1 minute read

Det glasklare hjerte

VÆRKETERENOMFATTENDEBIOGRAFi om L.A. Ring (1854-1933), der går tæt på maleren og sætter hans arbejde ind i en større litterær, eksistentiel og kunsthistorisk sammenhæng. Forfatteren er Henrik Wivel, der tidligere har skrevet om L.A. Ring og om dansk kunst- og litteraturhistorie i perioden fra 1870-1920.

Titlen er: “Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring.”

Advertisement

Henrik Wivel har som den første danske forsker haft adgang til hustruens, Sigrid Rings, mange breve til sønnen Anders og har gjort brug af hendes breve til familien Kähler. Brevene kaster et nyt lys over Ring og Sigrids ægteskab og skabende virke, ligesom de bidrager afgørende til forståelsen af familiens hverdag og interessesfærer. Titlen på biografien signalerer klart, hvilken betydning hustruen havde for Ring både menneskeligt og i kunstnerisk hen seende.

L.A. Ring blev født under fattige kår i landsbyen Ring på strækningen mellem Næstved og Vordingborg i Sydsjælland. Et af hans tidligste billeder er “Banevogteren. Landsbyen Ring, 1884”. Det viser klart samfundsudviklingen på den tid. Banevogteren symboliserer den statiske verden kontrasteret af den dynamiske verden repræsenteret af toget, skinnerne og telegrafmasterne. Ring befandt sig lige som vogteren midt i skæringspunktet mellem de to verdener. Han følte dog ikke sin provinsielle baggrund som en stigmatisering, når han kom til København, men som et identitetsmæssigt vandmærke, et tegn på en ægte oprindelse.

Hammershøi

I København stiftede Ring med tiden bekendtskab og undertiden nært venskab med mange af tidens kunstnere inden for litteratur og malerkunst. En af dem var Vilhelm Hammershøi, og det blev til et livslangt venskab. Ring var endda en af dem, der bar Hammershøis kiste til graven på Vestre Kirkegård.

Kunstnerisk ville jeg ikke umiddelbart kæde de to malere sammen. Hammershøi er mest kendt for sine spartansk udstyrede interiørmalerier, mens Rings interiører er fyldt til bristepunktet. For slet ikke at tale om farvevalget .....

Læs videre på kulturinformation.org

Øverst: L.A. Ring: I høst. Broderen Ole Peter. Tuehusene, 1885. Olie på lærred. 190 x 154 cm. Statsministeriet, deponeret på Statens Museum for Kunst

I midten: L.A. Ring: Stygt vejr, 1908. Olie på lærred. 108 x 65 cm. Ribe Kunstmuseum.

T.v.: L.A. Ring: Tøbrud Frederiksværk, 1901. Olie på lærred. 40 x 61 cm. Statens Museum for Kunst

Anmeldt af Niels Lyksted

This article is from: