L ARS MIKKELSEN SOFIE GR ÅBØL Om at skælde ud. Se Danmark udefra. Og om hinanden
APRIL 2016
Et gammelt nigeriansk sagn fortĂŚller, at man bliver stĂŚrk som nĂŚsehornsbillen, hvis man spiser den. 12 Ud & Se April 2016
Bvadr TEKST MARTIN LEER SCHARNBERG FOTO BJØRN STIG HANSEN
Omkring to milliarder mennesker rundtom i verden spiser insekter som en naturlig del af deres kost. Herhjemme er tanken om at skulle sætte tænderne i de seksbenede kriblekrabledyr grænseoverskridende for mange. Men uanset om udsigten til at spise insekter gør lækkersulten eller giver kvalme, så er insekterne på vej
D
e står i stabelvis. Kasse på kasse i et enormt reolsystem. I tusindvis fylder de den gamle lagerhal. Der er ikke et menneske at se. Men den tomme bygning er fyldt af en lyd af mylder. Lyden er ikke umiddelbart til at placere. Medmindre man går tæt nok på kasserne til at se, hvad de gemmer på. I kasserne vrimler det med liv. Melorme, der snor sig imellem hinanden, og sværme af kravlende kakerlakker. Den gamle lagerhal fyldt med insekter er hverken en scene fra en gyselig film eller en uhyggelig børnebog. Hallen er en del af den hollandske virksomhed Kreca. Som Europas førende
Mit yndlingsinsekt er voksmøllarven. Den smager lidt ligesom flæskesvær 14 Ud & Se April 2016
insektfarm producerer Kreca flere tons insekter om ugen. Insekter, som tager rejsen fra fabrik til køledisk til tallerken. Nogle vil kalde det ulækkert, men andre vil kalde det frokost. Insekter som fødevare bevæger sig i disse år fra menukortet hos eksperimenterende michelinrestauranter og ind i den almindelige forbrugers madpyramide. – Insekter som fødevare har et enormt potentiale, og om et par år vil vi se udbuddet og efterspørgslen vokse dramatisk herhjemme. Spiselige insekter bliver en del af løsningen på fremtidens proteinmangel, siger Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk Institut. I N D USTRIALISEREDE INSEKTER Fænomenet med insekter i indkøbskurven er allerede i fremdrift omkring os. Lande som Frankrig, Tyskland, Belgien, Polen og Storbritannien har allerede en insektindustri. Særligt Holland er langt fremme. I Jumbo og Albert Heijn, to af Hollands største supermarkedskæder, kan kunderne vælge fra et bredt insektsortiment: ormebøf, insektkødboller og dåser med sprøde melorme. Herhjemme er tanken om at tygge på tentakler og følehorn stadig fremmed for de fleste. Men ikke for Nina Askov. Hun arbejder på en professionsbachelor i ernæring og sundhed, og hun synes ikke, det er ækelt eller væmmeligt at spise insekter. Tværtimod. – Mit yndlingsinsekt er voksmøllarven. Den smager lidt ligesom flæskesvær. De er virkelig gode at starte med, hvis man ikke føler sig helt tryg ved det der med insekter, siger Nina Askov.
I sin fritid driver Nina Askov hjemmesiden buglady.dk. Her deler hun opskrifter, – Fornemmelsen links og artikler og i munden er lidt forsøger at sprede ligesom et morbudskabet om de genmadsprodukt. Det knaser som mange sundheds- og cornflakes. Men miljømæssige fordele, eftersmagen er der er ved at spise mærkelig. Det insekter. Hun tilbyder smager lidt, som også kurser i, hvordan kattefoder lugter. Og det er meget man tilbereder insektørt. Det sætter sig ter, og gennem sin mellem tænderne hjemmeside kan hun ligesom popcorn. se, at efterspørgslen er Men jeg tror godt, at jeg ville kunne stigende. lære at spise det. – Der er helt klart Man skal bare en voksende nysgersmage på noget 15 righed. Hver uge gange, så har man får jeg en håndfuld vænnet sig til det. henvendelser fra folk, Om at spise en der gerne vil booke et græshoppe for foredrag, en prøvesførste gang. magning eller bare Oliver Ryg Nielsen, gerne vil vide mere, 21, studerende siger Nina Askov. The buglady har selv spist insekter i halvandet år. Hun begyndte, fordi hun på sin uddannelse så dokumentarfilm om klimakonsekvenserne ved traditionelt landbrug. For på trods af et ekstra par ben, så efterlader insekter sig mindre miljømæssige fodaftryk
Så er der mad
De tørrede insekter i denne artikel er købt spiseklare på nettet fra en thailandsk insektfarm.
På verdensplan findes der tæt på 1.900 arter af spiselige insekter. NÆ S E H O R N S B I L L E ( HAN) I nogle asiatiske lande bliver næsehornsbillen holdt som kæledyr, når den altså ikke bruges som fødevare. 40 g protein per 100 g
FÅ R E KY L L I NG Nogle skoler i Thailand har fårekylling på kantinemenuen, fx friturestegte med grøntsager og soyasovs. 12,9 g protein per 100 g.
SILKEORM Ud over at være spiselig er ormen i mange år blevet anvendt i traditionel kinesisk medicin. Den skulle blandt andet kunne mildne prutter. 9,6 g protein per 100 g.
NÆ S E H O R N S B I L L E ( HUN) Som fuldvoksen har billen en sprød konsistens, hvorimod dens larver, som også er spiselige, er meget slibrige. 40 g protein per 100 g.
K Æ M P EVA N D RØV E R I Thailand foretrækker de lokale at spise den gravid og fyldt med cremet rogn. 19,8 g protein per 100 g.
kræver det kun én liter vand at producere den samme mængde fårekyllinger. !"Til fremstilling af ni kilo insekter kræves ti kilo foder. For de samme ti kilo foder kan man kun få ét kilo oksekød.
! Græshopper indeholder mere protein end kylling og svin og omtrent lige så meget som oksekød. Græshopper er desuden mindre fedtholdige end nogen af de tre store slagtedyr.
A S I AT I S K S KOV S KO R P I O N Fossilfund har vist, at skorpionen allerede eksisterede for 450 millioner år siden. Det er en af få spiselige skorpionarter. Dens ydre skelet er særligt rigt på kalcium.
GRÆSHOPPE Er kendetegnet ved sin knasende sprøde skal. Kan spises som en snack, men også bruges i for eksempel salater eller som pizzatopping. 20,6 g protein per 100 g.
Klimavenligt kryb og kravl !"Der er brug for næsten 1.500 liter vand for at producere ét kilo oksekød. Ét kilo svinekød kræver 600 liter vand, og til samme mængde kyllingekød skal der bruges 360 liter vand. Til gengæld
T H A I Z E B R A TA R A N T E L Særligt i Cambodja er det en specialitet at fange taranteller friske fra jordhullerne og spise dem hele og friturestegte. Tarantelkød indeholder fire gange så meget zink som oksekød.
SAG O O R M I Sydøstasien betragtes sagoormen som en delikatesse. I Ny Guinea fejres særlige lejligheder gerne med ristede sago-orm på spyd. 25,8 g protein per 100 g.
G R Æ S H O P P E I C H O KO L A D E I nogle lande er insekter en så udbredt spise, at de også er at finde på slikhylderne. I Thailand kan man fx få slikkepinde med indtørrede skorpioner og chokoladeovertrukne græshopper. 17,4 g protein per 100 g. April 2016 Ud & Se 15
Græshopper har et højt indhold af protein og et lavt indhold af fedt, samtidig kræver de meget lidt foder og vand under produktionen.
end køer og grise. Og så er det også sund kost. Insekter er nemlig både proteinrige og vitaminholdige. Derfor besluttede Nina Askov sig for at spise insekter. Det var godt både for hende og for miljøet – to fluer med et smæk. SO M M ER F U G L E I M AV E N ’Her i frokostpausen gør det godt i mavsen med en bille eller to. De strutter af ernæring, det er den rene foræring, med en smag, der er bedre end dessert’. Sådan synger – Konsistensen er lidt ligesom surikaten Timon og flæskesvær. Smavortesvinet Pumba i gen er lidt mindre Disney tegneserien genkendelig. af samme navn som Måske en blanding mellem grillet fisk en hyldestsang til og grøntsager, der deres yndlingsspise: har fået for lang insekter. Nina tid i ovnen. Men Askov deler deres jeg synes ikke, det begejstring. Men er ubehageligt. Den er jo lige så hvor Timon og død og ufarlig som Pumba har deres en frikadelle. egen jungle som buffet, har Nina Om at spise en fårekylling for Askov lidt sværere første gang. betingelser som insektentusiast. Dorthe Vedel Hun køber sine Christensen, 48, insekter i Kalu, som pædagog ligger i Kødbyen 16 Ud & Se April 2016
i København. Et af de eneste steder i Danmark, der sælger spiselige insekter. Og på grund af den beskedne tilgængelighed spiser Nina Askov kun insekter cirka en gang om måneden. Et stort australsk studie har faktisk påvist, at utilstrækkelig information og ringe tilgængelighed i de fleste tilfælde er en større barriere for forbrugerne end kulinarisk berøringsangst, når det kommer til spiselige insekter. Uanset om den seksbenede spise pirrer nysgerrigheden, eller om forestillingen om at skulle spise græshopper og fårekyllinger er svær at sluge, så skal vi til at vænne os til tanken. For insekter som fødevare er en væsentlig del af opskriften på at sikre fremtidens proteinefterspørgsel og klimaets bæredygtighed. – Det kommer ikke til at erstatte skinken eller den røde bøf, men det kommer til at udvide vores kødkatalog som en supplerende mulighed. Det bliver næppe for alle, men det bliver heller ikke blot en flygtig dille. Særligt børn og unge, som ikke har barrieren helt så højt oppe som ældre generationer, der er vokset op med traditionelt landbrug, vil helt sikkert tage det til sig. I køleskabet, i salaten og i madpakken, siger Jon Fuglsang, madsociolog og lektor ved Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet. Også Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk Institut mener, at insektbølgen er lige rundt om hjørnet. Om et par år vil vi se insekterne indtage Danmark i en bredere forstand. Insekter spises overalt på kloden, og det er os i Europa, der er bagefter. Men en EU-lovgivning, der før har sænket insekternes udbredelse som fødevare, er
ved at blive revurderet, og det kan blive insekternes gennembrud. – Det er slet ikke Insekter bliver slemt. Den smager en attraktiv spise lidt som chips. både på grund af Fedtet og saltet. smagen og på grund Og den er faktisk mere luftig, end jeg af prisen, mener havde regnet med. Lars-Henrik Lau Jeg troede, den Heckmann. Og vi ville være mere kommer ikke til at saftig. Den måtte gerne ligge i mit nøjes med at spise køleskab. dem. Vi skal også producere dem. I Om at spise en store lagerhaller sagoorm for første ligesom i Holland. gang. – InsektprodukNiels Olsen, 52, tion og -landbrug lokomotivfører kommer uden tvivl også til Danmark inden for en overskuelig årrække. Der er både mange potentielle producenter og aftagere af insektproduktion. Blandt andet er flere danske fiske- og fjerkræproducenter klar til at inddrage insekter i produktionen, da det er en råvare med store fremtidsperspektiver, siger Lars-Henrik Lau Heckmann. De hører til i naturen, i luften, i skovbunden og i buskadset. Meget tyder på, at de nu også hører til på danske tallerkener. At have sommerfugle i maven er i dag en talemåde, som betyder, at man er nervøs eller spændt. Men snart kan det også betyde, at man lige har spist frokost.