KIRKEBLAD

BJERAGER
GOSMER
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
HALLING
NØLEV
RANDLEV
SAKSILD
BJERAGER
GOSMER
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
HALLING
NØLEV
RANDLEV
SAKSILD
BJERAGER KIRKE
Eriksmindevej 50, Bjerager 8300 Odder
NØLEV KIRKE
Assedrupvej 103, Nølev 8300 Odder
SOGNEGÅRDE
Randlev Sognegård
Kirkevej 56
Over Randlev, 8300 Odder
Saksild Sognegård Strandvejen 3
Saksild, 8300 Odder
Hou Sognegård
Søndergade 17
Hou, 8300 Odder
GOSMER KIRKE
Troldbjergvej 10, Gosmer 8300 Odder
RANDLEV KIRKE
Kirkevej 60, Randlev 8300 Odder
HALLING KIRKE
Spøttrupvej 8C, Halling 8300 Odder
SAKSILD KIRKE
Dyngbyvej 5, Saksild 8300 Odder
KIRKEBLAD
Nr. 3 // 2025
REDAKTION
G. Kasper Hansen gu.ka.han@privat.dk
FOTO
Steen Marvin Folkekirken.dk
LAYOUT
Mai Tschjerning Simonsen mai.tschjerning@gmail.com
TRYK
Degn Grafisk A/S hba@degngrafisk.dk
OPLAG
2900 stk.
Kirkebladet udgives fire gange årligt af Kystpastoratets menighedsråd.
Vi vil være en levende, grøn folkekirke med åbenhed, bredde og fællesskab, der værner om traditionerne i form af blandt andet kirkelige handlinger og gudstjenester, samtidig med, at der sker en fortolkning ind i tiden
der sørger for, at der i kirkerum og kirkegårde altid er plads til refleksion og stilhed
Dåbsritualet i Den Danske Folkekirke er for øjeblikket til eftersyn. Det sker med års mellemrum. Dåben og nadveren er jo de to kirkelige ritualer, vi har bevaret som sakramenter, dvs. er indstiftet af Jesus. I den katolske kirke er f.eks. ægteskabsindgåelsen et sakramente, og det er derfor, at man ifølge den katolske kirkes regler principielt ikke kan blive skilt. Når dåbsdebatten er overstået, bliver det nadverens tur.
Der er nedsat en folkekirkelig kommission til at behandle dåbsritualet, og i forløbet er der afsat plads til en offentlig diskussion, og kommissionen nu har offentliggjort sin midtvejsrapport. Det, der er sat til debat, er først og fremmest de tekster, som omgiver selve dåben, dvs. tekstlæsninger fra Det Nye Testamente og bønnerne.
Midtvejsrapporten indeholder tre ritualforslag, som alle indeholder de nuværende to tekstlæsninger; dåbsbefalingen (Matthæusevangeliet 28,18-20) og beretningen om Jesu dåb af de små børn (Markusevangeliet kap. 10, vers 13-16) Afprøvelsen og høringsfasen afsluttes med udgangen af 2025. Midtvejsrapporten indeholder tre ritualforslag. I dem alle er spørgsmålet om barnet er hjemmedøbt udeladt, og det kan selvfølgelig skyldes, at det er et rent retorisk spørgsmål. Præsten spørger om noget, hun/han godt ved. I såkaldt ”gamle dage” var hjemmedåb ikke ualmindelig, idet de fleste
fødsler var hjemmefødsler, og der kunne være tvivl, om barnet ville overleve, og man kunne så, hvis det mod forventning gjorde, få sit barn ”fremstillet” i kirken og bekræfte dåben for offentligheden. Det skal tilføjes, at alle kunne og stadig kan foretage en dåb. Det skal man ikke nødvendigvis være præst for. Jeg skal straks indrømme, at jeg aldrig har brugt dette spørgsmål, men er også kommet lidt i tvivl. At spørgsmålet bliver stillet ved en dåb, kan jo understrege, at en dåb ikke nødvendigvis bliver udført i en kirke af en præst.
I alle tre ritualforslag er rækkefølgen af de to tekstlæsninger byttet om, og det kan der måske være gode grunde til Jesus, døbte, og sådan skal vi også gøre.
Der er meget symbolik i dåbsritualet. Dåben er ny fødsel til et nyt/andet liv. I gamle dage blev barnet neddykket helt i døbefonten tre gange. I dag nøjes vi med en symbolsk overøsning. Barnet er der-
efter ikke blot sine forældres barn, men også Guds barn. Det kommer til udtryk i den velsignelse, som præsten foretager efterfølgende, hvor det understreges, at dåbens grundlag er syndernes forladelse og Guds nåde. I symbolikken ligger også, at den døbte bliver et lem (medlem) på kirken som en krop. En krop, som nogle vil mene, er Jesu opstandelseslegeme og gennem hvilken, han stadig virker. På engelsk kan ordet body betyde legeme eller krop, men også et selskab eller en forening, og som sådan er de døbte (kristne) er kirken, også en ”forening”.
Og det skal også understreges, at enhver dåb – også voksendåb – er en barnedåb. Man bliver Guds barn uanset hvor gammel man er, når man bliver døbt. Adskillige steder i Det Nye Testamente tiltales mennesker som elskede, f.eks. i 1. Johannesbrev: ”I elskede, nu er vi Guds børn”.
I debatten om dåben er det sat spørgsmålstegn ved, om ikke dåben er ekskluderende. Om der ikke sættes skel mellem os og ”de andre”. Med dåben forkyndes det, at den døbte er elsket af Gud, og at
vedkommende har fået skænket en mening med sit liv. Det liv, som Gud skænker, er ikke meningsløst. Det skal gives videre til andre (den anden også kaldet ”næsten) og ikke bruges til at elske sig selv med! Og ”andre” omfatter også ikke-kristne! Det ældgamle nordiske ord elske, ”eliska”, betyder ”at få til at vokse”. At du skal elske din næste betyder, at du skal få dit medmenneske/din næste og ikke dig selv til at vokse. Og jeg kan ikke lade være med at tilføje, at den britiske historiker Tom Holland i sin bog Herredømmet under henvisning til Den amerikanske Uafhængighedserklæring skriver, ”at det ikke er en selvindlysende sandhed, at alle mennesker er født lige og i besiddelse af en iboende værdighed.”
Det er noget, vi har valgt at tro på. Jeg tilføjer for egen regning, at det er troen på denne værdighed, der skænkes et menneske i dåben.
Et element i dåben, som kommissionen tilsyneladende ikke skal eller vil røre ved, er tilspørgslen til den, der bærer barnet, efter at have svaret ja til at tro på trosbekendelsens fire led: ”Vil du døbes på denne tro?”. For mig som præst har det altid været et absurd spørgsmål. Et adækvat svar på dette spørgsmål kunne være: ”Jeg er skam døbt”. Begrundelsen for spørgsmålet er som regel, at den, der bærer barnet til dåben, svarer på barnets vegne, dvs. at det sådan set forudsætter, at barnet kan tro og ikke, at det får skænket troen i dåben. I Norge, Sverige og Tyskland bruger man ikke denne form for tilspørgsel. Det er efter min mening lidt - for ikke at sige meget - ærgerligt, at kommissoriet i dette spørgsmål ikke er mere modigt formuleret.
TESKT: HENNING LERCHE
FORMAND FOR KIRKEGÅRDS-OG BYGNINGSUDVALG I KYSTPASTORATET
Når man beslutter sig for at yde et stykke frivilligt arbejde som medlem af menighedsrådet i sit sogn, får man mange muligheder, alt efter hvor ens interesser ligger. I det udvalgm som hedder Kirkegårds- og bygningsudvalget (KBU), løser vi, sammen med kirkegårdspersonalet mange forskellige praktiske opgaver. For at nævne nogle af de opgaver i Kystpastoratet, som er afsluttet inden for den sidste tid, hermed et par eksempler.
Menighedsrådets største projekt i mange år har været renovering af Gosmer Kirke indvendig, hvilket de flittige læsere af Kirkebladet og Kystpastoratets hjemmeside har kunnet følge igennem længere tid.
Denne renovering er nu lykkeligt overstået med et fremragende resultat. Dog er der et par af stenkisterne, som viste sig at være mere skadede end forventet, og der skal derfor køre en ny sag, hvor disse kisters skæbne skal bestemmes.
RENOVERING AF MATERIALEPLADSEN I BJERAGER
Materialepladsen i Bjerager var dels blevet uhensigtsmæssig og dels farlig
at færdes på for personalet. Derfor er en totalrenovering blevet gennemført til glæde for personale og besøgende på kirkegården.
Igennem mange år har man i skiftende menighedsråd forsøgt at udvælge bevaringsværdige gravsten på Saksild Kirkegård. Stenene blev ”opmagasineret” i et hjørne af kirkegården, hvor de samlede snavs og ukrudt og var en torn i øjet på kirkegårdspersonalet og ikke mindst besøgende på kirkegården. Ved en fælles indsats imellem menighedsrådet og lokalarkivet lykkedes det at udvælge en flot samling sten, som nu er anbragt i grupper og forsynet med QR-koder, så man kan læse historien bag personen på stenen.
Det lange kirkedige mod Gosmervejen i Randlev har igennem længere tid trængt til en grundig renovering. Sten var begyndt at falde ned på vejen og udgjorde en fare for trafikken. Ved hjælp af Provstiets digepulje lykkedes det at rejse midler til en totalrenovering, udført af dige specialister og i et tæt samarbejde
med Stiftet og Nationalmuseet. Arbejdet er nu færdiggjort, og diget kommer forhåbentlig til at stå i mange år fremover.
Vore kirkegårdgartnere og kirketjenere har i lang tid haft behov for et lokale på kirkegården i Bjerager. Personalet og menighedsrådets kontaktperson fik den ide at udnytte et roderum ved siden af det offentlige toilet i det gamle kapel. Personalet tegnede et forslag til indretning, og ved en intensiv indsats og hjælp fra Kystpastoratets dygtige håndværkere lykkedes det på rekordtid at indrette et dejligt arbejds- og pauserum til personalet.
Herudover har vi to store projekter som skal startes i løbet af 2025:
Ved en grundig undersøgelse af den gamle præstegård i Saksild viste det sig, at der ikke længere findes skimmelsvamp, som var grunden til, at den blev delvist lukket ned i sin tid. En renovering af bygningen kan være med til at afhjælpe et akut lokalebehov, som vi har i Kystpastoratet, og i skrivende stund er vi ved at indhente de nødvendige tilladelser. I kommende numre af Kirkebladet vil vi følge op med de fremskridt, der bliver gjort i sagen.
Vi har i mange år haft dårlig samvittighed over vedligeholdelsen af den gamle forpagterbolig ved Randlev Præstegård. I samarbejde med Provstiet er det nu blevet besluttet, at vi skal foretage en grundig udvendig vedligeholdelse af bygningen for at overholde de krav, der stilles til en totalfredet bygning. Også her er vi i gang med de nødvendige undersøgelser og fremskaffelse af tilladelser fra diverse myndigheder. Dette projekt vil blive beskrevet i kirkebladet, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Ud over de helt store anlægsprojekter er der masser af mindre opgaver i vore seks kirker og kirkegårde, tre sognegårde og en del mindre bygninger. Kirkegårdenes design skal også tilpasses tidens begravelsestrends. De fleste opgaver varetages af vort dygtige personale, men beslutningerne træffes politisk af KBU og i sidste ende menighedsrådet. For os i KBU er det et interessant og meningsfyldt stykke arbejde at være med til at vedligeholde vore unikke kulturværdier.
I de senere år har den danske kirkegårdskultur ændret sig. De store familiegravsteder erstattes af mindre urnegravsteder og plader i plæner. Spredning over havet og skovbegravelsespladser vinder også frem.
TEKST: FINN TOFTEGAARD
MEDLEM AF MENIGHEDSRÅDET & FORMAND FOR GRØNT UDVALG
I Kystpastoratet forholder vi os også til disse ændringer og har i den forbindelse fået udarbejdet strategiplaner for alle seks kirker. Disse planer er nu så småt ved at blive implementeret. En proces der vil finde sted over de kommende år. Den grønne omstilling bliver også en del af denne implementering, og vi arbejder i retning af at blive certificeret som ”Grøn kirkegård og kirke”.
Nogle tiltag kræver en større økonomisk investering at gennemføre eller meget planlægning, mens andre tiltag er nogle, som blot kræver en ændring af indgroede vaner.
Fokusområder vil bl.a. være:
• Bygningernes energi-, vand- og varmeforbrug
• Transport – brændstof
• Kirkegård
• Indkøb til kirkegård og kirke
• Affald
• Genbrug og genanvendelse
Vi håber at den grønne omstilling vil blive positivt modtaget af kirkernes og kirkegårdenes besøgende. Der vil løbende på kirkegårdene ved opslag og på de sociale medier blive orienteret om de ændringer, der finder sted.
For at kunne nå i mål med en grønnere kirke, kræver det en stor indsats af kirkegårdsgartnere og kirketjenere. De har heldigvis ”taget handsken op” og udviser stort engagement i bestræbelserne på at opnå den grønne certificering.
PIA UHD
Kirkegårdsgartner i Saksild
Vi bevæger os væk fra den gartneriske pasningskultur, hvor der hele tiden bliver luget, til nu at få det meget kultiverede og den vilde natur, til at ligge side om side. Derved bliver mangfoldigheden på kirkegården større. Jeg har bl.a. etableret insekthoteller, plantet hjemmehørende buske og stauder og lader dele af græsset stå, til glæde for dyrelivet som lever af planter.
Dødt ved som fx. kvashegnet op mod den gamle præstegård i Saksild og kastanietræet ved sognegården, som er gået i forfald, bunker af grene og
MAREN SCHILDT
Kirketjener i Kystpastoratet
Når man som kirketjener arbejder med ”grøn kirke”, kan det umiddelbart være svært at se, hvilken forskel vi kan gøre, men dykker man ned i det, er der mange ting, vi kan tage fat i.
Vi har valgt at fokusere på, i samarbejdet med kirkegårdsgartnerne, at lave alle buketter og pynt til kirkerne fra egen jord. Skæreblomster der bliver sendt med fly eller skib langvejs fra har et langt større CO2-aftryk end vi tror. Her kan vi gøre en stor forskel.
blade får lov at blive liggende til gavn for insekter, svampe og fugle og pattedyr som fx pindsvin.
Rom blev, som bekendt ikke bygget på en dag, og på sigt kommer flere tiltag.
Jeg nyder det rige liv af småfugle på kirkegården. Stilitsens smukke fjerpragt, Gransangerens ”tjif-tjaf” og Spætmejsen, der løber ned af den store gamle Spidsløn, tæt på værkstedet. Vi har også været så heldige at se den sky Grønspætte. Så bliver man en glad kirkegårdsgartner.
Et andet projekt har været affaldssortering. Alle kirkerne har fået samme sorteringssystem som i privatboliger, så vores affald blive sorteret så korrekt som muligt. Næste skridt er at lave affaldsortering i våbenhusene og vi leder efter en løsning, der passer i alle seks kirker, og som ikke forstyrrer den ro og imødekommenhed, der gerne skulle være i rummet.
Desuden er der øget fokus på økologiske produkter, miljøvenlig belysning, genbrug og miljøvenlige rengøringsmidler.
FARVEL TIL ORGANIST
KASPER WALTER SØRENSEN
I et lille halvårs tid har organist Kasper været på fransk visit i Kystpastoratet. Han har spillet til gudstjenester i kirkerne og på plejehjem, og ikke mindst været korleder for Saksildkoret. Kasper skal ud at rejse, derfor dette farvel. Vi ønsker Kasper alt muligt godt i fremtiden. Det, Kasper vil blive husket for, er hans sprudlende ledelse af Saksildkoret, og den festlige finale ved korets sommerkoncert d. 22. maj 2025. Selv udtaler han, at koret – sammen med ham – ”gav den gas ved sommerkoncerten, og at ”det har været en fornøjelig tid i Kystpastoratet”.
FARVEL TIL KIRKESANGER
KAMILLA KEHLET
Kamilla har været ansat gennem de seneste år, nu har hun besluttet at søge nye græsgange. Vi ønsker Kamilla alt godt fremover. Troligt har Kamilla passet
sit kirkesangerembede ved gudstjenesterne, de kirkelige handlinger, på plejehjemmene og til sangaftener. Hun har også bidraget med et interessant foredrag om Lilith i Saksild. Men dét, som de fleste vil huske hende for, er den aktive del i kvindegudstjenesten i Randlev og havnegudstjenesten i Hou – ikke mindst den efterfølgende svingom med én de farende svende og hans hund.
Tak jeres tid i Kystpastoratet - god vind!
NY ORGANIST OG KIRKESANGER
Stillingerne har været slået op, og der er gode ansøgere. Der afholdes der ansættelsessamtaler af ny organist og kirkesanger i skrivende stund. De nye på holdet vil blive præsenteret i det næste kirkeblad, og de vil begge tiltræde efter sommerferien. Vi glæder os til at byde dem velkommen.
TIRSDAG DEN 12. AUGUST KL. 17.00 – 19.00
I SAKSILD SOGNEGÅRD
På mødet vil Kystpastoratets menighedsråd orientere om det seneste års arbejde, samt fremlægge regnskab. Desuden redegøres der for kommende anlægsplaner og opgaver.
Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode ideer. Der serveres en mindre tapasanretning.
Vel mødt!
Hanne Hald, kirkegårdsgartner i Halling
Hanne blev ansat pr. 1. april blev som kirkegårdsgartner i Halling. Hun kommer fra Falster og havde som barn stor fornøjelse af at færdes i klosterhaven med alle de spændende planter. Hun blev uddannet typograf på Berlingske, og med digitalisering måtte hun søge nye græsgange og blev uddannet som sygeplejerske. Nu er hun kirkegårdsgartner hos os. Hanne fortæller, at hun trives med at arbejde ude, er glad for at arbejde med planter og jord. Hun finder ideen med ”vild med vilje” interessant, som kontrast til de stramme linjer med hækkene. Af natur er hun et imødekommende menneske, og selv om hun kan komme til at formulere sig kontant, er hun et venligt menneske. Hanne er gift med Peter og bor i Gl. Rye, deres søn er netop flyttet hjemmefra til København.
Kamila Wisniewska,
gartnermedhjælper
i Saksild
Ligeledes pr. 1. april er Kamila Wisniewska ansat som gartnermedhjælper i Saksild i en sæsonansættelse frem til 30. november. Kamila stammer oprindelig fra Polen. Hun er uddannet biolog, og naturen har altid spillet en stor rolle i hendes liv. Hun har tidligere boet i England og rejst i mange andre lande, hvilket har givet hende nye perspektiver på livet. Nu bor hun i Ajstrup. Kamila fortæller, at hendes store interesse er planter og havearbejde - dét at skabe smukke og harmoniske omgivelser. For hende føles det som et privilegium at begynde hver arbejdsdag i den friske, klare luft med fuglesang i baggrunden. Kirkegården er et fredfyldt miljø, hvor naturen spiller en vigtig rolle i at skabe ro og respekt. Kamila er netop begyndt at lære at spille på cello – et instrument hun altid har beundret.
TEKST: CHRISTINA GREISEN
KIRKEGÅRDSLEDER
Det var en sand fornøjelse at genfinde det gamle asketræ bag buske og et tykt lag af efeu. Det er virkelig et imponerende veterantræ, der står på hjørnet af Saksild kirkegård. Træet kæmper lidt med asketoptørre, men det kan gå op og ned fra det ene år til det andet. Vi krydser fingre for, at træet ikke bliver kraftigt angrebet, så vi kan nyde det i mange år endnu.
TEKST OG FOTO: KIRSTEN DITLEVSEN
MEDLEM AF MENIGHEDSRÅDET
Altertavlerne i vore seks kirker i Kystpastoratet er meget forskellige. I de følgende kirkeblade kommer der artikler om de enkelte tavler, i dette blad vil jeg skrive lidt om Nølevs altertavle.
Nølevs altertavle er en såkaldt ”katekismus-tavle”. Efter reformationen i 1536 blev disse ret populære i Danmark. Katekismustavlerne var udsmykket med citater fra Martin Luthers ”Lille Katekismus”. Et skrift som skolebørn før i tiden skulle lære uden-ad. Og som stadigvæk er et af den Danske Folkekirkes fem Bekendelsesskrifter.
Altertavlen i Nølev er fra 1573 og har to etager med tre felter med rund bue øverst og tre med rektangulære felter nederst. Oprindeligt har der været citater fra den lille katekismus i de seks felter. Man mener, at tavlen blev skænket af sognepræsten Bertel Nielsen, hvis epitafium(mindetavle) kan ses i Saksild kirke. En altertavle som denne er usædvanlig i Jylland og kendes primært fra Lolland. Tavlens træværk er marmoreret, så det ligner marmor med grå og rødlige årer. I 1700-årene blev citaterne i de seks felter malet over og erstattet af malerier. Øverst i midten ses en bleg, korsfæstet Jesus Kristus, ved hans side de to røvere, som ser skumle ud og har en mørk lød. Ifølge græsk tradition hed den gode røver, Gestas (han, der kommer med Jesus i Paradis) og den onde, kaldes Demas. Normalt vender han sig bort fra Jesus og er skildret meget lidt køn. Her i Nølev kan man ikke se forskel, da begge røvere vender ind mod Jesus. Under de tre felter, står evangelieteksten fra Johannes 3.16 – også kaldet ”den lille bibel”: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”.
I nederste række mod nord har vi Paulus med sværd. Han var en nidkær forfølger af de kristne, men blev ramt af lyset, blev kristen forkynder og skrev nogle af de vigtigste breve i Det Ny Testamente. Hans kendetegn er et sværd, idet han blev halshugget i Rom omkr. år 64. I midten ser vi Simon Peter, der kan kendes på nøglen. Jf. Jesu ord om Himmerigets nøgler: Mtt. 16,19. og mod syd ser vi Simon, med tilnavnet Zeloten, han står med en sav, da han ifølge traditionen døde ved at blive savet igennem. Hvorfor det lige er Simon Zeloten, der er med her på Nølevs altertavle, ville være interessant at vide.
På tavlens predella (understykke) står der tre skriftcitater. Fra venstre under Paulus: Apostlenes Gerninger 9,15-16: ”For han er det redskab, jeg har udvalgt. Jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld”. Under Peter: Johannesevangeliet 21,17. ”Simon, Jonas’ søn, elsker du mig. Vogt mine får” og under Simon Zelotes: Lukasevangeliet 2,29: ”Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.” I 1911 fik man en ny altertavle i Nølev, og katekismustavlen blev forvist til loftet. Den blev hentet frem femten år senere og ophængt i våbenhuset, og så i 1953 flyttet til skibets nordre væg ved orglet. Ved kirkens restaurering i 1982 kom den atter på plads som altertavle.
Den anden altertavle, er malet af N. A. Lund i 1911 med motivet: ”Kristus i Emmaus”, hænger på kirkens vestvæg.
12.08 Menighedsmøde og tapas 17.00 Saksild Sognegård
17.08 9.s.e.trinitatis 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS)
24.08 10. s. e. trinitatis 9.30 Randlev (MK) 11.00 Nølev (MK)
27.08 Sangaften 19.30 Randlev Sognegård
30.08 Dåbsgudstjeneste Alle kirker (CS)
31.08 11. s. e. trinitatis 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS) 06.09 Dåbsgudstjeneste Bjerager, Saksild, Nølev (MK)
07.09 12. s. e. trinitatis Høstgudstjeneste 11.00 Saksild Høstfejring 12.00 Saksild Kirkegård
09.09 Foredragsrækken Herremand og heksejæger 19.30 Saksild Sognegård 14.09 13. s. e. trinitatis 9.30 Nølev (CS)
(CS) 19.09 Babysalmesang Holdopstart
Saksild Kirke 21.09 14. s. e. trinitatis 9.30 Halling (MK) 11.00 Bjerager (MK)
24.09 Foredrag Kan du forestille dig et liv som hjemløs? 14.00 Hou Sognegård
27.09 Dåbsgudstjeneste Halling, Gosmer, Randlev (CS)
28.09 15. s. e. trinitatis 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS)
01.10 Sangaften 19.30 Saksild Sognegård
04.10 Dåbsgudstjeneste Nølev, Saksild, Bjerager (MK)
05.10 16. s. e. trinitatis 9.30 Randlev (MK) 11.00 Nølev (MK)
07.10 Foredragsrækken Flugt, mødet med DK, og at være en ung off. stemme 19.30 Saksild Sognegård 12.10 17. s. e. trinitatis 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS)
19.10 18. s. e. trinitatis 9.30 Saksild (CS) 11.00 Gosmer (CS)
25.10 Dåbsgudstjeneste Halling, Gosmer, Randlev (CS)
26.10 19. s. e. trinitatis 9.30 Nølev (MK) 11.00 Randlev (MK)
26.10 Koncert VÅR Vokalensemble 16.00 Gosmer Kirke
31.10 Halloweenhygge Sang, fortælling og suppe 18.30 Saksild Kirke
01.11 Dåbsgudstjeneste Nølev, Saksild, Bjerager (MK)
02.11 Alle helgens dag 15.00 Nølev (MK)
Halling (CS) 16.30 Bjerager (MK)
Gosmer (CS) 19.00 Saksild (MK) 19.00 Randlev (CS)
09.11 21. s. e. trinitatis 9.30 Halling (MK) 11.00 Bjerager (MK)
11.11 Foredragsrækken De mærkeligste mennesker i verden 19.30 Saksild Sognegård
16.11 22. s. e. trinitatis 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS)
23.11 Sidste s. i kirkeåret 9.30 Randlev (MK) 11.00 Nølev (MK)
29.11 Dåbsgudstjeneste Halling, Gosmer, Randlev (CS)
30.11 1. s. i advent 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS)
Gudstjeneste Særgudstjeneste Arrangement Dåbsgudstjeneste For børn
CS: Christina Rantil Smith MK: Marianne Hedensted Kinch
GUDSTJENESTER PÅ SKOVBAKKEHJEMMET ONSDAGE KL. 15.00
3. Sep. (CS) 17. sep. (MK) 8. okt. (MK) 22.okt. (CS) 5. nov (MK) 19. nov (CS)
KIRKEKAFFE
Menighedsrådet byder på kirkekaffe/ te i våbenhuset efter højmesse kl. 11.00.
Følg løbende med på vores hjemmeside: www.kystpastoratet.dk
NB: bestilles dagen før. KIRKEBIL
Kan bestilles gratis ved dantaxi på 48484848.
LØRDAG D. 6. SEPT.
Lokaldysten i Odder Kommune
Lad os sammen vinde titlen som 'Mest aktive lokalsamfund i Odder Kommune'.
Båndpudserræs
Tune, modificér og dekorér dine power tools, og test dem i et ræs mod dine naboer.
Popcorn over bål
Vi tænder op i bålfade, hvor du kan poppe popcorn.
Kagekonkurrence
Bag en kage til fællesbordet. Der er præmie for bedste kage og flotteste kage.
Fællesspisning
Køb en madbillet til aftenens fællesspisning og slut dagen af i godt selskab.
Kl. 11 - Høstgudstjeneste i Saksild Kirke
Kl. 12-14 - Høstfejring på græsplænen på kirkegården
Høstsuppe, kage, kaffe
Folkedans
Prøv at danse folkedans - alle kan være med!
Krea-telt
Lav kartoffeltryk på muleposer og bind en blomsterkrans.
Højtlæsning af høstfortællinger
Fællessang med høstsange
Leg og spil
Alskens havelege og udespil er sat frem.
Minikonfirmanderne fra Hou har i forårsmånederne gået til minikonfirmand i Hou Sognegård og Halling Kirke.
Vi har hørt bibelhistorier, sunget sammen, hørt om kirken, hygget og lavet krea. Til minikonfirmandafslutningen i juni holdt vi børnegudstjeneste med sommerfugletema - med en smukt pyntet Halling kirke. Efter sommerferien kan 3. årgang på Randlev Friskole glæde sig til at blive inviteret til minikonfirmand i Halling Kirke.
ONSDAG DEN 24.SEPTEMBER KL.14 -16 I SOGNEGÅRDEN I HOU
Kan du forestille dig et liv som hjemløs?
Hvis nu du var hjemløs, hvordan ville det så gå dig?
Et PovertyWalk foredrag ved Forening Gadeliv giver et indtryk og forståelse af livet som socialt udsat, hjemløs og/eller misbruger, gennem foredragsholderens egen livshistorie.
Det giver modspil til fremherskende fordomme og forestillinger om det at være udsat og hjemløs i Danmark og vækker eftertanke hos deltagerne om livsvalg og at forbedre sin livskvalitet ved egen kraft.
Foreningen Gadeliv arbejder med social beskæftigelse, hvor udsatte
personer arbejder på deres sociale frikort med opgaver og service bestilt af betalende kunder, både virksomheder, institutioner og privatpersoner.
Det skaber øget livskvalitet for målgruppen gennem en meningsfuld hverdag skabt af arbejdsfællesskaber, der giver økonomisk gevinst, tro på egne evner og udvidet socialt liv.
Ved dette foredrag kommer du helt tæt på en selvoplevet situation som hjemløs.
DEN ANDEN TIRSDAG I MÅNEDEN
KL. 19.30 I HOU SOGNEGÅRD
Til september begynder en ny sæson af Kystpastoratets populære foredragsrække. Vi byder dig indenfor til en lang række spændende og meget forskellige områder, som foredragsholderne hver især fordyber sig i til daglig – og som de er specialister, i at formidle.
TILMELDING
Til Kirsten Grønlund Mobil: 40 45 24 30 E-mail: kgrnlund@gmail.com ”Først til mølle”-princippet. Man tilmelder sig til alle seks foredrag.
9. SEPTEMBER 2025
HERREMAND OG HEKSEJÆGER
Det koster i alt 300 kr. inkl. kaffe og kage. Der skal betales kontant den første foredragsaften. Så kom i god tid. Der kan også betales onsdag d. 3. september kl. 16-17 i Saksild Sognegård.
Lisbeth Weitemeyer Cand.mag., dramaturg, historiker og forfatter
I efteråret 1686 slæbte herremand Jørgen Arenfeldt sin sidste heksekvinde til København for at møde i Højesteret. Her skulle han forklare sin sag, og sagen var forfølgelsen af Anne Sø Sørensdatter, som Arenfeldt havde haft i sit fangehul på herregården og siden fået dømt til døden på bålet. Anne Sø var ét af Arenfeldt mange ofre i en tid, hvor kvinder og mænd kunne blive forfulgt, pint og plaget for deres særegenhed. Anne var synsk og kunne mere end sit Fader Vor.
Tiden fostrede kvinder, der søgte at tjene til dagen og vejen med signen og manen, blande urter og hjælpe til, hvor der var ondt på færde hos en barselskvinde eller et dyr, der led nød. Men gik livet hende imod, kunne hun også bringe ondt til huse, gøre kvinder golde og mænd impotente, gøre høsten ringe – og – ja listen var lang og straffene bestialske. Hvordan kunne det gå til, at netop Jørgen Arenfeldt blev en væsentlig årsag til, at hekseforfølgelserne kom i gang og, at heksebålene igen kom til at blusse, efter at have været slukket i henved 30 år, og at netop sagen om Anne Sø fik bålene slukket igen? Hør hvordan det gik til i foredraget om en sort periode i vores historie, hvor tro og overtro, analfabetisme, uvidenhed, autoritetstro og magt gik hånd i hånd
FLUGT, MØDET MED DANMARK, OG AT VÆRE EN UNG OFFENTLIG STEMME
Rahima Abdullah
Jurastuderende, aktivist, samfundsdebattør, digter
Den 24-årige Rahima Abdullah deler sin stærke og personlige historie, fra dagen hvor den første bombe faldt tæt på hendes skole i Syrien, til dagen hun som 14-årig landede i Kastrup Lufthavn med en flugthistorie i bagagen. Hun fortæller om mødet med Danmark, udfordringerne ved at navigere i en ny kultur og om at finde ordene på et nyt sprog, når hjertet er fyldt med tanker og historier.
Som 16-årig skrev Rahima sit første debatindlæg i Jyllands-Posten – en oplevelse, der satte et varigt aftryk. For dengang vidste Rahima ikke, hvad det ville indebære at dele sine holdninger som både ung og kvinde i offentligheden. Siden har hun markeret sig som en passioneret og modig stemme på tværs af mange platforme. Hun har været landsforperson for Dansk Flygtningehjælp Ungdom, konkurreret i DM i debat, medvirket i TV2-serien Sagen i egen hånd, været blandt de top ti nominerede til Nordic Pioneer Prize 2023 og holdt tale for dronningen om sin flugt.
Rahimas historie er ikke kun en fortælling om krig og fred, mod og medborgerskab - det er en beretning om at overleve, at leve og stå ved, hvem man er.
Den amerikanske antropolog Joseph Henrich har skrevet et stort og veldokumenteret videnskabeligt værk om udviklingen af den menneskelige bevidsthed i den vestlige verden med titlen “The Weirdest People in the World”. Henrichs påviser heri gennem forskellige undersøgelser, at det er kirken, som gennem sin ægteskabspolitik har skabt vores vestlige bevidsthed. Vi er WEIRD, dvs. vi er: Western – Educated – Industrialised - Rich - Democratic. Foredraget vil handle om, hvordan det er gået til. FOREDRAGSRÆKKEN
11. NOVEMBER 2025
DE MÆRKELIGSTE MENNESKER I VERDEN
Gunnar Kasper Hansen
Cand. pæd. i kristendomskundskab, pastor emeritus
MUSIKALSK FOREDRAG OM JENS ROSENDAL
Flemming Både
Cand.mag. i musikvidenskab og musiker
Hør historien om en af vores flittigste sang- og salmedigtere i nyere tid: Jens Rosendal, som døde den 30. december 2023 - 91 år gammel. Flemming Både vil i et musikalsk foredrag gennem ord og fællessang tage os med på en rejse i den enestående digters liv. Et liv, der var fyldt med eksistentielle svære spørgsmål og valg, som har givet inspiration til en lang række fantastiske sange. Jens Rosendal kom fra et stærkt indremissionsk miljø, som han brød med, fordi det ikke var i harmoni med hans egen opfattelse af kristendommen og hans homoseksualitet. Hans forelskelse i en meget yngre mand, 20 års forhold, samt tabet af ham gav inspiration til fantastiske sange som ”Du kom med alt det der var dig”. Den skal vi synge sammen med mange af hans andre sange, som han var fantastisk til at finde dygtige komponister til.
3. FEBRUAR 2026
NÅR DET ER ALVORLIGT SJOVT AT VÆRE KLOVN
Tut og Tut - Tanja Marcher & Arendse Lillesø Udøvende klovne
Har ældre mennesker godt af at grine? Er klovne for voksne? De Danske Omsorgsklovne er i hvert fald ikke for børn! Oplev vores to sprudlende initiativtagere i et foredrag om, hvordan klovnen, som kunstnerisk figur, kommer bagom demens og andre sygdomme og møder mennesket med liv, glæde, nærvær og humor. Om relationer, der skabes i mødet, så det er okay at være præcis, som man er. De Danske Omsorgsklovne sætter ind med humor – også dér, hvor det er alvorligt. For humor skal tages alvorligt – og humor bliver til ordentlighed, når den kombineres med respekt og anerkendelse.
EN NATURNØRDS BEKENDELSER
Morten D. D.
Biolog, tv-vært og naturvejleder
Selv om det altid er naturen, det handler om, byder tilværelsen som ”kratlusker” i sandhed på sære tildragelser. I dette stand-up show får man virkelig rørt lattermusklerne, når man hører om insektsugere, katastrofal undervisning, emsige sikkerhedsfolk, tv-fraklip, finsprit, gummihandsker og andre forfærdende omstændigheder, som alle har det til fælles, at de er en god reklame for livet som biolog.
TEKST OG ILLUSTRATION: CHRISTINA R. SMITH
SOGNEPRÆST
Allehelgen er den dag, hvor vi mindes dem, vi har mistet. I hver kirke læser præsten navnene op på dem, der er begravet/bisat fra kirken siden sidste år, og vi tænder et lys for hver enkelt. De pårørende til disse er særligt inviteret, men alle er velkommen.
I våbenhuset stiller vi gravlys, som man efter gudstjenesten kan tage med ud på kirkegården.
SØNDAG DEN 3. NOVEMBER
15.00 Nølev kirke v/MK
15.00 Gosmer kirke v/CS
16.30 Bjerager kirke v/MK
16.30 Halling kirke v/CS
19.00 Saksild kirke v/MK
19.00 Randlev kirke v/CS
FREDAG 31. OKTOBER KL. 18.30
PÅ SAKSILD KIRKEGÅRD OG I KIRKE
Kom med, når vi lægger Halloween til ro efter en lang og spændende dag.
Vi tænder op for gryderne og serverer græskarsuppe og brød på kirkegården - lige til at varme sig på.
Herefter går vi i kirken hvor vi skal putte os med tæpper, synge godnatsange og høre en fortælling. En lille halv time senere har roen sænket sig, og vi kan tusse hjem gennem mørket med hinanden i hænderne.
Det bliver ikke spor uhyggeligt, men smadderhyggeligt.
SANGAFTENER
- ONSDAG D. 27. AUGUST
KL. 19.30-21.00
I RANDLEV SOGNEGÅRD
- ONSDAG D. 1. OKTOBER
KL. 19.30
I SAKSILD SOGNEGÅRD
Kom med til et par hyggelige sangaftner!
Vi synger både velkendte og nyere sange fra højskolesangbogen og salmebogen. Viggo Høstrup leder aftenen, og der vil være tid til sangønsker samt en kop kaffe og lidt sødt.
- MANDAG D. 22. SEPTEMBER
KL. 9.30-11.00
- MANDAG D. 10. NOVEMBER
KL. 9.30-11.00
Kystpastoratet inviterer til morgensang!
Vi synger nogle udvalgte sange og salmer, hvorefter vi får kaffe og rundstykker.Derefter synger vi igen, og alle er velkomne med sangønsker.
Karen Marie akkompagnerer på klaver. Pris: Kr. 20,- pr person.
Vel mødt til alle!
SØNDAG D. 26. OKTOBER
KL. 16. 00 I GOSMER
VÅR - Vokalensemble Århus er et ambitiøst, blandet kor for unge mellem 25 og 40 år. Koret udmærker sig ved både at synge rytmisk og klassisk kormusik, samt alt derimellem. VÅR blev dannet i sommeren 2024 af dirigent Cecilie Holst, samt et hold af tidligere sangere i ungdomskoret Aarhus U. Siden er flere sangere fra dygtige ungdomskor og/eller musikuddannelser stødt til. Kom og lyt, når VÅR - Vokalensemble Århus byder på en varieret koncert udover det sædvanlige. Ved koncerten vil man kunne opleve musik i genrer lige fra Beatles til Mendelssohn og alt derimellem, ligesom man kan glæde sig til at høre kormusik fra alverdens steder og adskillige sprog.
SÆSONOPSTART TORSDAG D. 21. AUGUST KL. 19.15-21.30 I SAKSILD SOGNEGÅRD
Saksildkoret består for tiden af ca. 30 voksne mænd og kvinder. Nogle har mange års erfaring med korsang, mens det for andre er nyt at synge i kor. Hver gang begynder vi med stemmetræning/opvarmning for at styrke den sunde stemme, og vi arbejder med at få en smuk fælles klang i koret. Koret er i skrivende stund i rigtig god form, men vi kan godt bruge flere kormedlemmer, især på herrestemmerne. - Så tøv ikke, men kom glad! Det eneste krav for at være med er, at du kan synge rent.
Vi medvirker ved gudstjenester og koncerter i Kystpastoratets kirker og sognegårde – ofte i forbindelse med højtiderne. Hvert år afslutter vi sæsonen med en festlig sommerkoncert. Den er som regel velbesøgt, og i år var den særligt sprudlende.
Menighedsrådet er netop ved at ansætte en ny korleder, som skal tiltræde til august. Vi glæder os til at se nye og gamle medlemmer i koret og til at byde vores nye korleder velkommen.
SANG & MUSIK
OPSTART TIRSDAG D. 19. AUGUST
KL. 11.00 I SAKSILD KIRKE
Babysalmesang er hyggeligt – både for store og små, forældre og babyer Børnene er i centrum. Vi stimulerer børnenes sanser og hygger om dem med sange, salmer, rim og remser, fagter og forskellige rekvisitter. Små børn elsker at høre deres forældres stemmer – så kom og syng sammen med dit barn.
For babyer fra tre til tolv måneder og deres forældre. Vi synger og leger i 30- 40 min. Bagefter hygger vi os med kaffe og kage.
Hvis det er noget for dig og din baby, så send en mail til: lsba@km.dk eller ring til tlf.: 30601125
Vel mødt!
Lív Sandré Barkholt, kirke-og kulturmedarbejder
KORTIDER BLIVER VIST PÅ HJEMMESIDE OG FACEBOOKSIDE.
VI ØVER I HOU SOGNEGAARD.
Når du går til kor, bliver du god til at synge. Du lærer at optræde for et publikum, og noget om ”musikkens sprog”, at synge flerstemmigt og at finde rundt i noderne.
Når vi har sunget, får vi en lille forfriskning, griner, hygger og leger. Vi optræder af og til i kirkerne i Kystpastoratet, fx ved dåbsgudstjenester og familiegudstjenester. Det er gratis at være med i Kystpastoratets kor.
Menighedsrådet er ved at ansætte en ny korleder, så vi kan derfor ikke oplyse om øvetider endnu. I løbet af eftersommeren vil skolerne få besked. Hold også øje med www-kystpastoratet.dk og på Kystpastoratets Facebook-side.
Onsdag den 20. aug. kl. 13-14
Velkommen til en rolig stund og en snak med hinanden, hvor du også kan møde kirkegårdens personale.
Kig forbi og få en snak om mangt og meget.
Vi brygger kaffe/te og serverer en småkage.
/Kirkegårdspersonalet
KIRKEGÅRDSLEDER
Christina Greisen
Tlf: 23 67 85 10
E-mail: kirkegaard@kystpastoratet.dk
KIRKEGÅRDE
Randlev
Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner
Tlf: 29 25 21 87
Bjerager
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
Gosmer
Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner
Tlf: 29 25 21 87
Halling
Hanne Hald
Tlf: 30 55 02 52
Saksild
Pia Lisa Uhd, kirkegårdsgartner
Tlf: 21 43 73 19
Nølev
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
MENIGHEDSRÅD
Kystpastoratet
Strandvejen 3, Saksild
8300 Odder
E-mail: 8089@sogn.dk
Yderligere kontaktoplysninger findes på www.kystpastoratet.dk
Marianne Hedensted Kinch (kbf)
Saksild Præstebolig
Chr. Petersensvej 102
8300 Odder
Tlf: 22 11 86 05
E-mail: mhki@km.dk
Christina Rantil Smith
Randlev Præstegård
Kirkevej 52, Over Randlev
8300 Odder
Tlf: 51 19 40 10
E-mail: crs@km.dk
Viggo Høstrup
Tlf: 24 46 01 83
E-mail: viggo.organist@kystpastoratet.dk
KIRKE-KULTURMEDARBEJDER
Lív Sandré Barkholt
Tlf: 30 60 11 25
E-mail: lsba@km.dk
KIRKESANGER
Charlotte Dupont
KIRKETJENERE
Maren Schildt
Tlf: 51 27 19 84
Anna ur Konoy
Tlf: 31 15 01 19