine rødder i antikkens Grækenland. Det er frem for alt to læger, Hippokrates, som levede cirka 500 år før Kristus, og botanikeren og lægen, Pedanius Dioskorides, der var virksom i det første århundrede efter Kristus, som igennem sine omfattende værker førte læren om urter ind i videnskaben.

Hippokrates frigjorde medicinen fra troen på, at sygdom forårsagedes af guder. Han indførte begrebet humoralpatologi (humor = væske, patologi = sygdomslære). Det indebærer, at sygdom opstår pga. forstyrrelser i kropsvæskerne. Teorien byggede på de

Rosenrod - nordens mirakelurt

fire elementer: ild, luft, vand og jord, ligesom i den østerlandske medicin, som sammen repræsenterede de fire væsker: slim, gul galde, sort galde og blod. En af hans forskrifter, som blandt mange andre er gået i glemsel, var, at man ved kirurgisk arbejde skulle være meget omhyggelig med hygiejnen.

Dioskorides påstod, at planter, sten og dyr var skabt for at passe ind i menneskets behov.

Han rejste rundt i forskellige kulturer for at studere folkemedicin. Der indsamlede han lægeurter, som han systematisk noterede i sit enorme værk. Han nedtegnede 1000 forskellige emner og 5000 anvendelsesområder med dosering og bivirkninger.

Dioskorides var den første, der ikke arrangerede urterne efter botaniske retningslinjer, men efter hvilken virkning, naturmedicinen havde på kroppen.

Men hvordan fik han så viden og bevis for sine teorier? Han gjorde det, som var mest naturligt. Han lyttede til folks husråd og tro på, hvad som helbredte forskellige lidelser.

Derefter testede han urtemedicinen på patienter og studerede effekten på kroppen. Desuden iagttog han naturen. Eksempelvis antog han, at planter, der vokser i bjerge på kolde og tørre steder, giver en stærkere medicin end de planter, der vokser i skygge og fugtige omgivelser. Sidstnævnte skulle endda have en svagere virkning end de, der høstes på en forkert tid af året - eller planter, der er begyndt at visne. Dette bekræftes af den moderne farmakologi gennem kemiske analyser.

Nu i vor tid virker den moderne medicin til at være langt fra sine rødder – til forskel fra den tid, hvorpå Dioskorides levede. Det medfører, at den har frigjort sig fra et helhedssyn på mennesket, men det har også gjort det muligt at studere detaljer. Det gælder ikke mindst inden for den avancerede kirurgi, vi har nu om dage. Vi behøver ikke at forkaste den for at vende tilbage til helhedstanken, men tværtimod kan den komplementeres med alternative behandlingsformer. Den traditionelle og alternative medicin har ganske enkelt forskellige funktioner, som ved fælles hjælp kan skabe en større helhed.

At der nu foregår en alternativ, seriøs forskning i rosenrod og andre lægeurter, er et yderligere trin i menneskets udvikling. Vi fortsætter der, hvor vore forfædre slap, men nu med ny viden og videnskabelige instrumenter til på ny at opdage disse urters helsebringende evner.

Rosenrod har en usædvanlig spændende historie. Lad os begynde i antikkens Grækenland.

Grækerne blev raske af rosenrod I Grækenlands storhedstid var Athen et blomstrende kulturcentrum. Borgerne holdt af at læse poesi, gå i teateret og lytte til musik. Mændene samledes på torvet for at tale forretninger eller diskutere politik. Der var ligeså mange filosoffer, som der var politikere, og der manglede bestemt ikke ideer. De flød i en lind strøm som fx hos arkitekterne, der byggede smagfulde huse og templer. Forfattere som Euripides skrev brillante skuespil til teatrene. Håndværkere udrettede fantastiske gøremål. De fleste borgere var engagerede i politik og jura. Deres begrænsede forståelse for medborgerskab udelukkede ganske vist kvinder og slaver, men tiden taget i betragtning var det dog meget demokratisk.

I handelskvartererne blev der solgt brugskunst af keramik, lædervarer, værktøj og alle mulige andre varer. Der lå også rosenrod på vægtskålene dengang – den blev solgt som et middel mod hovedpine eller som almenstyrkende og opkvikkende lægemiddel. Sandsynligvis havde man hørt om dens velgørende medicinske egenskaber fra handelsmænd, der kom fra de nordlige russiske regioner – og derfor var man begyndt at forhandle den.

Dioskorides refererede til den under navnet ”rodia riza” i sine optegnelser. Rosia er det

17

18

Rosenrod - nordens mirakelurt

græske ord for berømmelse/ros, og riza betyder rod. Direkte oversat: rosenrod.

Rosenrod var også eftertragtet af dem, der farvede stof. Det blev gult eller grønt afhængig af, hvordan man blandede den – og stoffet blev så senere anvendt til tøj eller i indretningen af hjemmet.

Garverierne hældte ekstraktet af rosenrod i karrene pga. garvesyren og lavede på den vis fine lædervarer.

Man anvendte endda rosenrod i parfumer.

Roden afgiver nemlig en skøn rosenlignende duft, når man deler den.

Rosenrod - nordens mirakelurt

19

20

Rosenrod - nordens mirakelurt

Romerne spredte rosenroden til England Da romerne indtog Athen og fik det græske rige under sig, overtog de grækernes vaner og fint udviklede æstetik. Romerne var fantastiske strateger, når det gjaldt krig, men i øvrigt var de ikke specielt civiliserede, men nærmest barbarer, hvis man sammenligner med grækernes forfinede kultur.

Romerne ville jo have det hele og overtog rub og stub, til og med grækernes religion. De byttede bare de græske gudenavne ud med romerske, og så var den sag klaret. Formentlig var det ligesådan med rosenrod, når man tænker på, at roden kom til at hedde rhodia rhiza og rhodia radix, hvor rhodia betyder rose og rhiza, og radix betyder rod på latin. I hvert fald spredte rosenroden sig med romerne over kontinentet og op til England, hvor den i hverdagstale blev kaldt for roseroot eller rosewood. På apoteket blev den dog solgt under navnet rhodia riza. Senere i middelalderen dukkede navnet ”lignum rhodium” op, som menes at have sit udspring i de østlige dele af Europa og Rusland.

Te, brygget på rosenrod, varmede folk i Sibirien Rosenrod har en lang forhistorie i den sibiriske naturmedicin. Man sagde, at den kunne befri mennesket fra hele 40 forskellige former for kramper – og så kunne den forsinke ældning. Derfor kalder folk i Altajområdet den sågar for ”den gyldne rod”. Indbyggerne i Altajbjergene anvender den blandt andet mod træthed, fordøjelsesproblemer, nervesygdomme og forkølelse.

Man ved også, at rosenrod blev dyrket i Sibirien længe før Kristus. Kinesiske kejsere sendte hele ekspeditioner derud for at hente disse undergørende planter, der blev anset for at være afroditiserende. Man blandede rosenrod med pulveriserede rensdyrhorn, og gav det til hver nygift ung mand.

Hos jægerfolket i de nordlige russiske regioner ser det ud til, at man først og fremmest anvendte rosenrod til at tilpasse sig det kolde klima. Man lavede te af den, og drak den for at holde sig rask. For ikke at blive trætte og udmattede tyggede jægerne en bid af roden, inden de drog ud på de længere jagter.

Eskimoerne kogte suppe på roden I Alaska har eskimoerne spist – og spiser stadigvæk – rosenrod i store mængder som grøntsag. De koger den, og blander den i gryderetten, eller spiser bladene, som de er.

På den vis får de masser af c-vitaminer. Særligt indeholder bladene meget c-vitamin, hvis de spises friske.

De virker ikke til at have anvendt rosenrod som decideret lægeplante – andet end som medicinsk te og til øjenbad. Men det er klart, at spiser de den som mad, holder de sig sunde og raske. Ved nærmere eftertanke siges det jo, at eskimoerne aldrig får hjerte- og kredsløbssygdomme eller andre velfærdssymptomer. I det store og hele spiser de bare fisk og nyttige alger – og dertil rosenrod. Det er kun meget få planter, der klarer det hårde klima.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Vikingerne brugte rosenrod mod tømmermænd I det nordlige Sverige og Norge fandtes der for tusinde år siden en lov, der forbød indtrængen der, hvor rosenrod voksede. Den blev anset for at have nærmeste magiske kræfter, og der fandtes en legende, der sagde, at ”den mand, der har adgang til rosenrod, skal leve og have styrke og kraft i tohundrede år”.

Planten ansås for at øge muskelstyrken og udholdenhed, og derfor spiste man en bid af roden, inden man gik i strid. Vikingerne gik i kamp med sjæl og sind, fordi det ikke gjorde noget, om man døde. Tværtimod, den der døde i strid, blev garanteret en plads i Odins hjem, Valhal. Der fik man lov til at sidde til bords med guderne og blive opvartet af de smukke valkyrier – og man spiste af samme gris hver aften. Stakkels Særimner, som efter at være blevet slagtet hver aften, var lige glad og frisk morgenen derpå. Thor og Odin så alt, der skete hos menneskerne. Specielt Odin, der havde fået sin visdom ved at drikke af jætten Mimers kilde. For at kunne drikke af kilden havde han måttet ofre sit ene øje, som blev sænket ned på bunden af brønden, hvor det siden lå og så alt, hvad der skete i verden – og således fik Odin sin viden om verden.

21

22

Rosenrod - nordens mirakelurt

Ikke så underligt, at vikingerne satte så høj pris på denne rod. Den fik deres muskler til at svulme og deres stridslyst til at blive endnu stærkere, inden de kaldte på Odin, krigens gud.

Som de fleste måske ved, drak vikingerne meget mjød. Og så kunne det ske, at Thors hammer slog dem i hovedet, så det føltes dagen derpå. Mod sådanne plager var der kun rosenrod, der hjalp og fjernede hovedpinen.

Hvis man havde været lidt sløj, gjorde rosenrod hurtigt en rask og stærk igen. For kvinderne ansås rosenrod at hjælpe mod underlivsproblemer. Og det gjaldt endda, når man skulle føde.

På kontinentet var rosenrod dengang eftertragtet som medicin, og man mente, at den var god mod alle typer af maveproblemer.

Vikingerne i Norge syntes desuden, at den var god som ingrediens i madretter, hvor de brugte de sprøde blade i salater.

Vikingerne fandt et helt land fyldt med rosenrod Da vikingerne i slutningen af 800-tallet sejlede til Island, fandt de et land, hvor rosenrod voksede vildt overalt. Siden vikingernes ankomst har rosenrod været anvendt som lægeplante.

Man bryggede forskellige drikke, der afhjalp de fleste skavanker og sygdomme. Hvis man spørger en islænding i dag, hvad rosenrod anvendtes til, svarer de fleste ”til sår-omslag”.

Man plukkede de friske blade og lagde dem på såret med et bændel rundt om, så det hele skulle læges godt. Hvis såret blev inficeret eller ikke ville heles, lavede man en salve, der kaldtes ”smyrsl”. Den bestod af kogt smør og rosenrodens rod. Salven fik hævelsen til at forsvinde og såret blev lægt.

Bladene og roden fra rosenrod har en udrensende effekt, og kan således trække smuds og pus ud fra diverse sår.

I det 11. århundrede begyndte man at bygge klostre på Island. Munkene avlede planter og urter i deres trådgårde – og de anvendte afgrøderne til medicin. På den vis øgedes kendskabet til lægeplanter.

I 1500-tallet blev der skrevet mange bøger om lægemidler, der byggede på gamle katolske riter. Disse blev anvendt helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Der har tillige været skrevet en hel del bøger senere, bl.a. ”Islandske urter”, 1830, af Oddur J. Hjaltalin. I den ordineres rosenrod pga. sin udrensende og styrkende egenskaber. Den var udmærket til ildelugtende sår, gulsot og andre indvortes sygdomme. Den var desuden god mod diarré, dysenteri og muskelsvaghed. Der står, at af rodens afkog skal man tage 2 spsk., 3 gange dagligt.

I andre bøger kan man læse, at te, brygget på rosenrod, helbreder svien i munden, nyresten, diarré og hovedpine. Rosenrod ser også ud til at have været anvendt mod dårlige nerver og søvnløshed.

Noget, der virker til at have været helt almindeligt, er, at man vaskede håret med rosenrod, for at det skulle blive tykt og skinnende. Det blev endda anbefalet mod skæl, idet hovedbunden blev behandlet med afkog af rosenrod morgen og aften.

Hvis man blev søsyg, hjalp det at lugte til et stykke af rosenrodens rod. Man mente også, at den hjalp ved fødsler, hvis man lod roden berøre den fødendes hud.

Mærkeligt nok dyrkes rosenrod i dag ikke på Island som et naturlægemiddel, men kun som en prydsplante. Den er et helt almindeligt syn i de islandske gårdhaver.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod anvendtes fortsat i middelalderen som medicin I middelalderen kaldtes rosenrod lignum rhodium og blev solgt på kontinentet og i Englands apoteker pga. sin medicinske virkning. Men handlen virker til at have stilnet af, når det gjaldt dens anvendelse til garvning og farvning.

I år 1510 blev den benyttet af Paracelsus, en af grundlæggerne inden for moderne medicin. Han hævdede, at han kunne redde mange liv i Milano, da pesten rasede, ved at give patienterne rosenrod.

Carl von Linné ordinerer Rhodiola rosea mod hovedpine Igennem en periode dyrkede den svenske botaniker Linné medicinalplanter og urter i sin have pga. en økonomisk interesse. Der dokumenterede, identificerede og klassificerede han dem.

Blandt disse fandtes rhodia riza, som han gav navnet Rhodiola rosea. Rhodiola kommer af rhodia, og navnet Rosea fik den for sin rosenlignende duft, når man skærer i den. Det første videnskabelige navn blev publiceret i 1755 af Linné i Materia Medica. I den skriver han tillige, at roden hjælper mod hovedpine.

Linné var bekymret over, at svenskerne købte rosenrod fra kontinentet. I sine ”Tanker om nyttige planters beplantning i de laplandske fjelde” beskriver han, hvordan han ønsker, at alle svenskere køber deres rosenrod fra Sverige, ”for at få den bedste kraft og styrke fra egen have”.

I den første svenske lægemiddelbog, farmakopeen, ”Pharmacopoea Svecia”, 1775, nævner Roselli, at ”Roden bruges mod hovedpine”.

Den kendte farmakolog Virey – rosenrod styrker hjernen.

Et af de mest indflydelsesrige værker inden for farmakologi på kontinentet i 1800-tallet var ”Traité de Pharmacie”, skrevet af J.J. Virey. I det omtales rosenrod som yderst styrkende for hjernen.

Omkring år 1940 studerede nogle norske forskere planters C-vitaminindhold. Professor Hornemann interesserede sig ekstra meget for rosenrod efter et besøg på Grønland.

Da han undersøgte rosenrod, opdagede han, at den indeholdt meget store mængder askorbinsyre. De spæde planter indeholdt mest. Derfor begyndte man at ordinere rosenrod mod skørbug.

Den mest almindelige anvendelse i 1800-tallet virker ellers til at have været mod hovedpine. I flere svenske værker, bl.a. ”Svensk Flora”, 1816, står der, at roden blev brugt mod hovedpine. Endvidere kan man læse, at den giver uld en grøn farve, hvis den blandes med alun.

Alle samer fik en bid rod at tygge på Mellem 1950 og 1988 interviewede Berta Magnusson samere og andre ældre mennesker om planter, der blev anvendt som naturmedicin, jf. traditionerne i Jämtland. Materialet har hun fremstillet i sin bog ”Fägringar”, hvor man kan læse om rosenrod.

23

24

Rosenrod - nordens mirakelurt

Frem for alt var det samerne, der anvendte rosenrod. De kaldte den for ”fjeldkaktus” og anvendte den mod hovedpine og prostatabesvær.

En samer, som hun interviewede, Jakob Jakobson fra Vinklumpen, Hotagen, fortalte, at han som dreng måtte lære at spise en bid af rosenrodens rod, når renerne skulle flyttes, og man blev tvunget ud på lange vandringer. Man fik uanede kræfter af roden, påstod han.

Hver og en i lejren skulle have en bid rod at tygge på under de lange vandringer, så man ikke gik træt.

Samerne lavede også shampoo af rosenrod. Det gav håret en dejlig rosenduft – og samtidig fik håret næring og blev stærkt. Fordi rosenrod er stærkt sammentrækkende, anvendte man den endda mod vorter, som skrumpede, når man dryppede rosenrodsekstrakt på dem.

Rosenrod er meget rig på C-vitaminer – og sammen med engsyre, multebær, kvan og knopper fra skovfyr, fik samerne spist rigeligt med C-vitamin.

Rosenrod bliver en ”adaptogen” Begrebet ”adaptogen” blev udmøntet allerede i 1947 af en russisk forsker, N.V. Lasarev.

Han opdagede et syntetisk stof ”dibasol”, der øgede præstationsevnen og modstandskraften ved infektioner.

I begyndelsen af 1960’erne ledte sovjetiske videnskabsmænd efter urter med lignende evner. Årsagen var, at sundhedsmyndighederne i Sovjet opdagede, at man var bagud i forhold til vesterlændingene inden for lægemiddelsforskning. Et forskerhold, med Israel Brekhman i spidsen, besluttede sig så for at studere folkemedicin, særligt den i Asien.

De indsamlede tusindvis af recepter og begyndte at studere de urter, der indgik heri.

Det var et enormt projekt, hvor hundredvis af universiteter og medicinske institutter var indblandet. Efter forskellige forsøg kom man så småt ned på 120 planter, som man lavede farmakologiske dyreforsøg med. Brekhman og hans kolleger var specielt interesseret i de urter, der øgede dyrenes modstandskraft og udholdenhed. Tyve planter klarede kriterierne. Disse blev anvendt til kliniske studier på mennesker, og virkningsmekanismerne blev udforsket.

Lighederne mellem disse urters og dibasols påvirkning på mennesker medførte, at man udarbejdede en definition af begrebet ”adaptogen”, som gælder den dag i dag. Effekten på kroppen skal være almen og ikke lokaliseret til et specifikt organ. Den skal øge kroppens evne til tilpasning og dermed dens modstandskraft. Den skal have en normaliserende virkning på kroppens funktioner og være uskadelig på både kort og lang sigt.

I dag er begrebet ”adaptogen” accepteret inden for farmakologien. Der findes 11 planter, der kan kaldes adaptogene, men der er særligt tre, der er ekstra virkningsfulde: Schisandra Shisandra chinensis, russisk rod, Eleutheroccocus senticosus og rosenrod Rhodiola rosea.

Rosenrod ude i rummet I flere artikler har man kunnet læse om kosmonauter, der spiser svensk naturmedicin, og derfor har det bedre – og yder bedre – ude i rummet. En kosmonaut, Valery Polyakow, beretter, at den fordobler deres udholdenhed, og hukommelseskapaciteten forbedres betragteligt. Han tager en rosenrodstablet om dagen, og når han skal på gåture i rummet,

Rosenrod - nordens mirakelurt

så tager han tre til fire tabletter.

Artiklerne er fra midten af 90’erne og handler om den russiske rumstation MIR. I 14 måneder var Valery og hans kosmonautkolleger i rummet. Det havde de været før, men de havde aldrig haft det så godt.

Det samme gjaldt for vagtlerne, som også måtte følge med på rumturen. Man gav nogle af fuglene rosenrod på prøve. De, der fik rosenrod, begyndte at lægge æg allerede efter to dage. De andre, der ikke havde fået noget, lagde først æg efter 12 dage.

Et sted står der ”endda den svimmelhed, der plejer at tappe alle kosmonauter i de første dage, slap vi for”. Videre kan man læse, at ”Polyakov er overbevist om, at det var det svenske naturlægemiddel, der gjorde, at han og besætningen havde haft det så meget bedre under rumfærden, sammenlignet med, hvordan situationen havde været på turen på det første rumbesøg seks år tidligere”.

Valery siger i en af artiklerne: ”Efter at have fået pillerne, drømmer jeg så smukke drømme om min kone”. Ellers virker det ikke til at have været så muntert. De levede tydeligvis under et konstant højt støjniveau og en stråling, der er 1000 gange større end på jorden. Desuden måtte besætningen ofre to timer af døgnet på hård fysisk træning for at modvirke muskelsvind, som vægtløsheden ellers kan være ophav til.

25

26

Rosenrod - nordens mirakelurt

Stress – kroppens måde at tilpasse sig forandringer på Alt findes lagret som et minde i din krop Er du ofte træt, har hovedpine eller ondt i maven, er det symptomer på, at noget er galt – kroppen lyver aldrig. Er du nervøs for noget eller føler dig presset, øges produktionen af mavesyre, musklerne gør sig parate til fysisk anstrengelse, og hjertefrekvensen stiger.

Det spiller faktisk ingen rolle, om det er noget, du oplever lige nu, eller det bare er et minde. Hvis en lugt eller en situation minder dig om en ubehagelig oplevelse, der måske skete for mange år siden, og du rent intellektuelt ved, at du ikke befinder dig der, så reagerer kroppen alligevel, som om det var virkelighed, og udsender stresshormoner. Alt, hvad du har oplevet, er lagret i dine celler. Du behøver ikke engang være bevidst om, at en lugt minder dig om noget – men din krop ved det.

Alle dele af vores krop er sammenlænkede: organerne, huden, cellerne, hjernen. De er heldigvis lænket sammen med vore erfaringer og følelser og dermed med hele vor identitet eller jeg. Men hvad gør os egentlig stressede?

I 1987 UDSATTE RUSSEREN LISHMANOV, MUS FOR STRESS I FIRE TIMER. DET FREMKALDTE STORE STIGNINGER I MÆNGDEN AF STRESSHORMONER I BLODET, SOM FX BETA-ENDORFIN, ADRENOKORTIKOIDER, HYDROXIKORTISON, INSULIN M.M. MEN HVIS MUSENE FIK ROSENRODSEKSTRAKT, INDEN DE BLEV UDSAT FOR PRØVELSERNE, VISTE BLODPRØVERNE KUN SMÅ STIGNINGER I NIVEAUET AF STRESSHORMONER.

Kroppens tilpasningsevne er livsvigtig Stressforskere siger, at enhver forandring forårsager stress, og at det er dyrenes og menneskernes evne til at tilpasse sig forandringerne, der fører evolutionen videre. Uden evne til forandring og tilpasning ville vi ikke overleve.

Et eksempel er kroppens tilpasning til temperaturforandringer. Hvis kroppen pludselig går fra +20 grader til +5 grader, vil hudens blodkar trække sig sammen for at mindske

Rosenrod - nordens mirakelurt

varmetabet. Vi kryber sammen for at gøre kropsarealet, hvorfra varmen tabes, så lille som muligt. Siden opstår der kemiske reaktioner i musklerne, der gør, at vi begynder at ryste og dirre for at øge varmen. Kroppen har endda formået at tilpasse sig til sult, flugt og høje højder osv. Alt dette kaldes kroppens homøostatiske mekanismer.

Vores liv i dag kræver dog større tilpasningsevne end bare til de her nævnte funktioner.

Den luft, vi indånder, og den mad, vi spiser, indeholder giftstoffer, som kroppen bliver nødt til tage hånd om. Vi bliver også stresset af vores dagligliv, hvor forskellige tidspunkter skal overholdes, mad, der skal laves inden aftenkurset, og forskelligt arbejde, der bare skal gøres.

Vi er alle forskellige. Det, der bekymrer dig, bekymrer ikke nødvendigvis naboen. Men visse hændelser forårsager dog ofte stress. Det gælder fx giftermål, separation, flytning og dårlig økonomi.

Vi bebyrdes ofte med beslutninger, vi skal tage, og det kan være nok så stressende. Skal jeg blive boende, eller skal jeg flytte? Skal jeg søge det nye job eller blive på det gamle?

Skal mine børn i dagpleje eller i vuggestue?

Fremtidsforskeren Bi Puranen skriver i sin bog ”At være kvinde er ingen sygdom” om noget, hun kalder frustrationssygdomme. De bunder i en følelse af at være utilstrækkelig, en generel brist i tillidsfølelsen. Hun skriver: ”Vi lever i en ubalance mellem livets muligheder og vore indre behov.” Disse uendelige muligheder gør det svært for os at vælge og skaber hele tiden en følelse af tidsmangel.

Måske skal vi stole endnu mere på os selv for at have det godt – og ikke lade os påvirke af det informationssamfund, vi lever i.

Stressforskeren Marianne Frankenheuser har målt stressniveauet i blodet på kvinder og mænd på forskellige tider af døgnet. Igennem arbejdsdagen lå stressniveauet cirka på det samme hos kvinder og mænd. Det bemærkelsesværdige var, at når arbejdsdagen var over, så dalede kvindernes niveau af stresshormoner ikke, tværtimod øgedes det og fortsatte med at være højt aftenen igennem. Mænds niveau af stresshormoner dalede derimod straks efter arbejdsophør – og fortsatte med at dale aftenen igennem. Årsagen til det fortsatte høje niveau hos kvinderne var, at de direkte efter arbejdet begyndte at planlægge madindkøb, rengøring og andre gøremål. Måske er det derfor, at hjertetilfælde hos kvinder er stigende.

Vores syn på tilværelsen ser ud til at være en stræben efter at nå så meget som muligt af det, der stresser os. I stedet burde vi være tilfredse med det, vi har fået gjort, og tillade os at søge harmoni. Begynde at belønne os selv, så snart vi har fået gjort noget, i stedet for at tænke ”jeg skal også nå dét, og dét, og…”

Lyt til kroppens advarselstegn i tide Det virker lidt som om, at stress er blevet noget selvfølgeligt, men hvor går grænsen mellem sund stress og for meget stress? Den eneste, du kan spørge, er din egen krop – den lyver aldrig. Mentalt kan vi presse os selv ganske langt, men før eller senere siger kroppen fra gennem træthed eller smerter i muskler, og humøret svinger, så vi let bliver irriterede eller kede af det.

Det sker der i kroppen, når vi bliver stressede: Blodtilførslen til maven daler, fordi der er brug for energien i musklerne. Det medfører,

27

28

Rosenrod - nordens mirakelurt

at nedbrydelsen af mad går langsommere. Følgerne kan være, at maven svulmer op, og der dannes luft. Desuden øges produktionen af mavesyre, der kan give mavekatar og mavesår. Samtidig med, at fordøjelsen går på lavt blus, øges energien til musklerne, der ved at trække sig sammen gør sig parate til en fysisk præstation. Hvis de ikke får noget aktivt udløb, fx gennem at springe, slås eller anden form for motion, kan det på sigt give muskelsmerter og spændingshovedpine.

Kroppen skal også pumpe ekstra meget ilt ud til musklerne. Derfor slår hjertet hurtigere, og pulsen øges. Det kan føre til en trykken over brystet, hjerteflimmer, åndenød og højt blodtryk.

For meget stress forårsager sygdomme At være stresset igennem længere tid eller i gentagne perioder, er ikke godt. Foruden at kroppen ældes hurtigere, har stressforskere set sammenhæng mellem de forskellige stadier i stress og sygdomme som blodpropper, højt blodtryk, mavesår, migræne, impotens, neuroser og depressioner. Men endda også sygdomme som diabetes og cancer.

Dette bunder i, at vores immunforsvar svækkes, når vi er stressede. Kroppen formår ikke at beskytte sig mod bakterier og virus. Og kroppens såkaldte dræberceller, der fjerner defekte celler, fungerer ikke under stress.

Mange medicinske forskeres største opgave er at finde et hjælpemiddel mod stress. Et meget alvorligt problem er den øgede miljøpåvirkning. For nylig blev der udført et studie ved universitetet i Utrecht i Holland i samarbejde med svenske forskere for at evaluere rosenrodens beskyttende virkning på cellerne mod miljøgifte som kobbersulfat, kadmium og lignende emner og mod ekstreme temperaturer. Man valgte snegleembryoer, da disse er særligt følsomme under deres udvikling. Resultatet af studierne viste, at rosenrod nærmest havde en dramatisk beskyttende virkning. 90% af embryoerne, der havde fået rosenrod, overlevede forgiftning og varme, mens kun 10% overlevede i kontrolgruppen. En opfølgning viste, at de der overlevede ved hjælp af rosenrod, desuden kunne spise normalt og formere sig, hvilket sneglene i kontrolgruppen ikke kunne.

“Resultatet af studierne viste, at rosenrod nærmest havde en dramatisk beskyttende virkning. 90% af embryoerne, der havde fået rosenrod, overlevede forgiftning og varme, mens kun 10% overlevede i kontrolgruppen.”

Rosenrodens antistressvirkning og evne til at højne immunforsvaret, er gang på gang blevet bevist videnskabeligt – endda helt tilbage til optakten i Rusland i 60’erne. Alligevel er der kun ganske få mennesker, der kender til den. Den nyhed, det er, at forskerne har

Rosenrod - nordens mirakelurt

fundet et hjælpemiddel mod stress, burde vel stå på forsiden af alle aviser. Men gode nyheder prioriteres ikke altid, og specielt ikke, hvis de ikke understøttes af de store lægemiddelsforetagender.

Når det drejer sig om rosenrod, men også om schisandra og russisk rod, er hele planten vigtig for den adaptogene effekt, men man kan ikke søge patent på en hel plante. Derfor kan hvem som helst dyrke og anvende den til eget brug.

Hvorfor sælges rosenrod ikke som lægemiddel?

Når lægemiddelindustrien vil have en ny medicin i handlen, kræves der store og omfattende kliniske rapporter til forskellige myndigheder. Det medfører, at udviklingsomkostningerne bliver så store, at de ikke vil betale dem, når man ikke kan tage patent på produktet. Men det betyder ikke, at de inden for den traditionelle medicin er uinteresserede, tværtimod. Mange forskere viser stor interesse for disse planters adaptogene egenskaber, og mange internationale lægeskrifter har haft skrevet om deres positive effekt. Der er dog lang vej til, at nogen vil være parat til at satse på et produkt, som man ikke kan søge patent på. Trods de omfattende studier, der er blevet foretaget vedrørende rosenrods positive effekt på stress, og tillige som stimulerende middel, sælges rosenrod kun som et naturlægemiddel. I Rusland er rosenrod derimod et registreret lægemiddel og står også opført i deres farmakopé.

I den kinesiske og tibetanske medicin har man kendt til adaptogener i mere end 2000 år.

Det er specielt takket været dem, at vi kender til deres lægende evner. De findes omtalt i

ROSENRODS POSITIVE EFFEKTER: Øger den mentale præstation Modvirker træthed Mindsker og fjerner hovedpine og søvnproblemer Beroliger ved nervøsitet, depressioner og angst Øger sexlyst og har positiv indvirkning på impotens Normaliserer blodsukkeret Normaliserer blodtrykket Sænker kolesteroltallet Fremmer helingsprocesser i kroppen Forbedrer hørelsen Studier på dyr viser længere livstid Beskytter mod UV-stråling Øger kroppens modstandskraft mod forkølelse og influenza

29

30

Rosenrod - nordens mirakelurt

den ”Gule kejsers bog” så langt tilbage som 2697 f.Kr. I 1500-tallet skrev Li Shizheng, en stor kinesisk medicinekspert, sit mesterværk ”Beng Cao Gang Mu”. I den findes de adaptogene planter blandt de højst rangerede medicinske urter. Endnu i dag anvender man hans bog i den kinesiske medicin.

Rosenrod giver lindring og trøst til en stresset krop I slutningen af 60’erne lykkedes det at isolere to sammenlænkede molekyler fra rosenrod (salidrosid) der giver stimulerende og adaptogene egenskaber. Men den biologiske aktivitet beror ikke bare på salidrosid, men på et helt kompleks af blandt andet rosavin, rosarin, rosin, cinnemyl, alkohol og rhosidrin. Salidrosid tilhører en gruppe emner, glykosider, der giver planterne deres adaptogene effekt.

“Mellem 1961 og 2000 er der blevet skrevet mindst 120 farmakologiske og kliniske rapporter om rosenrod.“

Det er netop glykosiderne, der fungerer stimulerende, og samtidigt fjerner de negative effekter, som stress har på kroppen.

Det, der adskiller rosenrod fra de andre adaptogene planter, er deres evne til at højne den mentale koncentration. Salidrosid og rosavin, der findes i rosenrod, har formået at passere blod- og hjernebarrieren, hvilket gør, at de kan hjælpe nervecellerne i hjernen med at genskabe balance ved træthed eller stress. Salidrosid gør det endda lettere for nervecellerne at øge deres energioptag, og på den vis lettes koblingerne mellem nervecellernes synapser, hvilket forbedrer koncentrationsevnen og hukommelsen.

Hvis man sammenligner rosenrod og de øvrige adaptogene planter med traditionelle stimulanser som amfetamin, nikotin og koffein, så er de adaptogene urter til forskel fra disse beroligende og har ingen bivirkninger.

Traditionelle stimulanser påvirker binyrerne negativt og øger dermed stresshormonniveauet i blodet. Det medfører, at kroppen på længere sigt brænder ud. Eksempelvis øger amfetamin kun præstationsevnen midlertidigt og på bekostning af kroppens organer, der bagefter må hvile og regenerere.

Rosenrod stimulerer kroppen ved at lette cellernes frigørelse af energi i form af ATP, adenosintrifosfat, som blandt andet giver musklerne, lever og nyrer, men også nervecellerne, den energi, som de behøver. Det betyder ikke, at kroppen udsættes for stress, tværtimod så daler stresshormonerne i blodet, og man har opdaget, at immunforsvaret påvirkes positivt. Det betyder, at rosenrod heller ikke giver nogle bivirkninger i form af irritation og søvnløshed. Det har vist sig, at man sover bedre, og at mennesker, der har haft urolig nattesøvn, faktisk ofte bliver helt fri fra problemerne, når de har spist rosenrod.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Velbefindendet stiger i det hele taget.

Mellem 1961 og 2000 er der blevet skrevet mindst 120 farmakologiske og kliniske rapporter om rosenrod.

En af dem, som har interesseret sig særlig meget for rosenrodens antistressende virkning, er professor Hildebert Wagner ved Maximillian-universitetet i München. Han er igennem de sidste 40 år blandt den absolutte verdenselite inden for farmakologisk og phytokemisk medicinalforsk-ning, og universitetet er det mest ansete inden for området. En del af hans studier, og andre seriøse forskeres studier, ligger til grund for de tanker, der formidles i denne bog. Hvis du er interesseret i medicinske rapporter om rosenrod, findes der en fortegnelse over dem bagerst i bogen.

Energimetabolismen – cellen producerer energi til kroppen Når man bliver stresset går der ekstra energi ud til muskler, lever, hjerne og så videre.

For at kunne tilgodese kroppens behov for energi, må cellerne øge stofskiftet i sine to grundlæggende livsprocesser – energistofskiftet og proteinsyntesen.

Billedet på næste side viser cellernes stofskifte, hvor glukose, eller druesukker, der er cellernes brændstof, forbrændes og omdannes med hjælp af forskellige enzymer til energi.

Det første vigtige trin udløses blandt andet af enzymet glykokinase, der hjælper med dannelsen af glukos-6-fosfat, der til alt held danner glykogen, som er leverens og musklernes energireserve.

I næste trin sker der en nedbrydning og forbrænding af fedtsyrer, som omdannes til blandt andet pyruvat, der derefter transporteres til cellens mitokondrier, hvor iltning af cellerne sker, og hvor der som affaldsstof produceres kuldioxid. Et af trinene i denne citronsyrecyklus er nedbrydningen af kulhydrater, fedtsyrer og visse aminosyrer. Slutmålet er at danne ATP, som er det vigtigste brændstof i hele energiomsætningen. ATP-molekylerne anvendes bl.a. til krævende processer i cellen, fx evnen til at danne proteiner, men også til musklerne og nervesystemet, nyrefunktionen og hjernevirksomheden.

Når glukosen forbrændes, sker der en iltning, hvor der dannes affaldsprodukter, som kaldes for frie radikaler. De angriber cellemembranen (det beskyttende hylster rundt om cellen) og må derfor elimineres. Ved langvarig stress er der risiko for, at der dannes flere radikaler, end hvad kroppen kan nå at uskadeliggøre.

Membranen fungerer som en skillevagt. Den lader visse stoffer trænge ind og beskytter mod andre. Hvis der bliver for mange frie iltradikaler, kan de trænge igennem membranen og forstyrre hele cellen.

Sådan hjælper rosenrod I rosenrod findes substansen fenylglykosid. Det har en positiv effekt på dannelsen af glykokinase, enzymet, der er nødvendigt og findes i alle kroppens celler. Det medfører, at cellen lettere kan forbrænde glukose til glukose-6-fosfat, der bliver til glykogen, som er leverens og musklernes energireserve. Også ATP-dannelsen bliver sikret, hvilket er kroppens vigtigste energikilde.

Adaptogener hjælper cellerne ved at fjerne beta-lipiderne, som lukker for tilførslen af glukose. På den måde får alle celler samtidig fuld tilgang til energi.

31

32

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod fungerer også som en antioxidant, meget stærkere end eksempelvis E-vitamin, og den bekæmper de frie radikaler effektivt. Den beskytter cellemembranen mod angreb og gør på sin vis rent for cellen, så den kan optage mere glukose.

Proteinsyntesen – cellen udbygges Stress indebærer, at cellen skal udbygge sig selv for at kunne øge sin forbrænding og således lave mere energi til muskler og organer. Cellen vokser ved hjælp af proteiner (som bærer og formidler den genetiske arv) og nukleinsyrer (omfordeler de vigtige kemiske reaktioner i cellen). Disse skal produceres af peptider og aminosyrer i proteinfabrikken. se tegning næste side. Hvordan et protein skal se ud og have af opgave, bestemmes af den genetiske information i arvemassen, DNA. Et gen styrer, hvordan et protein skal se ud ved at være en kode for sammenkoblingen af to aminosyrer. Dette sker i to trin. Først laves der en kopi af genet fra DNA-spiralen i kernen. Den kaldes RNA-molekylet. Derefter transporteres den ud til ribosomerne, som er cellernes ”proteinfabrik”. Der styrer den senere sammenkoblingen af aminosyrer til et protein (cellens byggesten). Som hjælpere har RNA-molekylet brug for to budbringere, proteinerne t-RNA og m-RNA. De fungerer som oversættere fra RNA-molekylet til aminosyrerne.

Ved stress skal overføringshastigheden øge og flere RNA-budbringere dannes for at udbygge cellens æggehvide (se billedet på s. 46). Hvis stressen bliver langvarig eller gentages igennem en lang periode, kan det genetiske apparat ganske enkelt blive udmattet og resultere i en forstyrret celleopbygning.

Rosenrod øger dannelsen af t-RNA og m-RNA Rosenrodens adaptogene evner øger produktionen af t-RNA og m-RNA, cellens livsafgørende funktion ved gentagen og langvarig stress. Således undgås udmattelse af det genetiske apparat, og i stedet kan cellen fungere normalt.

Under studier i nydannelsen af disse budbringere i leveren og skeletmusklerne, som er særligt udsatte ved stress, fandt man en klar positiv stigning af disse budbringere efter indtagelse af rosenrod. Det viste sig også, at evnen til hurtigt at danne t-RNA og m-RNA også var i behold selv lang tid efter, at behandlingen var stoppet.

Rosenrod forhindrer, at hjertemusklen bliver overbelastet Rosenrod beskytter uden tvivl hjertet ved at mindske udsondringen af stresshormoner.

Rosenrod normaliserer også blodtrykket, blodsukkerniveauet, kolesterolmængden og kaliumindholdet i blodet.

Forskning har vist, at rosenrod mindsker mængden af c-AMP, en fjern slægtning til ATP, kroppens førende energimolekyle. I hjertet fungerer c-AMP som en stimulans fra at frigøre mere kalcium til hjertets celler, så musklen kan trække sig sammen hyppigere.

Rosenrod beskytter hjertet ved at holde c-AMP-niveauet normalt under stressede perioder og forhindrer således, at hjertemusklen bliver overbelastet.

Rosenrod mindsker både niveauet af stresshormoner og sørger for et konstant niveau af kalium til hjertet.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Glukose

Glykokinase

Lever, muskler

Glukose-6-fosfat

Øger ilt omsætningen Frie ilt radikaler skabes

Glykogen

Lipolyse fedtsyrer

Pyrovat Frie radikaler dannes

Acetyl CoA

Citronsyre-cyklus

Oxidativ fosforylering

Øger ilt omsætningen Frie ilt radikaler skabes

ADP

ATP

33

34

Rosenrod - nordens mirakelurt

PP PP

P

A A AA A AA A A A P P P A P AA P P A A A P P P AA P A P A A A P PA A

P

P P

P

Peptider

A

Aminosyrer

Proteiner Nukleinsyrer Celler

Rosenrod - nordens mirakelurt

Forstørrede organer kan blive følgerne af langvarig stress De organer, der er mest følsomme over for stress, er hjerte, nyrer, lever – men også hypofysen, binyresystemet og mavesækken. Man mener, at slitagen på organerne beror på en overfunktion i det genetiske system. Resultatet kan blive en forstyrret celledannelse, eller at celler dør og bliver til bindevæv og sklerose (forhærdelse af kropsvævet), hvilket medfører, at organet fungerer dårligere.

Eksperimenter på dyr og mennesker har vist, at store mængder sukker forårsager en overbelastning og tilvækst af visse celler i bugspytkirtlen, hvilket kan føre til diabetes.

På samme måde udvikles højt blodtryk hos dyr og mennesker i slutstadiet af en langvarig tilpasning til et for højt saltindtag. Der sker en funktionel udmatning af visse strukturer i nyrerne, som bl.a. er ansvarlige for at borttransportere natrium.

“Teenagealderen er en typisk periode med store forandringer. Stress er en naturlig del af livet, og vi kan klare meget stress, uden at vi nødvendigvis bliver syge.”

At svømme med delfiner Når du har læst dette kapitel, vil du nok tro, at stress kun er af det onde, og at man for alt i verden bør undgå det. Sådan forholdet det sig selvfølgelig ikke. Man kan ganske enkelt ikke undgå stress, det er en del af naturen. Vore geners og cellers tilpasningsevne til nye situationer gør, at vi findes på denne planet og i dette univers. En lav dosis stress sætter os mere i beredskab, som når vi kører bil, eller som når vi har brug for at huske visse ting i en given arbejdssituation.

Når vi udvikles som mennesker, sker det gennem forandringer, hvor en naturlig ingrediens er stress. Vi modnes som mennesker – og nogle gange sker det qua dyrekøbte erfaringer ved fx separation, nyt job eller tabet af en ven. Teenagealderen er en typisk periode med store forandringer. Stress er en naturlig del af livet, og vi kan klare meget stress, uden at vi nødvendigvis bliver syge.

Viljen til at præstere og til at udvikles inden for et bestemt område, man synes om, skaber ofte stress i form af kundskabs- og præstationsangst, men resulterer også i et velbefindende og øget selvtillid, som gør, at vi vokser som mennesker. At blive forældre er også en stor omvæltning, men hvem ville være foruden det.

En lav dosis af stress er en del af vores liv. Det er først, når vi begynder at føle ubehag pga. det, at vi bør gøre noget ved vor situation.

At føle sig virkelig udhvilet er det modsatte af stress. Ved forskellige afslapningsteknikker kan vi bevidst opnå denne tilstand af hvile og lære os selv at gå ind i en alternativ bevidsthedstilstand, der kendetegnes ved, at der opstår såkaldte alfa-bølger i hjernen. Med

35

36

Rosenrod - nordens mirakelurt

EEG (Elektroencephalografi) kan man måle dem og se hvordan bølgerne i hjernen synkroniseres, og en balance opstår mellem højre og venstre hjernehalvdel. Denne tilstand finder vi, lige før vi falder i søvn. Man er helt afslappet, men dog vågen. Alle følelser af begær og angst er borte, og man føler en indre fred.

Ifølge Sven Setterlind, stressforsker ved Stress Management Center i Karlstad, bør vi få en større dosis af denne bevidsthedstilstand dagligt. Han mener, at risikoen for stressrelaterede sygdomme ville være betydeligt mindre, hvis vi hver dag får chancen for at hvile og regenerere os hver dag. Men hvordan opnår man så denne tilstand?

Der findes en stor mængde af afslapningsmetoder, fx muskulær afspændingsteknik, mental træning, meditation og yoga. Afhængig af spændingstilstanden er de forskellige metoder mere eller mindre effektive.

Hvis du er hyperstresset, både med høj fysisk og psykisk spænding, er det bedst at begynde med motion, der har at gøre med både kroppen og hovedet, som fx tennis, squash, badminton og dans. Når du har trænet dig træt, kan du med fordel anvende nogle afslapningsmetoder.

“Hvis du er hyperstresset, både med høj fysisk og psykisk spænding, er det bedst at begynde med motion, der har at gøre med både kroppen og hovedet, som fx tennis, squash, badminton og dans.”

Meditation er passende ved lav psykisk og kropslig anspændelse. Den mest kendte og velafprøvede metode er TM (transcendental meditation) som giver en dyb hvile, hvor følelsesmæssige og mentale spændinger forløses. Der findes en stor mængde af undersøgelser, hvor man med EEG har målt alfa-bølgerne i forbindelse med meditation. Yoga er en anden måde at nå denne helbredende tilstand på. Her løsner man for spændinger i både krop og sind.

Der findes også metoder, hvor man anvender sine mere kreative evner. Med pensel, farve og lærred kan man male sig ud af stress, og samtidig give udtryk for sin kreativitet. Denne metode virker ved både lave og høje spændingstilstande.

Dans løsner for mange spændinger i krop og sjæl, specielt den frigørende dans, hvor man spontant bevæger sig til musikken.

En spændende opdagelse er, at mennesker, der har svømmet med delfiner, er kommet i en tilstand med alfa-bølger allerede efter ganske kort tid. Det er som om delfinernes nærvær får os i balance med naturen. For det er det, det handler om. At komme i samklang med naturen, der omgiver os, den evige strøm. I stedet for at arbejde imod den, føler vi den, og opnår den mest naturlige tilstand af alle.

Det at have det godt er et samarbejde mellem mange forskellige faktorer, både fysiologisk og følelsesmæssigt. Et helhedssyn på de mekanismer, der påvirker helbredelse i vor

Rosenrod - nordens mirakelurt

krop, er begyndt at interessere flere mennesker. Den alternative medicin kan støtte disse processer ved at arbejde på mange forskellige måder.

Hver og en af disse behandlingsformer, som fx meditation, kreativitet, massage, urtemedicin og sund kost, hjælper kroppen på forskellig måde ved at løsne stress – og ved at få vores biokemi i balance – og samtidig beriges vores sande jeg.

37

38

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod stimulerer både fysisk og mentalt For at du bedre skal få en følelse af, hvordan rosenrod kan indvirke på koncentrationsevnen, vil jeg beskrive hvordan jeg oplevede det første gang, jeg spiste rosenrod. Allerede lige efter, at jeg havde spist pillerne, blev mit sind skærpet. Hvis du har været hos optikeren engang, så ved du, hvad jeg mener. Man sidder med hagen i et apparat, mens tykke glas placeres foran øjnene, det ene er mere uskarpt end det andet, og pludselig, som ved et trylleslag, står alt knivskarpt, e d f c b lyser pludselig klart mod en.

Alt blev mere tydeligt rundt om mig, og jeg følte mig friskere. Efter at have spist rosenrod i en uge, begyndte min krop at føles meget let. Jeg fik lyst til at stå på hænder, noget jeg ikke har dyrket i årevis. Tro det om du vil: Jeg klarede det, og jeg slog til og med vejrmøller! Min spontane reaktion på rosenrod er, at alt føles meget lettere, både fysisk og mentalt.

Bedre eksamensbevis med rosenrod Der er gennemført mange studier og undersøgelser på, hvordan rosenrod påvirker menneskets mentale og fysiske præstationsevner. I Sverige blev der i 1999 lavet en undersøgelse blandt 17-19-årige studerende, der stod over for en eksamen.

Eleverne blev delt i to grupper, hvor den ene halvdel fik rosenrod og den anden placebo.

Testene bestod af konditionsprøver og mentale og finmotoriske øvelser. Desuden skulle eleverne selv bedømme træthed og humør på et spørgeskema.

Resultaterne viste, at rosenrodsgruppen havde bedre værdier end placebogruppen i alle tre tests. I den finmotoriske test, der gik ud på at føre en pen gennem en labyrint uden at ramme forhindringer, var de elever, der havde fået rosenrod, klart overlegne. De var 70 % hurtigere end eleverne i kontrolgruppen. Almentilstanden var bedre hos rosenrodsgruppen. De var i bedre humør, mere friske og mere motiverede end de, der havde fået placebo.

Noget, der ikke indgik i testen, men kom som en overraskelse, var, at de elever, der havde spist rosenrod, fik bedre karakterer til deres eksamen.

ATP opkvikker de trætte nerveceller Ifølge de seneste undersøgelser tror man, at informationen i hjernen lagres i hjernebarken uden noget egentligt system. Adskilte neuroner (nerveceller) eller synapser (koblinger mellem nervecellerne) og grupper af neuroner er følsomme over for forskellige indtryk.

Nogle reagerer på bølgelængden i de forskellige farver, så vi opfatter stolen gul, og ikke rød. Når flere neuroner aktiveres på samme tid, oplever vi fx, at formen er en stol, farven er gul – og at stolen ser bekvem ud.

Lagring af information indebærer en stadig forandring af aktivitetsmønstre i hjernens neuroner og synapser. Neuronerne aktiveres af forskellige signalsubstanser (aminosyrer,

Rosenrod - nordens mirakelurt

aminer og peptider). Visse har en stimulerende virkning og kaldes katekolaminer såsom dopamin, histamin, glutamat – for bare at nævne nogle. Signalsubstansen acetylkolin er speciel vigtig for hukommelsen, og en mangel her forårsager sygdommen alzheimer.

Serotonin er en anden substans, der påvirker vort velbefindende.

For at opnå balance og forhindre, at hjernen udsættes for overstimulering, er der brug for stoffer, der har en bremsende virkning. De vigtigste substanser i den forbindelse er f.eks. gaba og taurin. Eksempelvis samvirker og balancerer gaba, glutamin, acetylkolin og dopamin med hinanden, så vore muskelbevægelser bliver tilpas store, og vores tanke- og følelsesliv fungerer, som det skal.

“Det betyder, at nervecellerne i hjernen får tilgang til den energi, de har brug for, for at fungere optimalt. Rosenrod virker ganske enkelt opkvikkende på de trætte nerveceller i hjernen. “ Ved længere tids anstrengelse, stress eller ved en tilfældig forkølelse kan der opstå ubalance mellem signalsubstanserne. De adaptogene stoffer, salidrosid og rosavin, der findes i rosenrod, hjælper med at genskabe balancen mellem de forskellige substanser.

Som jeg fortalte i kapitlet om stress, så gør rosenrod det lettere for cellerne at danne ATP, som bl.a. er musklernes og hjernens energireserve. Det betyder, at nervecellerne i hjernen får tilgang til den energi, de har brug for, for at fungere optimalt. Rosenrod virker ganske enkelt opkvikkende på de trætte nerveceller i hjernen.

Rosenrod forhøjer niveauet af stoffer, men kun når disse er under normalt niveau pga. stress, træthed eller af andre årsager. Balancen mellem stofferne bibeholdes. Dette har man kunnet bevise ved først at måle indholdet af signalsubstanser i forskellige dele af hjernen under stress – og der har man så konstateret, at en ubalance er opstået. Efter indtagelse af rosenrod lavede man så igen en måling og fandt, at balancen mellem signalsubstanserne var genetableret, præcis på den måde, som er kendetegnet for den specifikke hjernestruktur.

Læger fik et ekstra spark I 1999 lavede man en svensk undersøgelse for at undersøge rosenrodens indvirkning på træthed. Forsøgene blev udført på 56 unge læger mellem 24 og 35 år under deres natarbejde. At arbejde om natten fremkalder ofte stress, fordi søvnmønsteret forskydes, og døgnrytmen forstyrres. Derfor er træthed og depressioner almindeligt forekommende.

Lægerne blev delt i to grupper, en placebo- og en rosenrodsgruppe. I testen skulle de blandt andet stave ord baglæns, finde ord gennem associationer og lave matematiske beregninger.

Undersøgelsen viste, at rosenrodsgruppen øgede deres præstationsevner i forhold til kontrolgruppen. Desuden viste det sig, at rosenrod har en klart opkvikkende effekt på

39

40

Rosenrod - nordens mirakelurt

forsøgspersonerne, uden nogen som helst former for bivirkninger.

Tyske forskere lavede lignende forsøg i 1994, der viste, at stoffet salidrosid, der som nævnt indgår i rosenrod, øgede den mentale evne med 50 %.

Lykkepiller Serotonin er en signalsubstans i hjernen, der indvirker på, hvordan vi har det ved at øge følelsen af velbehag. Langvarige depressioner, som er svære at få bugt med, bunder ofte i et for lavt serotoninindhold. Fx sænkes serotoninindholdet i blodet inden menstruation.

Psykologer og læger har for vane at udskrive ”lykkepiller” af typen Cipramil ved lettere neuroser og depressioner. Cipramil og lignende præparater påvirker serotoninbalancen i kroppen.

Ved forsøg på mus har man opdaget, at rosenrod normaliserer serotoninindholdet. Man har blandt andet været inde og forstyrre hypothalamus og signalsubstansen serotonin i forskellige hjernestrukturer, så den mindskes eller øges. Når man senere injicerede rosenrod, gav det effekt, og serotoninkoncentrationen blev normaliseret.

Frem for alt er det rosavin og salidrosid, som indgår i rosenrod, der forenkler transporten af serotonin. Serotonin og aminosyrer aktiveres af forskellige enzymer i hjernen. Rosenrod formår at påvirke disse enzymer. Russiske forskere har bevist, at rosenrod kan forhøje serotoninniveauet med 30 % - og sænke det med 60%, hvis der er brug for det.

Depressioner bliver fortsat mere almindeligt forekommende, og der er mange mennesker i dag, der spiser antidepressive lægemidler. En depression kendetegnes ofte af, at man ikke føler nogen glæde, man er træt, og man formår ikke at blive inspireret til at gøre noget som helst. Undertiden er depression forenet med uro og angst.

Der har været forskning i rosenrods påvirkning af neuroser og depressioner siden slutningen af 60’erne. Det, man tydeligst har lagt mærke til, er, at patienterne bliver mere aktive og kommer i bedre humør. Uroen formindskes, og søvnen normaliseres.

Tilmeld i sværere tilfælde, hvor patienterne har taget psykofarmaka, er de blevet påvirket i samme positive retning, og desuden har bivirkningerne fra medicinen, som hovedpine, forstoppelse og skælven, været formindsket.

Naturligt opkvikkende At gå rundt og føle sig træt hele tiden tager på kræfterne. Du kan ikke sove, uanset hvor træt du er. Du ligger og vrider og vender dig i sengen uden at lukke et øje, eller også vågner du midt om natten, bliver lysvågen, og alle forsøg på at sove igen er dømt til at mislykkes.

Ifølge Finn Sandberg, professor og ekspert i medicinske urter, er træthed et symptom, der skal tages alvorligt. Dels fordi flere og flere rammes af det, dels fordi det kan føre til en lang række af andre plager. Han mener, at rosenrodens adaptogene egenskaber virkelig kan blive nyttige i den forbindelse.

Træthed er ofte en indgangsport til problemer, der påvirker vores arbejde og vore relationer. Man behøver ikke at have søvnproblemer for at være træt. Til trods for, at du sover dine otte timer hver nat, kan du vågne med en følelse af, at du ikke er udhvilet.

Ofte hører en eller flere af følgende symptomer med til denne form for kraftesløshed:

Rosenrod - nordens mirakelurt

hovedpine, træthed igennem dagen, svimmelhed og sløjhed, pirrelighed og nedsat arbejdsevne.

Russiske forskere har lavet et forsøg på 128 patienter med asteni (depressionslignende tilstand, som dog er mere svingende fra dag til dag med træthed og kraftesløshed). Patienterne fik en individuelt tilpasset dosis af rosenrod igennem en periode på 10-60 dage.

Hos 81 personer forsvandt symptomerne helt, og resten mærkede en klar forbedring.

Foruden at de slap af med hovedpiner og træthed, blev de mere sociale, fordi humøret blev bedre.

Også ved træthed efter influenza eller længere tids sygdom har rosenrod bevist sin effekt, idet den forkortede restitueringsperioden. Allerede efter nogle få dages anvendelse har det ikke længere været nødvendigt for patienterne at sove til middag, og de har kunnet deltage i lettere aktiviteter.

Stoffet salidrosids stimulerende effekt har også vist at være anti-hypnotisk. Når forsøgsdyr og mennesker bliver bragt til at sove med sovemidler, er opvågningsperioden blevet forkortet med flere timer sammenlignet med kontrolgruppen.

Topresultater i idrætsverdenen At præstere gode resultater og vinde er eliteidrættens mål. Idrætsmanden driver sig selv til det yderste og tester hele tiden, hvor grænsen går for sin fysiske formåen. Blodcirkulationen og åndedrættet arbejder på højtryk med at forsyne kroppen med ilt – og pumpe

41

42

Rosenrod - nordens mirakelurt

næring og energi rundt til musklerne.

Vi kan næsten sammenligne idrætsudøverne med vikingerne, der for enhver pris ville sejre – målet var blot at rejse hjem fra plyndringstogterne med guld i lommen. Begge var – og er – afhængige af den fysiske styrke i form af muskler, hvor samspillet med nervesystemet og hjernen afgør smidighed og koordination.

I Rusland findes der mange dygtige idrætsudøvere. Uden at overdrive kan man godt sige, at det er få nationer, der præsterer ligeså godt som de.

Russerne har lavet omfattende forskning i præparater, der forhøjer menneskets modstandskraft og fysiske præstationsevner inden for rum-medicin og forsvar, hvilket naturligvis også er kommet idrætten til gode. En stor del af forskningen har været på adaptogener.

Rosenrod sammenlignet med ginseng I det tidligere Sovjet blev der lavet en undersøgelse på 52 idrætsudøvere mellem 18 og 24 år på Fakultetet for fysisk træning i Tomsk. Rosenrod, ginseng og det kemiske stof pyridols indvirkning på kroppen under sprintertests blev sammenlignet. Man målte evnen til udholdenhed, styrke og kondition i udhvilet tilstand og efter fysisk præstation, hvor kroppen var træt.

Resultatet af sprintertesten vedrørende styrke og kondition i udhvilet tilstand: Her fandt man ingen forskel mellem de forskellige præparater.

Resultatet af sprintertesten, når det gælder styrke og kondition under træthed: Ginseng havde overhovedet ingen virkning. Derimod øgedes præstationsevnen mærkbart med rosenrod og pyridol.

Resultatet af evnen til udholdenhed i sprintertest: Rosenrod og pyridol øgede evnen til udholdenhed markant, både når forsøgspersonerne var udhvilede og trætte. Ginseng gav kun en marginal øgning.

Evnen til at restituere sig: Dem, der havde fået rosenrod, kom sig hurtigst. Ingen af urteprodukterne gav bivirkninger, men pyridol gav uro og søvnproblemer.

Lignende studier er blevet lavet på eliteidrætsfolk, hvor man fandt de samme effekter.

Forsøgspersonerne klarede længere træningstid og kom sig bagefter hurtigere.

Dette har en klar fordel, fordi man kan effektivisere træningen ved at lægge træningsrunderne tættere på hinanden. Det har desuden vist sig, at de, som har spist rosenrod, har vundet flere sejre og medaljer end kontrolgruppen.

Øget præstationsevne – hurtig restituering?

De mekanismer, som går i gang, når vi udsætter kroppen for positiv stress, hvor der opstår øget dannelse af ATP gennem påvirkning af mitochondrierne, er de samme mekanismer, som vi kan drage nytte af, når vi anvender adaptogene uter til at øge cellernes stofskifte, så vi kan danne mere ATP, som er musklernes vigtigste energikilde.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Adaptogenerne fungerer også som antioxidanter og fjerner beta-lipiderne, der blokerer strømmen af glukose. Det gør, at cellerne får maksimal tilførsel af brændstof. Iltoptagelsen stiger, og energistrømmen til musklerne holdes konstant. Således forhindres også, at der opstår alt for meget mælkesyre.

Rosenrod virker præstationsfremmende Det kan virke som om, at rosenrod fungerer som et præstationsfremmende stof a la anabolske steroider, men sådan forholder det sig overhovedet ikke. Jeg gentager det, jeg har forsøgt at formidle gennem hele bogen med belæg i eksperters viden inden for urtemedicin: Rosenrod er en plante, som regulerer kroppens funktioner. Den understøtter de sunde processer i kroppen og hjælper hermed kroppen til at genfinde harmoni og balance.

At dope sig til bedre resultater og fremgang er en kortsigtet og uholdbar løsning – og direkte livstruende. Desværre er vi mennesker meget optaget af status og prestige på et ydre plan, og det gælder også inden for sport. Det er en stor sorg, når mennesker bukker under for alt for høje krav, der resulterer i doping og andet misbrug.

Her må trænere og forbilleder inden for sporten vise meget tydeligt, hvor grænsen går mellem det sunde og det syge i jagten på toppræstationer.

Når jeg skal løbe på rekordtid, er det vigtigt, at hovedet når med Menneskets hjerne er et veludviklet organ, der er så viseligt indrettet, at det til stadighed forfiner kroppens bevægelser – en proces, der gør, at vi har kunnet overleve. Hvis muskelbevægelserne skal udnyttes på bedste vis, kræves der et effektivt tankearbejde. Tag eksempelvis et jagende rovdyr. Det må planlægge, overveje alternativer og hele tiden tænke fremad for at kunne overliste byttet.

Den grundtanke, at psyken og motorikken er blevet udviklet samtidig under evolutionen, får støtte af hjerneforskningen. Sindet og muskelbevægelserne styres delvist fra samme område i hjernen og af samme signalsubstanser. Dopamin har en vigtig rolle, når det gælder om at sætte bevægelser i musklerne i gang, men det kan også aktivere psykiske processer.

“Den grundtanke, at psyken og motorikken er blevet udviklet samtidig under evolutionen, får støtte af hjerneforskningen. Sindet og muskelbevægelserne styres delvist fra samme område i hjernen og af samme signalsubstanser.”

43

44

Rosenrod - nordens mirakelurt

Psyke og motorik hænger snævert sammen; balance, koordination og styrke styres af hjernen. Disse fakta er interessante, når man kigger på rosenrodens præstationsfremmende indvirkning på menneskekroppen. Det er ikke bare det, at rosenrod øger muskelstyrken via øget tilførsel af energi, men også, at samspillet mellem nervecellerne og musklerne forbedres takket være rosenrodens evne til at skabe balance i signalsubstanserne og give nervecellerne ekstra energi i hjernen. Måske er det denne kombination, der er unik for rosenrod, og som gør den klart overlegen i forhold til andre urtebaserede stimulanter.

Overskriften på dette afsnit ”Når jeg skal løbe på rekordtid, er det vigtigt, at hovedet når med” er hentet fra en aftenavis, hvor Lennart Eliasson, elitemotionist fra Lerum uden for Gøteborg, bliver interviewet. Han spiste rosenrod før træningen. Første gang han spiste rosenrod, løb hans sin ellevekilometersdistance 5 minutter hurtigere end sædvanligt. For at citere ham selv: ”Jeg troede først, at jeg havde set forkert på uret”.

Rosenrod styrker lysten til sex Det er normalt at føle lyst. Al lyst behøver jo ikke at føre til sex, men kan også komme til udtryk i forskellige former for kreativitet. At føle lyst er herligt – og et tegn på, at man har det godt. Stress kan ofte medføre, at man blokerer for disse signaler. Depressioner og andre følelsesmæssige problemer mindsker viljen til at nyde. Hvis kroppen er i ubalance, er mindre sexlyst ofte et af de første symptomer.

Hvis du ofte er træt, orker du helt enkelt ikke at have sex. Kroppen vil hellere sove. Skønt du og din partner har linet op til fredagshygge med efterfølgende kæleri, så sover du øjeblikkelig, når du lægger hovedet på puden.

Det er videnskabeligt bevist gennem undersøgelser, at man elsker mere i weekenderne. Årsagen er, at man når at mærke efter – og hjernen når at opfatte de små signaler.

Hjernen er som en fordelingscentral, hvor nye indtryk registreres, behandles, lagres og tages frem. Når alt ser o.k. ud, sender den signaler ud via hypofysen, der øger hormonniveauet i blodet.

Varme tips fra aftenaviserne I GT – en svensk avis - kunne man i august 1999 læse om ”De nye ufarlige naturmidler, der øger både mandens og kvindens sexlyst.” I den samme uge, som artiklen var i avisen, blev rosenrod udsolgt i samtlige helsekostforretninger i Gøteborg. Det samme skete, da en aftenavis i Stockholm skrev, at rosenrod øger potensen.

I artiklen i GT bliver Ylva Franzén interviewet. Hun er Sveriges eneste pædagog udi erotik.

Hun har testet de fleste præparater på sig selv og sine kursusdeltagere. Hun siger i artiklen, at hun er skuffet over Viagra, som overhovedet ikke levede op til hendes forventninger. ”Ganske vist øgedes lysten, men først efter flere timer. Og orgasmen ved samlejet blev ikke mere intensiv end sædvanligt”, påstår hun.

Desuden mener hun, at angsten for bivirkninger hele tiden lurede i baghovedet. Da hun derfor hørte om naturlægemidlet rosenrod, ville hun teste det hurtigst muligt. Hun tog tre tabletter en time før samlejet og fik hurtigt en kraftig reaktion: ”Jeg blev 100% tændt og var helt parat til sex. Jeg fik senere en langvarig orgasme, som gentog sig flere gange.”

Videre står der om hendes kursusdeltagere, ”…de har også fået mere intensive orgasmer

Rosenrod - nordens mirakelurt

- og flere efter hinanden.” Ikke så underligt, at folk stod i kø uden for helsekostforretningerne efter denne artikel.

Videnskabeligt set, så passer det, at rosenrod øger hormonniveauet i blodet. Hos kvinder øges følsomheden i brystvorterne og i skeden. Og hos mændene øgedes blodgennemstrømningen i penis, så den blev stivere.

I et svensk studie, udført af Svensk Ört Medicin, testede man rosenrodens effekt ved impotens. 35 mænd, der led af for tidlig udløsning eller impotens, fik rosenrod imellem en og tre uger. 26 af mændene fik det helt godt, og resten mærkede en klar forbedring. Der er lavet lignende undersøgelser på universitetet i Tomsk på mænd med lignende problemer.

De fik dagligt rosenrod igennem tre måneder. 26 af patienterne fik det meget bedre.

“Fenylglykosiderne i rosenrod påvirker hypofysen, der kontrollerer endokrine organer så som binyrer, skjoldbruskirtel, æggestokke og testikler. Kirtlerne bliver mere følsomme over for hormonniveauet – og hormonelle forandringer. “ I aftenaviserne fremstår rosenrod som et sexmiddel, men det er det definitivt ikke. At de seksuelle funktioner begynder at fungere normalt, har at gøre med, at hele kroppen kommer i balance.

Traditionel medicin stimulerer eller hæmmer et enkelt organ i kroppen for at afhjælpe sygdom. Rosenrod, med sin adaptogene virkning, synes derimod at fungere ved at hjælpe hele kroppens system og alle celler samtidig.

Fenylglykosiderne i rosenrod påvirker hypofysen, der kontrollerer endokrine organer så som binyrer, skjoldbruskkirtel, æggestokke og testikler. Kirtlerne bliver mere følsomme over for hormonniveau – og hormonelle forandringer.

45

46

Rosenrod - nordens mirakelurt

Studier på Arctic Root De fleste nye studier på rosenrod er udført på et ekstrakt, som under forsøgene blev kaldt SHR-5.

I butikkerne finder du den svenskfremstillede ekstrakt under navnet Arctic Root.

Esktrakten fra Swedish Herbal Institute er helt unik. Ikke kun fordi de har formået at få nogle af verdens bedste forskere til at bidrage med at opdage de mange unikke egenskaber, rosenrod har, men også fordi de frem for at være ekstraktionsfabrik for en lang række droger, har udvalgt nogle ganske få, som de kan fordybe sig i.

Velvære under eksamen Et studie på studerende op til og under en stressfyldt eksamensperiode blev gennemført med meget overbevisende resultater. De studerende blev delt op i to grupper, hvor den ene gruppe modtog snydepiller – placebo – mens den anden gruppe fik to tabletter Arctic Root. Forsøget løb over tyve dage og gruppen, der fik de aktive stoffer, kunne vise en signifikant øgning af koncentration, fysisk udholdenhed, mindre træthed og større overskud til at løse opgaverne. Både fysiologiske test og interview af deltagerne afslørede et meget større generelt velvære end i kontrolgruppen.

Kilde: (A double-blind, placebo-controlled pilot study of the stimulating and adaptogenic effect of Rhodiola rosea SHR-5 extract on the fatigue of students caused by stress during an examination period with a repeated low-dose regimen.A. A. Spasov1, G. K. Wikman, V. B. Mandrikov, I. A. Mironova1, V.V. Neumoin)

Eksamens stress og nerver I et nyere studie indgik 56 deltagere, som alle blev sendt på natøvelser. Gennem forskellige tests blev det påvist, at der var et meget større mentalt overskud hos gruppen, som fik Arctic Root, end hos gruppen som fik placebo. Målingen blev foretaget med anerkendte testmetoder, som blandt andet kan afsløre, hvordan en person formår at analysere en situation, korttidshukommelse, evnen til at koncentrere sig og hvor hurtigt man opfatter impulser udefra, hvor hørelse og syn er involveret. Flere andre parametre indgik i undersøgelsen, hvor deltagerne blev testet før og efter natløbene. I alle fem test, som indgik i undersøgelsen, viste deltagerne, som fik Arctic Root, en signifikant bedre tilstand end placebogruppen.

Resultatet viser, at Arctic Root generelt kan fjerne træthed under forskellige stressfyldte situationer.

Kilde: (Rhodiola rosea in stress induced fatigue –A double blind cross-over study of a standardized extract SHR-5 with a repeated low-dose regimen on the mental performance of healthy physicians during night duty.V. Darbinyan, A. Kteyan, A. Panossian, E. Gabrielian, G.Wikman and H. Wagner)

Rosenrod - nordens mirakelurt

Energi til natløb, energi til at løse problemer Bedre stresshåndtering allerede 2 timer efter indtagelse af SHR-5 Placebokontrolleret, randomiseret dobbeltblind undersøgelse udført på 161 unge mænd i alderen 19-21 år, der igennem flere uger levede på en så kontrolleret måde som muligt - samme mad, samme mængde søvn osv. Testpersonerne blev vækket kl. 02.00 - halvdelen fik SHR-5 og halvdelen placebo. Efter to timer måltes forsøgspersonernes stressniveau, hjertefrekvens og problemløsningsevne.

Den gruppe, der fik SHR-5 var friskere, havde lettere ved at fokusere og løse problemer.

Stressniveauet sank markant. Forskellen mellem de to grupper viste en signifikant forskel på træthed, problemløsningsevne og skarphed/koncentration.

Kilde: (A randomized trial of two different doses of a SHR-5 Rhodiola rosea extract versus placebo and control of capacity for mental work. Phytomedicine 2003 Mar;10 (2-3) 95-105)

Hvidløg og rosenrod i kombination Kronisk træthedssyndrom er et mangehovedet uhyre, hvor mange forskellige typer af symptomer bliver rapporteret af klienterne. Udover en overvældende kronisk træthed rapporteres symptomer som mental træthed, smerter fra muskler, hovedpiner, migræne, forhøjet blodtryk, høfeber og hyppige eller kroniske infektioner.

Men der er også godt nyt, for noget tyder på, at Garcin, et hvidløgsprodukt fra Anjo, rent faktisk kan hjælpe på en del af problemerne. Årsagen er sandsynligvis, at der ved kronisk træthedssyndrom kan være gamle uopdagede bakterieinfektioner i kroppen, hvor bakterierne kan finde på at forandre sig og gemme sig i kroppens væv, uden at antibiotika har kunnet gøre den store forskel. Kombiner gerne Garcin med Kan Jang og Arctic Root fra samme firma, hvor Kan Jang stimulerer immunforsvaret, mens Garcin fjerner bakterier, og Arctic Root – ekstrakt af rosenrod – kan skabe mere energi.

Arctic Root er formentlig lige så virksomt til lette og middelsvære depressioner som antidepressiv medicin.

En ny undersøgelse publiceret i Nordic Journal of Psychiatry viser, at det patenterede ekstrakt af rosenrod, SHR-5, også kaldet Arctic Root, har en tydelig virkning på let til middelsvær depression.

- Effekten kan sammenlignes med medicinsk behandling mod depression, udtaler læge og stressforsker Claes Malmstrøm, der er én af forskerne bag undersøgelsen.

- og så kan Arctic Root rosenrod anvendes, selvom man tager andre lægemidler ved siden af.

Gennem flere studier har forskere tidligere kunnet vise, at rosenrodsekstraktet, SHR-5 øger tolerancen over for stress, giver energi og hæver koncentrationsevnen.

Men for første gang har forskere nu kunnet vise i placebokontrollerede studier, at Arctic Root også har en god effekt ved mild til moderat depression.

Clas Malmstrøm, læge og stress forsker og en af forfatterne til studiet siger: - Den store

47

48

Rosenrod - nordens mirakelurt

forskel er, at patienterne bliver mere aktive og mere fokuserede samtidig med, at energi og lyst til at tage initiativer stiger, når de får Arctic Root. Mange klassiske læge- og naturlægemidler kan have den modsatte effekt. En dansk undersøgelse vil i øvrigt snart blive påbegyndt for yderligere at belyse produktets evne til at hjælpe på træthed og udbrændthed, slutter Clas Malmstrøm.

“Roden kan ofte ses en smule over jordens overflade. Den vokser som en underjordisk stamme, som er tyk opadtil og forgrener sig nedad 30—40 cm.”

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrods biologi og dyrkningsmetode Rosenrod vokser vildt og på ufrugtbare steder Rosenrod tilhører slægten fedtbladsplanter, Crassulaceae. Linné var den første, der gav planten dens latinske navn Rhodiola rosea. Men den fremavles også under navnet Sedum roesa efter Scopoli, en italiensk botaniker. Sedum hentyder netop til, at der er en fedtbladsplante, og derfor står rosenrod oftest under Sedum rosea i biologiske opslagsværker.

Betegnelsen fedtbladsplante betyder, at den er en sukkulent, dvs. saftig plante. Bladene og stammen er kødfulde og tåler vældigt karrige vilkår og ufrugtbare omgivelser, som fx Mexicos ørken eller den arktiske kulde. En typisk sukkulent, som de fleste kender, er kaktus.

Rosenrod trives fint i kulde. I Sverige findes den fra Härjedalen til Torne lappmark og nordlige Norrbotten. Den vokser på det nøgne fjeld, men også nede i bunden af dalen. Den forekommer endda også på Bohusläns klippekyst.

Rosenrod vokser vildt over alt i de polararktiske og subalpine regioner i Rusland, fx Altaiog Uralbjergene. Man finder endda rosenrod i Alperne og i Nordamerika.

Kendetegn Rosenrod har lige tykke stængler uden forgreninger. Bladene på stænglerne er tykke og spidse. Hos yngre planter findes der 3-5 stængler på hver rodstok – og på ældre helt op til 10-15 på hver. De bliver 10-30 cm. høje, og en del kan endda blive op til ½ meter høje.

Blomsterne er gule og sidder som en krone længst oppe på den kraftige stilk. De dufter som kodriver. Blomsterne er enten hanner eller hunner og sidder på afskilte planter.

Roden kan ofte ses en smule over jordens overflade. Den vokser som en underjordisk stamme, som er tyk opadtil og forgrener sig nedad 30—40 cm. Roden er dækket af tynd, grå bark, som er lidt mere brunlig opadtil. Nogle synes, at den har en guld-agtig farve. Indeni er roden kødfuld og hvid. Skærer man den over, er der tydelige årer med en træagtig midte, og der spreder sig en livlig rosenduft.

Dyrkningstips Det er bedst, hvis du sår rosenrod om efteråret i sålbænke. Vinterens kulde og frost hærder frøene, og afgrøden bliver desto bedre til foråret.

Når kimene udvikles og begynder at spire med små blade, er det let at omplante dem i hver sin potte. Rosenroden vokser nemlig meget langsomt, og det tager mindst et år, og for det meste to år, inden den kan plantes ud på sit permanente voksested.

Den normale afstand mellem planterne er 40 til 50 cm. – og der skal være mellem 60 og 70 cm. mellem rækkerne. Eftersom planterne enten er hanner eller hunner, bør du sætte dem skiftevis – så spreder de sig bedre. Hos hanblomsterne sidder blomsterstanden i den indre kreds midt for bægerbladet. Hunblomsterne har en modsat placering, hvor frugtb-

49

50

Rosenrod - nordens mirakelurt

ladene sidder midt for bægerbladet. Frøene er meget små og mørkebrune. De modnes i august.

Du kan forberede jorden til udplantningen på følgende måde: I juli måned graves jorden godt igennem ned til 25-30 cm.’s dybde. Fjern diverse ukrudt.

Gød dernæst med en god gødning eller med tørvekompost, ca. 2 spandfulde. Som ekstra tilsætning kan du anvende 10-15 g ammoniaksalpeter, 15-20 g kalisalt, 20-25 g granulat af superfosfat samt 20-30 g kalk per kvadratmeter. Grav derefter jorden godt igennem, fjern ukrudt – og hak eventuelle større jordklumper i stykker. Jævn jordoverfladen, og stamp jorden let. Markér rækkerne med snore, og grav små huller med 50 cm.’s afstand, hvori du sætter planterne – husk at vande rigeligt.

Det er vigtigt at holde ukrudt væk – og lug også mellem rækkerne. Planterne må ikke tørre ud, men tåler dog heller ikke at stå i al for våd jord, så det er vigtigt, at jorden er veldrænet. De ældre planter i bedet gødes bedst om foråret.

Efter 3-5 år er rosenrodens planter ligeså store som kartoffelplanter og klar til at blive høstet. Det skal ske, når planten er helt visnet ned, tidligst fra slutningen af august og frem til oktober. Roden vejer ca. 900 g – eller mere.

Stor overlevelsesevne Rosenrod er meget livskraftig og tåler at blive omplantet igennem hele vækstperioden.

En avler fortæller en historie om, hvordan han fik et dusin små rødder tilsendt fra Rusland. Rosenrødderne lå 18 dage i en papæske. Da han fik dem, var de helt indtørrede og havde ingen knopper. Han var overbevist om, at de var helt ødelagte, men ville dog ikke smide dem ud og satte dem i stedet i tempereret vand. Næste dag dukkede små gule knopper frem. Forsigtigt luftede han rødderne igennem og plantede dem særskilt med et lag tørv over. Allerede efter en uge kom der et par stængler frem per plante – dog var der fem der døde helt. De planter, der overlevede, stod fint helt indtil frosten kom, hvor planterne naturligt skal visne ned. Til hans store glæde havde rodstammerne udviklet tilstrækkeligt med knopper, så de kunne klare vinteren. Året efter var der ingen forskel på disse planter og så dem, som han selv havde fremavlet fra frø, og de importerede planter kunne rykkes til deres permanente vokseplads.

Forædling Hvordan passe bedst på disse små guldklumper? For at bevare så meget som muligt af roden, skal den tørres hurtigt. Hvis den ligger og tørrer i solen, går mange af de aktive stoffer tabt. Der hjemme kan du tørre den i en ovn, med lågen lidt på klem. Ovnen skal indstilles til mellem 40 og 60 grader. Roden skæres i mindre stykker og placeres på en bageplade. Den tørrede rod kan senere bruges til te – eller i forskellige opløsninger med alkohol.

I Sverige og Norge findes en hel del småavlere, der sælger høsten via internettet. Andre sælger rosenrod som kryddersnaps eller potensforhøjende middel.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Opskriften på din egen urtemedicin Skær renvasket rosenrod i cirka 1 cm.’s store bidder og fyld en flaske cirka 2/3. Tilsæt sprit 40% - vodka eller snaps er det bedste.

Opbevar flasken på en relativt varm plads med over 20 graders varme i mindst tre uger.

Du kan se på farven, hvornår den er klar. Den bliver hele tiden mere rød og skal være kraftig rødbrun, når den er færdig. Anbefalet dosis er cirka 1 lille spiseske af denne kraftdrik.

51

52

Rosenrod - nordens mirakelurt

Før du går i gang med at bruge sygdomsregisteret eller nogen andre dele af sund-forskning.dk Det er meget vigtigt for redaktionen bag sund-forskning.dk, at du forstår, at hjemmesiden og tilhørende bøger, magasiner m.v. er et sted, hvor du kan få nogle ideer, nogle veje til sundhed, men at de aldrig nogensinde må bruges som erstatning for at gå til læge og få en medicinsk diagnose.

Vidste du for eksempel, at en tilsyneladende banal halsinfektion kan ødelægge dine nyrer eller dine hjerteklapper?

At en hovedpine kan skyldes alvorligt forhøjet blodtryk, meningitis, hjernetumorer, - eller som regel noget så simpelt som mangel på vand? Alle de mange faktorer bag dine symptomer skal klarlægges af kvalificerede fagfolk.

Tag fagfolk med på råd, men nyd også vores tusindvis af sider med opråb, opstød, sunde tips eller gedigne forskningsrapporter.

Marianne Palm, marts 2009 Dyrkningstips

Rosenrod - nordens mirakelurt

Efterord Rosenrod er som en blid vind af kærlighed. Den giver liv til hele kroppens samlede system, uden at dominere et enkelt organ. Du mærker måske ikke nogen direkte forskel, lige når du har spist de første tabletter. Men i din krop er der startet en vidunderlig dans, hvor kroppens rytme ændrer sig og bliver helt sin egen – en rytme af ren harmoni.

Rosenrod hjælper dig med at klare forskellige belastninger og med at bryde den onde cirkel, der kan være forårsaget af stress, depressioner eller noget helt tredje. Du får en chance for at komme til kræfter igen. Om det så faktisk lykkes dig at ændre de ting i dit liv, der gør dig dårlig og stresset, er helt op til dig selv. Rosenrod beskytter og læger din krop under processen, og du får den energi, som du har brug for til opgaven.

Når du begynder at få det bedre, opstår der et naturligt ønske om at fortsætte med at have det godt. Lad denne rytme blive til en del af alt, hvad du foretager dig. Skab dit liv. Ting tager tid. Men med et lille skridt ad gangen, i dit eget tempo, kommer vejen mod målet til at føles let.

Sara Hedman

53

54

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod - nordens mirakelurt

Litteraturfortegnelse Aly, K.-O., Alternativmedicin. Läkemedelsboken 97/98. Apoteksbolaget AB, Stockholm, sid. 873-879, 1997.

Barnaulov O.D., Limarenko A.Y. Kurkin V.A., Zapesochnaya G.G. Shchavlinskii A.N., ”A Comparative Evaluation of the Biological Activity of Compounds Isolated from species of Rhodiola L.”, Chem. Farm. Journal, vol. 20, nr 9, sid. 1107, 1986.

Bjarnasosn, A.H., Isländsk flora. I∂unn, Reykjavik, 1983.

Bloch, D., Faroese flowers. Foroya Fródskaparfelag, Tórshavn, 1980.

Blöndal, B.J., Sägner och berättelser. Setberg, Reykjavik, 1980.

Boon-Niermeijer, E.K., Berg, van den A., Wikman, G., Wiegant, F.A.C., „Phytoadaptogens stimulated recovery from intoxication with copper or cadmium in larvae of lymnaea stagnalis”, før publicering i International Journal of Phytomedicine, 2000.

Brichenko, V.S., Skorokhodova, T.F., “Herbal adaptogens in rehabilitation of patients with depressions”, Clinical and Organizational Aspects of Early Manifestations of Nervous and Mental Diseases, Barnaul, side 15,1987.

Dragendorff, G., Die Heilpflanzen. Der verschiedenen Völker und Zeiten. Stuttgart.

Nytryck 1967. Werner Fritsch, München, sid. 267, 1868.

Dragland, S., Galambosi, B., Produksjon og første-foredling av medsinalplanter.

Forskningsparken i Ås AS, sid. 143-145, 1996.

Fulder S., ”The Drug that builds Russians”, New Scientists, 21, sid. 576-579, 1980.

Gu∂mundsson, Ò.B., Släkter Sedum. Särtryck ur Gard∂yrkjuritinu, 1975.

Halldórsson, Björn., Grasnytjar (nytta av växter). København (genoptrykt i Akureyri 1983), side 241-242, 1783.

Hallgrímsson, H., De Rhodiolae. Flóra, anden årgangen, side 77-82, 1964.

Hjaltalin, Ò.J., Isländsk botanik. Hins islenzka bókmenntafélags, København, 1830.

Jóhansdottor, A.L., Isländska läkemedelsörter. Bókaútgafan Örn og Örlygyr, 1992.

54

Rosenrod - nordens mirakelurt

Jónsson, B.L., Isländska läkemedels- och dryckesörter. Náttúrulækningafélag Islands, Reykjavík, 2. udg. 1977, 1973.

Jónsson, J., Liten avhandling om användandet av några isländska örter. Reykjavik, 1880.

Jónasson, J., Rafnar, J., Rafnar H., Isländska folkseder, Reykjavik, 1945.

Komar V.V., Kit S.M., Sischchuk L.V., Sishchuk V.M., ”Effect of Rhodiola rosea on the human mental activity”, Farm. J. Kiev, vol. 36. nr. 4, sid. 62-64, 1981.

Krasik, Ye.D., Morozova, E.S., Petrova, K.P., Rogulina, G.A., Shemetova, L.Ya., Shuvayeva, V.P., “New Data on the Therapy of Asthenic Conditions (Clinical prospects for the use of Rhodiola Extract)”, Materials of All-Russia conf. “Topical Problem of Psychopharmacology”, Kemerovo, sid. 298-300, 1970.

Krasik, E.D., Petrova, K.P., Rogulina, G.A., “About the adaptogenic and stimulating effect of Rhodiola rosea extract”, Materials of All-Union & 5th Sverdlovsk Area Conf. of Neuropathologists, Psychiastrists and neurosurgeons, Sverdlovsk, sid. 215-217, 1970.

Linné, v., C., Flora Oeconomica eller hushållsnyttan af de i Sverige vildt varande/växande örter. Uppsala, sid. 28, 1748.

Linné, v., C., Materia Medica. Liber I. de Plantis. Stockholm, sid. 168, 1749.

Linné, v., C., Herr Carl Linnæi tankar – Om nyttiga växters planterande på de Lappska Fjällen. Kongl. Svenska Vetenskaps-Academiens Handlingar, vol. 15, sid. 182-189, 1754.

Linné, v., C., Rariora Norvegiae. Uppsala 1768.

Lishmanov Y.B., Trifonova, Zh.V., Tsybin, A.N., Maslova, L.V., Demetyeva, L.A., ”Serum beta-endorphins and stress hormones during adaptation and stress”, Bull. Exp. Biol.

Med., vol. 103, nr 4, sid. 422-424, 1987.

List, P.H., Hörhammar, L., Hagers Handbuch der Pharmazeutischen Praxis. SpringerVerlag, 1973.

Magnusson, B., Fägringar – Växter som berör oss. Berndssons Tryckeri, Östersund, sid. 66-67, 1992.

Mell, C.D., „Dyes, tannins, perfumes and medicines from Rhodiola rosea“, Textile Colorist. 60, 715, sid. 483-484, 1938.

55

56

Rosenrod - nordens mirakelurt

Metscheryakova, E.I., Mikhailova, M.N., Abrameitsev, V.D., “A study of Rhodiola rosea extract effect using the MMPI method”, Materials of Sci. Pract. Conf. “Problems of Rehabilitation of Patients with Nervous and Mental Diseases”, Tomsk, Tomsk University Press, sid. 180-182, 1975.

Mikhailova, M.N., “Clinical and Experimental Substantiation of Asthenic Conditions Therapy Using Rhodiola rosea Extract”, Current Problems of Psychiatry, Tomsk, sid.

126-127, 1983.

Müller-Dietz, H., Rhodiola rosea L., Arzneipflanzen ind er Sovejetunium, Berichte des Osteuropa-Instituts and der freien Universität Berlin, vol. 44, nr 5, sid. 91-93, 1969.

Petkov V.D., Yonkov, D., Mosharrof, A., Kambourova, T., Alova, L., Petkov, V.V., Todorov, I., „Effects of Alcohol aqueous extract from Rhodiola rosea on Learning and Memory“, Acta Physiologica et Pharmacologica Bulgarica, vol. 12, nr 3, sid. 3-15, 1986.

Roselli, C., En liten dock mycket nyttig örtabok eller den lille naturläkaren. C. Thopelius Bokförlag, Linköping. (1:a oplag 1755), side 63-64, 1974.

Sandberg, F., Örtmedicin och växtmagi. Det Bästas förlag, Stockholm, side 233, 1998.

Sandberg, F. Bohlin, L., Fytoterapi – Växtbaserade läkemedel. Hälsokostrådets Förlag, Stockholm, side 45 og 131, 1993.

Saratikov, A.S., ”Some results in the search and study of herbal stimulants of the Central Nervous System”, The CNS stimulants, Tomsk, Tomsk University Press, side 3-23, 1966.

Saratikov, A.S., Golden Root. Tomsk University Publishing House, 1974.

Saratikov, A.S., Krasnov, E.A., Rhodiola rosea – A avaluable medicinal plant: Chaper VIII: Clinical studies on Rhodiola. Tomsk University Press, 1987.

Saratikov, A.S., Krasnov, E.A., Khnykina, L.A., Duvidzon, L.M., Zotova, M.I., Marina, T.F., nekhoda, M.F., Aksyonova, R.A., Cherdyntsev, S.G., “Rhodiolosid, ein neues Glykosid aus Rhodiola rosea und seine pharmakologischen Eigenschaften”, Die Pharmazie, vol.

23, nr 7, side 392-395, 1968.

Saratikov, A.S., Marina, T.F., Fisanova, L.L., “The Effect of Rhodiola Product on the Serotoninergic Processes in the Central Nervous System”, Biological Sciences, nr 6, side 142, 1978.

Setterlind, Sven. Från Hypnos och Suggestion till Avslappning och Meditation, en metod och forskningsöversikt, Stress Management Center, 1994.

Rosenrod - nordens mirakelurt

Sparschuck, H., Pharmacopoea Svecica. Holmia, 1775.

Stancheva, S.L., Mosharrof, A., ”Effect of the extract of Rhodiola rosea L. on the content of the brain biogenic monoamines”. Comptes rendus de l’Academie bulgare des Scinces, vol. 40, nr 6, side 85-87, 1987.

Strandberg, K., Receptfria läkemedel. Läkemedelsboken 97/98. Apoteksbolaget AB, Stockholm, side 869-872, 1997.

Strigl, v.J., Arzneimittel der Verganenheit. Druck Aloys Gogeissl, Passau, side 22, 1928.

Tunón, H., „Rosenrots användning i europeisk tradition“, monografi, Uppsala, 1999.

Wahlgren, M., Adaptogens – Nature’s key to well-being. Skandinavisk Bok, Göteborg, 1987.

Virey, J.-J., Traite de pharmacie théorique et pratique, side 92, 1811.

Interessante rapporter Aksenova, R.A., Zotova, M.I., Nekhoda, M.F., Cherdyntsev, S.G., ”Comparative characteristics of the stimulating and adaptogenic effects of Rhodiola rosea preparations”, Stimulants of the Central Nervous System, 2, s. 3-12, 1968. Rhodosin (salidroside) viste sig at være den mest stimulerende substans både ved statisk og dynamisk belastning samt modvirkede signifikant virkningen af sovemedicin.

Barnaulov, O.D., Limarenko, A.Yu., Kurkin, V.A., Zapesochnaya, G.G., Shchavlinskij, A.N., ”A comparative evaluation of the biological activity of compounds isolated from species of Rhodiola L.”, Chemical Pharmaceutical Journal, 20, 9, side 1107, 1986.

Sammenfatning af et meget indgående eksperimentelt studi af den stressbeskyttende virkning og den stimulerende virkning af 6 seks substanser isoleret fra rosenrod.

Brekhman, I.I., Dardymov, I.V., ”New substances of plant origin which increase nonspecific resistance”, Annual Review of Pharmacology, editor Elliot H.W., (University of California College of Medicine), vol 9, side 419-430, 1969. Af 155 medicinalurter fastslås 10 at besidde antistressende virkning, rosenrod på 4. pladsen. Forskellen mellem disse og klassiske stimulanter diskuteres.

Fulder, S., ”The drug that builds Russians”, New Scientist, nr 21, side 576-579, 1980.

Komar, V.V., Kit, S.M., Sishchuk, L.V., Sishchuk, V.M., “Effect of Rhodiola rosea of the

57

58

Rosenrod - nordens mirakelurt

human mental activity”, Pharmaceutical Journal, Kiew, 36, 4, side 62-64, 1981. Studie af rosenrodens CNS-stimulerende effekt gennem en korrigeringstest på forsøgspersoner.

Krasik, Ye.D., Morozova, E.S., Petrova, K.P., Rogulina, G.A., Shemetova, L.Ya., Shuvayeva, V.P., ”New data on the therapy of asthenic conditions (Clinical prospects for the use of Rhodiola extract)” Material for All-Russia Conf.: Urgent Problems in Psychopharmacology, side 298-300, 1970. Et klinisk studie på 128 patienter med asteni (kraftesløshed).

Krasik, Ye.D., Petrova, K.P., Rogulina, G.A., “About the adaptogenic and stimulating effect of Rhodiola rosea extract”, Materials of All-Union & 5th Sverdlvks Area Conf. of Neuropathalog 1970, ists, Psychiatrists and Neurosurgeons, Sverdlovsk, 26.-29. maj, proceedings, side 215-217, 1970. Studie på læger, studerende og videnskabsmænd med høj arbejdsbelastning. Personerne fik ekstrakt af rosenrod.

Lishmanov, Y.B., Trifonova, Z.V., Tsybin, A.N., Maslova L.V., Demetyeva, L.A., ”Serum beta-endorphin and stress hormones during adaption and stress”, Bulletin of Experimental Biology, 103, 4, sid 422-424, 1987. Rosenrodens effekt på stress. Forsøg på mus.

Marina, T.F., Fisanova, L.L., Plotnikova, T.M., ”The effect of Rhodiosine on electrographic reaction of cortiscol and limbic origin”, Materials of the 5 Sci, Conf. Of Physiol.

Biochem. Pharmacologists of Western Siberia, Tomsk, sid 258-259, 1976. Biokemisk arbejde for at klarlægge virkningen af rosenrod på hjernens signalsubstanser.

Müller-Dietz, H., Rhodiola rosea L. Arzeinpflanzen in der Sovjetunion, Berichte des Osteuropa-Instituts and der freien Universität Berlin, vol 5, side 91-93, 1969. Rosenrodspræparat virker præstationsfremmende, og hos patienter med neuroser opnås en energifremmende effekt.

Nörr, H., ”Phytochemical and Pharmacological Investigation of the Adaptogens: Eleutheroccocus senticosus, Ocimum sanctum, Codonopsis pilosula, Rhodiola crenulata” Ph.D. dissertation, Faculty of Chemistry and Pharmacy, Ludwig-Maximillans University, München, 228 sider, 1993. Rosenrods antistress virkning er eksperimentelt undersøgt sammen med andre lægeplanter”.

Oleinichenko, U.F., ”The effect of Eleutheroccocus and Rhodiola rosea extracts upon the functional condition of the organ of hearing in those working in noisy shops of the Tomsk Electric engineering plant and in pilots of the Tomsk Airport”, Stimulants of the Central Nervous System, Tomsk, side 124-127, 1966. Rosenrods virkning på hørelsen.

59

Rosenrod - nordens mirakelurt

Rosenrod - nordens mirakelurt

Panossian, A., Wikman, G., Wagner, H., “Plant Adaptogens III. Earlier and more recent aspects and concepts on their mode of action”, Phytomedicine, vol.6, nr.4, side 287300, 1999.

Petkov, V.D., Yonkov, D., Mosharoff, A., Kambourova, T., Alova, L., Petkov V.V., Todorov, I., “Effects of alcohol aqueous extract from Rhodiola rosea on learning and memory”, Acta Physiologica et Pharmacologica Bulgarica, vol.12, nr 3, side 3-15, 1986. Studier på rosenrods stimulerende virkning på indlæring og hukommelse.

Saratikov, A.S., Krasnov, E.A., Khnykina, L.A., Duvidzon, L.M., Zotova, M.I., Marina, T.F., Nekhoda, M.F., Aksenova, R.A., Cherdyntsev, S.G., “Rhodiolosid, ein neues Glykosid aus Rhodiola und seine pharma-kologischen Eigenschaften”, Die Pharmazie, vol 23, nr 7, sid 392-395, 1968. Den stiumlerende virkning af rosenrod og dens active bestanddele.

Saratikov, A.S., Marina, T.F., Fisanova, L.L., “On the effect of salidroside on turnover of catecholamines in brain”, Biological Sciences, 6, sid 142, 1978. Farmakologisk undersøgelse på mus. Salidrosids indvirkning på signalsubstansen serotonin.

Spasov, A.A., Wikman, G., Mandrikov, V.B., Mironova, I.A., Neumoin, V.V., ”A doubleblind, placebo-controlled pilot study of the stimulating and adaptogenic effect of Rhodiola rosea SHR-5 extract on the fatique of students caused by stress during the examination period with a repeated low-dose regimen”, Phytomdiecine, vol 7, nr 1, 2000.

Stancheva, S.L., Mosharraof, A., “Effect of the extract of Rhodiola rosea L. on the content of the brain biogenic monoamines”, Compets rendus de l’Academie bulgare des Sciences, vol 40, nr 6, side 85-87, 1987. Opfølgende studier på Petkov – angående virkningsmekanismerne med hensyn til hjernens signalsubstanser. En stimulerende effekt bekræftedes. Den adskiller sig helt fra klassiske centralstimulanter.

Tuzov, S.F. ”Comparative characteristics of the effect of some CNS stimulants on musular working capacity in man”, stimulants of the Central Nervous System, 2, side 156-1611, 1968. Studie på idrætsudøvere. Sammenligning af den fysiske stimulerende virkning af rosenrod, ginseng og kontrolgruppen.

Wagner, H., Nörr, H., Winterhoff, H., „Plant Adaptogens“, Phytomedicine, vol 1, side 63-76, 1994. Studier på mennesker har vist, at 10 mg salidrosid, indtaget oralt, øgede den mentale evne med 50%.

59

Du bliver inviteret med på en spændende rejse gennem rosenrodens folkemedicinske historie. Læs om, hvordan videnskaben opdagede dens adaptogene effekter – hvordan de aktive stoffer i rosenrod styrker dit helbred og får kroppen til at normalisere sig selv. Helt uden bivirkninger.

Du får en dyb indsigt i, hvad der sker i kroppen, når vi udsætter den for stress – og en forståelse for, hvordan rosenrod modvirker stressens skadevirkninger på celleniveau. Hvordan roden skærper din evne til at tænke – og hvordan din præstationsevne højnes, både fysisk og psykisk.

Bogen er letlæst, og Sara Hedman skriver engageret om denne fascinerende, tusindårige gamle plante, der vokser vildt på fjeldene i norden.

Bogen er fuld af interessante fakta og overbevisende forskningsresultater samt mange tankevækkende refleksioner.

Til læseren, der er bevidst om sin krops velbefindende.

INSTITUT FOR KOMPLEMENTÆR SUNDHED

ISBN 87-992488-1-6