OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Vi beskriver her en række opmærksomhedspunkter og udfordringer i Grønne Bæredygtige Fællesskaber, som 3B, Københavns Professionshøjskole, og andre der vil gennemføre lignende projekter kan have ekstra opmærksomhed på i fremtiden.

Ejerskab hos beboerne

Projektet har forsøgt at inddrage Hørgårdens afdelingsbestyrelse i gennemførelsen af aktiviteterne, hvilket kun er lykkes i begrænset omfang, blandt andet på grund af ressourceknaphed og udskiftninger. Det er ærgerligt da bestyrelsens deltagelse kunne have bidraget til at skabe legitimitet om indsatsen og hjælpe med at få kontakt til flere beboere.

Det direkte samarbejde med beboere har virket bedre, idet projektet har spurgt beboere til råds om forslag til aktiviteter, og nogle beboere har engageret sig som frivillige i blandt andet fællesspisningerne. Men der kunne samtidig være et potentiale for at endnu flere beboere så helhedsplanen og projektet som en platform til at udvikle og gennemføre deres egne grønne initiativer.

Ikke altid nemt med fællesskaber på tværs Som beskrevet tidligere er det overordnet set lykkes projektet at skabe flere møder på tværs af beboere og beboergrupper. Det er imidlertid ikke altid nemt. For eksempel oplevede beboere at ikke alle synes om et initiativ til at holde en eid-fest, idet nogle etnisk danske beboere synes at det var ekskluderende, på trods af at initiativtagerne ønskede at arrangementet skulle være med til at skabe møder på tværs og skabe forståelse om det, der for dem er en vigtig tradition. På samme måde kan det nævnes, at der er en mindre beboergruppe der ikke er interesseret i at deltage i fællesspisninger, hvis ikke maden er traditionelt dansk.

Nogle beboere oplever også at sprog står i vejen for flere møder på tværs, da deltagere til arrangementer i nogle tilfælde opdeler sig i grupper efter sprog. Projektet kunne overveje i højere grad at italesætte at formålet med arrangementerne også er at komme hinanden ved på tværs og lære nye naboer at kende, og evt. opfordre folk til at sætte sig ved siden af nogen de ikke kender. Det er imidlertid et spørgsmål med flere dilemmaer, da der er mange følelser og betydninger bundet op på sprog, og arrangementerne kan stadig skabe positive møder mellem folk, selvom de ikke nødvendigvis er hinandens sidemakkere.

Byhaverne

Som en del af projektet blev der afholdt flere arrangementer i byhaverne, ud fra tanken om at de i højere grad skulle danne ramme om et fællesskab.

Projektet har dog måttet sande at det har været svært at få brugerne af fælleshaverne til at gå aktivt ind i de nye initiativer. Det skyldes at fælleshaverne eksisterede i forvejen, og at der var dannet en uformel organisering og rammer for brug af haven, som flertallet af brugerne var tilfredse med. I udgangspunktet passede beboerne deres egne kasser, ud fra egne prioriteter. De var således ikke særligt interesserede i at deltage på kurser om fx havedyrkning, eller i at styrke det kollektive element i dyrkningen. Dog var der flere beboere der mistede engagementet, da deres afgrøder blev spist af snegle. Kurser og dyrkningstips bør derfor i fremtiden have fokus på de dyrkningsudfordringer beboerne oplever. Dette kan samtidig være en indgangsvinkel til at formidle om bedre og grønnere dyrknings- praksis generelt. Projektet foreslår selv at kurser med fordel kan ligge i starten af dyrkningssæsonen, hvor beboerne betaler for brugen af et højbed, og derfor forventeligt vil være interesserede i at høre om metoder der kan forbedre deres udbytte.

Byhaverne er på den anden side et godt eksempel på en aktivitet i området hvor der har været stærke fællesskaber internt blandt brugerne, og som har potentiale for at blive et mødested på tværs af beboergrupper.

Udfordringen er at fællesskabet kan opleves som lukket om sig selv, og den uformelle struktur gør at det kan være uigennemskueligt for andre beboere hvordan man kommer ind i fællesskabet.

Byhaverne er på mange måder et godt initiativ, idet de er med til at skabe liv i udeområderne for relativt få ressourcer, især hvis de kan være drevet af frivillige. Imidlertid er det ikke klart at den helt rigtige organisatoriske model er fundet endnu, der balancerer hensynet til brugernes egen frihed til at styre haverne, og muligheden for at bruge haverne som udgangspunkt for åbne, inkluderende fællesskaber på tværs.

Studerende som igangsættere

Som beskrevet har projektet draget fordel af at have studerende fra Københavns

Professionshøjskole tilknyttet projektet, hvor de i høj grad har løftet en rolle som igangsættere og afviklere. På den måde har de haft en masse hænder til rådighed. Som studerende på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har de studerende et godt blik for arbejdet med fødevarer og bæredygtighed. De fleste studerende har også været gode til at facilitere de sociale elementer i aktiviteterne og påtage sig en aktiv værtskabsrolle, men der er selvfølgelig individuelle forskelle på de studerendes selvstændighed og kompetencer i relationsarbejdet. Projektet har dog erfaret, at både studerende og deltagende beboere har haft succesoplevelser i deres deltagelse og at de tager værdifulde erfaringer med sig videre.

Generelt har beboerne taget rigtigt godt imod de studerende og været glade for deres tilstedeværelse. Der har dog været enkelte eksempler hvor der var for mange studerende ift. beboere, og hvor de studerendes tilstedeværelse blev oplevet som påtrængende.

På samme måde som i Hørgården vil studerende kunne bidrage med mange ressourcer i fremtidige projekter, hvor de – med den rigtige støtte – kan løfte en stor opgave med at invitere ind til og skabe fællesskaber.