Teknik & Miljø - januar 2013

#01 januar 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Energimærker er penge ud af vinduet

Kommuner optimerer erhvervsservice PARK & LANDSKAB:

NATUR & MILJØ:

TRAFIK & VEJE:

NATUR & MILJØ:

Esbjerg Kommune vinder årets Landskabspris

Nyt værktøj kan vurdere økonomi i biogas-projekter

Trængsel og trafiksikkerhed til debat på Vejforum

KTC-formand ærgrer sig over ugyldige vandplaner

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Den kollektive trafik skal geares op... ...hvis CO2-udledningen skal ned

De offentlige transportløsninger er under pres. Vi tror på, at øget mobilitet og lavere CO2 -udledning afhænger af flere investeringer i kollektiv trafik.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Byg & Bolig

8 Skive Rådhus producerer overskud af energi Den Blå Diamant er Danmarks første rådhus, der producerer mere energi, end det bruger. Solceller, solvarme og biodiesel-kraftvarmeværker producerer til sammen så meget energi, at husets drift er CO2-neutral.

10 Lovpligtige energimærker ofte fyldte med fejl Energimærkning af offentlige bygninger er lovpligtig, men flere kommunale ejendomschefer kritiserer nu energimærkerne: De lever slet ikke op til vores forventninger, og vi har konstateret, at flere af vores energimærker skulle laves om, siger centerchef i Lejre Kommune, Christian Østeraas.

16 Nyt værktøj til at udvikle den bæredygtige by Realdania By kommer nu med et nyt værktøj til bæredygtig byudvikling. Værktøjet henvender sig til politikere, ledere, projektudviklere og rådgivere og kan være med til at skabe overblik og styrke indsatsen for bæredygtighed i bred forstand.

Værktøjet er testet i flere byudviklingsprojekter.

18 D et nære bymiljø skaber værdi for virksomhederne At placere sin virksomhed i et levende bymiljø frem for i en erhvervspark i periferien kan nogle steder koste mere i rå husleje. Til gengæld kan potentialet for værdiskabelse også være et andet. Et levende bymiljø kan tiltrække samarbejdspartnere, kunder og dygtige medarbejdere og bidrage til branding af virksomheden.

En ny rapport retter fokus mod et underbelyst felt.

20 Teknisk forvaltning sætter erhvervskunder i centrum ”Kunden i centrum” er en af de overskrifter, som sættes på kommunernes indsats i forhold til at optimere virksomhedernes vej igennem det kommunale system. ”One Stop Erhvervsservice” i Helsingør, ”Én indgang” i Herning og ”Erhvervskontakten” i Odense er blot nogle få af de mange konkrete initiativer.

28 IKT-bekendtgørelse træder i kraft 1. april 2013 Pr. 1 april træder en ny IKT bekendtgørelse i kraft, som for første gang også omfatter den kommunale og almene sektor. Der er siden 2007 høstet en del erfaringer i det statslige byggeri, som nu kan komme kommunale bygherrer til gode.

32 Penge at spare på klimatilpasningsprojekter Forudsætningen for optimal klimatilpasning er at tænke hele vandkredsløbet med – også når det handler om renovering. Derved kan der spares mange penge, helt op til 90 procent, lyder erfaringerne fra NIRAS.

3

Indhold

jan 2013

L EDER

jælp til at udvikle 18 Hden bæredygtige by

36

Kommunal økonomi i biogas

6

Byggesagsbehandlingens ABC. Af Christian Bjerg, medlem af KTC’s bestyrelse og teknisk direktør i Aalborg Kommune

BY G & BOLIG

8 10 12 14 16 18 20 22 23 24 26 28 30 32 34

Energirigtigt rådhus i Skive: Diamanter varer evigt!

Kommunale ejendomschefer kæmper for bedre energimærker Lejre Kommune klager over energimærker Bæredygtig byudvikling kræver brud med vanetænkningen Hjælp til at udvikle den bæredygtige by Det nære bymiljø kan understøtte virksomhedernes værdiskabelse Teknisk Forvaltning – én indgang Odense: Erhvervsservice handler om kultur og ledelse KTC bakker op om nye boligkrav Ny kampagne sætter drøn på skolegården En vej til bygninger, der fungerer fra første dag Den nye IKT bekendtgørelse Hvad skal butiksejere tåle?

Helhedstænkning er nødvendig for optimal klimatilpasning Klimatilpasning som fast parameter i renovering

NATUR & MILJ Ø

Kommunal økonomi i biogas KTC-formand ærgrer sig Kommunerne er klar til at hjælpe staten med vandplanindsatsen

36 38 39

K L IMA

40 42

Fra monsterregn til skov 60 initiativer i ny klimasikringsplan

DIGITAL ISERING

43 44

Kommentar - Effektivisering eller det modsatte?

Københavns Kommune med i FOTdanmark

PAR K & L ANDS KAB

Kommentar - Mere grønt mellem husene Dansk Landskabspris til Esbjerg Kommune

45 46

INNOVATION

ere grønt 45 Mmellem husene

49

Innovative indspark søges til nyt website

VEJE & TR AFIK

Vejforum 2012: Målet er færre trafikdræbte i 2020

50

FOR SY NING

52 54 58 60

Genanvendelse for miljøets skyld Biocoversystem reducerer udslip af drivhusgasser fra Klintholm Deponi Utætte rentvandsbeholdere afsløret efter regn Historisk tilbageblik på udskillernes udvikling

NAVNE

62

Ny formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation KTC Hovedstaden har fået ny formand Nye KTC-medlemmer

Hvor længe holder et ESCO-projekt?

Et ESCO-projekt holder som et minimum i kontraktens levetid.

ESCO-leverandøren stiller nemlig garanti for besparelserne og vil derfor gøre alt for at sikre, at der spares den aftalte mængde energi indenfor den aftalte periode. Men der er mange måder at nå målet på - og ESCO-projektet kan nemt blive genstand for spekulation, hvis ikke aftalen tager højde for dette.

Når kommunen aftaler et ESCOprojekt med en ESCO-leverandør, vil de have en formodning om, at der er etableret en aftale på baggrund af en model for totalomkostningerne. Der er således på baggrund af de forventede besparelser aftalt et totalbudget for analysedelen, projekteringsog implementeringsdelen samt for driftsdelen.

Der er altså en klokkeklar aftale om, at kommunen ikke skal have penge op af lommen i aftaleperioden.

Dermed kan de involverede politikere og embedsmænd sove trygt om natten, fordi de ved, at hvis betingel-

serne i aftalen ikke kan opfyldes, så betaler leverandøren.

Så hvad gør leverandøren ved det?

Det kunne jo være en overvejelse værd at sigte efter, at levetiden på komponenterne ikke nødvendigvis er længere end kontraktperioden. Det kunne også være, at man går efter, at værdiforringelsen af de enkelte anlæg gerne må være betydelig efter kontraktudløb.

Skulle det vise sig, at besparelserne ikke opnås, kan ESCO-leverandøren endvidere vælge at kompensere for dette gennem betaling til kommunen.

Det kan nemlig godt tænkes, at det er billigere at betale for den manglende besparelse i nogle år i stedet for at gennemføre en korrigerende handling, der sikrer, at energien spares.

Det sidste betyder, at kommunen stilles skadesløs på de økonomiske parametre, men samtidig ikke overholder deres målsætning på udledning af CO2.

Der er to veje ud af dette, som begge bør bringes i anvendelse. Den ene er, at kommunen skruer op for

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk

løbetiden på ESCO-projekterne og den anden er, at kommunen tænker energi på lige fod med økonomi.

Et solcelleanlæg holder i mere end 25 år, men den inverter, der laver solcellemodulernes jævnstrøm om til brugbar vekselstrøm, holder kun i ca.

10 år. Er udskiftning af inverteren for kommunens eller ESCO-leverandørens regning? Er det slitage eller er det en forudsigelig omkostning?

Det har vi en holdning til og det synes vi også kommunerne skal have.

Vi kalder det Total Cost of Ownership, og for os handler det om, at få denne tankegang implementeret dybt i ESCO-projekterne.

Kort fortalt er udgangspunktet, at alle komponenter, der indgår i den samlede energirenovering, skal have levetider, der er længere end projektet. Hvis det ikke er tilfældet skal parterne have en plan for udskiftningen. Det handler i bund og grund om at tænke ESCO dynamisk og få lavet en incitamentsstruktur, der gør, at det bliver attraktivt for både kommunen og leverandøren at optimere på projektet i hele dets lange løbetid.

Det gode projekt er altså ikke færdigt når implementeringen er overstået - det er først lige begyndt.

EnergiMidt er Danmarks 4. største energiselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCO-partner på nogle af landets mest innovative ESCO projekter. Vi er uafhængige af komponentleverandører og har som erklæret mål at tilgå ESCO-projekter i et holistisk perspektiv, hvor værdiskabelse for alle involverede parter er afgørende.

Læs mere på www.energimidt.dk/ESCO

SOlCEllEr

biObrændSEl

Styring af brugSvand

køling

gEnanvEndEligE MatErialEr

LySStyring

lEd lyS

iSOlErEdE bygningEr

biOkEdEl

vEntilatiOn

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse

Oplag Kontrolleret af

Byggesagsbehandlingens ABC Christian Bjerg Teknisk direktør i Aalborg Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse

Vi er lige startet på et nyt år, og derfor er det naturligt at se tilbage på 2012 og det arbejde, der blev gennemført i regi af Energistyrelsen for at effektivisere den kommunale byggesagsbehandling. Baggrunden for arbejdet er blandt andet en oplevelse af en uensartet kommunal byggesagsbehandling, og at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kvalitet og pris forstået på den måde, at hvis kvalitet er lig med sagsbehandlingstid, så er det ikke sådan, at kommuner med højere gebyrer end gennemsnittet har kortere sagsbehandlingstid end gennemsnittet – indimellem snarere tværtimod.

Der foreligger nu et sted mellem 25 og 30 anbefalinger til justeringer og ændringer af den kommunale byggesagsbehandling, hvoraf en del kræver ændringer i byggeloven eller i bygningsreglementet. Selvom dette er tilfældet, må det også konstateres, at der er tale om små justeringer – om end de alle i sig selv er vigtige og velbegrundede.

Det vigtige er imidlertid, at vi fortsat holder fast i kerneopgaven i den kommunale byggesagsbehandling – og hvad er det så?

A l byggesagsbehandling indgår for det første som et vigtigt element i den fysiske og arkitektoniske udformning af vores byer. Dette sker i en snæver sammenhæng med lokalplanlægningen, som lægger rammerne for, hvordan nye bebyggelser, renoveringer og ombygning af eksisterende bebyggelser kan indpasses. Det er her byråd og kommunalbestyrelser fastlægger og efterfølgende står til ansvar for kvaliteten af den by, der bliver resultatet. I lokalplanen udstikkes de lokale retningslinjer for byudviklingen og arkitekturen, men det er i byggesagen, at den konkrete drøftelse af projektet sker. Heri ligger værdien af, at byggesagsbehandlingen er en kommunal opgave med et lokalt politisk ansvar.

B yggesagsbehandlingen skal koordinere tilladelser efter anden lovgivning, således at borgere Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012

og virksomheder oplever, at der er én indgang til kommunen, som leverer én samlet serviceydelse. Det skal ikke være borgerens eller virksomhedens opgave at samle de mange forskellige tilladelser sammen, der er en forudsætning for at realisere et byggeri.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

C entralt i forhold til kerneopgaven er også, at der skal være en sammenhæng imellem prisen

ISSN 1902-2654

Meldinger fra udvalgsarbejdet tyder på, at der er opnået forståelse for og fælles erkendelse af de roller og interesser, som parterne i byggeriet har. Dette skal vi bruge til en fremadrettet og konstruktiv dialog om den kommunale byggesagsbehandling, så det fælles mål om effektivitet, kvalitet og et attraktivt bebygget miljø, kan nås.

6

for den serviceydelse, der leveres, og den omkostning, der er ved at producere den. Ligesom med fjernvarmepriser bør gebyret bestå af en fast del og en variabel del. Den faste del kan betragtes som et bidrag til kommunernes grundomkostninger ved at løse den samlede byggelovsopgave, og den variable del medvirker til, at komplicerede byggesager, som kræver mere sagsbehandlingstid, kræver større betaling end de ukomplicerede.

Tænk højT, Tænk sammen, Tænk videre …

Udvikling af nye bebyggelser og renovering af eksisterende er helt afgørende for at sikre social, kulturel og erhvervsmæssig interaktion, højere livskvalitet og stimulerende byliv. Lige nu hjælper vi Brabrand Boligforening med at realisere helhedsplanen for Gellerup, der skal gøre området til en attraktiv og multifunktionel bydel til glæde for hele Aarhus. www.rAmBoLL.dk

Illustration: JWH ARKITEKTER

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Energirigtigt rådhus i Skive:

Diamanter varer evigt!

Den Blå Diamant lyder som navnet på en James Bond-film eller et jungle-eventyr med Indiana Jones. Men det er navnet på Skive Kommunes nye energirigtige rådhus, der producerer 25 procent mere energi, end det bruger.

Af | Michael Nørgaard, journalist

Sidste år indviede Skive Kommune Den Blå Diamant, kommunens nye rådhus, der sætter helt nye standarder for energirigtigt byggeri.

Navnet, Den Blå Diamant, kommer fra de mange blå solceller, der præger bygningens facader og tag.

- Det er jo ikke nyt, at vi i Skive satser på energirigtige løsninger. Vi opfatter vores nye rådhus som en helt naturlig satsning i forlængelse af det arbejde med energi og miljøtiltag i kommunens bygninger, som vi har lavet i mange år, lyder det fra direktør Ole Jørgen Jensen, Teknisk Forvaltning i Skive.

- Vi har fået samlet administrationen med de fordele, som det giver, og samtidigt fået et rådhus med moderne indretning og faciliteter, der producerer overskud af energi. Vi vurderer, at vi nok matcher de krav, der vil være til alle byggerier om 10-15 år, siger Ole Jørgen Jensen.

Den Blå Diamant er på 4.200 kvadratmeter, har plads til 165 medarbejdere og er Danmarks første rådhus, der producerer mere energi, end det bruger. Solceller, solvarme og biodiesel-kraftvarmeværker producerer til sammen så meget energi, at husets drift er CO2-neutral og vil give en anseelig besparelse på el- og varmeregningen. Ved at nedlægge de gamle rådhuse forventer man at spare fire millioner kroner om året på energi, transport og drift, og de penge skal finansiere det nye byggeri.

8

Skøjtebane med overskud Mange byer drømmer om en skøjtebane i december. I Skive har de siden 2007 anvendt overskudsvarmen fra nedkøling af byens udendørs skøjtebane. Det er helt nyt, at en kommune vælger at udnytte overskudsvarmen fra en udendørs skøjtebane. I dag er Den Blå Diamant sammenbygget og integreret med både det gamle rådhus og biblioteket i Skive, og hermed udnyttes overskudsvarmen fra skøjtebanen endnu bedre. Overskudsenergien fra skøjtebanen svarer til 20 husstandes årlige varmeforbrug!

Den Blå Diamant har aktive solceller på tre af bygningens facader og på det flade tag - i alt knap 1.000 kvadratmeter. De forventes at producere 82.000 kWh strøm om året. Belysning sker med led-lys, hvilket sparer cirka 30 procent i energiforbrug. Og et 162 kvadratmeter stort solvarmeanlæg producerer både varmt vand, opvarmning og strøm til Den Blå Diamant. I dele af rådhuset bruges solvarmen til køling.

På begge rådhusbygninger opsamles regnvandet og filtreres og bruges, hvor der ikke kræves drikkevandskvalitet. Det betyder en halvering af vandforbruget. De to minikraftvarmeanlæg drives af bio-diesel, som stammer fra slagteriaffald og afskæring af mink.

Skive Kommunes målsætning er at være CO2-neutral i 2029 og både CO2-neutral og fossilfri i 2042.

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

FAKTA om Den Blå Diamant

• Anlægspris cirka 80 millioner kroner • 4.200 m2 giver arbejdspladser til 165 medarbejdere • 710 m2 solceller på øst-, syd- og vestfacade • 250 m2 solceller på tag • 162 m2 solvarmeanlæg • 2 x 17 kW minikraftvarmeanlæg drives af biodiesel fra DAKA

Vand og natur - løs opgaverne sammen

Vi ved, at fremtidens udfordringer ikke kan løses af tekniske rapporter alene.

Det gælder om at se mulighederne på tværs af områder som klimatilpasning, beredskab, kloakrenovering, byudvikling, natur og vandmiljø – og det gælder om at få de involverede parter med, for sammen at skabe de bæredygtige løsninger, der skaber værdi for alle og er effektive på tværs af sektorer.

Vi ved hvordan.

www.orbicon.dk

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Kommunale chefer kæmper for bedre energimærker De lovpligtige energimærker er ofte fyldte med fejl. Det giver store udfordringer for landets kommuner. Det kan gøres meget bedre, lyder kritikken fra flere kommunale ejendomschefer på Sjælland.

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

Flere kommunale ejendomschefer kritiserer nu de lovpligtige energimærker. Kritikken kommer efter, at cheferne gennem et par år har arbejdet med energimærkerne.

- Energimærkerne lever slet ikke op til vores forventninger, og vi har konstateret, at flere af vores energimærker skulle laves om. Flere var direkte ubrugelige, da vi granskede indholdet og forslagene til energiforbedringstiltag nærmere. Det er penge lige ud i den blå luft, og samfundsøkonomisk er det virkelig kritisabelt, understreger centerchef for Center for Ejendomsdrift i Lejre Kommune, Christian Østeraas.

Energimærkning af offentlige bygninger er lovpligtig, og formålet er at give et overblik over bygningernes varme- og elforbrug samt forslag til energibesparelser. Kommunerne skal selv sørge for at få udarbejdet energimærkerne, og køber typisk konsulentbistand hos et rådgivende firma, som har en eller flere energikonsulenter ansat.

Men ifølge flere kommunale ejendomschefer sjusker mange rådgivere med energimærkerne eller også er de ikke dygtige nok.

Desuden lader det til, at den software, som nogle energikonsulenter bruger, ikke er tilpasset formålet. Den kombination giver energimærker, som er så fyldte med fejl, at kommunerne ikke kan bruge dem.

- Når et energibesparelsesforslag er påpeget i et energimærke, så skal kommunen gennemføre forslaget, hvis det kan tilbagebetales inden fem år. Kommunerne har mulighed for at låne penge til at gennemføre energibesparelsesforslag, som står i energimærkerne.

Det er derfor et problem for os, når vi ikke kan stole på energimærkernes anvisninger, da vi så selv skal bruge ressourcer på at kvalitetssikre mærkernes oplysninger, før vi kan udbyde opgaverne til håndværkere, siger Christian Østeraas og fortsætter: - Selvfølgelig burde vi som bestiller af en opgave have været opmærksomme på at kontrollere energimærkerne løbende i stedet

10

for først at opdage omfanget af fejl, da vi udbød gennemførelsen af energibesparelsestiltagene. Ikke desto mindre stoler vi jo på, at energimærkningsfirmaerne ved, hvad de laver og leverer et retvisende materiale. Hvorfor skal vi ellers anvende dem? Vi bruger jo energimærkerne til at lånefinansiere vores energitiltag. Findes et forslag ikke i et energimærke, kan det – med nogle få undtagelser - ikke lånefinansieres. Det betyder jo en del for kommunens prioritering af den samlede anlægsøkonomi, understreger Christian Østeraas.

Forkerte tal Sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, bekræfter over for Teknik & Miljø, at mange af landets kommuner har problemer med fejlagtige energimærker.

- Kommunernes oplevelser er meget blandede, nogle kommuner bruger mærkerne aktivt, men vi oplever også, at rigtigt mange kommuner er utilfredse med energimærkerne, fordi der er mange fejl i dem. Det kan eksempelvis være forkerte tal og forbrugsoplysninger, som kommunerne slet ikke kan genkende, siger Dorte Nørregaard Larsen.

De store problemer med energimærker har været til debat blandt ejendomschefer i KTC’s Kreds Sjælland. Her er der enighed om, at energimærkningsordningen levner meget plads til forbedring, og Centerchef for Center for Ejendomme i Faxe Kommune, Jørgen Veisig, tilslutter sig kritikken.

– Tanken med energimærkningen er rigtig god. Mærkerne skulle jo være vejviserne til gode økonomi- og klimamæssige samfundsinvesteringer. Jeg vil ikke sige, at de nuværende mærker ikke dur, de har givet en masse brugbare data, som vi er i fuld gang med at udføre konkrete projekter på baggrund af. Men der brug for, at vi nemt og smidigt kan forbedre data i de nuværende energimærkninger, så vi sikrer, at vi arbejder med data, der passer med virkeligheden, siger Jørgen Veisig.

Regnemetode bruges til parcelhuse Hvorfor det er gået så skævt med energimærkerne, kan være svært at give et entydigt svar på. Men sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, peger på to væsentlige årsager.

Den ene er den regnemetode, som energimærkerne tager udgangspunkt i.

- Man har brugt den regnemetode, som bruges til parcelhuse, og justeret den op til store bygninger. Men den går ikke, for store bygninger er langt mere komplicerede, og blandt andet derfor har der været mange børnesygdomme i de tekniske beregninger. Disse børnesygdomme er løbende blevet kureret. Men tilbage står kommunerne fanget i en ond spiral; de sidder med nogle energimærker, som de ikke kan bruge. Men samtidig har de ikke lyst til at bruge endnu flere penge på nye og mere brugbare energimærker, forklarer Dorte Nørregaard Larsen.

En anden væsentlig årsag til, at det er gået skævt med energimærkerne, er ifølge sekretariatslederen, at bevæggrundene er skudt ved siden af målet.

- Man har villet lave et mærke, som ligner den mærkning, vi kender fra blandt andet køleskabe. Men problemet er, at et A-mærket køleskab kun har det beregnede forbrug, hvis det står det rigtige sted, og hvis køleskabsdøren kun åbnes et vist antal gange i døgnet osv. Men den form for standardisering duer ikke, når det handler om bygninger, for der findes jo ikke en standard for brugen af en bygning. Derved bliver energimærkerne en teoretisk beregning af, hvad en bygning optimalt kan yde, hvorimod der burde være fokus på, hvordan bygningen bruges i praksis. Og derfor kan der være så stor forskel på de teoretiske og praktiske tal, at kommunerne ikke kan bruge de besparelsesforslag, som energimærkerne lægger op til, siger Dorte Nørregaard Larsen.

Chefer vil have fleksible energimærker For at komme problemerne med energimærkerne til livs efterlyser centerchef i Lejre Kommune, Christian Østeraas, mere fleksible energimærker.

- Vi vil gerne have dynamiske energimærker, hvor vi eksempelvis kan indberette fejlagtige oplysninger, således vi får nogle mere retvisende mærker, som vil gøre os i stand til at overholde regeringens krav, vurderer Christian Østeraas.

Kommunal Teknisk Chefforenings netværk for ejendomschefer på Sjælland har i sommeren 2012 afholdt møde om sagen. På mødet deltog Sekretariatet for Energieffektive Byggerier (SEEB) og Energistyrelsen. SEEB arbejder for Energistyrelsen og har blandt andet til formål at behandle klager over energimærker. Efter mødet er der lagt op til dialog og samarbejde om energimærkningsordningen.

Dette ser de kommunale ejendomschefer meget frem til.

- Nu håber vi snart, at der sker noget, for vores kritik af ordningen har efterhånden flere år på bagen, og der er ikke sket meget, siden Lejre Kommune klagede over et af de alvorligste energimærker til SEEB, fremhæver Christian Østeraas.

Også centerchef i Faxe Kommune, Jørgen Veisig, ser frem til, at der snart sker noget i sagen.

- Desværre er det vores opfattelse, at sagen ikke får den rette prioritering i Energistyrelsen – i hvert fald har dialogen, som begyndte i juni 2012, endnu ikke ført til andet end et kommissorium-oplæg gældende for fremtidige energimærkninger. Dette er fint, men vi har også brug for at kunne forbedre de eksisterende energimærkninger nemt og smidigt. Dette forbedringsarbejde af de nuværende energimærkninger har vi en forventning om, at Staten med Energistyrelsen for bordenden sætter fokus på, så vi sammen kan sikre udførelsen af de rigtigste samfundsinvesteringer, siger Jørgen Veisig.

11

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Lejre Kommune klager over energimærker De første energimærker, som Lejre Kommune fik udarbejdet, var så fejlagtige, at kommunen måtte hyre et nyt rådgivningsfirma for at rydde op. Lejre Kommune har med baggrund i et konkret energimærke derfor klaget til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, SEEB. Klagen har nu været to et halvt år undervejs, og Lejre Kommune afventer stadig en afgørelse.

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

12

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

De oprindelige energimærker beskrev blandt andet en parkeringskælder på Allerslev Rådhus. Men det er en af flere fejl. Der findes nemlig ingen parkeringskælder på rådhuset.

I maj 2008 hyrer Lejre Kommune et rådgivningsfirma til at gennemføre et pilotprojekt med energimærkning af ti udvalgte ejendomme i kommunen. Det aftales, at projektet skal være gennemført 1. november 2008, men trods utallige henvendelser modtager Lejre Kommune først det sidste af de ti energimærker i august 2009.

Ved grundig gennemlæsning af energimærkerne, konstaterer Lejre Kommune, at der er mange fejl og mangler i mærkerne.

- For eksempel bliver der omtalt en parkeringskælder på Allerslev Rådhus, men vi har slet ikke en parkeringskælder på rådhuset.

Ligeledes blev der nævnt en atriumgård med 22 nedhængte lamper, men den eksisterer heller ikke. Et andet energimærke oplyser, at der er en kælder under en gymnastiksal, og sådan er der fejl efter fejl, fortæller Christian Østeraas, centerchef i Lejre Kommune.

Vil ikke have ”hyldemærker” Kommunen kontakter derfor firmaet, der har udarbejdet energimærkerne. Firmaet erkender fejl i ni ud af i alt ti energimærker og retter dem. Efterfølgende nærlæser en anden ekstern konsulent de tilrettede energimærker, og vurderingen lyder, at mærkerne stadig indeholder væsentlige fejl, og konsulenten anbefaler derfor, at mærkerne udarbejdes på ny.

Lejre Kommune har på daværende tidspunkt hyret et andet rådgivningsfirma til at gennemføre energimærkningen af resten af kommunens ejendomme og beder dette firma om også at udarbejde helt nye energimærker på de første ti ejendomme.

- Det er dybt chokerende. Lejre Kommune har igennem hele processen lagt vægt på, at mærkerne ikke skulle være ”hyldemærker”, men mærker af en kvalitet, så kommunen kan bruge dem som baggrundsmateriale til at igangsætte tilbudsindhentning. Men det kan vi ikke, når mærkerne er fyldte med fejl, siger Christian Østeraas.

Trods gentagne forsøg på at opnå en acceptabel løsning for begge parter, må Lejre Kommune i juni 2010 sande, at dette ikke kan lykkes. Det rådgivende firma ender med at opfordre kommunen til at klage til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, SEEB. Sekretariatet er etableret af Energistyrelsen, og har blandt andet til opgave at behandle klager over energimærkninger. Lejre Kommune rykker flere gange i to år for at få en afgørelse på sagen, men først i juni 2012 sker der noget. Repræsentanter fra Lejre Kommune, Energistyrelsen og SEEB mødes og aftaler, at sagen nu skal afsluttes hurtigst muligt.

2013 – sagen endnu ikke afsluttet Vi skriver nu januar 2013, og sagen er stadig ikke afsluttet. Lejre Kommune fik i oktober 2012 tilsendt materiale fra SEEB, som

desuden er sendt til høring hos det rådgivende firma, som udførte energimærkningen.

I de to og et halvt år, som SEEB indtil videre har brugt på at behandle klagen, har Lejre Kommune gennemført forskellige energitiltag på mange af sine ejendomme, herunder den ejendom, som klagen vedrører. SEEB har gjort opmærksom på, at dette gør det svært at vurdere eventuelle fejl i det udførte energimærke.

– Det er beklageligt, at klagesagen har trukket i langdrag, især hvis det viser sig, at den lange sagsbehandlingstid får betydning for klagens udfald. Det er vores ansvar at vedligeholde og energioptimere kommunens ejendomme. Det var påtrængende at udskifte gasfyret på den pågældende ejendom, så vi kunne ikke blive ved med at vente på en afgørelse, lyder det fra Christian Østeraas og fortsætter: - Nu arbejder vi videre med de energimærker, vi har, men af principielle årsager vil vi fastholde klagen om det meget fejlbehæftede energimærke. Det gør vi selvfølgelig også, fordi rådgivningsfirmaet fortsat sender rykkere på regningen for energimærket, siger Christian Østeraas.

Hvilke bygninger skal energimærkes – og hvornår skal det ske?

• Alle nyopførte bygninger skal energimærkes før ibrugtagning eller færdigmelding.

• Alle offentlige bygninger skal mærkes. Reglen har været i kraft for bygninger over 1.500 m2 siden 1. januar 2006. For mindre offentlige bygninger har der siden 1. juli 2009 været krav om energimærkning.

• Efter at en offentlig bygning over 60 m2 men under 250 m2 er energi-mærket første gang i henhold til disse regler, er der først krav om energimærkning igen, hvis bygningen skal sælges eller udlejes.

• En energimærkning er gyldig i enten 10 eller 7 år afhængig af besparelsespotentialet og for alle offentlige bygninger over 250 m2 gælder det derfor, at energimærkningen skal fornys, senest ved udløbet af denne periode.

• I offentlige bygninger skal energimærket opsættes, så det er synligt for brugerne af bygningen.

Kilde: Energistyrelsen

13

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Bæredygtig byudvikling kræver brud med vanetænkningen En byudvikling, der er bæredygtig i bred forstand, er en kompleks udfordring, der rummer behov for nytænkning, nye samarbejder og dialog. Realdania By bestræber sig på at medvirke til at udvikle gode, konkrete løsninger og at formidle inspiration til at håndtere den store udfordring med at udvikle fremtidens levende og bæredygtige byer.

Af | Mette Lis Andersen, direktør, Realdania By

Når vi skal imødegå de store udfordringer med at sikre en bæredygtig fremtid for mennesker og miljø, må vi tænke i løsninger, der rækker ud over og går på tværs af traditionelle problemstillinger og fagområder. Et af de centrale steder at sætte ind er i udviklingen af vores byer – når rammerne skal lægges for fremtidens boliger, erhvervsbyggeri og rummene mellem husene, og når vi skal forberede vores byer på en ny klimasituation og nye muligheder for energiforsyning og transport. Her kan vi påvirke løsninger, der rækker langt ud i fremtiden.

At vi efter alt at dømme står over for fortsat massiv vandring fra land til by kræver innovative løsninger, hvor en øget tæthed i byerne kombineres med gode muligheder for rekreation, bevægelse, fællesskab og byliv – samtidig med, at det bliver stadig vigtigere at finde nye muligheder for de byer, som ligger uden for vækstcentrene.

Vi må tage udgangspunkt i stedets unikke potentialer og udfordringer, når ambitionen er at skabe en attraktiv og velfungerende by. Og der er under alle omstændigheder behov for løsninger, som imødegår flere - måske vidt forskellige - udfordringer på én gang. Det kan være et rekreativt område, der samtidig opsamler vand fra oversvømmelser og skybrud – eller midlertidige byrum, som skaber liv, understøtter sundhed og måske giver fingerpeg om den fremtidige bys indretning.

Nye samarbejder Opgaven er kompleks, og det bliver mere og mere vigtigt at indgå frugtbare samarbejder – for eksempel ved, at kommuner

14

går i partnerskab med andre aktører, eller ved at planlægning og opgaveløsning sker i tværfagligt samarbejde, måske også med nye og uvante faggrupper. Endelig kan en dialog med byens aktører, interessenter og borgere skabe ejerskab til byens udvikling, styrke civilsamfundet og den sociale sammenhængskraft foruden at generere positiv opmærksomhed.

I de fem år, hvor Realdania By har eksisteret, har vi arbejdet med at finde brugbare løsninger, både konkret i partnerskabsprojekter med kommunerne i Fredericia, Køge og Ringkøbing-Skjern, og generelt i vores arbejde med at opsamle og formidle viden om fremsynet byudvikling. Vi vil intensivere denne indsats og i stigende grad sætte udfordringerne i bæredygtig byudvikling på dagsordenen.

Inspiration til byudvikling I de følgende artikler kan du læse om to initiativer, der er tænkt som inspiration til det videre arbejde: et værktøj til vurdering af bæredygtigheden i byudviklingsprojekter – og en rapport, som gør opmærksom på et værdiskabende potentiale i virksomheders nære bymiljø.

På Realdaniaby.dk er der mere inspiration til at skabe bedre byer for de mennesker, der skal bo, arbejde eller blot færdes i byen. For eksempel et katalog med inspirerende idéer fra holdene i parallelkonkurrencerne i Køge Kyst og FredericiaC – og analysen Fremtidens By, som giver et indtryk af tendenser og behov inden for fremtidens byudvikling.

Du kan h øre Realdania By fortæ lle om sit arb ejde med bæredyg tig byud vikling den 31. ja nuar på K TC’s faggrupp ekonfere nce i Kolding !

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

Realdania By er et helejet Realdaniaselskab, som arbejder med at føre Realdanias mission om at øge livskvaliteten i det byggede miljø ud i livet – på byudviklingsområdet. Selskabet arbejder i partnerskaber, fortrinsvis med kommuner, og investerer i arealer til byudvikling. De første tre partnerskabsprojekter er FredericiaC, Køge Kyst og Ringkøbing K, der alle skal føre til nye levende og bæredygtige bydele. Derudover udvikler, dokumenterer og formidler Realdania By viden og kompetence inden for fremsynet byudvikling og byomdannelse.

FredericiaC

Ringkøbing K

Køge Kyst

Her kan du finde inspiration til bæredygtig byudvikling: • Inspiration til byudvikling med kreative idéer fra parallelkonkurrencerne i partnerskabsprojekterne FredericiaC og Køge Kyst.

• Fremtidens By - en analyse og et værktøj, som kan give et indtryk af tendenser og behov inden for fremtidens byudvikling.

• Værktøj til bæredygtig byudvikling – hjælper med at skabe overblik og optimere et byudviklingsprojekt i bæredygtig retning.

• Energiløsninger i bæredygtig byudvikling - et inspirationskatalog.

• Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse - en rapport.

• Udviklingsplanen for Køge Kyst, en samlet plan for byudviklingen, der både rummer en fysisk plan og en række strategier for, hvad der skal drive byudviklingen.

15

FredericiaC, Karolinelunden

Hjælp til at udvikle den bæredygtige by Med “Værktøj til bæredygtig byudvikling” kan politikere, ledere, projektudviklere og rådgivere få hjælp til at skabe overblik og styrke indsatsen for bæredygtighed i bred forstand. Værktøjet er testet i flere byudviklingsprojekter.

Af | Mette Lis Andersen, direktør, Realdania By og Claus Ravn, chefkonsulent, Realdania By

Hvordan skaber man en god by? Spørgsmålet er aktuelt, hver gang et nyt byudviklingsprojekt skal sættes i gang. Ofte ønsker man en byudvikling, der i bredeste forstand er bæredygtig, ikke alene når det gælder energi og klima, men også socialt, sundhedsmæssigt, økonomisk, miljø- og ressourcemæssigt og økonomisk.

Fagpersoner og myndigheder har gennem de senere år interesseret sig for at definere bæredygtighed som begreb i forhold til byudviklingsprojekter, med at skabe overblik over bæredygtigheden i et konkret byudviklingsprojekt, og med hvordan den operationaliseres.

Der findes i dag en række internationale standarder og værktøjer, der anvendes i forbindelse med bygninger og efterhånden også i et vist omfang byudvikling.

Realdania By har udviklet og afprøvet et “Værktøj til bæredygtig byudvikling”, der er målrettet mod at kvalificere og hjælpe byudviklere til at skabe overblik, prioritere, tilpasse eller optimere et projekt i bæredygtig retning.

Værktøjet kan anvendes som en simpel tjekliste, man kan bruge det fleksibelt med et udvalg af indikatorer eller fuldt og helt gennem alle projektets faser. Man kan således drage nytte af det til inspiration eller operationelt, uanset om man vil bruge et par minutter eller adskillige dage på at systematisere, bearbejde og evaluere arbejdet med bæredygtighed.

Værktøjet opererer med tre dimensioner: ”miljø og ressourcer”, ”social og sundhed” og ”økonomi”, som er beskrevet ved hjælp af ni elementer eller temaer, for eksempel transport, byliv og totaløkonomi.

16

Hvert element er igen udfoldet i en række indikatorer, som man helt konkret kan vurdere løsninger i forhold til.

23 nøglespørgsmål De i alt 23 indikatorer er formuleret som nøglespørgsmål med en beskrivelse, og ved at besvare spørgsmålene kan man forholde sig systematisk til bæredygtigheden i byudviklingsprojektet. Det kan være i en konkurrenceproces eller en planlægningsfase eller til implementering og selvevaluering. Det er således muligt på en systematisk måde at vurdere og sammenholde en stor mængde forskellige problemstillinger.

Alle 23 indikatorer kan benchmarkes kvalitativt, og på baggrund af de tildelte scorer kan den samlede bæredygtighedsprofil beregnes. Som eksempler på indikatorer kan nævnes: • Faciliteter til gående og cyklister, som kan sikre, at bymiljøet ikke unødigt belastes. En bydel tilrettelagt for bløde trafikanter kan begrænse biltrafikken og have værdi i forhold til den sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed.

• Håndtering af regnvand, så man undgår, at vand unødigt ledes i kloakken. Regnvand kan opsamles og eventuelt ledes til grønne og blå områder.

• Sundhedsfremmende muligheder for uorganiseret fysisk aktivitet.

Både i bydelen og i samspil med bydelens omgivelser. Løbestier, boldbaner, cykelstier og plads til skateboards kan være blandt løsningselementerne.

Køge Kyst, Alminding

• Aktiviteter med plads og rummelighed for alle, så en varieret gruppe af borgere kan tiltrækkes. Det kan for eksempel have form af mødesteder og rum for kulturliv.

• Væsentlige greb i forhold til planlægning, anlæg og drift af infrastruktur, der kan bidrage til en god totaløkonomi. For eksempel ved at bruge eksisterende infrastruktur eller ved at indgå incitamentsbaserede partnerskaber.

• Løsninger, der optimerer anlægs- og driftsomkostninger af kommende byggeri. For eksempel tekniske løsninger, der er totaløkonomisk fordelagtige, eller planer, der kan tilpasses behovene over tid.

Der er mulighed for en ekstra grundig behandling af de fem indikatorer, der omhandler energi, idet der er udviklet et særligt beregningsværktøj, som kan bruges til kvantitativ benchmarking af såvel CO2-udledningen som de samfundsøkonomiske konsekvenser af den valgte energiløsning.

Testet i stor skala Værktøj til bæredygtig byudvikling er i en tidligere version testet og gennemprøvet i byudviklingsprojekterne Køge Kyst og FredericiaC – og i omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i Odense. Det har været brugt både i konkurrencer og i det efterfølgende arbejde med udviklingsplaner. Værktøjet bruges i sin nyeste forenklede og forbedrede udgave aktuelt i et parallelopdrag i projektet Ringkøbing K. Erfaringen er, at værktøjet har fremmet en tværfaglig og bred tilgang til bæredygtighed, som har givet løsninger, der optimerer flere forhold på samme tid.

I FredericiaC er et konkurrenceforslag om at etablere kanaler blevet underbygget af værktøjet. Kanaler er dyre men kan i projektet øge såvel ejendoms- som herlighedsværdierne og skabe rammer for attraktive byrum, leg og øget adgang til vand. Samtidig kan den overskydende jord fra udgravningen bruges til at hæve terrænet som led i klimatilpasningen.

Ligeledes indgår der i udviklingsplanen for FredericiaC et markant, grønt naturområde, hvor byens borgere kan dyrke afgrøder, motionere, mødes, lege, osv. Det grønne bånd fremmer således den sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed i kraft af øget byliv og social sammenhængskraft.

I Køge Kyst indeholder udviklingsplanen nogle grønne friarealer - almindinger - i byrummene mellem de kommende boligkarreer. Regnvand ledes gennem almindingerne med magasiner og renseenheder undervejs, hvilket vil aflaste byens kloaksystem. Med

afvekslende beplantning og synligt regnvand udgør almindingerne byens grønne og blå hovedstruktur, og de indrettes med gode rammer for naturoplevelser og fællesskaber. I ét greb håndterer almindingerne en række hensyn, der favner såvel samfundsøkonomi som social, sundheds- og miljømæssig bæredygtighed.

I Køge etableres desuden en strandpromenade, der hæves over eksisterende terræn. Som en del af en større klimasikring tager den højde for oversvømmelser, permanente vandstandsstigninger og stormflodshændelser. Promenaden indgår i en landskabelig bearbejdning af et større område, som vil give muligheder for rekreative udfoldelser.

Ingen facitliste – men en god hjælp Værktøj til bæredygtig byudvikling er ikke en facitliste og kan ikke give svar på alt. Borgerdialog, cash flow og æstetisk kvalitet indgår for eksempel ikke konkret i indikatorerne.

Pointen er først og fremmest, at værktøjet kan støtte en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til det enkelte byudviklingsprojekt. Og vi har en tro på, at værktøjet som sådan kan være en god støtte for danske kommuners ambitioner om at skabe mere bæredygtige byer.

Værktøjet kan frit anvendes og downloades på www.realdaniaby.dk/værktøj-til-bæredygtig-byudvikling

17

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Det nære bymiljø kan understøtte virksomhedernes værdiskabelse Lokalisering af virksomheden i et levende bymiljø frem for i en erhvervspark i periferien kan nogle steder koste mere i rå husleje. Til gengæld kan potentialet for værdiskabelse også være et andet. Et levende bymiljø kan tiltrække samarbejdspartnere, kunder og dygtige medarbejdere og bidrage til branding af virksomheden. Og omkostningssiden kan reduceres ved fælles faciliteter og let adgang til byens viden og infrastruktur. Gehl Architects har for Realdania By udarbejdet en rapport, der retter fokus mod et underbelyst felt.

Af | Claus Ravn, chefkonsulent, Realdania By og Helle Søholt, direktør, Gehl Architects

SEB-huset, København

Unilever, Hamburg

18

Mellem havnefronten og Hovedbanegården i København har den svenske Skandinaviska Enskilda Banken bygget sit danske hovedsæde, SEB-huset. Det er en beliggenhed valgt ud fra en bevidst strategi: Placeringen i byens centrum med god infrastruktur, andre vidensvirksomheder og kulturtilbud er med til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret personale. Men selve udformningen af bygningen og det attraktive landskabelige byrum omkring den har også en vigtig betydning, og det giver efter bankens egen mening en øget værdi af deres bygningsmasse og brand.

SEB-banken er et af de konkrete eksempler på antagelsen om, at udformningen af det nære bymiljø kan have betydning for virksomheders værdiskabelse og kan stimulere til økonomisk vækst.

Et sådant byrum kan - som i tilfældet SEB - etableres af virksomheden selv. Det kan også være kommunen, der gør en indsats for at skabe attraktivt byrum omkring virksomhederne.

Emnet “Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse” er taget op i en rapport, udarbejdet af Gehl Architects for Realdania By. Rapporten tager netop afsæt i spørgsmålene, om og i givet fald hvordan det nære bymiljøs udformning kan stimulere til økonomisk vækst og bidrage til værdiskabelse. Med det nære bymiljø menes her omgivelserne i en gåafstand af fem-ti minutter.

Rapporten antager blandt andet, at et inspirerende bymiljø kan vække sympati ved ankomsten til en virksomhed, tiltrække arbejdskraft og fremme netværk – og at virksomheder kan opnå god synergi i kraft af attraktive fælles mødepladser.

Det er hovedsageligt vidensvirksomheder, der i de senere årtier har lokaliseret sig i byerne. Det drejer sig ikke kun om såkaldte kreative erhverv, såsom mediebureauer, tegnestuer osv. Også en del af de industrivirksomheder, som i 70’erne flyttede ud af byen, flytter nu igen de videnstunge afdelinger (strategi, økonomi, marketing, forskning osv.) til byen, da disse kan have fordel af nærhed til kunder, samarbejdspartnere og talenter.

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

Rapporten ”Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse” • Rappotern er udarbejdet af Gehl Architechts for Realdania By og støttet af Realdania.

• Rapporten kan downloades på www.realdaniaby.dk og www.gehlarchitects.dk • Rapporten tager afsæt i spørgsmålene: Kan bymiljøets udformning stimulere økonomisk vækst?

Og hvordan kan bymiljøer bidrage til værdiskabelse og netværk mellem mennesker og virksomheder?

• Rapporten er en inspiration til at skærpe opmærksomheden om dette emne.

En række virksomheder satser bevidst på det værdiskabende potentiale i bymiljøet, men generelt er det et emne, der har været i begrænset fokus.

Betydningen af virksomhedens indre indretning på den ene side og af den store omgivende infrastruktur - lufthavne, motorveje mv.

- på den anden er omfattende belyst og beskrevet. Begge dele er strategisk vigtige for virksomhedens lokalisering og kultur. Men niveauet derimellem er et meget underbelyst felt – man kunne kalde det et ”missing link”.

I det stort anlagte byudviklingsprojekt Hafencity i Hamburg kan man se Unilevers domicil som et eksempel på, hvordan det er muligt at integrere virksomheden i byrummet med hybride rum - og dermed danne nye mødesteder, der kan styrke både virksomheden og bylivet. Hele stueetagen i virksomheden er gjort åben og offentligt tilgængelig og indgår således som en integreret del af rummet omkring bygningen. Tænkningen er, at der er en værdi i at åbne sig mod omverdenen - ikke kun som transparens i årsberetninger og forretningskommunikation, men også i det fysiske rum.

Kvalitet, mangfoldighed og energi Medarbejdernes kapacitet til at generere nye produkter, ny anvendelse af disse og nye services er afgørende for væksten i vidensvirksomhederne. Denne kapacitet hos medarbejderne kan selvfølgelig stimuleres på et utal af måder. Igennem tiderne har der blandt andet været tale om incitamenter, værdibasering og projektorganisering. Spørgsmålet er imidlertid, om der med fordel også kan rettes fokus mod det nære bymiljø. Virker det som en ”energizer” for medarbejderne, er det ligegyldigt for dem, eller virker det næsten uinspirerende og drænende? Og hvad skal der til, for at det nære bymiljø virker stimulerende?

Fra blandt andet den medicinske forskning ved man, at diversitet og kvalitet i de fysiske omgivelser stimulerer patienters livsenergi. Det kan påvises med evidens. Et pulserende bymiljø kan på samme måde virke stimulerende. Derfor kan byer med en høj energi og mangfoldighed tiltrække talent og virksomheder. Blandt andet Richard Florida har været inde på denne sammenhæng i sin bog om den kreative klasse. Men også hos Florida har fokus været rettet mod byens store skala. Spørgsmålet er, hvordan også den mindre skala i form af det nære bymiljø kan blive et aktiv.

Google i Silicon Valley i Californien er et eksempel på en virksomhed, der bruger byrummet som arbejdsrum, samtidig med at det er åbent for offentligheden. Også fra dansk sammenhæng lægges i blandt andet planbestemmelser op til, at virksomheder kan eller skal indrette cafeer i stueetagen. Dermed bliver ofte tillukkede virksomhedsfacader åbnet op, og virksomheden får samtidig muligheden for et ”showroom”, hvis de udnytter chancen rigtigt.

Trondheim Helseklynge i Norge er et eksempel på, at der kan opstå synergi og økonomiske fordele ved samlokalisering og videndeling. Her er hospital, universitet og virksomheder samlet med det erklærede mål at være et kreativt og førende vidensmiljø inden for forebyggelse og behandling. Og i helseklyngen satses der bevidst på omkostningsreducerende fællesfaciliteter, eksempelvis bruger hospitalet og sundhedshøjskolen i klyngen faktisk de samme lokaler.

Konkrete virkemidler En del virksomheder er meget bevidste om deres relation til bymiljøet, viser en nordisk undersøgelse inden for rammerne af Nordic City Network. Løsningerne, de har valgt eller ser for sig, udspringer altid af deres unikke situation, når det handler om at bruge de nære omgivelser som et aktiv ift. branding, rekruttering, netværksdannelse og omkostningsreducerende fællesfaciliteter.

Alligevel kan der opstilles en række virkemidler af mere generisk karakter, som kan indgå i de strategiske overvejelser blandt byudviklere og virksomhedsejere, der overvejer at udnytte bymiljøets værdiskabende potentiale.

For eksempel kan en blanding af erhverv, bolig og kultur bidrage til en pulserende diversitet, og grønne anlæg og vand i forskellige former kan gøres til aktiver for blandt andet walk & talk-møder.

Et andet virkemiddel er hybride bymiljøer, som kombinerer virksomhedstyper og aktiviteter i bymiljøet og giver adgang til stueetagen af virksomheden med åben foyer, show rooms, cafeer eller andet. Også biblioteker, banegårde og andre trafikale knudepunkter kan anvendes meget mere aktivt end i dag.

Og virksomhedernes omkostninger kan reduceres, hvis de ikke kun køber sig til en matrikel men også et byrum i gåafstand, hvor flere virksomheder deler faciliteter som parkering, reception, kantine og mødecentre.

Direkte sammenhænge mellem bymiljø og virksomhedernes værdiskabelse udtrykt ved resultat, egenkapital og salgsværdi kan være svære at dokumentere. Også fordi så mange andre faktorer er i spil samtidig. Men det nære bymiljø og dets indflydelse på virksomhedens værdiskabelse bør ofres mere opmærksomhed.

Vi håber med rapporten at skabe interesse for, at denne udfordring bliver fulgt op. At byudviklere i kommuner, developere, finansielle investorer og virksomhedsejere i større grad bliver opmærksomme på betydningen af det nære bymiljø og vil medvirke til at udvikle dette felt i praksis.

19

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Teknisk Forvaltning – én indgang Håndtering af byggesager og miljøsager har stor betydning for, hvordan erhvervsklimaet opleves. Kommunerne bruger stadig flere ressourcer på at sikre virksomhederne en nem vej igennem det offentlige system; én indgang og kunden i centrum er nøgleord.

Af | Michael Nørgaard, journalist

Kommunernes håndtering af byggesager, miljøsager og erhvervsrelaterede spørgsmål i det hele taget er afgørende for, hvor nemt det er at starte, udvide og drive virksomhed i Danmark. For mange virksomheder opleves det offentlige systems mange instanser som uoverskuelige. Byggesagsbehandling, miljøgodkendelser og sagsbehandlingstider er klassiske temaer i relationen mellem interesseorganisationerne og kommunerne.

Men der er sket en rivende udvikling i de sidste år, hvor der er taget en række initiativer i kommunerne for at optimere erhvervsservice. ”Én indgang” og ”kunden i centrum” er nogle af de overskrifter som sættes på kommunernes indsats i forhold til at optimere virksomhedernes vej igennem det kommunale system med regler og love. ”One Stop Erhvervsservice” i Helsingør, ”Én indgang” i Herning og ”Erhvervskontakten” i Odense er blot nogle få af de konkrete initiativer.

Og ifølge en undersøgelse fra KLs publikation Momentum fra efteråret 2012, så bruger kommunerne stadig flere ressourcer på erhvervsservice og prioriterer det højere. 77 procent af kommunerne svarer ifølge undersøgelsen, at de i høj grad eller i meget høj grad arbejder med at forbedre erhvervsservicen. 49 procent af kommu-

20

nerne har ifølge undersøgelsen – og deres egne oplysninger – øget ressourceforbruget.

Dette peger i hvert fald på, at kommunerne tager indsatsen alvorligt og prioriterer arbejdet med erhvervsservice. Og sådan ser bygningschef - og medlem af KTC’s Faggruppe for Byggelov - Ann Hamborg, Viborg Kommune, også situationen.

- Der er ingen tvivl om, at kommunerne arbejder målrettet med at forbedre samarbejdet med virksomhederne. I Viborg Kommune betragter vi dialogen - og dermed kommunikationen som en altafgørende faktor i samarbejdet, og har blandt andet øget byggesagsbehandlernes kommunikative kompetencer for at forbedre service og relationer til erhvervslivet, siger Ann Hamborg.

God international placering Chefkonsulent Anni Kær Pedersen fra KL peger på, at Danmark er godt placeret efter en international målestok, når det handler om betingelserne for at drive virksomhed, som opgjort af Verdensbanken i ”Ease of doing Business”.

- Analysen fra Verdensbanken fra efteråret 2012 viser, at Danmark er i top, når det handler om, hvor det er let at etablere en

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

virksomhed, få registreret en ejendomsret og at få elektricitet og byggetilladelse. Danmark er placeret i top, når det handler om at drive virksomhed i landet. Kun Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA kan tilbyde virksomheder bedre vilkår end Danmark. Sammenholdes dette med det fokus, der er i kommunerne, så viser det lidt andet billede end det der ofte fremstilles i medierne, siger chefkonsulent Anni Kær Pedersen fra KL.

Stadig bureaukrati På trods af de mange initiativer og den gode internationale rangering, så oplever de kommunale kunder som repræsenteret af Dansk Byggeris medlemmer stadig, at det kan være en labyrint at finde rundt i det kommunale system og få den rigtige vejledning. Og det handler ifølge afdelingschef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, grundlæggende om indstillingen til samarbejdet med virksomhederne.

- Det helt centrale er ”mindsettet”; at kommunerne tænker på virksomhederne som kunder, der skal serviceres. Kommunerne skal sætte sig i virksomhedernes sted, lyder budskabet fra Torben Liborius, der også peger på, at sagerne skal forankres entydigt.

- Når en sag skal igennem flere instanser i en kommune, er det vigtigt, at én person i den kommunale organisation har ansvaret for, at sagen forfølges, og at der er fremdrift i sagen, så den ikke lander mellem forskellige afdelinger eller forvaltninger, hvor ingen tager ansvaret. Tilsvarende er det vigtigt, at de medarbejdere, som virksomhederne har kontakt med, har den fornødne kompetence til at træffe beslutninger, når sagerne er oplyste og dokumenterede, siger Torben Liborius.

Disse fokuspunkter er ifølge Anni Kær Pedersen, KL, også centrale i erhvervsserviceprojekterne rundt i landet.

- Vi kan se, at rigtigt mange kommuner er i gang og i forlængelse af kommunalreformen har organiseret deres erhvervsservice, så det er nemmere for virksomhederne at finde vej i systemet. Det er en rigtig positiv udvikling, som kommunerne kan være stolte af, siger Anni Kær Pedersen.

Fejl og mangler i byggeansøgninger Sagsbehandlingstider i byggesager har i årevis været et tema og en målestok for den service som kommunerne yder over for virksomhederne. Kommunerne bliver kritiseret for at have for lange sagsbehandlingstider og virksomhederne og deres rådgivere kritiseres for at fremsende mangelfuldt ansøgningsmateriale, hvilket forsinker sagsbehandlingen.

En undersøgelse fra Momentum i efteråret 2012 viste, at 71 procent af kommunerne oplever, at der er fejl og mangler i mere end halvdelen af sagerne. 65 procent af kommunerne vurderer, at disse fejl og mangler er med til at forsinke sagsbehandlingen i over halvdelen af sagerne.

Sagsbehandlingstiden kan opgøres på forskellig vis. Enten som en bruttosagsbehandlingstid, hvor tiden fra ansøgningen lander i kommunen første gang, og til den er afsluttet, eller som den tid, der går, fra sagen er fuldt oplyst, og al dokumentation til sagen foreligger. Energistyrelsens officielle statistik over sagsbehandlingstider er bruttosagsbehandlingstiden, der altså medregner den tid, hvor sagen ikke er fuldt oplyst, og hvor kommunen ikke kan sagsbehandle

ansøgningen. Dansk Byggeri opgør ligeledes sagsbehandlingstiden efter bruttosagsbehandlingstiden. Dette finder kommunerne er uheldigt og misvisende: - Sagsbehandlingen kan jo ikke påbegyndes, før ansøgningsmaterialet i en sag er fyldestgørende, derfor er det misvisende at opgøre bruttosagsbehandlingstiden. Det er jo en del af forløbet, som kommunen ikke kan styre, siger chefkonsulent Anni Kær Pedersen, der peger på, at dialog før afsendelse af den endelige ansøgning kan reducere antallet af fejl og mangler.

Hos Dansk Byggeri anerkender Torben Liborius, at virksomhederne også har ansvar for tidsforbruget i en given sag.

- Vi opfordrer vores medlemsvirksomheder til at sætte sig ind i kommunernes arbejdsbetingelser og tænke sig om inden kontakt til kommunen. Grundlæggende skal man som virksomhed sikre sig, at de sager, der fremsendes, er oplyste, og at dokumentationen er i orden, siger Torben Liborius.

Et fælles skema - Én digital erhvervsindgang I 2012 udarbejdede KL, KTC, DABYFO og Dansk Byggeri et fælles ansøgningsskema til byggesager i kommunerne. Skemaet er blandt andet udstyret med en checkliste, og målet er at få så mange kommuner som muligt til at anvende skemaet.

- Målet er at optimere byggesagsansøgningerne og få reduceret det store antal sager med fejl og mangler, og dermed reducere tidsforbruget i sagerne i perioden til vi får implementeret ”Byg og Miljø - Min Digitale byggesag”, hvilket, vi forventer, vil ske i løbet af 2014, siger Anni Kær Pedersen.

Dansk Byggeri opfordrer også til, at man anvender det fælles ansøgningsskema indtil, at den digitale løsning er på plads.

- Vi mener, det er vigtigt, at kommunegrænserne ikke bliver en barriere. Det er de færreste virksomheder, der kun arbejder inden for én kommune, så derfor ser vi gerne, at der er mere koordinering og ensartet service på tværs af kommunegrænserne, konstaterer Torben Liborius.

Anni Kær Pedersen fra KL supplerer: - Når så vi har Byg og Miljø ude i kommunerne, og 92 kommuner har allerede tilmeldt sig, så opnår vi, at erhvervsvirksomhederne mødes digitalt på samme måde, uanset om de søger en byggesag i Silkeborg eller i Stege.

KL afholdt i december 2012 en konference om emnet. Du kan se konferencens indlæg live og et sammendrag af dagen her: http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo En-indgang-til-lokal-vakstog-udvikling-id115991/

”Når en sag skal igennem flere instanser i en kommune, er det vigtigt, at én person i den kommunale organisation har ansvaret for, at sagen forfølges, og at der er fremdrift i sagen, så den ikke lander mellem forskellige afdelinger eller forvaltninger, hvor ingen tager ansvaret”

21

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Odense:

Erhvervsservice handler om kultur og ledelse Erhvervskontakten i Odense har med to og et halvt årsværk skabt en enkel indgang, hvor virksom-hederne kan få kontakt til myndighederne. God erhvervsservice handler om kultur og ledelse.

Af | Michael Nørgaard, journalist

Odense Kommune etablerede i 2009 Erhvervskontakten med det formål at skabe én indgang til det offentlige myndighedssystem og samle et beredskab, som kan sikre, at virksomheder i kommunen bliver hjulpet igennem de nødvendige instanser i det offentlige system. Og det har givet resultater på mange måder. Det fortalte kontorchef Mette Beck-Nielsen på KLs konference ”Én indgang til lokal vækst og udvikling” i december.

- Odense Kommune er kravlet op i de forskellige rangeringer for byggesagsbehandling og erhvervsservice, og vi får god respons i vores egne undersøgelser og positive kvitteringer fra både eksisterende og nyetablerede virksomheder, sagde Mette Beck-Nielsen.

Kontorchef Mette Beck-Nielsen, Erhvervskontakten i Odense.

Råd fra Erhvervskontakten i Odense om det gode samarbejde med erhvervslivet: • Tilbyd én indgang – tænk én udgang • Servicemål er godt – servicetilgang er endnu bedre • Netværk – engager det lokale erhvervsliv og deres

repræsentanter • Den adm. og politiske ledelse skal være synlige og

bakke op – besøgsrunder, dialogmøder mv.

• Vær ambitiøs og sæt nye mål – løbende • Der skal være stort internt ledelsesfokus på opgaven

- Vores målsætning er at have én indgang til systemet. Vi tilstræber også at være opsøgende, hvis vi konstaterer, at en virksomhed overvejer at udvide eller af andre årsager kan have brug for det offentlige system, påpegede Mette Beck-Nielsen.

Kræver kulturskifte God erhvervsservice handler grundlæggende om kultur og ledelse.

De offentlige instanser er traditionelt myndigheder, der skal sikre hurtig og korrekt sagsbehandling og en korrekt klagevejledning. Og den tænkning, som følger med, tager tid at ændre, men skal ændres, lød budskabet fra Mette Beck-Nielsen.

- Vi skal finde fælles fodslag og have fælles mål mellem virksomheder og myndigheder, og det er et kulturskifte, som er vigtigt i forhold til den traditionelle myndighedsbehandling, konstaterede Mette Beck-Nielsen.

Erhvervskontakten i Odense har allerede inspireret andre kommuner, blandt andet Helsingør, Svendborg, Bornholm og Vejen. Desuden har Dansk Byggeri udarbejdet en skabelon – ’Odense-modellen’ – der beskriver konceptet.

I teknisk forvaltning I starten var Erhvervskontakten placeret sammen med det lokale erhvervsråd, Udviklingsforum Odense, men her kom ikke mange henvendelser, så nu er Erhvervskontakten placeret i Teknisk Forvaltning, hvor mellem 80 og 90 procent af de henvendelser, som er relevante, kommer. Erhvervskontakten trækker på en TaskForce med 25 personer, der blandt andet også repræsenterer forsyninger, politi og statslige myndigheder.

- Erhvervskontaktens indsats ligger typisk tidligt i en sag i afklaringsfasen, hvor aftaler skal indgås, og før den egentlige sag starter, mens vores rolle er mindre, når sagen er i gang i forhold til de respektive instanser, fortæller Mette Beck-Nielsen.

Det er frivilligt om virksomhederne vil henvende sig til Erhvervskontakten, eller de vil kontakte de aktuelle instanser direkte.

Erhvervskontakten modtager cirka 250 henvendelser om året, heraf er cirka 10 procent komplekse sager, 20 procent mellemkomplekse og resten er simple sager.

Læs mere på www.odense.dk/erhvervskontakten

22

Lovforslaget

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

• Lovforslaget ændrer lejeloven, så kommunerne får mulighed for at indbringe sager om udbedring af vedligeholdelsesmangler i dårlige boliger, som lejes ud. Kommunen kan enten få en fuldmagt fra lejeren, men hvis der er tale om alvorlige vedligeholdelsesmangler, kan kommunen på eget initiativ indbringe sagen.

• Huslejenævnet kan i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende, give udlejeren påbud om at udføre vedligeholdelsesarbejder inden for bestemte frister. Overholder udlejeren ikke påbuddet, kan Grundejernes Investeringsfond udføre arbejderne for udlejeren regning.

KTC bakker op om nye boligkrav Et nyt lovforslag skal gøre det lettere for landets kommuner at kræve, at boligudlejere skal istandsætte dårligt vedligeholdte boliger. Formanden for KTC’s Faggruppe for Byggelov, Mikael Kjær-Jensen, bakker op om lovforslaget og påpeger, at det vil understøtte kommunernes mulighed for at sikre, at lejerne ikke udsættes for sundhedsrisici.

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

Det skal være slut med, at boligspekulanter udlejer boliger i dårlig stand til udsatte familier.

Det er baggrunden for et nyt lovforslag fra Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, som vil gøre det nemmere for kommunerne at tvinge udlejere af meget dårlige boliger til at renovere dem.

- Med lovforslaget får kommunerne et effektivt middel til at dæmme op for denne usympatiske form for spekulation, og jeg håber, at de vil gå i gang med det samme, siger Carsten Hansen.

Et af elementerne i lovforslaget er, at kommunerne skal have større muligheder for at indbringe sager for Huslejenævnet med krav om, at udlejerne istandsætter en dårligt vedligeholdt bolig. Er der mistanke om, at boligen er sundhedsskadelig, kan kommunen i bogstaveligste forstand gå ind i huset, men for at føre en sag ved Huslejenævnet er det nok, at forfaldet blot konstateres udefra.

Formanden for KTC’s Faggruppe for Byggelov, Mikael Kjær-Jensen, bakker op om lovforslaget.

- Vi ser det som et kærkomment og fremsynet forslag, der vil være med til at bygge op omkring og understøtte kommunernes mulighed for at tilsikre, at udlejningsboliger har en tidssvarende standard og ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for lejerne, siger Mikael Kjær-Jensen, der også er afdelingschef for Byg og Bolig i Haderslev Kommune.

Han siger samtidig, at kommunerne i den forbindelse også vil have ekstra fokus på energimæssige tiltag.

- Energistyrelsen har fået henvendelser fra flere parter, der mener, at bygningsreglementets energikrav ved vedligeholdelse og udskiftning i væsentligt omfang ikke bliver overholdt. Henvendelserne kommer blandt andet fra Dansk Byggeri, Dansk Industri og fra producenter af byggematerialer. Vi vil naturligvis også her have et skærpet fokus på, at nødvendige energimæssige tiltag iværksættes i forbindelse med hårdt tilltrængte og nødvendige vedligeholdelsesarbejder, påpeger Mikael Kjær-Jensen og tilføjer: - Idet byggeloven ligeledes er gældende for eksisterende byggeri, er det bestemt en kommunal myndighedsopgave at påse – og specielt ved denne kategori af udlejningsejendomme – at gældende bestemmelser efterleves.

Krav om tilstandsrapport og energirapport I Aabenraa Kommune har afdelingschefen for den afdeling, der fører tilsyn med dårlige boliger, Merry Bundsgaard, dog nogle klare forslag til, hvordan lovforslaget burde strammes yderligere.

-Der burde indføres krav om tilstandsrapport, energirapport samt elrapport ved udlejning af boliger af denne type - en-familieejendomme, boliger på landet - helt på tilsvarende vis, som der kræves i forbindelse med salg, understreger Merry Bundsgaard og fortsætter:

- Samtidig burde der indføres krav om, at en bolig ikke ville kunne lejes ud, såfremt en af de nævnte rapporter for eksempel indeholder for mange K3’er eller dårlig energiplacering, og med krav om, at manglerne skal være udbedrede, inden udlejning kan finde sted. Boligstøtte burde slet ikke kunne opnås, såfremt der ikke fremvises tilfredsstillende rapporter. Det kunne også være en mulighed, at boliger med eksempelvis en tilstandsrapport under en vis karakter skulle fratages mulighed for at lejes ud. Det kan jo lade sig gøre med jævnligt tilsyn for biler, som ret beset må betragtes som en ”nice to have” – så hvorfor ikke med så vigtig en ting som en bolig, som vel ret beset må betragtes som et ”need to have”.

Huslejenævnet • Huslejenævn oprettes i henhold til boligreguleringslovens § 35 og findes i alle landets kommuner enten som selvstændige kommunale nævn eller som fælleskommunale nævn. Et huslejenævn består af 3 medlemmer. Huslejenævnene har kompetence til at træffe afgørelser i en lang række af sagstyper efter lejelovgivningen, herunder især sager om huslejens størrelse, men også spørgsmål om vedligeholdelse • Fælles for de sagstyper, som huslejenævnene kan afgøre, er, at der typisk er tale om sager, som ikke kræver nogen videre bevisførelse herunder vidneforklaring, som ordningen ikke giver mulighed for.

Der vil derfor typisk være tale om sager, som kan afgøres på grundlag af dokumentation og besigtigelse. Afgørelserne kan indbringes for boligretten (byretten).

23

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Ny kampagne sætter drøn på skolegården Hvordan kan skolegården blive et sted, der sparker gang i leg og bevægelse – også efter skoletid?

Med en ny, landsdækkende kampagne inviterer Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse kommuner og skoler til at udvikle sjovere skolegårde. Fokus er på mindre, men innovative fysiske indgreb og på, hvordan skolerne kan understøtte elevernes lyst til at røre sig.

Af | Birgitte Lindegaard Jensen, journalist

En råkold efterårsmorgen foran Guldberg Skole på Nørrebro. Om mindre end et minut ringer det ind, og de sidste skoleelever myldrer hen over pladsen foran den klassiske, københavnerskole i røde mursten.

På vej mod hovedindgangen er der et par piger, som fortryder: De standser op, smider skoletaskerne og giver sig til at hoppe om kap på pladsens ringformede trampoliner.

Så ringer det ind: Taskerne samles hurtigt op fra jorden, og pigerne sprinter mod døren. Dagen er i gang.

Guldberg Byplads ligger lige foran skolen og ligner ikke noget, man har set før. Her er klatrelandskab, en bjerglignende rutsjebane, redskaber til børne-parkour og muligheder for boldspil. Plankeværket rundt om folkeskolen er erstattet af ’betondiger’, der både fungerer som cykelstativer og giver fri adgang til legeskulpturerne foran skolen. Pladsen tilbyder mange forskellige muligheder for at lege og bevæge sig. Ja, faktisk er det svært at lade være.

Skolegården nytænkes Men det er langt fra alle skolegårde, der inviterer til, at man får gang i kroppen.

Samtidig viser flere undersøgelser, at mange børn og unge rører sig for lidt, og det er et problem - ikke bare for børnene og de unges sundhed, men også for deres indlæringsevne, motorik, livsglæde og sociale kompetencer. Og da børn og unge tilbringer

24

Ved Carlsbergs nedlagte bryggeri i København inviterer tre midlertidige byrum til leg og bevægelse.

Foto: Realdania

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

Drøn på skolegården i korte træk Frem mod den 28. februar byder landets kommuner, folke-, fri- og privatskoler ind med deres vision, problemstilling, hold og en konkret skolegård. 15 visionsprojekter inviteres til at deltage i et udviklingsforløb og får støtte til udvikling til konkrete projektforslag, og efter en ny ansøgningsrunde udvælger parterne minimum fem projekter til realisering. Projekterne realiseres i 2014.

På Skåde Skole ved Aarhus giver et næraktivitetsanlæg mange forskellige muligheder for at røre sig – også efter skoletid.

Foto: Rune Johansen

en stor del af deres tid i skolen, er der basis for at se på, hvordan skolens rammer – og hermed skolegården – kan invitere til mere leg og bevægelse.

Det er baggrunden for Drøn på skolegården – en ny kampagne iværksat af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse. Kampagnen er en invitation til alle landets kommuner og skoler om at deltage i et udviklingsforløb, og frem til 28. februar kan der bydes ind med en konkret skolegård, en problemstilling og en vision for, hvordan indretningen af skolens udearealer kan understøtte fysisk aktivitet - især hos de børn, der ikke bevæger sig så meget.

- Med kampagnen vil vi gerne nytænke og udfordre skolegårdsbegrebet, så arealerne i og omkring skolen aktiveres som ramme om leg og bevægelse. Samtidig vil vi gerne vise, at det ikke behøver koste store anlægssummer at invitere til mere fysisk aktivitet. Selv mindre ændringer af skolegården kan have stor effekt, forklarer Mariane Kofoed, der er projektleder i Realdania.

Blandt ansøgerne vælges op til 15 idéoplæg til videreudvikling, og til slut udvælger parterne minimum fem projekter til realisering.

Samarbejde styrker processen Det er et krav i kampagnen, at projekter, som vedrører skolegårde på folkeskoler, involverer flere forvaltninger i kommunen.

Klatring, boldspil og fri leg. Guldberg Byplads inviterer børn, lærere og naboer til leg og ophold.

Foto: Tim Jensen

Samarbejder på tværs af for eksempel skole-, kultur- og fritid- og teknik- og miljøforvaltninger bidrager nemlig til, at projekterne tænkes ud over den enkelte forvaltnings arbejdsområde. Et stærkere makkerskab på tværs af skoler og forvaltninger kan være med til at sikre, at erfaringer fra det enkelte projekt spreder sig og bliver del af en overordnet strategi.

Og ikke mindst kan et tættere samarbejde bidrage til et nyt blik på skolegården – for eksempel som lokalt mødested: - Skolegården rummer store muligheder for at skabe værdi for kvarteret og byen og ikke kun skolens elever. Vi vil derfor se positivt på projekter, der tænker ud over skolegårdens rammer og nytænker arealerne i og omkring skolen som lokalsamfundets centrale samlingspunkt, siger Bo Vestergård Madsen, som er analysechef i Lokale og Anlægsfonden.

Åben skolegård Kampagnen skal også generere viden og helt ny forskning om, hvordan man kan fremme børns bevægelse, og de udvalgte projekter indgår derfor i et forskningsprojekt, som skal evaluere effekten af de enkelte tiltag. Et allerede gennemført pilotprojekt peger på, at det ikke er flotte legepladser med legeredskaber og gynger, der giver børn og unge lyst til at røre sig: - Både fysiske tiltag og organisering af skoledagen er vigtige elementer, når det

Som en del af kampagnen gennemfører Syddansk Universitet en forskningsbaseret evaluering af resultaterne.

handler om at understøtte fysisk aktivitet.

Det kan være i form af længere frikvarter eller fælles lege, siger Simon Rask, der er seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse, og uddyber: - Samtidig peger pilotprojektet på, at det især er områder med plads til fri leg, der sætter gang i bevægelsen.

Og derfor kan kampagnens projekter spænde vidt: Måske er der tale om en ny kobling mellem ude og inde. Måske udvikler projektet et nyt stiforløb eller et anderledes halvtag. Eller måske skal der skabes stærkere forbindelser mellem skole og lokalområde. Sådan som det for eksempel er sket på Skåde Skole ved Aarhus, hvor et nyt parkouranlæg, skaterområde og en naturlegeplads har givet forskellige muligheder for, at børn og voksne kan lege og bevæge sig.

Eller sådan som det er sket på Sct. Jacobi Skole ved Varde. Her samler et nyt anlæg ankomstvejene til skolen og skaber bedre udveksling mellem skole og lokalområde.

Og så der pladsen foran Guldberg Skole: Den er blevet sin helt egen hybrid mellem torv, offentlig legeplads og åben skolegård.

En skolegård, hvor man slet ikke kan lade være med at lege og bevæge sig. Også selvom man er ved at komme for sent til time.

Læs mere på www.drøn.dk

25

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

En vej til bygninger, der fungerer fra første dag Bygninger af høj kvalitet med færre mangler, lavere energiforbrug og bedre indeklima er målet med Commissioning processen, der sikrer, at nybyggeri fungerer efter hensigten fra første dag.

Forskning viser, at processen betaler sig. En ISO-standard er på vej.

Af | Pauli Andersen, journalist

Som bremser, styretøj, lys og motor skal fungere, når bilen forlader fabrikken, skal nybyggeri også fungere efter hensigten, når den sidste sten er lagt.

Det er populært sagt ideen bag Commissioning-processen, der sikrer, at bygningsejere og driftsherrer får bygninger, der lever op til deres krav og forventninger fra første dag.

Commissioning-processen følger et byggeri fra ide og skitse til ind i den færdige bygnings driftsfase for at sikre høj kvalitet.

Commissioning-processen har de seneste år givet et stadigt stigende antal bygherrer en verificeret kvalitet, lavere energiforbrug og færre fejl i de færdige bygninger. I et videre perspektiv giver metoden nye gevinster i samfundets kamp for at reducere energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgassen CO2. Og i USA er Commissioning-processen obligatorisk, hvis en bygning skal leve op til kravene i LEED - bæredygtighedsprogrammet fra U.S. Green Building Council.

I Danmark har Grontmij specialiseret sig i Commissioning-processen. Senest har fire af firmaets rådgivere fået et solidt rygstød med på vejen fra USA, der er førende i verden med Commissioning. De

er certificerede efter den amerikanske guideline for Commissioning, Guideline 0-2005, The Commissioning Process, der er den førende i verden.

En af Grontmijs eksperter i Commissioning-processen er chefrådgiver Ole Teisen, der har en baggrund som entreprenør i bygningsautomationsbranchen.

- Vi går i detaljer med de behov og krav, bygherren har til forhold som indeklima, varme, ventilation, akustik, aircondition, klimaskærm, bygningstæthed og isolering. Samtidig skal kravene være målbare, så vi i alle byggeriets faser kan følge med i, om vi er på rette spor. Det forebygger fejl, som kunne blive dyre at rette op senere, og det sikrer, at byggeriet ender med at have den kvalitet, bygherren ønsker, siger Ole Teisen.

En god investering Ifølge en stor amerikansk undersøgelse er der betydelige besparelser på udgiften til energi at hente ved at gennemføre Commissioningprocessen på en byggesag.

Ifølge den amerikanske ekspert Evan Mills er udgifterne til Commisioning i løbet af fire år overgået af besparelser på energiudgifterne.

Illustrationer: Arkitema og Grontmij

26

Det nye supersygehus DNV Gødstrup tæt ved Herning, hvor der udføres Commissioning i forbindelse med opførelsen. Illustration: Arkitema og Grontmij

- Commissioning er det mest effektive enkeltstående middel til energibesparelser og dermed udledningen af drivhusgasser fra bygninger i dag, påpeger hovedforfatteren til en rapport om emnet, Ph.D. Evan Mills.

Sammen med sine kolleger kommer Evan Mills frem til, at udgifterne til Commissioning i løbet af fire år overgås af besparelser på energiudgifterne.

Den helt overordnede konklusion fra de amerikanske forskere er, at Commissioning-processen resulterede i energibesparelser på 16 procent i eksisterende bygninger og på 13 procent i nye.

Undersøgelsen bygger på data fra Lawrence Berkeley, der ifølge laboratoriet selv har verdens største samling af metaanalyser over byggeprojekter, hvor der er gennemført en Commissioning-proces.

I en artikel i fagtidsskriftet ASHRAE Journal peger Evan Mills på, at Commissioning vinder stigende anerkendelse i USA, og at potentialet er meget betydeligt. Hvis undersøgelsesresultatet overføres på alle bygninger uden for boligsektoren, er potentialet en besparelse på 30 milliarder dollar i 2030 svarende til en reduceret udledning af CO2 på 340 megaton, fremfører Evan Mills.

Han peger på, at udbredelsen af Commissioning yderligere kan stimuleres ved en ensretning af de mange forskellige konkurrerende guidelines og standarder for Commissioning-processen, som tilbydes bygherrerne.

En af de førende eksperter i Commissioning, Gerald Kettler fra rådgivningsfirmaet Facility Performance Associates i Dallas, Texas, har arbejdet en årrække med Commissioning af amerikanske byggeprojekter, og han står nu i spidsen for et projekt, der sigter på at formulere en international standard for Commissioning efter reglerne i ISO-standarderne. Ifølge Gerald Kettler kan en fælles standard for Commissioning sætte yderlige skub i brugen af den kvalitetsstyring, som Commissioning processen er udtryk for.

-Mens bygherrer, der vil bygge bæredygtige bygninger efter LEED-modellen, har pligt til at benytte Commissioning-processen, er det frivilligt for alle andre. Der er dog ingen tvivl om, at det simpelthen altid er omkostningseffektivt at benytte Commissioning-processen, hvis den bliver udført ordentligt, siger Gerald Kettler.

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

Commissioning vinder frem i Danmark I Danmark er Grontmij godt i gang med at introducere Commissioning-processen i dansk byggeri. Et eksempel er Københavns Universitet, der har vedtaget en overordnet plan for Commissioning af alle nye større byggerier.

Det første nye byggeri, som skal gennemgå Commissioningprocessen, er en ny bygning, Pharma Science Center, til godt 160 millioner kroner, som skal stå færdig i 2015. Til den tid skal bygningen helst kunne overtages og drives af universitetet, så det fungerer med et minimum af fejl og mangler og med optimal udnyttelse af energien.

Projektleder Jeppe Naerbout fra Københavns Universitetets Campus Service siger, at målet med Commissioning-processen er, at universitetet kan overtage driften af bygningen så billigt som muligt og helst uden et opslidende efterspil om ansvaret for stribevis af fejl og mangler.

- Vi ser det som en fordel for både universitetet, bygherren, rådgiverne, håndværkerne og entreprenørerne, at bygningen kommer til at fungere som ønsket fra starten. Det er dyrt og besværligt at skulle udbedre en lang række fejl eller lave noget helt om, efter at vi har taget en bygning i brug, siger Jeppe Naerbout.

Potentialet for bedre bygninger er overordnet set meget betydeligt. Statens Byggeforskningsinstitut har tidligere beregnet, at fejl og mangler i byggerier årligt koster 12 milliarder kroner, og DTU Byg har peget på mulige energibesparelser alene i den offentlige sektors bygninger på 3,8 milliarder kroner i forhold til forbruget i 2006.

En master-afhandling fra DTU indikerer, at Commissioningprocessen kan bidrage betydeligt til energibesparelser. Civilingeniør Rúnar Örn Ágústsson har sammenlignet byggeriet af to butikscentre i Danmark, hvor Commissioning blev anvendt i det ene tilfælde og ikke i det andet. Elforbruget viste sig at være 40 procent lavere i det byggeri, hvor Commissioning blev anvendt.

De to butikscentre er ikke ens, men har mange fællestræk, og en efterfølgende analyse af det butikscenter, der brugte mest energi, afslørede et par hundrede fejl og dysfunktioner, der typisk ville have været fanget i en Commissioning-proces.

27

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Den nye IKT bekendtgørelse Pr. 1. april 2013 træder en ny IKT bekendtgørelse i kraft, som for første gang også omfatter den kommunale og almene sektor. Der er siden 2007 høstet en del erfaringer i det statslige byggeri, som nu kan komme kommunale bygherrer til gode.

Af | Sara Asmussen, arkitekt MAA og konsulent, Jan Karlshøj Ph.D. og konsulent samt Tore Hvidegaard, arkitekt MAA og konsulent

Læs mere på nettet Barley gruppen er en konsulentgruppe, som har specialiseret sig i byggeriets digitalisering med fokus på at få defineret og fulgt op på bygherrens digitale krav.

Se mere på www.barley.dk Information Delivery Manuals (IDM) er en international ISO standard, som udvikles af non-profit organisationen buildingSMART. www.buildingsmart.com

28

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

Som bekendt lærer man mest af sine fejltagelser. Og lærepengene fra den første IKT-bekendtgørelse fra 2007 er især, at der skal være reelle behov bag krav til brugen af Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT), før kravene giver mening og skaber værdi for bygherren og hans rådgivere.

Det mener Barley gruppen - en sammenslutning af eksperter på digitaliseringsområdet - som sætter fokus på tre nøgleområder hos bygherren: Definition af behov, udarbejdelse af aftaler og løbende opfølgning.

- Der er en hel række konkrete danske og internationale erfaringer for, at det rent faktisk giver øget effektivitet og økonomiske gevinster at anvende IKT i byggeriet, som det beskrives i den nye bekendtgørelse, siger Sara Asmussen, konsulent i Barley gruppen og uddyber: - Hvis man definerer sine behov så præcist som muligt, er det meget nemmere at stille IKT-krav, som rent faktisk giver værdi i planlægning og udførelse af byggeri. For ikke at tale om anvendelse af de digitale data i driften efterfølgende.

Udfordringen ligger dog især i, at det er vanskeligt for en helt ny kravstiller - som f.eks en kommune - at få defineret sit “data behov” og stillet de relevante krav på en forståelig måde. For hvad er ens behov? Er det simpelthen i første omgang dét at leve op til lovgivningen? Eller vil man gå videre og få fat i de økonomiske gevinster ved at stille IKT krav?

Barley gruppen peger på Information Delivery Manuals (IDM) som nøglen til at aftale, hvad rådgivere og udførende skal levere af digitale data.

IDM oplister både konkrete krav og definitioner, men viser også den proces, der skal foregå, så man kan sikre, at alt er som det skal være. På den måde kan IDM sammenlignes med en grundig projektgranskning, men nu i digital form. For eksempel fik den daværende Universitets- og Bygningsstyrelse udarbejdet en areal-IDM, som skulle hjælpe med at tjekke, om rådgivernes konkurrenceforslag nu også svarede til arealkravene i rumprogrammet. Det viste sig, at dét, der før tog to uger at granske, nu kan tjekkes på to dage.

- IDM’erne giver en skarp definition af ens behov, så man rent praktisk kan beskrive IKT-kravene og lægge dem som bilag til rådgiverudbud og rådgiveraftaler, siger Sara Asmussen, som er medforfatter til den reviderede ydelsesbeskrivelse for arkitekter og ingeniører, som tager hånd om de digitale ydelser.

- IKT specifikationen bør beskrive, hvad der skal afleveres af digitale data, hvornår i processen de skal afleveres, og hvordan de i givet fald skal checkes eller godkendes.

Alle disse forhold indgår i en IDM, og det forventes derfor, at IDM’er vil blive meget udbredte som aftalegrundlag, påpeger Sara Asmussen.

Der kan være en risiko for, at man som bygherre fristes til at stille krav om, at råd-

givere og udførende skal levere for komplicerede digitale modeller i forbindelse med afleveringen, men her påpeger Sara Asmussen, at det er uklogt at bede om mere, end man kan drage nytte af. Det er bedre at have en stribe af små succeser, end at kaste sig ud på dybt vand og stille krav om noget, som er svært at levere, som er dyrt, og som man ikke selv er parat til at kunne udnytte.

Fakta Den nye IKT bekendtgørelse forelå ved redaktionens slutning i en høringsudgave.

Alle byggerier, hvor den anslåede entreprisesum var 20 millioner kroner eller derover, var omfattet. Høringsudgaven indeholdt krav til IKT ledelse, klassifikation, digital kommunikation, anvendelse af digitale bygningsmodeller og visualiseringer i idé- og projektkonkurrencer, anvendelse af digitale bygningsmodel under projektering og udførelse, digitalt udbud og tilbud, digital aflevering ved byggeriets aflevering samt digital mangelinformation.

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Hvad skal butiksejere tåle?

Metrobyggeriet i København er et eksempel på et stort anlægsarbejde, som kan påføre butiksejerne gener. Men hvor går grænsen for, hvad man skal tåle, når man er nabo til en vej?

Af | Hanne Mølbeck, Partner, Bech-Bruun

Larm, ændrede adgangsforhold, tab i omsætningen. Der er visse ulemper, som skal tåles af naboerne til anlægsarbejder. Men hvis tålegrænsen er overskredet, kan naboerne reagere.

Når den naboretlige tålegrænse skal fastlægges, er det afgørende, om ulemperne overstiger, hvad der er sædvanligt på det pågældende sted. Hvis du for eksempel driver forretning i det centrale Århus eller er nabo til et større industriområde, må du normalt tåle de gener, der er sædvanlige for stedet – for eksempel tung trafik og anlægsarbejder. Tålegrænsen er lavere, hvis du bor i et fredeligt villakvarter. Men gener, der er sædvanlige for stedet, for eksempel brug af plæneklippere, legende børn, boldspil, gøende hunde og mindre hønsehold inklusive hanegal, må tåles uden erstatning.

Når gener fra vejarbejder skal vurderes, skal det ske på baggrund af naboretten. Naboretten er regler, der er udviklet i praksis (dommerskabt ret). De begrænser en ejers råden over sin faste ejendom af hensyn til naboerne.

Ekstraordinære ulemper?

Lyngbyvej-sagen (U1976.86H) er den ledende dom inden for naboretten, når det drejer sig om butiksejeres rettigheder. I denne sag blev adgangen til flere butikker vanskeliggjort ved udbygningen af Lyngbyvej til motorvej. Og det gjorde det ikke bedre, at anlægsperioden blev forlænget på grund af hovedentreprenørens konkurs og sammenstyrtningen af et broanlæg. Højesteret slog

30

fast, at butiksejere ved en stærkt befærdet ind- og udfaldsvej til København må være forberedte på muligheden for omfattende vejarbejder og andre foranstaltninger, der vedrører færdslen. Det vil sige, at de må tåle ulemperne uden at være berettigede til erstatning. I den konkrete sag måtte det imidlertid lægges til grund, at de omfattende og indgribende vejarbejder havde påført butiksejerne helt ekstraordinære ulemper, fordi adgangen til butikkerne blev vanskeliggjort, hvilket medførte en væsentlig nedgang i omsætningen. Selv om der ikke var påvist fejl og forsømmelser fra bygherrens side, blev bygherren pålagt at betale erstatning.

To dommere ville dog ikke give erstatning, fordi tålegrænsen efter deres opfattelse ikke var overskredet.

Metrobyggeriet i København I forbindelse med anlægget af metroen i København var der flere butiksejere, der krævede erstatning for generne. Et eksempel er sagen om Ullerichs Konfektion (U 2002.1152Ø), hvor butiksejeren krævede erstatning for generne forbundet med metroarbejderne ved Nørreport station. Der var otte meter fra butikkens facade til den midlertidige arbejdsplads, der var afgrænset af et arbejdspladshegn, der var to og en halv meter højt. Butiksejeren oplyste, at omsætningen faldt drastisk på det tidspunkt, hvor butikken blev ”spærret inde”. Ekspropriationskommissionen tilkendte ikke erstatning.

Men taksationskommissionen nåede til det modsatte resultat. Landsretten slog fast,

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

Anlægsarbejder i offentlig vej kan føre til tab i omsætningen, men der skal rigtig meget til, før butiksejere har krav på erstatning.

at arbejdet med Metroen, der i området ved butikken var ”planlagt til at vare cirka to år, men hvis varighed nu skønnedes at blive omkring fire år, både med hensyn til intensitet og varighed” gik ud over, hvad butiksejeren var forpligtet til at tåle.

Det hører med til historien, at der forinden metroarbejderne gik i gang, var omfattende ledningsomlægninger i området. De varede cirka et år, og der gik således længere tid end angivet i dommen, før butiksejeren havde krav på erstatning.

Anlæggelsen af cityringen Der er også butiksejere, der føler sig generet af det nuværende anlæg af cityringen i København. Men indtil videre har ingen butiksejere fået erstatning for omsætningsnedgang.

Ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen udtaler jævnligt, at spørgsmålet om erstatning for omsætningsnedgang må afgøres ud fra en vurdering af; • om der under de pågældende arbejder har været fornøden adgang til offentlig vej?

• om anlægget har medført helt ekstraordinære gener og ulemper, som går ud over, hvad man med den omhandlede beliggenhed må være forberedt på at skulle tåle?

Formuleringen ”fornøden adgang til offentlig vej” leder tankerne hen på vejlovens § 69, stk. 2, som fastslår, at enhver grundejer

har krav på ”fornøden vejforbindelse”. Ved vurdering af, om der er fornøden vejforbindelse, har det ikke betydning, om ejendommen helt eller delvis afskæres fra dens hidtidige kundekreds. Det, der har betydning, er, om butiksejeren påføres driftsulemper, herunder problemer ved varelevering (håndteringsbesvær). Hvis det er tilfældet, vil butiksejeren som udgangspunkt være berettiget til erstatning.

Tab i omsætning ikke nok Anlægsarbejder i offentlig vej kan være generende og mange anlægsmyndigheder forsøger ved koordinering af arbejder, skiltning og naboorientering at begrænse generne mest muligt. Medfører arbejderne alligevel tab i omsætningen, skal der rigtig meget til, før butiksejere har krav på erstatning. Det lægges i den forbindelse til grund, at der er fornøden vejadgang, og at der ikke er sket fysiske indgreb i butikken – for eksempel ombygning af indgangsparti, blokering af vinduer og indskrænkning af butiksarealet. Sådanne indgreb er ekspropriation, og butiksejeren har krav på erstatning, hvis indgrebet medfører et økonomisk tab.

Det er blevet kritiseret, at butiksejere skal tåle ganske betydelige ændringer af vejene. Hidtil er det blevet lagt til grund, at butiksejere kun har krav på en teknisk fornøden vejadgang, og at spørgsmålet om erstatning for gener ikke skal lovreguleres, men fortsat afgøres på baggrund af naboretten.

31

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Helhedstænkning er nødvendig for optimal klimatilpasning Forudsætningen for optimal klimatilpasning er, at man tænker hele vandkredsløbet med – også når det handler om renovering. Det kræver helhedstænkning og inddragelse af flere interessenter. Til gengæld kommer der billigere og bedre løsninger ud af det, siger markedschef i NIRAS. Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

En regning på mere end seks milliarder kroner for skaderne ved de seneste års skybrudsoversvømmelser i blandt andet Nordsjælland, Århus og København har for alvor sat klimatilpasning på dagsordenen.

Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører skal der investeres op mod 55 milliarder kroner, hvis Danmarks kloakker fremover skal kunne håndtere regn- og spildevand tilfredsstillende. Men markedschef i NIRAS Henrik Lynghus mener, at vi kan slippe langt billigere, hvis blot klimatilpasningen bliver udført på en intelligent måde.

– Hvis vi tager udgangspunkt i hele vandkredsløbet og også bruger lavbundsområder, grønne arealer, veje og parker som aktive elementer ved afledning af regnvand, kan vi både spare penge og skabe mere natur og rekreative rum. NIRAS’ erfaringer fra flere klimatilpasningsprojekter – der overvejende inddrager overfladen som afledning for regnvand – viser, at man kan spare op til 90 procent af udgifterne ved at kombinere traditionelle tekniske løsninger med udnyttelsen af vandløb, vådområder og det omgivende terræn. Men det kræver, at man arbejder på tværs af kommuneskel, sektorer og traditionelle faggrænser.

Som eksempel på ”et innovativt klimatilpasningsprojekt” nævner Henrik Lynghus samarbejdet mellem tre nordsjællandske kommuner og tre forsyningsselskaber omkring Usserød Å, som både skal forhindre fremtidige oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandmiljø.

vandplanlægning’, som kan anvendes både for enkeltejendomme og større by- og landområder.

– Konceptet går ud på, at vi samler kræfterne på tværs af forsyningsselskaber og kommunens fagområder – planlægning, vand, natur, spildevand, beredskab, vej og park – samt private lodsejere og borgere for dermed at identificere løsninger, der både kan spare penge og gavne miljøet og samfundet som helhed, siger Henrik Lynghus og fortsætter: – Et vigtigt redskab i konceptet er en ny model, vi har udviklet ud fra Danmarks Højdemodel, som gør os i stand til se præcist, hvordan skybrudsvand opfører sig overalt i hele landet. Modellen kan med centimeters nøjagtighed vise, hvor der er fare for oversvømmelse. Det betyder eksempelvist, at vi med stor nøjagtighed kan se, hvilke elementer langs bygningsfacader der er truet.

Klimatilpasning på tværs af sektorer På baggrund af erfaringerne fra blandt andet Usserød Å har NIRAS udviklet et særligt koncept, HELVA, der står for ’helhedsorienteret

Koordination som krumtap Ifølge markedschefen vil løsninger på klimatilpasning altid afhænge af den lokale kontekst og de lokale aktører.

– Vores vigtigste rolle er at bidrage til en sammenhængende løsning, der tager højde for de initiativer omkring for eksempel renovering, der ellers måtte være i gang, og så sørge for, at de ikke modarbejder hinanden, men derimod skaber synergi. Det dur jo ikke, at man beslutter sig for at udskifte en slidt belægning i en skolegård og efter udførelsen beslutter, at skolegården skal have en anden hældning for at modvirke oversvømmelse. Det er heller ikke smart, at man bestemmer sig for at nedsætte hastigheden omkring en skole med bump, hvis disse bump forhindrer afledning af regn-

Børneinstitutionen Dyssegårdsparken i Gentofte har inden for de sidste par år oplevet massive oversvømmelser, primært på grund af overbelastning af kloaknettet og den nærliggende afløbsrende. Luftfotoet viser, hvordan NIRAS på grundlag af oversvømmelseskortet herover vil modvirke fremtidige oversvømmelser. Foto: NIRAS

Farverne angiver områdets terrænforhold med stor nøjagtighed. Blå angiver de laveste områder, rød de højeste med grøn og gul imellem. Det ses blandt andet, at terræn flere steder hælder ind mod bygningsfacaderne (grøn farve langs bygningerne).

Illustration: NIRAS

32

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

For at imødegå oversvømmelser af Græse Å, der løber gennem Slangerup By, har NIRAS projekteret et integreret anlæg, der blandt andet slynger åen på en anden måde og omfatter et nyt rekreativt grønt område med stier og publikumsanlæg. Det grønne område er desuden indrettet med et areal, der kan rumme op til 3.000 m3 regnvand fra byens tage og befæstede overflade. De to fotos viser Græse Å i henholdsvis normal - og oversvømmet stand.

Fotos: NIRAS

vandet langs med vejen, siger Henrik Lynghus og tilføjer: – Så ud over at komme med de billigste og mest synergiskabende løsninger til klimatilpasning handler det om at koordinere de forskellige tiltag, sådan at tingene bliver koordineret i den rigtige rækkefølge. Og mindst lige så væsentligt er, at vi med vores model kan forhindre oversvømmelsestruet nybyggeri – som for eksempel en planlagt sportshal, placeret i en lavning, hvor der er risiko for, at vandet stuver op.

Opgør med silotænkning For Henrik Lynghus er konceptet om helhedstænkning et opgør med både vane- og silotænkning.

– Det handler om at stoppe op og tænke ud af boksen. Tænke bredt og ikke gøre, som vi plejer. Det kan være svært, fordi samfundet i stigende grad er opdelt i sektorer, der hver især skal styres som økonomisk selvstændige forretninger, hvor man ikke tænker på tværs. Et godt eksempel er Vandsektorloven, der skilte forsyningsselskaberne ud fra kommunerne og dermed også gjorde det sværere for parterne at samarbejde.

– Hvis vi gerne vil skabe et bedre, mere optimeret samfund, er det ineffektivt at mure sig inde i egne forretningsområder, fordi det hæmmer os i at agere helhedsorienteret. En spildevandsplan bliver bedre af, at spildevandsplanlæggeren også snakker med folk fra vejmyndigheden, planmyndigheden, miljø og erhvervsudvikling.

Kommunikation er vigtig Henrik Lynghus erkender, at helhedstænkning kræver mere tid og kommunikation.

– Det nemmeste og hurtigste er at blive i sin egen silo, hvor retningslinjerne er velbeskrevne og overskuelige. Helhedstænkning kræver, at man bruger tid på dialog med berørte parter for at identificere løsninger til fælles bedste på tværs af sektorer. Selvom det kan være bøvlet i starten og måske tager et halvt år længere, kommer det godt igen, da man dermed har mulighed for at finde frem til win-win-løsninger, som både er billigere og mere robuste. Som koordinator skal man blandt andet forsøge at finde de ’lunser’, som de involverede aktører ikke kan sige nej til.

– Der er en god chance for enighed, hvis en fællesindsats både sikrer, at vej og park får mulighed for at aflede mere vand til et vandløb, at lokalområdet får et nyt grønt område, og at børneinstitutionen får ombygget sin legeplads, så den på en kreativ måde også fungerer som afledning for regnvand. Alt sammen elementer i et og samme et projekt, der kan udføres, når man nu alligevel har skovlen i jorden!

Klima&lpasning skal organiseres på tværs Borgere, forsyning, forvaltning, lodsejere, staten

Interessenter

Vandsektorlov, betalingslov, miljømålslov, naturbesky:elseslov, planlov

Tilskud, takst, skat, dri@, alternaAv værdi

Økonomi

Løsninger på klimaproblemerne skal findes på tværs af interessenter, lovgivning, økonomi, teknik og miljø.

Illustration: NIRAS

Lovgivning

LAR, separatkloakering, forsinkelsesbassiner, vådområder, grundvand

Teknik og miljø 33

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: byg & bolig

Klimatilpasning som fast parameter i renovering Efter det voldsomme skybrud i juli 2011 skal alle større renoveringer af bygninger i Københavns Kommune have klimatilpasning med som fast parameter. Nøgleordet er ’helhedsrenovering’.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

– Skybruddet den 2. juli 2011 i København kan betegnes som et fuldskalaforsøg, der kostede 200 millioner kroner og gav os et hint om, hvor der er problemer med oversvømmelse.

Det siger chefkonsulent Niels-Arne Jensen i Københavns Ejendomme, der som en af Danmarks største ejendomsvirksomheder råder over 845 kommunale ejendomme i form af institutioner, skoler, kulturhuse, administrationsbygninger, biblioteker og idrætsanlæg.

Den dyrekøbte erfaring har givet anledning til at se på renovering og nybyggeri på en ny måde.

– Skybruddet i 2011 viste, at den klimatilpasningsplan, kommunen lige havde lavet, både handler om fremtiden og helt aktuelle problemer for København. Derfor skal klimasikring indgå på lige fod med elementer som genopretning, modernisering og energioptimering. Vi har udarbejdet en investeringsplan, der vurderer, at det vil koste 7,4 milliarder kroner at renovere og modernisere alle vores ejendomme frem til 2025. Heraf udgør klimatilpasning anslået 300 millioner kroner, siger Niels-Arne Jensen og fortsætter: – Tankegangen bag investeringsplanen er at lave en helhedsorienteret indsats, hvor

Renovering af ti skoler i Københavns Kommune skal fungere som pilotprojekt for den fremtidige klimatilpasning af Københavns Ejendommes bygninger.

Foto: Københavns Kommune

34

vi lægger vægt på at samle og koordinere indsatsen på forskellige områder, så vi kan opnå en samlet effektivisering og synergi.

Ved at have et helt nyt område som klimatilpasning med, bliver vi nødt til at indarbejde helt nye aktiviteter ved planlægningen af vores store renoveringsprojekter.

Første skridt på vejen er renovering af ti af kommunens 68 skoler, der i princippet kommer til at fungere som en slags pilotprojekt for, hvordan Københavns Ejendomme fremover vil klimatilpasse sine ejendomme, der blandt andet tæller yderligere seks skoler i 2013.

Teknik & Miljø / Januar 2013 Tema: Byg & bolig

København som klimakommune

Skaderne efter skybruddet den 2. juli 2011 kostede Københavns Ejendomme cirka 200 millioner kroner. Her ses alle de steder, hvor der var alvorlige skader på bygningerne.

Foto: Københavns Kommune

NIRAS screener for oversvømmelser Københavns Ejendomme har hyret NIRAS til at identificere lokaliteter, hvor der er fare for skader ved skybrud på de ti skoler, og hvad man kan gøre for at forebygge disse.

Det skal blandt andet ske ved, at NIRAS detaljeret screener skolerne for, hvor skybrud kan oversvømme bygninger og anlæg ved, og hvor vand fra de kommunale kloakker stuver op.

– Den store udfordring er at få lavet en egentlig plan for, hvordan vi kan klimatilpasse på en omkostningseffektiv måde.

Derfor skal NIRAS’ screening og rådgivning om klimatilpasning hjælpe os med at afdække, hvilke konkrete krav til klimasikring vi skal stille, hvordan det kan laves, og hvad vi har råd til at gøre.

Budgettet for helhedsrenovering af de første ti skoler er 354 millioner kroner og 241 millioner kroner for de næste seks skoler.

Ud over klimasikring omfatter renoveringen blandt andet forbedring af tage, facader og udearealer, udskiftning af vinduer, opgradering af it og etablering af energirigtig belysning.

- Umiddelbart er der afsat 12 millioner kroner til klimatilpasning for de ti skoler, men det beløb kan meget vel blive justeret i takt med de indhøstede erfaringer, siger Niels-Arne Jensen.

Tre prioriteter for klimatilpasning Selvom klimatilpasning som obligatorisk parameter kun er i sin vorden, har Københavns Ejendomme fastsat overordnede prioriteter for den.

Håndtering af skybrud er et af de centrale indsatsområder i Københavns Kommunes klimatilpasningsplan fra 2011. Ud over klimatilpasning ved helhedsrenovering vil Københavns Ejendomme også sikre de mest udsatte bygninger, stille krav om klimatilpasning for nybyggeri, forbedre sit beredskab og indsamle data om klimatilpasning.

Skybrudsplanen for Københavns Kommune koster i alt 3,8 milliarder kroner, hvor opgaven for forsyningsselskaberne blandt andet er at etablere vandveje, grøfter og tunneler for 2,2 milliarder kroner, mens kommunen skal afholde udgifter til planlægning, design og beplantning for 400 millioner kroner.

Sideløbende med fokus på klimatilpasning har kommunen sat mål om at blive verdens første CO2neutrale hovedstad i 2025, hvilket især skal opnås gennem energibesparelser, ved at Københavns Ejendomme helhedsrenoverer sine bygninger og sikrer en bedre energistyring og energirigtig drift.

På den måde regner man med at kunne reducere energiforbruget i kommunens bygninger med 40 procent i perioden 2012-2025. Investeringsbehovet anslås at være på 800 millioner kroner.

Læs mere: ’KBH 2025 Klimaplanen’ og ’Klimatilpasningsplanen’ på www.kk.dk/da/om-kommunen/ indsatsomraader-og-politikker/natur-miljoe-og-affald/klima

– Først og fremmest skal klimatilpasningen forebygge og minimere skader fra skybrud, for eksempel ved at vi ændrer terræn og indgangspartier. Dernæst skal vi være med til at aflaste kommunens kloakker ved lokal afledning af regnvand, faskiner, grønne tage og rekreative arealer som regnvandsbassiner. Som tredje prioritet skal vi imødekomme fremtidige behov, der måtte opstå som følge af klimaændringer – for eksempel flere hedebølger og ændret fordeling af nedbør over året, hvilket kan have en indvirkning på indeklima, beplantning og pleje af idrætsanlæg, siger Niels-Arne Jensen og tilføjer: – Den overordne tankegang er, at vi foretrækker løsninger, der kan skabe ekstra værdi i form af rekreative arealer og bedre kvalitet, og som kan udføres samtidig med andre renoveringer, sådan at vi kan udnytte alle de synergier og gevinster, der er i at tænke i helhedsrenovering.

Markedschef i NIRAS, Henrik Lynghus, roser Københavns Ejendomme for sin helhedstænkning: – Københavns Ejendomme gør det rigtige her. Når man nu alligevel har ’spaden i jorden’ og har etableret byggepladser, er det forbundet med store besparelser også at indtænke klimatilpasning, da det netop giver synergi at koordinere og udvikle fælles løsninger – og ikke mindst at udføre dem på en gang.

Nørrebrohallen, som er en af Københavns Ejendommes 845 ejendomme, blev også ramt af skybruddet den 2. juli 2011.

Foto: Københavns Kommune

De samlede skader efter skybruddet i København den 2. juli 2011 er opgjort til omkring 6 milliarder kroner. Nørrebrohallen slap heller ikke for skader.

Foto: Københavns Kommune

35

Blåhøj Biogasanlæg

Kommunal økonomi i biogas Nyt regneværktøj gør det nemmere for kommuner at vurdere økonomien i de biogasprojekter, som de stiller garantier for.

Af | Anne Seth Madsen, NIRAS, og Knud Boesgaard Sørensen, Energinet.dk

Blot fem procent af Danmarks husdyrgødning udnyttes i dag til biogasproduktion.

Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af husdyrgødningen i 2020 skal anvendes til biogasproduktion. For at imødekomme denne målsætning vil der i de kommende år skulle bygges nye biogasanlæg i mange af landets kommuner. Et nyt regneværktøj til at vurdere økonomien bag projekterne kan her være guld værd for kommunerne.

Kommuner påtager sig økonomisk risiko De fleste fælles biogasanlæg er i dag helt eller delvist finansierede ved kommunegaranti og lån i Kommunekredit. Derfor skal en lang række kommuner i de kommende år være i stand til kritisk at vurdere økonomien i de biogasprojekter, der lander på deres bord.

Biogasanlæg, der ønsker en kommunegaranti, skal således gennem en kommunal vurdering, inden garantien udstedes, og kommunen påtager sig dermed risici for en del af finansieringen af disse projekter.

En sådan kommunegaranti kræver ikke bare, at biogasanlægget primært leverer

36

energi til kommunens borgere. Den kræver også, at kommunerne og andre investorer har det fulde overblik over de forudsætninger, der ligger til grund for bygherrernes økonomiske beregninger.

Faktaark kan vurdere konkrete projekter NIRAS har derfor i samarbejde med Energinet.dk og en række biogaseksperter udarbejdet et faktaark, hvis formål er at angive en række erfaringsbaserede parametre, der kan anvendes i forbindelse med en økonomisk vurdering af husdyrgødningsbaserede biogasprojekter.

Faktaarket er opbygget som et åbent Excel-ark, som kommunerne selv kan arbejde videre i, og det kan dermed benyttes som reference ved vurdering af konkrete projekter.

Faktaarket omfatter en liste med typisk tørstofindhold og gaspotentialer for forskellige biomasser samt indikative priser (2011-priser) for investeringer og driftsomkostninger for tre størrelser standardbiogasanlæg.

Opbygningen af et konkret biogasanlæg vil være påvirket af de biomasser, som er til rådighed på den givne lokalitet. Der er derfor i faktaarket beskrevet en række yderligere anlægskomponenter, som vil kunne indgå i biogasanlægget, men som ikke er inkluderet i standardbiogasanlægget.

Faktaarket er afgrænset til selve biogasproduktionen (fra afhentning af biomasse til gassen er produceret) og omfatter således ikke selve gasanvendelsen eller salg. Der er udarbejdet et regneeksempel for en årlig økonomisk balance, hvor biogassen dels opgraderes og sælges til naturgasnettet, dels anvendes i kedel til procesopvarmning.

Opbygning af regneark Regnearket tager udgangspunkt i tre forskellige størrelser biogasanlæg: • Gård biogasanlæg med 1.800 m3 procestank svarende til: 25.000 tons/år konventionelt biogasanlæg (for eksempel 90 procent husdyrgødning og 10 procent andet organisk materiale) 12.500 tons/år økologisk biogasanlæg (for

Teknik & Miljø / Januar 2013 Natur & miljø

Biogas-ansøgninger for 800 millioner kroner

Foulum Biogasanlæg

Lintrup Biogasanlæg

eksempel 50 procent husdyrgødning og 50 procent energiafgrøder) • Biogas Fællesanlæg med kapacitet 200.000 tons/år (for eksempel 90 procent husdyrgødning og 10 procent andet organisk materiale) • Biogas Fællesanlæg med kapacitet 365.000 tons/år (for eksempel 90 procent husdyrgødning og 10 procent andet organisk materiale) I beregningerne er der taget udgangspunkt i dansk biogasteknologi, hvor biogasanlægget primært behandler husdyrgødning sammen med anden biomasse i en blanding med op til 10-12 procent tørstofindhold.

Data i faktaarket er indsamlet af NIRAS. Tørstof og gaspotentiale er endvidere gransket og kommenteret af Henrik Møller, Århus Universitet.

Regnearket findes på Energinet.dk

Interessen for at etablere biogasanlæg i Danmark er så stor, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har modtaget ansøgninger for mere end 800 millioner kroner. Ministeriet har dog kun afsat 262 millioner kroner til at lave gylle om til gas.

Interessen for at etablere biogasanlæg i Danmark er eksploderet i kølvandet på, at regeringen har åbnet anlægspuljen for biogasanlæg og det nyeste energiforlig, der sikrer bedre priser for biogassen.

I december 2012 havde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtaget ansøgninger for mere end 800 millioner kroner, oplyser fvm.dk.

Det er langt mere end de 262 millioner kroner, der er afsat til at lave gylle om til gas. Alligevel er fødevareminister Mette Gjerskov tilfreds.

- Det er meget glædeligt, at der har været så massiv interesse for ordningen, så vi nu for alvor kan sætte turbo på udviklingen, siger Mette Gjerskov.

Ti store fællesanlæg, fire økologiske gårdanlæg og fem konventionelle gårdanlæg får støtte for i alt 262 millioner kroner, så der i fremtiden kan laves brændstof og varme i de danske hjem af gylle og andet affald.

Støtten til de nye og eksisterende anlæg vil betyde, at mere end to millioner ton husdyrgødning bliver til næsten 38 millioner kubikmeter biogas. Gassen kan eksempelvis bruges som brændstof, som det er tilfældet i Thy, hvor de lokale busser kører på gas, der er lavet af gylle på to forskellige gårde.

- Gylle er et led i regeringens ambition om at gøre Danmark grønt og uafhængigt af olie, kul og naturgas. Nu kickstarter vi den danske biogas, og forhåbentlig bliver det starten på et dansk biogas-eventyr med et stort potentiale for både landmænd, eksport af viden og teknologi og dermed flere danske arbejdspladser. Samtidig kan vi glæde os over, at gyllen lugter mindre ude på markerne, når den er gasset af først, siger Mette Gjerskov. lmn

Fakta om tilskudsordningen til etablering og udvidelse af biogasanlæg: • Tilskudsordningen skal understøtte målet i Grøn Vækst aftalen om, at 50 procent af den producerede husdyrgødning i Danmark inden 2020 skal anvendes til energiformål.

• Ordningen er delvist medfinansieret af EU. • Ministeriet har modtaget ansøgninger for mere end 800 millioner kroner.

• Ansøgningerne prioriteres blandt andet på baggrund af projekternes omkostningseffektivitet i forhold til at behandle mest husdyrgødning pr. investeret krone.

Kilde:fvm.dk

37

Teknik & Miljø / Januar 2013 Natur & Miljø

Vandplan-afgørelse sætter sindene i kog Efter at Natur- og Miljøklagenævnet i begyndelsen af december underkendte statens 23 vandplaner, har de danske medier været fyldt med kritiske røster – og enkelte positive. Det har især skabt furore, at afgørelsen betyder, at de kommunale vandhandleplaner også er ugyldige. Teknik & Miljø har plukket lidt i reaktionerne og gengiver et par af dem her på siderne. Også KTC har markeret sig i debatten, både formand Torben Nøhr og faggruppeformand Flemming Lebhert Sørensen har været på banen i de danske medier.

KTC-formand ærgrer sig Kommunerne efterlades endnu engang i en venteposition, fordi de statslige vandplaner er blevet kendt ugyldige, mener formanden for KTC, Torben Nøhr.

KTC’s formand, Torben Nøhr, ærgrer sig over, at de statslige vandplaner i december blev erklæret ugyldige på grund af en forhastet høringsfrist på bare otte dage.

- Det efterlader endnu engang os ude i kommunerne i en venteposition. Først måtte vi vente to år på, at staten fik lavet sine vandplaner. Nu får vi yderligere et halvt år, hvor vi må vente. Og EU-direktivet siger jo, at alt det, vi skal lave, skal man kunne se ude i vandløbene og søerne inden 2015. Det bliver jo sværere og sværere for os at realisere, siger Torben Nøhr til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

38

Han mener dog ikke, at det meget store arbejde med vandplanerne har været spildt for kommunerne. Men han opfordrer Naturstyrelsen til at få igangsat en ny høring så hurtigt som muligt og at gøre det så enkelt som muligt.

- Ret beset opfatter vi det som benspænd, at der er blevet klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over en procedurefejl. Nu vil vi gerne i gang. Hellere det end at vente på noget nyt, siger Torben Nøhr.

Kommunerne er klar til at hjælpe staten med vandplanindsatsen Nyheden om, at Natur- og Miljøklagenævnet erklærede vandplanerne for ugyldige, har skabt stor og hektisk aktivitet, for hvad i alverden skal der nu ske? I forskellige overskrifter er der brugt ord som ’kaos’, og ’uoverskuelig’. Men ifølge formanden for KTC’s faggruppe for Natur & Overfladevand, Flemming Lebhert Sørensen, behøver nævnets afgørelse ikke at sætte alt i stå.

Af Flemming Lehbert Sørensen, Formand for KTC’s faggruppe for Natur & Overfladevand

Der er nu ikke grund til at gå fuldstændig i baglås, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har erklæret vandplanerne ugyldige. Det er formelt en ret stor udfordring at få processen omkring planerne på sporet igen. I kommunerne er de kommunale handleplaner netop nu på vej gennem det politiske system til godkendelse. Det forsinkes selvfølgelig, og hvis hele processen skal gå om, kan det virke lettere uoverskueligt at nå indsatsen, hvis igangsætningen forsinkes meget. Den indsats, der nu er sendt til hjørne, er fagligt set ganske relevant, og vi vil i KTC-NOV (faggruppen for natur og overfladevand) blive meget overraskede, hvis der ændres radikalt på indsatsen i forbindelse med ny høring m.v.

Naturklagenævnets afgørelse behøver som nævnt ikke at sætte alt i stå. Der er dele af indsatsen, som ikke behøver at blive væsentlig forsinket. De projekter, som vedrører fjernelse af spærringer i vandløb, stemmeværker ved dambrug og rørlagte vandløbsstrækninger, er projekter, som vi i kommunerne løbende laver og har lavet. Der er typisk ikke konflikter med lodsejere, hvis projekterne laves med fornuftig kompensation, og altså på den baggrund helt frivilligt. Det kan altså være svært at se, hvorfor vi ikke skulle gå i gang med de projekter, som, vi mener, kan gennemføres. Lodsejere vil opleve projektforløb fuldstændig som de projekter vi løbende laver i dag. Projekter, som løber ind i problemer, kan jo skrinlægges, til der kommer krav om, at de gennemføres, når statens vandplaner bliver gyldige.

Det er sådan set nærliggende at fortsætte med dele af indsatsen. Arbejdet med vådområder og P-ådale er jo dele af vandrammeindsatsen, som allerede nu kører adskilt fra den statslige og kommunale vandplanlægning. I kommunerne er vi i fuld gang med planlægningen og gennemførelsen af vådområdeindsatsen. Vi har godt fat i denne del af indsatsen.

Vi er altså klar til at hjælpe staten med de oplagte projekter. Projektmidlerne skal selvfølgelig være tilgængelige, så vi kan søge om midler til forundersøgelser og projekter.

Lodsejere vil opleve, at vi kommer med sammenhængende og velbelyste projektforslag, som det er til at forholde sig til. Vi står klar i startboksen.

De nuværende statslige vandplaner er for specifikke og styrende i forhold til indsatsen, der er i praksis ikke ret meget kommunalbestyrelsen kan beslutte. I forhold til 2. generation af vandhandleplaner så er det et KTC ønske, at vi får en mere overordnet rammeplan fra staten, som vi så i kommunerne får ansvaret for at udmønte og sikre den lokale inddragelse omkring. Det er en opgave, vi kan løfte. Vi har i dag god inddragelse omkring kommuneplanlægning, vindmølleplanlægning, spildevandsplaner, vandforsyningsplaner, indsatsplaner for grundvand m.v., og hvis vi får et større ansvar for at udarbejde vandplanerne – meget gerne i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, så skal vi nok sikre, at alle kommer med omkring bordet.

Det er ikke sikkert, at der kan skabes et helhjertet ejerskab til alle dele af indsatsen hos lodsejere, men inddragelse, dialog og tilbagemeldinger på ønsker, som bliver fremsat kan vi sikre i kommunerne.

Ida Auken afviser at begynde forfra Inden jul var miljøminister Ida Auken i samråd om sagen, og her fastslog hun, at vandplanerne ikke bliver lavet om. Både landbruget og oppositionen havde ellers gerne set, at ministeren skrottede vandplanerne og begyndte helt forfra, men det vil hun ikke.

- Den helt nødvendige indsats for at forbedre det danske vandmiljø skal forsinkes mindst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kommer tilbage på sporet. Vi er i forvejen temmelig forsinkede, sagde Ida Auken ifølge altinget.dk.

Hun har også peget på, at den supplerende (og for korte) høring i december 2011, drejede sig om vandløb og enkelte søer, men ikke om randzoner og efterafgrøder.

- Jeg mener derfor ikke, at vandplanerne i deres helhed skal tages op til fornyet overvejelse. Jeg sigter derimod på at gennemføre en høring, som omfatter de ændringer af vandløbsindsatsen og søer, som vi i slutningen af 2011 foretog på baggrund af den forudgående offentlige seks måneders høring, sagde Ida Auken til altinget.dk.

Ida Auken har meldt ud, at hun i løbet af januar planlægger at kunne afsløre, hvornår vandplanerne bliver sendt i høring – og ikke mindst, hvor længe høringen kommer til at vare.

Landbruget: Det er en ommer Start forfra med vandplanerne. Sådan har reaktionen fra Landbrug & Fødevarer blandt andet været. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, sagde til altinget.dk: - Jeg synes, at man skal lave planerne om og starte på en frisk. Der er mange ting, der trækker i retning af, at man bør starte forfra. Det vigtigste er at få klassificeret vandløbene i overensstemmelse med direktivet, og at der bliver lavet ordentlige konsekvensberegninger af indsatsen.

Martin Merrild har også givet udtryk for, at han gerne ser en lang høringsperiode – ”et halvt år må være et absolut minimum”.

39

Teknik & Miljø / Januar 2013 klima

Fra monsterregn til ny skov Oversvømmelse i forbindelse med den voldsomme regnhændelse i sommeren 2007, fik politikerne i Allerød kommune til at vedtage et nyt og skærpet serviceniveau for en 25 års regn til sokkelkote. Det er nok det hidtil skrappeste serviceniveau i Danmark.

Af | Pernille Enevoldsen, kommunikationsmedarbejder, Allerød Kommune

I sommeren 2007 blev flere steder i Danmark oversvømmet, da en 25 års regnhændelse ramte landet. I forvejen havde det regnet i en lang periode, så alle jordlag var mættede med vand. Resultatet blev oversvømmelse en lang række steder, blandt andet i Rørmose-området i Allerød Kommune.

Rørmose-området modtager cirka en tredjedel af Lillerød by´s regnvand samt vand fra dele af Hillerødmotorvejen. Området var i sin tid et større moseområde med vandafledning til Rørmose Å.

I 70érne og 80erne skulle området bebygges med parcelhuse.

Afvandingen blev nu ændret til et nyt rørlagt afløb fra Rørmosen til Rørmose Å. Røret lå lavere end det oprindelige afvandingsvandløb. Resten af det gamle afløb blev afskåret fra Rørmosen af en dæmning.

I sommeren 2007 gik det galt. De store vandmængder medførte overløb med en blanding af regnvand og spildevand. På et enkelt af

40

områdets huse steg vandet op over sokkelkote. Kommunens daværende serviceniveau lød på et fem års regnskyl med vand til dækselkote.

Efter den voldsomme regnhændelse i 2007 besluttede man politisk at lave et bassin i Rørmosen, som skulle kunne klare en 25 års regn. I 2011-2012 blev det nye bassin på 20.000 kubikmeter etableret.

Endvidere besluttede byrådet, at man ville have et nyt serviceniveau for HELE kommunen svarende til en 25 års regn til sokkelkote. Vel at mærke 25 år fremskrevet på grund af klimaændringer.

Projektet udviklede sig til nyt natur og fritidsområde I 2009 henvendte direktør Søren Holst Pedersen fra den lokale møbelproducent PP møbler sig til Allerød Kommune. Søren Holst Pedersen havde nemlig en drøm om at plante en skov.

Teknik & Miljø / Januar 2013 klima

Allerøds borgmester, Erik Lund, og PP Møblers direktør, Søren Holst Pedersen, ved invielsen af skoven.

- Vi har i flere generationer fremstillet møbler i træ, der skal kunne holde ligeså længe, som det tager et nyt træ at vokse op.

Planter vi en skov med de samme træsorter, som vi laver møbler af, sluttes en naturlig cirkel, siger Søren Holst Pedersen.

Byrådet i Allerød ville gerne imødekomme den lokale møbelproducents ønske om at plante en skov i kommunen. Så i stedet for blot at lave et traditionelt regnvandsbassin i Rørmose-området, besluttede byrådet et projekt, hvor regnvandsbassinet indpasses i landskabet med naturlige former, og PP møbler plantede 12 hektar skov rundt om.

PP Møbler betalte for træerne. Kommunen stillede jorden til rådighed og anlagde nye stier, mens det lokale forsyningsselskab, Allerød-Rudersdal Forsyning bekostede anlægget af de nye søer.

For Allerøds borgmester, Erik Lund, er skoven svaret på mange spørgsmål: - Ud over en dejlig ny skov med reference til byens stolte tradition for møbelproduktion, får vi også flere nye søer, der fungerer som buffere, når der kommer skybrud og monsterregn. Dermed forebygger vi på bedste vis nye oversvømmelser af et stort boligområde i kommunen, sagde Erik Lund ved indvielsen.

- Nu kan vi betale tilbage for alt det dejlige træ, vi har fået, sagde Søren Holst Pedersen i sin tale ved indvielsen og tilføjede: - Der er jo også den miljømæssige side af sagen – i samarbejde med Allerød Kommune er vi som lokal virksomhed med i Carbon20 projektet, der handler om at reducerer CO2-udslippet. Skoven her vil optage 170 tons CO2 hvert år, så det batter virkelig noget at plante træer.

Indvielse af skoven Tirsdag den 23. oktober 2012 blev den nye skov, PP-skoven indviet i Allerød med taler og træplantning.

”Vi har i flere generationer fremstillet møbler i træ, der skal kunne holde ligeså længe, som det tager et nyt træ at vokse op. Planter vi en skov med de samme træsorter, som vi laver møbler af, sluttes en naturlig cirkel”

41

Teknik & Miljø / Januar 2013 klima

60 initiativer i ny klimasikringsplan

Sådan håndte vi skybrud og rer regnvand Handlingsplan klimasikring af for Danmark

Hvor vil grundvandet stige og falde?

Et nyt screeningskort viser, hvor og hvor meget grundvandet vil stige eller falde i midten af århundredet. Det nye kort kan bruges af landets kommuner, når der skal planlægges i forbindelse

December 2012

Regeringen er nu kommet med en plan for klimasikring af Danmark. Planen skal blandt andet sikre, at kommunerne ved, hvilke initiativer staten kommer med.

med klimatilpasning.

Hele ni ministerier står bag handlingsplanen, som indeholder cirka 60 nye initiativer og har fem indsatsområder: • Staten skal sørge for de bedst mulige rammer for kommunernes klimatilpasning.

• Staten skal sikre et fælles vidensgrundlag og løbende vejledning om konsekvenserne af klimaændringerne.

• Der skal koordineres på tværs af myndigheder, erhvervsliv og borgere.

• Der skal fokus på vækstpotentialet i at udvikle nye innovative løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.

• Danmark arbejder for at reducere konsekvenserne af klimaforandringerne internationalt og for en ambitiøs klimatilpasning i EU. Senest ved udgangen af 2013 skal alle kommuner have udarbejdet en klimahandlingsplan, der kan beskytte borgere og virksomheder mod følgerne af skybrud og oversvømmelse.

Regeringens plan for klimasikring findes på www.nst.dk lmn

- Hvis grundvandet stiger, kan det betyde, at et område som i dag er tørt, vil være fugtigt om 10-20 år. En effektiv klimasikring kræver et grundigt forarbejde, og her kan det nye værktøj være en stor hjælp, når kommunerne skal planlægge bolig- og byområder, siger Ida Auken.

Det nye grundvandskort er blevet til ud fra beregninger om fremtidens klima, det nuværende grundvandsspejl og de geologiske forhold. Værktøjet er ikke umiddelbart rettet mod private boligejere, da det kræver teknisk indsigt at bruge kortene.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har lavet beregningerne til værktøjet, der er finansieret af Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT).Screeningskortet findes på www.klimatilpasning.dk lmn

Teknik & Miljø / Januar 2013 Digitalisering

Kommentar

Effektivisering eller det modsatte?

En artikel i Teknik & Miljø har fået Varde Kommunes direktør, Bent Peter Larsen, til tasterne.

Han føler sig provokeret af Digitaliseringsstyrelsens kontorchef Jens Kriger Røyens udmeldinger om effektiv digitalisering. I en kommentar skriver Bent Peter Larsen blandt andet, at ”det er en uskik, at vi i det offentlige taler imod hinanden og ikke med hinanden”.

Af | Bent Peter Larsen, direktør, Staben Plan, Kultur og Teknik, Varde Kommune

I Teknik & Miljø fra november 2012 er der en artikel fra Kortdage 2012. I artiklen citeres kontorchef Jens Kriger Røyen for at udtale at ”I skal effektivisere for 172 millioner kroner – ellers overtager staten opgaven”.

Jeg er enig i, at der er gevinster at hente ved at digitalisere og effektivisere. Og jeg er enig i at disse gevinster skal hentes. Jeg er også enig i, at med den nuværende økonomi har det store fællesskab brug for disse gevinster. Men kontorchefens bemærkninger giver mig alligevel anledning til to synspunkter: For det første synes jeg, at det i disse tider er blevet en uskik, at vi i det offentlige taler imod hinanden og ikke med hinanden. Jeg har det grundsynspunkt, at bedste resultater nås ved samarbejde og dialog og ikke ved ”trusler”. Vi ved godt i den kommunale sektor, at det på en række områder i sidste instans er staten, der bestemmer. Så der er sådan set ingen grund til disse uafladelige trusler, som desværre er blevet en alt for hyppig del af dialogen mellem kommuner og stat.

For det andet provokerer det mig, når kontorchefen henviser til Udbetaling Danmark. Det må da vist være ironisk ment?

Lidt kendsgerninger fra det virkelige liv kunne måske interessere Jens Kriger Røjen: I Varde Kommune koster det os årligt tre-fire millioner kroner i merudgift, at Udbetaling Danmark har et væsentligt højere omkostningsniveau, end vi havde i Varde Kommune. Så det er altså en lidt anden historie om effektivisering end den, som

finansministeriet og Jens Kriger Røyen fortæller. Statslige centrale løsninger er bestemt ikke altid effektive!

Lad os håbe det ikke går lige sådan med digital effektivisering på kortområdet!

Teknik & Milj

ø / Novemb er 2012 DIGITALISE RING

Digitaliserin

gsstyrelsen:

Kommune r for 172 mil ne skal effektivisere li overtager S oner – ellers taten opga ven!

”I skal effek tivisere for 17 2 millioner – budskabet til ellers overtag de over 600 er Staten op deltagere ve fra kontorch gaven”. Så d åbningen ef i Digitalise klart lød af konference ringsstyrelsen n, Kortdage Jens Krieger 2012, Røyen.

Af | Af Ane Marie Clausen

Regeringen har gennem etablering af relse sat foku den nye Dig s på digital italiseringssty effektivitet opnå målet som det vig specielle løsn om at skabe tigste håndta inger, som udv mere for min at oprethold g til at dre, der er en ikles af få par kreds af kom e det velfærd forudsætnin tnere for en muner. Der ssystem, vi g for begrænset Med 2020-p er ikke længer alle ken løsninger, som der. lanen handler e plads til sma måske har en det om gen metoder til rte tekniske positiv busine men som ikke nem digital at øge produk isering at find ss-case for kan tiviteten i båd imp vate sektor. lementeres én kommune, e e den offentli Regeringen bredt med gev ge og og kommunerne den priinst. at levere dig Udfordringe har indgået itale effektiv en aftale om iseringer for n fra staten fra Digitaliser 172 millioner, Jens Krieger ingsstyrelsen, så forventnin Røjen tegned kommunerne rettet imod gen e Finansministe skab klart op: og de kommu alle deltage riets effektiv rne på Kortda nale chefer der tænker iseringsbudge er, at hve kreativt og - Hvis kommu r enkelt me konkret på, nerne ikke opn darbejgevinster af hvordan der keligt hurtigt deres indsats år de ønsked kan opnås effe , så er scenar . e gevinster ktive Den Fælleso iet tilstrækklar at t ska på GIS-områd ffentlige Dig be en central et: Staten ove italiseringsstr kor første love er tlæ gni ngsenhed på skabt et Udb rvejer ategi er fast vedtaget. Dan samme vis, lagt, og de etalingDanma mark har som lagt målene som der nu rk. det første land fast i en offe Ved at samle er nsiv i verden kortproduktion digital strateg selvbetjening Finansministe en i en række i. Det betyde i løbet af få riets opfatte r, at digital år er det nor statslige cen betjening ska lse, male, mens tre at vise er der l være undtag det ringspotential vil være et væs den personlige elsen. e. Planen er ent ligt effe klar: En kor selvstændig ktitlægningsenh bestyrelse ska Udfordringe ed med en l organisere tion, som ska n til deltag en enstrenget l kunne tilg erne på Kor Alle fremmø kortprodukås af alle offe tdagene var virksomhed dte fra både ntlige myndi er, der har bru klar: det offentlige gheder og priv skal arbejde g for og den priv kor med et eneste t. ate Planer om fler ate digitale mål: Deres serv e centrale enh medvirke til sektor ice og produk eder står klar at sikre et sma . ter skal rtere samfun seringer ved d, hvor der opn at anvende ås dig rationaliitale redska i dag. Hvis det ber langt me skal lykkes, re effektivt så skal GIS være et områd end og digitaliser e i teknisk forv ing løftes fra altning til at kommunald at være en væs irektørens stra ent teg lig iske del af område.

Fremover må udviklingen ikke kun vær sikres effektiv e smartere GIS itet via GIS! ! Der skal Ethvert pro dukt og enh ver service andet via de skal spille sam frie grunddata men, blandt og skal tilvejeb systemer og ringe de me teknikker, som st opt hver gang der imale skal give en indføres et nyt effektivisering sgevinst. Der system, er ikke længer e plads til

43

Teknik & Miljø / Januar 2013 digitalisering

Københavns Kommune med i FOTdanmark Københavns Kommune har meldt sig ind i FOTdanmark. I alt 97 kommuner er nu med i samarbejdet om at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark.

FOTdanmark er en forening, som arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne.

Foreningens mål har været blive landsdækkende i slutningen af 2012, og efter at Københavns Kommune har meldt sig ind i FOTdanmark, er foreningen meget tæt på målstregen.

- Alle kommuner på nær én enkelt er nemlig med i samarbejdet om et fælles geografisk administrationsgrundlag for den offentlige sektor. Og det glæder bestyrelsesformanden for FOTdanmark, Stefan Birkebjerg Andersen.

Foreningen er glad for at have fået så stor en spiller som København med på holdet, siger Stefan Birkebjerg Andersen i en pressemeddelelse.

Også næstformand i FOTdanmarks bestyrelse, Kåre Clemmensen, er meget tilfreds med at have fået Københavns Kommune som samarbejdspartner.

- Med kommunens indmeldelse er FOTdanmarks målsætning om at blive en landsdækkende forening så godt som nået, og vi venter os meget af det fremtidige samarbejde mellem stat og kommuner, understreger Kåre Clemmensen.

Skive Kommune er landets eneste kommune, som har tilkendegivet, at den ikke melder sig ind i FOTdanmark. lmn

Teknik & Miljø / Januar 2013 Park & landskab

Kommentar

Mere grønt mellem husene Byfortætning er på dagsordenen i de kommende årtier. Byerne vil blive højere og tættere. Mødesteder, grønne korridorer og parker skal medtænkes for at skabe bæredygtige og attraktive byer.

Af | Kirsten Lund Andersen, stadsgartner, Aalborg Kommune og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, KPN

Trafik og pendling sætter vores byer under pres og betyder omfattende spildtid i overfyldte tog og i lange køer på motorvejene.

Transporten er sammen med energiforbruget nogle vigtige miljømæssige problemer i vores byer. Regnvandshåndteringen er en anden miljømæssig udfordring. Den kan blive et stort aktiv i arbejdet med udvikling af byerne; investeringer i regnvandshåndtering kan blive synlige, grønne, rekreative og klimavenlige elementer i bybilledet.

Løsninger, hvor vi får mere for pengene end ved de traditionelle kloakeringsløsninger.

Der er også mange sociale og økonomiske fordele og alt i alt mange bevæggrunde for at tænke i bæredygtig byfortætning.

Grønt er forudsætning for byfortætning Byfortætning betyder mere intensiv udnyttelse af byområderne og et øget pres på de rekreative og grønne tilbud i form af byrum, parker og grønne områder. Det stiller krav om, at vi i planlægningen er helt opmærksomme på, at den grønne og rekreative kapacitet skal være tilstrækkelig til at understøtte det gode liv i byen. Byfortætningen må ikke ske på bekostning af de grønne oaser og forbindelser. Tværtimod er de en forudsætning for byfortætningen.

Vi har heldigvis et godt udgangspunkt.

For bevidstheden om og forståelsen for den

betydning, som de grønne elementer i byerne har, er større end nogensinde. Nærhed til parker og grønne områder er store aktiver i forhold til sundhed og levevilkår.

Løb og cykling er blot nogle af de aktiviteter, som de grønne rum skal give plads til.

Disse aktiviteter har fået status som folkesport, der skal være plads til. Vi skal selvfølgelig ikke starte bilen for at køre et andet sted hen for at løbe en tur i et godt terræn; det skal være muligt, der hvor vi bor.

Undersøgelser viser desuden, at danskerne kvitterer for de rekreative muligheder og er villige til at betale mere for nærhed til grønne og rekreative muligheder.

Den form for værdi er også en dimension på det grønne.

Dagsordenen om byfortætning er måske også lejligheden til at overveje vores behov.

Kan bygninger – boliger og kontorer – være mindre, og kan de bygninger, vi har, udnyttes bedre? Det er også et perspektiv på klimaudfordringen og en tilgang, der måske kan lette presset på de grønne og rekreative muligheder.

Bæredygtige forstæder De nævnte perspektiver er selvfølgelig ikke nye for dem, der arbejder med grønne områder og byudvikling. Publikationen ”Bæredygtige Forstæder”, der er udarbejdet af Forstædernes Tænketank og publiceret i efteråret 2012, understreger disse perspektiver på byfortætning og giver en række

anbefalinger til, hvordan forstæderne kan komme til at fungere mere bæredygtigt både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Heri understreges, hvor vigtige de grønne elementer er for at udvikle den bæredygtige forstad – og i mit perspektiv – den bæredygtige by. Jeg skal her blot fremhæve et par anbefalinger fra publikationen: - Sportsområder kan være vigtige lokale fortætningspunkter, der med samlokalisering med andre funktioner kan blive vigtige for det sociale liv og for borgernes tilfredshed med deres område.

- De grønne rum og adgangen til naturarealer er forstadens bærende kvalitet.

En omdannelses- og udviklingsstrategi for forstaden bør derfor bygge på at skabe flere og bedre grønne rum, at sammenkæde dem og anvende de grønne rum til at danne nye og flere forskellige typer af offentlige rum og mødesteder, som opfanger nye aktiviteter.

På den måde vil der blive skabt plads og udfoldelsesmuligheder for mange forskellige grupper.

- Der er et stort potentiale i at arbejde med de grønne forbindelser, både som en sikring af adgang til forskellige typer af naturområder og sikring af spredningskorridorer og artsrigdom.

45

Teknik & Miljø / Januar 2013 Park & landskab

Dansk Landskabspris til Esbjerg Kommune Dansk Landskabspris 2012 gik til Esbjerg Kommune for projektet Hjerting Strandpark. Temaet for prisen var drift og pleje.

Af | Michael Nørgaard, journalist

Dansk Landskabspris 2012 gik til Esbjerg Kommune for Hjerting Strandpark. Prisen blev modtaget af Esbjergs borgmester Johnny Søttrup den 20. december på Dansk Arkitekturcenter i København. ”Vi er meget glade og stolte over at have fået Dansk Landskabspris 2012, og vi er naturligvis helt enige med juryen i, at årets tema passer rigtig godt på Hjerting Strandpark. Vi kalder parken ”en bypark på naturens betingelser”, for udgangspunktet for anlægget var det eksisterende naturgrundlag. Ved at udnytte og forstærke de eksisterende naturtyper og naturlig vegetation har det været muligt at anlægge en park med store rekreative muligheder, til en forholdsvis lav anlægs- og især driftsomkostning,” sagde Esbjerg Kommunes borgmester Johnny Søttrup, der også takkede den private fond ”Lida og Oskar Nielsens Fond” for deres donation, der har gjort realiseringen af parken mulig.

Med æren følger en prissum på 50.000 kroner.

Om Hjerting Strandpark Juryen bag Dansk Landskabspris har opsummeret grundlaget for tildelingen af prisen. ”Hjerting Strandpark er et projekt, hvor der er en klar sammenhæng mellem intentioner, udførelse og den fremtidige drift. Hjerting Strandpark bygger på to dimensioner, som naturligt findes på stedet. Herudfra skaber parken en tredimensional

Om Hjerting Strandpark • Hjerting Strandpark, Sanatorievej, Hjerting, Esbjerg V • Anlagt: 2007, udvides 2012 med 430 meter mod nord • Bygherre: Esbjerg Kommune • Projektansvarlig: COWI A/S v. Mette Esbjerg Jørgensen og Lone Bredgaard Thuesen, landskabsarkitekter MDL, samt selvstændig arkitekt MAA Helene Plet og Esbjerg Kommune • Driftsansvarlig: Esbjerg Kommune, Vej & Park, Park, Natur & Vandløb Entreprenør, anlæg: Esbjerg Kommunes entreprenør Entreprenør, drift: Esbjerg Kommunes entreprenør • Størrelse: længde 900 m, bredde 50-10 m

46

oplevelsesrejse gennem en række differentierede rum. Den har oven i købet tiden, den fjerde dimension, med i sin fortælling.

Det er et landskabsværk, der fordrer tålmodighed, men som allerede nu, kun få år gammelt, giver oplevelser for alle. Juryen finder, at Hjerting Strandpark er et meget præcist svar på årets tema om indarbejdelse af driftsforhold i projektfasen og dermed er et stærkt forbillede for andre projekter. Juryen tildeler derfor Esbjerg Kommune og deres rådgivere årets Landskabspris 2012.”

Om Dansk Landskabspris Årets landskabspris belønner projekter, der i særlig grad har fokus på de udfordringer, som følger efter etablering har fundet sted. Hvordan fastholdes og udvikles projektets kunstneriske og funktionelle intentioner udtrykt i et levende materiale? Projekter, hvor plejen er indarbejdet på en kvalitativ og innovativ måde, der sikrer balancen mellem anlæggets udtryk, anvendelse og konstante udvikling.

Hjerting Strandpark er anlagt i 2007 af Esbjerg Kommune.

Udsyn mod Ho Bugt.

Teknik & Miljø / Januar 2013 Park & landskab

Flere friluftsaktiviteter i en rigere natur

Juryen bag prisen modtog ni forslag til prismodtagere. Blandt disse blev tre udvalgt som mulige prismodtagere. De tre finalister var: Hjerting Strandpark i Esbjerg Kommune, Sletten i Holstebro Kommune og Grøn Strategi i Vordingborg Kommune.

Dansk Landskabspris uddeles af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Dansk Landskabsarkitektforening (DL) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK). De har nedsat en jury bestående af Charlotte Horn (landskabsarkitekt, Varde Kommune – KPN), Jacob Fischer (kreativ direktør, GHB Landskabsarkitekter – Danske ARK) og Ellen Braae (professor, Skov & Landskab, Københavns Universitet – DL). Traditionen tro har juryen i forhold til temaet suppleret sig med relevante, faglige kompetencer, som i år omfatter Søren Holgersen (redaktør, Grønt Miljø) og Per Malmos (dir., P. Malmos anlægsgartner), som begge har indgået i juryen.

Modelfoto: Colourbox.com

Formanden for Dansk Landskabsarkitektforening, Karen Sejr, overrækker Dansk Landskabspris 2012 til Esbjergs borgmester Johnny Søttrup i selskab med Esbjerg Kommunes parkchef, Mette Esbjerg Jørgensen, og bestyrelsesformand, Birger Nielsen fra Lida, og Oskar Nielsens Fond.

Mariagerfjord Kommune har kortlagt, hvordan kommunale skove bedst forvaltes i god balance mellem benyttelse og beskyttelse. Hobro Østerskov er forsøgsområde, og her kommer blandt andet madpakkehus, multtoilet, udstyr til naturundersøgelser, kort og foldere til formidling af natur og friluftsmuligheder. Kommunen samarbejder med lokale foreninger og staten, og projektet har fået 100.000 kroner i tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

Din kommune kan også sammen med frivillige ildsjæle eller foreninger søge tilskud til projekter, der skaber spændende friluftsoplevelser i en rig natur. Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2013.

Friluftsrådet fordeler Tips- og Lottomidler til Friluftslivet og støtter hvert år 600 store og små friluftsprojekter med i alt 60 millioner kroner. Frivillighed, partnerskaber og projekter, der kommer mange mennesker til gode prioriteres. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del overskuddet fra Danske Spil.

47 2635_FR_annonce_TeknikMiljo_86x231_ny.indd 1

01/11/12 14.12

KLIMA

KOMMUNIKATION

LEVERANDØRSTYRING

MILJØTEKNOLOGI

horisont gruppen STRATEGI & LEDELSE horisont gruppen

Opret jobopslag på CSR.dk Fra 2013 kan du oprette jobopslag på CSR.dk – Danmarks største inspirationskilde til drift og ledelse af den bæredygtige virksomhed.

• Ram mere end 12.000 besøgende pr. måned • Dit jobopslag kommer på forsiden af CSR.dk • Mulighed for flermedial job-annoncering i magasin, nyhedsbrev og på web • Få en konkurrencedygtig kontaktpris

Introduktionstilbud: Opret jobopslag for kun kr. 2.000,Kontakt CRM- og marketingkoordinator Malene Lindgren allerede i dag og vær med fra start.

Malene Lindgren – Email: ml@horisontgruppen.dk – Tlf. 3247 3126

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619 Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / Januar 2013 innovation

Innovative indspark søges til nyt website Et nyt site på internettet samler på innovative ideer og opfordrer den tekniske sektor til også at komme med input. Målgruppen er chefer, ledere og direktører i kommuner og regioner.

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist og redaktør

Noget sjovt, mærkeligt eller bare helt genialt.

Et nyt site på internettet - www.glimtglimt.dk - samler innovative ideer sammen fra danske arbejdspladser.

Det kan være tekster. Men det kan i lige så høj grad være billeder eller links, som man har lyst til at dele med andre.

Projektleder på glimtglimt.dk, Jan Struwe Poulsen, opfordrer både chefer og medarbejdere i den tekniske sektor til at komme med ideer og input til sitet.

Filosofien bag projektet er, at det er meget nemmere at få en ny ide, hvis man har set et glimt af den før. Ifølge Jan Struwe Poulsen lagres de smarte løsninger nemlig i vores underbevidsthed og er helt uundværlige, når der skal generes nye løsninger på et problem.

Han henviser til den amerikanske journalist Malcom Gladwell’s bog “BLINK”, som redegør for et forskningsprojekt, der dokumenterer, at vi mennesker har meget svært ved at få en ny idé, hvis vi ikke har set et glimt af løsningen et eller andet sted. Vores bevidsthed husker ikke dette glimt, men underbevidstheden gør, og glimtet er nødvendigt for de fleste af os, før vi kan løse et nyt problem.

- Mange af os har prøvet at sidde i processer, hvor man skulle følge en konsulentvirksomheds ”kreative-find-på-en-masse-ideeri-en-fart-model”, men kun meget sjældent er der kommet banebrydende nytænkning ud af det. Nytænkning af den art, hvor man, når man ser ideen, uvilkårligt udbryder: ”Ja selvfølgelig!” eller ”Genialt!”. Måske, fordi vi kun kan finde på ideer, der allerede er i omløb i systemet. Måske, fordi vi har begrænset udsyn til omverden. Måske, fordi vi ikke er opmærksomme på ideer i omverden, før vi får stillet det spørgsmål, der får underbevidstheden til at aktivere lageret for gamle iagttagelser fra andre steder, forklarer projektleder i Væksthuset for Ledelse, Jan Struwe Poulsen.

Han understreger samtidig, at det er nødvendigt at kigge ud over kommune- og landegrænser for at hente inspiration.

- I Væksthuset tror vi, at vi kigger for meget på os selv i dette land – og for lidt på verden, og at det begrænser vores tanker, konstaterer Jan Struwe Poulsen.

Fakta om glimtglimt.dk Målgruppe: Projektets målgruppe er chefer, ledere og direktører i kommuner og regioner Projektets intention: • Indsamle innovative glimt fra hele verden til din underbevidsthed, som skal gøre dig – og dermed os – bedre til at finde på nye kvalitetsideer • Tale til dig på en måde, der giver dig lyst til at række ud efter ideer og tænke i nye løsninger • Involvere dig i indsamlingsprocessen • Engagere dig i ideudveksling på kryds- og tværs af kommuner og arbejdspladser Projektet skal ikke: • Give en færdig opskrift på den gode innovationsproces • Servere færdige, kopieringsklareløsninger fra andre lande Mere info: www.glimtglimt.dk www.lederweb.dk Send ideer til: glimt-inputs.8a17e928@input.glimt.podio.com

49

Teknik & Miljø / Januar 2013 Trafik & veje

Vejforum 2012:

Målet er færre trafikdræbte i 2020 Trængsel og trafiksikkerhed var nogle af de mange emner, der blev diskuteret på Vejforum 2012. Trængselskommissionen har et katalog på trapperne, og Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan er i høring til 8. marts.

Af | Michael Nørgaard, journalist

Der er brug for en kraftig udbygning af vejnettet, for der vil komme et massivt pres i fremtiden! Sådan lød budskabet fra fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen, ved åbningen af Vejforum 2012, der blev afholdt i Nyborg i den 5. og 6. december 2012.

- Vi vil få brug for en ny forbindelse fra Jylland til Sjælland over Samsø og der skal langt flere motorvejskilometer og flere baner til i Københavns-området, på Fyn og i det østjyske, hvor der vil ske en stor udvikling i befolkningstætheden i fremtiden, konstaterede Jesper Bo Jensen, der ikke har stor tiltro til, at andre trafikformer end vejtrafikken kan batte nok.

Et fremtids-scenarie er også, at byerne ændrer sig, og opdelingen i funktioner vil være mindre udtalt. Arbejde, fritid og andre funktioner vil blande sig på arealerne i den moderne by, og der vil komme krydsfelter, hvor de forskellige funktioner mødes, lød vurderingen fra fremtidsforskeren.

Vejforum med 1.041 deltagere Vejforum 2012 blev afholdt 5. og 6. december 2012 på Hotel Nyborg Strand med 1.041 deltagere og et stort og varieret udbud af konferenceindlæg, udstillinger og workshops.

Bag Vejforum står disse organisationer: Asfaltindustrien Byplan, Vej og Trafik, IDA Foreningen af Rådgivende Ingeniører Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene Kommunalteknisk Chefforening Kommunal Vejteknisk Forening Teknik & Miljø (fagblad) Trafik & Veje (fagblad) Trafikgruppen på Aalborg Universitet Vejdirektoratet VEJ-EU

50

Mere cykling og kollektiv trafik Nutiden presser sig også på, hvor der i forlængelse af den kuldsejlede betalingsring blev nedsat en trængselskommission, ”som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet og sikre større overgang til kollektive transportformer”. Kommissionens formand Leo Larsen fortalte på Vejforum om arbejdet.

- Der er i dag et stor pres i Københavnsområdet, hvor indbyggertallet stiger med 1.000 personer om måneden. Det betyder i sig selv et øget pres på trafikken, og en stor del af den stigning i trafikken skal opsuges af kollektiv trafik og cykling, lød det fra Leo Larsen, der også vurderede, at ITS måske kan give en kapacitetsforbedring på 15-20 procent.

Formanden pegede på, at organiseringen af arbejdet, der skal minimere trængsel, kunne være bedre.

- Vi har et meget stort tab i dag som følge af manglende samarbejde og dårlig planlægning mellem de offentlige trafikselskaber.

Presset er nu så stort, at nødvendighedens lov vil betyde, at der må ske noget. Trængselskommissionen vil også komme med ideer til, hvilken organisation, der skal til for at føre de mange ideer til løsninger ud i livet, sagde Leo Larsen.

Kommissionen har været stærkt kritiseret og vurderet at være uarbejdsdygtig på grund af den brede sammensætning. Men sådan oplever Leo Larsen ikke arbejdet.

- Kommissionen er meget sammensat, men det er meget positivt, at ingen deltagere i arbejdet – fra cyklistforbund til FDM har reddet deres kæpheste på en måde, så det har været ødelæggende for arbejdet, og det synes jeg er rigtigt positivt, sagde Leo Larsen uden at foregribe, hvorvidt det vil blive nemt at komme med en samlet anbefaling.

Kommissionen skal i januar 2013 aflevere et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj

Teknik & Miljø / Januar 2013 Trafik & veje

og luftforurening i hovedstadsområdet til regeringen.

I august 2013 afleveres et forslag til en samlet strategi.

Nyt forslag til handlingsplan fra Færdselssikkerhedskommissionen Antallet af trafikdræbte skal reduceres til 120 i 2020. Det er den nye og ambitiøse målsætning, som formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo (V), præsenterede på Vejforum.

- Vi ved, at det er ambitiøst, for vi er allerede kommet meget langt ned i antallet af trafikdræbte, sagde Karsten Nonbo.

I 2012 blev målsætningen på maksimalt 200 trafikdræbte nået.

- Målet på 120 trafikdræbte i 2020 er rundt regnet en halvering af antallet af trafikdræbte i forhold til 2010, hvor det var 255. Tilsvarende målsætninger gælder for antallet af både lettere tilskadekomne og alvorligt tilskadekomne. På begge områder skal vi ned på 1.000 i 2020, sagde Karsten Nonbo.

Færdselskommissionens nye handlingsplan blev sendt i høring i december med en frist til den 8. marts 2013.

Forslaget indeholder, foruden de ambitiøse mål, forslag til en lang række indsatser og kampagner, som skal øge sikkerheden og forbedre trafikanternes adfærd. I dag er de tre største trafiksikkerhedsproblemer for høj hastighed, spiritus og uopmærksomhed. I 99 procent af alle ulykker har trafikanternes adfærd betydning.

Kommunerne kan blive de store vindere Trafikulykker har selvfølgelig store menneskelige omkostninger.

Men økonomien har også stor betydning.

- Vores tal viser, at en personskade i gennemsnit koster to millioner kroner til behandling og pleje og materielomkostninger. Dette giver omkostninger på milliarder af kroner hvert eneste år. Hvis vi kan få antallet af ulykker ned, så er der rigtigt mange menneskelige og økonomiske omkostninger vi kan spare, konstaterede Karsten

Nonbo på Vejforum og tilføjede: - Kommunerne kan blive de store vindere, for mange af følgeomkostningerne ved ulykker skal bæres of kommunerne. Derfor er det en god investering, hvis kommunerne investerer i trafiksikkerhed.

Han pegede også på, at der er behov for at få bedre styr på de data og registreringer om tilskadekomne, som kommer fra skadestuerne.

Debatten mellem Færdselssikkerhedskommissionen og deltagerne på Vejforum 2012 betød, at høringsfristen for den nye handlingsplan blev forlænget med to måneder, og dermed er der god tid til, at kommunerne kan kommentere udspillet til handlingsplan. Også kommissionens næstformand Jan Johansen (S) deltog i Vejforum 2012.

Flere studerende end nogensinde Med 1.041 deltagere og 46 udstillere var der igen rekord på Vejforum.

Sekretariatschef i VEJ-EU, der driver Vejforum, Jens E. Pedersen, er selvfølgelig godt tilfreds med den situation.

- Jeg synes, det er særligt positivt, at tallene viser, at Vejforum har fået så godt tag i de studerende og uddannelsesstederne. I 2012 deltog 69 personer fra uddannelsesstederne, heraf selvfølgelig langt overvejende studerende. Det er en fordobling i forhold til 2010. Men det skal også ses som et resultat af en meget målrettet og bevidst indsats fra sektorens side, der blandt andet er konkretiseret i projektet Viadania, siger Jens E. Pedersen.

Viadania er et nyt samarbejde, der skal understøtte rekruttering af studerende og nyuddannede til vej- og trafikområdet. Centrale målsætninger er at sikre større søgning til trafik- og anlægsstudieretningerne, øge kendskabet til arbejdet i vejsektoren og skabe et stærkere image. KTC er én af organisationerne bag Viadania, der blandt andet er beskrevet i en artikel i Teknik og Miljø, november 2012.

51

Teknik & Miljø / Januar 2013 Forsyning

Bygge- og anlægsaffald:

Genanvendelse for miljøets skyld Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald skal ske for at nyttiggøre materialerne, og projekterne skal ikke opfindes, fordi der er behov for bortskaffelse. Men genanvendelsen er faldet, fordi der er skabt tvivl om materialernes miljømæssige kvalitet. Derfor er der behov for, at aktørerne går sammen og skaber tryghed om genanvendelsen.

Af | Jens Arre Nord, miljøchef RGS 90 og formand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri

Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er faldet de seneste år, og det er et problem af mange årsager. Dels er der mange gode materialer, der kan erstatte jomfruelige råvarer, dels er der både god økonomi og miljøkvalitet i genbruget.

Desværre er det ikke altid miljø og økonomi, der driver logikken i genbruget. Over de sidste år har en række miljøfarlige stoffer skabt usikkerhed om, hvorvidt miljø og sundhed i forbindelse med genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er i orden. Blandt andet er der fokus på det farlige PCB, som er anvendt i byggerier i 60`erne og 70`erne. Men det handler ikke kun om PCB, men om miljøkvaliteten i bred forstand. Der skal selvfølgelig være maksimal tryghed, når bygherrer vælger genanvendelse. Det faglige fundament skal være i orden. Og det er her, at hele branchen har en vigtig opgave.

Genbruget er faldet I dag kan bygge- og anlægsaffaldet gå mange veje og kan køres direkte fra nedrivningen mere eller mindre ukontrolleret og uforarbejdet til et ”projekt”. Den korrekte vej fra nedrivningen er til et behandlingsanlæg for maskinel sortering og efterfølgende håndsortering og så knusning for senere videresalg til bygge - og anlægsprojekter. En mulighed er selvfølgelig deponiløsningen, som vi jo gerne skal undgå.

Men anvendelsen i deponeringslignende pseudoprojekter har desværre fået stigende plads i statistikkerne i de sidste år og det reelle genbrug er desværre faldet. Formentligt er genbruget de sidste par år halveret.

Der er ikke entydige og klare opgørelser, men det er alligevel fra flere sider vurderet, at vi i Danmark har haft en materialenyttiggørelsesprocent på 95-97. Det er tvivlsomt, om disse flotte tal nogensinde har været korrekte. Uanset udgangspunktet og de faktiske tal, så er den tidligere høje materialenyttiggørelse faldet drastisk.

52

På bundlinjen står altså under alle omstændigheder, at den egentlige genanvendelse og nyttiggørelse er reduceret væsentligt og erstattet af ukontrollerede skjulte deponeringer og deponeringslignende anvendelse. Og det er vores fælles udfordring.

Vi skal være troværdige og loyale over for gældende rammebetingelser for anvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet. Vi skal undgå at forvirre og skabe usikkerhed og utryghed hos bygherre og aktører med selvbestaltede forslag eller krav til for eksempel prøver og analyser forud for anvendelsen. Det handler om bygge- og anlægsaffald; ikke slam, ikke jord og ikke restprodukter og de rammebetingelser, der er gældende for disse andre affaldstyper.

Fokus på sikkerhed Det er indlysende, at det ikke kun er uproblematisk at genbruge bygge- og anlægsaffald.

Der er indhold af miljøfarlige stoffer i genbrugsmaterialerne, som nyttiggøres om end i begrænset omfang. Ligeledes er der indhold af uønskede fraktioner og fremmedlegemer i genbrugsmaterialerne som nyttiggøres om end i begrænset omfang.

Målsætningen er der bred enighed om: Det skal være ukompliceret og sikkert som bygherre at anvende genbrugsmaterialer i stedet for jomfruelige materialer. Og materialerne skal genanvendes, fordi de passer til formålet, og ikke til pseudoprojekter eller skjulte deponeringer.

Et af de forhold, vi igennem flere år har kæmpet for, er lovkrav om at få identificeret og fjernet eventuelt problematiske stoffer inden renovering og nedrivning.

Det er åbenlyst, at når bygningen først er revet ned, så vil eventuelt problematiske stoffer være blandet op i affaldet, og det er stort set umuligt at få dem fjernet efterfølgende.

Der skal altså derfor sættes ind med fjernelse af disse stoffer allerede inden bygningen rives ned.

Anmeldelser og analyser forud for anvendelse gør ikke materialerne rene, men medvirker kun til forvirring og usikkerhed.

Et godt grundlag Der ligger Miljøstyrelsens miljøprojekter 1083 og 1084, hvor blandt andet det oparbejdede bygge- og anlægsaffald er screenet for indhold af miljøfremmede stoffer. Samlet set har vi et højt vidensniveau om miljøsiden af genanvendelsen. Og så er de professionelle aktører blevet bedre til sortering og frasortering af fremmedlegemer, så materialerne har generelt fået højere kvalitet.

Myndighederne skal selvfølgelig være klar til at slå til ud fra væsentlighedsbetragtninger, hvis der foregår ukontrolleret bortskaffelse eller skjult deponering. Også når de offentlige instanser selv er bygherrer.

De oparbejdede genbrugsmaterialer er løbende blevet vurderet ved screeninger i Miljøstyrelsens projekter og er uændret til fri anvendelse – uden prøveudtagning og analyser og uden arealanvendelsesmæssige begrænsninger og uden særskilt miljøgodkendelse.

Identificer miljøproblemer ved kilden Generelt er der i vores tilgang ingen tvivl om strategien. Der er brug for en styrket indsats for at skabe sikkerhed og tryghed omkring miljøkvaliteten. Vi mener, at dette kan ske ved at undersøge og deklarere indholdet af miljøfarlige stoffer i bygninger inden de rives ned. Det handler om at identificere de miljøfarlige stoffer og fjerne dem inden affaldet blandes.

Så vi er positive over for undersøgelser og deklarering forud for nedrivning og vi skal selvfølgelig blive endnu bedre til at deklarere affaldet korrekt inden nedrivninger og større renoveringer. Og deklareringen skal ikke være frivillig.

Vi er i dag rimeligt skrappe til at sortere og fjerne fremmedlegemer som plast, gummi, træ, metal og pap – og jeg tror, at vi skal slå fast, at det umiddelbart ikke er det synlige affald, som nødvendigvis er miljøproblematisk.

Det er og bliver primært indholdet af det ”usynlige”, som vi skal have fjernet ved kilden.

Det understreger, at det er vigtigt at identificere og fjerne affaldet med miljøfremmede stoffer som det første i et bygge- eller nedrivningsprojekt.

• Teknisk skal materialerne være ligeværdige med de jomfruelige materialer og kunne erstatte disse.

• På miljøfronten skal materialerne og anvendelsen af materialerne være ”blåstemplede” af myndighederne.

• Og for så vidt angår økonomi, så skal materialeprisen for genbrugsmaterialerne matche pris på jomfruelige materialer, men skal også helst være billigere.

Men smidighed og væsentlighedsbetragtninger er vigtige. Og så skal bureaukratiet omkring genanvendelsen reduceres til et minimum, for det skaber usikkerhed i alle dele af processen.

En fokuseret indsats fra branchen, bygherrer og myndigheder er nødvendig for at vende udviklingen. Et middel er undersøgelse og deklarering inden nedrivning – og det skal ikke være frivilligt.

Der er allerede mange visioner og idéer til, hvordan behandling af bygge- og anlægsaffald kan forbedres. Men det er vigtigt, at aktørerne prioriterer og fokuserer arbejdet også på kort sigt.

Gode nyheder for miljøkvaliteten og genanvendelsen Der er netop før jul gennemført meget vigtige lovgivningsmæssige ændringer, som forhåbentlig hurtigt vil få en positiv effekt på genanvendelsen.

Vigtigt er, at anmeldekravet nu er ændret, så der skal ske anmeldelse 14 dage forud for nedrivning og renovering. Og der er samtidig nu krav om identifikation af PCB forud for nedrivning og renovering.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at der indledningsvis alene kun er udvidet fokus på PCB´en og ikke på de miljøfarlige stoffer i bred forstand, men det skulle også komme, og det ændrer ikke ved, at de miljøfarlige stoffer allerede nu skal identificeres.

Det er uomtvisteligt, at vi med disse initiativer dels vil få hævet miljøkvaliteten af genbrugsmaterialerne, og dels har vi med ophævelsen af anmeldekravet forud for anvendelse banet vejen for et naturligt valg for anvendelse af genbrugsmaterialerne som substitution for de dyrere og sparsomme råstoffer.

Udfordringerne består nu i at få implementeret denne nye lovgivning og det har højeste prioritet. Det er måske en stor opgave, men det er afgørende vigtigt, at det sker umiddelbart – det er ikke frivilligt!

Krav til genbrugsmaterialer Valget skal ske på et oplyst grundlag og uden barrierer ud fra teknik, miljø og økonomi.

53

Teknik & Miljø / Januar 2013 forsyning

Biocoversystem reducerer udslip af drivhusgasser fra Klintholm Deponi Udslippet af metan fra en ældre etape på Klintholm Deponi blev reduceret til cirka en tiendedel ved etablering af biologisk aktive filterlag som en integreret del af etapens slutafdækning. Konklusionen er, at biocoversystemet på Klintholm Deponi har været en effektiv og relativ omkostningseffektiv teknologi til reduktion af drivhusgasemissioner, og det har potentiale til at blive brugt på en lang række ældre danske lossepladser og nyere affaldsdeponeringsanlæg.

Af | Peter Kjeldsen, Charlotte Scheutz og Rasmus B. Pedersen, DTU Miljø (Institut for Vand og Miljøteknologi), DTU, Per Haugsted Pedersen, Rambøll og Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen, tidligere Klintholm I/S

De gamle lossepladser indeholder store mængder organisk affald, som omdannes til metan (CH4). Dette gælder også for ældre etaper på flere kontrollerede affaldsdeponeringsanlæg som er under nedlukning. Metan har cirka en 25 gange så kraftig drivhuseffekt som kuldioxid (CO2). Der er i mange tilfælde opstillet krav til, at udslippet af dannet metan bliver håndteret – og i de fleste tilfælde vil en egentlig udnyttelse ikke være rentabel og vil give anledning til væsentlige merudgifter, hvis den alligevel gennemføres.

I flere tilfælde er det foreslået, at metanen håndteres i biologiske filtre, kompostbede osv ( et såkaldt ”biocover”), hvor metanen oksideres til kuldioxid af tilstedeværende metanoksiderende mikrober.

Eksperimenter har vist, at sådanne lag

kan være meget effektive til at omdanne metanen og på den måde reducere kilden til drivhuseffekt. Hvordan sådanne anlæg etableres, så der opnås en effektiv reduktion, er dog ikke beskrevet, ligesom det også er en væsentlig udfordring at dokumentere anlæggets egentlige reduktionseffektivitet.

Erfaringer fra biocover-projektet på Fakse losseplads DTU Miljø fik i 2006 midler fra EU og Miljøstyrelsen til at opstarte det første fuld-skalabiocoveranlæg på Fakse losseplads. Projektet havde til formål at etablere et biocover på lossepladsens ældste etape med henblik på at reducere etapens metanudslip med en faktor 10 (den første fase af projektet er kort beskrevet i en Teknik & Miljø-artikel

fra 2008, se ktc.dk). Artiklen beskriver det benyttede projektkoncept, etablering af såkaldte biovinduer, som er gasgennemtrængelige åbninger i det oprindelige gastætte jorddække opfyldt med bioaktiv kompost.

Artiklen beskriver også metode og resultater af den indledende måling af etapens metanudslip (før biocoversystemet blev etableret). Biocoversystemets reduktionseffektivitet blev senere dokumenteret til at udgøre cirka 30 procent, som desværre var en del under målet for projektet. Demonstrationsprojektet gav dog vigtig indsigt i flere forhold, som kan vanskeliggøre en effektiv reduktion af drivhusgasudslippet ved etablering af bio-aktive afdækningslag, og opnåede samtidig en forståelse af, hvilke forholdsregler man bør tage. Vigtige forhold er:

Box 1 Princippet i fluxkammer-metoden: 1) en halvlukket cylinder (fluxkammeret) placeres på overfladen af deponiet og via en åben ventil tilsluttes et måleinstrument (her en FID-måler, som måler koncentrationen af metan i fluxkammeret). Målingerne gentages flere gange over så kort et tidsinterval som muligt og afbilledes i et metankoncentrations-tids-plot (2). Ved hjælp af hældningen på metan-tids-sammenhængen (som helst skal være lineær) (dC/dt), og kendskab til fluxkammerets areal (A) og volumen (V) kan fluxen, Q (omregnet til enheden g CH4/(m2 og døgn) ved en simpel massebalance (3).

54

Teknik & Miljø / Januar 2013 Forsyning

Figur 1: Klintholm I/S´s placering i Danmark samt den indbyrdes placering af komposteringsanlægget og etaperne 0, 1 og 2.

1. Muligheden for at kontrollere punktudslip. Affaldsdepoter benytter sig ofte af åbne perkolatopsamlingssystemer. Dette kan udgøre en væsentlig årsag til, at gassen siver uhindret op i atmosfæren. Projektet viste vanskelighederne ved at undgå, at gassen siver direkte ud af disse installationer trods forsøg på at undgå denne udslipsvej.

2. Muligheden for at lede gassen op til biovinduerne. Fakse Losseplads har modtaget store mængder lerjord, som er blevet deponeret på lossepladsen. Lerjordens tilstedeværelse gjorde det vanskeligt at få al gassen ledt ind i de etablerede biovinduer.

3. Muligheden for at fordele gassen jævnt til bio-vinduerne. Den tilstedeværende lerjord giver et komplekst gasstrømningsmønster, som resulterer i såkaldte hot spots områder af biovinduerne, hvor gas næsten uhindret undslipper fra.

Klintholm Deponi – anden-generations biocoversystem Projektet på Fakse losseplads gav som beskrevet ikke den ønskede reduktion i metanudslip, men gav til gengæld værdifulde erfaringer, som kan benyttes ved etablering af nye biocover-anlæg. Et nyt projekt blev i 2008 startet op i samarbejde mellem DTU, Rambøll og Klintholm I/S, som er et affaldsselskab på Sydfyn omfattende seks kommuner. Projektet blev financieret af Klintholm I/S med et bidrag fra Miljøstyrelsen/Energistyrelsens virksomhedsordning. Projektet havde

til formål at integrere et biocoveranlæg i slutafdækningen, således at slutafdækningen fik et dobbelt formål: at håndtere både afstrømningen af overfladevand og metanudslippet fra Klintholm Deponi’s etape 0. Projektet er i øvrigt beskrevet i detalje i Miljøstyrelsens Miljøprojekt-serie.

Etape 0 er den ældste del af Klintholm Deponi, og indeholder 485.000 m3 blandet affald (inklusiv 40-60 procent brændbart affald og 5-15 procent spildevandsslam) og har en højde på ca 16 meter (se Figur 1). Etapen er opfyldt i årene 1980-96 i en gammel kalkgrav nær Storebæltskysten. Etapen har ingen perkolatopsamlingssystem, og der er ikke installeret nogen form for gashåndteringssystem ( i 90’erne blev det overvejet at etablere gasudnyttelse, men planerne blev skrinlagt på grund af tekniske problemer med gasekstraktionen). Etapen blev efter opfyldning med affald benyttet som jorddepot, hvorfor de øverste tre-fire meter af etapen udgøres af lerjord. Skrænterne blev dog ikke påfyldt jord.

Projektet på etapen blev gennemført efter det i projektet på Fakse losseplads udviklede koncept indeholdende følgende steps: 1. Indledende karakterisering af lossepladsen 2. ”Baseline” kortlægning af metanudslip 3. Afprøvning af biocovermaterialer i laboratoriet 4. Etablering af fuldskala biocoversystem 5. Kortlægning af biocoversystemets evne til at reducere metanudslippet

Figur 2: Forsøgsopstilling og billede af kolonneforsøget, som blev gennemført i laboratoriet for at estimere biocoverets metanreduktionsevne.

6. Analyse af de økonomiske forhold for biocoversystemet I forbindelse med den indledende karakterisering af etapen blev der udført forskellige beregninger af den forventede metanproduktion fra det deponerede affald. Sådanne beregninger er tilkyttet en del usikkerheder og afhænger af den benyttede gasproduktionsmodel. På basis af sammenligninger af forskellige gasproduktionsmodeller er den hollandsk udviklede ”Afvallzorg-model” anbefalet som den bedst egnede til danske affaldssammensætninger. Denne model estimerer gasdannelsen til omkring 240-310 tons metan om året for årene 2009-2010 svarende til en gennemsnitlig gasdannelse på cirka 30 kg metan/time.

Vurdering af eksisterende metanemission (”baseline study”) Indledningsvis blev der udført overfladescreeninger med en såkaldt FID-måler, som registrerer metanindholdet i luften umiddelbart over jordoverfladen. Screeningen viste forhøjet metanindhold i luften over skrænterne, hvilket indikerede, at gassen primært bevægede sig ud gennem siderne af deponiet, formentlig på grund af affaldets lagdelte struktur som følge af kompakteringen under deponeringen. Metanindholdet var ikke jævnt fordelt over skrænterne, men var tilknyttet flere områder med begrænset udstrækning (såkaldte ”hot spot”-områder).

Efterfølgende målinger af gasemissionen fra

55

Teknik & Miljø / Januar 2013 forsyning

hotspot-områderne, udført ved hjælp af anvendelsen af fluxkamre, viste, at der var en stor rumlig variation i gasudslippet således, at målinger taget med meget kort indbyrdes afstand viste meget forskellig udslip. Undersøgelser i området omkring etape 0 viste også at en ukendt del af den dannede gas strømmede ud i de omkringliggende jordlag, hvor gassens metanindhold reduceres ved naturlig metanoksidation i jordlagene.

Til nærmere bestemmelse af den eksisterende metanemission fra deponiet blev der i april og august 2008 udført to totalmålinger i samarbejde med Chalmers University of Technology i Sverige. Der blev benyttet den såkaldte sporstoffortyndingsmetode. Her blev den gennemsnitlige metanemission fra hele Klintholm I/S (etape 0, etape 1/2 og komposteringsarealet) målt og forsøgt opdelt i bidrag fra de forskellige områder. På grund af den tætte beliggenhed var det ikke muligt at adskille bidragene fra etape 0 og etape 1. Deres samlede gennemsnitlige metanemissionen på 15,0 kg/time blev derfor i stedet opdelt ud fra forholdet imellem etapernes beregnede gasproduktioner. Metanemissionen fra etape 0 blev på baggrund heraf fastlagt til ca. 8,3 kg/ time. Det skal bemærkes at dennne værdi er væsentlig lavere end den udfra modellen estimerede (se ovenover). Dette kan skyldes væsentlige usikkerheder i gasproduktionsmodellen, som blev benyttet, samt at en del af metan allerede bliver oksideret i jordlagene på skrænterne og i omgivelserne.

Test af materialer til opbygning af biovinduer Kompost vurderes som et velegnet materiale til konstruktion af biovinduer, da det har en høj permeabilitet, høj vandtilbageholdelsekapacitet, lav termisk ledningsevne, stor specifik overflade og ofte en høj mikrobiologisk aktivitet. Samtidig producerer Klintholm I/S store mængder kompost, som kun vanskeligt kan omsættes til jordforbedringsformål. For at kunne udvælge den bedst egnede komposttype til opbygningen af biofiltrene blev metanoksidationspotentialet for en række forskellige typer af lokalt producerede kompost og kompostsammensætninger undersøgt i laboratoriet ved udførsel af batch- og kolonneforsøg (se Figur 2). På baggrund heraf valgte man at benytte en blanding af have-park kompost fra kom-

56

posteringsanlægget i Svendborg og køkkenkompost fra Klintholm i forholdet 7/2 til biofiltrene. I kolonneforsøg blev blandingens metanoxidationsrate målt til ca. 96 g CH4/ ( m2 og døgn), hvilket er sammenligneligt med rater set i kolonneforsøg med kompostmaterialer fra andre deponier (blandt andet Fakse Losseplads), hvor der sås rater mellem 45 og 120 g CH4/( m2 og døgn).

Dimensionering og etablering af biocoversystemet På basis af de udførte totalmålinger af metanudslippet samt kompostblandingens evne til at oksidere metan blev den nødvendige areal af biofiltrene udregnet. Der blev indregnet en sikkerhedsmargen, idet at det dimensionerende metanudslip blev sat til 10kg/ time og tilsvarende kompostens metanoksidationsevne til 50 g/(m2 og døgn), hvilket giver et nødvendigt areal på 4800 m2.

Anlægsarbejdet blev udført i perioden april-september 2009. På baggrund af de indledende undersøgelser blev det besluttet, at der på skråningerne gravedes render fra fod til top med punktvis kontakt til affaldet. Disse drænrender er ført op ad skråningerne og ind under biovinduerne (se Figur 3). Renderne er udgravet med en indbyrdes afstand på ca. 15 m. På denne måde opsamles gassen langs skråningerne og ledes op under biovinduerne, der er placeret ved skråningernes top. Biovinduerne er 10 m brede og udgør et samlet areal på ca.

4.800 m2 - jf dimensioneringen – se figur 4.

I bunden er der udlagt 0,3 m groft nedknust betonmateriale (gasfordelingslag) og herover 0,7 m kompost. Under biofiltrene er der gravet en langsgående 0,8 m bred rende, der har fuld kontakt til affaldet. For at der kan udtages gasprøver fra forskellige områder, er biovinduerne opdelt i ni sektioner.

Mellem sektionerne er både dræn og drænrender afbrudt (kan ses på figur 3). Figur 4 viser to flyfoto af etape 0 – ét før etableringen af biocoversystemet og ét efter.

Monitering af biocoversystemets funktion Nogle uger efter at biocoversystemet var færdiganlagt blev et intensivt moniteringsprogram igangsat. Overfladerne af skrænter, biofiltre og den oprindelige jordoverflade blev screenet med FID-måler. Screeningerne viste at der kun sås forhøjede metanind-

hold i luften over fire af de ni installerede biofiltre. De forhøjede koncentrationer fandtes primært i overgangen mellem biofiltrene og skrænten. Dette kunne tyde på at biofiltrene ikke havde en ensartet belastning af gas – områderne tæt på hvor gasopsamlingsrørene blev ført ind under biofiltrene havde en højere belastning, som resulterede i at metanen ikke blev fuldstændig oksideret i kompostlaget og derfor undslap kompostoverfladen. Målinger af gassammensætningen i gasfordelingslaget under de ni biofiltre var også meget uens med de højeste metanindhold netop i de fire biofiltre hvor de observeredes hot spots langs toppen af skrænten. Tilstedeværelsen af de nævnte hot spots afslørede sig ligeledes ved en mangel på vegetation i disse områder – i modsætning til resten af biofilterarealet, som var dækket af kraftig vegetation (se Figur 6).

Totalmålinger gennemført efter etableringen af biocoversystemet ved brug af den samme sporstoffortyndingsmetode som beskrevet ovenover, viste en væsentlig reduktion i metanudslippet fra etapen svarende til en estimeret reduktion i udslippet på 80-90 procent - eller til et udslip på omkring 1,2 kg/time. De erkendte hot spots langs toppen af skrænterne gav som nævnt et vist udslip – men ikke mere end at der overordnet blev opnået en tilfredstillende reduktion i etapens metanudslip.

Det benyttede biocoversystem med mere gennemgående gasopsamling langs skrænterne – hvor metanudslippet oprindeligt var lokaliseret, viste sig således mere robust end de på Fakse Losseplads benyttede biovindue-koncept. Om det oprindelige udviklede biovindue-koncept – som benyttet på Fakse Losseplads vil være effektivt på andre lossepladser med mere enkle gasstrømningsmønstre - kan på nuværende tidspunkt ikke siges.

Oprindeligt var det planlagt at gennemføre totalmålinger i vinteren 2009-2010, hvor de lave temperaturer kan påvirke den mikrobielle metanoksidation i negativ retning resulterende i forhøjede metanudslip i vinterhalvåret. På grund af den hårde vinter med megen sne og primært østlig vind kunne de planlagte totalmålinger ikke gennemføres. Målinger af metanudslip i udvalgte punkter ved hjælp af fluxkammer-metoden (se box 1) over perioden november 2009 –

Teknik & Miljø / Januar 2013 forsyning

Figur 3: Snit gennem Klintholm Deponi – etape 0 visende hvorledes gasopsamlingsrenderne og biofiltrene er placeret.

Figur 5: Billede af et område uden vegetation på et af biofiltrene.

Figur 6

Figur 4: Planbillede af hele biocoversystemet med gasopsamlingsrender og de ni biofiltre.

marts 2010 viste kun målbare metanudslip i enkelte punkter. Der forventes derfor ikke at have været væsentligt højere metanudslip fra etapen end de målte forårs/sommerværdier. Dette understøttes af kontinuerte målinger af temperaturen i flere dybder af komposten. I to lokaliteter blev der installeret temperatur- og vandindholdsprober tilkoblet dataloggere som i perioden november 2009 – juni 2010 opsamlede måleværdier. Ganske overraskende fandtes der gennemgående høje temperaturer i komposten selv i perioder med lufttemperaturer fra 0 til minus 10 grader celcius. For begge lokaliteter kunne observeres stigende temperatur med dybden. Det ene sted lå temperaturen i de dybe kompostlag (40-70 cm) ret stabilt omkring 25-30° C i det meste af moniteringsperioden, mens den det andet sted lå omkring 10-15° C. Gennemførte metanoksidationsforsøg med komposten under de nævnte temperaturer viste væsentlige metanoksidationsrater, som forventes at være årsagen til de lave metanudslip observeret i fluxkamrene – også om vinteren.

Disse observationer blev senere bekræftiget af totalmålinger gennemført i vinteren 20112012. Totalmålinger blev udført i december 2011 og januar 2012 og viste emissioner af samme størrelse som målt tidligere i forårs/ sommerperioden (der måltes en emission fra etape 0 på 0,9-1,3 kg/time). Dette er et meget ”opløftende” resultat, da biocoverteknologien har været kritiseret for at have lave virkningsgrader om vinteren under tempererede forhold. Dette var ikke tilfældet på Klintholm Deponi.

Analyse af de økonomiske forhold for biocoversystemet De samlede omkostninger til etableringen af biocoveret på Klintholm Deponi, etape 0 beløber sig til 3.120.000/2.380.000 DKK inc./ excl. udgifter til det opfølgende moniteringsarbejde. Biocoveret forventes i den 30-årige efterbehandlingsperiode at medføre en reduktion i metanemissionen fra etape 0 svarende til 23.000 tons CO2-ækvivalenter. Sammenholdes den opnåede reduktion med omkostningerne til etablering af

biocover og monitering, kan ”skyggeprisen” for CO2-reduktion, over de 30 år hvor der forventes en registrerbar metanemission, estimeres til 134 og 102 DKK per ton reduceret CO2-ækvivalent inc./excl. udgifter til det opfølgende moniteringsarbejde. Dette er en relativ lav pris for CO2-reduktion i forhold til andre teknologier benyttet i det danske samfund.

Afslutningsvist må det konkluderes at biocoversystemet på Klintholm Deponi har været en effektiv og relativ omkostningseffektiv teknologi til reduktion af drivhusgasemissioner, og har potentiale for benyttelse på en lang række ældre danske lossepladser og nyere affaldsdeponeringsanlæg. For at opnå en effektiv løsning er det dog meget vigtigt med indgående undersøgelser af det lokale gasudsivningsmønstre, ligesom at dokumentationen af den opnåede reduktion i drivhusgasudslip kræver brug af metoder til måling af den totale emission – før og efter etableringen af biocoversystemet. Her har den såkaldte sporstoffortyndingsmetode vist sig yderst brugbar.

57

Teknik & Miljø / Januar 2013 forsyning

Utætte rentvandsbeholdere afsløret efter regn Odense Kommune og dens vandværker har i en række undersøgelser afklaret sammenhængen mellem bakteriologiske forureninger og regnvejrsperioder. Erfaringerne peger på utætte rentvandsbeholdere som den hyppigste årsag til bakteriologiske forureninger.

Af | Richard Jensen, Biolog og kemiker, Odense Kommune

I 2010 blev der hver måned analyseret for bakteriologiske forureninger ved afgang fra vandværkerne i Odense Kommune (se artikel i Teknik & Miljø maj 2011, kan ses på ktc.dk). Odense Kommune og vandværkerne besluttede at følge op på 2010-projektet for at afklare sammenhængen mellem bakteriologiske forureninger og regnvejrsperioder. Denne opfølgning skete ved at foretage bakteriologiske

analyser ved afgang fra alle vandværker efter tre regnvejrs- og tre tørvejrsperioder (prøverne blev udtaget samme dag på alle vandværker), og sammenholde resultaterne. I perioder med frostvejr blev der ikke udtaget prøver.

Resultater Regnfaldet på 8 af DMIs prøvetagningsstationer i Odense Kommune i forbindelse med prøvetagningerne ses af figur 1:

Figur 1. Prøvetagningstidspunkt efter kraftigt regnfald er markeret med blå pile og prøvetagningstidspunkt efter tørvejrsperioder er markeret med grønne pile

Overskridelser af drikkevandsbekendtgørelsens bakteriologiske kravværdier efter hhv. regnvejrs- og tørvejrsperioderne fremgår af figur 2:

Figur 2. Overskridelser af bakteriologiske kravværdier efter hhv. regnvejrsperioder (blå baggrund) og tørvejrsperioder (grøn baggrund). *(Rentvandsbeholder renset 14 dage før).

Samlet var der 12 bakteriologiske overskridelser af kravværdierne ved afgang fra vandværkerne efter regnvejrsperioderne, mens der ikke var overskridelser af kravværdierne efter tørvejrsperioderne (bortset fra et tilfælde, som kan forklares). Der ses en tæt sammenhæng mellem bakteriologiske overskridelser ved afgang fra vandværket og regnvejrsperioder.

58

For at se om man kan finde en tilsvarende sammenhæng mellem bakteriologiske overskridelser ved afgang fra vandværket i projektet fra 2010 sammenholdt med de enkelte måneders middelregnfald (selv om prøverne på de enkelte vandværker ikke blev udtaget samtidigt i dette projekt). Resultatet ses af figur 2, og understøtter sammenhængen mellem regnfald og bakteriologiske overskridelser.

klima

Figur 4. Efter fund af 1-2 coliforme bakterier efter regnperioder og ingen efter tørvejrsperioder, blev rentvandsbeholderen frigravet, og en dårlig betonstøbning af den ene side afslørede utætheder ½ meter under terræn, hvor vandet løb ud (og ind - specielt ved sænkning af vandstand i beholderen)

Figur 5. Revne i stendækket betondæk på rentvandsbeholder med sporadiske fund af 1-2 coliforme bakterier pr.

100 mL efter regnperioder og ingen efter tørvejrsperioder

Figur 6. Indtrængning af vand ved inddækning med for lille overlap og dårligt svejste samlinger. 1-3 coliforme bakterier pr. 100 mL efter regnperioder og ingen efter tørvejrsperioder

Konklusion Regnvejrsbetingede fund af bakteriologiske overskridelser ved afgang fra et vandværk kan i princippet stamme fra både utætheder ved indvindingsboringerne, rørføringerne, vandværksbygningen og rentvandsbeholderen. Erfaringerne fra de to projekter i Odense Kommune peger på utætte rentvandsbeholdere som den hyppigste årsag til bakteriologiske forureninger. Over halvdelen af de bakteriologiske overskridelser fundet i de to projekter kunne direkte vises/sandsynliggøres at stamme fra utætheder i rentvandsbeholderen.

Det er derfor oplagt, at der udføres omhyggelig kildesporing ved fund af nogle få coliforme bakterier, og at rentvandsbeholdere inspiceres jævnligt. Hvis utætheder skal findes tidligt, skal prøverne udtages efter kraftige regnfald.

Sådan kan rentvandsbeholderen se ud ved fund af nogle få coliforme bakterier: ”Symptomerne” ved fund af de utætte rentvandsbeholdere var fund af nogle få coliforme bakterier i drikkevandsprøver taget ved afgang fra vandværket. Eksempler på sådanne utætheder ses af figur 4, 5 og 6. Sådanne utætheder kan ikke findes ved kommunens tekniske tilsyn, da det ikke er muligt at inspicere en rentvandsbeholder på indersiden eller frigrave den under tilsynet.

er du til

lar? laR. Separatkloakering. Faskine.

Skønne ord for fagfolk, men helt uforståelige for hr. Jensen.

Tankegang kan hjælpe med at beskrive løsningerne i ord og billeder, så husejeren føler sig tryg. Ring efter eksempler og få besøg.

Figur 3. Sammenhæng mellem nedbør i de enkelte måneder og antallet af bakteriologiske forureninger de enkelte måneder.

Prøvetagning på de enkelte vandværker er foretaget uafhængigt af hinanden og uafhængigt af evt. regnfald

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / Januar 2013 forsyning

Historisk tilbageblik på udskillernes udvikling Hvert år føres der millioner af liter afløbsvand ud i naturen. Smarte tekniske løsninger er nødvendige for at rense afløbsvandet, så det kan leve op til kravene i miljølovgivningen. Her har de såkaldte udskillere traditionelt spillet en væsentlig rolle. Teknisk seniorkonsulent, Lars Konradsen, giver her en historisk gennemgang af udskillernes udvikling i Danmark.

Af | Lars Konradsen, teknisk seniorkonsulent

Hvert år føres der millioner af liter afløbsvand ud i naturen. På alle mulige steder bliver vandet, der er en del af vore vigtigste livskilder forurenet. Først på et sent tidspunkt fastslår vi, at vi dermed har påført menneskeheden en stor fare. Kvalitetskravene til udledningsvandet og dermed til rensningsanlæggene bliver stadigt højere for at kunne holdes inden for de fastsatte rammer og bestemmelser inden for miljølovgivningen.

Uden apparater og/eller anlæg lykkes det ikke at rense afløbsvandet på en sådan måde, at kvaliteten af vandet, der løber ud i kloakken eller i det åbne vand, er egnet til direkte udledning. Selvrensningseffekten er, selv om den er af betragtelig størrelse, ikke tilstrækkelig.

Da der findes adskillige vandforureningsmuligheder, er det klart, at det anvendte apparatur må afstemmes i overensstemmelse med forureningens art. Vi opdeler forureningen i blandt andet svømmende og til bunds synkende stoffer.

Til den første gruppe hører blandt andet fedt, olie og benzin, mens den anden gruppe for eksempel består af sand, visse spiserester og af stivelse.

Til fjernelse af såvel svømmende som bundfældelige stoffer blev de såkaldte gravitationsudskillere udviklet. Da begge slags forurening ofte forekommer samtidig, blev de første udskillere fremstillet så de bundfældige stoffer var i bunden af udskilleren. Man fandt hurtigt ud af, at det måske ikke var så god en løsning, da det var svært at komme af med de to fragmenter, slam og olie/fedtvæske, der helst skulle håndteres hver for sig. Der var samtidig en stor risiko for at der ville ske en sammenblanding af de flydende stoffer og de bundfældige stoffer, så renseeffekten var ikke som forventet, men kontrollen var nok heller ikke den bedste.

Man begyndte så at koble et slamfang foran en udskiller for flydende forurening. Denne kombination fjerner således både svømmende og tilbundssynkende stoffer fra afløbsvandet. Afløbsvand, der indeholder sådanne stoffer, kan nemlig let føre til en forstoppelse af kloaksystemet, med alle de deraf ubehagelige følger. Desuden består der eksplosionsfare, hvis afledningsvandet indeholder benzin og/eller andre letfordampelige stoffer. Der er altså tilstrækkelig mange gode grunde til, at man bør indbygge en udskiller, der er afstemt efter forureningens art.

60

Da de stoffer, der har lettere vægtfylde, flyder ovenpå dem med en højere vægtfylde, og stoffer med den højere vægtfylde derfor har tilbøjelighed til at bundfælde sig og sætte sig fast, må udskilleren fremstilles i en form, der svarer til disse forhold. I princippet består udskilleren af et bassin, der er forsynet med indløb og udløb samt to neddykkede vægge. Rummet mellem de forsænkede vægge dimensioneres således, at for eksempel en let flydende væske får tilstrækkelig tid til at stige op til overfladen. Den anden forsænkede væg sørger for, at det udskilte stof bliver tilbageholdt i udskilleren.

Afhængig af kapacitet, anvendelse og forarbejdningsmulighed kan der leveres udskillere i støbejern, korrosionsbestandig stål, plast, hårdt polyethylene og beton.

Før midt i 70erne havde Danmark ikke nogle egentlige regler for dimensionering, fremstilling og afprøvning af udskillere, på ligefod med andre europæiske lande. Først da man i 1974 kom med egentlige miljøregler, kom der fokus på reglerne for dimensionering. Her valgte man så at følge de tyske DIN normer. Disse normer accepterede man i øvrigt generelt i Europa.

For udskillelse af lette stoffer måtte man skelne mellem to arter, nemlig på den ene side mellem olier fra planter og dyr samt dyrisk fedt. Her kunne man finde regler i DIN 4040 og 4041, og på den anden side mellem letflydende væsker såsom benzin, smøreolie og lign. Her kunne man finde reglerne i DIN 1999. Baggrunden for disse normsæt er en række eksplosionsulykker i tyske kloaksystemer, og DIN 1999 er specielt rettet mod reduktion af udledningen af let udskillelige olier.

Disse DIN normer er løbende blevet reviderede, og Danmark har fulgt med op gennem årene, med disse regelsæt i bagagen. DIN normernes regelsæt kom med i SBI anvisningerne (SBI-anvisning 96, 1. udgave1974), der blev lavet som støtte til DIF’s normer afløbsinstallationer, DS 432 1. udgave 1974).

I perioden op til 2002 har man i det europæiske samarbejde, som Danmark jo er en del af, arbejdet på et europæisk regelsæt, til erstatning for normer og regler for olie/benzin og fedt, og i 2002 kom så de første EU standarder for udskillere. Her blev DIN 1999 erstattet af EN 858 for olie/benzin og DIN 4040 blev erstattet af EN 1825 for fedt. Her er det tydeligt, at man har implementeret de tyske DIN normer i disse EN standarder, hvilket også må siges at være helt naturligt, da disse regelsæt har virket i alle årerne.

I den nye gældende Danske afløbsnorm DS 432:2009 står der: Punkt 4.4.3.2 Dimensionering Benzin- og olieudskillere dimensioneres efter DS/EN 858-2 Punkt 4.4.3.3 Dimensionering Fedtudskillere dimensioneres efter DS/EN 1825-2 På grundlag af disse standarder kan man i de fleste tilfælde fastsætte den nødvendige kapacitet. Man må imidlertid tage med i betragtning, at disse standarders nævnte anvendelse er baseret på normale situationer. Der anbefales, at man altid søger teknisk bistand hos udskiller-leverandøren, hvor man må formode, at dennes tekniske viden gives under produktansvar, således at de danske miljøregler overholdes i den givne situation, før man vælger udskillertype. Dette bør altid ske i samarbejde med myndighedernes tekniske forvaltninger, rådgivende ingeniører, arkitekter, installatører og bygherre for at opfylde både ønsker og muligheder og sikre, at andre aspekter bliver gennemgået. For ud over den ønskede kapacitet kan byggemæssige forskrifter og andre bestemmelser også være vigtige faktorer.

LK/02072012

Historik om Coalescens i Danmark Først i 80erne blev der eksperimenteret med metoder til rensning af spildevand med olie, hvor olien var svær at separere, da olien var indblandet i vandfasen, det vil sige emulgeret med vandet. Dette blev aktuelt, da der samtidig kom skærpede krav til udløbskvaliteten af hensyn til recipienterne.

I Tyskland, som jo var før Danmark vedrørende udskiller-teknik, havde man foretaget forsøg med materialer, der kunne ”filtrere” olie i vandet. Her opdagede man, at stenuld var et egnet materiale, da vandet kunne passere gennem materialet, og på grund af de tætte fibre der var i stenulden, kunne eventuelle meget små oliepartikler sætte sig på fibertrådene. Da olien jo stadig havde en massefylde, der var mindre en vandet, så opdagede man, at disse små partikler, i deres opdrift, langsomt steg mod overfladen. Under denne opdrift, gennem de tætte fibre, mødte de andre små oliepartikler, som så kunne flyde sammen, og derved skabe en større oliepartikel, der hurtigere steg mod overfladen. Heraf begrebet at Coalesere, som betyder at sammensmelte.

Desværre var denne form for coalescens materiale et drift-tungt materiale, da det hurtigt blokkede til, og derfor ingen effekt havde, og det skulle skiftes ofte. Op gennem årerne kom der andre former for coalescens materialer. I Frankrig og Tyskland fandt man på at lave filter-måtter af et plastmateriale, der kunne indsættes i en form for kassetter - de lignede store svampe. Disse kassetter kunne også være drift tunge, da de også skulle serviceres ofte, men de kunne skylles med vand. Dog skulle de tages op for denne rengøring. Udviklingen med plastmaterialet forsatte, og man konstaterede, at plast-arten PP (PolyPropylen) havde den egenskab, at det kunne ”suge” disse meget små oliepartikler til sig, men ikke holde dem fast, så effekten var, at de kravlede op gennem materialet og smeltede sammen med andre små oliepartikler, der sikrede en god opdrift.

Denne erfaring skabte en udvikling af forskellige former for coalescens-elementer, der var lettere at rengøre. I dag bruger man lameller og kubelignende elementer, der kan blive siddende i udskilleren og serviceres insitu. Problemet med dette materiale er, at det er skrøbeligt og kun må skylles med normal vandtryk, aldrig en højtryksrenser.

Man bør rådføre sig med producenterne og få deres anvisning til servicering af udskilleranlæg med coalescens-elementer. Disse anvisninger skal altid følges af de, der servicerer anlæggene.

61

Teknik & Miljø / Januar 2013 kort nyt

KTC byder velkommen til 7 nye medlemmer: Torben Mølgaard, Plan & Miljøchef Struer Kommune Lars Gullev, Direktør VEKS

Ny formand for KTC’s ledelsesfaggruppe Marianne Spang Bech skal fremover stå i spidsen for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation.

Den 46-årige Marianne Spang Bech, centerchef for Center for Teknik og Miljø i Faxe Kommune, er udpeget som ny formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation.

Som nyuddannet miljøtekniker blev hun ansat i Rødovre Kommune, hvor hun avancerede fra tekniker til mellemleder og senere til miljøchef i 2003. Efter 18 år i Rødovre Kommune fik hun lyst til nye udfordringer og blev natur- og miljøchef i Lejre Kommune.

I 2011 fik Marianne Spang Bech stillingen som myndighedschef i Teknik & Miljø i Faxe Kommune, hvor hun senere samme år blev valgt som en af ti centerchefer i forbindelse med ny organisation og centerstruktur.

Sideløbende med sin karriere har Marianne Spang Bech videreuddannet sig blandt andet inden for ledelsesområdet. I 2011 færdiggjorde hun diplomuddannelsen i Ledelse på University College Sjælland, og derudover har hun blandt andet en grunduddannelse i Ledelse fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling samt LEAN- og coachinguddannelse.

Martin Petersen, Fagleder Ringkøbing-Skjern Kommune Jørgen Chris Madsen, Chef, AffaldGenbrug Vejle Kommune Lars Peter Salhøj, Chef for Sekretariat, Plan & Klima Randers Kommune Kim Dahlstrøm, Afdelingschef, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Lars Hansen, Servicedirektør Slagelse Kommune

Lars Mørk ny direktør i Hillerød Lars Mørk bliver den nye direktør for økonomi og teknik i Hillerød Kommune. Han kommer fra en stilling som teknisk direktør i Ringsted. Lars Mørk, der tidligere har været formand for KTC’s Kreds Sjælland, tiltræder den nye stilling 1. februar.

Direktørstillingen i Hillerød blev ledig, efter at Rasmus Bjerregaard blev kommunaldirektør i Furesø.

Stig Werner Isaksen ny direktør i Aabenraa Stig Werner Isaksen bliver fra 1. februar direktør for Kultur, Miljø & Erhverv i Aabenraa Kommune. Det er en ny forvaltning, som lægger den nuværende Teknik- og Miljøforvaltning sammen med Kultur, Fritid og Erhverv. Stig Werner Isaksen kommer fra en stilling som vicedirektør og områdechef i Kolding Kommune.

KTC Hovedstaden får ny kredsformand Søren Johnsen, direktør i Brøndby Kommune, er ny kredsformand i KTC Hovedstaden.

Søren Johnsen erstatter chef for By og Miljø Birgitte Dyrvig Carlsson, Hillerød Kommune, der er fratrådt sin stilling og dermed også kredsformandsposten.

Næstformand i KTC Hovedstaden er fortsat Philip Hartmann, teknisk direktør i Gladsaxe Kommune.

Michel van der Linden, direktør i Gribskov Kommune, indtræder som medlem i kredsbestyrelsen, og Allan Carstensen, chef for Teknik- og Miljøområdet i Rudersdal Kommune, er kasserer og suppleant.

62

Teknik & Miljø / Januar 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

ENERGIBESPARELSER

AFFALDSBEHANDLING

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

BYGGEMATERIALER AFLØBSREGULERING

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

MainManager

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

ARBEJDSMILJØ

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ALECTIA A/S

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

Orbicon A/S ADVOKATBISTAND

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

Geokon A/S

Grontmij A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S Teknologisk Institut

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T 7227 0000 W www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Januar 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FUGTSKADER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

64

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk ®

Teknologisk Institut

IDRÆTSANLÆG

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

KLOAKERING, TRYKSAT

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / Januar 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KORTFREMSTILLING

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Find os på www.lifa.dk

Leif M. Jensen A/S Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER NATUR- OG VANDMILJØ

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDRIVNING

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Grontmij A/S

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/S

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

LIFA A/S

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

PLANLÆGNING

NEDSIVNING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

REVISION

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65

Teknik & Miljø / Januar 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SPILDEVANDSRENSNING

66

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Rambøll A/S

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S, Kommunekemi a/s

Norconsult Danmark A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Uponor A/S

SPRINGVAND OG BASSINER

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

RIA WATECH AS

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

PURUS as

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Teknik & Miljø / Januar 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SVØMMEBADE

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

VEJUDSTYR

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Ved I, hVor skaden sker? og hVor det bedst kan betale sIg at sætte Ind?

Legende:

Bygning

Lavere k

Afløb Brønd

Ledning Mjølnerp

Ledning

Problempunkt

Kælderv Afløb

Kældern Dør

Udluftnin Revne

Risikovurdering Mindre risiko Moderat risiko Stor risiko

Facade risko for opstuvn overflad

Mjølnerparke

Terrænscreening 0,1 Gård 2. Blok 4-7. Nr 1:500

0 metres Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning, Vand & Natur T: 2019 8777 E: lyn@niras.dk

Dorthe Pinholt Hansen Team- og markedschef Klimatilpasning T: 8732 3216 E: dpi@niras.dk René Bruus Thomsen Seniorkonsulent Klimatilpasning T: 4810 4224 E: rbt@niras.dk

25,00

Tusindvis af ejendomme og erhvervsområder er i risiko for oversvømmelse med store omkostninger til følge. Skybruddet over København 2011 kostede over 6 mia. kr., og skaderne fra skybruddene i 2012 over Svendborg, Århus mv. er endnu ikke opgjort. Det har vi ikke råd til som samfund.

Vores erfaringer indikerer, at det er billigere at forebygge, og at de værste skader kan forebygges gennem målrettet indsats. Men hvor skal man sætte ind og med hvilke løsninger?

Vi analyserer lokalområdet baseret på Danmarks mest nøjagtige oversvømmelseskort og giver jer et overblik over udfordringerne ved netop jeres ejendom. Vi hjælper også med udbedringsforslag og vurderer gerne sammen med jer, hvilke løsninger der ud fra jeres situation skal prioriteres højest.

Med en grundig risikokortlægning kan I sætte ind, hvor det skaber størst værdi og derved spare penge – både til indsats og forebyggelse.

NIRAS A/S

www.niras.dk

Rev.:

a

Dato:

10-05-2012

Udarb.:

MLJ/RBT

Kontrol:

LYN

SagsNr.:

208106