PROGRAM
Lasse Hedevang Nielsen
Kulturarv, Transformation og Restaurering Institut for Bygningskunst og Kultur
Det Kongelige Akademi
Vejleder: Lars Rolfsted Mortensen
Stållader - Oremandsgaard
Afsæt
Landbrugets omstilling
Natursyn
Intention
Oremandsgaard
Site
Opmåling
Ressourcer 1
Metode
Vejledende afleveringsformater
Slutnoter
Kilder
Postludium
H.A. Brendekilde
75 % AF VORES
BLIVER BRUGT TIL AT DYRKE FODDER TIL DYR, MENS KUN
11% BRUGES TIL AT DYRKE MAD DIREKTE
TIL MENNESKER.1 SKOVE RYDDES FLODE UDTØMMES
OG ØKOSYSTEMER NEDBRYDES – ALT SAMMEN FOR AT FODRE DYR
I STEDET FOR
75
procent
af Danmarks
dyrkede areal går direkte til produktion af fodder til dyr
Fodder til dyr
Til fødevareindustri
Øvrige afgrøder
Humankonsum
På baggrund af tal fra Landbrug & Fødevares fakta om fødevareklyngen (2022) samt Danmarks statestik - AFG05 (2021)
MENNESKER. AT BEVÆGE SIG VÆK FRA KØD-
OG MEJERIPRODUKTER VIL
FRIGØRE ENORME
LAND OMRÅDER, REDUCERE UDLEDNINGER, GENOPRETTE BIODIVERSITETEN
OG STADIG BRØDFØDE VERDEN.2
Gylletank - Oremandsgaard
AFSÆT
Jordbruget er essentielt for Danmark og det danske samfund. De levende planter omkring os har gennem hele vores historie leveret fødevarer til os og foder til vores dyr, Planteriget har givet os byggematerialer til vores huse, og ikke mindst den livsnødvendige energi, vi har skulle bruge til at holde os varme og tilberede vores mad. Sådan er det også i dag. Trods nye materialer som mursten, beton, stål, plastik og nye måder at producere energi på, er landbruget og skovbruget fortsat en central og uomgængelig del af fundamentet i vores samfund.
Vores natur og økosystemer lider akut af åndenød, og det danske landbrug må gå forrest for at imødekomme vores reduktionsmål på 70 % inden 2030.3
Med Den Grønne Trepart tages de første spæde skridt mod en grønnere fremtid. Store politiske kræfter og ideologiske overbevisninger forsøger at finde fælles fodslag for, hvordan vi omstiller den danske natur og det danske landbrug. Ofte står bonden tilbage midt mellem alle involverede parter og har svært ved at finde en klar retning.4
Mit projekt vil eksemplificere en konstruktiv omlægning af en landbrugsbygning med henblik på at skabe en drejebog for de millioner af standardiserede kvadratmeter, der skal finde en ny funktion.5
Eget foto
Betonsilo - Oremandsgaard
LANDBRUGETS OMSTILLING
“På den ene side står miljøorganisationer, klimaforskere, aktivister og andre bekymrede borgere, og på den anden side et flertal af politikere og magtfulde lobbyorganisationer. Midt imellem står landmændene.“ 4
Dansk landbrug har gennem generationer været i konstant udvikling og har altid været tvunget til at være omstillingsparat. Landbruget har formået at tilpasse sig teknologiske fremskridt, økonomiske skift og politiske krav. Hvor tidligere generationer drev små, alsidige brug med mange forskellige afgrøder og husdyr, er nutidens landbrug præget af specialisering og effektivisering.6
I takt med industrialiseringen og urbaniseringen har landbrugets rolle ændret sig markant. I 1950 beskæftigede landbruget en 1 mio. mennesker og udgjorde omkring 20 % af bruttonationalproduktet (BNP) der frem til. I dag beskæftiger erhvervet kun 4 % af befolkningen, selvom det stadig råder over 60 % af Danmarks areal. Landbrugets økonomiske andel af BNP er nu faldet til 2-3 %7
Spørgsmålet er, om Danmark stadig kan betragtes som et landbrugssamfund. Selvom landbruget spiller en mindre økonomisk rolle, er det stadig en central del af vores landskab og identitet. Med den grønne omstilling står dansk landbrug over for en ny form for transformation – en, der i højere grad er drevet af bæredygtighed, klimaansvar og ressourcer.
NATUR(SYN)
L.A. Ring
”En mand, som graver kartofler” 1889
(NATUR)SYN
(NATUR)SYN
Et nedslag i og en analyse af landbruget, bonden og kunsten i realismen.
L.A. Rings “En mand, som graver kartofler” (1889) afspejler realismens natursyn, hvor naturen ikke idealiseres, men ses som et arbejdsområde præget af slid og nødvendighed. I modsætning til romantikkens ophøjede naturforståelse skildrer Ring en jordnær og barsk virkelighed.
I slutningen af 1800-tallet var bonden en central figur i den danske identitet, men landbruget var stadig fysisk krævende. Ring fremstiller bonden nøgternt – ikke som en nationalromantisk helt, men som en del af et landskab, hvor arbejdet er livsvilkåret. Den tunge jord og de dæmpede farver understreger realitetens hårdhed.
Samtidens natursyn var præget af industrialiseringens fremmarch, men landbruget forblev fundamentet for samfundet. Ring viser, hvordan naturen ikke længere var en kilde til inspiration men en ressource, mennesket måtte arbejde med for at overleve. Maleriet er en stilfærdig, men stærk kommentar til bondens daglige kamp.
NATUR(SYN)
Følgende tekst er et subjektivt bud på, hvordan jeg ser på naturen, landbruget og fødevaresystemet. Lad det være et symptom for min generation.
Nutidens natursyn er præget af en dyb splittelse mellem illusion og virkelighed. I en dystopisk fabrikshal står en kvinde omgivet af maskiner, der masseproducerer ultraforarbejdede fødevarer – langt fra den grønne idyl, reklamerne sælger os. Fødevareindustrien fastholder fortællingen om køer på græs og fritgående høns, mens virkeligheden ofte er en steril, kontrolleret proces.
Som forbrugere navigerer vi i en verden, hvor naturen reduceres til et brand – et nostalgisk billede, der camouflerer industriproduktionens realitet. Vi ønsker at tro på en forbindelse til jorden, men accepterer samtidig et fødevaresystem, hvor naturen er en simuleret kulisse.
Denne modsætning siger meget om vores tid: Naturen er ikke længere et sted, vi lever med, men et koncept, vi køber ind i. Vi forholder os distanceret, men trøster os med billeder af grønne enge, mens fabrikkerne fortsætter uforstyrret i det fjerne
L.A. Ring
INTENTION
“Som landet ligger” er en talemåde, der beskriver en situation, som den ser ud nu. Med udgangspunkt i landbrugets moderne industristrukturer vil jeg i dette projekt undersøge landbrugets aktuelle situation og de udfordringer, det står over for i fremtiden, hvor vi skal redefinere og finde nye væredier i det danske landbrug.
Projektets intention er at udvikle en drejebog for, hvordan eksisterende landbrugsbygninger kan omstilles fra animalsk produktion til biogen produktion.
Jeg vil undersøge, hvordan vi forholder os til den eksisterende bygningsmasse i dansk landbrug, når den står over for en radikal omstilling – både i den konkrete anvendelse af bygningerne og i forhold til en mere grundlæggende ændring af vores brug af naturarealer og jordbrug. Hvilke konsekvenser og potentialer medfører dette for landbrugsbygningerne?
Desuden vil jeg undersøge den almene befolknings historiske og nutidige relation til danske landbrugsbygninger. Jeg vil kortlægge potentialerne i landbrugets modulbyggerier og de iboende værdier, der findes i deres arkitektur og konstruktion.
Dernæst vil jeg tage pulsen på den biogene byggebranche for at vurdere, om den er klar til at imødekomme de udfordringer, som opstår i forbindelse med landbrugets omstilling. Her vil jeg tage afsæt i Realdanias publikation “Biogene materialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber”8
Vores landbrugsbygninger fortæller historien om, hvordan vi i Danmark har bygget, arbejdet og levet gennem tiden. Mit projekt vil undersøge, hvordan landbrugets moderne industribygninger kan blive en del af denne fortælling i en fremtid, hvor vi skal passe på vores ressourcer og reetablere vores forståelse af vores fælles fødevareproduktion.
Oremandsgaard
Oremandsgaard
Oremandsgaard nævnes første gang i historien helt tilbage i 1300-tallet. Stedets historie er omfattende og fascinerende –godset har fungeret som alt fra et sørøverskjul i middelalderen til eksil for Gyngehøvdingen Svend Poulsen efter svenskekrigen i 1660.9
Siden begyndelsen af 1800-tallet har godset været i Hageslægtens eje, hvor det er gået i arv gennem generationer.
Hovedbygningen på Oremandsgaard (markeret i det øverste stiplede felt) brændte ned i 1933, men blev hurtigt genopført i klassicistisk stil af arkitekt Mogens Klemmensen.10
Størstedelen af avlsbygningerne stammer fra midten af 1800-tallet, mens de moderne avlsbygninger i bunden af billedet er opført fra år 2000 og frem – det er disse bygninger, jeg fokuserer på i mit projekt.
Oremandsgaard var det første større danske landbrug, der blev omlagt til økologi tilbage i 1970.9
Gennem generationer har familien Hage været entreprenant og omstillingsparat, og de gamle avlsbygninger huser i dag forskellige lokale virksomheder, værksteder og godsets eget destilleri.
I de tilbageværende moderne avlsbygninger er der stadig kvægdrift, men den nuværende godsejer, August Hage, har en klar intention om at omlægge bygningerne væk fra animalsk produktion i den nærmeste fremtid. Hvad der skal ske i bygningerne er stadig uvist.
Oremandsgaard Moderne
1.I 2002 opførte Oremandsgaard stålhallen. (markeret med stipling)
Hallen er 58 m. lang og 23 m. bred (1.334m2)
Hallen er opført som en dybstrøgelsesstald. Det betyder, at kørne går i halm. Bonden spreder løbende frisk halm over vinteren, som ophober sig i et lag, der kan muges ud. Mere konventionelt benytter man sig af perfererede betongulve.
Hallen er opført i stål I-profiler (H-profiler): Denne stålprofil er kendt for dens høje styrke, stabilitet, effektive lastfordeling og høje bæreevne.11 Bygningen er rejst som en klasisk spærkonstruktion med 385 cm mellem hvert spærfag. Spærfagne er delt op i to tagstykker, som er svejst sammen i kip og to vægstykker, som er boltet og støbt i soklen.
De nærliggende bygninger
2. Kornlade med skrå vægge opført 1878 til opmargasinering af korn.
3.Stållade, præcis samme bygningstype som bygning 1 500 m2
4. Kornsilo af 4x 550 m3
5. Gyllesilo på 1500 m3
Nuværende forhold Galv og tværsnit
Nuværende forhold
Langside og længdesnit
Gavl V.
Søjle & port - Oremandsgaard
Ressourcer 1
I Danmark findes der alene til kvægproduktion 14.000.000 m² bygninger. Langt størstedelen af disse kvadratmeter er opført efter samme princip som hallen på Oremandsgaard: stålhaller placeret på et betonfundament og beklædt med enten plader eller brædder.12
Med udgangspunkt i opmålinger og registreringer vil jeg undersøge hvilke muligheder, der ligger i bygningens iboende materialer. Jeg vil analysere potentialerne i de standardiserede dimensioner og byggemetoder for at vurdere, hvordan de kan anvendes i en ny kontekst.
Hvis det bliver aktuelt vil jeg ved hjælp af LCA-beregninger (Life Cycle Assessment) beregne hvor meget energi, der er blevet brugt på bygningens opførelse – fordelt på de respektive bygningsdele.13
Stålspær Hald 1 1:100
Stålspær Hald 3 1:100
Stålsilo 4 - Oremandsgaard
Ressourcer 2
Jeg vil undersøge, hvilke ressourcer der i forbindelse med landbrugets omlægning vil blive gjort overflødige – for eksempel siloer, køreflader, malkeanlæg, hegn beklædning til facader og tag m.m
Derudover vil jeg analysere, hvor meget energi der er blevet brugt til at fremstille disse materialer, og hvordan de potentielt kan få en ny funktion. Dette vil jeg gøre ved hjælp af CO2-ekvivalent-beregninger for konventionelle byggematerialer og sammenligne dem med biogene alternativer.14
Jeg vil også undersøge, om de respektive ressourcers egenskaber er begrænset til deres nuværende anvendelse, eller om de kan vise sig at have andre funktioner, der kan udnyttes lokalt i forbindelse med omlægningen af de enkelte projekter.
Lade og halm Eget foto
Ressourcer 3
Når vi gentænker landbrugets bygninger og transformerer eksisterende stållader, åbner det en mulighed for at integrere biogene og lokalt tilgængelige materialer. Ud over stålet som den bærende konstruktion, kan vi undersøge, hvordan naturmaterialer som træ, halm, tang og hamp kan erstatte eller supplere de eksisterende strukturer.15
Hvordan kan vi udnytte biprodukter fra landbruget i byggeriet? Kan tidligere foderarealer i stedet anvendes til dyrkning af byggematerialer som hamp til isolering eller linolie til overfladebehandling? Ved at forholde os regenerativt til både dyrkning og byggeri kan vi skabe en ny materialekultur, hvor affald bliver til ressource.16
Transformationen af en stållade med biogene materialer handler ikke blot om bæredygtighed, men om en arkitektonisk tilgang, der styrker den lokale forankring og gør bygningen mere tilpasset fremtidens klima- og ressourcekrav.
Projektet skal, i overensstemmelse med opgaveformuleringen, arbejde med FN’s 17 Verdensmål. Da projektet berører landbrug, fødevarer, industri, forbrug og produktion, vil det uundgåeligt forholde sig til følgende verdensmål: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 17.
Projektet befinder sig i et spændingsfelt, hvor det peger på, at den måde, vi bygger og forbruger på, ikke er isolerede faktorer, men lokale beslutninger, der altid har globale konsekvenser – og omvendt.
METODE
På Kulturarv, Transformation og Restaurering (KTR) arbejder vi ud fra en veldefineret metode kaldet BLIK, KAST og PROJEKT. Mit projekt vil tage afsæt i denne tredeling, da den skaber et skærpet fokus og bidrager til et præcist og kvalificeret projekt.
1.Blik-fasen vil være den indledende del, og vil danne grundlaget for projektet. Registreringer såsom foto, interviews, notater og indtryk, samt opmåling af den valgte bygningstype, og konkrete registreringer på Oremandsgaard. De indledende registreringer vil danne ramme for min analyse og værdisætning, og være rammesættende og understøttende for mit videre arbejde i retning af mit projektforslag.
2. Med grundlæggende viden fra Blik-fasen, vil man begynde at udvikle skitseforslag på forslagstillende niveau. Gennem statiske studer, materialeundersøgelser, visualiseringer og tegning vil man begynde at definere en arkitektonisk retning, potentiale og måske konkret program for projektet.
3. I sidste del, Projekt-fasen vil man samle og konkretisere sine forudgående processer og derigennem komme frem til et konkret transformationsforslag for omstillingen af landbrugsbygninger anvendt til animalproduktion. Forslaget skal indeholde arkitektoniske overvejelser. Det gælder sig materialemæssige, byggetekniske og æstetiske forslag.
VEJLEDENDE AFLEVERINGSFORMATER
Registrering
Album – Fænomenologisk fotoregistrering
Notat – Transformationsholdning, bæredygtighedsstrategi og anbefalinger
Rids – Visuel fremstilling
Analyse & Værdisætning – Arkitektonisk, kulturhistorisk og teknisk tilstand
Kataloger
Materialeoptælling- og registrering
Sitefotos
Landskab/ressourcer
Tegningsmateriale af eksisterende forhold
Referencer
Processtudier
Tegninger
1:500 Situationsplan
1:50 Plan, Snit, Opstalt
1:5 Plan, Snit, Opstalt
Aksonometri af helhed
Visualiseringer
Indvendig og udvendig materialitet, atmosfære og rumlighed
Model
1:1/1:20 – biopsi og udsnitsmodel/modeller
SLUTNOTER
1 Dansk Naturfredningsforening . FRA FODER TIL FØDE
2 Poore & Nemecek (2018)Science
3 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. (24, 30. 04). Klimamålet for 2030 er rykket tættere på. Regeringen.dk
4 Den Grønne Ungdomsbevægelse . (2024). Levedygtigt landbrug : et manifest .Kolofon
5 Seges Innovation. (24, 10. 6). Præcisering af lovkrav til kvægstalde. Landbrugsinfo.dk.
6 Eskholm, Thorkild. (1980). Landbrugets økologi:
7 Danmarks naturfredningsforening . (17). Sådan ligger landet : Tal om landbruget . Danmarks naturfredningsforening.
8 (Realdania) Biogenematerialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber
9 August Hage . (2023). Oremandsgaards historie. https://oremandsgaard.dk
10 Miljøministeriet . (1978). betænkning : Om bevaring af danske herregårde . Gyldendal.
11 mpindustri.dk/om-staalkonstruktioner
12 Seges Innovation. (2025, 6. Jan ). Antal aktive dyr pr. kvægrace. Landbrugsinfo.dk.
13 Lcabyg.dk
14 https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/
15 (Realdania) Scenarier for fremtidens behov for biobaserede byg gematerialer
16 (Realdania) Biogenematerialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber
KILDER
August Hage . (2023). Oremandsgaards historie. https://oremandsgaard.dk/oremandsgaards-historie/. https://oremandsgaard.dk
CINARK. (2024). Biogene materialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber : Tre vinkler på potentialer for biogene materialers anvendelse i byggeriet. Institut for Bygningskunst og Teknologi.
CONCITO. (2024, MAJ). Jordbrugets betydning for fremtidens arealanvendelse. CONCITO. https://concito.dk/files/media/document/Jordbrugets%20betydning%20for%20fremtidens%20arealanvendelse_0.pdf
Danmarks naturfredningsforening . (17). Sådan ligger landet : Tal om landbruget . DN. https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/281/1858307.pdf
Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. (2018, januar ). Sådan ligger landet : tal om landbruget 2017. https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/281/1858307.pdf
Dansk Naturfredningsforening . (2020, november ). FRA FODER TIL FØDE : EN BÆREDYGTIG VISION FOR DANSK LANDBRUG OG FØDEVAREFORBRUG. Dansk Naturfredningsforening . https://www.dn.dk/media/71983/fra-foder-til-føde.pdf
Den Grønne Ungdomsbevægelse . (2024). Levedygtigt landbrug : et manifest . Kolofon .
Eskholm, Thorkild. (1980). Landbrugets økologi: -et redskab i forureningsbekæmpelse. Landbrugets Informationskontor .
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. (24, 30. 04). Klimamålet for 2030 er rykket tættere på. Regeringen.dk.
Landbrug & Fødevare . (2021). Fakta om fødevareklyngen 2021 : Bæredygtig udvikling . Landbrug Fødevare . https://lf.dk/media/jxrhm1m3/2021.pdf
Lars Broder Lindgren, Nanna Dyrup Svane & Steffen E. Maagaard. (2025). Scenarier for fremtidens behov for biobaserede byggematerialer. Realdania. https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/scenarier-for-fremtidens-behov-for-biobaserede-byggematerialer
Lærlinge for bæredygtighed - Den grønne ungsdoms bevægelse . (2025). Bevaringsværdig Byggebranche . Klofon. (Originalværk udgivet 2025)
Miljøministeriet . (1978). betænkning : Om bevaring af danske herregårde . Gyldendal.
Seges Innovation. (2025, 6. Jan ). Antal aktive dyr pr. kvægrace. Landbrugsinfo.dk. https://www.landbrugsinfo.dk/public/6/8/5/kvag_antal_aktive_dyr_pr_kvagrace
Seges Innovation. (24, 10. 6). Præcisering af lovkrav til kvægstalde. Landbrugsinfo.dk. https://www.landbrugsinfo.dk/public/e/2/0/kvagstalde_produktionsanlag
UNDP. (s.d.). verdensmaalene.dk. https://www.verdensmaalene.dk
Postludium
“Sædemand”
Jeppe Aakjær 1913
En Bonde med sin Sædekurv — det er for mig et Højtidssyn!
Naar Haren løb saa tung og trind, og Løvet frynsed Skovens Bryn, da skred han fra sin Ladeport med Kurven paa sin venstre Lænd didud, hvor Marken venter tavs med voxen Daad til voxne Mænd.
Med Haanden i den gule Sæd og Brystet frit mod Vinden op hans Syn omspænder varmt den Jord, hvor Harven gaar til Hyp og Hop.
I næste Nu hans tunge Sko vil stempe Mulden dybt og fast, mens Sæden spredes for hans Fod i lange runde Nævekast.
Og Kurven knirker mod hans Lænd, og Kjærner gule, Kjærner graa de borer i den varme Muld, og Solen dynger Guld derpaa. Og Lærker synger, Græsset gror, og Bier gaar i Blomsterdans, og hvad paa Valborgdag blev saaet, skal staa i Flor omkring Sankt Hans.
Det gror, vort kjære danske Brød, det gror i Sol, det gror i Sang, det gror i Arbejdsdagens Stræb som under stille Kirkegang. Det gror, det gror — i Majnatsregn, det gror i Dug ved Solhværvslag, naar Havrens Toppe ringler fint til fjærne Klokkers Bedeslag.
O, Bonde med din Sædekurv og i din grove Arbejdsdragt, du tykkes mig i denne Stund med selve Evighed i Pagt.
Imens du som en Offerpræst henskrider tavs og alvorsfuld, du signer med din højre Haand den sorte, grødesvangre Muld.
Tak, Bonde, med din Sædekurv!
Lad Landet grønnes i dit Spor, saa vi med Stolthed Aar for Aar tør pege paa den danske Jord. Saalænge du i Furen gaar, saalænge du har Arbejd kjær, skal Danmark lægge Fold til Fold i Sol og Storm og Bygevejr.