Portfolio 23

PORTFOLIO

Lasse Hedevang Nielsen

Arch BA

PROLOG

Jeg betragter arkitektur, som en udtryksform, hvor tanker intentioner og hensyn, tager form og derved manifestere sig i verden. Alt i denne verden, er berettiget til en fysisk plads og sin egen form.

Arkitekturens arbejde er, at skabe rum omkring de ting, vi tillægger værdi. Arkitekturen bliver for mig interessant, når det skabte har en resonans, til sine omgivelser og begynder at vibrere i et respektfuldt sammenspil mellem placering, historie, form, materiale og bruger.

Intentionen med portfolien er, at give et indblik i en række af mine projekter, og efterlade et indtryk af, hvilke arkitektoniske spændingsfelter jeg er blevet draget af og har fundet interessante gennem min uddannelse og mit professionelle virke.

MUSEUM TIL BESKÆFTIGELSESTERAPI

Site Middelfart Sindsygehospita

Program Hus til beskæftigelsesterapi

Kronologi 4. semester projekt

Vejleder Thomas Ryborg

Sitet er Middelfart sindssygehospital.

I 1888 blev hospitalet åbnet, og skulle fungere, som en anstalt til psykisk syge borgere. Delprogrammet for opgaven var, at forme et museum for beskæftigelsesterapi og værksteder.

Projektets intention var, at fortælle om stedets historie og måden hvorpå man har aktiveret de indlagte, via fysisk og håndværksmæssigt arbejde, gennem hospitalets historie.

Bygningen fremstår udefra, som et stort translucent skrin. Bygningen er ikke tilgængelig fra landskabet, men kun gennem museets underjordiske gangsystem. Let svævende over jorden, hviler hele bygningen på to beton kerner, som skyder sig mod himlen fra tunnelsystemet.

Udefra virker bygningen utilgængelig, mens den

tydeligvis rummer historier, som man

nem det translucente glas. Museet fungerer, som et beskyttende skrin med historier som skyder op i en nutidig verden.

Den Besøgende går op af den lille trappe, og bliver mødt, af et direkte kig mod himlen. Her efter fortsætter man langs muren, op ad de store trapper.

Aftenvisualisering

Ved mørkets frembrud, får bygningen karakter af en lanterne. Her ses det, at bygningen gemmer på historie i sit indre, mens den stadig fremstår utilgængelig og hemmelighedsfuld.

Bygningen er beliggende på en sydvendt skråning, med orientering over den bugtende kyst ved farvandet i Lillebælt. Hvis man løfter blikket mod himlen, ser man fugle der svæver i termikken, fra havluften der blæser ind over det opvarmede landskab, og giver opdrift. Bevægelsen fra jord til himmel, vil

Hele historien omkring beskæftigelsesterapi, er ligeledes en historie om, at få lyset tilbage i de syges sind, og hermed en forhåbning om, at bidrage med lys og struktur i deres hverdag.

Museet rummer en kvantitetsudstilling. En udstilling hvor der ikke er fokus på kvalitet, men derimod diversitet af de udstillede objekter.

Bygningens endegavle, samt bygningens østside, som er orienteret mod hospitalets originale bygninger, fungerer som en stor reol der rummer de forskellige udstillede artefakter.

I bygningen udstilles artefakter, som er fremstillet af de indlagte. Lemmerne på det psykiatriske hospital havde adgang til diverse værksteder under fremstillingen. Her blev der produceret træsko, piber, river, klemmer, børster, kurve, tæpper mm. I hverdagene blev de indlagte udlejet til lokale landmænd, som arbejdskraft i markerne omkring Middelfart. På den måde bidrog de økonomisk, til at hospitalet blev en bæredygtig forretning.

Den besøgende fornemmer kun bygningens omverden, gennem det naturlige lys, som kastes på de translucente ruder. Lyset bliver absorberet i det matterede glas, og kastes ind i udstillingsrummet. Det giver den besøgende en følelse af, at være afkoblet fra verden, og en komplet følelse af, at være i et, mellem nutid og fortid samt himmel og jord.

Opstalt vest Digital stregtegning og Photoshop kollage Skala 1:50 (på A1)

Plan-snit Digital stregtegning og Photoshop kollage

HERKOMST

Arkitekturens bidrag.

Site Sundholm Program Hus til Herkomst Kronologi 5.semester projekt Vejleder Thomas Ryborg

Vores respektive herkomst, er en vigtig brik, i måden hvorpå vi ser os selv. Vi kan betragte herkomsten, som værende en af vores dybeste rødder. Hvis disse rødder bliver revet over, begynder nennesket at visne.

Projekts målsætning var, at skabe rum og plads til personer med forskellige herkomster - ikke et

for, at disse herkomster kunne udtrykke sig. De skulle fortsat kunne forstå og udvikle det de havde med sig, men også have mulighed for, at møde deres nye situation, og i den forstand ”komme her” Alle mennesker har sin plads, og den plads indtager et rum. Nogle mennesker bliver gennem livet

frataget deres plads, for eksempel gennem vores samfunds overbevisning, omkring hvad en succesfuld integration er. Derved kan folk, af fremmed herkomst glemme, at de stadig er berettiget en plads. De mennesker som har mistet troen på deres plads mødes på bunden af vores samfund, i dette tilfælde er mødestedet Sundholm.

AFTRYK

I et forsøg på, at forstå Sundholm, har jeg taget aftryk af genstande, som er fastgjorte på stedet. På samme måde har jeg aftrykt genstande, der vidner om en transformation, af de gamle bygningskroppe. Disse genstande, har iboende fortællinger og spor af tid og transformation. Jeg har undgået indsamling af genstande, som er blevet forladt på gaden, men i stedet aftrykt genstande, som er adderet til bygninger, eller trukket fra programmets oprindelige funktioner.

Med udgangspunkt i en gammel kedelhal, som energicenter for hele Sundholmen, kunne vi se, at behov og krav til energikilde har ændret sig.

Den eksisterende bygning står tilbage, men alt funktionelt har gennemgået mange overgange og transformationer i funktioner og behov. Det sætter spor, og de spor har jeg samlet.

Aftryk af adderede objekter til oprindelige bygningskroppe

”EN BY, DER ER BLØD SOM EN KROP”

Sætningen stammer fra digtet af samme navn, skrevet af Inger Christensen. Digtet har givet mig afsæt og et perspektiv på Sundholm, som værende et eksempel på en by, der er foranderlig og dynamisk som menneskets krop og sind. Gennem årene, har bygningen gennemgået store programmatiske ændringer og transformationer. Byen har med sin blødhed sagt farvel til funktioner, mens nye behov er opstået. Nye bygninger er kommet til, side om side med de eksisterende bygninger, og bidrager nu, til et billede af en dynamisk formet by, som har en iboende herkomst - en herkomst som er kommet til, på samme måde, som den gør hos mennesker.

Påvirket af udefra, såvel som indefrakommende, har den omkringlæggende verden forandret sig, og Sundholm har måtte følge med.

Diagrammet her, er et zoom in ind, på Sundholm som celle i byen. Et videre zoom, til den individuell bygning, af hvordan den har ændret sig gennem tiden, til forskellige programmer. Her ses det ved over bygningskroppens skala, samt hvordan den

forholder sig til os. Ligeledes i den spor, af paralleller mellem kroppen og bygningerne, som tagfod, tagryg og lignende. Man taler om, at bygninger kan have øjne. Ved at tillægger bygninger så meget menneskelighed, vil jeg undersøge, hvorvidt bygninger også kan have en iboende herkomst..

ARKITEKTONER

Gennem parallelle betragtninger, af henholdsvis statiske principper og vægges volumen, har jeg bygget disse arkitektoner, som en del af den analyserende fase i min programskrivning til mit bachelor projekt.

Stearin og pigment

I en analyse af mure på sitet, har jeg udarbejdet en model, som er støbt i stearin, for at artikulere områdets skrøbelighed, porøsitet og foranderlighed gennem materialet. Ligeledes ses det i måden, hvorpå bygningskroppene forandre sig i takt med deres omgivelser.

Granit i træ

Ud fra observeringer, af statiske principper på Sundholm, har jeg arbejdet med porte og vinduer, samt måden hvorpå de tager en væsentlig rolle i bygningernes konstruktive statik. Store granitblokke er hugget ud til

RÆKKEHUS HVIDOVRE

jeg var projektleder på en transformation af et rækkehus.

Projektet er en endebygning i en rækkehusbebyggelse, i projektet har vi bidraget med en tilbygning med soveværelse, bad og køkken, samt levet en ny central trappe og et stort ovenlys, som lyser det indre rum op.

Projektet har haft til formål at vende det introverte endehus ud mod den store have og

bryde den sydvendte gavl ned med store åbninger med mulighed for at binde haven og huset sammen til et.

Projektet formår at gøre et kedeligt rækkehus fra 70’erne, til noget ekstraordinært.

Med simple greb og en forståelse for eksisterende materialer og proportioner.

LYGTEN BAZAR

Efter en ny lokalplan i området omkring Lygten BAZAR. Ville bygherre udnytte muligheden for at bygge 4 etager oven på eksisterende byggeri.

Projektet er en kollegie overbyg bygning oven på en pulserende bazar. Visionen omkring et synergi fyldt samliv mellem bazarens nutidige udbud af råvare fra hele verden. Og så de unge studerendes globale perspektiv og pulserende døgnrytme. Giver en bygning som lever og pulsere døgnet rundt og bidrager til et internationalt miljø på tværs af boform kultur og nationaliteter.

Kollegie Overbygningen er placeret ovenpå det eksisterende betonelementbyggeri. Dermed fremstår den nye del som en lettere struktur på en eksisterende piedestal, bundet til gadens niveau og forløb. Kollegie Overbygningen er konstrueret i CLT elementer. Dermed er projektet et visionært bud på hvordan man både kan lave ny programmering af et byrum på eksisterende byggeri samt et bud på en mere bæredygtig måde at bygge i byen.

Facaden er konstrueret på en sådan måde at der er et brandhæmmende lag i form af tegl som opdeler facaden i tydelige etager. Det -

lig takt fra gadeniveau samt en brandsikker facade.

FOTO: Billede gennem dør Insekt hotel og badkar

FOTO: Billede af ornementeret stol hængslede døre og køkken med drejede skåle

Her ses to billeder fra Sommerskolen Orbi urbi hvor 20 arkitekter fra Danmark og Georgien i samarbejde har lave forskellige projekter i samarbejde med Dienesen.

Alt på billederne har jeg været med til at lave. Hængslede døre stole, badekar køkken, drejede skåle, bygningen mm.

HAVESKUR

Når solen ikke skinner skal haven pakkes sammen til det har jeg tegnet og bygget dette lille skur på nordsiden af et typehus på Mols.

Som modsvar til typehuset i diverse kompositmaterialer har jeg konstrueret et haveskur i meget ærlige og få materialer.

Skuret fungere som ly for redskaber og havemøbler, og man kan hænge en jakke i læ på en varm forårsdag. skuret er også et gennemgangsrum. Skuret tag går kun godt og vel halvvejs ud over konstruktionen. Resten af konstruktion står blottet over hjørnet mod stolperne og får karakter af et espalier.

GAVLE I DIALOG

Sitet er beliggende på Thoravej 22 i Københavns

Nordvest kvarter, på tærsklen mellem Københavns karreby, og der hvor byen fases ud i industri. Industriområdet står ligeledes, på en tidslig tærskel, hvor området står

blevet udfaset, gennem de sidste tyve år, og genbytærsklen i bygningskroppene. De stor endegavle fra halve karrebygninger står og råber til hinanden på tværs, over den lavere, gamle industri og arbejder by. Ligesom de store gavle er med til, at Københavns karreby, er gavlen på sin egen måde, også med til at binde området sammen. Gennem gavlenes

forskelligheder orienteringer, udsmykninger, og særegenheder er de med til, at binde området sammen som en slags landemærker. Stort set ligemeget hvor man er, på det ydre Nørrebro, kan man orientere sig ved hjælp af en genkendelig gavl.

Gavlenes råben til hinanden har været mit afsæt i dette projekt.

Site oravej København NV Program Bolig & Tegnestue Kronologi 3.semester projekt Vejleder omas Ryborg

1:50 Site model Gips,Lister, Stof FOTO: Facade mod syd

Husets relation til vejen

På sitet ligger et dagstilbud for hjemløse immigranter, kaldet Kompasset. Borgere

disharmonisk stemning, mellem kompassets brugere og områdets beboere.

Jeg fandt det meningsfuldt, at arbejdet med, at lave en facade som både skærmer for brugerene af kompasset, og som i samtale med vejens forløb insinuere, hvor

indgangen til tegnestuen, eller privaten.

Når man kommer af Thoravej langs bygningens facade, fremstår vinduessprosserne nærmest som lukkede lameller. Udhænget antyder en åbning, som har karakter af en port. Går man længere op på siden af bygningen, fremstår facaden mere transparent og man får kig ind til tegnestuen. Mens privaten er beliggende på første og anden sal, hævet over gaden og gården, og derved er skærmet så man opnår et mere privat rum.

VIDEOPRODUKTION

Siden 2018 har jeg været selvstændig, med mit eget produktionsselvskab, hvor jeg primært producere musikvideoer brandvideoer og fashion. Jeg er selv tidligere udøvende musiker, men da jeg i mine sabatår begyndte at rejse, skiftede jeg musikken ud med kameraet.

I 2018 startede jeg så en virksomhed. Jeg ser rigtig mange ligheder mellem arkitektur og videoproduktion. Baggrundsresearch, storytelling, formidling, materialitet, taktilitet, lys, forløb, lyd, ærlighed, visualitet, er begreber jeg i høj grad arbejder med i både videoproduktion og arkitektur.I mine produktioner fungerer jeg meget som en en énmandshær. Kunder hyrer ikke mig for at få en stor produktion, de hyrer mig fordi jeg gør ting anderledes end andre i branchen.

produktionen.

for at føre et projekt fra start til slut, og at have kunden med i hånden hele vejen.

(Videoproduktionen vil selvfølgelig blive tilsidesat, til fordel for et eventuelt ansættelse)