KIRKEBLAD

BJERAGER
![]()

BJERAGER

BJERAGER KIRKE
Eriksmindevej 50, Bjerager 8300 Odder

NØLEV KIRKE
Assedrupvej 103, Nølev 8300 Odder
SOGNEGÅRDE
Randlev Sognegård
Kirkevej 56
Over Randlev, 8300 Odder
Saksild Sognegård Strandvejen 3
Saksild, 8300 Odder
Hou Sognegård
Søndergade 17
Hou, 8300 Odder

GOSMER KIRKE
Troldbjergvej 10, Gosmer 8300 Odder

RANDLEV KIRKE
Kirkevej 60, Randlev 8300 Odder

HALLING KIRKE
Spøttrupvej 8C, Halling 8300 Odder

SAKSILD KIRKE
Dyngbyvej 5, Saksild 8300 Odder
@KYSTPASTORATET WWW.KYSTPASTORATET.DK
KIRKEBLAD
Nr. 4 // 2025
REDAKTION
G. Kasper Hansen gu.ka.han@privat.dk
FOTO
Forside: Pixabay
Steen Marvin Folkekirken.dk
LAYOUT
Mai Tschjerning Simonsen mai.tschjerning@gmail.com
TRYK
Degn Grafisk A/S hba@degngrafisk.dk
OPLAG
2900 stk.
Kirkebladet udgives fire gange årligt af Kystpastoratets menighedsråd.
Vi vil være en levende, grøn folkekirke med åbenhed, bredde og fællesskab, der værner om traditionerne i form af blandt andet kirkelige handlinger og gudstjenester, samtidig med, at der sker en fortolkning ind i tiden der sørger for, at der i kirkerum og kirkegårde altid er plads til refleksion og stilhed
Da den danske Kong Harald Blåtand i sin tid lod sig døbe, blev Danmark officielt et kristent land. På Jellingestenen fra 965 står der ligefrem, at Harald Blåtand ”gjorde Danerne kristne”; men helt så enkelt var det nu ikke. I virkeligheden var der tale om en lang overgang til kristendommen, som var fuldkommen anderledes end den gamle, nordiske tro med guder, jætter og aser. I praksis blev danskerne ved med at dyrke og ofre til de gamle guder i mange generationer samtidig med, at man gradvist også begyndte at tage kristendommen til sig.
De første kirker, der blev bygget herhjemme, var lavet af træ. Nu havde man steder, hvor man kunne samles og høre evangeliet. Ved Moesgård Museum kan man i dag se en rekonstruktion af en gammel trækirke (omkring 950) fra Hørning ved Randers.
Men det våde vejr i Danmark betød, at trækirkerne hurtigt gik til. I stedet gik man over til at bygge kirker af sten som dem, vi har hér i Kystpastoratet. Det var tungt og langsomt arbejde - og det var dyrt. Til gengæld står kirkerne her endnu.
Frem til år 1536 var de danske kirker underlagt paven i Rom. Men ved refor-
mationen blev Danmark løsrevet fra den katolske kirke, vi fik en luthersk-protestantisk kirke, og alle kirkebygninger med tilhørende jorde overgik til den danske Kong Christian 3.
Det gjaldt blandt andet Aakjær Slot, som kort efter reformationen blev et såkaldt kongeligt len. Men det varede ikke længe: I 1660 måtte Danmark afstå Skåne, Halland og Blekinge. Og Kong Frederik 3 blev tvunget til at kompensere de mange danske godsejere, som mistede deres godser i Sverige, ved i stedet at forære dem adskillige af sine egne jordbesiddelser i Danmark.
Og sådan gik det til, at det kongelige len i Hads Herred, herunder Gosmer kirke, tilfaldt Gersdorff-slægten: Gosmer kirke var nu på private hænder. Sådan gik det i virkeligheden med rigtigt mange af vores kirker i 1600-tallet. Skiftende konger forsøgte at vinde de tabte områder i Sverige tilbage - men uden held. Til sidst var statskassen tom, og de kirker og kirkejorder, som stadig hørte under Kronen, blev sat til salg.
At drive en kirke, at holde den tæt og tør og varm, koster penge. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag.
Med Grundloven i 1849 fik vi en folkekirke. Men der gik mange år endnu, før organisationen og det økonomiske grundlag var klar. Så den danske folkekirkes bygninger forblev på private hænder. Gosmer kirke var nu ejet af familien Rathlou, og Gosmer kirke fulgte Rathlousdals Gods helt frem til 1925.
I 1925 overgik Gosmer kirke endelig til selveje! Et vigtigt, lille jubilæum: I 100 år har Gosmer kirke altså været de danske folkekirkemedlemmers fælles ejendomog ansvar, også økonomisk. Ligesom alle de andre kirker i Danmark.
Én af de hyppigste søgninger på Google, når det gælder folkekirken er: ”Hvor meget sparer man i kirkeskat ved at melde sig ud?” Svaret afhænger af, hvor i landet man bor: I Odder kommune sparer man 0,95%. Vi bliver flere og flere danskere. Men antallet af folkekirkemedlemmer daler. Det er ikke meget: 0,7% om året. Men for hvert år, der går, kan det alligevel mærkes mere og mere økonomisk – også hér i Kystpastoratet.
De gamle kirker har dannet ramme omkring vores og vore forfædres liv i snart 1000 år: Vi bæres ind i kirken som små. Vi bæres ind igen en sidste gang i kisten. Og så er der alt dét imellem – i både glæde og sorg.
Kirkerne er åbne for alle – uanset tro og tvivl; hér er der ingen, der spørger. Der er lys og varme på. Der er personale, som tager godt imod os, når vi kommer. Der er uddannede musikere, som sørger for musik og sang. Der bliver sørget for rengø-
ring og vedligehold. Blomsterne lægges fint i kirken ved begravelserne og bliver senere flyttet ud og lagt pænt på graven. På kirkegårdene arbejdes der ihærdigt på at holde de store arealer. Det kræver nytænkning: Vi har færre kistegrave end tidligere. De fleste grave i dag er urnegravsteder. Og så er der dem, der har valgt skovbegravelse eller askespredning. Men ligesom kirkerne er kirkegårdene stadig åbne for alle, og rigtigt mange mennesker kommer der. Kirkegårdene har desuden været giftfri i årtier og er derfor også livsvigtige biotoper for mange forskellige arter.
Vi fylder kirkerne gang på gang til dåb og konfirmation, til bryllup og begravelse, og til jul kan vi næsten ikke være der alle sammen. Det er de eneste huse, hvor alle kan komme. Og hér kan vi være præcis dem, vi er - alene eller sammen med andre.
Kirkerne er i dag vores fælles gods. Ikke godsejernes. Det er menighedsrådene, der står med ansvaret for driften. Men flere kan ikke løfte opgaven økonomisk. Der mangler simpelthen penge. Derfor diskuterer man i disse år fra politisk hold, om nogle af de gamle kirker skal nedlægges – eller sælges. Det virkede immervæk for kongerne i 1600-tallet.
Så før du nu melder dig ud af folkekirken for at spare 0,95% på en arv, på et ejendomssalg eller lignende (også selvom du melder dig ind igen året efter), så overvej lige en ekstra gang, om det nu er det rigtige at gøre – for dig, for dine efterkommere og for os alle.
CECILIE HOLST ORGANIST

Pr. 1. august er Cecilie blevet ansat som organist her i Kystpastoratet. Hun stammer fra Halk i Sønderjylland, men bor nu i Åbyhøj sammen med sin mand. Efter studentereksamen fra Haderslev Katedralskole og afsluttet MGK (Musikalsk Grundkursus) i Kolding flyttede Cecilie til Århus i 2019 for at studere på Musikkonservatoriet. Herfra fik hun sin AM (Almen Musikledelse) i klaver og klassisk korledelse i 2022 og kandidat
SILJE AMALIE HAAKNEL KIRKESANGER

Ligeledes pr. 1. august er Silje blevet ansat som kirkesanger her i Kystpastoratet. Hun stammer fra Snekkersten syd for Helsingør. I 2023 flyttede Silje til hovedlandet og bor nu i Bryrup, hvor hun har et hobby-stutteri. Allerede som barn var hun en ”hestepige”; men sang og musik betød også meget for hende, så hun begyndte at spille med i musicals på Espergærde Ungdomsskole og i Mastodonterne. Silje tog sin Studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium i Valby, hvor
i Klassisk Korledelse i 2024. P.t. går Cecilie på Kirkemusikskolen i Århus, som kan kombineres med organistarbejdet hos os. Hendes hjerte brænder for korledelse, som Saksildkoret allerede nyder godt af. Derforuden er Cecilie dirigent for koret VÅR - Vokalensemble Århus, som vi havde fornøjelsen af at høre i oktober i Gosmer kirke, samt koret ”Fællesklang” –et kor for unge, der vil synge og have det sjovt i fællesskab. I den sparsomme fritid kan Cecilie lide at klatre, at nørkle med alt fra hækletøj i sofaen til træ på værkstedet og er derudover rigtig glad for dyr.
musik og sang er i fokus. Derpå gik turen til Snoghøj Højskole, hvor musik ligeledes er i højsædet. Efter højskolen drog Silje til Norge, til ”Høyskolen Kristiania, Institutt for Scenekunst” i Oslo, hvorfra hun fik en bachelorgrad som musical-performer i sang, dans og skuespil. Silje har sunget i kirkekor og som kirkesanger det meste af sit liv, og nu er hun endt hos os i Kystpastoratet, hvor vi har haft fornøjelsen af hendes sang siden august. Silje er netop begyndt på en ”on-line-sygeplejeuddannelse” og glæder sig til at kombinere kirkearbejdet med sygeplejefaget.
TEKST: HENNING LERCHE
FORMAND FOR KIRKEGÅRDS- OG BYGNINGSUDVALGET
Den 2. og den 4. september blev der afholdt Provstesyn i Kystpastoratets kirker, kirkegårde, sognegårde og præstegårde samt diverse småbygninger
Hvad er et Provstesyn?
Provstesynet er provstiets måde at kvalitetssikre, at alle bygninger og kirkegårde er vedligeholdsmæssigt i orden i henhold til gældende normer.
Hvert år afholder Kystpastoratets Kirkegårds- og Bygningsudvalg selv en synsforretning med samme formål, men der bliver gået lidt mere i detaljer, når vi har den ansvarshavende provst med rundt, hvilket i gennemsnit sker hvert 3.-4. år.
Menighedsrådets Kirkegårds- og Bygningsudvalg stiller med et antal medlemmer (i vores tilfælde 3, herunder kirkegårdslederen), som skal deltage i synet sammen med provsten, provstisekretæren, en af provstiets præster og en af provstiet udvalgt byggesagkyndig arkitekt eller ingeniør. I hver af de enkelte kirker deltager den ansvarlige kirkeværge, som i forvejen har indleveret sine punkter af relevans for synet.
Provstisekretæren udarbejder en arbejdsplan, som sikrer, at vi i løbet af de to dage når ud i alle afkroge af pastoratets bygninger og kirkegårde. Vi startede i Nølev, Saksild og Bjergager den første dag og Randlev, Halling og Gosmer den anden dag.
Provsten selv sikrer, at al kirkesølvet er til stede, og at de af personalet udarbejdede inventarlister stemmer. Endvidere bliver kirkegårdsplanerne kontrolleret og evt. justeret sammen med kirkegårdslederen.
Imens går vi andre og den teknisk ansvarlige blandt andet på kirkelofter for at syne for utætheder i taget, borebiller, skimmelsvamp – alle bygninger gåes nøje igennem, og der skrives en synsrapport for hver enkelt bygning. Denne rapport udarbejdes med anbefalinger og påbud til Kirkegårds- og Bygningsudvalget med angivelse af, hvornår de fundne skader og mangler skal være udbedret.
På den måde har vi i udvalget sammen med personalet og pastoratets håndværkere en plan at arbejde efter i løbet af dette og de næste år.
Synet foregik i en dejlig positiv og afslappet atmosfære, hvor alle deltagerne var interesserede i at være med til at vedligeholde den kulturarv, som vores 6 gamle middelalderkirker udgør. Men der skal ikke herske tvivl om, at alle var godt brugte efter to dages effektivt arbejde. Undervejs bliver der serveret en let arbejdsfrokost og rapporterne skrives samtidig på stedet. Til stor tilfredshed for alle deltagere i synet blev alle vores bygninger og kirkegårde godkendt med betegnelsen ”særdeles god vedligeholdelsesstand”!
TEKST OG FOTO: KIRSTEN DITLEVSEN MEDLEM AF MENIGHEDSRÅDET

Altertavlerne i vore seks kirker i Kystpastoratet er meget forskellige. I de følgende kirkeblade
kommer der artikler om de enkelte tavler, i dette blad vil jeg skrive om Saksilds altertavle.
Saksild kirkes altertavle er ”bruskbarok, så det basker”, skåret af Østjyllands førende billedskærer på den tid: Peder Jensen Kolding og hans værksted. Han har sat sit præg på en hel del af Hads Herreds kirker, f.eks. Odder. Tavlen er fra 1650-60, skåret i eg med mange finurlige barokke detaljer: havfruer, delfiner, engle, fugle, akantus-blade, liljeblade og andre kunstfærdige blade, volutter, foruden selvfølgelig de væsentlige bibelske figurer. Tavlen er en af de seneste fra Peder Jensen Koldings hånd. Billedskæreren har ladet alle figurernes hår og skæg forgylde. Altertavlen blev istandsat og restaureret i 1908 og siden i 1981-82.
Midterfeltet – nadverens indstiftelse I midterfeltet ses indstiftelsen af nadveren skærtorsdag aften. Figurerne ses næsten skåret frie af baggrunden og kommer derved ud i rummet: I midten sidder Jesus med gylden glorie, velsignende med sin højre hånd og med venstre hånd på skulderen af Johannes. Af en eller anden grund fremstilles Johannes næsten altid ”kvindagtig”, som en ganske ung mand. De andre apostle, der har hver sit særpræg, ses samtalende og gestikulerende. Judas kan kendes på, at han har pungen i hånden. På bordet står
der et fad med et helt lam, en kniv, noget brød samt en kalk. Rummet, hvor nadveren foregår, ser ud til at være en almindelig spisestue med vinduer og lysekrone i Hads Herred anno 1650. Hjørnerne af midterfeltet er øverst skåret af. Det giver plads til Moses med de to stentavler til venstre. Han peger op mod kobberslagen øverst og til højre: Johannes Døberen, der peger op mod den korsfæstede med indskriften: INRI – Jesus af Nazareth, jødernes konge
Kobberslagen i ørkenen I senmiddelalderen blev det populært at benytte et opbyggeligt skrift: ”Biblia Pauperum” (De fattiges Bibel), hvor man tolkede et gammeltestamentligt motiv allegorisk – dvs. som værende en forudsigelse af en hændelse i Det Ny Testamente. I 4. mosebog fortælles det, at israelitterne vandrede omkring i ørkenen i 40 år anført af Moses. På et tidspunkt er de ved at miste tålmodigheden og bebrejder Moses, at han har ført dem ud i ørkenen til elendighed og dårlig føde. De længes tilbage til Ægyptens kødgryder.
De havde det bedre som slaver i Ægypten, mente de. Følgelig bliver de angrebet af giftslanger og mange dør. Israelitterne
beder Moses og Gud om hjælp. Moses bliver beordret til at lave en kobberslange og sætte den op på en stang. Hvis man blev bidt af en slange, skulle man blot se op på kobberslagen, og derved beholdt man livet. Den ophængte slange var et billede på Kristus på korset, som alle troende skal se hen til. Derfor ses de to motiver overfor hinanden.
Topfeltet – Jesu gravlæggelse
Ovenover nadveren ses Jesu gravlæggelse. Den døde Jesus løftes af rigmanden Josef af Arimatæa, som havde bedt romerne om at få Jesus døde krop udleveret, så han kunne blive gravlagt inden sabbattens begyndelse ved solnedgang. Yderst til højre ses den salvebærende Maria Magdalene, og nedenfor ses knælende Jesu mor, som rører hans hånd. Nikodemus er en af de andre hjælpere. Allerøverst oppe ses den Opstandne Kristus med korsstav i sin venstre hånd og sejrsfane i den højre. På hver side af ham ses to romerske soldater med sværd og bue. De bliver blændet af synet af den Opstandne og forsøger at skygge for øjnene. Vi husker, at romerne satte vagt ved graven, da Jesus Kristi opstandelse var blevet forudsagt.
Sidefløjene med evangelisterne
På sidefløjen til venstre under kobberslangen ses evangelisten Markus. Traditionelt kan man altid kende ham på løven, der er hans symbol. Til venstre for ham, siddende på noget, der ligner en delfin (billedskæreren har virkelig boltret sig her!), ses evangelisten Mattæus. Hans symbol er en engel. Her gør englen nytte
ved at holde Mattæus’ blækhus. Underneden ses en fantasifuld havfrueengel - med skørt og en kunstfærdig volut som hale. En kontrast som barokken er så fuld af.
Til højre for midterfeltet ses i sidefløjen evangelisten Lukas. Ved hans fødder ses oksen, der er hans symbol. Yderst til højre igen på en delfinformet vinge ses evangelisten Johannes med bog og pen. Han har på et tidspunkt mistet sin attribut ørnen. Men ser man nærmere efter, så står hans ørn med fine pletter som et løst stykke på gesimsen nedenunder.
En gang under altergangen fik jeg øje på denne figur og spurgte så Saksilds tidligere præst, Kirsten Lundager, hvad den ”and” lavede der på gesimsen. Præsten kunne fortælle, at det ikke var en and, men en ørn, som en konfirmand havde skåret, da han syntes ”,det var synd for Johannes”, at han havde mistet sin attribut. Jeg håber ørnen bliver der til evig tid, og at nationalmuseet ikke opdager det.
Tavlens fodstykke
På tavlens fodstykke ses en guldinskription på sort bund: 1. Korinterbrev kap. 11.27 og 29: på nudansk: ”Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod”. ”For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til”. Fodstykket er støttet af kirkens to søjler, til venstre: Peter med nøgle, jf. Matt. 16.19 og til højre: Paulus med sværd (ifølge traditionen blev Paulus halshugget i år 64 e.Kr).


Biskop Henrik Wigh-Poulsen har meddelt, at han går på pension i løbet af foråret 2026. Han har været en dygtig, vellidt og humoristisk biskop for Århus Stift; men han har også været udsat for turbulens, hvor han ikke har kunnet tage til genmæle pga. sin tavshedspligt.
Henrik Wigh-Poulsen har været biskop for Århus Stift i 10 år. Gode kræfter er gået sammen for at finde egnede kandidater til bispeembedet. I løbet af foråret skal menighedsrådene og præsterne stemme og vælge den, de finder bedst egnet til posten.
Den nye biskop bispevies den 31. maj 2026 i Aarhus domkirke.
DECEMBER 2025 - MARTS 2026
2. nov Alle helgens dag 15.00 Nølev (MK) 15.00 Halling (CS) 16.30 Bjerager (MK) 16.30 Gosmer (CS) 19.00 Saksild (MK) 19.00 Randlev (CS)
9. nov 21. s. e. trinitatis 9.30 Halling (MK) 11.00 Bjerager (MK)
10. nov. Morgensang 9.30 Hou sognegård
11. nov Foredragsrækken De mærkeligste mennesker i verden 19.30 Saksild Sognegård
16. nov 22. s. e. trinitatis 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS)
23. nov Sidste s. i kirkeåret 9.30 Randlev (MK + RNN) 11.00 Nølev (MK + RNN)
29. nov Dåbslørdag Nølev-Saksild-Bjerager (CS)
30. nov 1. søndag i advent 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS)
30. nov Julemusene flytter ind i asketræet Saksild kirkegård
3. dec Sogneeftermiddag Foredrag om Bachs Juleoratorium 14.00 Hou sognegård
4. dec Syng julen ind med Saksildkoret 19.30 Saksild kirke
6. dec Dåbslørdag Alle kirker (MK)
7. dec 2. søndag i advent 9.30 Saksild (MK) 11.00 Gosmer (MK)
14. dec 3. søndag i advent 9.30 Nølev (CS) 11.00 Randlev (CS)
21. dec 4. søndag i advent 9.30 Halling (MK) 11.00 Bjerager (MK)
24. dec Juleaften 12.30 Saksild (MK)
Gosmer (CS
Saksild (MK)
Saksild (MK)
25. dec Juledag 9.30 Bjerager (MK)
Gosmer (CS)
Gosmer (CS)
Halling (MK)
26. dec 2. Juledag 9.30 Randlev (CS) 11.00 Nølev (CS)
28. dec Julesøndag 9.30 Gosmer (MK)
31. dec Nytårsaften 16.00 Gosmer (CS)
4. jan H3K søndag 9.30 Randlev (MK)
Saksild (MK)
Nølev (MK)
11. jan 1. søndag efter H3K 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS)
11. jan Nytårskoncert i Saksild kirke 16.00 Saksild kirke
13. jan Babysalmesang Holdopstart 11.00 Saksild kirke
13. jan Foredragsrækken Om Jens Rosendal 19.30 Saksild sognegård
18. jan 2. søndag efter H3K 9.30 Saksild (MK) 11.00 Gosmer (MK)
25. jan Sidste søndag e. H3K 9.30 Nølev (CS) 11.00 Randlev (CS)
26. jan Morgensang 9.30 Hou sognegård
28. jan Sangaften 19.30 Saksild sognegård
31. jan Dåbslørdag Randlev-Gosmer-Halling (MK)
1. feb Septuagesima 11.00 Bjerager (MK)
1. feb Kyndelmisse 19.00 Nølev (MK)
3. feb Foredragsrækken Når det er alvorligt sjovt at være klovn 19.30 Saksild sognegård
7. feb Dåbslørdag Nølev-Saksild-Bjerager (CS)
7. feb Fastelavnsløbet 9.00 Halling Kirke
8. feb Fastelavnsløbet 9.00 Halling Kirke
8. feb Seksagesima 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS)
15. feb Fastelavn 9.30 Randlev (CS) 11.00 Nølev (CS)
CS: Christina Rantil Smith
MK: Marianne Hedensted Kinch
MK + RNN: Marianne Hedensted Kinch og Rina Natalia Nissen Gudstjeneste Særgudstjeneste Arrangement Dåbsgudstjeneste For børn
GUDSTJENESTER PÅ SKOVBAKKEHJEMMET ONSDAGE KL. 15.00
5. nov (MK) 19. nov (CS) 3. dec (MK) 17. dec (CS) 7. jan (CS) 21. jan (MK) 4. feb (CS) 18. feb (MK) 4. mar (CS)
Menighedsrådet byder på kirkekaffe/te i våbenhuset efter højmesse kl. 11.00. KIRKEKAFFE
Følg løbende med på vores hjemmeside: www.kystpastoratet.dk DÅBSLØRDAG
Kan bestilles gratis ved dantaxi på 48484848. NB: Bestilles dagen før. KIRKEBIL





Kirken var fyldt til bristepunktet, og salmerne rungede, så taget næsten løftede sig.
Udenfor summede plænen af liv med madboder, fortællinger, kreativt værksted og sjove lege, mens Viggo lod harmonikaen føre an i både dans og fællessang.
En stor tak til de mange frivillige, der hjalp til – og til alle, der kiggede forbi og skabte den gode stemning. Det blev en smuk septemberdag under den klare blå himmel.
Saksildkoret – et lokalt kor for voksne
VI ØVER HVER TORSDAG KL. 19.00-21.15 I SAKSILD SOGNEGÅRD
Saksildkoret består af ca. 30 voksne mænd og kvinder. Nogle har mange års erfaring med korsang, mens det for andre er nyt at synge i kor. Koret er i skrivende stund i rigtig god form, men vi kan godt bruge flere kormedlemmer, især på herrestemmerne. - Så tøv ikke, men kom glad! Det eneste krav for at være med er, at du kan synge rent. Korsang er en dejlig måde at være sammen på, og i Saksildkoret er der en rigtig god, afslappet og hyggelig stemning.
Vi medvirker ved gudstjenester og koncerter i Kystpastoratets kirker og sognegårde – ofte i forbindelse med højtiderne. Hvert år afslutter vi sæsonen med en festlig sommerkoncert.
Vel mødt til nye og gamle medlemmer i koret.
Cecilie Holst, korleder
Mail: cecilie.organist@kystpastoratet.dk
Juniorkoret - for børn i 4.- 6. klasse
VI SYNGER HVER ONSDAG KLOKKEN KL. 16-17 I HOU SOGNEGÅRD
Kom og vær med til juniorkor i Kystpastoratet. Vi skal synge salmer og sange og lære om kunsten at synge i kor, med kirken som kulisse.
Tilmeld dig på www.kystpastoratet.dk.
Tilmeldingen ligger på forsiden.
Vi starter d. 22. oktober.
Jeg glæder mig til at synge med jer.
Silje Amalie Haaknel, korleder
Mail: haaknel@gmail.com
Tlf: 40476459

ONSDAG D. 3.DECEMBER
KL. 14.00 I HOU SOGNEGÅRD
DER ER KAFFE PÅ KANDEN TIL ALLE, DER HAR LYST
Johann Sebastian Bachs Juleoratorium har fra begyndelsen af 1900-tallet været et af de mest opførte og mest elskede klassiske musikværker, og for mange af os er det en uundværlig del af juletiden. Foredraget sætter det store værk ind i den musikhistoriske kontekst, fortæller om forholdet mellem tekst og musik og giver desuden et indblik i J.S. Bachs liv og arbejde.
Foredragets vigtigste ambition er at gøre oplevelsen af og indlevelsen i dette vidunderlige værk både større og dybere for lytterne.
Jens Rasmussen er mag.art fra Musikvidenskabeligt Institut med fokus på musikhistorie, -teori og -analyse. Han har i mange år virket som musikhistorieformidler gennem ugentlig undervisning, kortere kurser, foredrag, artikler og podcast.



SYNG JULEN IND MED SAKSILDKORET
TORSDAG D. 4. DECEMBER KL. 19.30 I SAKSILD KIRKE
Saksildkoret inviterer til en aften i Saksild Kirke, hvor der bliver skruet helt op for julestemningen. Aftenen vil byde på en kombineret koncert og sangaften, hvor alle bliver budt ind til at synge med på vores alles yndlingsjulesange. Undervejs vil koret synge nogle flerstemmige julesange, mens publikum kan hvile stemmebåndene lidt.
Koret og fællessangen vil blive ledet af organist Cecilie Holst.
De seneste år har de seks kirker i Kystpastoratet været propfulde juleaften - og hvor er det glædeligt, at så mange ønsker at deltage i juleaftensgudstjenesterne. Men desværre har nogle måtte gå forgæves i de mindste af vore kirker. Vi vil gerne, at sikkerheden er i top ved gudstjenesterne, så vi følger naturligvis brandmyndighedernes anvisninger.
Derfor har menighedsrådet i år besluttet – som forsøg - at afholde tre gudstjenester juleaften i hver af de to største kirker: Saksild og Gosmer. De mindre kirker vil blive tilgodeset med gudstjenester de andre juledage.
GUDSTJENESTER
Juleaften
D. 24. dec.
Saksild
Kl. 12.30
Kl. 14.00
Kl. 15.30
Gosmer
Kl. 13.00
Kl. 14.30
Kl. 16.00
Nytårsaften
D. 31. dec.
Gosmer
Kl. 16.00
Juledag D. 25. dec.
Bjerager
Kl. 9.30
Halling
Kl. 11.00
2. juledag D. 26. dec.
Randlev
Kl. 9.30
Nølev
Kl. 11.00
Julesøndag D. 28. dec.
Gosmer
Kl. 9.30
Saksild
Kl.11.00
Glædelig jul ønskes alle i Kystpastoratet.
Menighedsrådet
Kystpastoratet inviterer alle de sangglade til en række fællessangsarrangementer
Morgensang i Hou
MANDAG D. 10. NOVEMBER 2025 KL. 9.30-11.00
MANDAG D. 26. JANUAR 2026 KL. 9.30-11.00
MANDAG D. 16.MARTS 2026 KL. 9.30-11.00
Kystpastoratet inviterer til morgensang – eller formiddagssang er det måske snarere. Vi synger nogle udvalgte sange og salmer, hvorefter vi får kaffe og rundstykker. Derefter synger vi igen, og alle er velkomne med sangønsker.
Karen Marie akkompagnerer på klaveret.
Vel mødt til alle.
Sangaften
ONSDAG D. 28. JANUAR KL. 19.30-21.00 I SAKSILD SOGNEGÅRD
Vi synger en buket af både velkendte og nyere sange fra højskolesang- og salmebogen. Organisten leder aftenen, og der vil være tid til sangønsker samt en kop kaffe og lidt sødt.
SAKSILD KIRKEGÅRD
FRA 1. SØNDAG I ADVENT
TIL HELLIGTREKONGERS DAG
December er travl for både mennesker og mus! Du kan følge med i kirkemusenes juleforberedelser: gaver pakkes ind, pynt hænges op, og forventningens glæde breder sig. I foråret var musene så heldige, at det gamle asketræ blev befriet for efeu, så nu har de fået mere plads og en bedre udsigt. Kig forbi det gamle asketræ i det sydvestlige hjørne af Saksild kirkegård og oplev det hele på nært hold. Der kommer løbende mere til.

LØRDAG DEN 7. OG SØNDAG DEN 8. FEBRUAR KL. 9.00 VED HALLING KIRKE BEGYND, NÅR I VIL, BLOT I NÅR I MÅL INDEN KL. 15.30 VED SAKSILD KIRKE
Kirkemusene fryser i kulden og sulten gnaver i deres små maver. Kom og hjælp dem med at finde hinanden, når vi åbner et underfundigt fastelavnsløb rundt i hele Kystpastoratet. Kirkemusene løber over stok og sten, og du kan følge dem sammen med en voksen i bil eller på cykel. Undervejs vil I høre små historier om vores meget lokale mus, og der er små opgaver, der skal løses. Løbet varer halvanden til to timer, og der venter et flot diplom og en fastelavnsbolle, når I er i mål i Saksild
Babysalmesang
HOLDSTART TIRSDAG DEN 21. OKTOBER KL. 11.00 I SAKSILD KIRKE. FOR BABYER FRA 3 TIL 12 MÅNEDER OG DERES FORÆLDRE
Små børn elsker at høre deres forældres stemmer – så kom og syng sammen med dit barn! Vi stimulerer børnenes sanser og hygger med sange, salmer, sæbebobler, fagter og forskellige rekvisitter.
Vi synger og leger i 35-40 min. Bagefter
hygger vi os med kaffe og croissanter. Hvis det er noget for jer, så send en mail til: lsba@km.dk eller ring til tlf.: 30601125
Jeg glæder mig til at møde jer!
Lív Sandré Barkholt kirke-og kulturmedarbejder
GODT NYTÅR 2026
ØNSKES ALLE I KYSTPASTORATET
TRIO COL BASSO: MUSIKKEN OG KÆRLIGHEDEN
SØNDAG DEN 11. JANUAR KL. 16 I SAKSILD KIRKE

Trio col Basso er en strygetrio, der skaber fortællinger, som forbinder publikum og musikere gennem et udtryksfuldt repertoire. Trioen blev grundlagt i hjembyen Haderslev i 2014 og har siden uddannet sig på musikkonservatorier i Danmark, Sverige og Østrig.
Trioen består af cellist Ida Guldberg Larsen, violinist Freja Guldberg Larsen og bratschist Silke Kirstine Ekmann Kidholm.
"I vores koncert “Musikken og kærligheden” fejrer vi nytåret i både festlighed og eftertænksomhed med værker som indeholder et stort drama i yderpunkterne af strålende lys og buldrende mørke. Imellem værkerne vil vi dykke ned i de personlige, men på sin vis universelle oplevelser, når vi læser op af dagbogsnotater og breve fra komponisternes eget liv. Værker af Beethoven, Strauss, Kodaly og Byström."

SØNDAG DEN 1. FEBRUAR KL. 19.00 I
Når vinteren er på sit mørkeste, samles vi til kyndelmisse for at fejre lysets komme. I år bliver aftenen helt særlig: dygtige konfirmander fremfører et poetisk skyggespil. Former og figurer fortæller små historier, når lyset kaster skygger i dansende bevægelser. Smukke toner fra orglet og en gæstemusiker væver sig ind mellem ord og billeder. Og vi skal synge!
Kom og vær med til en aften, hvor mørket får modspil af lys, skygger og sang – en stille påmindelse om, at foråret og håbet altid vender tilbage.
Alle er hjerteligt velkomne.
KIRKEGÅRDSLEDER
Christina Greisen
Tlf: 23 67 85 10
Mail: kirkegaard@kystpastoratet.dk
KIRKEGÅRDE
Randlev
Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner
Tlf: 29 25 21 87
Bjerager
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
Gosmer
Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner
Tlf: 29 25 21 87
Halling
Hanne Hald, kirkegårdsgartner
Tlf. 30 55 02 52
Saksild
Pia Lisa Uhd, kirkegårdsgartner
Tlf: 21 43 73 19
Nølev
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
MENIGHEDSRÅD
Kystpastoratet
Strandvejen 3, Saksild
8300 Odder
Mail: 8089@sogn.dk
PRÆSTER
Marianne Hedensted Kinch (kbf)
Saksild Præstebolig
Chr. Petersensvej 102
8300 Odder
Tlf: 22 11 86 05
Mail: mhki@km.dk
Christina Rantil Smith
Randlev Præstegård
Kirkevej 52, Over Randlev
8300 Odder
Tlf: 51 19 40 10
Mail: crs@km.dk
Organister
Viggo Høstrup
Mail: viggo.organist@kystpastoratet.dk
Cecilie Holst
Mail: cecilie.organist@kystpastoratet.dk
Kirkesangere
Charlotte Dupont
Silje Amalie Haaknel
Kirketjenere
Maren Schildt
Tlf: 51 27 19 84
Anna ur Konoy
Tlf: 31 15 01 19
Kirke-kulturmedarbejder
Lív Sandré Barkholt
Tlf: 30 60 11 25
Mail: lsba@km.dk
Yderligere kontaktoplysninger findes på www.kystpastoratet.dk