KIRKEBLAD

BJERAGER KIRKE
Eriksmindevej 50, Bjerager 8300 Odder
NØLEV KIRKE
Assedrupvej 103, Nølev 8300 Odder
SOGNEGÅRDE
Randlev Sognegård
Kirkevej 56
Over Randlev, 8300 Odder
Saksild Sognegård Strandvejen 3
Saksild, 8300 Odder
Hou Sognegård
Søndergade 17
Hou, 8300 Odder
GOSMER KIRKE
Troldbjergvej 10, Gosmer 8300 Odder
RANDLEV KIRKE
Kirkevej 60, Randlev 8300 Odder
HALLING KIRKE
Spøttrupvej 8C, Halling 8300 Odder
SAKSILD KIRKE
Dyngbyvej 5, Saksild 8300 Odder
November, december 2024
Januar - medio februar 2025
REDAKTION
Ulla Poulsen
ulla@ulla-p.dk
FOTO
Ulla Poulsen
Steen Marvin
Kirsten Ditlevsen Folkekirken.dk
LAYOUT
Mai Tschjerning Simonsen mai.tschjerning@gmail.com
Degn Grafisk A/S hba@degngrafisk.dk
Leder s. 4
Nyt fra menighedsrådet s. 6
Allehelgen s. 12
Gudstjenester og arrangementer s. 14
Vi synger julen ind s. 16
Mest for børn - og deres forældre s. 20
Vi tager fat på det nye år s. 22
Kystpastoratets kor s. 26
Kontaktoplysninger s. 28
OPLAG
2900 stk.
Kirkebladet udgives fire gange årligt af Kystpastoratets menighedsråd.
MENIGHEDSPLEJEN
Den forgangne sommer har jeg med stor fornøjelse set De Paralympiske Lege.Det første moderne OL afholdtes i 1896 i Athen, og var ene om at holde den olympiske fakkel indtil 1960 i Rom, hvor man holdt De Olympiske Lege for Handikappede. De Paralympiske Lege som vi kender dem i dag, havde sit første år i 1988 i Seoul. Men obs! Oprindelsen var Stoke Mandeville Legene i 1948, hvor lægen Sir Ludwíg Guttmann arbejdede med genoptræning af krigsskadede soldater. Denne historie står for mig som et vidnesbyrd om et unikt samarbejde mellem mennesker med lyst og vilje til at præstere det bedste de formår, som deltagere eller hjælpere. Vi mennesker er afhængige af hinanden og forpligtede over for hinanden.
Vi bliver til i mødet med andre. Det være mennesker eller dyr eller kulturer. De fleste har vel haft tan-
ken ”jamen jeg kan slet ikke genkende mig selv”. Netop fordi et møde eller en samtale åbnede et gemt rum inde i dig. Livsændrende begivenheder kan give mod og styrke. Eller de kan vælte et menneske, så kun kærlige hænder kan få det på højkant igen. Den enkeltes sorg er ikke til diskussion – man må bare lytte til den og respektere den. Derefter bliver der grobund for genopbygning.
”Natten er så lang ved Allehelgen, uret går, men tiden går i stå, fanget af en skyggedans af minder, den, vi elsker kan vi ikke nå.” - Holger Lissner i salme nr. 837
Du skal tale om sorgen, og du skal leve med savnet, for du skal have et godt liv på trods af alt. Forældrene, som mistede spædbarnet, mistede så mange drømme, og intet kan erstatte dette unikke barn. Det er lettere at acceptere, når den gamle bedstefar får sit sidste hvilested. Så er der glæde over de mange oplevelser, familien og vennerne kan huske og vil mindes af og til.
Livstråden spindes af de muligheder vi får, og de valg vi tager. Er man blevet alene, efter dødsfald eller skilsmisse, kan det være svært at hanke op i sig selv. Forsoning med fortiden og at indse, nu er det altså kun dig selv, der er ansvarlig, kan være en svær prøvelse. Man skal turde turde. Prøve nyt og række ud. Ikke blive ensom, for det er livstruende. Og så skal man huske på, at man selv har glæde af at give sine erfaringer videre. Ikke mindst nu, hvor vi alle er blevet bevidste om, at køb-og-smid-væk kulturen skal rulles tilbage til reparér-og-genbrug. Det gør os rigere på mange måder.
Tænkepauser er uundværlige i dagligdagen, og jeg er blevet bidt af ”Tænkepauser ”, som er små bøger med store tanker. På kun 60 sider formidler forskere deres viden om netop det, de ved mest om. At læse om alle de forskellige emner nærer mine små grå. Èn af bøgerne, handler om Sandhed, og er af Helge Kragh, som skriver:
”For den alvidende er der ingen overraskelser overhovedet. Men at være nysgerrig er en del af det, der gør livet værd at leve. Vores stræben er at prøve at forstå og finde sandheden. Det er en stræben, der ligger hos os som biologiske væsener. Nogle gange stræber vi efter noget, som vi godt ved er umuligt, men vi gør det
alligevel. Det viser, at mennesket ikke er et rationelt væsen.”
Vi har lært, at 5x10=50. Det er sandt i vores matematik. Vidner til en trafikulykke taler om farven af bilen. Den ene siger, bilen var blå; den anden, at den var grå. Begge kan ikke tale sandt, men de siger det jo ikke for at lyve. Sådan er der tit et clash mellem virkelighed og oplevet sandhed, fordi vi opfatter forskelligt.
I mange diskussioner opstår der uenighed, men man kan tale sig tilrette, selv om man ikke bliver enige. Nogle gange stopper diskussionen og man opgiver. Hvad kan der mon være af årsager til, at der sker brud mellem børn og forældre, altså sådan dybt, ikke teenageproblemer? Jeg tror, det medfører både sorg og savn. Andreas Nikolajsen kommer og holder foredrag om dette den 30. oktober i Hou. Jeg ved, det bliver spændende at høre om, selv om man ikke har problemet på nært hold. Det kan måske sammenlignes med, at en gammel ven pludselig ikke vil vide af èn.
Snart er det jul og vi skal tage imod de goder, der rækkes til os. Vi skal glædes og tage del i nogle af de mange arrangementer, der sker i juletiden og hen over nytåret. Forventningsfulde børn er gode ambassadører for højtiden, og det bliver en fest med Luciakoncert efter genåbningen af Gosmer Kirke, Nytårskoncert i Saksild og Kyndelmisse i Nølev.
Af hele mit hjerte ønsker jeg for dig: ”Må din vej gå dig i møde, og må vinden være dig en ven, og må solen varme mildt din jord, indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig i sin hånd.” - Keltisk pilgrimssang, nr.864
AF: ANNA UR KONOY OG MAREN SCHILDT, KIRKETJENERE
Et ofte stillet spørgsmål til to nyansatte kirketjenere ved Kystpastoratet har været dette: Men….hvad laver en kirketjener egentlig? Er det Jer der synger? Og det er det sjove ved dette arbejde. Det har så mange facetter, at det ikke kan forklares med et ja eller nej, men kræver lidt flere ord.
Stillingen som kirketjener kan bedre betegnes som en blækspruttestilling i et pastorat med seks kirker. Du skal være klar til at løse de forefaldende opgaver der kommer inde i kirken, om det er at sætte lys i stager, tænde for varmen, skifte pære i lamperne, sætte salmenumre i tavlerne, ringe med klokkerne, tænde lydanlæg, lave kirkekaffe, hejse flag, lave alterbuketter, sørge for altervin ved nadver, pynte kirken, rydde op, gøre rent (og det gælder både kirke, offentlige toiletter, og andre lokaler med tilknytning til kirken), sætte plakater op, tømme kirkens affugtere, vide hvor brandslukkeren eller falck-kassen er, sørge for batterier i mikrofonerne, sørge for lunt vand i dåbskanden, vedligehold af kirkens inventar og meget mere.
Vi byder dig velkommen når du kommer, og måske får vi en hyggelig sludder til kirkekaffen. Vi bestræber os på, at kirkerummet er så rart og imødekommende
som muligt uanset anledning. Saksild og Nølevkirker er åbne i dagtimerne, men hvis der er forespørgsel på at komme ind i en af de andre kirker, åbner vi gerne efter aftale.
Der er ikke nogen opgave, der gøres på bestemte dage. Det vil altid være et spørgsmål om, hvad der er vigtigst at gøre nu, så ikke to dage forløber ens. Vi arbejder tæt sammen med graverne i Pastoratet, for at gøre vores til, at vi kan plukke af egne blomster til pynt af kirkerne. Vi er i gang med at tørre en del blomster til brug ved dekorationer og pynt i vintertiden. I forbindelse med snakken om en grønnere kirke, forsøger vi at finde en vej, hvor kirken stadig bliver pyntet med blomster og grønt, men hvor blomsten kan være tørret, være af papir eller andre materialer og blive blandet med stedsegrønt.
Meget af det arbejde der udføres, er usynligt, vi gør det inden I kommer i kirken, og vi rydder op når I er gået. Men det er det, der er det fine ved arbejdet, det handler om at skabe en stemning og ro i rummet, så selve handlingen træder frem.
Så vi lader kirkesangerne synge for i kirken, men når vi deltager i tjenesterne, synger vi gerne med. Vi ses i kirken!
AF: MARIANNE KINCH, SOGNEPRÆST
Dette efterår, har vi taget afsked med to højt værdsatte kolleger og medarbejdere. Birte Flethøj og Karen Bünemann har valgt at gå på pension og vil nyde friheden, siger de. Begge har de mange interesserog mon ikke både børn, børnebørn, ægtefæller og gode venner glæder sig til at se mere til dem – også på søndage og helligdage.
Birte blev ansat som kirkesanger ved Randlev-Bjerager sogne d. 1. december 2010. Senere blev det så i
hele kystpastoratet. Hun har sunget til utallige gudstjenester.
Hun har støttet usikre, sorgfulde og spændte stemmer af pårørende ved begravelser, vielser og dåb. Når hun tog saxofonen med til julegudstjenester blev de særligt festlige. De sidste år har hun i samarbejde med organisterne tilrettelagt sangaftener og sunget for. Ligesom hun har været kirkesanger på Skovbakkehjemmet og det med stort nærvær og omsorg for beboerne.
Karen blev ansat som organist ved Gosmer og Halling sogne 1. januar 2017. Udover at spille ved gudstjenester, kirkelige handlinger, sangaftener og andre arrangementer, har Karen gjort en særlig indsats for at udvikle musiklivet omkring kirkerne. Karen har arrangeret et væld af koncerter. Under Karens kyndige ledelse har vi også haft både babysalmesang, musikalsk legestue, og hun har udviklet børne- og juniorkoret. De sidste to år har hun også været korleder for voksenkoret, som hun fortsætter med lidt endnu. Det har alt sammen været til stor berigelse for kirkelivet og en gevinst for Kystpastoratet.
Vi siger jer mange tak. Tak for tillid, engagement og for at I har været gode kollegaer. Jeg skal hilse fra alle - kolleger, menighedsråd og menighed i hele Kystpastoratet, med ønsker om mange gode oplevelser i den nye hverdag. Og så glæder vi os i øvrigt til at se jer igen – længere væk er I jo heldigvis ikke.
TEKST OG FOTO
Gosmer Kirke blev senest restaureret i 1960erne, hvor opgaven blev givet til kunstmaleren Sven Havsteen-Mikkelsen og dennes søn, arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen.
Kirken genåbnede den 1.december 1966. Farvesætningen skabte en vis opstandelse; men det må have været et betagende syn første gang, man så forandringen med de iøjnefaldende farver på kirkens indre. Orglet er fra 1990. Det er farvesat af Mogens Jørgensen og Sven Havsteen-Mikkelsen.
Altertavlens maleri: Golgata er malet af Sven Havsteen-Mikkelsen. Centralt ses den korsfæstede med de to røvere på hver side. I feltet øverst ses den frembrydende ildrøde sol – billede på opstandelsen. Havsteen-Mikkelsen har engang udtalt, at han kun malede scener og fortællinger fra bibelen, hvor der havde været vidner til, som f.eks. korsfæstelsen her i Gosmer. Netop Kristi korsfæstelse er et
centralt motiv for ham, ikke mindre end 15 altertavler har han malet med dette motiv. Han vægrede sig ved at male ”Opstandelsen”, som intet menneske har set. ”Den hemmelighed har Gud villet beholde for sig selv”, har han udtalt.
De fire billedfelter i Gosmers altertavle er sat ind i den barokke ramme fra 1637. Al opmærksomhed samler sig straks om den forgyldte altertavle, når man træder ind i kirken. Blikket drages op mod koret – mod det centrale i kirkens forkyndelse.
Våbenhusets to mosaikvinduer stammer også fra 1966: Mod vest ”Apokalypsens fire ryttere” (Johs. Åbenbaring kap 6.2-8): en hvid, en rød, en sort og en gul hest (dog i Havsteens vindue skjuler den gule sig bag de andre tre). Hver især er de symboler på den tids trusler: folkevandring, krig, sult og sygdom – og det er vel ikke så forskelligt fra i dag?
Mod øst ”Opstandelsen”. Man ser den gyldne sol frembryde og de døde stå op af gravene (Johs. Åbenbaring kap.20.13).
Sven Havsteen-Mikkelsen havde gennem mange år et enestående samarbejde med glarmesteren Mogens Frese. Begge er
nu for længst døde. Men mosaikkerne lever, særligt når solen skinner. De fremstår nu næsten endnu smukkere end før.
På www.kystpastoratet.dk kan man se en interessant billedreportage om hele den omfattende renovering af Gosmer kirke, fotograferet af Dorthe og Carsten Hesseltved.
Gosmer kirke genåbnes ved højmessen 1. søndag i Advent 2024 kl. 11.00. Efter gudstjenesten vil menighedsrådet være vært ved et lille traktement. Vel mødt!
I forbindelse med menighedsrådsvalget 2024 blev følgende valgt til Kystpastoratet:
Saksild sogn: Eigil Rasmussen, Kirsten Grønlund, Kirsten Ditlevsen
Nølev Sogn: Henning Lerche
Bjerager sogn: Lisbeth Gade Stougaard, Finn Toftegaard, Lars Vestergaard
Randlev sogn: Kis Petersen
Halling sogn: Rikke Gade, Mona Bjørknes, Gunnar Kasper Hansen
Gosmer sogn: Karsten Allan Olsen Hesseltved
Det nye menighedsråd konstituerer sig 5. november, funktionsperioden starter 1. søndag i advent og varer fire år.
Vi havde i menighedsrådet besluttet, at der skulle vælges 3 mandater i hver af de store sogne, Saksild, Bjerager og Halling, samt 1 mandat i hver af de små sogne, Nølev, Randlev og Gosmer. Dvs. 12 mandater i alt.
Der er strenge regler om, at man kun må stemme på mandater fra eget sogn og vi havde derfor valgt, at afholde valget over tre aftener. Vi havde håbet på et større fremmøde, men vi fik valgt det ønskede antal medlemmer.
Lisbeth Stougaard, Formand valgudvalget
Jeg kom ind i Kystpastoratets menighedsråd for halvandet år siden ifm. et suppleringsvalg og har fra første dag oplevet et meget engageret råd. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg ville genopstille til en ny 4-årlig periode.
Den grønne omstilling har fået sit indtog på kirkegårdene og i kirkerne, hvor der nu arbejdes med implementeringen af vores strategiplaner for kirkegårdenes fremtidige udvikling. Jeg glæder mig til at få arbejdshandskerne på.
Finn Toftegaard, Menighedsrådsmedlem
Vi vil være en levende, grøn folkekirke med åbenhed, bredde og fællesskab,
der værner om traditionerne i form af blandt andet kirkelige handlinger og gudstjenester, samtidig med, at der sker en fortolkning ind i tiden
der sørger for, at der i kirkerum og kirkegårde altid er plads til refleksion og stilhed
Alle er inviteret, og vi har kaffe på kanden.
ONSDAG D. 30. OKTOBER KL. 14.00
Foredragsholder:
Andreas Nikolajsen
Cand.psych. Ph.d., Aarhus Universitet
Fonden Ensomme Gamles Værn
Vi har alle en forældre eller to. Mange af os har også børn. Vi ved også, at der ofte er en problematisk relation mellem de to generationer. For nogle forældre kan det munde ud i, at de mister kontakten til deres børn i en sen alder.
Dette Ph.d.-projekt undersøger, hvilke konsekvenser, brud har for gamle forældre, og hvordan de forstår og oplever det brudte bånd.
Problemet synes udbredt og er stigende. Alligevel forties det ofte, fordi det er smerteligt og føles skamfuldt. Det siges, at blod er tykkere end vand. Skal man prøve at forsones? Skal man lægge låg over? OG Hvorfor går det galt?
Kom og hør Andreas Nikolajsen oplyse om dette tabubelagte emne.
MANDAG D. 4 NOVEMBER KL. 9.30-11.00
Vi synger udvalgte sange og salmer, hvorefter vi får kaffe og rundstykker for den nette sum af 20 kr. pr person. Derefter synger vi igen, og alle er velkomne med sangønsker. Karen Marie akompagnerer på klaveret.
Vel mødt til alle morgenfrske sangfugle.
AF: CHRISTINA RANTIL SMITH, SOGNEPRÆST
Hvert år dør der omkring 60.000 mennesker i Danmark. Mennesker, som har været i verden - nogen i et langt liv, andre kun ganske kort. Hver især efterlader sig mange i sorg.
I Kystpastoratets kirker har vi omkring 60 bisættelser og begravelser årligt. Hertil kommer nedsættelse af urner, hvor afdøde er bisat fra kirke eller kapel et andet sted i Danmark - eller i udlandet.
Allehelgens gudstjeneste
Allehelgens Dag er den dag, hvor vi mindes dem, vi har mistet i årets løb.
Vi holder Allehelgens gudstjeneste i alle Kystpastoratets kirker. I hver kirke læses
navnene op på dem, der blev bisat, begravet eller urnenedsat fra kirken siden sidste år til Allehelgen. Der er tid til bøn, salmer og til stilhed. Tid til at tænde lys for dem, vi har mistet.
Efter gudstjenesten står der tændte gravlys klar i våbenhuset, som man kan sætte ud på kirkegården der, hvor man gerne vil sprede lidt lys i mørket.
Alle er velkommen!
I Danmark er det altid Allehelgens dag den første søndag i november. Derfor varierer datoen lidt fra år til år: I år er det Allehelgens dag den 3. november. I den katolske kirke ligger helligdagen derimod fast: Den 1. november. Og aftenen inden dén - dvs. den 31. oktober - er i de senere år lige så stille blevet en del af den danske festkalender under sit amerikanske navn: Halloween.
Så hvis man synes, det hele er
lidt forvirrende - ja, så er det altså fordi, vi både har 1) den danske (protestantiske) Allehelgens dag, som ligger første søndag i november, og så 2) den amerikanske fejring af aftenen op til den katolske Allehelgens dag: Halloween den 31. oktober.
Allehelgensdag og Halloween er altså ikke det samme - men to forskellige dage med hver sin egen tradition og betydning.
Dåbsgudstjeneste Bjerager, Saksild, Nølev
(CS)
Gudstjeneste Særgudstjeneste Arrangement Dåbslørdag For børn
CS: Christina Rantil Smith MK: Marianne Hedensted Kinch HMK: Helle Margrethe Krogh
GUDSTJENESTER PÅ SKOVBAKKEHJEMMET ONSDAGE KL. 15.00
23. oktober (HMK)
6. november (CS) 20. november (MK)
KIRKEKAFFE
Menighedsrådet byder på kirkekaffe/ te i våbenhuset efter højmesse kl. 11.00.
4. december (CS) 18. december (MK) 8. januar
22. januar
5. februar 19. februar
Følg løbende med på vores hjemmeside:
www.kystpastoratet.dk
NB: bestilles dagen før. KIRKEBIL
Kan bestilles gratis ved dantaxi på 48484848.
CHRISTMAS CAROLS
TORSDAG D. 5. DECEMBER KL. 17.00 I SAKSILD KIRKE
Korsang, fællessang og læsninger, O come, all ye faithful! På gader og stræder, rundt omkring i England, synges der Christmas carols. Vi kender dem også godt herhjemme, flere af dem er oversat til dansk. Denne tidlige aften byder vi
december velkommen med nogle af de store engelske julesalmer. Salmerne bliver ledsaget af enkelte tekstlæsninger og mon ikke, vi også får lov at synge med? Saksildkoret medvirker. Hjerteligt velkommen!
LUCIAKONCERT I GOSMER KIRKE
LØRDAG 7. DECEMBER KL. 19.00 GOSMER KIRKE
Kom til Luciakoncert i Gosmer Kirke, når Aarhus U for 8. gang bringer de svenske luciatraditioner til Danmark.
Aarhus U vil igen i år tage publikum med i en betagende fortælling om Lucia. Kun enkelte lys vil oplyse kirkens rum, og alle sangerne vil være i traditionelle svenske luciadragter. I januar 2023 indspillede koret CD’en “Lucia på Dansk”, der blev
udgivet d. 1. december samme år, og man kan derfor nu nyde de svenske Lucia-toner hele december.
Kom og oplev en magisk aften, der uden tvivl vil vække julestemningen hos unge såvel som hos gamle.
Vær venligst opmærksom på, at koncerten er afhængig af et roligt publikum.
HOU SYNGER JULEN IND
11. DECEMBER KL. 16.00
I HOU SOGNEGÅRD
Velkommen til dette syng og- pyntarrangement for alle i alle aldre.
Vi klippe-klistrer, synger julesange og spiser æbleskiver - og får helt sikkert også glimmer i håret.
Tag dine venner, familie og naboer med, og syng julen ind i Hou Sognegård.
TORSDAG D. 31.OKTOBER KL.18.30 I SAKSILD KIRKE / KIRKEGÅRD
Kom med når vi lægger Halloween til ro, efter en lang og sjov dag. Vi tænder op for gryderne kl. 18.30 og serverer græskarsuppe og brød på kirkegården – lige til at varme sig på. Kl. 19.00 går vi ind i kirken hvor vi skal putte os med tæpper, synge godnatsange og høre en fortælling.
En lille halv time senere har roen sænket sig, og vi kan tusse hjem gennem mørket - med hinanden i hænderne.
Det bliver ikke spor uhyggeligt, men smadderhyggeligt!
ONSDAG D. 27. NOVEMBER KL. 16.00 I SAKSILD KIRKE
Kalder alle artige og uartige englebasser i hele Kystpastoratet! Vi skyder adventstiden i gang med en børnegudstjeneste for og om de skønne englebasser.
Minikonfirmanderne fra Saksild medvirker.
Fernisering af miniernes kunstværker allerede fra kl. 15.30, så kom i god tid. Efter gudstjenesten er der aftensmad og engle-fotobooth i sognegården.
I december får vi igen besøg af børn i alle aldre fra daginstitutionerne i vores kirker.
Ved julegudstjenesterne møder vi dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler, efterskole og højskole. Nogle kommer på gåben, andre cykler og andre igen bliver hentet i bus. Nogle går lysoptog med lanterner. Hver julegudstjeneste har sit særpræg, da historien, sangene og fagterne passer til de forskellige aldersgrupper.
Glædelig jul og vi ses snart!
JULEMUSENE FLYTTER IND, HELE DECEMBER MÅNED I SAKSILD KIRKEGÅRDS SYDVESTLIGE HJØRNE
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det! Men inde i det gamle asketræ på Saksild kirkegård, kan du gennem hele december finde spor fra de små kirkemus. Kom
og se deres hyggelige bo og følg med i deres juleforberedelser. Der kommer løbende mere til, efterhånden som vi nærmer os den store dag, som vi alle sammen venter på!
TROMPETIST DORTHE ZIELKE OG ORGANIST SØREN JOHANNSEN
SØNDAG DEN 12. JANUAR 2025 KL. 19.30 I SAKSILD KIRKE
Traditionen tro er der nytårskoncert i Saksild kirke. Programmet byder på stemningsfuld klassisk musik. Bl.a. et flot arrangement af “Vær velkommen Herrens år” for trompet og orgel, Haydns smukke og festlige trompetkoncert og hvem ved, måske springer der en champagneprop eller to.
Dorthe Zielke er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har spillet i bl.a. Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkestret, Radiosymfoniorkestret i Berlin og Mahler Chamber Orchestra. Hun er ansat i Søværnet og underviser bl.a. på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og i Tivoli-Garden.
Søren Johannsen fik sin organisteksamen fra Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium og fortsatte med solistklassen sammesteds.
Han har givet en række koncerter i ind- og udland, og har opført J. S. Bachs samlede orgelværker 12 gange. I 2001 kom han i Guiness Book of Records 2001, hvor han spillede Bach i 22,5 timer i samme døgn. Til daglig er Søren Johannsen organist ved Christians Kirke i København.
De to musikere har spillet sammen i mere end 20 år og medvirket i en af række af DR’s TV- og radiogudstjenester, samt indspillet syv cd’er.
Der venter en sprudlende koncert og efterfølgende er menighedsrådet vært ved et glas bobler.
Vel mødt!
SØNDAG DEN 2. FEBRUAR KL. 19.00 I NØLEV KIRKE
Kyndelmisse slår sin knude og det er tid til at gøre status! Sådan var det i hvert fald engang – forrådet skulle gøres op ved kyndelmisse.
Sådan er det ved de fleste vendepunkter i året, ved højtider og på mærkedage. Vi
ser tilbage og tæller op, men vi skal også se fremad.
Det gør vi med masser af lys, tekstlæsninger og vidunderlig musik. Velkommen til en smuk og stemningsfuld aftensgudstjeneste i Nølev kirke.
Som kirkeklokke kan det være en kold fornøjelse at hænge her højt oppe i tårnet og uden at møde ret mange.
AF: FINN TOFTEGAARD, MEDLEM AF MENIGHEDSRÅDET
I ”gamle dage” kom graveren/klokkeren/ ringeren – kært barn har mange navne –hver morgen og eftermiddag og fik mig i gang ved hjælp af et langt tov. De tider er for længst forbi. Nu er det hele blevet automatiseret og det hele blevet lidt mere upersonligt.
Nåh – jeg har nu ikke tænkt mig at kaste håndklædet i ringen. Jeg passer mine daglige ringetider – gudstjenester – bryllupper – begravelser og ikke mindst travlheden omkring højtiderne.
Helt alene er jeg nu ikke. Et par enkelte flagermus og den sjældne lille kirkeugle lægger somme tider vejen forbi - men ellers møder man ikke mange.
Udsigten derimod – den fejler ikke noget og som kirkeklokke er jeg endda så privilegeret, at under ringningen kan jeg lige nå at kigge lidt ud af glamhullet. I det daglige ringer jeg hver morgen og aften for at opfordre til bøn og andagt –faktisk noget jeg skal ved lov.
Nogen ynder også at sige, at jeg ringer solen op og ned. Det tror jeg nu nok, at den ville kunne klare alligevel uden min medvirken, men det er jo også med til at holde mig i gang.
I min barndom havde jeg yderligere en funktion. Når jeg ringede om morgenen betød det, at markarbejdet på landet skulle påbegyndes. Ingen havde dengang armbåndsure og vidste derfor ikke, hvor-
når det var fyraften. Det klarede jeg med min eftermiddagsringning.
Så er der også ringningerne som indledning til gudstjenester. Her er formålet at kalde kirkegængerne sammen.
365 dage om året holder jeg mig i gang morgen og aften. Det kan lyde lidt trivielt, men jeg glæder mig faktisk til hver dag at lade min klang lyde ud over sognet.
Jeg bliver særligt glad i.f.m. højtiderne og bryllupper, hvor jeg efter gammel skik skal kime. Kimingen er et udtryk for glæde og jeg nyder hver gang at sprede denne glæde ud over sognet.
Mine ”kollegaer” i nabosognene har hver deres måde at kime på og vi nyder faktisk denne forskellighed og er glade for, at der ikke her – som så mange andre steder, er sket en ensretning, men at man værner om den stedlige tradition.
I juledagene nyder vi alle at dele vores glæde med sognenes beboere, og vi fornemmer gensidigheden når de glade til kirke gå, som der synges i Et barn er født i Betlehem.
Nu håber jeg på klart vejr nytårs aften, for så vil jeg fra mit glamhul nyde udsigten og de mange raketter der sendes til vejrs og som markerer det nye år.
GODT NYTÅR fra en glad kirkeklokke.
Så er det noget for dig at gå til kor!
Når du går til kor bliver du god til at synge. Du lærer at optræde for et publikum, og du lærer også noget om ”musikkens sprog”. I koret finder vi tit på danse og rytmer til de sange, vi synger, og du kan blive udfordret med at synge flerstemmigt og med at lære at finde rundt i noderne. Korene øver i Hou Sognegård.
Børne-og Juniorkor fortsætter, men indtil ny organist/korleder er tiltrådt, kan vi ikke oplyse om øvetider.
Når det er på plads, vil skolerne få besked, og det vil fremgå af Kystpastoratets hjemmeside: www.kystpastoratet.dk
Saksildkoret er et kor der for tiden består af ca. 30 voksne mænd og kvinder. Nogle af korsangerne har mange års erfaring med korsang, mens det for andre er nyt at synge i kor. Vi synger 3-4-stemmige sange i forskellige genrer - klassiske, rytmiske, viser. Af og til synger vi énstemmigt fra Højskolesangbogen, eller vi lærer en ny sang. En koraften starter altid med stemmetræning/-opvarmning for at styrke den sunde stemme, og vi arbejder med at få en smuk fælles klang i koret.
Koret er i rigtig god form, men vi kan godt bruge flere kormedlemmer, især på herrestemmerne. - Så tøv ikke, men kom glad! Det eneste krav for at være med er
Kontakt og tilmelding
Kontakt korleder Karen Bünemann
Tlf.: 29243289
at du kan synge rent. Korsang er en dejlig måde at være sammen på, og i Saksildkoret er der en rigtig god, afslappet og hyggelig stemning.
Vi øver i Saksild Sognegård hver torsdag kl. 19.15-21.15 og medvirker nogle gange hver sæson ved gudstjenester og koncerter i Kystpastoratets kirker og sognegårde – ofte i forbindelse med højtider.
I marts 24 var vi en hel lørdag til kortræf i Hornslet med andre kor fra Århus Stift, hvor vi blev undervist af en dygtig korleder og sluttede med koncert i Hornslet Kirke. Det var en meget god, hyggelig og virkelig inspirerende dag.
Du kan ogsåcorientere dig på www.kystpastoratet.dk under menu-punktet ’Aktiviteter’.
Randlev
Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner
Tlf: 29 25 21 87
Bjerager
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
Gosmer
Børge Rasmussen, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 55 02 52
Halling
Børge Rasmussen, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 55 02 52
Saksild
Pia Lisa Uhd, kirkegårdsgartner
Tlf: 21 43 73 19
Nølev
Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner
Tlf: 30 50 82 65
KIRKEGÅRDSLEDER
Christina Greisen
Tlf: 23 67 85 10
E-mail: kirkegaard@kystpastoratet.dk
KIRKE-KULTURMEDARBEJDER
Lív Sandré Barkholt
Tlf: 30 60 11 25
E-mail: lsba@km.dk
MENIGHEDSRÅD
Kystpastoratet
Strandvejen 3, Saksild
8300 Odder
E-mail: 8089@sogn.dk
NB: Mandag er fælles fridag.
PRÆSTER
Marianne Hedensted Kinch (kbf) Saksild Præstebolig
Chr. Petersensvej 102
8300 Odder
Tlf: 22 11 86 05
E-mail: mhki@km.dk
Christina Rantil Smith Randlev Præstegård Kirkevej 52, Over Randlev
8300 Odder
Tlf: 51 19 40 10
E-mail: crs@km.dk
Helle Margrethe Krogh
Tlf: 60 19 42 66
E-mail: hmk@km.dk
ORGANISTER Vakant
Viggo Høstrup
Tlf: 24 46 01 83
E-mail: viggo.organist@kystpastoratet.dk
KIRKESANGERE Vakant
Kamilla Lilly Gunhild Kehlet
KIRKETJENERE
Maren Schildt
Tlf: 51 27 19 84
Anna ur Konoy
Tlf: 32150119
Yderligere kontaktoplysninger findes på www.kystpastoratet.dk