Teknik & Miljø - Marts/April 2025 by Teknik & Miljø - KTC

GRUNDVANDSBESKYTTELSE – EN FORUDSÆTNING FOR RENT DRIKKEVAND

VEDVARENDE

ENERGI KAN SKABE

VEDVARENDE

VÆRDI I VORES

LANDDISTRIKTER

MORSØ-NØGLEN ÅBNER DØRE FOR LODSEJERNES FORHANDLINGSLYST

TEKST / MICHEL

VAN DER LINDEN

Forperson, KTC Bestyrelse

GRØNT LEDERSKAB I STÆRKT FÆLLESSKAB

Vi står over for en spændende tid med grønne løsninger, der former vores fremtid. De grønne løsninger har været i fokus i arbejdet og vores kommunale prioriteringer de sidste 4 år og vil helt sikkert også være det i de kommende 4 år. Både internationalt og nationalt har også mange andre aktører fastholdt dette fokus på at skabe en stadig mere bæredygtig verden, selvom denne verden i øjeblikket opleves mindre forudsigelig.

Der er allerede mange gode, konkrete eksempler på, at kommunerne sammen med andre parter har arbejdet på at skabe løsninger. Tænk for eksempel bare på opgaver som udfasning af naturgas, udvikling af klimaplaner, ændrede drivmidler til transport, ændringer på anlæg- og ejendomsområdet osv.

Mange af disse opgaver er blevet løst i stærkt partnerskab mellem kommunerne, andre myndigheder, borgere og private parter. Det har været helt afgørende for de grønne løsninger, at der er mange, der går den samme vej og har øjne på bolden.

Dette samspil kræver lederskab og vilje til at tage ansvar

fra alle parter - uagtet om tiltagene er rettet mod store projekter eller mod at understøtte borgere til at kunne træffe valg, som forbedrer bæredygtighed i deres lokale område.

Med de gode erfaringer med udvikling af konkrete grønne løsninger, og med behov for mange flere løsninger i de kom -

heder i at udvikle gode, bæredygtige lokalsamfund med basis i de lokale behov, aktører og muligheder.

DET KRÆVER NOGET

AF OS ALLE SAMMEN

Det kræver både mod til at vide og vilje til at lære. Det kræver, at vi både kan stå fast og være fleksible. Og det kræver, at vi

Med de gode erfaringer med udvikling af konkrete grønne løsninger, og med behov for mange flere løsninger i de kommende år, er det både oplagt og vigtigt, at der fortsat også tages fokuseret kommunalt lederskab for disse opgaver i de kommende 4 år

mende år, er det både oplagt og vigtigt, at der fortsat også tages fokuseret kommunalt lederskab for disse opgaver i de kommende 4 år, både i stort og småt. Og lige så vigtigt, at vi fortsat bøjer os mod hinanden i det store samspil og samarbejde. De kommunale administrationer er klar til at understøtte politikere, borgere og virksom -

ikke går baglæns og begynder at diskutere målet i stedet for midlet i en usikker verden. For der er faktisk kun én retning, der kan bære fremtiden dygtigt, og det er videre frem ad den vej, vi allerede har vist, vi kan bane.

Et solidt grønt lederskab i et stærkt fællesskab kan udrette ikke så lidt!

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Kristine Kjørup Rasmussen

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Abonnementspris Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 174,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2025 hér!

Temaindhold

HVORDAN FÅR

VI DEN LOKALE BYGGEBRANCHE

KLAR TIL BÆREDYGTIGT OG CIRKULÆRT BYGGERI?

DENNE UDGAVES TEMAER: BYGGERI & EJENDOMME

ENERGI & FORSYNING

OM FÅ ÅR SKAL FJERNVARMEN

Helsingør Kommune har med succes tilbudt et gratis kompetenceforløb til lokale håndværkere, rådgivere og arkitekter for at klæde det lokale erhvervsliv på til morgendagens krav og muligheder indenfor bæredygtigt og cirkulært byggeri.

SIDE 23

TILSTANDSVURDERINGER ER VIGTIGE FOR AT BEVARE BYGNINGER

Tilstand er i meget af den eksisterende litteratur om emnet desværre et noget misbrugt begreb. Det er desværre også tilfældet i mange af de praktisk udførte tilstandsvurderinger.

SIDE 20

BRUSE AF NATURENS KRÆFTER

I løbet af i år kan vi tænde for første del af det kommende geotermiske anlæg i Skejby i Aarhus. Men der er ingen tid at spilde, for det kræver omstilling i uset storskala at omlægge forsyningen til primært at være drevet af vedvarende energi inden 2030.

SIDE 28

Der venter en stor opgave, når de skærpede krav i EU’s direktiver om energieffektivisering (EED) og bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) inden længe skal realiseres ude i de danske kommuner. Aktuelt er kommunernes største udfordring dog, at den danske lovgivning endnu ikke er på plads.

SIDE 12

DGNB 2025

Strammere krav, højere ambitioner – hvad betyder det for dig?

SIDE 18

GLADSAXE KOMMUNE: DATABASERET ENERGILEDELSE BETALER SIG

Den målrettede indsats skaber markante energibesparelser, der ikke alene gavner klimaet, men også frigiver midler til andre grønne tiltag, såsom energirenovering af kommunens bygninger.

SIDE 31

Klimamålene bliver skærpet, renovering kommer i fokus, og EU-taksonomien bliver en integreret del af certificeringen. Men hvad betyder de nye DGNB 2025-krav egentlig for dig som offentlig bygherre?

Sådan har Slagelse Kommune brugt data til at skabe besparelser og overblik

3 Grønt lederskab i stærkt fællesskab

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME 8 3 hurtige

10 Sådan har Slagelse Kommune brugt data til at skabe besparelser og overblik

12 EU’s energikrav banker på døren

15 Forsyningsbygninger som arkitektoniske ikoner og formidlingssteder

18 DGNB 2025: Strammere krav, højere ambitioner – hvad betyder det for dig?

20 Tilstandsvurderinger er vigtige for at bevare bygninger

23 Hvordan får vi den lokale byggebranche klar til bæredygtigt og cirkulært byggeri?

TEMA: ENERGI & FORSYNING

Morsø-nøglen åbner døre for lodsejernes forståelse og forhandlingslyst 26

Energifleksibilitet og lavtemperaturfjernvarme i etageboliger

26 Energifleksibilitet og lavtemperaturfjernvarme i etageboliger

28 Om få år skal fjernvarmen bruse af naturens kræfter

31 Gladsaxe Kommune: Databaseret energiledelse betaler sig

32 Albertslund har gode erfaringer med at sænke temperaturen på fjernvarmen

35 Nyt værktøj hjælper landsbyer med at finde de bedste varmeløsninger

PLANLÆGNING

36 Vedvarende energi kan skabe vedvarende værdi i vores landdistrikter

38 Morsø-nøglen åbner døre for lodsejernes forståelse og forhandlingslyst

VAND

Grundvandsbeskyttelse – en forudsætning for rent drikkevand

Drikkevandsbeskyttelse i lokal grøn trepart

43 Middelfart vil klare arealomlægning og grundvandsbeskyttelse i én runde

45 Omlægning af Danmarks arealer stiller nye krav til vandsektoren

DATA & DIGITALISERING

47 Ny GeoDanmark-strategi skal udvikle fremtidens geodata

48 Ny national kortlægning af erosionspresset på de danske kyster

NATUR

50 Nu kan kommunerne også sætte tal på biodiversitet i byerne

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

52 Ny viden kan få flere op på cyklen

54 Kollektiv transport er velfærd

Drikkevandsbeskyttelse i lokal grøn trepart

48 Ny national kortlægning af erosionspresset på de danske kyster

AFFALD & RESSOURCER

56 Lad os nu få ensartede og retfærdige affaldsgebyrer i alle kommuner

57 Enorm mængde flamingo til genanvendelse i Aarhus

58 Giv det videre: Mere genbrug, tak!

Ny viden kan få flere op på cyklen

3 HURTIGE TIL FAGGRUPPEFORPERSONEN

Teknik & Miljø har talt med Michael Ertmann, forperson for KTC faggruppen for Kommunale Ejendomme (EJD)

1) HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU?

Vi er helt klart mest optaget af, hvordan Energi Effektivitets Direktivet (EED(– og senere Bygningsdirektivet) - vil blive implementeret i dansk lovgivning, og om der følger en statslig finansiering med. I den forbindelse er vi også meget optaget af, hvordan den

nye energimærkning af bygningerne udformes, da energimærkerne bliver centrale i udmøntningen. Ifølge EED skal energimærkerne også indeholde en indeklimamærkning af bygningerne, men hvad der præcis skal måles og hvordan er (heller) ikke på plads end -

nu. Men under alle omstændigheder er det vigtigt at se på sammenhængen mellem energirenovering og indeklima, så selv om der er meget, der endnu ikke er på plads, er fokusset det rigtige sted.

2) HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE?

JEPER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR?

Der er meget at glædes over Der stilles store krav til både nybyggeri og det eksisterende byggeri i forhold til den grønne omstilling, og det er godt. Uden statslige og EU-krav, tror jeg ikke,

vi ville komme til at rykke så meget fremad, som vi kommer til at gøre nu. Man kan godt blive lidt bekymret for, om tempoet går for stærkt i forhold til at få lovgivningen på plads, så man får

lavet løsninger, som så bagefter viser sig utilstrækkelige, fordi nye krav overhaler dem og ikke er tænkt ind i det samlede arbejde.

3) HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU?

Ovenstående og alt det andet, en afdelingsleder i et travlt ejendomscenter er optaget af. Men helt konkret går vi jo snart ind i budgetproces 2026-2029,

og her vil det godt nok være dejligt, hvis vi kunne sige noget om, hvad implementeringen af direktiverne kommer til at betyde i en kommunal

økonomi – og hvor mange penge, vi selv skal bruge på opgaven.

SÅDAN HAR SLAGELSE KOMMUNE BRUGT DATA

TIL AT SKABE BESPARELSER OG OVERBLIK

I Slagelse Kommune har Ann-Britt Jørgensen og Regitze Schiødtz Larsen stået bag en stor indsats for at skabe overblik over kommunens ejendomsdata og økonomi. Med Nøgletalssamarbejdets model for kontoplan og tæt samarbejde har de opbygget et system, der giver præcis viden om alt fra udgiftstyper til kvadratmeterpriser . Indsatsen gør det muligt at træffe bedre beslutninger om, hvor der kan fås mest renovering og drift for pengene.

TEKST / LUKAS TORP

Konsulent, KL

-Det var virkelig frustrerende, at vi havde så mange data, men ikke kunne få dem til at ligge i de rigtige kasser. Vi havde brug for et fuldt overblik for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Nu kan vi trække data på et niveau, vi aldrig før har kunnet. Det er en total tilfredsstillelse, siger Ann-Britt, der er systemansvarlig i kommunen.

Tidligere havde økonomisystemet og ejendomsdatabasen forskellige data og manglede synkronisering. Det var derfor svært at forbinde udgifter med de enkelte ejendomme, forklarer Regitze, der er specialkonsulent i Slagelse Kommune. Det skyldtes bl.a., at bygningerne delte samme konto, hvilket gjorde det umuligt at få præcise data.

Nu har hver bygning sin egen kontostreng, et PSP-element, mens BFE-numrene kobler ejendomsdata på tværs af systemer. Det sikrer, at data kan trækkes på både ejendoms- og udgiftstype-niveau.

EN ROBUST MODEL

BYGGET PÅ FÆLLES RAMMER

Modellen er en del af et tværkommunalt samarbejde. Den bygger på den autoriserede kontoplan, som alle kommuner skal følge. Den forbinder ejendomsdata, udgiftstyper og bygningernes funktion – som skoler, klubber eller kontorer.

Slagelse Kommune har valgt at tilføje en løsning ved at implementere BFE-numre, der forbinder data på tværs af systemer. Det gør det muligt at få et samlet overblik. -BFE-numrene er kernen. Det gør, at vi kan trække data med få klik, samtidig med at

I Slagelse Kommune har Ann-Britt Jørgensen og Regitze Schiødtz Larsen stået bag en stor indsats for at skabe overblik over kommunens ejendomsdata og økonomi.

de sikrer, at data er præcise og pålidelige, fortæller Ann-Britt.

TIDSBESPARELSER OG

STRATEGISK OVERBLIK

Nøgletalssamarbejdets model har allerede skabt mærkbare resultater for kommunen. -Hvor jeg før brugte 14 dage på at indberette nøgletal til KL, kan jeg nu klare det på under en halv time, siger Ann-Britt. Samtidig har systemet gjort det muligt at finde frem til dyre bygninger og prioritere indsatser for at reducere omkostninger. Det har givet ledelsen et stærkt grundlag for at træffe strategiske beslutninger, såsom sammenlægning af bygninger og investering i vedligeholdelse. Derudover kan kommunen nu også sammenligne sig med andre kommuner, hvilket giver en stærk referenceramme.

Systemet kan også bruges til mere end økonomi, fortæller Regitze. Data om bygningernes energiforbrug og tilstand kan i fremtiden kobles ind i systemet. Det

åbner op for nye potentialer. -Vi kan på sigt dokumentere effekten af bæredygtighedstiltag og vise, hvor meget vi kan spare ved at optimere, fortæller Regitze.

FLEKSIBILITET I KOMPLEKSE BYGNINGER

Implementeringen af modellen har dog ikke været uden sine udfordringer. Bygninger, som bruges til flere formål, er en kompleks udfordring. Regitze forklarer: -Vi må vurdere, hvornår det giver mening at dele data op, og hvornår vi kan samle det.

Implementeringen af modellen har også betydet en ændret tilgang til bogføring, som medarbejderne har skullet tilpasse sig. -Men det har de bare gjort, selvom det ikke nødvendigvis lige er dem, der får noget ud af det, fortæller Regitze. Med klare overskrifter og automatiserede arbejdsgange har kommunen sikret, at bogføringen er både enkel og præcis, samtidig med at risikoen for fejl er blevet reduceret.

Slagelse Kommune har dermed skabt et system, der både giver strategisk overblik og gør en mærkbar forskel i hverdagen.

3 ANBEFALINGER TIL ANDRE KOMMUNER:

1. START MED GRUNDDATA OG BYG FUNDAMENTET LANGSOMT OP

For at skabe et solidt fundament er det afgørende at få styr på ejendomsdata og koble dem til elementer såsom PSP- og BFE-numre. Det skaber et robust fundament, der gør det muligt at forbinde ejendomsdata med økonomiske udgifter på en præcis måde. -Det handler om at finde smarte løsninger, så data kan kobles sammen, selv hvis økonomisystemerne ikke er perfekte, fortæller Regitze.

2. TILPAS LØSNINGERNE TIL EKSISTERENDE SYSTEMER

Udnyt de muligheder, der allerede findes i jeres økonomisystem. For eksempel kan felter, der ikke er standardiserede til ejendomsdata, bruges til at integrere BFE-numre eller andre identifikatorer.

3. FOKUSÉR PÅ SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION

Involver alle relevante afdelinger og medarbejdere fra starten, og sørg for klar en vejledning i, hvordan systemet skal bruges. -Vi har lavet vejledninger og været ude og fortælle om eksempler til vores kolleger, fortæller Regitze.

-Det kræver tid og samarbejde, men det er det hele værd, afslutter Ann-Britt med et smil.

KL’S VÆRKTØJER TIL KOMMUNERNE PÅ EJENDOMSOMRÅDET

KL tilbyder en række værktøjer og modeller, der understøtter kommunernes arbejde med ejendomsdata, økonomistyring og energieffektivisering. Det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde i KL har til formål at skabe mere og bedre information om de kommunale ejendomme ved at udvikle standarder for nøgletal, såsom antal ejendomme, arealer, udgifter, energiforbrug, bygningstilstand, indeklima og anvendelse.

Derudover tilbyder KL vejledninger, workshops og guides gennem KL’s netværk, der kan hjælpe kommunerne med anvendelse af energimærker, vurdering af renoveringsbehov og finansieringsmodeller for energirenovering. Tilmed har KL i samarbejde med Transition udarbejdet et CO₂-renoveringsværktøj, der gør det muligt at vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at renovere eksisterende bygninger eller opføre nye, baseret på CO₂-udledning n

TILGÅ VÆRKTØJER PÅ KL’S HJEMMESIDE OG GENNEM QR-KODEN: BYGGERI & EJENDOMME

EU’S ENERGIKRAV BANKER PÅ DØREN

TEKST / MORTEN

SCHJØDT-PEDERSEN &

JESPER BENDTSEN

KTC Faggruppe for Kommunale Ejendomme

Der er lige nu en opdateret udgave af EU’s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) på vej gennem den danske lovgivningsproces med krav om implementering allerede fra oktober 2025. Derefter følger en revision af det oprindelige Bygningsdirektiv fra EU (EPDB), som skal bane vejen for en nulemissions bygningsmasse i 2050, og også dette direktiv forventes implementeret i Danmark inden for ganske få år. Kort sagt, er der altså lagt i kakkelovnen til nogle væsentlige

ændringer, hvad angår de danske kommunale bygninger – og dette med en forventning om en hurtig implementering.

MULIGHED FOR HURTIGERE GRØN OMSTILLING

Det ligger næsten implicit i Energieffektiviseringsdirektivets navn, hvad det er, vi i Danmark og i de øvrige EU-lande, skal implementere. Helt konkret oplister direktivet en række konkrete krav:

• EU-landene skal samlet reducere deres energiforbrug med 11,7 % i 2030.

• Hele den offentlige sektor skal årligt reducere sit energiforbrug med 1,9 %.

• Den offentlige bygningssektor skal hvert år, startende fra oktober 2025, energirenovere mindst 3 % af bygningsarealet op til næste energineutrale niveau eller nulemissionsbygninger (minimum energimærke B).

• Offentlige organer er forpligtet til at overveje energieffektivitetskrav ved offentlige indkøb.

Som det fremgår, er der mange gode intentioner i direktivet, og det faktum, at der fra EU og fra statslig side stilles krav til bygningernes energiforbrug, vurderer faggruppen for kommunale ejendomme i KTC som noget positivt og som noget, der kan være med til at drive den grønne omstilling i kommunerne fremad i et hurtigere tempo, end den enkelte kommune selv kan gøre.

MANGLENDE RETNING

UDFORDRER KOMMUNERNE

Så hvorfor har kommunerne så ikke hænderne op over hovedet i ren begejstring? Det skyldes blandt andet, at kommunerne endnu ikke ved, hvordan lovgivningen kommer til at udmønte sig. De konkrete krav til kommunerne er desværre i skrivende stund (primo marts 2025) endnu ikke på plads, og det gør det svært at forberede sig til opgaven.

Derudover mangler der afklaring på, hvordan den store nye opgave skal finansieres. Og netop finansieringsspørgsmålet haster at få klarlagt, for hvis opgaven

skal løses fra oktober 2025, så er kommunerne allerede bagefter i forhold til at skabe de rette budgetmæssige forudsætninger for implementering af opgaven.

Vi er havnet i lidt af en ”Catch-22”-situation, hvor vi på den ene side har en deadline, der dikterer, at vi skal begynde implementeringen allerede i år, mens vi på den anden side ikke har fået belyst opgaven eller økonomien tilstrækkeligt til, at vi kan planlægge og budgettere efter det rettidigt

- Michael Ertmann, leder af Favrskov Kommunes ejendomscenter og formand for KTC Faggruppen for Kommunale Ejendomme

Michael Ertmann, der er leder af Favrskov Kommunes ejendomscenter og formand for KTC Faggruppen for Kommunale Ejendomme, udtaler: - Vi er havnet i lidt af en ”Catch-22”-situation, hvor vi på den ene side har en deadline, der dikterer, at vi skal begynde implementeringen allerede i år, mens vi på den anden side ikke har fået belyst opgaven eller økonomien tilstrækkeligt til, at vi kan planlægge og budgettere efter det rettidigt. Kommunernes budgetlægning kører efter et fast defineret årshjul, og da det ikke tyder på, at vi får mulighed for at tage højde

for den nye opgave i det kommende budget for 2026, så vil der tidligst i 2027 kunne prioriteres midler til en opgave, som vi altså bliver bedt om at implementere fra oktober 2025. Det er kort sagt ikke særlig hensigtsmæssigt.

MAN KAN GODT VARME

OP UDEN AT KENDE RUTEN

kommunen har dermed nye energimærker for alle deres ejendomme. Det har dels bragt dem i en situation, hvor alle deres energimærker er ajour, men de har også – i forbindelse med udarbejdelsen af de nye energimærker - fået udarbejdet de tilhørende investeringsforslag, så de har et godt billede af, hvad der ligger af økonomi i at energiforbedre alle deres bygninger. Denne løsning har naturligvis også en pris, da det ikke er gratis at få opdateret samtlige kommunale bygningers energimærker.

På trods af, at kommunerne endnu ikke helt kender ruten, der skal løbes, og endnu ikke ved, hvem der skal sponsorere løbeskoene, så er der nogle indledende øvelser, som kommunerne med fordel kan igangsætte allerede nu – som en slags opvarmning, om man vil. Eksempelvis kan kommunerne hver især og samlet begynde at danne sig deres eget indtryk af, hvor stor opgaven bliver. Ved at afdække, hvilken teknisk og økonomisk udfordring man skal overkomme, står man som enkelt kommune stærkere. Hvis kommunerne i fællesskab bidrager med denne information til Kommunernes Landsforening (KL), vil det give en fordel, da KL på den måde vil være klogere på den udfordring, som kommunerne står overfor. KL har bekræftet sidstnævnte over for KTC-faggruppen for Kommunale Ejendomme, og KL har meddelt følgende eksempler på brugbar dokumentation, som man meget gerne vil modtage fra kommunerne: Økonomiske beregninger, som viser, hvad det vil koste at energirenovere 3 % af den eksisterende bygningsmasse.

I Favrskov har man derimod taget udgangspunkt i investeringsforslagene fra de eksisterende energimærker og har derefter lagt arbejde i at få verificeret forslagene af deres egne tekniske medarbejdere. Fordelen ved dette er, at de tekniske medarbejdere - gennem deres indgående kendskab til bygningerne - har kunne tage højde for de eventuelle følgeomkostninger, som vil følge med de nye energioptimerende tiltag. Fælles for begge kommuner er, at de allerede nu har igangsat et forarbejde, hvor de har fået udregnet nogle økonomiske tal, som giver dem en indikation af, hvor meget der skal investeres i energirenoveringer i de kommende år. Det betyder ikke, at de to kommuner er klar til at løse opgaven, men det har givet dem bedre forudsætninger for at løbe afsted, når ruten er lagt og startskuddet har lydt.

FORARBEJDE MED FORSKELLIGT

UDGANGSPUNKT

HUSK OGSÅ FAGLIGHEDEN

OG DET GODE INDEKLIMA

Cases med overblik over følgeomkostninger, som kommunerne har haft til f.eks. sanering af PCB, asbest, elinstallationer, ifm. med energirenoveringer. Projekter, hvor omkostnin ger til energirenoveringer har været betydeligt højere, end hvad der har været vurde ret i investeringsforslagene i energimærkerapporterne.

Med hensyn til kommunernes egen forberedelse, og hvordan de kommer til at stå bedst, når implemen teringen af den danske EED-lovgiv ning finder sted, så findes der ikke et entydigt svar. Som eksempel kan det nævnes, at Favrskov og Mid delfart kommuner har været i gang med at udarbejde beregninger over, hvad det vil koste at energirenovere og ”løfte” hele deres bygningsmasse til minimum Energimærke B. Udgangspunktet har dog været forskelligt for de to kommuner. I Middelfart har man for nyligt fået opdateret sine energimærker, og

Udover at danne sig et billede af de potentielle kommende omkostninger kan kommunerne med fordel også begynde at kigge på, hvordan og hvem der skal eksekvere på opgaverne afledt af de nye krav. Nogle kommuner har et ejendomscenter, mens andre kommuner ikke har den nødvendige tekniske kapacitet ”in-house” og derfor skal engagere eksterne energirådgivere og entreprenører for at kunne løse den forholdsvis komplekse opgave, der ikke kan løses uden solid faglig viden.

Det bør desuden være en forudsætning i kommunernes kommende arbejde med at opnå energibesparelser, at indeklimaet i bygningerne som minimum ikke forringes. I EED er fokus primært på at gøre bygningerne mere energieffektive, men hvis der ikke samtidig er fokus på at bevare et godt indeklima, så løser man ikke opgaven, men udskifter i stedet ét problem med et andet.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne kommer til at stå med en stor og kompleks opgave, når de nye krav til energieffektivitet i bygningsmassen inden længe skal realiseres. Baggrunden for direktiverne og den nye lovgiv ning er god, men hvis det også skal ende med en god og rettidig im plementering, er der behov for, at kommunerne snart får klar besked om, hvad der skal gøres, og hvem der skal betale. Indtil det er på plads, kan kommunerne ikke gøre meget andet end at varme op efter bedste evne n

Renseanlæg Vest i Aalborg. Den eksisterende mandskabsbygning er sammen med hele området gjort mere tilgængelig for besøgende med nye ramper, trapper og udefaciliteter og -arealer.

på en måde, der understøtter forsyningsselskabets visioner. Kraftvarmeværket Greenwich Peninsula

HOFORs nye mandskabsbygning i København har med sit arkitektoniske særpræg både skabt en bygning, der passer til bymiljøet og gode forhold for medarbejderne med masser af dagslys fra store ovenlys.

Low Carbon Energy Centre i London indeholder besøgsfaciliteter til offentligheden, men det mest spektakulære er skorstenen, som er skabt i samarbejde med den britiske kunstner Conrad Shawcross. Skorstenes højde er udnyttet til at skabe et vartegn og pejlemærke for klimavenlig og billig energi i bydelen.

En bygnings identitet kan også findes i det mere lavmælte. HOFOR fik i 2019 en ny spildevandspumpestation og mandskabsbygning tilknyttet det oprindelige anlæg fra 1901. Arkitekturen sikrer ef -

fektive driftstekniske løsninger og et optimalt og inspirerende arbejdsmiljø for medarbejderne. Bygningen er designet med grønne tage, savtakkede tagprofiler og store ovenlysvinduer, der sikrer et naturligt lysindfald i arbejdsområderne, samtidig med at den arkitektoniske identitet trækker tråde til områdets industrielle historie.

FREMTIDENS

FORSYNINGSBYGGERIER

Mange af de forsyningsbygninger, der bliver tegnet disse dage, er ikke alene tilpasset omgivelser, men fremstår som et positivt og inddragende element i nærmiljøet. I Nørresundby er Stigsborg Brygge under udvikling med beboelse, erhverv og rekreative områder som en helt ny bydel. I området står der forsyningsbygninger, som både passer ind og virker imødekommende beklædt med træ og grønt på taget. De har store glaspartier, som giver indkig til bygningens

indre og forståelse for, hvad der sker derinde samtidig med, at det giver gode medarbejderforhold. Et andet byggeri for Aalborg Forsyning, som er under opførsel, samler den nyeste udvikling i ét byggeri. En ny havvandsvarmepumpebygning, som rummer verdens største naturligt kølede havvandsvarmepumpe, kombinerer formidling, gode arbejdsforhold, værdi for lokalsamfundet og arkitektonisk kvalitet. Der er skabt kig til de fascinerende tekniske installationer med glas i facaden. Samtidig er der skabt et landsskabskoncept med stier og bænke, der samlet gør det til en attraktion for områdets beboere og tydeliggør Aalborg Forsynings bidrag til den grønne omstilling. Materialerne er overvejende søvandbestandige aluminiumsplader, i bølgeform, der subtilt referer til den nærliggende Limfjord. Desuden anvendes træbeklædning, der hvor man kommer i nærkontakt med bygningen. Insekthoteller i facaden styrker biodiversiteten i området.

TRANSFORMATION AF EKSISTERENDE ANLÆG

Ud over nybyggerier er der også en stigende interesse for at transformere ældre eksisterende anlæg, så de formidler deres funktion og udgør regulære besøgsmål for lokalsamfundet. Søværket i Viborg er et eksempel på, hvordan et vandværk genanvendes og transformeres til et kombineret byrum, varmeværk og regnvandsbassin, der både bidrager til energiforsyning og formidling af vandets kredsløb. Værket er en vigtig brik i byens historie, da det er Viborgs første vandværk, der sikrede Viborgenserne rent drikkevand fra

Foto: Peter Sikker Rasmussen

I London er skorstenen på kraftvarmeanlægget Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre gjort til et kunstværk, der står som et pejlemærke for anlægget og klimavenlig og billig energi.

Foto: Jørgen True.

Foto: Mark Hadden.

BYGGERI & EJENDOMME

I det nye kvarter Stigsborg Brygge i Nørresundby er forsyningsbygningerne designet, så de passer ind i nærmiljøet med grønt på taget, træbeklædning og store glaspartier, som åbenbarer deres tekniske indre og skaber gode dagslysforhold for medarbejderne.

Foto: Peter Sikker Rasmussen.

den både til byliv, energiforsyning og vandkvalitet sammen med formidling af historien og nutidens vandforsyning.

FREMTIDENS

FORSYNINGSBYGGERI

LE MUR Højvandssikringssystem

begyndelsen af 1900tallet. Historien formidles gennem bevarelsen og genanvendelsen af både den gamle vandværksbygning og en senere etableret rentvandstank. Vandværksbygningen huser et varmepumpeanlæg, der forsyner områdets fjernvarmeforbrugere ved at trække varme ud af de gamle boringer. I rentvandstanken er der etableret et fosforrenseanlæg til brug i varmeproduktionen, mens der på tankens overside er skabt et område til leg og ophold. Her kan man både opleve områdets historiske funktion som vandværk og dets nye varmeproducerende og regnvandshåndterende funktioner. Det ses bl.a. ved brugen af vandrør i udformningen af borde og bænke. Omkring opholdsområdet på rentvandstanken er der etableret et bassin, som kan rumme 5.500

m3 regnvand, der renses og ledes ud i en nærliggende sø. På den måde bidrager Søværket i fremti -

Denne udvikling peger frem mod en ny periode for forsyningsbyggeriet, hvor arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og formidling og avanceret teknik går hånd i hånd. Det handler ikke blot om at skabe tekniske anlæg, men om at skabe bygninger, der fungerer optimalt og tilfører værdi til både samfundet, klimaet og medarbejderne og understøtter og formidler kommuner og forsyningsselskabers engagement i den grønne omstilling og rolle i samfundet n

En ny havvandsvarmepumpebygning under opførsel for Aalborg forsyning inviterer offentligheden helt tæt på med stisystemer og bænke og store glaspartier, der giver indkig til det spektakulære tekniske anlæg, som er en del af Aalborgs grønne omstilling.

Hør mere om LAR-kantsten til byrummet Tlf. 97 42 31 33

Klimasikring i byrummet

Pladsbesparende LAR-kantsten giver nye muligheder

Opbyg LAR-bede og aftag presset på det eksisterende kloaksystem. Med Oranjes innovative kantsten til opbygning af LAR-bede kan arealet reduceres med 50%.

Et vejbed på 1 meter kan aflede lige så meget regnvand som et traditionelt bed på 1,5 meter.

• Kan modstå belastning fra tunge køretøjer.

• Integrer LAR-løsninger uden at forstyrre trafikken.

Illustration:

C.F. Møller

Architects.

TEKST / MARIANNE GULLØV Head of Marketing, Communication & Culture, Openframe

DGNB 2025

Strammere krav, højere ambitioner – hvad betyder det for dig?

Klimamålene bliver skærpet, renovering kommer i fokus, og EU-taksonomien bliver en integreret del af certificeringen. Men hvad betyder de nye DGNB 2025-krav egentlig for dig som offentlig bygherre? Hvordan sikrer du, at bæredygtighedskravene ikke bliver en administrativ byrde, men en strategisk fordel?

I mange år har DGNB været en central standard for både offentligt og privat byggeri. Men med den nye DGNB 2025-manual bliver ambitionerne hævet markant. Skærpede klimakrav, en stærkere kobling til EU-taksonomien og større fokus på renovering betyder, at du som bygherre skal tænke mere strategisk og langsigtet. Det handler ikke længere kun om at bygge bæredygtigt – men om at dokumentere og integrere bæredygtighed på en mere intelligent måde.

BEVAR ELLER FORKLAR

- RENOVERING FØR NYBYGGERI

DGNB 2025 lægger væsentligt større vægt på renovering frem for nybyggeri. Hvis du planlægger et nyt projekt, skal du kunne argumentere for, hvorfor renovering ikke er en bedre løsning. Mindst 50% af et eksisterende bruttoetageareal skal bevares for at opnå den højeste certificering, og samtidig er der skærpede krav til livscyklusanalyser (LCA). Det betyder, at bæ -

redygtighed ikke kun er et spørgsmål om materialer –men også om langsigtet påvirkning.

EU-TAKSONOMI OG DGNB 2025

- ÉN SAMLET STANDARD

For første gang bliver EU-taksonomien integreret direkte i DGNB. Det betyder, at bæredygtigt byggeri ikke kun handler om miljø og klima, men også om økonomisk bæredygtighed. Projekter skal dokumentere, at de opfylder EU’s finansielle bæredygtighedsregler –en opgave, der kræver et stærkt digitalt setup.

FÆRRE KRITERIER, HØJERE KRAV

– OVERBLIKKET ER NØGLEN

Frederik T. G. Julian, CPO i Openframe, har analyseret DGNB 2025-manualen i detaljer og fremhæver, hvordan certificeringen nu fokuserer mere på indbyrdes afhængigheder mellem kriterierne. Mange kriterier og indikatorer er tæt forbundne og trækker på de samme datasæt for at opnå point, hvilket stiller øgede krav til overblik og systematisk håndtering.

-Selvom antallet af kriterier er reduceret i 2025-manualen, er ambitionerne og sværhedsgraden steget markant. Derfor er det vigtigt at have et solidt overblik tidligt i projektfasen, ellers risikerer man at bruge unødigt mange ressourcer på manuel dokumentation, siger han.

Frederik T. G. Julian understreger også vigtigheden af et stærkt samarbejde på tværs af interessenter: -Bygherrer, rådgivere og entreprenører skal have en fælles forståelse af kravene og sikre, at de rigtige data indsamles og anvendes korrekt. Det giver både overblik over certificeringsprocessen og store tidsbesparelser.

HVAD BETYDER DGNB 2025 FOR OFFENTLIGE BYGHERRER?

• Mere cirkulært byggeri - skærpede krav til ressourcekortlægning og genbrugsmaterialer.

• Højere ambitioner - direkte samspil med EU-taksonomien.

• Grønnere profil - en mulighed for at skubbe det offentlige byggeri i en mere bæredygtig retning.

TRE GODE RÅD TIL BYGHERRER

1. Tænk renovering først - DGNB 2025 belønner

• 3 områder (miljø, økonomi, social) frem for 6

• 14 kriterier i stedet for 36

• 116 indikatorer i stedet for 350

• EU-taksonomiens kriterier er integreret (bortset fra Miljømål 5)

Frederik T. G. Julian, CPO, Openframe.

DGNB 2025 VS. DGNB 2023

dashboard.

transformation over nybyggeri. Vurdér altid, om en bygning kan optimeres frem for at rives ned.

2. Digitaliser din datahåndtering - dokumentationskravene vokser – digitale værktøjer kan hjælpe dig med at bevare overblikket og sikre compliance.

3. Involvér bæredygtighedseksperter tidligt - de nye krav kræver detaljeret planlægning og overblik. Sørg for, at bæredygtighed er med fra starten af byggeprocessen.

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE

BYGGERI KRÆVER STRUKTURERET DATAHÅNDTERING

Med DGNB 2025 står offentlige bygherrer over for nye krav, men også nye muligheder for at tænke mere strategisk i forhold til bæredygtighed, cirkulær økonomi og digitalisering. Effektiv håndtering af certificeringskravene kræver strukturerede data og digitale løsninger, der kan samle, analysere og rapportere de nødvendige data.

Mange kommuner og offentlige bygherrer undersøger allerede, hvordan de kan digitalisere deres bæredygtighedsdata for at overholde kravene uden at drukne i administration. For bygherrer, der arbejder med DGNB 2025, kan dette være et vigtigt skridt mod at sikre både compliance og et solidt datagrundlag for fremtidens bæredygtige byggeri.

Flere digitale værktøjer kan lette dokumentationen og certificeringsprocessen, f.eks.:

• Openframe – central styring af bæredygtighedsdata og certificeringsprocesser.

• LCAbyg – livscyklusanalyser fra BUILD, Aalborg Universitet.

• One Click LCA – software til LCA-beregninger.

• Autodesk Revit & BIM360 – BIM-baserede systemer, der integrerer bæredygtighed i designfasen. DGNB 2025 stiller større krav – men skaber også en unik mulighed for at gentænke, hvordan vi bygger og forvalter vores bygninger mere bæredygtigt. For offentlige bygherrer bliver det afgørende at tage et digitalt og datadrevet afsæt for at sikre, at de ikke kun lever op til de nye standarder, men også skaber langsigtet værdi for både miljøet og samfundet n

DIGITALE VÆRKTØJER

Disse værktøjer kan hjælpe med at sikre, at DGNB 2025-certificeringen bliver en struktureret og datadrevet proces.

• Openframe platform, til styring af bæredygtighedsproces og rapportering: https://openframe.org/

• LCAbyg (fra BUILD, Aalborg Universitet): https://lcabyg.dk

• One Click LCA: https://www.oneclicklca.com

• Autodesk Revit: https://www.autodesk.com/ products/revit/overview

• Autodesk BIM360: https://www.autodesk.com/bim-360/

Openframe

Tilstandsvurderinger er vigtige for at bevare bygninger – og der er mange nye

tiltag på området!

Tilstand er i meget af den eksisterende litteratur om emnet desværre et noget misbrugt begreb . Det er desværre også tilfældet i mange af de praktisk udførte tilstandsvurderinger.

TEKST / PER ANKER JENSEN

Professor emeritus, DTU Management & POUL EBBESEN

Chefspecialist, Sweco

Begrebet tilstand udtrykker, hvor meget en bygningsdel som helhed er forringet i forhold til, da bygningsdelen var ny. Tilstanden falder over tid, indtil bygningsdelens levetid er opbrugt. De fleste bygningsdeles levetid kan forlænges ved regelmæssigt vedligehold, men som udgangspunkt kan tilstanden ikke forbedres ved vedligehold. Kun ved genopretning, dvs. ved en

totalrenovering eller udskiftning af bygningsdelen, kan tilstanden af en bygningsdel øges. Skal tilstanden af en bygningsdel vurderes, så kræver det en vurdering af, i hvor høj grad byg -

Figuren er bragt med tilladelse fra Fonden Dansk Standard.

ningsdelen som helhed er forringet, i forhold til da bygningsdelen blev opført eller installeret. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at vurdere, om der er eventuelle skader og fejl på bygningsdelen. Som eksempel kan et tag på 1000 m2 som helhed have en god tilstand, men samtidigt kan 10 m2 af taget have fejl, fx utætheder. 990 m2 af taget har således en god tilstand, og 10 m2 kan siges at have en dårlig tilstand. Selv om fejlene måtte være graverende, så er tilstanden af det pågældende tag som helhed god. Man kan således ikke vurdere tilstanden udelukkende på grundlag af fundne fejl.

Denne forståelse af hhv. tilstand og fejl mangler i meget af den eksisterende litteratur og desværre ofte i de praktisk udførte tilstandsvurderinger, som ofte udelukkende er fejlfinding og således ikke beskriver tilstanden.

LITTERATUR OM TILSTANDSVURDERING

Allerede i 1995 kom der en norsk standard for tilstandsvurdering af bygninger (NS 3424). Den omtales

i Håndbog i Facilities Management, der udkom i 2001 (4. udgave i 2021). Her behandles bl.a. ejendomsstrategier, vedligeholdsstrategier, anlægs- og vedligeholdsplanlægning, bygningsvurdering og -klassificering og risikostyring. Under vedligeholdsplanlægning sondres mellem intervalbaseret, tilstandsbaseret og risikobaseret vedligehold. Hvordan og hvor tit tilstandsvurderinger skal gennemføres afhænger i høj grad af disse forhold. I forlængelse af det digitale byggeri fik Landsbyggefonden udarbejdet Forvaltningsklassifikation bestående af ni hæfter, hvoraf et omhandlede Tilstandsstyring. DFM-benchmarking udgav i 2016 en vejledning i Benchmarking af vedligehold af udvendig bygning, hvor der også indgik vejledning i tilstandsvurdering. I 2023 udgav DFM Guide til driftsplaner- og budgetter, hvor der bl.a. indgår udarbejdelse af langsigtede vedligeholdelsesplaner baseret på grundige tilstandsvurderinger hvert 4. år med årlige opfølgninger.

Bygherreforeningen har i januar 2025 lanceret ”Standardmetode til

BYGGERI & EJENDOMME

tilstandsvurdering”, som primært bygger på ”Model for Registrering af Vedligeholdelsestilstand” fra 2021 fra det Det fælleskommunale Nøgletalssamarbejde. De to publikationer er operationelle vejledninger.

Desværre forholder en del af den eksisterende litteratur sig ikke til begrebet tilstand, som beskrevet ovenfor, hvilket måske er medvirkende til de mange dårligt praktisk udførte tilstandsvurderinger.

EUROPÆISK

STANDARD FOR TILSTANDSVURDERING AF BYGNINGER

I 2023 udkom en europæisk standard for tilstandsvurdering af bygninger (DS/EN 17840), som er udarbejdet uden dansk deltagelse. Der findes simpelthen ikke et standardiseringsudvalg for vedligehold i Danmark. Dog er standardiseringsudvalget for Facility Management nu begyndt også at dække vedligehold.

Internationale og europæiske standarder tager ofte udgangspunkt i Plan-Do-Check-Act cirklen. DS/EN 17840:2023 vedrører

KL’s Klima & Miljø Topmøde 2025

KL’s Klima & Miljø Topmøde stiller i 2025 skarpt på følgeskab, fællesskab og lederskab i den grønne omstilling.

Følgeskab, fællesskab og lederskab er vigtige forudsætninger for at vi kan realisere vores grønne mål og forme fremtidens bæredygtige Danmark. Kommuner, regioner og stat, samt borgere, civilsamfund og erhvervsliv spiller hver deres vigtige rolle når det fx handler om håndtering af ekstreme vejrhændelser, grøn og stabil energiforsyning og beskyttelsen af vores rene drikkevand samt livet i vores fjorde og hav. På KL’s Klima & Miljø Topmøde i 2025 bydes relevante aktører og KL’s samarbejdspartnere til debat og dialog om, hvilken rolle kommunerne har, og hvordan kommunerne kan bidrage til følgeskab og fællesskab om de lokale løsninger på klima-, miljø- og teknikområdet.

KL’s Klima & Miljø Topmøde 24.–25. april 2025

Aalborg Kongres & Kultur Center

HVORDAN FÅR VI DEN LOKALE BYGGEBRANCHE

KLAR TIL

BÆREDYGTIGT OG CIRKULÆRT BYGGERI?

Helsingør Kommune har med succes tilbudt et gratis kompetenceforløb til lokale håndværkere , rådgivere og arkitekter for at klæde det lokale erhvervsliv på til morgendagens krav og muligheder indenfor bæredygtigt og cirkulært byggeri.

TEKST / GITTE LARSEN

Chefkonsulent, Klimasekretariatet, Helsingør Kommune

TEKST / BIRGIT JOHNS NIELSEN

Chefkonsulent, One Stop Erhverv, Helsingør Kommune

Helsingør Kommune har igennem flere år haft et tæt parløb mellem erhvervs- og klimaindsatsen, da erhvervslivet er helt centralt i den grønne omstilling. Samtidig er det lokale erhvervsliv også meget vigtigt for at sikre, at der fortsat er gode beskæftigelsesmuligheder i kommunen i fremtiden.

Byggebranchen spiller en særlig rolle i den grønne omstilling, da byggeriet står for en stor del af den forbrugsbaserede udledning, og derfor var det også oplagt i Green Leaf året 2024 at sætte særligt skub på omstillingen her.

DEN GRØNNE OMSTILLING

SÆTTER MARKANTE NYE

DAGSORDENER FOR ALLE

BYGGERIETS PARTER

Helsingør Kommune har mange mindre virksomheder indenfor byggebranchen, for hvem det kan være svært i hverdagen at nå at følge med i alt det nye, der sker. De er typisk endnu ikke selv ramt af krav om rapportering af CSR og ESG, men leverer måske til større virksomheder, der er. Kommunen besluttede sig derfor for at klæde de lokale virksomhe -

Kompetenceforløbet satte fokus på nye klimakrav i bygningsreglementet, krav om rapportering af CSR og ESG for store virksomheder og deres underleverandører, nye krav til energieffektivisering samt øget fokus på renovering, transformation samt genbrug og genanvendelse, som alt sammen sætter markante nye dagsordener for alle byggeriets parter.

der i kommunen bedre på og give dem et fælles sprog i forhold til alle de krav, der forventes i de kommende år, når det gælder bæredygtigt og cirkulært byggeri. Og så ville vi også rigtig gerne inspirere dem til at komme i gang med omstillingen i deres virksomhed og dermed være en del af fremtidens arbejdsmarked.

HVAD FORSTÅR KOMMUNEN

SIG PÅ BYGGERIETS

UDFORDRINGER?

For at sikre, at tilbuddet om et kompetenceforløb også ville være relevant for aktørerne, blev programmet udviklet i tæt samarbejde med Michael H. Nielsen, seniorkonsulent hos CONCITO, som har indgående kendskab til byggeriets udvikling og

innovation i bl.a. DI og Dansk Byggeri samt i dag er aktivt styrelsesmedlem i en række virksomheder og organisationer i byggeriet.

Målgruppen for indsatsen er arkitekt- og rådgivningsvirksomheder samt entreprenører- og håndværksvirksomheder, der arbejder inden for bygge-, anlægsog installationsbranchen.

Set-uppet blev et forløb, hvor de aktivt udøvende håndværkere og entreprenører, rådgivere og arkitekter havde to fælles eftermiddage, og derefter blev de delt op på det tredje modul, så der kunne stilles endnu skarpere på det, som er relevant ift. deres rolle i omstillingen af byggebranchen.

Denne model viste sig at tale godt til målgruppen, og vi fik 56 deltagere med på forløbet ”Bliv klar til bæredygtigt og cirkulært byggeri”.

HVAD BLEV DER SAT FOKUS PÅ I FORLØBET?

Nye klimakrav i bygningsreglementet, krav om rapportering af CSR og ESG for store virksomheder og deres underleverandører, nye krav til energieffektivisering samt øget fokus på renovering, transformation samt genbrug og genanvendelse, som alt sammen sætter markante nye dagsordener for alle byggeriets parter. Det gælder både arkitekter og rådgivere i de tidlige designfaser og byggeriets udførende virksomheder.

HVORDAN FASTHOLDER MAN DELTAGERNES FREMMØDE I TRE MODULER

Det var lidt af et sats at tilbyde et forløb med tre moduler. Der blev derfor lagt stor energi i, at programmet blev sammensat med fokus på rigtig dygtige og erfarne oplægsholdere fra byggebranchen, som også er gode til at formidle. Selvom vores oplægsholdere var travle mennesker, så sagde de ja til at deltage fysisk i Helsingør, da de syntes, at konceptet var spændende, og det havde de lyst til at prøve at være en del af.

Samtidig var der fokus på, at programmet hver gang skulle bestå af

et skift mellem teori og praksis fra konkrete cases. Det ville være løgn at sige, at der ikke undervejs var tidspunkter, hvor koncentrationen blev udfordret i rummet, især når talen faldt på regler og rapportering, men på trods af godt vejr på flere af kursusdagene, så holdt de fleste ud fra start til slut.

Her var det også meget vigtigt, at Michael H Nielsen som moderator hele tiden kunne lave koblinger til deltagernes virkelighed, hvis det blev lidt for langhåret.

EVALUERING AF FORLØBET

Der var stor interesse og spørgelyst blandt de forsamlede. Og viden om grønt og bæredygtigt byggeri er i høj grad relevant for de lokale virksomheder, pointerede flere af de tilstedeværende.

Evaluering af forløbet var også meget positivt fra deltagerne. De syntes, at de havde fået meget inspiration og indsigt af at deltage. Der var også mange opfordringer til at lave flere arrangementer af denne type. Ny viden, flere konkrete eksempler og fokus på kompetencer er noget af det, som efterspørges.

Knud Vinther Hansen, byrådsmedlem og lokal glarmester har selv været rigtig glad for af deltage i kompetenceforløbet:

-Initiativet har givet vores lokale

byggebranche det nødvendige skub. Nu har jeg en klarere forståelse af, hvilke tiltag der er nødvendige, og hvordan jeg selv kan komme i gang.

Et par af evalueringskommentarerne fra øvrige deltagende virksomheder:

• Synes at det har været virkelig godt, lærerigt og tankevækkende. Motiverende til at begynde i stedet for at skubbe det foran en.

• Flot at Helsingør Kommune laver dette. Spændende at se, hvad det rykker. Meget spændende. God tovholder.

NY TEMADAG

I FORÅRET 2025

Vi følger op på succesen her i 2025 med en ny temadag om bæredygtigt og cirkulært byggeri i slutningen af marts. Her stiller vi skarpt på de nyeste klimakrav til byggeriet. Deltagerne vil samtidig blive klogere på, hvordan vi bliver klar til at arbejde med nye klimavenlige byggematerialer, hvad der er høstet af erfaringer i forbindelse med udviklingen af det bæredygtige og cirkulære byggeri, og hvad der er sket lokalt siden forløbet i foråret 2024.

I skrivende stund er der allerede 48 tilmeldte til arrangementet, og vi glæder os til at fortsætte denne fælles rejse med vores lokale byggebranche og eksperter på området n

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

OM SAMARBEJDET:

”Grøn Omstilling i Etageboliger” er et samarbejde mellem Boligselskabet Sjælland, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Construct), Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gentofte Fjernvarme, HOFOR A/S, Københavns kommune, Sustain Solutions. Aktiebolaget Kristianstadsbyggen, Lunds Universitet, Osbybostäder Aktiebolag, Sustainable Business Hub, Sveriges Allmännytta.

Projektet er støttet af INTEREG ØKS og løber fra august 2023 til august 2026.

For mere information:

https://gate21.dk/projekt/groen-omstilling-i-etageboliger/

fortsætter: -Det gælder ikke mindst for de enkelte varmemestre. For uden opbakning og viden om, hvordan systemerne driftes bedst, vil vi ikke nå i mål. Derfor er det vigtigt at få alle klædt godt på til at forstå de forandringer, hele vores energisystem gennemgår i disse år.

DTU BAG STORSKALA-SCREENING AF BYGNINGSMASSEN.

Som en central del af projektet har DTU Construct i samarbejde med blandt andet Frederiksberg Forsyning udviklet et screeningsværktøj, der kombinerer forbrugsdata med data fra offentlige databaser – herunder energimærkninger, BBR-data og vejrdata. Værktøjet præsenterer derefter resultaterne visuelt, så både forsyningsselskaber og bygningsejere kan få et detaljeret overblik over, hvilke bygninger der er egnede til at køre på lavere temperaturer, og hvor der potentielt kan opstå flaskehalse i fjernvarmenetværket. Værktøjet er blevet brugt til at screene 1330 etageejendomme i Frederiksberg Kommune. Og selvom man fortsat er ved at analysere dataene, er

der allerede en række interessante observationer. Det fortæller Donya Sheikh Khan, postdoc ved DTU Construct:

-Screeningen viser, at cirka halvdelen af bygningerne allerede er gearet til at operere ved langt lavere fremløbstemperaturer end nu, idet mange af de ældre ejendomme allerede har gennemgået omfattende renoveringer, fortæller Donya Sheikh Khan og fortsætter:

-Derfor er der heller ikke noget entydigt billede af, at det er de ældste bygninger, der er dårligst forberedte. Tværtimod ser vi, at mange bygninger opført før 1980’erne er gearet til lavtemperatur grundet en kombination af overdimensionerede radiatorer ved opførelsen og at de efterfølgende har gennemgået energirenoveringer. At halvdelen af bygningerne allerede nu vil kunne operere med en fremløbstemperatur, der er helt ned til 15–20 grader lavere end den nuværende, viser, at der er et kæmpe besparelsespotentiale, hvis vi er opmærksomme på at få løftet de resterende bygninger.

Projektet forsøger derfor også at opstille en række alternative løsninger for de bygninger, hvor det vil være meget omkostningstungt at forberede dem på traditionel vis til lavtemperaturfjernvarme. Her undersøger man blandt andet muligheden for lokale booster-løsninger, der kan løfte fremløbstemperaturen lokalt i bygningen – f.eks. via elstav eller lignende.

-Isoleret set er det i forhold til energieffektivitet naturligvis ikke en optimal løsning. Men de steder, hvor det vil være uforholdsmæssigt dyrt at udskifte varmesystemerne, eller hvor det er hensigtsmæssigt at vente med gennemgribende energirenoveringer, indtil det kan ske sammen med andre renoveringsbehov, kan det være en måde, hvorpå man kan løse de største flaskehalse i bygningsmassen og hurtigere realisere besparelsespotentialet ved udrulningen af lavtemperaturfjernvarme, fortæller

Marcus Finn Lamp, projektleder i Gate 21.

NYE LØSNINGER – NYE

UDFORDRINGER

Lavtemperaturfjernvarme kræver en større vandgennemstrømning, hvilket gør det essentielt, at varmecentralen driftes og konfigureres, så returvandet afkøles tilstrækkeligt, når lavtemperaturfjernvarmen udrulles. Man er derfor også ved at se på, om man kan gøre brug af såkaldte kaskadeløsninger i nye og eksisterende systemer, hvor vandet recirkulerer i bygningernes varmesystemer og dermed afkøles yderligere, før det sendes retur. Dette undersøges blandt andet ved hjælp af digitale tvillinger og simuleringer blandt nogle af de screenede bygninger. Derudover arbejder man også på at samle bygningsejere og administratorer om værktøjer og tilbud, der motiverer og kvalificerer dem til at foretage investeringer, som kan styrke etageejendommenes potentiale som energiproducenter.

-Der er åbenlyse fordele ved at flytte forbrug og produktion tættere på hinanden, for eksempel ved at etablere flere lokale energifællesskaber og udnytte flere af byens tage til solceller. Vi kan dog se, at der er en række barrierer i etageboliger, som gentager sig, for at etageejendommene fuldt ud kan bidrage som producenter af grøn energi, fortæller seniorprojektleder Marcus Finn Lamp og uddyber:

-Det drejer sig blandt andet om regulatoriske barrierer i forhold til måling og afregning af energiproduktion og -forbrug samt et behov for bedre udnyttelse og integration af energidata. Derfor vil vi også, som led i projektet, formulere en række anbefalinger til, hvordan man som beslutningstagere kan fremme det potentiale – blandt andet ved at lære fra vores svenske naboer, som er meget længere fremme end os på denne dagsorden, lyder det afslutningsvist fra Marcus Finn Lamp, som bakkes op af Christian Anker Hviid, ekspert i bygningsdata på DTU Construct og tilknyttet projektet:

-Det er åbenlyst, at kvaliteten af offentlige data og forsyningsdata ikke er helt tilstrækkelig. Akkumuleret varmeforbrug på årsbasis er godt nok til afregning, men til optimering og fleksibilitet er det nødvendigt med tidsserier uden for mange huller. Det er også evident, at metadata – altså beskrivelsen af, hvad data er – halter gevaldigt. Det gør det svært at skalere løsningerne, fordi de skal tilpasses nye systemer og nye formater. Her ville en bedre metadatastruktur gøre sammensmeltningen af data på tværs af systemer og domæner nemmere og simpelthen udgøre grundlaget for, at data kan indsamles og anvendes automatisk n

allerede indiskutabelt oplever med ekstremt og mere uforudsigeligt vejr, som hverken vores fantasi og bygninger kan følge med til.

Vi skal med andre ord reducere vores udledning af drivhusgasser markant, og her vil vores energiforsyning bl.a. være et oplagt sted at sætte ind. Hertil vokser potentialet betydeligt, når man etablerer et anlæg til at fange den CO 2, der udledes fra energiudnyttelsen af restaffald og halm. Alene denne øvelse forventes at bidrage med lige knap halvdelen af Aarhus’ målsætning på at reducere sin CO 2-udledning.

HÅNDGRIBELIGE FORDELE

Men det er ikke kun grønne ambitioner, der indfries. omstillingen til mere vedvarende energi medfører håndgribelige fordele for dig og for mig.

Med en større andel vedvarende energi i systemet, bliver man langt mindre afhængig af brændsler udefra og skal ikke i samme grad lade sig diktere af energimarkederne, da man selv producerer lokal vedvarende energi. På samme måde vil den vedvarende energi også sikre en endnu større stabilitet og færre udfald på varmen. Vi er i en meget foranderlig tid,

hvor vi på mange måder må kigge indad og styrke vores position og evne til at stå på egne ben. Det gælder dels, når vi opruster militært i landet, men så sandelig også, når vi skal omstille hele vores energisystem og forsyningsevne.

Mens prisen på biomasse forventes at stige betragteligt over de kommende år, vil vedvarende energi være med til at sikre en stabil prisudvikling på fjernvarmen. Faktisk forventes fjernvarmen at blive markant billigere, når alle teknologierne er faset ind. Efter 2030 vil man i gennemsnit kunne forvente en besparelse på ca. 2000 kr. pr. kunde om året i Aarhus.

GRØN OMSTILLING STARTER

MED GRØN INDSTILLING

Inden vi kommer så langt, venter store milliardinvesteringer, flid, og hårdt arbejde med projektledelse, koordinering, etablering og løbende kommunikation med omverdenen om de mange processer med at få fremtidens fjernvarme til at forsyne Aarhus.

Det er nemlig helt centralt, at kunderne og de mange interessenter køber ind på omstillingen og ser sig selv have en aktiv rolle og et ansvar i, at vi lykkes. Man skal ikke blot have accept, men en helt

grundlæggende lyst til at bidrage og forståelse for omstillingen hos den enkelte. Vi siger derfor, at den grønne omstilling starter med din grønne indstilling.

Selvsagt er der ingen, der direkte drømmer om at blive nabo til en vindmølle eller et energianlæg, men omvendt kommer vi ingen vegne, hvis ikke vi alle indstiller os på, at vi i fremtiden vil opleve flere energianlæg rundt i landskabet, da en del af omstillingen handler om at gå fra få store kraftværker til mange mindre decentrale anlæg.

Der er et bydende behov for, at vi omstiller energisystemet, og skal man nå de målsætninger, der er sat for Danmark og de enkelte kommuner, skal man i arbejdstøjet. Nu!

Visualisering af, hvordan CO2-fangst kan se ud på Lisbjerg.

renere sammen med os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning.

Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Gør Danmark

Illustration: Arkitema.

ÆRLIGHED, OPLYSNING, INVOLVERING OG RETTIDIG OMHU

Kunsten bliver at omstille og placere anlæg de steder, hvor det giver bedst mening, hvor der er plads, og hvor man tager bedst hensyn til flertallet. Herunder selvfølgelig med forventede respektafstande og foranstaltninger, der sikrer, at anlæggene falder naturligt ind i et område, og hverken synes eller høres nævneværdigt.

Det sagt må vi forvente, at nogle vil opfatte omstillingen mere markant og lægge mærke til anlæg, de ikke har set før. I nogles øjne vil det forstyrre og i andres er det et håndgribeligt symbol på grønnere og mere bæredygtige tider.

Vi ønsker ikke at gøre omstillingen rosenrød. Vi forholder os til, at det ikke er alle, der er lige begejstrede, og at der formentligt vil være kritikere af de endelige løsninger og de kommende placeringer.

Heldigvis er der tid til at få så mange som muligt

ENERGIKILDEFORDELING

Vi arbejder lige nu på at realisere planen for Fremtidens grønne fjernvarme. Udgangspunktet for planen er en massiv omstilling af energisystemet fra en stor del biomasseafbrænding til en fremtid med elektricitetsbaserede løsninger. Figuren viser et gennemsnitsår, når omstillingen er gennemført. De 52 % der er benævnt varmepumper og elkedler, dækker over en række forskellige teknologier, herunder bl.a. geotermisk energi og forskellige varmepumper, der udnytter energi fra f.eks. havvand, spildevand og overskudsvarme. Den præcise fordeling mellem de forskellige varmepumpetyper er ved at blive fastlagt og afhænger af flere forhold, som f.eks. varmepumpeteknologierne der ender med at blive anvendt.

med på omstillingen. For omstillingen sker gradvist over de næste år, og der skal vi sørge for at tage kunderne i hånden med involvering, dialog og ikke mindst åbenhed. I vores optik kræver det ikke smarte kampagner, hvor vi lover guld og grønne skove eller prøver at gøre omstillingen mere bekvemmelig end den er. Det handler om ærlighed, oplysning, involvering og rettidig omhu.

De skal have tillid til, at det vi gør, gør vi for alles bedste. Vi argumenterer for vores valg, der er gennemtænkte, beregnede og med udgangspunkt i vores kunders situation helt generelt, der jo er kimen i Kredsløb som hvile-i-sig-selv-selskab. Og vi møder kunderne i øjenhøjde, med interesse og forståelse for dem og deres situation og eventuelle forskelle eller modstridende holdninger.

EN BUNDEN OPGAVE - SIKKERT, STABILT, MILJØVENLIGT OG KONKURRENCEDYGTIGT

Som forsyningsselskab er vores rolle først og fremmest aktøren med en bunden opgave i at eksekvere på omstillingen og på de klimapolitiske målsætninger, der også danner ramme om vores eksistens.

Det betyder ikke, at vi ikke har en holdning til det vi gør, og hvorfor vi gør det, men vores aktiviteter og projekter hviler på de politiske beslutninger, der træffes på området. Mens vi træffer de rent faglige og tekniske beslutninger om, hvordan vi kommer bedst muligt i mål.

Trods store investeringer, og det faktum, at det er umuligt at forudsige fremtiden, er det helt centralt, at de store investeringer, der foretages, ikke medfører uoverskuelige risici for hverken selskab eller kunder. Herunder skal det være modeller, der grundlæggende beskytter forbrugerne, og derfor er det bl.a., at man har lavet den gældende aftale om etableringen af det geotermiske anlæg, hvor Innargi bærer investeringen, indtil fjernvarmen er geotermisk.

Når vi skriver 2030 i kalenderen, vil andelen af vedvarende energi i forsyningen udgøre godt halvdelen, mens ca., 28 pct. vil stamme fra affaldsenergi, som energiudnyttes på Energipark Lisbjerg og CO 2 indfanges fra røggassen. Der er med andre ord vendt rundt på energifordelingen, så langt størstedelen af vores forsyning bliver drevet af vedvarende energi. Opgaven er dog grundlæggende den samme. Vi skal forsyne sikkert, stabilt, miljøvenligt og konkurrencedygtigt. Men i fremtiden skal fjernvarmen bruse af naturens kræfter n

Det fremtidige set-up i Aarhus.

GLADSAXE KOMMUNE:

Databaseret energiledelse betaler sig

Databaseret energiledelse er en vigtig del af indsatsen for at reducere energiforbrug og CO 2-udledninger. I Gladsaxe Kommune har man arbejdet med energidata i over et årti og har nu styrket indsatsen gennem aftaler med forsyningsselskaber og et nyt energistyringssystem (EMS). Den målrettede indsats skaber markante energibesparelser, der ikke alene gavner klimaet, men også frigiver midler til andre grønne tiltag, såsom energirenovering af kommunens bygninger.

TEKST / FREDERIK

FENGER

PETERSEN

Specialkonsulent, KL

Gladsaxe Kommune har med sine energireduktioner sparet 4,9 mio kr., eller hvad der svarer til ca. 1,2 mio. kr. om året. Nu har de taget skridtet videre og implementeret et nyt energistyringssystem.

Gladsaxe Kommune har arbejdet med energispareindsatser siden 2010. Fra 2019-2023 har indsatsen – herunder udfasning af energitunge bygninger – reduceret energiforbruget på varme, el og vand med 8,4 %. Det kan mærkes på budgettet, da Gladsaxe Kommune med sine energireduktioner har sparet 4,9 mio kr., eller hvad der svarer til ca. 1,2 mio. kr. om året.

Nu har Gladsaxe Kommune taget skridtet videre og implementeret et nyt energistyringssystem (EMS), som visualiserer data, såsom udviklingen i energiforbruget, gennem interaktive dashboards. Samtidig kan det tilpasses til forskellige brugere, så budgetansvarlige, ingeniører og driftspersonale let kan få indsigt i forbruget. Ifølge Poul Mathiesen, fagleder i

Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter, spiller datavisualiseringen en vigtig rolle for både gennemsigtighed og motivation for yderligere besparelser.

AFTALER MED

FORSYNINGSSELSKABER

GIVER PRÆCISE DATA

Ud over fra egne målinger har Gladsaxe Kommune gennem aftaler med forsyningsselskaber fået adgang til præcise timebaserede data, der giver et detaljeret overblik over el-, vand- og varmeforbrug. I Gladsaxe Kommune er energidata en vigtig del af den samlede indsats for den grønne omstilling. -Vi bruger data fra EMS-systemet kombineret med energimærker og medarbejderes viden til at planlægge systematisk vedligeholdelse og energiforbedringer i de kommunale bygninger. Data bruges også til at opgøre energibesparelser og beregne medfinansieringer fra kommunens centrale energipulje, fortæller Poul Mathiesen, fagleder for kommunale bygningers vedligehold, renovering og energi i Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter. Det nye system, der er et væsentligt værktøj i den forsatte grønne omstilling, forventes at være fuldt implementeret i foråret 2025.

KL ARBEJDER FOR

MERE OG BEDRE DATA

Gladsaxe Kommune er en af de kommuner, der er nået langt med

databaseret energiledelse. KL arbejder med projektet Databaseret Energiledelse på at sikre, at flere kommuner får adgang til detaljerede forbrugsdata, der kan anvendes til at identificere og forhindre energispild. Samtidig understøtter KL erfaringsudveksling og videndeling mellem kommuner, så de kan lære af hinandens løsninger. Med data på timebasis i realtid kan kommunerne hurtigt opdage ineffektiv drift, som f.eks. løbende toiletter eller lys, der står tændt i tomme lokaler. Samtidig er der mulighed for et styrket samarbejde med forsyningsselskaberne, der kan planlægge deres leverancer efter det reelle forbrug i bygningerne n

FAKTA:

Databaseret energiledelse handler om at overvåge, analysere og styre energiforbruget i kommunale bygninger. Med et overblik over forbrugsdata kan kommuner identificere spild, spare energi og reducere omkostninger. KL’s projekt

Databaseret Energiledelse hjælper kommuner med at få adgang til deres egne forbrugsdata og vejleder dem i at bruge dem effektivt.

ALBERTSLUND HAR GODE ERFARINGER MED AT SÆNKE TEMPERATUREN PÅ FJERNVARMEN

TEKST / JANUS ENEMARK NISSEN, Chefkonsulent, Albertslund Kommune

Albertslund Kommune arbejder på at sænke temperaturen på fjernvarmen. I 2016 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for 100% lavtemperaturfjernvarme i Albertslund fra januar 2026. Kommunen kommer ikke helt i mål, men der er taget store skridt på vejen , som skaber en mere effektiv energiforsyning

Albertslund er en by født med fjernvarme. Den lokale fjernvarmeforsyning blev indviet i 1964. I samme periode blev der på ti år skabt en moderne og levende by fra den bare mark. Som en naturlig konsekvens trængte boligmassen på samme tid til en gennemgribende renovering 40-50 år senere. Den enorme boligrenovering har derfor været i gang i Albertslund de seneste 15 år. Den største renoveringsplan af alle var Masterplan Syd med renovering af mere end 2.000 lejligheder, rækkehuse og gårdhuse. Langt de fleste lejeboligområder i Albertslund er i de senere blevet renoveret i det, der af mange er blevet betegnet som Danmarkshistoriens største renoveringsprojekt.

15 ÅR MED SÆNKET

TEMPERATUR

Fra omkring 2010 begyndte man i Albertslund at sænke fjernvarmetemperaturen til nye boligområder. Og det samme gjorde man fra 2013 med rækkehusene i Albertslund Syd, hvor 550 boliger blev totalrenoveret. Niels Hansen fra Albertslund Forsyning sætter de her ord på: -Vi kunne se, at nye boliger og energirenoverede boliger ikke havde det samme energibehov som før.

De kunne klare sig med langt lavere temperaturer. Med udsigt til at

lejeboligerne ville blive renoveret, så ville over halvdelen af boligerne i Albertslund kunne klare sig med lavtemperaturfjernvarme inden for en overskuelig fremtid. Derfor var det nærliggende at spørge: Skulle man fortsætte med to fjernvarmesystemer – eller skulle man prøve at sænke temperaturen for alle? I Albertslund Kommune blev man i 2016 enige om en strategi for 100% lavtemperaturfjernvarme fra januar 2026. Efter

strategien blev vedtaget, varslede forvaltningen derfor varmebrugerne i Albertslund om lavere temperaturer.

HVORFOR LAVTEMPERATURFJERNVARME?

Der er flere fordele ved lavere temperaturer i fjernvarmen. For det første reduceres varmetabet betragteligt ved lavere temperaturer. Dernæst gøres hele fjernvarmesystemet, og med det energisystemet, mere effektivt. Det kommer tydeligst til udtryk, når man ser på varmepumpers effektivitet. Der skal bruges mindre strøm til at hæve temperaturen få grader, end hvis temperaturen skal hæves meget. Dermed bliver muligheden for at udnytte overskudsvarme fra f.eks. et datacenter eller et supermarked langt bedre. Endelig åbner lavere temperaturer for muligheden for at bruge andre og billigere materialer til fjernvarmeledninger. Og så kommer der betydeligt længere levetider på fjernvarmeledninger ved lavere temperaturer. -Allerede i 2016 pegede alt på, at fjernvarmen ville bevæge sig væk fra afbrænding af brænd -

sler og mod en gennemgribende elektrificering. Med lavtemperaturfjernvarme ruster vi Albertslund til fremtidens sammenhængende energisystem. Et system baseret på vedvarende energi, siger borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen, i den forbindelse.

HVORDAN GØRES STRATEGIEN TIL VIRKELIGHED?

En ting er at sænke temperaturen i et nyrenoveret boligområde eller i et nyt boligområde. Men hvordan får vi resten af Albertslund på lavtemperaturfjernvarme? Det var det store spørgsmål for Forsyningen i Albertslund, da beslutningen var taget. Ideelt set skulle de private boliger også renoveres – for de var jo bygget samtidig med lejeboligerne. Men det er langt vanskeligere at blive enige om en tagrenovering i en rækkehusbebyggelse, ejet og beboet af borgere hver deres sted i livet. Tilsvarende med parcelhuse, hvor mange ikke kan overskue renoveringsprojekter selv – eller måske ikke lige har det økonomiske råderum til at overlade renoveringen til andre.

Her er Niels Hansen på Albertslund Forsyning, som startede fjernvarmeforsyningen i 1964. I dag købes varmen fra VEKS, og de gamle kedler på varmeværket bruges kun få timer om året som spidsog reservelast.

Albertslund Forsyning afprøvede forskellige koncepter, bl.a. blev der udviklet renoveringsforslag i samarbejde med grundejerforeninger ved hjælp af en arkitekt. Men det havde ifølge Niels Hansen ikke den ønskede effekt.

I 2019 gik Albertslund Kommune ind i stort EU Horizon2020-projekt (REWARDHeat), hvor kommunen ville arbejde med sænkning af temperaturen i et eksisterende parcelhuskvarter fra 1960’erne. Gradvist reducerede Forsyningen temperaturen for de 104 parcelhuse på vejen Porsager i det vestlige Albertslund. Og på en frostdag i februar 2021 modtog husene kun 60 grader varmt vand. Få år tidligere havde de fået fjernvarmevand på 100 grader. Undervejs blev tre huse indreguleret af en varmekonsulent. Et enkelt hus fik skiftet en ventil. Og et sidste hus fik et nyt varmeanlæg. Dermed kunne alle huse klare sig med 60 grader.

Niels Hansen sætter det i perspektiv med:

-Det var en øjenåbner for Forsyningen. Vi havde i REWARDHeat

fået budget til i samarbejde med bl.a. Danfoss at udvikle tekniske anordninger, der skulle hjælpe med, at beboerne kunne holde varmen i husene, når vi sænkede temperaturen. Men pengene blev slet ikke brugt. For det var ikke nødvendigt.

FRA NATURGAS TIL LAVTEMPERATURFJERNVARME

Siden 2021 er det gået stærkt i Albertslund med overgang til lavere temperaturer. I praksis installerer Forsyningen på strategisk udvalgte steder nogle såkaldte shunts, der blander koldt og varmt vand til de ønskede fremløbstemperaturer. Derudover reguleres trykket bag shunten med en pumpe. Dermed har det vist sig muligt i Albertslund samtidig at reducere fremløbstemperaturen og vandtrykket i fjernvarmeledningerne.

To naturgasopvarmede områder, Herstedøster Villaby og Herstedøster Landsby, har Albertslund Forsyning konverteret til fjernvarme i 2022 og 2023. Da alle boliger

fik installeret et nyt effektivt fjernvarmeanlæg, var det oplagt at forsyne de i alt over 400 boliger til lavtemperaturfjernvarme med det samme. Og efter et år i drift er Forsyningen imponeret over, hvor godt boligerne udnytter fjernvarmen. Og i virkeligheden er det måske ikke så overraskende, da et nyere naturgasfyr opererer med temperaturer, der svarer til lavtemperaturfjernvarme.

I 2025 installerer Forsyningen fem nye shunts i Albertslund Kommunes fjernvarmenet. Dermed vil langt de fleste boliger i Albertslund være på lavtemperaturfjernvarme langt de fleste af årets måneder. -Rundt omkring er der nogle bygninger, som er udfordret med lavere temperaturer. Med ved at inddele nettet i flere mindre øer kan vi nøjes med at levere højere temperaturer, eller mere vandtryk, til de bygninger, der virkelig har behov for det. Vores fjernvarmenet er altså blevet langt mere fleksibelt, og dermed effektivt, ved hjælp af shunts, slutter Niels Hansen n

Her ser Niels Hansen på et eksempel på de shunts, Albertslund Forsyning bruger til at opdele nettet i mindre øer. Her mikses koldt og varmt vand til den rette temperatur, og en pumpe kan sørge for det nødvendige tryk på fjernvarmevandet.

Vedvarende energi kan skabe vedvarende værdi i vores landdistrikter

Vedvarende energianlæg peger ind i en ny, bæredygtig fremtid. Hvis vi er opmærksomme på, at grøn pulje investeres i landudvikling, kan VE-anlæggene blive en anledning til at løfte lokalsamfund med ind i en ny og mere attraktiv fremtid . Det kan varsle en ny tid for en tiltrængt landudvikling

Nye skovboliger i kombination med skovrejsning.

Reference: Nye boliger ved Ho Bugt? Ideoplæg til nye boligtyper og muligheder for at indrette et nutidigt bosætningslandskab ved Ho Bugt, 2015. Idéoplægget er udarbejdet af Urland Aps for Varde Kommune.

TEKST / MARIE LEER

JØRGENSEN

Miljøjurist og Ph.D. & SØREN HERMANSEN

Direktør, Samsø Energiakademi & HELGA GRØNNEGAARD

Partner og projektchef, Urland

Udviklere af vedvarende energiprojekter skal indbetale et beløb pr. opstillet MW til en kommunal grøn pulje. Kommunen administrerer midlerne på baggrund af ansøgninger fra lokalsamfundet, borgere, virksomheder og foreninger i kommunen.

Projekterne handler i høj grad om forskønnelse af bygninger, veje eller grønne områder med opstilling af blomsterkasser eller kunst, renovering af faciliteter i forsamlingshuse, etablering af shelters, boulebaner mv. Det viser kommunernes indberetning til Energistyrelsen.

Mange af projekterne handler også om at etablere rekreative adgangsmuligheder, særligt i kort afstand fra det nye energianlæg. Det er en mulighed for at skabe ruter i et ellers lukket landbrugsland, hvor markveje i takt med landbrugsmaskinernes størrelse er blevet overflødige og nedlagt.

Med den seneste forhøjelse af satserne for energiudvikleres indbetaling til grøn pulje med 150 %

er beløbene nu af en størrelse, så de vil kunne investeres i landdistrikterne på nye måder.

Grøn pulje indbetales først, når VE-anlægget er opført. Derfor har vi endnu til gode at se, hvordan de nye, forhøjede puljer udmøntes. Fra energiparker og energiklynger, der er under planlægning, ved vi, at udviklerne vil skulle indbetale op mod 70-100 mio. kr. i grøn pulje, hvis anlæggene opføres.

PENGE KAN IKKE BARE

ERSTATTE OPLEVEDE

ULEMPER

Kuldsejlede projekter og borgermodstand er ikke kun et dansk problem. Mange lande kæmper med at skabe social retfærdig grøn omstilling. Hvis de nye store grønne puljer skal udmøntes med succes, er det vigtigt, at vi ikke bare fortsætter som hidtil. For at finde de gode løsninger, der matcher lokalsamfundenes ønsker, er der nogle antagelser, vi skal lægge bag os.

NIMBY (Not In My BackYard) kan ikke forklare den lokale modstand.

Lokal modstand er kompleks, og baggrunden forskellig fra område til område. Ingen ønsker bare, at VE-anlæggene sættes hos naboerne.

Lokal modstand handler bl.a. om oplevelser af, at ulemper og fordele ved energianlæggene fordeles ulige, at plan- og beslutningsprocesserne er uretfærdige, og de påtænkte arealer til VE-anlægget aftales på forhånd mellem lodsejer og udvikler i en proces, som er usynlig for lokalsamfundet. Samlet set kan det medføre, at der opstår mistillid til myndighederne og til udviklerne. Dertil kommer, at drivkraften for opstilling af VE-anlægget opleves at være profit fremfor klima.

Til grund for VE-ordninger, som de danske, ligger en neoklassisk økonomisk antagelse om, at alt kan værdisættes og erstattes. På den måde kan man med et tilstrækkeligt højt beløb nå frem til en accept af anlægget, fordi borgerne vil opleve, at de ikke er stillet ringere end i udgangspunktet; ”No worse off.” Men der er ikke evidens for, at kompensationsordninger skaber lokal accept i praksis. (Marie Leer Jørgensen 2020).

ANERKENDELSE

OG INDFLYDELSE

Der er nogle åbenlyse forhold, som vi skal blive bedre til. Case-studier har vist, at når borgere havde indflydelse på udformningen af lokale meningsfulde projekter fra grøn ordning (forløberen for grøn pulje), og modtog tilstrækkelig individuel kompensation, oplevede de retfærdighed og anerkendelse og udtrykte, at de ville kunne leve med det.

Case-studier har også afdækket,

at der er en oplevelse af, at ansøgningsprocessen om projekter for grøn ordning er bureaukratisk, og at faglig vejledning er ønsket. Hvis man som borger oplever benspænd allerede i ansøgningsprocessen og måske opgiver, så fremmer det næppe opbakning til energianlægget. Det tyder på, at ressourcer til faglig vejledning ville være givet godt ud. (Marie Leer Jørgensen 2020).

ER DET UTOPI, AT LOKALSAMFUND KAN

ØNSKE AT BLIVE NABO TIL VE-ANLÆG?

I en tidlig dialog med lokalsamfund om grøn pulje skal kommunerne være opmærksomme på, at de utilsigtet kan komme til at skabe mere splid end fællesskab i lokalsamfundet, og dermed gøre forudsætningerne for accept af VE-anlægget sværere – selvom det modsatte var intentionen.

Et godt sted at starte er først at spørge lokalsamfundet, hvorfor det skal udvikles, og derefter, hvordan det skal udvikles; ”hvorfor” før ”hvordan”.

HVORFOR SKAL

LOKALSAMFUNDET UDVIKLES?

Langt fra de store byer handler det ofte om at stoppe fraflytning og afvikling. Selvom vi ikke planlægger for afvikling af landsbyer og landområder, så sker afviklingen alligevel gradvist.

Landsbyerne og boligerne i det åbne land er etableret i en tid med landbrug, lokale virksomheder og offentlig service som arbejdspladser og lokale omdrejningspunkter. Den tid er forbi, men boligerne er der fortsat – i funktionstømte landsbyer eller som stuehuse

med tomme driftsbygninger, for landbruget er samlet på få, større bedrifter. Her er huspriser og fremtidsudsigter uden for egen indflydelse.

HVORDAN SKAL

LOKALSAMFUNDET UDVIKLES?

Svarene vil erfaringsmæssigt søge efter løsninger, der vil bidrage til at stoppe fraflytning og tiltrække nye borgere. Nogle boliger skal renoveres, andre skal rives ned, og af dem skal nogle genetableres andre steder.

Der er brug for ambitiøse udviklingsplaner, hvor både boligsane -

ring, boulebaner og andre rammer for fællesskab og fritidsaktiviteter kan tænkes sammen. Gennem de sidste 2-3 år har vi erfaret, at udviklere kan have interesse i at engagere sig i lokalsamfund ved at finansiere lokal dialogproces og udarbejdelse af en lokal udviklingsplan. Ikke alle lokale borgere vil gå ind i processen på den præmis. Men hvis lokalsamfundet er klar, kan det blive en mulighed for en lokal udviklingsproces om ”hvorfor” og en lokal udviklingsplan om ”hvordan”. Det er et grundlag for at investere i lokalsamfundets efterspurgte fremtid med midler fra grøn pulje.

Udviklingsplan for Linde og omegn. Strategi for et bedre lokalsamfund - også med nye energiprojekter som nabo, 2024.

Reference: Helhedsplanen er udarbejdet af Urland Aps i samarbejde med Linde og omegns Borgerforening. Udviklingsplanen er finansieret af Skovgaard Energy.

Den grønne trepart: Morsø-nøglen åbner døre for lodsejernes forståelse og forhandlingslyst

Medarbejderne i Morsø Kommune har opnået vigtige erfaringer omkring arealplanlægning. De kan også bruges i arbejdet med den grønne trepart og måske inspirere andre kommuner til deres kommende samarbejde med lokale lodsejere

TEKST / KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN, Morsø Kommune

Tre fjerdedele af de 367 kvadratkilometer, som udgør Morsø Kommune, er landbrugsjord.

Så kommunen har gennem årene været afhængig af at kunne opbygge frivillige og stærke samarbejder med landmændene. Disse erfaringer kommer helt naturligt i spil i arbejdet med den grønne trepart, mener Torben Gregersen, direktør for Teknik og Miljø i Morsø Kommune.

Direktør Torben Gregersen (tv) i samtale med medarbejder Jacob Brun.

- Det er en omfattende opgave, som vi står overfor, men vores store erfaringer og stærke relationer til vores samarbejdspartnere vil komme os til gode, siger Torben Gregersen og forsætter:

- Vi skal skabe en meget stor forandring på kort tid, og for at lykkes må vi også gøre brug af noget af det, som vi har afprøvet og kan se virker. Vi ved, hvor vigtigt det er at skabe et stærkt frivilligt samarbejde med jordejerne og have dem inkluderet i rejsen fra start til slut, fortæller direktøren.

Han understreger, at et godt samarbejde med de lokale lodsejere på Limfjordsøen er afgørende, når der for eksempel skal planlægges og afgives arealer til projekter for nye vådområder.

Det har biolog Jacob Bruun været med til flere gange. Han er projektleder for natur- og vådområdeprojekter i Morsø Kommune.

- Når vi snakker om arealplanlægning, så er min erfaring, at det jo i bund og grund handler om at snakke med lodsejerne, opbygge en relation og få en fælles forståelse af, hvorfor projektet er vigtigt, og hvordan vi kan gennemføre projektet. Lodsejeren skal kunne se sig selv i det og ville indgå i et frivilligt samarbejde i fællesskab med os. Det er jo på jordejernes nåde, at vi laver noget på deres jord, fortæller Jacob.

ET LANDBRUGSRÅD MED FÆLLES FORSTÅELSE

De gode erfaringer har han taget med videre i et pilotprojekt under Plan 22+*, som han har været

involveret i sammen med kollegaen Dorthe Hedensted Lund. Hun er forstkandidat og projektleder og har også opnået vigtig viden gennem de seneste halvandet år med pilotprojektets fokus på strategisk arealplanlægning på Mors gennem samskabelse. Samskabelsen sker konkret i et lokalt ’landbrugsråd’, hvor der udover de to kolleger deltager 12 landmænd og en rådgiver fra landbrugsrådgiverne Fjordland. - Vi har etableret et råd, der er kommunens sparringspartner og vores ambassadør ud i lokalsamfundene på Mors. Det er nødvendigt, så vi er fælles om at finde ud af, hvordan vi laver den bedst mulige arealplanlægning på Mors, der inkluderer landbruget, siger Dorthe Hedensted Lund og forsætter:

- Vi har gjort det på den måde, at vi har lavet en fælles opbygning

MORSØ NØGLEN

• Prioriter relationer

• Etabler ligeværdig dialog

• Forstå forskellighed

• Inkluder landbruget først

• Opbyg viden sammen

• Husk helheden

• Skab ambassadører

af viden. Vi har fået en række eksperter til at komme og give fælles oplæg til os alle sammen i rådet. Her er vi ligeværdige modtagere af viden, og det gør en forskel, at det er en neutral tredjepart og ikke os fra kommunen, der står for dagsordenen, forklarer hun.

FOR DEM ER

DET JO DERES LIV

Rådet med landmændene har været med til at vælge, hvad der skal snakkes om på møderne. Der har blandt andet også været en god dialog om, hvad der er vigtigt, når dagsordenen hedder et klimavenligt og bæredygtigt landbrug. Nogle emner omkring CO 2, kvælstof og jordfordeling

har kommunen bestemt, mens andre har været landbrugernes ønske, for eksempel hvordan kreditgivere og aftagere som Arla og Danish Crown ser på fremtidens landbrug.

- Vi har tænkt helhedsorienteret. Vi har også haft emner om det gode liv på landet og på Mors, for det går landmændene selvfølgelig op i. For dem er det jo deres liv og hverdag og i mange tilfælde også familiehistorie, vi taler om at ændre. Så vi er også blevet klogere sammen med landmændene og har selv fået en endnu dybere forståelse for, hvorfor det kan være svært for dem at afgive jord. Vi har erfaret, at det her er et godt sted at starte, og det giver tillid til det næste trin i arbejdet med at afgøre, hvor der skal tages landbrugsjord ud af drift, siger Dorthe Hedensted Lund.

FRA MODSTANDER TIL

AMBASSADØR

Der har været et intenst forløb med oplæg og vidensopbygning i landbrugsrådet. Helt bevidst blev de ofte holdt hjemme hos landmændene i rådet for yderligere at styrke relationen og forståelsen for deres liv.

- Vi har set, hvordan arbejdet med landbrugsrådet har flyttet holdninger hos lodsejere. Nogle er gået fra korslagte arme til at blive ambassadører, som fortæller andre lodsejere, hvorfor de synes, at det er en god idé at gå med i at afgive jord. Det har en stærk effekt og er med til åbne mange døre. For er der nogen, landmænd har tillid til, så er det andre landmænd, fortæller Jacob Bruun.

START MED DEM DER

SKAL AFGIVE JORDEN

Han understreger, at det er helt bevidst, at man har indledt arbejdet med landmændene og så tager andre parter med i

STRATEGISK AREALPLANLÆGNING PÅ MORS

processen bagefter – noget som også er værd at have i tankerne i arbejdet med den grønne trepart.

- Der er noget praktik i at starte med landmændene. Vi skal først have dem med, der skal afgive noget, for at det overhovedet kan lykkes. De andre parter skal med bagefter, men det er ikke der, hvor nøglen er til at komme godt i gang, siger Jacob Bruun og Dorthe Hedensted Lund supplerer:

- Bagefter, når jorden er taget ud, kan vi så begynde at snakke om, hvordan vi får mest natur og flest rekreative goder.

Hun understreger, at det også er vigtigt at være ærlig over for lodsejerne. Der har også været stormøder, hvor de omkring 300 lodsejere udenfor byzonerne har været inviteret. Her har kommunen også været ærlig om, at der skal tages jord ud, men at det handler om at tage den rigtige jord ud, så det generer landmændene mindst muligt.

De to medarbejdere er enige om, at relationsarbejdet med lodsejerne er afgørende for at lykkes, og de håber, at andre kommuner også kan få glæde af deres erfaringer. Især i en proces, hvor tiden er knap og forventningerne store n

*PLAN 22+

Målet er, at Plan22+ skal udvikle ny viden og redskaber, der kan understøtte kommunernes arbejde med at bruge den helhedsorienterede fysiske planlægning som et af flere midler til at implementere DK2020klimahandlingsplanerne. Se evt. mere på plan22.dk

Grundvandsbeskyttelse – en forudsætning for rent drikkevand – i dag og til fremtidige generationer

Alle Områder med Særlige

Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD skal beskyttes, hvis vi skal sikre drikkevand til fremtidige generationer. Indsatsområder, sårbare grundvandsdannende områder og BNBO er kun en delmængde af den nødvendige indsats.

LÆS TEKSTEN I AFTALEN OM ET GRØNT DANMARK HER: TEKST / KTC FAGGRUPPEN FOR MILJØ OG GRUNDVAND – VAND

VRedigeret af Anne Dyrholm, kommunikationskonsulent, KTC Sekretariatet

i har brug for, at grundvandsbeskyttelsen bliver en større del af grøn trepart NU, hvis der skal være samtænkning med den øvrige anvendelse af arealerne. Det mener KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand. Formålet med grundvandsbeskyttelsen er at sikre drikkevand til nuværende og fremtidige generationer. Men effekten af tiltagene afhænger af, at vi beskytter de rigtige områder.

MERE SYNERGI MED

DEN GRØNNE TREPART

Drikkevand var en del af kommissoriet for Grøn trepart. Imidlertid

kom drikkevandsbeskyttelse til at fylde meget lidt i den endelige trepartsaftale, hvor der især henvises til at afvente Miljøstyrelsens revidering af grundvandskortlægningen, som foreligger i 2027. Til den tid vil langt de fleste beslutninger vedrørende ændring af arealanvendelser allerede være foretaget. Det er derfor vores bekymring, at grundvandsbeskyttelse ikke i tilstrækkelig grad når at blive indtænkt i disse løsninger. Der er brug for at sikre drikkevandet i betydelige dele af landet. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt først at forhandle arealomlægninger med jordejere ift. den grønne trepart og senere at skulle forhandle grundvandsbeskyttelse med de samme jordejere. Derfor kommer faggruppen med dette opråb: Vi skal i kommunerne i videst muligt omfang – allerede fra starten – indtænke grundvandsbeskyttelse i forhold til at realisere aftalen fra den grønne trepart. Vi skal udnytte de muligheder og opfordringer, der ligger i aftalen af den grønne trepart mht. at arbejde med synergier, herunder grundvandsbeskyttelse, og til lokalt at kunne organisere os efter behovet.

Der er et tydeligt behov for at tænke grundvandsbeskyttelsen ind i planlægningen, og det er helt nødvendigt, at de ansvarlige grundvandsmedarbejdere tidligt inddrages i arbejdet med arealomlægningerne og den videre planlægning i Vandoplandsstyregrupperne (VOS’erne). Grøn trepart vil herved medvirke til, at vi alle får endnu mere værdi ud af det store arbejde, både for klimaet, fjordene, jordejere og de fremtidige drikke -

vandsinteresser på én og samme gang.

OMRÅDER MED SÆRLIGE

DRIKKEVANDSINTERESSER I områder med særlige drikkevandsinteresser beskytter kommunerne det fremtidige drikkevand ved så vidt muligt at undgå eller at reducere risikoen for, at forurenende aktiviteter i forbindelse med for eksempel større virksomheder ligger i de mest sårbare områder, og/ eller ved, at der indsættes ekstra vilkår i miljøgodkendelserne for at sikre grundvandsbeskyttelsen.

Alternativt kan grundvandet beskyttes ved, at ikke forurenende arealanvendelse, som natur og grønne områder, får et dobbeltformål med både at bidrage til biodiversitet, natur for naturens skyld, at være rekreativt for borgerne og ikke mindst er med til at beskytte grundvandet.

Det er i kommunernes langsigtede arbejde med indsatsplanerne, generel planlægning og den daglige sagsbehandling, at den mest omfattende beskyttelse af de fremtidige ressourcer finder sted. En revidering af arealudpegninger, som OSD og andre nye udpegninger, medfører derfor også, at kommunernes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal opdateres.

BNBO-BESKYTTELSE ER IKKE NOK

Med regeringens akutplan er kommunerne godt i gang med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder ”BNBO”. Det er en god start, men for det første er BNBO’ernes arealer utrolig små, og for det andet er det kun nærområdet til vandværkernes nuværende

https://www.geus.dk/media/8321/grundvand1989-2018-rettet.pdf

CA ANTAL HEKTAR PÅ LANDSPLAN

ca. antal hektar på landsplan

Sårbare grundvandsdannende områder

Det totale antal hektar BNBO, sårbare grundvandsdannende områder og indsatsområder mht. nitrat indenfor OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser). Alle tal er det totale antal hektar på landsplan.

indvindingsboringer, der bliver beskyttet - ikke de områder, hvor det fremtidige drikkevand dannes.

VI SKAL BESKYTTE DRIKKEVANDET FOR DE KOMMENDE GENERATIONER

Miljøstyrelsen har gennem årtier kortlagt områder med stor grundvandsdannelse, indsatsområder, og har iværksat en genberegning af grundvandsdannelsen. Gennem årene har styrelsen udpeget i alt 640.000 ha på landsplan som indsatsområder med stor sårbarhed og grundvandsdannelse.

I indsatsområderne skal kommuner

OM KTC’S FAGGRUPPER:

• I KTC´s faggrupper sidder faglige medarbejdere geografisk repræsentativt for landets kommuner

• KTC’s faggrupper laver høringsbidrag, som KL bruger i sine høringssvar til Christiansborg

• KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand har blandt andet en faggruppe under sig, som arbejder målrettet med vand, og det er denne gruppe, som med sin store faglighed arbejder med, at der bliver lavet de mest hensigtsmæssige løsninger for at beskytte vores grundvand.

• Gruppen har bidraget med sin faglighed og tekst til denne artikel

tage stilling til en målrettet indsats overfor nitrat og pesticider mv. Miljøstyrelsen vurderer, at deres genberegning af såkaldte nye ”sårbare grundvandsdannende områder”, vil udgøre 330.000 ha. Det vil sige nærmest en halvering af de 640.000 ha, som tidligere er udpeget som indsatsområder (IO), og hvor kommunerne, gennem indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, ihærdigt arbejder for målrettet beskyttelse af grundvandet.

De sårbare grundvandsdannende områder ligger kun i de nuværende vandværkers indvindingsoplande. En beskyttelse af disse områder imødekommer således ikke behovet for eventuelle ændringer i indvindingsstrukturen eller et behov for nye indvindingsområder og beskytter dermed ikke drikkevand for de kommende generationer.

BEHOV FOR AT

SE PÅ OSD IGEN?

Kortlægningerne og miljøstyrelsens genberegninger viser, at der sker betydelig grundvandsdannelse udenfor de sårbare grundvandsdannende områder og også udenfor indsatsområderne. Så tilbage til udgangspunktet: det er vigtigt, at vi ikke kun beskytter vandværkernes indvindingsoplande, men at vi også beskytter resten af OSD – i forskellige grader og med forskellige værktøjer, som kommunerne gør nu gennem indsatsplanerne. Men måske kan størrelsen af OSD revideres? Kommunerne mener, at det giver mening at genbesøge OSD og bruge de mange data, der kommer fra Miljøstyrelsens kortlægning, kommunernes viden fra indsatsplanerne og vandværkernes

mangeårige erfaringer. Der er dele af OSD, hvor der ikke kan indvindes drikkevand i fremtiden, fordi vandressourcen i disse områder er utilstrækkelig eller af for ringe kvalitet. Disse områder bør ikke have fremtidig status af OSD og har ikke brug for samme beskyttelse. Alt i alt giver det mulighed for, at OSD nogle steder skal udvides; og andre steder kan mindskes.

PÅ MED DET LANGE LYS

Der er brug for, at der tages stilling til, om OSD-udpegningerne beskytter vand nok til vores børn og børnebørn – det vil sige til det forventede vandforbrug frem til år 2100. Det er ikke kun nuværende indvindinger, der skal beskyttes. Vi skal også beskytte en tilstrækkelig buffer til fremtidig indvinding og indregne, at betydelige vandressourcer på grund af forureninger kan være uegnede til drikkevandsforsyning i år 2100. Den nyeste opgørelse viser, at grundvandet i over halvdelen af de nuværende indvindinger indeholder pesticider og PFAS. Der er således ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil opleve et stigende pres på grundvandsressourcen og et behov for alternative steder indenfor OSD, hvor der kan etableres nye kildepladser.

Velbeskyttede grundvandsressourcer skal altså fortsat tænkes bredt ud i OSD-områderne. Det er afgørende nødvendigt for at kunne fremtidssikre tilstrækkeligt med rent drikkevand fra grundvand, hvor simpel vandbehandling – også i fremtiden – vil udgøre kernen i den danske drikkevandsforsyning. I nogle geografiske områder oplever vi, at grundvandet i OSD er forurenet, og hvor en langsigtet beskyttelse er vigtig både for at sikre mod yderligere forurening og med henblik på over tid at kunne genoprette grundvandets kvalitet. Da grundvandsressourcen er en vigtig brik i hele vandkredsløbet, vil beskyttelsen af grundvandet også få betydning for vandkvaliteten i vandløb og våde naturområder, hvilket har stort fokus i vandområdeplanerne.

OPSUMMERING

Formålet med dette opråb er:

1) at få beskyttet tilstrækkelige grundvandsdannende og sårbare arealer udenfor de nuværende indvindingsoplande, så der i fremtiden er mulighed for at etablere nye kildepladser samtidigt med, at grundvandskvaliteten i de nuværende indvindingsoplande sikres mod forringelse.

2) som en naturlig del af dette fokus, bør grundvandsbeskyttelse have en langt større rolle i forbindelse med arealomlægningerne, som nu sker i henhold til grøn trepart n

DRIKKEVANDSBESKYTTELSE I LOKAL GRØN TREPART

TEKST / DORTE SKRÆM

Fagleder, DANVA

DDANVAs medlemmer, vandselskaberne, har en central rolle i at sikre, at den grønne trepart prioriterer drikkevandsbeskyttelse . Dette kræver aktiv deltagelse i de lokale samarbejder, herunder kystvandråd og vandoplandsamarbejder

anmark står over for en historisk mulighed for at sikre fremtidens drikkevand gennem den grønne trepart. For vandselskaber og kommuner betyder det, at vi nu skal handle strategisk og samarbejdsorienteret for at beskytte vores grundvand og understøtte en bæredygtig arealanvendelse. Ved at synliggøre arealbehov, synergier og multifunktionelle løsninger kan vandselskaberne bidrage til en sammenhængende strategi, der tilgodeser både natur, klima og forsyningssikkerhed. Her er samarbejdet med kommunerne essentielt.

Den grønne trepart er uden tvivl en stor og historisk opgave, der tager tid og kræfter, men opgaven med at sikre grundvandet ligger der jo stadigvæk. Det er en opgave, der også kræver arealer, behovet på landsplan er ca. 200.000 ha i det åbne land. Vel at mærke uden for lavbundsarealerne. Det betyder, at fokus på multifunktionelle løsninger er nødvendige, hvorfor drikkevandet som en naturlighed skal med, når stregerne i omlægningsplanerne skal slås. Det er, fordi det både giver mening ift. arealer, og fordi vi dermed slipper for at ’forstyrre’ den samme lodsejer mere end en gang. Når vi allerede kender de områder, vi har brug for, kan vi lige så godt tage dem med nu, så vi har samlet så mange brikker som muligt, når planerne skal føres ud i livet.

Grundvand er med i aftalen, men ligger ikke først for. Der er råderum til at gøre det forskelligt fra trepart til trepart, og de kommunale chefer er et vigtigt omdrejningspunkt for et ambitionsniveau, der løfter sig over en ensidig fokusering på kvælstof, til noget helhedsorienteret der

holder langt ud i fremtiden på flere områder. De relevante data har vi allerede, og kommuner og vandselskaber har en fælles opgave i at inddrage de nødvendige arealer til drikkevand- og klima fra start.

FORDELE VED EN

MULTIFUNKTIONEL TILGANG

En integreret tilgang til arealudtagning giver flere gevinster:

Drikkevandssikring: Beskyttelse af sårbare områder mod forurening.

Klimaresiliens: Skovrejsning, vådområder og naturbaserede løsninger bidrager til CO₂-reduktion og klimasikring.

Natur og biodiversitet: Kombinationen af drikkevandsbeskyttelse og naturgenopretning skaber robuste økosystemer. Effektiv kvælstofreduktion: Synergier mellem vandselskabernes arealbehov og vandmiljøindsatsen styrker implementeringen af vandområdeplanerne.

Rekreative værdier: Grønne områder kan også være en ressource for borgere og friluftsliv.

Det er ved redaktionens slutning ikke meldt ud, hvordan spildevandsselskaberne skal bidrage.

SAMARBEJDETS STYRKE:

FRA STRATEGI TIL HANDLING

For at lykkes skal vandselskaberne samarbejde tæt med kommuner, lodsejere, interesseorganisationer og statslige aktører.

Konkret anbefales:

Deltagelse i lokale beslutningsfora og arbejdsgrupper – aktivt engagement i kystvandråd, arbejdsgrupper og trepartssamarbejder. Udover samarbejdet med kommunerne gælder det også de grupper, som blandt andet DN har organiseret

lokalt. Gennem samarbejdet med DN og øvrige organisationer er der fokuseret meget på synergieffekterne imellem drikkevand, natur og rekreative formål.

Brug af data og værktøjer –MARS-platformen giver nye muligheder for at visualisere arealbehov og dokumentere synergier.

Politisk dialog og mobilisering – tydeliggør vandselskabernes bidrag over for kommunale beslutningstagere.

Udarbejdelse af strategiske kort –synliggør eksisterende og potentielle kildepladser samt de tilknyttede miljø- og naturgevinster.

HANDLINGSPLAN:

HVAD KAN VANDSELSKABERNE

SELV GØRE FOR AT BIDRAGE

• Kortlæg og definer de vigtigste områder for drikkevandsbeskyttelse.

• Indgå i dialog med kommuner om, hvordan vandselskabernes behov kan integreres i omlægningsplanerne.

• Samarbejd om multifunktionelle løsninger, der kombinerer grundvandsbeskyttelse, natur og klima.

• Brug MARS-værktøjet til at dokumentere sammenhænge mellem arealudtagning og drikkevandsinteresser.

• Opbyg og deltag i netværk for videndeling og gensidig koordinering.

DANVAS ROLLE:

STØTTE OG KOORDINERING

DANVA arbejder aktivt for, at vandselskabernes interesser bliver en integreret del af den grønne trepart. Vi er i løbende dialog med KL, ministerier og organisationer for at fremme løsninger, der både beskytter drikkevandet og understøtter en bæredygtig arealanvendelse n

Middelfart vil klare arealomlægning og grundvandsbeskyttelse i én runde

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S) er optimist i forhold til at nå i mål med den grønne trepart på en måde, så afgørende hensyn kommer med i samme runde. Det gælder også hensyn, som man ønsker skal med, fordi der er al mulig grund til det – som drikkevandsbeskyttelse og mere natur

I Middelfart skal drikkevandsbeskyttelse bygges ind i den omlægningsplan, der skal være klar og vedtages i løbet af 2025.

TEKST / JESPER WITH Journalist

Drikkevandsbeskyttelse har høj prioritet i Middelfart Kommune, når det kommende arbejde i den lokale grønne trepart skal udmøntes. Byrådet har besluttet, at drikkevandsbeskyttelse bygges ind i den omlægningsplan, der skal være klar og vedtages i løbet af 2025.

-Vi kender drikkevandsressourcerne i kommunen, så det er helt oplagt at tænke drikkevand ind sammen med indsatserne mod kvælstof og kulstof. Det samme gælder selvfølgelig natur og vedvarende energi. Derfor tager vi dialogen i én runde i den grønne trepart. Hvis jeg sad som lodsejer, ville jeg også foretrække det, så man ikke først skal indgå aftaler om klimahensyn og lavbundsjor-

de for så to år senere at skulle forhandle om at beskytte drikkevandet og skabe mere natur. Det synes jeg faktisk er god stil, siger Johannes Lundsfryd.

MULTIFUNKTION

ER NØDVENDIGT

Han ønsker at skabe synergier, så man opnår multifunktionelle arealer, hvor det er muligt. Det er sund fornuft, men det afhænger selvfølgelig af, om man lykkes med at skabe ordninger, der understøtter det, og om man kan skabe fornuftig økonomi omkring projekterne.

-Det er faktisk bydende nødvendigt, for ellers kan vi ikke skaffe arealer nok, så vi kan opfylde de mange ønsker. Vi kommer simpelthen ikke til at lykkes uden multifunktionelle arealer, siger han.

Arealer skal tages ud af drift, og kommunen arbejder på at skaffe så meget erstatningsjord som muligt. Men da der er god lerjord mange steder, er landbrugsjorden værdifuld. Det er derfor en udfordring at skaffe jord nok, der ligger tilstrækkeligt godt til at kunne bruges til jordfordeling. Dertil har man Lillebælt til flere sider, en jernbane og den 6-sporede fynske motorvej, der tager plads og splitter jordene.

Når en opgave er stor og den haster, så er kort tid ikke nødvendigvis en ulempe

- Johannes Lundsfryd, Borgmester i Middelfart

-Det er et svært puslespil, men en bunden opgave. Vi er gået i dialog med nogle af de største lodsejere. De er generelt med på opgaven, men de synes også, det ser svært ud. Så jeg anerkender viljen, men ser samtidig, at det nogle steder kan blive svært at lykkes i praksis, siger Johannes Lundsfryd.

FLERE VÆRKTØJER

TIL SUCCES

Der har samtidig været en del diskussion om tidsplanen. Altså at det skal gå hurtigt, så

Omlægning af Danmarks arealer stiller nye krav til vandsektoren om at byde offensivt ind med viden og lokale data

Allerede ved juletid 2025 skal landets 98 kommuner være klar med politisk godkendte planer for trepartens udtagning af landbrugsjord til beskyttelse af natur, vandmiljø, klima og drikkevand . Forsyningsselskaberne sidder dog ikke i de besluttende organer, så nu gælder det om at holde sig til.

DTEKST / KARIN HYLDIG

SVENNEVIG

Journalist

er blev hvisket lidt i krogene, da Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Grøn Trepart i december skød den danmarkshistoriske aftale om at opkøbe og naturbeskytte et samlet areal på 400.000 hektar landbrugsjord i gang med en velbesøgt konference i Aarhus Congress Center.

-Hvorfor siger de ikke noget om grundvandet?, blev der undrende spurgt.

For det var primært iltsvind, fiskedød, vandmiljø, CO 2 (klima) og jordpriser, der optog sindene.

Plus selvfølgelig den stramme tidsplan for grøn trepart.

USIKKERHED OM INDSATSER FOR “DANMARKS GULD” Beskyttelse af “Danmarks

guld”, som statsminister Mette Frederiksen har kaldt danskernes rene drikkevand, var ellers med flere steder i den oprindelige trepartsaftale, “Aftale om et grønt Danmark”, der i juni 2024 blev indgået mellem Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, regeringen og Kommunernes Landsforening.

Parterne pointerer i aftaleteksten, at tiltag som “Akutplan for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)” og PFAS-handlingsplanen kun er de første skridt på vejen mod rent drikkevand:

“Parterne er dog samtidig enige om, at der er brug for at gøre mere,” skriver de bl.a.

Nye målsætninger for drikkevandet var der imidlertid ingen af i den politisk vedtagne plan for implementering af grøn trepart. Vandselskaberne har ikke fået plads om bordet i den grønne treparts beslutningsorganer, og drikkevandet blev på konferencen primært nævnt i forbindelse med Miljøstyrelsens igangværende kortlægning, der ventes klar i 2027, altså to år efter det samlede landsdækkende puslespil om arealfordeling skal falde på plads.

VANDSELSKABER SKAL

BIDRAGE MED DERES VIDEN

Drikkevandet er dog på ingen måde glemt eller nedprioriteret, forsikrer minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S).

-Selvfølgelig skal vi da ikke sidde på vores hænder og vente på Miljøstyrelsens kortlægning i 2027, understreger han.

Den kortlægning fra Miljøstyrelsen, ministeren henviser til, tager udgangspunkt i de 640.000 hektar grundvandsdannende land, der i dag er udpeget som indsatsområder, og den skal først og fremmest give ny viden om dannelsen af grundvand med fokus på grundvandets alder og mængder af grundvand, som dannes. Foreløbig er Fyn kortlagt, og 28.300 hektar sårbare drikkevandsdannende områder er her identificeret. Kortlægningen indgår i regeringsgrundlaget fra 2022, der blandt andet også omfatter en drikkevandsfond til finansiering af drikkevandsbeskyttelse.

-Rent drikkevand er med i regeringsgrundlaget fra 2022, og indsatserne er i fuld gang landet over, påpeger ministeren og råder vandselskaberne til at holde tæt kontakt med de 23 lokale treparter, der i løbet af 2025 skal udarbejde konkrete planer for den lokale arealfordeling og derfor løbende skal holdes velinformerede om lokale drikkevandsinteresser og eventuelle planer om nye boringer.

Hver af de 23 lokale grønne treparter kommer til at bestå af en-to repræsentanter fra hver af de berørte kommuner, en-to repræsentanter fra de lokale landbrugsorganisationer, en-to repræsentanter fra lokale naturbeskyttelsesorganisationer og en repræsentant fra Naturstyrelsen.

Ministeren råder forsyningsselskaberne til at holde sig til, byde ind og dele deres viden fra dag ét i de lokale grønne treparter, der dækker deres selskabers respektive forsyningsområder.

Gerne med ekstra fokus på de kommunale repræsentanter, understreger han.

GRØN TREPART HELT KORT

1. Ca. 400.000 ha landbrugsjord skal udtages og omdannes til natur, heraf 250.000 ha skov, idet træer optager CO2

2. En arealfond på godt 40 mia. kr. skal stå for opkøb og omfordeling af jord.

3. En ny landsdækkende plan for ændringer i arealanvendelsen skal ligge klar og lokalpolitisk godkendes i år.

Kilder: Aftale om et grønt Danmark fra juni 2024 og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fra november 2024.

KLIMAEFFEKT

Grøn Trepart ventes at reducere de danske udledninger med 1,8–2,6 mio. ton CO2e i 2030. Til sammenligning var den danske udledning indenfor landets grænser i 2023 på 40 mio. ton CO2e.

Kilder: Danmarks statiststik og regeringen.dk.

DESUDEN INDEBÆRER AFTALEN, AT:

• Landbruget skal fra 2030 betale CO2-afgift for udledninger fra husdyr. Udgiften stiger fra 300 kr. pr. ton CO2-enheder i 2030 til 750 kr. pr. ton CO2-enheder i 2035.

• Udledning af kvælstof (gødning) fra landbruget skal reduceres med 13.780 tons, da kvælstof medvirker til iltsvind og fiskedød. Kvælstof kan desuden omdannes til nitrat i drikkevandet, hvor det hæmmer kroppens evne til at optage ilt. Nitrat kan desuden omdannes til nitrit, som har endnu flere sundhedsskadelige effekter på mennesker.

• Der afsættes 30 mia. kr. til udtagning af ca. 140.000 ha kulstofrig lavbundsjord. Primært for at reducere klimaeffekten.

• Der skal sættes turbo på udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag. Blandt andet sættes der 10 mia. kr. af til biokul.

• De økologisk dyrkede landbrugsarealer, der i dag udgør knap 12 pct eller godt 300.000 ha af landbrugsjorden i Danmark, skal fordobles. Økologiske landmænd må ikke bruge pesticider og kunstgødning.

• En ny afgift på spildevandsoverløb i forbindelse med oversvømmelser og andre tiltag for renere spildevand kan også blive aktuelt i forbindelse med Grøn Trepart.

Kilder: Aftale om et grønt Danmark fra juni 2024 og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fra november 2024.

KOMMUNER HAR ANSVAR FOR RENT DRIKKEVAND

-Rent drikkevand er jo et kommunalt ansvar, så jeg vil da tro, de kommunale repræsentanter i de lokale treparter vil være særligt lydhøre. Det kan bestemt også give god mening for vandselskaberne at holde kontakt med de øvrige repræsentanter og gøre sig gældende i de arbejdsgrupper, som lokale treparter og kystvandråd nedsætter, siger Jeppe Bruus og forsikrer, at han selv vil gøre sit ved at vedligeholde en god samarbejdsrelation med DANVA og forsyningsselskaberne.

Regeringen skal ifølge aftalen fra i sommer, “Aftale om et grønt Danmark”, senest i 2027, tage konkret stilling til, hvordan samtlige af landets sårbare grundvandsdannende områder skal beskyttes.

Det samlede indsatsbehov i grøn trepart vil desuden blive opdateret inden 2027, igen i 2029 og derefter hvert tredje år.

NY NATIONAL KORTLÆGNING AF EROSIONSPRESSET PÅ DE DANSKE KYSTER

Kysterosion er et naturligt fænomen, men det skaber problemer i det moderne samfund, fordi menneskeskabte værdier er placeret og fortsat placeres kystnært.

Værdier, der rammes af erosion, kan blive voldsomt beskadiget eller gå tabt . Erosionsskader er derfor omkostningstunge.

TEKST / NIKOLAI HEATH

SØRENSEN, Projektleder, Miljøstyrelsen, Center for Klimatilpasning (inkl. Kystdirektoratet)

En stor del af mit og kollegernes arbejde består i at levere pålidelige kort til kommunernes arbejde med klimatilpasning. Oversvømmelseskortlægningen er blevet opdateret sidste år under oversvømmelsesdirektivet, og nu arbejder jeg og min projektgruppe med at opdatere den nationale kortlægning af erosionsfaren langs de danske kyster. Her fokuserer vi især på at etablere og tegne en national erosionslinje. I modsætning til selve kystlinjen repræsenterer erosionslinjen grænsen mellem den dynamiske og den mere stabile del af landskabet. Det er med denne linje som udgangspunkt, at erosionsraterne beregnes i de opdaterede erosionsfarekort.

Erosionsfarekortene kan understøtte beslutningsprocessen fx ved planlægning af nye udstykninger eller udrulning af forsyning i de kystnære områder. Samtidig indgår erosionsfarekortene som en vigtig faktor, når vi skal udregne erosionsrisikoen på en kyst. Risikoen udregnes som en kombination af faren og de sårbarheder, der findes i området. Det kan fx være huse eller veje, som potentielt går tabt, hvis området rammes af erosion.

Blotlagte rørføringer og installationer efter akut erosion under storm.

GEOGRAFI OG GEOLOGI ER AFGØRENDE

Der er en række udfordringer ved at beregne erosionsfaren på nationalt niveau. Dels er der den helt klassi -

ske, at vi er nødt til at gå temmelig meget på kompromis med detaljeringsgraden, fordi vi skal inkludere hele landet.

Samtidig er der det ved erosion, at den arter sig helt forskelligt afhængigt af geografi og geologi. De vigtigste geografiske faktorer koblet til erosion er bølgeforhold (retning, højde, periode), kystorientering, sedimentsammensætninger og -tilgængelighed, vindforhold og tidevand. Disse faktorer har større eller mindre betydning, afhængigt af kystens beliggenhed.

Men også geologien spiller en afgørende rolle: Erosionen har forskellige udtryk, alt efter hvilket geologisk landskab bølgerne påvirker. Et eksempel er lerholdige skrænter, hvor erosion ofte forekommer sammen med geotekniske skred. Det vil sige skred,

modeller. Den kroniske erosion er visse steder estimeret ved brug af modelleringsværktøjer, som beregner langsgående sedimenttransport ud fra bl.a. bølgeparametre og kystorientering.

I beregning af erosionsfaren over tid arbejder jeg nu med en model, der har som forudsætning, at kysten kan bevæge sig frit –indad eller udad, bestemt af forholdene. At der er fare for erosion på en strækning, betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er synlig erosion eller endda målbar erosion her og nu.

MENNESKELIG INDGRIBEN

VANSKELIGGØR OPGAVEN

En af grundene til dette er, at vi mennesker har grebet ind og begrænset eller standset erosionen. Det kan være gennem sandfodring som fx på den jyske vestkyst, hvor vi kompenserer for underskuddet af sand ved at tilføre det sand, der er i underskud, så kysten ikke rykker tilbage. Eller når der bygges høfder, som tilbageholder en del af det sediment, der føres langs med kysten, og på den måde reducerer erosionen opstrøms høfden og øger erosionen nedstrøms. Eller når der er opført skråningsbeskyttelsesanlæg, som fastholder sediment og dermed kystlinjen.

Her vil stranden over tid ganske vist være forsvundet, men den fastholdte kyst rykker sandsynligvis ikke tilbage i anlæggets levetid.

Ortofotos, der er taget over en årrække, kan være en hjælp, når vi vil undersøge erosionspresset, men langtfra altid. Der er fx ingen hjælp at hente i historiske billeder de steder, hvor kysten er fastholdt kunstigt, og kystens frie bevægelighed derfor er sat ud af spillet.

På lerholdige skrænter er erosionen ofte kombineret med geotekniske skred. Det øger udsatheden for ejendomme på skrænttoppen. DATA &

som primært er forårsaget af hydrologiske forhold og temperaturudsving i skrænten.

MÆNGDEN AF DATA ER BEGRÆNSET

En anden udfordring er, at der er stor forskel på, hvor mange og hvor pålidelige data, vi har til rådighed, når vi skal beregne erosionspresset. Langs med den jyske vestkyst har vi måleserier, der går langt tilbage i tiden, så her har vi

mange data og ret præcise data. På andre erosionskyster har vi ingen opmålinger, og her må vi støtte os til fly- og satellitbilleder og lokale optegnelser.

KRONISK OG AKUT EROSION

Kronisk og akut erosion udgør det samlede erosionspres, men beregnes på forskellig vis. I den nuværende udgave af Kystplanlægger er akut erosion på sandede kyster fx beregnet vha. Xbeach

Erosionskortlægningen er en kompleks, men vigtig opgave, og jeg ser frem til, at vi om kort tid har de første opdaterede resultater. Målet er, at den opdaterede nationale kortlægning af erosionsfare og –risiko skal indgå i en planlagt opdatering af værktøjet Kystplanlægger.

Til dette arbejde modtager vi selvfølgelig gerne input fra brugerne i de kommunale forvaltninger, både i forhold til tekniske og kommunikative ønsker til den opdaterede version af erosionskortlægningen i en ny version af Kystplanlægger. Skriv til mig på nihes@kyst.dk n

Erosionsskader kan være så omfattende, at de ramte ejendomme går tabt

Nu kan kommunerne også sætte tal på biodiversitet i byerne

Med det nye scoringssystem

UrbanBioScore får kommunerne et tal for niveauet af biodiversitet på et område eller matrikel , og får dermed indsigt i biodiversitetens tilstand på såvel eksisterende byområder som i nye byggeprojekter

TEKST / SANNE AMDI HOLM

Formidlingskonsulent, ConTech Lab - en del af Molio

UrbanBioScore 1.0 (UBS 1.0) er et scoringssystem, der med et konkret tal estimerer biodiversiteten i et givent område. Scoren

OM CONTECH LAB

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. ConTech Lab deler al viden og læring, så det kommer alle til gode.

baseres på indikatorer for biodiversitet, som biologer eller andre naturfaglige specialister registrerer i felten via enten bynatur.app eller feltskema. Registreringen af indikatorerne benytter metoder, der også anvendes i anden national naturovervågning.

UBS 1.0 kan bruges til at overvåge biodiversiteten over tid, til at sætte mål og til at etablere et fælles udgangspunkt og mulighed for at sammenligne data på tværs af matrikler.

URBANBIOSCORE

– ET SCORINGSSYSTEM

TIL ESTIMERING AF BIODIVERSITET I BYER

I februar 2025 lancerede en tværgående projektgruppe UrbanBioScore 1.0. Udviklingen af systemet bygger videre på pionerprojektet ’National metode for kortlægning af biodiversitet’ og er gjort mulig med støtte fra Rambøll Fonden. Selve udviklingen af UrbanBioScore er sket hos Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, i samarbejde med specialister fra en række førende byggevirksomheder og rådgivere. ConTech Lab har været initiativtager og projektleder på projektet.

-ConTech Lab arbejder på tværs af byggebranchens forskellige virksomheder og har fra både bygherre, entreprenører, rådgivere og driftsvirksomheder hørt en stor efterspørgsel på fælles metoder til at arbejde med biodiversitet. Men det er tydeligvis en opgave, som én virksomhed eller organisation hverken kan eller skal løfte alene. Frugterne af det tætte innovationssamarbejde blandt parterne er en løsning, som allerede er tilpasset virksomhederne – og det betyder blandt andet, at implementeringen går hurtigt, og at mange virksomheder allerede har integreret

UrbanBioScore i deres strategier og forretningsmodeller, fortæller Christina Juell-Sundbye, projektchef i ConTech Lab. UrbanBioScore er udviklet til brug i byer og andre bebyggede områder, hvor der hidtil har manglet en metode til registrering af biodiversitet, og er inkluderet i den nye version af DGNB-certificeringen for renovering og nybyggeri 2025, som Rådet for Bæredygtigt Byggeri står bag. UrbanBioScore fungerer som et værktøj til benchmarking og ved

Anders Morten Christoffersen, ESG Director hos Fælleshaven.

Christina Juell-Sundbye, projektchef i ConTech Lab.

Foto: Kristine Kjørup Rasmussen.

NY VIDEN KAN FÅ FLERE OP PÅ CYKLEN

TEKST / IDA NYGAARD

Projektleder, Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen

FOTOS/ Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen

Trods bil, børn og langt til arbejde cykler supercyklisterne alligevel – for motionen og mentalt velvære

En ny undersøgelse på tværs af de 16 supercykelstier i hovedstadsregionen giver nye indsigter i cykelpendlernes transportvaner og adfærd. Konklusionen er klar – supercyklisterne er lige så forskellige og almindelige som andre pendlergrupper. Men de motiveres af motion og mentalt velvære – og det er måske det, der kan få endnu flere til at vælge cyklen som pendlertransportmiddel.

SUPERCYKLISTERNE CYKLER LANGT!

Den gennemsnitlige turlængde respondenterne cyklede, den dag de blev stoppet for at deltage i undersøgelsen, var 18,27 km – én vej. Det er højt, og det bekræfter cyklens potentiale som regionalt pendlertransportmiddel. Særligt når man sammenligner med pendlerdistancerne i regionen med bil og kollektiv transport, som er henholdsvis 17,6 km og 17,3 km. Man fristes til at tro, at snittet trækkes op af motionscyklister. Men respondenterne blev stoppet i myldretiden på hverdage, og andre pointer peger på, at cykelpendlerne faktisk bare er klar til at cykle langt:

til rådighed. Af dem uden hjemmeboende børn er det 63 %.

Undersøgelsen viser desuden, at etableringen af supercykelstierne har fået 22 % til at cykle mere. Næsten halvdelen af dem vurderer, at de før kørte mere i bil.

SUNDHED OG VELVÆRE ER DEN STØRSTE MOTIVATION

Men hvad er det, der får pendlere til at cykle til og fra arbejde og uddannelse, selvom de både har bil og børn derhjemme og har langt til arbejde?

Ring 4-ruten er en ringrute, der forbinder seks andre supercykelstier.

Mellem Bagsværd og Ballerup følger ruten ringvejen Ring 4.

I 2024 deltog over 1.100 brugere af supercykelstierne i en stor, tværgående brugerundersøgelse, der har givet ny viden, om hvem supercyklisterne egentlig er, og hvad der motiverer dem til at cykle. Den viden kan være gavnlig i arbejdet med at få endnu flere til at vælge cyklen som pendlertransportmiddel.

• For 94 % af respondenterne er transport til og fra arbejde/ uddannelse ét af tre primære formål med at cykle

• 81 % har angivet, at de benytter cyklen som transportform dagligt eller næsten dagligt

• Medianen er 13 km, dvs. halvdelen af brugerne cyklede under 13 km, og halvdelen cyklede over 13 km. 63 % af respondenterne cyklede mellem 5 og 19 km den dag, de deltog i undersøgelsen.

CYKLEN VINDER

TRODS BIL OG BØRN

Mens 81% cykler dagligt eller næsten dagligt, tager kun 8 %, bilen, på trods af at 49 % af respondenterne altid har en bil til rådighed i hverdagen, mens 18 % sommetider har. Til sammenligning har også 49 % af familier i Region Hovedstaden rådighed over bil. Af de, der altid eller sommetider har bil til rådighed, har 64 % angivet, at de alligevel altid pendler på cykel de dage, de har bil til rådighed. Lidt under halvdelen af respondenterne har hjemmeboende børn. Men der er ikke nævneværdig forskel på, hvor ofte respondenter med og uden hjemmeboende børn pendler på cykel, selvom de har bil til rådighed. 65 % af brugerne, der har hjemmeboende børn, pendler stadig på cykel de dage, de har bil

For hele 86 % af respondenterne er fysisk sundhed og motion den største motivation for at vælge cyklen, mens 46 % har angivet, at mentalt velvære er en faktor. Faktisk har hele 89 % af respondenterne angivet, at de føler sig gladere i hverdagen, når de cykler, mens 71 % føler sig mindre stressede i hverdagen, når de cykler. Undersøgelsen viser også, at 53 %

Cyklist på Lyngbyruten er en af hverdagens cykelhelte.

af respondenterne cykler lige så meget om vinteren som om sommeren, og flere nævner det at opleve årstidernes skiften som noget de værdsætter ved deres daglige cykelpendlertur.

SÅ HVEM ER SUPERCYKLISTERNE?

Ovenstående er de væsentligste fællestræk for respondenterne i undersøgelsen, og sandsynligvis også der, hvor de skiller sig ud fra andre pendlergrupper. Så måske er det i højere grad de argumenter, der skal hives frem, når der skal investeres i bedre cykelforhold og laves adfærdskampagner for at få flere til at cykle.

For det er hverken cyklens CO 2-besparelser eller cyklen som hurtig eller billig transportform, der får folk til at træde i pedalerne. Det er den direkte effekt og den kropslige oplevelse af de mange personlige fordele ved cykling, der

får folk til at cykle, selvom de har både langt, hjemmeboende børn og bil til rådighed.

Undersøgelsen bekræfter, at cykelturen til og fra arbejde for mange pendlere er der, hvor de får deres daglige motion, og hvor de mærker cykelturens gavnlige effekt på krop og sjæl, mens hjernen renses for bekymringer og stress. Og det er det, der får pendlere til at cykle n

Farumruten er en af de mest populære supercykelstier på grund af de få lyskryds, afskærmningen fra biltrafikken og de gode, brede stier.

OM SUPERCYKELSTIERNE

Supercykelstierne i Region Hovedstaden er et samarbejde mellem 27 kommuner og Region Hovedstaden om at skabe sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænserne i hele regionen. Supercykelstierne forbinder land og by og skal gøre det let, fleksibelt og trygt at vælge cyklen til og fra arbejde.

• I 2025 har Supercykelstisamarbejdet 244 km etableret supercykelsti fordelt på 16 ruter, der forbinder 21 af samarbejdets 27 kommuner. Visionen er over 850 km supercykelsti på flere end 60 ruter i 2045.

• Supercykelstierne er ét af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. Et fuldt udbygget supercykelstinet har en estimeret intern rente på 23 %. 77 % af de samfundsøkonomiske gevinster tilfalder staten. Det resterende supercykelstinet koster ca. 2,5 mia. kr. at anlægge.

• De årlige cykeltællinger fra 2024 viser, at effekten af ruterne over længere tid er langt større. Fra de 16 ruters respektive førmålinger til cykeltællingerne i 2024 er der målt en gennemsnitlig stigning på 87 %.

• Den tværgående brugerundersøgelse på supercykelstierne er fra 2024. Respondenterne blev rekrutteret på supercykelstier i myldretiden på 14 forskellige steder i regionen – alle uden for det centrale København. Over 1.100 respondenter deltog, og den fulde rapport kan læses på supercykelstier.dk/dokumenter

Kollektiv transport er velfærd -og kommunerne ønsker flere frihedsgrader til at finde nye løsninger

Frisk luft, ingen stress, ingen trafikstøj og trængsel. Uanset hvor i landet, man bor, kan man nemt og hurtigt komme frem til sit arbejde, skole, indkøb, læge, fodbold og kor. Drømmen om det simple og gode liv med en hverdag, der hænger sammen, både på landet og i byerne, lever i bedste velgående.

TEKST / LONE JOHANNSEN

Chefkonsulent, KL

For mange danskere er det imidlertid ikke altid virkeligheden. Mange er afhængige af at kunne transportere sig kollektivt, for at få deres hverdag til at fungere. Adgang til kollektiv transport betyder noget. Fx for de unge, der skal frem til deres ungdomsuddannelse, og som må takke nej til at deltage i sociale arrangementer eller studiegrupper, fordi de ikke kan komme hjem om aftenen. Ældre eller udsatte borgere, der risikerer social isolation, når de ikke kan tage bussen til at besøge pårørende. Familier, som har brug for en ekstra bil, for at få hverdagen med arbejde, skole, fritidsaktiviteter, legeaftaler mv. til at hænge sammen, men som ikke har råd til to.

Flere danskere har fået brug for en bil for at transportere sig. Det resulterer i både øget trængsel og trafikstøj. Det mærker de mennesker, der bor langs de større indfaldsveje til de store byer, hvor man flere steder er plagede af trafikstøj. Det mærker bilister, der pendler til og fra deres arbejdsplads,

eller håndværkere, der har opgaver i byerne, som spilder kostbar tid ved at sidde i kø. Hertil kommer også tabt tid, når busser sidder fast i den øvrige trafik.

Kollektiv transport er adgang til et aktivt liv og muligheden for at tage del i den offentlige velfærd. Det var derfor rigtigt set, da regeringen nedsatte et ekspertudvalg, der skal se det kollektive transportsystem efter i sømmene.

BORGERNÆRHED, FRIHED OG NYTÆNKNING, KL’S ANBEFALINGER TIL REGERINGEN

Danmark skal hænge sammen fra øerne til byerne. Det skal være attraktivt at bo, leve, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed i alle dele af landet. Selvom Danmark er et lille land, er der forskellige behov for kollektiv transport i alle landsdele. Selv ned på de enkelte bysamfund kan behovene variere. KL har tre ønsker til indretningen af fremtidens kollektive transport. De er præsenteret i KL’s udspil ”Danmark skal hænge sammen”, som er fremsendt til regeringens ekspertudvalg. Borgernes behov skal definere, hvilken form for kollektiv transport, der er den rigtige. Det er kommunerne, der har den helt tætte kontakt til borgerne. Det er derfor kommunerne, der kan afdække

behovene og udvikle de rigtige løsninger – også helt lokalt i de små bysamfund. Fremtidens kollektive transport skal derfor løses i et samarbejde mellem staten og kommunerne. Staten har ansvaret for det landsdækkende skinnebårne hovednet. Kommunerne opfylder lokale transportbehov og koordinerer buslinjer mellem de større byer. Kommunerne skal have frihed til at vælge lokale transportløsninger, hvor det giver bedst mening, og mulighed for at lave flere forsøg med forskellige mobilitetsløsninger. Samarbejde mellem det offentlige og private skal styrkes og understøttes.

DER SKAL ETABLERES ET STRATEGISK

HOVEDNET MED STÆRKE KNUDEPUNKTER (HUBS) Kommunerne skal også kunne sikre kollektive transportformer til borgerne på tværs af kommunegrænserne. Derfor foreslår KL, at kommunerne skal finansiere ruterne mellem de større byer via bevillinger til trafikselskaberne med et fast beløb fra staten, med udgangspunkt i de nuværende udgifter til regionale ruter. Det vil sikre, at ruterne mellem de større byer prioriteres, og at staten kan tilpasse serviceniveauet i forhold til udviklingen af det skinnebårne hovednet. Trafikselskaberne

Kommunerne

Staten

får mulighed for at tilpasse sig og udvikle løsninger, der bedre imødekommer lokale behov. Lukkede kørsler (skolebusser og handicapkørsel) kan i højere grad indgå i den samlede kollektive trafik. Trafikselskaberne får mulighed for flerårige driftsbudgetter og lånefinansiering af nødvendige investeringer.

DEN KOLLEKTIVE

TRAFIK SKAL KUNNE

FØLGE MED TIDEN

Mulighederne for samarbejde mellem det offentlige og det private skal styrkes og understøttes bedre, så det bliver muligt at bruge ny teknologi i langt højere grad. De nye teknologier åbner op for, at det private kan spille en langt større rolle i at sikre mobilitet i hele landet.

SESSION PÅ KL’S

KLIMA- OG MILJØTOPMØDE

– KOM OG VÆR MED

På KL’s Klima- og Miljøtopmøde den

24. april 2025 sætter vi fokus på den kollektive transport betydning for danskernes velfærd. Derfor har vi inviteret Hakon Iversen fra DI Transport til at fortælle om deres nye analyse af den kollektive transports betydning for samfundsøkonomien. Og så ser vi ind i, hvad kommunerne kan bruge flere frihedsgrader til. Vi får ny inspiration og indsigt i andres erfaringer med at løse den kollektive mobilitet på nye måder. Til det har vi inviteret Henrik Isaksen fra Sixt og Rejsepunkt, som vil give inspiration til, hvordan vi kan tænke transportknudepunkter, - også længere væk fra de større byer; og Connie Mark Skovbjerg fra Sønderborg Kommune, der vil fortælle om deres erfaringer med frivilligbusser. Kom og vær med n

Kommunerne

Staten

Lad os nu få ensartede og retfærdige affaldsgebyrer i alle kommuner

Er der noget, politikere hurtigt lærer – uanset, på hvilket niveau de laver politik – så er det altid at huske at stille de to vigtigste spørgsmål: Hvad koster det? Og hvem skal betale?

TEKST / VIBEKE BORCH HENNING

Seniorøkonom, BL – Danmarks

Almene Boliger

Dette debatindlæg handler om affald, og her bør der jo være ret stor enighed om og accept af, at dem, der laver affaldet, skal også været dem, der betaler for at bortskaffe og håndtere affaldet. Og så er der jo kun et spørgsmål tilbage, nemlig ”og er der så det?”, og se … det spørgsmål har det vist sig langt sværere at få fornuftige og valide svar på, når man kigger ud over landkortet med danske kommuner.

I Danmarks almene boliger bor en million borgere, og det er på vegne af dem, at vi i BL hermed opfordrer til, at man i alle kommuner arbejder sig hen imod affaldsgebyrer, der har en prissætning, som er fair og gennemskuelig og nogenlunde ensartet, så de enkelte borgere betaler det, de rettelig bør betale. Hverken mere eller mindre.

Vi kommer med opfordringen på baggrund af, at vi kan konstatere, at der er endog meget store forskelle på, hvad det koster den enkelte almene beboer i de enkelte kommuner, og da almene boliger også huser en stor del af de borgere, som har de laveste indkomster, så har det stor betydning for den enkelte økonomi, om man skal betale under 1.000 eller over 4.000 kroner om året for det affald, man producerer.

ANALYSE AF OMRÅDET

I BL har vi analyseret området, og der er en række en -

tydige konklusioner, som bør give anledning til, at man i kommunerne genovervejer den måde, hvorpå man beregner affaldsgebyrer for borgerne.

(Også med et endnu større fokus på ensartethed og omkostningsægthed, end hvad Forsyningstilsynet i deres seneste rapport ”delrapport 2: Kommunale affaldsgebyrer – Hvordan sikres gennemsigtighed, ensartet og omkostningsægthed” ansporer til.)

Her er nogle af hovedkonklusionerne fra vores analysearbejde:

• Prisen for at få hentet affald er steget voldsomt de seneste år. Landsbyggefonden har opgjort, at almene beboere i snit har oplevet en stigning på 40 procent i perioden fra 2017 til 2023. Forsyningstilsynet har fundet tilsvarende stigninger.

• Mange steder er der ikke forskel i prisen for at få afhentet affald, uanset om man bor i et parcelhus eller en etagebolig. Alt andet lige bør der være markant forskel i prisen for dagrenovation. For det er langt mere omkostningskrævende at hente affald ved hver enkelt husstand, end hvis affaldet fra mange husstande samles og sorteres centralt. Dertil kommer, at borgere i etageboliger normalt ikke producerer haveaffald, ligesom husstandene i etageboliger består af færre personer end i parcelhuse. Færre mennesker per bolig er lig med mindre affald.

• Nogle kommuner opkræver desuden erhvervsgebyr af almene beboeres storskrald, mens det modsatte er tilfældet i andre kommuner.

• Og på samme måde håndteres spørgsmålet om moms på affaldsgebyret også forskelligt fra kommune til kommune. Nogle steder opkræves det, andre steder ikke.

Sagt på almindeligt dansk, så viser vores gennemgang af området for kommunale affaldsgebyrer, at det overordnet set er ”noget rod” lige nu.

INVITATION TIL DIALOG

Når emnet er hjerteblod for os i den almene sektor, så er forklaringen også, at vi har en overvægt af socialt og økonomisk svagere borgere boende hos os. Prisen for affald betyder noget for rigtigt mange af vores beboere, der lever på lave indkomster med stramme budgetter.

Derfor vil vi i BL og vores medlemsorganisationer –boligforeningerne over hele Danmark – gerne i dialog om, hvordan vores beboere kan være sikre på, at de betaler den korrekte og retfærdige pris for at komme af med affaldet. Så betragt gerne dette indlæg som en åben invitation til at tage snakken om, hvordan den million borgere, der bor alment, fremover kan være overbevist om, at de betaler netop dét, de bør, for at komme af med deres affald.

Alle borgere skal betale for at få håndteret deres affald. Men prisen skal beregnes retfærdigt, så ikke dem med de laveste indkomster kommer til at betale den relativt højeste pris n

Enorm mængde flamingo til genanvendelse i Aarhus giver anseelig CO2-besparelse

TEKST / ANDERS RASMUSSEN

Presseansvarlig, Kredsløb

FSelvom flamingo er et CO 2-forurenende produkt i sig selv, kan man spare en stor mængde CO 2 ved at genanvende materialet fremfor at brænde det af . I 2024 er i alt hele 69 ton indsamlet og sendt til genanvendelse.

orestil dig 11 store elefanter på række. Så har du knap 70.000 kg, eller den mængde flamingo, der i 2024 er indsamlet på Kredsløbs genbrugsstationer og sendt til genanvendelse.

Mens hver kilo flamingo kræver 2 liter olie og 46 liter vand at producere, kan man tilsvarende spare mellem 3-5 kg. CO 2, når man sorterer flamingo korrekt og sender til genanvendelse i stedet for at brænde det af og producere nyt. I genanvendelsen af hvid flamingo er potentialet 5 kg, mens det for farvet flamingo er ca. 3 kg.

Flamingo kan nemlig genanvendes 100 pct, når det er sorteret korrekt.

Det betyder, at man i 2024 har sparet Aarhus for 350 ton CO 2 på blot et enkelt materiale.

-Selvom reduktionen måske ikke er stor i forhold til byens samlede målsætning, er det anseeligt og et vigtigt eksempel på, at vi faktisk er langt med vores affaldssortering i Danmark og evner at spare CO 2 på oliebaserede produkter, når man har sikret den bedst mulige genanvendelse. Og når man gentager processen på mange andre områder og fraktioner, ender man med et mærkbart bidrag, fortæller Benny Stjernholm, der er chef for genbrugsstationerne i Kredsløb.

STOR MÆNGDE = STORT FORBRUG

De mange ton flamingo, der er afleveret på genbrugsstationerne, vidner omvendt også om, at der har været godt gang i privatforbruget sidste år.

-Når vi får så store mængder flamingo ind på vores genbrugsstationer, er det jo bl.a. et udtryk for, at kasser med nye TV, møbler, cykler, computere osv. er blevet indkøbt til de aarhusianske hjem. Selvom genbrug eller vedligehold selvfølgelig er

det bedste, man kan gøre for kredsløbet frem for nyt forbrug, er det samtidig et godt eksempel på, at der heldigvis er gode processer, der kan sikre, at materialerne havner de rigtige steder og bliver udnyttet igen og igen i stedet for at producere på ny, forklarer Benny Stjernholm.

AFFALDSBEHOLDEREN ER NO GO

Flamingo er også et af de produkter, du ikke kan smide ud i affaldsbeholderen hjemme hos dig selv. Vil du af med det, kan du enten aflevere det på genbrugsstationerne og nærgenbrugsstationerne eller bestille storskrald og få det afhentet i en klar sæk.

Når flamingoen har tjent sin rolle fx

som beskyttelse til dit TV, sendes det til genanvendelse, hvor det smeltes om til ny flamingo, som kan anvendes på ny.

Flamingo er en særlig type plast, der let smuldrer, og derfor kræver et særligt behandlingsanlæg og skal indsamles særskilt.

I Aarhus er der netop ny klimaplan i høring, hvor den altoverskyggende målsætning bliver at reducere byens CO 2-udledning med 750.000 ton frem mod 2030 via otte dedikerede indsatser.

Beregningerne er foretaget af BEWI Circular Denmark, der aftager mængderne for Kredsløb. Besparelsen er på selve genanvendelsen og medtager ikke evt. udledninger fra transport n

GIV DET VIDERE: MERE GENBRUG, TAK!

Mere genbrug forudsætter, at det er let for borgerne. Spørgsmålet er bare: ”Hvordan?”. Det tester Aalborg Kommune blandt andet via en række forskellige forsøgsordninger. Formålet er at lære, hvad der skaber mere genbrug hos aalborgenserne. Men også hvad der ikke fungerer.

TEKST / HEIDI GJESING ANDERSEN

Presse- og kommunikationsmedarbejder, Klima og Miljø, Aalborg Kommune

Sofie har en vase og et spejl, som hun ikke længere bruger. Hun giver det videre i Bytteboksen, der står tæt på hendes lejlighed i Aalborg Vestby. Samme sted finder hun et tekrus og en bog til weekendens tur i sommerhus. Ved at bruge Bytteboksen sparer Sofie penge ved ikke at købe nyt. Og samtidig skåner hun miljøet ved at mindske forbruget af ressourcer til ny produktion. For i bund og grund er det vigtigste for os alle at forbruge mindre – og dernæst at genbruge mere.

Konceptet ”bytteboks” er efterhånden at finde i forskellige versioner i flere kommuner. En undersøgelse af Aalborg Kommunes genbrugsordninger viser, at over halvdelen af de adspurgte kender til eller har hørt om de tre døgnåbne byttebokse, som har eksisteret i to år og har mere end 200 besøgende om dagen.

Du kan finde mange sjove ting i Bytteboksen.

alle bydele kan få”, mens en anden svarer: ”Hørt” – efterfulgt af: ”Der er IKKE nogen boks i Nørresundby mere!!”.

MULIG LØSNING:

Bytteboksen har ting til både store og små.

Når bytteboksene skifter plads i byen, afspejler kommentarsporet på Facebook ofte utilfredshed med, hvor de ikke er. En borger skriver for eksempel: ”Lav nogle flere, så

”LAV NOGLE FLERE”

Potentialet for flere byttebokse i Aalborg Kommune er altså stort. Senest er der også indført bytteområder på fire udvalgte

genbrugspladser i kommunen, som fungerer på samme måde som bytteboksene.

GENBRUGSPLADSEN

Genbrugspladserne i Aalborg Kommune har 700.000 besøgende hvert år – det svarer nogenlunde til antallet af gæster i Fårup Sommerland. Langt størstedelen af brugerne af genbrugspladserne finder det vigtigt at kunne aflevere ting til direkte genbrug på genbrugspladsen, og næsten halvdelen benytter

KLIMA OG RESSOURCER

Klima- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune arbejder aktuelt med en samlet strategi for at løfte indsatserne i affaldshierarkiet. Formålet er at forbruge og forbrænde mindre samt levetidsforlænge og genanvende mere. På sigt bliver strategien indarbejdet i kommunens nye Klimaplan 2.0.

BEGEJSTRING

FOR BYTTEBOKSE

Kommentarsporet på Facebook afspejler brugernes begejstring for bytteboksene.

En borger skriver:

”Det er så fed en idé, vi har fundet meget godt og har fået ryddet godt ud imens”.

En anden supplerer:

”Super god idé og dejligt at kunne se de ting, man sætter derned, er væk næste gang”.

ofte muligheden. Mange bruger også andre kanaler som almennyttige genbrugsbutikker, online platforme eller venner og familie til at afsætte ting til genbrug.

MULIG LØSNING: SUPPLÉR BYTTEBOKSE MED BYTTEOMRÅDER

Selv med de gode erfaringer fra bytteboksene – og potentialet for bytteområder på flere af kommunens genbrugspladser – er der plads til nye aktører på genbrugsområdet i Aalborg Kommune. Her er boligselskaberne nemlig også begyndt at byde ind med offentligt tilgængelige bytteområder.

Boligselskaberne får ting, som er i overskud fra genbrugspladserne. De har nemlig en overflod af brugbare genstande, som det er svært at få afsat via samarbejdet med de almennyttige genbrugsbutikker. Første skud på stammen er Byttebørsen i Aalborg Øst, der er udviklet i samarbejde med Himmerlands Boligforening.

HENSTILLEDE

TING TIL GENBRUG

Desværre er der også en del af de borgere, som ikke bruger genbrugspladserne, der stiller ting til genbrug ved de nedgravede containere i midtbyen. Her ender det med at stå i vejen og forhindrer containerne i at blive tømt. Det er en ærgerlig tendens, da det ikke pynter i bybilledet og ovenikøbet har det med at tiltrække affald. Serviceteamet fra affaldsfællesskabet Nordværk I/S besøger mindst én gang om dagen de i alt 230 affaldsøer i Aalborg og Nørresundby. Egentlig skulle

de vedligeholde de nedgravede containere, men de bruger mest tid på at rydde op og indsamle henstillede ting og affald. Ellers kan de ”rigtige” skraldebiler ikke komme til at tømme de forskellige affaldsfraktioner.

Samtidig er det dobbelt uheldigt, at gode ting bliver stillet i det fri. For det første risikerer de at tage skade af vejr og vind. Og for det andet bliver genstandene helt sikkert ødelagt, når de bliver hentet med en grab. Så selvom en stol og en lampe potentielt set kunne have været genbrug, ender det i stedet som affald.

MULIG LØSNING: OPRET

GENBRUGSSTATIONER I

NÆRMILJØET

Nærgenbrugsstationer inden for to kilometer kan være en mulighed for, at de brugbare ting, som bliver stillet ved de nedgravede containere, ikke går til spilde. Her kan borgerne fx aflevere møbler og elektronik samt genanvendeligt affald som pap og flamingo. For lysten til at genbruge er tydeligvis stor – også hos de borgere,

der ikke bruger de traditionelle genbrugspladser.

FLYVENDE TALLERKENER

Nu retur til genbrugspladserne, hvor borgerne som sagt indleverer rigtigt meget til genbrug. Faktisk så meget at det er svært at få det afsat igen. Og så er vi tilbage, hvor denne artikel begyndte: I bytteboksen, hvor Sofie var forbi.

For genbrugspladserne i Aalborg Kommune er også begyndt at levere ting til bytteboksene som supplement til borgernes egne genstande. I bytteboksene er der nemlig særlig stor efterspørgsel efter bestemte ting. Fx er tallerkener et kæmpe hit. De forsvinder fra hylderne i flyvende fart og ender ofte hjemme hos en studerende. Så faktisk er det ganske simpelt: Blot ved at flytte noget fra ét sted til et andet får de genstande, som bliver indleveret på genbrugspladserne, nyt liv, når de kommer ud i bytteboksene.

Opfordringen lyder altså ikke bare til borgerne, men også til os selv som kommune eller affaldsselskab: Giv det videre! For borgerne ønsker: Mere genbrug, tak! n

Bytteboksene har ting til enhver smag.

De tre byttebokse skifter jævnligt placering.

Foto: Klima og Miljø i Aalborg Kommune.