5 minute read

FILMANMELDELSE:UNDERVERDENII

Next Article
GENSYN MED SKAGEN

GENSYN MED SKAGEN

af Jon Henriksen

De daglige avisartikler om skyderier, knivstikkeri og kidnapninger er kun en brøkdel af de ting, der reelt set foregår lige under overfladen i vores allesammens Danmark.

Advertisement

UNDERVERDEN II handler om en kriminalitet, vi ikke kan eller ikke vil forstå. En subkultur tæt på vores og alligevel så fjern fra vores tankegang og normsæt. En verden, vores hovedperson har lagt bag sig.

PLOTTET

Her møder vi hovedpersonen. For syv år siden fik han smadret sit liv som succesfuld hjertekirurg og vordende familiefar. Det hele skete under sit hævntogt mod de gangstere, der myrdede hans bror.

Zaid har siden siddet fængslet og affundet sig med sin tilværelse som indsat, hvor han holder sig fo selv. Håbet om udsigt til et liv i frihed og en mulighed for at genforenes med sin søn, har holdt ha Nu presses han af en desperat PET-agent tilbage i bandemiljøet for at infiltrere. Han befinder sig ige et nådesløst spil, hvor han blot er en undværlig brik. En nedadgående voldsspiral uden ende.

I denne højpotente actionthriller ser vi Dar Salim i rollen som Zaid blive viklet ind i et fysisk og følelsesmæssigt inferno af ondskab og brutalitet i sin mest rå form. Hans egen indre kamp kommer stærkt til udtryk gennem et sublimt skuespil, hvor i særdeleshed hans kropssprog, mimik og udtryksfulde blik kommer fuldt i spil.

For hvad er sværest? At overleve eller at leve med sig selv, mens ens sjæl gradvist fortæres af ondskab? Du befinder dig et sted, hvor ingen kan beskytte dig, og hvor du ikke kan stole på nogen, heller ikke dig selv. For hvem er du, når alle dine principper og moralbegreber sættes ud af kraft? Og selv når du følger jungleloven, er du stadig bare en del af gadens umættelige og ubønhørlige fødekæde.

Etmesterv Rk

Filmens elektriske spænding griber og fastlåser publikum i sædet fra start til slut. Og sjældent, om nogensinde før, er vi vidner til så faretruende spændingskurver, der ikke lader os vente på payoff ret længe ad gangen.

Filmens øvrige medvirkende leverer også en nævneværdig og solid præstation. Specielt kan vi pege på Soheil Bavi i rollen som bandebossen Muhdir samt Birgitte Hjort Sørensen som PET-agent, der begge leverer gennemført og overbevisende skuespil.

Den danske rapscene er også repræsenteret, ligesom vi så i den første film, hvor rapperen Branco var på rollelisten. Denne gang er det rapperne Noah Carter og Baloosh, der medvirker. Dette greb styrker filmens rå streetvibe og realisme. Det øger følelsen af at være tilstede og ikke blot se en film, samtidig .....

Se mere på KULTURINFORMATION.ORG

EN KØKKENBOG, udgivet af forlaget Grønningen 1, er til dem, der tror, de ikke dur i et køkken og ikke kan nyde at stå i det. Det kan man lære, og det mætter også sjælen. Sisse Sejr-Nørgaard inspirerer til at finde madglæden frem i processen, så man kan sætte sig til familiebordet med en næsten perfekt omelet, en pastaret, der får tomaterne til at synge, en hjemmeparteret kylling samt is bedre end Ben & Jerry’s for blot at nævne et lillebitte udsnit af EN KØKKENBOG.

MADERMINDER, MADERFREMTIDEN, MADERDET, DERSAMLEROS.

Følelsen af at skabe og nyde det, man har skabt, og du skal fejle, før du kommer videre. Sådan udtrykker forfatteren sig. Hun kunne ikke lave mad som barn, hun kunne ikke lave mad som ung, men så fik hun stress og gik i køkkenet, og nu kan Sisse Sejr-Nørgaard trylle – på dén der gode, hjemmeagtige måde.

UNDSKYLDVINAPPERDINEÆGIGENOGIGEN

Der er et helt afsnit i bogen om, hvor fantastisk et æg er, og hvad det kan, ja en hyldest til hønen. Tænk over hvor meget vi bruger æg, og vi bruger det til (næsten) alt. Forfatteren kalder det “Kirsten giftekniv”. Det er fugemassen i utallige retter, f. eks. pandekager, kager, bagværk, frikadeller og fugemassen til grøntsagsresterne, som så bliver til en omelet eller med kartofler til frittata. Jeg værdsætter maden på en helt anden måde efter at have læst dette, og det her er klart blevet mit yndlingsafsnit.

Humorognyevinkler

Titlen på bogen EN KØKKENBOG omkranser hele bogens indhold rigtig godt.

Bogen indeholder meget tekst imellem og til opskrifterne, men det er spændende og i særdeleshed underholdende informationer, der gives. Kartoflen og tærten får et comeback, vi bliver taget tilbage i årtierne, en tidslomme, og det er både sjovt og nostalgisk.

Der er flotte illustrationer af Charlotte Selvig Svensen i bogen. Jeg får helt lyst til at rykke siderne ud og hænge op i køkkenet.

Lidtomforfatteren

Sisse Sejr-Nørgaard, 39, journalist, har arbejdet som radio-, podcast- og tv-vært, blandt andet på P3, DR, TV2, Heartbeats og Radio 100. Er derudover aktiv på Instagram, hvor hun deler billeder af sirup, supper og lagkager: @sissesejr.

Mikael Lindholm –Linneas bog

Vinter uden sne 1

Året er 1944. En lille dreng, Erik, bliver sendt alene afsted på et skib fra Åbo i Finland mod Stockholm i Sverige. Hans mor har ikke andre muligheder.

Vi møder Erik igen i 1959, hvor han er blevet ansat i en Edbvirksomhed. Her møder han den smukke Linnea, og de begynder at gå ud sammen. Erik er flot, velbegavet og en karismatisk mand.

De bliver forlovet i 1960 og gift kort tid efter. Deres første barn Peter bliver født. Allerede der starter Eriks misbrugstendenser. Han glemmer, at Linnea har født deres første barn og kommer først hjem dagen efter. Linnea tilgiver ham. Erik har et charmerende og overtalende væsen.

Erik er dygtig til sit arbejde, og i 1964 er han 27 år og bliver forfremmet til underdirektør i firmaet. Linnea går hjemme og sætter en ære i at passe huset, og pludselig stiger familien i det sociale hierarki. De får nyt hus, og Erik er på alle måder den store mand. Slagfærdig, den sidste, der går hjem efter et møde, og den første til at møde på arbejde.

Linnea og Erik er et flot par. Det ser ud til, at de lever et liv på den rigtige side af tilværelsen. Hans drikkeri eskalerer, og hans fravær fra hjemmet er massivt. Undskyldninger er der mange af, Linnea forstår det ikke, men accepterer hans løgne og druk. Inderst inde hører hun en lille alarmklokke ringe, men lytter ikke. Deres kærlighed til hinanden er stærk, og hun håber og tror på, at alt er, som det ser ud. Han forsikrer hende gang på gang om, at alt er i den skønneste orden, og at hun ikke skal blande sig i hans forehavender. Igen får han overbevist Linnea om, at alt er godt.

De får et barn mere, en pige Tuuli, og endnu en datter, Anna. Erik drikker mere og mere og begynder at have et pillemisbrug. Deres tilværelse bliver turbulent, Erik bliver fyret, og de må flytte, igen. Langsomt får Linnea nok af hans svigt og utallige bedrag. Hun opdager, at hun er blevet lullet ind i en tilværelse, uden realitetsfornemmelse. Fortidens synder er som et genfærd, de lever side om side med. Linnea får nok af Eriks løfter om guld og grønne skove, de virker ikke længere. Hun forlader Erik med børnene.

Forfatteren

Mikael Rauno Lindholm (f. 1961) har et stort og mangesidet forfatterskab bag sig. Han er uddannet journalist og har virket som dansk- og finlandsjournalist. Desuden har Lindholm bl.a. været chefredaktør på mange landsdækkende medier samt udenrigskorrespondent og stiftede i 2008 udviklingshuset, Innovation Inside. Han har udgivet bøger om f.eks. ledelse, samfundsøkonomi, innovation samt skrevet en række kriminalromaner sammen med sin hustru Lisbeth Zornig.

Vurdering

Fra første side bliver du draget ind i en historie, der er rystende og forfærdelig. Den er eminent skruet sammen. Beskrivelsen af familiens deroute er nærmest orkestreret igennem 399 sider, så du næsten ikke opdager, hvad der foregår, før det er for sent. Familien rejser sig jo gang på gang.

Det er med en særegen indlevelsesevne Lindholm beskriver Linnea og Eriks ægteskab, der jo desværre kunne være en hverdag for mange, uanset hvor i samfundets hierarki du befinder ....

Læs videre på KULTURINFORMATION.ORG

This article is from: