1 minute read

AlexanderTovborg, Kirken

DET KONGELIGE TEATER har løftet sløret for deres store satsning til efteråret. Det er Skandinaviens største musicalhit: SOM I HIMLEN. Den har gået sin sejrsgang bl.a. i Sverige, Finland, Norge og Tyskland, og nu er den endelig kommet til Danmark. Det er en historie, der berører de dybeste følelser i os mennesker og viser, at du altid har et valg i livet. Det kan være, det har en pris, men at man har muligheden for at træffe et valg, betyder alt.

SOM I HIMLEN er på samme tid en kærlig og underholdende musical, der både kan få latteren og tårerne frem. Musikken er smuk og med ørehængere som ‘Gabriellas sang’ og ‘Den tid jeg har’.

Advertisement

Historien er hentet fra Carin og Kay Pollaks berømte og prisbelønnede svenske dramafilm fra 2004, der fortæller, hvordan sang og musik kan skabe fællesskab mellem vidt forskellige mennesker, som mødes og har sangen tilfælles.

Stykket handler også om, hvordan mennesker hver især forsøger at leve det liv, de har fået. Medmenneskelighed hvor vi støtter hinanden i svære situationer, er et centralt punkt i historien. Det er vigtigt at kunne opbygge og ikke nedgøre og ødelægge vores menneskelige relationer.

Handlingen

Daniel Daréus er en international, succesfuld dirigent fra Sverige. Drengen vokser op uden en far i Ljusåker, en landsby i det nordlige Sverige. I løbet af sin skoletid bliver han drillet og tævet af sine klassekammerater. Senere kommer hans usædvanlige musikalske talent som violinvirtuos frem.

Som otteårig flytter han til byen med sin mor, hvor en talentspejder opdager, at han har usædvanlige musikalske evner som violinist. Som teenager må han se sin mor dø i en bilulykke, lige før han skal til at deltage i en international ungdomsmusikkonkurrence ....

Læs videre og tjek cast og premieredato på KULTURINFORMATION.ORG

This article is from: