Teknik & Miljø - Juni 2019

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 6/7

JUNI 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Tabte containere forurener hav og strande

JUNI 2019

DANSKE HAVNE: DE BLÅ VEJE ER GRØNNERE END DE GRÅ

HVIDE SANDE HAVN REDUCERER CO2-UDSLIP MED 94 PROCENT

TEKNIK & MILJØ

1

KTC ÅRSMØDE 2019 - 24.-25. OKTOBER - ODEON, ODENSE

KTC ÅRSMØDE 24.-25. OKTOBER 2019

“KOMMUNEN OG KLIMAET” - SÅDAN NÅR VI KLIMAMÅLENE! KTC ÅRSMØDE 2019 BIDRAGER MED NYESTE VIDEN FRA DEN KOMMUNALE VIRKELIGHED, I ET UNIKT NETVÆRK AF KOMMUNALE CHEFER- OG DIREKTØRER Klimaudfordringerne er på alles læber - og det fyger med målsætninger, profetier og strategier. men hvordan arbejder vi KonKret i Kommunerne, med at tilpasse os til de mange forventninger i samfundet og hvordan Kan vi lære af hinanden og styrKe samarbejdet?

Kom til KtCs årsmøde i odense d. 24. og 25. oKtober - og vær med til at forme fremtiden

POLITIK

INDKØB MOBILITET

FORSYNING

SAMARBEJDE ENERGI

KLIMAMÅL

STRATEGI

BYGGERI EJENDOMME

PARTNERSKABER

FØLG MED PÅ WWW.KTC.DK

TILMELDINGEN ÅBNER ULTIMO AUGUST. FØLG MED PÅ KTC.DK

LEDER

DEN BLÅ DAGSORDEN Direktør, Fredensborg Kommune medlem af KTCs bestyrelse

Blå – bare ordet er ladet med en række associationer: himmel og hav, dreng, frisk svømmetur, politik, en kendt avis med salgsannoncer, det maritime erhverv og så er der lige det særlige sygesikringskort du skal huske, når du drager ud i det...…..blå.

Teknik og Miljø har i dette nummer fokus på et af de blå elementer, nemlig kyst, hav, havne og de mange tiltag der er, for sikre både bæredygtig udvikling og udvikling af potentialer - både de erhvervsmæssige og rekreative. Der er mange perspektiver med relevans for os med interesse i det kommunaltekniske område, og med interesse for, hvordan vi sammen med forskning og erhvervsliv kan fremme innovative løsninger og udvikling, herunder også udvikling af redskaber, der skal skaffe indsigt i konsekvenserne af de tiltag, vi laver i og omkring kysterne.

HAVET GIVER UDFORDRINGER Et stort flertal af de danske kommuner har en kyststrækning og måske en havn eller marina. Og der er næppe en dansk kystkom-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

mune, der ikke i disse år tænker på og arbejder med, hvordan man på den ene side kan drage fordel af kystens attraktivitet, og på den anden side håndtere de risici og udfordringer havet giver. Erosion og oversvømmelser kalder på sikring af kysterne, men hvordan påvirker det naturen og kyststrækningens dynamik? Hvor

Med kreativitet og ihærdighed, så kan de danske kommuner imidlertid også her være med til at sikre at vi er på forkant, ved at finde og afprøve løsninger. Nogle gange skal det ske i samspil med erhvervsliv, stat og EU, men det er jo ikke nyt. Og hvad der heller ikke er nyt er, at ambitionerne om at være på forkant med problemerne

Havet udfordrer os, og løsninger koster penge - mange penge. Med kreativitet og ihærdighed, så kan de danske kommuner imidlertid også her være med til at sikre at vi er på forkant, ved at finde og afprøve løsninger. skal vi bygge og hvor skal vi lade være? Der er særlige krav til planlægning, når man skal tage højde for et stigende vandstandsniveau og stormflodssituationer, for vi skal naturligvis bygge med afsæt i robust planlægning.

Havet udfordrer os, og løsninger koster penge - mange penge.

forudsætter ressourcer, og her får vi som nation en ny opgave med at opstille finansieringsmodeller for og tilvejebringe økonomi til de mange og ofte kostbare tiltag.

Og husk det nu! Det blå sygesikringskort, når du tager på ferie her til sommer. God læsning og god ferie, når den tid kommer!

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Forsidefoto Colourbox

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

JUNI 2019

TEKST / THOMAS BARFOED

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér!

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

3

LEMVIG FÅR KLIMATORIUM-FYRTÅRN

TEMA

Lemvig Kommune og Lemvig Forsyning er godt i gang med etableringen af Klimatorium – et fyrtårnsprojekt i EU-projektet Coast to Coast Climate Challenge. Klimatorium er både en forening og snart også en fysisk bygning på havnen, der vil beskæftige sig bredt med bæredygtig udvikling.

KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

SIDE 32

HVIDE SANDE HAVN REDUCERER CO2-UDSLIP MED 94 PROCENT Tre vindmøller på havnens arealer i kombination med solenergi, varmepumper og en nyindkøbt 10 MW-elkedel vil kunne sikre Hvide Sandes fjernvarmeforsyning helt uden brug af fossile brændstoffer.

Projektet vil reducere det samlede CO2-udslip med 94 procent.

SIDE 14

DANSKE HAVNE PÅ VEJ MOD BÆREDYGTIGHED

NYT SAMARBEJDE VIL SIKRE BEDRE GENANVENDELSE AF AFFALD Fiskere får tonsvis af affald i nettet årligt.

Et bredt samarbejde vil nu sikre større genanvendelse af affaldet, så det ikke ender i forbrænding elle deponi.

SIDE 26

TABTE CONTAINERE FORURENER HAV OG STRANDE Oprydningsarbejde er dyrt for kystkommuner efter en containerulykke. Kommunernes Internationale Miljøorganisation, KIMO, arbejder for ændringer, der dels kan minimere tab af containere fra skibe og dels sikre kompensation for oprydningen.

SIDE 40

DANSKE HAVNE: DE BLÅ VEJE ER GRØNNERE END DE GRÅ JUNI 2019

Danske Havne ser gerne, at en kommende ny transportminister efter sommerferien indkalder til forhandlinger om en langsigtet, bæredygtig transportstrategi. Planen sikre en udbygget infrastruktur, og at gods bliver flyttet fra veje til vand.

SIDE 8

4

TEKNIK & MILJØ

ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG 1.

2.

3.

1. Vand på vejen, 2. Nedslidt vejafvanding, 3. Renovering af stikledning uden opgravning.

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen.

For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

3

L EDER

Den blå dagsorden

5

Temaindhold

12

18

JUNI 2019

26

6

Hirtshals Havn bidrager til en bæredygtig fremtid

Københavns Havn vil begrænse udledning fra krydstogtsskibe

Randers vender sig mod vandet

TEKNIK & MILJØ

TEMA: KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Danske Havne: De blå veje er grønnere end de grå

8

10

Danske havne på vej mod bæredygtighed: Nyt samarbejde vil sikre bedre genanvendelse af affald

12

Hirtshals Havn bidrager til en bæredygtig fremtid

14

Hvide Sande Havn reducerer CO2-udslip med 94 procent

16

Grenaa Havn åbner Danmarks første mobile landstrømsanlæg

18

Københavns Havn vil begrænse udledning fra krydstogtsskibe

22

Forskningssamarbejde på Aalborg Havn accelererer virksomheders forretning

24

Grønne investeringer bør afvente internationale standarder

26

Randers vender sig mod vandet

28

Kystdirektoratet forebygger kludetæppe af anlæg

30

Vandstandsmålere giver vigtig viden til klimatilpasning

32

Lemvig får Klimatorium-fyrtårn

34

Projekt har undersøgt genanvendelse af opskyllet plast

37

Affald på danske strande bliver overvåget

40

Tabte containere forurener hav og strande

Indhold

NATUR & MILJØ

42

Indgangsbøn: Det knapt så rene vand

42

DANVA: Vi skal rense drikkevandet

43

Vi har metoderne

44

Dansk metode tager alt

45

Indsatsen har slået fejl

45

Udgangsbøn

BYGGERI

46

Aalborg forebygger ghettoer

TRAFIK & VEJE

48

Konference sætter spot på sikkert vejarbejde

PLANLÆGNING

50

Motorveje kan gavne mere end trafik

52

Byudvikling er en kontinuerlig proces, så planlæg for det ukendte

54

Kunst kan være en katalysator i byudvikling

AFFALD & RESSOURCER

56

Fredericia træffer valg om fremtidens affald

LEDELSE

58

Ny pris hylder hverdagsinnovation

46

52

54

Aalborg forebygger ghettoer

Byudvikling er en kontinuerlig proces, så planlæg for det ukendte

Kunst kan være en katalysator i byudvikling JUNI 2019

TEKNIK & MILJØ

7

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

DANSKE HAVNE:

DE BLÅ VEJE ER GRØNNERE END DE GRÅ Danske Havne ser gerne, at en kommende ny transportminister efter sommerferien indkalder til forhandlinger om en langsigtet, bæredygtig transportstrategi.

Planen sikrer en udbygget infrastruktur, og at gods bliver flyttet fra veje til vand.

TEKST / MORTEN SCHEELSBECK Presse- og kommunikationsansvarlig, Danske Havne FOTO/ Danske Havne

E

fter nogle svære år oven på finanskrisen med dalende omsætninger og indtjeninger er de danske havne nu igen på vej frem, og de seneste tal fra Danmarks Statistik viste i begyndelsen af maj, at de danske havne igen går støt frem. På alle tre parametre, som rapporten berørte, går de danske havne frem i 2018 i forhold til året før. Der kommer flere passagerer i de danske havne, der har været fremgang i godsmængden, og krydstogtturismen er steget i både anløb og passagerer.

Ifølge brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, har der med den økonomisk set positive udvikling de senere år samtidig spredt sig en fornyet og forstærket lyst til at drive den grønne omstilling op i et nyt gear: - Den grønne omstilling er kommet for at blive, og de danske havne har taget den fuldstændigt til sig særligt over de senere år. Der tænkes i bæredygtighed i alle nye forretningsområder, og de gamle bliver samtidig optimeret. Alle, der arbejder på eller omkring havnene, har selvfølgelig en særlig interesse i, at miljøet og naturen er i topform, fordi de blå motorveje, som vi kalder havene, er noget nær den vigtigste del af vores arbejdsplads. Derfor tager vi os så godt af det som overhovedet muligt, forklarer Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne.

JUNI 2019

GRØNNE EKSEMPLER FRA HELE LANDET Som vi også beskriver i flere artikler i dette nummer af Teknik & Miljø, er der masser af succeshistorier at berette fra de danske havne. I Hirtshals Havn arbejder de strategisk efter FN’s verdensmål om bæredygtighed, i Hvide Sande Havn arbejder de målrettet efter at reducere deres CO2-udslip med hele 94 pct., i København igangsætter de flere nye, grønne tiltag, og i Grenaa åbner Danmarks første mobile landstrømsanlæg for at sikre en langt mere miljøvenlig strøm end den, som skibenes og boreriggenes egne dieselgeneratorer producerer. Der er faktisk flere andre eksempler, som vi ikke har plads til i dette nummer, og det glæder selvfølgelig Danske Havne: - Jeg er meget imponeret over den rivende udvikling, vi oplever i øjeblikket. Alle steder rundt omkring i landets havne ser vi nye projekter med alt fra 8

TEKNIK & MILJØ

”Alle, der arbejder på eller omkring havnene, har selvfølgelig en særlig interesse i, at miljøet og naturen er i topform, fordi de blå motorveje, som vi kalder havene, er noget nær den vigtigste del af vores arbejdsplads” udtaler Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne.

INTERVIEW

solceller, elbiler, stop for engangsservice og ikke mindst nye vindmøller, der både leverer grøn strøm til havnene, men som de forskellige byers indbyggere også får gavn af, understreger Tine Kirk Pedersen.

POLITISK ØNSKE OM EN BÆREDYGTIG TRANSPORTSTRATEGI Nu skal vi meget snart til stemmeurnerne og sammensætte Folketinget på ny (NB: valget er overstået ved udgivelsen. Red) Danske Havne understreger, at de selvfølgelig ikke går op i, hvilke partier regeringen kommer til at bestå af, eller om det er rød eller blå blok, der skal stå i spidsen for landet. Men organisationen vil gerne byde ind med særligt ét emne til den politiske dagsorden: - Vores forslag er, at den eventuelt nye transportminister som noget af det første, når Folketinget er samlet igen efter sommeren, indkalder alle partier til forhandlinger om en langsigtet, bæredygtig transportstrategi.

I Sverige og Norge har de netop langsigtede, nationale transportstrategier, men på det punkt halter vi desværre efter i Danmark, siger Tine Kirk Pedersen.

Danske Havnes udgangspunkt er, at planen bør strække sig mindst ti år frem, og at den skal have bred politisk opbakning fra begge sider af folketingssalen, da det er et bredt, nationalt anliggende at arbejde sammen i en grønnere retning, mener direktøren.

- Den skal indeholde en sammentænkt strategi for, hvordan vi dels får udbygget infrastrukturen, og i allerhøjeste grad også, hvordan vi får flyttet gods fra vej til

vand. De blå motorveje er grønnere end de grå, og når vi kan se, at havnene allerede er meget dygtige til at indrette sig i en grønnere retning, bør det være noget, som politikerne i højere grad udnytter. Derfor skal vi for første gang virkeligt forholde os til, hvilke transportformer der er bæredygtige i det lange perspektiv, siger hun.

NYT GRØNT UDVALG PÅ TVÆRS AF HAVNENE Det Blå Danmark, som havnene er en integreret del af, er selvfølgelig en stor og vigtig spiller i en udpræget søfartsnation som den danske, og branchen skaber samlet set beskæftigelse for 96.000 personer og står for 6,5 pct. af dansk BNP og hele 25 pct. af dansk eksport svarende til svimlende 232 milliarder kroner.

Det omfattende aftryk giver også omfattende muligheder for at gøre endnu mere i en grønnere og mere bæredygtig retning, vurderer Danske Havne, der vil tage initiativ til yderligere samarbejde på området: - Vi har som sagt taget den grønne omstilling til os, og havnene er rigtigt godt på vej. Men vi kan selvfølgelig blive endnu bedre og nå endnu længere, hvis vi lærer mere af hinanden og i højere grad deler succeshistorierne. Derfor nedsætter vi nu et grønt udvalg på tværs af landets havne, hvor vi skal dele de gode erfaringer med hinanden, så vi får dem bredt endnu mere ud og får endnu flere med på arbejdet til vores fælles bedste.

Den grønne omstilling er kommet for at blive, og der vil være store gevinster at hente for både havnene og for miljøet og naturen. Det er ren win-win, afslutter Tine Kirk Pedersen.

ÅRETS MØDESTED Mød 11.000+ GRØNNE FAGFOLK Deltag på FAGLIGT FORUM oplæg fra fagfolk og forskere fra hele Norden Se de nye HØJTEKNOLOGISKE LØSNINGER Oplev FREMTIDENS BYRUM

HL’19 HER MØDES ALLE, DER ER MED TIL AT BESLUTTE, UDTÆNKE, ANLÆGGE OG VEDLIGEHOLDE DANMARKS GRØNNE OMRÅDER

MASKINLEVERANDØRERNES INNOVATIONSPRIS

JUNI 2019

Få de nyeste trends inden for BÆREDYGTIGHED OG KLIMATILPASNING

HENT

GRATIS BILLET HER

28.-30. AUGUST 2019 | SLAGELSE HAVEOGLANDSKAB.DK TEKNIK & MILJØ

9

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

DANSKE HAVNE PÅ VEJ MOD BÆREDYGTIGHED:

TEKST / LINE UNOLD

JUNI 2019

Redaktør

10

TEKNIK & MILJØ

NYT SAMARBEJDE VIL SIKRE BEDRE GENANVENDELSE AF AFFALD

Fiskere får tonsvis af affald i nettet årligt. Et bredt samarbejde vil nu sikre større genanvendelse af affaldet, så det ikke ender i forbrænding elle deponi.

D

er samles i dag meget plastik, fiskenet og andet affald op fra havene omkring de danske havne, som sammen med almindeligt driftsaffald fra fartøjerne ikke genanvendes godt nok. Det mener en række aktører i branchen, og de går nu sammen om et nyt projekt med store ambitioner på miljøets og naturens vegne.

Det er brancheorganisationerne Danske Havne og Danmarks

Fiskeriforening, der sammen med Hjørring Kommune og ikke mindst seks havne i Vest- og Nordjylland, der står bag projektet.

VIL MINIMERE FORBRÆNDING OG DEPONI Projektet går først og fremmest ud på at øge genanvendelsen af det affald, som særligt fiskere i dag får op fra havet og typisk afleverer på havnen. Det drejer sig om mange hundrede ton affald om året. I

dag er det langt fra det hele, der kan genanvendes, og derfor ryger meget af det enten til forbrænding eller i deponi. Det vil aktørerne bag projektet gerne minimere.

- Det er et stort projekt, vi skal løfte, for der er i dag meget affald, som ingen kan genanvende, og det er ikke godt for nogen, at det bare brændes af eller ender i deponi i jorden. Derfor er vi utroligt glade for, at projektet har både havne, fiskere og en nordjysk kommune

REPORTAGE

Det er blandt andet gamle fiskenet, der i dag forsøges genanvendt bedst muligt. Det er dog ikke alt, der i dag genanvendes i fuldt omfang, og det er blandt anden den udfordring, det nye projekt skal optimere.

at få afklaret, hvilke barrierer der hindrer bedre genanvendelse, få nye partnere med, som har viden om, hvordan man i højere grad kan genanvende affaldet, og ikke mindst at få synliggjort problemet med affald i havene.

bag sig, så vi er mange gode kræfter, der arbejder i samme retning, forklarer Peter Nymann, der er teknisk chef på Hanstholm Havn. Han har været blandt initiativtagerne til projektet sammen med blandt andre Hirtshals Havn.

- Det handler om, at både havnene og fiskerne – og selvfølgelig kommunerne – har en fælles interesse i, at vi gør området så bæredygtigt som overhovedet muligt. Havene er jo både en del af vores og fiskernes arbejdsplads, så derfor har vi en stor interesse i, at de også bliver så rene som muligt – og når vi finder affald deri, skal det genanvendes så godt som muligt, siger han.

DANSKE HAVNE GÅR I GRØN RETNING Ifølge brancheorganisationen Danske Havne er initiativet meget sigende for, hvordan stemningen i branchen generelt går i en grønnere retning: - Vi oplever, at vores medlemmer – altså erhvervshavnene rundt omkring i hele Danmark – er meget optagede af den grønne omstilling. De ved godt, hvad klokken er slået, og de tænker både på miljø og forretning. Og så finder vi nok næppe nogen, der er gladere for vores have end dem, der arbejder med dem til dagligt, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne. Hun fortsætter: - Vi har været med til at sætte dette projekt i gang, fordi vi kan se, at der er et behov for, at vi sammen finder ud af, hvordan vi genanvender affaldet fra havene bedre. Det er godt for miljøet og naturen, og det er godt for de forretningsdrivende, der måske kan få noget ud af genanvendelsen. Det er win-win for alle.

FISKERE ØNSKER RENE HAVE Danmarks Fiskeriforening er også blandt initiativtagerne, og derfra lyder det, at der naturligvis støttes op om et projekt, som skal være med til at holde havene rene og få endnu mere af det opfiskede affald genanvendt på en ordentlig måde.

- Fiskerne oplever problemet til havs hver dag, og de sætter pris på, at de kan aflevere affaldet i havnene, og at de ved, at affaldet bliver håndteret. Derfor har vi også en interesse i at samarbejde med havnene for at sikre en bedre genanvendelse af det affald, der bliver taget med i land, fortæller Sofie Smedegaard Mathiesen, der er biolog i Danmarks Fiskeriforening.

Aktørerne bag projektet har haft nogle indledende møder, og det kommende arbejde går nu ud på Det er blandt andet fiskenet som disse, der, når de er gamle og udtjente, skal kunne genanvendes bedre og på nye måder.

DELTAGERE I PROJEKTET Danske Havne Danmarks Fiskeriforening Hjørring Kommune Hansholm Havn Hirtshals Havn JUNI 2019

Skagen Havn Thyborøn Havn Thorsminde Havn Hvide Sande Havn

TEKNIK & MILJØ

11

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Hirtshals Havn bidrager til en bæredygtig fremtid Hirtshals Havn er gået ombord i FN’s Verdensmål og sat en medarbejder til at føre beslutningen ud i livet. Det har indtil nu medført bl.a. solceller, et nej tak til engangsservice og en plan for udfasning af benzin- og dieselkøretøjer på havnen.

Dertil indgår havnen i samarbejder om at udvikle multimodale transportløsninger.

TEKST / DITTE GERSTRØM SØRENSEN

Marketingchef Hirtshals Havn

F JUNI 2019

orpligtelsen til at tage ansvar for reduktion af klimabelastningen gælder i særlig grad havnene, der har centrale roller i moderne transport, fiskeri og erhvervsudvikling.

Hirtshals Havn tager sin rolle i forhold til samfundsudviklingen meget seriøst og har taget en beslutning om at nuværende og fremtidige aktiviteter skal understøtte FN’s 17 verdensmål. Havnen har udvalgt ni fokusområder, hvor den kan tage ansvar og bidrage til en udvikling i samfundet, som vil skabe bedre vilkår, og som vil sætte retning mod et klima, der også er holdbart på lang sigt.

Hirtshals Havn har valgt at forankre indsatsen hos én medarbejder, der har det daglige ansvar for at gøre havnens beslutning til virkelighed, og samtidig har havnen valgt at arbejde med klimaindsatsen i tre logiske dimensioner.

12

TEKNIK & MILJØ

TRE INDSATSOMRÅDER Hirtshals Havns tre klimaindsatsdimensioner: • Tiltag inden for havnens egne driftsmæssige rammer som virksomhed • Formulering af krav til leverandører og samarbejdspartnere • Indgåelse i samarbejder om at udvikle fremtidsorienterede transport- og logistikløsninger Havnens initiativer handler ikke om at formulere slagkraftige paroler, men om at indsatsen bliver en naturlig del af hverdagen på havnen. Dermed vil dét at tænke

i klimahensyn og bæredygtighed blive en helt naturlig del af arbejdsdagen og glide over i en påvirkning af den enkelte medarbejders tænkning uden for arbejdstiden.

I havnens arbejde med FN’s 17 verdensmål er der taget klimarelaterede initiativer, som på indeværende tidspunkt er iværksat for at reducere klimabelastningen.

På to bygninger er der installeret solceller, som skal gøre bygningerne selvforsynende med elektricitet, hvormed belastningen ved udledningen af klimaskadelige stoffer reduceres. Tilsvarende vil havnens kommende investeringer i

NY VIDEN

KRAV TIL LEVERANDØRER Som det første initiativ over for havnens samarbejdspartnere og leverandører er der sat krav om, at der sker en afvikling af brugen af ikke-nedbrydeligt engangsservice ved arrangementer og events. På den måde skal mængden af affald reduceres og forbruget af ressourcer, der ikke kan genskabes, skal nedbringes.

Hirtshals Havn har i forbindelse med en udvidelse af havnens lan-

dareal med 250.000 m2 prioriteret plads til opstilling af fire vindmøller. De fire vindmøller kan producere elektricitet svarende til ca. 14.250 husstandes elforbrug. Dermed kommer Hirtshals og Hirtshals Havn til at bidrage til den grønne omstilling, som i disse år i stadig større grad kendetegner ansvarlige virksomheders initiativer og prioriteringer.

Hirtshals Havn er en af Danmarks førende fiskerihavne, og i denne rolle har havnen et tæt samarbejde med den lokale fiskeriforening om initiativer, der reducerer ressourcespild. Det betyder også, at havnen gennem investeringer i ny teknologi, der synliggør el- og vandforbrug over for den enkelte båd, giver incitamenter til at eliminere unødigt forbrug.

OPPRIORITERER UDVIKLING AF NYE LØSNINGER I det store skandinaviske og nordeuropæiske perspektiv har Hirtshals Havn taget initiativ til at opprioritere

arbejdet med at udvikle multimodale transportløsninger. Her udnyttes de enkelte transportformers fordele til at skabe godstransporter, der klimamæssigt, økonomisk og tidsmæssigt er bedre end de traditionelle transporter, der benyttes i dag. Det handler således om at skabe multimodale ro/ro-løsninger, der udnytter fordelene ved at kombinere søtransport, banetransport og vejtransport på den mest optimale måde. Både sø- og banetransport prioriteres ikke i tilstrækkelig høj grad i dag, da der standardmæssigt vælges vejtransport, som er simpel at arbejde med for den disponent, der planlægger transporten.

Det handler således om, at havnen indgår i samarbejder, der aktivt søger at disrupte de eksisterende rutiner og bane vejen mod en nytænkning, der tør bygge på mere komplekse transportløsninger, som tager afsæt i flere parametre i optimeringen.

Hirtshals Havn har arbejdet med begrænsningen af ressourcespild i mange år, og det arbejde er med beslutningen i 2018 om at understøtte FN’s 17 verdensmål blevet konkretiseret. Dermed er der også lagt et spor ud, som skal bidrage til at skabe forandringer og en stærkere klimatænkning i virksomheden og samtidig påvirke andre til at prioritere en bæredygtig tænkning – ikke blot i dagligdagen men også i valg af løsninger og investeringer.

JUNI 2019

nye køretøjer også blive investeringer i el-biler, og havnen vil dermed starte udfasningen af diesel- og benzinbiler over den kommende årrække.

TEKNIK & MILJØ

13

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

HVIDE SANDE HAVN REDUCERER CO2-UDSLIP MED 94 PROCENT Tre vindmøller på havnens arealer i kombination med solenergi, varmepumper og en nyindkøbt 10 MW-elkedel vil kunne sikre Hvide Sandes fjernvarmeforsyning helt uden brug af fossile brændstoffer. Projektet vil reducere det samlede CO2-udslip med 94 pct.

TEKST / LINE UNOLD

JUNI 2019

Redaktør

14

TEKNIK & MILJØ

S

om en selvfølgelighed har Hvide Sande Havn i en årrække beskæftiget sig med nogle af de største verdensomspændende temaer, som også er inkluderet i de 17 verdensmål.

De temaer, som havnen primært har fokuseret på, omhandler transformationen til grøn og bære-

dygtig energi, reducering af CO2-udslippet, oprensning af verdenshavene samt social ansvarlighed.

Hvide Sande Havn har beskæftiget sig med disse temaer uden speciel fokus på synliggørelse eller målbarhed. Nu har engagementet i disse temaer udmøntet sig i følgende specifikke projekter:

CO2-REDUKTION PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER I efteråret 2018 tilsluttede Hvide Sande Havn sig sammen med Hvide Sande Fjernvarme et EU-støttet projekt kaldet ”DUALPorts.”

Medlemmerne i projektet er alle små og mellemstore havne i Nordsøregionen, og formålet med projektet er at optimere og integrere vedvarende energiformer i havnenes infrastruktur, generere lokal opvarmning samt fremstille hydrogen til internt logistikbrug. Tiltag, der skal sikre, at CO2-udslippet i havnene sænkes signifikant.

Hvide Sande Havn er i samarbejde med Hvide Sande Fjernvarme gået i gang med deres eget delprojekt, hvor strømmen fra de tre vindmøller, der står på havnens arealer, kombineret med solenergi, varmepumper, der udnytter energien i vand/luft, samt en nyindkøbt 10 MW-elkedel, vil kunne sikre byens fjernvarmeforsyning helt uden brug af fossile brændstoffer.

Det forventes, at når projektet står færdig, vil den samlede CO2-reduktion som minimum udgøre 6.300 ton CO2 årligt svarende til en reduktion på 94 pct.

GRØN RESSOURCEOPTIMERING - GRO Foruden det europæiske samarbejde er Hvide Sande Havn i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd påbegyndt et GRO-projekt, der optimerer den grønne omstillingsproces i form af energioptimering, udnyttelse af ressourcer og veluddannede medarbejdere.

Målet er at forbedre Hvide Sande Havns konkurrenceevne og vækstmuligheder med ressourceoptimering, nye grønne forretningsmodeller og bæredygtige arbejdsprocesser samt at synliggøre og måle på den fremgang, havnen håber at opnå via arbejdet.

- Vi har altid udført affaldshåndtering på havnen, herunder også håndtering af det affald, som fiskerne får i deres net og trawl. Mængden af opfisket affald er betydelig, og for fiskerne er det heldigvis naturligt at tage affaldet med i havn frem for at smide det i havet igen. I vores GRO-projekt ønsker vi at sætte fokus på dette, som vores del af arbejdet med havmiljøet, siger Bent Haumann, der er senior business development manager i Hvide Sande Havn. Han fortsætter: - Vores sociale ansvarlighed retter sig naturligvis mod havnens medarbejdere, som er vores vigtigste ressource. Uden dygtige og selvstændige medarbejdere med lavt sygefravær og lav personaleudskiftning kan havnen som arbejdsplads ikke opretholde et højt serviceniveau eller gennemføre planerne om grønne forretningsmodeller og nye bæredygtige arbejdsprocesser.

SUCCES SOM SERVICEHAVN FOR HORNS REV 3 Danmarks pt største havvindmøllepark, Horns Rev 3, er ved at være færdigbygget. Både i projekteringsog byggefasen har Hvide Sande Havn og Hvide Sande Service Group haft stor succes i serviceringen af de firmaer, der har været engageret i projektet.

Det har vist sig, at havnen og byen har haft den perfekte infrastruktur og holdning til service, så op til 130 samtidige teknikere, administrative ansatte og CTV-besætningsmedlemmer fra flere forskellige inter-

konstant på udbygninger og forbedringer af havnens kajer og øvrige faciliteter, foruden der konstant oprenses i havneindløb og ved de forskellige kajer. Dette arbejde sker især for at sikre fiskeriets fortsatte udvikling og for at fastholde positionen som Danmarks femtestørste fiskerihavn.

- Det er et af vores primære mål, at havnen til stadighed fremstår som en levende og aktiv havn. Det er et væsentligt image, der tiltrækker utroligt mange turister, som levende følger med i aktiviteterne på havnen, forklarer Bent Haumann.

Turisterhvervet er i høj grad med til at sikre, at en relativ lille by som Hvide Sande har ganske mange tilbud på fritidsaktiviteter, restauranter og butikker samt naturligvis et stort udbud af ferielejligheder og andre indkvarteringsmuligheder. Alt sammen vigtige

nationale virksomheder har følt sig rigtig godt tilpasse og været glade for at bo og arbejde i Hvide Sande.

Havnen har derfor fået et unikt erfaringsgrundlag som servicehavn og i at facilitere vindoperatører og deres underleverandører: - Vi er således parate til at indgå i nye samarbejdsformer og kontrakter i forbindelse med opførelsen af Vesterhav Syd og Nord samt naturligvis den nye 800 MW-vindmøllefarm THOR, hvor Hvide Sande Havn vil være nærmeste reelle servicehavn, understreger Bent Haumann.

og nødvendige faciliteter, som de mange ansatte i forbindelse med Horns Rev 3-projektet også har kunnet nyde godt af, mens de boede og arbejdede ud fra Hvide Sande.

I forbindelse med den store havneudvidelse fra 2011 til 2013 blev der skabt vanddybde og kajfaciliteter, der sikrede mulighed for anløb af coastere. Siden da er mængden af gods over kaj vokset fra ubetydelig til cirka 170.000 ton årligt. Godstransportområdet er et yderst dynamisk forretningsområde, hvor der konstant kræves nye tiltag, udvidelser og forbedringer.

Lige for tiden går overvejelserne på opførelse af nye store lagerhaller samt udvidelse af oplagringspladsen i forbindelse med den nye Vesthavn.

For at forbedre logistikken til og fra byen, og dermed sikre optimale betingelser for godstransportkunderne, arbejder havnen og virksomhederne i området målrettet på etableringen af en 2+1-vej, der skal koble Hvide Sande til det europæiske motorvejsnet ved Herning.

FISKERI, TURISME OG TRANSPORT Havnens øvrige fokusområder bliver ikke glemt. Der arbejdes

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

NY VIDEN

HYDROGENPROJEKT Parallelt med dette projekt udføres et teoretisk hydrogenprojekt, der søger at påvise, hvordan overproduktionen af strøm fra de tre vindmøller kan udnyttes til fremstillingen af hydrogen, samt hvordan det producerede hydrogen kan udnyttes lokalt for derigennem yderligt at sænke CO2-udslippet.

På samfundsplan håber Hvide Sand, at det lokale ”pilotprojekt” bliver kendt og så stor en succes, at det danner skole og dermed medvirker til endnu større CO2-reduktion.

15

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Grenaa Havn åbner Danmarks første mobile landstrømsanlæg TEKST / MORTEN BRØCKER

S

om den første erhvervshavn tilbyder Grenaa Havn nu borerigge og skibe billig og fleksibel strøm fra mobilt landstrømsanlæg.

Anlægget er samtidig det største i en dansk erhvervshavn, og havnen mønstrer nu både landets største mobile og fast installerede landstrømsanlæg.

Det nye, mobile landstrømsanlæg giver havnens kunder kontante fordele, for strømmen er klart billigere end den strøm, skibene og boreriggene selv kan producere med deres egne dieselgeneratorer, fortæller Grenaa Havns CEO, Henrik Carstensen:

- Vores kunder sparer dieselolien til generatorerne, og derudover sparer de tid, penge og mandskab til at servicere og vedligeholde dieselgeneratorerne. Så samlet set er tilslutningen til vores landstrømsanlæg en rigtig god forretning for dem. Samtidig er strømmen fra landstrømsanlægget langt mere miljøvenlig end den strøm, skibenes og boreriggenes egne dieselgeneratorer producerer.

ANLÆG SERVICERER FLERE AD GANGEN Grenaa Havns nye landstrømsanlæg har så stor en kapacitet, at det kan servicere flere på én gang,

JUNI 2019

Brøcker Kommunikation, Grenaa Havn A/S

Op til to kunder ad gangen kan tappe strøm fra nyt anlæg på Grenaa Havn og dermed undgå at producere dyr strøm om bord i dieselgeneratorer. Det nye anlæg for landstrøm i Grenaa er både landets største og det første mobile.

Grenaa Havns CEO, Henrik Carstensen, ved Danmarks første, mobile landstrømsanlæg. Anlægget er samtidig det største i en dansk erhvervshavn.

16

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

har en frekvens på 50 Hz og en spænding på 400 volt, mens borerigge og skibe fra andre verdensdele typisk har behov for strøm med en frekvens på 60 Hz og en spænding på 600 eller 690 volt. Med det nye landstrømsanlæg kan Grenaa Havn levere til alle kunder, uanset hvor i verden de kommer fra, fordi anlægget kan konvertere den danske strøm til strøm med netop den frekvens og spænding, der matcher den enkelte kundes behov.

Vores kunder sparer dieselolien til generatorerne, og derudover sparer de tid, penge og mandskab til at servicere og vedligeholde dieselgeneratorerne fortæller Peter Castberg Knudsen, medejer i PowerCon A/S, der har leveret anlægget: - Det er ikke bare landets første, mobile landstrømsanlæg i en erhvervshavn – det kan servicere to kunder ad gangen og derudover imødekomme de forskellige, individuelle krav, de hver især har til strømmens frekvens og spænding.

Med en ydelse på 2.000 kVa er det nye landstrømsanlæg samtidig landets største i en erhvervshavn.

ALLE FREKVENSER OG SPÆNDINGER Borerigge og skibe bruger strøm i forskellige frekvenser og spændinger, afhængig af, hvor i verden de kommer fra. Strømmen i Danmark

OPKVALIFICERING AF STACKING-KAPACITET Henrik Carstensen understreger, at det nye landstrømsanlæg er endnu en opkvalificering af Grenaa Havns kapacitet inden for det såkaldte stacking-område, for tilbuddet om billig landstrøm gælder først og fremmest borerigge og skibe, som i længere tid bliver vedligeholdt eller er oplagt i havnen i Grenaa. Dermed understøtter anlægget Grenaa Havns strategi, når det gælder stacking: - Vi har de seneste par år udviklet os inden for alle vores syv kerneforretningsområder ikke mindst når det gælder stacking. Her har vi fået et gennembrud i 2018, som blandt andet manifesterede sig ved, at Mærsk Drilling valgte Grenaa Havn som stedet, hvor en af verdens største borerigge, Mærsk Inspirer, skulle gennemgå et stort vedligeholdelsesarbejde. Vi har udviklet solide styrkepositioner, når det gælder stacking, og vores nye, mobile landstrømsanlæg er endnu et stærkt argument for at vælge Grenaa Havn, når borerigge og skibe skal renoveres eller oplægges, fortæller Henrik Carstensen. Han betoner, at opkvalificeringen med det mobile anlæg kommer oven i, at Grenaa Havn i forvejen var erhvervshavnen med landets største, fast installerede landstrømsanlæg.

MEDLEM AF UDVALGET?

LÆS TEKNIK & MILJØ!

TEKNIK & MILJØ

17

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

JUNI 2019

DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Københavns Havn vil begrænse udledning fra krydstogtsskibe Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port og By & Havn har indgået samarbejde om at få flere grønne løsninger i Københavns Havn og begrænse udledning fra krydstogtskibe. Første skridt er projektering af et landstrømanlæg i Nordhavn.

TEKST / ULRIKA PRYTZ RUGFELT

PR og Corporate Communications Manager, CMP

E

t nyt samarbejde skal sikre bedre luftkvalitet for beboere og naboer til Københavns Havn og begrænse udledning fra krydstogtsskibe i de kvarterer, der ligger tæt på havnen. Det sker i første omgang ved projektering af et landstrømanlæg til krydstogtsskibe ved Oceankaj i Nordhavn. Det er første skridt frem mod, at de store krydstogtskibe ikke længere behøver at brænde diesel af, når de er i havn.

Derudover skal samarbejdet undersøge, hvordan udledningen fra kanalrundfartsbåde kan reduceres, og finde en model for at etablere et landstrømanlæg ved Langelinie. Målet er, at have et landstrømanlæg klar i Nordhavn i 2021. Parterne har hver givet 1,5 millioner kroner til at projektere et anlæg i Nordhavn. Københavns Kommune har desuden afsat en million kroner til at finde en model for landstrøm på Langelinie samt en million kroner til et nordisk samarbejde om at få landstrøm i havne i Østersøregionen.

- Københavnerne, også dem, der bor tæt på havnen, har krav på at kunne trække vejret frit uden at frygte for deres helbred. Derfor tager vi nu sammen de afgørende skridt for at etablere landstrøm i Nordhavn og

for at finde en model, så vi også får landstrøm på Langelinie. Målet er, at vi får reduceret udledningen fra krydstogtsskibene drastisk, siger overborgmester Frank Jensen.

HAVNEBUSSER PÅ EL Han peger også på kommunens beslutninger om at omstille havnebusserne til el allerede fra næste år og omlægge alle Københavns busser til el i løbet af de kommende år som afgørende skridt for at sikre ren luft til københavnerne.

En del af kommunens bevilling til landstrøm er øremærket et samarbejde med de øvrige store havnebyer i Norden. Hvis flere havne i regionen tilbyder landstrøm, vil det tiltrække de skibe, der kan bruge landstrøm. Det kan på sigt gøre Østersøregionen til den mest bæredygtige krydstogtdestination i verden. Med samme vision for øje afholdtes den 7. maj en krydstogtskonference med internationale eksperter og beslutningstagere på Langelinie Pavillonen i København.

JUNI 2019

Der er stor interesse for at bruge Københavns Havn, både fra krydstogtskibe og erhvervsfartøjer i inderhavnen. Vi er derfor gået i gang med at lave et 360 graders eftersyn af havnens grønne løsninger og vil i denne forbindelse blandt andet se på muligheden for også at etablere et landstrømsanlæg på Langelinie 18

TEKNIK & MILJØ

REPORTAGE

FAKTA Københavns Kommune har afsat i alt 3,5 mio. kr. til projektering af landstrømanlæg ved Oceankaj i Nordhavn, til nordisk samarbejde for etablering af landstrøm til krydstogtskibe samt til at finde en model for etablering af landstrømanlæg ved Langelinie. Heraf er 1,5 mio. kr. øremærket til projektering af landstrøm i Nordhavn.

By & Havn har afsat i alt 1,5 mio. kr. til Partnerskab om grønne løsninger i havnedriften.

CMP har afsat 1,5 mio. kr. til Miljøforbedring for krydstogtskibe samt 1,5 mio. kr. til Innovationsprojekt om at reducere emissioner fra krydstogtskibe.

SAMARBEJDET SKAL I FØRSTE OMGANG SE NÆRMERE PÅ: Hos Copenhagen Malmö Port ser man også muligheder i at få etableret landstrøm.

- Havnene har stort fokus på bæredygtig krydstogtturisme, og vi ser samarbejdet som en god mulighed for at styrke indsatsen. Landstrøm er en af flere muligheder for at sikre en bæredygtig havn nu og fremadrettet. I tæt dialog med branchen søger CMP løbende at finde de bedst mulige løsninger på samvirket mellem borgere og krydstogtskibe, så en reel forbedring kan opleves, siger administrerende direktør Barbara Scheel Agersnap.

• Projektering m.v. af et landstrømanlæg til krydstogtskibe i Nordhavn (CMP).

• Forslag til, hvordan der kan etableres landstrømanlæg på Langelinie (By & Havn) • Internationalt samarbejde om landstrøm til krydstogtskibe (Københavns Kommune) JUNI 2019

STORE FORVENTNINGER I By & Havn er der store forventninger til det kommende samarbejde om grønne løsninger i havnedriften. Administrerende direktør Anne Skovbro siger: - Der er stor interesse for at bruge Københavns Havn, både fra krydstogtskibe og erhvervsfartøjer i inderhavnen. Vi er derfor gået i gang med at lave et 360 graders eftersyn af havnens grønne løsninger og vil i denne forbindelse blandt andet se på muligheden for også at etablere et landstrømsanlæg på Langelinie. Desuden ser vi nærmere på, hvordan vi kan reducere udledning fra kanalrundfartsbådene i havnen.

• Reduktion i emissioner fra kanalrundfartsbådene, herunder besejllingsaftaler (By & Havn)

TEKNIK & MILJØ

19

Kort Nyt – fra hele Danmark /

INTERNET

BREDBÅNDSPULJEN ÅBEN FOR ANSØGNINGER

Bredbåndspuljen er for fjerde gang åben for ansøgninger, og i år er der 100 millioner kroner i puljen, som kan søges af områder med dårlig internetdækning, hvor teleselskaberne er tilbageholdende med at rulle hurtigt bredbånd ud på kommerciel basis. Typisk er der tale om landdi-

strikter og tyndt befolkede områder. Puljen skal søges af mindst to adresser, hvor internethastigheden ikke kommer op over 10Mbit download og/eller 2Mbit upload, og Energistyrelsen opfordrer kommunerne til målrettet at formidle muligheden ud til borgere, virksomheder og sommerhus-

ejere. Ansøgningsfristen er 23. oktober 2019, og man kan læse mere om puljen på Energistyrelsens hjemmeside: www. ens.dk

KILDE: ENERGISTYRELSEN SAMT ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET.

CIRKULÆR ØKONOMI

Cirkulær økonomi boomer Interessen for cirkulær økonomi er stærkt stigende. Det fremgår af MUDP’s årsberetning fra 2018.

LANDBRUG

JUNI 2019

GAMMEL TEKNIK LØSER NYE PROBLEMER Forskere på Aarhus Universitet bekæmper korn-sygdomme med en metode, som landbruget forlod for mange år siden – nemlig sortsblanding. Tidligere tilsåede man marker med en blanding af eksempelvis forskellige hvedesorter for at sikre sig et højere udbytte. Hvis en sort blev angrebet, klarede de andre måske frisag. Metoden blev forladt med indfasningen af kunstgødning og svampemidler, men forskerne 20

TEKNIK & MILJØ

har nu taget den op igen som en vej til mere bæredygtig bekæmpelse af plantesygdomme – og som et middel til bekæmpelse af den frygtede hvedesygdom septoria.

Indtil videre er resultaterne lovende. Mængden af septoria-angreb er mindsket med 10-30 procent, og i enkelte tilfælde helt op til 60 procent. Samtidig er udbyttet 5 – 10 procent højere end på tilsvarende monokulturmarker.

Miljøteknisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP, har især i løbet af 2018 set en markant stigning i interessen for projekter inden for cirkulær økonomi og bedre ressourceudnyttelse. Det fremgår af MUDP’s årsberetning for 2018, som netop er udkommet. Det er især virksomheder og vidensinstitutioner, som søger tilskud til at udvikle løsninger på væsentlige miljøudfordringer som blandt andet plastforurening, skibsfartens luftforurening og bæredygtige byggematerialer.

- Vi har i 2018 set, at den cirkulære tænkning for alvor er slået igennem på alle områder, når virksomheder udvikler nye løsninger, siger Malou Aamund, formand for MUDP. MUDP bidrog i 2018 med støtte til projekter for en samlet sum af 237 millioner kroner.

Man kan hente MUDP’s årsberetning på www.ecoinnovation.dk

Kort Nyt – fra hele Danmark /

DYRELIV

LANDBRUG

Stor interesse for sammenhængende natur Miljøstyrelsen har modtaget 112 ansøgninger fra landmænd, der gerne vil have tilskud til at lave sammenhængende natur.

Snæblen i fremgang Der er fremgang at spore for den truede laksefisk, snæblen. Dog er der kun tale om en lille fremgang, så snæblen er fortsat meget sårbar i den danske natur. Ifølge Miljøstyrelsens overvågning, er der i løbet af de sidste fire til fem år kommet i alt 461 flere snæbel i Ribe Å og 463 flere snæbel i Vidå. De to vandløb er de eneste, danske vandløb med en bestand af snæbel. Der er siden 00’erne brugt millioner

af kroner på at fjerne spærringer og genslynge de to åer, og det har resulteret i 130 kilometer vandløb, hvor snæblen kan gyde, og 470 hektar vådområder, som kan have betydning for opvækst af yngel.

Det skønnes, at bestanden siden 00’erne samlet er steget fra cirka 3.000 til cirka 4.000 individer.

Miljøstyrelsen er imponeret og mener, det skyldes godt arbejde i kommunerne, at styrelsen har modtaget hele 112 ansøgninger fra landmænd, der ønsker at få del i den nyetablerede tilskudsordning til sammenhængende natur. Normalt oplevelser Miljøstyrelsen nemlig, at det tager lidt tid, fra en tilskudsordning er etableret, til målgruppen får øjnene op for den.

I tilskudsordningen, der er en del af landbrugspakken, er der årligt afsat 10 millioner kroner i 2018 og 2019 til at skabe sammenhængende arealer i Natura 2000-områder. I alt har 14 projekter nu fået tilsagn om støtte, hvilket resulterer i, at et samlet areal på 260 hektar fremadrettet vil blive henlagt til høslæt og afgræsning frem for til landbrugsjord.

KILDE: MILJØSTYRELSEN.

KILDE: MILJØSTYRELSEN.

KTC ÅRSMØDE 2019

KOMMUNEN OG KLIMAET JUNI 2019

- SÅDAN NÅR VI KLIMAMÅLENE!

24. OG 25. OKTOBER 2019 - ODENSE TEKNIK & MILJØ

TILMELDING ÅBNER ULTIMO AUGUST PÅ WWW.KTC.DK

21

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

FORSKNINGSSAMARBEJD PÅ AALBORG HAVN ACCELER VIRKSOMHEDERS FORRETNI Aalborg Havn er inkubator for virksomheder, der finder sammen om bæredygtige vækst. Nu skal projektet Miljø++ gøre erhvervsområdet i Aalborg Øst til nationalt og internationalt forbillede for cirkulær økonomi, industrielle symbioser og grønne forretningsmodeller.

TEKST / MAJA THORDAHL SCHOU

Kommunikationskonsulent, Aalborg Havn

E JUNI 2019

n lang række aalborgensiske virksomheder er gået sammen i projektet Miljø++, der vil gøre erhvervsområdet i Aalborg Øst til nationalt og internationalt forbillede for cirkulær økonomi, industrielle symbioser og grønne forretningsmodeller.

Aalborg Havn er en vigtig inkubator for bæredygtig vækst og for jobskabelse hos regionens virksomheder. Det ansvar er havnen bevidst om. Strategi-

22

TEKNIK & MILJØ

en for fremtidens Aalborg Havn er derfor at anskue tingene bredt og skabe synergier mellem virksomhederne på havnen og i nærområdet. Dermed udvikler Aalborg Havn sig til at være mere og andet end en traditionel landlord-havn.

- Aalborg Havn er en mulighedsmaskine, der blandt andet måler sig selv på, hvor mange koncepter, netværk og samarbejder, der udvikles for havnens virksomheder og for byen som helhed frem

for blot at se på godsmængden, siger Claus Holstein, administrerende direktør hos Aalborg Havn A/S. Han suppleres af udviklings- og HR-chef hos Aalborg Havn A/S, Jesper Raakjær: - Aalborg Havn arbejder ud fra strategikonceptet ’Den Intelligente Havn’. Den Intelligente Havn er et innovationssystem, hvor virksomheder sammen og hver for sig kan skabe overskud, fordi Aalborg Havn stiller de rigtige rammer og netværk til rådighed på rette tid.

Direkte afledt af strategien startede havnen projektet Miljø++ for to år siden i samarbejde med Aalborg Kommune og Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) på Aalborg Universitet.

REPORTAGE

DE RERER ING

OM MILJØ++

Miljø++ vil gøre erhvervsområdet i Aalborg Øst til nationalt og internationalt forbillede for cirkulær deleøkonomi, industrielle symbioser og grønne forretningsmodeller.

Miljø++ er et ambitiøst, strategisk samarbejde mellem Aalborg Havn, Aalborg Kommune og Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet. Formålet er at gøre erhvervsområdet omkring Aalborg havn i Aalborg Øst til nationalt og internationalt forbillede for cirkulær økonomi, industrielle symbioser og grønne forretningsmodeller. Vejen hertil er gensidigt forpligtende partnerskaber mellem lokale aktører, som er til fordel for alle involverede og medvirker til at skabe et attraktivt erhvervsområde med bæredygtige virksomheder og eftertragtede arbejdspladser – og som kan sprede sig til hele Aalborg-området og regionen.

Se mere på www.miljoplusplus.com.

tur samt de sociale og kulturelle faktorer. Ud over disse sagsspecifikke faktorer er de organisatoriske faktorer meget vigtige. Disse faktorer knytter sig for eksempel til organisationerne, der tænker strategisk i symbioser. De har en positiv, organisatorisk attitude mod miljørigtige løsninger. De er åbne for nye samarbejder og er villige til at åbne op for andre relationer og udveksling af viden. De har samtidig en interesse i udvikling af bæredygtige forretningsmodeller og anerkender behovet for forandring og fleksibilitet, siger Lucia Mortensen.

AALBORG HAVN SOM INKUBATIONSPLATFORM Fælles for succesfulde, industrielle symbioser er, at der mellem parterne er en høj grad af tillid, åbenhed og vilje til at formulere og følge fælles visioner.

- Men disse faktorer opstår og udspiller sig ikke nødvendigvis af sig selv. Det er vigtigt at have en facilitator eller koordinator, der kan støtte udviklingen i den rigtige retning. Den rolle ligger på mange måder godt til Aalborg Havn, da vi på den ene side er udenforstående, men på den anden side har en dybt specialiseret viden og er medspiller inden for blandt andet myndigheder, miljø, logistik og samarbejde, siger Lucia Mortensen.

Hun har derfor undersøgt Aalborg Havns rolle som facilitator på nogle grundlæggende områder: Opbygning af viden og kompetencer for industrielle symbioser og strategisk netværksdannelse ved at organisere forskellige netværksarrangementer, hvor drivet, viljen og lysten til nye samarbejder plejes.

Dertil har havnen ofte en rolle med netværksmonitorering og endelig at sikre, at samarbejdet mellem de forskellige aktører kører videre efter, at den første kontakt er etableret.

- Aalborg Havn er en inkubationsplatform, der ikke blot hjælper virksomheder med at finde sammen om bæredygtige symbioser, men som også hjælper med at facilitere det videre samarbejde, blandt andet gennem støtte til at finde finansieringsmuligheder.

Miljø++ motiverer virksomhedernes drive, vilje og lyst til at gøre en forskel på deres egen måde samt at drive forretning på og i deres område OG sammen med andre, afslutter Lucia Mortensen.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

PROJEKT BÆREDYGTIGE SYNERGIER Et af hovedformålene med Miljø++ er at skabe bæredygtige samarbejder blandt virksomhederne i 9220 Aalborg Øst. Det kommer blandt andet til udtryk i et underprojekt til Miljø++, der hedder Bæredygtige Synergier. Projektet har til formål at fremme bæredygtig vækst ved at facilitere udviklingen af nye, grønne forretningsmodeller hos lokale virksomheder, der indgår i industrielle symbioser for at opnå højere energi- og ressourceeffektivitet – og dermed konkurrencemæssige fordele.

- Gennem et åbent og tillidsfuldt samarbejde skaber vi nye standarder for symbioser på ressourceområdet og strategisk planlægning af kommunale rammer. Vi udvikler modellerne, og vi iværksætter dem også, forklarer Lone Kørnøv, professor hos Aalborg Universitet.

Erhvervs-ph.d. Lucia Mortensen, som også arbejder aktivt inden for rammerne for Miljø++, har undersøgt, hvilke forudsætninger for industrielle symbioser der gør, at de opstår og lykkes.

- Der er store både økonomiske og miljømæssige fordele ved at indgå i industrielle symbioser. Studiet har vist, at de betydningsfulde faktorer blandt andet er regulering, finansiering, den tekniske infrastruk-

23

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Grønne investeringer bør afvente internationale standarder Ifølge Cruise Industry News vil flere og flere krydstogtskibe komme til at anvende LNG i fremtiden. Alligevel handler debatten herhjemme om, hvorfor danske havne ikke investerer i landstrømsanlæg.

Rønne Havn A/S maner til besindighed: ”Grønne investeringer handler også om timing,” lyder det fra CEO Thomas Bendtsen.

TEKST / VICKI JOHANSEN

”

arbejder efter ens regelsæt og standarder: ”Vi skal have sikret ens regler og rammevilkår for al krydstogt i Europa. Vi ligger godt til i Danmark, når det kommer til den grønne omstilling, og vi vil derfor gerne have de andre europæiske lande med, for det er en fælles udfordring, vi har i EU. Vi opfordrer derfor den danske regering til at tage dette vigtige spørgsmål med til de kommende møder i EU-regi, så vi sammen med andre lande kan løfte sagen bedre,” udtaler Tine Kirk Pedersen,

JUNI 2019

Presse- og kommunikationsansvarlig, Rønne Havn A/S

Alle skal bidrage, hvis det skal lykkes – lige fra erhvervet selv til staten og selvfølgelig kommunerne. Det kan eksempelvis være ved at se på mulighederne for at koble krydstogtskibene på havnens el-net, så de kan slukke motorerne under besøg,” udtalte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for nylig i en pressemeddelelse. ”God ide”, lød meldingen fra organisationen Danske Havne, der dog foreslog at sagen bliver løftet til europæisk/internationalt niveau, så alle havne og rederier

Havnens nye modtagerfacilitet til spildevand er nu indbygget. Foto: Rønne Havn A/S

24

TEKNIK & MILJØ

FAKTA: Oplysninger fra Cruise Baltic afslører, at det pt. kun er hvert femte krydstogtskib i vores region, som kan modtage landstrøm.

direktør for Danske Havne, i en pressemeddelelse.

Hos Rønne Havn A/S er man enig i udmeldingerne fra Danske Havne: - Rønne Havn er jo ikke en turnaround-havn, som de helt store transit-havne i Europa. Skibene ligger max i otte timer hos os, hvorefter de sejler igen. Hvis vi eksempelvis skal investere i et landstrømsanlæg, så skal vi være sikre på, at de forskellige krydstogtskibe reelt kan tage imod strømmen eller har den tekniske løsning, der gør, at de reelt kan benytte det anlæg, vi eventuelt har investeret i, siger

Vi ligger godt til i Danmark, når det kommer til den grønne omstilling, og vi vil derfor gerne have de andre europæiske lande med, for det er en fælles udfordring, vi har i EU

NY VIDEN Statusbillede af havnebyggeriet. Maj 2019.

Fotograf: Per Frost

Thomas Bendtsen, CEO for Rønne Havn A/S. Det er ikke tilfældet i dag, da der ikke er udviklet en fælles international landstrømsstandard, som alle krydstogtskibe anvender.

- Derfor giver det rigtig god mening, at løse problemet på internationalt og europæisk plan, så ingen havne investerer millioner af kroner i løsninger og brænder inde med et anlæg, som ender med ikke at blive anvendt, siger han.

Thomas Bendtsen, CEO for Rønne Havn A/S.

fremtidens krydstogtskibe bliver bygget til LNG-anvendelse (Liquified Natural Gas/naturgas.red), så er det jo meningsløst at fyrer millioner af kroner efter landstrømsanlæg. Så ender det jo med at havnene investerer i den forkerte løsning, hvorefter vi efterfølgende ikke har råd til at investere, når branchen ’finder den fælles løsning’, slutter Thomas Bendtsen.

Rønne Havn A/S er i samarbejde med entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S samt VG Entreprenør A/S ved at lægge sidste hånd på første fase af et 150.000 kvadratmeter nyt havnebyggeri. 1. juni 2019 overtog havnen sin 300 meter multipurpose-kaj og kan allerede fra denne sommersæson modtage krydstogtskibe på op til 350 meter som følge af forbedret infrastruktur. I oktober 2019 er hele byggeriet færdigt.

Pga. Byggeriet er Rønne Havn A/S blevet valgt til udskibningshavn, når den 600 mW store havvindmøllepark på Kriegers Flak skal etableres fra 2020.

Udover et stærkt forbedret manøvrerum, 11 meters vanddybde og en solid ydre bryder til at skærme for vind og vejr kommer Rønne Havn A/S dels til at modtage flere større krydstogtskibe fremover og dels til at huse vindmølle-dele på det store projektareal.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

LANDSTRØM ELLER LNG Thomas Bendtsen maner til besindighed: - Hvis vi eksempelvis har 50 anløb årligt i løbet af sommerhalvåret a otte timers varighed, så er det vores opgave som havnevirksomhed at vurdere, hvilken investering der er mest lønsom og værdiskabende set i forhold til miljøpåvirkningen. Nu har vi for eksempel investeret i spildevandsanlæg og endnu en ny el-bil. Vi er godt på vej, siger Thomas Bendtsen.

Han mener, at sagen vedrørende landsstrøm skal håndteres på internationalt og europæisk niveau, så vi kan få nogle fælles standarder for den grønne krydstogtturisme.

- For hvis nye tal afslører at

RØNNE HAVN A/S

25

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Randers vender sig mod vandet Åen og fjorden skal samle Randers i stedet for at opdele byen. Byen skal så at sige vendes mod vandet. Derfor kalder Randers sit byudviklingsprojekt for ‘Byen til Vandet’.

Samtidig forventer Randers betydelige synergieffekter ved at sammentænke byudvikling, klimatilpasning og udbygning af trafikale forbindelser.

TEKST / JENS HESLOP

Teknisk direktør, Randers Kommune

R

anders Byråds ambitiøse vision - ‘Byen til Vandet’ - handler om en fremtidssikret og bæredygtig byudvikling, der binder den historiske midtby sammen med vandet og den unikke natur, der løber fra Gudenåen gennem byen til Randers Fjord. Området dækker et ca. 59 ha stort landareal i hjertet af Randers.

Det er et af de mest attraktive områder i byen tæt ved vand og natur samt umiddelbart sydøst for den velbevarede, middelalderlige midtby og Randers Bro, som er byens oprindelsessted.

JUNI 2019

EN UDVIKLINGSPLAN FOR EN NY BYDEL Byen til Vandet har et stort potentiale for at forvandle Randers midtby, og derfor har kommunen siden 2014 i samarbejde med Realdania haft fokus på at foretage grundige forundersøgelser for afklaring af potentialerne samt løbende inddragelse af borgere, interessenter og aktører.

På baggrund af denne afklaringsproces har Randers Kommune og Realdania i foråret 2019 udskrevet en såkaldt parallelkonkurrence om en samlet udviklingsplan, der skal skabe fundament for udviklingen af det største byudviklingsprojekt i Randers´ historie. Udviklingsplanen for Byen til Vandet skal rumme strategiske planer, en fysisk plan på et mere detaljeret niveau for de første etaper samt en økonomisk plan i relation til en samlet etape- og tidsplan, der 26

TEKNIK & MILJØ

kan realiseres i takt med havnens løbende udflytning.

Der er udvalgt tre teams, der skal give hver deres forslag til bedste bud på en fremtidssikret og bæredygtig byudvikling, hvor boliger, arbejdspladser, adgange til naturen, klimatilpasning og oplevelser går hånd i hånd med en realiserbar kommunaløkonomi i balance. De tre udvalgte ekspertteams skal udarbejde hver deres bud på en realiserbar udviklingsplan for Byen til Vandet. Forslagene bliver offentliggjort inden sommerferien, og i løbet af efteråret vil dommerkomi-

téen annoncere vinderforslaget.

Den endelige udviklingsplan bliver herefter færdiggjort, så Randers Byråd forventeligt kan godkende planen i januar 2020.

ROBUST PLAN Udviklingsplanen skal sætte scenen for livet i rummene mellem bygningerne samt for livet som beboer i området og som besøgende – en bydel, som man ikke har lyst til at flytte fra igen. Ambitionen er at skabe en udviklingsplan, der er robust og tilpasningsdygtig i forhold til en fremtid, som vi endnu

NY VIDEN

KLIMABROEN Der er trafiktrængsel i området omkring Randers Bro, som særligt i myldretiden om morgenen og eftermiddagen skaber trafikale udfordringer. En trafikmåling i 2016 viste, at der dagligt kører mellem 35-40.000 køretøjer over broen, og trafikken opleves i dag derfor som en markant barriere mellem byen og vandet.

Byrådet har derfor valgt, at en ny broforbindelse, kaldet Klimabroen, skal danne grundlag for fremtidens Byen til Vandet. Broen kan både bidrage til klimasikringen af Randers midtby, skabe adgang til store byudviklingsområder (herunder byudvikling på de nuværende havnearealer) og sikre vejadgang, der bidrager til den overordnede infrastruktur og aflaster den eksisterende Randers bro.

Trafikken på Havnegade udgør i dag en væsentlig barriere mellem midtbyen og vandet, og med etableringen af Klimabroen kan Havnegade lukkes for gennemkørende biltrafik. Det forventes, at Klimabroen etableres indenfor en tiårig periode.

KLIMABRO OG KLIMABÅND Visionsscenariet for Byen til Vandet har særligt to centrale elementer, som skal løses uanset realiseringen af byudviklingsprojektet: Klimabroen og Kli-

KLIMABÅNDET

mabåndet. Ved at sammentænke byudvikling, klimatilpasning og udbygning af trafikale forbindelser i ét samlet projekt opnås betydelige synergieffekter – og forundersøgelser for Byen til Vandet har vist, at det kan betale sig at tænke stort og langsigtet. Åen og fjorden skal samle Randers i stedet for at opdele byen, og byen skal så at sige vendes mod vandet – derfor kaldes byudviklingsprojektet Byen til Vandet. Der er et stort potentiale for at skabe en ny fremtidssikret og bæredygtig bydel med boliger, erhverv, publikumsorienteret service og kultur, fritidsoplevelser i byrummene samt adgange til naturen og vandet for alle. Samtidigt skal der arbejdes med en ny infrastrukturforbindelse over fjorden og klimatilpasning i et bånd langs vandet.

Den samlede vision er således at skabe synergier mellem investeringerne, der tilsammen giver langsigtet merværdi i byudviklingen. Og det særlige forhold i en blanding mellem det ferske Gudenåvand og det salte fjordvand kan være identitetsbærende for byudviklingen - også i indirekte forstand.

Ændringer i klimaet må forventes at give højere vandstand i havet samt kraftigere stormfloder og regnskyl. Randers Fjord er med sit smalle forløb fra Kattegat efter EU´s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et af de ti risikoområder i Danmark, hvor skaderne ved en stormflod vil være størst.

Som en samlet klimatilpasning af både de eksisterende bydele og den nye bydel langs vandet skal der etableres et Klimabånd, der skal beskytte byen mod havvandsstigninger og stormflod. Visionen er, at klimatilpasningen ikke alene består af beskyttende diger, mure og volde, men også af områder, hvor beskyttelsen trækkes tilbage fra vandet og dermed efterlader arealer til ophold tæt ved vandet – som oplevelsesrige perler på en snor af beskyttelse. Visionen for Klimabåndet blev udviklet i forbindelse med et særskilt parallelopdrag i 2018 i regi af projektet Coast 2 Coast Climate Challenge i samarbejde med Region Midtjylland og støtte fra EU LIFE-programmet.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

ikke kender – og som skaber en ny bydel til fremtidens generationer med forebyggende bæredygtighedstiltag, der bl.a. har fokus på social mangfoldighed, klimaændringer og en holdbar projektøkonomi.

Udgangspunktet er, at udfordringerne med trafikal trængsel, risiko for oversvømmelser og etapevis sameksisterende mellem havnevirksomheder og ny byudvikling vendes til potentialer for en bæredygtig byudvikling med nye naturoplevelser, innovativ klimatilpasning og nye forbindelser mellem byen og vandet.

27

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Kystdirektoratet forebygger KLUDETÆPPE AF ANLÆG TEKST / LENE BONDE

Kystdirektoratet

Kystdirektoratet er undervejs med national vurdering af oversvømmelsesog erosionsrisiko i de danske kystområder. Intentionen er at fremme helhedsorienterede løsninger på kyststrækninger, hvor det er naturligt.

K

JUNI 2019

ystdirektoratet er lige nu i gang med en kortlægning af alle danske kyster for at vurdere oversvømmelses- og erosionsrisikoen i dag og 100 år frem i tiden. Arbejdet skal både skabe overblik og give de enkelte kystkommuner et velfunderet grundlag for at planlægge og træffe afgørelser,

28

TEKNIK & MILJØ

der er i overensstemmelse med fremtidens klimaudvikling.

- I Kystdirektoratet gennemfører vi en risikokortlægning, der omfatter hele Danmarks kystlinje på ca.

7.300 km. På baggrund af det arbejde kan kommunerne direkte aflæse, hvilke udfordringer der tegner sig på kysterne på kort og langt sigt – uanset om det handler om oversvømmelse, erosion eller begge dele. I den sammenhæng er det naturligt, at vi også peger på nogle muligheder for at handle. Baseret på historiske og nye data foreslår vi derfor vejledende strategier for håndtering af oversvømmelses- og erosionsrisikoen langs hele den danske kyststrækning, siger chefkonsulent Thorsten Piontkowitz, der leder det omfattende projekt.

NY VIDEN

NATIONAL VURDERING AF OVERSVØMMELSEOG EROSIONSRISIKO 1. På baggrund af behandling af nye og historiske data for hele landet udarbejder Kystdirektoratet en landsdækkende vurdering af risikoen i forhold til kysterosion og oversvømmelse fra hav og kystnære vandløb frem til 2120.

3. Den samlede kystlinje på 7.300 km opdeles i 15 hovedstrækninger.

NATUREN KENDER IKKE TIL KOMMUNEGRÆNSER Thorsten Piontkowitz er klar over, at netop det faktum kan være en udfordring for den enkelte kommune, fordi det jo netop er kommunegrænsen, der naturligt rammer den kommunale planlægning ind. På den anden side mener han, at den naturlige afgrænsning af risiko- og strategistrækninger kan vise sig som en styrke på den lange bane.

Han henviser i den forbindelse til erfaringerne fra Jyllands vestkyst, hvor samarbejde i over 30 år har muliggjort en helhedsorienteret tilgang til kystbeskyttelse

på strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab. Der sandfodres på fastlagte strækninger i sommerhalvåret. Det betyder sikkerhed for beboerne i baglandet og fastholder de vidtstrakte landskaber med brede, åbne strande, som hvert år tiltrækker besøgende og turister i tusindvis.

KYSTEN I HELIKOPTERPERSPEKTIV - Der er stor forskel på vores kyster. Fjordene, vadehavsegnene og mange af øerne er udsatte i forhold til oversvømmelser, mens Vestkysten og Sjællands nordkyst også påvirkes stærkt af erosion. Men der er ingen steder, hvor naturen kender til kommunegrænser, og fra flere tidligere projekter er det vores erfaring, at der både er besparelser og æstetik i at planlægge og beskytte længere strækninger af samme kysttype inden for rammerne af en overordnet strategi, siger Thorsten Piontkowitz. Han fortsætter: - Vi håber derfor, at det helikopterperspektiv, som vi betragter kysten fra, kan inspirere kommunerne i hele landet til at planlægge langsigtet og se indsatsen på kysterne i et helhedsperspektiv.

På den måde kan kommunerne forebygge, at fremtidens kystbeskyttelse kommer til at fremstå som et kludetæppe af anlæg. Samarbejde og koordinering vil kunne være med til at sikre, at også de kommende generationer er rustet til håndtering af oversvømmelsesog erosionsrisikoen, og at vi også i fremtiden vil kunne færdes frit langs strandene og nyde Danmarks unikke kystlandskaber.

4. Hver strækning underopdeles blandt andet i en række strategistrækninger.

5. For hver strategistrækning udarbejdes vejledende forslag til strategier for håndtering af risikoen for oversvømmelse og kysterosion på kort og langt sigt.

JUNI 2019

Klimaændringerne påvirker kysten på tværs af administrative grænser.

Overordnet planlægning kan være med til at sikre, at også kommende generationer kan færdes i Danmarks unikke kystlandskaber.

2. Risikovurderingen er sammensat af to elementer: Sandsynlighed og sårbarhed.

Sandsynligheden er den beregnede sandsynlighed for, hvor ofte der vil indtræffe vejrhændelser, der oversvømmer baglandet eller eroderer kysten, og hvor voldsomme de vil være.

Sårbarheden udregnes på grundlag af en kortlægning af, hvilke værdier der findes i området og det økonomiske tab, det vil give anledning til, hvis de beskadiges eller går tabt ved oversvømmelse eller erosion.

KOMMUNERNE MEDVIRKER I PROCESSEN Han fortæller, at Kystdirektoratet allerede i løbet af juni vil mødes med de første kommuner for at inddrage dem i processen: - Det er vigtigt, at det produkt, vi kommer ud med, kan bruges i praksis. Risikovurderingen og de vejledende risikohåndteringsstrategier bliver derfor suppleret med forslag til, hvordan den risiko, vi identificerer, vil kunne håndteres i praksis. Vi vil udarbejde vejledende forslag til håndtering af risikoen i dialog med kommunerne. På den måde kan vi sikre, at de forslag, vi kommer med, er relevante og tager højde for initiativer, som allerede er planlagt ude i kommunerne.

Kystdirektoratets arbejde tager udgangspunkt i en inddeling af kysten i forhold til, hvilken type kyst der er tale om, og hvordan den påvirkes af vind, strøm og bølger.

Det betyder, at risikovurdering og de vejledende strategier vil gå på tværs af kommunegrænserne.

6. For hver strategistrækning opstilles vejledende forslag til konkrete tiltag til at nedbringe risikoen.

TEKNIK & MILJØ

29

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

VANDSTANDSMÅLERE GIVER VIGTIG VIDEN TIL KLIMATILPASNING Data fra en vandstandsmåler er et nyttigt redskab for havnebyer, der ruster sig til vildere vejr og risiko for oversvømmelse. I Nakskov ser havnemesteren frem til øget tryghed med præcise data fra ny måler i havnebassinet.

TEKST / JETTE STENSGAARD

Kystdirektoratet

P

å baggrund af data fra marine vandstandsmålere kan vi i højere grad forudse stormfloder og beregne statistik, så kommunerne kan arbejde med klimatilpasning og forebygge oversvømmelser. Det er man klar over i Nakskov, der er i færd med at få installeret en vandstandsmåler i havnen.

- Det er vigtigt, at vi får præcise data ind lokalt her fra Nakskov, så det bliver godt at få realiseret en plan, vi har haft i nogen tid om at installere en vandstandsmåler i havnebassinet. Jeg forventer, at nøjagtige data ruster os til bedre at kunne håndtere kommende stormfloder, og ikke mindst forventer jeg, at måleren kan være med til at give tryghed for folk her i Nakskov, hvoraf nogle bor helt tæt på havnen, siger en af initiativtagerne til måleren, havnemester Tummas Juul fra Nakskov.

JUNI 2019

Tummas Juul glæder sig til at få sat en vandstandsmåler op her i havnen i Nakskov.

En typisk vandstandsmåler.

Denne er fra Nordlolland.

30

TEKNIK & MILJØ

Nakskov er udpeget i oversvømmelsesdirektivet som et risikoområde. Det betyder blandt andet, at den højvandsmur på 1,7 meter, der allerede er etableret, kan være for lav ved fremtidige stormfloder. Derfor er mere sikre øjebliksdata og prognoser efterspurgt.

- Data fra de mange vandstandsmålere er en yderst vigtig kilde til viden om havniveaustigninger på forskellige tidslige og rumlige skalaer, både globalt, regionalt og lokalt og på alle niveauer fra forskning til praksis. Ude i kommunerne vil man helt konkret kunne anvende dataene til klimatilpasning, som for eksempel i Nakskov. Med statistikkerne af ekstraordinære høje vandstande kan der planlægges for infrastruktur og kystnære bygge- og anlægsprojekter samt højvandsbeskyttelse. Så dataene fra vandstandsmålerne er et fundamentalt grundlag for arbejdet med klimatilpasning og kommunernes planlægningsopgaver, siger chefkonsulent i Kystdirektoratet Thorsten Piontkowitz.

NY VIDEN

Kortet illustrerer, hvor de mange vandstandsmålere er sat op i de danske farvande.

VANDSTANDSMÅLERE • Langt de fleste vandstandsmålere i Danmark ejes af staten. Vandstandsmålerne er fordelt i et varieret dansk kystlandskab med åbne kyster, fjorde, sunde og bælter.

Se rapporten ”Kortlægning af marine vandstandsmålere i Danmark”, som er udarbejdet i samarbejde mellem Kystdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Miljøstyrelsen og DTU på Kystdirektoratets hjemmeside: www.kyst.dk/publikationer

ET NET AF VANDSTANDSMÅLERE På landsplan bliver der indsamlet data fra ca. 100 vandstandsmålere fordelt på mere end 90 lokaliteter i hele landet. Der findes forskellige typer af instrumenter til måling af vandstand, der kan inddeles efter instrumentets placering ift. vandsøjlen. Ved anvendelse af radar og ultralyd er måleren placeret over vandoverfladen. Ved flyder-metoden er måleren placeret på vandoverfladen og ved trykmåling er måleren placeret under vandoverfladen.

Når det gælder arbejdet med stormflod eller sejladssikkerhed bruges realtidsmålinger, hvorimod der er brug for lange tidsserier med kendt datakvalitet til

national kortlægning eller forskning. Nogle opgaver kræver stor nøjagtighed, medens den er mindre vigtig til for eksempel nogle public servicerelaterede opgaver.

De mange data fra både private og offentlige målere anvendes af Danmarks Meteorologiske Institut til at præsentere vandstandsmålinger og prognoser for en lang række stationer på dmi.dk. Her kan de bruges både af borgere med interesse i vandstanden, for eksempel sejlere, og af myndigheder og virksomheder, der har brug for vandstandsdata i professionel sammenhæng.

• Historiske vandstandsmålinger bruges til statistikker, som blandt andet Kystdirektoratets Højvandsstatistikker. Kystdirektoratets seneste Højvandsstatistikker er udgivet i 2017 og findes også på: www.kyst.dk/publikationer

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

En af de vigtigste klimaforandringer vi skal forberede os på, er den stigende vandstand i havet, som vil øge udfordringer blandt andet ved stormfloder.

Det er derfor afgørende at kunne beregne korrekt statistik for faren for stormfloder, modellere og varsle stormfloder, vurdere stormfloderne, når de er sket, og estimere, hvordan de kommer til at ændre sig i et fremtidigt klima.

• Til anskaffelse, opsætning og vedligeholdelse af vandstandsmålere er udarbejdet ‘Manual for marine vandstandsmålere’, som også findes på: www.kyst.dk/publikationer.

Manualen er udarbejdet i samarbejde mellem Kystdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Miljøstyrelsen og DTU Space.

31

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

LEMVIG FÅR KLIMATORIUMFYRTÅRN

Lemvig Kommune og Lemvig Forsyning er godt i gang med etableringen af Klimatorium – et fyrtårnsprojekt i EU-projektet Coast to Coast Climate Challenge.

Klimatorium er både en forening og snart også en fysisk bygning på havnen, der vil beskæftige sig bredt med bæredygtig udvikling.

TEKST / CLAUS BORG

Teknisk direktør, Lemvig kommune OG THOMAS DAMGAARD

Afdelingsleder for Natur & Miljø, Lemvig Kommune

K

limatorium i Lemvig udgør sammen med AquaGlobe i Skanderborg fyrtårnene i det regionale EU-klimaprojekt Coast to Coast Climate Challenge. Fra 2020 er Klimatorium også en fysisk bygning på havnen i Lemvig. Men allerede nu er foreningen Klimatorium etableret af kommune og forsyning i tæt samarbejde med Region Midtjylland, Via University College og Aarhus Universitet.

Foreningens formål er at skabe et innovativt miljø, hvor lokale udfordringer fører til vækst. Det skal ske ved at fremme netværks- og kompetenceopbygning, forskning, innovation og erhvervsudvikling indenfor temaerne vand, klima, miljø, energi og cirkulær økonomi.

JUNI 2019

KLIMAUDFORDRINGER FRA HAV OG FJORD Udgangspunktet for de to fyrtårne var, at Klimatorium skulle fokusere på de ”salte” klimaudfordringer fra hav og fjord, mens AquaGlobe skulle fokusere på de ”ferske” klimaudfordringer knyttet til overfladevand og grundvand. Klimatorium har fortsat en helt særlig forpligtelse til at indsamle og formidle viden om klimaudfordringer fra hav og fjord, herunder resultaterne af de mange delprojekter i Coast to Coast Climate Challenge.

Lemvig Kommune er som geografisk område voldsomt klimaudfordret af både Vesterhavet og Limfjorden.

Kystdirektoratet, som besidder landets ypperste kompetence inden for klimaudfordringer i kystzonen, har desuden hovedkontor i gåafstand fra Klimatorium. Det er derfor helt oplagt, at formidling af viden om klimaudfordringer fra hav og fjord skal foregå i Lemvig.

32

TEKNIK & MILJØ

det. Fra efteråret 2020 vil Klimatorium være centrum for et årligt tilbagevendende klimamøde i national skala, som samler civilbefolkning, myndigheder, universiteter og offentlige og private virksomheder. Vi ser et behov for et forum, hvor alle sektorer, politikere og civilbefolkning samles for at understøtte en demokratisk proces, når vi de næste mange årtier skal forebygge og tilpasse os klimaændringer. Vi har også brug for en god, evidensbaseret formidling af de klimaudfordringer, som samfundet står overfor. Vores børn og unge skal være klimabevidste, men de skal også have lov til at være glade og ubekymrede. Der er en tendens til, at ekstremerne dominerer mediefortællingerne. Enten er dommedag inden for rækkevidde, eller også er det hele fake news. Klimamødets formål er at bidrage til en sund bevidsthed i befolkningen om de klimaudfordringer, som vi globalt står overfor.

CIVILSAMFUNDET SOM MEDSPILLER Kernen i Klimatorium er quadruple helix modellen.

Mange samfundsudfordringer løses bedst i innovationssamarbejder mellem civilsamfund, myndigheder, universiteter og private og offentlige virksomheder.

Derfor vil Klimatorium udvikle et quadruple helix koncept i en dansk kontekst med udgangspunkt i konkrete klimaudfordringer i Lemvig Kommune. I praksis betyder det, at lokale borgere, foreninger og virksomheder inviteres med ind i maskinrummet sammen med kommune, forsyning, rådgivere og universiteter.

Her inddrages de direkte i at skabe samlede løsningsforslag på aktuelle klimaudfordringer. Formålet er at skabe helhedsorienterede løsninger, som er evidensbaserede, robuste og nyder bred lokal opbakning.

FLERE SAMARBEJDSPARTNERE ER VELKOMNE Vi er en relativt lille kommunal organisation og forsyningsvirksomhed i Lemvig. Derfor er Klimatoriums succes meget afhængig af det tætte samarbejde med først og fremmest Region Midtjylland og partnerne i Coast to Coast Climate Challenge. Vi nyder også godt af ildsjæle fra universiteter, nationale myndigheder og rådgivere, som brænder for deres innovative projektideer og tror på, at netop Klimatorium kan være med til at realisere projekterne. Derfor er Klimatorium allerede nu aktiv i en større portefølje af udviklingsprojekter, hvor universiteter, virksomheder, myndigheder og civilbefolkning samarbejder om at finde løsninger på konkrete udfordringer.

Vi er altid på udkig efter interessante samarbejdspartnere, der vil det samme som os – sætte turbo på den grønne omstilling.

KLIMABEVIDSTE BØRN OG UNGE Et andet omdrejningspunkt i Klimatorium er klimamø-

JUNI 2019

NY VIDEN

EN GRØN DAGSORDEN I MASSIV MEDVIND Klimatoriums udgangspunkt er blevet overhalet inden om af virkeligheden. Den grønne dagsorden har fået et solidt tag i både den brede befolkning og folketingsog lokalpolitikere. I Lemvig Kommune har vi en samlet kommunalbestyrelse, der ønsker, at Klimatorium ud over sit hovedfokus på klimaudfordringer fra hav og fjord skal beskæftige sig bredt med bæredygtig udvikling. I praksis betyder det, at vedvarende energi, vand, miljø og cirkulær økonomi også bliver bærende temaer i Klimatorium.

Lemvig Kommune er netop udvalgt som DK2020 kommune. Vi forventer at være selvforsynende med vedvarende energi i løbet af få år. Vi lægger jord til statens og regionens omfattende miljøsanering ved Høfde 42 i de kommende år. Set i det lys er det oplagt, at Klimatorium beskæftiger sig bredt med bæredygtig udvikling.

TEKNIK & MILJØ

33

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

PROJEKT HAR UNDERSØGT GENANVENDELSE AF OPSKYLLET PLAST Erfaringen fra Projekt Ren Kystlinje viser, at genanvendeligt materiale forholdsvis let kan opsamles fra stranden, men det kan være omkostningsfyldt og besværligt at sortere i rene fraktioner til genanvendelse.

TEKST / RYAN D’ARCY METCALFE

JUNI 2019

National Coordinator/ International Liaison KIMO Danmark

34

TEKNIK & MILJØ

K

ommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) har i samarbejde med Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommune undersøgte genanvendelsespotentialet for opskyllet HDPE/PP-plast. Aktiviteterne blev støttet af projekt Ren Kystlinje.

Eksperter i oparbejdning og genanvendelse af plast informerede projektgruppen, at sortering i rene plastfraktioner var kritisk. Det sikrer den bedste kvalitet af det genanvendte materiel. Kommunerne afprøvede flere sorteringsmetoder i projektperioden.

Frederikshavn Kommune forsøgte at indsamle og sortere materiale ved brug af maskinopsamling og et mobilt sorteringsanlæg. Større genstande kunne kun opsamles ved håndkraft. Kommunen konkluderede, at det var muligt at opsamle opskyllet affald med maski-

nen, men omkostningerne til den efterfølgende sortering og bortskaffelse af en blanding af affald, sten og sand vil være uforholdsmæssigt store. Sand og sten kunne frasorteres ved brug af en tromlemaskine og/eller et vandbad. Det mindsker mængden af bortskaffet affald, og noget af plastmateriel sorteres fra, men det kræver også ekstra udstyr og ekstra mande- og maskintimer.

Medarbejdere i Hjørring Kommune blev oplært i sortering af opskyllet affald. Formålet var at få større viden om mængderne af

NY VIDEN

PROJEKT REN KYSTLINJE Opskyllet affald er en fælles udfordring for kommunerne i Kattegat-Skagerrak regionen (KASK regionen). Ren Kystlinje var et fælles skandinavisk projekt fra 2016-2018 med støttemidler fra Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak. Projektets hovedmål var at finde frem til innovative metoder til at håndtere opskyllet affald, undersøge genanvendelsesmuligheder og reducere affalds tilførsel til havet på lokalt og regionalt niveau. Det var et samarbejde mellem 34 partnere, blandt andet forskningsinstitutioner, affaldsselskaber og offentlig administration.

nelt og ved håndkraft, men for at opnå rene fraktioner for optimal genanvendelse af havplast kræver det ekstra ressourcer af kommunen.

ET SKØN OVER POTENTIALET FOR VESTKYSTPLAST I samarbejde med fire nordjyske kommuner sorterede KIMO plast til genanvendelse. Fiskekasser, dunke og spande i HDPE og HDPP-plast blev frasorteret. I alt blev ca. 3 ton hård plast sorteret til projektet. En del genstande blev kasseret på grund af dårlig kvalitet eller indhold af kemikalier.

Det var muligt at sortere op til 2-3 ton plast årligt fra de deltagende kommuner. Et realistisk bud kunne være ca. 1-2 ton tilgængelig hård plast per kommune per år.

En skøn over potentialet estimeres til 10 – 25 ton HDPP/HDPE-plast, som kunne være tilgængelig til genanvendelse, hvis alle vestjyske kommuner sorterede materialet. KIMOs undersøgelse af opskyllet affald fra 2007-2009 viste, at ca. 1000 ton opskyllet affald blev opsamlet og bortskaffet i gennemsnit. Tallet bruges kun vejledende her, siden der ikke er en nyere opgørelse. Hvis 10-25 ton kunne sorteres fra de øvrige ca. 1000 ton, som Vestkysten modtager på årsbasis, vil det skønsmæssigt være 1-3 pct. af det opsamlede materiel.

Konklusionen er, at det vil være meget kompliceret og omkostningsfuldt at frasortere og samle en relativ mindre mængde hård plast til en forretningsmodel for vestjysk havplast.

UNDERSØGELSE AF GENANVENDELSESPOTENTIEL En gennemgang af containere med blandet og usorteret, opskyllet affald kan give et skøn over, hvad man kan forventes at finde ved en typisk kommunal strandrensning. KIMO Danmark og virksomheden Strandet

JUNI 2019

plast og andre fraktioner, der indsamles på kommunale strande. Erfaringen har bidraget til en optimering af afsætningen af enkelte genanvendelige fraktioner frem for forbrænding. Medarbejderne fik erfaring, som kan bruges for at afsætte en større mængde opskyllet plast til genanvendelse.

Jammerbugt Kommune afprøvede maskinel sortering af ”havplast” i samarbejde med I/S Reno- Nord, en affalds- og energivirksomhed. Virksomheden bruger et automatiseret plastsorteringsanlæg, og forsøget viste, at det var muligt. Strandingsaffald blev blandet sammen med husholdningsaffald på anlægget. Det var desværre ikke muligt at konstatere, hvor meget der blev sorteret til genbrug, og hvor meget der blev kasseret af anlægget. En ulempe er, at genstande som er for sandholdige, indeholder kemikalier, eller er for store skal frasorteres hos kommunen inden aflevering. Det vil være en opgave, som kræver medarbejderressourcer.

Konklusionen er, at sortering kan ske både maski-

TEKNIK & MILJØ

35

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

I/S sorterede og kategoriserede affald fra nogle af de containere, som danske partnere i Ren Kystlinje projektet stillede til rådighed i 2018.

På Frederikshavn Kommunes materielgård i Skagen undersøgte KIMO en tilfældig container med strandaffald. Affaldet stammede fra kommunens egen indsamling med håndkraft og maskiner samt fra frivillig strandrensning.

Materialet i containeren vejede i alt ca. 2.467 kg.

Vægtmæssigt var hovedparten af det affald egnet til forbrænding (60.8 pct.). Der var hovedsageligt tale om poser med indhold af genstande, som var for små, beskidte eller af blandet materialer. Plastflasker, glas og andet umiddelbart genanvendeligt blev fjernet ved en gennemgang af poserne.

Materiel fra fiskeri i form af net og reb, handsker m.m. blev sorteret fra. Større fiskerigenstande udgjorde 27,5 pct. af vægten. Det materiel kan ikke genanvendes og sendes typisk også til forbrænding.

Vægtmæssigt havde ca. 11,7 pct. af det samlede affald i containeren potentiale for genbrug. Bearbejdet træ, som er den tungeste fraktion, var 5,7 pct. af affaldets vægt. Glas udgjorde 0,92 pct. af vægten og metal 0,32 pct. 4.1 pct. af vægten var HDPE plast. Andet plast bestående af PET-flasker (0,33 pct.), PE plastflasker (0,19 pct. og PP plastflasker 0,08 pct.)

Strandet I/S foretog en lignende analyse af opskyllet affald for Thisted Kommune. Deres analyse konkluderede, at kun ca. 1 pct. af det opsamlede affald er HDPE, der har potentiale for genbrug. I denne undersøgelse var der mindre end 2 pct. af det opsamlede affald, som var umiddelbart genanvendelig. Meget af det opsamlede affald blev betragtet som forbrændingsegnet.

FISKEKASSER SOM GENANVENDELIG PLASTMATERIEL I Hjørring Kommune blev de største plastgenstande frasorteret. KIMO Danmark talte 98 fiskekasser i november 2018. Det svarede til ca. 392 kg. HDPE-plast.

Derudover var der dunke og andre HDPE-genstande, som vejede ca. 100 kg.

Nogle fiskekasser vare medtagede eller meget beskidte. Overfladen var ofte dækket af sand, alger og skaller. Noget kunne børstes af med kost og håndkraft, men højtryksrens blev også brugt. Efter rengøring med højtryksrenser er produktet mere egnet til oparbejdning og slider mindre på maskineriet. Fiskekasser er relativt nemme at sortere og rengøre, og de fleste er fremstillet i samme plasttype. Der er en betydelig mængde plastmateriel i fiskekasser, som kan genbru-

FAKTA: Projekt Ren Kystlinje har i Danmark bidraget blandt andet til udvikling af:

JUNI 2019

• Nordiske Strandrydder Dag i Danmark (Hold Danmark Rent), www.holddanmarkrent.dk • Kystlotteriet (KIMO Danmark), www.kystlotteriet.dk • Virksomheden Strandet I/S, www.strandet.io

36

TEKNIK & MILJØ

ges. Omvendt burde det være et område, som kunne undersøges nærmere for at finde ud af, hvordan tab til havet kan begrænses.

RESSOURCEFORBRUG OG OMKOSTNINGER Det kræver en del ressourcer at genanvende ”havplast”. KIMO spurgte Hjørring Kommune om en opgørelse af det antal arbejdstimer og ressourcer, der blev brugt ifm. klargøring af HDPE-plast til genanvendelse. Opgørelsen medtager ikke transportomkostninger eller andre miljømæssige faktorer.

I praksis kører kommunale medarbejdere ikke udelukkende efter havplast. Kommunens bedste bud er, at indsamlingen af den genanvendelige del af havplasten kræver ca. 450 mandetimer, som svarer til ca. 160.000 kr. om året. Maskintimerne er opgjort i timeprisen.

Efter indsamlingen brugte kommunen ca. 48 timer (ca. 15.000 kr.) på sortering. Der blev endvidere brugt 63 timer (ca. 20.000 kr.) på rengøring/højtryksspuling af genstandene.

Vandforbruget til rengøring var ca. 5 m3 (330 kr.)

Prisen i runde tal var for Hjørring Kommune ca. 200.000 kr. for et læs genanvendeligt HDPE-plastmateriale. I 2017 blev der afleveret 900 kg. fra kommunen til genanvendelse. Der var som udgangspunkt 222 kr./ kg i udgifter til kommunen. Udgiften er eksklusiv omkostninger ifm. transport til en genanvendelsesvirksomhed og eksklusiv omkostninger til oparbejdning.

FORRETNINGSMULIGHEDER I ”HAVPLAST” KIMO Danmark sendte opsamlet plast fra kommunerne til genanvendelse og oparbejdning.

Det er muligt at oparbejde HDPE/HDPP-plastgenstande til et råmateriale (plastgranulat eller pulver). Det kan derefter presses, støbes eller sprøjtes i nye former til nye produkter.

Holdbarheden og styrken af det genanvendte materiale i ”havplast” bør undersøges, når et nyt produkt ønskes fremstillet. Materialets styrkeevne kan være svagere i forhold til almindelig genanvendt plast eller ny plast.

Erfaringen fra Projekt Ren Kystlinje viser, at genanvendeligt materiale forholdsvis let kan opsamles fra stranden, men det kan være omkostningsfyldt og besværligt at sortere i rene fraktioner til genanvendelse. Det har ikke været muligt at finde et bæredygtigt grundlag for at sortere havplast i Danmark. En bæredygtig forretningsmodel vil betyde, at opsamling, sortering, oparbejdning og produktion foretages så tæt ved kilden (kysten) som muligt.

Virksomheden Strandet I/S, som blev etableret i takt med projektet og i tæt samarbejde med Thisted Kommune, bruger denne forretningsmodel.

NY VIDEN

Affald på danske strande bliver overvåget DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet og Kommunernes Internationale Miljøorgasation (KIMO) i Danmark samarbejder om overvågning af opskyllet affald på fem danske strande. Arbejdet bidrager med data og viden til brug for Danmarks Havstrategi.

H

avet har ingen grænser.

Det er tydeligt, når vi ser nærmere på de genstande, som vi finder skyllet op på danske kyster. Europæiske lande bruger den samme protokol for at overvåge opskyllet affald på udvalgte kyststrækninger. OSPAR, som er den regionale havkonvention for det nordlige Atlanterhav, har samlet en årrække af data.

Deres dataset beskriver antallet og arten af genstande, som forurener vores fælles havmiljø og vores kyster. Via overvågning kan beslutningstagere følge udviklingen og vurdere virkningen af indsatsområderne.

Plast fra vatpinde er, ifølge en undersøgelsen den 4. største synder indenfor problemplast i de danske farvande.

National Coordinator/ International Liaison KIMO Danmark

analyse af dets sammensætning, rumlige udbredelse og så vidt muligt kilde.”

OVERVÅGNINGSSTEDER Overvågningen omfatter fem udvalgte referencestrande: Nymindegab, Skagen, Kofoeds Enge, Pomlenakke og Langerak Strand.

Geografisk dækker strandene de to større danske farvandsområder Nordsøen/Skagerrak og Østersøen. Langerak Strand i Limfjorden ved Aalborg repræsenterer Kattegat-området.

De udvalgte strande vurderes at dække variationen mellem øst og vest. Strandene på den jyske vestkyst modtager en del affald fra udenlandske kilder. Affald bliver

JUNI 2019

DANMARKS HAVSTRATEGI Danmarks Havstrategi fra 2012 beskriver tilstanden i Danmarks havområder og sætter mål for et fremtidigt sundt havmiljø. Strategien er et led i gennemførelsen af

EU’s havstrategidirektiv (direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008).

Formålet med direktivet er: ”... at fastholde eller etablere såkaldt god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest i 2020.

Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med målsætninger for natur og miljø, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer.”

Det arbejde, som KIMO og DCU udfører for Miljøstyrelsen, er et led i det overvågningsprogram, som monitorerer affald på strande til brug for Havstrategiens Deskriptor 10 (Delprogram for marint affald). Den nuværende aftale om overvågning af strandene løber fra 2019-2021.

Havstrategiens Overvågningsprogram beskriver arbejdet som en ”tidsmæssig udvikling i mængden af affald, der skylles i land og/eller deponeres langs kysten, herunder

TEKST /

RYAN D’ARCY METCALFE

Sorteringsarbejdet i Skagen, tilbage i 2015.

TEKNIK & MILJØ

37

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

DE ALMINDELIGSTE TYPER AF AFFALD I SKAGERAK

ført af vandstrømninger og stammer fra kilder såsom de europæiske floder, skibsfart og fiskeri. Affaldet fundet på Langerak, som er bynær, vurderes hovedsageligt at stamme fra land. Kofoeds Enge ved Køge bugt og Pomlenakke på Østfalster modtager danske og udenlandske genstande. Rekreative aktiviteter er en væsentlig kilde i Østersøen.

PROCEDURE Et referenceområde på 100 m er blevet udpeget på

JUNI 2019

Ingen er vist længere i tvivl om at der er alt for store mængder sugerør og øvrig engangsservice i plast i vores have og natur. Heldigvis er der i mange lande iværksat indsatser for at begrænse salget af plast, i form af bæredygtige alternativer, og dermed begrænse plastaffaldet.

hver af de fem kyststrækninger.

Efter aftale med den relevante kommune, bliver der ikke foretaget strandrensning på området. Opskyllet materiel får lov til at ligge mellem opgørelser.

Overvågning på strandene foretages tre gange årligt, henholdsvis forår, sommer og efterår. Data bliver indrapporteret til Miljøstyrelsen og endvidere i et format, som muliggør, at data årligt kan indrapporteres til brug for de regionale havkonventioner OSPAR og HELCOM. Opgørelse af data er også sammenlignelig med tidligere indsamlede stranddata på referencestrandene.

Hver genstand fundet på referenceområdet opsamles og registreres i forbindelse med overvågning. Det kan være en genkendelig eller udefinerbar genstand.

Antallet noteres under den relevante kategori. Listen er delt i 180 særskilte affaldstyper og kategoriseres som plast, gummi, tekstil, pap/papir, metal, træ, glas/keramik eller andet.

I Danmark skal det opsamlede data om marint affald bruges til i 2020 at etablere referenceniveauer og konkrete indsatser til reduktion af de marine affaldsmængder med det formål at opnå væsentlige reduktioner i 2025 sammenlignet med 2015 for at forhindre skadelige effekter på det kystnære og marine miljø.

RESULTATER De hyppigste fundne genstande i Danmark har været: 1. plastikfragmenter, 2. snor under 1 cm, 3. plastikkapsler, 4. vatpinde, 5. slikpapir, 6. haglgeværpatroner, 7. balloner, 8. sugerør, 9. reb over 1 cm, 10. mademballage, 11. strap-bånd, 12. flydere, 13. legetøj, 14. cigaretlightere, 15. isoleringsskum.

Det kan være vanskelig at pege på en bestemt kilde til forureningen. Ca. halvdelen af genstandene kan ikke forbindes til en bestemt kilde. Flasker og andet emballage kan for eksempel stam-

Som udgangspunkt er der i jagtkredse kutyme for at samle patronhylstre op to skud = to hylstre i lommen. De mange haglgeværpatroner kan bl.a. stamme fra havjagt fra pramme eller både, hvor patronerne falder over bord.

38

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

TOP 15 OVER DE HYPPIGSTE AFFALDSEMNER I NORDEN DANMARK NORGE

SVERIGE

PLASTIK FRAGMENTER

PLASTIK FRAGMENTER

SNOR, diameter <1cm

SNOR, diameter <1 cm

SNOR, diameter <1 cm

PLASTIK FRAGMENTER

PLASTIK KAPSLER

PLASTIK KAPSLER

PLASTIK KAPSLER

VATPINDE

REB, diameter >1 cm

SLIKPAPIR

SLIKPAPIR STRAP-BÅND STRAP-BÅND HAGLGEVÆRPATRONER HAGLGEVÆRPATRONER BALLONER BALLONER

FORARBEJDET TRÆ <50 CM

SMÅ PLASTIKPOSER

SUGERØR VATPINDE VATPINDE REB, diameter >1 cm

MAD EMBALLAGE

DRIKKEFLASKER I PLAST

MAD EMBALLAGE

SMÅ PLASTIKPOSER

MAD EMBALLAGE

STRAP-BÅND

SLIKPAPIR

REB, diameter >1 cm

FLYDERE

NET-STYKKER <50 cm

HAGLGEVÆRPATRONER

LEGETØJ

DRIKKEFLASKER I PLAST

SUGERØR

CIGARETLIGHTERE

INDUSTIEL PLASTEMBALLGE

PLASTIKKOPPER

ISOLERINGSSUK

KUGLEPENNE

STORE PLASTIKPOSER

me fra en flod såvel som et skib.

De fleste genstande opstår som fragmenter, som hellere ikke kan bestemmes. Forskning viser, at på verdensbasis stammer hovedparten af marint affald fra kilder på landsiden. Kendte kilder til marint affald er fiskeri, skibsfart, offshore, turisme, rekreative aktiviteter, spildevandsanlæg, affaldsdeponi, byer/husholdninger m.m. I Nordsøen kan vi konstatere, at fiskeri bidrager med et væsentligt antal genstande til havmiljøet ved fund af reb, net, flydere, handsker og fiskekasser.

Genstande, som indeholder plast, udgør hovedparten af affaldet fundet på strandene i Danmark. Plast/ polystyren udgør endvidere 70-98 pct. af affaldet, som findes i de nordatlantiske havområder.

INDSATSER FOR AT STOPPE MARINT AFFALD Udfordringerne er mange. Det kræver mange indsatser for at dæmme op for kilderne, som bidrager til affald i verdenshave. Via den omfattende europæiske overvågning er der udpeget flere indsatsområder, og det har bidraget med viden blandt andet til udformning af EU-plaststrategien. Herhjemme er der tiltag indarbejdet i den danske plasthandlingsplan. Danmark vil støtte EU-Kommissionens engangsplastik-direktiv, indføre et forbud mod ikke-nedbrydelige haglgeværskåle, undersøge metoder til oprensning af spøgelsesnet

Fra arbejdet med registrering af affald fra stranden.

og igangsætte tiltag til nedsættelse af bæreposeforbrug. Andre lande har indførte forbud mod vatpinde i plast samt indført pantordninger på bæreposer og plastflasker. Indsatsen mod marint affald kræver et bredt samarbejde på tværs af grænser. Det er positivt, at Danmark opprioriterer det international engagement på området. Overvågning af opskyllet affald bidrager med vigtig viden for at finde frem til fornuftige løsninger.

FAKTA: Både land- og havbaserede kilder til marint affald på Skageraks kyster Fiskeri Skibsfart Turime

JUNI 2019

Rekreative aktiviteter Spildevand Byer/busholdninger m.m.

Fest og farver kan koste naturen dyrt. Her er det balloner, snore og ballonpinde.

TEKNIK & MILJØ

39

TEMA / KYST, HAVNE OG HAVMILJØ

Tabte containere forurener hav og strande

JUNI 2019

Oprydningsarbejde er dyrt for kystkommuner efter en containerulykke.

Kommunernes Internationale Miljø­ organisation, KIMO, arbejder for ændringer, der dels kan minimere tab af containere fra skibe og dels sikre kompensation for oprydningen.

TEKST / RYAN D’ARCY METCALFE

National Coordinator/ International Liaison KIMO Danmark

40

TEKNIK & MILJØ

D

en 1. januar 2019 tabte en af verdens største containerskibe, MSC Zoe, hundredvis af containere i tyske farvande i et voldsomt uvejr mellem Vlieland, Holland og det tyske Bight.

MSC Zoe mistede 342 containere af de anslåede 8.000 containere som var om bord. Af de tabte containere indeholdte to toksisk gods.

En container indeholdt lithiumbatterier, og en anden poser med Perkadox, som er et pulverformigt blegemiddel baseret på dibenzoylperoxid. Det drejer sig om i alt 3000 kg dibenzoylperoxid.

En betydelig mængde affald fra brudte containere, herunder legetøj, husholdningsartikler og hvidevarer, skyllede op på hollandske og tyske øer i Vadehavet. Vadehavet er tildelt UNESCO Verdensarv, og

det har status som et Natura 2000-område. Vadehavet er endvidere anerkendt af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) som et særligt følsomt havområde (PSSA), der kræver særlig beskyttelse.

OMFATTENDE OPRYDNING Frivillige, fiskere og militæret og andre var involveret i omfattende oprydningsarbejde efter ulykken. Alle containerne er ikke bjerget. Tabt gods vil fortsætte med at blive skyllet op på strande og kyster i mange måneder. Affaldet kan også videreføres af havstrømme mod nord og ende på strande i Danmark og andre lande.

Den nederlandske Rijkswaterstaat og den tyske Havariekommando rapporterede, at 220 containere var lokaliseret med sonar i Nordsøen, yderligere 18 containere havde nået den hollandske kyst og en var endt på en strand i Tyskland. Nogle containere er endnu ikke fundet.

Tabte containere på havbunden repræsenterer også en navigationsfare for skibsfart og fiskerfartøjer. De brister ofte under vandet med efterfølgende lækage af indhold.

NY VIDEN

INGEN ORDNING PÅ PLADS KIMO rejste sagen om forurening fra containerskibe og mangel på solide kompensationsordninger i 1995 ved den fjerde Nordsø ministerielle konference i Esbjerg og igen på den femte ministerkonference i Bergen 2002. Ministrene blev enige om, ”at gøre koordinerede bestræbelser inden for IMO til at gennemgå, styrke og indføre passende kompensations- og erstatningsordninger.”

Der er d.d. ingen international ansvars- og kompensationsordning på plads for spild af ikke-toksiske produkter (bortset fra olie), selvom enhver hændelse, der sker inden for et lands eksklusive økonomiske zone (EEZ), er underlagt national lovgivning.

FORURENER I ÅREVIS MSC udarbejder et detaljeret resumé af antallet af tabte og beskadigede containere og stræber efter en fyldestgørende redegørelse for tabt eller beskadiget last.

Virksomheden har udtalt, at ”MSC er forpligtet til at fortsætte med at søge efter de containere, der faldt overbord, indtil den sidste er fundet. MSC vil også sørge for, at strandene i den hollandske og tyske kystlinje undersøges, indtil alt materiel i forbindelse med denne hændelse er blevet ryddet.”

Selv når skibejerens forsikring er villig til at opfylde de oprindelige oprydningsomkostninger, vil en del af den tabte last forblive på havbunden eller i vandmiljøet og fortsætte med at forurene miljøet i årevis, hvilket kan være en økonomisk byrde for nationale og lokale myndigheder.

sikring af tabte containere. Det førte til en ændring af international lov. Siden juli 2016 er det blevet en krav, at vægten på alle containere verificeres inden pålæsning ombord på et skib. Containere uden dokumenteret verifikation af vægten må ikke læsses. Det sikrer, at containere stables for optimal vægtfordeling og dermed modvirket en evt. kollaps.

MSC Zoe hændelsen viser, at en containerskibsulykke kan ske i dansk farvand. KIMO fortsætter lobbyarbejdet for, at den internationale søfartsorganisation indfører flere tiltag, som kan modarbejde tabte containere og sikre kompensation for myndigheder i forbindelse med lignende hændelser.

TABTE CONTAINERE Det bliver estimeret af World Shipping Council at 1.582 containere i gennemsnit bliver tabt årligt fra skibe.

Over halvdelen på grund af skibsforlis. Det er en brøkdel af de millioner af container, som bliver fragtet årligt på verdenshavene, men tabte containere er til fare for skibsfart og forurener havog kystmiljø.

CONTAINERE SKAL VEJES KIMO lancerede en kampagne om

MSC ZOE HÆNDELSEN I TAL 342 containere blev tabt af MSC Zoe den 1. januar 2019.

JUNI 2019

Det svarer til 14 gange mængden af containere (25), der gennemsnitligt lander i de hollandske kystfarvande hvert år og ca. en femtedel af antallet af containere, der forsvinder i havet hvert år på verdensplan.

Af de ca. 2736 ton varer af plastik er der bjerget og opryddet ca. 1100 ton.

TEKNIK & MILJØ

41

NATUR & MILJØ

INDGANGSBØN:

DET KNAPT SÅ RENE VAND TEKST /

VIBEKE LUND ARKIL

Aptum Ink.

I

maj lukkede Styrelsen for patientsikkerhed et vandværk i den sjællandske by Ledøje grundet fund af sprøjtegiften chlorothalonil-amidsulfonsyre (CTA) i afgangsvandet. Foreløbige undersøgelser tyder nemlig på, at stoffet har potentiale til at skade DNA i selv meget små koncentrationer. Fundet er blot det seneste i en lang række af opsigtsvækkende og bekymrende fund, der viser, at forurening med pesticider er udbredt over hele landet. En opgørelse fra Danske Regioner fra april viser, at der i alt er fundet 129 forskellige pesticider i det danske grundvand, heraf 75 nye. Indtil nu.

Der er brugt mere end 500 forskellige pesticider i landbruget siden 1950’erne, og en lang række af stofferne findes der end ikke en analysemetode til at påvise. Der er altså fortsat et stort mørketal, som skaber bekymring om, hvorvidt vi kun har set toppen af isbjerget. Og om, hvad der skal ske med vores drikkevand i fremtiden.

I dette og kommende numre borer Teknik & Miljø ned til grundvandet og stiller spørgsmålet: Hvad gør vi ved det?

DANVA:

Vi skal rense drikkevan

Vi er nået dertil, hvor vi ikke længere kommer uden om at rense drikkevandet.

Midlertidigt og i visse områder. Det er udmeldingen fra DANVA oven på de seneste pesti

JUNI 2019

V

42

TEKNIK & MILJØ

i må nok erkende, at det ikke er lykkedes myndighederne at passe godt nok på vores grundvand, og at vi midlertidigt bliver nødt til at rense de steder, hvor der ikke er en anden løsning. Sådan lyder udmeldingen nu fra DANVA’s kommunikationschef, Karsten Bjørno, oven på de seneste fund af pesticider i det danske drikkevand. Det er ikke mindst fundet af chlorothalonil-amidsulfonsyre (CTA), der bekymrer: - Forsigtighedsprincippet har været sat under pres.

Holdningen fra myndighedernes side har i mange år været den, at pesticiderne ikke ville nå ned i grundvandet. Men vi kan jo se af de fund, der er gjort, at det er tilfældet.

1950’erne, og det ser vi konsekvensen af nu. Ja, vi kan blive nødt til at rense, men vi må samtidig kraftigt understrege, at det aldrig kan træde i stedet for indsatsen for at beskytte vores grundvand. Hvis vi sørger for, at konventionelt landbrug foregår i områder, hvor der ikke indvindes drikkevand, vil vi om 30 – 50 år igen have grundvand uden rester af pesticider, påpeger Karsten Bjørno, der gerne ser, at den nuværende beskyttelse af boringsnære områder udvides til også at omfatte grundvandsdannende oplande: - Beskyttelsen af de boringsnære områder er et stort og vigtigt skridt, men grundvand dannes jo ikke kun omkring en boring, så skal vi beskytte det fuldt ud, skal vi have de grundvandsdannende oplande med.

EN MIDLERTIDIG LØSNING Ifølge Karsten Bjørno skal der med rensning være tale om en midlertidig løsning, som alene er rettet mod fortidens synder. Indsatsen for at beskytte grundvandet mod de stoffer, der anvendes i dag, skal fortsætte med uformindsket – og gerne øget – styrke, så også kommende generationer har naturligt, rent drikkevand fra undergrunden i hanerne.

- Vi har haft gang i et kæmpe kemi-forsøg siden

DIFFERENTIEREDE LØSNINGER At rense grundvandet er dog ikke nogen enkel øvelse.

Filtre med aktivt kul kan være løsningen i nogle situationer, men ikke i alle. Og ifølge DANVA’s seniorkonsulent med speciale i pesticider og grundvandsbeskyttelse, Claus Vangsgård, er det samtidig et problem, at vi ikke har fuldt overblik over, hvilke pesticider, der kan være i drikkevandet: - Der findes umiddelbart ikke noget teknologisk fiks,

NY VIDEN

Vi har metoderne Aptum Ink.

Interesseorganisationen Dansk Miljøteknologi mener ikke, der er grund til at nøle. Vi har metoderne til at rense for næsten alle typer af pesticider. Det er blot et spørgsmål om at træffe beslutningen.

D

ndet

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Aptum Ink.

icidfund. der kan rense for alle stoffer. Hvordan der skal sættes ind, afhænger af hvilke stoffer, der er i vandet.

Derfor er det afgørende, at vi fortsætter indsatsen med at kortlægge mulige pesticidforureninger, så vi forhåbentlig inden for en kortere årrække har et fuldt overblik.

Samtidig er der ifølge Claus Vangsgård allerede i dag stoffer, som man ikke kan rense vandet for: - Et stof som DMS (Dimethylsulfamid) er virkelig problematisk at gøre noget ved. Man kan ikke tage det effektivt i et kulfilter, og andre metoder medfører store belastninger, både økonomisk og energimæssigt. Så vi er nødt til at finde differentierede løsninger, både i forhold til, hvordan vi håndterer hvert enkelt stof, og i forhold til hvad der er af alternative muligheder for det enkelte vandværk.

et er bestemt ikke nogen umulig opgave at rense vores drikkevand for pesticider, når der er brug for det på grund af forurening, og det burde også kunne gøres til en fornuftig pris, hvor vi taler om få ører per kubikmeter.

Sådan lyder det fra Jørn Jespersen, direktør for interesseorganisationen Dansk Miljøteknologi. Ifølge Jørn Jespersen er det direkte uhensigtsmæssigt at lade være, både på den korte og den lange bane.

- Vi står lige nu i en situation, hvor nogle vandværker er nødt til at blande vandet op for at holde pesticidniveauet under grænseværdierne. Selv om det måske ikke er sundhedsskadeligt, stiller det os i en alvorlig forbrugertillidskrise. Mange er bange for cocktaileffekter, og ingen bryder sig om at drikke vand, der indeholder pesticider – uanset om der ikke er sundhedsmæssige grænseværdier, der er overskredet.

Det er vi simpelthen nødt til at rette op på hurtigt.

UBRUGELIGE MAGASINER Samtidig mener Jørn Jespersen, at vi ved at rense det forurenede drikkevand nu, gør kommende generationer en stor tjeneste.

- I dag lukker vi boringer på grund af pesticidforurening. Det betyder, at vandet i det pågældende grundvandsmagasin bliver ved med at være ubrugeligt, og at vi ender med at have

en masse ubrugelige grundvandsmagasiner. Hvis vi i stedet pumpede det op, rensede og brugte det, vil det i løbet af 30-50 år blive erstattet af rent vand. Det kræver naturligvis, at vi fortsætter indsatsen for at beskytte vores grundvand, så vi kun skal rense for fortidens synder. Det vil efter vores mening sige, at man kun bør have tilladelse til at rense for pesticider, der er blevet forbudt.

Det stiller ifølge Jørn Jespersen nogle håndfaste krav til landets politikere, der i en fremtid, hvor vi renser drikkevandet, skal stå fast på grundvandsbeskyttelsen.

- Argumentet mod at rense drikkevandet har jo hele tiden været, at så vil virksomheder og landbruget forlange, at kravene til dem bliver slækket, når nu vi kan rense os ud af problemerne.

Og det vil de ganske givet også arbejde for. Her mener jeg, at politikerne må stå fast. Det her skal handle om, at vi skal have gjort noget ved fortidens synder, ikke om at vi skal give køb på vores rene grundvand.

JUNI 2019

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

TEKNIK & MILJØ

43

NATUR & MILJØ STOFOMRÅDE

Dansk metode tager alt TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Aptum Ink.

I 2014 beskrev Henrik Tækker Madsen i sin ph.d.-afhandling en metode, der enkelt renser vand for alle fremmedstoffer.

E

n membran med huller i nanostørrelse kan rense 90 procent af vandet fuldstændigt for pesticider. De sidste 10 procent af vandet køres igennem en elektrokemisk oxidationsproces, der gør det af med pesticiderne. Det er den korte beskrivelse af den metode, Henrik Tækker Madsen udviklede som ph.d.-studerende på Aalborg Universitet og i 2014 beskrev i sin ph.d.-afhandling fra samme sted.

- Det er en ret enkel og faktisk også en ret billig metode. Den kræver ikke store mængder energi, og jeg vil skyde på, at man vil kunne implementere den for nogenlunde samme pris, som et af de blødgøringsanlæg, man blandt andet har etableret nogle steder i København, forklarer Henrik Tækker Madsen.

Et stof volder dog stadig problemer. DMS bliver ikke neutraliseret af elektrokemisk oxidation, men i stedet nedbrudt til lige så giftige restprodukter. Så her vil man ikke kunne rense de sidste 10 procent af vandet med metoden.

- Til gengæld har man i restvandet så høj en koncentration af pesticider, at biologisk nedbrydning er en mulighed, og det er vi ved at undersøge i et større projekt ved Innovationsfonden, påpeger Henrik Tækker Madsen.

JUNI 2019

DET SUNDESTE VAND Selv om metoden ifølge Henrik Tækker Madsen er både enkel og billig, har han ikke oplevet den

44

TEKNIK & MILJØ

store interesse for den, og i dag arbejder han i stedet med at udnytte en variant af metoden til at skabe CO2-fri elektricitet gennem osmose af saltvand.

- Der er en meget stor modstand mod at rense vores drikkevand. Der ligger hele denne her idé om, at det rene, naturlige grundvand er det bedste. Men vores grundvand er jo langt fra rent. Vi renser det i forvejen for stoffer som mangan og jern, og kvaliteten er vidt forskellig, alt efter hvor i landet man bor. Det eneste, man som forbruger kan gøre ved sin vandkvalitet, er at flytte. Vi kunne også vælge at få Styrelsen for patientsikkerhed til at definere, hvilke koncentrationer af diverse stoffer og mineraler, det sundeste vand indeholder – og så sikre, at alle borgere i Danmark fik adgang til netop den type vand, eller lade borgerne selv vælge, mener Henrik Tækker Madsen og fortsætter: - Det vil for alvor være et opgør med det nuværende paradigme, men det vigtigste lige nu er jo at sikre, at alle borgere har adgang til pesticidfrit drikkevand, og det kan metoden sikre, hvis man benytter den der, hvor der er forurening.

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Aptum Ink.

NY VIDEN

PROFESSOR:

Indsatsen har slået fejl Vi må gøre op med religionen om det uberørte grundvand og erkende, at indsatsen for at beskytte det har slået fejl. Så kontant er meldingen fra professor på DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen.

D

er har i mange år hersket en nærmest religiøs overbevisning i Danmark om, at vi drikker det rene, uforurenede og naturlige grundvand.

Og at man ved at rense de steder, hvor der er forurening, vil kaste hele grundvandsbeskyttelsen over bord. Tanken er, at begynder man først at rense, forsvinder incitamentet til at beskytte grundvandet, hvorpå virksomheder og landbrug nærmest får en blankocheck til at forurene. Det svarer jo til at tro, at når folk får sikkerhedsseler i deres biler, så dropper de bremserne, mener Hans-Jørgen Albrechtsen og fortsætter: - Vi bliver nødt til at erkende, at indsatsen for at beskytte vores grundvand desværre har slået fejl. Det betyder ikke, at vi ikke længere skal beskytte vores grundvand, tvært imod, men vi skal have rettet op på fortidens synder. Vi har efterhånden så mange boringer med pesticidrester over grænseværdierne, at mange vandværker har mere end svært ved at finde alternativer. Og med fundet af CTA står vi nu med noget, der er direkte farligt. Det gør altså, at den ideologiske diskussion er sparket til hjørne, og at vi må trække i arbejdstøjet for at finde løsninger.

DISPENSATION ELLER RENSNING Ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen er en række vandværker så udfordrede i forhold til at skaffe rent grundvand, at der er to mulige veje at gå: Enten giver myndighederne, som i en række andre EU-lande, dispensation for de meget lave grænseværdier, eller også begynder man at rense de steder, hvor der er forurening.

- Det handler også om pris. Det er ikke billigt at

PRIS OG VIDEN Når man skrider til rensning af drikkevandet, er der efter Hans-Jørgen Albrechtsens overbevisning to ting, man bør holde sig skarpt for øje. Den ene er prisen, og den anden er viden.

- Hvis vi kun ser på metoderne, kan vi i dag stort set rense for alt. Selv DMS kan tages med et aktivt kulfilter, hvis det skiftes hyppigt nok. Men det er voldsomt dyrt. Vi skal rense, hvor det er hensigtsmæssigt – også økonomisk, og vi skal bruge metoder, som passer til vores vandforsyningsstruktur med mange, små vandværker. Og når vi renser vandet, skal vi være helt sikre på, hvad der er i det, så vi ikke gør mere skade end gavn. Bruger man eksempelvis ozonering, skal det fastslås, at vandet ikke indeholder DMS, som ved netop ozonering nedbrydes til det kræftfremkaldende NDMA. Derfor er det helt afgørende, at vi får kortlagt, hvad vores grundvand indeholder, så vi har den nødvendige viden til at sætte rigtigt ind i hvert enkelt tilfælde, lige som vi skal have udviklet metoder, så vi kan rense grundvandet for de stoffer, som måtte dukke op fremadrettet, så vi har et nødvendigt beredskab.

I

næste nummer af Teknik & Miljø følger vi op på myndighedernes og magthavernes holdninger til, hvordan vi skal håndtere pesticid-truslen mod vores drikkevand. Og på regionernes udmelding om, at de har behov for 1,5 milliarder kroner alene til at håndtere punktkilde-forureninger, der truer grundvandet.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

UDGANGSBØN:

etablere nye boringer, og allerede i dag har vi steder, København og Trekantområdet for eksempel, hvor drikkevandet må skaffes meget langt væk på grund af forurening. Det koster altså på anlægssiden, og der er ingen garanti for, at det vand også i fremtiden vil være rent. Vi finder jo hele tiden nye stoffer i takt med, at vi undersøger for dem.

45

BYGGERI

TEKST / BODIL V. HENNINGSEN

Arkitekt MAA, By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune

Aalborg forebygger ghettoer Aalborg har stort set ingen ghettoer. Byen er lykkedes med at komme på forkant af negativ udvikling i byområder ved at tilføje nyt frem for at rive ned og fjerne. Et eksempel er Tornhøj, hvor kommunen i et ’kickstartsamarbejde’ med såvel offentlige som private aktører skaber en mere bæredygtig forstad.

N Før

Efter

år snakken falder på ghetto-udfordringer og særlige indsatser, anbefales det ofte at se til Aalborg. Her kender vi stort set ikke til begrebet ghetto, og det er i vores mange almene boligbebyggelser tilsyneladende lykkedes at komme på forkant med eventuelle negative udviklingsspiraler. Vi anvender en indlevet - eller ’omvendt’ – strategi, hvor fokus er at plusse til eksisterende boligområder og bebyggelser fremfor at rive ned og bortskaffe.

FORPLIGTENDE SAMARBEJDER I Aalborg Øst, udbygget gennem 70’erne og 80’erne, oplever vi eksempelvis pt. de både meget progressive og kvalitetsrige resultater af en lang helhedsorienteret indsats, Kickstart Tornhøj.

Indsatsen baserer sig på et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde mellem såvel offentlige som private aktører. Og det fundament, tror vi, er helt afgørende for den vellykkede transformation. En større forandring af en så kompleks ’ting’ som et stykke eksisterende by kan ikke løftes af en enkelt aktør alene. Her må løftes i flok og tænkes i forandring på tværs af matrikler.

JUNI 2019

FÆLLES VISIONER OG STÆRKE DRIVERE Kickstart-processen indledtes tilbage i 2009 i forbindelse med beslutningen om placering af et nyt supersygehus i Aalborg Øst. Omtrent samtidig indledte Realdania og Naturstyrelsen et tænketanksarbejde om fremtidens bæredygtige forstæder. Det arbejde sprang vi om bord i og nedsatte samtidig en lokal Aalborg Øst-tænketank med de største aktører. På daværende tidspunkt stod bydelen over for en samlet investering på ca. 10 mia. kroner ud over sygehus, investeringer i udvikling af erhvervs- og havneområde, ny infrastruktur, universitetet, renovering af almene boliger mv. Altså et gunstigt tidspunkt for gentænkning af bydelens udvikling og et vigtigt tidspunkt at afsøge mulige synergier mellem kommende investeringer på tværs af aktører og dagsordener.

Tænketanksnetværket blev videreført i et samarbejde om byplankonkurrencen ’City in Between’, gennemført med støtte via Realdanias forstadskampagne ’Fremtidens Forstæder’. For os blev det en klar win-win-proces, hvor vi kunne anvende det to-delte konkurrenceforløb som en tillidsskabende videns- og dialogproces. Samtidig høstede vi en række begavede idéer fra 46

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

de tværfaglige deltagerteams. Nye svar på forstadens påtrængende udfordringer, fx boligtypologier, hverdagslivets mødesteder og mobilitet. Konkurrencebesvarelser, som vi efterfølgende har kunnet anvende som fælles ’åbningsbilleder’ i visionsprocesser med aktører og grundejere.

EN VIFTE AF INDSATSER OG REDSKABER I arbejdet mod et moderniseret og fortættet bydelscentrum har kommunen bragt en række forskellige og samtidige indsatser i spil. Dels investeringen

i anlægsprojektet ved tunnelen, bundet op på et Realdania-partnerskab og gennemført i et forpligtende samarbejde med omkringliggende aktører om en ny helhedsplan.

Samtlige kommunale forvaltninger har deltaget i samarbejdet, hvoraf flere har bidraget med nye institutionsbyggerier, som på sigt vil plusse flere beboere, brugere og arbejdspladser til lokalcentret.

Desuden har kommunen investeret i et større udviklingsprojekt om omdannelse af en eksisterende sti til en ny sammenbindende hovedgade, Astrupstiforbindel-

sen. På den første strækning fra kickstart-området og mod nord er stiens tracé nu udvidet, og test af en førerløs bus er undervejs.

Anlægsprojektet er finansieret i et samarbejde med de omkringliggende boligselskaber, mens bussens drift forestås af kommunen.

Det at styrke bydelens interne mobilitet forventes generelt at styrke den lokale sammenhængskraft ved konkret at give nem adgang til det lokale butiks- og serviceudbud – vigtige destinationer i hverdagslivet. Desuden gives de pt. mange svage mobilister mulighed for overhovedet at komme ud af boligen og deltage i fællesskabets aktiviteter.

Og endelig har en ny lokalplan med andre og flere byggeretter plusset på rette sted, givet grundlaget og styringsredskabet for tiltrækning af nye infill-projekter, der tilsammen vil skabe et mere mangfoldigt og levende mødested.

Aktuelt pågår fx sagsbehandling af to større bebyggelser syd for tunnelen, begge med dagligvarebutikker og en blanding af ejer- og lejerboliger.

Vi synes derfor, at vi er rigtig godt på vej med nye attraktive rammer og flere blandede bolsjer til flere forskellige målgrupper - i et fremtidigt, levende Tornhøj Bydelscentrum.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

BOLIGSELSKABER SOM LØFTESTANG Parallelt med konkurrencen havde Himmerland Boligforening indledt arbejdet med helhedsplanen Kildeparken 2020. Planen omfatter renovering af boliger og infrastruktur samt infill med flere nye typer boliger (også ejerboliger) og et nyt Sundheds- og Kvartershus.

Da muligheden bød sig for at byde ind på et ’kickstart’-realiseringsprojekt - også i samarbejde med Realdania - var det derfor oplagt at slå ned på et ’skrantende’ lokalcenter beliggende umiddelbart syd for Kildeparken. Projektområdet omfattede bl.a. et ældre Tornhøjcenter, en skole (med vigende elevtal), en række børne-/unge institutioner samt bibliotek.

Ambitionen bag kickstart indsatsen var to-delt.

Dels at transformere en skummel, adskillende tunnel til en sammenbindende og tryg forbindelse med rare mødesteder som centralt element i et revitaliseret bydelscentrum. Dels ambitionen om at kickstarte den private investeringslyst i et projektområde, hvor ejerskabet atypisk for resten af bybilledet primært deles mellem henholdsvis boligforening og forskellige kommunale forvaltninger. Netop i forhold til at tiltrække private investorer er erfaringen, at boligselskaber kan agere som en slags løftestang ved ikke at have krav om afkast. Omvendt er man selvfølgelig pålagt et ret så omfattende lovkompleks, som fordrer et boligselskab med både visioner og modet til at prøve nye veje.

47

TRAFIK & VEJE

KONFERENCE SÆTTER SPOT PÅ SIKKERT VEJARBEJDE TEKST / METTE BENDER

Freelancejournalist

Ulykker, trafikkøer og utrygt arbejdsmiljø. Problemerne med fremkommelighed og stressende arbejdsvilkår for vejens arbejdere vokser med den øgede trafik og stigende krav til infrastruktur.

En konference arrangeret af VEJ-EU sætter med oplæg fra blandt andre politi og trafikanalytikere spot på problemet.

T

rods kampagner og indsatser er det stadig utrygt og farligt for vejarbejdere at arbejde på danske veje. Ulykkestallene for både trafikanter og arbejdere på vejen er for høje. Hver sjette dag kommer en trafikant til skade ved et vejarbejde, og mange vejarbejdere bliver udsat for fysiske og psykiske skader, fordi bilister kører for stærkt forbi, kaster ting efter dem eller råber ad dem.

I takt med den stærkt stigende trafik er der behov for udbygning og mere vedligehold af vejene, og problematikkens omfang vokser derfor. Samtidig ønsker borgere og politikere større fremkommelighed og sikkerhed for trafikanterne – også ved vejarbejder.

VEJ-EU sætter den 3. september 2019 i samarbejde med Dansk Byggeri og Asfaltindustrien spot på løsninger, der kan minimere problemerne med sikkerheden uden lange bilkøer til følge. Det sker ved konferencen ‘Øget fremkommelighed og sikkerhed ved vejarbejder’, hvor repræsentanter fra stat, kommuner, rådgivere, entreprenører og forsyningsselskaber mødes for at dele viden og inspiration.

JUNI 2019

FREMKOMMELIGHED I UDBUD - Både gener og ulykker skal begrænses, så trafikanterne kan komme forbi et vejarbejde uden ulykker og unødige forsinkelser. For arbejderne på vejen skal det naturligvis være trygt at gå på arbejde, så de kan udføre opgaverne uden hverken fysiske eller psykiske skader, siger Niels Nielsen, der står for sammensætningen af det faglige indhold af konferencen.

Niels Nielsen er selvstændig konsulent, næstformand for Danske Rådgivere og tidligere blandt andet branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri. Han forklarer, at en længere række oplæg ved konferencen vil belyse de områder, der kan forbedres.

Tønder Kommune vil på konferencen afdække vig48

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

OM KONFERENCEN ’ØGET FREMKOMMELIGHED OG SIKKERHED VED VEJARBEJDER 2019’ VEJ-EU sætter med indlæg og debat fokus på muligheder og nyeste erfaringer til at sikre optimal fremkommelighed og sikkerhed ved vejarbejder.

• I forbindelse med konferencen vil der være en udstilling med de nyeste løsninger • Konferencen gennemføres i samarbejde med Asfaltindustrien og Dansk Byggeri • Den finder sted tirsdag den 3. september 2019 på Park Inn ved Københavns Lufthavn • Kontakt kursuskoordinator Hanne Tuegaard, 20 60 48 35, hanne@vej-eu.dk

ver større, hvis vejen lukkes helt, mens vejarbejdet står på, men de varer i kortere tid. Tidlige analyser kan afdække økonomi og trafikale konsekvenser, så ethvert valg bliver taget på et oplyst grundlag, siger Martin Louis Madsen.

På konferencen vil han med udgangspunkt i renoveringen af broerne på Ring 2 i Københavns Kommune redegøre for værdien af analyser, der tidligt sammenligner konsekvenser ved forskellige byggeplaner.

• 17 mennesker mistede livet • 198 kom alvorligt til skade • 140 kom lettere til skade Kilde: Sikker Trafik og Vejdirektoratet

tigheden af at inddrage fremkommelighed og sikkerhed som en faktor i udbudsmaterialet. Anders K. Sørensen fra Barslund AB vil videregive svenske erfaringer med problematikken. Også repræsentanter for blandt andre Vejdirektoratet, Arkil Vejservice, NCC og Asfaltindustrien bidrager med oplæg.

TIDLIGE ANALYSER AF TRAFIKALE KONSEKVENSER Martin Louis Madsen er projektleder i Via Trafik, der rådgiver om trafik og udfører trafikanalyser. På konferencen taler han

om værdien af tidligt at inddrage fremkommelighed og sikkerhed ved vejarbejde i planlægningen af såvel anlæg af nye veje som større vejvedligeholdelse.

- Arbejdsmiljø og sikkerhed har ikke tidligere været noget, som fik høj prioritet i de første faser af projekter. Byggeriet af en vej var ofte planlagt, før man gik i gang med at tænke på fremkommelighed. Nu bliver vi oftere og oftere bedt om at trække disse faktorer ind fra start, og når analyser af trafikale forhold indgår i den tidlige planlægning, kan vi regne på forskellige sammenlignelige løsninger, siger Martin Louis Madsen.

Ofte vil det for arbejdsmiljø og sikkerhed være bedst at lukke vejen helt af, mens et arbejde står på. Det gælder især på veje, hvor pladsforholdene er dårlige. Fører man trafikken af en anden rute, kan arbejderne i fred for trafikanter lægge ny asfalt på alle spor eller renovere begge sider af en bro på en gang.

- Generne for trafikanterne bli-

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

KONSEKVENSER AF ULYKKER VED VEJARBEJDE 2012-2016

POLITI OG LOVGIVNING Niels Nielsen tilslutter sig vigtigheden i at drage sikkerhed ind i de tidlige planlægningsfaser. Det gælder alle involverede: vejmyndighed, bygherrer, entreprenører og rådgivere.

- Ulykker sker ofte, når sikkerhedsforanstaltningerne ikke er tilpasset den arbejdsproces, der venter. Andre udfordringer opstår, når afmærkningen og afspærringer ikke er tilstrækkelige forhold til den hastighed, som trafikanterne lovligt eller ulovligt holder forbi arbejdsområdet, siger Niels Nielsen.

Sikkert arbejdsmiljø og passage forbi vejarbejde sikres blandt andet af, at skiltningen er klog og hensigtsmæssig, men selv med tydelig skiltning med hastighedsbegrænsninger, er der mange der kører hensynsløst stærkt ved vejarbejder. Derfor ønsker mange i branchen, at politiet i langt højere grad bruger muligheden for at håndhæve fartgrænser gennem hyppige eller permanente fartkontroller. Folketinget vedtog allerede i 2014 at fordoble fartbøder ved vejarbejder sammenlignet med fartbøder på andre vejstrækninger.

- Også ny teknologi kan bidrage til at løse problemet. Det emne vil blive drøftet på konferencen og få en fremtrædende plads på den udstilling, der etableres i forbindelse med konferencen. Fremtiden kan eksempelvis byde på anvendelse af robotter og droner til opmåling og afmærkning tæt på kørende trafik. Adfærdsstudier og viden om nudging får efter min mening ligeledes en plads i fremtidens planlægning af vejarbejde, slutter Niels Nielsen.

49

PLANLÆGNING STOFOMRÅDE

MOTORVEJE KAN GAVNE MERE END TRAFIK TEKST / TORBEN DAM OG SONJA POLLE HENNING LOOFT

JUNI 2019

Danske Landskabsarkitekter

Hvorfor ikke lære af fortiden og betragte motorvejsnettet som et værdiskabende element, der kan styrke landskab og miljø, kørselsoplevelser og skærpe nysgerrigheden på de omkringliggende byer? I forhold til klima og natur er der store gevinster at hente.

Motorveje er en del af vores infrastruktur. Transport af varer og personer fungerer ikke uden, og fremtiden byder på flere strækninger og på udbygninger af nuværende motorveje. Indpasning i landskabet af motorvejsanlæggene er langt fra optimal og nytteværdien bør være større. Med det udgangspunkt afholdt Danske Landskabsarkitekter og Dansk Byplanlaboratorium en konference sidste år med det mål at anspore til bedre løsninger i kommende opgaver eller udbygninger.

MOTORVEJSANLÆG MED OMTANKE, TAK Tilsyneladende anlægges de fleste motorveje alene ud fra tekni50

TEKNIK & MILJØ

ske hensyn og med lavest mulige anlægsbudget. Et godt eksempel, der viser hvad tilpasning betyder, er motorvejen gennem Silkeborg.

Afvejninger af bl.a. trafikforhold, miljø, æstetik og erhvervsinteresser har fremtvunget nogle løsninger, der gør turen forbi Silkeborg til en god oplevelse og ikke bare et skår gennem en del af byen.

Anlæg har i sig selv voldsomme konsekvenser for landskabet, og det er derfor nødvendigt at genfinde den arkitektoniske tilgang kombineret med nytænkning, hvor både økonomiske, sociale og ikke mindst miljømæssige fordele er indarbejdede.

I dag handler det om linjeføringens interesseafvejning, der

trækker et teknisk anlæg nærmest hensynsløst gennem landskabet.

Udformningen synes bundet af skematiske regelsæt og snævre økonomiske hensyn, ligesom nyere vejanlæg sjældent er tænkt sammen med omgivelserne. Det gælder om at bruge mindst muligt arealudlæg, som kun levner plads til alt for stejle skråninger. Resultatet er dårlig tilpasning til det eksisterende terræn og er ofte en katastrofe for sammenhængen med naboarealerne, som efterlades uden naturlig tilknytning til den nye situation.

Vejene medfører anlæg og salg af industrigrunde tæt op mod vejudlægget, og der er ikke mulighed for at skabe sammenhæng mellem det kommunale grundareal og det

DEBAT

statslige og lovgivningsbestemte motorvejsanlæg. Det er ikke blot ærgerligt ud fra et landskabsmæssigt perspektiv, men giver en række komplikationer og en ukontrollabel økonomi for eftertiden, når motorvejens naboer ændrer behov, og hvis motorvejen skal udvides.

Fem veje til bedre motorvejsplanlægning Der er fem veje til at sikre en mere bæredygtig og langsigtet udvikling af vores motorvejsnet.

1. Faglig viden og fælles indsigt er nødvendig Det er nødvendigt at italesætte og eksemplificere den merværdi, som landskabsbearbejdningen kan bidrage med. Det vil ofte resultere i en forenkling, som giver anlægsøkonomiske besparelser og minimerede driftsomkostninger.

2. Landskabet forandrer sig Tanken om den smukke motorvej i det åbne landskab er udfordret af byudvikling, terrænudformning, støjafskærmning, vejregler, vejudstyr, trafikmængder m.m. Ansvaret for motorvejslandskaberne tilhører både stat og kommune og erkendelsen af de byplanmæssige og landskabelige følgevirkninger af naboskabet til motorvejen skal være en naturlig del af motorvejsplanlægningen.

3. Merværdi med motorveje i byer Kørselsrytme, trafiksikkerhed, genkendelse og identifikation er afhængig af landskabelige komponenter i bymæssige landskaber. Terræn, kendemærker og træer bør indgå som ligeværdige rumlige komponenter med støjskærme, lys og andre tekniske elementer.

4. Opgør med for snævert syn på arealudlæg For at skabe velfungerende og værdifulde sammenhænge mellem vejen og det omgivende landskab er der ofte behov for langt større friarealer end dem, der i dag stilles til rådighed. Vi kender ikke morgendagens behov.

Motorvejens landskaber skal kunne udvides og indgå i nye sammenhænge uden dyre, utilgængelige og uhensigtsmæssige tilpasninger. Motorvejens landskab skal opleves som en aktiv og æstetisk landskabelig helhed og dermed tilføre målbar samfundsmæssig værdi.

5. Samarbejde og demokrati - muligheder eller afmagt?

Samarbejdet om motorvejsplanlægning kræver stor indsigt og ekspertise fra mange fag, og det kræver lydhørhed og indbyrdes respekt mellem de implicerede faggrupper. For at styrke helheden og opnå det bedst mulige projekt er det nødvendigt, at den faglige og den offentlige, demokratiske debat inddrages tidligst muligt i processen, så alle hensyn tages i betragtning, inden anlægslovens vedtagelse og byggeriets fremdrift.

JUNI 2019

LÆR AF TRADITIONERNE Historisk har Danmark haft en stærk tradition for udviklingen af smukke og oplevelsesrige motorveje, der er skabt i et ligeværdigt samarbejde mellem ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter. Det ligeværdige, tværfaglige samarbejde har sikret gennemtænkte vejplaceringer i landskabet, nænsom terrænbehandling og gode tilslutninger mellem veje og omgivelserne. Derudover ses ofte karakterfulde beplantninger, der relaterer sig til stedet og sikrer variation, så den kørende ikke sløves af ensformigheden.

Det er ærgerligt, når de gode traditioner tilsidesættes i planlægningen af motorvejene. Samfundsøkonomisk, miljømæssigt og socialt bør det kunne betale sig at gentænke planlægningen af vores motorveje. Så hvorfor ikke lære af fortiden og betragte motorvejsnettet som et værdiskabende element, der kan styrke landskab og miljø, kørselsoplevelser og skærpe nysgerrigheden på de omkringliggende byer?

I forhold til klima og natur er der store gevinster at hente.

Biodiversiteten i de moderne motorvejes sprøjtesåede græsskråninger er til at overse, og de besynderlige systemplantninger med monotone rækker af stammede træer tilføjer ikke meget ud fra et miljømæssigt perspektiv. Med en større biologisk mangfoldighed kan sidearealerne tiltrække insekter, fugle og mindre pattedyr, der med stor sandsynlighed dukker op, når de opdager, at der er noget at spise og gode leveforhold. Hermed bliver de både levesteder og spredningskorridorer for dyrene i landskabet.

Det er vores håb at både statslige og kommunale myndigheder, interessegrupper og projekterende bliver inspireret til at tænke nyt for at skabe motorveje, der gavner mere end blot trafik.

TEKNIK & MILJØ

51

PLANLÆGNING

BYUDVIKLING ER EN KONTINUERLIG PROCES, SÅ PLANLÆG FOR DET UKEN Med respekt for historien transformerer masterplanen for Østre Havn i Aalborg den tidligere industrihavn til en multifunktionel bydel. Sangberg har udviklet masterplanen i samarbejde med POLYFORM og WERK, mens A. Enggaard er bygherre.

Rendering: Sangberg

Så længe vi designer vores byer som afsluttede værker, støder vi konstant ind i udfordringer. Derfor ligger nøglen til succesfuld byudvikling i erkendelsen af, at byudvikling er en kontinuerlig proces, som kræver en robust masterplan

TEKST / JONAS SANGBERG,

JUNI 2019

Arkitekt MAA/MDL, kreativ direktør og indehaver, Sangberg

52

TEKNIK & MILJØ

B

yudvikling er en yderst langsommelig proces, og derfor er en af de største udfordringer ved byudvikling, at vi ikke kender den fremtid, vi planlægger til. Når ingen med sikkerhed kan identificere fremtidsbehovene på samfunds-, virksomheds- eller det personlige niveau, kan politikere, bygherrer, investorer og rådgivere have de bedste intentioner, men uanset hvor mange fremtidsforskere og clairvoyante, der har været inde over, ved ingen reelt, hvordan verden ser ud om bare fem år.

Det stiller store krav til byplanlæggernes arbejde. Som arkitekter og byplanlæggere har vi afgørende indflydelse på, hvordan vores fysiske miljøer udvikler sig. Samtidig er vi skolede i en kunstnerisk tradition, hvor vores projekter betragtes som afsluttede (kunst)værker.

Men spørgsmålet er, om det giver mening af vurdere byudvikling og arkitektur på samme måde som skulpturer og malerier? — hvor den store kvalitet netop ligger i, at der ikke kan adderes eller fjernes noget, men alt er velkomponeret og i perfekt balance? Nej, når vi

bygger og planlægger så langsomt, at virkeligheden ofte overhaler projektet, bør vi planlægge med robusthed, åbenhed og foranderlighed som centrale parametre.

RAMMER FOR LIV ER OGSÅ RAMMER FOR DET UKENDTE Vi bør tænke byudvikling som en åben og uafsluttet proces. En proces, hvor rammerne tjener skiftende — endnu ikke erkendte — behov og brugssituationer. Derfor bør byudvikling baseres på en robust og fremtidssikret ramme, der bedst kan beskrives som en spillepla-

DEBAT

NDTE En stor del af den aktuelle byplanlægning sker i postindustrielle bylandskaber. Her er der et kæmpe potentiale i at genanvende en del af det eksisterende, hvor selv det, der forfalder, potentielt danner afsæt for en ny struktur og identitet. Ved at bygge videre på det eksisterende får man automatisk en masse foræret. Der kan være overordnede strukturer, vi genbruger, enkelte bygninger og konstruktioner, der skaber udgangspunkt for nye urbane rammer. Hermed opstår det perfek-

te afsæt for en ny bydel, der ikke starter forfra med tabula rasa, men derimod bygger videre på historien, som det for eksempel er tilfældet med Nordhavn i København, Østre Havn I Aalborg eller Godsbanearealet i Aalborg.

TRANSFORMATION, VEDLIGEHOLDELSE OG GENANVENDELSE Da fremtiden som bekendt er ukendt, er det vigtigt, at man ikke låser byudviklingen til et bestemt formål.

Det stiller omvendt krav til egenskaberne for den arkitektur, der opføres indenfor rammerne af en given masterplan. Det er afgørende, at man anerkender at den fremtidssikrede arkitektur er en simpel og let arkitektur, som med enkle midler kan transformeres, vedligeholdes, skilles ad og genanvendes. Det er en cirkulær arkitektur, hvor delelementerne og materialer nemt kan fjernes, genbruges og erstattes af nye. Eller let kan transformeres til nye formål, hvis efterspørgslen efter boliger erstattes af et sort behov for kontorlokaler eller undervisningsfaciliteter eller vice versa.

Derfor er det vigtigt, at vi fra starten indtænker, hvordan en by kan afvikles/nedbrydes. Det er således både byudviklernes ansvar at dokumentere, hvordan byen udvikles, men lige så vel at dokumentere, hvordan den kan skilles ad og genbruges på en miljømæssig forsvarlig måde.

En sådan arkitektur bliver en event. Den har en begyndelse, en slutning — og når man indtænker cirkulær økonomi — også en naturlig genopstandelse.

Den er en sekvens af begivenheder med robusthed og fleksibilitet som centrale kvaliteter. Et åbent felt som definerer rammerne for et givet program på et givent tidspunkt, for derefter at rumme nye behov og programmer.

Præmissen for god byudvikling ligger i erkendelsen af arkitekturen som en evig proces — der dog får retning af en overordnet planstrategi i form af en robust og fremtidssikret masterplan. Kun på denne måde fremtidssikrer vi de danske byer, samtidig med at beslutningstagerne kan være trygge ved, at den overordnede strategi deres byer udvikler sig efter ikke skal revideres hvert halve år.

JUNI 2019

Foto: Wichmann+Bendtsen

de, der udstikker de overordnede retningslinjer for udviklingsforløb.

I byudvikling kan rammerne være alt fra bygningernes overordnede disponering i området, bydelens infrastruktur, landskabets udformning, terrænbearbejdning eller manglen på samme, beplantningen eller andre storskala-elementer.

Rammen skal være robust nok til addition, subtraktion og transformation, uden at masterplanen på noget tidspunkt mister sin integritet. En god byplan skal være så robust, at selv den dårligste arkitekt og udvikler kan bygge der, uden at bydelen mister sine primære kvaliteter.

Godsbanearealet i Aalborg omfatter både masterplan og udvikling af friarealer med fokus på klimatilpasning. DSB Ejendomme er bygherre på projektet, der er udviklet af Sangberg i samarbejde med POLYFORM, WERK, Niras og Cenergia.

TEKNIK & MILJØ

53

Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

PLANLÆGNING

TEKST / PETER CEDERFELD

Adm. Direktør, Realdania By & Byg

Kunst ka katalys

Kunst kan skabe tidlig opmærksomhed om nye bydele, stimulere bylivet og tilføre værdi, og den kan give de eksisterende byrum et løft.

Rammerne for at indarbejde kunst er blevet bedre i de senere år, hvor kunstnerne og de professionelle i byudvikling og byggeri er blevet meget mere vant til samarbejdet.

JUNI 2019

Foto: Martin Håkan/Coverganda.dk.

Det er ikke kun i udviklingen af nye bydele, at kunsten kan spille en rolle. I Vejle er det lykkedes for få midler at integrere et 400 meter langt værk af kunstner Anders Bonnesen i bybilledet. En slags krydsord, der danner citater fra danske digtere, udgør fortovets fliser.

54

K

ultur og midlertidige aktiviteter indgår ofte i moderne byudvikling for at åbne nye byområder og give dem identitet, involvere lokale borgere og tiltrække investorer og tilflyttere udefra – kort sagt bidrage til at øge livskvaliteten i det byggede miljø.

Her kan også kunsten spille en stor rolle. Kunst kan nemlig være med til at udvikle bylivet og gøre byen attraktiv, hvad enten den optræder midlertidigt eller indarbejdes mere permanent i den nye by, og den kan løfte eksisterende byrum eller tænkes ind i enkelte bygninger.

Det kan man finde en række eksempler på i Realdania By & Bygs nye publikation ”Kunst i byudvikling”.

Foto: Torben Petersen.

Som led i udviklingen af Superkilen i København har kunstnergruppen Superflex inviteret nogle borgere på en rejse til et selvvalgt sted i verden, hvorfra de gerne ville hente noget med hjem til Nørrebro. På den måde er byrummet på en særlig måde kommet til at afspejle kvarterets kulturelle mangfoldighed.

STRATEGIER FOR KUNST I BYUDVIKLING Realdania By & Byg har især gjort sig erfaringer med emnet gennem de to havneomdannelsesprojekter Køge Kyst og Kanalbyen i Fredericia – projekter, som i samarbejde med Statens Kunstfond har udviklet strategier for, hvad kunsten skal kunne i byudviklingen.

Lige siden Køge Kyst blev lanceret for ti år siden, har kunst og kultur – fra det folkelige til det finkulturelle – haft en særlig plads i byudviklingen. Kunsten har været med til at åbne den gamle industrihavn for både borgere og besøgende udefra, og en særlig Kulturpulje har været anvendt til at skubbe liv og aktivitet i den nye bydel.

Her har man haft en oplagt samarbejdspartner, idet Køge er hjemsted for KØS, som er Danmarks eneste museum for kunst i det offentlige rum. En række store udendørs kunstudstillinger har i løbet af dette årti sat Køge og byudviklingen på landkortet.

Køge Kysts byudviklingsområde har dannet rammen om mange udendørs kunstudstillinger. Her fra åbningen af udstillingen ”MUR HÆK HEGN”, som KØS og Køge Kyst samarbejdede om. Til venstre ses et værk af Christian Schmidt-Rasmussen, som siden har måttet vige for byudviklingen.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

I Kanalbyen i Fredericia har beboere i boligbyggeriet Langebro i år stiftet bekendtskab med det første kunstværk i et nybyggeri – nemlig kunst i tre opgange i seks etagers højde af kunstneren Peter Holst Henckel.

SAMARBEJDE MED PRIVATE BYGHERRER I Kanalbyen i Fredericia arbejder man helt aktuelt med en strategi, der ikke bare skal få kunsten ind i de nye byrum, men helt ind i husene. Projektselskabet arbejder således tæt sammen med de bygherrer, som skal opføre boligerne ved Lillebælt, om at indarbejde kunst i de nye byggerier.

Byudviklingsselskabet hjælper her med at analyse-

KUNST I BYUDVIKLING Gennem artikler og interviews belyser publikationen, hvordan kunst kan skabe værdi for byer, borgere og brugere af byrum og bygninger, og den formidler strategier, greb og processer, der sammentænker kunsten og det byggede miljø.

Den kan downloades gratis fra Realdaniabyogbyg.dk eller købes i trykt form for 49 kr.

re, hvor i et byggeri, der er potentiale for kunst, og hvordan det kan gøres mest økonomisk fordelagtigt for bygherrerne, og er derudover med til at finde medfinansiering hos fx fonde, der støtter kunst.

Ved tidligt at udpege, hvor i et byggeri kunsten kan indgå, kan man opnå en økonomisk besparelse sammenlignet med, hvis kunsten først blev udført efter, at huset er bygget.

Erfaringerne fra de to projekter formidler Realdania By & Byg videre i den nye publikation, som også præsenterer andre gode eksempler på, at kunsten spiller en rolle i det byggede miljø og nogle gange ligefrem kan være en stærk katalysator for udviklingen.

At kunsten også kan give eksisterende byrum og kvarterer et løft, er de Realdania-støttede projekter Superkilen på Nørrebro og projektet ARKENWALK i Ishøj markante eksempler på, men der er også andre gode eksempler fra de senere år, som et bogstavfortov i Vejle og en dynamisk lysfacade i Faaborg.

I Holstebro Kommune, som har mange års erfaring med kunst i byrum og bygninger, viser opførelsen af et nyt sundhedscenter, hvordan kunst kan indarbejdes i en helt ny bygning for at understøtte institutionens formål.

ET FELT I UDVIKLING Uanset om kunsten indarbejdes i hele bydele, byrum eller enkelte bygninger, er det samarbejde, det kræver mellem kunstnerne og de professionelle aktører, et felt i udvikling.

Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst Søren Taaning oplever således, at kunstnere i dag kommer med et helt andet tværfagligt perspektiv og en stor lyst til at engagere sig i det enkelte sted, end det tidligere har været tilfældet.

Og selvom den er et kendetegn

ARRANGEMENT OM KUNST I BYUDVIKLING Realdania By & Byg Klubben sætter emnet ”Kunst i byudvikling” på dagsordenen til et arrangement i Køge torsdag den 20. juni 2019.

Læs mere på: www.realdaniabyogbygklubben.dk/kunst

i megen moderne byudvikling, har kunsten i virkeligheden spillet en rolle i byrum og byggeri lige siden Antikken. Blot er dens rolle i dag blevet meget mere demokratisk. Det handler ikke længere om at iscenesætte magthavernes storhed, det er tværtimod blevet normalt, at processerne omkring kunst i byudvikling også involverer borgere og lokalsamfund.

Også det kan man læse om i ”Kunst i byudvikling”, hvor Christine Buhl Andersen, som i dag er direktør for Glyptoteket og som gennem mange år har arbejdet med kunst i det offentlige rum, i et særligt bidrag sætter emnet ind i en både historisk og højaktuel sammenhæng.

Publikationen ”Kunst i byudvikling” er udgivet for at pege på en god mulighed i tiden, at det kan være en gevinst for både kommuner og byudviklere, private investorer og borgere at lade kunsten bidrage til at skabe attraktive og levende byer.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

Foto: Claus Bjørn Larsen.

an være en sator i byudvikling

55

AFFALD OG RESSOURCER

FREDERICIA TRÆFFER VALG OM FREMTIDENS AFFALD Fredericia Kommune står overfor en vigtig beslutning om en ny affaldsordning. Organisk affald skal ikke længere bare brændes.

Fremover skal næringsstofferne recirkuleres til landmændenes marker.

Et utraditionelt samarbejde hjælper kommunen frem mod den mest bæredygtige løsning.

TEKST / LEIF BACH JØRGENSEN

Fagmedarbejder, Det Økologiske Råd SØREN HJORTSØ KRISTENSEN

Adm. direktør, Fredericia Spildevand og Energi POUL MØLLER

Affald & Genbrug, Fredericia Kommune PETER DAUGBJERG JENSEN

Projektleder, Fredericia Spildevand og Energi

F

redericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE) står foran en vigtig beslutning om, hvordan det organisk affald i kommunen skal håndteres. Det skal opfylde EU’s ’Cirkulær Økonomi-direktiv’ og den danske nationale ressourcestrategi fra 2013. Der er fokus på, at ressourcerne ikke går tabt som ved forbrænding. Der er især spot på fosfor, som både er en begrænset ressource og kilde til forurening af vandmiljøet. De højere mål for genanvendelse af kommunalt affald er 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035.

Det er en ambitiøs målsætning.

Kommunen ønsker en effektiv indsamlingsordning med en god økonomi for borgere, kommune og rensningsanlæg. Samtidig skal den være bæredygtig på den lange bane. Det flugter også med FRSE’s strategi, da rensningsanlægget generelt står for en høj miljømæssig standard og løbende arbejder på forbedringer.

For at finde frem til de rigtige løsninger gik kommunen i 2017 sammen med FRSE, Syddansk og Aalborg universiteter og Det Økologiske Råd i projektet Energioptimering og Affaldshåndtering finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Målet er at bidrage til, at FRSE og Fredericia Kommune kan træffe en kvalificeret beslutning om den kommende affaldsordning.

VIDEN GENNEM DIALOG For at blive klogere på affaldets nye kredsløb iværksatte Det Økologiske Råd en interessentanalyse.

Rådet har snakket med en lang række relevante aktører – fra embedsmænd i de statslige styrelser og i kommunen, aktører i affaldsog biogasbranchen til landmænd

og landbrugsorganisationer. Målet var at samle viden om muligheder, interessenternes præferencer og behov samt om eventuelle interessemodsætninger blandt aktørerne.

Ca. 30 af de mest centrale aktører blev samlet til en workshop i Fredericia, som gav en intensiv og tætpakket vidensdeling og dialog.

ØKOLOGISKE BEHOV FOR NÆRINGSSTOFFER Landbruget vil gerne have næringsstofferne tilbage fra byerne.

Når landmændene sender fødevarer til byen, forsvinder løbende store mængder næringsstoffer fra markerne. Og økologerne kan ikke som de konventionelle landmænd erstatte dem med kunstgødning. Økologisk landbrug har de seneste år oplevet en massiv vækst trukket af stigende forbrug herhjemme og stor efterspørgsel fra eksportmarkederne. Hvis den vækst skal fortsætte, er der brug for flere næringsstoffer til økologerne. Øverst på ønskesedlen står den kildesorterede organiske dagrenovation (KOD), dvs. organisk affald fra husholdninger, fødevareindustrier, restauranter og supermarkeder. Økologerne må bruge KOD, når det er afgasset i et biogasanlæg, og når affaldet ikke har været i kontakt med kloakaffald. På længere sigt ønsker økologerne også recirkulering af næringsstoffer fra slam fra rensningsanlæg.

JUNI 2019

RISIKO VED AT KØRE AFFALD PÅ JORDEN Vi har undersøgt risikoen ved at sprede organisk affald på landbrugsjord ved at se på eksisterende analyser af fx indhold af tungme-

Foto: Nature Energy

Nature Energy’s biogasanlæg i Ringe er en potentiel aftager af KOD fra Fredericia og deltog derfor i workshoppen i Fredericia.

Anlægget i Ringe påbegynder snart etableringen af en separat økologisk linje på biogasanlægget, som også kan behandle KOD til gødning på økologiske marker.

56

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

SYNERGIER VED AFGASNING MED GYLLE Der er væsentlige synergieffekter ved at afgasse det organiske affald sammen med landbrugets gylle. Herved reduceres både landbrugets kvælstofudvaskning, klimagasemissioner og lugtgener fra gødningen. Samtidig opnår vi den optimale energiudnyttelse af de samlede affaldsressourcer i energisystemet.

Det er også muligt at afgasse det organiske husholdningsaffald separat. FRSE kan oprette en særskilt linje til biogasproduktion ud fra kommunens KOD, og biogassen kan opgraderes til naturgas. Med den løsning vil Fredericia Kommune kunne præstere et lokalt, økologisk kredsløb.

Konsekvensen er så, at man går glip af synergieffekten, da afgasning af gylle kun er mulig ved

Fotograf: FRSE

taller og miljøfremmede stoffer i det organisk affald. Analyserne viser, at indholdet i husholdningsaffald generelt ligger væsentligt under grænseværdierne. Dog giver specielt fysiske urenheder og plastik anledning til bekymring. Valg af indsamlingsposer er en udfordring, men undersøgelsen peger mod fossile plasttyper, som lettere frasorteres i de forbehandlingsanlæg, som sorterer plast, metal og andre uønskede fraktioner fra det organiske affald.

Miljøstyrelsen har i 2018 udsendt ny bekendtgørelse om affald til jordbrugsformål. Her sættes nye grænseværdier for fysiske urenheder i pulpen fra forbehandlingsanlæg. Der er skrappe krav for indhold af synligt plastik, men Det Økologiske Råd er fortsat betænkelig ved den andel af mikroplastik, der følger med spredningen af den afgassede biomasse til landbrugsjorden. Rådet anbefaler yderligere forskning om mikroplast og sammenhængen med de plasttyper, der anvendes ved affaldssortering, så også risikoen herved kan klarlægges og minimeres.

tilsætning af mere energitætte biomasser som fx KOD. Landbruget har altså brug for affaldet fra byerne for at løse miljøproblemerne med husdyrgødningen. Hvis kommunerne holder på sit KOD, vil det mangle ude på landet.

MANGE BIOGASANLÆG PÅ VEJ Der er relativt få husdyr i Fredericia Kommune, men lige uden for kommunegrænsen er der husdyr nok til, at der kunne etableres økologiske biogasanlæg. Hvis økologerne skal anvende affald fra byerne, skal det nemlig afgasses på særlige økologiske biogasanlæg, eller der skal oprettes økologiske linjer på biogasanlæg, som også håndterer konventionel gylle.

Der er flere muligheder for afsætning af KOD omkring Fredericia.

Der er stor uudnyttet kapacitet på eksisterende forbehandlingsanlæg ved Holsted, Odense og Ringe. Derfor vil det næppe være rentabelt at oprette egen forbehandling.

Flere eksisterende biogasanlæg lægger billet ind på Fredericias KOD for at lave gødning til økologiske landbrug.

BEHANDLING AF ORGANISKE AFFALD I FREDERICIA Hvis cirkulær økonomi i Fredericia skal blive en succes, skal der vælges holdbare løsninger. De skal være troværdige for borgerne, som skal sortere så godt som muligt.

Det vil kun ske, hvis alle overbevises om, at det virkelig nytter.

Projektets omfattende viden vil bidrage positivt til, at FRSE og Fredericia Kommune kan træffe en kvalificeret beslutning om den kommende affaldsordning.

Samtidig skal de økologiske landmænd være klar til at gribe chancen.

Inden for de kommende få år skal brikkerne for den cirkulære økonomi lægges så optimalt som muligt. Det stiller krav til, at alle aktører vælger de rigtige løsninger i rette tid.

FAKTABOKS Projektet ”Affaldshåndtering og Energioptimering – Kildesorteret organisk affald og have- og parkaffald til biogas” er støttet af EU’s Regionalfond. Partnerne i projektet er - Fredericia Spildevand og Energi A/S - Fredericia Kommune - Aalborg Universitet - Syddansk Universitet - Det Økologiske Råd.

De fem partnere har i alt støttet med godt 11 mio. kroner, som skal bruges til vidensopbygning, analyser, kortlægning og udvikling af sunde businesscases. Forventningen er, at projektet vil lede til resultater, der kan mærkes langt ind i den daglige drift, og som væsentligt forbedrer kommunens og renseanlæggets energiregnskab og klimabelastning.

TEKNIK & MILJØ

JUNI 2019

G D

Fredericia Spildevand og Energi undersøger mulige løsninger lokaliseret på FRSE: Om bioforgasning af slam i fremtiden skal kombineres med KOD, eller om der kan laves en separat linje til KOD, som sikrer, at gødningen kan anvendes på økologiske marker.

57

LEDELSE

Ny pris hylder hverdagsinnovation TRE KENDETEGN VED HVERDAGSINNOVATIONER: 1. De bliver skabt af både medarbejdere og ledere, der er tæt på borgerne, og som finder nye løsninger på konkrete problemer.

2. De virker ofte mere banale end geniale for os, der finder på dem. Derfor kan det være svært for os selv at fremhæve dem.

3. De skaber værdi – ofte ved at en opgave løses hurtigere og i højere kvalitet, men også ved fx højere medarbejdertilfredshed eller større borgerinddragelse.

Hver dag udvikler medarbejdere og ledere i den offentlige sektor små, nye, kloge greb og løsninger, som gør hverdagen nemmere, bedre og skaber værdi. For at fejre hverdagsinnovationerne og få dem frem i lyset har COI og COK skabt Hverdagsinnovationsprisen – en ny, national innovationspris, der hylder det gode arbejde i den offentlige sektor.

Her kan du indstille dine kollegers hverdagsinnovationer.

Som leder kan du også anerkende dine medarbejdere ved at indstille en hverdagsinnovation.

Du indstiller en kollega eller medarbejders løsning til Hverdagsinnovationsprisen ved at sende et billede, der viser noget om innovationen, og supplere med en kort fortælling om, hvorfor lige denne hverdagsinnovation giver værdi.

Tal og tabeller om teknik og miljø /

Fra 1. juli vil danske pantmærker begynde at dukke op på juice- og saftflasker, der således bliver en del af det danske pantsystem. I første omgang vil der være tale om en overgangsperiode, der frem til 1. november 2019 skal sikre, at butikkerne kan få tømt deres nuværende lagre af juice og saft og dermed at undgår madspild, hvorfor pantmærkerne kun vil være at finde på nogle flasker.

Men fra 1. november forventer Dansk Retursystem, der står bag det danske pantsystem, at skulle tage imod mere end 52 millioner flere flasker, end virksomheden håndterer i dag. Ud over at genanvendelsen af flaskerne sparer på jordens ressourcer, forventer Dansk Retursystem, at det vil give en årlig CO2-besparelse på cirka 5.700 tons.

KILDE: DANSK RETURSYSTEM.

58

TEKNIK & MILJØ

Tusinder skrotter dieselbilen Flere end 10.000 danskere har siden februar benyttet Miljøstyrelsens skrotningsordning for gamle dieselbiler. I februar valgte Miljøstyrelsen nemlig at forøge skrotpræmien for gamle dieselbiler fra 2.200 kroner til 5.000 kroner, og det har fået danskerne op af de slidte bilsæder. Ordningen gælder dieselbiler, som er indregistreret første gang før 1. januar 2006, da ældre dieselbiler er nogle af de største udledere af NOx-gasser og skadelige partikler. Således udleder en dieselbil fra før 2006 fire gange mere NOx og væsentligt flere partikler end en ny dieselbil. Ud af de cirka 1,2 millioner indregistrerede dieselbiler i Danmark, udgør dieselbiler fra før 2006 cirka 150.000.

KILDE: MILJØSTYRELSEN.

Illustration: macrovector - freepik.com

JUNI 2019

52 millioner flasker

Leverandørregister /

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

RÅDGIVNING

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LANDINSPEKTØRER

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SLAMBEHANDLING

AFLØBSREGULERING REVISION

STRATEGISK BYUDVIKLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

JUNI 2019

ADVOKATBISTAND

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

AOF N, SÅ I & C U E V SNING

E RVI LOKAL UNDE S R E O R F E TE J STÅR R. BENYT T I R ARTNE F P S D J KAN RBE SAMA

Få skovlen under bogstaver og tal?

DU ER IKKE ALENE 1 ud 6 danskere har problemer med tal og bogstaver. Det kan give udfordringer på både arbejdspladsen og derhjemme.

MEN – der er hjælp at hente.

Hør mere om hvordan din virksomhed får styrket de basale færdigheder.

Kontakt os på 72 66 30 28 eller nlfo@ucsyd.dk.

“HVAD FÅR JEG UD AF DET?” • Du får nemmere ved at skrive beskeder til kollegaerne • Du får nemmere ved at læse instruktioner og mødereferater • Du bliver bedre til at regne og forstå tal • Du får lettere ved at hjælpe børnene med lektierne • Du får lettere ved at læse undertekster på TV • Du får nemmere ved IT: E-boks, netbank, skat.dk og meget mere Typisk vil der være mulighed for løntilskud når medarbejderne deltager i FVU

DM i drift