Page 1

nyheder

-

interviews

-

debat

Aabybr y

-

kultur

BLADET

- netmagasinet for hele Jammerbugten

Læs om: KOMMUNALVALGET VORES TYSKE VENSKABSBY HENRIK ARILDSKOV GI’ EN BOG I JULEGAVE 1

11. UDGAVE ▪ DECEMBER 2013


INDHOLD

DECEMBER 2013

4 9 10 14 16 18 21 22 23 24 26

Aabybro Bladet – status Kvinden på bjerget Rejsegilde i Thorupstrand Der skal (jule) mad på bordet Det sker Kom indenfor Unghesten Betty De gule værksteder

Henrik Arildskov udenfor skærmen “Skarreklit” på Torvet i Fjerritslev Valg - Valg - Valg Politiker og restaurantør Farvel til en institution Gi’ en bog i julegave Tæt kontakt med EU’s regler De nye udvalg Borgmester for fjerde gang Ældrerådet Vores tyske venskabsby 29 30 35 36 40 44 46 48

Den fine engel er én af tre, som Edel Jensen, Passagen 44, har lavet af en kopi af det første kærestebrev, hendes mor skrev til hendes far. Brevet gik han med, sammenfoldet i sin tegnebog livet igennem.

2


Udgiver: Lebek Media Tekst: Grethe Rolle Foto: Torben Agersted og Grethe Rolle Opsætning: DigiGraf Tryk & Reklame Redaktion: 98 20 44 01 // redaktion@aabybrobladet.dk

VINDER Tonny Larsen, Gl. Brugsvej 10 A, Pandrup er blandt AabybroBladets abonnenter udtrukket som vinder af 2 billetter til koncerten med Kaya Brüel på Spillestedet Pandrup fredag den 13. december

Abonnerer du ikke allerede, kan du nemt gøre det på

www.AabybroBladet.dk/abonner Facebook.com/aabybrobladet Sæt dit præg på bladet med indlæg og gode idéer.

VINDUESSTORMGÅRD POLERING Vildmose Kartofler

God læselyst! De bedste hilsener AabybroBladet

- Erhverv www.stormgaard.dk - Privat

VINDUES40POLERING 82 77 97

VINDUESPUDSEREN - Erhverv IB NELLEMANN Nørre Hovensvej 29 - Aabybro - Privat Tlf. 98 24 28 86

40 82 77 97 VINDUESPUDSEREN IB NELLEMANN

3


Henrik Arildskov udenfor skærmen

TV2Nord’s seere stiftede første gang bekendtskab med Henrik Arildskov i 1998, og siden er han blevet kendt som manden, der gavmildt deler ud af sin alsidige viden om haver, planter, grøntsager, herunder også kartofler. Derfor var valget indlysende, da Henrik Arildskov for nylig blev kåret som årets Vildmosekartoffelambassadør.

4

Der er alt for megen besvær med roser på friland. I drivhus slipper man for mange problemer med svampesygdomme og skadedyr, og blomstringssæsonen er lang. Rosen på billedet er af sorten Baccarat, og den stammer helt tilbage fra Arildskovs læretid på rosenplanteskolen.


Gartner og lærer Arildskov kommer oprindelig fra Århuskanten. Han har altid interesseret sig for planter, og efter skolen kom han i lære i et stort rosengartneri. - Jeg blev ene mand sat til at passe et kæmpestort drivhus på 2200 m2, hvor der udelukkende blev dyrket roser, fortæller Henrik Arildskov, da vi besøger ham i hans hjem, en landejendom i et naturskønt område nær Hjørring. - Arbejdet var interessant men også ensomt, så jeg kørte sur i det. Jeg savnede at være sammen med mennesker. I stedet valgte jeg at læse til lærer på Århus Seminarium og var færdiguddannet i 1963. Nye regler for undervisning betød, at jeg med årene mistede lysten til jobbet. Al undervisning skulle pludselig foregå i klasselokalet med tavle og bøger, og det harmonerede ikke med mit speciale, geografi og biologi, hvor den bedste undervisning, efter min opfattelse, praktiseres udenfor klasselokalet.

Kartoffelambassadøren Henrik Arildskov er glad og stolt over udnævnelen til Vildmosekartoffelambassadør. Selv om han naturligvis ikke kan reklamere for kartoflerne i tv, vil han benytte enhver anledning til at fortælle om dem. Min far lærte mig at dyrke kartofler, og jeg har fortsat traditionen. Allerede ved nytårstid sætter jeg kartofler til forspiring i kasser inde, hvor der er lunt, og når det er frostfrit, kommer de ud i en varmekasse i drivhuset. Derfor kan jeg høste nye kartofler til min fødselsdag, den 25. april, og de smager godt. Man kan tilberede kartofler på mange måder, men jeg foretrækker at tilberede de rå kartofler i en wok og servere dem med masser af krydderurter.

5


I 1981 vendte jeg derfor tilbage til gartneriet og færdiggjorde min uddannelse på Teknisk Skole i Aalborg, hvor jeg senere underviste i gartnerfag. Privatliv At jeg slog mig ned i Vendsyssel skyldtes, at min første kone kom fra Hjørringområdet. Vi var glade, da vi fandt stedet, hvor jeg stadig bor, efter vi blev skilt for 13 år siden. I dag er jeg ikke længere alene, for jeg har fået en norsk veninde, som jeg nyder tilværelsen sammen med. Vi har fælles interesser, og tre – fire gange om året tager vi til Norge, hvor jeg samler masser af sten og dyrker min store interesse for geologi. Hun derimod er interesseret i fossiler. I år 2000 gik jeg på efterløn, for jeg ville gerne bruge meget mere tid på mine knap 20 tønder land. En mindre del dyrkes som have, og resten er skov, hvor jeg tidligere dyrkede juletræer, men i dag er jeg gået over til pyntegrønt.

TV2Nord Jeg kom til at lave fjernsyn ved et tilfælde. Per Jensen kontaktede Teknisk Skole, da han planlagde en serie haveprogrammer. Jeg både vidste noget om haver og formidling, og vi fik snart en aftale, der resulterede i, at udsendelserne nu kører på 15. sæson. Udsendelserne er altid aktuelle, og skiftende vejrforhold betyder et varieret indhold i programmerne, for ikke to år er ens, når det gælder varme, tørke, plantesygdomme mv. Mange års erfaring betyder, at jeg umiddelbart har svar på mange af seernes spørgsmål. Ellers undersøger jeg sagen og bliver samtidig selv lidt klogere. Seernes engagement har stor betydning for udsendelserne, og jeg modtager mange gode råd, blandt andet om bekæmpelsen af muldvarpe. Ét af dem kom fra en fisker i Hirtshals, der anbefalede, at man ved at putte halvrådne sild ned i gangene kan slippe for muldvarpene. Jeg har prøvet, og det virker. Respekt for naturen Ikke kun ny viden, men også mange, gamle husråd virker, og sidstnævnte har den fordel, at de er giftfri. Det sætter jeg stor pris på, for jeg mener, gift i haven er unødvendig. I dag deles den opfattelse heldigvis af mange, især unge mennesker, der vil anlægge en giftfri køkkenhave. Det ser jeg som et skridt i den rigtige retning.

Arildskov går aldrig med ur, og for alligevel at kunne følge med tiden, er urene anbragt udenfor huset.

6

Himalayabirken fik Arildskov til sin 50 års fødselsdag, og den lyser op i haven med sine hvide grene.


(fortsĂŚttes)

7


Jeg mener, at skoleelever helt fra de små klasser bør undervises i planter, og hvordan man behandler dem. Jeg er lige nu med i et projekt i Hjørring, hvor man som i gamle dage laver skolehaver for eleverne. Det giver børnene indblik i naturen og skaber forståelse for, hvorfor vi skal behandle den med respekt. Gartnerens egen have Vi får en rundvisning i haven, som vi i brudstykker kender fra udsendelserne på TV2Nord. Den er skabt af Arildskov selv, for da han overtog ejendommen, var der nok at tage fat på for en rask og engageret havemand. Ejendommen er jagtfrit område, og da en mand, efter Arildskovs overtagelse af stedet, henvendte sig for at høre om han fortsat kunne gå på jagt, fik han et fast og bestemt NEJ! Til gengæld nyder han hver dag rådyrene, der hver morgen færdes tæt på huset. Haven er også hjemsted for rigtig mange fugle, og Arildskov har sat 100 mejsekasser op, og de bliver beboet hvert eneste forår. Fuglene kvitterer med deres sang og ved at holde haven fri for mange af de insekter, der ellers kan forårsage store ødelæggelser

8

Gift er bandlyst i min have, alt skal kunne gro ved egen kraft, og det lykkes som regel, når de enkelte planter får optimale betingelser. Pause fra TV Sæsonen for haveprogrammer er slut for i år. Men en enkelt gang i december dukker Henrik Arildskov alligevel op i nordjydernes stuer, og denne gang fortæller han om anvendelsen af naturen i juledekorationer.

Hvad måske de færreste ved er, at Henrik Arildskov er passioneret samler af sten, og en tidligere lade viser sig at rumme en samling af foreløbig 6500 sten, som fortrinsvis stammer fra Norge og Sverige. Hver eneste sten er registreret og forsynet med præcise oplysninger, og Arildskov kan fortælle historien bag dem alle.


”Skarreklit”på Torvet i Fjerritslev

Skitsetegning af Skarreklit.

Komiteen til udsmykning af centerområdet i Fjerritslev har søgt om støtte til vandkunstprojektet ”Skarreklit”. Komiteen har fået 50.000 kr. til projektet af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget. Med dette projekt vil Komiteen opføre en tre meter høj kopi af den forsvundne Skarreklit i sten på Torvet i Fjerritslev ved Super Brugsen og Sparekassen Himmerland. Fra skulpturens top ledes vand ned over Skarreklit til et bassin på 4 x 4 meter med et vandspejl på 10 cm. - Projektet passer rigtigt fint til Fjerritslev, da byen geografisk ligger tæt på området, hvor

Skarreklit lå ud for det kalkholdige fuglebjerg Bulbjerg, indtil en storm i 1978 væltede ”Skarren”, siger formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen. Det er Sparekassen Himmerlands afdeling i Fjerritslev og SuperBrugsen i Fjerritslev, som i samarbejde med Komiteen til udsmykning af centerområdet i Fjerritslev er gået sammen om opførelsen af Skarreklit og til at søge om midler til projektet ved blandt andet Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget. Komiteen har også søgt penge ved El-fonden. Et lokalt stenhuggeri i Fjerritslev skal stå for udførelsen af kunstprojekt Skarreklit.

9


Valg – Valg – Valg – Valg Kommunalvalget 2013 vil sent blive glemt. I Kultur- og ErhvervsCenter Jammerbugt samledes i løbet af aftenen en del af de knap 100 opstillede kandidater, der blandede sig med partifæller, venner og de mange pressefolk. På tv-skærme kunne man følge slagets gang i hele landet og regionalt, men størst interesse samledes om kommunaldirektør Henrik Hartmann, der fra sin plads midt i lokalet styrede teknikken, så resultaterne fra de lokale afstemningssteder blev vist på væggen i takt med, at de rullede ind.

10

Udtryk af overraskelse, vantro og bekymring bredte sig i mange ansigter, efterhånden som resultaterne og virkeligheden tikkede ind:, for ku’ det virkelig passe? Selv de, der denne gang havde deres ”på det tørre”, blev lidt stille ved erkendelsen af, at intet er sikkert, slet ikke når det gælder politik. Vælgerne har talt, de kommende fire år vil vise, om de bliver hørt...


11


12


Valg

13


CHRISTIAN HEM

P O L I T I K E R O G R E S TA U R ATØ R Venstrepolitikeren Christian Hem er for tredje gang valgt til kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune. Personligt har han også truffet et vigtigt valg, nemlig at overdrage Restaurant Nordstjernen i Blokhus til en kollega. Overraskende valg Som de fleste andre er Christian Hem overrasket over valgresultatet, der betyder stor udskiftning i kommunalbestyrelsen. Hele 12 pladser besættes af nye folk i den kommende kommunalbestyrelse.

14

- Jeg fik 546 personlige stemmer, og det synes jeg er et meget tilfredsstillende resultat. Dermed sidder jeg med om bordet i byrådssalen endnu en periode, og jeg glæder mig, for jeg synes, arbejdet er både spændende og givende. Jeg er glad for, at jeg fortsætter i Økonomiudvalget, for det er her de store beslutninger træffes, og rent politisk er arbejdet interessant. Ved valget blev Venstre yderligere styrket, og naturligvis er jeg glad for, at vi nu har hele 13 mandater. Desværre betyder resultatet også farvel til flere gode kolleger, men sådan er spil-


lereglerne jo i politik. Til trods for en travl hverdag, prioriterer jeg arbejdet i kommunalbestyrelsen højt, og i al beskedenhed synes jeg, at min indsats har medvirket til at føre væsentlige beslutninger ud i livet.

købt alt inventar og betaler husleje til mig. I handlen har Jakob også overtaget ordrebogen, hvor der allerede er booket et par hundrede selskaber helt frem til 2017. Der er nok at gå i gang med, og jeg er sikker på, at Jakob har det drive og engagement, der skal til.

Kommunalbestyrelsen Vi har skabt et godt fundament for arbejdet i kommunalbestyrelsen. Den første periode bar naturligvis præg af, at vi var fire sammenlagte kommuner med forskellige traditioner, men vi har et godt samarbejde, hvor hverken partipolitiske eller geografiske forskelle står i vejen for at nå de bedste resultater. Vi er lydhøre i forhold til hinanden, og det præger både de store fælles beslutninger, og de mindre, hvor de enkelte medlemmers lokalkendskab sikrer fornøden hensyntagen til forholdene. Opgaverne i Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget synes jeg også har været spændende, blandt andet fordi vi samarbejder med kommunens mange ildsjæle. Vi disponerer over et årligt budget på to millioner kroner, der fordeles efter ansøgning, Visse projekter er for kostbare til, at udvalget kan bevilge alle pengene, men med vores støtte kan vi medvirke til at åbne muligheder for yderligere støtte fra fonde mv.

I aftalen ligger, at jeg hjælper til i den første tid, så Jakob får fornemmelse af kundernes forventninger, og efterfølgende giver jeg også gerne en hjælpende hånd under spidsbelastninger. Fremtiden Jakob giver udtryk for, at han vil fortsætte det koncept, som Nordstjernen er kendt for: Fornuftig, god mad til en rimelig pris, selv om stedet og menukortet vil bære præg af hans stil.

Nordstjernen er solgt I løbet af sommeren har Christian Hem besluttet at sælge Restaurant Nordstjernen, som han har drevet gennem 21 år. Køberen er genboen, Jakob Tømmerby, der i øjeblikket driver Strandingskroen sammen med sin far. - Beslutningen er truffet i løbet af sommeren. Jakob og jeg havde nogle drøftelser, hvor det gik op for mig, at han kunne tænke sig et større sted med mere personale og større omsætning. Senere inddrog vi folk, der kunne vurdere, om planerne var realistiske, og forhandlingerne endte med en beslutning om, at Jakob overtager driften af Nordstjernen pr. 1. februar. Jeg ejer fortsat bygningen, som jeg købte af Feriehotel Nordsøen i 2008, men Jakob har

15


På Strandingskroen fortsætter Jakobs far, Lars Tømmerby, som hidtil, og jeg er overbevist om, at de to meget forskellige koncepter fortsat skaber grobund for et godt samarbejde mellem Strandingskroen og Nordstjernen, fordi netop forskelligheden er en styrke. Mere tid til det hele Der er ingen fare for, at jeg kommer til at kede mig, tværtimod. Udover mit arbejde i kommunalbestyrelsen er jeg næstformand i både Sparekassen Vendsyssels bestyrelse og i den tidligere Hvetbo Sparekasses Fond, endvidere er jeg formand for bestyrelsen for Feriehotel Nordsøen. Gennem en halv snes år har jeg købt et par ejendomme, fortrinsvis i Aalborg, hvor der er både private og erhvervsmæssige lejemål, så alt i alt får jeg nok at se til. Jeg glæder mig til også at få mere tid sammen med venner og familie. Børnene er blevet så store, at de begynder at gå til fester, så dem vil jeg også holde lidt øje med.

16

Baggrund 44-årige Christian Hem er uddannet tjener på Hotel Hedegaard i Vejle, men han er ægte nordjyde og kommer oprindelig fra Grindsted ved Vodskov. - Som ung arbejdede jeg på Nordstjernen i weekender og ferier, mens jeg læste HH. Indehaveren var dengang Jakobs far, og en hotelejer blandt hans venner foreslog, at jeg kom i tjenerlære hos ham, fordi han åbenbart spottede et talent. ”Nej tak, sagde jeg. Mine planer går i en helt anden retning, for jeg vil være bankmand eller revisor!” Som bekendt gik det anderledes, jeg blev tjener og vendte tilbage til Blokhus, og det har jeg ikke fortrudt. Men skal jeg lave et skift i tilværelsen, bør det være nu, for om ti år har jeg måske ikke de samme ressourcer.


FARVEL TIL EN INSTITUTION Efter elleve år som alvidende ”blæksprutte” og omdrejningspunkt i Nordjyllands MedieCenter (i dag Kultur- og ErhvervsCenter Jammebugt) har Henne Lund valgt at gå på efterløn. Med baggrund i blandt andet revisionsbranchen har Henne i årenes løb stået for regnskaberne, men i vid udstrækning er det også hende, der har sørget for kontakt til pressen, salg af koncertbilletter og servicering af de virksomheder, der har lejet sig ind i bygningens spændende rammer. Serviceminded i ordets ”gammeldags” betydning. Det store hus har mange anvendelsesmuligheder, og en del private og offentlige virksomheder anvender stedet og dets mange faciliteter ved afholdelse af møder, konferencer og receptioner. Henne Lund har været garant for, at alting fungerer, ligesom hun er den, der ved, hvordan teknik, ventilationsanlæg og hele huset fungerer. Kaffebrygning, anretning af buffeter, aftaler med madleverandører og borddækning har hun også taget sig af. Fremtidsplaner? - Egentlig ikke, jeg lader mulighederne stå åbne, fortæller Henne, da sidste arbejdsdag

nærmer sig. Jeg har sat mig for at lære mere sprog, blandt andet fordi jeg gerne vil meget mere ud at rejse. Jeg bor på Gjøl, hvor min mand og jeg har sejlsport som fælles interesse, og selv om han stadig er på arbejdsmarkedet, bliver det nok til nogle ekstra ture. Jeg vil også bruge meget mere tid på at spille klaver. Jeg spillede allerede som barn, og efter mange års pause begyndte jeg igen for nogle år siden. Jeg fik undervisning, og var blandt andet ”kanin”, dvs. elev for studerende på Musikkonservatoriet, og det var både sjovt og lærerigt. Klaverspillet sikrer, at der fortsat er musik i Hennes liv, fremover er det blandt andet hende selv, der spiller. Og mon ikke, hun også er blevet inspireret af nogle af de mange dygtige kunstnere, hun i årenes løb har oplevet bag flyglet i MedieCenteret? Sidste fredag i november var speciel, for da var hun undtagelsesvis selv hovedpersonen ved den afskedsreception, der blev holdt for hende.

17


Gi’ en bog i julegave Læsehestene er altid nemme at give gaver, for en ny bog til reolen betyder mange timer i godt selskab, uanset om det er med én af klassikerne, en spændende krimi, en fagbog eller én af de mange biografier, der traditionen tro udkommer op mod jul. Bøger har også den fordel,

at de findes i alle prisklasser, de er nemme at pakke ind, og så kan de byttes overalt i landet. Her er kun plads til få nye titler, men fælles for dem er, at de garanteret bliver nogle af julehandlens bestsellere!

Så skal der leves Som 67-årig har man levet tilstrækkelig længe til at skrive en erindringsbog, og kan man lide Karen Thisted, venter nogle hyggelige timer med hendes erindringsbog ”Så skal der leves”. Her fortæller hun bramfrit om sin opvækst i Roskilde, om forældrene, om mændene i hendes liv, kolleger på bl.a. Ekstrabladet, Hjemmet og TV2, og hun lægger ikke fingrene imellem. Heller ikke når hun fortæller om sin depression. Det gælder om at skrive sine erindringer, mens man endnu kan huske dem, og Karen Thisteds journalistkollega, Lone Kühlmann, har skrevet om sin barndom og ungdom i erindringsbogen, ”I medgang og medgang”.

18


Barn af Vendsyssel Bøgerne er blevet samlerobjekt, og nu er 19. udgave af ”Barn af Vendsyssel” udkommet. Blandt bidragyderne er to opvokset i Jammerbugt Kommune, nemlig Ole (EU) Christensen, der fortæller om sin opvækst, der startede på ”Skolegården”, en lille gård ved Ingstrup, skoletiden i Brovst og en uddannelse som isenkræmmer og senere karriere i bl.a. militæret og som erhvervskonsulent i Aalborg. 1998 blev skelsættende, for nu startede en politisk karriere med, at Ole blev valgt som borgmester i Brovst, og siden 2005 har han siddet som socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet i Bruxelles. En post han i øvrigt satser på at blive genvalgt til ved valget i maj. Mette Nørgaard er opvokset i Saltum, hvor forældrene bestyrede mejeriet. Hun kalder sig i dag en ”nordjysk New Yorker”. Siden midten af 70erne har Mette boet i USA, hvor hun oprindelig arbejdede som fysioterapeut. Interessen for menneskers trivsel og potentiale førte hende ad nye spor, og gennem mange år har hun drevet en velanskreven kursusvirksomhed og underviser bl.a. i strategisk ledelse. En række internationale virksomheder er blandt Mette Nørgaards kunder, og herudover er hun en efterspurgt foredragsholder og forfatter til bl.a. ”Den grimme ælling går på arbejde” som er blevet en succes i både USA, Japan, Canada og Korea.

Naturglæde Søren Ryge Petersen, kendt fra TV, har andre interesser end haven, blandt andet er han en stor naturog fugleelsker. Det og meget andet fortæller han om i en flot bog med titlen, ”Naturglæder”. Den er rigt illustreret med den fynske maler, Johannes Larsen’s, fantastiske og stemningsfyldte fuglebilleder.

19


Knud, den store Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er grundig i sine personskildringer. Denne gang har hun portrætteret sin far, forfatteren Knud Holst – på godt og ondt. Knud Holst var ægte vendelbo, født nær Dybvad i en familie, der knap havde til dagen og vejen. Han var ikke i tvivl om, at han var født til noget større, og selv om han i en årrække underviste som sproglærer, var det som digter og forfatter, han ville indfri sine ambitioner om at blive rig og berømt. Gennem nogle år så det ud til at lykkes. Han blev gift med Hjørrings legendariske politimester Høybye’s datter, Kirsten, der selv blev forfatter. Parret bosatte sig i en smuk villa i Løkken, hvor de fik tre døtre, og som så mange andre levede de lidt over evne for at tilfredsstille 60’ernes nye, høje ambitionsniveau med designermøbler, kunst på væggene og selskabelighed. Hanne-Vibeke Holst roman er et tidsbillede, der vækker genklang hos de mange samtidige, der pludselig øjnede mulighed for også at nå nogle af de højthængende, attraktive frugter. Mange klarede skærene, men det gjorde Knud Holst ikke, og ensom, fattig, syg og elendig døde han, kun 59 år gammel.

Dødesporet Ingen jul uden krimi. Forfatteren, Sara Blædel, har skabt sig en solid læserkreds, og i julehandlen finder man det ottende bind i serien om chefen for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi, Louise Rick. I ”Dødesporet” skal hun finde en forsvunden dreng i et område tæt ved hendes barndomsby, Roskilde, men samtidig afdækkes mørke sider i lokalsamfundet, der betyder et opgør med Louises fortid.

20


Tæt kontakt med

med EU’s

regler Af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne

løn til deres ansatte. Det kender jeg i hvert fald ikke mange danskere, som ville bryde sig om.

Fra vi vågner, til vi går i seng, er vi i tæt kontakt med EU’s regler. Det er måske ikke lige noget, vi tænker så meget over - men vi ville helt sikkert kunne mærke det, hvis reglerne ikke var der. Tag for eksempel en ganske normal lørdag, når jeg kobler af fra ræset i Bruxelles i mit hjem i Brovst.

Og når jeg sidst på dagen ringer til en kollega i Bruxelles, nyder jeg godt af, at EU allerede for flere år siden fastsatte maksimumpriser for udlandstelefoni. Som de fleste sikkert kan huske, tog teleselskaberne sig i mange år mildt sagt godt betalt, når man skulle ringe hjem til familien fra sommerferien sydpå. Men de ublu regninger stoppede, da EU trådte til. EU er nu også i gang med at lave regler for mobildata. Jeg ved, at mange danskere er blevet ubehageligt overraskede over, hvor meget det rent faktisk kan koste at surfe lidt på nettet i Sverige eller Tyskland. Det kan heller ikke passe, at det skal være så dyrt, og det bliver der heldigvis også ændret på i fremtiden.

Noget af det første jeg gør på sådan en dag er at tage et bad. På grund af EU kan jeg være mere sikker på, at den shampoo jeg bruger, ikke er fyldt med sundhedsskadelige kemikalier. Og hvis jeg skulle have lyst til at undersøge nærmere, hvad den helt præcist indeholder, sikrer EU-reglerne også, at det skal fremgå af emballagen. Sådan nogle fælleseuropæiske regler er særligt vigtige for et lille land som Danmark, der importerer mange varer fra udlandet. At reglerne samtidig sikrer vores europæiske medborgere i eksempelvis Sverige, Tyskland og Spanien, synes jeg kun er positivt. En anden ting som glæder mig, er, at jeg, når jeg senere på dagen køber ind til min frokost kan være sikker på, at de produkter, jeg vælger - både danske og andre europæiske - er underlagt EU-regler for arbejdsmiljø. De regler sikrer nemlig ordnede forhold for de ansatte, som er med til at producere varerne. I Danmark kan vi godt selv stille højere krav, og det gør vi heldigvis også. Men når danske virksomheder konkurrerer med selskaber uden for Danmarks grænser, er det meget vigtigt, at disse selskaber også behandler deres medarbejdere ordentligt. Ellers risikerer vi, at europæiske firmaer kommer til at konkurrere om, hvem der tilbyder de dårligste arbejdsforhold og betaler mindst i

Når det mest er de negative historier, vi hører, kan jeg sådan set godt forstå, at mange danskere somme tider spørger sig selv, hvorfor vi egentlig er med i dette europæiske samarbejde. Det er desværre ikke så tit, vi hører om de mange gode tiltag, vi i fællesskab vedtager i EU. Det har jeg jo besluttet at gøre noget ved med denne klumme. Faktisk træffes der mange beslutninger i EU, som hver dag gavner dig, mig og alle andre danskere. Selvfølgelig er jeg ikke enig i alt, der bliver vedtaget i EU. Sådan er det nu engang at deltage i et demokrati. Men jeg tror, at det er vigtigt med et mere nuanceret syn på, hvad vi rent faktisk får ud af at deltage i samarbejdet. Det er valg til Europa-Parlamentet i 2014, og hvad danskerne stemmer, vil jeg ikke blande mig i. Det er bare vigtigt at huske på, at EU handler om noget andet og mere end krumme agurker og lakridspiber.

21


DE NYE UDVALG PR. 1. JANUAR 2014

22


Borgmester for fjerde gang Mogens Gade er en glad mand. Både partiet Venstre og han selv fik et flot valg samt yderligere to mandater i kommunalbestyrelsen. Nu ser han frem til endnu en spændende periode i det han ofte kalder ”verdens bedste job”. - Vi har grund til at være stolte, for i Jammerbugt Kommune har Venstre opnået hele 45,7% af stemmerne. Det betyder, at næsten hver anden borger har stemt på os, og på landsplan ligger Venstre i Jammerbugt på en flot niendeplads, når det gælder stemmeandele. I al beskedenhed ser jeg også mit personlige valg som et skulderklap fra vælgerne, og mange, også nye kandidater opnåede rigtig mange stemmer. Mit engagement er uforandret, og jeg glæder mig til at møde mange nye udfordringer i de kommende fire år, hvor der ikke skal herske tvivl om, at jeg er hele Jammerbugt Kommunes borgmester. Spændende er det også, at vi får så markant en udskiftning i kommunalbestyrelsen, hvor næsten halvdelen af de valgte er nye. Dermed tager vi hul på et generationsskifte og møder sikkert helt nye udfordringer. Men selvfølgelig er det også vemodigt, at vi må sige farvel til flere ældre byrådskolleger, som alle har ydet en kæmpeindsats gennem mange år, og jeg forstår godt, at nogen er skuffede. Heldigvis er selve stammen og rygraden i kommunalbestyrelsen intakt. Det er væsentligt for det brede samarbejde, vi gennem årene har etableret, både økonomisk og politisk, og jeg er meget tilfreds med, at vi kan fortsætte vores hidtidige arbejde. Visioner Store igangværende opgaver som det nye skolebyggeri begrænser de økonomiske ressourcer for en periode. Vi skal ikke forvente nyt rådhus foreløbig, men én af Mogens Gades visioner går på etablering af et iværksætterhus, for både iværksættere og mindre, etablerede virksomheder.

- Vi skal skabe et miljø med nogle mentorordninger, som giver grobund for spirende kræfter, der med ordentlig rådgivning kan føre deres visioner ud i livet. Dermed dokumenterer vi, at vi er Nordjyllands bedste iværksætterkommune, og det vil skabe vækst i antallet af arbejdspladser. Samtidig vil jeg medvirke til oprettelsen af en fond med risikovillig kapitel til støtte for både iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Ofte oplever vi at nogen har udviklet både idéer og koncept, som må strande på grund af manglende finansiering. En positiv flyttebalance er et must for en kommune som Jammerbugt. Et lille fald i indbyggertallet skyldes i øjeblikket dalende fødselstal. Men vi skal gøre det attraktivt både at bo arbejde her i kommunen. Mit mål er, at hver gang vi skaffer fem nye arbejdspladser, vil fire af dem bosætte sig her i Jammerbugt Kommune, slutter Mogens Gade.

23


Ældrerådet Mens ingen har været i tvivl om, at der for nylig var valg til kommunalbestyrelsen og Regionen, gik det anderledes stille for sig, da der for nylig var valg til Ældrerådet. Forud for valget var kandidaterne ikke hængt op i lygtepælene, men blev præsenteret i en folder, der blev sendt ud til alle kommunens 10901 stemmeberettigede borgere over 60 år. Jammerbugt Kommune har 38.597 indbyggere, og da ca 5.500 passerer de 60 indenfor de kommende 10 år, udgør det ”grå guld” en ikke uvæsentlig gruppe. 5.164 = 47,3 % afgav stemme til det nye ældreråd, som er sammensat af 12 personer, tre fra hver af kommunens fire lokalområder. Vi inviterede to af de kommende medlemmer af Ældrerådet til en snak, 84-årige Jørgen Hellum, Biersted, der nu tager fat på sin tredje periode og Helen Larsen, 62 år, der er fra Pandrup og ny i Ældrerådet. Gammel, hvornår? De to er enige om, at ”gamle ikke er, hvad gamle har været ”, og de ”nye” gamle prioriterer anderledes end tidligere. - De mange, der er aktive langt op i årene, klarer sig gennemgående godt, men desværre ser vi en voksende gruppe af demente. Det var positivt, da man vedtog loven ”længst muligt i

”Frivilliges indsats i forhold til ældre spiller en stadig større rolle, men det gælder om at finde en grænse, så de ikke erstatter de lønnede medarbejder”. 24

eget hjem”. Desværre er resultatet, at de, der flytter på plejehjem i dag, er ret dårlige. Tanken om ældreboliger var god, men det har medført, at en gruppe mennesker i dag er blevet alt for ensomme. Med årene er der sket så mange nedskæringer, at det i dag forventes, at ”ældre hjælper ældre”. Det var ikke nogen fordel, da man ændrede loven om plejehjem. Bygningerne var de samme, men nu hed det ”eget hjem”, og værelserne blev i stedet udlejet som ”lejligheder” til en meget høj husleje, 6.000 kroner for en etværelses er mange penge, selv om lejen reduceres med diverse tilskud. Oprindelig kom ældre oftest på plejehjem, fordi de savnede tryghed i hverdagen, hvorimod de fleste beboere i dag er plejekrævende. Lukning af plejehjem Belægningen på kommunens plejehjem varierer, i perioder er der tomme pladser, mens der i øjeblikket er optaget overalt. Jørgen Hellum er betænkelig ved udsigten til at lukke plejehjem, men han understreger, at kommunens plejehjem generelt er velfungerende, og medarbejderne i forvaltningen er lydhøre overfor de spørgsmål, der rejses af Ældrerådet. - Spørgsmålet er, om politikerne også bliver orienteret? Jeg kunne ønske, at medlemmer af det kommende socialudvalg vil deltage i vores møder oftere end i dag, hvor vi kun mødes én gang om året. Det vil give dem indsigt i forholdene for ældre i kommunen, og i modsætning


til i dag, hvor vi ”kun” er rådgivende, vil jeg ønske, at vi en dag også får større indflydelse. - Jeg synes, man bør tage hensyn til, at en beboer måske har en ægtefælle, der bliver boende i parrets hjem, og så kan det være upraktisk, hvis partneren pludselig flytter til den anden ende af kommunen, fordi det er her, der er en ledig plejehjemsplads. Kommunens plejehjem bør dække bredt, så den tidligere omgangskreds har mulighed for at komme på jævnlige besøg. Nærhed er vigtig, også når man kommer op i alderen, siger Helen Larsen. Åbenhed – også om døden Jo ældre man bliver, des nærmere rykker døden, det er en kendsgerning mange har svært ved at forholde sig til endsige tale om. Det gælder hverken Jørgen Hellum, der for nylig mistede sin hustru efter mange års sygdom, eller Helen Larsen, der som frivillig på Hospice i Aalborg var med til at starte Camillus, vågekonerne i Jammerbugt. - Mange viger udenom emnet, fordi de synes, det er for tungt at tale om, fastslår Jørgen Hellum. Men det er synd, at en del ældre i den sidste tid skal plages af økonomiske bekymringer i forbindelse med deres begravelse, og der hersker en del uvidenhed om, hvilken hjælp man er berettiget til fra det offentlige. En begravelse koster mange tusinde kroner i dag, og ikke alle bedemænd husker at orientere de pårørende om, at der kan være mere end de obligatoriske 1050 kroner at hente hos det offentlige. I virkeligheden er mange berettiget til få op til godt 10.000 kroner, afhængig af, hvor stor en formue man råder over. Om man har hus og bil har ikke nødvendigvis indflydelse på, om man kan få hjælp, men desværre melder spørgsmålene sig et tidspunkt, hvor de færreste har overskud til at sætte sig ind i reglerne. Holdningsændringer på vej Jeg tror, der sker et holdningsskifte med de kommende ældregenerationer, for de er livet igennem vant til at sige til og fra, når noget forekommer urimeligt eller ikke fungerer. Mine egne forældre anså altid de kommunale beslutninger for at være de rigtige, men den autoritetstro eksisterer snart ikke mere, spår Helen Larsen.

- Det har nu aldrig været min holdning, selv om jeg er godt oppe i årene, påpeger Jørgen Hellum. Brug os Jørgen Hellum har haft stor glæde af sine mange år i Ældrerådet: - Vi deltager i mange rigtig gode kurser med interessante foredrag, og bliver i det hele taget orienteret om rigtig mange praktiske spørgsmål. Men jeg vil ønske, at mange flere vil bruge Ældrerådet og kontakte os med spørgsmål, vi skal tage op. Ved fælles hjælp vil vi gerne medvirke til at gøre Jammerbugt til en endnu bedre kommune at blive gammel i, slutter de samstemmende.

Det nye Ældreråd,

valgt for perioden 1/1-2014 til 31/12-2017: Brovstområdet:

Jørn Kjær Mary Matthiasen Leo Pedersen Fjerritslevområdet:

Lone-Marie Bossen Jensen Carla Kristine Madsen Bodil Mejlholm Pandrupområdet:

Ermund Jensen Helen Larsen Walther Lundis Aabybroområdet:

Jens Dige Jørgen Hellum Karlo Jensen 25


Vores tyske venskabsby En oktoberdag besøgte vi Stadt Tornesch, den nordtyske by som siden 2007 har været Jammerbugt Kommunes venskabsby. Vores kontaktperson viste sig desværre at være blevet syg, så vi var turister på egen hånd. Førstehåndsindtrykket var en køn, grøn by med masser af træer og gadeliv til trods for at byen også er ”soveby” for Hamburg, der ligger bare 16 kilometer borte.

26

Turistkontor måtte vi kigge forgæves efter, og det samme gjaldt Rådhuset, som vi flere gange forgæves søgte at finde frem til. Til gengæld var der adskillige planteskoler, rosengartnerier, byggemarkeder, og en imponerende ny banegårdsbygning vidner om den nære beliggenhed ved storbyen. Centralt i byen ligger en papir/emballagefabrik, som sikkert er årsag til Stadt Torneschs udvikling til en by, der i dag har ca. 13.000 indbyggere.


27


Vi var heldige, at solen skinnede fra en skyfri himmel, og da vi atter satte kursen nordpå, valgte vi motorvejen fra og kørte i stedet langs digerne, hvor vi blandt andet besøgte den idylliske Glückstadt med de smukke gamle bygninger langs kanalen. Turen gik videre gennem små landsbyer med gamle stråtækte gårde og uendelige marker med kål, rødbeder, gulerødder og kartofler, græskar og løg. En

28

del havner givetvis i danske supermarkeder i løbet af vinteren, men overalt var der fristende, dekorative boder langs vejene. En tur til stranden nåede vi også, og da det var ebbe, fik vi det fascinerende syn af bygninger, hvilende på meterhøje stilladser på stranden, der til gengæld ikke kunne imponere gæsterne fra Jammerbugten.


Aabybr

BLADET

- status

Det er nu et år siden, AabybroBladet udkom første gang. Siden har vi fået mange tilkendegiveler27-11-2012 fra Visitkort.indd 1 læserne, der er glade for de lokale historier, som Ikke kan læses andre steder. Eneste kritik går på navnet, som vi er enige i bør afspejle intentionen om at være hele Jammerbugtens blad.

10:13:53

Derimod har vi savnet opbakning fra erhvervslivet i form af annoncer, og en del udtrykker tvivl om, at der er læsere til et netmagasin, til trods for at flere og flere mennesker i dag er flittige brugere af nettet. Da vi ikke er et decideret nyhedsmagasin, er det meste indhold ”langtidsholdbart”, og som det fremgår af tallene bliver alle tidligere numre fortsat læst ca. 1000 gange hver måned. Der er stadig masser at fortælle om mennesker og virksomheder i Jammerbugt Kommune, og vi vil gerne fortsætte, men det kræver økonomisk opbakning, bl.s. fordi vi gerne vil tilknytte flere skribenter. Lige nu holder vi pause i udgivelsen, men i samme øjeblik, der viser sig en brugbar løsning, er vi parate til at fortsætte. Har du et forslag, der kan sikre bladets overlevelse, så ring 98 20 44 01 eller mail til: rolle@mail.dk Grethe Rolle

9. oktober

25. november

Abonnenter

580

626

Facebook likes

640

722

2174 4070 7707 6744 9730 10333 9160 11259 13390

3531 3900 5090 9486 8097 11203 11570 10269 12409 14370

Totale visninger ”””””””””-

november oktober september juli juni maj april marts februar januar

29


Kvinden på bjerget Én af AabybroBladets ca. 600 abonnenter bor langt borte, i Ecuador, 2800 meter oppe i Andesbjergene. Det er tyve år siden, Kirsten Pristed slog sig ned på bjerget, hvorfra hun kun kan skimte de nærmeste naboer som lysprikker under sig i nattemørket. Eneste selskab er en syv år gammel schæferhund, Tafu, som både er ven, vogter og tro følgesvend, når Kirsten tager sin daglige tur ned ad bjerget til det militære anlæg, hvor hendes to heste er opstaldet, og hvor der tillige er stutteri. Historien Kirsten Pristed er født i Poulstrup, hvor forældrene havde bageri. Senere flyttede familien til Aalborg, og her påbegyndte hun en teknisk uddannelse, som hun senere afsluttede i Schweiz. Midt i 60erne besluttede forældrene at forlade Danmark for at søge lykken i USA, og selv om Kirsten var voksen, 20 år, besluttede hun og hendes to år yngre bror at følge med, og familien slog sig ned i Minnesota. I en periode flyttede Kirsten tilbage til Danmark, hvor hun traf en amerikanske mand, som hun giftede sig med og parret bosatte sig i Boston. Kirsten fik snart et arbejde og befandt sig godt i byen, som ifølge hende er den amerikanske by, der er mest europæisk præget.

30

Da hun i løbet af firserne var blevet alene, besluttede Kirsten at rejse til Ecuador på en ferie sammen med en veninde. Hun havde altid følt sig draget af landet. Det ene besøg blev til flere, og på et tidspunkt lejede hun et lille feriehus. Her designede hun trøjer, som blev strikket af ecuadorianske kvinder. Trøjerne tog hun med hjem til USA, hvor hun blandt andet solgte dem i forbindelse med hesteshows. Andesbjergene For tyve år siden traf Kirsten en stor beslutning. Hun solgte sit hus i Massachusetts og slog sig permanent ned i provinsen Imbabura i den nordlige del af Andesbjergene, hvor hun for alvor ville dyrke sin interesse for heste. Hun byggede hus på et lille stykke jord, hun havde købt af et nærliggende gods, hvor hun tilmed fik til opgave at introducere turisme på hesteryg. Hestene Allerede som fireårig havde Kirsten vist usædvanlige evner til at omgås heste. - I Poulstrup kom der af og til en landmand i bageriet, og han havde to nordbagger. En dag blev jeg sat op på ryggen af den ene, og selv om jeg ikke selv erindrer begivenheden, har jeg fået fortalt, hvordan hesten stak af med mig, mens jeg klamrede mig til manken. Heldigvis slap jeg godt fra episoden, og min glæde ved heste var intakt.


Da vi flyttede til Aalborg, red jeg dressur i en kort periode, men der skule gå mange år, før hestene for alvor blev en del af mit liv. I Boston fik jeg min første hest, og i erkendelse af, at jeg ikke kunne ride ordentligt, begyndte jeg at tage undervisning hos en kendt, hollandsk dressurtræner. At forstå sin hest Ét er at ride, noget andet er at ride godt, for det kan man bruge et helt liv på at lære. Målet er at blive ét med hesten, og som rytter må man først og fremmest lære at være åben og lyttende, for hesten viser altid, hvad man gør forkert. Skal samarbejdet lykkes, må man vise hesten kærlighed og respekt, og det gode er, at hesten tilgiver, når mennesker fejler. Men det gælder naturligvis ikke heste, der ligefrem bliver mishandlet. Jeg har aldrig interesseret mig for konkurrenceridning, men var først og fremmest optaget af at lære hestens natur og væsen at kende, og samtidig lærer man en masse om sig selv.

Landet, hvor der høstes to gange om året Økonomisk er Ecuador ikke noget rigt land, men befolkningen er venlig, og der er sket mange positive forandringer, mens jeg har boet der. Temperaturen er ens året rundt, og derfor kan man høste to gange om året. Grøntsager er der rigeligt af, og ingen dør af sult, selv om mange er halvfattige. Frugt og grøntsager er altid friske og ikke ”gasset”, og det sætter jeg stor pris på, for jeg mener, vores krop har bedst af at spise det, der gror på stedet. Mens jeg har været i Danmark, har jeg oplevet at få tre avocadoer, købt for en tier, og de var ikke to kroner værd, for smagen var elendig.

Hesten er et klogt dyr, der tilpasser sig mange ekstreme forhold. De er følsomme og lider, når de er alene. Mange træningsmetoder påfører hesten smerter og ubehag, men den har en særlig evne til at rumme smerten ved at gå ind i sig selv, og i en slags meditativ tilstand tilpasser den sig de forhold og opgaver, man forventer af den. Heste er dygtige til at aflæse mennesker, og selv på lang afstand er de i stand til at se, hvilket humør man er i. Man kan ikke lyve for en hest! Jeg er optaget af en ny massagemetode, udviklet af Jim Masterson. Den har en meget positiv virkning, fordi den på en blid måde frigør spændinger i hestens krop. Metoden vil jeg blandt andet praktisere på militærets heste hjemme i Ecuador, men jeg skal være forsigtig og ikke føre mig for voldsomt frem. Jeg befinder mig jo i en udpræget mandeverden, hvor nogen har det svært med kvinder, der bliver ”for kloge”. Andre finder det heldigvis helt i orden. Jeg er altid på hestenes side og vil gøre alt, for at de trives og har det godt, for jeg har erkendt, det er min mission i livet.

31


Med den nuværende regering er der sket en positiv forandring på det sociale område i Ecuador, og de sidste fem år er der kommet langt mere fokus på sundhed, ældre og undervisningsområdet, og alle børn går i skole. Vores præsident holder en ugentlig tale i radioen, og han besøger alle egne af landet, hvilket tidligere præsidenter aldrig har gjort. Et verdensmenneske Kirsten betegner sig selv som et ”verdensmenneske”. - Jeg har rejst, siden jeg var 17 år, og verden udenfor har altid trukket i mig. Men uanset, hvor jeg befinder mig, falder jeg altid til. Selv om jeg ikke har boet her i mange år, har Danmark altid haft en særlig betydning for mig, og jeg mærker tydeligt mine rødder i Vendsyssel. Her har jeg min faste base og min familie, men jeg har også indset, at jeg aldrig bosætter mig her igen.

For at komme til havet skal Kirsten køre 400 kilometer, men hun gør det ikke. Stillehavet er ikke Vesterhavet, og for hende er DET det eneste ”rigtige” hav. 32


Udkantsdanmark? – Det ord kender jeg slet ikke. Men jeg synes, det lyder skræmmende.

33


Får du rådgivning til din markedsføring Bliver dit markedsføringsbudget brugt optimalt? Vi hjælper også gerne dig!

www.digigraf.dk

34


Rejsegilde i

Thorupstrand Opførelsen af det nye landingsanlæg for fiskeriet i Thorupstrand skrider planmæssigt frem, og den 18. november var der rejsegilde på det nye pakhus med taler af bl.a. Mogens Gade og formanden for Thorupstrand Kystfiskerlaug, Thomas Højrup. Længe har vi på AabybroBladet set frem til at fortælle hele historien om HM800 Jammerbugt. Afsejlingen fra værftet i Aalbæk har imidlertid trukket ud, og først for en halv snes dage siden anløb skibet København. Nu har det indtaget sin fremtidige plads ved Nyhavn, og midt i december er butikken rigget til, så københavnerne kan gå jul og nytår i møde med frisk fisk fra Jammerbugten

35


Der skal (jule) mad på bordet Julemaden skal leve op til gamle traditioner med fokus på sild, grønlangkål, sylte, medisterpølse, blodpølse, krydderfedt, flæskesteg, leverpostej, rødkål osv.

Hvert hjem har sine egne traditioner for, hvad der SKAL på julebordet. Nogen sværger til gås eller and juleaften, mens andre foretrækker flæskesteg, uanset hvad, skal køkkenet dufte rigtigt af jul den 24. december. Hele december måned samles vi til julefrokost med venner,

36

familie eller på arbejdspladsen, og festen fortsætter i juledagene, indtil alle har fået NOK. Billederne er fra Kaas Slagter og Madbutik, hvor Susanne og Lasse allerede sidst i november havde fuldt blus under komfuret. De kan se frem til årets travleste uger, hvor kunderne kan vælge mellem færdige lækkerier, der bare skal pakkes ud og sættes på bordet, samt alverdens gode råvarer til de, der mener, det kun er ”rigtig jul”, når alt er hjemmelavet.


37


38


Butikken bugner ikke kun af julemad, men ogsü af gaveidÊer som eksklusive chokolader fra Summerbird, specialøl, vin, gryder og pander

39


Det sker

Arrangementer i december Kultur-& ErhvervsCenter Jammerbugt 13. Julekoncert med Harlem Gospel Choir 14. Juletræsfest om eftermiddagen med dans om juletræet, julemand fra Grønland og Arthurs Nisseorkester

Spillestedet Pandrup 06. Troubaduren Esben Langkmiv & hans Rakkerpak: Hat og Briller 13. Julekoncert med Kaya Brüel

Brovst Musikforsyning, Skovsgaard Hotel 07. Julefrokost med 3 x 1 Partyband 28. Julebal med The Shakers

Munkens Jazzklub 28. Advokatens New Orleans Jazzband

40

Festlig Julekoncert

Aabybro Musikforening afholder den årlige julekoncert torsdag den 5. dec. kl. 19.00 i “Lille Nordkraft” (den gamle gymnastiksal på Aabybro Skole Øst, på Kattedamsvej). Foreningens 3 musikalske grupper deltager. Harmoniorkestret, Aamuskoret og Harmonikaorkestret underholder og spiller og synger med på fællessangene, og publikum får rørt stemmerne i hyggeligt samvær med andre. I år har koret fået ny dirigent Jens Olav Heckmann fra Nørresundby, og repertoiret er de kendte danske julesange. Alle tre grupper vil som afslutningsnummer i fællesskab fremføre ”Dejlig er Jorden”. Julekoncerten er samtidig afslutning på efterårssæsonen i Musikforeningen. Der serveres kaffe og småkager under koncerten. Fri entré.


Spillestedet runder sæsonen af med to gode tilbud

Fredag, den 6. december spiller Esben Langkniv op til fest med sit “rakkerpak”. Rakkerpakket er stort set identisk med Lars Lilholt Band, der i denne sammenhæng har valgt at træde op sammen med Esben og hans finurlige og populære sange. Troubadouren Esben Langkniv præsenterede i 2012 et dusin muntre sange for et hold musikere, som i den grad nød samarbejdet. Da sangerne samtidig var i det muntre hjørne, adskillige af sangene handler om godt øl, var resultatet forudsigeligt, og det endte i “Hat & Briller”! En præsentationskoncert, spillet for et talstærkt publikum, vidnede om, at folkelighed og god musik sagtens kan kombineres, og sangene “Towli Verden” og “I spjældet nu” landede solidt på Dansktoppen. Fredag den 13. december venter der publikum en intim og nærværende oplevelse i selskab med sangerinden, Kaya Brüel. I en stemningsfyldt julekoncert fortolker hun en bred vifte af alle de bedste sange og salmer med julen og vinteren som omdrejningspunkt. Med sig på scenen har hun guitaristen Ole Kibsgaard og Fredrik Damsgaard på kontrabas.

Vil du i TV med dit kæreste eje? Har du en spændende, gammel eller sjælden ting, du gerne vil have vurderet, så mød op i Kulturhuset Blokhus i Hune onsdag den 4. december kl. 15.00. Her optager TV2Nord en udsendelse i serien ”Mit kæreste eje”, og du skal afsætte ca. tre timer til arrangementet.

41


Det sker Kulturskolen ”juler” i Aabybro og Biersted kirke Julen er som bekendt traditionernes tid, så derfor slår Jammerbugt Kulturskole igen i år dørene op til de traditionelle og hyggelige julekoncerter i hhv. Biersted og Aabybro kirke. Her kan bl.a. opleves grundskolehold, instrumentalelever, sammenspilshold og sangelever, der synger og spiller julen ind – og den gode julestemning vil helt sikkert indfinde sig lige fra starten af koncerten.

”Det er en dejlig oplevelse for både de optrædende og publikum at mødes i kirken op til jul, og vi glæder os altid meget til lige netop de koncerter”, fortæller Brian Boutrup fra Kulturskolen. Koncert i Biersted kirke Mandag den 9. december kl. 19.00. Koncert i Aabybro kirke Torsdag den 12. december i Aabybro kl. 19.00.

Repertoiret er dansk og international julemusik, som eleverne i kulturskolen arbejder med op til jul. I år vil der i Aabybro kirke bl.a. være optræden af Kulturskolens talentlinje, som spiller musik fra sidste års julekalender ”Julestjerner”.

Film i december måned Fjerritslev Kino 01 - 04 Tarok 07 - 10 The Hunger Games: Catching Fire 06 Nils Malmros holder foredrag + Sorg og Glæde 11 - 23 Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark - også lørdag 25 - 30 Frost - også lørdag 26 - 30 Jul i Bakkekøbing

Pandrup Kino 05 07 07 11

42

-

09 11 11 22

Gravity Grusomme mig 2 Fast and Furious 6 Hobitten


Julestemning i Aabybro Lions Club Aabybro har juletravlt, for inden den 24. december er der en række aktiviteter, der skal gennemføres. Hvert år uddeler Lions mange tusinde kroner til velgørende formål, og 2013 er ingen undtagelse.

den 23. december. Det er mange timer at bruge i en travl julemåned, men det er også en stor glæde, når vi kan dele julekurve ud til værdigt trængende familier i området, der dækker den gamle Aabybro Kommune.

- Men for at vi kan dele penge ud, skal der også penge i kassen – derfor travlheden, udtaler Søren Nygaard fra klubben. Her i slutningen af november har vi sat julebelysning op i Aabybro. Arbejdsopgaverne er fordelt sådan, at det er klubben, der sætter lyskæderne op, og det er el-installatør Ejner Sørensen og hans folk, der tilslutter strømmen og sikrer, at alt er lovligt.

Lions Club er verdens største humanitære hjælpeorganisation, og Lions hjælper over hele verden. Aabybro-klubben har, udover den forestående julehjælp, i år blandt andet også støttet Julemærkehjemmet i Hobro, Forældreforeningen for Kræftsyge Børn og katastrofen på Filippinerne. Udover at mange køber juletræer og vinder flotte gevinster i tombolaen, er der også mange kunder, som benytter lejligheden til at få sig en god snak om julen og om Lions hjælpearbejde. Alle arbejder frivilligt, og hver en overskudskrone går ubeskåret til det humanitære arbejde, slutter den travle formand.

I Aabybro Centret står den kendte tombolavogn, hvorfra der traditionen tro sælges lodder og juletræer. Søren Nygaard, der i år er formand for tombolaen, har til opgave at få bemandet de cirka 150 vagter, indtil der lukkes ned til fyraften

43


Kom indenfor Nummer 25 Som lovet i sidste nummer har vi besøgt to par, der er flyttet ind i den nye ejendom i Aabybro bymidte. For begge er det første gang, de skal bo i lejlighed, men de er allerede faldet godt til i de nye omgivelser. Vi møder Niels Jørgen Nielsen, der er nede for at tømme postkassen, og sammen følges vi i elevatoren op til nr. 25, hvor hans hustru, Bodil, tager imod. Parret er næsten kommet i orden, kun mangler billederne at blive hængt op. Som det første har de valgt at sætte en halvvæg op for at skabe et vindfang med hylder og plads til overtøj. Den slags opgaver klarer Niels Jørgen, der er tidligere tømrermester med selvstændig virksomhed i Biersted. Parret har altid ført et aktivt liv. Efter at have stået for regnskaberne i virksomheden uddannede Bodil sig som pædagog. Samtidig tog hun flyvercertifikat, og gennem 10 år har parret set både Danmark, Norge og Holland fra luften. I dag nyder de stadig at køre ture i bilen, men nu holder de sig indenfor Danmarks grænser og planlægger at besøge nogle af vore mange skønne øer.

44

Bodil og Niels Jørgen er flyttet fra et mindre hus på Kattedamsvej, hvor de har boet i 31 år. Eneste minus var, at de måtte tage afsked med deres tre år gamle hund. Man må nemlig ikke have husdyr i lejlighederne, men heldigvis har den fået et nyt, godt hjem hos en børnefamilie. De har måttet skille sig af med nogle ting i forbindelse med flytningen, men det betyder ikke noget. Det vigtigste er, at de nu har fået den moderne bolig, de længe har ønsket sig. - Badeværelset er ren luksus i forhold til, hvad vi er vant til, for her er masser af plads og varme i gulvet, siger Bodil og viser rundt. I værelset har parret indrettet sig med hver sin arbejdsplads, soveværelset er lige som det skal være, og stuen er indrettet med to siddegrupper og et mindre spisebord. Det dækker fuldt ud behovet til dagligt. I julen, når hele familien kommer til middag, skal møblerne blot rykkes lidt sammen, så bliver der plads til alle 14. Udsigten er næsten det allerbedste. Fra 2. sal er der udsigt over byens tage, og fra deres pladser ved spisebordet kan de holde øje med Fakta.


Nummer 44

På tredje sal, lige ovenpå Bodil og Niels Jørgen, er Edel og Peter Jensen flyttet ind. De har udsigt helt til Ulveskoven, og glæder sig allerede til at nyde altanen til sommer. Foreløbig skal de hente et juletræ, som hele december skal stå med lys derude. Bodils kreativitet skinner igennem overalt. Hun har malet de fleste af billederne i stuen, og når lejligheden er helt i orden, håber hun igen at få tid til sin hobby, selv om hun nu skal dele arbejdsværelset med Peter. Fra soveværelset er der udsigt til Peters tidligere arbejdsplads, Spar Nord, hvor han arbejdede som bankbetjent i 30 år. Ganske vist gik han på efterløn i 1995, men han fik lov at fortsætte i endnu 12 år, til 2007. Bodil har senest arbejdet i pasningsordningen på Aabybro Friskole, og parret har mange berøringsflader i byen. - Gennem de 51 år, vi har boet på Kærvej, har vi altid nydt at have en flot udsigt, men udsigten her fra 3. sal er mindst ligeså god, fortæller Bodil.

Selvfølgelig var det vemodigt at flytte fra et sted, hvor vi har boet så mange år, men vores holdning er, at man skal flytte, mens man selv kan bestemme. Vi kunne ikke have fået et bedre sted. Den allerførste aften gik vi en tur omkring ejendommen, og der var mørkt i alle vinduer, så vi tror, vi tilbragte den første nat helt alene i det store hus. Det var et stort arbejde at flytte, og vi kunne slet ikke have alle møbler med. Vi gjorde kort proces og valgte at sætte alle de møbler, vi ikke kunne få plads til ud i garagen. Derefter fik vore to børn og fem børnebørn en invitation til at komme og tage afsked med Kærvej 64, og så i øvrigt forsyne sig med de ting, de kunne bruge. Og heldigvis enedes de om tingene, som vi nu kan gense i nye omgivelser, når vi kommer på besøg. Selv om parret nu skal møde et velfortjent otium, ringer vækkeuret fortsat hver morgen: - Vi skal jo op, for selv om vi er oppe i årene, har vi stadig meget, vi skal nå hver eneste dag, lyder det samstemmende fra parret.

45


Unghesten Betty værst, når hun blev longeret på venstre volte i trav. Jeg var ikke i tvivl om, at der var noget galt, for hun havde hele tiden været en meget samarbejdsvillig og glad hest. Nu var hun tydeligt irriteret og var ikke mere den samme glade hest, som gik med ørene fremme, når vi trænede.

Bett y Tandkappe (mælket

and)

Line Nørgaard er veterinærsysgeplejerske på Aabybro Dyrehospital, og hun har sendt følgendede beretning:

Den 5. september 2013 fik jeg dyrlæge Julie Bebe ud for at tjekke, om der kunne være noget galt med hendes tænder. Og ganske rigtig - i venstre overmund havde hun en voldsom tandspids og i forbindelse med den, sad der en stor løs tandkappe (mælketand) som faldt ud under tandraspningen.

Søndag den 18. august 2013 hentede vi min nye hest - oldenborg hoppen Betty på 3 år. Hun var ikke tilredet og havde ikke den store erfaring med at have saddel og hovedtøj på. Vi startede naturligvis stille og rolig op med at lære hende at blive longeret. I første omgang bare med capsun (en blanding af grime og hovedtøj uden bid), herefter kom der saddel på og efter et par uger havde hun både hovedtøj og saddel på. Alt gik lige efter planen og hun var super nem at arbejde med og jeg kom også op at sidde på hende uden problemer.

Dagen efter var jeg meget spændt på, hvordan træningen ville gå, nu hvor hun havde fået raspet tænder. Betty fik saddel, hovedtøj og longe på og vi gik ud på ridebanen. Efter opvarmning startede jeg med at longere hende på venstre volte, som var den volte, hun havde været mest irriteret på. I skridt var der ingen problemer og da jeg satte hende i trav rystede hun på hoved to gange, hvorefter hun fandt ud af, at der ikke mere var noget, der gjorde ondt. Så kom ørene frem og hun var igen den glade hest, der synes det er dejligt at komme ud på ridebanen.

Efter et par gange med hovedtøj på begyndte hun at skumme meget i venstre side af munden, når jeg trænede med hende og hun rystede meget på hovedet. Disse symptomer var

Det er nu lidt over en uge siden, Betty fik raspet tænder og hun har ikke siden virket irriteret eller rystet på hovedet under træning og hun skummer heller ikke fra biddet længere :)

46


FAKTA OM HESTENS TÆNDER Føllets/plagens fortænder: Når et føl bliver født har den de to midterste/inderste fortænder i både over- og undermund. (Nogle gange kan der dog gå et par dage før disse tænder bryder frem). Når føllet bliver ca. 6-8 uger gammelt, så bryder den midterste fortand frem (ved siden af de to inderste), og ved ca. 6-8 måneders alderen bryder den yderste fortand frem. Alle disse tænder er det vi kalder mælketænder, og de skiftes og erstattes af blivende /permanente tænder, som vi kender det fra os selv. Mælketænderne skiftes på forskellige tidspunkter. Den inderste fortand skiftes ca. ved 2½ års alderen. Ved 3½ års alderen skiftes de midterste fortænder, og ved 4½ års alderen skiftes de yderste fortænder. Som regel skiftes tænderne i undermunden først efterfulgt af tænderne i overmunden.

vende kindtænder når plagen er hhv. 2½ år, 3 år og 4 år gammel. Nogle gange kan der i forbindelse med dette tandskifte opstå problemer med tandkapper. Og det var præcis det der var tilfældet med Betty. Hun havde i venstre overmund en løs tandkappe på den forreste kindtand som sad og irriterede rigtig meget. Derudover havde hun en rigtig slem tandspids på nabo-kindtanden. Den løse tandkappe blev fjernet så den ikke længere kunne irritere, og den grimme tandspids blev raspet væk. Derudover raspede vi de andre mindre betydelige tandspidser som Betty havde, så hendes tænder efterfølgende var fine og som de skal være. Det var altså rigtig godt at vi fik kigget Betty i munden og fik afhjulpet hendes problem.Udover de kindtænder, føllet fødes med, bryder den næste kindtand frem ved etårsalderen, - det vil sige den fjerde i rækken.

Mælketænder har et anderledes udseende end de blivende tænder, - de er hvidere, bredere og mere skinnende.

Når hesten er ca. to år gammel bryder den femte frem, og ved 3½ års alderen bryder den sjette og sidste i rækken frem. Disse tre sidste kindtænder er fra starten blivende tænder, og skiftes derfor ikke.

Føllets/plagens kindtænder: Ved fødslen har føllet tre kindtænder i hver side i både over- og undermund. Disse tre mælketænder skiftes, og erstattes af bli-

Det var historien om Betty, og lidt generelt om hestens tænder. Hvis I har yderligere spørgsmål er I selvfølgelig altså velkomne til at ringe og få svar på jeres spørgsmål.

47


BUTIK

“De gule Værksteder” Den 2. december bliver en festdag på Industrivej 25 i Aabybro. Efter adskillige ugers slid med indretning byder personale og værkstedsmedarbejdere nemlig indenfor i Nord-Bo’s nye butik, hvorfra der bl.a. er salg af praktiske og dekorative ting i træ, pil, glas, sølv og tekstil, der alt sammen bliver skabt af flittige hænder på Nord-Bo’s træværksted og kreative værksteder. Og i de nye rammer bliver der plads til at præsentere tingene, så de tager sig flot ud, og samtidig er der både køkkenfaciliteter og samtalerum.

Autismecenter Nord-Bo tilbyder individuelt ressourceforløb til personer under 40 år, der har brug for at udvikle faglige og beskæftigelsesmæssige kompetencer med henblik på mulig tilknytning til arbejdsmarkedet.

48

Cykelbutik Nord-Bo har desuden købt varelageret fra den tidligere cykelforretning på Industrivej, og i butikken kan man nu også købe cykeludstyr samt nye og brugte cykler. I tilknytning til butikken er der indrettet cykelværksted, som bestyres af Henrik Christensen, der er uddannet pædagog, men også har en faglig baggrund i træbranchen. Til hjælp har han et par af NordBo’s værkstedsmedarbejdere, der er under oplæring. Mange kunder har allerede fundet frem til værkstedet, der startede i marts. Her udføres næsten alt indenfor reparation og vedligeholdelse af cykler, og lige nu man i gang med cykel nr. 83 siden starten.


Bibi Ottesen og Pia Berg fortæller, at Nord-Bo’s værksteder gerne påtager sig bestillingsopgaver, også større som bordog bænkesæt, butiksinventar o.l. Det rustikke træbord på billedet er naturligvis fremstillet på eget værksted.

Det er HER det sner Umiddelbart lyder det ikke som om, der er vintervejr på vej, men den 2. december vil snefnuggene dale smukt ned over den nye butik, der selvfølgelig er julepyntet og fyldt med julegaveidéer på hylderne. Åbningen bliver selvfølgelig også fejret med gløgg, varmet over bål, og borgmester Mogens Gade holder tale og klipper den obligatoriske snor med assistance fra nogle af værkstedsmedarbejderne.

Til venstre ses leder af cykelværkstedet, Henrik Christensen

49


50


Alle er stolte af det flotte resultat

51


GlĂŚdelig jul! 52

AabybroBladet  

December 2013

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you