side 38 Et overblik over biopaters og naturopathers
arbejdsmetoder
Læs bogen!
Her er en introdukton tl biopat og naturopat, som giver en meget jordnær og logisk forståelse af sundhed, sygdommes årsager, opståen og udvikling. Biopatsk/naturopatsk behandling har tl formål at frigøre og styrke kroppens eget potentale tl at helbrede sig selv.
For overhovedet at forstå, hvorfor vi bliver syge, inddrager vi århundreders sunde fornuf og kigger på de metoder, som bruges verden over tl at skabe et sundere liv, og på hvordan forskere og komplementære behandlere i dag betragter sundhed og sygdom. Alt samlet tl et hele, som forhåbentligt giver dig et overblik over de mange veje tl sundhed og ikke mindst en forståelse af, hvordan naturopather og biopater arbejder med krop, sind og ånd i et moderne perspektv gennem biologisk medicin og komplementære behandlingsformer.
Vi vil bl.a. forklare, hvordan sygdom måske ikke opstår som en tlfældighed fordi du måske har arvet nogle bestemte gener for sygdom. Årsagerne kan være mangfoldige og du får en grundig gennemgang, så du måske selv kan se på, hvilke årsager du umiddelbart kan gøre noget ved selv, mens andre årsager er lidt sværere at ændre på. Men du får et sæt redskaber, du kan anvende tl langt de feste problemstllinger og sygdomme, nogle redskaber, du kan tage i anvendelse ved blot at læse bogen, eller i samarbejde med din biopat og naturopath i biologisk medicin.
Husk at gå tl læge med dine symptomer, hvis du er i tvivl om, hvad du fejler!
Biopattlen er dansk, mens Naturopath ttlen er internatonal. Den er her i Danmark en beskytet ttel, når der tlføjes ibm (naturopath i biologisk medicin) efer ttlen.
Folinsyre
A-vitamin
Biotin
B2-vitamin
K-vitamin
Ω3
Selen
E-vitamin
Kobolt
Q10
B3-vitamin
B6-vitamin
Krom
Calcium
C-vitamin
Fosfor
Pantotensyre
Jern
B12-vitamin
Mangan
Jod
B1-vitamin
Molybdæn
D-vitamin
Kalium
Sundhed og sygdom
Der er mange forskellige opfatelser af, hvad det vil sige at være sund og rask, dårlig tlpas, sløj eller syg. Derfor er det selvfølgelig relevant, som noget af det første, at komme nærmere ind på disse begreber.
I biopaten/naturopaten anskues menneskets helbredstlstand som en naturlig konsekvens af livsførelse og miljø. Den mad, vi spiser, skal omsætes tl energi, så hjernen og kroppen kan fungere. Brændstoferne kommer fra kulhydrat, fedt og protein, men vi har også brug for vitaminer, mineraler og andre næringsstofer, så energien kan omsætes tl opbygning og fornyelse af cellerne og tl at beskyte organismen. Vi udsætes hele tden for forskellige ydre og indre påvirkninger, og i vores organisme foregår der uophørligt tusindvis af biokemiske processer, som regulerer disse påvirkninger. Kredsløbet, hormonsystemet, nervesystemet og immunsystemet fungerer som en koordineret enhed, der arbejder i døgndrif.
Saltkoncentratonen, væskebalancen, temperaturen, koncentratonen af ilt, kuldioxid, næringsstofer, afaldsstoffer og så videre reguleres konstant og holdes inden for ret snævre grænser. Derved opretholdes et nogenlunde stabilt miljø på trods af skifende omstændigheder.
Den indre biokemiske ligevægt, som benævnes homøostase, er en forudsætning for sundhed. Det må understreges, at homøostasen er en dynamisk ligevægt. Kroppen befnder sig aldrig i nogen statsk ligevægtstlstand, og den regulerer hele tden de ydre og indre forstyrrende påvirkninger. På denne måde genopretes homøostasen, og normalt er det ikke noget, som vi mærker.
De mange forstyrrende påvirkninger, som vi udsætes for, kaldes belastende faktorer og kan være både være fysiske og psykiske.
Biopater og Naturopather anvender betegnelsen belastende faktorer tl at beskrive de mange forskellige faktorer, som vores krop kan blive påvirket af. Belastende faktorer dækker over alle de psykiske, fysiske, genetske, kemiske og mikrobiologiske belastninger, som vi udsætes for, og som kan påvirke fere organer og systemer.
Når kroppen er i stand tl at regulere alle de belastende faktorer, er den for så vidt sund. Sundhed indebærer altså, at kroppen ikke belastes ud over sin ydeevne. Men det er meget forskelligt, hvad vi er nødt tl at gøre for at bevare det gode helbred. Derfor skal der også være forskellige retesnore, som vi hver især kan trives med. Og ethvert skridt mod sundhed er en meget personlig og individuel tng. Hvad der fungerer for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for den anden, selvom de måske har den samme sygdom.
Kroppens reguleringskapacitet er et samlet udtryk for, hvor mange eller hvor krafige belastende faktorer en person kan regulere på normal vis. Her kan for eksempel nævnes hvor meget kafe, alkohol, kød eller sukker, som kroppen kan omsæte, uden at nervesystemet, leveren, kredsløbet eller blodsukkeret belastes. Der er altså ingen grund tl at leve asketsk, men det er godt at kende tl kroppens signaler og begrænsninger. Vær også opmærksom på, at hvad du måske let kan nedbryde og tåle som 20 årig kan være sværere som 60årig, da hele stofskifet og kroppens reguleringskapacitet kan ændre sig med alderen.
Forskellige gener og sygdomme vil før eller senere opstå, hvis belastende faktorer overskrider reguleringskapaciteten. Kroppen vil ikke længere på normal vis kunne klare de belastninger, som den udsætes for, og den bliver nødsaget tl at bruge andre reguleringsmekanismer. I den forbindelse kan der opstå forskellige ubehagelige symptomer, og de kan betragtes som toppen af isbjerget, hvor der ligger meget mere under. Med andre ord er sygdom en naturlig konsekvens af vores samlede livssituaton, og symptomerne er biprodukter af en mere omfatende degeneratonsproces.
Medicin kan naturligvis være påkrævet i komplicerede og livstruende situatoner. Men hvis man undertrykker symptomerne uden at gøre noget ved årsagen, kan medicinen ofe holde mennesket fast i en stresstlstand, som stadigt forværres og giver nye symptomer.
Der er ingen tvivl om at forebyggelse af sygdom kan føre tl bedre livskvalitet og store samfundsbesparelser. Endelig kræver den egentlige helbredelse reelle forandringer i et menneskes liv, både ernæringsmæssigt, fysisk og psykisk, så det kan vende tlbage tl balance.
Hvidløg
Fennikel
Etageløg
Peberrod
Portulak
Chili Broccoli Melon Gomasio Laks
Kål
Gulerod
Spinat
Kiwi
Mørksej
Tofu
Jordbær
Hørfrø Soyabønner
Linser
Belastende faktorer
Der fndes utallige belastende faktorer, som kan forstyrre vores sundhed, og de kan inddeles de i fem kategorier:
Psykiske faktorer
Herunder hører fortdens traumer, nutdige konfikter, sociale forhold og livsholdning.
Der skal selvfølgelig være plads tl problemer i barndommen, tl at blive gal i skralden, sorg efer dødsfald samt de op- og nedture, som hører livet tl. Men uforholdsmæssig stor vrede, ubearbejdet sorg eller nedbrydende tanker, som uophørligt bliver ved med at fastholde os i et negatvt mønster, kan være en meget stor belastning også for kroppen. Vores følelser er lokaliseret i den del af hjernen, som hedder det limbiske system. Her sidder hypothalamus, som dirigerer det nære samspil mellem centralnervesystemet og hormonkirtlerne. Fra tdernes morgen har det været vigtgt, at tanker skal kunne føre tl handling, og gerne meget hurtgt i livstruende situatoner. Når den livstruende situaton er håndteret, skal vi kunne vende tlbage tl et almindeligt beredskab igen.
Det er især chok, traumer, der ikke er bearbejdet, langvarige konfikter og stress samt ikke mindst følelsen af håbløshed og afmagt, der kan belaste centralnervesystemet og hormonsystemet. Der kan tllige opstå energiblokkeringer, som akupunkturen er kendt for at ændre på. Blokeringer i meridianer kan både bane vejen for sygdom og forhindre, at ellers efektve biologiske metoder virker.
Solsikkekerner
Blåbær
Biopater og naturopather samarbejder med en stribe af behandlere, som har specialiseret sig i de mere psykiske og eventuelle spirituelle aspekter af livet.
Græskarkerner
Konsttutonelle faktorer
Nogle er født med en stærk konsttuton og kan sjuske med deres livsførelse, uden at det påvirker deres helbred i synderlig grad. Andre er måske nødt tl at tænke mere over deres spise-, drikke- og søvnvaner – bare for at få hverdagen tl at fungere. Både hvad angår forebyggelse og behandling spiller den medfødte konsttuton en stor rolle.
Den medfødte konsttuton er betnget af nedarvede gener, moderens tlstand under graviditeten, fødselsforløbet og medfødte forgifninger.
I dag satses der mere og mere på en afdækning af de genetske faktorer. Allerede ved barnets fødsel kan en blodprøve fra navlestrengen afsløre, om et barn er disponeret for forskellige sygdomme.
Det er velkendt, at et ellers harmløst fald fra en gynge kan fremprovokere epilepsi hos et barn, hvis der i familien er en genetsk dispositon for sygdommen. En nedarvet dispositon for sukkersyge (diabetes 1) kan opstå efer en ellers banal infekton hos barnet, og mange andre ellers harmløse belastende faktorer kan trigge hvilende gener, som ellers aldrig ville skabe problemer.
Fremover vil forskerne forhåbentlig opdage og kunne bevise, at det er summen af de belastende faktorer, som er med tl at bestemme udvikling og provokaton af vidt forskellige genetske faktorer, lige fra udviklingen af allergier, klimakterieproblemer i en tdlig alder, tl leddegigt, cancer, dissemineret sklerose og andre alvorlige sygdomme.
Biopater og Naturopather kan ikke ændre på de genetske forhold, men vi kan måske ved hjælp af alle de biologiske metoder holde generne i skak, så de ikke udvikler sygdomme. Og den
helt nye forskning viser, at vi rent faktsk kan gøre meget for at sørge for, at genernes kommunikatonssystem fungerer optmalt, så der hverken opstår mutatoner, eller bliver sendt kaskader af sygdomsfremkaldende aktører ud i vores kroppe.
Udover, at generne kan være afgørende for, hvilke sygdomme vi bliver udsat for, kan vi også være født i en familie, hvor der er et mønster af bestemte typer af sygdomme. I nogle familier er der tendens tl kredsløbsproblemer, andre har konstante eller hyppige slimhindeproblemer, mens man i en tredje familie lider af gigt eller har kroniske hudproblemer. Her er det ikke altd den genetske arv, som spiller en afgørende rolle, men det faktum, at vi fra fødslen er udstyret med en række immunologiske tlstande, der kan påvirke os hele livet. Hvis det er tlfældet, kræver det en ekstra indsats at holde sig fri af sygdommene, og forebyggelse gennem sund levevis, målretet mod det specifkke problem, er påkrævet. Er vi født i en familie med mange kredsløbsproblemer, skal vi være ekstra opmærksomme på fedtstofer, moton og indtagelse af antoxidanter. En familie med tendens tl bindevævssygdomme (gigt, hudproblemer m.m.) bør have ekstra fokus på afgifning, mens familier med slimhindeproblemer skal gøre en ekstra indsats for at holde immunforsvaret i orden. Biopater, Naturopather og homøopater benyter en række metoder, udviklet af tyske forskere, tl at ferne nogle af belastningerne i immunforsvaret, hvorved det er muligt at bryde sin families mønster – succesen afænger dog af de arvelige forhold, som det ikke er muligt at ændre, hvis generne først er blevet aktveret.
Mikrobiologiske faktorer
Under mikrobiologiske faktorer hører den negatve efekt af skadelige bakterier, svampe, virus og toksiner, der forårsager infektoner, betændelser og forgifninger.
Den moderne levevis kan meget let forstyrre den naturlige mikrofora på hud og slimhinder. Visse arter, som før var undertrykte, kan brede sig og bane vej for dårlig fordøjelse og selvsmite (autoinfektoner) som for eksempel betændelser i hals, lunger, blære og ører. Når mikroforaen er ude af balance, kaldes det dysbiose. Det er en tlstand, som er karakteriseret ved svage slimhinder, og ved at vi bliver mere modtagelige for smite udefra som for eksempel infuenza eller salmonella. Dysbioser på huden og ikke mindst på slimhinderne i mave-tarm-kanalen, lufvejene, urinvejene og underlivet er en væsentlig faktor ved udviklingen af mange akute og kroniske sygdomme.
Kemiske faktorer
De kemiske faktorer kan inddeles i to grupper: mangeltlstande og forgifninger:
Mangeltlstande
Underskud af vitaminer, mineraler, sporstofer, umætede fedtsyrer, proteiner, enzymer og andre næringsstofer kan være medvirkende årsag tl en lang række akute og kroniske sygdomme. Griber vi i en sygdomsfase tdligt ind over for manglerne, kan vi ofe vende sygdom tl sundhed på ganske kort td. Ved mere kroniske sygdomme kan der opstå større og større mangler på grund af problemer med at opretholde en sund fordøjelse, hvor næringsstoferne optages uden problemer.
Hvidløg
Fennikel
Etageløg
Peberrod
Portulak
Chili Broccoli Melon Gomasio Laks
Kål
Gulerod
Spinat
Kiwi
Mørksej
Tofu
Jordbær
Hørfrø
Soyabønner
Linser
Mangel på for eksempel vitaminer og mineraler har ikke kun betydning for den aktuelle sygdom, men kan også skabe en forværret tlstand i hele kroppen, når det fne samspil mellem mavesæk, tyndtarm, lever og bugspytkirtel ikke længere kan sørge for, at vi med lethed kan optage den mad, vi spiser.
Vi har tusindvis af enzymer, som sørger for, at alle kemiske processer i kroppen kan foregå korrekt. Vitaminer og specielt mineraler indgår i opbygningen af enzymer, og har derfor stor betydning for, at disse postbude sender besked tl for eksempel en celle om at åbne sig, så næringsstofer kan trænge ind og kan fungere optmalt.
Forgifninger
Forgifninger kan være i form af miljøgife fra sprøjtemidler, tungmetaller, benzin, stmulanser og medicin. Gifige stofskifeprodukter og toksiner, som dannes af sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer, indgår også i denne kategori.
Xenoøstrogener er en fællesbetegnelse for miljøgife, der kan forstyrre hormonbalancen og frugtbarheden, og fere xenoøstrogener mistænkes for at kunne udvikle hormonelt betngede kræfformer.
Xenoøstrogener ophobes især i fedtvævet, og koncentratonen kan forøges op tl fere millioner gange op gennem fødekæden.
Ingen kan undgå miljøgifene, men som forbruger kan vi gøre en stor forskel ved at vælge økologiske produkter og læse varedeklaratoner og derved foretage de bedst mulige valg.
Solsikkekerner
Blåbær
Nærmere oplysninger kan fndes på www.miljøogsundhed.dk
Græskarkerner
Fysiske faktorer
Her er det især for lidt bevægelse og moton, for lidt frisk luf og for lidt søvn, der gør sig gældende. Også for lidt eller for meget sol og skader som knoglebrud, blødninger og forbrændinger kan være skadelige for kroppen. Forkerte stllinger eller spændinger kan nedsæte blodtlførslen og give lokale gener. Fejl og skævheder i rygsøjlen kan blokere for nerveimpulser og give mange forskellige symptomer. Forbruget af smertestllende midler er støt stgende, fordi vi bruger os selv forkert, hvilket gør, at der opstår infammatoner i muskler eller led.
Vi omgiver os med en lang række elektriske installatoner, mobiltelefoner, computere og andre menneskeskabte mesterværker, som hjælper det moderne menneske tl en letere hverdag. Men noget tyder på, at de selv samme vidundere på en lang række områder kan forstyrre vores helbred. Det er velkendt, at børn med anlæg for epilepsi kan få fremkaldt et anfald, hvis de sidder for længe foran skærmen. Mange kan også berete om fysiske problemer, der opstår, hvis de bor for tæt på en højspændingsledning.
Mange af disse fysiske faktorer er svære at undgå i en moderne, vestlig verden. Derfor må vi gøre en ekstra indsats for at bevare og opretholde vores sundhedstlstand. Her kan en sund kost i hverdagen, eventuelt suppleret med de rete kostlskud, være nødvendig for at forebygge skader, som opstår på grund af de mange fysiske påvirkninger, vi udsæter os selv for.
Vi udsætes alle sammen, i større eller mindre grad for forskellige belastende faktorer. Når deres påvirkninger overskrider kroppens reguleringsevne, kan der opstå forskellige gener eller sygdomme. Der er ofe tale om fere belastende faktorer, som forstærker hinanden, og ideen om én sygdom og én årsag holder sjældent.
Sundhed forudsæter, at kroppen kan regulere de forskellige belastende faktorer og er i stand tl at opretholde den indre biokemiske ligevægt.
Sygdom vil opstå, når kroppen ikke længere kan regulere belastningerne på normal vis. De forskellige symptomer er tegn på, at ligevægten er forstyrret det ene eller andet sted.
Sundhed er en tlstand, hvor vi har overskud tl at regulere mentale, fysiske og kemiske belastninger på normal vis.
Portulak
Havre
Timian
Forskellige faseforløb
Biopater og naturopather arbejder med forskellige sygdomsteorier, som alle bunder i, at vi ikke tror på, at sygdom blot opstår tlfældigt. Der er altd nogle årsager og ofe er der mange årsager som tlsammen skaber et problem. Vi ser også, at ofe gennemløber et menneske en eller anden form for faseforløb. Her i bogen nævner vi blot tre, men i takt med at man ved mere og mere om fx genetk, vil andre faseforløb sikkert også opstå som forklaring på, hvorfor vi mennesker bliver syge.
Det mikrobiologiske faseforløb viser, hvordan kroppen kan reagere gennem forskellige faser, der involverer immunsystemet og den mikrofora, som fndes på alle slimhinder i kroppen.
Hvis immunsystemet i det mikrobiologiske faseforløb belastes af mange faktorer og dermed udsætes for pres, går det ud over mikroforaen på slimhinderne, hvilket i høj grad har en negatv indvirkning på vores sundhedstlstand.
moderne menneske udsætes for ca. 100.000 kemikalier i hverdagen.
Stressgrader
Et faseforløb, som mest mærkes via nervesystemet.
Selv om symptomerne kan være ret ubehagelige, er faserne som ofest hensigtsmæssige og et udtryk for kroppens evne tl at regulere vedvarende belastninger.
I store træk skal de forskellige faser opfates som kroppens forsøg på at beskyte organer og celler. Vores hud og slimhinder sørger for eksempel for, at fremmede indtrængere i form af bakterier og snavs ikke trænger ind tl vitale organer.
Lakrids Morgenfrue
Citronmelisse Rosmarin
Koriander
Persille
Forgifningsfaseforløbet fortæller, hvordan gifstofer fra det ydre og det indre miljø bevæger sig rundt uden for cellerne for senere at kunne trænge ind i cellerne med store forstyrrelser tl følge. Mange sygdomme opstår som en beskytelse af kroppen og ikke som en trussel, der for enhver pris skal symptomdæmpes. Faseforløbet, som kaldes homotoksikologi, anvendes af mange tyske læger. Vi har ikke her i bogen beskrevet det nærmere, men tal med din biopat og naturopath om det, da det giver en væsentlig forklaring på hvorfor der kan opstå kroniske sygdomme, som det almindelige sundhedssystem står magtesløs overfor. Her tænkes der bl.a. på skader opstået på grund af kendte gifstofer som fx kviksølv, men også blot det faktum, at verdenssundhedsorganisatonen WHO mener, at et
Vi må opgive forestllingen om, at sygdom kun er et negatvt begreb. Sygdomme opstår meget ofe naturligt og hensigtsmæssigt, fordi kroppen forsøger at tlpasse sig omstændigheder i livet, som er præget af for mange belastende faktorer.
Det mikrobiologiske faseforløb
Tilpasningsfaserne, som beskrives i det følgende, er især et udtryk for en mikrobiologisk fremadskridende proces. Det er dog ikke altd, at for eksempel en allergi er betnget af belastende faktorer. Allergi kan også opstå, fordi familiens gener maser sig på. Et godt eksempel er børn, som ikke nødvendigvis har problemer med tarme og lufveje, før en husdyrallergi opstår. Barnet kan blot være særligt disponeret. Det samme gælder for eksempel for mange infammatonssygdomme. En infammaton er kendetegnet ved, at der i bindevævet foregår en stribe kemiske reaktoner. Disse reaktoner udløser fx smerte.
Og smerten er derfor hensigtsmæssig, fordi vi automatsk vil skåne området, hvad enten det er led, sener, muskler eller hud. Vi kan være meget disponeret for infammatoner, uden at der er tale om en decideret depotdannelse i det pågældende område.
Vi ser også, at mange kræfformer har et andet forløb end det, som beskrives i det følgende. Således kan karcinogener og hormonforstyrrende stofer gribe voldsomt ind i kroppens biokemi og medføre andre reaktoner.
Så når du kigger på de mikrobiologiske faser nedenfor, er de blot et udtryk for, hvordan mange mennesker bevæger sig gennem livet. Ikke alle.
Balance – den sunde fase
I denne fase har vi fysisk og psykisk overskud tl at regulere mindre forstyrrelser. Bakterieforaen på slimhinderne er i balance eller symbiose. Kroppen vil normalt afvise smite, og alle organer fungerer optmalt. Et sundt menneske er også kendetegnet ved et lyst sind, der overvejende smiler tl livet og opfater problemer som udfordringer. Det er fasen, hvor der hverken er større fysiske eller psykiske faktorer, som forstyrrer dagligdagen.
Alarmfase
I denne fase er der for mange eller for voldsomme belastende faktorer, som påvirker os, og det autonome nervesystem sæter kroppen i alarmberedskab. Hvis kroppen belastes ud over sin reguleringskapacitet, kan der i første omgang optræde letere forbigående symptomer som nervøs mave, diarré, forstoppelse, hovedpine, spændinger og søvnløshed osv. Kroppen vil normalt vende tlbage tl den sunde fase, hvis belastningerne ophører.
Når kroppen udsætes for voldsom stress, har den fra tdernes morgen indstllet sig på at kæmpe eller fygte. Der dannes adrenalin, som rent biokemisk minder om kokain, og der dannes betændelseshæmmende binyrebarkhormoner, som undertrykker immunforsvaret. Kroppen prioriterer at bruge energi på kampen mod de ydre farer. Tilstanden er ressourcekrævende og må helst ikke vare mere end nogle tmer. Hvis kroppen er kampberedt i længere td, vil den eferhånden blive udmatet, hvilket kan fremkalde akut infekton.
Akut dysbiose
I denne fase er de stressudløsende faktorer så voldsomme, at reguleringsmekanismerne og resistensen bryder sammen. Mikroforaen på slimhinderne er kommet ud af balance, og dysbiose er et udtryk for denne tlstand. Bakterier og svampe, der før var undertrykte, kan brede sig og forårsage en infekton. I denne fase er kroppen også modtagelig for smite udefra. Immunforsvaret må mobilisere sine specialtropper for at bekæmpe infektonen, og det tager td.
Akut dysbiose er en betegnelse, der dækker alle former for akut infekton – herunder forkølelse, infuenza, betændelse i ører, hals, blære, bronkier, lunger, samt andre sygdomme, som er karakteriseret ved træthed, manglende appett, stor tørst, smerter, øget afsondring af kropsvæsker i form af slim, sved, urin og diarre. Feber er et yderligere signal om dysbiose. Det er vigtgt at lyte tl kroppens signaler, slappe af og understøte immunforsvaret og selvrensningsprocessen. Efer infektonen vil kroppen normalt udvikle en form for immunitet, og symbiosen på slimhinderne genopretes. Herved kan kroppen vende tlbage tl
Anis Kamille
Havre
Timian
Propolis Solhat
Isop
Tranebær Pil Ambra
Citrongræs Kommen
Hjulkrone
Estragon
Lakrids
Morgenfrue
Citronmelisse
den sunde fase, hvis man har passet og plejet sig selv i sygdomsforløbet.
Nogle eksempler på, hvad der griber forstyrrende ind i den akute fase:
Smertestllende og febernedsætende midler kan sløre sygdomsbilledet
Antbiotka kan ødelægge den naturlige mikrofora. Hvis brugen af antbiotka vurderes at være uundgåelig, kan symbiosen i tarmforaen genopretes med mælkesyrebakterier.
Mange bliver syge i weekender og ferier, fordi man i disse perioder slapper af, og derfor er der endelig overskud tl at aktvere immunforsvaret. Hvis man for eksempel spiller frisk om mandagen og arbejder under stress, fortsæter produktonen af adrenalin og betændelseshæmmende binyrebarkhormoner. På overfaden har man det måske fnt, men infektonen kan godt give dønninger på et senere tdspunkt.
Hvis mikroforaen fortsat er ude af balance, og hvis infektonen kamuferes af medicin og stress, kan kroppen bevæge sig ind i næste fase og ind i en tlstand, der ofe kommer snigende.
Kronisk dysbiose
Mynte
Koriander
Persille
Når immunforsvaret og selvrensningsprocessen i den akute fase undertrykkes, kan kroppen i nogle tlfælde se sig nødsaget tl at overleve situatonen ved at indkapsle infektonen, og der kan opstå et såkaldt betændelsesfokus i mellemøre, bihuler, hals, mandler, tarmsystem, galdeblære, nyrer, blære eller kønsorganer.
Citronverbena Karry
Ved kronisk dysbiose er immunforsvaret under konstant belastning. Mikroforaen på hud og slimhinder er kommet ud af balance. Den kroniske dysbiose kan være lokal, men som oftest vil mikroforaen i tarmsystemet også være mere eller mindre ude af balance.
I denne kroniske fase optræder symptomer som gentagne infektoner, mere eller mindre kroniske fordøjelsesproblemer, infektøs eksem (ikke allergisk), træthed og humørsvingninger.
Hvis immunforsvaret får styrke tl at udrense fokus, og hvis den sunde mikrofora på hud og slimhinder genopretes, vil kroppen være i stand tl at vende tlbage tl den sunde fase.
Ved at danne betændelsesfokus forhindrer kroppen hensigtsmæssigt, at bakterierne spredes i kroppen, men det belaster samtdig immunforsvaret og er en indre forgifningskilde, fordi der kan spredes toksiner derfra. Disse faktorer kan være afgørende for det videre sygdomsforløb.
Kroppen vil ofest befnde sig i en udmatelsesfase. Det går ikke kun ud over immunforsvaret og kroppens organer, men har også stor betydning for det psykiske overskud. Udfordringer i livet kan blive tl problemer, som er sværere at håndtere, og vi mangler overblik og kontrol tl at klare hverdagen. Mismod, træthedsanfald og manglende overskud på arbejdet, i ægteskabet, i forhold tl venner og familie kan være nogle af følgerne. Mange moderne, travle mennesker vælger at ignorere disse fysiske og psykiske symptomer. Det kan kroppen måske klare i en kortere periode, men over længere td vil problemerne forstærkes og blive kroniske. Fra gammel td har terapeuter, som arbejder med biologisk medicin, sagt, at al sundhed begynder i tarmen. Og
medmindre der er tale om en markant genetsk faktor eller forgifning, vil du se, at stort set alle klienter med kroniske sygdomme også har problemer med fordøjelsen.
Millioner af børn og voksne befnder sig uden at være klar over det i den kroniske dysbiotske fase. Dysbiosen kommer tl udtryk i form af ubehag i tarme, migræne, hovedpine, ledsmerter uden diagnose, koncentratonsbesvær, træthed, psykisk udmatelse, irritaton, vrede eller andre fysiske symptomer. En gråzone er skabt, hvor man på den ene side ikke føler sig rask, men på den anden side heller ikke kan få en medicinsk diagnose.
Den kroniske dysbiotske fase kan føre tl forskellige sygdomme. Om kroppen går den ene eller den anden vej, afænger i høj grad af kroppens genetske dispositon, men også af den mad, vi spiser, den luf, vi indånder, og hvordan vi i det hele taget bruger os selv i hverdagen
En kronisk dysbiose kan føre tl allergi, tl depotdannelse eller tl forskellige kræfformer. Om kroppen går den ene eller den anden vej er meget afængig af arvelige faktorer og det miljø, du lever i.
Allergi
Den kroniske dysbiose og etableringen af et betændelsesfokus nedbryder slimhinderne, hvor immunforsvaret normalt skal reagere mod fremmede stoffer. Det kan ske, uden at vi mærker nogen forandring. Men hvis ellers harmløse stofer som pollen, dyrehår, husstøv eller skimmelsvampe trænger igennem slimhinderne tl bindevævet, kan histamin udløse en allergisk reakton. Når tarmforaen er ude af balance, kan proteiner i fødeemner optages i kroppen, før de er helt nedbrudte. Det kan
for eksempel resultere i fødevareallergier over for mælk, hvedemel, æg, nødder eller tomater. Symptomerne er diarre, oppustethed, eksem, hovedpine eller humørsvingninger. Kontakteksem kan optræde efer kontakt med nikkel, parfume og konserveringsmidler. Normalt får kun særligt disponerede mennesker allergi.
Intolerance kan give de samme symptomer som allergi, men typisk opstår symptomerne ikke lige efer påvirkningen men kan optræde difust uden et klart mønster fere dage efer. Til forskel for ægte allergi kan intolerance være et spørgsmål om selve mængden af den fødevare, man spiser. Et enkelt stykke brød om dagen kan være o.k., fre skiver er for meget. Det kan samtdig være svært at påvise intolerance med almindelige blodprøver og priktest. Et typisk eksempel er nogle børns intolerance over for mælk, der forårsager øreproblemer eller maveproblemer, som forsvinder, når de ophører med at drikke eller spise mælkeprodukter.
Hvis immunforsvaret får styrke tl at udrense fokus, og hvis den sunde mikrofora på slimhinderne genopretes, kan kroppen vende tlbage tl den sunde fase.
Depotdannelse
Den kroniske dysbiose og etableringen af fokus belaster kroppen med toksiner. Kroppens biokemi forstyrres, og den får også vanskeligere ved at udskille syre og andre nedbrydningsprodukter fra sit eget stofskife. Da kroppen hensigtsmæssigt forsøger at beskyte celler og vitalt væv, deponeres de skadelige stofer i ikke-vitalt væv, som bindevæv, fedtvæv, muskler, led og hud. Der kan for eksempel opstå gigt, andre reumatske lidelser, bylder og psoriasis.
Anis Kamille
Havre
Timian
Propolis Solhat
Isop
Citrongræs Kommen
Hjulkrone
Estragon
Lakrids Morgenfrue
Citronmelisse
Er der samtdig problemer med omsætningen af fedtsyrer (misforhold mellem omega 3 og omega 6), kan der komme uhensigtsmæssige betændelsesreaktoner og autoimmune sygdomme som leddegigt, blødende tyktarmsbetændelse (ulcerøs colits), kronisk tyktarmsbetændelse (Morbus Chron) og andre sygdomme i bindevævet. Depotdannelsen kan også medføre slaphed i de indre organer som fx tyktarm, hjerte, lunger og livmoder. En ophobning af toksiner og stofskifeprodukter, som kroppen hele tden producerer, men ikke kan slippe af med, kan i høj grad påvirke kroppens tre overordnede styresystemer: nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Depoter kan desuden anlægges i blodkarrene med deraf følgende kredsløbslidelser.
Hvis fokus udrenses, hvis de skadelige stofer udrenses fra bindevævet, og hvis omsætningen af fedtsyrer normaliseres, kan kroppen vende tlbage tl den sunde fase eller i hvert fald tl en mere tålelig fase. Om en person kan hjælpes tlbage tl absolut sundhed afhænger i høj grad af, hvilke belastende faktorer vedkommende har været udsat for, og i hvilken alder kroppen blev udsat for depotdannelsen. Det er uden tvivl letere at hjælpe en tyveårig tlbage tl den sunde fase end en 86-årig.
Ukontrolleret cellevækst
Vi udsætes alle for karcinogener i større eller mindre grad, og der skal ofe fere faktorer tl, for at de udvikler kræf.
Kræffremmere er forskellige stofer, der irriterer cellens overfade og omgivelser, så de kræfsvækkede celler kan påbegynde en ukontrolleret cellevækst. Her kan nævnes frie iltradikaler, solskoldning, transfedtsyrer og andre dårlige fedtstofer, alkohol, saltlage og asbest.
I denne fase er der samtdig mangel på antoxidanter, som skal beskyte cellens overfade, og immunforsvaret er ikke i stand tl at destruere de abnorme celler.
Kræfcellen kan eferhånden dele sig uhæmmet, og de nye kræfceller kan sprede sig og danne metastaser, så der eferhånden opstår et totalt sammenbrud af kroppen.
I fasen med ukontrolleret cellevækst opstår forskellige former for kræf, der både skyldes celleforandringer og ukontrolleret cellevækst.
Mynte
Koriander
Persille
Når bindevævets evne tl at deponere afaldsstofer overskrides, kan de skadelige stofer ødelægge cellens overfade og trænge ind i cellen, som i denne fase er underforsynet med ilt og næringsstofer. Karcinogener er en fælles betegnelse for de utallige kræffremkaldende forbindelser i miljøet, som kan ændre cellens dna.
Citronverbena
Karry
Tarm, lever, urinveje og hud kan tl en vis grad bortlede afaldsstofer og kræffremkaldende stofer. Normalt skal antoxidanterne i kosten beskyte cellerne mod frie radikaler, og immunforsvaret har tl opgave at genoprete symbiosen og nedbryde kræfceller. I mange tlfælde er kroppen også i stand tl at indkapsle og inaktvere kræfsvulster. Nyere videnskabelige studier bekræfer, at vi godt kan have kræfceller i kroppen, uden at de nogensinde kommer tl udtryk som sygdom. Kroppen sørger selv for at passivisere, nedbryde eller indkapsle de syge celler. Derfor kan vi møde mennesker, som egentlig aldrig har fejlet noget som helst, men som alligevel udvikler en kræfsygdom, og måske over kort td.
Det er sandsynligvis summen af de belastende faktorer, som resulterer i, at kræfcellerne begynder at dele sig ukontrolleret i et eller fere af legemets organer eller væv.
Toksiner
(gifstofer) kan opdeles i tre grupper:
Eksotoksiner er miljøgife som tungmetaller, kemiske stofer i landbruget, svovlforbindelser, tlsætningsstofer i næringsmidler, stmulanser og medicin.
Endotoksiner er skadelige stofer, der produceres af sygdomsfremkaldende bakterier og svampe.
Autotoksiner er stofer, som produceres af kroppens egne celler og ved frie radikalers beskadigelse af cellemembraner.
Alt levende udskiller afaldsstofer. Det gælder også for bakterier og svampe, hvis afaldsstofer kaldes toksiner.
Den mikrobiologiske
faseteori er inspireret af stressforskeren og nobelpristageren Hans Selye og biopatens grundlægger
Kurt Nielsen. Sidst i 70’erne og først i 80’erne skabte Kurt Nielsen en kombinaton af amerikansk biologisk medicin, tysk immun- og symbioseterapi og skandinavisk naturmedicin.
Faselæren skal tages med forbehold, da levende mennesker ikke hører tl i kasser og systemer. Vi har alle ret tl at føle os sunde og raske, også selv om vi måske har insulinkrævende diabetes eller har fået fernet det ene bryst.
Derfor inddrager biopater og naturopather også den nyeste viden om toksiner, stress og hvordan familier, der er disponeret for arvelige sygdomme, sammen kan gå gennem forskellige faser. Behandlerne inddrager desuden den nyeste viden om, hvordan nervesystemet arbejder, og hvordan kroppen vil reagere på en række forandringer i nerver og hjerne, hvis ikke vi formår at håndtere hverdagens travlhed og livets små og store kriser på en hensigtsmæssig måde.
Hvidløg
Fennikel
Etageløg
Peberrod
Portulak
Chili Broccoli Melon Gomasio Laks
Kål
Gulerod Spinat
Kiwi
Mørksej
Tofu
Jordbær
Hørfrø
Soyabønner
Linser
Stressgrader – akut og kronisk stress
Stress er blevet et modeord, der bruges om alt lige fra et hæsblæsende juleindkøb tl alt for stort arbejdspres. Rigtg stress er en fysisk sygdom, som der bør tages hånd om så hurtgt som muligt.
Hypothalamus er den oprindelige del af hjernen, som påvirkes af vores følelser, og som styrer det autonome nervesystem og hormonkirtlerne. Under den akut opståede stress, som kaldes alarmfasen, producerer binyrerne store mængder adrenalin, der gør os klar tl at kæmpe eller fygte – en mekanisme, som tdligere var meget vigtg for jægere og naturfolk. Adrenalinen tlfører sukkerstofer tl hjerne og muskler, der sikrer, organerne fungerer optmalt, og blodet fortykkes, så det hurtgt kan størkne i tlfælde af læsioner.
Den første reakton på stress er både positv og livsvigtg. Det er selvfølgelig godt at kunne yde sit bedste både fysisk og psykisk, men tlstanden er meget energikrævende og bør kun vare ved i kort td. Hvor lang td, det enkelte menneske kan klare at være i denne akute alarmfase, er meget individuelt.
mellem de fysiologiske reaktoner, fordi de ikke er designet tl den moderne livsførelse. Vi bliver siddende, selv om vi burde fygte eller kæmpe. Vi får alt for mange input tl, at vi kan nå at reagere. Vi når ikke at resttuere os, og det er som at trække på kassekrediten i tde og utde. Eferhånden melder den kroniske stress sig med de første fysiske symptomer.
Det er især den moderne livsførelse med for mange eller for tunge bolde i lufen, som belaster nervesystemet, og som dermed også påvirker hormonsystemet, immunsystemet og kredsløbet. De følgende kroniske stressfaser er beskrevet nærmere af den danske læge og akupunktør Søren Ballegaard i bogen Sæt en fnger på din stress.
Kroniske stressfaser
Grad 1 stress
Sesam
I modsætning tl tdligere tders jægere får det moderne menneske ikke altd løbet adrenalinet og de andre stofer af sig. Føler vi os bombarderet med nye impulser, nye opgaver og nye krav, hvor alarmfasen bliver en langstrakt afære, får vi så at sige ikke slukket for hypothalamus. Kroppen oplever, at den tl stadighed skal reagere på trusler, hvad enten de er reelle eller blot er en del af vores fastlåste tankemønster, hvor vi føler, at vi altd har for travlt.
Solsikkekerner
Blåbær
Det er ophobningen af de mange hændelser fra hverdagen og den undertrykte fysiske reakton, der fører tl kronisk stress. Der opstår et misforhold
Græskarkerner
De første tegn på kronisk stress er som regel træthed og en øget muskelspænding i mange af kroppens muskler. Det kan vise sig som hovedpine, ondt i skuldre, ryg og nakke. Tilstanden er ufarlig, og problemerne kan let løses ved at slappe af, få lidt massage, gå i svømmehal eller dyrke en sport med masser af bevægelse og gerne frisk luf, så kroppen får fornyet energi.
Grad 2 stress
Forværres stressbelastningen, begynder nervesystemet at røre på sig. Det autonome nervesystem, som ikke er underlagt viljens kontrol, kan skabe symptomer som dårligt humør, ondt i maven, hjertebanken og koncentratonsbesvær. I denne fase er der stadig en del af alarmberedskabet tlbage.
Kroppen kan i løbet af kort td reagere med mange akute infektoner, med kronisk træthed eller med difuse symptomer, og det kan være umuligt at stlle en medicinsk diagnose. Her bør årsagerne bag problemerne fndes, så de kan blive løst, og energien bør bruges tl at fnde nye måder at håndtere livet på.
Lyter vi tl kroppens signaler, vil vi forholdsvis hurtgt kunne skabe en sund balance igen. Kroppen vil ophøre med at komme med smerter og uro, og humøret vil stge.
Lyter vi ikke, tærer vi på kroppens ressourcer af næringsstofer, og der opstår nemt mangel på vitaminer, mineraler og andre næringsstofer. Det bliver tl en ond cirkel, da vi netop på grund af stress slækker på de gode kostvaner, ikke får tygget vores mad ordentligt og ofe får et større forbrug af stmulanser, som kræver endnu mere af kroppen. Så en af måderne at undgå, at en alarmfase eller at stress af grad 2 bliver tl grad 3, er at sørge for ekstra kostlskud tl den travle td.
Grad 3 stress
Forværres situatonen, vil ikke kun ovenstående problemer fortsæte, men fere symptomer opstå. Nu er det den del af nervesystemet, som er underlagt viljens kontrol, som melder sig: Vi får sværere ved at styre vrede og irritaton, vi begynder måske at blive uvenner med vores nærmeste, og vi vil måske eferfølgende trække os tlbage fra familie, venner og kolleger, blive i dårligt humør, sorgfulde eller ked af det. Overskuddet tl at håndtere psykiske problemer bliver mindre og mindre. Det samme sker på det fysiske plan. Vi undlader at handle ratonelt
og melder måske fra tl sport, fordi vi ikke synes, vi har td og overskud. Kroppen begynder at forfalde mere radikalt end nogensinde.
Grad 4 stress
Hvis tlstanden fra grad 3 får lov tl at udvikle sig, kan vi få et reelt sammenbrud, fysisk, psykisk og socialt. Problemer kan opstå med nervøst sammenbrud, depression eller kroniske, fysiske sygdomme. Nervøst sammenbrud og depression er ikke kun mentalt betngede. Det hjælper ikke at sige: „Så tag dig dog sammen“. I denne stressfase sker der reelle fysiologiske forandringer i hjernen, som ikke blot kan ophæves ved kortvarig symptomatsk terapi. Der skal grundlæggende og tl tder mange måneders konstruktve ændringer tl, for at hjernen igen kan reagere normalt på de trusler og farer, som vi reelt omgiver os med. I denne fase er binyrerne holdt op med at reagere konstruktvt på stress. Når binyrerne ikke længere danner en passende mængde kortsol og andre binyrebarkhormoner, kan der opstå kroniske sygdomme, som er meget individuelle eller styret af de gener, det enkelte menneske er udstyret med.
Er vi født i en familie, hvor der typisk er kredsløbsproblemer, får vi måske problemer med åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer. Kommer vi fra en familie, hvor der er tendens tl gigt, vil smerter i bevægeapparatet være en typisk reakton, mens overvægt og fedme kan være et tredje reaktonsmønster.
Med andre ord: langt de feste kroniske sygdomme fndes i denne fase, hvor nervesystem, immunsystem og
Hvidløg
Fennikel
Etageløg
Peberrod
Portulak
Chili Broccoli Melon Gomasio
Laks
Kål
Gulerod
Spinat
Kiwi
Mørksej
Tofu
Jordbær
Hørfrø
Soyabønner
Linser
Citron
Avocado
Sesam
hormonsystem ikke længere reagerer konstruktvt på de belastende stressfaktorer. Det interessante er, at mange slet ikke mærker stress, hverken her, i grad 4 eller i de foregående grader. Det kan måske skyldes fere faktorer: at signalerne fra kroppen altd har været svage – at symptomerne på, at noget var galt, ikke har været tydelige, eller som det ofe sker, at vi har valgt at overhøre symptomerne, fordi vi ikke vidste, at de var vigtge her og nu eller på længere sigt. Der er også mange, som tager smertestllende medicin, sovemedicin og anden medicin, som dæmper eller helt ferner symptomerne. Det kan være befriende i øjeblikket, men på længere sigt er det skadeligt. Det er som at rive en ledning over i bilen, når en lampe lyser rødt, og så bare køre videre.
Heldigvis kan vi selv gøre en masse for at forebygge og behandle stress, ikke mindst, hvis vi gør brug af vores viden om kroppens reaktoner undervejs.
Følg anvisningerne her i bogen og gør fitg brug af de mange bøger og kurser om stress.
Solsikkekerner
Blåbær
Græskarkerner Tomat
Ifølge stressforsker Bo Neterstrøm, Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød, kan man dele stresssymptomerne op efer følgende kendetegn:
Psykiske: Ulyst, træthed, hukommelses- og koncentratonsbesvær, rastløshed, nedsat humoristsk sans, og måske depression.
Adfærdsmæssige: Søvnløshed, ligegyldighed, vrede, nedsat præstatonsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stmulanser, eventuelt øget sygefravær.
Er du et „binyremenneske“, som altd styrter rundt og overkommer en masse, men egentlig ikke mærker, om du er træt? Tager du dig altd sammen og fortsæter, selv om kroppen fortæller, at du skal rive et par dage ud af kalenderen og slå huller i lufen frem for at storme videre?
Så skal du være opmærksom på, at du måske kommer tl at brænde dit lys af i begge ender. Pas på dig selv og sørg for adaptogene urter, de rete vitaminer, mineraler, fedtsyrer og en sund kost.
Portulak
Folinsyre
A-vitamin
Biotin
B2-vitamin
K-vitamin
Ω3
Selen
E-vitamin
Kobolt
Q10
B3-vitamin
B6-vitamin
Krom
Calcium
C-vitamin
Fosfor
Pantotensyre
Jern
B12-vitamin
Mangan
Jod
B1-vitamin
Molybdæn
D-vitamin
Kalium
Familiehistorik
Dine gener og din medfødte konsttuton har stor betydning for, hvor nemt du bliver syg, hvor i kroppen sygdommene optræder, og hvordan du i det hele taget håndterer kriser, både fysiske og psykiske.
Genetkere er kommet meget langt med at gennemskue vores genetske habitus. En navlestrengsprøve kan afsløre en lang række nedarvede sygdomme. Om det er hensigtsmæssigt at vide, hvilke sygdomme du kan få senere i livet, er et ganske kontroversielt emne. Modstandere mener, at denne viden kan skabe unødig frygt, som kan føre tl bortoperering af ellers sunde organer og brug af medicin, som måske ikke er nødvendig, og som giver unødige bivirkninger.
Fortalerne mener, at viden fører tl mulighed for at træfe forholdsregler og måske gennem operaton, medicin og andre metoder stmulere kroppen tl at undgå, at de arvelige gener udvikler sig negatvt.
Det er ikke altd, at det er nødvendigt med en dna-test for at kende sine gener, ofe er et kig på familiens helbredsmønster nok.
Vi har alle mødt familier, hvor fere end normalt får kræf; familier, hvor mange bliver ramt af kredsløbssygdomme; familier, hvor hovedparten er overvægtge eller lider af fedme; familier, der bliver ramt af den ene psykiske tragedie efer den anden med depressioner eller mere „fredelige“, men alligevel belastende sygdomme som allergier eller hudsygdomme.
Som biopater og naturopather har vi set, hvordan vi med enkle midler og retesnore i hverdagen kan hjælpe familiemedlemmer med at surfe uden om familiehistorikken ved hele tden at være på forkant med den biologiske udvikling.
Kig på din familie og vær opmærksom på, hvordan oldeforældre, bedste-
forældre, forældre, søskende og andre familiemedlemmer har eller har haf det. Du vil måske opdage, at der netop i din familie er tendens tl en eller fere af følgende problemer eller sygdomme:
Allergier
Lufvejene
– tendens tl bronkits, bihulebetændelse eller astma
Hud
– eksem, psoriasis eller tør / fedtet hud
Bevægeapparatet
– smerter i muskler og led, gigtsygdomme eller bindevævssygdomme
Hormonsystemet
– problemer med menstruatonscyklus, fertlitet eller overgangsalder
Kredsløbet
– åreknuder, forhøjet blodtryk eller hjertesygdomme
Nervesystemet
– uhensigtsmæssige psykiske handleog adfærdsmønstre og måder at håndtere kriser på. Måske er der mange i familien, der har for lidt af signalstofet serotonin eller for få af de mange andre signalstofer, som er afgørende for humør og lystølelser.
Regeneraton
Når der optræder symptomer, er det som nævnt en naturlig konsekvens af en livssituaton, hvor de belastende faktorer overskrider reguleringskapaciteten. Det primære formål med en biologisk terapi er ikke at ferne de specifkke symptomer, men mere at ændre livssituatonen ved at:
Reducere de belastende faktorer Øge reguleringskapaciteten
Når reguleringskapaciteten bliver større end de belastende faktorer, tlvejebringes de nødvendige forudsætninger for, at kroppen får overskud tl at indlede en regeneratonsproces. Kroppen har for så vidt sin egen økonomi, der, som alle andre økonomiske systemer, fungerer bedst, hvis indtægterne er større end udgiferne. Det betyder, at regeneratonen kræver en form for overskud, som både kan være fysisk og psykisk.
Under regeneratonsprocessen kan kroppen gennemløbe faserne i omvendt rækkefølge, og der kan optræde forskellige reaktoner undervejs, som er tegn på, at kroppen udrenser skadelige toksiner og stofskifeprodukter.
I biopaten og naturopaten anvendes forskellige terapier, som har tl formål at styrke og frigøre kroppens eget potentale tl at helbrede sig selv:
Kosterapi – se s. 24
Vitamin-, mineralog fedtsyreterapi – se 30
Reguleringsterapi – se 32
Immun- og symbioseterapi – se s.35
Anis Kamille
Havre
Timian
Propolis Solhat
Isop
Kosterapi
Formålet med kosterapi er at understøte reguleringskapaciteten og tlvejebringe betngelserne for en regeneratonsproces. Desuden er sunde kostvaner den bedste form for forebyggelse og en væsentlig forudsætning for varige behandlingsresultater. I kosterapien er det særlig vigtgt at:
• Indtage de nødvendige nærings stofer i et afalanceret forhold, så de giver den bedst mulige energiudnytelse
• Sikre en god fordøjelse og nærings optagelse
• Afaste kroppen for usunde føde emner, kemikalier og stmulanser
fere næringsstofer, herunder de sekundære immun- og plantestofer. Desuden respekterer økologien miljøet og dyrenes behov.
Undgå så vidt muligt sprøjtegife, tlsætningsstofer og konserveringsmidler
Mange typer sprøjtegife kan i større mængder påvirke hormonbalancen, være kræffremkaldende og nedsæte frugtbarheden.
Sprøjterester i udenlandske produkter er gennemsnitlig fem gange højere end i danske.
Citrongræs Kommen Hjulkrone
Estragon
Lakrids Morgenfrue
Citronmelisse Rosmarin
Generelle kostregler
Her er en række tp, der hurtgt kan gøre din hverdag sundere.
Lær at læse en varedeklaraton
Det en god ide at være kritsk og læse varedeklaratonerne nøje for ikke at blive vildledt af fødevareindustriens reklamer og økonomiske interesser.
Vær især opmærksom på pakke- og udløbsdato, energifordeling, mængden af fbre, fedtstofer, sukker, tlsætningsstofer og øvrige oplysninger.
Husk, at det, der er nævnt først på deklaratonen, er det, der er mest af, og vær opmærksom på, at det også er muligt at vildlede forbrugeren. Således fndes der en masse betegnelser for sukkerarter, som ofe gør det svært at gennemskue en vares totale sukkerindhold.
Tilsætningsstofer og konserveringsmidler kan være allergifremkaldende og vil næsten altd opfates som noget fremmed for kroppen, også selv om immunforsvaret ikke reagerer, som det gør ved en almindelig allergi. De mange kropsfremmede stofer kan sagtens forstyrre for eksempel nervesystem og hud eller belaste kroppens afgifningssystem mere end nødvendigt.
Spis dagligt masser af friske grønsager og frugt
Sundhedsstyrelsens råd lyder, at vi skal have seks hver dag, cirka to enheder frugt og fre enheder grønsager, hvor en enhed svarer tl 100 gram. Grønsager og frugt er rige kilder tl fbre, vitaminer, mineraler, sporstofer, fedtsyrer, sekundære plantestofer m.v. Vælg produkter fra egne breddegrader og fra årstden. Gode vækstbetngelser og solmodning sikrer et støre indhold af næringsstofer, herunder specielle sukkerarter, som er vigtge for cellernes indbyrdes kommunikaton.
Koriander
Persille
Anvend friske råvarer af en god kvalitet og vælg om muligt økologiske produkter
Friske råvarer smager bedre og indeholder mere vitalitet. Økologiske produkter er renere og indeholder også
Citronverbena Karry
I andre lande lyder anbefalingerne på fem eller fre enheder om dagen. Da vi er forskellige, er der ingen, som præcist ved, hvad vi hver især har brug for. Kvaliteten er under alle omstændigheder vigtgere end kvantteten, hvor jord-
bundsforhold, dyrkningsmetoder, modning og behandling spiller en stor rolle. En ny engelsk undersøgelse under ledelse af forskeren Carlo Leifert viser, at økologisk frugt og grønt indeholder op tl 40-60 % fere antoxidanter og næringsstofer end de konventonelt dyrkede.
Er du uvant med at spise frugt og grønt, så prøv i det mindste at få nogle friske grønsager og frugter hver dag, og trap så op tl det, der bekommer dig bedst.
I kapitel 6, side 303, kan du i tabellen se, hvilke frugter og grønsager som indeholder særligt gavnlige stofer.
Vælg gode kulhydrater, som stabiliserer blodsukkeret
Kulhydrater er kroppens og hjernens vigtgste energikilde. Der fndes mange kulhydrater i korn, pasta, kartofer, ris, majs og sukker. Vælg de grove kulhydratkilder med mange fbre, som er vigtge for fordøjelsen, blodsukkeret og udskillelsen af fedt og afaldsstofer.
Særligt gode kilder er for eksempel hvedeklid, kerner, havre, fgner og svesker. Hvidt mel, hvide ris og almindelig pasta mangler fbre og er fatge på næringsstofer. Den slags mad bør ledsages af ekstra mange grønsager.
Har man et sart blodsukker og måske en æbleformet overvægt, bør man begrænse eller udelukke indtagelsen af kulhydrater, som indeholder meget stvelse og har et højt GI (glykæmisk indeks), for eksempel hvidt brød, hvide lynkogte ris, kartofer og sukker.
Få tlpas med protein
Proteiner indgår som byggesten i utallige livsprocesser, herunder opbygning af muskelmasse, hormoner, transmittere i nervesystemet, antstofer og cellekerner. Proteiner er opbygget af ca. 20 forskellige aminosyrer, som opdeles i essentelle og ikke essentelle.
Fødevarer, som indeholder alle essentelle aminosyrer, kaldes også for komplete proteiner, og de fndes i animalske produkter som kød, fsk, æg, skaldyr, mælk og ost. Der fndes også en del proteiner i vegetabilske produkter som soja, bønner, ærter, linser, korn, nødder og frø, men de er ikke komplete. Det er vigtgt, at hvert hovedmåltd indeholder komplete proteiner. og at måltdet sammensætes, så alle de essentelle aminosyrer er repræsenteret.
Ifølge de ofcielle anbefalinger bør den daglige proteintlførsel ligge på ca. 0,81 gram protein pr. kg legemsvægt. Gravide, kvinder der ammer, folk der ønsker at tabe sig, aktve sportsudøvere og personer af protein-fedtstofypen har brug for større mængder. For at få en ide om proteinindholdet i maden er der i 100 gram kød/fsk, æg og tlberedte bønner henholdsvis omkring 20 gram, 12 gram og 7 gram protein. Det er vigtgt at fordele proteinerne mellem hovedmåltderne af hensyn tl blodsukkeret og at få proteinerne fra forskellige fødeemner. For lidt protein i kosten kan give problemer med blodsukkeret, træthed, overvægt, nervesystemet, immunsystemet samt hud, hår og negle.
For meget protein kan give problemer med syreophobninger. Visse proteinrige lyndiæter kan give øget vandladning, forstyrre stofskifet og medføre, at fedtcellerne optager mere fedt!
I dag ved man i øvrigt, at vi genetsk er udstyret med forskellige typer af forbrænding. Lider du af overvægt, som ikke skyldes for mange kalorier eller for lidt moton, kan det meget vel være fordi, du ikke spiser efer din stofskifetype. Tal med din biopat og naturopath om enten at fnde den via nogle spørgeskemaer eller endnu bedre via
Havre
Timian
Citrongræs Kommen Hjulkrone
Estragon
Lakrids Morgenfrue
Citronmelisse Rosmarin
en gentest. Det vil give dig et billede af, om du skal lægge mest vægt på proteiner, kulhydrater eller sågar fedtstoffer i dine bestræbelser på at opnå en normalvægt.
Fedtstofer
Begræns de mætede fedtsyrer og vælg de ferumætede fedtsyrer.
Fedtstoferne er en særlig vigtg energikilde for musklerne, og de indgår også i dannelsen af hormoner, vitaminer og tl celleopbygning.
De animalske mætede fedtsyrer fra kød, æg og mælkeprodukter må højst udgøre 10 % af energiindtaget – ellers belaster de kredsløbet og hormonbalancen.
De ferumætede fedtsyrer, som også kaldes for omega-3, 6 og 9, gavner kredsløbet, hormonbalancen, immunsystemet og nervesystemet. Gode kilder er fed fsk, avokado, nødder, kerner, frø og olier fra oliven, raps, tdsel, hørfrø m.v. Vælg de koldpressede eller temperaturkontrollerede planteolier.
Fisk er sundt og indeholder gavnlige fedtstofer. Men af hensyn tl forureningen anbefaler Fødevarestyrelsen, at man højst spiser 250-300 gram fsk om ugen og veksler mellem fede og magre fsk. Gravide og ammende bør være mere tlbageholdende, især med de fede fsk. Vælg fsk længere nede i fødekæden og fra de renere farvande. Østersøen og Den Botniske Bugt er ret forurenede. Terapeutsk anvender biopater og naturopather meget ofe fedtsyrer i kapsler, som er tjekket for diverse hormonforstyrrende stofer og tungmetaller.
Fisk inddeles i magre fsk (mindre end 2 g fedt pr. 100 g), mellemfede fsk (mellem 2 og 8 g fedt pr. 100 g) og fede fsk (mere end 8 g fedt pr. 100 g.).
Fede fsk indeholder fest vitaminer og mineraler, men også fest miljøgife.
Fedtndholdet varierer afhængig af, hvor fsken har levet, dens føde, og på hvilken årstd den fanges. Nedenstående er derfor kun vejledende.
Undgå krafigt opvarmede fedtstofer, som danner frie radikaler og transfedtsyrer
Transfedtsyrer er noget af det mest usunde, og den danske lovgivning om et indhold på højst 2 % overtrædes ofe. Transfedtsyrer dannes især, når planteolier udsætes for industriel hærdning, så de bliver faste i formen. De fndes især i importerede margariner, kager, kiks, friturefedt, pomfriter, chips, pulvermad og mikroovnspopcorn. Desuden i fødevarer, som indeholder hærdede eller hydrogenerede olier/fedtstofer. Til stegning anbefales olivenolie, kokosolie eller smør, som er nogle af de eneste fedtstofer, der kan tåle opvarmning uden at forandre sig tl skadelige fedtsyrer.
Fedtstofer og deres betydning
I vores del af verden er indtagelsen af omega-6 fedtsyrer, især fra industrimad, steget, mens indtaget af omega-3 er faldet drastsk. Vi skal gerne tlbage tl den gode kvalitet og en bedre balance mellem omega-6 og omega-3, da de har betydning for et hav af processer i kroppen.
De feste fødeemner indeholder forskellige fedtsyrer, men benævnes i oversigten nedenfor efer den type fedtsyre, der er mest af.
En oversigt over de forskellige fedtsyrer
Mætede fedtsyrer kolesterol
Monoumætede fedtsyrer omega 9
Flerumætede fedtsyrer omega 6
Mere ferumætede fedtsyrer omega 3
Kød, æggeblommer, mælkeprodukter, skaldyr. Kokos- og palmeolie indeholder ikke kolesterol.
Oliven- og rapsolie, avokado, mandler, sesam, jordnødder.
Olie fra tdsel, solsikke, vindruekerne og majs. Nødder og kerner. Mørkegrønne bladgrønsager. Hørfrøolie, fed fsk.
Kolesterol indgår i opbygning af celler, hormoner og D-vitamin. Kroppen kan selv danne kolesterol ud fra kulhydrater.
Omega 9 sænker det skadelige kole-sterol (LDL) og er særligt godt for kredsløbet.
Livsvigtge. Hjernen indeholder større mængder. Bør indtages dagligt.
Livsvigtge.Hjernen indeholder større mængder. Bør ind-tages dagligt. Mang-ler ofe i den danske hverdagskost.
Havre
Timian
Citrongræs Kommen
Hjulkrone
Estragon
Lakrids Morgenfrue
Citronmelisse
Rosmarin
I dag fortæller forskerne os, at vi skal anvende enten smør, olivenolie eller kokosolie tl at stege i. Vælg en god økologisk kokosolie, som er fremstllet så skånsomt som muligt.
Begræns forbruget af hvidt sukker og salt
Det hvide sukker mangler fbre og de næringsstofer, der regulerer energiomsætningen. Det belaster blodsukkeret, kalkomsætningen og tarmforaen. Det er bedre at søde med tørrede frugter, lidt honning eller rørsukker. For meget salt belaster nyrefunktonen, væske- og mineralbalancen. Der fndes meget salt i ost, chips, lakrids og industrimad. Brug havsalt eller urtesalt moderat.
Begræns forbruget af mælkeprodukter
Komælk kan være ganske svær at nedbryde for mennesker, og mælken er såmænd også fra naturens hånd beregnet tl kalve
Mange mangler det enzym, som gør mælken fordøjelig. Mælk mangler fbre, og mælkeprodukter kan desuden være slimdannende og fedende. Vælg uhomogeniserede produkter. Der er tlsat store mængder sukker tl mange yoghurtprodukter med frugtsmag m.m.
Vælg hellere „naturel“.
A38 og Cultura er bedre alternatver på grund af deres indhold af bakteriekulturer tl tarmsystemet.
Drik meget vand
Væskebehovet ligger på 2-3 liter om dagen. Begynd gerne dagen med et glas vand af hensyn tl fordøjelsen. Sørg for, at den daglige væskeindtagelse kommer fra mindst 2-3 glas rent vand. Og et glas lunkent vand før sengetd kan revolutonere en træg tarm.
Er du ikke naturligt tørstg, så sæt dig selv på væskeskema i 10 dage. Stl kander med vand strategiske steder i din bolig, og drik et glas vand, hver gang du går forbi – uanset om du er tørstg eller ej. Tag en stor faske vand med dig, og tving dig selv tl at tømme den, inden dagen er omme. Tilsæt lidt lime eller citron, som giver smag og fremmer fordøjelsen. Hjernens tørstcenter vågner i løbet af de 10 dage, og du vil eferfølgende mærke en naturlig tørst.
Din hjerne består af 80 % vand, mens vand kun udgør 50-60 % af den øvrige kropsvægt. Det meste vand fndes i cellerne. Alle fysiologiske reaktoner, ja selv den mest geniale tanke, foregår via biokemiske reaktoner i dete livsvigtge fuidum.
Almindelig væskemangel kan give koncentratonsbesvær, hovedpine og mange andre gener, så husk at slukke tørsten, og plej din væskebalance.
Mynte
Koriander
Persille
Surmælksprodukter, hvor laktosen er omdannet tl mælkesyre, kan gavne fordøjelsen, og der fndes mange mælkeerstatninger som for eksempel havremælk, mandelmælk, sojamælk og kokosmælk.
Du kan fere steder fnde laktosefri mælk, som tåles bedre af mange.
Citronverbena Karry
Begræns eller undgå stmulanser
Stmulanser er kafe, te og andre koffeinholdige drikke, tobak og alkohol. Indtagelse af stmulanser bør stmulere os – uden at gøre skade eller gøre os afængige. Det er meget individuelt, hvor grænserne går, og hvornår der er tale om misbrug.
Misbrug af stmulanser kan især skade blodsukkeret, leveren, nyrerne og nervesystemet.
Alkohol og tobak hører tl de mest sundhedsskadelige stmulanser.
Vælg rødvin og portvin frem for øl og spiritus. De røde druer indeholder antoxidanten resveratrol, som har en gavnlig efekt på kredsløbet og forebygger kræf.
Drik gerne grøn te, som også indeholder antoxidanter og kun lidt kofein.
Kosterapi tl et nyt liv
Uanset om du er sund eller syg, gælder alle ovenstående kostråd.
Men der kan være individuelle behov, som du skal tage hensyn tl. Kød kan være svært at fordøje, og mængden skal måske reduceres, hvis du lider af forstoppelse. Mejeriprodukter virker slimdannende og skal derfor undgås ved bronkits med slim og forkølelse.
Er der en akut infekton, vil der sjældent være den store appett. Respekter kroppen og spis lidt suppe, drik grønsagssafer, spis lidt frugt eller ristet brød, indtl infektonen er ophørt.
Har du allergi eller overfølsomhed, skal de udløsende føde- og drikkeemner selvfølgelig undgås.
Fra gammel td har mange alternatve behandlere ment, at kød helt bør undgås ved sygdomme i led og muskler eller ved kræf. Vi mener, det er meget individuelt. Du bør overveje, hvilken type mad som afaster dig mest muligt, afængigt af, hvor i kroppen du oplever belastningerne. Endelig bør du også prioritere fødeemner, som giver dig den bedste energiudnytelse og den optmale mængde af næringsstofer. Følger du den rete kostplan, vil du hurtgt mærke en bedring af dine symptomer. Den kan du måske fnde via et spørgeskema, din behandler her, eller via en gentest.
Undgå kunstge sødestofer som aspartam/NutraSweet
Under fordøjelsen spaltes aspartam tl fenylanalin, træsprit og asparginsyre. Disse forbindelser kan forstyrre blodsukkeret, hjernens kemi og stofskifet. Aspartam, som ofe står med ganske små bogstaver på varedeklaratonen, fndes i over 5.000 fødevarer som lightprodukter, slik, tyggegummi, sodavand og børnevitaminpiller og tegner sig for langt de feste klager tl den amerikanske sundhedsstyrelse – herunder bivirkninger i form af mental uklarhed, synsforstyrrelser, afængighed, kvalme, hjertebanken, hovedpine, depression og epileptske anfald. Under opvarmning af aspartamholdige fødevarer udvikles et gifigt nedbrydningsprodukt (diketopiperazin), og derfor må aspartam ikke bruges tl bagning og kogning.
Hvidløg
Fennikel
Etageløg
Peberrod
Portulak
Chili Broccoli
Melon Gomasio Laks
Kål
Gulerod
Spinat
Kiwi
Mørksej
Tofu
Jordbær
Hørfrø
Soyabønner
Linser
Citron
Avocado
Sesam
Vitaminer, mineraler
Vitaminer er livsnødvendige mikronæringsstofer, som kroppen – med få undtagelser – ikke er i stand tl at danne selv, og derfor må vi have dem tlført gennem kosten.
De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitaminer. De udskilles med sved og urin og kan vanskeligt overdoseres.
De fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K-vitaminer. Ved langvarig overdosering kan de ophobes i kroppen og forårsage vitaminforgifninger.
Vitaminer, mineraler – en kort
Vitaminer
A-vitamin
B-vitamin
C-vitamin
D-vitamin
E-vitamin
K-vitamin
Betydning
Immunforsvar, hud, øjne
Stofskife, nervesystem, blod, hud, hår
Immunforsvar, kredsløb, afgifning
Kalkoptagelse og knogle-dannelse
Immunforsvar, kredsløb, hormonsystem
Størkning af blod
Mineraler og de mest kendte sporstofer
Kalcium
Magnesium
Fosfor
Kalium
Natrium, salt
Jern
Zink
Knogler, tænder, vækst, muskler, nerver
Knogler, hjerte, nerver, blodsukker
Vækst, knogler, tænder
Væskebalance, muskler og nerver, blodtryk Kartofer,
Væskebalance, muskler og nerver
Blod, immunforsvar, vitalitet, vækst
Hud, hår, fertlitet, smags- og lugtesans
Chrom Blodsukker
Selen
Silicium
Solsikkekerner
Blåbær
Græskarkerner
Jod
Vanadium
Hjerte, kredsløb, immunforsvar, fertlitet Fisk,
Bindevæv, hud, hår, negle, immunforsvar
Stofskife, skjoldbruskkirtel
Blodsukker
og sporstofer
Der fndes rigtgt meget uddybende literatur på området. Tal med din biopat og naturopath om hvilke vitaminer og mineraler, der er særlige vigtge for dig.
kort oversigt over fødemidler
Kilder
Gulerødder, spinat, lever, levertran
Grønsager, frugter, nødder, ølgær
Friske frugter og grønsager
Sollys, fede fsk, levertran, avokado
Planteolier, nødder, kerner, fuldkorn
Dannes i sund tarmfora
Det er helt almindeligt, at behandleren ordinerer større doser end der måske er beskrevet på dåsen eller æsken, fordi man ved kroniske sygdomme eller problemstllinger ofe har brug for et større tlskud end, hvad der er brug for på længere sigt.
Som regel ordineres der et samlet tlskud, da man ofe har brug for alle næringsstoferne i en særlig afalanceret form.
Reguleringsterapi
Havre
Timian
Propolis Solhat
Isop
Citrongræs Kommen Hjulkrone
Estragon
Lakrids Morgenfrue
Citronmelisse
Rosmarin
Reguleringsterapien understøter ernæringsterapien, og den er en væsentlig bestanddel af enhver helhedsterapi. Reguleringsterapien har tl formål at:
• Styrke og forbedre optagelsen af næringsstofer
• Rete op på ubalancer i organ- og meridianfunktoner
• Understøte afgifningsfunktoner
Inden for biopaten og naturopaten anvendes der primært lægeurter og homøopatske præparater, men der bliver hyppigt henvist tl for eksempel zoneterapi, akupunktur, kranio-sakralterapi, kiropraktk eller massage. Biopater og naturopather har generelt et stort netværk af behandlere inden for andre områder, så der kan iværksætes en behandlingsstrategi, der virker så hurtgt som muligt. Langt de feste biopater og naturopather har i øvrigt en vife af forskellige uddannelser.
Reguleringsterapi med lægeurter
Phytos betyder plante på græsk, og den terapeutske anvendelse af lægeplanter benævnes phytoterapi. Moderne phytoterapi bygger på en blanding af traditonel brug af lægeplanter og den nyeste forskning. Lægeplanter omfater både urter, buske og træer. En enkelt plante eller urt kan indeholde mange aktve stofer, som kan have forskellige farmaceutske egenskaber. Det er muligt at blande fere lægeplanter, hvilket som regel skaber en endnu bedre efekt.
Når phytoterapeuter, biopater, naturopather og andre behandlere anvender planter i deres behandlinger, benævnes de ofe droger. I daglig tale kaldes de lægeurter eller slet og ret urter.
Kontraindikatoner
Lider du af en specifk sygdom, skal du sikre dig, at der ikke er kontraindikatoner, hvor en lægeplante bør undgås. Hvis du tager nogen form for medicin, bør du studere indlægssedlen grundigt eller få hjælp af en uddannet behandler.
Lægeplanter bør ikke indtages i terapeutske doser af gravide og af børn under 1 år, medmindre det sker i samråd med en biopat/naturopath, en phytoterapeut eller en læge.
Mange forhold har indfydelse på koncentratonen af et aktvt stof i et færdigt præparat
Udgangsmaterialet
Et godt produkt er afængig af koncentratonen af de aktve stofer i den friske plante. Her er jordbundsforhold og dyrkningsmetoder vigtge parametre. Mange planter egner sig ikke tl dyrkning, fordi deres aktve stoffer er et forsvar mod faktorer i deres naturlige (vilde) miljø, og de kan kun sjældent eferlignes i landbrugsjord eller drivhus. Planterne danner forskellige stofer, når de for eksempel bliver udsat for kulde, regn, varme, bakterier og svampe.
Mynte
Koriander
Persille
Lægeplanter kan anvendes i mange former og på mange måder – friske, tørrede, som tnkturer, kold-perkolerede ekstrakter, tørekstrakter, cremer, omslag og bade.
Citronverbena
Karry
De krydderurter der fås tl madlavning indeholder ikke altd nok af de aktve stofer, da der er lagt mere vægt på hurtg vækst end på de lægende kvaliteter. Ønsker du selv at dyrke urterne, anbefales det at købe dem på planteskoler, der har et udvalg af lægeurter eller planter tl udplantning.
Anvendte plantedele
Koncentratonen af aktve stofer kan variere uhyre meget fra plantedel tl plantedel. Eksempelvis har Echinacea purpurea (rød solhat) – langt den højeste koncentraton af aktve stofer i rødderne. Et ekstrakt af roden vil derfor være langt stærkere end et ekstrakt af hele planten. Der er dog frmaer, som har specialiseret sig i netop denne immunregulerende droge, og har gennem studier påvist, at efekten også kan opleves på de overjordiske dele. Biopater og naturopather er uddannet tl at vide, hvor de bedste produkter fndes.
Friske eller tørrede planter
Friske planter indeholder meget vand, helt op tl 80 %. Ved tørring forsvinder vandet, og de aktve stofer koncentreres. Tinkturer er ofe lavet på friske planter, mens ekstrakter er fremstllet af tørrede planter.
Koncentraton i tnkturer og ekstrakter
I Europa anvendes hyppigt tnkturer i forholdet 1:5, hvor 1 del frisk plante er udtrukket i 5 dele alkohol/vand. I ekstrakter er forholdet ofe 1:2 (en del tørret plantedel tl to dele alkohol/ vand), og indholdet af de aktve stofer er typisk fre tl fem gange højere i forhold tl en tnktur.
Tørekstrakter, som anvendes i kapsler og tableter, er ofe fem gange stærkere end 1:2-ekstrakter. Desværre fndes der også tableter og kapsler med tørrede droger, som stort set ikke indeholder nogen aktve stofer – for det er der ikke plads tl i de små kapsler. Dem skal du undgå, med mindre der er studier, som viser, at de er efektve. Tørekstrakter fremstlles ved, at man via vacuum
og anden behandling ferner alkohol og vand fra den fydende ekstrakt. Den tørre ekstrakt er nu minimum fem gange stærkere end de stærkeste af de fydende ekstrakter. Og ofe både 20 og 50 gange stærkere end en tørret droge.
Advarsler
Normalt vil der ikke være problemer, hvis den anviste dosering overholdes. Der kan forekomme reaktoner som øget slim- og svedsekreton og øget, ildelugtende aføring og urinsekreton.
Reaktonerne er udtryk for, at kroppen afgifes, og de er hensigtsmæssige, hvis ikke de bliver for voldsomme. Oplever du større ubehag, skal du selvfølgelig stoppe urtekuren med det samme. Du kan eventuelt blot stoppe i et par dage, så symptomerne klinger af, og fortsæte kuren, hvor du trapper langsomt op. Består kuren af for eksempel to tableter eller kapsler, så nøjes med den ene.
Sørg altd for at tage præparater i forbindelse med et hovedmåltd, så urterne blandes med den almindelige mad.
Har du galdesten eller har fået fernet galdeblæren, så vær forsigtg med de produkter, som påvirker lever og galde. Ikke fordi de kan gøre skade, men blot fordi de kan skabe ubehag, ligesom stærke krydderier kan gøre.
Er du allergiker, skal du selvfølgelig være opmærksom på, at man i princippet også kan være allergisk over for lægeplanter. Allergi over for ekstrakter og tørekstrakter er sjælden, da proteinerne i planterne ikke kan genkendes af kroppen efer ekstraktonsprocessen.
Men vær opmærksom på allergi, specielt hvis du er mult-allergiker, eller hvis du ikke ved, hvad du er allergisk overfor.
Folinsyre
A-vitamin
Biotin
B2-vitamin
K-vitamin
Ω3
Selen
E-vitamin
Kobolt
Q10
B3-vitamin
B6-vitamin
Krom
Calcium
C-vitamin
Fosfor
Pantotensyre
Jern
B12-vitamin
Mangan
Jod
B1-vitamin
Molybdæn
D-vitamin
Kalium
Reguleringsterapi med homøopatske midler
Mange biopater og naturopather anvender homøopatske midler i deres behandlinger.
Homøopat er en lære om behandling af syge mennesker med stofer, der i massiv indtagelse fremkalder bestemte symptomer, og som i homøopatsk form vil helbrede de helt samme symptomer.
Eksempelvis vil et stof, der fremkalder høj feber ved indtagelse i normal dosis, kunne være med tl at ferne høj feber ved indtagelse i fortyndet form, hvor potensering (omrystning) har fundet sted.
Homøopaten har sine rødder meget lang td tlbage, men det blev udviklet og systematseret af den tyske læge Samuel Hahnemann. (1755-1843)
Homøopaten er læren om de små doser. Man fortynder ofest i forholdet 1:10 (D-potenser) eller 1:100 (C-potenser) mellem hvert potenstrin, og man kan potensere fra ganske få op tl fere hundrede trin.
Fortyndingen foregår på den måde, at man først fremstller en tnktur, som kan består af planter, eller fx vitaminer og mineraler. En del af tnkturen blandes op med ni dele af fortyndingsvæske (vand og alkohol) Blandingen rystes 5060 gange tl en 10% opløsning hvilket svarer tl D1.
Herefer tages en del (1/10) af D1 og tlføres igen fortyndingsvæske. Blandingen rystes igen, som skaber potensen D2. Proceduren gentages indtl man har den potens man ønsker.
Biopater og naturopather bruger typisk homøopatske midler sammen med urter og andre næringsstofer.
Immun - og symbioseterapi
Overalt i naturen ser vi, at forskellige arter kan være afængige af hinanden, og en sådan afængighed tl gensidig gavn kaldes for symbiose (sym = sammen, bios = liv).
Siden tdernes morgen er der foregået utallige symbiotske processer på tværs af dyre- og planteriget. Vi kender alle tl historien om bierne og blomsterne, der er afængige af hinandens eksistens, og det fndes der utallige andre eksempler på. Planter som ærter, bønner og kløver kan ikke overleve i kvælstofatg jord uden en kvælstofproducerende bakterie i rodknolden, og mennesket kan ikke leve uden den kvælstof, som kommer fra den slags planter. Symbiosen er særlig udpræget for køer og termiter, da de hver især er totalt afængige af mikrobesamfundene i deres fordøjelsessystem, når de skal omsæte cellulose fra henholdsvis græs og træ.
I større målestok ser vi også, at forskellige arter trives bedst, når de er i en naturlig kontakt med andre arter. Således kan heste, får og gæs æde og nedbryde hinandens parasiter, når de græsser på samme fold. Fra tdernes morgen har naturen været mangfoldig, og vi ser allerede, at der kan opstå mange nye sygdomme og ubalancer, hvis enkelte arter lever for koncentreret eller isoleret. Tænk bare på de store svinestalde, storbyer og hospitaler, hvor nye aggressive og resistente mikroorgansimer opstår og er et stgende problem.
Det er tdligere påvist, at børn, der vokser op på landet med forskellige dyr, har en lavere risiko for at udvikle allergi. En nyere undersøgelse fra University of Western Australia blandt næsten tusind børn i alderen 4-6 år har påvist, at de børn, der vokser op med hunde og kate, har 30 % færre tlfælde af maveonder. Forskerne mener, at børn, der gennem husdyrerne tlvænnes et lavt og alsidigt niveau af bakterier, opbygger et bedre immunforsvar end børn, der ikke udsætes for disse bakterier.
Kilde: New Scientst
Mikrofora
Menneskets hud og slimhinder er også vært for mikroorganismer – sådan ca. hundrede tusinde milliarder, og deres antal regnes for at være t gange større end summen af kropsceller.
Mikroforaen i tyktarmen kan nå en vægt på 1-2 kg, og på huden kan der sidde op tl 80.000 bakterier pr. kvadratcentmeter.
Tarmforaen kan tælle mere end 400 forskellige arter. Den sunde tarmfora består bl.a. af mælkesyrebakterier, bifdobakterier, forskellige streptokokker og colibakterier. Desuden fndes der forskellige svampe som Candida albicans og adskillige virusformer. Mikroforaen på huden består bl.a. af corynebakterier, stafylokokker, streptokokker samt skimmel- og gærsvampe. Det evige samliv med denne store mikrofora tjener os ved at fortrænge patogene (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer, ved at rense organismen og producere visse vitaminer og enzymer, som er vitale for det menneskelige stofskife.
De forskellige typer mikroorganismer,
Folinsyre
A-vitamin
Biotin
B2-vitamin
K-vitamin
Ω3
Selen
E-vitamin
Kobolt
Q10
B3-vitamin
B6-vitamin
Krom
Calcium
C-vitamin
Fosfor
Pantotensyre
Jern
B12-vitamin
Mangan
Jod
B1-vitamin
Molybdæn
D-vitamin
Kalium
som indgår i den menneskelige mikrofora, holder hinanden i skak i en hårfn balance i den såkaldte symbiose. Den symbiotske ligevægt er en forudsætning for sundhed. Når ligevægten forstyrres, erstates symbiosen af en dysbiose, hvor nogle arter undertrykkes og andre dominerer. De dominerende arter kan så ændre sig i parasitær, patogen retning. Det kan for eksempel være streptokokker, stafylokokker og svampe som Candida albicans samt disses gifige stofskifeprodukter, også kaldet for toksiner. Dysbiosen kan godt komme snigende, og den er en central faktor i udviklingen af mange kroniske sygdomme.
Dysbiose opstår, når mikroforaens biokemiske miljø forstyrres. Den ændrede kropskemi favoriserer visse arter og undertrykker andre. En udbredt dysbiotsk faktor er lægers ordinaton af antbiotka, som ikke blot udrydder de skadelige mikroorganismer, men i lige så høj grad rammer den sunde fysiologiske mikrofora. Hos personer med et svagt immunforsvar kan ellers harmløse infektoner med forkølelse og infuenza give komplikatoner som mellemørebetændelse, bronkits og lungebetændelse, fordi bakterier fra normalforaen breder sig. Junkfood, dårlige fedtstofer, for meget sukker, stress, kulde og andre belastende faktorer kan også forstyrre symbiosen.
Bioflm og fokus
På vores slimhinder sidder mikroorganismerne fast på overfaden som en hinde, der danner en såkaldt bioflm. Hvis mikroforaen udvikler sig i dysbiotsk retning, kan bioflmen vokse, brede sig og give anledning tl forskellige symptomer. Således kan den normale fora i sig selv medføre akut infekton, yderligere bioflmdannelse og kronisk infekton, hvis den spredes tl et organ, hvor den ikke hører hjemme. Lungebetændelse kan for eksempel skyldes pneumokokker fra svælget, og blærebetændelse kan skyldes colibakterier fra tarmen.
I visse tlfælde kan kroppen se sig nødsaget tl at indkapsle infektonen i et såkaldt betændelsesfokus for at beskyte resten af organismen. Etableringen af et fokus er grundlæggende ved udviklingen af mange kroniske sygdomme, og fokus spiller en central rolle i biopaten og naturopaten. Fokus belaster immunforsvaret, og virker som en indre forgifningskilde, fordi gifige toksiner (stofskifeprodukter) kan sive ud fra et kronisk betændelsesfokus.
Et overblik over biopaters og naturopathers arbejdsmetoder
Har du læst hele bogen, har du sikkert fået et indtryk af, hvordan biopater og naturopather tænker.
De vil ved en første konsultaton:
Skrive en grundig journal og derigennem hjælpe med at få øje på belastende faktorer
• Om du har problemstllinger der passer ind i den ene eller anden faseteori
• Om du har et særligt behov for kostændringer, vitaminer, mineraler, fedtsyrer
• Om der er brug for regulering og optmering af dine organer
• Om der er særlig brug for hjælp tl immunsystemet eller fx mikroforaen
De feste biopater og naturopather har fere uddannelser bag sig eller er i tæt samarbejde med andre behandlere, så du får den bedst mulige støte på din vej tl et sundere liv.
