i et ”vifteperspektiv” – når man skal kombinere sit forskningstalent med lederevner
Af Michael Martini & Astrid Viola Hornbech Svendsen
En nordisk tilgang til organisationsudvikling – refleksioner og indsigter fra et casestudie
Af Inga Beckmann, Ulrik Brandi, Maria Marquard & Stine Hjortshøj Lajer
58 Sæt grænsen for det grænseløse arbejdsliv – mere om separator/integrator-redskabet
Af Vivi Bach 72 Det fleksible arbejdes skyggesider – tre konkrete konsekvenser
Af Andrea Søndergaard Poulsen
Valdemar Spring
Innovationsfremmende teamledelse
Denne artikel har fokus på ledelse og innovation i en teamkontekst. Baseret på en empirisk undersøgelse og en inspektion af eksisterende forskning om ledelse og teaminnovation udforsker artiklen, om innovation i teams kan ledes og i så fald, hvordan god innovationsteamledelse ser ud. Hovedbudskabet er, at teamlederes ledelse af innovation i teams kan være en nødvendighed, men at den mest effektive ledelse lader til at være anderledes end hidtil antaget. På denne baggrund præsenteres et nyt forskningsbaseret bud på, hvad innovationsfremmende teamledelse indbefatter.
Michael Martini og Astrid Viola Hornbech
Svendsen
Forskningsledelse i et ”vifteperspektiv” – når man skal kombinere sit forskningstalent med lederevner
I artiklen deler forfatterne deres erfaringer med og refleksioner over at arbejde med Leadership Pipeline som rammeforståelse for forskeres transitioner ind i lederrollen på et universitet. På den baggrund beskrives nogle af de styrker og svagheder, som gør sig gældende, når man forsøger at anvende Leadership Pipelinemodellen på lederudviklingsforløb i akademia. Forfatterne præsenterer i artiklen en alternativ model, Viftemodellen, som
illustrerer, hvordan arbejdet med at finde sig selv til rette i en akademisk lederrolle folder sig ud i et dynamisk samspil mellem oplevet fag- og lederidentitet. Afslutningsvis peger forfatterne på, at muligheden for at lykkes som forskningsleder også må handle om, at der fra organisationens side skabes gunstige rammer for, at ”dobbeltopgaven” som forsker og leder reelt kan lade sig gøre.
Inga Beckmann, Ulrik Brandi, Maria Marquard og Stine Hjortshøj Lajer
En nordisk tilgang til organisationsudvikling – refleksioner og indsigter fra et casestudie
Målet for denne artikel er at præsentere et udviklingskoncept og en model, som tager afsæt i en nordisk tilgang til arbejdet med udvikling og læring i organisationer. Artiklen fortæller om et forsknings- og udviklingsbaseret casestudie i en stor dansk fødevareproducerende virksomhed. I projektet er der søgt efter og eksperimenteret med nye formater for udvikling og læring i organisationer med afsæt i nordiske værdier og principper. Det nordiske kendetegnes i undersøgelsen ved en lav magtdistance, lighed og tillid omsat i praksis til et fokus på deltagerstyring, åbne og ærlige interaktioner og eksperimentering med nye løsninger, hvor sagen er i centrum som afsæt for udviklingsarbejdet. Bidraget fra forskning- og udvik-
lingsprojektet er både konkrete værdiskabende innovationer i virksomheden og forandringer i deltagernes praksis samt udkastet til en ny nordisk udviklingsmodel karakteriseret ved kollektive, åbne og erfaringsbaserede undersøgelser af praksis, der samtidig udvikler deltagernes kompetencer og øger virksomhedens kapacitet for læring.
Vivi Bach
Sæt grænsen for det grænseløse arbejdsliv – mere om separator/integrator-redskabet
Artiklen bygger videre på en tidligere artikel om moderne medarbejderes strategier for at håndtere grænser i et grænseløst arbejdsliv, hvor et analyseark til identificering af personlige grænsestrategier i form af integrator- og separatorpræferencer blev introduceret som et redskab. Redskabet er siden blevet afprøvet og introduceret til en række organisationer, hvilket har givet stor indsigt i, hvordan redskabet virker, men også, hvordan redskabet ikke altid virker efter hensigten. Formålet med denne artikel er derfor at skærpe separator/integrator-redskabet ved 1) at præcisere, hvordan separator-begrebet ofte bliver misforstået, hvorfor det er uheldigt, og hvad begrebet egentlig dækker over, 2) at understrege, at personlige grænsestrategier skal forstås i forhold til organisationen, og hvordan man konkret kan sikre det, samt 3) hvorfor mange moderne medarbejder der lever som tillærte integratorer eller separatorer, og hvordan det kan hænge sammen med mistrivsel og stress-
reaktioner, og hvad man kan gøre for at undgå det. Artiklen udvider således det første separator/integrator-redskab ved at præcisere disse tre primære opmærksomhedspunkter, som organisationer, ledere og medarbejdere gør klogt i at støtte sig op ad i deres arbejde med at knække koden til at skabe de bedste rammer for et produktivt og langtidsholdbart grænseløst arbejdsliv.
Det fleksible arbejdes skyggesider – tre konkrete konsekvenser
Skal en organisation være konkurrencedygtig, skal den være fleksibel. Fleksibilitet fremstilles i stigende grad som et middel til at opnå effektivisering, vækst og innovation. Som en nødvendighed for at være konkurrencedygtig på et accelererende globalt marked. Ansatte hævdes i denne sammenhæng ikke blot at bidrage til organisationens konkurrencedygtighed, men også selv at vinde herved. At fleksibilitet giver den enkelte øget frihed, autonomi og mening. Vi ser altså en udpræget tendens til, at fleksibilitet ukritisk tilskrives en positiv værdi. Men fleksibilitet har oversete skyggesider. I denne artikel får du indblik i nogle af de negative konsekvenser, der følger med kravet om fleksibilitet. Bliv klogere på, hvordan fleksibilitet kan sprede individualisme, og hvordan den er en katalysator for den globale stressbølge, der lægger moderne organisationer ned.