
2 minute read
INSPIRATION OG VIDEN OM BÆREDYGTIG MAD
Igennem indsatsens fokus på grønne fællesskaber har flere beboere fået ny viden eller færdigheder indenfor mad og bæredygtighed.
Mens fællesspisningerne skubber til beboerne gennem inspiration, er det særligt madkurserne for beboere, der har påvirket deltagernes handlinger i hverdagen.
Advertisement
Ny inspiration fra fællesspisninger
Idet fællesspisningerne har haft fokus på klimavenlig eller mellemøstlig mad har mange oplevet, at fællesspisningerne har præsenteret dem for nye retter eller ingredienser. Det kan fx være tajine eller plantebøffer baseret på quinoa. Således svarer 69% af deltagerne i fællesspisning, at de der har smagt noget mad de ikke har smagt før. 73% svarer, at de også har fået inspiration til nye klimavenlige retter, som de vil lave derhjemme.
Jeg er ikke blevet skuffet selvom jeg er kræsen. Det er godt at prøve noget nyt, og så prøve at komme hjem og lave det.
- Mand, deltager i fællesspisning
Hvad har du fået ud af at være med i dag? (deltagere til fællesspisning, n=43)
Jeg har fået inspiration til nye klimavenlige retter, som jeg vil lave
Madkultur er i høj grad bundet op på identitet og kan derfor være svært at påvirke. Derfor er det også et stærkt resultat, at det har ladet sig gøre her. Og fællesspisninger er en god ramme for dette – hvis man først er mødt op, er det svært at sige, at man ikke vil smage maden! Det kan skabe større madmod hos beboerne – modet til at prøve nye retter og fødevarer.
Fællesspisningerne har dog i høj grad ladet maden tale for sig selv – det peger på, at en større grad af italesættelse fra værterne, kunne skabe endnu større bevidsthed og opmærksomhed på bæredygtighedsaspekter af madlavningen. Middagsbordet er nemlig en god ramme for at have samtaler om bæredygtighed, og for at igangsætte reflektioner hos deltagerne. Det kunne fx gøres ved at udregne CO2-aftrykket på forskellige serveringer, og lade deltagerne vælge mellem dem.
Jeg vil sige at [maden] har været rigtig god, og rigtigt lækker, og har været med til at inspirere os til at lave lidt anderledes mad derhjemme, prøve at være lidt kreative på en anden måde. [Fællesspisningen] er en mulighed for at smage noget anderledes mad, smage en anden kultur.
- Kvinde, deltager i fællesspisningen
Madkurser har givet grønne færdigheder Mens deltagerne til fællesspisninger og andre af projektets brede aktiviteter kun i mindre omfang har skulle forholde sig eksplicit til bæredygtighed, har dette i høj grad været tilfældet for deltagerne på madkurser. De beboere der har deltaget i madværts- og madkurserne, har tilegnet sig nye færdigheder i madlavning der har fokus på bæredygtighed.
Fx svarer 92%, at de har fået ny viden om, hvordan deres madvalg påvirker klimaet, mens 83% svarer, at madkurset har fået dem til at spise mere grønt.
En af deltagerne fortæller blandt andet, at de lærte at lave mad af det man lige har i køleskabet og at lave mad med større ernæringsmæssig kvalitet. På madværtskurserne lærte deltagerne desuden om fødevarehygiejne, madlavningsteknikker, sundhed og værtskab.
Nogle af deltagerne på madværtskurset har efterfølgende bragt deres nyligt tilegnede færdigheder i spil som frivillige ved fællesspisninger eller frokost.
Deltagere på madværtskurset
Tænk på forløbet. Hvad har det givet dig? (n=12)
Jeg har fået ny viden om råvarer
Jeg har fået ny viden om, hvordan mit madvalg påvirker klimaet
Jeg spiser mere grønt
Jeg smider mindre mad ud
Jeg har fået mere viden om hvordan jeg laver mad med større ernærnigsmæssig kvalitet
Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig