Page 1

nyheder

-

interviews

-

debat

-

bolig

-

kultur

Aabybr

BLADET

- netmagasinet for hele Jammerbugten

Læs om: BROR BALLY Tillykke med de 30 år

HANNE MADSEN Ny socialdirektør

AABYBRO MEJERI Fylder 125 år

MARY MAY LOVE Annemaries vej til musikken

6. UDGAVE ▪ JUNI 2013


INDHOLD

JUNI 2013

4 10 12 13 14 18 20 24 28

Hanne Madsen - ny socialdirektør Gjølposten - nu på nettet Det sker Efterskolen - en ny start i tilværelsen Fra Brovst til Bruxelles Månedens bolig

2

Aabybro Mejeri 125 år Mindfulness - lær at leve i nuet Ny bog: “Kvinden med aberne“ Sponsorer søges Vi besøger udbetaling Danmark Centerdirektør Poul Erik Graversen Digter anno 2013 Tillykke Bror Bally Annemaries vej til musikken 32 34 36 40 44 46


n

Udgiver: Lebek Media Tekst: Grethe Rolle Foto: Torben Agersted og Grethe Rolle Opsætning: Christian Lebek Administration: Maiken Schjerlund Annoncesalg: 22 22 22 11 // annoncer@aabybrobladet.dk Redaktion: 98 20 44 01 // redaktion@aabybrobladet.dk

Abonnerer du ikke allerede, kan du nemt gøre det på

www.AabybroBladet.dk/abonner Facebook.com/aabybrobladet Sæt dit præg på bladet med indlæg og gode idéer. God læselyst! De bedste hilsener AabybroBladet

Islagkager

ter!

nen til AabybroBladets abon nent Er du ikke allerede abon

, så tilmeld dig NU

7. melder du dig inden den til og IS AT GR er t te en m Abonne fire lækre islagkager fra om n ge in kn ræ dt lo i du r juni, deltage RYÅ is.

3


AABYBRO MEJERI FYLDER I 1888 blev der opført hele 232 mejerier i Danmark. Ét af dem var Herregårdsmejeriet ved Ryå, der senere skiftede navn til Aabybro Mejeri. Antallet af mejerier toppede med flere end 1.700 i 1935. I alle småbyer er de karakteristiske bygninger stadig let genkendelige, selv om de for længst er ”overgået til andet formål” - eller værre - ligger hen i forfald. Den grå Ferguson Lukningen af mejerierne begyndte allerede efter krigen, da den grå Massey Ferguson, finansieret af Marshall-hjælpen, begyndte at udkonkurrere hestene. Traktoren kunne jo køre længere og hurtigere end hesten kunne bevæge sig rundt, så der var ikke længere grund til, at mejerierne lå i 8 – 10 kilometers afstand fra hinanden. Sammenlægningen af de små mejerier tog fart op gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne. Generationsskifte I år er det 15 år siden Niels Henrik Lindhardt overtog mejeriet efter sine forældre, Ingeborg og Anker Lindhardt, der havde drevet det i 30 år. - ”Folk rystede på hovedet, da de købte mejeriet i 1968”, fortæller Lindhardt. ”På det tidspunkt var der hele syv mejerier i den gamle Aabybro Kommune, og mejerierne lukkede på stribe. Men mine forældre havde både lysten og troen på, at de kunne få det til at gå. Far havde tidligere været mejeribestyrer på Syvsten Andelsmejeri, og da det lukkede, blev han driftsleder på mejeriet i Hjørring. Det passede ikke mine forældre at være på et stort mejeri, de foretrak et mindre sted, som de selv kunne præge. Samtidig med Aabybro Mejeri købte de Arentsminde Mejeri, som i virkeligheden var

4

125 ÅR

en bedre forretning. Der blev produceret både flaskemælk, smør og ost, men der gik ikke lang tid, før mine forældre besluttede at samle begge mejerier i Aabybro, og Arentsminde blev solgt til en lysfabrikant. Samtidig besluttede min far at stoppe produktionen af mælk og ost, så mejeriet udelukkende blev et smørmejeri.” Dengang alting var lettere ”I dag stiller myndighederne store miljømæssige krav til mejerierne, og far siger tit, at det var lettere tidligere, hvor man kunne tale om tingene. Eksempelvis fik far besøg af den lokale landbetjent kort efter overtagelsen. Han vred sig lidt, før han kom frem med sit ærinde: ”Lindhardt vil du ikke sørge for, at dine chauffører får kørekort, for det har ingen af dem.” Far kendte ikke til problemet. Chaufførerne havde tidligere kørt traktor, og det senere skift til en Bedford lastbil foregik uden problemer, og ingen tænkte på kørekort.” ”Det endte med, at min mor også fik kørekort, og da min barnepige, Birgit, fyldte 18 år, fik hun også et stort kørekort, så hun kunne køre lastbilerne til og fra vask. I dag har min kone selvfølgelig også stort kørekort.” Regler skal overholdes ”I forhold til tidligere skal vi indordne os under mange regler, og man siger, det er for at beskytte forbrugerne. Arbejdstilsynet kommer også på besøg, og selvfølgelig skal forholdene være i orden.” ”Men hvis personalet synes, noget bør ændres, taler vi om det og bringer forholdene i orden. De er trods alt bedre inde i tingene end de folk, der kommer med et skema, der skal krydses af.


Tidligere var det et knokkelarbejde, og mine forældre flyttede rundt på de 50 kg tunge mælkespande. Men de havde aldrig en sygedag. Far er knagstærk og giver stadig en hånd med hver eneste dag, og jeg er glad for, at han sådan holder øje med mig.” Isproduktion skyldtes Kærgården I dag er der færre end 50 mejerier tilbage, og det er kun en alfabetisk detalje, når Aabybro Mejeri står allernederst i Mejeriforeningens medlemsfortegnelse. I danskernes bevidsthed er mejeriet kendt og rangerer højt, især på grund af den landskendte og populære Ryå Is, som nærmest blev skabt i afmagt over nedgangen i smørsalget. - ”Det var i 1989 Kærgården tog markedsandele, så smørsalget dalede, og vi havde masser af mælk og fløde, som vi skulle finde ny anvendelse for.” ”Jeg havde tidligere lavet is på Island, hvor man anvender masser af fløde i isen. Vi måtte finde ud af, om der var et marked for

is, og i begyndelsen stod min mor og min søster hjemme i køkkenet om aftenen og dekorerede islagkager, som bagefter havnede i fryseren. Den form for ”hjemmeproduktion” var ikke gået i dag, men vi var jo nødt til at starte i det små for at se, om isen overhovedet kunne sælges.” Familievirksomhed ”Jeg arbejdede på et stort mejeri i Sønderjylland men tog hjem og hjalp med at lave is i weekenderne. Ifølge min karriereplan skulle jeg på et tidspunkt ud på et mindre mejeri, men min chef vidste godt, hvor jeg tilbragte min fritid, og på et tidspunkt foreslog han, at jeg tog orlov i to år, så far og jeg kunne finde ud af, om vi overhovedet kunne arbejde sammen. Det var ikke nogen selvfølge, for min far havde afslået at tage mig i lære, fordi han anså mig for at være luddoven.” ”Hvis de to år forløb godt, var planen, at jeg skulle have Sønder Harritslev Mejeri til isproduktion, mens mine forældre lavede smør i Aabybro. Senere fandt vi det mere praktisk at (fortsættes)

5


lave et generationsskifte i 1998. Min søster, der er otte år yngre end jeg, havde indtil da arbejdet i butikken og konditoriet, men hun stoppede, blev gift og flyttede til Dronninglund, da Alice og jeg købte mejeriet.” ”Vi har altid lyttet til hinanden i familien, og de første tre år, vi producerede is, var den uden fyld. Det skyldtes min mormor, der var en bestemt dame. Hun havde forlorne tænder og nægtede at spise is med ”klumper” i. Men senere begyndte vi at fylde masser af ”klumper” i, for det kan kunderne godt lide, og min mormor er for længst død, så hende generer vi ikke.” Inspiration fra kunderne ”Kommer kunderne med forslag og nye idéer, er vi ikke bange for at afprøve dem. Eksempelvis har vi lige lavet en firkantet bryllupskage, og dem kommer vi sikkert til at lave flere af. For hvem har bestemt, at en bryllupskage skal være rund? Det skyldtes også en kunde, at vi begyndte at lave lakridsis. Jeg syntes, det lød tåbeligt, men gik med på idéen, og siden har vi solgt masser af lakridsis.” ”Det var også os, der begyndte at lave smør i ruller på opfordring af Hotel d’Angleterre i

6

København, og smør tilsat Læsøsalt, og vores energitætte is, udviklet til syge og småtspisende, er blevet en stor succes. Vi er aldrig bange for at gå nye veje, og heldigvis har jeg rigtig gode medarbejdere, der både inspirerer og bakker op om nye idéer. Vi samarbejder med universiteter og diætister om udvikling af nye produkter, og jeg rejser ofte og gerne ud i verden for at få ny inspiration.” Gerne mindst 15 år mere ”Efter 15 år har jeg lyst til at arbejde mindst 15 år mere, for jeg vil gerne overgå min far. Men jeg er også realistisk og ved, hvor hurtigt tingene kan ændre sig.” 7. juni bliver en festdag Mejeriets 125 års jubilæum skal fejres med manér. Borgmesteren åbner festen og fungerer som toastmaster. Kunder, leverandører, familie og venner er inviteret til åbent hus med rundvisning, smagsprøver og naturligvis al den is, de kan spise. På pladsen foran mejeriet er der udstilling af veteranbiler, og der er opstillet boder med salg af specialiteter. Det er ikke hver dag en lokal virksomhed fylder 125 år - og så på samme adresse. Men når det sker, så skal det naturligvis fejres.


En drøm af en limousine med fløde(is)farvet læderindtræk, tv, bar, champagne og lys, der skifter i blide pastelfarver. Perfekt til transport af romantiske drømme og eventyr.

Udover mejeriet har N.H. Lindhardt en stor passion for veteranbiler samt motorcykler, og ligesom sin far har han ”både benzin og fløde i årerne”. Mens han pudser og polerer de fornemme køretøjer, lader han op til de daglige arbejdsopgaver. Bilerne er ikke kun til pynt, for Ryå Is leverer ikke blot desserten, men tilbyder også standsmæssig transport af konfirmander, brudepar etc, når der rigtig skal være ”turbo” på festen.

10-årige Emilie med AFRODITE. ”Smørbilen” har Alice døbt denne rappe sag.

Klubbens nye formand, Karsten Behrentzs er gode venner med SUPREME, som er den største hest i Fristrup Rideklub.

7


Like Aabyb p책 Fac

og vind et g oplevelsesg

19 8


broBladet cebook

gavekort til gaver.dk pĂĽ

99,Vinderen udtrĂŚkkes 15. juni

9


Mindfulness

nuet

- lær at leve i

Mange mennesker lever med stress, fysisk og psykisk smerte samt følelsen af utilstrækkelighed, der kan ende med at blive en belastning i det liv, der ellers skulle have været så godt.

ger i kroppen. I virkeligheden er der ikke tale om ny viden. Tænk bare på talemåden: ”Så tog jeg en dyb indånding”, for at beskrive situationer, hvor en udfordring skulle overvindes.

Udbuddet af selvhjælpskurser, bøger og terapiformer er stort, og det kan være svært at navigere, for hvad er det, der passe netop ”mig”? Mange føler også en frygt for at havne i noget ukendt og sekterisk, der måske indebærer en risiko for at miste fodfæste.

Instruktøren Jane Koller har uddannet sig til Mindfulness-instruktør, og hun holder kurser både i offentligt regi og privat for virksomheder, grupper eller enkeltpersoner. - ”Øvelsen består i at være til stede her og nu. Uden tanke for, hvad der skete i går og for en time siden, eller hvad jeg skal købe ind på hjemvejen. Det er nuet, der tæller. Vi sætter os godt tilrette, lukker eventuelt øjnene og fornemmer rummet og dets lyde. Tanker, der dukker op, skal blot passere forbi som skyer på himlen. Opmærksomheden koncentreres om åndedrættet, som følges lige fra luften langsomt trækkes ind gennem næsen, til den når helt ned i lungerne. Efter kort tid vil roen sænke sig over krop og sind, og det er den ro, vi efterfølgende tager med til dagens øvrige gøremål”.

Mindfulness Ordet, der kan oversættes til ”bevidst nærvær”, er en mental træningsform, hvor afslappende, meditative øvelser baner vej til menneskets ubevidste ressourcer. Disse gør det muligt at undgå de negative følelser, der medvirker til at dræne kroppen for energi. Metoden anvendes i lægevidenskaben, og mange års forskning har vist gavnlig effekt på patienter med kroniske smerter, spiseforstyrrelser og stressrelaterede sygdomme. Men man behøver ikke have en diagnose for at få glæde af de enkle øvelser. Åndedrættet Fra vi fødes til vi dør trækker vi vejret helt automatisk og oftest uden at tænke over det. Men ved at rette opmærksomheden på åndedrættet, kan man lære at opløse følelser som angst, vrede og smerte inden de sætter sig som spændin-

10

”Det er en kort beskrivelse af Mindfulness, for selvfølgelig findes der andre øvelser, men alle fører mod samme mål: Ro og balance i kroppen samt et let og ubesværet åndedræt.” ”Øvelserne kan udføres overalt, også i en kort pause på jobbet, eller mens man er passager i tog eller bus.”


Nærvær ”Alle, uanset alder og forudsætninger, kan lære Mindfulness. Det handler først og fremmest om nærvær og opmærksomhed i nuet. Mange føler det pinligt og er bange for stilhed, når de er sammen med andre, og fristelsen til at bryde tavsheden kan være stor. Eksempelvis samles en flok mennesker ved en smuk solnedgang. Stilheden brydes, når én kommenterer den med ordene: ”Hvor er det flot”! Hvorefter en anden siger: ”Det var også en flot solnedgang, vi oplevede på Kreta”, og ”kan du huske de sandaler, jeg købte dernede osv… ” Pludselig fortoner solnedgangen sig i rejseminder, og nuet mister fokus.”

på grund af spasmer i benene. Men via åndedrættet har jeg lært at opløse smerten, så jeg får den nødvendige ro, til at jeg kan falde i søvn. Smertefri bliver jeg ikke, men jeg har lært at tackle mine smerter, så de ikke blokerer for min glæde ved tilværelsen.” ”Vi skal ikke lade os kue af triste dage og modgang, for det er nu engang også en del af livet. Men når vi lærer at forholde os positivt, også til det vi ikke bryder os om, får vi et større overskud til at mærke, hvor værdifuldt livet er.”

Mindfulness mod smerter Jane har på sin egen krop mærket, at Mindfulness-meditation også virker mod smerter.

Undervisning I foråret har Jane Koller undervist i Mindfulness i Pandrup og Brovst, og nye hold, bl.a. smertehold, er på programmet hos LOF Jammerbugt til efteråret.

- ”Jeg har kroniske smerter fra en rygskade, og tidligere kunne jeg have svært ved at falde i søvn

Vil du vide mere, kan Jane Koller kontaktes på tlf. 61 75 55 08.

11


Ny bog:

”Kvinden med aberne” I en række tv-udsendelser kunne seerne for nylig følge Lone Dröscher Nielsens kamp for at sikre en fortsat eksistens for de truede orangutanger i det rehabiliteringscenter i Borneos jungle, hun oprettede i 1999. Robert Kirstejn Schmidt er forfatter til den nye bog om Lones uegennyttige arbejde og den store indsats, hun har gjort for at tale orangutangernes sag i en verden, hvor de tilsyneladende var glemt. Arbejdet har haft store personlige omkostninger for den tidligere stewardesse. Hun har mødt modstand fra både lokalbefolkning, palmeolieindustrien samt regeringen og i sin utrættelige jagt på økonomiske midler til projektet, har hun blandt andet måttet leve med dødstrusler. Men anstrengelserne bar frugt, og i 2012 lykkedes det at sende den første lille gruppe orangutanger tilbage til naturen, og flere hundrede skal følge efter i de kommende år. Barn i Aabybro I bogen fortæller Lone om sin lange rejse, der startede i Aabybro. Hun voksede op i en familie, hvor moderen ofte var syg, så Lone måtte tidligt påtage sig praktiske opgaver i dagligdagen. Alligevel fik hun tid til at dyrke sine interesser for dyr, cykelsport, svømning samt dans på konkurrenceplan, og hendes medfødte stædighed indbragte hende flere mesterskaber og medaljer. I syvende klasse var Lone i erhvervspraktik i Aalborg Zoo, og allerede her spirede interessen for orangutangerne, da hun fik lov at deltage i pasningen af ungerne Anna og Elmer. Farvel til Danmark Efter studentereksamen opstod lysten til at opleve verden udenfor Aabybro og Nordjylland, så sammen med veninden, Pia Lykke Bertelsen, rejste Lone til USA.

12

I Los Angeles kom hun i huset hos en familie, hvor manden var pilot, og det inspirerede Lone til at blive stewardesse, fordi hun her øjnede mulighed for at se verden og samtidig tjene penge. På en ferie i Afrika i 1991 fik Lone lejlighed til at opleve bjerggorillaerne i en nationalpark nær Rwanda, og hun besluttede at engagere sig i arbejdet med de store aber. Et liv udover det sædvanlige Selv i sin vildeste fantasi har Lone næppe drømt om de mange usædvanlige og spændende oplevelser, der ventede hende, da hun sagde farvel til Aabybro. I bogen beskriver hun blandt andet ægteskabet med en indianer og starten på det rehabiliteringscenter for orangutanger, de etablerede sammen. Bogen Som læser bliver man suget ind i den spændende beretning om en kvinde, der ikke sagde nej til de mange udfordringer, hun mødte på sin vej rundt om i verden, og samtidig giver bogen et sjældent indblik i orangutangernes liv. I dag bor Lone i Wales. Arbejdet med at realisere det personlige projekt har været krævende, og sygdom var årsag til, at hun i 2009 forlod centeret på Borneo. Men det betyder ikke, at Lone har givet slip, for i dag er hun rådgiver for projektet, der blandt andet støttes af Foreningen ”Red orangutangerne”. Bogen, der er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof, kan blandt andet købes i Papirhuset, Aabybro.


Sponsorer søges Beboerne og personalet på Toftehøj Socialpsykiatrisk Boform har i samarbejde med Handicare-Konsulentteam og Dansk Kommuneleasing fået udskiftet deres gamle, udslidte bus fra 1997 til en ny Ford Transit med plads til otte passagerer. Bussen bliver flittigt brugt til indkøb, transport til læge- og tandlægebesøg, svømning, hyggelige udflugter til Blokhus, Attrup og Gjøl samt længere ture f.eks. til Tyskland. Udflugterne skaber afveksling i dagligdagen for Toftehøjs 32 beboere med nedsat funktionsevne, og bussen bliver desuden brugt af Bofællesskabet Sneppen. Men for at økonomien kan løbe rundt, er der behov for en økonomisk håndsrækning, og derfor efterlyser Toftehøj virksomheder, der vil købe én af de 41 reklamepladser på bussen. Prisen for et år er fra 3.500 til 5.500 kroner, og der er rabat til de, der tegner sig for 5 år. Fordelen ved den rullende reklame er, at virksomhederne bliver eksponeret overalt, hvor bussen kører. Du kan kontakte den daglige leder, Rikke Haagensen, når du har udset dig den plads, der passer allerbedst til dit firmalogo.

Steen Weinkouff, der er beboerrådsformand på Toftehøj, har selv bil og er ofte chauffør på bussen. Her ses han sammen med én af Toftehøjs medarbejdere, Tytte Kjeldsen.

13


Vi besøger

Udbetaling

Danmark

Tidligere var det Borgerservice, der besvarede spørgsmål om pensioner, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Men fra 1. oktober til 1. marts blev disse udbetalingsopgaver trinvis flyttet fra Borgerservice til den nye myndighed under ATP, Udbetaling Danmark, som har centre i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød. - ”Skal vi så køre helt til Frederikshavn, hvis vi vil møde en medarbejder?”, har mange spurgt. Svaret er klart: ”Nej, det skal I ikke, for her møder man kun en (forsvarligt) låst dør”. Udbetaling Danmarks sider på Borger.dk giver svar på det meste og kan forstås af de fleste.

14

Det er muligt at ringe og tale med en medarbejder på tlf. 70 11 12 13, men på Borger.dk finder man også direkte numre til de forskellige ydelsesområder, ligesom man kan sende digital post. Hvis man ikke har mulighed for at ringe eller skrive, kan man fortsat besøge den lokale Borgerservice, som arbejder tæt sammen med Udbetaling Danmark. Men meningen er klar: Borgerne skal vænne sig til at søge svar på deres spørgsmål på www.borger.dk. - ”Folk har forbavsende hurtigt vænnet sig til den nye situation, men vi arbejder også målrettet på at lette ekspeditionerne”, forklarer


Udbetaling Danmark har til huse i den tidligere toldkammerbygning på Havnepladsen i Frederikshavn. Udefra er bygningen uforandret, men indenfor er vægge revet ned og genopbygget for at skabe optimale arbejdsforhold for medarbejderne.

centerdirektør i Frederikshavn, Poul Erik Graversen. ”Eksempelvis udfører vi løbende kontrol af de telefoniske henvendelser, og vi lægger blandt andet vægt på, at ventetiden ikke må overstige 60 sekunder, når en kommune ringer og 180 sekunder, når en borger ringer. Men ofte tages et telefonopkald væsentligt hurtigere end de nævnte tider. Den hurtige responstid kommer bag på folk, der har vænnet sig til telefonkø hos offentlige myndigheder, så i nogle tilfælde har de endnu ikke papirerne parat, når opkaldet besvares.”

havn, når de ringer til Udbetaling Danmark. I dag har borgerne ingen fast sagsbehandler, og opkaldet kan ligeså godt havne i Hillerød eller én af de øvrige afdelinger, for telefonerne betjenes kollektivt og uden geografisk hensyntagen. Men det er uden betydning, for medarbejderne arbejder ud fra præcis samme retningslinier, og svarene vil være ens over hele landet. En ulempe kan dog være, at medarbejderne ikke længere har lokalkendskab, når de taler om boligstøtte eller pensioner med en borger på Bornholm eller i Sønderjylland. (fortsættes)

Til gengæld er det ikke givet, at nordjyderne får forbindelse med en medarbejder i Frederiks-

15


Vi besøger Udbetaling Danmark

ATP har fokus på medarbejdernes trivsel ud fra devisen, at tilfredse medarbejdere skaber bedre resultater. Det afspejles bl.a. i den velindrettede kantine, hvor to kokke og fire servicemedarbejdere serverer lækker, varieret, sund og ”grøn” mad hver dag til frokost. Om torsdagen kan medarbejderne tilmed bestille mad med hjem til familiens aftensbord - mod betaling, naturligvis. I pauser eller korte møder kan medarbejderne sætte sig i ét af de mange områder med bløde møbler, kaffe og frugt, og i kælderen er der indrettet motionsrum. Den hyggelige gård er indrettet med havemøbler, springvand og kummer til blomster og kokkens krydderurter. Snart kommer en stor grill, som der forhåbentlig bliver masser af muligheder for at bruge i løbet af sommeren.

Køkkenchefen.

16


fjordnær Revisor Team Nord ligger mellem hav og fjord og tilbyder et talstærkt team af revisorer med personligt engagement og seriøse kompetencer. Det gør os i stand til at favne alle brancher og alligevel være tæt på den enkelte virksomhed.

Aabybro Industrivej 10 9440 Aabybro

Tlf. 98 27 98 11 rtn@rtn.dk www.rtn.dk

Brovst Jernbanegade 9 9460 Brovst

17


Centerdirektør

Poul Erik Graversen

Vi besøger Udbetaling Danmark

Graversen har mange års kommunal ansættelse bag sig, men han har også arbejdet 10 år som konsulent i det private erhvervsliv, bl.a. i Dafolo i mange år. Han kom til Udbetaling Danmark fra en stilling som kommunaldirektør i Haderslev og har tidligere været kommunaldirektør i Hjørring og forvaltningschef i Skagen og i Aabybro midt i 90erne. - ”Jeg har altid søgt nye udfordringer og trives godt med forandringer. Jeg er meget glad for mit nye job i Udbetaling Danmark, for det rummer helt nye muligheder i samarbejde med fantastisk dygtige og positive mennesker.” ATP-værdierne ”Vi har skabt en spændende arbejdsplads, der bygger på ATP-værdierne, hvor medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde udgør et væsentligt fundament. Her er plads til alle, og vi synes, vi er heldige. Vi har selv haft stor indflydelse på indretningen, og jeg synes, vi har skabt rammer, der virker befordrende både på arbejdsglæden og det fysisk og psykisk sunde liv, som vi prioriterer højt.”

på, til rette tid. Vi må aldrig glemme, at udbetalingerne fra os ofte er borgerens eneste eksistensgrundlag, og derfor er det vigtigt, vi tager vores arbejde alvorligt.” Leder af lyst ”Gennem mange år har ledelse været omdrejningspunktet i mit arbejdsliv, og jeg har tilmed skrevet bøger om emnet. Jeg synes, jeg er god til at fornemme, om der er trivsel på arbejdspladsen, og min væsentligste arbejdsopgave er at sørge for ordentlige rammer og muligheder, så personalet har det godt og føler sig påskønnet, for det smitter uvilkårligt af på de mange mennesker, vi er i kontakt med.” ”Vi har bevidst valgt at kalde borgerne for vore kunder, for det er jo det, de er.”

En stor arbejdsplads ”Da Udbetaling Danmark blev en del af ATP, voksede den samlede medarbejderstab til det tredobbelte, ca. 2200. I Frederikshavn er vi 175 medarbejdere. Halvdelen er overflyttet fra kommunerne, mens resten er nyansatte, og hver eneste medarbejder er en uundværlig del af helheden.” ”Lokalt består ledelsen af mig som direktør og to afdelingschefer for henholdsvis pension/familieydelser og boligstøtte/barsel samt syv sektionschefer.” Penge til tiden ”På årsbasis forvalter Udbetaling Danmark i alt ca. 180 milliarder kroner. Det er mange penge, og vores vigtigste opgave består i at sørge for, at borgerne får, hvad de har krav

18

En god dag ”En succes for medarbejderen er også en succes for mig. Og en god dag er én, hvor medarbejderne kan gå hjem med følelsen af at være en lille smule rigere på menneskelighed”, slutter Poul Erik Graversen.


Henrik Kjeldgaard

Henrik er sektionschef i afdelingen for boligstøtte og leder for 27 medarbejdere. Han bor i Fjerritslev, hvor han har arbejdet på Rådhuset siden 1984. Efter kommunesammelægningen har han været faglig leder af Borgerservice i Fjerritslev og senest i Aabybro, hvor Borgerservice blev samlet i 2011. 47-årige Henrik Kjeldgaard er meget glad for sit nye job og de spændende, nye udfordringer, han møder efter at være overgået fra kommunal til privat ansættelse i ATP. - ”Jeg synes, det har været et spændende skift i tilværelsen. Alt, hvad ATP stillede os i udsigt

Henny Reeves

på de forudgående informationsmøder, er til fulde blevet indfriet, og vi har fået en arbejdsplads med fokus på ansvarlighed og professionalisme, som vi kan være stolte af.” ”Selvfølgelig var det svært at slutte efter 29 gode år ved kommunen. Men i takt med at mine arbejdsopgaver i Borgerservice forsvandt, mistede jeg også mange daglige udfordringer, og jeg indså, at mine nye muligheder lå i Frederikshavn. Selvfølgelig var jeg bekymret ved tanken om den lange køretur, fem kvarter hver vej, for offentlige transportmuligheder er der jo ikke. Men vi er fire fra Jammerbugt Kommune, der kører sammen og skiftes, så turen ikke føles så lang.”

Mange borgere i Aabybro kender Henny, der har arbejdet på Erhvervskontoret og Socialforvaltningen i Aabybro og senere Brovst. Senest var hun i Borgerservice i Aabybro, før hun efter 26 års kommunal ansættelse sagde ja til at blive kunderådgiver i Udbetaling Danmark.

ensartede arbejdsredskaber, så der ikke længere kan opstå tvivl om, hvordan en sag skal håndteres. Arbejdet er ikke så stressende som tidligere, hvor man som sagsbehandler kunne møde op til en bunke ubehandlede sager efter ferie. Det sker ikke her, fordi vi alle løfter i flok og løbende aflaster hinanden.”

- ”Det har været en spændende udfordring at være med til at bygge en ny organisation op helt fra starten, og samtidig har jeg fået rigtig mange gode kolleger.” ”Jeg startede allerede 1. oktober, for tiden indtil 1. marts var en indkøringsfase, hvor vi overførte medarbejdere kunne lære huset, systemer og andre overførte kollegaer at kende.”

”I en alder af 58 år, føler jeg mig heldig, at jeg fået helt nyt indhold i mine sidste år på arbejdsmarkedet, og jeg har virkelig lyst til at arbejde mange år endnu. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt min beslutning, og jeg er forbavset over hvor hurtigt, jeg har vænnet mig til de nye forhold. I dag forekommer mine år i Jammerbugt Kommune at være fjern fortid.”

”Arbejdsmæssigt er det en klar fordel, at alle medarbejdere nu er udstyret med effektive og

”Men det skyldes selvfølgelig, at jeg er så glad for at være her.”

19


Rasmus Nørkjær digter anno 2013 Selvom 20-årige Rasmus Nørkjær har indrettet sig som mange af sine jævnaldrende, afslører den tætpakkede reol, at han skiller sig ud fra mængden. Side om side står klassikere, moderne skønlitteratur og bøger om kunst. Selv om han endnu ikke har læst dem alle, er der nogle bøger, han bare må eje, og på et tidspunkt skal han nok få dem læst. Rasmus bor stadig hjemme hos forældrene i Pandrup, men en stor del af livet leves i Aalborg, hvor han bliver student fra Katedralskolen i denne måned. Kort tid efter rejser han til USA i to tre måneder sammen med sin kæreste. Fremtiden - ”Bagefter regner jeg med at tage på Testrup Højskoles skrivelinje. Jeg satser på at studere litteraturvidenskab, arkitektur eller kunsthistorie. Helst i København, for jeg er nået til et punkt, hvor jeg trænger til at komme væk fra Pandrup, hvor det er svært at finde venner med samme interesser som jeg selv. Derfor valgte jeg også Katedralskolen, da jeg skulle på gymnasiet. Her er jeg blandt andet med i en skriveklub, som både udfordrer og inspirerer mig, og vi udgiver om kort tid en antologi med vore egne tekster.” Interessen for at skrive ”Jeg har altid læst meget, men min interesse for litteratur vågnede for alvor, mens jeg var på efterskole i Haverslev. Det er ganske vist en idrætsefterskole, men jeg havde en god og inspirerende lærer i dansk og engelsk, og han stillede opgaver,

20

som både i form og indhold var en udfordring, så jeg for alvor fik sproglig fornemmelse. Det var her, min interesse for at skrive startede, og den blev yderligere forstærket, da jeg begyndte at skrive digte på gymnasiet.” ”Jeg har selvfølgelig også overvejet at gå på forfatterskole, men jeg ved, at uanset hvilket studie, jeg kommer ind på, vil jeg fortsætte med at skrive. Selvom jeg hverken tegner eller maler, interesserer jeg mig for billedkunst, fordi jeg oplever nogle paralleller mellem digtning og maleri. Ligesom nogen på et tidspunkt erklærede ”bogen død”, er også landskabsmaleriet engang erklæret dødt. Men da kunstneren David Hockney begyndte at male landskaber på en helt ny måde, opstod der fornyet interesse, og folk åbnede øjnene for det nye, spændende billedsprog. Sådan tror jeg også, det er med digte. De kan skrives på mange måder, og sprogligt kan man hele tiden bevæge sig ad nye veje.” Familien Rasmus har en tvillingesøster, men hendes interesser går i en anden retning, idet hun går på danselinjen på Ollerup Idrætshøjskole. - ”Vi er simpelthen gået i hver sin retning, hun er optaget af det fysiske udtryk, mens jeg er mere indadvendt. Selv om mine forældre altid har læst meget, er jeg ikke påvirket hjemmefra. Min mormor har derimod altid skrevet mange lejlighedssange,


som er en lidt underkendt form for poesi. Skulle jeg på én eller anden måde været arveligt belastet, må det være fra hende. Vi er på bølgelængde, og mormor er én, der tænker ”stort”. Men når hun opfordrer mig til at skrive digte som Jeppe Aakjær med en fast rimstruktur, må jeg melde fra. Dem må hun selv skrive.”

mit personlige liv, jeg udleverer, men noget, der skabes inde i mig. Det ville selvfølgelig forholde sig anderledes, hvis jeg skrev et erindringsdigt, for så var jeg jo personligt involveret.” Du kan læse et par af Rasmus Nørkjærs digte på næste side.

Hvor kommer digtene fra? - ”Det er ikke en aktiv proces, hvor jeg forud beslutter et indhold. Nogen gange kan jeg blive inspireret af noget jeg har læst, og pludselig former der sig en sætning i mit hoved, uden at jeg kan redegøre for, hvor den kommer fra. Bagefter kommer ordene bare væltende, og så arbejder jeg videre for at skabe struktur og sammenhæng.” Digtere bliver sjældent rige? - ”Nej, er det det man vil, skal man vælge en anden metier.” ”Jeg har talt med Mette Moestrup, der er én af nutidens eksperimenterende forfattere, og hun tjener til dagen og vejen ved at tale om poesi og ikke ved at skrive poesi, og året rundt er hun på rejse for at holde foredrag, lave interviews o.s.v.” Digte er også en leg med ord Selvom digtene bliver til i et meget personligt rum, har Rasmus ingen problemer med at læse op i et større forum som Ordkraft, hvor han for nylig var på scenen sammen med en anden lokal digterkollega, Kasper Anthoni. - ”Der er en distance inde i mig, så det ikke er

21


Digte af Rasmus Nørkjær (uden titel) Mærk det! er mærkværdigt, stjernegalt, en himmelhob ved højlys dag, som små knappenålssole stukket til højbords på den postkortsblå himmel. Det er den første uge, maj kun lige tøet op om lille bjørns hink og gemmeleg, storebjørns brøl i tangbåndet har banket ravet op i remix, findes der et stroboskopbart glitrespil. Uendelig kort mindes ravet mælkevejens glaspest da det endnu var harpiksaspirant fyldt til kanten med puppesaft og lovords løfte om blænde i klumper spildt ud over kanten under noget der godt kunne gå hen og blive grævlingegraven der var dér før hulen faldt sammen, en sidste indånding ad brusepulverets vendevindsfilter. Igen roterer ned i igen i tanghavets skygge

22

Både og Der er ikke forskel på at være en kutter og en cutter eller en oceandamper og et O C D A D H D B A R N det handler bare om både og at skære igennem og at lette trykket


(uden titel) De er næsten hvide de klitter samler sig næsten kun for vindens vid næsten en viljefaste ude af stand til at flytte flytter de sig (uden titel) Jeg tænkte egentlig ikke så meget over dette digt indtil det bare var her beauty is beastly so I guess it's like weeds ska’ a’ no’ ås’ gow’ rondtj’ å tænt’ paa’, a’ de’ spreer’ sæ’ sveddrivende, lægivende – a la tæpper af Rosa rugosa

ganske langsomt på langs korn for korn langs havets næsten uendelige flade ganske langsomt runde formationer enkelte kanter. En tid ligger i skiftende skygger og mørker i mørket mørkere mærker det er flyvemyrerne der venter dovent i mørket beskuer marehalmens solure her er der ingen tikken kun marehalmens hvisken og så den, desværre, ikke-vandtemperatursbestemte hvæsen fra de tyske turisters feriedrager flyvemyrerne ventede dette hvæsevarsel de ventede på nye vinger men garantien holdt ikke vand i endnu et år skal måske gå før de kan flyve side om side med dragerne over havets blå

23


Tillykke

Bror Bally

Onsdag den 15 maj var en stor dag i Klithuse Militaryklub. Legendariske Bror Bally, kronjuvelen i Finn Larsens stald, fyldte 30 år. Dagen blev fejret med masser af dannebrogsflag, over 150 gratulanter, musik, taler, gaver, ”kagehest”, dressur- og springopvisning samt 35 af Bror Ballys efterkommere i smukt optog til ære for fødselaren.

”Ride-Finn” og Bror Bally har altid været sammen, og Finn var ejer af både hans mor og mormor, så han er født på stedet. Oprindelig hed han ”Stald Calles Bror Bally”, fordi ”Calles Dyrehandel” var hans sponsor gennem fem år.

24

Den nu aldrende herre, Bror Bally, har sat markante spor i hesteverdenen. Det forlyder, at der nu er 168 registrerede Bally’er og ligeså mange uregistrerede. Rigtig mange af dem lever op til ”familienavnet” og opnår flotte resultater indenfor dressur og spring. I dag lever Bror Bally en stille ”pensionisttilværelse” hos Finn. Han er stadig en flot fyr, der kan lide at vise sig frem, og det er ikke kun i ridesporten, han har markeret sig, for med en alder på 30 år har han forlængst overskredet gennemsnitsalderen på 20 år, der er normen for en hest. Men Bror Bally har nu heller aldrig været nogen ”almindelig” hest.


Finn Larsen (tv), foreviget sammen med Bror Bally, Sandie Ravn, Mogens Gade, hustruen Aino og Tage Danielsen, formand for Klithuse Militaryklub.

25


Før festen blev Bror Bally vasket, striglet og ”pudset” af sin faste ”stylist” Sandie Ravn.

26


Helle Stoltze Faarup Nielsen glæder sig til at præsentere Mini Pan for fødselsdagsgæsterne.

10-årige Fratello Bally har opnået flotte resultater indenfor dressur. Her gør hans ejer, Trine Olesen ham klar til opvisning, hvor han i anledning af sin fars fødselsdag viser Grand Prix øvelser med rytteren Charlene Sørensen.

27


Annemaries vej til

musikken

Annemarie / Mary May Love havde set frem til koncerten på ”Spillestedet”. Det var første gang, hun optrådte ”officielt” på sin hjemegn, og publikum kvitterede med stort bifald.

28


Annemarie Jensen med kunstnernavnet Mary May Love er født og opvokset i Pandrup. Omdrejningspunktet i hendes tilværelse er musik, og hun skriver tekster og komponerer musik til både sig selv og andre musikere, hun samarbejder med. I 2011 udgav hun sin første plade, ”Melodies”, og den 22. maj udkom ”Universe Alone”, med syv nye numre. I forbindelse med pladeudgivelsen er Annemarie på tour med sit band, og vi mødte hende et par dage før hun gav koncert på Spillestedet i Pandrup. Hjemme på Helledivej Annemarie er 31 år, og for hende er ”hjem” stadig forældrenes ejendom på Helledivej i Pandrup. - ”Ellers skaber jeg min base på det sted, hvor jeg opholder mig og arbejder, og det kan både være i Aarhus, Aalborg, Malmø eller København, hvor min søster bor med sin familie”, fortæller hun. Annemarie kommer fra et ”hjem med klaver”, og selv om ingen i familien er udøvende musikere, har der altid været masser af musik i familien, og det var en tradition, at pigerne blev sendt til klaverspil. - ”Jeg syntes nu ikke, det var særlig sjovt at øve klaverstykker, men da jeg begyndte at gå til solosang hos Søren Kollerup på Pandrup Musikskole, sagde det bang! Han var rigtig god til at motivere sine elever, og jeg fortsatte med at dyrke musik, da jeg senere kom på efterskole i Aabybro og var blandt andet engageret i de årlige musicals.” De svære valg ”Selv om det ikke var velset, fravalgte jeg nogle af fysiktimerne og brugte i stedet tiden på at øve på klaveret i foredragssalen. Men jeg forestillede mig ikke, at klaveret kunne blive en levevej. Jeg så snarere musicals og teater som en mulighed, men jeg havde ikke lyst til altid at skulle arbejde om aftenen, og var

skræmt ved tanken om konstant at skulle udsætte mig selv for det adrenalinkick, det giver at stå på en teaterscene. Jeg havde derfor ingen konkrete planer, da jeg forlod efterskolen. Jeg havde nogle venner, der gik på Produktionsskolen i Aalborg, og de spillede musik dagen lang. Det kunne jeg også tænke mig, men det lå i kortene, at jeg skulle på gymnasiet, og min familie var ikke begejstrede, da jeg fortalte, at jeg hellere ville på Produktionsskolen. ”Det vil du ikke”, sagde min mor og min søster, og meget mod min vilje kom jeg på gymnasiet i Brønderslev. Selv om jeg også her var med i musicals, nåede jeg til den erkendelse, at min fremtid ikke lå i musikken. Jeg overvejede seriøst at blive kiropraktor eller tage på Suhrs Husholdnings- og Ernæringsskole, men det blev ikke til noget, og efter gymnasiet tilbragte jeg tre år med lidt arbejde, lidt rejser og lidt ”ingenting”.” Tømrer blev hun ikke ”En dag besluttede jeg, at nu måtte jeg tage mig sammen. Jeg var inspireret af nogle tv-programmer og havde lyst til at bygge mit eget øko-hus. Derfor var det oplagt at tage en uddannelse som tømrer på Teknisk Skole i Aalborg. Efter bare to måneder vendte jeg hjem igen, udsigten til en lang uddannelse, hvor jeg en del af tiden skulle bo i en skurvogn, var ikke just tillokkende. Men drømmen om huset er intakt, og måske finder jeg en dag det helt rigtige sted og realiserer planerne.” Sangkarrieren ”Jeg havde hele tiden dyrket musik i min fritid, og i mine kammeraters øjne var jeg ”hende der synger og spiller klaver”.” ”Jeg besluttede igen, at nu skulle jeg finde ud af, hvad jeg ville med mit liv, så jeg gik i solarium for at slappe af og få styr på mine tanker. Men i vindueskarmen fandt jeg en farvestrålende brochure fra den Rytmiske Daghøjskole. Og pludselig faldt brikkerne på plads: Nu vidste jeg, hvad jeg ville.” (fortsættes)

29


”Som 22 årig søgte jeg ind på MGK (musikalsk grundkursus), men kom ikke ind. I stedet blev jeg optaget på Konservatoriet, som var det helt rigtige for mig, så jeg tænkte ”gudskelov, jeg ikke kom ind på MGK”.” ”Jeg gik på sanglinjen i tre år og tog min bachelor, hvorefter jeg flyttede til København. Her lærte jeg mange andre musikere at kende og indspillede min første plade i eget navn, og siden tog det fart.” Musikken ”Jeg spiller først og fremmest melodisk popmusik, primært med udgangspunkt i klaveret, men efterhånden sniger der sig en del countrymusik ind i mit repertoire. Mit band består af musikere, som jeg har lyst til at spille sammen med, og selv om vi ikke kalder os et ”fast band” tager vi ud sammen, når muligheden er der. Kernen i koret er bassisten Rasmus Boje,

30

guitaristen Lucas Illanes, og Thea Haagen Jensen og Natasja Becker Vinther, der synger kor.” Ene om alt ”Vi er ikke så meget ude at spille, som jeg kunne ønske, og det skyldes manglende tid, for jeg står for det hele selv - skriver musik og tekster, booker og laver pr. og alt det praktiske. Sideløbende medvirker jeg i andre bands og underviser privat og på Den Rytmiske Aftenskole i Aalborg.” Nyt mål ”I øjeblikket har jeg ikke arbejde udover musikken, men jeg har netop søgt ind på en uddannelse i psykomotorik, som tidligere hed afspændingspædagog. Det er en uddannelse, der ligger i forlængelse af min sangundervisning, der jo også handler om kropsbevidsthed. Jeg håber, jeg kommer ind, for det vil åbne helt nye muligheder.”


Vi har køberne ! Vi har rigtig mange købere, der er ”klar til at handle” – men vi mangler emner….

Har du boligen? Så ring til os på 9696 1120

Nybolig Aabybro Vestergade 1 9440 Aabybro

Tlf. 9696 1120

31


Hanne Madsen

ny socialdirektør

En veldreven butik med orden i økonomien er målet for Hanne Madsen.

32

Dér, hvor jeg lægger min energi, vil jeg gerne se resultater, siger Hanne Madsen.


MÅNEDENS GÆST Blandt 26 kvalificerede ansøgere har Jammerbugt Kommune ansat Hanne Madsen som ny socialdirektør fra 1. juni. Hanne Madsen kommer fra en stilling som forvaltningschef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune. Et omfattende CV vidner om et menneske, der holder af nye udfordringer og gerne flytter efter dem. Hun er 50 år og fra Langå. Oprindelig er hun uddannet merkonom og har tidligere haft lederstillinger i Dansk Supermarked, Schur, ISS, Thisted og Sydthy Kommuner. Hertil kommer en masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold fra Aalborg Universitet, og Hanne Madsen erkender, at hendes ambitioner ligger på ledelsesområdet. Det nye job Hanne Madsen er klædt på til arbejdsopgaverne i Jammerbugt Kommune, for de omfatter næsten de samme områder, som hun har beskæftiger sig med i Vesthimmerlands Kommune. - ”Det mest attraktive ved mit nye job er, at i Jammerbugt Kommune ligger alle velfærdsområder inden for samme forvaltning, og dermed er der større muligheder for at koordinere indsatsen og udnytte ressourcerne bedst muligt. Det betyder overskuelighed både for medarbejderne og borgerne, når de kun skal forholde sig til én kontaktperson, frem for den frustrerende oplevelse af at føle sig skubbet rundt mellem forskellige medarbejdere i systemet.” ”Årsagen til, at jeg søgte jobbet, er dels mit engagement i det sociale område, dels muligheden for at blive en del af en direktion. Men generelt synes jeg, at alle områder indenfor kommunal administration er spændende.” ”Jeg glæder mig til at lære mine mange nye medarbejdere at kende. Langt de fleste er kvinder, og det passer mig fint, for jeg har altid arbejdet rigtig godt sammen med kvinder. Det sociale område indebærer også kontakt med pårørende til kommunens ældre og syge, og det stiller helt klart store krav til moral og

etik i vores omgang med borgerne. Ofte er der mange følelser på spil, når det drejer sig om menneskers forsørgelsesgrundlag, børn og ældre og hele deres eksistens, og derfor er det vigtigt, vi mødes i øjenhøjde.” Er Thyra Frank en rollemodel? - ”Jeg har ikke altid været enig med hende, men hun har medvirket til at sætte en relevant og god debat i gang på en måde, så ingen kunne komme udenom. Jeg har tidligere arbejdet i Næstved Kommune, hvor vi havde Bent Rold Andersen (tidl, overvismand og socialminister, red.) som en meget stærk formand for Ældrerådet. Han repræsenterede mange af de samme holdninger som Thyra Frank og satte fokus på ældreområdet, hvor den sunde fornuft efterhånden var blevet tilsidesat i jagten på teknokratisk dokumentation. Selvfølgelig skal der være bevågenhed på et så løntungt og omkostningsfyldt område. Men uden en vis fleksibilitet, tror jeg det vil give slagside og dårligere tilgang til opgaveløsningen, og heldigvis ser der ud til at være en vis opblødning på vej.” Medarbejderne ”Vi skal være meget opmærksomme på, at vore medarbejdere ofte har et hårdt job. Det er jo ikke lederne, der i dagligdagen bliver konfronteret med konsekvenserne af de beslutninger, der træffes. Men det er ledelsens opgave at tage ordentligt vare på medarbejderne, så de bliver gode til at håndtere de situationer, de møder i dagligdagen.” Fritid og forventninger Privat bor Hanne Madsen midt i den naturskønne Nationalpark Thy sammen med sin mand, der er landbetjent i Hurup. Hun er bonusmor til hans tre voksne børn, der for længst er flyttet hjemmefra, og ellers er det dyrene, sejlbåd og skiture, der er omdrejningspunktet i fritiden. Glæden ved den nære kontakt med dyr og natur er vigtig for Hanne Madsen, og hun holder meget af en tur på hesteryg efter arbejdstid.

33


Gjølposten - nu på

nettet

I april 1941 fik gjølboerne deres eget nyhedsmedie, GjølPosten, der siden har orienteret om små og store begivenheder i det lille lokalsamfund.

- ”Omkostningerne ved at distribueret er simpelthen og samtidig er det blevet de sponsorer, derfor må

Redaktørerne Initiativtageren var lærer Olsen fra Nordre Skole, der fortsatte som redaktør indtil starten af 50’erne, hvor han flyttede til Hadsund. Barber Dion Jensen tog over indtil 1972, hvorefter redaktørerne hed Arne Jeppesen, Lis Sørensen, Knud E Jensen og Inger Jensen frem til 1992, hvor Lisbet Emmery påtog sig opgaven. I en kort periode havde hun brug for assistance og fik hjælp af Ib Th. Pedersen og Charlotte Fischer.

Nyheder på nettet Fremover vil de lokale nyheder på Gjøl derfor kunne læses på nettet under www.GGB.dk, hvor der også er kalender og links til alle foreningerne. Nyheder bringes løbende, og borgerne har mulighed for selv at bidrage med indlæg og billeder.

Udviklingen Oprindeligt blev GjølPosten trykt i 300 eksemplarer på et lokalt duplikeringsbureau. Bladet blev husstandsomdelt af et par skoleelever, der delte området mellem sig og hver tjente 75 øre. Indtil nu er bladet blevet trykt hos Budolfi Tryk i Aalborg, og Nordjyske Medier har distribueret. Ved udgangen af maj blev sidste nummer afleveret i 575 postkasser, og Lisbet Emmery beklager udviklingen:

”Fordelen er, at GjølPosten fremover kommer til at indeholde langt mere aktuelt stof end i dag, hvor nogle af ”nyhederne” er af ældre dato, fordi vi kun udkommer fire gange om året. Oprindelig udkom GjølPosten hver den 1. og 15. i måneden, i en periode tilmed hver 10. dag, så bladet har faktisk været langt mere aktuelt end i dag.” ”Det er en lang epoke, der slutter, og vi ved, at nogle, især blandt ældre læsere uden computer, vil savne det lokale nyhedsskrift. Vi vil gerne finde en løsning, men ved endnu ikke, hvordan vi skal gribe det an”, slutter Lisbet Emmery.

Lisbet Emmery.

34

få bladet trykt og blevet for høje, vanskeligt at finvi gå nye veje.”


MANGLER DU ORD? - Så bare peg!

sider 2 4 te på viklet i f æ h pege m er ud ra det k s i t Prak ormat, so rsonale f f e i A5- d med p svæsen. å d samr e sundhe k dans

KUN

199,inkl. m o forse ms og ndels e

Det daglige sprogværktøj til dig, der lever med ekspressiv afasi og talebesvær.

Klik her for at bestille på

BILLEDTOLKEN.DK 35


Det sker Flyvende fingre Hendes mor er harpenist og hendes far oboist. Selv er hun pianist. Tal om æblet og stammen eller arvelig belastning. Hun begyndte at spille klaver, da hun var seks år. Nu spiller hun seks timer om dagen for sig selv for at holde teknikken ved lige eller for at indøve nyt fra klaverlitteraturen. Hun har spillet sammen med blandt andre violinisten Gideon Kremer og cellisten Jian Wang. Hun har spillet solokoncerter på internationale festivaler i Mexico og Frankrig. Og hun har været solist under ledelse af bl.a. Michael Schønwandt, Kurt Sanderling og Adam Fischer. Hun er Katrine Gislinge, og hun giver koncert på Strandgården Kunst- og Kulturcenter fredag den 28. juni.

Rock & Roll-museum i Blokhus En ny attraktion har fundet vej til Blokhus , nemlig Danmarks eneste Rock & Roll Museum, der åbner den 20. juni i ”Kulturhuset Blokhus”, den tidligere friskole i Hune. Museet ejes af Benny Vejlby, Lemvig, og den store privatsamling indeholder et musikalsk tilbageblik på de sidste 60 års rock-, beat- og popmusik. Ca. halvdelen af den 145 m2 store udstilling omhandler ”The King”, og Elvis’ første originale Sun plade ”That’s Allright” fra 1954 er blandt de mange sjældenheder, der også omfatter en hel væg med originale Elvis-vinylplader. Med på udstillingen er også Elvis Presley’s koncertbælte, svedige tørklæde, hans sidste personlige bibel og verdens dyreste og mest sjældne grammofonplader samt specialudgivelser. Navne som The Beatles, Buddy Holly, Little Richard, Jerry Lee Lewis, B.B. King, Johnny Cash, Fats Domino, Roy Orbison, Eddie Cochran, Cliff Richard, Olivia Newton-John, Tom Jones, Michael

36

Jackson, Guns’N Roses er også repræsenteret med effekter på udstillingen. Fans og musikinteresserede kan fordybe sig i sjældne demoplader, guldplader, autografer, gamle grammofoner, rockguitarer og meget, meget mere.


Sandskulpturfestival 18 af verdens bedste sandskulptører samles i år på pladsen bag ”Kulturhuset Blokhus” i Hune, hvor de bygger sandskulpturer over temaet, Nordisk Mytologi. Udstillingen, der har Jammerbugt Kommune som hovedsponsor, åbner den 20. juni og omfatter otte skulpturer i fire meters højde, samt en 75 meter lang og seks-syv meter høj skulpturvæg.

Koncerter i juni Brovst Musikforsyning

1. juni: Herregårdskoncert Bratskov - Danser med Drenge & Queen Machine

Gjøl havne- og kulturcafé 2. juni: Amaryllis, Aalborg Universitets Kammerkor giver koncert

Strandgården kunst- og kulturcenter 28. juni: Katrine Gislinge

Hver tirsdag fra 18. juni

Limfjordsfortælling – Gjøl en Limfjordsø

Pandrup Kino Program for juni: 30/05 til 05/06 – I LOSSENS TIME 01/06 til 02/06 – SKOVENS HEMMELIGE RIGE 06/06 til 10/06 – TØMMERMÆND TUR RETUR 08/06 til 09/06 – SKOVENS HEMMELIGE RIGE

Fra roman til virkelighed: Fortælling om ramme og persongalleri for Hans Kirks roman, ” Fiskerne”. Guidet tur rundt på Gjøl: Tjæregraven, Gjøl Kirke, Bruuns Kapel, Tyskerbakken, Hovvej, Bjerget. Transport fra Gjøl havn i egen bil. Deltagerbetaling: 50,- kr.

13/06 til 17/06 – ONLY GOD FORGIVES 18/06 til 26/06 – LUKKET/RENOVERING 27/06 til 01/07 - PLAYER

37


Det sker

Blå flag til tops Den 5. juni er ikke blot grundlovsdag og fars dag, det er også dagen, hvor det attraktive blå flag hejses på strandene ved Grønhøj, Saltum, Blokhus, Rødhus, Ejstrup, Tranum, Slettestrand, Svinkløv og Klim samt Limfjordshavnene, Gjøl og Attrup. Flaget tildeles af Friluftsrådet som en del af en international miljøkampagne, og det signalerer indsats for et bedre havog kystmiljø samt gode faciliteter og rent drikkevand. I 2012 fik badevandskvaliteten i Jammerbugt 3 stjerner, som er det højst opnåelige. De blå flag er hejst indtil 15. september.

Grundlovsmøder

Venstre holder grundlovsfest på Bratskov med taler af borgmester Mogens Gade, formand for Nyfors Gerda Pedersen, folketingsmedlem Tina Nedergaard og Brønderslevkredsens nye folketingskandidat Anders Broholm. Socialdemokraterne inviterer til grundlovsmøde i Anlægget i Fjerritslev. Her taler medlem af kommunalbestyrelsen og borgmesterkandidat i Jammerbugt Kommune Jens Chr. Golding, regionsmedlem Mogens Nørgaard og Ane Halsboe Jørgensen, der er valgt til Folketinget.

Udstilling

Tina Charlotte Nielsen, der bor i Aalborg, udstiller i juni måned på Aabybro Rådhus. Hun er autodidakt og maler sine naivistiske billeder i klare, stærke farver. Hun har tidligere udstillet på KamillianerGården og hos Rambøll i Aalborg. Udstillingen kan ses i Rådhusets åbningstid.

38


I JUNI ER HAVEN ÅBEN

LØRDAGE, SØNDAGE OG TIRSDAGE

13 - 16 SAMT TORSDAGE 16-19 POSTBAKKEN 4 • 9492 HUNE • 98 24 98 99


Efterskolen - en ny start i tilværelsen

Et efterskoleophold kan have stor betydning for unge menneskers udvikling. Vi har talt med fire elever på Ryå Efterskole.

Forstander Holger Nielsen - ”Det er naturligvis en stor tilfredsstillelse for skolen, når det lykkes at påvirke et ungt menneskes liv i positiv retning. Desværre har ikke alle kommuner forståelse for den betydning, et efterskoleophold kan have for en elev, der er kommet skævt ind på tilværelse, og det, synes jeg, er synd.” ”De unge, der starter her, har ofte lavt selvværd . Ofte har de en række nederlag bag sig, og nogle har måske ikke gået i skole i flere måneder. Eleverne har en alder, hvor der sker rigtig meget i deres liv, og vores store opgave er at give dem selvtillid og ruste dem til fremtidige udfordringer.” Alle er gode til noget ”Her møder de andre unge med problemer, og selve oplevelsen af ikke at være den eneste, der har svært ved at læse og skrive, medvirker til at stive dem af. Skolens mange fritidsaktiviteter skaber ofte succesoplevelser, som ikke opnås i undervisningstimerne, og det er vigtigt, fordi alle har jo behov for at vise, at der noget, man er god til.” Den svære start ”Selvfølgelig rummer dagligdagen også kampe, ikke mindst i begyndelsen, hvor nye elever kan møde op helt uden forventninger og tillid til skolen. De har allerede mødt al for megen modgang, og det kræver virkelig en indsats at vise dem nye muligheder i tilværelsen. Selvfølgelig hænder det, at en elev ”falder i”, ikke kun én, men flere gange, og vi gør me-

40

get for at fastholde dem, så de ikke skal opleve endnu et nederlag ved at blive bortvist fra skolen.” Ingen stoffer ”Elever, der ryger hash, er ét af de problemer, der forekommer på alle efterskoler. Men vore regler er klare: Vi tolerer ikke hash eller andre stoffer på skolen, og opstår der problemer, har vi tilknyttet en misbrugskonsulent, der tager en række samtaler med eleven. Lykkes det at komme igennem, får eleven lov at fortsætte på skolen, men desværre har vi måttet sige farvel til flere elever på det grundlag.” ”Mobning er også et tilbagevende problem, især blandt pigerne, og det er også et område, hvor vi griber ind, selv om det kan være svært at nå ind til kernen.” Hver elev er et projekt ”Selv om unge generelt har en stor retfærdighedssans, må de fra starten indstille sig på, at ikke alle skal forvente at blive behandlet ens. Det kan være svært at forstå, men det er nødvendigt, fordi deres forudsætninger er forskellige, og nogle har flere ressourcer end andre.” ”På Ryå Efterskole betragter vi hver enkelt elev som et projekt, fordi de er så forskellige, at det kræver en særlig indsats. Den er vi parate til at yde, og heldigvis oplever vi rigtig mange positive resultater.”


Caroline Lykke Christensen Caroline har gået på Ryå Efterskole i et år og skal i alt være her i tre. Hun kommer fra Løgstør, og efter at have overvejet forskellige efterskoler faldt valget på Ryå. - ”Jeg syntes skolen så hyggelig ud, og det betyder meget, at den ligger midt i naturen, hvor jeg kan gå nogle gode ture. Jeg holder meget af at ride, og det havde også betydning for mit valg, at skolen har tolv heste, som vi kan bruge.”

målrettet på at få en god eksamen til næste år. Bagefter tager jeg tiende klasse. Jeg vil gerne være jordemoder eller gynækolog, og det kræver, at jeg klarer mig godt i skolen.”

”Årsagen til, at jeg kom på efterskole, var, at jeg skulle lære at koncentrere mig og arbejde bedre med i timerne. I min tidligere skole blev jeg mobbet meget, og jeg havde brug for at starte på en frisk. Det synes jeg, er lykkedes.”

”I fritiden holder jeg af at hygge mig med mine venner, både de nye, jeg har fået her på skolen, og dem jeg er sammen med, når jeg er hjemme på weekend. Jeg er skilsmissebarn og er på skift hos mine forældre, og indimellem synes jeg skolen giver mig et godt pusterum. Vi får dækket alle behov på skolen, men en gang imellem tager vi ind til Aabybro og går i butikker eller i svømmehal for at opleve lidt nyt.”

”Her bliver man ikke mobbet, og det er meget lettere at lære, når man trives. Jeg skal tage niende klasse om, og lige nu arbejder jeg

”Jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte Ryå Efterskole. Den er rummelig, og her er virkelig plads til alle.”

41


Lasse Djernæs - ”Det allervigtigste, der er sket for mig på Ryå Efterskole, er, at jeg er kommet over min sociale fobi, og det er en kæmpestor lettelse”, fortæller 17-årige Lasse fra Frederikshavn som har gået på skolen i et år. ”Jeg valgte Ryå Efterskole, fordi den opfyldte mit behov for at gå på en lille skole. Min sociale fobi betød, at jeg havde problemer med at være sammen med mennesker, men selv om der stadig er en lille rest tilbage, har jeg fået det langt bedre.” ”Jeg føler mig som et helt andet menneske, end da jeg kom hertil, og både mine gamle venner og ikke mindst min mor er overrasket og kan se den positive forandring. På skolen har jeg tilknyttet en kontaktlærer, der hjælper, hvis jeg har problemer, og han har været god til at give råd og tips til, hvor-

42

dan jeg kommer videre. Jeg ved ikke, hvad jeg skal, når jeg nu forlader skolen. Én af mine store interesser er IT, og jeg har blandt andet arbejdet med filmredigering på skolen, og det har jeg lyst til at arbejde videre med.” ”På skolen har jeg fået mange nye venner, og det allerbedste er, at jeg har for første gang har fået en kæreste. Det er svært at beskrive, men hun er fantastisk, og hun har helt sikkert medvirket til min positive udvikling. Selv om hun bor i Hobro, holder vi forbindelsen, der går jo både tog og bus, og vi kan selvfølgelig også mødes på nettet.” ”Mit år på efterskolen har betydet rigtig meget - jeg har lært en masse, fået gode venner og en kæreste, og så har jeg lagt min sociale fobi bag mig. Bedre kan det ikke være.”


Mads Malik Ingvardsen Mads er oprindeligt fra Nuuk i Grønland, men siden han var lille, er han kommet i Danmark, fordi han har en dansk far. Mads er 16 år og har gået på Ryå Efterskole i tre år. Han kom hertil, fordi han er ordblind, og hans plejeforældre ikke mente, han fik tilstrækkelig hjælp på skolen i Nuuk.

hver anden weekend er jeg hos min storebror, der bor i Aalborg. Med hensyn til fremtiden, har jeg overvejet mange fag og muligheder. Men det, jeg har allermest lyst til, er frisørfaget, og derfor skal jeg på et tidspunkt forsøge at finde en praktikplads.”

- ”Jeg synes, jeg har lært rigtig meget, mens jeg har gået her på skolen, både at tale bedre dansk og stave længere ord. Vi har søgt om, at jeg kan blive her endnu et år, for jeg er lidt nervøs og nok ikke helt parat til at gå videre med en uddannelse endnu. Vi har et meget fint sammenhold og kammeratskab på skolen, og jeg synes, det fungerer godt, at vi er inddelt i grupper efter, hvordan vi passer sammen. Min store interesse er ridning, og da vi har heste på skolen, kan jeg ride, når jeg har lyst. Jeg holder også af at løbe, gå ture og være sammen med vennerne. Ferier, fridage og

Tais Brasen Tais er 17 år og kommer fra Ørum ved Hjallerup. Hans storebror var tidligere elev på Ryå Efterskole, og det var i den forbindelse, Tais besluttede, at her havde han også lyst til at gå. Tais har haft problemer med at læse og stave, men forlader nu skolen efter tre år. - ”Jeg har planer om at blive landbrugsmaskinmekaniker og skal videreuddanne mig på en erhvervsskole i Års. Jeg er optaget på grundforløbet, der varer et halvt år, mens hovedforløbet varer fire år.” ”Jeg er blevet meget bedre til at læse og stave og har sideløbende læst matematik hver tirsdag på Teknisk Skole i Aalborg. Jeg har fået gode kammerater på skolen, og jeg synes, vi har rigtig gode lærere. Min store interesse er landbrugsmaskiner, som jeg også har lært en del om, mens jeg har gået her. Jeg kan kun anbefale skolen til andre, der overvejer at komme på efterskole.”

43


Fra Brovst til Bruxelles 44


Af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne siden 2004. Når jeg ikke er i Bruxelles eller Strasbourg, bor jeg i Brovst, hvor jeg tidligere har været borgmester.   Der er uden tvivl stor forskel på Brovst og Bruxelles. I Brovst sad vi i byrådet og tog stilling til de enkelte, jordnære løsninger i forhold til fx pladsgarantier i børnehaver, service for de ældre, asfalt på vejene osv. Disse politiske diskussioner fandt altid vej til borgerne gennem almindelig snak folk imellem eller via ugeaviserne og andre medier. I Europaparlamentet handler det selvfølgelig om løsninger på europæisk plan, men løsninger der i lige så høj grad vedrører borgerne. Og det er det, det politiske arbejde i Brovst og Bruxelles har til fælles - at det i bund og grund er løsninger, som berører borgernes hverdag. Cirka 50 pct. af alt lovgivning i Danmark kommer nemlig fra EU. Det gælder alt fra regler om sikkerhed på arbejdspladsen, over regler for fiskeri i Limfjorden, til forbud om giftstoffer i dukker. Mit hovedområde er arbejdsmarked, og så sidder jeg desuden med fiskeripolitik, EU-støttemidler, transport og international handel. Lad mig give et eksempel på mit arbejde og på, hvorfor jeg mener, det er vigtigt, at vi samarbejder i EU: Det er ikke nogen nyhed, at den økono-

miske krise har skabt stor arbejdsløshed. Værst ramt er de unge under 25, og det gælder i Danmark såvel som i resten af Europa. De fleste, som har børn, kan nok huske kartoffelkuren og den store arbejdsløshed i firserne, hvor mange frygtede at miste deres arbejde og ikke være i stand til at betale regningerne. Desværre er det den situation mange af vores børn eller børnebørn oplever igen i dag. Derfor prøver vi at gøre en samlet indsats mod ungdomsarbejdsløsheden i EU. Et helt håndgribeligt tiltag, som vi har fået igennem i EU, er Ungdomsgarantien. Konkret må unge under 25 højest gå ledige i fire måneder, ellers skal de tilbydes ansættelse, uddannelse eller praktik. På den måde formår garantien at stille de mange arbejdsløse unge en sikring mod evig ledighed. Derfor er det også meget glædeligt, at alle EU’s 27 medlemslande har vedtaget denne såkaldte ungdomsgaranti. Desværre er det sjældent den slags nyheder, der finder vej til  folk. Derfor har jeg sat mig for at få EU ned på jorden. De håndgribelige og jordnære historier skal frem til borgerne. Mange af de problemer vi kæmper med lokalt i Danmark, giver også frustration i resten af Europa, så der skal være kortere mellem det lokale og det europæiske. Derfor vil jeg i den kommende tid skrive et fast indlæg her i AabybroBladet. Jeg håber, at I vil læse med. Ole.Christensen@europarl.europa.eu

45


Månedens bolig...

Drømmer du om

egen butik?

- Så er der masser af muligheder i en stor, velindrettet villa med tilhørende butikslokale i midtbyen. Bente og Jens Hansen er glade for huset på Kattedamsvej 46, som i mange år har dannet rammen om deres liv med fire børn og to plejebørn. Gennem 21 år, indtil 2007, har Jens tilmed drevet ”Fjerren” fjerrenseri og butik på matriklen.

46

Børnene er for længst flyttet hjemmefra, Bente stoppede for nylig som lærer på Aabybro Skole, og Jens har også sluttet arbejdslivet, men han er glad for sit seniorjob i Fårup Sommerland. Her har han været i fem sæsoner som operatør på ”Pindsvinet” og ”Egerntårnet”, og han nyder kontakten med de mange glade børn og voksne. Et liv med nye udfordringer Jens Hansen har aldrig været bange for at


Månedens bolig sælges af Nybolig, Aabybro sagsnr. V 2299

prøve noget nyt. Han er oprindelig udlært i Brugsen i Moseby. Senere flyttede parret til Herning, hvor Jens arbejdede på et koloniallager, mens Bente gik på seminariet. Herefter gik turen til Aalborg, hvor Jens arbejdede i Bilka, men på et tidspunkt fik han lyst til at blive selvstændig. Da en ven gjorde opmærksom på, at Fjerrenseriet i Fjellerad var til salg, fik Jens en god idé. Han havde ingen planer om at flytte til Fjellerad, men hvorfor ikke starte i Aabybro?

Planen blev realiseret i 1986 i den tidligere cykelhandel på Kattedamsvej. Fremtiden ligger på Sjælland Nu har parret truffet en stor beslutning. De to inkarnerede nordjyder, han oprindelig fra Kaas og hun fra Mergelsbæk, rykker teltpælene op og flytter i nærheden af Valby eller Albertslund, hvor to af parrets børn bor med deres familier. En datter bor i Odense og en søn i Kina, men han har allerede en lejlighed i København, som (fortsættes)

47


familien vender tilbage til. Bente og Jens søger nu på nettet efter det hus eller rækkehus, der fremover skal være deres base, og de ser frem til at være mere sammen med børn og børnebørn. Det sværeste var tanken om at flytte fra de to plejebørn, der i dag er 25 og 27 år, da de betragter Jens og Bente som deres forældre. Men der var ingen problemer, tværtimod så de nye muligheder og oplevelser, når de fremover kan holde ferie på Sjælland. Men først skal huset sælges! Det burde ikke blive svært, for ejendommen er løbende renoveret med nyt køkken, badeværelse og en dejlig lys havestue. Den oprindelige plan var at udleje butikken og blive boende i huset. For et par år siden var her blomsterbutik, som desværre lukkede igen. Herefter besluttede parret at sætte hele ejendommen til salg, og nu venter hus og butik på en køber, der har planer om at starte frisørsalon, klinik, butik eller måske igen en cykelforretning. Der er mange muligheder. Farvel, og på gensyn... Selvfølgelig er det med et vist vemod, parret forlader Aabybro, men de beholder deres sommerhus i Saltum, som de regner med at besøge flittigt. Selvfølgelig kan det være sværere at etablere nye venskaber i en sen alder, men begge har et stort engagement i kirkeligt arbejde, som de regner med at fortsætte på Sjælland, og det giver automatisk nye berøringsflader. - ”Vi er meget opmærksomme på, at vi skal skabe vores eget liv, så børnene ikke skal ”hænge på os” hele tiden. Men selvfølgelig kan vi gi´ en hjælpende hånd med børnepasning indimellem”.

48


Butikken er p책 45 m2 og s책 er der tilmed et godt, stort baglokale.

Bente og Jens i tilbygningen, der forbinder stuen med haven.

49


P책 gensyn 1. juli


AabybroBladet  

Juni 2013

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you