Affaldstillæg - april 2013 by Teknik & Miljø - KTC

Affald og ressourcer – mellem marked, miljø og forsyningssikkerhed

Tillæg til Teknik og Miljø

Affaldet er fuld af ressourcer! Læs aktørernes bud på, hvordan sektoren skal indrettes i fremtiden, så ressourcerne udnyttes mest effektivitet.

Tillæg til Teknik & Miljø / Nr. 04. April 2013

Systemet, der gør det let og populært at kildesortere! Quattro Select er udviklet til kildesortering i op til 4–5 fraktioner pr. beholder Kan kombineres i flere rumstørrelser tilpasset opgavens behov.

NYHED

El-sorteringsboks

2-fraktions sorteringsboks til f. eks. sparepærer og brugt elektronik. Passer til Quattro Select og øvrige PWS beholdere.

Populær og motiverende hos brugerne Miljøvenlig og økonomisk CO2 reducerende Rene fraktioner for genbrug

Velkommen til vores stand på Dansk Affaldsforenings årsmøde og konference

Affald 2013 d. 21–23. maj

PWS Danmark A/S • Box 68 • 8410 Rønde Telefon: 70 70 11 73 • Fax: 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk

Affaldsområdet – tæt på borgere og virksomheder KTC sætter i dette tillæg til Teknik & Miljø fokus på affaldsområdet og den annoncerede ressourcestrategi. Affaldsområdet har stor betydning for kommunerne; både økonomisk og miljømæssigt, uanset organiseringen og den juridiske selskabskonstruktion.

Affaldsområdet er et område og en opgaveløsning som er meget synligt for borgere og virksomheder. Affaldsstativerne – som der nok bliver flere af i de kommende år - fylder i indkørslerne og det bliver bemærket, hvis de ikke bliver tømt til tiden. Genbrugspladserne har også vigtige funktioner for både private og erhverv. Vejledning og sorteringsfaciliteter har stor betydning for, hvordan miljøkvaliteten af det sorterede affald bliver og medarbejderne på genbrugspladserne er vigtige ambassadører for en optimal løsning af affaldsopgaverne. Affaldsområdet er også vigtig for borgeres og virksomheders muligheder for selv at yde en synlig og nyttig indsats for miljø og ressourcer; en helt afgørende og central forudsætning i en strategi, hvor vi skal finde fremtidens ressourcer og råstoffer i affaldet. På det formelle plan har kommunerne som myndighed ansvaret for, at husholdningsaffald og erhvervsaffald til forbræn-

ding og deponering bliver håndteret på forsvarlig vis bl.a. gennem affaldsplanerne, som alle kommuner skal udarbejde. Uanset, at kommunerne spiller en helt central rolle, så løser private virksomheder også en stor og altafgørende rolle i håndtering og behandling af affaldet, og den rolle bliver formentligt ikke mindre i fremtiden. Det er selvfølgelig også store økonomiske interesser i affaldsområdet og det betyder, at der er mange og delte meninger om, hvordan opgaverne løses bedst, billigst og mest effektivt, og hvilken roller kommuner og private virksomheder skal have. Med ovenstående udgangspunkt har vi fundet det relevant at skabe plads til, at synspunkter og holdninger om organisering, ledelse, teknik og miljø på affaldsområdet kan udfoldes i dette tillæg. KTC har inviteret en række organisationer med i et redaktionsudvalg som har været med til at tilvejebringe dette nummer.

Redaktionsudvalg Anders Christiansen, KL Svend Erik Jepsen, DI Lisbeth Hagelund Hansen, DTL Jacob Simonsen, Dansk Affaldsforening Ole Morten Pedersen, DAKOFA Michael Nørgaard, for Teknik og Miljø Ane Marie Clausen, KTC KTC takker redaktionsudvalget for deres medvirken til at tilvejebringe dette tillæg. Ligeledes tak til konsulent Henning Jørgensen som har bidraget med ideer og sparring til realiseringen. God læselyst!

Indhold 8

Affaldet sætter ny kurs

Nu skal Europa 16 holdes rent

genanvendelse 30 Øget kræver samarbejde

April 2013

Introduktion: Affaldsområdet – tæt på borgere og virksomheder

Leder: Affald og ressourcer – mellem marked, miljø og forsyningssikkerhed

Ida Auken: Affaldet sætter ny kurs

Modernisering af affaldssektoren giver udfordringer

Affaldssektorens omorganisering åbner mulighed for vækst og innovation i affaldsbranchen

Kommunernes viden er vigtig i fremtidens affaldssektor

Nu skal Europa holdes rent

KTC: Et bud på en fremtidig ressourcesektor

De nye købmænd

Slaggematerialer til byggeog anlægsprojekter

Batteridreven affaldsindsamling

Stil om til grønt – gå via skraldet

500.000.000 kilo affald kan sorteres væk

Svensk succes med sortering af organisk affald

Husholdningerne – affaldsproducenter med uudnyttet potentiale

Øget genanvendelse kræver samarbejde

Forurenet bygningsaffald – Standarder eller kaos?

Bygge- og anlægsaffald: Store mængder – store muligheder!

Affaldsekspert: Det danske affaldssystem er på et højt niveau

Affald er vejen til bæredygtige byer

GRØN VÆKST OG OMSTILLING I AFFALDSSEKTOREN

DA KO FA’ S

Å RS KO N FE R E N C E 2 01 3

DAKOFA’s årskonference tager i år sit udgangspunkt i de enestående mulig-

heder, der er for den danske miljøbranche generelt og affaldsbranche speciﬁkt.

Såvel knowhow som konkrete produkter og serviceydelser er efterspurgte varer

på et globalt marked, hvor miljøhensyn og ressourcetænkning ikke bare er ønskværdige parametre men også nødvendige indsatsområder, hvis vi skal kunne

fastholde troen på en økonomisk vækst samt fastholdelse af ”velfærd med god samvittighed”.

I baghjulet af Erhvervs- og vækstministeriets Vækstplan og Miljøministeriets

Nationale ressourcestrategi vil vi i fællesskab forsøge at ﬁnde vejen hen imod

at øge vækstpotentialet i affaldssektoren, så Danmark kan generobre den gule førertrøje i jagten på den grønne omstilling.

På DAKOFA’s årskonference deltager erfaringsmæssigt over 200 aktører fra den danske affaldsbranche, så der er rig mulighed for at medvirke til at tegne sektorens fremtid. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen samt Mick Øgendahl har allerede meldt deres aktive medvirken på DAKOFA’s årskonference 2013. Det fortæller da lidt om bredden … Årskonferencen ﬁnder sted 26.-27. september 2013,

på Hotel Comwell Grand Park i Korsør. Læs mere på DAKOFA’s hjemmeside, www.dakofa.dk

DAKOFA er en ikke-politisk, kontingentbaseret medlemsorganisation for centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommunale- og fælleskommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter, affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandører inden for affaldsområdet. DAKOFA er således en medlemsorganisation for alle, der beskæftiger sig med affald.

DAKOFA er den eneste forening i Danmark, hvor både private og offentlige medlemmer kan mødes på neutral grund og udveksle erfaringer og synspunkter. Desuden formidles nye initiativer, der er på vej, i både Danmark og EU indenfor affaldsområdet, inklusive renere teknologi, produktorienteret miljøindsats, affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet.

www.teknikogmiljo.dk

Tillæg - april 2013 Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk

Affald og ressourcer – mellem marked, miljø og forsyningssikkerhed

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk redaktion - dette tillæg Michael Nørgaard Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk redaktionsudvalg Anders Christiansen, KL Svend Erik Jepsen, DI Lisbeth Hagelund Hansen, DTL Jacob Simonsen, Dansk Affaldsforening Ole Morten Pedersen, DAKOFA Michael Nørgaard, for Teknik og Miljø Ane Marie Clausen, KTC Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Miljøminister Ida Auken vil have mere konkurrence på affaldsområdet, så det kan blive billigere at være borger og virksomhed i Danmark. I samme boldgade har de økonomiske vismænd vurderet, at mere udlicitering og konkurrenceudsættelse vil kunne effektivisere affaldssektoren og spare 350 mill. kr. årligt. Ingen kan selvfølgelig være uenig i, at affaldsopgaverne skal løses så billigt og miljøeffektivt som muligt. Et helt centralt mål er, at vi får øget genbrug og hevet så mange ressourcer ud af affaldet som muligt. Vi har ikke set ressourcestrategien endnu, men vækstplanen løfter sløret for nogle af ambitionerne i en konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor. Der skal fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse. En vigtig udfordring er, at vi i dag har en række politikker, der trækker i hver sin retning. Vi har et unikt system, hvor affaldsforbrændingen leverer billig fjernvarme, men vi har også ambitioner om affaldsforebyggelse, mere genbrug og om at hive det organiske husholdningsaffald ud til bioforgasning. Mange selskaber har investeret i øget forbrændingskapacitet og der er bundet kapital i disse anlæg. Der skal under alle omstændigheder ske en tilpasning af strukturen på området, men gribes det forkert an, så kan besparelsespotentialet på 350 mill. kr hurtigt blive modsvaret af en merudgift med endnu flere nuller bag og den regning hænger borgerne på. Også derfor er det vigtigt, at der tænkes i helheder og skabes sammenhæng i politikkerne, når der skrues på organiseringen af affaldsområdet Set med kommunale briller har vi selvfølgelig interesse i, at borgere og virksomheder oplever en meget høj grad af forsyningssikkerhed på affaldsområdet og at økonomi og miljøkvalitet er tilfredsstillende. Som myndighed har kommunerne ansvaret for, at husholdningsaffaldet og erhvervsaffald til forbrænding og deponering bliver håndteret på forsvarlig vis bl.a. gennem affaldsplanerne, som alle kommuner skal udarbejde. Denne funktion synes vi er en vigtig, central og naturlig kommunal opgave. Vi imødeser et udspil til en ressourcestrategi, der betyder, at vi kan få skruet op for ressourceeffektivitet, affaldsforebyggelse og grøn vækst i samarbejde med de private aktører og vidensinstitutionerne samtidigt med, at vi får tilpasset forbrændingssektoren uden, at det hele bliver dyrere for borgere og virksomheder.

Torben Nøhr Teknik- og Miljødirektør i Køge Kommune og formand for KTC

ISSN 1902-2654

Stil miljøkrav – det er gratis

Skraldebiler sviner og støjer Generne fra renovationskøretøjer er store og konsekvenserne for vores bymiljøer og skraldemændenes arbejdsmiljø kan ikke ignoreres. Stil et rimeligt krav – sluk motoren under arbejdet Med velafprøvet dansk teknologi er det muligt for politikere og andre beslutningstagere at stille krav om væsentlige reduktioner i brændstofforbrug og støj fra affaldsbiler – uden ekstra omkostninger for borgerne. Man skal blot skrive i de offentlige udbud at lastbilens motor skal være slukket under løfte- og komprimeringsarbejdet. Et tigerspring mod realisering af 2020-mål for transportbranchen For den tunge trafik i byerne er omstilling til el-drev på arbejdskøretøjer et tigerspring frem. Med drift af køretøjernes arbejdsfunktioner ved hjælp af el i stedet for diesel eller gas opnås op til 50% besparelse på brændstofforbruget. Lastbilens motor kan slukkes helt den halve arbejdsdag. Alle typer brændstof Batteridrev fungerer fint med alle typer brændstof (diesel, gas, ethanol o.a.). Uanset bilens drivmiddel spares op til 50% brændstof. For dieseldrevne renovationsbiler svarer det til 20 -30 liter diesel pr. dag pr. køretøj.

Næsten ingen støj Når arbejdsfunktionerne bliver el-drevne reduceres støjen til glæde for borgerne og ikke mindst renovationsmedarbejderne, der udtrykker stor arbejdsglæde ved støjreduktionen. Det går stærkt El-drev har så stor kraft at skraldespandene tømmes hurtigere. Energiregnskabet går op Med en intelligent styringsenhed lades Banke’s batteridrev op med certificeret ”grøn” vindmøllestrøm fra el-nettet. Hele Europa er med De danske virksomheder arbejder sammen med Europas største og førende producenter af skraldebiler om udrulning af den nye danske teknologi. Således kører der allerede i dag skraldebiler med danske el-drev rundt flere steder i Danmark og Tyskland samt i Holland og Østrig. Det er gratis at stille krav til miljøet.

Bio

www.banke.pro

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Affaldet sætter ny kurs Fremtiden tilhører de lande, hvor virksomheder, borgere og kommuner tilsammen sikrer, at der bliver fremstillet mere og bedre uden at bruge flere ressourcer.

Af | Ida Auken, miljøminister

”Et af de steder, hvor der er behov for et paradigmeskift, er på affaldsområdet. Vi har indtil nu kendt affald som et automatisk resultat af den økonomiske aktivitet i samfundet. Jo mere økonomien har rullet, jo mere affald har vi produceret. ”

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Forestil dig hvordan dit hjem ville se ud, hvis det blev fyldt med 802 kilo affald. Det kan være svært at se for sig, men sådan ville virkeligheden se ud, hvis man undlod at gå ud med skraldet i et år. 802 kilo svarer nemlig til, hvad hver enkelt dansker producerer af affald om året. Men vores affald er en værdifuld ressource, og i en verden hvor ressourceknaphed er et af de allerstørste problemer, bliver vi nødt til at se på vores måde at forbruge på.

Pres på økosystemerne Vores fælles klode er allerede i dag underlagt et massivt pres. Det globale befolkningstal forventes at stige med 50 procent frem mod 2050, hvilket giver sammenlagt ca. 9 milliarder indbyggere på jorden. Samtidig vil der allerede i 2030 være op mod tre milliarder flere middelklasse forbrugere, hvis efterspørgsel efter produkter og

goder vil lægge yderligere pres på den globale ressourceudnyttelse og økosystemerne. Hvis vi fortsætter som hidtil, vil vi i 2050 have behov for mere end to planeter for at understøtte vores forbrug. Vi bliver derfor nødt til at gennemføre markante ændringer i vores måde at forstå og forbruge ressourcer på. Et af de steder, hvor der er behov for et paradigmeskift, er på affaldsområdet. Vi har indtil nu kendt affald som et automatisk resultat af den økonomiske aktivitet i samfundet. Jo mere økonomien har rullet, jo mere affald har vi produceret. Men affald er spild af ressourcer og værdier, som fremover i stigende grad, vil blive afgørende for vores vækst og velfærd.

Omstilling frem mod år 2050 Der er brug for at sætte en helt ny kurs. Vi skal tænke nyt og anderledes. Fremover skal vi holde meget bedre hus med de materialer, som vores økonomi bygger på. Affaldsforebyggelse og øget genanvendelse er vejen frem, hvis vi skal sikre, at værdifulde ressourcer ikke ender på lossepladsen eller går op i røg. Vi har brug for en ressourcestrategi, som tager hånd om denne udvikling. Med ressourcestrategien vil vi frem mod 2050 gennemføre en grundlæggende omstilling fra at have fokus på håndtering af et problem, affald, til at fokusere på muligheden, ressourcerne. For mig at se hviler en succesfuld omstilling særligt på fem principper, der tilsammen skal være med til at sætte retningen for det nødvendige paradigmeskift: • Ibrugtagning af nye materialer skal begrænses mest muligt – så vi beskytter miljøet og de knappe ressourcer. • Genanvendelsen skal øges, og kvaliteten forbedres – så veltjent ikke er udtjent. • Danmark skal forbrænde og deponere mindre affald – så materialespild bliver historie. • Væksten i affaldsmængder skal afkobles fra den økonomiske vækst – så konkurrencen handler om mere for mindre. • Danmark skal sikre teknologiudvikling og arbejdspladser – så dansk konkurrenceevne er dansk ressourceeffektivitet. Globalt marked for miljørigtige produkter Med den samlede strategi vil vi nytænke hele affaldsområdet og ændre den nuværende affaldslovgivning til en ressourcelovgivning. En forbedret ressourceeffektivitet vil ikke alene give en lang række miljømæssige gevinster. Det er også en god forretning. Globalt set forventes markedet for miljørigtige produkter og serviceydelser fordoblet fra 1.370 milliarder dollars årligt til 2.740 milliarder dollars i 2020. Danmark skal være med helt i front af denne udvikling, og en øget ressourceeffektivitet udgør potentielt en del af løsningen på den økonomiske krise. Fremtiden tilhører de lande, hvor virksomheder, borgere og kommuner tilsammen sikrer, at der bliver fremstillet mere og bedre uden at bruge flere ressourcer. Ressourcestrategien er en del af løsningen, og jeg ser det som et første stort skridt i bevægelsen mod mindre forbrænding og mere genanvendelse. Vi skal sammen skabe en samfundsøkonomi med samme velfærd, men med et lavere forbrug af ressourcer og mindre belastning af miljøet.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Modernisering af affaldssektoren giver udfordringer Regeringens ressourcestrategi for affaldshåndtering forventes at indeholde øgede krav til genanvendelse af affald og forslag til en liberalisering af forbrænding af affald. KLs holdning er, at den videre indsats skal gå på to ben. Det ene ben er en fortsat indsats for at øge genanvendelsen af vores affald. Det andet ben er et styret forløb, hvorigennem man i en tilpasset takt og med sektoren i hånden kan få tilpasset kapaciteten til forbrænding af affald. Af | kontorchef Eske Groes og konsulent Anders Christiansen, kontoret for teknik og miljø, KL

Selv om vi ikke har set ressourcestrategien endnu har regeringen med udspillet: ”Danmark i Vækst - plan for vand, bio & miljøløsninger” lanceret en ny italesættelse om modernisering af affaldssektoren under overskriften ” En konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor – fra affald til ressource”. Regeringen ønsker at gennemføre en modernisering af affaldssektoren, som skal bidrage til en mere effektiv allokering og behandling af affaldet, for at opnå den bedste og billigste behandling og den mest hensigtsmæssige udnyttelse af forbrændingskapaciteten. Moderniseringen skal bidrage til at skabe bedre rum og incitament til udvikling af konkurrencedygtige og omkostningseffektive ressourceløsninger og nye jobs inden for genanvendelse, herunder adskillelse af affaldsbehandlingen fra myndighedsansvaret i kommunerne. Strategien nævner også, at der med ressourcestrategien også vil være fokus på at oprette et partnerskab mellem kommuner, virksomheder, affaldsbehandlere, designere m.fl., som kan bidrage til at udvikle enkle og lettilgængelige affaldssystemer. Der står også, at der vil være fokus på indsamlingsordninger i kommunerne. Der er de seneste udmeldinger vi har.

Den kommunale rolle Det er således noget uklart hvilken rolle kommunerne skal spille fremadrettet på affaldsområdet. På den ene side kan det indikere store begrænsninger i at styre affaldsstrømmene, på den anden side give kommunerne nye roller og muligheder. Kommunernes helt konkrete og praktiske muligheder for at hjælpe med genanvendelsen i den nye situation er helt afgørende for hvilken form for modernisering vi kommer til at se. Den danske affaldsmodel og vores måde hvorpå vi har organiseret affaldshåndteringen har opnået ganske fine resultater sammenlignet med resten af EU. Dermed ikke sagt at vi ikke kan blive bedre, for det kan vi selvfølgelig – spørgsmålet er hvordan vi så skal gøre det bedre? Nogle har den opfattelse at affaldshåndtering bør være en offentlig infrastruktur opgave andre, at den opgave som kommunerne har haft siden midt firserne med anvisningsret til erhvervsaffald og pligt til at skaffe behandlingskapacitet skal konkurrenceudsættes, da hvile i sig selv er lig med ineffektivitet og ikke giver tilstrækkeligt med penge til statskassen. Miljøstyrelsen har lavet rapporter, der viser et effektiviseringspotentiale i forbrændingssektoren på 8–10 %. I 2010

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

”Kommunernes helt konkrete og praktiske muligheder for at hjælpe med genanvendelsen i den nye situation er helt afgørende for hvilken form for modernisering vi kommer til at se.”

foreslår en tværministeriel arbejdsgruppe at realisere et effektiviseringspotentiale på 350-420 mio. kr. pr. år ved at liberalisere forbrændingssektoren. KL er ikke enige i størrelsen af disse potentialer.

Billig dansk affaldsløsning Hvis vi ser på vores affaldssystem kan det fremhæves, at det sammenlignet med andre lande er billigt; vi har generelt godt styr på affaldsstrømmene. I Danmark genanvender vi en stor del af de cirka 15 millioner tons affald vi registrerer, vi har ekspertise i og tradition for at forbrænde en stor del af vores affald af og omsætte det til energi – især i et samspil med el - og fjernvarmeproduktion, mens kun en lille del (ca. 5 %) deponeres. Til sammenligning havner i gennemsnit ca. 40 % af EU’s affaldsmængder på lossepladsen. Det er Miljøministeren og Miljøstyrelsen udstikker de overordnede rammer for affaldet, mens det er kommunerne der bestemmer, hvordan affaldssystemerne tæt på borgerne indrettes. Der kan således siges meget godt om den måde, vi har håndteret og organiseret affaldsområdet på i Danmark. Og derfor skal vi tænke os godt om, når man nu gerne vil modernisere affaldssektoren. Det handler om at dosere den rigtige medicin mere end bare at stække vores forbrændingsanlæg. Metodefrihed og virkemidler til kommunerne KL bakker op om øget genanvendelse, hvis det giver mening. Altså hvis det miljøøkonomisk er fordelagtigt. Kommunerne bidrager gerne til en målsætning om øget genanvendelse. Hvis det skal lykkes effektivt, så kræver det, at kommunerne får en høj grad af metodefrihed, og at kommunerne får de nødvendige virkemidler til at implementere det. Der er derfor behov for at klargøre kommunernes helt konkrete og praktiske muligheder for at hjælpe med genanvendelsen i den nye situation. Klima- og energiministeren har igangsat en række analyser – som opfølgning på energiforliget. En af analyserne går på, hvordan vi forsyner os med fjernvarme fremover, når vi udfaser de fossile brændsler. Synspunktet fra KL er: lad os afvente analysens konklusioner, inden vi træffer meget vidtrækkende beslutninger omkring forbrænding af affald, der trods alt står for 20 pct. af vores fjernvarme. Analysen forventes færdig til sommer.

Tilpasning af forbrændingskapacitet skal ske gennem en styret og trinvis omstilling, hvor kommunerne har hånden på roret. Kommunerne skal kunne stå i spidsen for en omlægning af affaldsforbrændingssektoren, der kan foregå i et tempo og en form, der på en gang støtter op om mere genanvendelse, men også forhindrer, at varmeregningerne for forbrugerne pludselig stiger voldsomt, og der mistes store samfundsmæssige værdier. KL har peget på forhold, der i liberaliseringsperspektivet har betydning for vores forbrændingsanlægs konkurrenceevne i forhold til anlæg i udlandet. Det er især følgende fire forhold: • Udbudsreglerne, som for tiden er til forhandling i EU • Varmeprisreglerne, da salg af varme står for halvdelen af et anlægs indtægter • Affaldsafgiften, da Danmark nu er det eneste land i EU, der har en afgift på forbrænding af affald • Reglerne for et anlægs prissætning af affald, da et anlæg i dag kun må tage den samme pris for alt affald og dermed ikke via en marginalpris kan konkurrere om ekstra affald. Disse fire regelsæt må indrettes, så danske anlæg er konkurrencedygtige i forhold til udlandet. Desuden må der etableres en ordning, som sikrer en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig afvikling af urentable forbrændingsanlæg, altså de anlæg, der ikke kan klare sig under en ny regulering. Vi foreslår en ordning, hvor man finansierer dette internt i branchen. Det er en løsning, der er kendt fra elbranchen. Som det fremgår af ovenstående tegner der sig betydelige udfordringer omkring modernisering med mere genanvendelse, effektivisering, adskillelse af myndighed og drift, kapacitetstilpasning af forbrændingsanlæg, og det at betragte affald som en ressource.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Affaldssektorens omorganisering åbner mulighed for vækst og innovation i affaldsbranchen Dansk Industri har gennem de seneste 10 år været fortaler for, at organiseringen af affaldssektoren skal omlægges. En omlægning der skal bringe affaldsområdet fra en finmasket kommunal styring til en mere markedsbaseret regulering.

Af | chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, Dansk Industri

En omlægning af affaldssektoren kan bringe innovation og udvikling af nye ressourceteknologer til Danmark. DI mener helt overordnet, at de oprindelige regler der blev udviklet i 80’erne og 90’erne, gav mening i den tid og sammenhæng, hvor de blev udviklet. Men udviklingen er løbet fra reguleringen.

Fra affald til ressourcer De gældende regler og organiseringen er udviklet i 80’erne, hvor der var et klart og entydigt behov for at få skabt behandlingsfaciliteter til affaldet, specielt det brændbare affald. Alternativet til forbrænding var ikke som i dag genanvendelse, men deponering på lossepladser, som der i øvrigt også var mangel på. Kommunerne løftede derfor på det tidspunkt en vigtig samfundsmæssig opgave. Men gennem de seneste år er der sket en række ændringer i form af en øget internationalisering af affaldsregler og affaldsbehandling. Hovedparten af affaldsreguleringen er i dag baseret på EU’s direktiver og forordninger. Samtidig er der i udlandet rivende gang i udvikling af metoder og teknologier til at udvinde ressourcer fra affaldet. Metoder der bliver mere og mere specialiserede og avancerede, og det kræver også, at affald flyttes længere og længere inden oparbejdning og ofte over landegrænser. Så der er behov for at de danske regler også moderniseres, hvis Danmark skal tiltrække de nye metoder og anlæg til ressourceoparbejdning, og ikke blot være indsamlings og forsorteringsstation forud for eksport til andre EU lande. I dag er der værdi i mange affaldsstrømme, og der er et finmasket regelværk

af direktiver, love og bekendtgørelser, der sikrer at såvel borgere som virksomheder håndterer affaldet på den mest hensigtsmæssige måde. Dermed er behovet for den finmaskede kommunale styring forsvundet. DI har derfor gennem de sidste 10 år vedvarende argumenteret for, at der er behov for, at reglerne bliver tilpasset den virkelighed vi lever i i dag. Der er behov for, at der bliver adgang til affaldet for de mest innovative og fremsynede ideer, så vi sikrer, at alle de ressourcer det er teknisk, miljømæssigt og samfundsøkonomisk fornuftigt at genanvende, bliver genanvendt.

Markedsgørelse af det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald Med affaldssektorens organisering fase I, blev der gennemført en delvis markedsgørelse af affaldsområdet, så det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald blev fritaget for den kommunale anvisningsret og pligt. En vigtig og tiltrængt ændring af de gældende regler, der blandt andet har været med til at gøre de forskellige aktørers roller tydelig. Det betyder, at ansvar og pligter er entydige: • de centrale myndigheder fastsætter reglerne for, hvordan affald skal håndteres,

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

”Alternativet til forbrænding var ikke som i dag genanvendelse, men deponering på lossepladser, som der i øvrigt også var mangel på. Kommunerne løftede derfor på det tidspunkt en vigtig samfundsmæssig opgave”.

• kommunerne fører tilsyn med, at affaldsproducenterne følger disse regler • de affaldsproducerende virksomheder har ansvar for, at deres kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald afsættes til en godkendt indsamlings- eller genanvendelsesvirksomhed • de godkendte indsamlere og genanvendelsesvirksomheder sørger for, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt og afsætter ressourcerne til oparbejdning. Men todelingen af ansvaret for affaldshåndteringen mellem virksomheden og kommunen er ikke en specielt logisk eller funktionsdygtig afgrænsning. Det er oplagt, at der er vid mulighed for en diskussion med sin tilsynsmyndighed om, hvorvidt det affald man som industrivirksomhed besidder, er kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald eller anvisningspligtigt blandet affald. Reglerne på dette område har nu fungeret i et par år, og der er DI bekendt ikke konstateret problemer med at det markedsgjorte affald ikke er blevet behandlet korrekt. Vi mener derfor, at det nu er tid til at få hele affaldsområdet indrettet efter de samme principper.

Adskil myndighed og drift – adgang til affaldet Et af de helt store problemer i den nuværende regulering af det blandede og det forbrændingsegnede affald er, at virksomhederne ikke oplever en adskillelse mellem kommunernes myndighedsforpligtelser og kommunernes driftsinteresser. Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet konstaterede i december 2010 at genanvendelsen i de kommuner, der ikke ejer eller er medejer af et affaldsforbrændingsanlæg, er 7 % højere end i de kommuner, der har ejerskab i forbrændingsanlæg. Det indikerer, at der er problemer med at adskille myndigheds- og driftsrollen. Hvis vi i Danmark gerne vil være med i blandt de lande, der udvikler de nye teknologier og metoder til bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, og metoder der kan give de eksisterende genanvendelsesmetoder et kvalitetsløft, så er der behov for, at der med Ressourceplanen gennemføres en reel adskillelse mellem myndighed og drift. Det handler om, at de nye og innovative metoder skal have adgang til affaldet. Vi har brug for, at der opstår en sund konkurrence om affaldets ressourcer, det giver både den

bedste genanven-delse og den laveste pris til glæde for virksomheder og borgere i Danmark. Lige netop i disse år sker der en voldsom udvikling internationalt med et paradigmeskift fra at anse affald som et problem til at anse affald som en ressource til nye produkter. Mange af DI’s medlemmer arbejder med at ind tænke deres produkters affaldsfase i designfasen, det er det nogle kalder cirkulær økonomi. Lige nu står vi overfor et strategisk valg i Danmark, skal vi køre videre i den gamle udslidte Lada, der hoster af sted i nødsporet, eller skal vi udvikle affaldsområdet til at være en velfungerende moderne og miljøbevidst hybridbil, der cruiser af sted i overhalingssporet? I DI håber vi, at Ressourcestrategien og den kommende Affaldsforebyggelsesstrategi giver en ny retning i reguleringen af affaldsområdet. Det kan være med til at sikre, at affaldsområdet blive kendetegnet ved vækst, innovation og nye arbejdspladser.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Kommunernes viden er vigtig i fremtidens affaldssektor For at sikre en optimal videndeling, innovation og udnyttelse af affald skal kommunerne både inddrages aktivt i en grøn omstilling af affaldssektoren og bevare retten til at anvise affald i egne forbrændingsanlæg, siger de to formænd i Dansk Affaldsforening. Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist for Dansk Affaldsforening

– Der er nogen, der kalder os pyromaner, fordi de tror, at vi bare vil sætte ild til alting! Men det prædikat vil vi godt have os frabedt. For selvom mange af vores medlemmer ejer et forbrændingsanlæg, bruger vi det meste af vores tid på at snakke om, hvordan vi kan øge genanvendelsen og bedst nyttiggøre det affald, vi samler sammen. Ordene kommer fra den ene af de to formænd i Dansk Affaldsforening Mads Jakobsen, der også er næstformand NVRaffald i/s og formand for arbejdsmarkedsudvalget (V) i Struer Kommune. Dansk Affaldsforening, som omfatter 52 kommuner og kommunale affaldsselskaber, er en ny forening, der er opstået ved en fusion mellem affald danmark og RenoSam. Hans medformand, Ove E. Dalsgaard – tidligere borgmester i Ballerup (A) og bestyrelsesformand for Vestforbrænding, supplerer: – Vi skal ikke glemme, at man får billig varme og el ud af at brænde det affald, man ikke kan genanvende. Og 20 procent af landets fjernvarme er jo produceret ved afbrænding af affald. Men vi er helt enige med miljøministeren i, at vi som kommuner skal blive bedre til at udsortere affaldet og genbruge det frem for at brænde det.

Opløftende møde med miljøministeren De to formænd har netop været til møde med miljøminister Ida Auken, hvor de fremlagde foreningens holdninger til fremtidens affaldssektor. Baggrunden for mødet var, at regeringen som led i sin grønne omstilling

vil lancere ”en ressourcestrategi med fokus på en modernisering af affaldssektoren” – som der står i regeringens ’Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger’ fra marts 2013. De er begge opløftede af mødet. – Vi var der en hel time, selvom mødet kun var planlagt til at vare en halv time, siger Ove E. Dalsgaard. – Et af formålene med mødet var, at vi som kommuner gerne vil bidrage med vores mangeårige erfaringer og know how inden for affaldshåndtering. Og jeg synes, at vi fik bekræftet, at vi gensidigt har behov for hinanden. Ministeren er klar over, at der ikke blot er tale om et gearskift, men et skift over i en helt anden vejbane, som hun ikke kan foretage uden at gøre brug af vores erfaringer, siger Mads Jakobsen.

Frygt for liberalisering af affaldssektoren Det største forbehold, Dansk Affaldsforening har over for en ny ressourcestrategi, er forventningen om, at ministeren vil efterkomme de økonomiske vismænds råd om at liberalisere affaldssektoren, sådan at kommunerne får frataget deres ret til at brænde affald i egne forbrændingsanlæg. I et oplæg til Det Miljøøkonomiske Råd i februar 2013 har vismændene støttet sig til en tværministeriel analyse fra 2010, der konkluderer, at der er 350 millioner kr. årligt at spare ved effektiviseringer i affaldssektoren. – Vi er enige, når regeringens vækststrategi taler om ”en national indsats for fremme af industriel symbiose mellem virksomheder”. Men vi stiller spørgsmålstegn ved vismændenes konklusion om, at man

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

kan spare 350 mio. kr. ved at liberalisere affaldssektoren, dels fordi udregningerne ikke holder på grund af for lavt anslåede rentesatser, hvorfor man allerede her kan trække 80-90 millioner. kr. fra. Dels fordi de ikke kobler deres beregninger med den sammenhæng, affaldsforbrændingen har med energisektoren, siger Mads Jakobsen. – Store dele af affaldssektoren er jo allerede i dag varetaget af private med kommunerne som ansvarlige. Men at køre affald væk fra en genbrugsstation er ikke det samme som at håndtere det affald, der skal bruges til forbrænding. Og da kommunerne har investeret 20 milliarder kr. i forbrændingsanlæg, skal de fortsat have ret til at levere eget affald i egne anlæg for at tjene deres investeringer hjem, siger Ove E. Dalsgaard og tilføjer: – Det udelukker ikke, at vi ikke er indstillede på, at ineffektive forbrændingsanlæg skal udfases. Men når et forbrændingsanlæg skal udskiftes, vil vi som kommuner gerne være med til at sikre, at borgerne fortsat får leveret varme i deres rør til en god pris. Det behøver ikke nødvendigvis at være varme fra forbrænding, men kan sagtens stamme fra biomasse eller biogas. Jeg har svært ved at se, at private aktører vil påtage sig den opgave uden at ville tjene penge. – Liberalisering af affaldssektoren virker heller ikke som den mest oplagte løsning på et marked, hvor vi kan konstatere, at de private aktører er på vej ud. For eksempel har både DONG og Vattenfall sat deres anlæg til salg, supplerer Mads Jakobsen.

Går ind for samarbejde med private Begge understreger, at de ikke er imod, at private aktører bliver involveret i udvikling af affaldsområdet. – Vi går ind for partnerskaber mellem og private og offentlige. Og inden for vores branche foregår der mange interessante udviklingsarbejder mellem kommuner og private, hvor man sammen forsøger at blive bedre til at udskille affaldet i fraktioner for både at genanvende det og udvikle biogas og næringsstoffer – f.eks. i projekter som Aikan/Solum og REnescience. – Bare fordi vi er kommunalt ejede forsyningsselskaber, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke er innovative, indskyder Mads Jakobsen. – Men vi vil gerne være med til at præge omstillingen, netop fordi der i kommunerne

er en stor viden og en mangeårig erfaring på affaldsområdet – som vi også er berømte for ude i verden, siger Ove E. Dalsgaard, der medgiver, at kommunerne kan blive endnu bedre til at genbruge affaldet: – Vi er enige med Ida Auken i, at den organiske, grønne del af husholdningsaffaldet skal ud af forbrændingen. Lad os få det omdannet til biogas, som kan bruges til tung transport – for eksempel til skraldebilerne, der ville kunne få fyldt gas på fra særlige fyldestationer på de store forbrændingsanlæg.

Tid nok til omstilling Hvis regeringen vil liberalisere affaldssektoren, er det vigtigt, at kommunerne får god tid til at omstille sig, mener de to formænd. – Der har været forlydende om, at en omstilling skulle ske inden for fem-otte år, hvilket er for kort tid. Kommunerne behøver tid nok til at implementere en helt ny kapacitet, der kan klare at tage flere hundredtusinde tons bioaffald og anlæg, der kan producere biogas. Dertil kommer, at der sikkert ikke er mange kommuner, der vil investere i nye anlæg til en halv eller en hel milliard kr., hvis det hele skal liberaliseres om kun otte år, siger Ove E. Dalsgaard. Begge håber, at dagens møde med miljøministeren er det første skridt i en konstruktiv dialog. Som Mads Jakobsen formulerer det: – Det er vores overbevisning, at kommunerne kan sørge for den bedste, billigste og mest miljørigtig udvikling. Og derfor vil vi så frygtelig gerne bidrage med vores ekspertise.

Dansk Affaldsforening Dansk Affaldsforening er en fusion mellem affald danmark og RenoSam , der trådte i kraft 1. januar 2013 og tæller 52 kommuner og kommunale affaldsselskaber. I fusionsåret 2013 har foreningen to formænd: • Ove E. Dalsgaard (A), bestyrelsesformand for Vestforbrænding, tidligere borgmester i Ballerup, medlem af Socialudvalget i Ballerup Kommune. • Mads Jakobsen (V), næstformand NVRaffald i/s, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune Dansk Affaldsforening ønsker bl.a.: • At skabe de bedst mulige rammevilkår for opgaveløsning på affaldsområdet og sammenhænge mellem affaldshåndtering, energiforsyning og ressourceudnyttelse. • At fremme samarbejde, videnudveksling og -formidling mellem medlemmerne og beslægtede organisationer og foreninger. • At sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcerne i affaldet ved at tænke i helheder. • At sikre de kommunale værdier, der er bundet i affaldssektoren. Læs mere: www.danskaffaldsforening.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Nu skal Europa holdes rent Hold Danmark Rent er blandt initiativtagerne til den første ”Clean Europe Week” nogensinde i maj 2014

Det bliver ikke kun valget til Europa-Parlamentet, der kommer til at sætte sit mærke på maj 2014. Måneden er nu også udvalgt til at lægge uge til den første ”Clean Europe Week”. Rengøringsugen sætter fokus på indsatsen mod henkastet affald i hele Europa med aktiviteter, kommunikation og konferencer. EU-institutioner, parlamentarikere, nationale og lokale politikere, virksomheder og interesseorganisationer har meldt sig på banen. Nu inviteres alle danskerne også til at være med.

”Havfuglene er ikke kun ramt af plasticaffaldet, men også af fiskeline og fiskenet, der enten flyder rundt i havet eller skyller op på stranden,” fortæller direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen. ”Henkastet affald er en ressource, der kan genbruges, hvis den havner det rigtige sted. Så det giver både glæde og mening at smide skraldet i skraldespanden i stedet for i naturen.” Kilde: Hold Danmark Rent

Europæisk netværk Det er det nyetablerede Clean Europe Network, der står bag Clean Europe Week. Organisationer og statslige institutioner fra hele Europa deltager, og fra dansk hold er Hold Danmark Rent tovholder. Netværket har, ud over den danske præsentation, deltagere fra Belgien, England, Estland, Tyskland, Finland, Frankrig, Irland, Holland, Nordirland, Skotland, Sverige, Schweiz og Wales. ”Henkastet affald gør os kede af det. Så der er god ræson i at arbejde for et renere Danmark og Europa. Derfor deltager vi med glæde i samarbejdet,” siger direktør for Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen. ”Affald respekterer ikke landegrænser, så det giver god mening at samarbejde med landene i regionen.” Plasticaffald generer havfugle Alt henkastet affald påvirker vores humør, men noget affald er decideret farligt for mennesker og dyr. Et eksempel på dette er plasticaffald i havet. 7. marts offentliggjorde EU-Kommissionen et papir, der redegør for behovet for at begrænse plasticaffald i naturen. Her var der også særligt fokus på havområderne. I blandt andet Nordsøen ses der nu også eksempler på havfugle, der tager plasticaffald for mad og derefter akkumulerer plastic’en i maven. Plastic nedbrydes ekstremt langsomt, så fuglene dør simpelthen af sult, når der ikke er plads til rigtig mad i maven.

EUs miljøkommissær Janez Potocnik og Hold Danmark Rents direktør Anne Holm Hansen.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Et bud på en fremtidig ressourcesektor En selskabsgørelse af forbrændingsanlæggene kan være lige om hjørnet, og det kan give udfordringer, som kan få panderynkerne frem i kommunerne. Men det giver også mulighed for at se fremad og tænke nyt: lad os pulje mængderne og samarbejde om sorteringsanlæg. Af | Lene Dyrskov Toftgaard, kontorchef for Miljø, Frederiksberg Kommune og formand for KTC-undergruppen om Affald og ressourcer

For kommunerne er det ikke nyt at tage ansvar på affaldsområdet. Vi har været garanter for de nødvendige samarbejder og investeringer i deponier og forbrændingsanlæg i de tider, hvor ingen andre tog ansvar. Tiden har heldigvis ikke stået stille siden starten af 1970’erne, hvor mange af selskaberne med fokus på forbrænding blev dannet. Genanvendelsen er vokset på den måde, som det har givet bedst mening lokalt - det vil sige ved flere afhentningsordninger og sorteringsmuligheder på stadigt flere bemandede genbrugspladser. I Erhvervs- og Vækstministeriets ”Danmark i arbejde - Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger” fra marts 2013, beskriver regeringen, at de vil modernisere affaldsforbrændingssektoren, så myndigheds- og driftsherrerollen adskilles. Samtidig vil den kommende ressourcestrategi givetvis indeholde nogle høje mål for genanvendelse. Tilsammen to udfordringer som vi i kommunerne skal have til at spille sammen. Hvis kommunerne reelt skal løfte en ressourcedagsorden, kræver det, at vi i kommunerne tænker nyt, også med nye private parter. Derfor vil jeg slå til lyd for, at vi puljer affaldsressourcerne og indgår i offentlig-privat partnerskaber (OPP) om nye anlæg.

Tværkommunale ressourcer – bredt samarbejde om afsætning af ressourcer Vi skal undgå suboptimering og i stedet pulje vores mængder og i fællesskab drive udviklingen og dermed modne markedet for

ressourcerne. Hvis kommunerne hver især udbyder ressourcerne på hver vores måde, gør vi kun udfordringerne større. Umodne markeder er en risiko både for kommunerne og for de private aktører. Derfor foreslår jeg en model, hvor kommunerne indgår i partnerskaber med private aktører om at pulje mængderne sammen. Ved at holde dørene åbne for mængder fra private indsamlere, hjælper vi i samme moment virksomhederne med at løfte deres del, og alle ekstra mængder er velkomne for at minimere omkostningerne for den enkelte. For med udsigt til nye ordninger for organisk affald og større genanvendelse af det tørre affald er der behov for at skærpe opmærksomheden på, hvordan vi sikrer det nødvendige fundament for afsætning af ressourcerne.

Offentlig-privat partnerskab om centrale sorteringsanlæg I kommunerne er vi gode til at indsamle kildesorteret affald, og mange kommuner er i gang med at udvide afhentningsordningerne fra husstandene. Men skal vi for alvor rykke på indsamlingen af ressourcer, ville et sorteringsanlæg i OPP-regi være et godt supplement til kildesorteringen. I en sådan OPP-model kunne kommunerne bidrage med vores viden og erfaringer, og vi kunne have fokus på at holde ressourcerne i kredsløb. Fra private aktører har vi brug for risikovillig kapital, optimering af drift og mulighed for at realisere udviklingspotentialerne. Det ville give grundlag for en rentabel drift og grøn vækst med både

Formand for KTCs gruppe for Affald og ressourcer, Lene Dyrskov Toftgaard

ressourcer og arbejdspladser i Danmark. Kommunerne har en værdifuld indsigt og løbende interesse i at deltage i udviklingen, så sorteringen ender i en reel materialeudnyttelse af ressourcerne. Men det kræver, at vi i kommunerne kan favne et paradigmeskift i affaldssektoren og er med fra start, når den fremtidige ressourcesektor bliver grundlagt.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning kræver nytænkning, klare rammevilkår og nye partnerskaber, mener DAKOFA. Af | Pauli Andersen for DAKOFA

Vigtige metaller til industriformål, fosfor til afgrøderne og fødevareindustrien, kulstof til fremstilling af kemikalier og farvestoffer. Det er blot en del af vareudbuddet i en ny industri, der skal udvinde sine produkter af de dyrebare men knappe ressourcer, som i dag i vid udstrækning brændes eller deponeres sammen med de kasserede produkter, de er en del af. Knaphed på ressourcer som fosfor, kritiske metaller og ikke fossilt kulstof får priserne på jomfruelige ressourcer til at stige. Det øger i sig selv incitamentet til at drive flest mulige ressourcer ud af affaldet. Miljøminister Ida Auken (SF) har sendt hvid røg ud af ministeriets skorsten som et klart signal om den fagre ny købmands-

forretning, der skal baseres på minedrift i danskernes affald. Hun har fjernet ordet ”affald” fra titlen på det affaldspolitiske udspil, hun er på vej med. Ved at kalde sit initiativ for en National Ressourcestrategi markerer hun et paradigmeskift i synet på affald. For fremtiden skal de offentlige og private aktører vænne sig til at tænke i ressourcer, når de hører ordet ”affald.” Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med, at udbuddet af vigtige ressourcer øges. Udspillet, der ventes at være rettet mod især organisk affald, byggeog anlægsaffald, elektronikaffald og tørre fraktioner som pa-

Direktør Ole Morten Petersen, DAKOFA

pir, plast og metal, får umiddelbart medspil i Dansk Kompetencecenter For Affald, DAKOFA, der omfatter en lang række offentlige og private aktører på affaldsområdet. Direktør i DAKOFA, Ole Morten Petersen ser udspillet som et enestående afsæt for, at affaldssektoren kommer til at bidrage til grøn vækst i Danmark ”Intentionen bag ressourcestrategien er, at vi skal til at anskue affald som værende ressourcer, og dermed noget, der ikke bare skal væk, men derimod indgå i nye kredsløb. Der er naturligvis fortsat behov for forbrændings- og deponeringsanlæg, men baggrunden for ressourcestrategien er konstateringen af, at der på flere områder er knaphed på de ressourcer, som traditionelt er blevet benyttet til produktion af alle de materielle goder, vi i dag betragter som en naturlig del af et velfærdssamfund. Men hvis vores børn og børnebørn også skal have mulighed for at opleve en flig af velfærdens goder, er det nødvendigt, at vi allerede nu kickstarter processen,” siger Ole Morten Petersen. Udsigten til, at affaldssektoren i stigende grad skal bevæge sig ind på markedet for genanvendelige ressourcer har allerede sat gang i de indledende manøvrer. DAKOFA afholdt sidste år en ”Ressourcecamp” i samarbejde med Kommunernes Landsforening og nogle af de tungeste aktører indenfor dansk erhvervsliv, Dansk Industri, Dansk Byggeri samt Landbrug og Fødevarer. Resultatet af sessionen var et omfattende idekatalog med en vision for 2050 samt

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

mål for 2024 og delmål for 2018 indenfor de hovedindsatsområder Miljøstyrelsen havde udpeget. Kataloget blev sendt til miljøministeren. Og beskeden fra det bredt sammensatte forum af affalds- og erhvervsfolk var helt overordnet, at de politiske rammer om den ny kurs på affaldsområdet helst allerede i 2013 bliver meldt klart ud. Mens visionen fra såvel affaldssektoren som regeringen er kursskiftet fra affaldshåndtering til ressourceforretning, bliver den konkrete implementering af skiftet en ny og stor udfordring for aktørerne. En af de vigtigste udfordringer er spørgsmålet om, hvordan der kan skabes et marked for afsætning af de fraktioner, der kan udsorteres fra affaldet. Ole Morten Petersen, DAKOFA peger på, at de offentlige og private aktører på affaldsområdet i fællesskab bør igangsætte nogle partnerskaber eller samarbejder med henblik på at sikre at både udbuddet og kvaliteten af ”varerne,” - ressourcerne i affaldet - tilfredsstiller de produktionsbrancher, som har mulighed for at benytte de sekundære råvarer ved produktion af nye produkter. ”Der skal etableres nogle samarbejder mellem sektorerne, så vi får elimineret det ”missing link”, som eksisterer mellem affaldsbranchen og produktionssektoren,” siger Ole Morten Petersen. Vejen mod en mere udbredt anvendelse af de sekundære råvarer fra affaldet bliver allerede i nogen grad banet af markeds-

kræfterne. Flere store virksomheder tænker i de baner alene af kommercielle årsager. Den svenske møbelproducent, IKEA er et eksempel. IKEA arbejder for at reducere mængden af affald i produktionen. Affald fra én produktionsproces anvendes så vidt muligt i fremstillingen af andre produkter. IKEA genbruger store mængder materialer som f.eks. pap, papir, plast, træ, metal og glas, hvorved man i høj grad undgår at skulle anvende nye ressourcer i produktionen. Men selvom markedet i sig selv vil presse øget anvendelse af ressourcer fra affaldet igennem, er der ifølge DAKOFA brug for al den innovation, nye partnerskaber kan drive frem i forsøget på at geare sektoren til de nye tider. Forskere som seniorforsker i innovationssystemer Mads Borup DTU og professor på Roskilde Universitet, Jacob Torfing er enige om, at de bedste landvindinger skabes i samspil mellem en lang række aktører. ”Ofte tænkes der for meget ”in house.” Vi har da selv ideerne, lyder ræsonnementet. Men det holder ikke. Den bedste innovation er den, der er drevet af samarbejde,” sagde eksempelvis Jacob Torfing på et møde i DAKOFAs tekniske råd for nylig. Direktør i DAKOFA, Ole Morten Petersen peger af samme grund på partnerskaber som et af DAKOFAs vigtigste fokuspunkter i 2013. ”Vi betragter os selv og branchen for at være i en fase, hvor vi står over for nogle vigtige valg med henblik på at få sat handling bag målsætningerne om grøn vækst

og nye partnerskaber, så vi kan generobre den globale førertrøje, hvad angår nytænkning og effektivitet i affalds- og ressourcesektoren. Det medfører, at DAKOFA via konferencer, Teknisk Råd, bestyrelsen og diverse andre fora vil forsøge at skabe de nødvendige kompetencer og et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for, at vi kan sikre en udvikling til gavn for såvel miljøet som den økonomiske vækst,” siger Ole Morten Petersen.

”Der skal etableres nogle samarbejder mellem sektorerne, så vi får elimineret det ’missing link’, som eksisterer mellem affaldsbranchen og produktionssektoren.”

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER - virksomhedsnyt

Slaggematerialer til byggeog anlægsprojekter sparer penge Vejret gør det ekstra attraktivt at anvende forbrændingsslagger som fyld- og bundsikringsmateriale. Og så er der store økonomiske besparelser og overskud på miljøkontoen. Materialerne kan ofte leveres gratis på Sjælland og Lolland Falster.

Vejret har stor betydning for de fleste anlægsprojekter. Det kan alle bygherrer nikke genkendende til. Egenskaberne i de materialer, der anvendes til fyld- og bundsikringsmaterialer, er afgørende for, at kvalitet og tidsplaner kan overholdes.Derfor er forbrændingsslagger et godt alternativ som fyld- og bundsikringsmateriale. Økonomien er også attraktiv i forhold til jomfruelige materialer og anvender man forbrændingsslagger er der også gevinst på miljøkontoen. Det fortæller miljøchef Jens Arre Nord fra RGS 90 A/S. - Én af de helt store fordele ved forbrændingsslagger er, at de kan udlægges i næste alt slags vejr uden at give de problemer som grus og jord gør. Vejdirektoratet og entreprenørerne har f.eks. haft stor succes med at anvende forbrændingsslagger ved byggeriet af Rute 21, den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Sjællands Odde, fortæller Jens Arre Nord. Materialernes tekniske egenskaber er kun én af de fordele som er ved at anvende forbrændingsslagger. ”Økonomien er yderst attraktiv i forhold til at anvende jomfruelige råmaterialer,” fortæller Jens Arre Nord.

Slaggerne anvendes bl.a. til byggeprojekter, halbyggerier, ppladser, vejbyggerier og cykelstier. RGS 90 A/S bistår med myndighedskontakt til et projekt og kan levere slaggematerialer uden beregning på Sjælland og Lolland Falster.

Miljøet i centrum Anvendes slagger gavner dette miljøet på mange måder. Dels vil man spare de jomfruelige råstoffer som fx grus, dels vil der blive sparet deponeringsplads til slaggerne. Ved anvendelsen af slaggerne skal der søges om myndighedstilladelse, men dette hjælper RGS 90 A/S med. ”Vi sørger selvfølgelig for, at alle miljøforhold er i orden og at de materialer der leveres er dokumenterede i alle henseender, så kunderne kan være helt trygge ved at anvende slaggerne til deres projekt,” fortæller miljøchef Jens Arre Nord. Kilde: RGS 90 A/S

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER - virksomhedsnyt

Batteridreven affaldsindsamling sparer 50 procent på brændstoffet Energiminister Martin Lidegaard afslørede i januar måned 2012 det nye danske batteridrev til dagrenovationsbiler som siden har kørt test i Danmark, Holland, Tyskland, Østrig og Spanien. Demonstrationsprojekt viser enormt potentiale for ny dansk teknologi. Resultaterne taler for sig selv; støjen halveres og der spares op til 50% af brændstoffet – uanset om det er dieselolie, biodieselolie, ethanol, eller gas, som driver lastbilernes motor. Besparelserne skyldes, at man ved hjælp af det store batteri anvender grøn strøm til at udføre løfteog komprimeringsarbejdet i forbindelse med affaldsindsamlingen. Demonstrationsprojektet, som er støttet af Region Syddanmark, viser tydeligt, at teknologien er implementeringsparat og desuden formentlig er helt omkostningsneutral for borgerne. Derfor er der ingen hindringer i vejen for, at kommunernes forsyningsselskaber kræver endnu skrappere miljøkrav på området end

de gør nu. Sønderborg kommune har allerede implementeret den nye teknologi fuldt ud og Slagelse følger trop per. 1. maj. Dermed findes der gode referencer og grunden er lagt for et nyt eksporteventyr. Berlin, Amsterdam og Bremen er allerede på kundelisten. Konsortiet bag projektet har virksomheden Banke Accessory Drives i front og tæller virksomheder som Danfoss, O.J Electronics, og Meldgaard Miljø, samt SDU og GTS-instittuttet Delta. Banke og Sauer-Danfoss starter nu et nyt udviklingsprojekt, som skal vise samme teknologi implementeret på store byggepladskraner. Kilde: Banke Accesory Drive

Martin Lidegaard, Rasmus Banke, adm. dir. Banke Accessory Drives, Thomas Schmitz, adm. dir. Zöller-Kipper GmbH. - verdens største producent af lifte til dagrenovationsbiler og adm. dir. Henrik Meldgaard, Meldgaard Miljø, ved præsentationen af batteridrevet til renovationsbiler.

DERFOR SKAL JERN OG METAL GENVINDES SKROT ER EN VÆRDIFULD RÅVARE Jordens ressourcer er begrænsede, og skrot er en eftertragtet råvare. Fx er næsten halvdelen af verdens stålproduktion baseret på genvundet jern.

GENVINDING SPARER MILJØET FOR CO2 Det er mindre energikrævende og forurenende at genanvende jern og metaller end at fremstille dem fra bunden - det gør en forskel og skåner miljøet for unødvendige CO2-udledninger. H.J. Hansen indsamler og genanvender dit gamle jernog metalskrot - vi sikrer miljørigtig håndtering. Kontakt os i dag eller besøg os på www.hjhansen.dk

H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S Havnegade 100 D | DK - 5000 Odense C Tlf. + 45 63 10 91 00 | info@hjhansen.dk | www.hjhansen.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Stil om til grønt – gå via skraldet Der kan skydes genvej til den grønne omstilling via affaldssektoren. Her har man nemlig både know-how og erfaring med udviklende partnerskaber, men ”vi savner kendte og understøttende rammebetingelser – og frygter effekten af tvungne udbud”, lyder det fra direktøren i Dansk Affaldsforening.

Af | Vivi Nør Jacobsen, politisk konsulent, Dansk Affaldsforening

Man kan hurtigt få indtryk af, at et ressourceeffektivt og grønt samfund, kræver noget helt nyt og banebrydende fra tidens mediebillede og regeringens reformpakker. Men direktøren i Dansk Affaldsforening, Jacob H. Simonsen, ser knap sort på vejen til fremtiden. Han mener, at affaldsbranchen har erfaringer og viden, som giver et solidt afsæt for at omstille sig til grønt.

- I affaldssektoren har vi know-how og erfaringer, der kan realisere centrale dele af regeringens vækststrategi for vand, bio og miljøløsninger. Vi er allerede godt i gang med at sende det organiske affald ind i den grønne omstilling med projekter i Kalundborg, på Amager, Måbjerg og flere andre steder. Målet er, at realisere de store potentialer, der ligger i at energi fra forgasning,

Produkter og materialer til genanvendelse

Elektricitet

Ressourcer fra skraldespanden

Fjernvarme

kan bruges langt mere fleksibelt. Og bioforgasning kan vise sig som et attraktivt alternativ og supplement til den forbrænding, som vi kender i dag, siger affaldsdirektøren. De nye teknologier, hvor affaldet bioforgasses, udvikles i partnerskaber mellem kommuner, kommunale affaldsselskaber, private virksomheder og forskningsinstitutioner. Eksempler er REnescience, BioVækst og Maabjerg Energy Concept.

Uden input - ingen udvikling Jacob H. Simonsen mener, at det er helt afgørende, at kommunerne også fremover kan regne med at borgeres og virksomheders affald er deres. At de må bruge affaldet som input i driften af deres eksisterende energianlæg og i udviklingen af nye teknologier. Uden sikkerhed for at man har adgang til inputtet – affaldet – trues teknologiudviklingen og dermed den grønne omstilling, mener Simonsen. - Det er en reel trussel mod den grønne omstilling, at der politisk tages tilløb til at tvinge affaldet ud i EU-udbud. Det vil nemlig betyde, at kommunerne nok kan eje et anlæg, men ikke være sikre på, at de kan sende det indsamlede affald ind i anlægget. Dermed er grundlaget og sikkerheden, for at kunne gå med i udviklende samarbejder og satse på grøn nytænkning trukket væk under kommunerne og de kommunale selskaber, siger Jacob H. Simonsen.

FF AL

” De kommunale selskaber og kommunerne er attraktive medspillere i omstillingen, fordi de har gjort sig erfaringerne og har opbygget know-how gennem mere end fire årtier.”

Rammer ja tak, barrierer nej tak Direktøren mener, at det er en politisk opgave at sikre rammerne for både drift og udvikling af affaldssektoren, mens han er sikker på, at branchen selv vil drive den grønne omstilling og opnå resultaterne, når bare rammerne er på plads. - De kommunale selskaber og kommunerne er attraktive medspillere i omstillingen, fordi de har gjort sig erfaringerne og har opbygget know-how gennem mere end fire årtier. Det har resulteret i et af Europas mest effektive affaldssystemer, som nu kan omstille sig til grønt til gavn for hele samfundet, siger Jacob H. Simonsen. Han mener, at regering og Folketing skal gå efter effektive rammebetingelser, som understøtter partnerskaberne, som fjerner barrierer og opstiller konkrete målsætninger og retningslinjer, som medvirker til, at stimulere investeringer og teknologiudvikling. - Vi skal have lettet overgangen til et mere ressourceeffektivt samfund, som genanvender mere og recirkulerer vigtige materialer og metaller, ved at erfaringer, viden og know-how bruges og bygger bro til flere og nye initiativer, siger Jacob H. Simonsen.

IO FRA B

CER

10 ÅRS SUCCES

E D TIL N Y E R

Lastbiler kan køre på organisk affald Det er en myte, at man ikke kan lave biogas og gødning af husholdningsaffald. Det fungerer. Hos Biovækst i Holbæk har anlægget kørt problemfrit i 10 år. Det er enkelt at omdanne husholdningsaffald til fantastiske ressourcer. Frasorteringen af fremmedlegemer er robust og effektiv og det organiske affald køres ind i store moduler og nedbrydes efterfølgende via vanding med affaldssaft fra biogastanken. Næringsstofferne bliver trukket ud af affaldet når saften pumpes tilbage, så det er ikke affaldet der flyttes i processen, men udelukkende saften. Produkterne er biogas og næringsrig kompost, der anvendes i landbruget.

Der er flere klimafordele ved at omdanne organisk affald til biogas og kompost:

• 10 gange mere biogas pr. kg end gylle • Biogas til tung transport erstatter fossile

brændstoffer og mindsker CO2 udledning

• Kompost bringer de uundværlige ressourcer kulstof og fosfor tilbage til jorden

Biovækst er et offentligt/privat partnerskab og ejes af I/S Vestforbrænding, Kara/Noveren I/S og Solum A/S. Biovækst behandler ca. 20.000 tons kildesorteret husholdingsaffald om året (med op til 25% fejlsortering) og modtager affald fra 11 Sjællandske kommuner.

www.biovaekst.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

500.000.000 kilo affald kan sorteres væk 270 nulskraldere i Vendsyssel viser en enkel vej til bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet Af | Stener Glamann, Tankegang.dk

Sortering derhjemme. Det er stadig kodeordet, hvis vi vil udnytte ressourcerne i affald bedre. Affaldsbranchen gør sig i disse år store anstrengelser for at udvikle nye teknologier og nye systemer til at samle affaldet ind. Tak for det.

Nulskrald I Vendsyssel går vi en anden vej. Her gennemfører, AVV, Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune, Tankegang og Aalborg Universitet for tiden pilotprojektet Nulskrald. 270 borgere i de to kommuner arbejder i fem uger på at proppe så lidt som muligt i skraldespanden. Hver uge vejer vi deres skraldespand, og så kan de se resultatet på www.nulskrald.dk. Deltagerne har fået tilbudt en kompostbeholder, og der er særlige Nulskraldscontainere på AVVs genbrugspladser til mælkeog juicekartoner, plastfolie og til alt det, man ikke ved, hvor man ellers skal anbringe. Det er op til brugerne selv at afgøre, hvordan de vil gribe opgaven an. Nulskrald-teamet hjælper med råd og vejledning. 25 pct. mindre på en uge Denne artikel havde deadline efter bare 1 uge, og der var det foreløbige resultat 25 pct. mindre restaffald. Vi er temmelig sikre på, at de fleste deltagere kommer op på 40-50 pct. Men lad os bare nøjes med de 25 pct. Hvis alle danske husstande gjorde det, skulle vi brænde 500.000 tons affald mindre af. Det svarer til kapaciteten på 10 mellemstore forbrændingsanlæg. Mental barriere Indsatsen for den enkelte er begrænset. Den mentale barriere er den største, og den har vi brugt mange kræfter på i Nulskrald. Det

270 personer – svarende til 105 husstande – deltager i det fem uger lange forsøg Nulskrald. Kompostering af det grønne køkkenaffald er en af måderne, man kan snyde skraldespanden på.

handler om at indrette sig praktisk derhjemme med kasser, dåser eller små reolsystemer, så alle typer affald kan sorteres fra. Når først det er sket, tager det ikke ekstra tid at snyde skraldespanden. Og der går meget hurtigt sport i det for Nulskrald-familierne.

Kommunikation Den største indsats i Nulskrald er helt uden sammenligning kommunikationen. Vi har markedsført Nulskrald heftigt i Vendsyssel og Nordjylland, og det har også givet massiv medieomtale. Vi holdt en introduktionsdag i februar, hvor alle interesserede kunne høre om projektet. Der kom omkring 100 og næsten alle meldte sig til på stedet. Vi samlede folk igen lige inden forsøget gik i gang til en kick-off dag. Her kom der rigtig mange spørgsmål om sortering, og dagen sluttede med et meget inspirerende indlæg fra Selina Juul fra bevægelsen Stop Spild Af Mad.

Citater fra Facebook

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Har lige været en tur ude ved skraldesækken – bare lige for at tjekke den. Den skal tømmes på mandag, så her lørdag plejer den at nærme sig fyldt, og skal måske liiiige presses lidt sammen, hvis det sidste skal med. DEN ER TOM!!!! Vi kommer altså her den første uge til at holde os på kun én affaldspose. Det er jo helt vildt!!! Trine Riisborg

Fuglene blev snydt i dag. Gamle pølsebrød, burgerboller og flutesrester er lige forvandlet til lækre brødcroutoner. Det er bare at skære alt i små tern og riste dem på panden i lidt olivenolie. Til sidst tilsættes flagesalt og evt. hvidløg. Ulla Borup Guntofte

Her i huset har hvert medlem af husstanden en opgave. Mickey (terrier) klarer rensning af alubakker!!! Ida Jerlebrink

2850 på Facebooksiden Krumtappen i kommunikationen er Facebook-siden facebook.com/nulskrald. I skrivende stund synes 2850 godt om den. Det kan man opnå ved annoncering, som vi også har benyttet os af. Men nu er siden blevet så stor, at brugerne holder den opdateret og spreder kendskabet via til deres egne venner. Hver dag pibler nye hævede tommelfingre ind på Nulskralds facebookside. Den er fyldt med kommentarer, tips og spørgsmål, og den skal passes hver dag. Til gengæld giver det pote. Brugerne er meget tilfredse med de hurtige og fyldige svar. Mange kommer fra Nulskrald-teamet, men

Ildsjælen Selina Juul fra bevægelsen Stop Spild af Mad inspirerede Nulskrald-familierne til at få fokus på madspild derhjemme.

brugerne kommer også selv med svar, tips og links til hinanden.

Brugerne rykker Nulskrald løber i fem uger, og vi slutter første fase med en nulskraldsfest for alle deltagerne. Her skal vi have en sjov aften sammen – uden at producere restaffald. Den inviterer vi naturligvis brugerne med til at planlægge. Brugerne må meget gerne fortsætte og hverken hjemmesiden eller Facebooksiden lukker ned. Men hvordan det skal udbygges – hvordan vi får flere med – det skal vi have brugernes hjælp til. De kan rykke.

Nulskrald hos dig? AVV, Tankegang, Aalborg Universitet og Hjørring og Brønderslev Kommune tilbyder andre kommuner, affaldsselskaber og myndigheder at være med i Nulskrald. Brug gerne vores erfaringer andre steder i landet – eller i hele landet? Vi synes, affaldsbranchen har brug for at skabe mere begejstring og forståelse ude hos fru Jensen, og her kan Nulskrald være en af vejene frem. Til efteråret holder vi en konference om Nulskrald, hvor vi håber, affaldsfolk fra hele landet vil være med til at dele viden, udvikle idéer og udbrede tanken om Nulskrald. Også her går vi efter en konference, der ikke producerer restaffald. Vil du være med i planlægningen, så kontakt os allerede nu.

Dialog med borgerne præger hele Nulskraldprojektet. Her forklarer ansatte hos AVV, hvad der sker med affaldet, når det afleveres på genbrugspladsen.

Nulskrald Pilotprojekt i Hjørring og Brønderslev Kommune. 270 personer øver sig i fem uger på at lave så lidt skrald (restaffald) som muligt. Kommunerne vejer deres skraldesæk før, under og efter forsøget. Idé: Kommunen skal ikke fortælle brugerne, hvordan de skal gøre. Brugerne skal fortælle kommunen og hinanden, hvordan de gerne vil gøre. I forsøgsperioden får brugerne hver uge et spørgeskema fra Aalborg Universitet om deres erfaringer. To hold studerende følger projektet og laver opgaver om det. Se mere på www.nulskrald.dk og på www.facebook.com/nulskrald

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Svensk succes med sortering af organisk affald Svenskerne har succes med indsamling og behandling af organisk husholdningsaffald. God information og synliggørelse af de fordele som opnås er vigtige forudsætninger. I Danmark kan vi med fordel trække på de svenske erfaringer, når vi formentligt i de kommende år skal indsamle og behandle det organiske affald. Af | Henning Jørgensen, konsulent, www.affaldskontoret.dk

Erfaringen med indsamling af organisk husholdning i Danmark er begrænset, da der her kun er 14 kommuner, som separat indsamler den biologiske del af dagrenovationen. Af disse kommuner er det kun ca. 9 kommuner, som bioforgasser den organiske del af dagrenovationen. Da disse kommuner er små og mellemstore kommuner, er erfaringen fra større bymæssige bebyggelser derfor yderst begrænset. Når kommunerne givetvis inden for de næste 5-6 år skal til at etablere indsamlings- og/ eller behandlingsordninger for organisk husholdningsaffald, er det derfor en god ide at se ud over landets grænser for at for at hente erfaringer med de ordninger for håndtering af organisk dagrenovation, som har fungeret dér i længere tid. Sverige er et af de lande, hvor der kan hentes erfaringer, idet mange svenske kommuner har indsamlet og bioforgasset det organiske husholdningsaffald i årtier.

Svenske mål er konkrete I forhold til de anlæg, der forventes at skulle etableres i Danmark, er de Svenske anlæg dedikeret til udelukkende at behandle organisk affald fra husholdninger, detailbutikker samt fra industrien. De danske anlæg er derimod planlagt til både at behandle organisk affald fra

husholdninger, detailbutikker og industrien samt ikke mindst gylle fra landbruget. Målet for genanvendelse af madaffald i Sverige er meget konkret. Sveriges nye affaldsplan sætter nye mål for øget ressourceeffektivitet. Således skal kommunerne senest i år 2018 som minimum indsamle og biologisk behandle 50 % af madaffaldet fra husholdninger, butikker, storkøkkener og restauranter. Heraf skal mindst 40 % bioforgasses, så energien i affaldet udnyttes For at nå målet er der derfor en kraftig udbygning i gang i Sverige. Kommuner og private aktører har igangsat udbygningsplaner på eksisterende anlæg samt planlagt etablering af anlæg i områder med manglende kapacitet. I dag er det kun 10 % af madaffaldet som bioforgasses og kun 13 % af madaffaldet som komposteres.

Folkelig opbakning til sortering i Sverige For 20 år tiden etablerede initiativrige danske kommuner behandlingsanlæg for organiske affald og ofrede millioner af kroner på anlæg og indsamlingssystemer. Som de fleste er bekendt med, var det ikke en succes. Nogle af anlæggene kom aldrig rigtigt i gang, og den folkelige opbakning forsvandt. Det eneste, disse kommuner i dag står tilba-

ge med er gæld og borgere, som i hvert fald ikke vil sortere det organiske affald fra. Det skal dog bemærkes, at der er 9 kommuner, som stadig frasorterer det organiske affald til bioforgasning. Men hvordan har svenskerene kunnet fastholde og udbygge deres ordninger? Det er ikke fordi, de er bedre til at lave analyser, der viser, at det miljømæssigt er en fordel at bioforgasse frem for at forbrænde, men mere et udtryk for, at der er en folkelig opbakning til at sikre, at det organiske affald kommer i kredsløb igen, og måske også, fordi svenskerne indtil for nylig ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at brænde dagrenovationen på anlæg, som kan udnytte energien til fjernvarme og elektricitet

Indflydelse på den øvrige genanvendelse Uden borgernes engagement ville de mange smarte beholdere, som fylder i borgernes indkørsler, ikke give en øget genanvendelse. Det er en nødvendighed, hvis ordningerne for indsamling af alle de genanvendelige materialer generelt skal blive en succes, at borgeren kan se en ide med at bruge tid på at sortere affaldet. En svensk undersøgelse viser, at en af måderne at gøre dette på, er at etablere en indsamlingsordning af orga-

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Fordonsgas er metangas/biogas, der bl.a. kan produceres fra organisk madaffald. I Sverige er det et synligt bevis på, at sortering af madaffald har en praktisk og miljømæssig betydning. Foto: www.fordonsgas.se

nisk affald fra husholdningerne. Undersøgelsen viser, at mængden af genanvendelige, tørre materialer, som hver husstand frasorterer, øges med 2 kg per uge, når der etableres separat sortering af organisk affald. En forklaring på dette kan være, at nogle husejere med separat indsamling af organisk affald også har henteordninger for indsamling af genanvendelige, tørre materiale. Ligeledes kan forklaring være, at kommunen har givet bedre information om sortering, samt, at husstandens engagement under omlægningen til sortering af madaffald kan have haft en afsmittende positiv effekt på kildersorteringen af også de tørre genanvendelige materialer.

Hvad koster det Prisen for separat indsamling og behandling af det organiske affald er selvfølgelig en vigtig parameter for, om borgerne vil frasortere dette og det er selvfølgelig vanskeligt både, at få borgerene til at sortere affaldet og samtidig betale mere for at komme af med deres affald. I Danmark er der kun et spinkelt grundlag for at vurdere, om gebyret i kommuner, der frasorterer organisk affald, er højere end i kommuner, der ikke frasorterer. Dette skyldes, at der kun er få anlæg, som bioforgasser

Finsortering af affald i Helsingborg

organisk affald i Danmark, og disse anlæg er ikke er bygget under optimale betingelser. I Sverige, hvor der er en årelang erfaring med at bioforgasse organisk affald, er behandlingsgebyret på biogasanlæggene i bl.a. Malmø og Linköping lavere end gebyret til forbrænding. Om gebyret er kunstigt fastsat for at tilskynde til bioforgasning af det organiske affald, kan selvfølgelig diskuteres. Hvis samme serviceniveau, som f.eks fortsat ugeafhentning af både det organiske og affaldet til forbrænding alt husholdningsaffald ønskes opretholdt, vil der være øgede omkostninger til indsamling af det organiske affald.

Det er argumenter, der er mere slående end alverdens miljøberegninger.

Afsætning af gas I Sverige bruges en stor del af den producerede biogas som drivmidler ikke blot til renovationsbiler og busser, men også i private biler. Når man kører op ad E6 mellem Malmø og Gøteborg, ses en tæt perlerække af servicestationer som sælger ”fordonsgas ”, hvilket primært er biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet. Herved får de lokale borgere syn for sagn –det organiske affald, jeg frasorterer, kan bruges til noget. Og når de kører med bussen, kan de se, at den kører på det affald, de selv har frasorteret.

Typer af biogasanlæg Det forbehandlede organiske affald kan bl.a. bioforgasses på et dedikeret anlæg, som udelukkende bioforgasser husholdningsaffald, det kan bioforgasses sammen med gylle fra landbruget, eller det kan bioforgasses sammen med spildevandsslammet. Hvilke af disse typer, der bør anvendes, afhænger af lokale forhold. Teknologien findes, og borgerne vil gerne sortere og det er måske også økonomisk rentabelt at indsamle organisk husholdningsaffald til bioforgasning.

Mange faktorer I Sverige er bygget en række forbehandlingsanlæg til behandling af organisk husholdningsaffald. Der er forsøgt med forskellige teknologier. Der er våde processer, hvor det organiske affald vaskes ud, og der er tørre processer, hvor det organiske affald presses ud. Hvilken af disse teknologier, der er bedst, afhænger af, hvorledes affaldet indsamles og hvilket biogasanlæg, det forbehandlede organiske affald skal anvendes i.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Husholdningerne – affaldsproducenter med uudnyttet potentiale Hvorfor er ressourcestrategien fortsat forsinket? Kan svaret være, at ressourceovervejelserne skal tilsidesættes af økonomernes næsten religiøse tro på prissignalernes ufejlbarlighed og universelle rigtighed?

Af | Nils Olsen & Henrik Wejdling, AffaldPlus – og medlemmer af DAKOFAs Kommunenetværk

AffaldPlus’ ejerkommuner, Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg arbejder p.t. sammen med AffaldPlus på de kommende affaldsplaner.Arbejdet fokuserer først og fremmest på husholdningsaffaldet. Miljøstyrelsen har ved flere lejligheder udråbt husholdningerne som ’affaldsproducenter med uudnyttet potentiale’ og specifikt peget på fokusmaterialerne papir, pap, plast, glas, metal og organisk affald som indsatsområde. Erhvervsaffaldet, hvor der er store potentialer, er – i hvert fald for den genanvendelige del – slet ikke noget kommunerne længere skal bekymre sig om. Her nyttiggøres ressourcerne helt af sig selv......

Samarbejde giver udvikling Planarbejdet har styrket det faglige og organisatoriske samarbejde og skabt et stærkt netværk samt resulteret i nye måder at tænke og gøre tingene på, herunder udvikling af nye værktøjer. Arbejdet har også givet fælles erkendelser, bl.a. at der eksisterer tre potentialtyper, som skal holdes ude fra hinanden: • materialepotentialet – nemlig den mængde af givne materialer, der findes i husholdningernes affaldsstrøm. Materialepotentialet afhænger af husstandsformen. Således er der typisk mere i en enfamiliebolig end i en etagebolig.

• indsamlingspotentialet – nemlig den andel af materialerne, som det er realistisk at samle ind fra husholdningerne med dagens teknologi. Indsamlingspotentialet afhænger af materialet og indsamlingsformen – og dermed også af boligtypen. Det er som udgangspunkt lettere at få en større andel af materialerne lokket ud af en enfamiliebolig end af en etagebolig, det er lettere at få fat i papir end plast, og man får mest ud af at hente ved husstanden – frem for bringeordninger. • genanvendelsespotentialet – nemlig den andel af de indsamlede materialer, der så rent faktisk kan genanvendes efter sortering. Genanvendelsespotentialet afhænger af såvel materialetypen som den valgte indsamlings- og behandlingsteknologi. P.t. er vi ikke helt sikre på, hvad det er, vi vil blive målt på. Og det er desværre ikke helt ligegyldigt, om de procenter, der opstilles som mål, har det ene, andet eller tredje potentiale som nævner!

Indsamlings- og genanvendelsespotentialer Med afsæt i potentialerne opført i Miljøstyrelsens publikation fra 2011, ’Idékatalog til øget genanvendelse af dagrenovation - sortering i to eller flere fraktioner’ og med hele overkroppen nede i de

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Figur 1: Eksempel på flowdiagram, der viser materialestrømmen fra en gennemsnitshusholdning ved en systemvariant med centralsortering også af restaffaldet.

vejedata og oplysninger i øvrigt om affaldsstrømme, som kommunerne rådede over samt med viden om de konkrete bo-mønstre, har det været muligt at nå frem til de materiale-, indsamlings- og genanvendelsespotentialer for de seks AffaldPlus-kommuner tilsammen, der fremgår af Tabel 1. I planarbejdet har vi set på idékatalogets forskellige indsamlingsscenarier, og 2 skiller sig p.t. ud som dem, der kræver de færrest forandringer for brugerne (med fortsat bringeordning for glas): • separat indsamling af restaffald, kildesorteret papir og organisk affald suppleret med kildeopdelt indsamling af de øvrige tørre fraktioner med efterfølgende centralsortering. • en tilsvarende model, men hvor også restaffaldet efterfølgende centralsortres med henblik på at redde lidt flere af de ellers fejlsorterede materialer ud. Et eksempel på strømme i et sådant scenarie i 2024 er vist i Figur 1. Tabellen viser, at JA, der er store uudnyttede potentialer i husholdningsaffaldet, men at vi tilsyneladende først kan nå genanvendelsesprocenter på 55 %, hvis vi også centralsorterer på restaffaldet. Og også indsamler og nyttiggør næringsstoffer og energi i det organiske affald. Tabellen viser samtidig, at vi taler om relativt små mængder af de tørre fraktioner(”emballage”) til centralsortering, som gør det ure-

alistisk at opføre centralsorteringsanlæg alene for disse – med mindre man har det meste af Danmark som opland. Barriererne i form af manglende adgang for kommunerne til også at kunne modtage kildeopdelt genanvendeligt affald fra erhverv, er derfor en alvorlig hindring for udvikling af denne teknologiske løsning. Men måske ligger en stor del af husholdningernes mængder – også genanvendelige ressourcer – i affald, der i dag går på genbrugspladserne eller til de kommunale storskraldsordninger. AffaldPlus og ejerkommunerne overvejer derfor også at sortere stort og småt brændbart bl.a. fra genbrugspladserne. Også for at kunne leve op til de forventelige krav til at nyttiggøre materialeressourcerne i storskraldet. Men vi venter stadig på både Godot og Miljøministerens ressourcestrategi. Og kan let gøre den administrative del af arbejdet færdigt - når vi kender de nationale mål for de forskellige fokusmaterialer. I den situation er det naturligt at spørge: Hvorfor er ressourcestrategien fortsat forsinket? Kan svaret være, at ressourceovervejelserne skal tilsidesættes af økonomernes næsten religiøse tro på prissignalernes ufejlbarlighed og universelle rigtighed? For sjældne jordarter kan jo ikke være så sjældne endda, siden markedet ikke har fundet det opportunt at substituere eller genanvende dem endnu!

Tabel 1: Materialepotentialet for fokusmaterialer i ton pr. år fra alle husholdninger i AffaldPlus-kommunerne i 2011, sammenholdt med det faktisk indsamlede samt med det teoretiske indsamlingspotentiale og genanvendelsespotentialerne ved to scenarier hhv. uden og med centralsortering af også restaffaldet. Genanvendelsesprocenterne er angivet som andelen af genanvendte fokusmaterialer i forhold til den samlede mængde fokusmaterialer og restaffald.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Øget genanvendelse kræver samarbejde Det er globale problemstillinger som pres på klodens natur, miljø, og klima, stigende fødevare-, energi og råvarerpriser, øget forbrug, efterspørgsel efter ressourcer og forsyningssikkerhed, der er med til at sætte fokus på, hvordan vi kan genanvende mere af vores affald som ressourcer. Det er godt med ambitioner om mere genanvendelse i Danmark, men det kræver omtanke og samarbejde, hvis det skal gøres endnu bedre end i dag. Af | konsulent Anders Christiansen, Kontoret for teknik og miljø i KL

Teknik & Miljø / Marts 2013 Tema: klima, energi & ressourcer

Ser vi på udviklingen fra 1994 til 2009 er affaldsmængderne de seneste 15 år steget med 2,8 mio. tons, hvilket svarer til en samlet stigning på 25%. Borgernes affaldsmængder er i perioden steget med 33%, mens der er markante stigninger med 104% fra byggeri og anlæg og 209% fra servicesektoren, mens affaldsmængden fra industrien er faldet med 36%. Formålet med regeringens kommende ressourcestrategi er omstilling til grøn økonomi og at den skal understøtte udviklingen af miljøteknologi og skabe partnerskaber på tværs af sektorerne, og også gerne nogle flere jobs og eksportmuligheder. Den øgede genanvendelse skal have fokus på de mest kritiske og omkostningstunge ressourcer og kvaliteten i genanvendelsen skal sikres, med en øget indsats over for de farlige og sundhedsskadelige stoffer i affaldet. Sådan lyder nogle af de foreløbige meldinger om indholdet i strategien om affald og ressourcer.

Fokus på organisering Hovedpointen i denne artikel er at en indsats for mere genanvendelse skal give mening miljømæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt. Som nævnt i artiklen: ”Modernisering af affaldssektoren giver udfordringer” andet steds i dette blad, er der behov for at klargøre kommunernes helt konkrete og praktiske muligheder for at hjælpe med genanvendelsen fremadrettet i en ny organiseret og moderniseret sektor. Sådan ser verden ud med de kommunale briller. Det er fint at sætte fut i det grønne tog, men det kræver, at der er nogle skinner, toget kan kører på, og at der ikke er for mange overskæringer, hvor toget bremses. Derfor er det afgørende at se på, hvordan vi fremadrettet organiserer os, herunder muligheden for at styre affalds- og ressourcestrømmene med fokus på hvordan, der skabes sammenhæng i værdikæderne og dermed en holdbar finansiering. Det kan ske på mange måder. Noget affald har værdi, mens andet er meget giftigt og omkostningstungt at skille sig af med. Hvis vi ikke tænker os om kan der være risiko for store samfundsmæssige fejlinvesteringer og negative miljømæssige konsekvenser. Der er behov for klare rammevilkår, der giver de rette muligheder for innovation og samarbejde mellem det offentlige og det private – men sådan er verden ikke indrettet endnu.

På hvilke områder skal genanvendelse blive bedre? Det er relevant at stille spørgsmålet; hvor giver det mest mening at øge genanvendelsen for kommunerne? I det følgende gives nogle eksempler på, hvad vi forventer, at ressourcestrategien kommer til at sætte fokus på i forhold til genanvendelse. Det gælder byggeog anlægsaffaldet og genanvendelsen af husholdningernes affald. Mere kvalitet i genanvendelsen af byggeog anlægsaffald Et oplagt sted at sætte ind er omkring byggeog anlægsaffald. I følge EU-kommissionen står byggesektoren alene for 40–50 % af verdens ressourceforbrug, ligesom det store ressourceforbrug sektoren bidrager med, anses som en væsentlig negativ miljøpåvirkning. I Danmark udgør affald fra byggeri og anlæg ca. 1/3 af den samlede affaldsmængde Miljøstyrelsen registrerer, svarende til ca. 5 mio. ton om året. Beton samt jord og sten udgør tilsammen over 50% af de opgjorte mængder, mens asfalt tegner sig for ca. 20% af de samlede mængder. Affald fra byggeog anlægssektoren er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. En stor del af affaldet fra byggeog anlægssektoren genanvendes via mobile knuseanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver. Samtidig ved vi, at noget af dette affald indeholder en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer som fx pcb og bly for bare at nævne nogle, som i dag ikke udsorteres godt nok. Der er en stor udfordring i, at byggematerialer fra nedrivninger fremadrettet ikke må indeholde skadelige stoffer, men i stedet skal kunne genbruges fx til nye byggematerialer i stedet for at ende i et hul i jorden som fyld. Her vil bl.a. Miljøstyrelsens udredning om forekomsten af farlige stoffer i det danske byggeog anlægsaffald hjælpe på vej. For det er mere end det beskidte dusin fra Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte, vi som samfund er oppe imod. Omvendt er der også muligheder i at højne kvaliteten af genanvendelsen, herunder det direkte genbrug af fx mursten, tegl og mange andre materialer. I forhold til fx PCB, har der over en længere årrække været stor usikkerhed om, hvordan vi i Danmark kan håndtere denne udfordring, idet viden på området har været præget af nogen usikkerhed om, hvordan udfordringen skal håndteres. Vi har fået en handlings-

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

plan med en række initiativer, men ikke en afklaring på hvordan opgaven kan finansieres. Bygge- og anlægsaffald vil være et væsentligt indsatsområde i den kommende strategi. Miljøstyrelsen har på KL´s affaldsnetvæksmøde 18. marts 2013 redegjort for de kommende initiativer, herunder, at målsætningerne på området er under revision. Meldingerne fra Miljøstyrelsen går på, at der kommer mere fokus på kvaliteten af anvendelse og sikkerhed for, at der ikke sker utilsigtet spredning af forurenende stoffer i miljøet. Vi kan forvente, at der bliver fastsat behandlingskrav for anvendelse af gips. Der arbejdes med LCA og samfundsøkonomisk vurdering af anvendelse af gamle mursten, og tilsvarende om der er behov for LCA og samfundsøkonomisk vurdering af anvendelse af tagpap. Dertil kommer en særskilt udredning af forekomsten af ozonlagsnedbrydende stoffer i fjernvarmerør. Der vil også blive arbejdet med nye regler om anvendelse af asfalt, optimering af indberetning og anvendelse af data om forekomst og håndtering af byggeog anlægsaffaldet, samt med selektiv nedrivning af visse bygninger og anlæg. Særligt sidstnævnte er interessant, hvis vi forstår at udnytte mulighederne i de mange tomme bygninger, der står rundt om i landet – de kan ses som ressourcer, der kan genanvendes langt bedre end vi gør i dag. I Danmark står der mere end 10.000 tomme private boliger, 25-30 mio. kvadratmeter landbrugsejendomme, der potentielt kan rives ned sammen med et ukendt antal boligkvadratmeter i den almene boligsektor, samt ubenyttede og tomme bygninger i staten og kommunerne. Bygningerne står funktionstomme mange steder, primært som følge af at befolkningen vandrer fra yderområderne mod de store byer. Der er selvfølgelig mange barrierer, men der er også nogle muligheder.

Grøn nedrivning på landet Hvis nogle af disse bygninger kan rives ned på den rigtige måde, vil man på en gang øge kvaliteten og opnå mere egentlig genanvendelse, samtidig med at de farlige stoffer bliver fjernet. Det er en del af baggrunden for, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøstyrelsen og KL er gået sammen for at udvikle en businesscase for grøn nedrivning i landdistrikterne. Formålet er at vise de fordele, der er ved at lave en miljøvenlig og ressourcegenererende nedbryd-

ning af tomme bygninger, samtidig med at det understøtter grøn omstilling og fokus på at skabe lokale jobs. Projektet igangsættes i skrivende stund og forventes færdigt i løbet af 2013.

Øget genanvendelse af affald fra husholdninger Går vi til borgernes daglige affald kommer indsatsen for mere genanvendelse til at handle om de ordninger kommunerne stiller til rådighed for borgerne. Både kvalitativt og kvantitativt, er der en anselig mængde af materialer i husholdningernes affald, der udgør knap 25% af de samlede affaldsmængder i følge affaldsstatistikken. Med de seneste tal svarer det til, at hver dansker i 2009 producerede 624 kg affald. Heraf stammede 301 kg fra dagrenovationen, 112 kg var haveaffald og 109 kg var storskrald. De overordnede sigtelinjer i regeringens ”Affaldsstrategi 20092012 for behandlingen af affald” er opfyldt for husholdningernes affald, mens det ikke er tilfældet for industriens og servicesektorens affald. Den andel af affaldet fra husholdninger vi sendte til forbrænding i 2009 udgør den største andel nemlig 54 %. Haveaffald (grene, blade, græs m.v.) tegner sig for 18 % af affaldet fra husholdningerne, mens jern og metal med 9% er den tredjestørste fraktion af affaldet fra borgerne. Det er altså disse mængder af affald og behandlingen af det, som ressourcestrategien gerne vil flytte rundt på. I perioden 2015- 2020 forventer Miljøstyrelsen en øget udsortering af den dagrenovation, der i dag går til forbrænding. På landsplan forventes det, at ca. 325.000 tons affald vil kunne gå til genanvendelse frem for forbrænding i 2020 ifølge affaldsstatikkens fremskrivninger. Her spiller kommunerne planlægning en central rolle. Vi står over for et paradigmeskift hvor vi er ved at omstille vores opfattelse af affald. Det er ikke uden grund, at det tidligere Amagerforbrænding har skiftet navn til ARC – Amager Ressourcecenter. De vil gerne signalere, at de er en affalds- og energivirksomhed, som arbejder med at udnytte de ressourcer, der er i affald, fremfor nogen der blot forbrænder eller bortskaffer affaldet. Ser vi på de traditionelle fraktioner: papir/pap, metal, plast, glas og organisk affald, vil en bedre udnyttelse af ressourcerne i dette affald kræve en anderledes og bedre sortering end vi har i dag. – det kan ske enten ved kilden eller på centrale sorteringsanlæg. Der er flere muligheder og mange kommuner har igangsat en affaldsplanlægning, hvor der netop er fokus på en øget udsortering, mens andre satser på centrale løsninger af pladsmæssige hensyn. Spørgsmålet er hvad der skal til for at sikre en reel og fornuftig udnyttelse af potentialet for øget genanvendelse hos husholdningerne. Det skal jo give mening – der er ingen idé i at borgerne fx skal betale for at man udsorterer en masse plast, hvis det ikke kan opnå en kvalitet, så det kan afsættes og indgå i nye produkter, hvis hovedparten blot sendes til forbrænding efter endt sortering og en lang køretur. De genanvendelige materialer i dagrenovationen Undersøgelser af genanvendelige materialer i dagrenovationen er gennemført i flere kommuner. En husstand genererer i gennemsnit 10-12 kg affald om ugen. Splitter man et stort antal skraldeposer ad, viser erfaringen, at affaldet gennemsnitligt består af over 50% organisk affald, mens der er mere ca. 15% potentielt genanvendelige materialer i form af papir, pap, plastemballage, glasemballage og

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

metal. Derudover er der over 25% andet brændbart, en smule farligt affald, en smule småt elskrot og lidt ikke brændbart. Der er store forskelle mellem kommunerne med hensyn til sammensætning af boligmasse og demografi og derfor også på hvordan indsamlingssystemerne er skruet sammen, hvilket også afspejler sig i fordelingen af affaldsmængderne fra husholdningerne. Tilsvarende er der store forskelle på borgenes affaldsmæssige adfærd. En undersøgelse i Greve kommune viser fx at 60% af mængden af genanvendeligt papir i dagrenovationen er afleveret af 13% af borgerne i undersøgelsen og tilsvarende at 24% af husstandende smed 91% af glasset i dagrenovationen. I en sammenlignede undersøgelse mellem Greve, Odsherred, Kalundborg og Holbæk viser at Holbæk kommune med et indsamlingssystem med særskilt papirbeholder og vægtafregning af bioog restaffald har mindre mængder af genanvendelige materialer i dagrenovationen i forhold til landsgennemsnittet. Dette indikerer, at systemet har en positiv afsmittende effekt på den generelle sortering til genanvendelse.

Genbrugsstationerne viser vejen til mere genanvendelse Genbrugsstationerne i fx Aarhus og København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør og mange andre kommuner kan fremvise meget fine genanvendelsesprocenter, hvor mere end 80% af det affald der tilgår genbrugsstationerne genanvendes. Det er jo på den ene side fantastisk flotte resultater, mens der på den anden side stadig er et uudnyttet potentiale i de resterende 20% der ikke genanvendes. Det er her en interessant pointe, at mere sortering i rene fraktioner til genanvendelse giver lavere behand-

lingsomkostninger, da afgifterne til staten spares. Genbrugsstationerne er et af de steder i kommunerne, hvor der er den største borgerkontakt. Danmarks største fælleskommunale affaldsselskab Vestforbrænding har fx 4 mio. årlige besøg på de 24 genbrugsstationer de driver for medlemskommunerne. Pladserne giver en unik mulighed for at komme i dialog med borgerne: Det kan handle om service, om at udvikle og indrette stationerne til mere genanvendelse. Fx er det vigtigt hvor forskellige containere står – containeren til småt brændbart skal ikke være det første borgeren møder, hvis mere affald skal udsorteres til genanvendelse. Her er skiltning, navigation, vejledning og kommunikation med brugerne væsentlige elementer. Genbrugsstationerne i kommunerne er ikke ens og det skal de heller ikke være. Dækningsgraden er forskellig: Nogle kommuner har 6 stationer til 20.000 borgere, mens andre har 1 til 40.000 borgere. Men lokal innovation giver lokale løsninger. Det er de lokale politikerne, pladsmedarbejderne, brugerne, kommuner og selskaber, der skal være med til at finde de løsninger der fungerer bedst og som lokalt kan være med til at øge genanvendelsen.

Kilder: 1. European Commission JRC, 2006, Environmental Impact of Products (EIPRO) - Analysis of the environmental impacts related to the final consumption by the EU-25, EUR 22284 EN, Spain, European Commission) 2. Miljøstylsens affaldsstatistk 2009 3. Greve Solrød Forsyning

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Forurenet bygningsaffald – Standarder eller kaos? I samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk MiljøAnalyse ApS har NIRAS udarbejdet ”Forslag til opdatering af Trin-for-Trin vejledning til renovering og nedrivning af bygninger opført i perioden 1950-1977 med PCB”. Vejledningen er i februar 2013 udgivet af Miljøstyrelsen. Af | Bo Peter Alslev, Projektleder, NIRAS

I kølvandet på den nye vejledning om PCBaffald og den nye Affaldsbekendtgørelse (se Databoks) efterspørger vi mere fokus på håndtering af forurenet bygningsaffald fra bygherrer, rådgivere, entreprenører og myndigheder. Præcise og ensartede dokumentationskrav samt ansvarlighed og rettidig omhu i processen er nøgleord for alle aktører på området – ikke mindst kommunerne, der ofte både er bygherre og myndighed.

PCB i 83 % af affaldet Vejledningen bygger blandt andet på en dataindsamling, der viser, at der er fundet PCB i 83 % af 144 undersøgelser af bygningsdele i forbindelse med renoverings- eller nedriv-

ningsprojekter. Det er data som disse, der understreger, at man som bygherre altid, før igangsætning af ethvert renoverings- eller nedrivningsprojekt, skal gennemføre en undersøgelse af relevante bygningsdele.

Andre miljøfarlige stoffer Der har i den seneste tid, med rette, været meget fokus på PCB. I dag er der endvidere et solidt erfaringsgrundlag, der dokumenterer, at bygningsmaterialer kan indeholde andre miljøfarlige stoffer som asbest, tungmetaller, klorparaffiner, kviksølv osv. Bygherrer er i dag lovmæssigt forpligtiget til at sikre, at håndtering af miljøfarlige stoffer i bygningsaffald sker i henhold til dels

affaldsmiljølovgivningen, men så sandelig også arbejdsmiljølovgivningen. Førstnævnte skal sikre grundlaget for så stor en genanvendelse af affaldet som muligt. At man som affaldsproducent opfylder kravet i Affaldsbekendtgørelsen om screening og kortlægning af PCB, er ikke tilstrækkeligt. Screening bør omfatte alle miljøfarlige stoffer, som vi ikke er interesserede i at genfinde i byggeog anlægsaffaldet.

Nye ”faste” omkostninger Bygge- og anlægsaffald kan udmærket håndteres efter tilsvarende principper som forurenet jord. Området er dog med hensyn til udvikling og fokus parallelforskudt i for-

Nedrivning og renovering – trin for trin til den gode proces En forsvarlig nedrivning/renovering kræver undersøgelse af mange problemstillinger, der kan redde bygherren fra forsinkelser og talrige ekstraomkostninger samt øge mulighederne for genanvendelse af byggeog anlægsaffaldet. Nedrivnings- og renoveringsopgaver bør som minimum omfatte: • Specifikation af nedrivningsmængder • Screening og kortlægning af alle miljøfarlige stoffer • Undersøgelse af mulighederne for størst mulig nyttiggørelse af byggeog anlægsaffald og minimum deponering/bortskaffelse • Detaljeret plan for miljøsanering, selektiv nedrivning og håndtering byggeog anlægsaffald • Plan for sikkerhed og sundhed • Plan for miljøbeskyttelse • Risikovurdering Beton fra byggeaffald knuses til genanvendelse

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Før renovering udtages prøve af maling, der herefter testes for PCB og andre miljøfarlige stoffer. Foto: NIRAS

Affaldsbekendtgørelsen BEK nr. 1309 af 18/12/2012 Uddrag fra kapitel 13 i Affaldsbekendtgørelsen, der omhandler særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald. § 78. Ved følgende byggearbejder skal bygherren, inden arbejdet påbegyndes, foretage en screening af bygningen eller anlægget, eller berørte dele heraf ved renovering, for at afdække, om der kan være anvendt PCBholdigt materiale. § 79. Hvis der ikke kan svares nej til samtlige spørgsmål i screeningsskemaet for PCB i bilag 11, skal bygherren foretage en kortlægning af de dele af en bygning eller et anlæg, som kan indeholde PCB.

hold til jordforureningsområdet. NIRAS er klar over, at der er flere årsager til dette, f.eks. forøgede omkostninger og uklare krav til dokumentation, men i dag er der ingen bygherrer, der stiller spørgsmål ved, at forurenet jord skal håndteres i forbindelse med et byggeog anlægsprojekt. Bygherrer accepterer, at håndtering af forurenet jord er en ekstraudgift, der naturligt skal indregnes i budgetterne for at få projektet igennem. Fremover bør bygherrer også henregne udgifter til håndtering af forurenet byggeog anlægsaffald ved renoveringer og nedrivninger.

Rettidig omhu giver bygherren fordele Igangsættes undersøgelsesforløbet rettidigt i et projekt, spares i væsentlig grad både tid og penge for bygherren, der også sikres mod at få en ubehagelig økonomisk øretæve, hvis problemerne først opdages efter endt udbud og kontraktskrivning. Et ordentligt forarbejde i en planlagt proces sikrer yderligere, at grundlaget for Arbejdstilsynets regler for arbejdet med farlige stoffer er til stede og dermed kan efterleves. Som det er nu, har lovgivningen vedrørende miljøforurening stadig mangler på området, da dokumentationskravene ikke er præcise nok. Det er uklart, hvor mange prøver der skal tages af hvilke byggematerialer og i hvilket omfang – og det skaber usikkerhed i hele processen, fra bygherre til entreprenør. Uklare krav forvrider og forvirrer markedet NIRAS har erfaring for, at der er overraskende stor forskel på, hvordan byggeog anlægsaffald håndteres på tværs af Danmark,

hvilket i høj grad skyldes myndighedernes forskellighed i krav til dokumentation for håndtering af affaldet. Der er behov for større fokus og viden om affaldshåndtering i forbindelse med nedrivnings- og renoveringsprojekter, så lovgivningen overholdes, og hele idéen med genanvendelse af byggeog anlægsaffald ikke bliver undergravet af en mistillid til de genanvendelige materialers renhed og kvalitet.

Mange nedrivninger forude Mange af landets kommuner har en stor udfordring i forbindelse med nedrivningen af udtjente ejendomme. Regeringen har i deres Vækstplan DK fra februar 2013 planlagt at gennemføre en yderligere, markant styrkelse af indsatsen og afsætte en ny pulje til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet. Puljen vil udgøre 200 mio. kr. årligt i 2014 og 2015. Endvidere oplyses i samme plan, at Landsbyggefondens renoveringsramme hæves med 4 mia. kr. i 2013. Konkurrér på pris – men husk kvaliteten Der vil fremover fortsat forekomme mange nedrivninger, hvor der selvfølgelig skal være konkurrence om prisen, men dette må ikke være på bekostning af potentialet for genanvendelige ressourcer og kvaliteten af disse.

§ 80. Inden byggearbejder omfattet af § 78, stk. 1, påbegyndes, skal bygherren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen… Stk. 3. En anmeldelse, jf. stk. 1, skal være i overensstemmelse med §§ 81 og 82. § 81. En anmeldelse, som vedrører et byggearbejde, der alene er omfattet af screeningsforpligtelsen, jf. § 78, stk. 1, skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Bygherrens navn og adresse. … 6) Screeningsskemaet for PCB, jf. bilag 11. 7) De forventede affaldsmængder og -typer. 8) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. § 82. En anmeldelse, som vedrører et byggearbejde, der er omfattet af kortlægningsforpligtelsen, jf. § 79, skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Bygherrens navn og adresse. … 8) Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver og en beskrivelse af den visuelle vurdering, der ligger til grund for materialeprøver. … 14) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. § 83. Ved byggearbejder, der ikke er omfattet af § 78, stk. 1, skal bygherren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen senest 2 uger før byggearbejdet påbegyndes, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald: 1) Bygherrens navn og adresse. 2) Dato. 3) Bygherrens underskrift. 4) Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. 5) De forventede affaldsmængder og -typer. 6) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. Kilde: www.retsinfo.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Bygge- og anlægsaffald:

Store mængder – store muligheder! Trækket på de naturlige råstoffer skal reduceres og i stedet skal ressourcerne i affaldet fra byggeog anlægssektoren udnyttes. Det kræver at alle aktører engagere sig i problemstillingen og samarbejder. Af | fmd. for DAKOFA’s netværk for byggeog anlægsaffald, Erik K. Lauritzen, NIRAS-DEMEX, og Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

”36% af det globale ressourceforbrug er ophobet i bygninger og anlæg i infrastruktur ” sagde Willi Haaz fra Institute of Social Ecology, Wien, på DAKOFA’s årskonference 2012, og pegede således på, at byggeri og anlæg lægger beslag på betydelige mængder af de globale ressourcer. Samtidig står branchen for den største affaldsfraktion i Danmark med en årlig produktion i størrelsesordenen 5 – 6 mio. tons, hvilket svarer til ca. 1 ton pr. indbygger.

Ressourcepotentialet Der er et stort behov for at få reduceret trækket på de naturlige råstoffer og i stedet udnytte ressourcerne i affaldet fra byggeog anlægssektoren. Regeringens kommende ressourcestrategi og de regionale råstofplaner skal samtænkes med ressourcepotentialet i byggeog anlægsaffaldet. De lovgivningsmæssige rammer samt tekniske specifikationer for substitution af naturlige råstoffer med nedknuste materialer fra byggeog anlægsaffald foreligger, og det anslås, at omkring 10% af råstofforbruget kan dækkes ved genanvendelse og nyttiggørelse af byggeog anlægsaffaldet. Dette er understøttet ved undersøgelse af ressourcestrømmene i Københavns kommune i 1990’erne. Råstofforbruget og produktionen af byggeog anlægsaffald har gennem de senere år fulgt konjunkturerne i byggeog anlægsbranchen.

Vej med genanvendte materialer til FN byen. Foto: DAKOFA

De farlige stoffer har skabt usikkerhed Den seneste tids problematik omkring indhold af farlige stoffer i byggeog anlægsaffaldet har imidlertid påvirket mulighederne for at genanvende byggeog anlægsaffaldet. Det er en alvorlig situation, og der er behov for en betydelig indsats fra en samlet branche for at få styr på og elimineret de farlige stoffer fra affaldet. Vi skal til stadighed have øje for de farlige stoffer og handle på viden herom. Hvis vi skal gøre os håb om at bringe ressourcer tilbage i materialekredsløbet som sekundære råvarer, er det nødvendigt, at der er et marked for at kunne afsætte de oparbejdede produkter. Som det ser ud lige nu, synes der ikke at være et incitament for hverken bygherren eller entreprenøren til at efterspørge materialerne som substitution for de naturlige råstoffer- tværtimod. På et DAKOFA-møde d. 7. marts 2013 blev der blandt andet peget på, at bygherren i sidste ende står med ansvaret for de sekundære produkters miljø- og sundhedsmæssige kvalitet. Usikkerhed omkring de farlige stoffer og manglende garanti for renheden har gjort det meget lidt attraktivt at anvende de sekundære råstoffer. Vejen til et marked for sekundære råstoffer Den fremadrettede indsats skal sikre, at de farlige stoffer og materialer udsorteres og

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

bortskaffes forsvarligt og, at der opnås en størst mulig mængde til genanvendelse. Med de kommende initiativer omkring kortlægning og selektiv nedrivning er vi på vej i den rigtige retning. Samtidig er det nødvendigt, at vi tilvejebringer viden om affaldets miljø- og sundhedsmæssige kvalitet. Der er behov for dokumenteret viden om hvilke materialer, der er egnet til hhv. genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse og under hvilke omstændigheder, det vil kunne foregå. Ligesom vi har tekniske specifikationer for anvendelsen af de sekundære råstoffer, er der behov for også at have miljø- og sundhedsmæssige specifikationer, der opstiller kriterier for, hvornår de sekundære materialer kan anvendes og til hvilke formål. Samtidig vil en produktcertificeringsordning eller en anden form for produktmærkning kunne skabe den fornødne tillid til kvaliteten hos aftageren. Der ligger en udfordring i at få alle aktører i værdikæden til at engagere sig i problemstillingen, og der er således et betydeligt behov for information, uddannelse og ikke mindst dialog og samtænkning mellem aktørerne i værdikæden. Den udfordring har vi taget op i DAKOFAs nyopstartede netværk for byggeog anlægsaffald, og vi vil med ildhu og engagement lægge kræfter i arbejdet for på kommerciel og miljømæssig forsvarlig vis at få ressourcerne i kredsløb.

Gevinster - Over 90% af byggeog anlægsaffaldet består af genanvendelige teglog betonmaterialer - Ved en logistisk optimering kan der opnås betydelige økonomiske besparelser ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige materialer. - Nyttiggørelse af B&A affald medfører reduktion af transport af både råstoffer og affald, og bidrager dermed til reduktion af CO2.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Affaldsekspert: Det danske affaldssystem er på et højt niveau Statistikkerne viser, at andelen af genanvendelse af affald i Danmark ligger lavere end i flere EU-lande. Men tallene for affaldsbehandling kan ikke direkte sammenlignes, og Danmark har en stor miljøgevinst ved at brænde sit affald, siger lektor på DTU Thomas Astrup. Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist for Dansk Affaldsforening

– Selvom Danmark i statistikkerne ligger lavere med hensyn til genanvendelse af affald end andre lande i EU, mener jeg, at vores miljømæssige performance på området samlet set er højere. Det siger lektor på DTU Miljø Thomas Astrup og uddyber: – Man kan ikke direkte sammenligne tallene, da de både bliver opgjort forskelligt og ikke tager højde for, hvilken slags affald vi taler om. Dertil kommer, at man heller ikke opfatter forbrænding som ’genanvendelse’, hvorfor Danmark – der jo omdanner 80 procent af sit husholdningsaffald til energi ved at brænde det – naturligt vil ryge længere ned på listen over genanvendelsesprocenter. Men det er misvisende at

sammenligne Danmark med lande, der har en anden tradition for affaldsbehandling, og som ellers ville sende deres affald på lossepladsen, hvis ikke de sorterede det i fraktioner til genanvendelse. Men at noget bliver indsamlet til genanvendelse er ikke en garanti for, at det også vil blive genanvendt. Det er netop betegnelsen ’genanvendelse’, Thomas Astrup sætter spørgsmålstegn ved. – Når folk bruger ordet ’genanvendelse’, er der reelt tale om ’indsamlet mængde til genanvendelse’. For selvom man måske kører affaldet til en ’Genanvendelsesanstalt’, kan man sagtens risikere, at en stor del af det alligevel i sidste ende efter yderligere

sortering bliver sendt til forbrænding for eksempel i Tyskland eller Kina. Måske endda på ineffektive affaldsanlæg. For affaldsbehandlingen foregår jo på et frit marked, og ofte er kvaliteten af det udsorterede affald så lav, at det økonomisk bedst kan betale sig at brænde det.

Genbrusplast har ofte en lav kvalitet Det er især plast, der har en lav kvalitet, hvis ikke det bliver sorteret i flere fraktioner. – Hvis ikke plast bliver sorteret i typer og farver, ender det med at få en dårlig kvalitet, både hvad angår materialeegenskaber og farve, som man højst kan lave granulat ud af, der igen kan blive til hegnspæle eller havemøbler. Det sparer man måske noget træ ved, men det kan ikke erstatte produktion af ny plast, hvorfor miljøgevinsten ikke er særlig stor. – Derimod opnår man en større miljøgevinst ved fra starten at bruge det dårlige plast sammen med resten af husholdningsaffaldet som brændsel i et effektivt forbrændingsanlæg, fordi denne forbrænding sparer produktion af energi et andet sted i kæden. Thomas Astrup understreger, at hans ærinde ikke er at tale for forbrænding som den eneste måde at udnytte husholdningsaffaldet på. – Det er bare vigtigt for mig at påpege, at vi reelt ligger på et højere niveau end mange andre lande, når det handler om at udnytte ressourcerne i vores affald, selvom

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Reelt ligger vi på et højere niveau end mange andre lande, når det handler om at udnytte ressourcerne i vores affald, lyder budskabet fra Thomas Astrup

vi bliver kritiseret for ikke at genanvende nok af vores husholdningsaffald. Miljøgevinst som rette målestok Han medgiver, at Danmark kan opnå en endnu bedre affaldshåndtering. – Den samlede procent for genanvendelse af alt affald i Danmark er høj, men byggeaffald vejer tungt i statistikken. Vi kan godt udnytte en større del af vores husholdningsaffald ved at sortere det mere i fraktioner allerede ude ved forbrugeren i kategorier, der opdeler affaldet i ’energi’, ’materialer’ og ’næringsstoffer’. Men som førnævnt skal vi kun sortere den type plast, der kan genanvendes til produktion af kvalitetsplast, og som dermed kan erstatte produktionen af ny plast. Han mener dog, at forventningerne til yderligere genanvendelse generelt er ”urealistisk høje”. – Kernen i det hele er, at hvis det indsamlede affald til genanvendelse ikke erstatter produktionen af nyt materiale, er der ikke en miljøgevinst, hvorfor det er bedre at udnytte det til energiproduktion.

Genanvendelse i Danmark ifølge Affaldsstatistik, 2009 (den p.t. nyeste opgørelse fra Miljøstyrelsen). Baseret på ISAG indberetninger. Procentandelene giver ikke 100 % tilsammen, fordi kategorierne for særlig behandling og oplagret affald ikke er medtaget.

Genanvendelse af ”Municipal waste” ifølge EUROSTAT. Data for 2009 og 2010 (nyeste tilgængelige data). Genanvendelse er opdelt på ”materiale genanvendelse” og ”anden genanvendelse”, hvor ”anden genanvendelse” inkluderer biologisk behandling (kompostering, biogasbehandling og til dels MBT behandling) af organisk dagrenovation og haveaffald. Forskellen mellem affaldsstatistikken og EUROSTAT tallene (2009 data) skyldes hovedsageligt indregning af ”husholdningslignende affald fra erhverv” ved indberetning til EUROSTAT. ”Anden genanvendelse” i Danmark skyldes hovedsageligt kompostering af haveaffald. Grunden til faldet i Danmarks materialegenanvendelse fra 2009 til 2010 skyldes hovedsageligt ændringerne i forhold til genanvendeligt erhvervsaffald.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Affald er vejen til bæredygtige byer Kun ved at sammentænke løsninger og arbejde efter det fælles mål om at skabe bæredygtige byer kan vi løfte den store udfordring, som verdens storbyer står overfor, og som vores egen hovedstad møder i årene frem.

Af | Mogens Lønborg, bestyrelsesformand i ARC & Ulla Röttger, direktør i ARC

Storbyerne bliver større og større, og i takt med at indbyggertallene stiger, stiger også forventningerne til de grønne løsninger. København vokser i dag med mere end 15.000 borgere om året, og forventningen er, at den samlede integrerede Øresundsregion i 2050 vil huse ikke mindre end 4,5 mio. mennesker. Samtidig vil Københavns Kommune allerede i 2025 være CO2-neutral. Skal vi sikre både vækst og bæredygtige løsninger i hovedstaden fremover, kræver det integrerede og smarte løsninger på storbyens udfordringer. En af de smarte løsninger i fremtidens bæredygtige byer er, at vi udnytter affaldet som en ressource. Og at det sker centralt i storbyen, fordi affaldet skabes af byen, og de ressourcer, affaldet indeholder, kan gives tilbage til byen som grøn strøm, fjernvarme og sorterede materialer, der kan blive til nye produkter. 4. marts tog hovedstaden et vigtigt skridt i den bæredygtige retning. For netop den dag blev første spadestik til fremtidens energianlæg, Amager Bakke, baseret på affald fra hovedstadens boliger og virksomheder taget. Det første spadestik har ikke kun betydning for, at hovedstadens affald de næste 30-40 år vil blive miljøvenligt behandlet og

give mere grøn, fordi vi får 25 % mere energi ud af hver eneste affaldspose i forhold til i dag. Det har også betydning for, hvordan vi ser ressourcerne i det affald, vi kaster bort, som en del af løsningen i fremtidens bæredygtige byer – både vores egne og storbyerne i verden omkring os. Det vil i rigtig mange år være bedst for miljøet at energiudnytte det affald, der ikke kan genbruges. Derfor skal vi blive endnu bedre til at udnytte affaldet som energiressource i topmoderne energianlæg, samtidig med at vi sikrer værdifulde ressourcer ved at genbruge mere og fortsætter den mangeårige danske indsats for at eliminere affaldet på vores lossepladser. Affaldet spiller en nøglerolle i fremtidens bæredygtige byer. Og danske teknologier og show cases har potentiale til at være springbræt for grøn vækst. For Danmark har en masse at tilbyde verden inden for miljøteknologi baseret på affald. I Esbjerg bygger virksomheden Vølund de mest avancerede og miljøvenlige affald-tilenergi-ovne på verdensplan, og de danske rådgivende ingeniørhuse og virksomheder inden for fjernvarme, kraftværker, affaldsbehandling, miljøanlæg og specialbehandling

af affald er globale spillere i verdenseliten inden for deres felt – for blot at nævne nogle af de danske styrkepositioner. Behovet for grønne affaldsløsninger er stort, fordi presset på storbyernes ressourcer tilsvarende er enormt. Særligt i de hurtigt voksende økonomier i Asien, Afrika og Sydamerika, hvor bjergene af affald vokser og vokser, leder man i disse år med lys og lygte efter løsninger på affaldsproblemerne. Storbyområder som Tokyo, New York, Delhi, Sao Paolo, Shanghai og Mexico City har for længst rundet 20.000.000 indbyggere, og i 2050 er vi på verdensplan 9,5 milliarder mennesker, der skal deles om stadig færre ressourcer. Alene i EU ender hvert år mere end 90 million ton affald på lossepladser frem for at blive genbrugt eller lavet til grøn strøm eller fjernvarme – og på verdensplan er tendensen endnu tydeligere.

Bæredygtighed hele vejen rundt Danmark står stærkt inden for miljøteknologier og behandlingsmetoder, men på dagens globale marked skal vi kunne levere på endnu flere fronter for at komme i betragtning til at levere de nye, grønne løsninger. Morgendagens bæredygtige løs-

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Amager Bakke er Københavns nye affaldsbehandlingscenter. Her bliver hovedstadens affald omdannet til grøn energi. Amager Bakke opføres af det kommunalt ejede selskab ARC (tidl. Amagerforbrænding), ejet af kommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby. Amager Bakke er det hidtil mest miljøvenlige og klimabeskyttende anlæg på verdensplan og vil blive iklædt den karakteristiske skibakke, tegnet af arkitekten Bjarke Ingels. Amager Bakke tages i brug i 2017.

ninger handler nemlig ikke kun om smarte teknologier og metoder. Det handler også om, hvordan den enkelte løsning indgår i det samlede integrerede bæredygtige samfund, hvor både livskvalitet plus miljømæssige, økonomiske og sociale vilkår i disse år i højere og højere grad bliver betragtet som uadskillelige størrelser. Kombinerer vi i Danmark vores viden og erfaring med grønne miljøteknologier med erfaringerne og visionerne i vores måde at leve sammen på i storbyer og vores syn på arkitektur og velfærd, har vi et helt unikt grønt mindset at præsentere. En repræsentant for det er Amager Bakke. Der blev valgt et energianlæg iklædt et rekreativt område – herunder en skibakke. Vi indrømmer, at der blev stille i lokalet, da vi modtog buddet på en skibakke i arkitektkonkurrencen. Stilheden var udtryk for lige dele undren og lige dele begejstring, og vi blev tvunget til at spørge hinanden: Hvorfor nu en skibakke – midt i København? Men heldigvis valgte vi rigtigt. Valget var nemlig erkendelsen af, at bæredygtighed i fremtidens storbyer ikke udelukkende handler om energi og miljø, men også handler om livskvalitet og plads til alle os, der bor i og bruger byen.

Vi kunne have valgt at gå en anden vej – vi kunne i dag have taget første spadestik til et traditionelt forbrændingsanlæg, hvor man håndterer affald. Faktisk var det på tale, at anlægget skulle graves ned i jorden og afskærmes fra omverdenen. Men vi er gået den stik modsatte vej. For vi ønsker, at Amager Bakke skal tydeliggøre vores mission, om at vi er og vil være en integreret del af byen – på flere niveauer. Og vores håb er, at Amager Bakke vil danne trend, når første spadestik til andre lignende projekter – både nationalt og internationalt – i fremtiden skal tages.

Affaldet er en del af løsningen Affald er først og fremmest en helt central kilde for varme. I Norden har vi brug for fjernvarme til at varme boliger op i byområderne, og vi har med opbygningen af et af verdens største, integrerede fjernevarmesystemer sikret, at vi udnytter både elektriciteten og varmen fra vores kraftvarmeværker. Og hver gang denne el og varme kommer fra affald, undgår vi at skulle fyre med fossile brændsler som kul, olie og gas fra energisystemet. Morgendagens grønne intelligente energisystem baserer sig på, at

mange teknologier skal arbejde sammen. Vindmøller skal levere størstedelen af vores strøm, og her passer affald glimrende ind i fremtidens grønne energimiks, hvor kapaciteten i de danske anlæg kan udnyttes de dage, hvor vinden ikke blæser. Det er blot nogle af grundene til, at affald er en helt central del af vores energisystem i årene frem. Og jo bedre vi bliver til at udnytte ressourcerne i affaldet og sammentænke vores løsninger med forudsætningen for bæredygtig udvikling af vores storbyer, jo flere og bedre løsninger har Danmark at tilbyde i kampen mod verdens voksende affaldsbjerge. Og tænk hvis andre lod sig inspirere af Amager Bakke. Tænk hvis EU – med sine millioner ton deponeret affald – gjorde, som vi gør. Tænk hvis kineserne og resten af verden så mod København, når de skulle bygge lignende anlæg. Hvor mange millioner ton udledt CO2 ville så være sparet på verdensplan? Vi står med en unik showcase inden for dansk affaldsteknologi og med en fantastisk mulighed for at påvirke miljø og klima i den helt rigtige retning. Og det er derfor, vi mener, at affald er en af de helt centrale veje til fremtidens bæredygtige byer.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Hjælp til virksomheder, der vil tjene penge på at være grønne Miljøministeren og erhvervs- og vækstministeren lancerer et nyt hjælpeværktøj, der kan skabe grønne forretningsmuligheder hos små virksomheder i hele landet. Hvordan man gør miljø til en del af sin forretning, kan erhvervsdrivende nu få hjælp til at svare på, når de henvender sig til et af de fem regionale Væksthuse, der vejleder små og nystartede virksomheder rundt om i Danmark. Miljøministeriet har i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet udviklet et nyt værktøj kaldet ’Væksthjulet til Grøn Forretning’, som fremover kan hjælpe virksomheder til at skabe vækst ved at satse på grønne forretningsmuligheder. For eksempel kan de få hjælp til at finde vej til den relevante miljømærkning af lige netop deres produkt, til at få ideer til, hvordan de kan gøre deres forretningsmodel mere grøn, eller helt konkret til, hvordan de på én gang sparer penge og gavner miljøet ved at gøre IT-driften grøn.

- Det er vigtigt, at virksomhederne fra starten får den fornødne hjælp til at drive grøn forretning. Jo før de kommer i gang med miljøindsatsen, jo bedre vil de være rustet til fremtiden, hvor vi kommer til at konkurrere på at være bedst og hurtigst til den grønne omstilling. Ressourceeffektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne og mere genanvendelse bliver et endnu mere afgørende konkurrenceparameter, end det er i dag, siger miljøminister Ida Auken. www.mim.dk

Bioforgasning af organisk husholdningsaffald Organisk husholdningsaffald kan bioforgasses og køres ud på markerne. Økonomisk koster det mellem 365 og 725 kroner pr. ton, hvilket er billigere eller på højde med prisen for at brænde et ton affald.

Mere affald i gaderne Snaskede pizzabakker, klistret pølsepapir og sammenkrøllede cigaretpakker udgør et stadig større problem i det offentlige rum. Det kunne Politiken berette i marts på grundlag af en rundspørge avisen havde foretaget blandt landets 98 kommuner. Ifølge undersøgelsen oplever kun 2 af de 44 kommuner, som har svaret, at der er sket et faldt i mængden af henkastet affald sammenlignet med for 5 år siden. Rundspørgen viser ifølge Politiken, at der blandt de 44 kommuner ikke bruges flere penge på at samle affald nu end for 2 år siden – den årlige udgift til at holde det offentlige rum i de 44 kommuner rent er i alt cirka 350 millioner kroner. www.pol.dk

Det er konklusionen i en ny rapport fra Niras bestilt og betalt af Dansk Affaldsforening. Konklusionerne, som baserer sig på analyser af en række anlæg og indsamlingsordninger i Norden, rokker dermed ved resultaterne fra en knap ti år gammel og meget citeret undersøgelse fra Aarhus, der slog fast, at det ikke kan betale sig at kildesortere organisk affald fra husholdningerne. Rapporten, der hedder ’Kortlægning af indsamlings- og forbehandlingsmetoder for organisk affald’, skal diskuteres på et fælles møde i Dakofa (Dansk Komité for Affald) og Dansk Affaldsforening tirsdag den 23. april 2013 i Middelfart. www.ing.dk

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem? – medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

29.-30. maj 2013 Sidste chance – forhør om mulighederne www.naturogmiljo2013.dk

Nyborg Strand 29.-30. maj 2013

mød leverandører og rådgivere inden for affaldssektoren

Åben for tilmelding på danskaffaldsforening.dk

Dansk affalDsforenings konference & årsmøDe 2013

den 21. - 23. maj aaRHUS - OddeR

Dansk Affaldsforening er den nye et. brancheorganisation på affaldsområd Vi arbejder for at sikre en øget gene af anvendelse og en intelligent udnyttels miljø energien i affald. Til gavn for klima, flydelse og samfundsøkonomi. Vi søger ind styrke gennem dialog og samarbejde for at en efbetingelserne for og resultaterne af uner fektiv affaldssektor, på vegne af komm nmark. og kommunale affaldsselskaber i da

DAF_annonce_190x240_260313b_TILTRYK.indd 1

Oplev

Hans engell Lars B. Goldschmidt Henrik dahl Claus Torp aRoS Kunstmuseum og meget mere Affald er ressourcer

Affald er ressourcer

26/03/13 16.41