KIRKEBLAD
BJERAGER
ADRESSER
BJERAGER KIRKE
Eriksmindevej 50, Bjerager 8300 Odder
NØLEV KIRKE
Assedrupvej 103, Nølev 8300 Odder
SOGNEGÅRDE
Randlev Sognegård
Kirkevej 56
Over Randlev, 8300 Odder
Saksild Sognegård Strandvejen 3
Saksild, 8300 Odder
Hou Sognegård
Søndergade 17
Hou, 8300 Odder
GOSMER KIRKE
Troldbjergvej 10, Gosmer 8300 Odder
RANDLEV KIRKE
Kirkevej 60, Randlev 8300 Odder
HALLING KIRKE
Spøttrupvej 8C, Halling 8300 Odder
SAKSILD KIRKE
Dyngbyvej 5, Saksild 8300 Odder
KIRKEBLAD
Januar - april 2025
REDAKTION
Kasper Hansen gu.ka.han@privat.dk
FOTO
Steen Marvin Folkekirken.dk
LAYOUT
Mai Tschjerning Simonsen mai.tschjerning@gmail.com
TRYK
Degn Grafisk A/S hba@degngrafisk.dk
OPLAG
2900 stk.
Kirkebladet udgives fire gange årligt af Kystpastoratets menighedsråd.
KYSPASTORATETS VISION
Vi vil være en levende, grøn folkekirke med åbenhed, bredde og fællesskab, der værner om traditionerne i form af blandt andet kirkelige handlinger og gudstjenester, samtidig med, at der sker en fortolkning ind i tiden der sørger for, at der i kirkerum og kirkegårde altid er plads til refleksion og stilhed
FORORD
TEKST: KASPER HANSEN REDAKTØR
DE MÆRKELIGSTE MENNESKER I VERDEN
Man skulle ikke tro det, men der bliver flere og flere kristne i verden.
Antallet er i dette århundrede steget med lidt over en halv milliard eller med næsten 30 %. Det gælder såvel katolikker, ortodokse og protestanter. Det sker ikke mindst i Kina, men f.eks. også i lande som Iran og Nigeria og ofte i lande, hvor kristendommen betragtes som en trussel mod statsmagten. Hvad denne
trussel består i, er kun et efter min mening et kvalificeret gæt, men jeg tror, at det er kristendommens fremhævelse af det enkelte menneskes betydning.
Kristendommen er en understregning af, at ethvert menneske har betydning for det, vi kalder for Gud.
Kristendommen er troen på, at Gud har vist sig i et menneske, som gik rundt og gjorde godt imod andre mennesker, betragtede dem som sine med-mennesker uanset, hvad andre mente om dem, men selv blev henrettet som det usleste, man dengang kunne tænke sig: en bortløben slave. De kristne derimod brugte den titel på ham, som kun tilkom den romerske kejser, Guds søn!
Jesus pålagde ikke mennesker en hel masse leveregler, som de skulle overholde. Den afgørende regel var agtelsen af det andet menneske, det som i Biblen kaldes for ”næsten”, men som lige så godt kunne oversættes til ”din nabo” eller den, du møder på din vej gennem livet, og dette syn på det enkelte menneskes betydning er efter min mening grundlæggende for den vestlige kultur, vores kultur.
En amerikansk antropolog ved navn Joseph Henrich fra Harvard University udgav i 2020 et tykt videnskabeligt værk med titlen ”The Weirdest People in the World”. Bogen er ikke oversat til dansk, men titlen betyder ”De Mærkeligste Mennesker i Verden”. Vi, der lever i Vesten, dvs. primært Vesteuropa og USA, er ifølge Henrich de mærkeligste mennesker i verden. Vi tror, at alle andre mennesker tænker ligesom os, eller kommer til det, bare vi lige forklarer dem det. For så vil de da forstå, at det er den eneste rigtige måde, men det gør de ikke!
I Romerriget gjorde kejserne, hvad de kunne for at udrydde de kristne. Det mærkelige er, at de kristnes antal voksede, og i begyndelsen af 300-tallet gik kejser Konstantin d. Store selv over til kristendommen. Kort efter begyndte den daværende kristne kirke – der var kun én
på det tidspunkt – at indføre forskellige regler. Den vigtigste var ifølge Henrich, at man forbød fætter-kusine-ægteskaber i seks led. Det betød, at klan- og stammesamfundenes magt blev afgørende svækket, og det, der i det lange løb blev afgørende, og det er så min udlægning, var det enkelte menneskes betydning. Der opstod det, vi kalder for ”samfund”, hvor vi ikke er Loyal to Familia eller andre former for mafia! I kølvandet af dette opstod klostrene, som spredte sig ud over Europa og bragte nye dyrkningsmetoder og opfindelser som f.eks. vandmøller og plove med sig og ikke mindst betydningen af flid. Til det medvirkede også brugen af klokker og senere ure, som medvirkede til at skabe disciplin!Det medførte mange andre ting, bl.a., at der opstod byer, som meget hurtigt blev selvstyrende, bl.a. Hansestæderne, og ud fra disse byer udviklede demokratiet sig. Det sker ikke i samme omfang i den øvrige del af verden.
Vi blev rige! Vi lærte at læse. Antallet af læsekyndige o. år 1900 i Nederlandene, Storbritanien, Frankrig og sikkert også Danmark var næsten 100 % af befolkningen. I Europa stiger indbyggerantallet fra ca. 700.000 i år 800 til næsten 16 mill. mennesker i 1800, og antallet af byer med over 10.000 indbyggere bliver 20 gange større. I den samme periode blev antallet af indbyggere i den muslimske verden ikke engang fordoblet, og i Kina voksede den overhovedet ikke. Det, at vi har lært at læse, har for øvrigt ændret vores hjerne. Den fik brug for mere kapacitet for at kunne det, og den manglende kapacitet har den ”stjålet” fra evnen til ansigtsgenkendelse. Så det er vi ikke så gode til.
Vi er de mærkeligste mennesker i verden!
ORLOV
TEKST OG GRAFIK: CHRISTINA
SMITH, SOGNEPRÆST
I efteråret 2024 havde jeg orlov. Tre måneder havde jeg fået af stiftet. Anledningen var så aktuel, at H.M. Kong Frederik X ved årsskiftet kom ind på den i sin første nytårstale:
”Det ser legende let ud, når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det.”
I konfirmationsalderen stiger kravene generelt til, at de unge skal kunne planlægge og holde styr på deres hverdag, at de skal kunne træffe bevidste valg - også om deres fremtid (karrierelæring!) - og kunne overskue konsekvenserne.
Det er svært for alle unge! Men det er ekstra svært, hvis man samtidig har en diagnose. Og i løbet af få år er antallet af børn og unge med diagnoser som ADHD/ ADD, autisme (ASF), OCD, angst m.m. nærmest eksploderet.
Som præster forholder vi os til mennesker - ikke diagnoser. Det gælder alleogså konfirmander. Ikke desto mindre så er virkeligheden i konfirmandstuen den, at vi i folkekirken i disse år oplever en markant stigning i antallet af konfirmander med dokumenterede særlige behov:
Det gælder både konfirmander fra
specialklasser med særligt uddannede lærere og pædagoger, og det gælder konfirmander i almenklasser, ofte med en støttelærer.
I konfirmandstuen er præsten derimod alene. Og virkeligheden er, at vi i folkekirken generelt ikke har en relevant og opdateret viden hverken om pædagogik eller de diagnoser og neurologiske udfordringer generelt, der ofte giver både konfirmander og undervisere problemer i konfirmandstuen.
Præster over hele landet oplever desuden i disse år også en stigende efterspørgsel på eneundervisning af konfirmander, der på grund af de udfordringer, de har, ikke længere går i skole og derfor heller ikke kan deltage på de almindelige konfirmandhold.
Og det er hér, min studieorlov til ind i billedet: Vi har i Danmark noget så fantastisk som en folkekirke: En kirke for alle - hvor alle er velkommen - og hvor to ud af tre unge hvert år vælger at blive konfirmeret. Det er helt enestående i verden og noget, vi virkelig skal værne om.
Mange børn og unge beskriver deres ADHD som ”popcorntanker”, der gør det svært at koncentrere sig.
Men for at vi som præster kan tilrettelægge en konfirmationsforberedelse, som inkluderer alle - og dermed også tilgodeser børn med neurologiske udfordringer - kræver det, at vi har en helt basal viden om specialpædagogik og de mest almindelige diagnoser: autisme og ADHD/ADD.
Selv har jeg arbejdet med emnet i flere år. Min studieorlov blev brugt til at systematisere mine erfaringer og udar-
bejde en brugervenlig rapport til præster og andre kirkelige undervisere med den nyeste viden og praksis på området: ”Neuropædagogik i konfirmandstuen”. Rapporten er nu tilgængelig for alle via Folkekirkens Uddannelses- og Vidensbank.
Er man interesseret, kan man få et lille indblik i min egen konfirmationsforberedelse af unge fra Odder Kommunes specialtilbud på www.kon4mand.dk.
NY GARTNERMEDHJÆLPER
Velkommen til vores nyansatte gartnermedhjælper, Dorte, som skal hjælpe kirkegårdsgartneren, Pia Uhd i Saksild.
Dorte Pedersen er 60 år og bor i Horsens sammen med sin mand, Kim. Sammen har de to voksne børn.
Dorte har flere års erfaring med kirkegårdsarbejde, og har allerede siden november været godt i gang på Saksild kirkegård.
Vi er meget glade for at kunne byde Dorte velkommen til Kystpastoratet.
KONFIRMATIONER I 2025
Lørdag d. 3. maj
Kl. 9.30 i Gosmer/Halling Kirke (MK)
Kl. 11.00 i Saksild Kirke (MK)
Kl. 13.00 i Bjerager Kirke (CS)
Søndag d. 4. maj
Kl. 11.00 i Randlev Kirke (CS)
MINIKONFIRMANDER
OG ENGLE
Hver onsdag i oktober og november cyklede 3. klasse fra Saksild Skole til Saksild Kirke til minikonfirmand. Her hørte de bibelhistorier, hørte om kirken, sang, hyggede og lavede krea. Til minikonfirmandafslutningen holdt vi en børnegudstjeneste om engle. Minikonfirmandernes kreationer pyntede både i våbenhuset og kirken, bl.a. deres lampeskyer, der lyste op i kirken. I sognegården efter børnegudstjenesten spiste alle børnene og deres familier æbleskiver, lavede krea og
blev fotograferet - klædt ud som engle – i den dertil indrettede engle-photobooth. Sikke en himmelsk børnefest det var!
I december pyntede 3. klasse på Saksild Skole igen kirken op. Denne gang var vi så heldige, at vi kunne låne klassens fine englefigurer fra deres billedkunsttimer.
Snart kan 3. årgang på Randlev Friskole glæde sig til at blive inviteret til minikonfirmand i Randlev Kirke.
SÆSON // PÅSKE
PÅSKE
– ET KLASSISK DRAMA I FEM AKTER?
AF: MARIANNE KINCH, SOGNEPRÆST
Et klassisk drama har fem hovedpunkter: temaet anslåes og vi præsenteres for hovedpersonen og fornemmer en potentiel konflikt.
Konflikten skildres og optrappes indtil den endeligt blæser ud for fuld lue. Derefter kommer et vendepunkt som bringer os mod slutningen – klassisk betragtet vil den måske være komisk eller tragisk.
Sådan er et klassisk drama og sådan kunne man skildre påskeugen. Lighederne er påfaldende, men der er også forskelle!
Palmesøndag sættes scenen med indtoget i Jerusalem. Folket vifter med palmegrene og breder deres kapper ud foran den konge, der sagtmodigt kommer ridende på et æsel. Fuld fanfare, massehysteri og høje forventninger. Det er dømt til at gå galt og det gør det også.
Klip til skærtorsdag, hvor nadveren indstiftes. Jesus og disciplene er samlet, men én vil forråde mesteren. ”Vel ikke mig”, siger Judas. ”Du sagde det selv”, 1 svarer Jesus og indstifter nadveren. Konflikten er intensiveret i det nære og næste morgen bredes den ud. Scenen skifter til Golgata, det sted der ligner en hovedskal. Nu hænger han blandt røvere, forhånet og latterliggjort, dømt af den verdslige magt. ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” 2, spørger han. Dramaet har nået sit klimaks i dybet. Det bliver ikke mere tomt og meningsforladt end nu.
Og så er der pause, det er lørdag i påsken. I morgen sker det. Kvinderne kommer til den tomme grav med deres vellugtende salver. ”Hvem skal vi få til at vælte stenen
fra indgangen til graven?”, spørger de hinanden, men da ser de at den allerede er væk. Det samme er det legeme de kom for at pleje. ”Han er opstået, han er ikke her” 3, graven er tom. Englen sender de rystede kvinder afsted med bud om at fortælle, at ham de ledte efter, er gået i forvejen. De skal se ham igen.
Et andet sted er to disciple på vej til landsbyen Emmaus. Den opstandne slår følge med dem, men de ser ikke, at det er ham. Det er 2. påskedag og disciplene fortæller om de sidste dages hændelser og om graven, som kvinderne fandt tom. Jesus svarer dem som fortælleren i en roman, men han er på én gang både implicit og eksplicit fortæller. Alvidende og alligevel tilstede. Perspektivet bredes ud, mens han åbenbarer den dybere sammenhæng. Han trækker tråde til Moses og profeterne og spørger disciplene: ”Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?” 4. Han velsigner brødet og bryder det på ny. ”Da åbnedes deres øjne” og de så hvem han var.
Og således bliver det fuldbragt. Dramaet udspiller sig år efter år, når vi samles til gudstjenester i påsken. Parallellen til det klassiske drama er slående, men det er også mere end dramatiseringen af en gammel fortælling, som vi allerede kender.
”Gør døren høj, gør porten vid!”, sådan synger vi ofte palmesøndag, som forberedelse til påskeugen. Slip fornuften og
forventningen om indholdsløs underholdning, som tilfredsstilles så mange andre steder. Åben dit hjerte for ”den ærens konge kommer hid.” 5 Det fejrer vi med gudstjenester om formiddagen og igen ved børnegudstjeneste om eftermiddagen. Og her kan der nok være god underholdning, men indholdsløs bliver den ikke. Så er vi i gang!
Dramaet fortsætter Skærtorsdag, men det handler ikke kun om denne ene lange nat, som nogle venner delte i Jerusalem. Det handler om alle os, der kender til lange nætter og dér i mørket, tøvende spørger ”det er vel ikke mig?” 6, hvortil svaret lyder: ”Du sagde det selv”. Og det handler ikke bare om en mand, der brød brødet og drak vinen med sine nærmeste og kaldte det for sit eget kød og blod. Nej, det er indstiftelsen af den nye pagt, til tilgivelse og forsoning, til syndernes forladelse. Hoc est corpus meum (dette er mit legeme!) - Det lyder som det rene hokus pokus, men ”Dette er vor grund til glæde: Kristus selv er her til stede” 7 . Tilskueren inviteres til bordet. Vi er de deltagende, han er den der samler os. Både kl. 9.30 og kl. 11.00.
Langfredag skruer vi ned for lyset, både i stagerne på alteret og i tonen i prædiken og salmer: ”Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live” 8. Sorgen og afmagten får lov at fylde og være.
Lørdag er der som sagt pause: ”Der er for graven sat en sten, som ej sig lader røre” 9 . For mange er det en oplagt dag at samle familien til påskefrokost, men har du mulighed for at vente til påskedag, skal der lyde en klar anbefaling herfra. Søndag fejrer vi gudstjeneste i hele fire kirker og
markerer på den måde den største dag i kirkeåret: dagen for vor Herre Jesu Kristi opstandelse. Se, nu er det noget at fejre.
Og vi forundres, røres og opvækkes ved den glæde, som intet menneske kan sige sig selv; at livet kommer igen. Det kan være et kors for tanken og vi kan spørge som Grundtvig:
Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen?
For det er ikke til at forstå, at det ikke bare er tom underholdning og tidsfordriv. Det er heller ikke til at begribe, at det ikke bare er det rene hokus pokus. Og det er slet ikke til at rumme, hvor dybt den korsfæstede bøjede sig i støvet. Og endnu sværere er det at fatte, at graven var tom og døden overvundet. Det synes måske både tragisk og komisk, men ikke desto mindre er det sandheden om ethvert menneskeliv, der udspiller sig i påsken.
Kom selv og sæt dig på bænken, i påskeugen. Det kunne jo være du med frimodigt hjerte ender med at synge, at dine lungers fulde kraft: ”Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde!” 10 Tro det eller ej, du er hjerteligt velkommen uanset.
Disciplene vandrede til landsbyen Emmaus, hvor deres øjne åbnedes. På side 14-15 kan du se, hvor du skal vandre hen, hvis du vil til gudstjeneste i påsken.
PÅSKE-QUIZ PÅ SIDE16-16
GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER
JANUAR - PRIMO MAJ 2025
14.01 Foredragsrækken Mit liv i friheden 19.30 Saksild Sognegård
19.01 s. eft. H3K 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS)
25.01 Dåbsgudstjeneste Randlev, Halling, Gosmer (CS)
26.01 3. s. eft. H3K 9.30 Gosmer (MK) 11.00 Saksild (MK)
01.02 Dåbsgudstjeneste Bjerager, Saksild, Nølev (MK)
02.02 4. s. eft. H3K 11.00 Randlev (MK)
02.02 Kyndelmisse og pandekager 19.00 Nølev kirke (MK)
03.02 Morgensang 9.30 Hou Sognegård
04.02 Foredragsrækken Herremand og heksejæger 19.30 Saksild Sognegård
09.02 Sidste s. eft. H3K 9.30 Halling (CS) 11.00 Bjerager (CS)
16.02 S. septuagesima 9.30 Saksild 11.00 Gosmer (CS)
18.02 Sangaften 19.30 Hou Sognegård
22.02 Dåbsgudstjeneste Randlev, Halling, Gosmer (CS)
23.02 S. seksagesima 9.30 Randlev (MK) 11.00 Nølev (MK)
01.03 Dåbsgudstjeneste Bjerager, Saksild, Nølev (MK)
02.03 Fastelavns søndag 9.30 Bjerager (MK) (MK) 11.00 Halling (MK)
09.03 1. s. i fasten 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS)
11.03 Foredragsrækken Så syng da Danmark 19.30 Saksild Sognegård
12.03 Foredrag Kristne Myteskabere 14.00 Hou Sognegård
16.03 2. s. i fasten 9.30 Nølev (MK) 11.00 Randlev (MK)
19.03 Sangaften Grundtvigs ”kvindesalmer” 19.00 Randlev Kirke
23.03 3. s. I fasten 9.30 Halling (CS) 11.00 Bjerager (CS)
23.03 Koncert Jazz-trioen Nygang 16.00 Bjerager Kirke
29.03 Dåbsgudstjeneste Randlev, Halling, Gosmer (MK)
30.03 Midfaste søndag 9.30 Saksild (MK) 11.00 Gosmer (MK)
02.04 Foredrag Præsternes klædedragter 14.00 Hou Sognegård
05.04 Dåbsgudstjeneste Bjerager, Saksild, Nølev (CS)
06.04 Mariæ bebudelsesdag 9.30 Randlev (CS) 11.00 Nølev (CS)
07.04 Morgensang 9.30 Hou Sognegård
13.04 Palmesøndag 9.30 Bjerager (MK) 11.00 Halling (MK)
13.04 Palmesøndag for børn 15.00 Randlev Kirke (CS)
17.04 Skærtorsdag 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS) 18.04 Langfredag 9.30 Nølev (MK) 11.00 Randlev (MK)
20.04 Påskedag 9.30 Halling (CS) 9.30 Gosmer (MK) 11.00 Bjerager (CS) 11.00 Saksild (MK)
21.04 2. påskedag 9.30 Randlev (CS)
26.04 Dåbsgudstjeneste Alle kirker (CS)
Nølev (CS)
1. s. eft. påske 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS) 29.04 Babysalmesang - opstart 11.00 Saksild Kirke
03.05 Konfirmation 9.30 Gosmer/Halling (MK) 11.00 Saksild (MK)
04.05 Konfirmation
Bjerager (CS)
(CS)
Saksild (MK)
Gosmer (MK) 11.05 3. s. eft. påske 9.30 Nølev (CS) 11.00 Randlev (CS) 11.05 Koncert Rasmus Dissing og Sloths Banden 16.00 Nølev Kirke
Gudstjeneste Særgudstjeneste Arrangement Dåbslørdag For børn
CS: Christina Rantil Smith MK: Marianne Hedensted Kinch HMK: Helle Margrethe Krogh
GUDSTJENESTER PÅ SKOVBAKKEHJEMMET ONSDAGE KL. 15.00
8. januar (MK) 22. januar (CS) 5. februar (MK)
19. februar (CS) 5. marts (MK) 19. marts (MK)
KIRKEKAFFE
Menighedsrådet byder på kirkekaffe/ te i våbenhuset efter højmesse kl. 11.00.
2. april (CS) 16. april (CS) 7. maj (MK)
DÅBSLØRDAG
Følg løbende med på vores hjemmeside: www.kystpastoratet.dk
21. maj (CS)
NB: bestilles dagen før. KIRKEBIL
Kan bestilles gratis ved dantaxi på 48484848.
PÅSKE-QUIZ
Måske bemærkede du, at der var sat et lille tal ved flere af citaterne, i teksten om påsken på side 10-12. Hvis du kan finde ophavsmanden til citatet, kan du anføre dem nedenfor. Svarblanketten afleveres til Marianne Kinch i postkassen på Chr. Petersensvej 102 i Saksild senest fredag d. 11. april. Du kan også tage et billede af svarblanketten og sende den til mhki@km.dk. Skriv ”påskequiz” i emnefeltet.
Palmesøndag udtrækkes vinderen af en kurv, fuld af godter til påskeferien. SVARBLANKET
ARRANGEMENTER
Størst af alt er kærligheden
SØNDAG D. 11. MAJ KL. 16.00 I NØLEV KIRKE RASMUS DISSING OG SLOTHS BANDEN
En koncert om kærlighed - mellem to mennesker, til livet, kæresten, lyset, årstiden, byen, familien eller savnet når kærligheden brister. Alt sammen fortolket med stor indlevelse af Rasmus Dissing og akkompagneret af Sloths Banden.
Rasmus Dissing: vokal
Jakob Mygind: saxofon
Ole Sloth: keyboards og kor
JAZZ-TRIOEN NYGANG Nygang
SØNDAG D. 23.MARTS KL. 16.00 BJERAGER KIRKE
Moderne guitartrio med stemningsfulde kompositioner og improvisatorisk overskud
Moderne guitartrio med stemningsfulde kompositioner og improvisatorisk overskud
Med udgangspunkt i guitaristen Jeppe Cornelius Thejsens på en gang umiddelbare og komplekse kompositioner skaber trioen Nygang et klangfuldt, melodisk og drømmende lydunivers. Improvisationerne tager musikken i mange retninger – fra melankolske, næsten hviskende, sfæriske passager til det mere kantede, rytmisk medrivende –hele tiden bundet sammen af høj intensitet og nærvær i sammenspillet.
Jeppe Cornelius Thejsens: Guitar
Thomas Sejthen: Bas
Chris Falkenberg: Trommer
Med udgangspunkt i guitaristen Jeppe Cornelius Thejsens på en gang umiddelbare og komplekse kompositioner skaber trioen Nygang et klangfuldt, melodisk og drømmende lydunivers. Improvisationerne tager musikken i mange retninger - fra melankolske, næsten hviskende, sfæriske passager til det mere kantede, rytmisk medrivende - hele tiden bundet sammen af høj intensitet og nærvær i sammenspillet.
Jeppe Cornelius Thejsen har, siden han i 2003 blev udklækket fra det kongelige
konservatorie i Den Haag i Holland, været involveret i en lang række projekter inden
SOGNEEFTERMIDDAGE
ALLE ER INVITERET, OG VI HAR KAFFE PÅ KANDEN.
I HOU
KRISTNE MYTESKABERE -OM C.S.LEWIS OG J.R.R.TOLKIEN
ONSDAG D. 12. MARTS KL. 14.00 I HOU SOGNEGÅRD
Foredragsholder:
Jamie Lieberkind, certificeret teologinørd Master of Theology fra Alphacrusis University College Bachelor af Honours fra Menighedsfakultetet.
Når vi hører en historie, mærker vi den: fortællingens kraft. Selve livet opleves gennem fortællinger. Igennem verdenshistorien er det som om, der er visse fortællinger, der går igen; historier, der er med til at sætte ord på, hvad det vil sige at være menneske. Hen over årene er der fremtrådt individer med en særlig gave
til at formidle disse tidløse sandheder om verden og vores søgen efter svar på store eksistentielle spørgsmål.
Tænk blot på Lewis’ værk om Narnia og Tolkiens Hobbitten. Vi bliver introduceret til og finde ud af, hvordan fortællingens kraft virker i deres historier. Glæd dig!
PRÆSTERNES KLÆDEDRAGTER
FØR
OG EFTER REFORMATIONEN
ONSDAG D. 2. APRIL KL. 14.00 I HOU SOGNEGÅRD
Foredragsholder:
Vibeke Lindhardt, Forfatter og tekstilkunstner med indgående viden og interesse for kirketekstiler.
Vi skal høre om præstekjolen og messeklæderne og om fremstillingen og anvendelsen. Foredraget fortæller om messeklæderne: albaen, messehaglerne og bispekåberne, om historien, om farverne, symbolerne og deres betydning og om fremstillingen af de prægtige liturgiske klæder.
Hvorfor er bispekåber så kostbare? Hvornår blev den biskoppens værdighedstegn? Er kåben en liturgisk dragt, og skal den se ud på en bestemt måde? Er ornatet og messeklæderne overflødig pynt, eller skal vi betragte dem som kultur-
bærere? Disse er nogle af de spørgsmål, der kan stilles om bispekåberne og brugen af dem. I flere hundrede år var kåberne ensudseende dragter, der blev bestilt og betalt af konger, men i 1980 skabte kunstneren Bodil Kaalund en ny bispekåbe til Grønland, og med denne skete der et brud på en lang tradition. I løbet af 26 år blev alle kåberne udskiftet til unika kåber med lokal forankring, udført af en række dygtige billedkunstnere og kunsthåndværkere. På baggrund af sin praktiske erfaring samt bogen om de danske bispekåber, fortæller Vibeke Lindhardt om emnet, ledsaget af flotte billeder.
MORGENSANG
Kystpastoratet inviterer til morgensang i Hou Sognegård
MANDAG D. 3. FEBRUAR KL. 9.30-11.00
MANDAG D. 7. APRIL KL. 9.30-11.00
Vi synger udvalgte sange/salmer, hvorefter vi byder på kaffe og rundstykker.
Derefter synger vi igen, og alle er velkomne med sangønsker.
Karen Marie akkompagnerer på klaveret.
Vel mødt til alle!
KYNDELMISSE OG PANDEKAGER
SØNDAG DEN 2. FEBRUAR KL. 19.00 I NØLEV KIRKE
Kyndelmisse slår sin knude og det er tid til at gøre status! Sådan var det i hvert fald engang – forrådet skulle gøres op ved kyndelmisse. Sådan er det ved de fleste vendepunkter i året, ved højtider og på mærkedage. Vi ser tilbage og tæller op, men vi skal også se fremad. Det gør vi med masser af lys, tekstlæsninger og vidunderlig musik. Efter gudstjenesten byder Kystpastoratets menighedsråd på pandekager og kaffe.
Velkommen til stemningsfuld aftensgudstjeneste.
ONSDAG D. 19. MARTS KL. 19.00 I RANDLEV KIRKE Foto:VisitKøge
Grundtvig var inspireret af kvinder, hele livet igennem. Både kvinderne i sit nære liv og de bibelske kvinder.
Vi synger nogle af Grundtvigs salmer, hvor kvinder er i centrum og hører om baggrunden for dem. Ligeledes vil vi høre orgelmusik af kvindelige komponister og selvfølgelig skal vi synge ”Hvad er det, min Marie”, skrevet til Grundtvigs anden hustru, Marie Toft.
Aftenen ledes af Kirsten Ditlevsen, medlem af menighedsrådet og Viggo Høstrup, organist i Kystpastoratet.
Vel mødt!
palmesøndag for børn
PALMESØNDAG DEN 13. APRIL 2025 KL. 15.00
I RANDLEV KIRKE OG KONFIRMANDSTUE
Palmesøndag er der fortælle-gudstjeneste for børn. Kom om hør "Æslets historie" - et hidtil næsten ukendt eventyr af H.C.Andersen. Vi synger glade salmer og sange for børn og laver en masse flot påske-krea.
BABYSALMESANG
NÆSTE HOLD STARTER TIRSDAG
D. 29. APRIL KL. 11.00 I SAKSILD KIRKE
Babysalmesang er for børn fra 3-12 mdr. Vi stimulerer børnenes sanser og hygger om dem med sange, salmer, fagter, danse og forskellige rekvisitter. Små børn elsker at høre deres forældres stemmer - så kom og syng med dit barn.
Vi synger og leger i 30- 40 minutter. Bagefter hygger vi med en kaffe og snacks
Tilmeld dig hos Lív Sandré Barkholt på mail: lsba@ km.dk eller på tlf.: 30601125 Holdet oprettes, hvis der er tilmeldt min. 5 babyer.
BØRNEKOR
ER DU TIL SANG, SJOV OG HYGGE?
Så er det noget for dig at gå til kor!
Når du går til kor bliver du god til at synge. Du lærer at optræde for et publikum, og du lærer også noget om ”musikkens sprog”. I koret finder vi tit på danse og rytmer til de sange, vi synger, og du kan blive udfordret med at synge flerstemmigt og med at lære at finde rundt i noderne. Koret øver i Hou Sognegård.
Børnekor fortsætter, men indtil ny organist/korleder er tiltrådt, kan vi ikke oplyse om øvetider.
Når det er på plads, vil skolerne få besked, og det vil fremgå af Kystpastoratets hjemmeside: www.kystpastoratet.dk
SAKSILDKORET
Saksildkoret er et kor, der for tiden består af ca. 30 voksne mænd og kvinder. Nogle af korsangerne har mange års erfaring med korsang, mens det for andre er nyt at synge i kor. Vi synger 3-4-stemmige sange i forskellige genrer - klassiske, rytmiske, viser. Af og til synger vi énstemmigt fra Højskolesangbogen, eller vi lærer en ny sang. En koraften starter altid med stemmetræning/-opvarmning for at styrke den sunde stemme, og vi arbejder med at få en smuk fælles klang i koret.
Koret er i rigtig god form, men vi kan
godt bruge flere kormedlemmer, især på herrestemmerne. - Så tøv ikke, men kom glad! Det eneste krav for at være med er at du kan synge rent. Korsang er en dejlig måde at være sammen på, og i Saksildkoret er der en rigtig god, afslappet og hyggelig stemning.
Vi øver i Saksild Sognegård hver torsdag kl. 19.15-21.15 og medvirker nogle gange hver sæson ved gudstjenester og koncerter i Kystpastoratets kirker og sognegårde – ofte i forbindelse med højtider
Kontakt og tilmelding
Kontakt korleder Karen Bünemann
Tlf.: 29243289
Du kan ogsåcorientere dig på www.kystpastoratet.dk under menu-punktet ’Aktiviteter’.
KONTAKTOPLYSNINGER
KIRKEGÅRDE
Randlev
Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner
Tlf: 29 25 21 87
Bjerager
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
Gosmer
Børge Rasmussen, graver
Tlf: 30 55 02 52
Halling
Børge Rasmussen, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 55 02 52
Saksild
Pia Lisa Uhd, kirkegårdsgartner
Tlf: 21 43 73 19
Nølev
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
KIRKEGÅRDSLEDER
Christina Greisen
Tlf: 23 67 85 10
E-mail: kirkegaard@kystpastoratet.dk
KIRKE-KULTURMEDARBEJDER
Lív Sandré Barkholt
Tlf: 30 60 11 25
E-mail: lsba@km.dk
MENIGHEDSRÅD
Kystpastoratet
Strandvejen 3, Saksild
8300 Odder
E-mail: 8089@sogn.dk
NB: Mandag er fælles fridag.
PRÆSTER
Marianne Hedensted Kinch (kbf) Saksild Præstebolig
Chr. Petersensvej 102
8300 Odder
Tlf: 22 11 86 05
E-mail: mhki@km.dk
Christina Rantil Smith Randlev Præstegård Kirkevej 52, Over Randlev
8300 Odder
Tlf: 51 19 40 10
E-mail: crs@km.dk
Helle Margrethe Krogh
Tlf: 60 19 42 66
E-mail: hmk@km.dk
ORGANISTER Vakant
Viggo Høstrup
Tlf: 24 46 01 83
E-mail: viggo.organist@kystpastoratet.dk
KIRKESANGERE Vakant
Kamilla Lilly Gunhild Kehlet
KIRKETJENERE
Maren Schildt
Tlf: 51 27 19 84
Anna ur Konoy
Tlf: 32150119
Yderligere kontaktoplysninger findes på www.kystpastoratet.dk