Næstbedst

brief Oktober 2016

nr.

23

Sådan løser vi Europas krise Fem markante stemmer · s.18 Den svære andenplads Nederlag eller springbræt · s.36 Frokostpausen Et ærkedansk hverdagsritual · s.42

Tokyo Mexico City Delhi Øresund City Jing-Jin-Ji

Megabyer Hver dag flytter hundredtusinde mennesker til klodens storbyer.

Vi undersøger byernes vilde vokseværk. · s.6

NÆST

BEDST Man har vundet over mange, men tabt kampen om toppen.

For nogle er det et ubærligt nederlag. For andre en sensationel bedrift. brief ser nærmere på andenpladsens mange ansigter.

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

R

io de Janeiros varme luft var tyk af eufori og begejstring, da Jakob Fuglsang cyklede sig til en sølvmedalje efter 241 barske kilometer ved De Olympiske Lege. Blot fem dage senere i en vandkant ikke langt derfra stod fire skuffede roere klædt i dannebrogstrikot.

Tomme i blikkene og med forstenede miner. Guldfireren havde fået sølv, og ærgrelse var følelsen, som fyldte. Medaljerne,

som Jakob Fuglsang og den danske letvægtsfirer vandt, var lavet af det samme metal. Men atleternes reaktion var vidt forskellige. »Det er vores forventningsstruktur, der afgør, hvordan vi reagerer på nederlag og sejr. Nederlaget har mange ansigter, fordi ansigtet er et spejl af vores forskellige forventninger. Det er derfor, man kan se sølvmedaljer blive fejret som en stor triumf,

mens andre bryder sammen over en andenplads,« forklarer Christian Engell, som har en europæisk mastergrad i sportspsykologi og til daglig arbejder med vindermentalitet og udviklingsprogrammer for danske eliteidrætsfolk.

Særligt andenpladsens marginale afstand til den absolutte sejr kan være svær at bearbejde. Det viser en undersøgelse, hvor forskere har studeret atleters udtryk

FOTO: POLFOTO/JENS DRESLING

FOTO: SCANPIX/JENS NØRGAARD LARSEN

Kan en guldfirer nøjes med sølv? Sådan blev resultatet til OL i august, men at det ikke er populært, ses af roernes ansigtudtryk.

36

brief oktober ‘16

Cykelrytteren Jakob ­Fuglsang var hurtig til at vælge sin fortælling, da han kørte over mål­ stregen som nummer to på OL’s første dag. »Jeg har vundet sølv og ikke tabt guld,« sagde han.

37

Faldlem eller springbræt Lige ved og næsten kan være en frustrerende fornemmelse. Men det er også en fornemmelse, hvor man kan hente motivation og konstruktiv læring. Kokken Ras-

ting, som ikke lykkes,« siger Christian Enmus Kofoed gik efter at vinde Bocuse gell. d’Or, verdensmesterskabet for kokke. Og Jeg er klatret op ad karrierestigen fejldet gjorde han så efter otte års målrettet trin for fejltrin. Sådan sagde den amerikanarbejde, hvor han undervejs måtte se sig ske skuespillerinde Mae West engang. På henvist til både tredje- og andenpladsen. samme måde betragter Arne Nielsson veAt den ultimative sejr lod vente på sig, jen til toppen. slog ham dog ikke ud. I stedet ansporede »Nederlag kan være en faldlem eller et det ham til mere. Han deltog første gang i springbræt. Hvad enten det er i sport, er2005 og blev nummer tre. hvervsliv eller politik, er de, der vinder, »Det var det bedste danske resultat i dem, som formår at forvandle nederlag til mange år. Jeg var stolt og glad. Men jeg trædesten på vej imod noget større,« sifølte, at jeg havde mere at vise, og en ger han. ­indre tro på, at jeg kunne vinde,« I 2007 stillede kokken Rasmus siger Rasmus Kofoed, kok på den Kofoed igen op til Bocuse d’Or for trestjernede Michelin-restaurant at erobre førstepladsen. I stedet Geranium. blev han nummer to.

Og netop at kunne bruge erfaArne Nielsson »Det var frustrerende at være ringen som en byggesten er dét, Roer og mentaltræner så tæt på målet og så alligevel ikke som egentlig definerer en vinder, nå det. Det er sjældent, at folk stiller op mener Christian Engell. Han arbejder flere gange, fordi det er så omfattende og blandt andet med landsholdsspilleren kræver, at man tager et par år ud af kalenWilliam Kvist og med truppen i Brøndby deren for at træne. Så med andenpladsen IF, og her er bestræbelserne på at skabe fulgte da en enorm ærgrelse,« siger Rassejre tæt forbundet med håndteringen af mus Kofoed. nederlag. »En vinder er ikke en, som altid vinder.

Selvrealisering kræver selverkendelse En vinder er en, som taber én gang og Også Jakob Fuglsang knaldede næven i ­derefter vinder to gange. Man skal kunne ­styret, da han krydsede målstregen som se nederlag og uindfriede ambitioner i nummer to efter en heftig spurt. De sidste ­øjnene, hvis man vil forbedre sig. Normalt mange år af hans karriere havde han kæmbryder vi os ikke om at konfrontere modpet med at veksle sekundære placeringer gang. Det er nemmere at vende ryggen til til førstepladser, og nu var den store sejr og bebrejde ydre omstændigheder, men nok en gang mislykkedes på målstregen. hvis man vil have succes, skal man være Men da han var kommet af cyklen, var det god til at se indad og forholde sig til de

Nummer to

Historien er spækket med legendariske andenpladser – nogle mere glorværdige end andre.

38

1936 Luz Long

1962 Avis

1989 Laurent Fignon

2000 Al Gore

Den amerikanske Jesse Owens var ikke en populær vinder ved OL i Berlin 1936.

Men hvad de færreste ved, er, at Owens faktisk sprang noget under niveau, indtil han fik et råd af den tyske længdespringer Luz Long, der endte som nummer to.

Biludlejningsfirmaet Avis haltede efter branchespydspidsen Hertz. Marketingafdelingen besluttede at omfavne rollen med det senere så berømte slogan: ’When your’e only No. 2, you try harder’. Kampagnen blev en øjeblikkelig succes, og de følgende år mindskedes Hertz’ forspring.

Han lignede en sikker vinder af Tour de France, men som den første rytter nogensinde mistede franske Laurent Fignon (t.v.) den prestigefulde gule trøje på den sidste etape til Paris og tabte med otte sekunder til amerikanske Greg LeMond. Den mindste nederlagsmargin i løbets historie.

På landsplan fik demokraten Al Gore mere end en halv million flere stemmer end republikaneren George W. Bush. Men på grund af blot 537 færre stemmer i staten Florida – og USA’s system med valgmænd – blev Al Gore nummer to.

brief oktober ‘16

FOTO: POLFOTO/BOUTROUX/, SCANPIX/TANNEN MAURY

under medaljeoverrækkelsesceremonier og fundet frem til, at guldvindere og bronzevindere generelt fremstår gladere end sølvvindere. »Forskellen kan læses i vores sprog.

At vinde guld og vinde bronze siger man.

Sølvmedaljen placerer sig et sted midt­ imellem og bliver ofte italesat som et tab af guldet,« siger Christian Engell.

Det er drømmen om at være bedst, som gør andenpladser og nederlag bitre. Det kan være nedslående og demotiverende.

Men vil man helt til tops, skal nederlag også kunne omsættes til drivkraft. Den slags har Arne Nielsson arbejdet med det meste af sit liv. Han er tidligere kanoroer med 10 verdensmesterskaber og en OLsølvmedalje på cv’et og har siden 1996 arbejdet som professionel mentaltræner for erhvervs- og idrætsfolk. »At fejle, lære og blive bedre er fundamentalt i en succeshistorie. Nederlag er uundgåelige. Det er, hvordan du bruger ­nederlag, der definerer, om du kan nå dine mål eller ej. Nogle er fødte vindere, men ingen er fødte ettere. Det er noget, man arbejder sig hen imod. Og her er nederlag, hvis de bruges rigtigt, et stort aktiv i jagten på at blive bedst,« siger Arne Nielsson.

FOTO: SCANPIX/ROBERT PRATTA

... og i 2007 fik Rasmus Kofoed en sølvmedalje.

Men det var ikke nok for den ambitiøse kok.

alligevel med tilfredshed frem for frustration. »Det føles godt. Jeg føler, jeg har vundet sølv og ikke tabt guld. Det er jo stadigvæk en andenplads, men det er OL, og det er helt sikkert et stort resultat,« sagde Jakob Fuglsang i minutterne efter løbet.

For de danske roere i letvægtsfireren var sølvmedaljerne derimod en ringe trøst. »Det var ikke det, vi kom efter. Vi roede ikke vores allerbedste, og det er ikke godt

nok. Vi er skuffede over, at vi ikke når det mål, vi havde sat os,« forklarede roer i letvægtsfireren Morten Jørgensen efter at have tabt guldet til Schweiz.

Det tidligere medlem af letvægtsfireren Thor Kristensen beskriver vindergenet i den danske båd som en ’mental depeche’, som alle roere, der sidder i den båd, har modtaget. Siden 1996 har den danske letvægtsfirer vundet OL-guld tre gange og VM-guld otte gange.

2005 AC Milan

2005 Frank Jensen

2010 Nicolas Mahut

2013 Herrehåndbold

2016 Lionel Messi

Ved pausen i Champions League-finalen var det som mejslet i massiv granit, at AC Milan ville vinde europæisk fodbolds fornemmeste klubturnering. 3-0 var italienerne foran mod engelske Liverpool FC. Men i anden halvleg udlignede Liverpool på seks minutter til 3-3 og vandt til sidst straffesparkkonkurrencen.

Frank Jensen lignede den socialdemokratiske arvtager til formandsposten, efter at Mogens Lykketoft var gået af. Noget uventet blev han udfordret af den i offentligheden mindre kendte Helle Thorning-Schmidt.

Resten er historie.

Ved tennisturneringen Wimbledon blev verdens længste tenniskamp nogensinde spillet. Franskmanden Nicolas Mahut og amerikaneren John Isner spillede på tre dage over 11 timers tennis. Femte og afgørende set endte 70-68 i Isners favør.

Det danske herrehåndboldlandshold havde med flot spil kvalificeret sig til VMfinalen mod værtsnationen, Spanien. Her blev det til et 35-19-nederlag. Det største finalenederlag siden turneringens begyndelse i 1938. Året efter blev Danmark igen nummer to. Ved OL i år tog holdet revanche og vandt guld.

På trods af fem gange at være kåret som verdens bedste forfølges han på landsholdet af andenpladsens forbandelse. Fire store mesterskabsfinaler har han stået i med Argentina.

Og tabt. Noget, der tog så hårdt på Messi, at han annoncerede sin pension fra landsholdet. Siden er han dog vendt tilbage for at forsøge at vinde VM i 2018.

39

FOTO: SCANPIX/DAL ZENNARO/GLYN KIRK/CLAUS FISKER/DON EMMERT OG POLFOTO/SØREN JENSEN

Først vandt han bronze i 2005 ...

»Da jeg selv trådte ind på holdet, vandt vi sølv ved VM i 2001, og jeg rakte hænderne i vejret og jublede, lige indtil jeg fik en kontraordre om, at vi ikke jubler over sølv,« siger Thor Kristensen.

Hvordan man møder modgang, afhænger i høj grad af ens selvbillede, forklarer Christian Engell, som også driver virksomheden vindermentalitet.dk og er ph.d.-stipendiat på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Har ens forventninger rod i et skarpt selvbillede, er man bedre rustet til at modstå nederlag. Et uskarpt selvbillede skaber derimod urealistiske forventninger, og det kan gøre oplevelsen af nederlag sværere at rejse sig fra. »Hvis du har urealistiske forventninger til dig selv, slår nederlagene hårdere. Man skal kunne tage nogle slag uden at vælte helt omkuld. Og det kan være svært, hvis man overvurderer sig selv,« siger Christian Engell.

Ikke at være på det niveau, man gerne vil, er en mental udfordring. For får man ikke brugt det til at se fremad, sådan som Rasmus Kofoed valgte at gøre, kan det i stedet sløre fokus og evnen til at tage ved lære og samle erfaring op. Det kender Arne Nielsson til fra sin egen karriere, hvor nederlag sjældent var kærkomne. Da han ved DM på Bagsværd Sø for godt 30 år siden måtte tage til takke med en skuffende andenplads i et løb, han havde forventet at vinde, reagerede

FOTO: SCANPIX/JEAN-LOUP GAUTREAU

Den legen­ dariske racer­ kører Ayrton Senna lagde ikke fingrene imellem, når han satte ord på anden­ pladsen:

han ved at nægte at gå på medaljeskamlen. »Det var latterlig barnagtigt og pinligt.

Der udviste jeg uklædelig lidt format. Jeg fortryder det meget i dag, men jeg var så optaget af at vinde, at andenpladsen gjorde mig rasende,« siger Arne Nielsson.

Den store forskel på det sidste trin I erhvervslivet er forskellen på at kunne kalde sig bedst eller næstbedst markant. I nogle brancher dominerer to store fisk i den samme branchedam. Blandt andre sidder Coop Danmark og Dansk Supermarked på omkring to tredjedele af markedet i

Star Tour har de sidste mange år siddet på omkring halvdelen af markedsandelen tilsammen og skiftes til være størst og andenstørst. »Vi kigger ud af vinduet hver dag for at se, om konkurrenterne har fået nogle smarte ideer. Det er vigtigt for os at være forudseende, i forhold til hvad der kommer på markedet, for at kunne nå vores mål, som selvfølgelig indebærer at være nummer et,« siger Gorm Pedersen, country manager i Star Tour.

Forskellen på at kunne kalde sig etter eller toer er stor i erhvervslivet. Sidste år kårede det internationalt anerkendte forlystelsesmagasin Kirmes & Park Revue Fårup Sommerland som Europas næstbedste sommerland. Bestemt en stor cadeau, synes Søren Kragelund, direktør i Fårup Sommerland. Titlen som nummer et ville dog have haft en helt anden effekt. »Vi har da brugt det i markedsføringen, men det har ikke haft nogen målbar effekt.

Kunne vi derimod skilte med at være de bedste, tror jeg absolut, at det ville kunne mærkes markant på den udenlandske interesse,« siger Søren Kragelund.

»At være nummer to er at være den første i rækken af tabere.«

dansk dagligvarehandel. Og de gør sig hele tiden umage for at være foran og ikke bag ved den direkte konkurrent. »Vi bliver målt og vejet i forhold til hinanden. Og internt overvåger vi selvfølgelig også konkurrenten. I forhold til priser, service og vareudvalg vil vi hele tiden gerne være rigtig på plads i markedet, så vi kan gøre det bedst muligt, hvilket selvfølgelig også betyder at slå vores nærmeste konkurrenter,« siger Mads Hvitved Grand, group vice president i Dansk Supermarked.

I den danske leisurebranche er der også tæt kamp om at være et og to. Spies og

En vinder skal turde tabe At være nummer to er at være den første i rækken af tabere. Det var den brasilianske racerkører Ayrton Senna da Silvas motto.

I kampen om verdens mest magtfulde job er andenpladsen ingenting Donald Trump har allerede foregrebet situationen ved at udtale, at han frygter valgsvindel. Nederlaget skal være meget stort, før han ikke har tænkt sig at harcelere. Et valgnederlag vil punktere det

40

suveræne selvbillede af ham som den vinder og go-getter, han har brugt valgkampen på at bygge op. Det bliver interessant, hvorvidt han vil blive ved med at blande sig i den politiske debat, eller om han helt vil forlade den, hvis ikke han vinder. Umiddelbart tror jeg kun, at han synes politik er sjovt, hvis der

følger magt med. Vi kommer næppe til at se ham være aktiv med græsrødderne, hvis han ikke vinder. Han vil gå tilbage til at pleje sine forretningsinteresser. Man må sige, at opmærksomheden omkring ham har været enorm, spørgsmålet er bare, om det har været god eller dårlig reklame.

Hillary Clinton har nu sin sidste mulighed for at vinde præsidentembedet. Hun stillede også op i 2008 og tabte til Obama. Hun har jo nærmest ført uafbrudt kampagne i 10 år nu, så hvis hun skal blive USA’s første kvindelige præsident, skal det være i 2016.

Derfor vil det

være et substantielt nederlag, hvis hun ikke bliver valgt. Især fordi nederlaget ville ske mod Trump, som må betragtes som en politisk novice ved siden af hende. Det samme var Obama i 2008, dog ikke på helt samme niveau. Han havde været se-

nator, men ved siden af hendes cv var han et ubeskrevet blad. Hun har gået meget målrettet efter præsidentposten i mange år nu, og skulle hendes eftermæle blive, at hun to gange blev slået af kandidater, der kom lidt ud af ingenting og overhalede hende indenom, ville det være et enormt nederlag.

brief

oktober ‘16

FOTO: SCANPIX/BRYAN WOOLSTON/AARON P. BERNSTEIN

Hvad sker der, når man bliver nummer to i et amerikansk præsidentvalg? Vi har spurgt adjunkt Kasper Grotle Rasmussen fra Center for Amerikanske Studier på SDU.

Meget afhænger af de ord, man vælger at sætte på sin præstation. »For nogle er det at være næstbedst nærmest den værste følelse i verden. Men der er forskel på at hade at tabe og elske at vinde. De, som er bange for at tabe, er ofte mindre risikovillige, og det kan være hæmmende for en præstation,« siger Christian Engell.

Er man så indædt en vinder, at frygten for at fejle og tabe fylder konstant, kan det paradoksalt føre til netop nederlag og blive et benspænd i bestræbelserne på sejr. »De, som aldrig når deres mål, er dem, som så gerne vil vinde, at de hele tiden er bange for at tabe. Jeg arbejder med, at man skal placere sig på 6-8 i et spændingsfelt på 1-10. Hvis man befinder sig på ni eller 10, er man simpelthen for anspændt og låst til at kunne præstere sit bedste, og det ser jeg tit hos dem, som er bange for at fejle,« siger Arne Nielsson.

Ambitioner om guld fører ikke altid

tabe pusten, frem for at det giver ekstra guld med sig. Det er en disciplin for sig at luft i lungerne. For når fejringen har lagt håndtere konstruktivt. Men uanset hvor sig, skal du til at bygge en ny fortælling op lang vej der er igen, er det altafgørende, at og begynde forfra i stedet for at fortmålet i horisonten netop er guldet, mener sætte,« siger Christian Engell.

Christian Engell. »Hvis man arbejder med, at man ikke kan For kokken Rasmus Kofoed var næstvære med imod de bedste, så bidrager man bedst ikke godt nok. Og efter otte års måltil at bygge en taberfortælling op rettet arbejde lykkedes det. Han om sig selv. Mantraet som undertipblev verdensmester. Vejen dertil pet bør i stedet være, ’vi kan vinde, var lang, men de sækundere placeselvom det bliver svært’. I Danmark ringer undervejs ville han ikke er det flot at komme til OL. Og have undværet.

Christian Engell endnu flottere, hvis man vinder en »Tredje- og andenpladsen var Sportspsykolog medalje. I mange andre lande tæller med til at dygtiggøre mig og sølv og bronze altså ikke rigtig for bringe mig op på det niveau, som noget,« siger Christian Engell. det krævede for at vinde. Jeg kunne ikke I hans arbejde med eliteidrætsfolk er have leveret den præstation, som vandt ambitionen et grundstof. Ærgerrighed må mig guld i 2011, uden mine erfaringer. Det ikke mættes af tilfredshed. Ambitionen var otte år af mit liv, hvor det at blive verskal altid række videre. Også selvom en densmester var mit hovedfokus, og det har andenplads føles stort. sgu været det hele værd. Også fordi jeg er »Når man ekstatisk fejrer en andenden eneste nogensinde, der har vundet plads som sensationel, risikerer man at alle tre statuetter.«

FOTO: SCANPIX/PHILIPPE MERLE

Efter otte års hård træning fik Rasmus Kofoed og hans hold af kokke i januar 2011 den eftertragtede guldmedaje, Bocuse d’Or.

41