Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig
For at imødegå oversvømmelser af Græse Å, der løber gennem Slangerup By, har NIRAS projekteret et integreret anlæg, der blandt andet slynger åen på en anden måde og omfatter et nyt rekreativt grønt område med stier og publikumsanlæg. Det grønne område er desuden indrettet med et areal, der kan rumme op til 3.000 m3 regnvand fra byens tage og befæstede overflade. De to fotos viser Græse Å i henholdsvis normal - og oversvømmet stand. Fotos: NIRAS
vandet langs med vejen, siger Henrik Lynghus og tilføjer: – Så ud over at komme med de billigste og mest synergiskabende løsninger til klimatilpasning handler det om at koordinere de forskellige tiltag, sådan at tingene bliver koordineret i den rigtige rækkefølge. Og mindst lige så væsentligt er, at vi med vores model kan forhindre oversvømmelsestruet nybyggeri – som for eksempel en planlagt sportshal, placeret i en lavning, hvor der er risiko for, at vandet stuver op.
Opgør med silotænkning For Henrik Lynghus er konceptet om helhedstænkning et opgør med både vane- og silotænkning. – Det handler om at stoppe op og tænke ud af boksen. Tænke bredt og ikke gøre, som vi plejer. Det kan være svært, fordi samfundet i stigende grad er opdelt i sektorer, der hver især skal styres som økonomisk selvstændige forretninger, hvor man ikke tænker på tværs. Et godt eksempel er Vandsektorloven, der skilte forsyningsselskaberne ud fra kommunerne og dermed også gjorde det sværere for parterne at samarbejde. – Hvis vi gerne vil skabe et bedre, mere optimeret samfund, er det ineffektivt at mure sig inde i egne forretningsområder, fordi det hæmmer os i at agere helhedsorienteret. En spildevandsplan bliver bedre af, at spildevandsplanlæggeren også snakker med folk fra vejmyndigheden, planmyndigheden, miljø og erhvervsudvikling.
Kommunikation er vigtig Henrik Lynghus erkender, at helhedstænkning kræver mere tid og kommunikation. – Det nemmeste og hurtigste er at blive i sin egen silo, hvor retningslinjerne er velbeskrevne og overskuelige. Helhedstænkning kræver, at man bruger tid på dialog med berørte parter for at identificere løsninger til fælles bedste på tværs af sektorer. Selvom det kan være bøvlet i starten og måske tager et halvt år længere, kommer det godt igen, da man dermed har mulighed for at finde frem til win-win-løsninger, som både er billigere og mere robuste. Som koordinator skal man blandt andet forsøge at finde de ’lunser’, som de involverede aktører ikke kan sige nej til. – Der er en god chance for enighed, hvis en fællesindsats både sikrer, at vej og park får mulighed for at aflede mere vand til et vandløb, at lokalområdet får et nyt grønt område, og at børneinstitutionen får ombygget sin legeplads, så den på en kreativ måde også fungerer som afledning for regnvand. Alt sammen elementer i et og samme et projekt, der kan udføres, når man nu alligevel har skovlen i jorden!
Klima&lpasning skal organiseres på tværs Borgere, forsyning, forvaltning, lodsejere, staten
Interessenter
Vandsektorlov, betalingslov, miljømålslov, naturbesky:elseslov, planlov
Tilskud, takst, skat, dri@, alternaAv værdi
Økonomi
Løsninger på klimaproblemerne skal findes på tværs af interessenter, lovgivning, økonomi, teknik og miljø. Illustration: NIRAS
Lovgivning
LAR, separatkloakering, forsinkelsesbassiner, vådområder, grundvand
Teknik og miljø 33