MUSEUM TIL BESKÆFTIGELSESTERAPI

Site Middelfart Sindsygehospita

Program Hus til beskæftigelsesterapi

Kronologi 4. semester projekt

Vejleder Thomas Ryborg

Sitet er Middelfart sindssygehospital.

I 1888 blev hospitalet åbnet, og skulle fungere, som en anstalt til psykisk syge borgere. Delprogrammet for opgaven var, at forme et museum for beskæftigelsesterapi og værksteder.

Projektets intention var, at fortælle om stedets historie og måden hvorpå man har aktiveret de indlagte, via fysisk og håndværksmæssigt arbejde, gennem hospitalets historie.

Bygningen fremstår udefra, som et stort translucent skrin. Bygningen er ikke tilgængelig fra landskabet, men kun gennem museets underjordiske gangsystem. Let svævende over jorden, hviler hele bygningen på to beton kerner, som skyder sig mod himlen fra tunnelsystemet.

Udefra virker bygningen utilgængelig, mens den tydeligvis rummer historier, som man nem det translucente glas. Museet fungerer, som et beskyttende skrin med historier som skyder op i en nutidig verden.

Den Besøgende går op af den lille trappe, og bliver mødt, af et direkte kig mod himlen. Her efter fortsætter man langs muren, op ad de store trapper.

Aftenvisualisering

Ved mørkets frembrud, får bygningen karakter af en lanterne. Her ses det, at bygningen gemmer på historie i sit indre, mens den stadig fremstår utilgængelig og hemmelighedsfuld.

Bygningen er beliggende på en sydvendt skråning, med orientering over den bugtende kyst ved farvandet i Lillebælt. Hvis man løfter blikket mod himlen, ser man fugle der svæver i termikken, fra havluften der blæser ind over det opvarmede landskab, og giver opdrift. Bevægelsen fra jord til himmel, vil

Hele historien omkring beskæftigelsesterapi, er ligeledes en historie om, at få lyset tilbage i de syges sind, og hermed en forhåbning om, at bidrage med lys og struktur i deres hverdag.

Museet rummer en kvantitetsudstilling. En udstilling hvor der ikke er fokus på kvalitet, men derimod diversitet af de udstillede objekter.

Bygningens endegavle, samt bygningens østside, som er orienteret mod hospitalets originale bygninger, fungerer som en stor reol der rummer de forskellige udstillede artefakter.

I bygningen udstilles artefakter, som er fremstillet af de indlagte. Lemmerne på det psykiatriske hospital havde adgang til diverse værksteder under fremstillingen. Her blev der produceret træsko, piber, river, klemmer, børster, kurve, tæpper mm. I hverdagene blev de indlagte udlejet til lokale landmænd, som arbejdskraft i markerne omkring Middelfart. På den måde bidrog de økonomisk, til at hospitalet blev en bæredygtig forretning.

Den besøgende fornemmer kun bygningens omverden, gennem det naturlige lys, som kastes på de translucente ruder. Lyset bliver absorberet i det matterede glas, og kastes ind i udstillingsrummet. Det giver den besøgende en følelse af, at være afkoblet fra verden, og en komplet følelse af, at være i et, mellem nutid og fortid samt himmel og jord.