AabybroBladet by Lebek Media

nyheder

interviews

debat

kultur

Aabybr y

BLADET

- netmagasinet for hele Jammerbugten

Læs om: HUNDEFESTIVAL MØD

KANDIDATER TIL KV DET GODE BRØD FRA PANDRUP DGI-HUSET TVNord’s NYE “STATIONSFORSTANDER”

9. UDGAVE ▪ OKTOBER 2013

INDHOLD

OKTOBER 2013

4 8 10 12 14 16 18 20 24 26 30

Råd & Dåd Bøger… Poul Nøhr og ﬁlmen om ”Tarok” Festival for hunde Takket være hunden Duffe – Mor til syv Borgmesteren informerer Ny brillebutik i Aabybro Det sker Vildmosekartoffelfestival Konservative kandidater Nordea tilbage på sin ”gamle” plads DGI-Huset under forvandling

Jeppes fornemmelse for haven Radikal spidskandidat Stjernestund Hun valgte at blive bedemand Lise har fået sin ”Ønskekro” Se det hele lidt fra oven Fuldtidspolitiker Det gode brød fra Pandrup Formanden har ordet Ny chef er fra Brønderslev Indlæg af Ole Christensen 31 32 34 36 38 39 40 41 42 44 45 46 48

Udgiver: Lebek Media Tekst: Grethe Rolle Foto: Torben Agersted Opsætning: DigiGraf Tryk & Reklame Redaktion: 98 20 44 01 // redaktionen@aabybrobladet.dk

vIndere Jan Rønnow og Kirsten boeck er blandt aabybrobladets abonnenter udtrukket som vindere af billetter til koncert med henning munk & Plumperne den 18. oktober på Galleri munken

Bliv gratis abonnent:

www.AabybroBladet.dk/abonner Facebook.com/aabybrobladet

VINDUESSTORMGÅRD POLERING Vildmose Kartofler - Erhverv www.stormgaard.dk - Privat

VINDUES40POLERING 82 77 97

VINDUESPUDSEREN - Erhverv IB NELLEMANN Nørre Hovensvej 29 - Aabybro - Privat Tlf. 98 24 28 86

40 82 77 97 VINDUESPUDSEREN IB NELLEMANN

Jeppes fornemmelse for haven Haven i Hune besøges hvert år af flere tusinde mennesker, og mange har i den ne sommer bemærket, at nye hænder er kommet til. Hænderne tilhører Jeppe Urban. Han er uddannet blomsterdekoratør hos Tage Andersen i København, har arbejdet i Holland og Berlin, haft egen butik i Hjørring og har siden læst til landskabsarkitekt. Hermed har han et solidt fundament, når det gælder videreudviklingen af Haven i Hune, som Anne Just skabte fra begyndelsen af halvfemserne til hun døde i foråret 2009.

set TV-programmerne for nogle år siden, men jeg har kun mødt Anne Just en enkelt gang. Det slog mig, hvor anderledes hun var i hele sin tankegang, men jeg fornemmede også, at hun var en stærk og viljefast person, som jeg måske ikke havde haft let ved at samarbejde med. Men i dag har jeg en tydelig fornemmelse af de intentioner, der ligger bag haven, og jeg er på ingen måde skræmt ved tanken om de opgaver, der venter mig.

Baggrunden Jeppe er vokset op på landet nær Hjørring i et hjem, hvor der var større interesse for heste end for blomster og planter. - Jeg husker ikke, at jeg har interesseret mig for blomster gennem min opvækst. Derimod er det hjemmefra, jeg har arvet selvtilliden og lysten til at skabe mit eget, for mine forældre har altid været selvstændige, har arbejdet meget og sjældent holdt ferie. Arbejdet bliver en livsstil, når man laver noget, man kan lide, og det var en holdning, jeg også mødte hos Tage Andersen. Jeg trives bedst, når arbejde og fritid går op i en højere enhed, og jeg føler mig privilegeret, fordi jeg er gået fra det ene skønne job til det næste. Heldig var jeg også, da jeg fik mit nuværende arbejde, for jeg synes, jeg er faldet godt til og trives med de nye udfordringer. Arven De kreative gener må jeg have arvet fra mine bedsteforældre. Min farfar var almindelig slagteriarbejder, men han og min farmor levede et liv med store armbevægelser omgivet af masser af antikviteter og mærkelige ting. De udlevede deres drømme, holdt store fester og forstod at få en masse ud af ingenting. Min morfar turde også mere end de fleste, blandt andet husker jeg, at han malede sin garageport pink med gule striber. Det var bestemt ikke kedeligt. Fascination af det, som er ”anderledes” Jeg har flere gange besøgt haven efter at have

Struktur Min styrke ligger i, at jeg er visuel, jeg tænker kreativt og ser muligheder for videreudvikling af haven. Anne Just var først og fremmest optaget af blomster og farver, mens jeg også lægger vægt på en strammere opbygning af de mange grønne rum. På det område er Annes mand, arkitekt Claus Bonderup, og jeg enige, og selv om Rom ikke blev skabt på én dag, vil gæsterne i de kommende år opleve, at haven ændrer sig. Selvfølgelig skal her være masser af blomster, men med mere stedsegrønt kan vi skabe ro og en skarpere opdeling som kontrast og baggrund for de mange farver. (fortsættes)

Blomsterkurser I sommerens løb har Jeppe holdt en række kurser i blomsterbinding, og her går han pædagogisk, nogen vil sige ”gammeldags” til værks. - Jeg ved ikke, om jeg er en god underviser, men stemningen har været fin på kurserne. Deltagerne har fået bundne opgaver, hvor de alle arbejder ud fra samme tema og farveholdning. Der er ikke noget, der hedder ”jeg vil hellere lave en buket”, hvis jeg har besluttet, at der skal bindes kranse. Men kursisterne har taget det pænt og har opnået gode resultater, og oftest lærer man jo også mest, når man tvinges til at gå nye veje. Jeg kan mærke, at gæsterne bliver glade, når de går i haven. Anne Just turde jo gå nye veje, og det kan være en øjenåbner at opleve, hvor langt man selv tør bevæge sig ud. Kurserne slutter vi af i Claus Bonderups private stuer, hvor der også er noget at se på. Husets arkitektur og den fantastiske indretning med antikviteter, kunst og masser af udstoppede dyr og fugle er en oplevelse ud over det sædvanlige, og selv om der sikkert sidder nogen og tænker ”godt, jeg ikke skal støve af her”, kan selve oplevelsen være inspirerende.

Åbenhed Jeg kan godt forstå, at Anne Just åbnede sin have for publikum, for evner man at skabe noget unikt, bliver det let lidt trist bare at holde det for sig selv. Jeg synes også, det er inspirerende at møde gæsterne i åbningstiden, og når jeg lytter til kommentarerne og svarer på spørgsmål, lærer jeg jo hele tiden selv noget nyt. På ét punkt skal gæsterne ikke have forventninger til Jeppe: - Jeg er IKKE gartner, og havens gæster går forgæves, hvis de forventer, jeg kan rådgive og besvare spørgsmål om plantesygdomme, for det har jeg kun begrænset forstand på. Planer for 2014 Med udgangen af september lukker haven for i år, og Jeppe er allerede i gang med at grave, flytte stauder og planlægge haven, som den skal se ud i 2014. - Jeg skal finde balancen mellem at være tro mod den oprindelige have og samtidig skabe noget nyt, og heldigvis har jeg fuld opbakning fra Claus.

Stem på

MALOU SKEEL

KANDIDAT TIL KOMMUNALVALGET 2013

Radikal

t a d i d n a k spids Per Rasmussen bor i et naturskønt område i nærheden af Tranum, hvor en smukt anlagt have vidner om både interesse og sans for det grønne rum. Per Rasmussen er oprindelig uddannet anlægsgartner, men har de sidste 16 år været ansat i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune. Sin oprindelige uddannelse bruger han i fritiden, dels i sin egen have, dels ved at lave haveplaner for andre. Interessen for politik I barndomshjemmet, en gård nær Frederikshavn, drejede samtalerne sig ofte om politik, og det er mange år siden, han fandt sit ståsted og slægtskab med Det Radikale Venstre, som han opstiller for ved det kommende kommunalvalg. - Som ung vaklede jeg lidt mellem partierne, men da jeg besluttede mig for at melde mig ind i et parti, var jeg ikke i tvivl. For 16 år siden opstillede jeg på Tranumlisten ved kommunalvalget i den tidligere Brovst Kommune, men da vi manglede få stemmer i at få to kandidater valgt, kom jeg ikke ind. Nu forsøger jeg igen, og selv om jeg ikke har intentioner om at føre ”sognerådspolitik”, synes jeg det er en fordel, at lokalområderne er bredt repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Én gang radikal… Politik og politikere ændrer sig gennem årene, har du aldrig været i tvivl om, at det er det rette parti, du satser på? - Jo selvfølgelig har der været tider, mens De Radikale har siddet i regeringen, hvor jeg har overvejet, om partiets handlinger var i overensstemmelse med mine holdninger. Men når det gælder kommunalpolitik, synes jeg, sagen stiller sig anderledes, og jeg har aldrig overvejet at skifte parti. Desværre fik partiet så lavt stemmetal ved sidste valg, at vi slet ikke kom ind, angiveligt fordi vi savner Gunhild Bach Nielsen, der dog stadig sidder i bestyrelsen. Denne gang må vi gøre en ekstra indsats for at opnå de nødvendige stemmer. Forhåbentlig lykkes det, men i modsat fald er jeg ikke den, der mister modet. Så må vi bare på den igen om fire år. Visionerne Denne gang er vi i valgforbund med De Konservative, og selv om partierne ikke altid er enige på landspolitisk plan, deler vi synspunkter lokalt, bl.a. på skoleområdet. Ser man tilbage i tiden, er der altid blevet nedlagt skoler, og selv om det umiddelbart kan føles som et tab i et lille lokalområde, har det vist sig at være en fornuftig løsning, når vi skal følge samfundsudviklingen. Jeg lægger vægt på et aktivt kulturliv, fordi det er til gavn for hele samfundet og medvirker til at tiltrække både erhvervsliv og nye borgere til kommunen. Ikke alt skal være gratis, men det er vigtigt, at vi gennem skoler og fritidsordninger skaber et kulturelt fundament for børn fra alle samfundslag. Familien Per Rasmusen er 49 år, og han og hustruen, der er uddannet børnehavepædagog, har tre børn, hvoraf kun den yngste pige på 13 stadig bor hjemme. Indtil for elleve år siden boede familien i Tranum by. I den periode var Per engageret i frivilligt arbejde omkring skolen, borgerforeningen, vandværket og fjernvarmeværket, men i de seneste år er en stor del af fritiden gået med renovering og ombygning af ejendommen.

sTJerne STUND

Thorvald Baggesen, hans datter Kirsten Marie Baggesen og Camilla Juul Jacobsen, medarbejder i afdelingen i Pandrup, er stolte af hædersbevisningen.

Siden 1990 har skiftende virksomheder i Pandrup Industriby opnået en hæders bevisning. ”Stjernen” er en vandreskulptur i blankt stål, der er udført af billedhuggeren Lene Rasmussen, og hvert år flyttes den til en virksomhed, der har markeret sig særligt ved at holde bygninger, anlæg mv. i pæn og præsentabel stand. For nylig blev skulpturen flyttet for 24. gang. I et år har den stået hos Kirch APS ved den tidligere Dancall bygning, og nu pryder den indgangspartiet hos dette års prismodtager, Baggesens Begravelsesforretning, der med sin beliggenhed på Gørtlervej ud mod Bredgade er meget synlig i gadebilledet.

Under overværelse af ejeren og medarbejdere i begravelsesforretningen, komiteen bag ”Stjernen”, samt formand for Industribyens Grundejerforening, Kurt Bruun, foretog borgmester Mogens Gade afsløringen og sagde bl.a.: ”Når Baggesen Begravelsesforretning modtager Stjernen, skyldes det, at virksomheden i høj grad tjener som et godt eksempel for andre virksomheder, både når det gælder renholdelse og vedligehold af grund og bygninger, og fordi virksomheden er en god ambassadør for Pandrup Industriby. At skulpturen er en stjerne, symboliserer sammenhængen mellem stjerner og hædersbevisninger. Og stjerner er noget, man kan hige

efter. Det handler om at være ambitiøs i alle livets forhold, uanset om man driver virksomhed eller for den sags skyld en kommune. Hvis man skal ramme højt, må man sigte højt, og det er, hvad der kendetegner Baggesen Begravelsesforretning.” Udvalget bag stjernen er forhenværende boghandler, Verner Nørgaard, forhenværende isenkræmmer, Børge Møller, der begge var tilstede, mens udvalgets tredje medlem, Trine Bjerg, var fraværende. Tidligere modtagere af ”Stjernen” står ikke helt tomhændede tilbage, når skulpturen vandrer videre. De får nemlig en miniaturestjerne som varigt minde. I år er det 25 år siden Thorvald Baggesen startede begravelsesforretningen, der i dag er Vendsyssels største med hovedafdeling i Hjørring.

Verner Nørgaard medbragte også en gave, bogen om Borgmesterkæden, ”tilfældigt” slået op på et billede af Mogens Gade.

Jeg tager dit

valg alvorligt

IDA STABELL Jammerbugt kommune skal stå for: tryghed til alle borgere. en værdig alderdom. en god uddannelses politik. en stram udlændingepolitik. aktiv erhvervs- og bosætningspolitik. at værne om danske værdier. I Region Nordjylland vil jeg arbejde for: patienten skal i centrum. psykiatriske patienter skal behandles. med samme respekt som andre. en tredje Limfjordsforbindelse.

www.idastabell.dk Børge Møller overrækker diplomet, der følger med hædersbevisningen.

Hun valgte at blive

bedemand

Døden kan være både spændende og un derholdende, når den vel at mærke udspil ler sig i en kriminalroman eller en spæn dingsfilm, mens vi hygger os med en kop kaffe i sofaen. Ganske anderledes forholder det sig, når døden rammer vores egen virkelighed, og det er sikkert én af grundene til, at mange viger tilbage ved tanken om døden som levevej. Vejen til et bedre liv Det gælder ikke 42-årige Camilla Juul Jacobsen, der er ansat i Baggesen Begravelsesfor-

retning i Pandrup. Hun er oprindelig pædagoguddannet, men arbejdede senere som sagsbehandler i Jammerbugt Kommune. - For nogle år siden blev jeg ramt af stress og kunne ikke overskue min arbejdsmæssige situation. Det var min far, der foreslog mig at blive bedemand, fordi han syntes, det ville passe til den indlevende og empatiske holdning, jeg har til mennesker, og jeg er god til både at tale og tie med mennesker i krise. På det tidspunkt var jeg sygemeldt, men også indstillet på forandring, og efter at have tænkt

mig godt om, kontaktede jeg et bedemandsfirma i Sæby, hvor jeg fik lov at følge dagligdagen i virksomheden for at fornemme, om det nu også var noget for mig. Det kan aldrig gøres om Det var det, og resultatet blev, at jeg uddannede mig som bedemand. Der er dels praktiske opgaver, som skal løses, dels samtalen med de pårørende, som er meget vigtig. For hvem var den afdøde, hvordan havde livet formet sig, var det sygdom eller en ulykke, der var årsag til døden, eller havde vedkommende valgt at tage sit eget liv. Jeg oplever, at de pårørende gerne vil fortælle, også om glade stunder, de har tilbragt sammen med den afdøde. Måske har vedkommende forberedt sig og nedskrevet detaljer om salmer, blomster, efterfølgende kaffebord osv, og så gælder det om at opfylde ønskerne bedst muligt. Andre gange står de pårørende rådvilde tilbage og ønsker bare, at bisættelsen eller begravelsen alligevel bliver i afdødes ånd. Vi søger altid at gøre det optimale, for det er en handling, der ikke kan gøres om, og vi har indført den praksis, at vi efterfølgende sender et spørgeskema ud til de pårørende for at finde ud af, om der er områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre. Økonomi Midt i sorgen kommer det af og til bag på de pårørende, at økonomien er en væsentlig faktor, når de skal tage afsked med en slægtning. Blandt andet er udgifterne til kirkegården steget betydeligt, og det skal med i overvejelserne, når valget skal træffes mellem en kistebegravelse eller urnenedsættelse. Normalt anskaffes et gravsted for 20 år og et urnegravsted for 10. Det koster både i anskaffelse, og hvis det skal passes af kirkegården. For nylig er der bl.a. indført en fast afgift på 5000 kroner for vedligeholdelse af hækken mellem gravstederne. Flere og flere ønsker en alternativ begravelse, hvor den afdødes aske spredes over havet. For andre er gravstedet måske netop stedet, hvor man finder trøst og nærhed med det menneske, der har haft betydning i ens liv.

Holdningerne er meget forskellige, og i mit job er det vigtigt at lytte og forstå, så vi finder den allerbedste løsning i hvert enkelt tilfælde Nogle mennesker er så forudseende, at de laver en særlig opsparing til formålet, men ellers vejleder vi gerne om de områder, hvor der er penge at spare, blandt andet kan familien selv stå for kistepyntning og blomster. I dag ønsker de fleste, at den døde blive bisat eller begravet i eget tøj, og det kan sagtens være noget dagligt, som vedkommende befandt sig godt i. Genkendelse betyder meget, når de efterladte skal tage en sidste afsked, og derfor er vi meget opmærksomme på, at den døde skal se pæn ud, også når dødsfaldet skyldes en ulykke, eller der er foretaget obduktion. En rigtig beslutning Jeg synes, jeg har fået et meget meningsfyldt arbejdsliv og fortryder ikke min beslutning. Vores hovedafdeling ligger i Hjørring, men jeg er glad for, at jeg fik mulighed for at have mit daglige arbejde i Pandrup. Dels fordi det er en fordel, at folk kan komme uanmeldt, dels fordi jeg selv bor i Brovst. Dér hygger jeg mig med min mand og vore to døtre, og det er også der, jeg slapper af bag komfuret, for jeg elsker at læse kogebøger og lave mad til familie og gæster. Ingen slipper fri Jeg har ikke svært ved at slippe tankerne om mit job, når jeg kommer hjem. Selvfølgelig kommer døden til at fylde mere hos mig end hos de mange, der øver sig i at holde de dystre tanker på afstand. Men ingen af os slipper fri, og jeg tror, det er vigtigt, livet igennem at holde sig for øje, at det hele pludselig er slut. I min familie blev døden tidligt nærværende. Jeg havde en lillebror, der var uhelbredeligt syg, og allerede kort tid efter fødslen ventede vi, at han kunne dø når som helst. Han nåede at blive otte år, og oplevelserne fra den gang har været med til at præge mit liv. Trods det, at jeg næsten daglig oplever døden meget realistisk og på nært hold, har jeg bevaret en tro på, at den ikke er den endelige afslutning, for jeg tror på, at noget andet venter bagefter.

Lise har fået sin

” o r k e k s ”Øn Det er nu knap et år siden, Lise og Niels Grønning genåbnede Arentsmindes legendariske spisested under navnet ”Hos Lise Kro & Café”. Gennem årene er stedet tilpasset de skiftende tider. Den oprindelige landevejskro havde udlejning af værelser, men den fløj er nu ombygget til privatbolig for familien Grønning, der også består af tre børn. Konfirmationsfest fik følger I mange år blev stedet drevet som cafeteria, senest fungerede det som forsamlingshus, og det var i den periode Lise Grønning tilfældigt kom som gæst: - Vi var inviteret til min nieces konfirmation, og festen skulle være holdt hjemme i et telt. Dagen forinden stormede det så voldsomt, at vi fik telefonisk besked om, at vi i stedet skulle komme på Arentsminde Kro. I løbet af festen gik det op for mig, at her var stedet, jeg havde drømt om, og så gjaldt det bare om at handle. Festligt blev det også, da hele 220 receptionsgæster mødte op til åbningen. Det store fremmøde vidnede dels om lokal glæde over igen at have et spisested, dels om parrets popularitet

og dybe rødder i lokalsamfundet. Lise havde senest arbejdet fem år på Skovsgaard Hotel, og Niels er uddannet slagter i Brovst, men han understreger, at kroen først og fremmest er Lises, for han har fuldtidsjob og går kun til hånde i sin fritid. Plads til det hele Siden overtagelsen har parret renoveret restauranten, som nu er lys og indbydende med hvide duge, lys og blomster på bordene, og udsmykningen og billederne på væggene vidner om indehavernes interesse for musik og gamle amerikanerbiler. I løbet af efteråret bliver salen renoveret. Med plads til 180 gæster kan her dækkes op til alt fra private fester, bryllupper og konfirmationer til foreningsarrangementer, bingo, modeopvisning og meget mere. Mindre arrangementer som bestyrelsesmøder og kortklubber og små selskaber dækkes der op til i restauranten. I begyndelsen af september mødtes 300 motorcyklister til eftermiddagskaffe, og sidste søndag i oktober fejres Halloween for børn og voksne med kaffe, kakao og boller og masser af græskar, der skal udhules og sættes ud som uhyggelige, lysende hoveder langs vejen.

Lise og Niels Grønning.

Mad og gæster Stedet drives nu efter ”gammeldags principper” med god og velsmagende mad til rimelige priser. Klassiske retter som dansk bøf, frikadeller, skinkesnitsel, biksemad, stjerneskud, smørrebrød og æblekage er altid på spisekortet, og gæsterne kan vælge om de vil spise på kroen eller tage maden med hjem. - Beliggenheden ved hovedvejen gør, at vi fungerer som en gammeldags landevejskro, og det betyder, at vi møder mange nye mennesker, blandt andet rigtig mange norske og svenske gæster i sommer. Men allervigtigst er den store lokale opbakning, for folk møder flittigt op til vore mange arrangementer, fortæller Lise. Selvfølgelig nyder vi også godt af, at vi efterhånden er det eneste tilbageværende spisested i et stort område, hvor flere desværre er lukket i de senere år. En yderligere fordel ved beliggenheden er, at bussen holder lige udenfor, hvilket mange benytter sig af. En travl tid venter Den 4. november skal salen være renoveret, for da skal den et års fødselsdag fejres med masser af gode tilbud, og senere på måneden bydes der blandt andet på andesteg Mortens aften. I december er der julefrokoster og dans til levende musik på menuen, så der bliver travlhed og brug for, at hele familien giver et nap med i køkkenet. De nye kroejere er kommet godt fra start. Alt tyder på, at også 2014 bliver et travlt år, for mange har allerede reserveret plads til konfirmationer, jubilæer, sølvbryllupper, studentergilder og runde fødselsdage.

se deT Hele LIDT FRA OVEN Det 1000 kvadratmeter store tag på den nye Fakta-bygning gemmer på en overraskelse, der kommer ejendommens kommende beboere til gode. Her er nu anlagt en flot græsplane, og der er gjort klar til beplantning af bede. En dejlig solskinsdag tog fotografen disse billeder, der viser udsigten mod tre verdenshjørner.

Fuldtidspolitiker Jørgensen, det oprindelige efternavn, er slettet, så han nu slet og ret hedder, Mor ten Marinus! Som medlem af både Folketinget, kommunal bestyrelsen i Jammerbugt Kommune og menighedsrådet i Saltum er Morten Marinus´ kalender tæt besat. Alligevel lykkes det at få en aftale sidst i august, hvor vi mødes i hans fristed, sommerhuset nær Saltum Strand. Navneskiltet er endnu ikke sat op, men huset hedder ”Feddet”, inspireret af Matador. Morten Marinus er lokalpatriot, og ikke overraskende vajer en vimpel i ”Vendelbrogs” blå/ gul/grønne farver fra flagstangen. Flødebollerne Katten Timi følger opmærksomt med, mens vi til kaffen sætter tænderne i lækre flødeboller med blåbærsmag. Morten Marinus fortæller om den gang, han konkurrerede om at spise fire kasser á 12 flødeboller. Som den eneste fortærede han alle 48, og selv om han stadig holder af flødeboller, nøjes han i dag med et par stykker. De klistrede fingre tørrer vi af i servietter, der i lighed med kaffekrusene er forsynet med DFs logo. Ung i politik Morten Marinus var kun 19 år, da han første gang stillede op til kommunalvalget i Pandrup for Dansk Folkeparti. Det var i 1997, og dengang lykkedes det ikke at komme ind. Det slog ikke den unge politiker ud, for den politiske interesse var ikke kun en grille, han VILLE ind, og ved valget i 2001 lykkedes det. Helt fra barndommen har han interesseret sig for politik, og det skyldtes ikke påvirkning hjemmefra. Allerede i folkeskolen blev han valgt ind i elevrådet, og når kammeraterne

spillede fodbold, var han mere optaget af at følge politiske debatter i fjernsynet. - Som udgangspunkt tror jeg, det var selve valgmatematikken og fordelingen af stemmerne, jeg var optaget af. Jeg gik meget op i procentregning, og allerede ved lokalvalgene i 1989 og 93 kan jeg huske, at jeg sad og regnede mandatfordelingen ud. Som 15-årig meldte jeg mig ind i Venstres Ungdom, hvor jeg trådte mine politiske barnesko. Men min EU-skepsis betød, at jeg måtte melde mig ud af partiet. EU Jeg er stadig skeptisk i forhold til EU, men jeg er glad for at Dansk Folkeparti har en dygtig repræsentant som Morten Messerschmidt i Bruxelles, for han gør det rigtig godt. Selv kunne jeg aldrig drømme om at stille op til valg til Europaparlamentet. Jeg mangler interessen og finder det hele for stort og svært gennemskueligt. Mit personlige engagement ligger i lokal- og landspolitik.

“

Jeg er meget glad for mit arbejde i Folketinget, og jeg har bestemt til hensigt at genopstille til næste valg. Den dag jeg ikke opnår genvalg, vender jeg tilbage til mit job som portør på Aalborg Sygehus. Men det må gerne vente så længe, at det nye sygehus er bygget.

Menighedsrådet Nogen undrede sig, da jeg genopstillede til sidste menighedsrådsvalg, ”angiveligt fordi jeg vel havde nok i mit politiske arbejde”. Jeg var placeret så langt nede på listen, at genvalg var tvivlsomt, og i stedet kom jeg ind på en alternativ liste. Mit engagement i menighedsrådet skyldes troen og mit personlige forhold til kirken. Jeg er gammel FDF´er, og siden min konfirmation er jeg hyppigt kommet i kirken, hvor jeg udover at lytte til teksten også finder den fornødne ro til at stresse af og meditere En anden grund til mit engagement i menighedsrådet er de mange arrangementer, der finder sted i kirkeligt regi. Som formand for aktivitetsudvalget finder jeg det spændende at være med til at finde foredragsholdere til vore sognearrangementer, selv om budgettet til kirkelige arrangementer er stærkt reduceret gennem de senere år.

Personligt ser jeg gerne flere kvinder i kommunalbestyrelsen. Jeg tror ikke vælgerne stemmer ud fra køn, eller at kvinder stemmer på kvinder, for i så fald ville der jo være langt flere kvinder både i lokalpolitik og i folketinget. Med kun fire akademikere ud af 22 er vi den folketingsgruppe, der mest ligner befolkningssammensætningen, og personligt er jeg stolt over, at jeg mødte op på Christiansborg med arbejdsmæssig erfaring fra forskellige brancher. Samarbejde på tværs af partierne I kommunalbestyrelsen arbejder jeg fint sammen med både Venstre og Borgerlisten. Vi har fælles holdning på flere områder, bl.a. indenfor børnepasning, ældre og økonomi. Men når vi har indgået valgforbund, er det på ingen måde udtryk for, at vi vil dyrke venstrepolitik, fastslår Morten Marinus.

Fuldtidspolitiker Det er krævende poster, du varetager, kan du overkomme det hele? - Det går, så længe jeg ikke har nogen børn, men jeg erkender, at min tid er fuldt besat. Men det medfører også fordele, for som kommunalpolitisk ordfører for Dansk Folkeparti på Christiansborg kan jeg ofte se konsekvensen af nye beslutninger fra to sider, og det hænder af og til, at jeg har ”bud med” fra kommunalbestyrelsen til Christiansborg. Når jeg stiller op til kommunalvalget, er det også i håb om, at mange vælgere kan se fordelen i min dobbelte position, så vores parti kan få flere kandidater valgt ind i byrådet. På nuværende tidspunkt har vi seks kandidater opstillet, 3 kvinder og 3 mænd, og muligvis kommer der et par stykker mere på listen.

det ”daglige brød” bliver bagt i Pandrup

Fabrikschef Peter Vejrgang

Duften af friskbagt rugbrød er der stadig, men ellers er der sket en rivende udvikling i ”brødfabrikken” eller ”brø’et”, som den stadig hedder i folkemunde. Det var familien Honoré, der oprindelig startede produktionen af Pandrup Brød i det lille håndværksbageri på hjørnet af Bredgade og Klostergade, i bygningen der netop er revet ned. Siden flyttede virksomheden først til Simonivej og siden til den nuværende adresse på Klokkestøbervej. I 1999 blev virksomheden solgt til Schulstad. Navnet er bevaret under skiftende ejere, også efter at svenske Lantmännen overtog virksomheden i 2006. I dag beskæftiger fabrikken 185 medarbejdere, der året rundt arbejder i treholdskift, for der skal altid frisk brød på de danske frokostborde. Fødevaresikkerhed Allerede ved indgangen bliver vi mindet om, at fødevaresikkerheden er højt prioriteret, for vi må ringe på dørtelefonen og melde vores ankomst, inden vi bliver lukket ind i virksomheden. - Siden 2001 er verden forandret. I dag må vi erkende, at alt kan gå galt, og derfor må vi træffe vore forholdsregler, fortæller fabrikschef

Peter Vejrgang, der har ansvar for produktionen i Pandrup og for fabrikken i Viborg, hvor der bages hvedebrød. - Via den verdensomspændende BRC-certificering er store fødevareproducenter forpligtet til at sikre produktionen optimalt. Derfor lever vi op til de meget skrappe hygiejneregler på virksomhedens område, og vore siloer er aflåst og sikret, forklarer Peter Vejrgang.

FAKTA Hver uge bruger fabrikken: 100 tons rugmel 90 tons rugkerner 90 tons rugsigte 25 tons solsikkekerner 5-6 tons friskrevne gulerødder fra Lammefjord 5 tons gær 6 – 7 tons salt I løbet af 5-6 uger bruges 40 tons eddike, som eneste konserveringsmiddel

Brød til alle Schulstad leverer rugbrød til hele Danmark og tilmed ud over landets grænser. Stort set alt, hvad der sælges vest for Storebælt produceres i Pandrup, mens resten produceres på Sjælland. Enkelte produkter, som de lange Bondebrød produceres udelukkende i Pandrup, og fabrikken leverer både frisk brød og frostvarer til bake-off. Størstedelen af den rug, der anvendes i brødproduktionen bliver dyrket i Nordjylland. Formalingen sker i en kæmpestor mølle på havnen i Vejle, hvorefter melet vender tilbage til Nordjylland. Ny høst imødeses altid med spænding, for ofte medfører den omstilling i produktionsapparaterne. Som enhver husmor ved, er mel ikke bare mel, noget mel optager mere vand end andet. Det er en hårfin balancegang, når man skal fremstille ensartede produkter, og høsten for to år siden var en af dem, der i en perio-

de gav massive udfordringer, fordi de færdige produkter havde tendens til at revne. En smagssag Det danske rugbrød er en ”specialitet”, der udgør fundamentet i danskernes kostvaner. Nogen medbringer ligefrem rugbrød på ferieturen, fordi ”brød skal have en velkendt smag og konsistens, ellers er det ikke rigtigt brød!” Derfor er det heller ikke let at afsætte dansk brød udenfor landets grænser, hvor man ikke er vant til rugbrødets kraftige, syrlige smag og tætte konsistens. Men med det danske smørrebrøds tiltagende popularitet udenfor landets grænser, mener Peter Vejrgang, at vejen med tiden bliver banet for det originale danske rugbrød. - Vi er åbne for nye markeder, og når Kjeldsen Småkager i dag sælger til skyhøje priser i Kina, vil jeg ikke udelukke, at vi en dag kan eksportere frosset brød til fjerne destinationer, slutter Peter Vejrgang.

Produktionsleder Steen Larsen med det 160 cm. lange, rundbagte bondebrød.

(fortsættes)

I motionsrummet er der gang i ”rugbrødsmotorerne”, når personalet holder fri.

Det er ikke ”gammelt brød til hesten”, men brødskiver, der er revnet o.l. under bagningen. Brødet opblødes og indgår i ny produktion, og det har rigtig gode bageegenskaber, fortæller Steen Larsen. Den idé kan du tage med i dit eget køkken, næste gang, du bager brød.

Lastbiler afgår fra Pandrup næsten i døgndrift. Virksomhedens egne salgsbiler leverer friske forsyninger til detailhandlen, bl.a. COOP, Føtex, Bilka, mens vognmandsfirmaet Ole Larsen står for transporten på tværs af landet til de øvrige terminaler indefor Lantmännen Schulstad.

Distributionschef Morten Holst

De store dejkar, bemærk æltekrogene i baggrunden.

Dejen hældes i forme, der transporteres til hævning.

Her slås ikke større brød op, end man kan bage.

– og ovnen ER lang.

I alt bages 3500 brød i timen.

Brødene afkøles og køres gennem en metaldetektor og bliver gennemlyst.

Formanden har ordet

Engagement - Politik har altid interesseret mig, og det krævede ikke mange overvejelser, da Jens Vad, min barndoms gymnastiklærer, i år 2000 opfordrede mig til at melde mig ind i partiet Venstre. Min sympati har altid ligget hos partiet, der vægter menneskets frihed til at bestemme over sit eget liv, vel at mærke med respekt for andre. Mit indgroede sociale engagement betyder, at jeg altid er særlig opmærksom på konsekvenserne af nye beslutninger, og hvordan de vil berøre større eller mindre grupper af borgere. Aktiv i politik Der gik ikke lang tid, før jeg blev valgt ind i bestyrelsen, og siden 2007 har jeg været formand for Venstre i Jammerbugt Kommune, kun afbrudt af en periode, hvor Birgitte Nielsen varetog posten.

Har man sagt Venstre, må man også sige Ib Nellemann, der er formand for partiet i Jammerbugt Kommune. Vi møder ham i en pause mellem opgaverne som vindues pudser og politiker, en perfekt kombination af ”håndens og åndens arbejde”.

For fire år siden blev jeg første gang valgt ind i kommunalbestyrelsen, og én af de beslutninger, jeg er stolt over at have medvirket til, er, at Aabybro nu får en ny, moderne skole. Jeg sidder desuden i Venstres hovedbestyrelse og kan ad den vej sammen med Mogens Gade være med til at påvirke beslutninger og skabe resultater for Jammerbugt Kommune, eksempelvis udvidelsen af Fjerritslev Gymnasium for et par år siden. Baggrund Som ung blev jeg uddannet gymnastikinstruk tør på Ollerup Gymnastikhøjskole, og siden har jeg været engageret i foreningslivet. Indtil 1996 havde jeg en fotoforretning i Aalborg, og da den lukkede, kunne jeg have valgt at gå arbejdsløs.

Men det passede ikke til mit temperament, og derfor startede jeg som vinduespudser. Det var ingen nem begyndelse, og de første år tjente jeg kun lige til dagen og vejen. Siden kom der god gang i forretningen, og jeg fik mange kunder blandt industrivirksomheder og private i Aalborg og Nørresundby. Men den del af forretningen solgte jeg for et par år siden til en kollega. Balancen mellem arbejde, politik og privatliv I dag arbejder jeg fortrinsvis i Aabybro og Pandrupområdet og har rigeligt at bestille. Jeg er glad for arbejdet, der både rummer frihed og mange sociale relationer, som jeg også drager nytte af i mit politiske liv. Jeg er fyldt 53 år og kan godt mærke, at det hårde udendørsarbejde begynder at påvirke fysikken. Jeg forsøger at passe på mig selv og går ikke længere så højt op på stiger, for jeg vil gerne følge min banks råd om at fortsætte til jeg er 70. Selv om jeg skal leve af at pudse vinduer, fylder politik også rigtig meget i min hverdag, og havde jeg ikke opbakning fra min familie, kunne det slet ikke gå. Baglandet skal være i orden, når man bevæger sig ind i politik. Det handler om MENNESKER I min tid som kommunalpolitiker vil jeg især fremhæve to vanskelige beslutninger, nemlig lukning af skoler og ændring af leverancen af

mad til de ældre. Men set i bakspejlet har begge beslutninger vist sig at være rigtige. Som ansvarlig politiker skærer man ikke bare ned med hård hånd, mange overvejelser går forud for store beslutninger, og i kommunalbestyrelsen har vi nøjagtig de samme drøftelser og argumenter for og imod, som man møder blandt befolkningen. Lige nu kæmper vi for en forlængelse af den praktiske hjemmehjælp, hvor de ældre har et ekstra kvarter, som de selv bestemmer over. Det kan være til at skrive et brev eller fødselsdagskort, pudse sølvtøj eller bare drikke en kop kaffe sammen. 15 minutter lyder måske ikke af meget, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning for at komme minuttyranniet til livs. Jeg har tillid til, at medarbejderne kan udføre et ordentligt stykke arbejde uden at være under overvågning af et stopur. I et moderne samfund med mange nye opfindelser indenfor bl.a. robotteknologi, er der mange fristende løsninger, men vi skal ikke blive så kyniske, at teknologien tager over på bekostning af det menneskelige aspekt. Glemmer vi mennesket, er politikernes rolle udspillet. Vi lever i en spændende tid med mange nye udfordringer. Det er én af grundene til, at jeg igen stiller op til kommunalvalget, for jeg mener, mine holdninger kan være med til at gøre en forskel.

Ny chef er fra

Brønderslev ”Stationsforstander” står der på kasketten, der dog bliver liggende på hylden, for det er ikke med den, Mikael Justesen vil signalere sin nye status som direktør på TV2Nord. Derimod udsendte han et overraskende signal til medarbejderne, da han efter sin reception opfordrede alle til at forsyne sig med en flaske fra det velassorterede gavebord. - Jeg har jo endnu ikke gjort mig fortjent til dem, og medarbejderne og jeg har et fælles projekt, forklarer han. Begyndte som avisbud Allerede som 12-årig fik Mikael Justesen tryk sværte på fingrene, da han blev avisbud på Aalborg Stiftstidende i Brønderslev. Senere fik

bladets daværende lokalredaktør, Hans Otto Delfs, øje på, at Mikael kunne andet end bringe aviserne ud, og allerede som 14-årig blev han meddeler til sportsredaktionen. - Jeg skrev gennem hele min gymnasietid, og umiddelbart efter studentereksamen startede jeg 19 år gammel på Journalisthøjskolen. Som nyuddannet var jeg ansat på Aalborg Stiftstidende, indtil jeg i 1997 forlod Nordjylland og blev journalistisk medarbejder på Jydske Vestkysten. Udfordringen I 2002 fik jeg en spændende udfordring. I seks uger skulle jeg sammen med tre andre unge rejse rundt i Sydafrika og fortælle om at være dansk. I alt skulle vi holde tyve foredrag, og

opgaven krævede intens forberedelse. Dels måtte vi finde frem til nogle fundamentale danske værdier, dels forholde os til spørgsmål som, hvordan ”verdens lykkeligste folk” kan have verdens højeste selvmordsprocent.

At jeg fik jobbet blev samtidig et farvel til den skrevne presse og goddag til en ny måde at formidle nyheder.

Vendepunkt Rejsen til Sydafrika blev en spændende og skelsættende oplevelse, og da jeg vendte hjem, var det ikke længere tiltrækkende at sidde som journalist på en lokalredaktion. Der skulle ske noget nyt. Jeg tog en lederuddannelse, og i de følgende år fandt jeg nye udfordringer i stillinger som souschef, lokalredaktør og nyhedsredaktør på en række af Jydske Vestkystens redaktioner. I 2010 vendte bladets administrerende direktør, Mikael Kamber, tilbage til Danmarks Radio, og efter en rokade i ledelsen blev jeg udnævnt til chefredaktør. Tilbage til Nordjylland Tre år senere blev stillingen som administrerende direktør på TV2Nord opslået, Jeg har altid vidst, at jeg på et tidspunkt ville tilbage til Nordjylland, men at det skulle være NU, var ikke planlagt. Men sådan et job hænger ikke på træerne, og beslutningen om at skrive en ansøgning tog kun tre minutter.

Billedet af Churchill har fulgt Mikael Justesen gennem hele hans karriere.

Fra receptionen.

(fortsættes)

I lære på ny For mig er journalistik en kronisk tilstand, som ikke ændrer sig i takt med, at jeg skifter job. Men jeg har meget at lære, så jeg tilbringer mange aftener sammen med producerne i afviklingsrummet og deltager, så vidt det er muligt, i alle redaktionsmøder. I den sammenhæng er jeg ikke direktør, men bare ”én af drengene”.

Evnen til at få meget ud af lidt er en indgroet nordjysk kvalitet, som jeg virkelig sætter pris på. Den evne har vi brug for, for hos os har vi samme beløb at lave fjernsyn for, som de har på Bornholm. Sammenligner vi afstanden fra Skagen til Hobro med afstandene på Bornholm, står det klart: Vi skal virkelig være kreative, når vi skal være gode.

Gejst, vækst og livsglæde til gavn for nordjyderne - Fremover kan seerne forvente en skarpere og mere kontant stil, der også rummer en lokalpatriotisk tilgang til nyhederne. Det er vigtigt, at nordjyderne føler ejerskab til deres tv-station. Nordjylland er et fantastisk sted, og hvis vi opfylder vores mission, medvirker vi samtidig til at gøre området til et endnu bedre sted at være.

Jeg er stolt af at være nordjyde, og den følelse er intakt, selv om jeg har været væk i mange år. Vi har bevaret forbindelsen, bl.a. fordi vi har sommerhus i Saltum. Min hustru, som jeg har kendt siden gymnasietiden i Brønderslev, har et lederjob i Aabenrå, hvor vi stadig bor. Men vi er begge indstillet på, at vi skal være ”rigtige” nordjyder igen.

Vi underspiller vores eget værd Niels Hausgaard siger, at ”vi ikke skal være stolte af at være nordjyder, vi skal nøjes med at være taknemmelige”. Jeg er ikke enig med ham, for jeg synes, at nordjyderne både nord og syd for Limfjorden har rigtig meget at være stolte af, og vi har formået at bevare den regionale identitet, som er gået tabt i mange andre områder af landet.

Min plan er at gøre TV2Nord til landets bedste TV-station både indholdsmæssigt og som arbejdsplads. Jeg duer ikke til at være nummer to eller tre, så målet SKAL nås, ikke kun i samarbejde med medarbejderne, seerne skal også aktiveres. I forbindelse med valgkampen tager jeg rundt med Mogens. Jeg har kaffe og citronmåner med og vil invitere seerne til at fortælle, hvad de synes om os. Hvad der er for lidt eller for meget af, og hvad de ønsker, ikke kun nu, men også om to og fem år.

HANDLING SLÅR ALT - ERFARING MED BLIK FOR FREMTIDEN - MOD NYE MÅL TIDEN ER IKKE TIL EKSPERIMENTER -POLITIK HANDLER OM TILLID -POLITIK HANDLER OM DIALOG POLITIK HANDLER OM MENNESKER - FLERE LOKALE ARBEJDSPLADSER - LIV I LOKALSAMFUNDENE

KAN DU IDENTIFICERE DIG MED ET ELLER FLERE AF UDSAGNENE, SÅ ER HER HOLDET FOR DIG! STEM PERSONLIGT PÅ DIN LOKALE VENSTREKANDIDAT Deltag i Venstres valgkonkurrence på: www.jammerbugt.venstre.dk

Læserbrev

Jammerbugt Kommune i fremtiden.

Med den indgåede budgetaftale for 2014 som er indgået mellem 24 af de 27 medlemmer af Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse – kun SF står udenfor aftalen – er Jammerbugt Kommune godt på vej ind i fremtiden. Det blev ikke en budgetaftale, der er præget af milde gaver til borgerne – selv om der senere i år er kommunalvalg. Det blev i stedet et ansvarligt budget der tager udgangspunkt i, at det er nødvendigt at gennemføre driftstilpasninger, der via effektiviseringer og budgetreduktioner sikrer det nødvendige overskud på driften. Dette overskud skal sikre råderum til finansiering af de besluttede store anlægsinvesteringer i de kommende år, samt en nødvendig styrkelse af kommunens likviditet. På trods af ansvarlige tilgang til budget 2014, blev der plads til nye tiltag, hvoraf jeg vil nævnte et par stykker: Den fremtidige sundhedsindsats opprioriteres ved at der tilføres yderligere midler til ”den nære sundhedsindsats” . Det betyder, at borgerne i stigende grad skal behandles og plejes i nærmiljøet via et samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger frem for sygehusbehandling og sygehusophold.

(forkortet af red.)

Folkeskolen tilføres ressourcer, der sikrer skolerne muligheder for at implementere folkeskolereformen. Anlægsbudgettet for 2014 er præget at de to store og vigtige beslutninger vi har truffet om at renovere og modernisere DGI-huset i Aabybro – et arbejde der allerede er godt i gang – samt at få startet op på den nye skole i Aabybro. Med baggrund i ovennævnte er der ikke plads til mange yderligere anlægsudgifter i 2014, men der blev dog fundet plads til enkelte, hvoraf jeg vil nævne: Der er afsat midler til færdiggørelse af den påbegyndte renovering og tilbygning af skolen i Nørhalne og tilsvarende børnehuset i Aabybro. For at sætte fokus på mulighederne har undertegnede arrangeret tre offentlige møder i min dagligstue, med deltagelse af to folketingsmedlemmer og en folketingskandidat. Møderne afholdes følgende mandage, den 21. og 28. oktober, samt den 4. november alle med start kl. 19. Lars Holt, medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre. Gustav Zimmersvejs 4, Nørhalne

europa-Parlamentet er

eU’s Folketing

Af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne I mit forsøg på at gøre EU mere jordnært, vender jeg i denne klumme opmærksomheden mod Europa-Parlamentet, hvor jeg har min daglige gang. Europa-Parlamentet blev engang kaldt for et Mickey Mouse parlament, fordi det faktisk ikke havde den store indflydelse. Sådan er det dog ikke i dag. Ligesom det danske Folketing stemmer Parlamentet om langt de fleste stykker lovgivning. Eksempelvis har et flertal af parlamentets 766 medlemmer sat loft over europæiske bankdirektørers bonusser og vedtaget 28 andre lovforslag til regulering og overvågning af den finansielle sektor, hvilket jeg personligt synes, er et rigtig gode tiltag. Der sidder så mange medlemmer i Europa-Parlamentet, fordi befolkningerne i alle EU’s medlemslande skal have indflydelse på den lovgivning, som påvirker deres hverdag. Hvis man eksempelvis ikke går ind for at sætte loft over bankdirektørens bonus, skal man kunne stemme på en kandidat fra sit eget land, som heller ikke går ind for den type regulering. Hvor medlemmerne i Folketinget er inddelt efter partier, er vi i Europa-Parlamentet også inddelt i politiske grupper. Som dansk socialdemokrat er jeg medlem af S&D gruppen, mens Jens Rohde fra Venstre derimod er medlem af ALDE-Gruppen, som eksempelvis på det økonomiske område består af mere højreorienterede partier. I det daglige arbejde forhandler de forskellige grupper i Parlamentet med hinanden, ligesom partierne i Folketinget gør det. Det gør de i Parlamentets forskellige udvalg. Arbejdet i udvalgene har stor betydning, fordi det er udvalgets forslag, som det samlede Parlament stemmer om.

Jeg sidder selv i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt Fiskeriudvalget. I Beskæftigelsesudvalget er vi blandt andet blevet enige om et kædeansvar i alle sektorer. Det betyder groft sagt, at en virksomhed som eksempelvis hyres af en dansk kommune til at bygge en skole har ansvar for, at de underleverandører - for eksempel et polsk byggefirma - som den selv gør brug af, overholder regler og aftaler om løn, arbejdsmiljø, momsbetaling og skattebetaling. Den nordjyske evne til at tale om tingene er også meget brugbar i Europa-Parlamentet. Når man skal samarbejde og danne forlig med mennesker fra hele EU, skal man nemlig være lydhør og vise forståelse for andres synspunkter. I Beskæftigelsesudvalget blev jeg en dag konfronteret med en anden holdning til østarbejdere, end den jeg selv har. Mine østeuropæiske kollegaer blev stødt over at høre østarbejdere omtalt som sociale dumpere. Jeg mener selvfølgelig stadig, at de - ligesom danskere - skal arbejde på overenskomstmæssige vilkår, når de kommer til Danmark. Men det er samtidig sundt at snakke om tingene og huske på ikke at slå alle over en kam. Nogen mener, at vi bare skulle melde os ud af EU i stedet for at bruge tid i Parlamentet på at arbejde for danske arbejdstageres rettigheder. Jeg vil ikke modsige, at der findes udfordringer i den måde, som EU fungerer på i dag. Men somme tider glemmer kritikerne, at det indre marked i EU faktisk holder hånden under ca. 500.000 danske arbejdspladser. Derfor bruger jeg og mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet tid på at løse konkrete problemer for danske og europæiske vælgere.

Råd & dåd Lige nu er det højsæson for frisk frugt og grønt, som vi ifølge Fødevarestyrelsens nye kostråd skal spise hele 600 gram af om dagen, ligeligt fordelt på begge kategorier. Ikke alle har en have eller tid og lyst til at dyrke frugt og grøntsager, og så er det dejligt, når andre vil påtage sig opgaven. Råd & Dåd i Astrup ved Brovst har gennem nogle år oparbejdet et fint økologisk gartneri, og fra gårdbutikken sælges et spændende udvalg af friskhøstede grøntsager af alle slags. Har du ikke tid eller mulighed for at komme til gårdbutikken, kommer den til dig. Ved at sende en mail til grøntsager@raadogdaad.dk får du leveret en kasse med blandede grøntsager lige til døren. De fleste grøntsager bliver dyrket på stedet, men af og til suppleres med økologisk dyrket frugt og grønt fra andre avlere. I gårdbutikken findes også andre økologiske varer, bl.a. brød fra bageriet Aurion, marmelade fra Søbogård, vin, øl og chokolade.

HusK Vildmose Kartoffelfestival

Lørdag den 12. oktober kl. 9.30-15.00 se mere på www.vildmoseporten.dk

bøger… Ny roman af Lise Andersen I romanen, ”Den tynde luft”, tager forfatteren læserne med på en grupperejse til Peru. Det, der blot skulle være en oplevelsesrig udflugt, ender som noget af et mareridt, da deltagerne bliver udsat for et voldsomt overfald. Oplevelsen knytter to af hovedpersonerne, Freja og Jesper, tæt sammen, men hjemme venter Jespers kone, Sigrid, der benytter ægtefællens fravær til at overveje, om deres mangeårige ægteskab har en fremtid. I tilbageblik tegner romanen et billede af tre mennesker, hvis liv pludselig bliver skæbneforbundet, og de uundgåelige valg der må træffes. Lise Andersen bor i Vadum, men det er ofte i sommerhuset i Saltum hendes bøger bliver til. Hendes omfattende forfatterskab, der både henvender sig til børn og voksne. rummer både romaner, noveller og digte, ofte præget af de udviklingslande, hun gennem årene har arbejdet i som sundhedsplejerske.

Bogen blev for nylig præsenteret ved en reception hos Bog & Idé i fødebyen Aalborg.

Forsød tilværelsen med en kage TV-programmet ”Den store bagedyst” har sået inspiration i mange hjem, for ”når tilsyneladende helt ”almindelige” mennesker som konkurrencedeltagerne kan, så kan JEG måske også?” Det kræver tid og fingerfærdighed, når kagerne skal pyntes, og der er opgaver og sjove udfordringer til hele familien på en regnvejrsdag i efterårsferien, hvor man bagefter kan nyde resultatet af anstrengelserne.

Sølvskeen for børn En flot bog med italienske favoritopskrifter som ravioli, pasta, kylling – og fiskeretter, desserter og bagværk. Alle opskrifter er enkle med fotos og illustrationer, der viser de enkle arbejdsprocesser trin for trin og fortæller små facts om råvarerne.

Forlaget Lindhardt & Ringhof har udgivet bogen ”Nanas Kageri” med nogle af Nana Frolov Christensens bedste opskrifter på nemme kager, sjove kager, og kager der kræver lidt mere øvelse.

Spænding Boghandler Klaus Simonsen er ikke i tvivl, når han skal anbefale nye krimier til den kolde og mørke tid. Forfatteren Sissel-Jo Gazan udgav i 2008 bestselleren, ”Dinosaurens fjer”, der blev kåret som årets krimi 2010 og solgt i hele 125.000 eksemplarer. Læserne kan nu se frem til den nye roman ”Svalens graf”, der foregår i et forskermiljø. Hovedpersonen, Marie Skov, bliver ladt i stikken med sin viden om børnevacciner, da hendes professor pludselig dør. Var det selvmord? Ja, det sætter vicekriminalinspektør sig for at efterforske, og undervejs må han optrævle fortidens hemmeligheder, der også griber ind i hans eget liv.

Michael Katz Krefeld har indtaget en solid plads i førerfeltet blandt nyere danske krimiforfattere. I romanen ”Afsporet” følger læserne den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnsholt, der er på sygeorlov, efter at hans kæreste er myrdet under et hjemmerøveri. Men da en nær ven beder om hjælp til at finde en forsvunden pige får Ravnholt pludselig andet at tænke på, og hans eftersøgning fører ham rundt i både den københavnske og stockholmske underverden, hvor en sadist, der udstiller sine ofre på byens skrotpladser, allerede har udset sig sit næste offer.

Poul Nøhr og filmen om ”Tarok” Tarok døde i 1981, men mindet om den legendariske travhest lever stadig hos mange, og Anne-Grethe Bjarup Riis’ film om vinderhesten og familien Laursen fra Skive vil sikkert skabe fornyet interesse ikke blot for Tarok, men for travsporten i det hele taget.

Det glæder Poul Nøhr i Biersted. Selv har han mere end 250 sejre på samtlige danske travbaner bag sig, og interessen er usvækket, selv om det er slut med at deltage i løb. Ikke fordi lysten mangler, men som 73-årig faldt han for aldersgrænsen, efter at have kørt på lægeattest i tre år. Travsporten har præget hele Poul Nøhrs liv. Han startede med at vinde i 1954 ved åbningen af Væddeløbsbanen i Aalborg, og blandt

hans mange sejre mindes han fødselsdagsløbet i 1957, hvor han vandt foran Karl Laursen, ejer af Stald Kima, hvor Tarok blev født 1972. Aabybro Egnssamling har til huse på Poul Nøhrs ejendom, og her er der indrettet museum for travsport med fotografier, udklip, bøger, blade og forskellige effekter, bl.a. de tre restaurerede sulkyer og dragter, der bliver anvendt i filmen om Tarok. For Poul Nøhr har det været spændende at følge tilblivelsen af filmen, der ikke kun handler om Tarok, men også om familien Laursen. Han har allerede set en trailer og ser frem til den 21. oktober, hvor han er blandt de inviterede til forpremiere i Skive. At det også er Poul Nøhr, der sidder i sulkyen på nogle af optagelserne,

ser publikum ikke, for i nærbillederne er det de ”rigtige” skuespillere, blandt andet Kirsten Lehfeldt, man ser. Poul Nøhr har stadig fem travheste gående på marken bag ejendommen på Nørgårdsvej i Biersted, og han starter gerne dagen med en tur i sulkyen. Og selvfølgelig er han fortsat hyppig gæst på travbanen, især når hans egne heste deltager. Én af dem, Power Gill, kørte for nylig 150.000 kroner hjem til sin ejer - ikke noget dårligt tilskud til folkepensionen, konstaterer Poul Nøhr.

Filmen får premiere i Pandrup Kino den 31. oktober.

Jens Brandt Andersen.

Festival for hunde – og deres mennesker

Du og din hund er inviteret til Blokhus-Hune Hundefestival 2013. Arrangementet finder sted i weekenden, 12. og 13. oktober, og indledes allerede fredag aften på Nordstjernen i Blokhus. Her vil Christian Hembo fra Magtor, en virksomhed, der arbejder med massage, fysisk træning og genoptræning, fortælle om problemer og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre hos hunde med fysiske gener, og hvilken ind sats hundeejeren kan gøre for at forebygge eller afhjælpe problemerne. Lørdag formiddag åbner festivalen på det grønne areal ved Kulturhuset Blokhus, hvor der også er lejlighed til at se udstillingen af sandog træskulpturer. Både lørdag og søndag kan man se arbejdende schweisshunde, vognkørsel med hunde, jagt hunde på arbejde, agility-rally, Retriverklubben

giver opvisning, og de besøgende kan deltage med egen hund i forskellige aktiviteter. På pladsen og i Kulturhuset er der boder med udstyr til hunden, og der vil være mulighed for at få en snak med dyrlæger, instruktører fra specialklubberne og DCH, instruktører i jagthundetræning, klikkertræning og schweisshun de, der er trænet i at opspore såret vildt. Arrangør af festivalen, Jens Brandt Andersen, træner selv stående jagthunde, bl.a. for Hune Jagtforening. Han og hustruen Lisbeth deltager også med en stand på festivalen, hvor de fortæller om træning af stående jagthunde og schweisshunde. Det er anden gang arrangementet afholdes. Sidste år var der mellem to og tretusinde toog firbenede gæster, og arrangørerne håber, at tallet i år bliver endnu højere.

Lisbeth Brandt Andersen.

takket være hunden Hunde i film og reklamer stjæler ofte billedet og opnår ligefrem idolstatus, tænk blot på collien Lassie og grisehandler Larsens Kvik i Matador. Om Lassie fortælles, at selv om den egentlig var en tæve, blev rollen gennem årene spillet af hele 18 hanhunde, fordi deres pels var tættere og flottere end tævernes. Undersøgelser viser, at det er gavnligt for menneskers helbred at have en hund. Ikke kun fordi den daglige motion bekommer både de toog firbenede godt. Det har vist sig, at blodtrykket daler, når man kæler for sin hund, og kæledyrsejere skulle også have mindre risiko for hjerteanfald. Det var allerede Sigmund Freud opmærksom på, da hans Chow Chow, Joff, fik status af terapihund.

Hunden er den ven, der aldrig svigter, heller ikke når du er trist, møder modgang og føler dig svigtet af mennesker, der står dig nær.

Et kapitel fortæller om hunde i militæret, hvor de har medvirket til at redde liv, og ikke uden en vis stolthed læste denne artikels forfatter om Airedaleterrieren Jack, der efter sin død blev tildelt Victoriakorset efter en heltemodig indsats under første verdenskrig.

En traumatisk oplevelse førte til, at Jens Robdrup skrev bogen ”Takket være hunden”, for det var hans egne hunde Simba og Silas, der var årsag til, at han kom helskindet gennem krisen. I bogen fortælles bl.a. om hunden set i historisk perspektiv, og hvordan ulvehunden startede et gensidigt udviklingsforløb ved at slå sig sammen med mennesket. I vores kultur værdsætter vi hunden som ven, legekammerat, beskytter, brugshund, vagthund og tro følgesvend, men sådan er det langtfra alle steder, hvilket bogen også giver indblik i.

Airedaleterrieren Finn er fra kennel Spicaway Fårupvej Saltum.

Duffe – Mor til syv Duffe er af racen Leonberger, én af de største hunderacer, der trods sin størrelse er en familiehund med god tilpasningsevne. Karen Marie Olesen, der bor på Løthvej i Saltum, har haft Leonberger siden 1986. Den seks år gamle tæve har netop fået syv skønne hvalpe, fire tæver og tre hanner, der lige nu koncentrerer sig om at spise og sove, så de vokser sig store og stærke, til de om et par måneder skal flytte hjemmefra. Til den tid vejer hvalpene ca. 12 kilo og har mod på fremtiden som nogens ”bedste ven”. Et par af hvalpene er allerede afsat til udenlandske købere, men én tæve kan se frem til et dejligt hundeliv hos Karen Marie på Løthvej.

Hanhunden Vetter (udtales ”fætter”) er halvandet år, og som sine artsfæller har han et roligt temperament. Han færdes stille og roligt inden døre, men elsker at slå sig løs på ture i skoven og på stranden, hvor han gerne hopper i bølgerne.

Karen Marie og den stolte mor Duffe.

Vetter.

borgmesteren informerer Fremskridtet kræver en indsats I Jammerbugt Kommunes ”blik for fremtiden” – formuleret i vores planstrategi har vi besluttet hvilke fokusområder der er vigtige for kommunen og os der bor her: 1. Jammerbugt Kommune skal være et godt sted at leve og være. 2. I Jammerbugt Kommune benytter og beskytter vi naturen. 3. I Jammerbugt Kommune hæver vi uddannelses- og kompetenceniveauet. 4. I Jammerbugt Kommune er klima og Agenda 21 på dagsordenen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget et handlingskatalog, der skal sikre konkrete tiltag i bestræbelserne på at realisere vores fokusområder. En evaluering af handlingskataloget i kommunalbestyrelsen den 29. august viste, at mange af de besluttede initiativer var realiseret og at resten var i proces. Jeg vil i dette indlæg sætte fokus på nogle af de initiativer der det seneste år er iværksat i bestræbelserne på at sikre fremskridtet: 1. Fleksibilitet i pasningstilbud – Handling: Der er en institution i hver hovedby, der har udvidet åbningstid. Er institutionen fyldt og der kommer forældre der ønsker den udvidede åbningstid sker dette gennem enkeltbevilling. Fleksibiliteten er dermed øget. 2. Flere tilbud i lokalområdet – ved at hjemtage tilbud fra andre kommuner på det specialiserede område vil vi i nærområdet kunne tilbyde også højt specialiserede tiltag – Handling: Der etableres enkeltmandstilbud på det tidligere Klim Plejecenter – Der er etableret tilbud for senhjerneskadede i Brovst – der er etableret taleskole i Moseby – der er etableret dagtilbud på Hjortdal Skole. Der er hermed etableret tilbud i lokalområdet. 3. Pleje af beskyttede naturområder – Handling: Der er etableret pleje af flere

arealer i samarbejde med lodsejere og andre interessenter. Skrotordning – indsatsen med byforskønnelse via indsatspuljen har været prioriteret i flere år – Handling: Jammerbugt Kommune har søgt og fået andel i nye statslige penge til at fortsætte med at fjerne ikke menneskeegnede boliger fra jordens overflade. Brug af lukkede skoler – i forbindelse med ændring af skolestrukturen blev en række skoler lukket – kommunalbestyrelsen havde et ønske om at fastholde mest muligt lys i vinduerne – Handling: Alle de lukkede skoler fik mulighed for at bevare ca. halvdelen af budgettet til vand, varme og lys m.m.. Det har resulteret i mange forskellige løsninger på de forskellige skoler – men alle med lys i vinduerne – med frivillig aktivitet – med kommunale aktiviteter og i Ingstrup har vi fået en friskole. Målet er opfyldt. Styrket indsats på erhvervs og turisme området – gennemføre en organisationsændring ved sammenlægning af turist og erhvervsservice med henblik på at opnå synergieffekter – Handling: Organisationsændringen er gennemført. Uddannelsesnetværk – Der ønskes dannet et uddannelsesnetværk med det mål at sikre at flere unge i Jammerbugt Kommune får en ungdomsuddannelse og at uddannelsesniveauet generelt hæves i vores Kommune – Handling: Netværket er dannet. Dette er alt sammen gode eksempler på hvordan Jammerbugt Kommune er blevet en kommune i sikker drift med blik for fremtiden.

Borgmester Mogens Gade (V) 25. september 2013.

Ny brillebutik i aabybro I den nye ejendom på Torvealle har optiker Lars Bloch åbnet sin fjerde butik, ”Lars Bloch Briller”. Virksomheden har eksisteret i godt tyve år, og de øvrige afdelinger ligger i Aalborg, Nibe og Hobro. Med nyt elektronisk synsprøveudstyr, udføres en hurtig, forberedende synsprøve, der viser vejen til et videre forløb. Butikken har et stort udvalg af brillestel, også i kendte danske og udenlandske mærker, og priserne er konkurrencedygtige, både når det gælder glas, stel og kontaktlinser. Optikerne Dorte Thomsen og Karsten Bæk skiftes til at passe butikken i Aabybro, og om fredagen er de der begge.

Læserbrev

Optiker Dorte Thomsen.

Dit valg har betydning for hvilken vej Kommunen skal vælge… (forkortet af red.)

Hvilken betydning får det for udfaldet af de valg, der skal træffes og kommunen som helhed, hvis kommunalbestyrelsen efter valget den 19. november, vil bestå af en ligelig fordeling af kvinder og mænd og gerne yngre medlemmer? Der hentydes ikke til, at de, der i dag repræsenterer kommunalbestyrelsen, har gjort det skidt, jeg er både ydmyg og har stor respekt for alle i den siddende kommunalbestyrelse for deres arbejdsindsats. Jammerbugt Kommune er som andre kommuner udfordret på, at der er en skæv fordeling af kønnene i kommunalbestyrelsen. Stemmedeltagelsen er også udfordret, mere end hver tredje borger stemmer ikke til kommunal- og regionsvalg. I fremtiden er kommunalpolitik vigtigere end nogensinde. I de kommende år skal der forholdes til, hvordan vi omstiller velfærdssamfundet, efter at vi er blevet ramt af faldende vækst og stigende arbejdsløshed. Kommunalbestyrelsen kommer i fremtiden til at træffe valg om besparelser, og det kommer til at gøre ondt. Beskæftigelsesindsatsen kan blive bedre end den er i dag, men hvilken vej skal det være? Unge skal hjælpes videre i uddannelse

og det er helt afgørende for mig, at ordblinde har let adgang til IT og de hjælpemidler der findes, og bøger og tekster, så de ikke hægtes af i skolen, på uddannelse og jobbet. Men hvilken vej skal vi vælge for at sikre, der er tilstrækkelig finansiering til indsatsen? Turismen skal styrkes og udvikles, JA, men hvilken vej skal der vælges. For at have en god Kommune der består af sammenhold, udvikling og sund fornuft, mener jeg, det er vigtigt, at den enkelte borgers viden, ønsker og mening bliver hørt, set og medtaget i votering af de valg, der bliver truffet på kommunalbestyrelsesmødet. Et kommunalbestyrelsesmedlem repræsenterer borgeren, og det skulle gerne afspejles i de valg der træffes, og derfor er det vigtigt, at der er en bredde, ligelig kønsfordeling og gerne med en bredde i aldersfordeling. HUSK dit kryds den 19. november og gerne ved liste A. Diane Aarestrup Bygmarken 1 9490 Pandrup

det sker

arrangementer i oktober Kultur-& erhvervsCenter Jammerbugt

Brovst Musikforsyning, skovsgaard Hotel

04. Rasmus Lyberth

05. Dobbelt dansebal med BAYOUS og Djursland Spillemændene

19. Det’ for børn – Cirkus Big 20. Senioreftermiddag med Bente Kure og Leif Ernstsen 25. Jane & Shane

spillestedet Pandrup 04. Søren Krogh med Band

17. Carls Café med Per Worm 25. Die Herren – U2 master class

Munkens Jazzklub 18. Henning Munk & Plumperne 23. Paul Harrison og Meschlya Lakechair

24. Esben Just Trio

Kulturhuset Blokhus 04. Sko & Torp 10. Vendelbo Cabaret ”Tomme tønder” 15. Børnefestival med Mek Pek & Habasukkerne Isskulpturfestival og flammende ildshow

Søren Krogh gæster Spillestedet 4. oktober Første fredag i oktober får Spillestedet i Pandrup besøg af en landets populære sangskrivere, og der er lagt op til en stor oplevelse med levende musik. Søren Krogh varslede med sin nye cd, HARDCORE TROUBADOUR en mere elektrisk udgave af ham, end man har set i en del år. Produceren Dennis Ahlgren har haft fat i din store grydeske og har i den grad da også opdateret og forfrisket Kroghs sange under arbejdet med HARDCORE TROUBADOUR. 11 nye sange om alt fra linedancere, over trailerfolk i klaptræsko og hjemløse til gamle skolekærester og sigøjnerkvinder. Gennem et par år har Krogh ellers dannet duo med Mikael K. fra Klondyke. Nu er fokus imidlertid igen rettet

mod egne koncerter, hvor det er Kroghs danske sange og historierne mellem dem, der er omdrejningspunktet. Søren Krogh Band er: Søren Krogh: Vokal og guitar Perry Stenbäck: Guitar, mandolin mm Martin Jønsson: Keyboards Henrik Kunz: Bas Jens Kr. Dam: Trommer Forsalget er startet via billetnet, men der sælges også billetter ved indgangen.

Hvem sagde, at barndommen var sorgløs? Det er titlen på Jes Diges foredrag på Aabybro Friskole, tirsdag den 29. oktober. Jes Dige er konsulent i Kræftens Bekæmpelse i Aalborg, og Kamillus Jammerbugt står for arrangementet. Der er gratis adgang.

Spil dansk

den 31. oktober Siden 2001 har den sidste torsdag i oktober været udnævnt til ”Spil dansk dag”. Den 31. oktober står hele Jammerbugt Kommune i sangens tegn, når børn og voksne i skoler, fritidsordninger, plejehjem, kirker, virksomheder og folk på gaden bryder ud i glade, danske sange. Traditionen tro er der fællessang kl. 11 via Danmarks Radio, og hele dagens program kan ses på: www.spildansk.dk

Film i oktober måned Fjerritslev Kino 01.-02.: 03.-13.: 06.: 10.-20.: 14.-16.: 17.-20.: 21.-25.: 27.:

Jobs Kvinden i Buret – også lør Ske din vilje Olsen Banden på dybt vand 3D – også lør Smølferne 2 Antboy – også lør Rush Den store biografdag: Alle film til halv pris!: Flyvemaskiner Antboy Blue Jasmine Rush 18.-30.: SpilDansk: Tangentspilleren 31.: SpilDansk: Heftig og begejstret 31.-?: Diana

Pandrup Kino 03.-14.: 12.-13.: 18.-20.: 12.-20.: 15.-21.: 24.-28.: 31.-?:

Kvinden i Buret/DK premiere Flyvemaskiner Flyvemaskiner Olsen Banden på dybt vand Riddick Two Guns Tarok/DK premiere

I næste måned trækker vi lod mellem bladets abonnenter om to billettter til koncert med rock nalle & The Crazy Ivans fredag den 22. november i Kultur-& erhvervsCenter Jammerbugt i aabybro 43

Læserbrev

– geograﬁ, alder og køn.

Da jeg tog initiativ til dette indlæg var det ikke et forsøg på at nedtone betydningen af mandlige og ældre repræsentanter i kommunalbestyrelser, men blot for at vægte betydningen af at få skabt balance ift. helheden. Vi har i Jammerbugt Kommune repræsentanter, der i mange år har båret det betydelige ansvar for vores kommunes drift og udvikling. Derfor er det også med stor respekt for deres arbejde jeg selv kaster mig ud i lokalpolitik. Nye medlemmer har meget at byde på, men de har i lige så høj grad brug for at blive inddraget og oplært i bestyrelsesarbejdet af de siddende medlemmer. Jeg stiller mig særdeles ydmyg overfor mine forgængers erfaring og arbejde i kommunalbestyrelsen. De siddende medlemmer har meget at se til, men gør en imødekommende indsats for at dele deres erfaringer med nye medlemmer. Jeg oplever, at der er interesse for at inddrage nye medlemmer i de lokalpolitiske processer på mange ni-

veauer. Desuden er der i Socialdemokratiet en god politisk værdi om at skabe sammenhold både indad og udadtil i Kommunen. Som ny og yngre kvinde i kommunalpolitik ønsker jeg at være med til at præge udviklingen. Jeg har sans for detaljer og hjerte for mit lokalområde og med min erfaring som forælder, ansat, kollega, borger, veninde, patient, kunde og bruger har jeg både ny energi, nyere erfaring og lyst til at bidrage til en moderne indsats for vores kommune. Hvis vi i Jammerbugt i fremtiden skal sikre en ansvarlig drift, mener jeg der i større grad er behov for, at borgerne bakker op om nye kandidater fordelt i kommunen. Der er efter min mening behov for at vægte både geografi, alder og køn.

Vildmosekartoffelfestival

Ellers byder dagen på stort råvaremarked og udstilling af blandt andet pileflet, fuglekasser, håndlavede knive, pottemagerarbejder mv. Endvidere er der maskinudstilling, arrangeret af LandboUngdom, kartoffeloptagning med veterantraktorer, rebslagning, hestevognskørsel, ponyridning, bål og minidyrskue, og masser af legeaktiviteter for børn.

Årets Vildmosekartoffelfestival afholdes lørdag, den 12. oktober på ”Vildmoseporten, Gård 18”, Biersted Mosevej. Dagen starter med gratis morgenkaffe og rundstykker til akkompagnement af Øland Karlekammerkor, og som altid er der masser af underholdning for børn og voksne. Troldmanden ”Store Kassa” optræder med trylleshow både før og efter frokosten, som i år tilberedes af kagekonerne Inga og Bente i samarbejde med Food College Aalborg, og dagens højdepunkt er kåringen af årets Vildmosekartoffelambassadør, der ankommer til festpladsen kl. 11, anført af Brovst Pigegarde. Tidligere har ambassadørens navn været en velbevaret hemmelighed, men sådan er det ikke i år. Derfor kan vi allerede nu afsløre, at det er TV2Nord’s populære haveekspert, Henrik Arildskov, der modtager den gyldne kartoffelskræller og de forpligtelser, der følger med.

Aysel Jørgensen (A) Nolsvej 11, Saltum Kandidat til kommunalvalget

Om eftermiddagen er der stort lagkagebord og opvisning af Sulsted-Ajstrup Folkedanserne, og dagen igennem er der guidet rundvisning på Gård 18.

Konservative kandidater Det Konservative Folkeparti holdt opstillingsmøde på Bratskov tirsdag den 10. september. Bjarne Nørskov var dirigent, og formand Henning Christensen fortalte om arbejdet i vælgerforeningens bestyrelse, hvor der er gjort en stor indsats i udarbejdelsen af valgprogrammet. Endvidere fortalte partiets borgmesterkandidat, Søren Brink, om arbejdet i kommunalbestyrelsen. Partiet har indgået teknisk valgforbund med Radikale Venstre, og de ni opstillede kandidater er: Søren Brink, Aabybro, Inger Dueholm, Ingstrup, Kristian Munk, Gjøl, Lasse Carstensen, Brovst, Henning Christensen, Biersted, Kjeld Jensen, Tranum, Jane Møller Jensen, Saltum, Kaj Christensen Gjøl og Kristian Engholm, Brovst. Søren Brink er ligeledes kandidat til regionsvalget. Søren Brink.

Privat foto.

Nordea tilbage på sin ”gamle” plads Der er gået ca. halvandet år siden Nordea rykkede ud af den gamle bygning, der skulle rives ned for at give plads til midtbyens nye, store byggeri. Personalet blev ”genhuset” i hjørneejendommen, Torvet 11, hvorfra de kunne se busholdepladsen fra en ny vinkel og samtidig følge opførelsen af bankens nye lokaler. Byggeriet skulle have været færdigt i maj, men forsinkelser betød, at banken først kunne flytte ind i begyndelsen af september. Og medarbejderne er glade for de nye, lyse omgivelser med vinduer både mod Torveallé og Østergade. En nyskabelse i banklokalet er et delvis lukket rum ud for boksanlægget, hvor

kunderne kan sidde ugenerte med effekterne fra deres bankboks, eller føre en uformel samtale med en af bankens medarbejdere. Møder om vigtige bankforretninger finder fortsat sted i et lukket mødelokale. Endelig kan vi oplyse at, pengeautomaten er kommet op igen. Medarbejderne er meget tilfredse med resultatet, og filialdirektør Niels Pejtersen fortæller, at kunderne ikke har svigtet Nordea, tværtimod. I 2012 havde banken en kundetilgang på 6% og allerede nu er tallet på 5% i år. Og man har været forudseende, der er plads til flere skriveborde i banken!

Den 20. september blev et rødt bånd klippet i forbindelse med indvielsesreceptionen, og kunder og tidligere medarbejdere mødte op for at se de nye lokaler og hilse på gamle kolleger. Her ses fra venstre Bjarne Thomasen, der gik på pension efter at have været leder i banken fra 1981 til 2009, Alice Sørensen, der var ansat 1983 til 2010, Ingerlise Weiss stoppede for to år siden efter hele 43 års ansættelse, Niels Pejtersen, Thea Larsen og Birte Kristensen. Bagerst til højre står områdedirektør for hele Nordjylland, Torben Simonsen

Niels Pejtersen i det lyse kontor, der også fungerer som mødelokale. Her kan han via ﬂadskærmen holde møder med kolleger udenfor huset.

Birte Kristensen

Thea Larsen i den nye ”mødeboks”

dGI-HUseT

under forvandling ”Kontrolleret kaos” var den første tanke, da vi forleden trådte ind i DGI-huset. Synet var overvældende, og næsten intet var som før. Der var aktiviteter overalt, vægge var revet ned, nye bygget op, en ny, stor glasfacade sikrer fremover optimalt dagslysindfald og er dermed energibesparende. Gulvet i den store hal var fjernet, mens et nyt allerede var på vej. Kun i svømmehallen herskede ”normale” tilstande, men også her sker forandringer, når en del af motionscentret flyttes herind for en periode. Men efter en grundig rundvisning af centerleder Lars Bo Christensen og Lone Engberg, der er projektleder og koordinator mellem skolen

og hallen, var vi ikke i tvivl. Der er tjek på alt, og borgerne i Aabybro kan se frem til et moderne halbyggeri, der både er funktionelt og flot med hvide vægge og masser af lys. Hallen, som er første etape af byggeriet, er klar til brug mandag i uge 43, og i løbet af vinteren og foråret vil dele af projektet stå færdige frem til byggeriets endelige afslutning i juni 2014. Interesserede kan følge byggeriet på www.dgihusetaabybro.dk

De tidligere betondragere bliver udskiftet med en st책lportal i loftet. Facaden bliver rykket frem, s책 trappen fremover er inde i huset, og p책 det nye tag kommer der solceller, igen et led i de energibesparende foranstaltninger.

Ad det nye DGI-stræde ledes man direkte ind i hallen, hvor det nye caféområde bliver et centralt samlingspunkt.

Fra den nye gymnastiksal kan man se direkte ned i hallen

Gulvet er nu under opbygning og en rampe sikrer fremover nem adgang for handicappede.

P책 gensyn 1. november