Teknik & Miljø - april 2014

#04 april 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Bodil

på besøg i Roskilde Sociale medier i stormberedskab Roskilde lærer af hollandske erfaringer

+

KTC og Energistyrelsen indgår samarbejdsaftale Kommunerne som klimalaboratorium Mens vi venter på regeringens strategi

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Bæredygtige løsninger ... ... falder altid i god jord

Håndtering af overskudsjord kræver overblik. Vi tror på, at helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering skaber værdi for bygherren og for samfundet. Derfor fokuserer vi på lokal genanvendelse, mindre transport, forbedret vandmiljø, jordforædling, klimasikring og rekreative løsninger.

Se mulighederne på grontmij.dk Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

TEMA

Klima

8 Mens vi venter på regeringens strategi Kommunerne spiller en afgørende rolle for at sikre fokus på energi, miljø og klimatilpasning i de omfattende energirenoveringer af bygninger, som venter forude. Et frivilligt bygningsreglement kunne være en mulighed.

12 Kommunernes indsats er afgørende for klimaet Den tætte dialog med lokalsamfundet er nødvendig for at gennemføre klimaprojekterne, ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

18 Bodil på besøg i Roskilde Roskilde Kommune måtte fremskynde klimatiplasningsplanen, da stormen ’Bodil’ kom forbi.

26 Rollemodeller for EU International interesse for danske varmeplaner

Dansk energipolitik vækker international opmærksomhed, fordi vi opnår en stor andel af vedvarende energi og overskudsvarme i vores opvarmning.

34 Det blå Aarhus Intelligent samstyring af klimatilpasning og badevandskvalitet i Aarhus skal gøre byen mere blå.

56 El-færger og gasdrevne lastbiler Kommuner viser vej til grønne transportløsninger.

3

Indhold nergistyrelsen 10 Eog KTC indgår aftale

april 2014

Leder

6 Kommunen som klimalaboratorium Niels Carsten Bluhme, Direktør for Miljø og Teknik, Albertslund Kommune og formand for KTCs faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer

8

Mens vi venter på regeringens strategi

ktc

10

Energistyrelsen og KTC indgår samarbejdsaftale

kommunikation

odils besøg 18 Bi Roskilde

11

12 14 16 18 22 24 26 28 30 32 34 36

Bliv en ørn til at tweete

kl ima

Kommunernes indsats er afgørende for klimaet Kort nyt ”Datingsite” for jord ’Bodils’ besøg i Roskilde Risikoanalyser kan gøre kommuner mere robust Uklare regler om medfinansiering Rollemodeller for EU Landmanden som vandforvalter Digitale platforme skaber overblik Kommuner kan slippe for udbud i udviklingsfasen Det blå Aarhus Samarbejde mod oversvømmelser

natur & milj ø

38 Unge inddrages i naturpleje 40 Bedre filterjord på vej pl anl ægning

42 Demokratisk arkitektur

af fal d

44 Direkte dialog nødvendig by g & bolig

46 Design skaber liv 50 Tomme huse med muligheder 54 Store energibesparelser i kommunal ejedomsdrift

af bilen, 58 Uopd på elhesten

Tr afik & vej e

56 El-færger og gasdrevne lastbiler 58 Ud af bilen, op på elhesten 60 Cyklen som branding-strategi

N avne

62

Navnenyt

Fordi fremtiden ikke er lig med fortiden…

Hvor det før var muligt at se på historikken og udføre sine renoveringer og nye anlæg ud fra tidligere års erfaringer, er vi i dag nødt til at se på klimaprognoserne og fremtidsscenarierne, for at vælge de rigtige løsninger. Vi bruger avancerede modeller og simuleringer til at udarbejde fremtidssikrede løsninger, der holder vand – også i morgen.

www.envidan.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk forsidefoto Scanpix Denmark Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.564 eksemplarer i perioden 01.07.2012 - 30.06.2013 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Kommunen som klimalaboratorium Kommunerne kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det kræver at staten giver kommunerne plads til at agere mere strategisk, og at kommunerne tænker deres rolle offensivt. Kommunerne skal være mindre myndighed og i højere grad skabe innovative partnerskaber, der fremmer intelligente, grønne løsninger, vækst og arbejdspladser.

Det handler især om kommunernes evne til at bruge byen som et laboratorium for udvikling af nye produkter og services. Det skal ske sammen med borgere, lokale politikere og en række andre aktører.

Kommunerne ser sig i dag oftest nødsaget til at købe de billigste, kendte løsninger til fx energirenovering eller trafikstyring, frem for at fremme udvikling af smarte og innovative løsninger. KTC mener, kommunerne skal gå sammen med rådgivere, entreprenører, producenter og forskere om at udvikle fremtidens intelligente energiløsninger i stor skala direkte i byens rum.

Kommunerne står for cirka halvdelen af det offentlige budget. Hvis kommunerne vil, og regeringen tillader, at en del af kommunernes investeringer indgår i udvikling af ny viden og nye produkter, som erhvervslivet kan bruge som afsæt for vækst, så kan det for alvor flytte noget i Danmark.

Tænk, hvis danske byer kan omdannes til levende laboratorier, hvor virksomheder, videninstitutioner, borgere og kommuner arbejder sammen om at skabe løsninger, som kan udvikle både byer og erhvervsliv. Tænk hvad det kan betyde, hvis hele verden kommer til Danmark, for at se de nyeste, grønne teknologier fungere i praksis i vores smarte byer. Det bliver et stærkt udgangspunkt for grøn omstilling og vækst.

Offentlig-privat innovation og etablering af living labs kræver nye kompetencer hos både offentlige og private aktører. Vi har brug for tværkommunale samarbejder og platforme, hvor parterne kan lære af hinanden, frem for at hver enkelt kommune opfinder den dybe tallerken. Derfor er vi i KTC optaget af at understøtte initiativer, der bringer kommuner og andre aktører sammen om efterspørgselsdrevet udvikling af ny teknologi - i stor skala.

Vi har brug for et tættere partnerskab mellem stat og kommuner om, hvordan vi kan sætte det store kommunale marked i spil i relation til klima- og vækstdagsorden. Et godt sted at starte er, at give kommunerne plads i det kommende Klimaråd - et helt naturligt sted at inddrage den kommunale sektor offensivt.

Niels Carsten Bluhme Direktør for Miljø og Teknik, Albertslund Kommune og formand for KTCs faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer ISSN 1902-2654

alle taler om vejret (vi forsøger at gøre noget ved det) Gør byen levende med blå og grønne løsninger. www.ramboll.dk

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere i 20 lande og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

Tema: klima

Mens vi venter på regeringens strategi Kommunerne som centrale aktører i omstillingen af energisystemer Kommunerne spiller en afgørende rolle for at sikre fokus på energi, miljø og klimatilpasning i de omfattende energirenoveringer af bygninger, som venter forude. Et frivilligt bygningsreglement kunne være en mulighed.

Af | Jørgen Abildgaard, projektchef, KBH 2025 og medlem af KTC’s faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer

Energieffektivisering og energibesparelser af vores bygninger er helt centrale elementer for en succesfuld omstilling af vores energisystem i de kommende årtier. Hvis det ikke sker, bliver omstilling for dyr – både for forbrugerne og for samfundet. Det viser både regeringens klimaplan; ’På vej mod et samfund uden drivhusgasser’ fra 2013, Klimakommissionens rapport fra 2010 og IDA’s klimaplan fra 2009.

Derfor er der store forventninger til det meget omfattende arbejde med en energirenoveringsstrategi, som den daværende klimaog energiminister Martin Lidegaard satte i gang i efteråret 2012. I foråret 2013 afleverede seks netværksgrupper en række anbefalinger på baggrund af et meget omfattende arbejde fra centrale aktører på området og en række konsulentrapporter. Nu venter vi spændt på regeringens udmeldinger på området.

Kommunerne er en central aktør Kommunerne er en meget central aktør i denne omstilling, både i forhold til nybyggeri

8

Teknik & Miljø / April 2014

Illustration: Frits Ahlefeldt

og renovering af den eksisterende bygningsmasse. I forhold til nybyggeri har vi en god basis i de kommende bygningsreglementer for 2015 og 2020, som de fleste kommuner allerede i dag anvender i lokalplanlægningen. Til gengæld er der et stort potentiale for energibesparelser i forbindelse med renovering af de eksisterende omkring to millioner ejendomme i Danmark. Frem til 2025 skal der formodentligt investeres et højt trecifret milliardbeløb i renovering af disse ejendomme. Det skal sikres, at der er fokus på energi, miljø og klimatilpasning, når der renoveres.

Bedre bolig Energistyrelsen har lanceret BedreBolig ordningen, som skal give mulighed for en A-Z rådgivning for ejere af énfamilieejendomme.

Ordningen afprøves i øjeblikket i ni kommuner, hvorefter den udbredes til hele landet i efteråret 2014. Dermed er der skabt et grundlag for at understøtte yderligere energirenovering af de omkring halvanden millioner énfamilie-

ejendomme. Det er vigtig at få succes på dette område, hvor der allerede er gennemført en række succesfulde projekter i en del danske kommuner, men hvor det er karakteristisk, at transaktionsomkostninger er for store, hvis indsatsen udvides til hele bygningsmassen.

Behov for mere Der mangler dog stadig et fokus på de omkring 200.000 etageejendomme, som indeholder boliger, erhverv, service, forskning og offentlige formål. Der er et stort energibesparelsespotentiale, som skal synliggøres og søges realiseret. Men det kommer ikke af sig selv. Der er som minimum behov for en BedreBolig ordningen for etagebyggeri, men også en udvidet ordning, der har mulighed for at udnytte synergier gennem fx en bundtning af projekter.

Mere energistyring Mange erfaringer viser, at mere fokus på energiforbrug og styring af varme, el og

Tema: klima

vandforbrug giver mulighed for 5-15 procent besparelser i forbruget. Derudover til ganske korte tilbagebetalingspriser. I takt med at der kommer intelligente målere hos kunderne på disse områder, bliver der også mulighed for at udvikle nye produkter til både de store og små forbrugere. Det gør det muligt at få mere indsigt i forbruget og ikke mindst få orientering om unormalt forbrug, så det er muligt at gribe ind. Men alene den løbende opdatering med data giver erfaringsmæssigt ændret adfærd og mindre forbrug. Her må kommunerne gå foran og sikre systematisk energistyring på alle kommunale ejendomme for at vise potentialet. Det er derudover en rigtig god forretning, så der er ingen tid at spilde.

Data De kommende år vil vi se flere og flere data i alt, hvad vi foretager os. I forhold til den omstilling, der skal ske på energiområdet, vil disse data være helt afgørende for at få omstillingen så effektiv som mulig. Kommunerne skal derfor være meget opmærksomme på, hvordan man sikrer udvikling af intelligente bygninger. Først og fremmest de kommunale ejendomme, men også sikre at infrastrukturen

bliver forberedt, så den er i stand til at håndtere øgede datamængder. Det kan fx være i forbindelse med udskiftning af gadebelysning, som mange kommuner skal i gang med i de kommende år. Her er det ganske enkelt samtidigt at etablere en datainfrastruktur, som vil kunne anvendes til en række oplysninger i byerne og fra bygninger.

Frivilligt reglement for eksisterende byggeri Men det er ikke nok. Selvom om bygningsreglementet stiller en række krav til energi i forbindelse med renovering af det eksisterende byggeri, er der behov for at få energikravene skærpet, så der lovgivningsmæssigt skabes grundlag for at få energibesparelserne realiseret. Energikravene for det eksisterende byggeri kunne meget passende blive startet som et frivilligt reglement, som kommunerne har mulighed for at tilslutte sig, afhængig af bygningsmassens forhold i de enkelte kommuner.

Samarbejde med realkreditten Selvom der er god økonomi i at investere i energieffektivisering, viser al erfaring både i

Danmark og internationalt, at potentialerne ikke bliver realiseret af sig selv og slet ikke i tilstrækkeligt omfang. Vi kommer ikke uden om, at de økonomiske incitamenter er helt afgørende for at få realiseret besparelsespotentialerne. Håndværkertilskuddet har uden tvivl en vis effekt i øjeblikket, men det har ikke energifokus, og det bliver næppe forlænget – i hvert fald ikke i flere år. Der må andet til. Derfor er det meget opløftende at se, at Nykredit nu stiller skarpt på energiforbruget, før de giver nye realkreditlån. Et reduceret energiforbrug giver større sikkerhed for et nyt lån, og dermed også for ejendommens værdi på sigt. Hvis det bliver en generel udvikling på lånemarkedet, er vi kommet et meget langt skridt nærmere en succesfuld energirenovering af det eksisterende byggeri.

Nu venter vi spændt på energirenoveringsstrategien, og så må alle aktører ellers samarbejde om at få gennemført de nødvendige indsatser i forhold til nybyggeri og eksisterende byggeri, og kommunerne skal spille en aktiv rolle i denne proces.

VI HAR LIGE SMIDT EN HÅNDGRANAT I KONVENTIONEL NATURPLEJE Et kampvognsspor kan være et dejligt vandhul at yngle i, hvis man er frø, og med sprængstof kan man vælte træer til gavn for dyr og svampe. En stor del af militærets øvelsesarealer er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, og hvis man tænker sig om sammen, kan militære øvelser og effektiv naturpleje fint fungere side om side.

Ud over at lave naturpleje sammen med militæret er vi mere end 500 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. er i gang med at rense forurenet jord i Tjekkiet, renovere otte boligblokke ved Sjælør Station og klimatilpasse Tåsinge Plads på Østerbro. Se mere på orbicon.dk

ktc

KTC og grøn vækst

Energistyrelsen og KTC indgår samarbejdsaftale Ny aftale skal fremme omstillingen til vedvarende energi og skabe flere arbejdspladser Energistyrelsen og KTC har i februar 2014 indgået en samarbejdsaftale om at fremme dialogen om energibesparelser i kommunerne. Målet med aftalen er, at styrke det i forvejen gode samarbejde mellem Energistyrelsen og kommunerne og være med til at fremme energibesparelser, grøn vækst, omstilling til vedvarende energi og skabe nye arbejdspladser.

Af | Jacob Lundgaard, chefkonsulent, Områdesekretariatet for By, Miljø og Beskæftigelse, Albertslund Kommune og Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC.

Det er Energistyrelsens område for byggeri og energieffektivitet, der har indgået aftalen med KTC, og det er her dialogen skal forankres. KTCs Faggruppe for klima, energi og ressourcer er på kommunernes side tovholder i samarbejdet, og herfra deles aftalen med KTCs andre faggrupper, når det er relevant – særligt Faggruppen for kommunal ejendomsdrift.

- Både regeringen og kommunerne har sat sig mål for energibesparelser og CO2reduktion. Jeg tror, at vi kan nå både de nationale og de lokale energimål hurtigere, hvis vi koordinerer vores initiativer bedre frem for at arbejde i hver sin silo. Det håber jeg, vi kan med denne aftale. Jeg håber også, at vi i fællesskab kan understøtte, at klimaudfordringen bliver et springbræt for at skabe vækst og grønne arbejdspladser i Danmark, siger Niels Carsten Bluhme, formand for Faggruppen klima, energi & ressourcer, KTC, om aftalen.

Tættere koordination Aftalen lægger op til, at parterne skal identificere områder, der med fordel kan koordine-

10

Teknik & Miljø / April 2014

res tættere for at sikre optimal arbejdsdeling og synergi. Det kan for eksempel udmønte sig i, at der peges på fælles behov for analyser, eller at strategiske samarbejdsinitiativer sættes i gang for at skabe energibesparelser i kommunerne. Samarbejdsaftalen lægger ikke op til at forpligte kommunerne på bestemte mål. Men dialogen i samarbejdsaftalen kan være med til at identificere de væsentligste områder for analyser og nye initiativer.

Der er brug for mere konkret viden om energibesparelser, og ejendomsområdet er et sted, hvor yderligere fokus på analysearbejdet kan give de bedste resultater.

Fokus vil være på bl.a. omstilling til vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, fremme af energibesparelser i boliger, erhvervsvirksomheder samt kommunale bygninger, strategisk energiplanlægning og fremme af grøn vækst og innovation.

-Vi ser frem til et udbygget samarbejde med KTC og gensidige drøftelser af erfaringer og initiativer inden for energieffektiv og reduceret anvendelse af energi. Kommunerne har en meget vigtig rolle i forhold til

at drive engagement og resultater frem på området fx i forhold til at gå foran med gode eksempler fra de kommunalt ejede bygninger, realisering af strategisk energiplanlægning og i forhold til initiativer over for kommunens borgere og virksomheder, som eksempelvis BedreBolig, udtaler kontorchef Mette Odgaard Mylin fra Energistyrelsen.

De konkrete samarbejdsflader vil typisk handle om områder, hvor Energistyrelsen og KTC i fællesskab kan fremme innovative projekter og tiltag. Aftalen er et supplement til den løbende dialog mellem ministerierne og KL. KTC kan spille en særlig rolle, når det handler om at fremme innovative tiltag på grund af medlemmers placering direkte i kommunerne, deres brede netværk i det kommunale landskab og deres faglige indsigt. Hvis samarbejdet peger på mere generelle eller politiske dagsordener, vil KL blive inddraget med henblik på en formel drøftelse med ministeriet eller styrelsen

kommunikation

Politisk Forum 2014

Bliv en ørn til at

tweete #teknikmiljø - vores sektor på twitter Af | Nikolaj Sveistrup, @NSveistrup, og Julie Frølich @J_frolich, KL

@KLteknikmiljo, @KTCforeningen og @dig på #teknikmiljø Twitter udvikler sig i hastig grad og flere og flere bruger det til at dele nyheder, aktuelle artikler og egne holdninger. Teknik- og miljøsektoren skal være med. Vi skal skabe vores eget sted ved at bruge #teknikmiljø, hvor vi enkelt og hurtigt kan dele viden og synspunkter. Det vigtigste er, at du kommer med. For når alle er med, kan vi dele ideer, imens vi tænker dem, og historier, når de sker.

Seriøse Tweets Der er mange, der er begyndt at tænke ”useriøst politisk fnidder, der kun er til for at få journalisternes opmærksomhed” når man siger Twitter. Men mange glemmer, at man selv vælger, hvem man vil følge og derfor også selv vælger, hvad man vil læse.

Twitter er fyldt med seriøse tweets om de nyeste miljøforslag, hvad der sker inden for affaldsområdet, og hvilke byplaner der er bedst for borgerne. Bare for at nævne nogle af de områder, som er spændende for os som teknik- og miljøinteresserede. Og det bliver kun bedre, hvis du fortæller historier fra din kommunale hverdag.

Hvad kræver det?

Det kræver en personlig profil at komme med. Det er ligesom med så mange andre sociale medier et valg, om man vil eksponere sig selv eller ej. I KLs kontor for Teknik og Miljø har vi valgt, at det er frivilligt, om man vil være på. Medarbejderne har oprettet sig selv som privatpersoner, så hvad der skrives står for egen regning. Men kontoret er også på, @KLteknikmiljo. Her kan man følge alle relevante tweets fra vores medarbejdere, samt hvad KL Teknik og Miljø mener om essentielle emner. Der er dog ingen tvivl om, at hvis man har samme interesse som en af vores konsulenter, så skal man følge den person direkte. Så går man ikke glip af noget.

Eksempel: Sidste nyt om konferencer Twitter kan bruges til mange ting, blandt andet til at holde hinanden opdaterede på de sidste nye konferencer inden for vores område. For eksempel tweeter KTC om Natur & Miljø 2014 og KL om Politisk Forum i maj.

Pas på!

Det kræver lidt at sætte sig ind i teknikken, men pas på - man kan godt blive bidt af det.

Kom med på Twitter!

• Hent app’en i appstore, søg efter Twitter.

• Opret profil • Fulde navn er det navn, der står, når du tweeter • Brugernavn er det navn andre kan tagge dig med, altså det der står efter @. Dette skal være sammenhængende og må ikke indeholde bindestreg.

• Følg og få følgere • Du kan følge andre, så du kan følge med i, hvad de skriver, og du kan blive fulgt.

Teknik & Miljø / April 2014

11

Tema: klima

Kommunernes indsats er afgørende for klimaet Kommunerne er ansvarlige for planlægningsopgaver, der har stor betydning for det samlede klimaområde. Den tætte dialog med lokalsamfundet er nødvendig for at gennemføre klimaprojekterne.

Af | Rasmus Helveg Petersen, Klima-, energi og bygningsminister

12

Teknik & Miljø / April 2014

Tema: klima

Mange kommuner gør i dag en indsats for klimaet. Det er – som det naturligste i verden – blevet et mål at begrænse energiforbruget og sænke udledningen af drivhusgasser. Fra mit kontor i Stormgade i det centrale København kan jeg se ud over et Danmark, hvor ideerne springer frem som anemonerne i april. Jeg kan se, at der er entusiasme og initiativ. Og det glæder mig.

Kommunerne har en fordel af at være i tæt dialog med lokalsamfundet. De har kendskab til de lokale forhold og kender de lokale virksomheder og landmænd. Det giver en enestående mulighed for at skabe projekter og føre dem ud i livet.

Et eksempel finder vi i Randers, der har reetableret et vådområde ved Gudenåen.

Det har skabt smuk natur, et rigt dyre- og planteliv, mindsket udledningen af kvælstof til vandmiljøet og reduceret udledningen af drivhusgasser. Projektet viser, hvordan det er muligt at skabe gevinster på flere områder på samme tid. Her gør man det ved at udtage tørvejord fra landbrugsdrift.

Det er noget, man kan kopiere mange andre steder i landet.

Eksemplet fra Randers står at læse i den Kommunale Klimaguide, som ministeriet udgav sidste år. Guiden indeholder 21 eksempler på klimavenlige initiativer – eksempler der kan inspirere andre kommuner. Der er projekter inden for transport, landbrug, energi, affald, miljø og bygninger.

Det primære mål for de fleste projekter i klimaguiden er at reducere CO2udledningen. Det gælder typisk for de projekter, der handler om energibesparelser i bygninger eller skift til vedvarende energi.

Men mange af projekterne går hånd i hånd med andre hensyn, og så er der en ikke uvæsentlig detalje: Projekterne giver en økonomisk gevinst og skaber lokale job.

Regeringen vil gerne hjælpe kommunerne med indsatsen. Som led i energiaftalen fra marts 2012 oprettede forligspartierne en pulje på 19 millioner kroner, der skal fremme den strategiske energiplanlægning i kommunerne (SEP-puljen). Puljen skal understøtte partnerskaber mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber, fremme samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og styrke den kommunale planlægning og den borgernære indsats.

Regeringen har også afsat en grøn superpulje med Enhedslisten.

Puljen giver blandt andet tilskud til kommuner, der ønsker at forberede og demonstrere, hvordan man kan omstille energiforsyningen til at blive helt uafhængig af fossile brændsler.

Energistyrelsen har givet tilsagn til at støtte i alt 14 projekter i kommuner og regioner gennem både SEP-puljen og den grønne superpulje. De støttede projekter gennemføres i 2014 og 2015. I efteråret 2015 vil resultaterne af forsøgene med strategisk energiplanlægning og superpuljen blive offentliggjort, så erfaringerne kan stilles til rådighed for alle kommuner og andre energiaktører. Puljemidlerne genererer en indsats, der samlet set overstiger 60 millioner kroner, når kommunernes egenfinansiering bliver regnet med. Det bliver interessant at se, hvordan puljerne vil fremme den grønne omstilling af energien

og medvirke til at undgå suboptimerede løsninger. På baggrund af indsatsen skal der tages stilling til, hvordan vi bedst kan tilrettelægge den strategiske energiplanlægning efter 2015, og hvordan staten i fremtiden bedst kan understøtte denne vigtige kommunale og regionale indsats.

Regeringen har et mål om at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 procent i 2020 i forhold til 1990.

Hele vores energiforsyning skal være omstillet til vedvarende energi i 2050, og allerede i 2035 skal al el- og varmeforsyning køre på vedvarende energi. Regeringen, Det Konservative Folkeparti, SF og Enhedslisten står bag klimaloven, som skal vedtages i Folketinget her i foråret. På baggrund af loven vil der blive nedsat et klimaråd, som også vil kunne inddrage kommunerne og gøre brug af kommunernes erfaringer på klimaområdet. Med klimaloven kommer der en strategisk ramme om klimapolitikken for at sikre omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050.

For at nå de mål, skal vi arbejde på alle niveauer - lige fra de internationale forhandlinger til det nære lokalsamfund. Jeg mener, at kommunerne har en vigtig rolle i klimaarbejdet. I dag arbejder en stor del med strategiske energiplaner, som med fordel kan tænkes sammen med en klimastrategi.

Kommunerne er ansvarlige for planlægningsopgaver, der har stor betydning for det samlede klimaområde. Det gælder kommune- og lokalplaner, varmeplaner, agenda 21–planer og planer inden for affald, trafik og vand- og naturområderne. Kommunerne har rollen som virksomhed, videndeler og indkøber såvel som myndighed, driftsansvarlig og tilsynsførende. Jeg glæder mig til at følge arbejdet i kommunerne.

Begyndelsen har været god

Teknik & Miljø / April 2014

13

kort nyt

Danske Parkdage i Roskilde Danske Parkdage 2014 afholdes i Roskilde 10.til 12 september.

Konferencen sætter bl.a. fokus på byens strategiske arbejde med byrum, parker, træer og blomster.

Til september indbyder Kommunale Park- og Naturforvaltere, IGN ved Københavns Universitet og Roskilde Kommune til den 15. udgave af Danske Parkdage. Parker og grønne områder er vigtige elementer i arbejdet med klima, sundhed og sociale aktiviteter. Konferencen sætter fokus på, hvordan den grønne faglighed kan bidrage til, at vi får den bedste kvalitet i forhold til disse nationale temaer. Deltagerne kommer tæt på arbejdet i værtskommunen Roskilde, og der er debat med politikere og fagfolk. Roskilde har en række byudviklingsprojekter med stærke grønne fodaftryk og har i nogle år arbejdet med en træplantnings-strategi, der bl.a. har omfattet efteruddannelse af medarbejdere. Fra 2014 sættes med en strategi tilsvarende fokus på blomsterstederne i byens offentlige rum.

Læs mere på www.parkognatur.dk

Dansk Landskabspris 2014

Et bedre sted at bo Dansk Landskabspris 2014 fokuserer på samspillet mellem landskabsarkitektur og mennesker, der skal bo og bruge de steder og byrum, der udvikles. Den samlede prissum er 50.000 kr.

Byfortætning og urbanisering er på dagsordenen. Regeringen har bl.a. udgivet en ny arkitekturpolitik med overskriften ’Mennesker i centrum’. Den brede forståelse af arkitektur og landskabsarkitektur er dermed i spil. Det tema har juryen for Dansk Landskabspris 2014 grebet og indkalder nu forslag og indstillinger til årets pris under overskriften ”Et bedre sted at bo”.

Blandt indstillingerne nominerer juryen tre forslag, som får mulighed for at præsentere deres projekt i forbindelse med prisoverrækkelsen, der finder sted ved Danske Parkdage 2014, den 10. september 2014 i Roskilde. Frist for indstilling af projekter er den 30. juni 2014.

Læs mere om Dansk Landskabspris 2014 på www.parkognatur.dk

14

Teknik & Miljø / April 2014

Kort nyt

Indsats mod invasive arter skal koordineres Invasive arter koster det danske samfund millioner hvert år. Der mangler lovgivning og koordinering lyder anbefalingen fra Det Miljøøkonomiske Råd. Kommunale Parkog Naturforvaltere hilser udmeldingen velkommen.

Fagfolk har i årevis peget på, at indsatsen over for invasive arter er for sporadisk og i mange tilfælde nyttesløs. De mere groteske eksempler, hvor invasive arter ligefrem sælges på planteskoler eller spredes ved statslige anlægsarbejder har også løbende været fremme.

Nu har Det Miljøøkonomiske Råd i den netop udgivne rapport ’Miljø og Økonomi 2014’ også sat indsatsen mod de invasive arter i perspektiv. ”Indsatsen i Danmark er ikke koordineret og kan være meget forskelligartet imellem de enkelte aktører.

Dette fører til en ineffektiv indsats, fordi de invasive arter er grænseoverskridende, og en manglende indsats eksempelvis i én kommune medfører, at indsatsen i nabokommunen bliver mindre effektiv, jf. eksemplet med kæmpebjørneklo,” lyder det bl.a. i rapporten.

Stadsgartner i Aalborg Kommune og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, Kirsten Lund Andersen, er tilfreds med, at miljøøkonomerne også har sat de invasive arter på dagsordenen. Efter hendes mening er indsatsen ukoordineret og er der-

for i mange tilfælde skønne, spildte kræfter.

Konsekvenserne er bl.a. tab af biodiversitet og egentlige sundhedsskadelige effekter.

-Vi er enige i, at de invasive arter er et nationalt anliggende, og at området bør reguleres med en mere klar opgave- og ansvarsfordeling, udtaler Kirsten Lund Andersen.

Teknik & Miljø / April 2014

15

Tema: klima

Datingsite for Send din jord på date og spar CO2 og penge Et ”datingsite” for jord er blandt de projekter, der skal reducere transport af jord i Region Hovedstaden og dermed spare penge, tid og CO2. Målet er en halvering af kørsel med jord på de danske landeveje.

Af | Heidi Ritterbusch, Eva Zib og Kristian Kirkebjerg, Grontmij

Jordtransport er et omfattende miljømæssigt problem. Bygherrerne får som regel jord til overs, når en bygning, vej, jernbane, et bassin eller et andet anlæg etableres.

Overskudsjorden skal transporteres væk og erstattes af en større mængde sand og grus, som også skal transporteres.

En tiendel af al transport på de danske landeveje er kørsel med jord, og hvis man regner vægten med og måler transportarbejdet i tonkilometer, er andelen en sjettedel. Lastbiler med jord kører ofte i pendulfart mellem byggeplads og jorddepot eller grusgrav og kører derfor mange kilometer med tomt lad.

Transport af jord er således ineffektivt, dyrt for bygherrerne og belastende for miljøet.

Vi skal bruge jorden lokalt De miljøbelastende og ofte unødvendige jordtransporter var emnet for et seminar, som Region Hovedstaden holdt i 2011.

Blandt deltagerne var Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark, foruden en lang række virksomheder og myndigheder, der arbejder med projektering eller med at transportere, købe og sælge jord.

Allerede på seminaret havde deltagerne adskillige ideer til, hvordan jorden kan bruges lokalt, og på efterfølgende workshops blev ideerne samlet til projekt ”Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering”.

Projektet koordineres af Bygherreforeningen med støtte fra Region Hovedstaden.

Det løber frem til april 2016 og består af ni delprojekter, hvoraf Grontmij har projektansvar for tre.

16

Teknik & Miljø / April 2014

Kontaktannoncer samles ét sted De bygherrer, der har jord til overs, har ikke daglig kontakt med nogen, som kan bruge den. Eksempelvis flytter Banedanmark og Vejdirektoratet store mængder jord i forbindelse med jernbane- og motorvejsudvidelser, men de har ikke adgang til viden om planlagte anlægsprojekter i nærheden. Én forudsætning for at minimere jordtransporten er, at udbydere og aftagere af jord kan komme i kontakt med hinanden. Grontmij har ansvaret for at etablere en jordportal – eller en slags ”datingsite” for jord.

På sitet kan aftagere og udbydere annoncere deres behov for at modtage eller afhænde jord. Udgifterne vil reduceres, fordi parterne kan spare på transport, deponering eller rensning af jord. Transportørerne kan indsamle data og systematisere og koordinere transporterne. De kan byde ind på transporter for flere udbydere og dermed reducere kørsel med tom vogn og kunne tilbyde transporterne billigere.

Miljøhensyn indbygget Jordportalen vil få premiere i år. Den adskiller sig fra lignende tiltag ved, at alle parter, som har interesse i jordtransport, er med fra starten. Bygherrerne er omdrejningspunktet, og det øger sandsynligheden for, at der skabes kontakt mellem relevante udbydere og aftagere.Miljøstyrelsen kigger med på sidelinjen i flere af de ni delprojekter. Det betyder, at der konstant er fokus på miljøfordele som mindre CO2- og NOx-udslip, men også fokus på at reducere forbruget af råstoffer generelt.

Stabilisering sparer transport og råstoffer Formålet med den anden af de tre projektgrupper i Grontmij-regi er netop at reducere behovet for sand og grus ved i højere grad at genanvende den jord, der allerede findes på stedet. Sand og grus bliver brugt som stabilt underlag for bygværker, veje og jernbaner. Men der findes en række muligheder for at gøre den eksisterende jord stabil. Jorden kan stabiliseres ved at tilføre små mængder af bindemidler.

Tema: klima

jord

Dansk jordtransport i miljøperspektiv • Lastbiler med jord kører 127 millioner kilometer om året, og jordtransport udgør ti procent af den totale godstransport med lastbiler over seks ton.

• Jordtransport udgør 15,6 procent af alt transportarbejde i Danmark, nemlig ca. 1,9 milliarder. tonkm/år. Jordtransporter kører i gennemsnit lidt kortere strækninger, men vejer til gengæld ca. dobbelt så meget som en ”gennemsnitslastbil” (ifølge Danmarks Statistik: National vejgodstransport 2012) • Ifølge et forsigtigt bud på transportarbejdet i Region Hovedstaden bliver der årligt kørt 400.000 ture à 20 km med 20 ton jord, i alt 16 millioner tonkilometer i regionen.

• Kørslen genererer ca. 16.000 ton CO2, ca. 620 kg nanopartikler og ca. 90 ton NOx. • Samfundsøkonomisk bidrager jordtransporterne også til en betydelig slitage på vejene, idet en lastbil med ti ton akseltryk, slider ligeså meget på vejen som mere end 10.000 personbiler.

dele af overskudsjorden lokalt til fx fremstilling af tegl- og mursten.

Projektgruppen skal kortlægge metoder, hvor fx kalk eller cement kan anvendes til at stabilisere jord, samt konsekvenserne for miljø, økonomi og byggetid ved at anvende forskellige former for stabilisering. Projektet undersøger også potentialet i at anvende

Med kælk på overskudsjord Den tredje projektgruppe, som Grontmij er ansvarlig for, skal groft sagt hjælpe med rettidig omhu og lave et idékatalog over, hvordan overskudsjord kan bruges lokalt.

Det er essentielt at jord tænkes ind i et projekt meget tidligt i planlægningsfasen, hvis potentiel overskudsjord skal anvendes bæredygtigt, og unødvendig transport skal undgås. Mange bygherrer og kommuner tænker automatisk på støjvolde, når talen falder på bortskaffelse af overskudsjord. Men med lidt kreativitet kan bygherrerne sagtens bruge jorden mere hensigtsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.

En landskabsarkitekt ser ikke overskudsjorden som bunker af affald, men ser måske for sit indre blik et spændende landskab med bakker, glade børn på kælk og livgivende vandhuller til opsamling af fremtidens superregnskyl. Hvorfor ikke invitere landskabsarkitekten med i planlægningsarbejdet allerede fra starten, så de kreative ideer kan få plads, inden projektet er låst af tekniske og udbudsmæssige begrænsninger?

”Best practice” håndbog Hvis overskudsjorden tænkes ind i projektet fra starten, kan anlægget måske hæves en smule, så der skal afgraves mindre, og der bliver en mindre mængde jord i overskud. Hvis bygherren afsøger markedet på forhånd via jordportalen, kan der indgås fordelagtige aftaler om salg af overskudsjord eller køb af muld og grus fra projekter i nærheden.

Et idékatalog over kreative anvendelsesmuligheder for overskudsjord, en række planlægningsværktøjer samt tjeklister til fx udveksling af jord mellem projekter , er en del af dette delprojekt, som ender i en ”best practice håndbog” for håndtering af overskudsjord.

Det er tanken, at de ideer til at begrænse jordtransport og forbrug af råstoffer, som fostres i Region Hovedstandens, skal spredes til hele landet. Projektgruppen vil løbende dele ud af erfaringerne, ligesom den naturligvis gerne modtager ideer og erfaringer fra andre regioner.

Mere info

På bygherreforeningen.dk kan du under projekter finde flere oplysninger om ”Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering”. Der er også oprettet en gruppe på LinkedIn om emnet

Teknik & Miljø / April 2014

17

Tema: klima

Klima og kystbeskyttelse

’Bodils’ besøg i Roskilde Roskilde Kommune måtte fremskynde klimatilpasningsplanen, da stormen ’Bodil’ kom forbi Krisestemningen efter stormfloden er fortsat til at føle på i Roskilde. Byrådet gav forvaltningen carte blanche til at gøre en ekstra indsats for de nødstedte og afsatte lynhurtigt en million kroner til at understøtte en Task Force. Forslag til løsninger fremlægges til politisk behandling i juni 2014 og kan føre til anlæg umiddelbart efter.

”…på Vikingeskibsmuseet var nationale værdier tæt på at gå tabt. Hele havnemiljøet og Vikingeskibsmuseets Museumsø stod under vand..”

18

Teknik & Miljø / April 2014

Tema: klima

Af | Hans Christian Jensen, chefkonsulent, Niels Skov Olesen, spildevandsplanlægger og Lone Plovstrup, planlægger, Roskilde Kommune Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Roskilde Kommune har de seneste år arbejdet målrettet med at få en klimatilpasningsplan i hus. En strategi for det lange sigte og en fireårig handleplan blev således vedtaget at byrådet i maj 2013. Fokus har især været på håndtering af regnvand, mens håndtering af forhøjet vandstand som følge af klimaforanderinger lå længere ude i fremtiden.

I december 2013 blev vi så overhalet af virkeligheden. Helt usædvanlige vindforhold pressede voldsomme vandmængder ind i Isefjorden og Roskilde Fjord, og et utal af bolig- og sommerhusejere oplevede, at deres hjem blev gjort ubeboelige. Statistisk blev stormfloden udråbt til en 1000 års hændelse.

Fakta er, at vandstanden i Roskilde Fjord steg til 2,06 meter over dagligt vande, og historiske kilder viser, at en lignende hændelse ramte Roskilde i 1962. Der skulle altså ikke gå 1000 år mellem, at bølgerne gik højt.

De udsatte områder Stormfloden ramte alle kommunens kyststrækninger, men særligt to områder blev hårdt ramt – Jyllinge Nordmark og den kystnære del af Roskilde by, beliggende ved Roskilde Havn.

Jyllinge Nordmark er et tidligere sommerhusområde med smuk beliggenhed, omkranset af fjorden mod vest og Værebro Å mod nord. Her blev godt 200 boliger oversvømmet primært af fjordvand. Til alt held fulgte der ikke nedbør med Bodil, for det kunne have forværret situationen betragteligt, da dele af Jyllinge Nordmark ligger lavt.

I bunden af Roskilde Fjord blev en snes kystnære boliger oversvømmet, og på Vikin-

geskibsmuseet var nationale værdier tæt på at gå tabt. Hele havnemiljøet og Vikingeskibsmuseets Museumsø stod under vand, mens det højereliggende vandrehjem og Restaurant Snekken klarede frisag.

Krav om handling Krisestemningen efter stormfloden var og er fortsat til at føle på. Byrådet er enigt om, at her er tale om en særlig situation, og forvaltningen fik carte blanche til at gøre en ekstra indsats for de nødstedte. Det gjaldt i første omgang krisehåndtering, dernæst at håndtere de tekniske sider med byggesagsbehandling, registrering af oversvømmelsens omfang, evaluering af beredskabet mv.

I januar afholdt kommunen et stormøde i Jyllinge Nordmark for omkring 500 borgere. Et lignende møde blev holdt i Roskilde, hvor omkring 100 borgere dukkede op.

Lovgivningen bag Stormrådets erstatningsmuligheder fik hårde ord med på vejen, men der var tydeligvis også ønske om, at kommunen fik vist, hvordan områderne bliver fremtidssikret mod stormflod - jo hurtige des bedre.

Task Force Byrådet afsatte lynhurtigt en million kroner til at understøtte en Task Force, der kan lede til en principbeslutning om lokale og tværkommunale løsninger. Et forslag fremlægges til politisk behandling i juni 2014 og kan føre til anlæg umiddelbart efter.

Task Forcen består af en tværfaglig projektgruppe, som er specielt udpeget og dedikeret til opgaven. Der arbejdes under

en ambitiøs tidsplan og med en faglig kompleksitet, der samtidig løbende skal formidles til offentligheden. For at kunne levere forslag til løsninger og håndtere processen har Roskilde Kommune derfor allieret sig med ingeniørfirmaer, proceskonsulenter samt Roskilde Forsyning.

Kompleks opgaveportefølje En forudsætning for at arbejde med løsninger er at få fastlagt, hvilken kote (højden for et bestemt terrænpunkt.red.) der skal beskyttes op til. Det skal ske ud fra klimascenarier om havstandsstigning og stormflodshændelser, men også ud fra samfundsøkonomiske betragtninger.

Roskilde Kommune har hyret Grontmij til både at komme med anbefalinger til kotehøjde, samt at granske i mulige lokale løsningsmodeller for Jyllinge Nordmark og Roskilde by samt tværkommunal sluseløsning. I opgaven indgår også analyser af de planlægningsmæssige forhold, juridiske aspekter og økonomisk ansvarsfordeling. (læs også artikel her i magasinet, med beskrivelse af de foreløbige analyser).

Parallelt med dette er igangsat en lokalplanproces, som sikrer arealreservation til kommende diger i Jyllinge Nordmark.

Samtidig skal lokalplanen forholde sig til de generelle problemer med vandhåndtering.

Derfor pågår der samtidig udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen. For løsninger i Roskilde er håbet, at disse har en karakter, der kan realiseres inden for gældende planlægning.

Skal du også med til den vigtigste konference i Danmark om forvaltning af natur og miljø?

Tilmeld dig nu på www.naturogmiljo2014.dk. Så går du ikke glip af de vigtigste debatter om natur og miljø.

Teknik & Miljø / April 2014

19

Tema: klima

Dialog i højsædet Et bærende element i den igangværende proces er tæt dialog med borgerne i de ramte områder. En forudgående interessentanalyse sikrer, at de relevante parter bliver inddraget på en hensigtsmæssig måde.

Kommunen har foreløbig oplevet god respons på dialogen og prioriterer også løbende opdateringer på de lokale sociale medier med henvisning til kommunens hjemmeside, når der sker nyt i sagen. Det er dog til at forudse, at kommunikationen bliver vanskelig, når vi når frem til det svære spørgsmål om fx økonomisk fordeling. Tilrettelæggelse af denne del af processen er derfor vægtet højt.

Det politiske ejerskab Politisk fokus er utvivlsomt medvirkende til at sætte skub i en proces, hvor ønsket er hurtig handling. Forventningerne til forvaltningen er høje, men sikrer samtidig, at der er afsat de nødvendige ressourcer og økonomi til opgaven.

Byrådet med borgmesteren i spidsen følger aktivt med i processen, og borgerne roser det politiske medansvar i en vanskelig situation. I juni kommer så ilddåben for projektet med en politisk principbeslutning om løsninger og økonomisk ansvarsfordeling.

Forvaltningen arbejder således målrettet på - trods en forceret proces - at tilvejebringe et kvalificeret beslutningsgrundlag for

mulige løsninger. Derefter vil den foreliggende handleplan for klimatilpasning bliver revideret.

”Kommunen har foreløbig oplevet god respons på dialogen og prioriterer også løbende opdateringer på de lokale sociale medier med henvisning til kommunens hjemmeside, når der sker nyt i sagen”

Roskilde lærer af hollandske erfaringer Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har 100 års erfaring inden for kyst- og stormflodssikring.

Nu skal de hollandske erfaringer bruges i Roskilde, hvor der arbejdes med både mobile og permanente løsninger, så der i fremtiden kan reageres prompte, så snart DMI har udsendt stormvarsler.

Af | Dorte Kofoed, pressechef, Grontmij.

Alle danskere kom på fornavn med stormen Bodil, da hun rasede i begyndelsen af december 2013, men det er især borgere omkring Roskilde Fjord, som sent vil glemme hendes hærgen. Nu skal der sættes ind med stormflodsløsninger, som både tilgodeser ejendomsværdier og naturen.

Ingeniørvirksomheden Grontmij er lige nu i gang med to parallelle skitseprojekter for sikring mod oversvømmelse af inderfjorden og Jyllinge Nordmark.

-Det er projekter, som peger på løsninger og barrierer. Især på natur og miljøsiden, fortæller projektleder Benny Rud Hansen og fortsætter: -En stor del af Roskilde Fjord er en del af Natura 2000, og det betyder, at EU skal godkende, hvis man skal lave noget som helst inden for dette område. Der skal tages hensyn til fugle, der yngler, og specielle planter. Dertil kommer danske regelsæt, strandbeskyttelseslinje, fredede områder, Vandloven, m.fl..

20

Teknik & Miljø / April 2014

Flere løsningsmodeller Eksperterne hos Grontmij arbejder med tre løsningsmodeller – en permanent digeløsning, mobile digeløsninger og en kombination af disse med så små indgreb i naturen som muligt. Der bliver set på langsigtede regionale sluseløsninger og på lokale løsninger, der inden for en relativ kort tidshorisont kan implementeres. Der vil samtidig være fokus på at tænke beredskabets adgangsforhold ind i løsningerne. Det betyder, at man fx arbejder med permanente diger, som man kan forhøje mobilt med op til én meter med såkaldte vandpølser, så snart DMI har udsendt stormvarsel.

Grontmij skal også vurdere de økonomiske og juridiske aspekter. Det betyder bl.a., at man skal vurdere, om det er muligt at få ejendomspriserne tilbage til det niveau, det var før, afhængig af hvilke stormflodssikringer, der vælges. Derudover skal de juridiske aspekter granskes for at klargøre, hvilke beføjelser Roskilde Kommune har. Hvor meget

må/skal den finansiere i henhold til Kommunalloven. Med andre ord – er det fx kun boligejerne, som får glæde af en kommende kystbeskyttelse eller er det til almenvellets gavn?

Skitseprojekterne i Roskilde er frontløber-projekter, som andre kommuner kan lade sig inspirere af.

-Mange kommuner overvejer jo allerede, hvordan de bedst kan sikre sig mod lignende hændelser. Det er bedre at være proaktiv, før skaden er sket. Sporene i Roskilde skræmmer, men én løsning, der passer ét sted, er ikke nødvendigvis relevant et andet sted, siger Benny Rud Hansen, som roser Roskilde Kommune for dens handlekraft i sagen.

Tema: klima

Sociale medier i stormberedskab Holbæk Kommune tog Facebook og Twitter i brug, da stormen rasede.

Af | Karen Breiner Nielsen, facebookredaktør og Mikael Nørgaard Gam, viceberedskabschef, Holbæk Kommune

Ved stormen Bodil og efterfølgende oversvømmelse havde vi i Holbæk Kommune stor gavn af at benytte sociale medier. Vi kom hurtigt ud med vigtige budskaber, og det er vores oplevelse, at tilstedeværelsen også gav øget tryghed og tilfredshed hos borgerne.

Vi fik mange positive reaktioner under og efter storm og oversvømmelse.

Vi brugte primært vores eksisterende facebookside, men skrev også enkelte tweets og retweetede politiets.

Som myndighed – ikke som nyhedsmedie Vi var opmærksomme på at kommunikere som myndighed – ikke som nyhedsmedie. Derfor skrev vi primært kort og faktuelt om: • I nogle områder måtte man ikke lede vand ud i kloakken • Nogle veje kunne ikke bruges • Råd om omgang med kloakvand og info om sandsække • Strømmen gik flere steder • Politiets opfordring om at holde sig fra oversvømmelser på især havneområdet • Forhøjet vandstand og prognoser Vi samlede alt, borgerne ville have brug for, og skelede ikke til, om opgaverne hørte under forsyningsselskab, elselskab mv. Det gjorde en positiv forskel for borgerene, der ikke altid er klar over, hvem der står for hvad.

Vi prioriterede desuden at svare med det samme, både på kommentarer og private beskeder.

Antallet af likers steg markant på Facbooksiden. Det ser vi som en bekræftelse af, at borgerne fandt informationen nødvendig og interessant. De traditionelle medier fulgte og viderebragte desuden en del af vores informationer.

Se facebook.com/holbkom og @holbkom på Twitter

Teknik & Miljø / April 2014

21

Tema: klima

Den klimarobuste kommune

Risikoanalyser kan gøre kommuner mere robuste

”Kommunale myndigheder og borgere har dog indset, at det ikke rækker alene at vente på effekten af internationale aftaler, men at det nytter at arbejde på at skabe et samfund, der er resilient over for klimaforandringer”

22

Teknik & Miljø / April 2014

Tema: klima

Kommuner kan blive mere robuste over for klimaændringer ved at se risikobilledet i ”a bigger picture”.

Og ved at inddrage borgere i krisehåndtering.

Af | Sandra Scheller, projekt assistent, KL og Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver, PRIMO Danmark

De seneste års hændelser på klimafronten har været en øjenåbner for mange. Noget kan ske, som med ét river gulvtæppet væk under os som samfund. Naturkræfternes hærgen på jord er en påmindelse om, hvor sårbare vi i virkeligheden er – som enkeltpersoner, familie og samfund.

For kommunen - myndigheden, der ligger borgeren nærmest – medfører den globale opvarmning nye forpligtelser. Kommuner må naturligvis leve op til nationale regler og viden på feltet, så vi i fremtiden vil kunne klimatilpasse os med alt, hvad det indebærer - fra den fysiske infrastruktur til institutioners og virksomheders indretning og en nødvendig justering af beredskabet. Men kommuner må også – i samarbejde med andre aktører i lokalsamfundet - forberede borgere på nye tider. Robusthed eller resiliens bliver et centralt begreb i organisering og planlægning af samfundet for at forebygge konsekvenser af global opvarmning.

Et afgørende element er at reducere vores medvirken til yderligere klimaændringer. Kommunale myndigheder og borgere har dog indset, at det ikke rækker alene at vente på effekten af internationale aftaler, men at det nytter at arbejde på at skabe et samfund, der er resilient over for klimaforandringer.

Den robuste kommune Kommunerne arbejder med at implementere klimatilpasningsplaner, og de udgør et essentielt skridt mod at skabe et mere modstandsdygtigt samfund. Mange kommuner har yderligere valgt at bruge klimatilpasningsplaner til at sætte nye ambitioner for et forbedret fysisk miljø (f.eks. den grønne og blå by).

Den robuste kommune indebærer også, at den fysiske planlægning tænkes nøje

sammen med kommunens plan for krisehåndtering. Gennem et på forhånd intenst samarbejde på tværs af kommunens forskellige forvaltninger og den politiske ledelse er en indgriben mod uforudsete hændelser forberedt og øvet. Ikke mindst de større byer har i de senere år gennemført en omfattende tværgående planlægning på det felt.

Ud over at indsætte personel til den konkrete håndtering af en hændelse, har kommunen under en krise også ansvar for den fortsatte drift (f.eks. sørge for rent drikkevand, at udbringe mad til ældre, børnepasning mv.). Borgerne forventer, at velfærdsservices så vidt muligt ikke indskrænkes under en krise.

Borgerne skal klædes på Hvis en krisehåndtering skal kunne gennemføres optimalt, er en forberedelse af borgerne også nødvendig gennem en konstruktiv dialog med de lokale fællesskaber i boligområderne, med nøglepersoner og -organisationer. En forventningsafstemning kan være på sin plads, hvor kommunen på den ene side redegør for sine forpligtelser og opgaver og på den anden side sammen med beredskabsfrivillige ildsjæle vejleder lokale borgere og borgergrupper i, hvordan man hensigtsmæssigt kan agere i en eventuel krisesituation. I en sådan dialogfase kan borgerne også vejledes i, hvad de selv kan gøre allerede inden en eventuel storm, orkan, hedebølge eller andet. Fx ved at installere højvandslukke i kældere, grønne tage eller regnbede. Borgernes forståelse for rækkevidden af de udfordringer, der kan komme til os med klimaændringer, er en afgørende social driver for den nødvendige omstilling og resiliens.

”A bigger picture” Også myndighedernes tilgang til og anvendelse af risiko-analyser bør øges.

I Danmark har vi haft en tendens til at tilpasse beredskabet efter den sidste store hændelse. Man behøver ikke at se langt ud over Danmarks grænser for at finde eksempler på, hvordan risiko-analyser med fordel kan have et bredere perspektiv og dermed forholde sig til andet end et øjebliksbillede af risici, som vi kender i forvejen. Norge og Sverige fokuserer på at udvikle et 2040 risikobillede, og Holland analyserer også globale udviklingstendenser og deres potentielle indvirkning – eksempelvis hvilken betydning klimaforandringer og klimaflygtninge andre steder på jorden kan få. Vi kan lære af den tilgang og få en bredere forståelse af fremtidsbilleder, og dermed forberede os.

Der ligger et udfordrende stykke arbejde og venter, og de danske kommuner har allerede mange initiativer i gang som fx at reducere CO2 udslippet, skabe grønnere bymiljøer og styrke det samlede beredskab.

Resiliens mod klimaforandringer er på dagsordenen

Politisk Forum KL inviterer til Politisk Forum 2014, hvor den klimarobuste kommune bliver diskuteret på et temamøde.

Teknik & Miljø / April 2014

23

Tema: klima

Klimatilpasning – med juridiske briller

Uklare regler om medfinansiering Projekter om klimatilpasning risikerer at strande på grund af indviklede regler om udgifts- og ansvarsfordeling Mange kommuner og forsyninger er i tvivl om ansvarsfordelingen og oplever de nye medfinansieringsregler som ufleksible i praksis.

Gode initiativer risikerer derfor at strande. De projekter der allerede er gennemført viser dog, at hvor der er samarbejdsvilje, finder de fælles klimaløsninger også en vej gennem det juridiske landskab.

Af | Sine Marie Mohr, advokatfuldmægtig, Line Markert, partner og Henriette Soja, partner, Horten

Kommuner og forsyninger samarbejder på højtryk for at finde den bedste måde at håndtere øgede regnmængder både inden for og på tværs af kommunegrænser. Flere steder er der allerede taget initiativ til klimatilpasningsprojekter efter medfinansieringsreglerne, hvor forsyningen kan betale en del af udgifterne til kommunens klimatilpasning. I de projekter, hvor samarbejdet er solidt, er det langt nemmere at finde en juridisk holdbar løsning.

Kommunen skal være projektejer Forsyningernes medfinansiering af kommunale klimaprojekter kræver, at kommunen er projektejer - og også efterfølgende ejer og driver de etablerede anlæg. Det er nogle kommuner imidlertid ikke interesserede i, når forsyningerne ellers er ansvarlige for håndteringen af regnvand.

24

Teknik & Miljø / April 2014

Forsyningerne vil derimod gerne være projektejere, fordi fælles klimatilpasningsprojekter giver mulighed for at håndtere regnen på overfladen fx i vandløb og derved sparer mange penge. De nye medfinansieringsregler giver imidlertid ikke mulighed for dette.

Hvor langt kan forsyningerne gå?

Forsyningerne kan kun afholde udgifter, der er nødvendige til håndtering af tag- og overfladevand. Der er imidlertid stor usikkerhed i kommunerne og hos forsyningerne om, hvornår en udgift er nødvendig.

Hvis en kommunal fodboldbane også skal fungere som regnvandsbassin, ved at der etableres jordvolde omkring banen, må forsyningen så betale for, at græsset slås, at jordvoldene repareres, når tilskuere har brugt dem som siddepladser, eller at banen kridtes op, når regnen har vasket stregerne væk?

Langelinie-projektet VandCenter Syd udbygger sammen med EnviDan og Aarsleff kloaksystemet i Odenses Langelinie-kvarter.

Projektet har til formål dels at renovere kloaksystemet, dels at sikre området mod oversvømmelser. Det gøres ved at forny kloakken og forøge kapaciteten samt ved at etablere vejbede, som skal mindske afledningen af vejvand til kloakken.

Vejen skal reetableres efter kloakrenoveringen, som VandCenter Syd gennemfører og finansierer. Parterne har derfor været i tæt dialog om, hvordan vejanlægget kan reetableres – også i forhold til den efterfølgende drift af regnbedene.

I Odense er man også i gang med flere byggemodninger, hvor regnvandet skal håndteres på overfladen. Ifølge Signe Vestergaard Gudiksen, projektleder hos VandCenter Syd, har parterne valgt dialog og erfaringsudveksling som vejen frem.

-Vi kender jo efterhånden vores kolleger hos kommunen, og vi gør meget for at skabe et godt tværfagligt samarbejde. Bl.a. har vi holdt et fælles inspirationsmøde omkring klimatilpasning. Der vil selvfølgelig altid være vurderinger af, hvilke udgifter henholdsvis kommune og forsyning skal afholde, da mange projekter krydser nogle gråzoner, hvor reglerne omkring finansiering og grænseflader ikke er klare.

Tema: klima

Låsby-projektet I Låsby mellem Aarhus og Silkeborg påtænker Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S og Skanderborg Kommune at samarbejde om et projekt, der har til formål dels at forny kloaksystemet, dels at skabe kapacitet til håndtering af skybrud.

I dag løber rørlagte vandløb syd for byen ind i kloaksystemet. Derfor kniber det med kapaciteten i kloaksystemet, når det regner. Det er derfor hensigten, at de rørlagte vandløb skal åbnes og ledes uden om kloaksystemet.

I Ådalen ned gennem Låsby er der lagt op til etablering af et rekreativt område med bl.a. udekøkken, soppebassiner og barfodsparkour, der i tilfælde af kraftig regn skal fungere som regnvandsbassin.

Der er også planlagt grønne korridorer og en (vand)samlingsplads centralt i byen, der både skal fungere som regnvandsbassiner og et reakreativt område med stier, friluftsscene og ”sail-in bio” mv. Projektet er resultatet af en borgerinddragelsesproces, hvor kommunen og forsyningen har bygget videre på borgernes idéer.

Parterne påtænker, at dele af projektet skal gennemføres som medfinansieringsprojekter, og dele af projektet som traditionelle spildevandsprojekter med grønt fokus.

Lovgivningen indeholder ikke megen vejledning om udgiftsfordelingen.

Alternativer til medfinansiering Som følge af den store usikkerhed omkring de nye medfinansieringsregler arbejder flere kommuner og forsyninger for at finde alternative samarbejdsformer om klimatilpasningen.

Det er hverken idéer til fysiske anlæg eller tekniske kompetencer, der mangler tværtimod. Men parternes spørgsmål om udgifts- og ansvarsfordeling er tæt på at drukne de gode projekter i usikkerhed om, hvad der kan lade sig gøre rent juridisk.

Mange steder vælger parterne derfor at samarbejde om ”traditionelle” spildevandsprojekter. Forsyningen etablerer bassiner, som kommunerne ”fylder op” med en fx en skateboardrampe. Forsyningen afholder alle udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse for så vidt angår regnvandshåndteringen – og kommunen afholder alle udgifter til rekreative formål.

Det sker også i form af kvalitetsprojekter, hvor fx mindre vandløb i byerne optages som en del af spildevandsanlægget - og overfladearealerne anvendes til rekreative formål. Det er bl.a. tilfældet i Herlev og Gladsaxe, hvor Nordvand (Gladsaxe Spildevand A/S) og HOFOR Spildevand Herlev A/S inddrager kapaciteten i Kagsåen til at hånd-

tere regnvandet fra oplandet. Spildevandsanlægget (det tidligere vandløb) etableres med et grønt fokus, så arealerne omkring anlægget kan anvendes af kommunerne til rekreative eller miljømæssige formål.

Differentieret serviceniveau Kommunen er i sin spildevandsplan forpligtet til at fastlægge et serviceniveau for spildevandshåndteringen.

Et spørgsmål, som ofte rejses i forbindelse med planlægningen af klimaprojekter, er, om det serviceniveau, parterne vedtager for det konkrete projekt, også binder parterne for eventuelle senere projekter.

Kommunerne er forpligtet til at behandle alle borgere lige. Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt for kommunerne at fastsætte forskellige serviceniveauer i kommunen alt efter, om der er tale om et industrikvarter eller kolonihaver.

I praksis sker der dog en vis prioritering af de områder, hvor en oversvømmelse vil have størst omkostninger.

Forsyningerne er forholdsvis frie i tilrettelæggelsen af investeringer og drift, når forsyningen overholder sit prisloft. Det er forsyningerne, der har den fornødne fagkundskab til at vurdere, hvilke områder der bør prioriteres.

Spildevandssystemerne renoveres løbende, og der vil derfor ofte rent faktisk

være tale om et differentieret serviceniveau i kommunen.

Flere forsyninger indgår fx aftaler med landmænd om, at regnvand kan tilbageholdes på landmandens marker for derved at undgå, at der sker oversvømmelser i byen. I sådanne tilfælde foretager forsyningen netop en prioritering; det kan bedre betale sig at lade landmandens afgrøder oversvømme fremfor at lade områder i byen oversvømme.

Spildevandsplanerne udstikker myndighedernes mål for spildevandshåndteringen. Forsyningerne er alene forpligtet til at dimensionere systemet til at håndtere den almindelige regn. Kloakkerne skal være forsvarligt dimensioneret i henhold til de normer, der gælder ved etableringen. Forsyningerne er ikke retligt bundet af kommunernes spildevandsplaner.

Selvom lovgivningen rejser mange spørgsmål, er der rigtig mange gode idéer og initiativer, der bliver søsat.

De projekter, der allerede er gennemført, viser, at hvor der er samarbejdsvilje, finder de fælles klimaløsninger også en vej gennem det juridiske landskab

Teknik & Miljø / April 2014

25

Tema: klima

Kommunernes varmeplanlægning - 35 års jubilæum

Rollemodeller for EU International interesse for danske varmeplaner Dansk energipolitik vækker international opmærksomhed, fordi vi opnår en stor andel af vedvarende energi og overskudsvarme i vores opvarmning Af | Anders Dyrelund, markedschef, Rambøll Energi

Kommunerne får travlt med at implementere EU’s energipolitik.

Bygningerne skal ifølge bygningsdirektivet udformes med godt indeklima på en omkostningseffektiv måde. Blandt andet ved at udnytte overskudsvarme og vedvarende energi via fjernvarme og fjernkøling i byer. Samtidig skal kommunerne, ifølge de seneste direktiver for vedvarende energi og energieffektivitet, planlægge, hvor det er omkostningseffektivt at etablere fjernvarme og fjernkøling.

Her er de danske kommuner allerede rollemodeller for EU og resten af verden, og den samfundsøkonomisk baserede varmeplanlægning i kommunerne har i år 35 års jubilæum.

Der er hundredvis af grønne projekter, som har vist god samfundsøkonomi i kommunernes planlægning. Det er derfor svært at vælge, men nedenfor er udvalgt tre, hvor samarbejdet mellem kommuner og forsyningsselskaber har fremmet omstillingen.

100 procent tilslutning i Rødovre I 2011 vedtog Rødovre Kommune en varmeplanstrategi for, hvordan varmeforsyningen kunne forbedres i kommunen. Fjernvarmen kunne umiddelbart udbygges fra 50 til 100 procent, men ud fra samfundsøkonomiske hensyn ville det kun være fordelagtigt i store erhvervsområder og tilknyttede villaområder. Rødovre Kommunale

26

Teknik & Miljø / April 2014

Fjernvarme udarbejdede parallelt hermed en mere detaljeret udbygningsplan og de første projektforslag. I det første projekt for et mindre erhvervsområde i 2012 opnåede man 100 procent tilslutning af tre GWh, så hele naturgasledningen til området kunne afkobles på én gang.

Den samfundsøkonomisk forrentning var beregnet til otte procent og lå dermed langt over kravet på fire procent.

Strategisk energiplanlægning i Lyngby-Taarbæk På grundlag af udbygningsplaner fra Vestforbrænding og DTU-HF Amba, som påviste et stort potentiale for samfundsøkonomiske forbedringer, besluttede Lyngby-Taarbæk Kommune i 2012 at udarbejde strategisk energiplan med fokus på samfundsøkonomiske tiltag, hvor kommunen kunne gøre en forskel. Planen blev udarbejdet sammen med Vestforbrænding i samarbejde med nabokommunerne, berørte forsyningsselskaber og større varmekunder.

Den belyste samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi for varmeforsyningen under hensyntagen til forsyningen i nabokommunerne og i samspil med køling, kollektiv transport, energibesparelser og byudvikling. Planen blev vedtaget i 2013, og det første af en række projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme er nu ved at blive etableret af Vestforbrænding.

Projektet omfatter 150 GWh/år i Kgs.

Lyngby og Fortunen mv. (svarende til 10.000 enfamiliehuse), investeringen er 300 millioner kroner, den samfundsøkonomiske forrentning er ti procent, og den samfundsøkonomiske værdi er 160 millioner kroner.

Grøn omstilling af Glostrup Hospital I 2011 udarbejdede Glostrup Varme en udbygningsplan, som viste, hvor man kunne udbygge med fjernvarme med god samfundsøkonomi. Samtidig udarbejdede kommunen en plan for, hvordan man bedst kunne udnytte og udbygge med vedvarende energi i kommunen. På det grundlag fik Glostrup Kommune et godt overblik til at behandle projektforslag for skift fra naturgas til fjernvarme i kommunen fra hhv. Glostrup Varme og Brøndby Fjernvarme Amba.

Det mest bemærkelsesværdige projektforslag i 2013 omfatter konvertering af Glostrup Hospital og omkringliggende bygninger fra naturgas til fjernvarme.

Projektet, der er blevet til i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Glostrup Kommune, Glostrup Varme og VEKS, omfatter konvertering af 15 GWh (svarende til 1.000 enfamiliehuse). Det har en samfundsøkonomisk forrentning på 27 procent og en samfundsøkonomisk værdi på 23 millioner kroner.

Tema: klima

International opmærksomhed Dansk energipolitik vækker international opmærksomhed. Byer og energiselskaber overalt i verden er især interesserede i, hvordan vi kan opnå så stor en andel af overskudsvarme og vedvarende energi i vores opvarmning. Der er mange gode eksempler overalt i Danmark, men naturligt nok er det Storkøbenhavn med Københavns Kommune som ambassadør, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Vores gæster kan godt forstå de tekniske installationer og til nød de økonomiske analyser, men de vender altid tilbage med to hovedspørgsmål: Hvordan kan det lade sig gøre, når der er så mange kommunale myndigheder i Storkøbenhavn? Og hvordan kan de store investeringer finansieres?

Svaret på begge spørgsmål er ”de ansvarlige kommuner”. At vores kommuner heldigvis har en lang tradition for at tage ansvar for den tekniske infrastruktur i byerne og for at samarbejde i kommunale fællesskaber om større opgaver, når det er fordelagtigt - alt sammen med sigte på at sikre en stabil forsyning og mindske

de samlede omkostninger for borgere og virksomheder til energi, affaldshåndtering, spildevandsbehandling mv.

Her hjælper Varmeforsyningsloven, så kommunerne kan drive varmeforsyningsvirksomheder uafhængig af den øvrige kommunale aktivitet som ”hvile-i-sig-selvvirksomheder” på varmeforbrugernes vegne og yde lånegarantier til de forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Nu mangler vi kun, at loven revideres og følger EU direktiverne, så kølingen kan planlægges og drives i samspil med varmen.

Derefter kommer ofte et tredje spørgsmål: Hvordan kan det så være effektivt, når det er ”non profit”?

Svaret er, at det netop her er effektivt med ”hvile-i-sig-selv-princippet”, da vores demokratiske tradition sikrer, at der ikke er langt fra forbrugerne/vælgerne til de bestyrelsesmedlemmer/politikere, der er selskabernes øverste ledelse. Profit er for bestyrelserne lig med lavere udgifter til kunderne.

I private selskaber er målet tilsvarende at sikre udbytte (ikke til forbrugerne), men til de mange aktionærer. Derfor har

private investorer og ESCO selskaber svært ved at give et tilbud, der kan konkurrere med forbrugernes og kommunernes egne selskaber.

Her hjælper Varmeforsyningsloven med at regulere sektoren, da eventuelle private investorer skal redegøre nøje for, om de er effektive og ikke misbruger monopolstillingen til at skrue prisen op.

Samarbejde i Storkøbenhavn Fjernvarmesystemet og affaldshåndteringen i Storkøbenhavn er gode eksempler på planlægning, samarbejde og ejerskab på tværs af kommunegrænser – og der pågår fortsat en innovativ udvikling som led i den strategiske energiplanlægning i hele regionen.

Det betyder ikke, at de kommuner, der er færdige med varmeplanlægningen, kan slappe af. Der er fortsat store udfordringer med at sikre, at alle øvrige investeringer inden for energiområdet i forsyning og byggeri i kommunen sker ud fra helhedshensyn og samfundsøkonomiske kriterier

Tema: klima

Landmanden som Landmanden som central medspiller i klimatilpasning Landmænd, interessenter og videninstitutioner arbejder sammen om at finde løsninger på udfordringerne ved de ændrede klimaforhold.

Baggrund Netværket ’Landmanden som Vandforvalter’ er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrations Projekt (GUDP), og har som formål at bringe landmænd, interessenter og vidensinstitutioner sammen for i fællesskab at afdække potentielle løsninger på udfordringerne ved de ændrede klimaforhold. Det har været omdrejningspunktet for netværksprojektet at undersøge, hvordan landmanden kan inddrages, som en aktiv vandforvalter i klimatilpasningstiltag. Projektet skal bidrage til at udvikle ideer til nye roller og forretningsområder for landbruget, som kan sikre implementering af nye omkostningseffektive løsninger ved at tænke landskabet og landmanden ind i klimatilpasningen.

28

Teknik & Miljø / April 2014

Tema: klima

vandforvalter Af | Irene A. Wiborg, Projektchef, Brian Kronvang, Professor, Jane B. Poulsen, Videnskabelig assistent, Kristina M. Jensen, Senior projektleder, Henrik V. Sørensen, Afdelingschef, Christen D. Børgesen, Seniorforsker, Hans J. Henriksen, Seniorrådgiver, Torsten V. Jacobsen, Chefingeniør.

Klimaforandringer er en realitet i Danmark, hvor den årlige nedbør for hele landet er steget med mere end 100 mm, og årlig afstrømning i vandløbene er steget med 50 til 200 mm i de sidste 100 år. Afstrømningen i vandløb vil fortsat stige i fremtiden, og store afstrømninger som 10-100 års hændelser kan stige med mellem 20 og 50 procent.

Klimaændringer af den karakter stiller samfundet over for nye udfordringer i forbindelse med for meget vand i by- og landområder.

Skybrudsbassiner Netværket ’Landmanden som vandforvalter’ har undersøgt, hvilke virkemidler der kan tages i brug, hvis landmanden i perioder stiller arealer til rådighed for opstrøms vandtilbageholdelse. Et af de virkemidler, som indgår i et konkret projektforslag, er den naturlige ådal Brendstrupkilen i Skejby, nord for Aarhus. Her har Orbicon i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdet et forslag til skybrudsbassiner, der skal beskytte arealerne omkring Egå under store nedbørshændelser. Forslaget går ud på, at der etableres tre kunstige barrierer på tværs af ådalen. Dermed opstår der tre opmagasineringsbassiner. Bassinerne fyldes op et efter et, når vandstanden stiger over et vist niveau og dermed mindskes nedstrøms oversvømmelser. En mulighed for arealanvendelsen i ådalen er, at landbrugsarealerne fortsat dyrkes, men med afgrøder, der kan tåle periodevise oversvømmelser. En anden mulighed er, at nogle af områderne omlægges til natur med rekreative muligheder.

Vådområder og ådale Et andet eksempel på et virkemiddel er restaureringsprojektet, der er blevet gennemført i Odense Å. Formålet var natur-

genopretning og næringsstofomsætning, men projektet har den sidegevinst, at der også tilbageholdes vand i de retablerede vådområder/ådale på grund af periodevise oversvømmelser. Med en simpel overslagsberegning er det blevet estimeret, at 17 km af den restaurerede Odense Å potentielt kan bidrage med en nedstrøms-vandstandssænkning på 10-20 procent. Det skal dog understreges, at der ikke kan siges noget generelt om mængden af tilbageholdt vand i forbindelse med restaureringsprojekter, potentialet vil afhænge af de lokale forhold.

Der vil lokalt givetvis være store forskelle på, hvilke virkemidler der kan tages i brug afhængig af de specifikke problemstillinger. De mere ingeniørmæssige virkemidler som dæmninger, sluser og barrierer kan tages i brug, hvor områder akut lider under oversvømmelser. Derimod vil de bedriftsorienterede virkemidler som kontrolleret dræning, vådområder og naturlige lavninger være mere relevante i forhold til nogle forebyggende tiltag i oplandet.

Til fordel for landmanden og byboen Et centralt emne i ’Landmanden som Vandforvalter’ har været, hvordan landmænd kan bidrage til at løse udfordringer med fx oversvømmelser af byområder. Tesen er, at klimatilpasning til gavn for fx en by, skal kunne betale sig for landmanden, så han får en umiddelbar interesse i at håndtere byens udfordring. Målet er, at man via dialog finder en løsning til gavn for både byens udfordring med oversvømmelser og landmandens eventuelle afvandings- eller dyrkningsmæssige udfordringer. Forskellige modeller er diskuteret, men én model kan være, at landmanden økonomisk kompenseres for den ydelse, han leverer. En anden

mulighed er en udbudsmodel, hvor landmanden giver et bud på, hvad han skal have for at tilbageholde vand på sin bedrift.

Intelligent vandforvaltning ’Grønt Udviklings og Demonstrations Projekt’ (GUDP) netværksprojekt ’Landmanden som Vandforvalter’ har sammen med de vigtigste interessenter planlagt tre lokale seminarer for at diskutere mulige løsninger for områder, som er ramt af oversvømmelser. På de allerede afholdte seminarer er forskellige løsningsmuligheder blevet diskuteret med udgangspunkt i de udarbejdede virkemidler.

Vi tror på, at tankegangen om ’Landmanden som Vandforvalter’ kan gavne landmandens forretning og samtidig bidrage til løsninger på samfundets udfordringer med klimatilpasning. Dermed har netværket været med til at tage et vigtigt skridt i retning af at skabe fokus omkring mulige løsninger på fremtidens klimaudfordringer, hvor landmanden kan være en central medspiller.

KONFERENCE I JUNI De endelige resultater og konklusioner af netværkets arbejde fremlægges på en konference den 17. juni 2014, se mere på www.vandforvalter.dk.

Teknik & Miljø / April 2014

29

Tema: klima

Projekter om klimatilpasning

Digitale platforme skaber overblik Der er behov for overblik, når én klimatilpasningsplan bliver til mange projekter med mange interessenter og snitflader. En digital platform er løsningen ifølge EnviDan.

Håndteringen af de øgede vandmængder fylder hele infrastrukturen, og hvis det skal fungere om ti år, er det nødvendigt at alle parter kender kravene til vedligehold og fremtidige anlægsprojekter.

30

Teknik & Miljø / April 2014

Tema: klima

Af | Mads Uggerby, udviklingschef, EnviDan A/S Illustration: Frits Ahlefeldt. Copyright: EnviDan A/S

Det er helt oplagt at kigge sig om efter digitale værktøjer, som kan bidrage til at løfte opgaven med at håndtere prioritering, projektudvikling og ikke mindst drift af de mange klimaprojekter, som skal føres ud i livet i de kommende år. Implementeringsrækkefølgen af de valgte tiltag er ikke ligegyldig, og snitfladerne mellem aktørerne vil være flere end nogensinde.

Det er og har været et stort arbejde at udarbejde de lovpligtige klimatilpasningsplaner, men det bliver et endnu større arbejde at føre dem ud i livet. Antallet af planlagte projekter er mange – nogle steder flere hundrede - og det siger sig selv, at der vil være behov for skabe overblik over opgaverne og implementeringsrækkefølgen.

Med så mange projekter kommer de digitale værktøjer ind i billedet. Med værktøjer til at systematisere og håndtere projekterne kan man holde styr på ikke bare mængden af projekter, men også på status, fremdrift, økonomi og borgerhenvendelser i forbindelse med de enkelte projekter og deres indbyrdes påvirkning.

Nye projekttyper del af hverdagen Ud over det faktum at projekterne står i kø, bliver det også nødvendigt at forholde sig til en ny projektstruktur, hvor projekter vil komme til at omfatte mange andre typer infrastruktur end de traditionelt har involveret. Klimasikring foregår jo ikke blot nede i kloakkerne, men involverer også veje, vandløb, sportsfaciliteter etc.

Derfor er det vigtigt, at håndteringen af de mange opgaver inden for klimatilpasning også ses som en helhed. Der er brug for én samlet digital platform, så kommune, forsyning og borger har mulighed for lige adgang til relevante oplysninger om ejerskab og driftsforpligtigelser.

Det gør også meget for opfattelsen af at være en del af et fælles projekt.

De nyeste softwareværktøjer til håndtering af klimatilpasningsprojekter er portalløsninger, som har adgang via internettet med brugernavn og password. Da løsningen samtidig er rettighedsstyret, er det muligt at tilpasse skærmbilleder og data til brugerens behov, så kommunen ser det, de har behov for, forsyningen har fokus på deres ydelser i projektet, og borgeren kan finde og kommentere på de løsninger, der

vedrører ham, uden risiko for at forstyrre komplicerede data og optegnelser.

Vær opmærksom på de mange snitflader Det er forskelligt fra by til by, hvor langt kommunen har fingrene nede i projekterne, eller hvorvidt det primært er et arbejde, som udføres af forsyningen. Men under alle omstændigheder vil stort set alle klimatilpasningsprojekter kræve myndighedsbehandling, og ofte er der også tale om en delt finansiering, idet kommunale afdelinger som fx Vej & Park har ejerskabet over de grønne områder og vejanlæg, som skal ændres, moderniseres eller udbygges som en konsekvens af klimatilpasningsplanen.

Derfor er der mange interessenter i hvert eneste projekt, også flere end vi er vant til, og det skaber et bredt fundament.

Men det kan også skabe forvirring og uklarhed over projekternes status og ejerskab.

Et problem som en portalløsning, med de rigtige softswareværktøjer, kan være med til at simplificere, fordi det er tilgængeligt for alle

”Der er mange interessenter i hvert eneste projekt, også flere end vi er vant til, og det skaber et bredt fundament. Men det kan også skabe forvirring og uklarhed over projekternes status og ejerskab. Et problem som en portalløsning, med de rigtige softswareværktøjer, kan være med til at simplificere, fordi det er tilgængeligt for alle”

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø?

Tilmeld dig på naturogmiljo2014.dk

Teknik & Miljø / April 2014

31

Tema: klima

Kommuner kan slippe for udbud i udviklingsfasen Kommuner og forsyningsselskaber kan indgå i offentligt-private udviklingssamarbejder om nye løsninger på klimatilpasningsområdet uden forudgående udbud.

Af | Vibeke Westergaard, advokat og partner, Rønne & Lundgren

Klimatilpasning er højt på dagsordenen.

Planloven er ændret, så varetagelse af klimatilpasning er en saglig planlægningsmæssig begrundelse for en lokalplan, i modsætning til tidligere.

Der er skabt hjemmel til, at kommunerne kan implementere klimatilpasningstiltag på lokalplanniveau. Der er ikke ændret på lokalplanreglerne i øvrigt. Der er fx ikke nogen handlepligt for borgere omfattet af en lokalplan om klimatilpasning. Hvis der er behov for tiltag, der ikke er hjemmel til i planloven, må plangrundlaget suppleres af fx tinglyst deklaration på fast ejendom ved udbud og salg, samt indgåelse af aftaler.

Nye løsninger på klimatilpasning Håndtering af regnvand er blevet en stadigt større udfordring.

Det skaber behov for klimatilpasningsløsninger lokalt, og gerne løsninger som går op i en højere enhed med den fysiske planlægning. Samtidig foregår en teknologisk udvikling, som muliggør stadig mere komplekse løsninger. Det er ikke altid, at de bedste og mest fremtidssikrede løsninger på klimatilpasningsområdet kan sikres via funktionsudbud. Der kan således alene vælges allerede eksisterende løsninger.

Nye ønsker til klimatilpasningstiltag kan ikke altid imødekommes, men kræver udvikling af helt nye teknologier eller produkter. Det involverer et samarbejde

32

Teknik & Miljø / April 2014

mellem f.eks. kommune, forsyningsselskab, private virksomheder og videninstitutioner.

Et udviklingssamarbejde kan organiseres som et offentligt-privat innovationsprojekt (OPI), hvor formålet er at skabe nye løsninger. Samarbejdet er karakteristisk ved, at parterne ikke kender den eksakte løsning, der skal udvikles. Derimod kender parterne det problem, der skal løses. Der er fokus på at udvikle generelt anvendelige løsninger.

Karakteristisk er også, at parterne ikke ved, om samarbejdet faktisk munder ud i nye løsninger. Der må udvises omhu med at identificere deltagerne, og det må sikres, at der er tale om virksomheder, som er reelt udviklingsorienterede.

Organisering som offentlig-privat innovation Kommuner og forsyningsselskaber kan etablere OPI-samarbejder med private virksomheder uden udbud. Der er udarbejdet standardmodeller og standardaftaler for sådanne samarbejder, som kan findes på www.opilab. dk. Samarbejderne tillader, at den offentlige myndighed og forsyningsselskabet kan udveksle erfaring og ideer med de øvrige parter og teste disse, uden at det skal ske inden for rammerne af et udbud og en kontrakt. Meget væsentligt er, at de private deltagere i projektet kan vælges uden de bindinger, der følger af udbudsreglerne. Det indebærer en langt højere grad af fleksibilitet.

Et OPI-projekt kunne fx gå ud på at finde en ny måde at designe, etablere, drive og vedligeholde et anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR-anlæg). Parterne i samarbejdet fastlægger et fælles udviklingsmål.

Når en løsning er udviklet i et samarbejde, kan den skrives ind i en kravspecifikation i et efterfølgende udbud.

Der er ikke tale om et klassisk aftagerleverandør forhold, da der ikke foreligger en gensidigt bebyrdende aftale mellem parterne i udbudsdirektivets forstand. Fordeling af rettigheder aftales, og der skal tages højde for, at private parter ikke må modtage ulovlig statsstøtte som led i samarbejdet. Det sikres, at risikoen for inhabilitet for de private parter elimineres, så disse ikke afskæres fra at byde under et eventuelt senere udbud af de udviklede løsninger.

Det er ikke juraen der står i vejen for nye OPI projekter og nye løsninger.

Afgørende er blot, at disse samarbejder tilrettelægges korrekt.

Offentlig-privat arealudvikling De nye udfordringer med mere ekstremt klima lægger også op til andre former for offentligt-privat samarbejde. Hvis LARprojektet koordineres/suppleres teknisk og finansielt med de nødvendige elementer, kan der sikres en delt offentlig-privat arealanvendelse

Man kan godt redde liv, mens vi renoverer LĂŚs historien pĂĽ mth.dk/man-kan-godt

Tema: klima

Det blå Aarhus Intelligent samstyring af klimatilpasning og badevandskvalitet i Aarhus skal gøre byen mere blå Med verdens mest avancerede styrings- og varslingssystem for afløb og renseanlæg kommer Aarhus tættere på sin vision om at være en ’blå by’, hvor man bl.a. kan bade i Aarhus Havn.

Samstyringssystemet, der sætter Aarhus på det internationale landkort for klimatilpasning, medvirker også til at forbedre sikkerheden mod oversvømmelser af midtbyen.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist Foto:Ole Hartmann Schmidt

Da politikerne for ti år siden besluttede sig for, at vandet i Aarhus Å skulle være så rent, at borgerne igen kunne sejle i kano på åen, havde de næppe forestillet sig, at de dermed lagde kimen til ”verdens mest avancerede system for styring af spildevandsanlæg og varsling af badevandskvalitet”.

Anlægget, der har kostet 340 mllioner kroner, skal minimere overløb af opblandet regn- og spildevand til Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn. Anlægget medvirker også til bedre at sikre midtbyen mod oversvømmelser under kraftig regn.

Infrastrukturprojektet er resultatet af et mangeårigt udviklingssamarbejde mellem Aarhus Vand, Aarhus Kommune og de to rådgivningsfirmaer Krüger og DHI, hvor Aarhus Vand overordnet har haft ansvar for samstyring af afløbssystemet og renseanlæg, mens kommunen har haft ansvar for at udvikle og levere en model for varsling af badevand.

34

Teknik & Miljø / April 2014

Fysisk består anlægget af seks nye og fem eksisterende, underjordiske spildevandsbassiner på i alt 75.000 kubikmeter, som spiller sammen med tre renseanlæg - Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn og en vejradar.

Hele systemet styres automatisk af et kompleks af computermodeller, som bl.a. også omfatter en avanceret badevandsmodel, der via internet og smartphone-apps kan varsle om badevandets kvalitet tre døgn frem.

Bedre vandkvalitet Siden samstyringsprojektet blev taget i brug for et år siden, har Brabrand Sø og Aarhus Havn ifølge formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune Camilla Fabricius (S) fået badevandskvalitet, mens vandkvaliteten i Aarhus Å er ”væsentligt forbedret”.

Camilla Fabricius, der også er næstformand i bestyrelsen for Aarhus Vand, mener, at samstyringsprojektet er et godt eksem-

pel på, hvad man kan opnå, når kommune og vandselskab forener deres kompetencer og samarbejder. Projektet er endvidere et afgørende skridt mod at virkeliggøre Aarhus’ vision om at være en vandby.

– Vi politikere i byrådet har et stort fokus på rekreative elementer, hvilket betyder, at vi ud over at være en grøn by med meget skov også ønsker, at Aarhus skal være en blå by, da vi er en havneby og har en stor sø og en å midt i byen. For at få et blåt Aarhus skal vi kunne udnytte alt vores vand, hvilket først og fremmest kræver, at det er rent. Her har det stor betydning, at Aarhus Å – som vi næsten har åbnet helt – ikke lugter og er beskidt, som den var før i tiden, siger Camilla Fabricius og fortsætter: – Vand er også et meget centralt element i den nye bydel Aarhus Ø, der er skabt på det gamle havneområde. Her ønsker vi at skabe en mangfoldig bydel, hvor havneområdet bliver en attraktiv del af Aarhus City,

Tema: klima

– Når vi nu alligevel skulle i gang med et så stort projekt, har vi dimensioneret det, så det tager højde for klimaet 100 år frem, hvor forskerne bl.a. mener, at vi får hyppigere ekstremregn.

Mogens Bjørn indskyder: – Klimatilpasning er ikke det samme som at klimasikre, da vi ikke kan sikre mod oversvømmelser, men kun skabe tid og plads til vandet, hvilket samstyringen hjælper med til.

som skaber forbindelse mellem byen og bugten – bl.a. ved at vi etablerer et havnebad og en promenadestrækning fra Risskov i nord til Marselisborgskovene i syd.

Afdelingschef i Natur og Miljø i Aarhus Kommune Mogens Bjørn Nielsen supplerer: – Selvom det nye anlæg har medført rekreative elementer, var det et helt nødvendigt miljøprojekt, da Aarhus Å for ti år siden nærmest var en kloak, når det regnede kraftigt, og derfor hørte til et af de mest forurenede vandløb i Danmark – oven i købet midt i en by – hvilket vel også var grunden til, at man i sin tid overdækkede åen.

Både klimatilpasning og miljøbeskyttelse Afdelingschef i Aarhus Vand Claus Møller Pedersen understreger, at det store infrastrukturprojekt ligeledes er et klimatilpasningsprojekt.

Styringsdel er unik Det unikke ved infrastrukturprojektet er selve styringsdelen.

– Samstyringssystemet – der har kostet 13 millioner kroner at udvikle – baserer sig på en vejrradar og et avanceret computersystem, der beregner intensiteten af aktuel og kommende nedbør. Styringssystemet kombinerer information om nedbør med online-målinger af niveau og flow i afløbssystemet og styrer dermed på den mest optimale måde tilløb til renseanlæggene af regn- og spildevand fra midtbyen og det omgivende opland. Bl.a. sørger systemet for midlertidigt at lagre spildevandet i de lukkede, underjordiske bassiner, hvis der ikke er plads i kloakkerne. Hermed bliver den samlede kapacitet af spildevandssystemet udnyttet bedst muligt, hvorved antallet af overløb til Aarhus Å og havnen minimeres, siger Claus Møller Pedersen og tilføjer: – Det er bl.a. det reducerede antal overløb, der gør, at man nu kan bade i Aarhus Havn.

En anden fordel ved samstyringssystemet er, at det har sparet Aarhus Vand for en merudgift på 150 millioner kroner.

– I og med at vi har koblet varsling for badevand på samstyringssystemet, tillader EU kortvarige forureninger på højst 72 timer. Hermed har vi kunnet gøre den samlede bassinvolumen lidt mindre og således sparet 150 millioner kroner. Desuden medfører samstyringen af bassiner, ledninger og renseanlæg, at behovet for separatkloakering i midtbyen ikke er så akut. Det betyder, at vi i ro og mag kan arbejde med en investeringsplan for separatkloakering over de næste 70 år. Dermed kan omkostningerne for borgerne strækkes ud over en lidt længere periode, siger Claus Møller Pedersen.

vandscene, da projektet optræder som det danske vidensbidrag i EU-projektet ’PREPARED – Enabling Change’, der sætter fokus på innovative løsninger og vidensudveksling inden for klimatilpasning og styring af spildevandssystemer og omfatter 35 partnere fordelt på 14 lande.

Deltagelsen i PREPARED understøtter et ambitiøst mål for Aarhus Vand.

– Ud over at vi har en ambition om at være Danmarks førende vandselskab, ønsker vi også at udvikle os fra at være et traditionelt forsyningsselskab til en vidensvirksomhed, der bidrager med at skabe innovative og bæredygtige helhedsløsninger inden for det samlede vandkredsløb, siger afdelingschef Claus Møller Pedersen og fortsætter: – Vi ønsker at være ambassadør for dansk viden og teknologi ved at dele erfaringerne fra vores egne projekter og således være garant for, at løsningerne fungerer i praksis. Dermed håber vi, at vi kan bidrage til den nationale vision om minimum at fordoble eksporten i vandsektoren og medvirke til, at Danmark kan blive en vigtig spiller i et nyt ’vandeventyr’.

Styrings- og varslingssystemet i Aarhus Formålet med samstyringsprojektet er bl.a., at reducere antallet af overløb under regn og varsle badeforbud.

• Bassinvolumen: 75.000 kubikmeter fordelt på 11 lukkede underjordiske bassiner (heraf seks nye på i alt 54.000 kubikmeter) • Øvrige anlæg: Udvidelse og optimering af tre renseanlæg med hensyn til hydraulisk kapacitet og højere hygiejnekvalitet for det rensede spildevand, hvilket medvirker til øget badevandskvalitet.

• Pris for det samlede projekt: 340 millioner kr.

• Pris for samstyringssystem: 13 millioner kr.

Se video om samstyringssystemet på youtube.com

Aarhus Vand som vidensambassadør Samstyringsprojektet er også med til at brande Aarhus på den internationale

Teknik & Miljø / April 2014

35

Tema: klima

Samarbejde mod oversvømmelser Lolland Kommune udvikler ny hydraulisk model sammen med lokale partnere Sommerhusejere, landmænd og andre interessenter har sammen udviklet en hydraulisk model af Rødby Fjord-oplandet. Modellen giver en fælles forståelse for, hvad der skal til for at undgå oversvømmelser fremover.

Af | Regitze Lassen, klimakoordinator og Dan Raahauge, projektleder, Lolland Kommune

I august 2011 blev landbrugsarealer og sommerhusområder på Sydlolland oversvømmet på grund af langvarig regn. Der var meget forskellige opfattelser af, hvorfor det skete - som utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse, for lille udpumpning til havet, for stor belastning fra overfladevand fra byerne eller en kombination af flere eller andre faktorer.

Med et netop gennemført projekt er der nu opbygget en hydraulisk model for Rødby Fjord-oplandet og dermed skabt en fælles forståelse for, hvordan vandet bevæger sig i området. Det vil sige, hvordan vandføring, udpumpning og vedligeholdelse af vandløbet spiller sammen – også under ekstreme forhold. Resultatet er, at det nu er muligt at komme videre med at drøfte mulighederne for fremover at imødegå oversvømmelser.

Lokalkendskab vigtigt for modelopbygning I projektgruppen deltog landbruget, sommerhusejerne, Landvindingslaget Rødby Fjord og Lolland Forsyning – i alt 12 deltagere. Således har alle interessenter i området været repræsenteret.

Lolland Kommune har stået for projektledelsen og gennemført projektet med konsulentbistand.

36

Teknik & Miljø / April 2014

Projektet blev indledt i august 2012 og afsluttet i februar 2014. Første skridt var aftalen med rådgiver om bistand vedrørende den hydrauliske model, og oprettelse af den projektgruppe, som fulgte hele opgaven gennem ni møder.

Det var ikke givet fra projektstart, at det var muligt at nå en fælles forståelse, da der var tale om en fagligt kompleks problemstilling og forskellige lodsejerinteresser.

Under processen viste det sig, at gruppens lokalkendskab gav nyttige input til modelopbygningen, og drøftelserne undervejs var givtige. En afsluttende evaluering af projektet viser, at deltagerne har været tilfredse med forløbet.

Klimatilpasningspotentiale Den hydrauliske model har givet den enkelte interessent et udgangspunkt for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre indsatser mod fremtidig oversvømmelse. Modellen - og en eventuel videreudvikling af den - kan bruges til at vurdere valg og design af løsninger. Med andre ord er modellen et fortrinligt beslutningsværktøj for klimatilpasningen i Rødby Fjord-oplandet, som kan målrette undersøgelser og løsninger og sikre mod fejlagtige forudsætninger og vildspor

Finansiering Projektet blev finansieret af Lolland Kommune (46 procent) med tilskud fra Naturstyrelsens pulje til samarbejdsprojekter om klimatilpasning (48 procent) samt bidrag fra interessenterne (6 procent).

Rapporter og datamateriale kan ses på www.lolland.dk/RodbyFjord

Se rv

ice alu |V

e| sp Re on

sib ilit y

Holdbare løsninger der sikrer mod oversvømmelser og beskytter vandmiljøet • Anlæg til håndtering af regnvand, overløbsvand og spildevand • Radar og intelligent styring Innovation med henblik på effektivisering Krüger har mere end 30 udviklingsprojekter i gang i samarbejde med forsyninger og vidensinstitutioner indenfor bl.a.

• Klimatilpasning • Rensning af regnvand • Energi fra renseanlæg • Membranteknologier • Ressourcegenvinding • Sikring af drikkevandskvalitet

Scan koden og se mere om alle projekterne eller besøg vores hjemmeside www.kruger.dk

• Varsling til forebyggelse af oversvømmelse • Oversvømmelses- og risikokort • Beredskabsplanlægning

www.kruger.dk Tlf: 39 69 02 22

natur & miljø

Unge inddrages Hillerød samarbejder med unge om naturplanlægning I Hillerød valgte kommunen at sætte sig selv på skoleskemaet, da en gymnasieklasse i løbet af en uge arbejdede med et af kommunens mange naturområder. Resultatet er en række nye initiativer, samarbejder og inddragelse af unge borgere i kommunens fremadrettede naturplanlægning.

Af | Thea Storm Pedersen og Louise von Müllen, partnere i konsulent- og analysevirksomheden 12byer, og Jeff Rasmussen, biolog i Hillerød Kommune

Baggrund for projektet Undervisningsforløbet er resultatet af et innovativt samarbejde mellem Hillerød Kommune, Frederiksborg Gymnasium og HF samt konsulent- og analysevirksomheden 12byer, som har designet processen, udarbejdet audiowalken og stået for undervisningen af gymnasieklassen i forbindelse med AT-forløbet.

38

Teknik & Miljø / April 2014

natur & miljø

i naturpleje På Hillerød Rådhus var der i slutningen af november sidste år møde om kommunens naturplanlægning i byrådssalen. Der blev diskuteret mulige plejeløsninger af det bynære naturområde Skansebakken og opstillet løsningsforslag om afgræsning, informationsstier og naturlegepladser.

Politikerne fra byrådet lyttede opmærksomt og noterede sig de væsentligste pointer, mens eksperterne på den anden side af bordet gavmildt øste ud af deres viden om området. I sig selv ikke noget særsyn. Bortset fra, at eksperterne var væsentligt yngre end normalt, og i tillæg hertil også kun havde en enkelt uges erfaring med Skansebakkeområdet. Ekspertpanelet bestod nemlig af et par og tyve elever fra anden årgang på det lokale gymnasium, Frederiksborg Gymnasium og HF. -Den helt store gevinst er, at vi fik sat fokus på naturområdet gennem en frisk og fornyende dialogform - både for os, politikerne og de unge. Vi har fået så mange nye idéer og perspektiver, og vi er også begyndt at tænke lidt mere utraditionelt, siger Jeff Rasmussen, som er biolog i Hillerød Kommune og initiativtager til det nye forløb. Årsagen til, at gymnasieleverne havde fået en konkret, lokal udfordring på skoleskemaet, var, at naturteamet i Hillerød Kommune efterspurgte en række kvalificerede bud på, hvordan naturplejen i kommunen kunne blive endnu bedre – set med de unges øjne.

Nye fællesskaber og lavthængende frugter Resultatet blev en sammentænkning af naturplanlægningen med et gymnasialt læringsforløb, hvor både gymnasieeleverne og kommunen fik konkret udbytte af processen: Naturteamet kom i dialog med en gruppe engagerede unge, mens gymnasieeleverne oplevede, at deres skolearbejde for en gangs skyld havde en reel aftager og direkte indflydelse på en områdeudvikling.

De unge havde byttet klasselokalet ud med et midlertidigt projektkontor på den lokale folkeskole, som ligger lige op til Skansebakken, og kunne derved gå ud i området og undersøge det på daglig basis. Elevernes introduktion til området foregik som en audiowalk, der var skræddersyet til formålet og lavet i samarbejde med naturteamet og eksterne eksperter. De nye undervisningsmetoder gav, i kombination med kommunens aktive deltagelse i elevernes undersøgelser, et fællesskab mellem eleverne og kommunens medarbejdere og var i høj grad med til at nedbryde de barrierer og fordomme, der naturligt eksisterer mellem to parter, som ikke normalt får sat ansigt på hinanden.

-Det er helt klart anbefalelsesværdigt for alle at gå igennem sådan et forløb. Det giver inspiration, og de nye samarbejder på tværs er med til at åbne alles øjne for nye muligheder, siger Jeff Rasmussen.

Ud over gerne at ville afdække de unges brug af naturen og ønsker til Skansebakken som specifikt naturområde, havde kommunen også en stor interesse i at gøre de unge opmærksomme på det arbejde, som naturafdelingen står for, og Hillerød har med det kommunalt forankrede undervisningsforløb vist vejen for, hvordan nye, tværgående partnerskaber imellem kommuner og institutioner kan indgås.

De fleste af de unges anbefalinger er blevet taget med videre i kommunens arbejde med en naturplejeplan og nye samarbejder og initiativer i området, bl.a. afmærkning af vandre- og løberuter, opstilling af bænke og involvering af skolerne i udvalgte testområder, hvor eleverne kan følge og dokumentere effekten af forskellige plejeformer.

-Vi plukker de lavthængende frugter først: Mange af idéerne er lige til at gå til og implementere, og det er de tiltag, vi starter ud med, lyder meldingen fra kommunen

”Årsagen til, at gymnasieleverne havde fået en konkret, lokal udfordring på skoleskemaet, var, at naturteamet i Hillerød Kommune efterspurgte en række kvalificerede bud på, hvordan naturplejen i kommunen kunne blive endnu bedre – set med de unges øjne”

Teknik & Miljø / April 2014

39

natur & Miljø

Bedre filterjord på vej

Selskaberne bag De 6 forsyningsselskaber, der også yder støtte til projektet om ALCOsand er: Aarhus Vand, Næstved (NK) Spildevand, Slagelse-Korsør (SK) Forsyning, Vejle Spildevand, FuresøEgedal Forsyning og Tårnby Forsyning.

Nyt sandprodukt kan skrue op for rensningen af vejvand, der siver ned i bede og grøfter. En særlig overfladebehandling binder forurening.

Af | Simon Toft Ingvertsen, miljøkemiker, Ph.D, EnviDan A/S

Når der søges om eller gives tilladelse til nedsivning af forurenet regnvand, f.eks. fra veje og p-pladser, er det ofte anvendelsen af beplantning og ikke mindst filterjord, der anføres som middel til at opnå tilfredsstillende rensning. Man tør efterhånden ligefrem vove at påstå, at der i det stille tegner sig et billede af denne konstellation som den bedst tilgængelige teknologi (BAT) på området. Men trods denne tilsyneladende stiltiende enighed, må vi erkende, at dokumentationen for renseeffektiviteten og levetiden af filterjord fortsat er begrænset, og det har i flere sammenhænge været diskuteret, hvordan man sikrer den bedste

Baggrund I al sin enkelthed går projektet ud på at udvikle et sandprodukt, som efter behov kan tilsættes den filterjord, der typisk benyttes i nedsivningsløsningerne i dag. Produktet er coated (overfladebehandlet) med aluminiumoxider, som har særdeles gode bindingsevner over for en lang række forureninger. Indtil videre går produktet under det kække navn ALCOsand.

40

Teknik & Miljø / April 2014

sammensætning af filterjorden. Ikke mindst ude hos miljøsagsbehandlerne i kommunerne. Indtil videre har der ikke rigtig været belæg for at stille specifikke vilkår i forhold til jordsammensætningen.

Det første håndtag Med et nyt udviklingsprojekt støttet af Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi 2013, udvikles det første egentlige håndtag, hvormed man i fremtiden vil kunne skrue op for rensningen og levetiden af filterjorden. Det sker gennem et toårigt projekt i et samarbejde mellem EnviDan A/S, Københavns Universitet, Dansand A/S, Københavns Kommune og HOFOR. Foruden de statslige midler og partnerne er projektet økonomisk støttet af seks forsyningsselskaber, hvilket peger på et gennemgående ønske i branchen om at satse på filterjorden som renseløsning.

Idéen til projektet er udsprunget af dansk forskning, og med Dansand som central partner bliver det for første gang muligt, at fremstille produktet i stor skala. Foruden systematisk udvikling af det bedste produkt vil projektet også, via kontrollerede laboratorieforsøg, afdække, hvorledes produktet

bedst benyttes i praksis, herunder hvor store mængder der bør tilsættes filterjorden. Det skal understreges, at aluminiumoxider i forvejen er naturligt forekommende i mange jorde; oftest blot i for lave koncentrationer til at have en betydelig effekt på rensningen.

Flere håndtag Og hvad så når ALCOsandet er blevet en realitet? Ja, så findes der heldigvis også andre håndtag, vi kan begynde at lege med.

Fx er ler ikke blot ler. Der findes et utal af forskellige lermineraler, som alle har forskellige egenskaber, og det er vi allerede i gang med at grave os dybere ned i. Desuden kan der være håndtag i forbindelse med komposttyper, beplantning, jordens salte, m.m.

Og når vi nu er ved visionerne, hvorfor så nøjes med kun at forbedre rensningen i nedsivningsanlæg? Forudsat ALCOsandet frembringes med succes, vil det sandsynligvis også kunne implementeres i andre renseløsninger, f.eks. regnvandsbassiner, sandfiltre, permeable belægninger, mv.

Slip kreativiteten løs!

22.000 nyE AffAlDsbEholDERE tIl REno DjURs

I den kommende tid skal 22.000 ejendomme i Reno Djurs forsyningsområde have nye affaldsbeholdere, der skal erstatte sækkestativer. Affaldsbeholderne er leveret af den eneste danske producent, AVK Plast, der vandt ordren i et EU-udbud, hvor Reno Djurs vægtede arbejdsmiljø og holdbarhed højt.

Affaldsselskabet Reno Djurs, der ejes af Norddjurs og Syddjurs kommuner, skal have udskiftet det gamle sækkestativ hos 22.000 husstande. Målet er bl.a. at forbedre arbejdsmiljøet og få en ensartet løsning hos alle 45.000 husstande i selskabets forsyningsområde. Baggrunden for udskiftningen er problemer med stik- og skæreskader for skraldemændene, der håndterer sække. Arbejdstilsynet har haft stor fokus på problemet.

Fokus på arbejdsmiljø ”Arbejdsmiljøet har høj prioritet, når vi skal vælge løsninger. Det har stor betydning, når vi udbyder vores indsamlingsordninger, at der er en høj arbejdsmiljøstandard for både vores egne medarbejdere og for medarbejderne hos vores entreprenører,” lyder det fra miljøchef Hardy Mikkelsen, der ser frem til at arbejdsmiljøet nu bliver markant forbedret for skraldemændene.

Ergonomisk håndtag Særligt to faktorer har betydning for, hvordan arbejdsmiljøet er ved

www.avkplast.dk

tømning af de nye affaldsspande, dels hjulenes størrelse, dels håndtaget.

Og på disse to punkter scorer affaldsspanden fra AVK Plast højt. AVKs affaldsbeholder har hjul med en diameter på 30 cm, hvilket er mere end normalen og håndtaget er ergonomisk korrekt og giver skraldemanden mulighed for at få et godt og sikkert greb, når affaldsbeholderen skal transporteres. Alt i alt er AVKs produkt unikt i forhold til ergonomien, lyder Hardy Mikkelsens vurdering.I forhold til holdbarhed, så vurderer Hardy Mikkelsen, at AVKs affaldsspande har en meget høj kvalitet. ”Det handler bl.a. om godstykkelse og samlekvaliteten, som vi vurderer er meget høj. Dette giver færre reparationer og udskiftninger og forbedrer dermed den samlede økonomi,” siger Hardy Mikkelsen”.

AVKs affaldsbeholder kan monteres med en skillevæg for sortering i flere fraktioner.

Vinder på kvalitet Reno Djurs udbød leverancen af de 22.000 nye affaldsspande i EU-udbud

efter princippet om økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kriterierne var udover pris også arbejdsmiljø, holdbarhed og funktionalitet. Hos leverandøren AVK Plast A/S er man meget tilfreds med at vinde ordren netop på disse kriterier. ”Vores ambition er at levere et produkt, der matcher de mange krav og hensyn, der indgår i moderne affaldsindsamling. Det skal være praktisk og ergonomisk rigtigt for både borgerne og for renovatørerne, der skal håndtere spandene. Nu har vi endnu en kvittering for, at det er et kvalitetsprodukt som vi producerer,” siger salgsdirektør Poul Erik Schmidt, AVK Plast. ”I det store perspektiv, så er vi selvfølgelig også tilfredse med, at vores affaldsspand kan reducere affaldsmængderne ved at der ikke skal anvendes millionvis af sække. Det gavner både kundens økonomi og vores fælles miljøregnskab,” lyder det fra Poul Erik Schmidt.

AVK Plast A/S er den eneste producent af affaldsbeholdere i plast i Danmark og virksomhedens affaldsbeholdere kan tilpasses og udbygges til sortering i mange fraktioner.

Derfor ser virksomheden selvfølgelig også et større perspektiv i ordren til Reno Djurs. ”Den nationale ressourcestrategi betyder, at vi i fremtiden i langt højere grad skal sortere vores affald. Vi har et helt konkret bud på en kvalitetsløsning, der er holdbar, ergonomisk og fleksibel og er dansk udviklet og produceret.

Det må vel være udgangspunktet for grønt vækst,” siger Poul Erik Schmidt.

Planlægning

Demokratisk Ny arkitekturpolitik sætter fokus på mennesker Dansk Landskabsarkitektforening glæder sig over regeringens mål om, at flere kommuner skal tænke arkitekturpolitiske temaer ind i deres udvikling – og at landskabsarkitekturen for første gang indgår som en integreret del af arkitekturpolitikken.

Af | Karen Sejr, landskabsarkitekt MDL, formand for Dansk Landskabsarkitektforening.

Regeringen lægger op til en bred forståelse af arkitekturen og ikke mindst dens demokratiske, bæredygtige og værdiskabende potentialer med sin nye arkitekturpolitik, der blev lanceret 27. februar.

Sammen med andre af branchens aktører har Dansk Landskabsarkitektforening bidraget til udarbejdelsen af arkitekturpolitikken med cases, illustrationer og holdninger.

Vi glæder os over, at landskabsarkitekturen for første gang bliver anerkendt som et værdiskabende element på lige fod med andre former for arkitektur. Derudover glæder vi os over arkitekturpolitikkens underrubrik,

42

Teknik & Miljø / April 2014

”Mennesker i centrum”, hvilket vi ser som en stærk udmelding om, at arkitekturen ikke udelukkende er ikon-byggerier forbeholdt de privilegerede.

Tværtimod sætter arkitekturpolitikken fokus på de mennesker, der skal bo, arbejde, lære og rekreere i de rammer, som arkitekter og landskabsarkitekter skaber.

Projekter til fælles gavn I Dansk Landskabsarkitektforening arbejder vi løbende med at udvikle by- og landskabsrum, der sætter mennesker i centrum.

Uanset om vi arbejder på et urbant byrum,

en lommepark eller en stor, offentlig park har det færdige projekt oftest en offentlig funktion, der kommer os alle til gode. Disse landskabsarkitekturprojekter udgør mødesteder, hvor vi bliver konfronterede med livsformer, vi ikke nødvendigvis møder på vores arbejdsplads, uddannelsessted eller i de offentlige rum. Landskabsarkitekter arbejder på den måde direkte med social og kulturel bæredygtighed, der sikrer samfundets sociale og kulturelle sammenhængskraft – helt i tråd med regeringens udspil.

Med hensyn til den miljømæssige bæredygtighed slår landskabsarkitekter

planlægning

arkitektur to fluer med et smæk, når LAR-projekter kombineres med landskabs- og byrum. I samarbejde med andre rådgivere vendes miljømæssige udfordringer til potentialer i form at et nyt offentligt eller semi-offentligt rekreativt område.

I forhold til de omfattende ambitioner om bæredygtighed hilser vi desuden initiativet til en årlig arkitekturpris med titlen ”Mennesket i centrum” varmt velkommen.

Det er på tide, at det ikke kun er værket eller arkitekten, der får anerkendelse - men at den humanistiske og sociale side af arkitekturen og landskabsarkitekturen også bliver anerkendt.

Opfordring til kommunerne Vi byder også regeringens mål om, at flere kommuner skal tænke arkitekturpolitiske temaer ind i deres udvikling velkommen.

En samlet lokal arkitekturpolitik i kommunerne vil betyde en kvalificering af den fysiske planlægning og give arkitektonisk og landskabsarkitektonisk retning på kommunernes aktiviteter som bygherrer og planlæggere.

Der er ingen faggrupper, der alene kan indfri de potentialer, som er nævnt i ovenstående. Men hvis man tænker tværfagligt og i helheder, skaber rådgivere merværdi i de projekter, som de offentlige bygherrer

hyrer dem til at løse. En vandteknisk løsning udarbejdes af ingeniører, arkitekterne står for bygningerne i området, og landskabsarkitekterne bidrager med at iscenesætte, designe og realisere det tilhørende by- eller parkrum.

Det handler om at tænke kreativt og udnytte synergien, der opstår, når man skal udvikle miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtige løsninger.

Med arkitekturpolitikken sætter regeringen rammerne for arkitekturen og landskabsarkitekturen i Danmark. I Dansk Landskabsarkitektforening ser vi frem til at indfri ambitionerne.

Den store nationale konference for natur- og miljøområdet Odense Congress Center – 20.-21. maj Læs mere om Danmarks vigtigste fagkonference om natur og miljø på naturogmiljo2014.dk

Teknik & Miljø / April 2014

43

affald

Ressourcestrategi

Direkte dialog nødvendig Face to face med borgerne på Frederiksberg På Frederiksberg er direkte dialog med borgerne blevet en fast integreret del af kommunikationsstrategien, når det handler om at få borgerne til at blive endnu bedre til at sortere affald. Kommunen opfordrer andre til at få en tættere dialog med borgerne.

Af | Anne Mette Thorup, cand.scient.soc i PR, projektleder, Frederiksberg Kommune

Regeringens ressourcestrategi for affald har netop været i høring, og strategien sætter ambitiøse mål for genanvendelsen. I vores arbejde med at nå målene skal vi ikke underkende dialogen med brugerne, for kun med aktiv deltagelse af brugerne kan vi nå de ønskede resultater.

På Frederiksberg har vi i mange år prioriteret kommunikation højt, og vi benytter os blandt andet af skilte på og ved beholdere, husstandsomdelte nyhedsbreve, affaldshæfter og andre trykte og digitale medier.

Men vi har også erkendt, at disse medier ikke kan stå alene i arbejdet med at påvirke borgernes viden, holdninger og adfærd i forhold til at sortere affald. Derfor har vi siden 2011 arbejdet strategisk med den direkte og personlige dialog med borgerne. Med kommunens nye Affalds- og Ressourceplan 2014 – 2018 er den direkte dialog blevet en fast integreret del af kommunikationsstrategien.

Det fysiske møde Der er ikke kun tale om dialog via digitale og sociale medier, men i høj grad også dia-

44

Teknik & Miljø / April 2014

log via det fysiske møde: face – to – face.

Otte studentermedhjælpere er uddannet som genbrugsguider og møder kommunens borgere på gaden, i ejendommene, i skolerne, i kommunens egne institutioner og ved diverse events.

Myter aflives med troværdig dialog Rigtig mange samtaler handler om, hvorvidt det nu nytter at sortere, ”…for man har da hørt, at det hele bare bliver blandet sammen”. Alligevel udtrykker langt de fleste borgere, at de synes, det er en selvfølgelighed, at man skal sortere, og de gør det også selv. Men nok så interessant, så tror de ikke, at der er ret mange af deres naboer, der kan finde ud af det – eller vil det.

Mere troværdigt med direkte kontakt Det er synspunkter, som det er rigtig godt at kunne tale om ansigt til ansigt, fordi en samtale oftest vil virke mere troværdig end den trykte information. Borgeren kan mistænke kommunen for kun at skrive det positive, og har ikke mulighed for at få svar

på modspørgsmål. I en personlig samtale kan borgeren stille nye spørgsmål og få svar med det samme. Og ofte kan genbrugsguiderne rydde en række misforståelser af vejen, som det er svært at tage højde for i det trykte medie. En samtale med guiderne ender da næsten også altid med glade borgere og bemærkningen om, at de er blevet meget klogere på sammenhængene.

At møde borgerne i deres eget miljø giver en unik mulighed for at aflive de myter, der er om håndteringen af affald, og at få talt om de spørgsmål, som borgerne konkret har til sortering. Samtidig giver det os i kommunen en solid viden om, hvilke dagligdagsspørgsmål borgerne står med, som vi kan tænke med ind i vores trykte og digitale kommunikationsmedier. For selvfølgelig kan den direkte dialog ikke erstatte den trykte og digitale kommunikation, men den er et vigtigt supplement til at styrke eller ændre borgernes holdning, viden og adfærd omkring sortering af affald.

affald

Udfordringer med direkte dialog Udfordringen ved at møde borgerne personligt er, at mange af borgerne ikke naturligt bruger byen eller er hjemme i dagtimerne.

Derfor bruger vi studentermedhjælpere til opgaven, fordi de er fleksible i forhold til arbejdstider. De kan både tage timer i weekenden, sent på eftermiddagen, men også inden for normal arbejdstid. Hvor mange studentermedhjælpere man har brug for at ansætte, og med hvilket timetal, afhænger naturligvis af ens mål og tidsramme. På en god lørdag med solskin og varme i luften og et befærdet sted, kan to guider nå at tale med ca. 100 borgere på fire timer. Da borgerne gerne tiltrækkes af, at der står flere andre borgere i forvejen, er det bedst at have to guider på vagt ad gangen.

Når guiderne møder borgerne på gaden eller i deres ejendom, er det vigtigt, at de mestrer at være opsøgende uden på samme tid at virke påtrængende. En ladcykel, arbejdstøj og et par skilte gør det tydeligt, at

guiderne er fra kommunen, og det hjælper på borgernes vilje til at stoppe op, og så kommer dialogen om affald og genbrug helt af sig selv.

Virkemidler Forskellige aktiviteter kan bruges for at få en dialog i gang om sortering af affald. Det afhænger af målgruppen og den plads, der er til rådighed.

Aktiviteterne kan bl.a. være: • sorteringsleg på tid • en hurtig quiz • stoftryk på genbrugsnet Gevinst: Et lille indkøbsnet, som er nok til at fange borgernes interesse. Når først legen eller quizzen er i gang, er dialogen skabt, og der bliver åbnet for mange gode samtaler.

Byg & bolig

”Vi er klar over, at liv handler om meget andet end byrum, arkitektur, design og fysiske rammer. Liv skabes af mennesker – og af liv. Hvis der er liv, kommer der mere liv”

46

Teknik & Miljø / April 2014

byg & bolig

Kolding – Politisk Forum 2014

Design skaber liv Dialogbaserede designprojekter skaber nyt liv i Kolding centrum Kolding er vært for Politisk Forum 2014, KL’s årlige konference på Teknik- og Miljøområdet, og byen vil vise de besøgende politikere og chefer, hvordan en ny strategi med design som omdrejningspunkt kan være med til at skabe liv i en by.

Af | Astrid Cramer, kommunikationsmedarbejder, By- og Udviklingsforvaltning, Kolding Kommune

De danske byer er under forvandling.

For en generation eller to siden var byernes centrum et sted, som mennesker tog hen til – og skyndte sig væk fra igen. Det handlede om at bygge brede veje, så vi kunne komme på arbejde om dagen, gå i biografen om aftenen, købe ind i weekenden – og så i øvrigt skynde os hjem igen til forstæderne, hvor det ”rigtige” liv levedes.

I dag har det billede ændret sig. Erhvervsparker og storcentre er placeret uden for bykernen, og teatre og biografer har fået konkurrence fra gokartbaner, legelande og idrætshaller, der ofte er placeret langt fra centrum. Vi har ikke længere noget at komme ind til byen efter. Nogle byer ender som en gennemfartsvej eller som en udvidelse af perronerne på stationen. Der er ikke engang plads til det midlertidige liv, som arbejdspladserne, biograferne og forretningerne gav byen i ’60-erne og årtierne derefter.

En by, som passivt ser til, mens denne udvikling foregår, mister sit liv. Den dør.

Konkrete handlinger og målbare mål Politisk Forum 2014 finder sted den 8.-9. maj og har overskriften ’Gode vilkår for borgere og virksomheder’, og Kolding vil som værtsby gerne vise de mange gæster fra Teknik- og Miljøudvalg og -afdelinger, hvordan vi forsøger at bevare og udbygge livet i byen.

Vi vil ikke lægge skjul på, at Kolding faktisk har været på vej til at ende som en af de døde byer, hvilket både medieomtale og borgeranalyser viste os. Men vi er ved at vende udviklingen, og det gør vi ved at holde fast i en bærende idé, opstille konkrete og målbare mål og fokusere på få, men helt konkrete projekter.

Vi skeler til, hvordan andre byer har grebet det an. Men vi gør det på vores helt egen måde Design-proces i planlægningen Mennesker skaber liv, men livet kan kun udfolde sig, hvis mennesker også har ind-

flydelse på omgivelserne. Det er naturligvis vores ansvar at skabe de overordnede rammer gennem planlægning, anlæg og drift, men i Kolding er vi meget bevidste om, at hverken planlægning eller anlæg må være lagt i for faste rammer fra starten. Vi sætter derfor Kolding Kommunes nye vision ”Kolding – Vi designer livet” i spil, når vi skal udvikle nye projekter.

En design-proces starter altid med et behov hos brugerne. Vi undersøger derfor først, hvilket behov eller udfordring, det drejer sig om, og spørger om borgernes ønsker til forskellige løsninger. Dialogen fortsætter undervejs i processen med løbende feedback og spørgsmål, der skal afklare, om vi er på rette vej. Vi får gode ideer og mere viden om borgernes ønsker, og vi lægger vægt på at evaluere projekterne undervejs. Vi ser, om projekterne fungerer, ændrer måske på dem undervejs, og anvender brugernes erfaringer til andre kommende projekter.

Lyder det abstrakt? Se den den lille tegnefilm, ”Hvad mener vi med design?”,

Teknik & Miljø / April 2014

47

byg & Bolig

som ligger på vores hjemmeside kolding.dk/ design. Den viser, at det i virkeligheden er meget konkret og jordnært at arbejde med designprocesser.

Byen er vendt mod åen Kommunen har også inddraget design i forbindelse med etableringen af 15 grønne hotspots langs Kolding Å. Problemet i Kolding var, at byen vendte ryggen til åen.

Ligesom andre østjyske byer er Kolding opstået omkring en å, men åen var gemt af vejen og blev ikke brugt som rekreativt område. Åen løb langs parkeringspladser med revnet beton eller tilgroede arealer.

I dag har vi vendt dette senarie ved at kombinere design med naturen. Vi er godt i gang med at udvikle området langs åen med en række grønne hotspots, som er 15 såkaldte ’åsteder’, med nye byrum til ophold, aktivitet og leg.

Som perler på en snor De 15 åsteder ligger dermed som perler på en snor og forbinder fjorden og den nye by-

”Åstederne er nye byrum langs Kolding Å, der både indbyder til ro, fordybelse, aktivitet og leg”

48

Teknik & Miljø / April 2014

del i øst Design City Campus, hvor en række nye uddannelsesinstitutioner lige nu skyder op, med den centrale by og natur- og sportsarealerne og erhvervsområder mod vest.

Udtrykket ”perler på en snor” passer også på en anden idé fra det katalog, der skal være med til at skabe liv i Kolding by. Vi er klar over, at liv handler om meget andet end byrum, arkitektur, design og fysiske rammer. Liv skabes af mennesker – og af liv. Hvis der er liv, kommer der mere liv.

Det er en del af vores strategi, at begivenheder, som kan skabe liv i byen, skal komme som ”perler på en snor”. En række attraktioner ligger også som perler på en snor tæt ved hinanden i bymidten. Med udstillinger, arrangementer og tilbagevendende begivenheder vil vi stræbe efter, at der altid er ét eller andet at komme efter i byen.

Vi måler på livet Byudviklingsplaner kan have en tendens til at blive teoretiske og uden forbindelse til virkeligheden.

Derfor har vi bestræbt os på at bruge nogle af designvisionens begreber om feedback til at følge processen med at skabe liv meget nøje. Men hvordan måler man på liv?

Kolding Kommune har fastsat nogle mål, som er lette måle på, og vi vil i hvert år i perioden 2013-2018 udarbejde et ”bylivsregnskab”, så vi kan se, om vi er på rette vej.

Vores mål for 2018 er, at 20 procent flere skal bruge byen, at besøgende i gennemsnit skal opholde sig 20 procent længere tid i byen end nu, og at 20 procent flere skal bo i byen Så der er ingen vej uden om spørgeskemaer og optællinger over, hvor mange der kommer til arrangementer, hvor mange der færdes på byens gader, stræder og pladser, og hvor længe de bliver.

Samtidig udarbejder vi også planer for byggeri, trafik mv., så folk får lyst og mulighed for at flytte ind til centrum og skabe liv – også uden for butikkernes åbningstider.

DU HAR ADGANG TIL ENORME MÆNGDER AF VÆRDIFULD DATA

- UDNYTTER DU DEN? Går du også lige nu glip af at anvende data strategisk og skabe større sammenhængskraft i din kommune?

Det behøver du ikke.

[80 % af alle data har en geografisk reference ... ] Kortlæg din vej fra ‘vision til forretningsværdi’ på den danske esri brugerkonference.

esribk2014 3.-4. juni, 2014 | Hotel Marriott, København

Tilmeld dig nu på www.informi.dk/esribk2014

byg & bolig

50

Teknik & Miljø / April 2014

byg & bolig

Tomme huse med muligheder Forfinet nedrivning kan give fortjeneste Op mod 60.000 tomme bygninger vil om kort tid skæmme landskabet og indbyde til ulovlig bosætning. Men de mange huse kan også ses som en ressource. Nogle materialer kan genbruges i byggeriet eller forfines til unika møbler.

Af | Anders Christiansen, Christina L. Hansen, Nina Svaneberg og Nikolaj Sveistrup, KL’s Kontor for Teknik og Miljø

Danmark er præget af fraflytning fra land og tilflytning til større byer. Det efterlader en bygningsmasse, som er i overskud.

En mulighed er at rive bygningerne ned med puljemidler fra nedrivningspuljen efter Byfornyelsesloven eller Vækstplan DK. To kommuner, som har benyttet sig af denne mulighed, er Lolland Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. De har begge

deltaget i et projekt med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøstyrelsen og KL om at udvikle en businesscase for grøn nedrivning i landdistrikter.

Ved grøn nedrivning er der stor fokus på at undgå spredning af miljøfarlige stoffer, men også genbrug og genanvendelse af materialer, så ressourcerne holdes i omløb og ikke ender som affald.

Når bygninger rives ned, skal der sorteres i forskellige fraktioner, men forinden skal der foretages en omkostningstung screening for at kortlægge, om der er PCB, asbest eller bly. Er grænseværdierne overskredet, skal det behandles som farligt affald, og er dermed uegnet til genbrug eller genanvendelse. Hvis grænseværdierne derimod er overholdt, kan materialerne genanvendes.

Teknik & Miljø / April 2014

51

Byg & bolig

Kunstner og designer Thomas Dambo var med projektet ude og se på tomme huse i Lolland Kommune. Han så muligheder i flere af husenes materialer, men han tog dog ikke noget med hjem, - det er mere økonomisk at genbruge materialer tættere på hans værksted i København. Thomas arbejder med at give folk positive oplevelser med affald gennem workshops og skulpturer, og han har bl.a. lavet 3.000 fuglehuse af genbrugstræ i forskellige workshops og et 4x40 meter kunstværk på Kgs. Nytorv af genbrugstræ.

Genbrug, genanvendelse og upcycling Mulighederne for et værdiskabende marked for genbrugsmaterialer har været en del af projektet. Med regeringens ressourcestrategi in mente er der lagt op til, at kvaliteten af genanvendelsen i bygge- og anlægsaffald skal øges. Affaldsdatasystemet, som på nuværende tidspunkt ikke kører optimalt, kan være med til at sætte gang i denne proces, og et velfungerende system giver mulighed for at strømline og forenkle arbejdsgange.

Nogle lokale entreprenører arbejder allerede med genbrug ved at sælge vinduer, armaturer og lignende. Det tyder derfor på, at der er et marked for salg af materialer, men bl.a. krav til nye byggematerialer kan være en begrænsende faktor. Fx lever gamle vinduer ikke op til energikravene. Samtidig er det mere omkostningsfyldt at nedrive på en sådan måde, at de enkelte materialer kan bruges igen.

Genbrug af mursten er et eksempel på markedspotentiale. Virksomheden ’Gamle Mursten’ har specialiseret sig i mekanisk rensning af mursten, så de kan genbruges frem for at blive knust. ’Gamle Mursten’ modtager mursten direkte fra nedrivninger

52

Teknik & Miljø / April 2014

og fra en række genbrugsstationer. Virksomheden ville gerne modtage flere mursten og arbejder på at åbne produktioner i flere af landets kommuner i håb om, at kommunerne vil prioritere genbrug af byggeaffald højt i deres affaldsplaner.

Der er også andre eksempler på, at gamle materialer forfines, og dermed tilføres en værdi, som betyder, at arbejdet kan betale sig. Thors Design og GenByg producerer unikke møbler, som typisk sælger i de større byer.

Nedrivning og genbrug kræver viden.

For at mindske risikoen for, at miljøfarlige stoffer havner de forkerte steder, er der brug for et kompetenceløft hos alle aktører, som er med inde over nedrivninger, både kommune og virksomheder.

Udfordringer for kommunerne Projektet har vist, at det store antal tomme huse og nedrivninger stiller store krav til kommunernes organisering og politiske prioritering.

Puljerne sætter kommunerne under et tidspres, da nedrivningerne skal ske inden for den korte tid, puljen løber. Det kan vanskeliggøre at processerne tænkes fuldt

igennem, og at der lægges planer for nedrivningerne, som flugter med kommunens langsigtede udviklingsplaner.

I de to case-kommuner er processen forankret forskellige steder, og det er typisk, at flere dele af forvaltningen er involveret.

En anbefaling er derfor, at der skabes enten en projektgruppe eller en jobfunktion, som sammentænker processerne for nedrivning fra valg af huse, screening, udbud, kontakt med nedrivere, eventuelle genbrugsfolk, miljøtilsyn, affaldshåndtering og den efterfølgende anvendelse af de ledige grunde - på tværs af forvaltningerne.

Fra politisk side er kommunernes administration typisk presset af at få fjernet så mange skæmmende huse som muligt inden for puljens frist, som et umiddelbart succeskriterie. Derfor er der brug for politisk opbakning til at nedrivninger og eventuel genanvendelse af materialer vil være mere ressourcekrævende – både hvad angår medarbejdertimer, men også økonomisk.

Grøn nedrivning er dog den forsvarlige model, fremfor at sende en kugle ind, som knuser alt i én og samme bunke. Samtidig er det oplagt at pulje huse, der skal nedrives, både fordi det giver mulighed for stordrifts-

PROFIL

”De mange forladte huse kan ligne en stor udfordring, men de kan også give muligheder.

I samarbejde med lokale entreprenører og kreative ildsjæle kan der måske skabes et marked, som i sidste ende kan give arbejdspladser – og et mere livligt lokalområde uden skæmmende huse”

VIS VEJ TIL fordele, og fordi det kan støtte kommunens fremtidsplaner på lang sigt.

Projektet viser, at puljerne er med til at starte nedrivningsprocessen i kommunerne, som allerede er godt i gang, og har fået værdifulde erfaringer. De mange forladte huse kan ligne en stor udfordring, men de kan også give muligheder. I samarbejde med lokale entreprenører og kreative ildsjæle kan der måske skabes et marked, som i sidste ende kan give arbejdspladser – og et mere livligt lokalområde uden skæmmende huse.

Projektet er nu afsluttet, og i foråret skal pointerne fra projektet formidles videre til både virksomheder, organisationer, kommuner og lokale aktører, som har et ønske om at fremme en mere miljørigtig og ressourceoptimerende nedbrydning. Det sker bl.a. på konferencen Tomme Huse i Spil den 28. maj i Nyborg, hvor der vil være oplæg fra forskellige aktører.

NATUREN

KONFERENCE I MAJ

Danskerne elsker naturen, men får

Læs mere om konferencen Tomme Huse i Spil på KL’s hjemmeside:

for lidt ud af den. De kender ikke

www.kl.dk/tommehuseispil

dyr, planter, historier og smutveje.

Hjælp hundeluftere, cyklister og vandreturister til flere oplevelser i naturen ved en samlet informationsløsning på stedet: Kort, tavler, app, folder, skærme og farvekoder.

Kontakt Claus, Dagh eller Stener og få et bud på en helt naturlig formidling.

Frederikshavn Køge Vejle T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

byg & bolig

Store energibesparelser i kommunal ejendomsdrift Kommunal ejendomsdrift rummer store gevinster for klima og kommune. Det viser erfaringer fra flere energirenoveringer baseret på overblik og strategisk perspektiv.

Af | Christian L. Christensen, student og Nina Svaneberg, konsulent, KL Teknik & Miljø

Kommunernes bygninger lægger hus til helt centrale kommunale kerneopgaver, som har stor betydning for mange menneskers hverdagsliv. Borgernes behov og sammensætning ændrer sig, nye politiske beslutninger kommer til, og bygningernes brug skal følge med. Derfor er overblik over kommunens ejendomme helt centralt - ikke kun i forbindelse med daglig drift, men også i vurderingen af bygningernes fremtidige brug og behov for renovering. Smarte energirenoveringer bliver derfor baseret på viden, der går på tværs af forvaltninger og tænker lokale forhold strategisk ind.

Kortlægning og strategi Som eksempel har Albertslund Kommune skabt gode resultater ved at samtænke den kommunale ejendomsadministration med kommunens løbende energirenovering. Omdrejningspunktet er digitale løsninger, hvor kommunens medarbejdere ved hjælp af geografiske informationssystemer (GIS) har skabt et samlet overblik over kommunens ejendomsportefølje, som nu løbende bliver energioptimeret. Arkitekt i Albertslund Kommune, Christen Sonnichen siger: - Digitale løsninger, og ikke mindst kort, skaber en enestående mulighed for at

54

Teknik & Miljø / April 2014

konkretisere og skabe overblik over kommunens løbende arbejde med energioptimering af kommunens ejendomme – et overblik som ofte er helt nødvendigt for at kunne tænke strategisk og fremadrettet.

Silkeborg Kommune er også et eksempel på udviklingen af digitale løsninger, så tekniske anlæg kan betjenes fra forskellige platforme som mobiltelefon og PC. Løsningerne muliggør, at anlæggene løbende kan optimeres i forhold til energiforbrug.

Desuden har kommunen været tovholder på udviklingen af en online portal til håndtering af data vedrørende tekniske anlæg, en løsning som nu er sat kommercielt til salg.

Udviklingen af løsningen var et tværkommunalt samarbejde, hvor brugere og fagpersoner har været helt centrale.

Viden på tværs Potentialerne i ejendomsdrift kan overses, hvis indsatsen er forankret isoleret og lavt i organisationen. Silkeborg Kommune er en af mange kommuner, som bruger energiforbrug og energibesparelser som omdrejningspunkt for de tekniske medarbejderes fokus på de kommunale bygninger. Kommunen udveksler også erfaringer med syv andre kommuner som bl.a. Mariagerfjord,

Esbjerg og Vejle om arbejdet med energiforbrug og besparelser i kommunernes bygninger. Også i Albertslund Kommune viser erfaringen, at samarbejde på tværs af kommuneskel, om optimering af ejendomsportefølje, uden tvivl er vejen frem.

WorkCamp – KTC og KL For at understøtte vidensudveksling på tværs, arrangerer KL og KTC en WorkCamp om den kommunale ejendomsadministration den 17. og 18. juni 2014. Her får deltagerne muligheden for både at få strategisk perspektiv og blive konkrete i arbejdet med kommunens bygninger.

Læs mere på www.kl.dk/teknikogmiljo

VEJ FOR UM

201 4

|

IN D L Æ G

|

WO R K S HO P

|

U D ST ILLING

3.-4. december 2014 på Hotel Nyborg Strand

Bidrag til Vejforum 2014 F L E R E B I L E R P Å V E J E N E – H VA D G Ø R V I ?

t e fris n t s d i S e g er d a r d i for b aj 2014 23. m

Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Den afholdes for 14. gang på Hotel Nyborg Strand. Her har du mulighed for at præsentere den nyeste viden og dine praktiske erfaringer for hele den danske vejsektor.

Tilmelding sker på www.vejforum.dk

Hovedtemaet for Vejforum 2014 er ”Flere biler på vejene – hvad gør vi?”

Se emnerne og læs mere på www.vejforum.dk

trafik & veje

El-færger og gasdrevne lastbiler Kommuner viser vej til grønne transportløsninger Ærø arbejder på at udskifte en gammel færge med en ny elfærge, og Høje Taastrup undersøger muligheder for omstilling til fossil-fri godstransport. Kommuner spiller en central rolle, når grønne transportløsninger skal afprøves i praksis og går mange steder i front.

Af | Berit Mathiesen, konsulent og Mark Booker Nielsen, student, KL

Siden 1990 har der været et fald i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, men hvis man ser på transportsektoren alene, er udviklingen gået i den helt forkerte retning. Her er udledningen nemlig steget med 20,3 procent.

Den danske regering satte med energiaftalen fra marts 2012 en ambitiøs målsætning om at ti procent af den danske transport i 2020 skal være fossil-fri. Men i år 2013 var der kun 1.300 indregistrerede elbiler i Danmark, så der er stadig et godt stykke vej til målet.

Men i kommunerne sker der noget.

To steder, hvor man er godt i gang, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser, er Ærø og Høje Taastrup. De to

56

Teknik & Miljø / April 2014

kommuner fik derfor i januar 2014 sammen med Bornholm tilsagn om seks millioner kroner fra regeringens og Enhedslistens grønne superpulje. Pengene skal bl.a. bruges til at vise, hvordan kommunerne kan være med til at udvikle transportsektoren i en grønnere retning.

Ærø viser vejen til grøn færgedrift På Ærø har lokale ildsjæle lige siden 70’erne og 80’erne være interesserede i vedvarende energi (VE), og øen er i dag selvforsynende med el fra vindmøller, og øens tre fjernvarmeanlæg producerer energi baseret på sol og biomasse. Men transportområdet, og særligt færgerne, er en stor udfordring på

vejen til at blive 100 procent CO2-neutral.

Færgerne står for 36 procent af Ærøs samlede CO2-udledning på transportområdet, svarende til 1,2 ton per indbygger på Ærø ifølge de nyeste tal fra 2012.

Men på Ærø er man vant til selv at gøre noget ved udfordringerne, og da ildsjæle fra Marstal Navigationsskole fik den ide, at man kunne udskifte de gamle færger med elfærger drevet af elektricitet fra vindmøller, var kommunen positiv og er nu med til at undersøge mulighederne.

Det er meningen, at elfærgen skal bygges på det lokale Søby Værft med leverancer fra bl.a. Siemens og Tuco Marine i Faaborg.

Energieffektivisering er tænkt ind i design-

trafik & veje

processen helt fra bunden, og man regner på den måde med at kunne opnå en 50 procent energibesparelse ved et optimeret færgedesign. Letvægtsmaterialer skal kompensere for noget af batteriernes ekstra vægt. Projektet vil være med til at markere både Ærø og Danmark som frontløber i omstillingen af den maritime del af transportsektoren og kan måske blive startskuddet til et nyt grønt eksporteventyr på den lange bane.

- Hvis man kan være de første til at tilbyde elfærger, er der gode markedsperspektiver. Det betyder måske 10-100 færger over en ti-årig periode, og det er noget, der skaber lokale arbejdspladser, samtidig med at det er godt for klimaet, fortæller Thomas Bay Estrup, kommunikations- og projektmedarbejder inden for vedvarende energi, Ærø Kommune.

Der sejler tre færger til og fra Ærø i øjeblikket, og i første omgang håber man at kunne begynde med at bygge en demonstrations-elfærge, der vil kunne indsættes i færgedrift på ruterne til Fynshav på Als og Faaborg på Sydfyn. Men ikke nok med at de nye elfærger er bedre for miljøet og klimaet, så vil de også komme til at betyde hurtigere overfarter og være mere rentable for kom-

munen pga. færre udgifter til brændstof/el og bemanding. Man regner således med, at overfarten fra Ærø til Als vil blive reduceret fra 70 til 50 minutter, og at kommunen vil opnå driftsbesparelser på færgefarten.

Høje Taastrup ser på grøn godstransport I Høje Taastrup er man også langt fremme, og kommunen har allerede gode erfaringer med el-biler og el-cykler. Men med det nye projekt, som har fået støtte af denne grønne superpulje, går man skridtet videre.

Her vil man i løbet af projektperioden lave et indsatskatalog for omstilling inden for transportområdet i kommunen med særlig fokus på godstransporten. Ligesom man vil gennemføre et særlig informations- og demonstrationsprojekt med udgangspunkt i Høje-Taastrup Transportcenter.

Godstransporten er et område, som få kommuner har arbejdet målrettet med før.

Høje Taastrup Kommune er trafikalt knudepunkt for hele Østdanmark. Derfor er det oplagt, at tage fat i logistik- og godsområdet. Det er et område med et stort potentiale i forhold til reduktion af drivhusgasser og luftforurening i byerne.

- Mange andre steder havde man måske sagt, transportområdet kan vi ikke gøre noget ved, men her i Høje Taastrup har vi gåpåmod og siger, jo det kan vi godt, fortæller Marie-Louise Lemgart, projektleder i Høje Taastrup.

Kommunen er tovholder på projektet, som foregår i samarbejde med bl.a.

Foreningen af Danske Transportcentre, Høje Taastrup Transportcenter og E.ON. I løbet af projektet vil de sammen undersøge mulighederne for at skifte noget af den tunge godstransport fra de lokale transportvirksomheder over til fx biogas. I vores nabolande Sverige og Tyskland kører der allerede henholdsvis 42.000 og 100.000 gasdrevne køretøjer rundt på vejene, men her i Danmark har vi satset på andre ting, og derfor er antallet af gasdrevne køretøjer i dag under 100. Biogas har især et stort potentiale i forhold til den tunge transport, og der er da også forsøg i gang rundt omkring i landet fx med renovationskøretøjer og busdrift.

Men der skal være et marked, før der er nogen som vil investere i infrastruktur, og det er her kommunen måske kan spille en rolle, hvis man kan komme i dialog med de lokale transportvirksomheder og måske få dem til at tage springet. Men det kræver selvfølgelig, at teknologien er omkostningseffektiv og kan matche forbrugerens behov.

I Høje Taastrup er man kun i opstartsfasen af projektet, og derfor handler det lige nu om at samle de rigtige partnere.

Herefter bliver opgaven at finde ud af, hvor langt man vil gå sammen. Kommunen fungerer kun som tovholder og har ingen direkte styringsværktøjer, alt foregår på frivillig basis.

Omstillingen af energien i kommunerne Både Ærø og Høje Taastrup er med i KL’s og Energistyrelsens nye partnerskab: Omstillingen af energien i kommunerne. Her er det meningen at de 14 projekter, som har fået tilsagn om støtte fra regeringens puljemidler til strategisk energiplanlægning og den grønne superpulje, skal mødes og dele erfaringer. www.kl.dk/partnerskab

Teknik & Miljø / April 2014

57

trafik & veje

Ud af bilen, op på elhesten Elcyklen kæmper mod fordomme på trods af sit store potentiale. Kommuner, virksomheder og videninstitutioner tester elcyklens muligheder i fællesskab

FAKTA VEKSØ Mobility rådgiver om cyklisme og ændring af transportvaner og har sammen med to partnere udviklet en app og et website, der tracker cykelturen. VEKSØ tilbyder blandt andet totalløsninger til det cyklistvenlige byrum i form af cykelparkeringsløsninger og innovativt serviceudstyr til cyklisterne. VEKSØ er ejet af NRGi. www.otm-app.dk / www.veksoe.com

58

Teknik & Miljø / April 2014

trafik & veje

Nej, den er ikke kun for gamle damer og jo, man får rent faktisk motion. Elcyklen er stadig oppe imod fordomme og er ikke ret udbredt herhjemme på trods af sit store potentiale. Et stort projekt med 1.700 deltagere skal være med til at vende den udvikling og overbevise bilister om at hoppe over på jernhesten.

Af | Inge Spliid Bech, kommunikationsrådgiver, NRGi

Der er for meget trængsel, og der udledes for meget CO2 i de større byer. Det ville hjælpe, hvis nogle af bilisterne hoppede ud af bilen og op på en cykel. Det ved de fleste nok – men det er uden tvivl lettere sagt end gjort. Derfor er en række offentlige myndigheder med Gate 21 i spidsen gået sammen om projektet ’Test en elcykel’. Gate 21 er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner. 1.700 bilister med mere end fem kilometer på arbejde skal transportere sig på en lånt elcykel minimum tre gang om ugen i tre måneder – med håbet om, at de får øjnene op for, at der er et alternativ til bilen.

- Det er nemt at sætte sig ind i en bil, og vi ved, at det tager tid at skabe en ny vane. Man skal have det ind i hverdagens rutiner, og det kan man få på de tre måneder.

Samtidig er folk bekymrede for den store investering, som en elcykel er – den barriere vil vi gerne hjælpe dem til at komme over.

Måske kan elcyklen også være en overgang til at komme op på en almindelig cykel, siger projektleder Anna Thormann fra Gate 21.

Gate 21 har erfaring fra flere mindre projekter med elcykler, men dette er det første i stor skala, og der har været lutter opbakning fra partnerne i projektet, som er otte kommuner og otte hospitaler i hovedstadsområdet.

Der er virkelig noget at vinde, ved at lokke folk ud af bilen og over på cyklen.

Gamification Gate 21 samarbejder med VEKSØ Mobility om projektet. VEKSØ Mobility rådgiver om cyklisme og ændring af transportvaner. Et af midlerne til at få folk til at cykle er at anvende spil- og konkurrenceelementer, såkaldt gamification, som motiverende element.

VEKSØ Mobility har sammen med to andre partnere udviklet den tracking-app, som deltagerne skal anvende i forsøgsperioden.

Det helt afgørende for at få succes med at lokke os op på cyklen er, at vi får lov til at mærke, at det virker. Formaninger har aldrig gjort en forskel.

- Vi ved jo godt, at det er sundere at cykle, og at det ikke er smart eller sjovt at sidde i en trafikkø, men vi har altid en forklaring – vejret, indkøb, aflevering af børn osv. Derfor gælder det om at få folk til at prøve det, så de opdager, at det ikke nødvendigvis er besværligt, at det ikke altid regner, og at det er fedt at få blæst hovedet igennem på vej hjem fra arbejde. Og bagefter har vi forhåbentlig 1.700 ambassadører, der anbefaler elcyklen i deres omgangskreds. Det virker noget stærkere, end at vi postulerer det, siger mobilitetschef Marianne Weinreich fra VEKSØ Mobility.

FAKTA I kampagnen ’Test en elcykel’ bliver 1.700 medarbejdere og borgere i otte kommuner og på otte hospitaler, der pendler mere end fem kilometer til arbejde i bil, tilbudt at afprøve en elcykel i tre måneder. Målsætningen er at konvertere nuværende bilpendlere til cyklister.

Første heat kører fra 1. april til 30. juni 2014. Der er mere end 1000 ansøgere efter 14 dage fra tilmeldingsstart.

Projektets budget er på cirka 7,5 millioner kroner, hvoraf Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje støtter projektet med knap 5 millioner kroner.

Partnere: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odense, Roskilde og Gentofte Kommune. Rigshospitalet, Bornholm, Herlev, Frederiksberg & Bispebjerg, Glostrup, Amager & Hvidovre, Gentofte og Nordsjælland Hospital www.testenelcykel.dk Gate 21 er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling.

Samarbejdet foregår gennem OPI-projekter (offentlig-privat-innovation), hvor alle tre parter spiller en central rolle i udviklingen af nye løsninger på kommunernes klimaudfordringer. www.gate21.dk

Danmarks største fagkonference om natur og miljø Odense Congress Center – 20.-21. maj. Tilmeld dig på naturogmiljo2014.dk

Teknik & Miljø / April 2014

59

trafik & veje

National cykelkonference i Randers

Cyklen som branding Cyklen vinder mere og mere indpas som et led i kommunernes brandingstrategier Mange byer og kommuner vil gerne fremstå som grønne og understøtter cyklen som en transportform på lige fod med bil, bus og tog. Cyklen bliver et stadig mere relevant middel til at imødegå byers udfordringer med luftforurening, støj, trængsel i centrum af byer og livsstilssygdomme. Cyklen bliver også i stigende grad anerkendt som vækstgenerator i forbindelse med cykelturisme og eksport af viden om cykelinfrastruktur til udlandet.

Af | Mette Dam Mikkelsen, project manager, Vejdirektoratet og Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune

Cykelkonferencen i Randers • Cykelkonferencen 2014 afholdes i Randers 14. og 15. maj og arrangeres i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Cyklistforbundet og Randers Kommune.

• Cykelkonferencen er en platform for videnudveksling, erfaringer, løsninger og inspiration for kommunale planlæggere inden for trafik og veje, børn og unge, sundhed mv., samt interesseorganisationer, rådgivere, forskere, studerende, politikere, cykelbranchen og andre cykeleksperter med interesse for cykelpolitik og cykelfremme.

• Konferencens program dække de mange aspekter af cykling, som i år dækker følgende temaer: Cykelfremkommelighed, Byrum, Børn og Unge cykler, Motivation til at ta´ cyklen, Cykelsikkerhed, Cykling mellem land og by, Cyklen i samspil med andre transportformer og Cyklen som vækstgenerator.

• Cykelkonferencen er også en platform for at videndele erfaringer fra cykelpuljen, og igen i år vil der være indlæg fra projekter, som er gennemført med tilskud fra puljen. Cykelpuljen har været med til at sætte skub i projekter i kommuner, organisationer og virksomheder og mange ansøgere er enige om, at det har været med til, at de har kunnet gennemføre projektet. - Der er ingen tvivl om at cykelpuljen er en succes og har ført til at mange kommuner har kunnet finansiere større cykelprojekter som fx anlæg af cykelstier og lignende end de ellers ville have haft mulighed for, fortæller Planlægningsdirektør i Vejdirektoratet Helga Theil Thomsen.

• Du kan læse mere på www.vej-eu.dk.

60

Teknik & Miljø / April 2014

Trafik & veje

strategi Randers Kommune har succes med at ændre borgernes transportvaner. I Hornbæk ved Randers, er 30 procent flere sprunget på cyklerne, og på få år er det lykkedes at øge andelen af cykelture i kommunen med 45 procent.

De flotte tal er resultatet af en bredspektret cykelindsats, som kommunen har arbejdet med i flere år. Som kronen på værket blev Randers i 2013 udnævnt til årets Cykelkommune: -Vi ved alle sammen, hvor svært det er at flytte folks transportvaner, men det er lykkedes over alt forventning, blandt andet fordi vi aktivt har inddraget borgerene i at udvikle Randers som en cykelkommune, siger Claus Omann Jensen, der er borgmester i Randers Kommune.

Udover at anlægge flere cykelstier, der har øget fremkommeligheden for cyklisterne, er Randers Kommune gået nye, utraditionelle veje for at få flere til at cykle i bydelene Hornbæk og Dronningborg. Kom-

munen har i et samarbejde med ansatte i institutioner, skoler og virksomheder lavet kampagner og cykelevents. Derudover har de ansatte lånt el-cykler og deltaget i spinning-forløb med helsetjek, der har fået flere op på cyklerne til og fra arbejde og skole.

Alle borgere inddrages De gode erfaringer fra cykelprojekterne i Hornbæk og Dronningborg er Randers Kommune i 2014 i gang med at videreføre i hele den sydlige del af Randers, hvor endnu flere borgere skal i gang med at pumpe cyklerne til skole, uddannelse, fritid og arbejde.

-Jeg er stolt over, at Randers Kommune sidste år blev udnævnt til årets Cykelkommune 2013. Vi skal ikke hvile på laurbærrene, men hele tiden udvikle nye måder, der motiverer endnu flere til at springe på cyklerne til gavn for sundheden og miljøet.

Derfor glæder jeg mig til at følge det nye cykelprojekt i Sydbyen og ser frem til at byde velkommen på den årlige cykelkonfe-

rence i Randers, siger Claus Omann Jensen Det nye projekt omfatter blandt andet en ny åben cykeltunnel under Randersbro og en ny stiforbindelse mellem Randers og Sydbyen. Dertil kommer kampagner og events rettet mod alle borgere i byområdet.

Ligesom i de tidligere cykelby-projekter i Hornbæk og Dronningborg involverer kommunen også ansatte i virksomheder og på skoler, og som noget nyt bliver studerende fra tre uddannelsesinstitutioner også inddraget i projektet fra efteråret 2014.

Udover projektet i Sydbyen fortsætter Randers Cykelby med at låne el-cykler ud til borgere, der har mere end fem kilometer til arbejde, og som noget helt nyt låner Cykelbyen i samarbejde med Hjælpemiddelhuset trehjulede el-cykler ud til mennesker, der har svært ved at holde balancen på en almindelig cykel.

Teknik & Miljø / April 2014

61

navne

Lars Rich bliver ny direktør for Teknik, Miljø og Klima i Helsingør

Bettina Høst Poulsen overtager ansvaret for de tekniske centre i Næstved

Lars Rich bliver referencedirektør for Center for Borgerservice, It og Digitalisering samt Center for Teknik, Miljø og Klima og indtræder i den samlede direktion på fire personer.

Når vicedirektør og direktør for de fire tekniske centre i Næstved Kommune Poul Kold går på pension med udgangen af maj bliver stillingen ikke genbesat. I stedet overgår ansvaret for de tekniske centre til direktør Bettina Høst Poulsen, som hidtil har varetaget Center for Arbejdsmarked og Center for Strategi og Innovation.

Han får ansvar for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget samt Sundheds-, Idrætsog Fritidsudvalget.

Lars Rich har indtil nu været chef for Center for Økonomi og Styring i Helsingør Kommune. Tidligere har han været økonomichef i Køge Kommune, ansat i KLs konsulentvirksomhed og i Finansministeriet.

Han er 45 år og er uddannet cand. polit.

Bettina Høst Poulsen fortsætter med Center for arbejdsmarked, mens Center for Strategi og Innovation overtages af en af de øvrige direktører. Ud over Arbejdsmarkedsudvalget skal Bettina Høst Poulsen fremover også tage sig af udvalgsbetjeningen af Teknisk Udvalg og Ejendomsudvalget.

Bettina Høst Poulsen er cand.polit. fra Aarhus Universitet.

Fra Miljøstyrelsen til Gentofte Kommune Gentofte Kommune har ansat Anja Whittard Dalberg som kommunens nye klima-, naturog miljøchef.

Hun kommer fra en stilling som specialkonsulent i Miljøstyrelsen og har tidligere været ansat i Hillerød Kommune. Hun tiltrådte 1. april.

Anja Whittard Dalberg afløser Christian Madsen, som i en årrække har været en central figur i KTCs faglige arbejde, idet han har været formand for faggruppen for Miljø og Overfladevand. Christian Madsen har fået andre opgaver i Gentofte Kommune uden for teknik- og miljøområdet Anja Whittard har en uddannelse som cand.techn.soc. fra RUC.

Ny organisationsstruktur i Teknik og Miljø i Horsens Horsens Kommune har ansat Jens Heslop som vicedirektør i Teknik og Miljø pr. 1. april og ændrer organisationen til færre chefer og større afdelinger. Det betyder, at en stribe områdechefstillinger nedlægges i forbindelse med et større generationsskifte og afdelingscheferne får større ansvar. Målet er at styrke kontakten mellem den øverste ledelse og produktionen.

Koldings borgmester valgt til formand for KLs Teknik og Miljøudvalg Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune, er valgt til ny formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

Den nye bestyrelse i Kommunernes Landsforening udpegede på Kommunernes Topmøde 2014 formænd og næstformænd for de seks politiske udvalg i KL. Jørn Pedersen har været borgmester i Kolding i fire år og har tidligere været kontaktchef hos Incite, salgschef i Syddanske Medier, centerchef i Kolding Storcenter og citychef i Kolding City.

Han er 45 år og har siddet i byrådet siden 2005.

62

Teknik & Miljø / April 2014

Jens Heslop kommer fra stillingen som budgetchef i Horsens Kommune og var tidligere personlig assistent for Jan Trøjborg. Han er 35 år, uddannet cand. scient. pol og har tidligere arbejdet i Købehavns Kommune og Aarhus Kommune.

Vicedirektør-stillingen er en nyskabelse, der skal sikre, at afdelingen er klar til at håndtere de mange nye opgaver, muligheder, krav og udfordringer, som Teknik og Miljø møder fra såvel det omgivende samfund som det politiske niveau.

Det betyder, at afdelingscheferne får et mere entydigt ansvar for forberedelse og kvalitetssikring af sager til politisk behandling, udarbejdelse af svar på borger- og politikerhenvendelser, hurtig, smidig og koordineret sagsbehandling, højt niveau for dialog og sikker drift.

Afdelingscheferne skal fremover i højere grad arbejde i teams, som også indbefatter direktør og vicedirektør.

Barbara Frenzel bliver ny chef for Byg, Natur og Miljø i Aabenraa Kommune Barbara Frenzel kom til Danmark som informatikassistent på det tyske gymnasium i Aabenraa og blev i 1996 ansat som biolog ved Sønderjyllands Amt. Ved kommunalreformen var hun et lille års tid ansat i KL med strukturarbejde på miljøområdet.

I januar 2007 kom Barbara Frenzel til Haderslev Kommune som GIS-koordinator, og har siden januar 2009 været teamleder for data og information på teknik- og miljøområdet i kommunen.

Hun tiltrådte 1. april som afdelingschef for Byg, Natur og Miljø i Aabenraa Kommune.

Barbara Frenzel er cand. scient. i biologi fra universitetet i Kiel og master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet 2013.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.

Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

www.broconsult.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Teknik & Miljø / April 2014

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning FORURENINGSUNDERSØGELSER

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk ®

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

FUGTSKADER

Teknologisk Institut

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

64

Teknik & Miljø / April 2014

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

ALECTIA

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RÅDGIVNING

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / April 2014

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

66

Teknik & Miljø / April 2014

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

PileByg a/s

Grontmij A/S HedeDanmark a/s

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

®

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem?

– medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

20.-21. maj 2014 Sidste tilmelding til konferencen er 1. maj Læs mere på www.naturogmiljo2014.dk

I samarbejde med:

Odense Congress Center 20.-21. maj 2014

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS ER DIN KOMPLETTE RÅDGIVER PÅ VAND Hvad enten vi taler drikkevand, spildevand, regnvand, grundvand, vandløb, søer eller havvand er vi de bedste til at arbejde på tværs.

NIRAS A/S

www.niras.dk