AabybroBladet

nyheder

-

interviews

-

debat

-

bolig

-

kultur

Aabybr

BLADET

Mød bl.a.

Ida Larsen Årets ildsjæl 2012

Lars Bo DGI centerleder

René Zeeberg Ny erhvervs- og turistchef

Helga & Andreas Exner Guldsmede i generationer

1. UDGAVE ▪ Januar 2013

Indhold

JanUAR 2013

4 6 8 12 14 16 17 18 20 23 24 26 28

Maleriet - en livslang hobby Tæpperens Varmeservice Julie Nielsen - 103 år Interflora - nu også i Aabybro Årets ildsjæl Det sker Ole Stevns Læserne skriver Succesår for EDC Danebo Månedens bolig Udsigt til forandring Nytårsbetragtninger

2

Caféen, byen har savnet Holsko Vin skifter ejer Guldsmede i generationer Vintervarm Stigende bogsalg Nyt liv til gammel stol Åbent hus på Søparken 40 år med tøj til kvinder Lars Bo i den røde stol Neandertaleren Slut med kontanter i kassen Historien om et fotografi René Zeeberg 32 34 35 36 37 38 42 44 47 48 50 54 56

Udgiver: Lebek Media

GODT

NYTÅR!

Tekst: Grethe Rolle Foto: Torben Agersted Opsætning: Christian Lebek Administration: Maiken Schjerlund Annoncesalg: 22 22 22 11 // annoncer@aabybrobladet.dk Redaktion: 98 20 44 01 // redaktion@aabybrobladet.dk

Vi skriver nu 2013. Jorden gik heldigvis ikke under, men den er blevet et blad rigere.

AabybroBladet er et nyt magasin på nettet, hvor du kan læse nyt om mennesker og begivenheder i vores lokalsamfund.

De lokale historier er med til at tegne billedet af livet i vores samfund, ikke kun for nutiden, men også for de, der måske om 50 år synes, det er spændende at læse om dagliglivet i Aabybro i 2013.

AabybroBladet udkommer en gang om måneden, og er du abonnent får du en mail hver gang et nyt magasin er lagt på nettet.

Det er gratis at læse AabybroBladet på nettet, og tilmelde dig et gratis abonnement på www.aabybrobladet.dk Det er os, der leverer de gode historier i tekst og billeder, men vi har også sat plads af til læserbreve og debatindlæg, ligesom vi gerne vil have tips og idéer, hvis du eller nogen, du kender, har en god historie.

Kontakt os på redaktionen@aabybrobladet.dk. eller på tlf. 98 20 44 01.

Vi mødes på nettet……

Grethe Rolle AabybroBladet

3

Caféen, byen har savnet Aabybro er en god handelsby, der tiltrækker kunder både fra oplandet og Aalborgområdet Mange har savnet et sted at sætte sig med en kop kaffe eller en let frokostret, og efter ”Skipperen´s” lukning i sommer gik indehaverne, Gitte og Torben Christiansen, i gang med at realisere en gammel drøm om en café.

Efter måneders ihærdigt arbejde er 37 års spor af værtshus fjernet, og i stedet står den funklende nye Café Rhode, der åbnede for et par måneder siden. Interiøret er en blanding af gammelt og nyt i glade pangfarver.

4

En balkon med små caféborde er en del af udsmykningen langs væggene i 1. sals højde, men foreløbig uden adgang.

Her er plads til alle, også børn og barnlige sjæle, der vil hygge sig nogle timer. På en hylde findes masser af spil, og gæsterne er velkomne til at underholde sig med en gang Scrabble eller Trivial Pursuit.

En del af vægudsmykningen består af store,

Gitte har allerede rakt mange lagkagestykker over disken

sorte plader med sjove gaveartikler, der oven i købet er til salg.

Selvfølgelig kan man også købe kaffe, kage, sandwich, eller hvad man ellers lader sig friste af på menukortet.

Lin glæder sig til at sætte tænderne i Café Rhodes lækre brunch, der serveres hver dag - også første nytårsdag

Café Rhode ligner ikke noget andet sted. Her er masser af atmosfære, og værtsparret har allerede fået masser af positive tilkendegivelser fra gæsterne, der aldersmæssigt spænder fra barnevognsalderen til 60+.

- Alle er lige velkomne, fortæller Gitte Christiansen, og vi vil gerne gøre Café Rhode til et alsidigt sted, med mange aktiviteter.

For nylig arrangerede vi eksempelvis digital café i samarbejde med Jammerbugt Kommune, der ville klæde ældre borgere på til den ny tids digitale udfordringer.

Flere mødregrupper er begyndt at mødes her, og på et tidspunkt stod der så mange barnevogne udenfor, at at en håndværker undrende spurgte, om stedet var en café eller en vuggestue. Vores mål er at rumme det hele, slutter Gitte.

5

Holsko Vin I 1999 stoppede Kaj Holsko som skoleinspektør på Aabybro Skole, og kort tid efter startede et nyt og spændende kapitel, da han begyndte at importere gode ungarske vine. Med årene har Holsko Vine oparbejdet en bred kundekreds af både private og restauranter i Aalborg og hele Vendsyssel.

Men nu er det slut. Kaj Holsko og hustruen, Dorthe, har besluttet at stoppe, mens legen er god. Skønt hjernen siger ja, får ryggen det sidste ord, og det er NEJ, for det er hårdt at håndtere de tunge vinkasser. Heldigvis behøver kunderne ikke

6

undvære de populære vine, for nye kræfter tager over, når Irene Dollerup, der bor i Ryaa, fortsætter importen sammen med en veninde.

Et glas vin og en god idé Idéen opstod en sommerdag på terrassen, hvor Irene var på besøg med veninden, Birgitta, der skulle købe champagne. Der var vin i glassene, og snakken gik blandt andet om, hvordan man startede som vinimportør, for Irene og veninden havde længe talt om at starte fælles virksomhed.

Holsko stillede damerne i udsigt, at de kunne overtage hans vinimport om et par

år, men udviklingen skulle vise sig at gå hurtigere, end de havde forestillet sig.

Holsko: - Efter en sygdomsperiode i efteråret tog vi vores liv op til revision.

Dåbsattesterne er af ældre dato, og ressourcerne er ikke, hvad de har været.

Dorthe havde problemer med ryggen og fik forbud mod at

skifter ejer løfte noget tungere end 2 flasker vin, og desuden vil vi gerne have mere frihed til at gøre præcis, hvad vi har lyst til.

Vi var kede af at svigte vore kunder, og da vi huskede Irenes interesse, den hyggelige dag i sommer, kontaktede vi hende for at høre, om hun og Birgitta var parate til at tage over allerede nu.

Irene: - Jeg behøvede ikke lang betænkningstid. Tidligere var jeg ansat ved Telenor, men stoppede for et par år siden, og da min mand rejser en del for Forsvaret, havde jeg både tiden og lysten til at tage en ny udfordring op.

Jeg er glad for, at min veninde er med på idéen. Hun bor i Napstjert, Nord for Frederikshavn; et område, hvor Holsko allerede har en kundekreds, så vi kan dele området imellem os.

Vinlager i garagen I løbet af januar skal Irene Dollerups garage på Gl. Lan-

devej i Ryå indrettes til vinlager og et hyggeligt showroom, og det hele skal gerne stå færdigt 1. februar.

Dorthe og Kaj Holsko vil være behjælpelige med kontakter, både til de mange kunder og de to ungarske vinfirmaer. Der skal helt sikkert også smages på varerne og Irene og Birgitta skal snarest indtroduceres i Ungarn, så de bliver ordentligt klædt på til den nye opgave. Ægteparret Holsko har fortsat salg af stenskulpturer, men de er også parate til at tage nye udfordringer op, blot det ikke er noget, der belaster ryggen.

Kaj Holsko og Irene Dollerup

7

Guldsmede i generationer

Snak om gamle minder, bl.a. at Andreas kun var 6 år gammel, da han lavede det første smykke til sin mor i 1967.

Helga og Andreas Exner er ikke blot mor og søn, også guldsmedefaget har de fælles.

Helga er 5. generation af guldsmede i en familie med hjemsted i Böhmen. At hun fik Danmark som sit nye fædreland skyldtes ægteskabet med hendes tidligere, nu afdøde mand, Bent Exner.

Parrets søn, Andreas, bærer guldsmedetraditionen videre som sjette generation på mødrene og anden generation på fædrene side. Selv om Helga i dag bor i Odder

8

og Andreas i Ringkøbing, er begges navne stærkt knyttet her til området, hvor familien gennem mange år boede på Røde Hede De mødes i retten I december vendte de begge tilbage for at udstille i Tinghuset, den tidligere politi- og retsbygning i Pandrup, hvor de nuværende ejere, Ulla og Peter Hald, bl.a. arrangerer kunstudstillinger.

Det er kun anden gang mor og søn udstiller sammen, og

pudsigt nok fandt den tidligere udstilling også sted i et tidligere tinghus, nemlig i Ulfborg. Her udstillede de for første gang sammen på opfordring af Andreas´ tante Else.

De to er ikke blot familiemæssigt forbundne. I både den håndværksmæssige udførelse af smykkerne og materialevalget ligger et umiskendeligt slægtsskab, og de har altid udvekslet farver og teknikker. Forskellen ligger i det færdige udtryk.

Borgmesterkæden Som bekendt er Andreas Exner kunstneren bag Jammerbugt Kommunes borgmesterkæde, der i små emaljebilleder viser en række af kommunens lokaliteter.

Mogens Gade bar kæden ved åbningen af udstillingen, så alle kunne tage mesterværket i øjesyn. Af forsikringsmæssige grunde kunne den nemlig ikke indgå i udstillingen.

- Det er landets flotteste borgmesterkæde, siger Mogens Gade, der må have dækning for påstanden. Gennem sine mange år som borgmester, har han haft rig lejlighed til at studere kollegernes kæder.

Smykker i farver - Da jeg i sin tid flyttede herfra, slog jeg mig ned i Århus.

Først da begyndte jeg at lave emaljesmykker, fordi jeg nu fik lyst til at arbejde med farver, fortæller Helga.

Jeg boede på 4. sal i en lille lejlighed, hvor jeg ikke havde plads til en emaljeovn, så jeg klarede mig med en gasflamme. Da jeg udstillede første gang, skrev JyllandsPostens anmelder, H.P. Jensen, i en overskrift: ”Smykker på en brødrister”.

9

- Smykker skal bruges, de keder sig, hvis de gemmes væk i en æske, fastslår Andreas.

Andreas var derimod kun 14 år, da han lavede sit første emaljesmykke: - Dermed kan jeg prale af hele 37 års erfaring med emaljen. Jeg bliver aldrig træt af farverne, og hvert eneste smykke udgør en spændende ny udfordring.

Jeg holder desuden kurser i mit eget værksted, på aftenskoler og højskoler, fordi det skaber en inspirerende forandring i hverdagen. Jeg holder meget af at undervise, og jeg er ikke bange for at øse af min viden.

- Vi arbejder forskelligt, indskyder Helga. Jeg betragter ikke mig selv som emaljekunstner, men bruger blot

10

emaljefarverne sammen med perler som en del af udtrykket i mine smykker. Andreas arbejder derimod langt mere med teknikken og de udfordringer, der ligger i emaljen.

Böhmiske granater Udstillingen i Pandrup varede til midt i december, men vi kan oplyse, at Helga Exner udstiller frem til den 13. januar på Skanderborg Museum. Temaudstillingen, ”Böhmen liegt am Meer” omfatter 40 smykker med granater, som Helga har opkøbt gennem årene, og i hendes hænder har de gamle smykker fået nye indfatninger og nyt udtryk.

- Det er én af de udstillinger, der har haft den største betydning for mig. Oprindelig kommer jeg jo fra en familie af smykkemagere og guldsmede i Böhmen, og udover smykkerne er mine gamle fotografier helt fra min oldefars tid med på udstillingen.

Tidløse smykker Helga Exners arbejder er primært udført i sterlingsølv med emalje og perler. Hun erkender, at de store smykker ville blive alt for kostbare, hvis de skulle fremstilles i guld. En del af smykkerne er inspireret af fugle og vinger, og mange vil måske huske Helga Exners bidrag til Vrå-udstillingen i 2011, hvor hun havde lavet

hele 40 vadehavsfugle.

- Mine smykker er tidløse og kan bæres af kvinder i alle aldre, men alligevel tilhører de fleste af mine kunder min egen aldersgruppe. Det betyder selvfølgelig, at yngre kommer til, når smykkerne går i arv. I nogle familier er der tradition for at give et smykke til børn og børnebørn som minde om en overstået eksamen, uddannelse eller andet, og den slags kunder synes jeg naturligvis godt om.

Andreas´ smykker er knap så store. Men også han finder inspiration i naturens former.

Navnet forpligter Selv om Helga har dybe rødder i guldsmedetraditionen,

erkender hun, at navnet EXNER står for kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet, som hun på sin helt personlige måde lever op til. Det samme gælder Andreas, selv om han især som ung havde svært ved at acceptere, at faget også var hans lod i tilværelsen.

muligheder og frihed til at improvisere. Tidligere ville man eksempelvis betragte oxyderet sølv som en fejl, sådan er det heldigvis ikke længere.

- Alt er tilladt, og det betyder, at vi arbejder i en spændende verden med uanede muligheder, fastslår mor og søn.

- Jeg synes jeg har brugt hele mit liv på den forpligtelse, men med årene har jeg forliget mig med tanken, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg skulle lave andet.

Engang var der mange og strenge regler om, hvordan kostbare materialer som sølv og guld skulle håndteres, i dag rummer faget uanede

Årringene i væltede træstammer har givet inspiration til smykket

11

VINTERVARM Når kulden bider, skal man være lunt klædt på - men overtøj kan godt være både smart og varmt.

Gerda Thoft og Skatka har bud på moderigtigt overtøj som værn mod kulden. Begge butikker gør snart klar til januarudsalget. Gerda Thoft starter søndag den 13. januar, for hun har erfaret, at kunderne gerne kommer, når de har god tid til både at se og prøve de mange fristende tilbud.

- Men vi er jo afhængige af vejret, for bliver det snestorm, kan jeg få lov at stå i butikken alene, men så kommer de sikkert en anden dag, siger Gerda.

Samme holdning har Helle og Berit hos Skatka. Her starter udsalget lørdag, den 19. januar.

12

4-årige Malou er en Alaskan Malamute.

Som slædehund er hun vild med snedriver og kan slet ikke få nok. Gerdas værn mod kulden er en lun frakke fra det norske firma Haust med dunfyld og kant af vaskebjørn.

Gerda Thoft

Hvad betyder en ”smule sne”, når man er varmt klædt på?

Berits flotte frakke i uld og mohair er fra Oska og Helles jakke med dunfyld fra Eva & Claudi

Skatka

13

Stigende bogsalg

14

Boghandler Klaus Simonsen kan glæde sig over, at bogsalget steg i 2012.

Især er det salget af skønlitteratur og krimier, der er steget. Måske er det den stigende usikkerhed omkring økonomi og arbejdsløshed, der skaber et behov for indimellem at forsvinde ind i et fiktivt univers og vende hverdagen ryggen.

Bestsellere Jussi Adler Olsens seneste bog, ”Marco Effekten”, slog alle rekorder, da vi solgte 175 eksemplarer på mindre end en uge. Christian Jungersens seneste roman, ”Du forsvinder”, har også solgt godt, og det samme gælder historiske romaner.

”Stenalderkost” er tidens mest populære bog om mad, fortæller Klaus Simonsen.

Bøger om 2. Verdenskrig har et stort publikum, især i den lidt ældre generation. Filmen om ”Hvidstengruppen” har yderligere skærpet interessen, også for de øvrige bøger om emnet. Biografier udkommer stadig i en lind strøm, og i julesalget hørte Tyler Hamilton, Anne Linnet,

Anker Jørgensen og Simon Spies til de mest populære.

Markedet for havebøger er ved at være mættet. Alligevel er Claus Dalbys seneste bog ”Drivhusdrømme”, gået godt.

Interessen for bøger om mad og selvforsyning er stor, og de findes i alle prislag, slutter Klaus Simonsen.

Bogen lever Trods dystre profetier tyder intet på, at ”bogen er død”, tværtimod lever den i bedste velgående, og det glæder ikke kun boghandleren men også de mange, der elsker at læse en god bog.

Som medarbejder i boghandlen har Marlene god lejlighed til at spotte nyhederne på bogmarkedet.

- Jeg bryder mig ikke så meget om krimier, så Jussi Adler Olsens nye bestseller, ”Marco Effekten”, får jeg næppe læst.

Jeg er mere til skønlitterære forfattere som Ken Follett og læser i øjeblikket Verdens vinter, som er efterfølgeren til ”Giganternes fald”.

15

NYT LIV TIL GAMMEL

STOL Gamle møbler får et helt nyt liv i hænderne på Gurli Karmisholt, der tidligere arbejdede i Modestof. Hendes hobby med ompolstring og renovering af gamle møbler blev til alvor, da hun for nylig åbnede værksted i Vestergade.

Kunden kan selv levere stof, eller vælge blandt de flotte stoffer, Gurli har på lager.

16

Denne gamle stol havde set bedre tider, men da den var god at sidde i, kunne det godt betale sig at investere i en ompolstring, renovering af fjedre osv. I dette tilfælde blev betrækket en munter ”lappeløsning”, der forvandler stolen, så den danner farverig kontrast i en moderne stue.

Åbent hus på Søparken Planlægger du en fest, er det måske en god idé at kigge indenfor, når Hotel Søparken holder åbent hus lørdag, den 13. januar.

I dagens anledning er alle borde smukt dækket i forskellige farvekombinationer, og besøgende kan udvælge sig det bedst egnede lokale til årets bryllup, fødselsdag, konfirmation, reception mv.

Hotellets direktør, Karen Johansen, køkkenchefen og de øvrige medarbejdere er behjælpelige med menuforslag, råd og vejledning, og måske er det klogt at reservere allerede NU, hvis du vil være sikker på at få dine ønsker opfyldt.

Den centrale beliggenhed i forhold til både Aalborg, lufthavnen og resten af Vendsyssel er én af grundene til, at det ikke kun er folk fra lokalområdet, der vælger Hotel Søparken som ramme om fest.

17

40 år med tøj til kvinder Jette Schmidt er et godt eksempel på, at en forretning ikke behøver ligge på strøget for at blive en succes. Lidt gemt af vejen på Kræn Spilmandsvej, har hun i siden 1973 år haft sin butik med tøj fra yderst til allerinderst, til hverdag og fest for kvinder i alle aldre. Men nu er det slut!

En epoke slutter Flere ugers ophørsudsalg har langsomt men sikkert skabt masser af plads på de tidligere bugnende hylder og tøjstativer, og Jette ser frem til en tilværelse med mere frihed til bl.a. at rejse, tid til at læse og spille kort - og ikke mindst en daglig middagssøvn.

- Jeg har aldrig været ked af mit arbejde, men i en alder af 68, er jeg træt, når vi når til aften, så jeg synes, det er i orden at stoppe.

Beslutningen har krævet mange overvejelser, bl.a. fordi min mand og jeg også bor her. Vi forsøger at sælge, men lykkes det ikke, vil det være fristende en gang imellem at holde 3 raske dage med lagersalg. Muligheden

18

er der, for jeg har jo stadig kontakt til mine leverandører.

Jette er butiksuddannet og tilværelsen som selvstændig startede med, at hun solgte tøj til damer, herrer og børn ved private arrangementer.

Homeparty i København - Den gang boede vi 8 måneder i København på grund af min mands arbejde, og dér fik jeg for alvor blod på tanden, for det viste sig, at homeparties ikke kun var for folk på landet med langt til butikker. Københavnerne var vilde med de private arrangementer, og de var ikke så fornuftige som nordjyderne. De ville være smarte om lørdagen, pengene sad løst, og så hellere undvære mad om mandagen.

Nej tak til Aabybro Centret Tilbage i Aabybro startede jeg butik i en del af vores private hus. Det gik fint i starten, men med årene blev pladsen trang, så vi har udvidet et par gange, senest for 17 år siden med glasfacaden ud mod gaden. Det gav luft, men kun midlertidig,

for jeg fik jo snart fyldt de nye kvadratmeter ud med tøj. Butikken er i dag på120 m2, og da jeg i nogle år havde 4 ansatte, kunne her godt blive trængsel.

Jeg har aldrig haft noget ønske om at flytte ned i Centret, selv om jeg flere gange er blevet opfordret til det. Materialisten tilbød endda at vaske mine vinduer, hvis bare jeg ville flytte. Men jeg trivedes for godt her, hvor jeg også kan smutte ind i privaten. Og kunderne har jo altid kunnet finde mig!

Skiftende mode Gennem de mange år er moden konstant skiftet lige fra minimalisme i blå demin til feminint skrud med perler og pailletter, skulderpuder, habitter og skiftende kjolelængder, og Jette har været med hele vejen.

- Jeg synes, det var rigtig spændende, da der var gang i selskabstøjet for en halv snes år siden. Vi solgte fantastiske kjoler til 3 – 4.000 kroner, når der rigtig skulle være fest, og flotte var de.

Det fik en brat ende for 4 – 5 år siden, fordi tiden ikke mere er til de store festskrud. Men det var sjovt at opleve. I dag er det fornuften, der råder, og folk vil helst købe tøj, de både kan bruge til hverdag og fest.

Hellere udsolgt end UDSALG Kvinder er vilde med udsalg! Og selv om jeg somme tider kunne ønske, at varerne i stedet var solgt til fuld pris, var det altid sjovt, når 20 – 30 kunder stod i kø udenfor døren. Begrebet udsalg har ændret sig, for nu er der jo udsalg og tilbud året rundt.

Idéen med at sætte et telt op udenfor med gode tilbud, tiltrak rigtig mange kunder. En del kom langvejs fra, nogen endda på en billigbillet helt fra København. Det synes jeg var imponerende.

Kunderne Gennem årene har jeg fået et personligt forhold til mange af mine kunder. I december lagde mange vejen forbi og sagde tak for gode handler, og nogen kom med blomster. Det var dejligt, men også vemodigt.

Jeg tror først, den nye virkelighed går op for mig efter første januar, når jeg ikke længere skal låse op i butikken, slutter Jette Schmidt.

19

Lars Bo Der sker masser af nyt i Aabybro Hallen.

Også navnet ændres, så hallen nu hedder ”DGI Huset Aabybro”. Det er fortsat kommunen, der ejer bygningerne, men fremover står DGI både for driften og den kommende ombygning.

Ny leder Sig ”Lars Bo” til Gjølboerne, og alle, både børn og voksne, ved, hvem han er. Knap så kendt er han måske i Aabybro, men det vil snart ændre sig, for Lars Bo Christensen er netop tiltrådt som ny leder af DGI Huset.

I sit professionelle liv har 51-årige Lars Bo tidligere beskæftiget sig med salg af entreprenørmaskiner og finansiering. I fritiden har han altid været stærkt engageret i foreningslivet, først i Aalborgensiske fodboldklubber og de seneste 16 år i vandsporten og gymnastik- og boldklubben på Gjøl, hvor han bor.

- Jeg er opvokset i landlige omgivelser øst for

20

Aalborg, og min kone er fra Hjørring. Vi har altid været tiltrukket af tilværelsen på landet i et lille samfund, hvor man kender hinanden, og det var årsagen til, at vi valgte at slå os ned på Gjøl Ledig – og hvad så?

I september havde jeg sagt mit job op i Spar Nords Finansieringsselskab, fordi det blev solgt til et andet pengeinstitut. Her var kulturen anderledes, og jeg valgte at stoppe.

Nu stod jeg ved en skillevej, og det havde jeg prøvet 5 år tidligere, da jeg forlod et direktørjob og overvejede, om jeg skulle fortsætte i samme branche eller finde et helt andet job, der både var fritidsrelateret og indebar arbejdet med unge mennesker.

Dengang valgte jeg tilbudet fra Spar Nord, for i min familie har vi altid været drevet af nysgerrigheden efter at prøve noget nyt.

Jeg var også klar over, at mulighederne blev

månedens gæst

færre i takt med, at jeg blev ældre.

Mens jeg gik hjemme og overvejede min fremtid, fik jeg pludselig øje på annoncen om, at DGI søgte en ny centerleder til Aabybro Hallen, og jeg var ikke i tvivl om at det lige var en stilling for mig.

Store opgaver venter Hallen trænger unægtelig til en renovering, for årene har slidt på bygningerne.

Aktivitetsniveauet er steget betragteligt gennem de seneste 30 år. Den sunde livsstil har sat sit præg, for hvor brugerne tidligere fortrinsvis var børn og unge, er der kommet en stor gruppe af voksne til.

Det passer mig fint at starte på et tidspunkt, hvor de mange nye tiltag skal sættes i gang, for det giver mig mulighed for at være med i beslutningerne. Bl.a. har DGI nogle centre rundt om i landet, hvor jeg skal ud og hente ny inspiration. (fortsættes)

21

Da mine børn var mindre og dyrkede sport i Gjølhallen, sad jeg passivt på bænken og så på sammen med de andre forældre. Det har de færreste forældre tid til i dag, hvor alle har så travlt. Men åbner vi mulighed for, at forældrene selv kan motionere i den time, børnene er aktive, er der basis for nyt liv i hallen.

Sådanne aktiviteter kan også skabe fornyet liv i cafeteriet, noget der længe har stået på ønskesedlen.

Energimæssigt er der mange penge at spare,

og den opgave er overladt til ESCO, der har stor ekspertise med energirenovering.

Vi forventer at starte renovering og ombygning 1. maj, og varigheden er sat til ca. 1 år.

I den mellemliggentde sæson må vi via god planlægning sørge for, at aktiviteterne går mindst muligt ud over brugerne.

Det er en spændende tid, vi går i møde, og jeg er heldig at have 7 erfarne medarbejdere at støtte mig til, slutter Lars Bo.

Lars Bo sammen med Henrik Møller Knudsen og bademester Søren Algreen Nielsen, der begge er tekniske servicemedarbejdere. De har altid været glade for at arbejde i Hallen, hvor de har været ansat i henholdsvis 17 og 2 år. Nu ser de frem til at blive ”DGI´et”, som de kalder det.

22

NeanderTaleren Når jeg for en halv million år siden betragtede de førkulturelle landskaber, flodernes deltaer og fjorde og vige, gjorde jeg mig ingen forestillinger om, at her kom byer til at brede sig. End ikke den livgivende ild havde jeg kunnet forudse. Pludselig var den der bare og viste sig på samme tid både nyttig og unyttig, men den var ikke til at udrydde.

Urokser, små heste og sabelkatte levede en vis tid. Så faldt de døde om og lå på stedet, hvor de faldt, indtil enten råd eller ådselsædere fortærede resterne. Men efter at ilden var kommet ind i min og mine artsfællers tilværelse, ville vi ikke tolerere en sådan uorden. Vi lod flammerne tilintetgøre den sidste rest af de døde.

Denne skik stod på i nogle tusinde år, indtil vi havde udviklet tænkning og sprog så meget, at vi kunne fortælle hinanden, at der nok var et eller andet efter døden, og derfor måtte vi nok passe på vores døde ved at begrave dem.

Sorgen efter et dødsfald begyndte også at gøre sig gældende. Vi mindedes de døde gennem sten. Sammenfattende kan vi konstatere, at efter ildens tilsynekomst begyndte det at gå stærkt med forestillingerne.

Den ene tanke udviklede den næste, hver eneste forestilling affødte den næste forestilling, og således gik det til, at vi i dag befinder os netop der, hvor vi befinder os.

Når jeg i dag vil befinde mig i et førkulturelt landskab, skal jeg lede længe. Langt de fleste landskaber er plastret til med kultur. Men når jeg endelig finder mit førkulturelle landskab, får mine tanker ørnens vinger, og jeg indser, at alt, hvad vi råder over i dag, altid har ligget som muligheder i den fysiske verden, og tænkning og forestilling har været de nøgler, som åbnede mulighedernes porte.

Internettet har således også for en halv million år siden ligget og luret som en mulighed.

Og det er ikke mange år siden, den mulighed blev realiseret. Ilden har udviklet sig. Ingen ville næppe i dag realisere en drøm om at udgive et blad på papir. De, som findes, trues af lukning.

Derfor skal der lyde et fuldtonende velkommen til Nordjyllands første netavis, AabybroBladet. Ud af det førkulturelle har det udviklet sig til kultur.

Neandertaleren

Abonner gratis Aabybrobladet.dk 23

SLUT MED KONTANTER I KASSEN Indtil for få år siden var tanken om ”det pengeløse samfund” ren utopi.

Men måske er det tættere på, end vi tror. En række banker, heriblandt Danske Bank i Aabybro, smækker kassen i den 9. januar, og så er det slut med kontanter og lyden af klingende mønt.

Kunderne er henvist til at benytte hæveautomaten udenfor banken, når de skal bruge kontanter, men de er ikke forment adgang til en snak med bankens medarbejdere.

- Vi vil fortsat servicere kunderne på mange områder. Vi yder hjælp til de, der har ærinde i bankboksen, natboksen fungerer som tidligere, og man kan fortsat aflevere checks til indsættelse på kontoen, forklarer filialdirektør Erik Nielsen. Digitaliseringen betyder nye regler på en lang række områder, og det gælder jo ikke kun bankerne, men hele det offentlige system.

Den omfattende digitalisering stiller naturligvis nye krav til kunderne, og det er klart, vi vil være behjælpelige i det omfang, det er nødvendigt.

Den 12. februar holder Danske Bank i Aabybro ”netbankskole” i samarbejde med Jammerbugt Kommune, og her er man velkommen til at melde sig til.

24

Vi er stadig tilgængelige, og vi er her fortsat for at hjælpe kunderne, understreger Erik Nielsen.

Du kan fortsat få hjælp og gode råd af personalet i Danske Bank.

25

historien om et

FOTOGRAFI

For et par år siden var Thea med børnehaven på besøg hos kartoffelavler Jens Dalsgaard på ”Dammosegård” på Damvej i Store Vildmose. Her så børnene, hvordan de nyopgravede kartofler blev sorteret, og Thea var heldig, for hun fandt en kartoffel, formet som et hjerte.

Og så blev hun fotograferet.

Billedet blev senere valgt til forsiden af vores reklametryksag, og dermed har 6-årige Thea helt uventet spillet en rolle i AabybroBladets historie. Derfor blev det også hende, der skulle pryde forsiden af det første nummer af AabybroBladet.

Nørhalne, et godt valg For 7 år siden valgte Theas forældre, Dorthe og Dan, at flytte til Nørhalne og familien er faldet godt til. Dan kommer oprindelig fra Aalborg og Dorthe fra Dronninglund, men begges familier bor i en tæt radius omkring Nørhalne.

De arbejder i Aalborg, Dorthe på et trykkeri og Dan i skiftehold hos Fibertex, og den korte afstand til motorvejen betyder, at han er hurtigere på arbejde, end hvis han boede i selve Aalborg. Også huspriserne havde indflydelse på valget, for man får mange gode kvadratmeter i Nørhalne, sammenlignet med Aalborg.

Thea på forsiden af vores reklametryksag

26

Besøg hos Thea Thea skulle have en gave som ”honorar” for brug af billedet, så for nylig besøgte vi hende hjemme i Nørhalne, hvor hun bor med forældrene og lillebror Emil på 3 år. Kaninen, Stampe har familiær status og lever frit i huset, men den holder sig helst på et tæppe, for den er ikke vild med glatte trægulve.

Vi kan sagtens genkende Thea fra fotografiet.

Hun er vokset og har udviklet sig til en glad og selvbevidst pige, der er vild med perler, pynt og pailletter. Hun er glad for at gå i 0. klasse på Nørhalne Skole, der ligger i få minutters afstand fra hjemmet. Hun har gode kammerater og en særlig ven blandt de store i 6. klasse - og skoleinspektøren, Finn, får også et par pæne ord med på vejen.

Fritiden går mest med kreative sysler, og hver torsdag går hun til ”Bold amok” i Hallen.

Theas juleønske Familien glædede sig til at holde jul hjemme, og gæt, hvad der stod øverst på Theas ønskeseddel: - Sejt tøj, gerne med glimmer!

Mon ikke, hun fik sit ønske opfyldt?

27

René Zeeberg

- ny erhvervs- og turistchef

For nogle måneder siden tiltrådte Jammerbugt Kommunes ny erhvervs- og turistchef.

2 væsentlige arbejdsområder blev dermed samlet under én mand, René Zeeberg, som vi har besøgt på hans kontor i Nordjyllands MedieCenter.

Med et langt og omfattende CV kunne man forvente at møde en mand sidst i 40erne, men i virkeligheden er René Zeeberg kun 32.

Det svære valg - Jeg har nået meget, men jeg har altid været glad for det, jeg har beskæftiget mig med.

Jeg er vokset op i Aalborg og efter studentereksamen fra Hasseris Gymnasium tog jeg et sabbatår, hvor jeg rejste rundt i Asien sammen med min kæreste, som jeg i dag er gift med.

Hjemme igen skulle jeg i gang med en uddannelse, og umiddelbart gik jeg ikke efter en universitetsuddannelse.

Min barndomsdrøm om at blive pølsemand var for længst skrinlagt, så jeg søgte lidt forskelligt og var bl.a. til optagelsesprøve som jagerpilot. Da det ikke lykkedes, afprøvede jeg forskellige andre muligheder, der så spændende ud. Jeg tog tingene som de kom, men trods min afslappede holdning har jeg altid fuldført, hvad jeg startede på.

Jeg havnede alligevel på universitetet, hvor jeg først læste kommunikation med speciale i medievidenskab.

Turisme Min interesse for turisme opstod, da jeg kom i kontakt med Peter Kvistgaard, der forsker på området. Jeg kom ind på studiet, som virkelig fangede min interesse, fordi man skal vide lidt om alt, og noget om det meste. Samtidig skal man kunne arbejde med mange forskel-

28

Buddhafiguren på reolen er købt under det lange ophold i Asien:

”- Jeg er medlem af Folkekirken, men sætter pris på den buddhistiske filosofi om, at man står til ansvar for sine handlinger.” lige aktører og have en god viden om økonomi og budgetter.

Jeg specialiserede mig i marketing og udvikling i netværk og valgte at arbejde med Toppen af Danmark.

Skagen Det førte til en ansættelse ved Skagen Turistbureau, først som PR- og projektleder og senere presse- og projektchef. Min hovedopgave bestod i at arbejde med projekter, der kunne

29

generere pressens opmærksomhed på aktiviteter i byen. Bl.a. havde vi succes med en julekalender med 24 begivenheder forskellige steder i byen.

Budgettet var ikke stort, så det var vigtigt, at vi gjorde et godt stykke arbejde, og det lykkedes at få god respons, især i medierne, især i Trekantområdet, Sjælland og Norge.

Via Visit Denmark arbejdede vi internationalt, og det skabte hul igennem til engelske medier og BBC. Generelt er turismen øget i Skagen, men der skal gå en længere årrække, før man kan fastslå hvilke tiltag, der har båret frugt.

Lufthavnen er et aktiv Skagens aktiv er bl.a. en stor hotelkapacitet, men engelske turister finder afstanden til lufthavnen for stor.

Lufthavnens beliggenhed er derimod en stor fordel for Jammerbugt, både når det gælder erhverv og turisme. De mange luksussommerhuse er et aktiv, og det skal vi overbevise englænderne om.

Traditionelt foretrækker de hoteller, og er ikke vant til sommerhusferie.

I samarbejde med Visit Denmark har vi en stor opgave i at introducere den form for ferie for englænderne.

Kina er også et marked, vi er opmærksomme på, og foreløbig har det ført til ansættelse af en kinesisk medarbejder i en lokal virksomhed.

30

Ny udfordring Jeg var meget glad for mine 4 år i Skagen, der også blev en slags læretid som turistchef på én af Danmarks førende kystdestinationer, hvor jeg fik lejlighed til at afprøve nye tanker og idéer. Men da stillingen her blev opslået, var jeg ikke i tvivl: ”Den ville jeg søge!”

Som sagt, så gjort. Mercuri Urval stod for ansættelsesproceduren, og efter en række test og samtaler fik jeg stillingen. Glad og stolt var jeg, og nu begyndte et nyt afsnit i min tilværelse.

Turisme og erhverv er på en måde to sider af samme sag, og jeg ser en oplagt mulighed i, at virksomheder, der sender varer til udlandet, samtidig kan lægge et par flotte turistbrochurer i kasserne.

Vi har meget at byde på. Blokhus, Slettestrand, Svinkløv Badehotel og Fårup Sommerland er stærke og kendte navne. Da Visit Nordjylland for nylig lavede en ”kendskabsanalyse”, kom Blokhus på en flot fjerdeplads over kendte lokaliteter, mens Aalborg fik en femteplads.

Privatliv René Zeeberg bor i Hjørring, hvor hans hustru arbejder som psykolog ved kommunen. En stor del af fritiden tilbringes i familiens sommerhus i Blokhus. Parret har en dreng på 2 og endnu et barn er på vej til februar.

Arbejdet levner i øjeblikket ikke megen tid til fritidsaktiviteter, men når lejlighed byder sig, befinder han sig allerbedst i naturen på mountainbike.

VÆKST JAMMERBUGT Erhvervsrådet valgte for nylig en ny fælles betegnelse for erhvervs- og turistområdet i Jammerbugt Kommune.”Vækst Jammerbugt” bliver fundamentet til en handlingsplan for seks indsatsområder indenfor turistservice, branding, virksomhedsudvikling, kompetenceudvikling, internationalisering og iværksætteri.

René Zeeberg er en mand, der altid sætter sig nye mål. Men han ”render ikke af pladsen i utide”, for i de kommende år sætter han al sin tid og energi ind på at skabe resultater og løse de mange opgaver, der venter indenfor erhverv og turisme i Jammerbugt Kommune.

- Jeg har en personlig ambition om, at det skal kunne ses og mærkes, når jeg går ind for en sag, og den holdning må gerne smitte af på mine medarbejdere.

31

Maleriet - en livslang hobby 32

Det er mange år siden, Vita Pedersen måtte erkende, at hendes navn næppe nogensinde ville figurere på listen over kunstens elite, men mindre kunne også gøre det.

I dag nyder hun til gengæld anerkendelse i lokalområdet, både for sine billeder og som kompetent underviser, og det er hun absolut tilfreds med.

Begyndelsen - Min brændende interesse for at male startede helt tilbage i min barndom. Allerede dengang fik jeg undervisning af Amy Bovin i Frederikshavn, og hun gav mig et skub i den rigtige retning og roste mig bl.a. for mine farveblandinger. Det styrkede min selvtillid, og jeg var ikke i tvivl om, at maleriet var en udtryksform, der passede til mig.

Censur som øjenåbner På et tidspunkt sendte jeg billeder til Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, én af de vigtige censurerede udstillinger på vejen til at opnå anerkendelse som kunstner. Mine billeder blev ikke antaget, men da jeg erfarede, at ét af de antagne værker var et opspændt lyserødt stykke stof med nogle streger på, blev jeg vred..

Det var også tankevækkende, for det var jo ikke den vej, jeg ville, så hvorfor ikke bane min egen vej og bevare glæden ved at male i stedet for at forsøge at lave om på mig selv?

Gemt, men ikke glemt Malergrejet lå helt stille i årene, hvor jeg var optaget af arbejde og familieliv , men længslen efter farver og pensler lå hele tiden i baghovedet. Jeg læste kunstbøger, besøgte udstillinger og fik undervisning, og en væsentlig inspirationskilde var Inger Marie på Lerup Gl. Præstegård, som opfordrede

mig til at søge ind på Aalborg Kunstskole.

Og så gik jeg i gang igen.

Maler på fuld tid For et par år siden gik jeg på pension, og havde pludselig masser af tid. Jeg fandt min egen stil indenfor både abstrakt og naturalistisk maleri.

I begyndelsen arbejdede jeg i olie, men tørretiden var så lang, at det kunne tage mange dage at rette en fejl. Derfor skiftede jeg til akryl - det passede til mit temperament.

Undervisning Jeg holder meget af at undervise, og det kan godt være, at eleverne synes, jeg er skrap. Men det er så vigtigt at få en ordentlig start, og det får man ikke, når man som begynder med at male abstrakt.

Grundbegreberne skal være i orden.

Der er altid god tilslutning til Vita´s kurser, og allerede i januar starter hun nye hold mandag og onsdag under AOF. Juleudstilling i den tidligere bank Vi traf Vita i december, hvor hun på opfordring af formanden for Centerforeningen, Vagn Tidselbak, arrangerede maleriudstilling i Danske Banks tidligere lokaler.

- Det var en sjov udfordring, og jeg samlede 8 gode lokale malere til udstillingen. Besøgstallet har været pænt, og selv om det kniber med salget, tror jeg, at deltagerne er tilfredse med at opleve deres egne billeder i samspil med andre.

At male er jo en både ensom og personlig proces, og det er også altid spændende at opleve andres reaktion på billederne, slutter Vita.

Blomster er et af Vitas foretrukne motiver

Vita i udstillingen

Udstillingen var godt besøgt, og det var en glad Anny Dissing, der som ny i udstillingssammenhæng solgte et billede på åbningsdagen.

33

Tæpperens

Ægte tæpper bliver fri for støv og ekstra klare i farven, hvis de lægges nogle timer i ren sne med bagsiden opad. Tæpperne udgør et broget skue på den hvide sne, men mindre kønne er de grå plamager, de efterlader. Derfor er det en god idé at tjekke vejrudsigten og lufte tæpperne umiddelbart før et nyt snefald.

34

Varmeservice

- døgnet rundt

Aabybro VVS Teknik på Industrivej har nu et nyt tilbud til kunderne.

Indehaveren, Henrik Mølgaard, grundlagde virksomheden for 10 år siden, og nu har han startet Varmeservice Nord, en selvstændig virksomhed, der udfører service på alle former for private og industrielle varmeanlæg, olie- og gasfyr, bioenergi, samt jord- og solvarmeanlæg, En vagtordning sikrer, at Varmeservice Nord kan tilkaldes døgnet rundt alle ugens dage, så kunderne ikke behøver fryse, hvis varmeanlægget svigter.

Det nye tiltag betyder samtidig en udvidelse af medarbejderstaben med 3 mand, så virksomheden nu beskæftiger 11 ansatte.

35

Julie Nielsen

103 år

Den 24. december fyldte Julie Nielsen 103 år, og hun er dermed den ældste borger i Jammerbugt Kommune.

For 3 år siden blev 100-årsdagen fejret, som det hører sig til med gæster til formiddagskaffe og borgmesterbesøg. Men ved den lejlighed meddelte Julie, at ”nu var det slut med at markere fødselsdage. Fremover skulle kun juleaften fejres den 24. december”.

Og sådan blev det.

Posten kom med telegram fra Dronning Margrethe. Kun de allernærmeste venner og familie var inviteret til kaffe, og det var så den fødselsdag.

Julies niece, Bodil, fortæller, at Julie har det godt. Med god hjælp fra Hjemmeplejen klarer hun sig stadig i sit hus i Vestergade, og hun er ikke interesseret i at flytte på plejehjem.

Bortset fra, at hukommelsen svigter en gang imellem, er Julie ved godt helbred, og når vej-

36

ret tillader det, går hun stadig en lille tur med sin rollator.

Julie har livet igennem været en selvstændig kvinde. Hun blev født i Brønden ved Skæve, men som ung flyttede hun til Aalborg, hvor hun købte ”Hjemmebageriet” i Løkkegade. Med flid og hårdt arbejde fyldte hun hver dag butikken med brød og ekspederede kunder, indtil hun havde sparet sammen, så hun kunne åbne fodklinik i Aalborg.

Julie var 45, da Riber, mejeribestyreren på Aaby Bymejeri, kom på klinikken for at få ordnet fødder. Mødet resulterede i, at de to blev gift i 1957, og fik godt 30 år sammen.

Julie har aldrig fået børn, til gengæld har hun haft tid til at pleje sine mange interesser. Tidligere var hun en flittig gæst i Aalborg Teater, og i stuen hænger flere malerier med hendes signatur. Gennem mange år var sommerhuset i Furreby hendes andet hjem, og hun kørte bil helt til hun fyldte 90.

Medarbejder Marianne Kyndi og Anja Ladefoged, indehaver af Blomsterliv

Interflora – nu også i Aabybro Anja Ladefoged, indehaver af Blomsterliv i Østergade, kunne for nylig forsyne butikken med ”Interflora´s” velkendte runde logo, noget hun har set frem til siden hun åbnede butikken for snart 3 år siden.

- Godkendelsen som ”Inter-

florabutik” betyder meget for os, fordi vi nu kan yde en langt bedre service, både i forhold til lokale kunder og ikke mindst kunder fra ind- og udland, der har lyst til at sende blomster eller en gavehilsen til venner i Aabybro og omegn.

Den nye status betyder, at Blomsterliv udover blomster og gaveartikler nu også fører det lækre udvalg af chokolade, vin og specialiteter, der er omfattet af ”Interflora´s” sortiment.

37

Årets ildsjæl

brænder for sang og musik Da Ida Larsen for nylig var inviteret til at overvære udnævnelsen af ”Årets ildsjæl i Jammerbugt Kommune”, forventede hun, at hæderen gik til én fra sportens verden, og det kom helt bag på hende, at dagens hovedperson viste sig at være hende selv!

Overraskelsen - End ikke da jeg blev kontaktet af en veninde, der ville sikre, at jeg mødte op på Skovsgård Hotel, anede jeg uråd, fortæller Ida Larsen.

Lidt forfjamsket blev jeg også, da flere af mine kormedlemmer var mødt op, for straks meldte bekymringen sig: Havde jeg glemt en aftale om, at vi skulle synge?

End ikke da min svigersøn og to børnebørn dukkede op og råbte: ”Hej mormor”, anede jeg uråd!

Først da Helle Bak Andreasen berettede om baggrunden for udnævnelsen, gik det langsomt op for mig, at alle punkter passede på mit virke indenfor bl.a. musik og teater, og at det faktisk var mig, der var dagens midtpunkt.

DET var en stor og dejlig overraskelse.

Prisen Én gang om året indkalder kulturudvalget forslag til kandidater til titlen som ”Årets Ildsjæl”, og med æren følger et diplom og en bronzeskulptur, udført af skulptøren Bent Pristed. Prisen blev første gang uddelt i 2009 og er tidligere givet til folkene bag Klim Forsamlingshus, Christian Larsen fra Vildmoseporten og Ellen Helvind, Bryggerimuseet i Fjerritslev.

44 år som lærer Musik har altid været omdrejningspunktet i Ida Larsens liv. Hun kommer oprindelig fra Esbjerg og er læreruddannet med musik som

38

linjefag og har desuden gået på Musikkonservatoriet. I snart 50 år har hun boet i Skovsgård, fordi hendes mand, der var læge, overtog praksis i huset på Nordvangsvej, hvor Ida Larsen stadig bor.

- De første 5 år, vi boede her, arbejdede jeg nogle få timer som lærer på Skovsgård Skole og var sideløbende sekretær for min mand.

Han flyttede senere sin praksis til Lægehuset i Brovst, mens jeg fortsatte som lærer og senere viceskoleinspektør på Skovsgård Skole, indtil jeg gik på pension i 2007. I alt blev det til 44 år på skolen, hvilket er den hidtidige rekord, og efter 40 år fik jeg fortjenstmedaljen og dermed lejlighed til at møde Dronning Margrethe.

Tid til musik mm.

Min bekymring, om jeg kunne få tiden til at gå uden mit job, viste sig hurtigt ubegrundet, for med mine mange fritidsinteresser, har jeg fortsat rigeligt at gå op i.

Jeg havde kun boet her i kort tid, da jeg var med til at starte Pigekoret, der fortsat eksisterer og før jul opførte koncert nr. 50 i Torslev Kirke. I 1974 var jeg med til at starte Hanbokoret, og senest endnu et lille kor med det pudsige navn, Café Latte Sammen med

39

Karsten Højen og Henrik Grønborg stod jeg i 1982 bag Brovst Musikuge, som var 10 hektiske dage, hver med 2 – 3 koncerter på skoler, plejehjem, hoteller, haller osv, og jeg fatter ikke, hvordan vi fik tid. Men sjovt var det.

Skovspillene Ida Larsen var også initiativtager og mangeårig formand for ”Skovspillene”.

- Siden 1983 har vi hvert år opført en musical, og kun 2 gange gennem de snart 30 år har vi måttet ændre programmet på grund af sygdom. Heldigvis har vi fået mange nye unge med, og alt tyder på, at ”Skovspillene” fortsætter mange år endnu. Mens det aldrig har været noget problem at finde deltagere blandt unge piger, kneb det en overgang med motivationen hos de unge mænd, men det har heldigvis ændret sig.

fik en gave, for i hans taske lå en ring, og den betyder selvfølgelig meget for mig.

Parrets to ældste børn bor på Sjælland og ved Holstebro, men afstanden gør, at Ida Larsen ikke ser dem så ofte, som hun kunne ønske.

Til gengæld har hun tæt kontakt med sin yngste datter, Birgitte, der bor i Biersted, og svigersønnen, Henrik Skøtt, er organist i Torslev Kirke. De 2 børnebørn elsker at komme på besøg hos mormor, og de er nu så store, at de selv kan tage bussen til Skovsgård.

En særlig glæde er det, at samtlige 8 børnebørn er musikalske og spiller, så der er langt fra tale om, at sporene skræmmer.

Livslangt engagement Ida Larsens engagement i lokalsamfundet er legendarisk. Udover de mange musikalske aktiviteter er hun bl.a. medlem af Menighedsrådet i Øster Svenstrup/Torslev, i bestyrelsen for Folkeoplysningsudvalget og aktiv i hele 3 litteraturkredse, og hun synes stadig, det er spændende at tage nye udfordringer op.

- Jeg husker tydeligt min mands ord, da vi flyttede hertil: ”Når man bor i et lille samfund, har man pligt til at blande sig!”

Det har jeg levet op til, og heldigvis har jeg mødt stor opbakning til alle mine projekter.

Da jeg fødte vores yngste datter, fik jeg en buket blomster og på kortet stod: ”Til lykke, du er valgt som formand for Borgerforeningen”. Bestyrelsen havde benyttet mit fravær til at vælge mig Familien Ida Larsens mistede sin mand for et par år siden. Han døde blot to dage før parrets guldbryllup.

- Det var trist og dårlig timing, erkender hun.

Men han havde tænkt på mig, så jeg alligevel

40

Den store bronzeskulptur forestiller en stiliseret fugl, symbolet for Jammerbugt Kommune, og på en plade er indgraveret ”Årets ildsjæl 2012”

I øjeblikket arbejdes der på en ny reform af folkeskolen, og Ida Larsen mindes papirarbejdet og de mange møder i forbindelse med den store reform i 1975, hvor Brovst og Gladsaxe som henholdsvis land- og bykommuner skabte fundament for folkeskoleloven i 1975

DENNE PLADS ER RESERVERET TIL DIG

Læs mere og bestil din annonce på

www.aabybrobladet.dk/annoncer

41

Det sker Nordjyllands MedieCenter De kommende måneder byder på dejlige musikalske oplevelser i Jammerbugt KulturCenter, Nordjyllands MedieCenter.

Nytårskoncert Traditionen tro indledes sæsonen med en nytårskoncert, der i år finder sted lørdag den 19. januar. Der bliver trængsel, når sangeren, Poul Dissing, går på scenen til akkompagnement af det 50 mand store ”Orkester Midtvest”, der er hjemmehørende i Holstebro.

22 medlemmer af Aamus-koret medvirker som det lokale islæt, og på repertoiret er bl.a. danske sange og Halleluja fra Händels Messias.

Forårsprogrammet Den 8. februar byder på gensyn med Jette Torp, der har sine mest populære sange på programmet. Præcis en måned senere, den 8. marts optræder ”På slaget 12” med den alsidige sangerinde, Ann-Mette Elten.

Gruppen kunne sidste år fejre 25 års jubilæum, og der er rift om billetterne.

Publikum kan også glæde sig til en koncert med Dodo & The Dodos, der den 22. marts

gæster MedieCentret for første gang, og den 12. april er der gensyn med de tre talentfulde operadivaer, danske Pernille Madsen, svenske Isabel Piganiol og norske Berit Meland. De har hver deres karriere, men indimellem optræder de som ”Nordic Sopranos” i et forrygende show, instrueret af Ina Miriam Rosenbaum.

Ivan Pedersen er en populær gæst på scenen i Nordjyllands MedieCenter, og den 20.april kan han opleves med rockbandet ”Backseat”, der markerer 20 år på scenen med sit 7. album, ”Seasoned and Served”, der udkommer 14. januar.

Forårsprogrammet slutter med manér den 3. maj, hvor én af Danmarks største sangerinder, Lis Sørensen, går på scenen.

Bestil billetter nu Musikalsk bliver der således masser at glæde sig til i de kommende måneder. Billetsalget er startet, og du kan allerede nu sikre dig en plads i salen, når én af dine yndlingskunstnere går på scenen. Billetpriserne ligger fra 215 til 315 kroner.

Pandrup Kino Nordic Sopranos

Poul Krebs

Program for januar: THINK LIKE A MAN 3. til 7.

MADAGASCAR 5. og 12.

DE EVENTYRLIGE VOGTERE 5. og 12.

LIFE OF PI 10. til 14.

JAGTEN 17. til 28. + DAGKINO den 18.

42

Skovsgaard hotel Alting stiger - og stadig mere forsvinder væk fra randområderne. “Men nu kan det være nok”, udtaler Allan Olsen, der til marts rejser ud på en sand “ Verdensturne i Vendsyssel og Thy”. Den 14. marts gæster han Skovsgård Hotel.

Turneen kommer til at omfatte de mindre spillesteder hvor Allan Olsen får mulighed for at være tæt på publikum: - “Det har jeg aldrig gjort før. Men nu skal det altså for et øjeblik være slut med, at folk i Tolne eller Agger skal bevæge sig langt udenfor sprit-radius, bare for at opleve lidt. Der er ikke noget som helst galt med de steder, hvor folk bor og har deres daglige liv. Derimod tror jeg de fleste er trætte af at høre på “UdkantsDanmark” og mere eller mindre anløbne bananer...”

Gennem mere end 35 år har Allan Olsen manifesteret sig som én af landets fineste sangskrivere - og ofte med afsæt i sin baggrund og opvækst i Vendsyssel.

Olsen trådte sine første skridt som professionel på de mindste, og mest ydmyge klubber og værtshuse i Nordjylland, og han har ofte understreget, at det var netop hér han lærte stort set alt, hvad der har præget hans senere karriere.

Som solist er Allan Olsen uforlignelig, og en aften i ex-frederikshavnerens selskab er altid en mindeværdig oplevelse. Billetsalget er startet, og arrangøren, Brovst Musikforsyning opfordrer interessede til at være hurtige, for antallet af billetter er begrænset.

Spillestedet i Pandrup Allerede 24.januar er der åbningskoncert med Sys Bjerre og band.

Med et akustisk setup bliver publikum inviteret med i Sys Bjerre helt eget finurlige univers. I februar kan man opleve Kristian Lilholt med band.

Denne gang er søster Tine Lilholt også med. Koncerten tager udgangspunkt i LAND universet men der bliver også spillet numre fra bagkataloget. I begyndelsen af marts kan man opleve Poul Krebs alene med sin guitar og publikum. Herefter kan man opleve en anden solist på klassisk guitar, nemlig Kaare Norge, der spiller numre fra den nye CD, der kommer på markedet først i det nye år.

Som noget helt specielt har Spillestedet lavet aftale med bassisten Mads Winding og en af landets bedste sangerinder – nordjyske Margrethe Grarup.

De to har sammensat et helt unikt program for bas og sangstemme, som

publikum godt kan glæde sig til. I april bliver der gensyn med Boys og Bluehill, én af landets mest velspillende grupper med skotsk/irsk musik.

Med sig har de denne aften Stephen Quigg som mange kender fra hans tid med McCalmans. En helt igennem stor aften for fans af denne musikstil.

Det bliver en lokal musiker der slutter sæsonen af. I maj måned bliver der nemlig mulighed for at opleve Annemarie Jensen fra Pandrup, der har skabt sig en musikerkarriere under navnet Mary May Love. Hun og hendes band vil fylde koncertsalen med vellyd og god stemning skabt med egne iørefaldende og medrivende numre.

Forsalget er netop startet til de mange oplevelser. Billetter kan bestilles via hjemmesiden, www.spillestedet-pandrup.dk, eller købes på alle Jammerbugt Biblioteker.

43

Ole Stevns:

farvel - og måske ”på gensyn”.

Efter 35 år som kirkesanger ved Aaby Kirke har Ole Stevns stadig stemmen i behold. Hans beslutning om nu at stoppe har ikke været nem, for i alle årene har han været glad for de hyppige ture til Aabybro og samarbejdet med kirkens øvrige medarbejdere og menigheden.

Afskeden er dog ikke mere definitiv, end at Ole Stevns fortsat står til rådighed som vikar.

- Jeg er fyldt 70 og har behov for mere tid til mine øvrige interesser. Hensynet til min hustru og familien vejer også tungt, for tjenesterne i kirken ligger på alle mulige, - og nogen vil sige umulige tidspunkter.

Udover søndagens højmesse kan der være morgentjeneste, aftenarrangementer, begravelser og bryllupper, og det vanskeliggør planlægning af fritiden. Normalt har jeg haft fri om onsdagen, men jeg har altid været fleksibel, hvis der var en begravelse eller et sognearrangement, og min afløser var forhindret.

Udflugterne Gennem årene har jeg påtaget mig en række opgaver, som jeg også selv har haft glæde af. Blandt dem den årlige bustur, hvor vi skal se mest muligt på 6 timer. Senest besøgte vi Hvidsten Kro og Blichermuseet og oplevede Himmerlands dejlige natur.

Rent mentalt er det svært at slippe en god tradition, og da det er vigtigt at have noget fornuftigt og meningsfyldt at stå op til, har jeg sagt ja til også at arrangere udflugten i 2013.

44

Livets afslutning Selv om jeg har været glad for mit arbejde, har jeg altid haft det svært med begravelser.

Især berører det mig, når det er børn og unge mennesker eller en mor, der dør fra mindreårige børn.

Jeg går ofte tur på kirkegården, når jeg har pause. Det giver også stof til eftertanke, når årstallene på en gravsten minder mig om, hvor pludseligt livet kan få en ende.

Præstesøn Indtil for nylig var Ole Stevns skoleleder i Brønderslev. Opvæksten i et præstehjem i Vrensted har sat sit præg, og han har altid været engageret i kirkeligt arbejde.

- I mange år var jeg formand for menighedsrådet i Bønderslev, et af Danmarks største sogne, hvor jeg stadig er kontaktperson og en slags personalechef. Jeg har desuden været formand for provstiudvalget og medlem af hovedbestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd. I dag er jeg medlem af bestyrelsen i DSUK, Danske Sømands- og Udlandskirker, som tæller 53 kirker rundt om i verden. Min kone og jeg boede i den forbindelse en måned i Den danske Kirke i Bruxelles, og det var en spændende oplevelse.

Kirkesanger At jeg blev kirkesanger ved Aaby Kirke, var lidt af et tilfælde. Da jeg var ung lærer besluttede min kone og jeg, at vi ville opleve en anden egn af Danmark, og vi flyttede til Lolland.

Her sagde jeg ja til at afløse kirkesangeren i Rødby. Salmerne kunne jeg jo hjemmefra, og jeg blev så glad for opgaven, at jeg meldte

Sådan kender menigheden Ole Stevns: Stående på trappen til prædikestolen, fordi han herfra kan se alt, hvad der foregår i kirken, også koret ved orglet.

- Det er vigtigt, at jeg følger deres mundbevægelse, for der sker en lydforsinkelse i kirkerummet Spiller organisten på alle registre i et tomt rum, skal man holde sig for ørerne. En fyldt kirke betyder derimod 200 ”lyddæmpere”, så de der sidder længst væk, kan have vanskeligt ved at høre orglet.

45

mig som kirkesanger i Øster Hjermitslev, da vi flyttede til Brønderslev i 1974. Men der var sjældent bud efter mig i det lille sogn, så 3 år senere søgte jeg den ledige stilling ved Aaby Kirke.

Aaby Kirke Jobbet som kirkesanger består jo ikke kun af at synge. Jeg tager pænt imod folk, hjælper dem tilrette, så de føler sig godt modtaget, sørger for et glas vand til præsten osv.

I modsætning til mange andre kirker er Aaby Kirke ofte fyldt til sidste plads om søndagen, og det er ikke usædvanligt, at der skal sættes ekstra stole ind. Den store tilslutning skyldes ikke mindst præsten, men også de mange kir-

46

kelige aktiviteter, der skaber et fællesskab for både unge og ældre i menigheden.

Salmerne Gennem 35 år har salmerepertoiret ændret sig. Præsten bestemmer, men medarbejderne har også indflydelse, og indførelsen af ”månedens salme” sikrer, at nye salmer kommer til .

Søndag den 16. december var sidste dag, Ole Stevns gjorde tjeneste. I den anledning valgte han et par af sine yndlingssalmer: - ”Blomstre som en rosengård” og ”Om alle mine lemmer var fuld af idel sang”, som jeg valgte, fordi teksten rummer alle mine år her i Aaby Kirke.

Læserne skriver Af Inge Pedersen, Kommunalbestyrelsesmedlem (S) Jammerbugt Kommune.

Teknologi og IT – bliver nogle borgere hægtet af p.g.a. udviklingen?

Som borger i Danmark er der elektronisk adgang til banken, posten, skatten, billetkontoret, lægen, biblioteket og m.m. Disse tjenester bliver mere og mere omfattende, og sociale medier fylder mere og mere. Det stiller nye krav om, at ingen bliver hægtet fuldstændig af det digitale samfund.

I de kommende tre år betyder den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, at mere og mere af kontakten mellem borgerne og det offentlige bliver digital. Men i Danmark er der mere end ½ mio. borgere mellem 16-89 år, som aldrig har brugt internettet. - Heraf ca. 75% over 65 år.

Jeg synes, det er afgørende, at disse borgere fortsat får en værdig og lige behandling. Ældresagen udbyder forskellige kurser om hverdags-it – hvilket er meget flot!

Læs godt! – Skriv godt! af Bjarne Segefjord Hvad der flyder nationalt, har lokale bifloder. I mange år har landets toneangivende været fortvivlede over, at mange hverken kan læse eller regne, når de går ud af skolen.

Men nu skal der også gøres noget ved det! Og hvad der skal gøres, kan vi så i nær fremtid skændes om. Men netop som nøden er størst, er hjælpen nærmest. Nyheden er, at nu læser skolebørnene meget bedre end de gjorde for nogen tid siden. Sammenlignende test taler deres tydelige sprog. Danske skolebørn læser bedre end deres

Men ikke alle er medlem af Ældresagen – og det er jo heller ikke kun ældre, der ikke lige synes, det er så let at håndtere alle de nye elektroniske adgange.

Derfor er det et rigtig flot initiativ, at Jammerbugt Kommune har inviteret til digital kaffe på CAFE RHODE i Aabybro – med det formål at fortælle om NemID, digital post og andre digitale løsninger. Der var mulighed for at medbringe eget udstyr, og få lov til at prøve nogle af de mange digitale løsninger online.

Alt i alt tænker jeg læring i et afslappet miljø!

- Det betyder meget. Og så er det er jo også hyggeligt at mødes på en cafe.

Så nu handler det bare om, at borgerne bakker op om ideen – for Jammerbugt Kommune vil i fremtiden lave lignende arrangementer ude af huset. Kommunen vil møde borgerne der, hvor de er!

Vær opmærksom på næste invitation!

norske og svenske kammerater. Hvorledes dette er gået til, fortæller historien endnu ikke noget om. Er børnene blevet klogere? – mindre dovne? – mere motiverede? – er lærerne blevet dygtigere til at undervise? Eller er de dårlige læseevner bare noget opreklameret lort?

Men skulle det virkeligt vise sig at være sandt, at skolebørnene i dag læser bedre, end de læste i sidste uge, så må det betyde, at et par generationer af skolebørn har fået en så mangelfuld undervisning, at Jammerbugt Kommune bør undskylde miseren og tilbyde ekstra dansk- og regneundervisning, således

at de, der af en eller anden grund blev ladt i stikken, kan tage fat på en uddannelse, der ikke kan gennemføres, uden at man kan læse.

En kommune består bl.a. af medarbejdere, som ofte må formulere sig skriftligt. Det går somme tider galt, fordi en og anden medarbejder har fået mangelfuld undervisning i dansk. Her må den enkelte medarbejder gribe i egen barm og afgøre, om der er behov for efteruddannelse.

I Varde Kommune har man erkendt problemet og ansat en sprogkonsulent, som røgter det kommunale sprog.

47

48

Succes책r for EDC Danebo i Aabybro

Mens boligmarkedet generelt er præget af en vis træghed, lyder der positive meldinger fra EDC i Aabybro.

Postnummer 9440 topper listen over solgte huse i 2012, og næsten 25% af salgene sker indenfor blot 14 dage.

- Vi er naturligvis rigtig glade for den flotte placering, siger Morten Grimm fra EDC i Aabybro, men samtidig betyder det, at vores beholdning af varer ”på hylderne” skrumper ind. Årsagen til, at Aabybro er blevet så populær, skal blandt andet findes i prisniveauet og den gode beliggenhed i forhold til især Aalborg.

Kommunen yder god opbakning til Aabybro, som hovedstaden i Jammerbugt Kommune, og her er gode tilbud til børnefamilier med pasningsgaranti, institutioner, skoler, masser af fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder. De mere end 70 daglige afgange med bus til Aalborg er et yderligere aktiv for byen.

Flere af vore kunder er børnefamilier, der har fået lidt for trange forhold i en lejlighed i Aalborg, og de har indset, at der er mange penge at spare ved at flytte de få kilometer her til området.

Også på Gjøl, i Nørhalne og Biersted er der pænt gang i hussalget, og nu ser vi frem til at få ligeså meget at bestille i 2013, slutter Morten Grimm.

49

Månedens bolig...

Frihed og fællesskab på

Hammergårdsvej nr. 10 er til salg, og her fortæller ejeren, Lisbet Emmery, om idéen bag projektet og grunden til, at hun og ægtefællen, Keld, ikke kunne drømme om at flytte fra Gjøl: Unik beliggenhed med udsigt - Det var først og fremmest beliggenheden, der var årsag til, at vi slog os ned på Gjøl..

Sidst i 80erne flyttede vi til Nordjylland fra Sjælland, fordi min mand blev ansat ved Cowi i Aalborg. Først kiggede vi på boliger i Hasseris, men da vi også gerne ville have udsigt over Limfjorden, rettede vi snart blikket mod Nibe.

Her stod vi en dag og kiggede ud over fjorden i klart vejr, da vi pludselig fik øje på en lille by på den modsatte bred. Den skulle vi over og

50

Gjøl

se, og det blev vores første besøg på Gjøl. Vi kørte rundt i byen og syntes egentlig her var rigtig hyggeligt.

Et ældre hus nær havnen så tomt men også lidt spændende ud, og ved siden af lå en stor, tom grund på 7000 m2.

Vi kontaktede ejeren, og det viste sig, at grunden var til salg, og det nærliggende hus havde tilhørt hans nyligt afdøde far.

Vi så straks nogle muligheder i huset, der trængte til en gennemgribende renovering, men der skulle alligevel gå over et halvt år, før ejeren var parat til at sælge.

Beliggenheden og udsigten over fjorden fandtes ikke bedre, og da vi havde tjekket, at der var børnehave, skole og fritidsordning og liv i byen, købte vi huset og flyttede hertil.

”Hammergården” på Gjøl består af 8 arkitekttegnede huse med en unik placering og udsigt over Limfjorden og Gjøl Havn. Udefra er de 194 m2 store huse ens, men indretningen af de 2 etager er individuel. Boligerne er opført i 2007/08 som et resultat af 8 familiers idé om at etablere et fællesskab med henblik på den 3. alder. Det betyder ikke, at børnefamilier er forment adgang, tværtimod.

Sammenhold og tryghed Samtidig fik vi opfyldt en gammel drøm om at bo et sted med et tættere socialt sammenhold, end vi havde oplevet i Lyngby, hvor vi kom fra, og byens blomstrende foreningsliv gjorde, at vi meget hurtigt følte os hjemme på Gjøl.

Selve byen med den 2,6 kilometer lange hovedgade er en charmerende blanding af ældre og nyere huse og haver, som bliver passet, så her altid ser pænt ud.

En lille historie illustrerer, hvordan vi kommer hinanden ved her på Gjøl: Vores datter, Signe, var ikke ret gammel, da hun var på besøg hos en veninde i den anden ende af byen. Da tiden nærmede sig, hvor Signe skulle hjem, gik jeg hende i møde, og

Lisbet Emmery og Morten Grimm

på vejen mødte jeg en mig ubekendt dame, der blot sagde: ”Hun er på vej!”

Oplevelsen gjorde dybt indtryk og gav den følelse af tryghed, som er én af årsagerne til, at vi er så glade for at bo her på Gjøl.

Fællesskabet Den store nabogrund var stadig til salg, da vi fandt sammen med en række andre familier om et fælles byggeprojekt. I virkeligheden var det den sidste attraktive grund på Gjøl, så det gjaldt om at slå til.

51

Lidt for sjov besluttede vi - at vi uden ligefrem at sidde lårene af hinanden, skulle være hinandens ”familie”, for i modsætning til Gjølboerne, der nemt samler hundrede mennesker til familiefest, var vi alle tilflyttere uden familie i nærheden Vi vedtog at vente en halv snes år med at bygge. For min skyld kunne vi godt have ventet længere, for Kjeld og jeg var blandt de yngste. Men hensynet til de ældre gjorde, at tiden var inde til at komme i gang. Og Keld var fyr og flamme, for han var arkitekt og dybt engageret i projektet.

52

Da vi skulle vælge hus, trak vi lod og lagde 8 nummerrede sedler i en hat. Vi trak nr. 3 og fik det yderhus, vi havde ønsket os.

Vi flyttede ind med det klare formål at realisere en gammel drøm om et bofællesskab. Men jeg savnede sjælen i et gammelt hus med alle dets udfordringer, og jeg savnede de gamle træer i min have.

Efter 9 måneder flyttede vi ”hjem” i vores gamle hus. Det ligger kun et stenkast herfra, så vi stadig har nær kontakt til beboerne i ”Hammergården”.

Fællesskabet på Hammergårdsvej er et godt tilbud til de, der ønsker et moderne hus med udsigt i attraktive omgivelser. Som tilflytter behøver man ikke bekymre sig om, hvordan man skaber nye kontakter, for med huset følger forbindelsen til en kreds af hjertevarme mennesker, som byder nye beboere velkommen

Beboerne ejer fælleshuset og alle udenomsarealer, bortset fra de 200 m2, der ligger nærmest hvert enkelt hus. Fælleshuset bruges til møder og sammenkomster, bl.a. den månedlige fællesspisning, hvor beboerne skiftes til at stå for madlavningen.

Fællesspisningerne er frivillige, men som en del af fællesskabet har man pligt til at deltage i et månedligt møde, hvor aktuelle emner er på dagsordenen.

53

Udsigt til

forandring

Witting Herretøj har haft udsigt til – først nedrivningen af ejendommene på hjørnet af Torvet og Østergade – og siden opførelsen af det nye byggeri, der nu begynder at tage form.

- I begyndelsen var det lidt problematisk, da vejen en overgang var lukket.

Og vi savner de 2 parkeringspladser, vi tidligere havde overfor butikken. Men efterhånden som byggeriet skrider frem, er jeg sikker på, at det endelige resultatet bliver godt, siger Niels Witting.

54

Medarbejderne i Nordea følger med fra første parket Banken er midlertidig genhuset i ejendommen overfor det nye byggeri, og medarbejderne kan på nærmeste hold følge opførelsen af deres kommende kontorer.

Filialdirektør Niels Pejtersen lægger ikke skjul på, at han glæder sig til at flytte ind i de nye hjørnekontorer.

- Men det har været spændende at følge udviklingen,

både da den gamle bygning blev revet ned, og nu hvor det nye for alvor tager form. Vore nuværende lokaler fungerer tilfredsstillende, men vi har virkelig brug for mere plads, for vi får rigtig mange nye kunder i øjeblikket.

Pejtersen har endnu en grund til at være glad: I magasinet ”The Banker”, der ejes af Financial Times, blev Nordea for nylig udnævnt til ”årets bank” i Vesteuropa, og samtidig kåres Nordea for fjerde år i træk som årets bank i

Danmark.

Nordea er den første nordiske vinder af den europæiske pris, og valget er truffet blandt førende europæiske banker. ”Nordea har udmærket sig ved sin stabilitet og ansvarlighed i en tid med vanskelige økonomiske forhold,” lyder en del af begrundelsen fra The Bankers redaktør, Brian Caplen.

55

Nytårsbetragtninger af borgmester Mogens Gade

Politisk- og økonomisk stabilitet Her ved årsskiftet er det tid at gøre status og ved samme lejlighed at skue frem.

2012 har været et godt år for Jammerbugt Kommune – regnskabet for 2011, som blev godkendt i maj måned udviste et fornemt overskud på driften på godt 50 millioner kr. Samtidigt med det kunne det konstateres, at der var investeret 56 millioner kr. i anlæg og renovering af bl.a. skoler og børnehaver. Kassebeholdningen er stadigvæk pæn uden at være prangende. Og vi er stadigvæk en af de kommuner i Danmark der har den laveste langfristede gæld pr. indbygger. På den måde er det rart igen også ved dette årsskifte at kunne konstatere, at økonomien i Jammerbugt Kommune fortsat er på god fod. Og alt tyder på at regnskabet for 2012 for femte år i træk vil vise overskud på driften – om end det bliver beskedent.

Mange er trætte af den evindelige snak om økonomi – trods det, at vi alle godt ved, at styr på økonomien er forudsætningen for at kunne yde den bedst mulige service til borgerne.

Der har således i høj grad været fokus på økonomien – både i forhold til overholdelse af budget 2012. Men så sandelig også i forbindelse med budgetlægningen for 2013 har der været bred enighed i kommunalbestyrelsen om at tage ansvar.

Idet et stort flertal på 26 af kommunalbestyrelsens 27 medlemmer vedtog budgettet I den forbindelse er der grund til at rose kommunalbestyrelsens medlemmer for den politiske stabilitet der præger arbejdet i kommunalbestyrelsen.

Netop den politiske stabilitet og det brede samarbejde er en vigtig forudsætning for den økonomiske stabilitet der præger Jammerbugt Kommune Budget 2013 Ved budgetlægningen for 2013 var der naturligvis traditionen tro stor fokus på udgiftssiden, hvilket resulterede i en række besparelser – omlægninger og effektiviseringer på driftssiden. Men der blev også brug for at øge indtægterne via en skattestigning - som bl.a. betyder en kommuneskat omkring gennemsnittet i Nordjylland. Skattestigningen er en fremtidssikring af Jammerbugt Kommunes økonomi og en nødvendighed for at betale fremtidens investeringer i bl.a. gode fysiske rammer rundt i hele Jammerbugt Kommune.

Endelig blev der også plads til en række udvidelser på de basale serviceområder til næste år.

Der bliver flere hænder i børnehaverne og flere undervisningstimer i folkeskolen og flere hænder på demensområdet. Mange flere mindre med gode initiativer er der også blevet plads til. Bl.a. i forhold til bibliotekerne, Tinghuset i Fjerritslev og Vildmoseporten.

56

Jammerbugt Kommune - en bæredygtig kommune, såvel demokratisk som økonomisk som fagligt Målet med kommunalreformen var bl.a. at sikre, at de nye og større kommuner blev bæredygtige demokratisk - økonomisk og fagligt.

I forhold til den demokratiske bæredygtighed har vi i Jammerbugt Kommune vedtaget et sæt spilleregler for borger- og brugerdemokrati.

Det er spilleregler, som går længere end det man som offentlig myndighed er forpligtiget til. Det er en bevidst strategi fra kommunalbestyrelsens side fordi vi mener, at borgere og brugere har noget at bidrage med til gavn og glæde for helheden.

Jammerbugt Kommune holder mange gode og velbesøgte borgermøder hvor vi involverer og hvor kommunen bliver involveret. Vi er ude i lokalsamfundene for at diskutere Landdistriktspolitk – vi har foraer sammen med erhvervslivet, handelslivet og andre – alt sammen fordi vi tror på den direkte dialog som vejen frem til en fortsat dynamisk udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune til gavn og glæde for os der bor her.

På den måde mener jeg, at Jammerbugt Kommune er en demokratisk bæredygtig kommune.

På samme måde mener jeg, at Jammerbugt Kommune er en økonomisk bæredygtig Kommune.

Vi har formået at få styr på økonomien efter en vanskelig start. Vi stod med en tom kasse og et udgiftsniveau der var højere end indtægterne kunne bære. I år er vi på vej mod det femte år i træk med overskud på driften – vi har en fornuftig kassebeholdning og en forholdsvis beskeden langfristet gæld målt pr. indbygger.

Faglig bæredygtighed er mange forskellige ting.

Fra begyndelsen af Jammerbugt Kommunes tid oplevede mange, at de mistede den ansatte de kendte på rådhuset og med det lokalkendskabet – og det var også rigtigt – det skabte mange frustrationer. Men tiden – og Jammerbugt Kommune er jo efterhånden blevet 6 år gammel – har gjort, at disse frustrationer er blevet mindre - og man mødes som borger af stærke faglige miljøer.

På de specialiserede områder er vi også blevet stærkere rent fagligt. F.eks. har vi oprettet Taleskolen i Moseby – vi er på vej med et lokalt enkeltmandsprojekt i Klim – vi har etableret tiltag for senhjerneskadede i Brovst o.s.v. Alt sammen med det for øje at præstere faglige gode løsninger for brugerne – tættere på deres lokalmiljø.

Så jo jeg mener også, at vi langt hen ad vejen er en fagligt bæredygtig Kommune.

Overordnet kan man ud fra de tre kriterier sige, at vi har arbejdet med opgaven – og også løst den.

Det betyder ikke vi har bestået for al evighed – jvfr. det gode ordsprog aldrig færdig altid på vej vil jeg også konstatere, at vi hele tiden prøver at gøre det bedre i morgen som vi gør godt i dag.

Jammerbugt Kommune skal nemlig ikke bare være en fusion – den skal være et udtryk for produktudvikling med høje ambitioner. For at ramme højt skal man nemlig sigte højt.

Fremskridtet kræver en indsats – og der er gang i meget Fremskridtet og dermed en fornuftig fremtid for Jammerbugten – Jammerbugt Kommune og os der bor her kræver fortsat erhvervsudvikling, øget turisme, fortsat liv i lokalsamfundene og øget bosætning.

Lad mig nævne nogle eksempler på konkrete initiativer der er gang i F.eks. bygges der lejeboliger mange steder i Jammerbugten. Her kan nævnes Brovst, Aabybro, Pandrup og Hune. Der byggemodnes i Skovparken i Aabybro.

Vadestedet i Brovst er tæt på at være realiseret – ikke som oprindeligt tænkt – men alligevel med hovedvisionen intakt – nemlig forretning og lejeboliger.

To nye genbrugspladser i henholdsvis Fjerrtislev og Pandrup er på vej – der er god gang i etableringen af det nye sundhedshus i Pandrup.

Endelig er de to store anlægsprojekter i Aabybro – den nye skole og den gennemgribende renovering af Aabybrohallen – det kommende DGI.Hus søsat.

Så jo der er gang i meget – og der lægges nye planer – mens tidligere vedtagne visioner realiseres.

Vækst Jammerbugt – erhverv og turisme Efteråret har i forbindelse med ansættelse af en ny erhvervs og turistchef bragt en revision af visioner – målsætninger og handleplaner i bestræbelserne på at forfølge målene om fortsat erhvervsudvikling og øget turisme. Målene realiseres i vores nyetablerede erhvervskontor som hedder: Vækst Jammerbugt – erhverv og turisme. Målene er ambitiøse både i forhold til flere arbejdspladser – flere overnatninger i turismen og kompetence og talentudvikling. For blot at nævne nogle af de målbare mål.

Infrastruktur Indenfor den nærmeste fremtid træffes der forhåbentlig beslutning omkring linjeføringerne på to af Jammerbugt Kommunes topprioriteringer når det gælder statslig infrastruktur. Den tredje vestlige Limfjordsforbindelse og omfartsvejen omkring Brovst, Halvrimmen og Arentsminde.

Kommunalbestyrelsen har målrettet fastholdt fokus på disse to infrastrukturinvesteringer.

I første omgang gælder det linjeføringen – så kommer asfalten. Disse to infrastrukturinvesteringer kan med rigtig placering give stor effekt for Jammerbugt Kommune såvel for bosætning, som for erhvervsudvikling og for turismen.

Mogens kom forbi Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle de mange, jeg i årets løb har mødt på min vej rundt i Jammerbugt Kommune – både til private begivenheder – i foreninger – i lokalsamfund – i handelsbyer – på virksomheder og institutioner m.m.

Jeg synes, at det emmer af virkelyst og virketrang overalt i vores Kommune – og dét er en afgørende forudsætning for, at Jammerbugt Kommune fortsat udvikles.

Jeg har været rigtig glad for de mange invitationer og ser frem til også i det kommende år at imødekomme de invitationer jeg får.

Det sportslige højdepunkt i Jammerbugt Kommune i år var uden tvivl da Anders Golding fra Moseby erobrede Danmarks første medalje ved dette års OL i London. En fantastisk præstation der resulterede i en fornem sølvmedalje – det markerede vi med stolthed flere dage i træk.

At besøge spejdernes Lejr i Holstebro med 35.000 deltagere – heraf en god del fra Jammerbugten var en særlig oplevelse i året der er gået.

At konstatere, at skoler der er blevet lukket som kommunal folkeskole lever videre som samlingssted, som friskole, som institution m.m. i deres respektive byer er yderst glædeligt. Et godt eksempel på dette er Øland, som via Netværk Øland for alvor har taget udfordringen op med et liv uden folkeskole – og det med stort held.

Tak Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle, der i Jammerbugt Kommune på frivillig og ulønnet basis gør en indsats til gavn og glæde for fællesskabet.

Ligeledes vil jeg gerne takke alle medarbejdere ved Jammerbugt Kommune, kolleger i Kommunalbestyrelsen og samarbejdspartnere i øvrigt for den indsats der i årets løb er udført til gavn og glæde for borgerne i vores kommune. Via en historisk indsats er vi i fællesskab godt i gang med at løse den historiske opgave, det er at danne Jammerbugt Kommune – en Kommune i sikker drift med blik for fremtiden.

Godt Nytår til alle!

Mogens Gade

57

58