Fra teamdiversitet til gruppesynergi
Af Valdemar Spring, cand.psych. med speciale i innovation og teamledelse
Diversitet er højt prioriteret på dagsordenen i organisationer verden over. Det viser en undersøgelse med over 10.000 ledere fra 140 forskellige lande. 69 procent af lederne i undersøgelsen mener, at diversitet er et ”vigtigt” eller et ”meget vigtigt” emne i deres organisationer (Deloitte, 2017; van Knippenberg, Nishii & Dwertmann, 2020). Fokusset på diversitet ser også kun ud til at vokse i de kommende år. Organisationers investering i indsatser omkring diversitet, ligestilling og inklusion (DEI) er spået til at gå fra 7,5 milliarder dollars i 2020 til 15,4 milliarder dollars i 2026 (World Economic Forum, 2023).
Organisationer fokuserer i stigende grad på diversitet for at varetage deres sociale ansvar og nedkæmpe social uretfærdighed. Organisationer retter også opmærksomhed mod diversitet baseret på en tro på, at mere diversitet i teams kan føre til bedre resultater i form af højere teampræstation og mere innovative teams. Der fokuseres på sidstnævnte i artiklen for at nuancere den måde, man i
praksis arbejder med og tænker om teamdiversitet i forhold til at skabe bedre teampræstation og innovative teams.
Mange ledere har tendens til at antage, at hvis de gør deres teams mere diverse, vil det føre til højere teampræstation (Hunt, Layton & Prince, 2015). Antagelsen ser man også i praksis blandt mange konsulenter, ledere og HR-professionelle. Tager man over 60 års forskning om diversitet in mente, viser det sig, at denne antagelse kan mangle blik for vigtige nuancer. Ifølge forskningen har teamdiversitet isoleret set ikke en synderlig sammenhæng med innovation eller teampræstation. Teamdiversitet kan dog have en positiv effekt på teampræstation og innovation, men kun hvis bestemte betingelser er til stede. Hvis diverse teams ikke har de rette betingelser, kan diversiteten medføre flere konflikter i teams, dårligere kommunikation samt ringere samarbejde, hvilket kan skade teams præstationer og innovation (van Knippenberg, De Dreu & Homan, 2004; van Knippenberg et al., 2020; van