VIRKEMIDLER

Undervejs i projektperioden har aktiviteterne i Grønne Bæredygtige Fællesskaber centreret sig om en række effektfulde virkemidler, som vi beskriver her. Det er virkemidler, der alle er relevante i arbejdet med socialgastronomi, og som andre indsatser med fordel kan gøre sig erfaringer med.

Klimavenlige fødevarer

Det har været et fælles omdrejningspunkt, at de mange aktiviteter i projektet har haft fokus på klimavenlige fødevarer, fx i form af planterig mad og overskudsfødevarer. Dette fokus har været med til at give beboerne noget at samles om, og har været udgangspunkt for samtaler, der kan igangsætte små adfærdsændringer.

Selvom det grønne perspektiv ikke har været lige vigtigt for alle deltagerne, har det fungeret som en indgangsvinkel til aktiviteter og et samvær som de fleste kan se sig selv i. Det har blandt andet været erfaringen, at plantebaseret kost er det der appellerer til flest beboere og er med til at samle beboerne på tværs, da både vegetarer og dem der spiser halal kan være med. I øvrigt har projektet erfaret at brugen af ord som ”vegetar” kan virke afskrækkende på nogen beboere. De har i stedet valgt at bruge ord som

”planterig” eller har nøjedes med at beskrive retternes indhold, hvilket har virket bedre.

Det fælles måltid

Fysiske mødesteder & faciliteter

Uddannelse af lokale frivillige

Værtskab

Samarbejder

Det fælles måltid

Mange af de mest populære aktiviteter har været centreret om et fælles måltid. Det skaber en særlig rammesætning af den sociale situation, som er meget virkningsfuld til at skabe et tilhørsforhold mellem deltagerne. Her deles man om et fælles måltid, og sidder ansigt til ansigt med sine naboer ved langbordet eller omkring bålet, hvilket tilskynder til snakke. For flere af beboerne har det netop været anledning til at lære hinanden at kende og måske fortælle lidt om sin egen baggrund og sit liv.

Det at maden ofte har været lavet af frivillige er samtidig med til at skabe oplevelsen af et ”vi” i området, der hjælper hinanden.

I projektet har der derudover været fokus på at lade måltidet komme med en fortælling. Udover det grønne har fortællingerne især kredset om maden som udtryk for en bestemt kultur eller et land, der ligger nogle af beboerne nært. Der er bl.a. lavet et opskriftkatalog med beboeres egne opskrifter på marrokansk tajine eller tyrkiske linsedeller.

Fysiske mødesteder & faciliteter

Det er centralt, at projektet har bygget noget fysisk i byhaven; blandt andet udekøkken, pizzaovn og drivhus. De fysiske elementer skaber synlighed om projektet, og om at der er initiativer i gang, der gerne vil inspirere til mere liv i udemiljøet.

Køkkenet og pizzaovnen har været brugt til mange af projektets aktiviteter, som fx madklub, bålhygge og pizza i byhaven. Faciliteterne giver samtidig mulighed for, at beboerne selv kan lave aktiviteter og dermed få mere liv i nogle af uderummene i Hørgården. Det er derfor et oplagt virkemiddel for andre boligafdelinger, der gerne vil have mere liv og mulighed for fælles aktiviteter i uderummene.

Uddannelse af lokale frivillige

Med deres personlige kontakter og kendskab til området kan lokale frivillige spille en stor rolle i at få flere beboere med. Det har projektet arbejdet med igennem uddannelse af beboere som madværter, der har kompetencerne til at koordinere aktiviteter, tilberede mad og fungere som værter. Madværtskurserne er central fordi det giver beboere og andre mulighed for at komme tættere på projektet og kan blive springbræt til, at de fortsætter deres engagement i andre aktiviteter bagefter, fx som frivillige ved fællesspisningen. Det er dog ikke så mange af de uddannede madværter, som projektet havde håbet, der er fortsat som frivillige. Det kan blandt andet skyldes, at nogle af deltagerne på kurserne ikke selv har været beboere i området. De deltagere der er fortsat som frivillige er både en vigtig ressource ift. gennemførelsen af aktiviteterne, men også som bindeled mellem projektet og beboerne. Ved at uddanne lokale frivillige har projektet skabt gode vilkår for, at aktiviteterne kan fortsætte, også uafhængigt af fx studerende fra Københavns Professionshøjskole, når projektperioden udløber.

Det er samtidigt værdifuldt i sig selv, at madværtskurserne har givet de deltagende beboere nye kompetencer og viden, og ikke mindst inspiration til at lave mere bæredygtig mad.

Værtskab

Det er helt centralt, at indsatsen bygger på en værdi omkring værtskab, hvor alle beboere inviteres ind og indbydes til aktivt at deltage i både spisningen og i forberedelsen.

For de beboere, der har deltaget på madværtskurserne, har der været et specifikt fokus på at lære at være værter.

Til arrangementer, fx i byhaven, har de deltagende studerende fungeret som en slags rollemodeller, som værter der aktivt inviterer beboerne ind til deltagelse. Den aktive invitation får deltagerne til at føle sig velkomne, og giver lyst til at komme igen. Den meget aktive facilitering af fællesskaber har været vigtig, fordi der ikke er særlig stor tradition i området for, at beboere laver åbne aktiviteter henvendt til alle områdets beboere. Derfor er der brug for en aktivt igangsætning og en meget eksplicit invitation, så man som beboer ikke er i tvivl om, at ens deltagelse er ønsket. For at projektets igangsatte initiativer skal fortsætte i fremtiden, er det vigtigt, at denne igangsætter-rolle bliver bevaret, fx ved i højere grad at blive overtaget af frivillige beboere.

Samarbejder

De mange samarbejder som projektet har indgået med lokale institutioner og fællesskaber har været centrale for at få kontakt til forskellige beboergrupper. Samarbejderne er samtidigt med til at sikre forankring, fordi aktiviteterne kan kobles op på andre ting og føres videre ad den vej.

Partnerskabet med Fødevarebanken har fx virket godt, idet aktiviteterne har bidraget til både Fødevarebanken og Hørgårdens agendaer. Fødevarebanken havde på forhånd et setup for omdeling af overskudsfødevarer mens projektet havde mulighed for at kommunikere om fællesspisningerne og hverve frivillige til madlavningen.

Andre samarbejder, som fx med Idrætsprojektet, fritidsklubben og Kvinder i Front (et madfællesskab for minoritetskvinder) har været en indgangsvinkel til andre målgrupper i området.