Teknik & Miljø - oktober 2009

OKTOBER 2009 • NR.10

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

KTC åbner for flere medlemmer KTC-årsmøde:

Teknik og miljø ind i prioriteringskampen Geoforum:

Danmark skal være kompetencenation for geodata Ny bydel i Køge Havn

Norge mærker affaldssektorens liberalisering

Torben Nøhr ny KTC-formand

Parkerne kæmper for politisk opmærksomhed

Baghjul til traditionel digitalisering

Innovative og brugervenlige GIS&IT løsninger til stat, kommune og offentlige forsyningsselskaber er et speciale hos Grontmij | Carl Bro. Vi udvikler løsninger med udgangspunkt i kundernes behov og et højt fagligt niveau. Det sikrer stor smidighed og overskuelighed i komplekse planlægnings- og arbejdsprocesser.

Se på www.grontmij-carlbro.dk hvordan I kan give baghjul til traditionelle løsninger inden for GIS, miljø, forsyning, fysisk planlægning samt bygge- og ejendomsdata.

Se hvordan I giver baghjul til traditionelle GIS&IT løsninger på www.grontmij-carlbro.dk

7270_GCB_Tek_miljø_ann_cykel.indd 1

08/10/09 11.48

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

KTC åbner for flere medlemmer KTC havde samlet 200 deltagere fra kommuner, organisationer og private

sektor.”Politikerne er under et stort prioriteringspres og borgene forventer

virksomheder til årets KTC-årsmøde og konference under titlen ”Teknik

service og kvalitet ”her og nu”. Derfor er der stor fokus på driften, på

skaber velfærd”. Og hovedbudskabet på årsmødet var klart: Teknik- og

bekostning af anlæg og vedligehold. Og det sker på trods af, at det er

miljøområdet skal have skyklapperne af og se på tværs i de kommunale

dokumenteret, at der er problemer med veje og kloakker.” Læs også om

organisationer og sikre sig politisk opmærksomhed i den prioriterings-

KTC’s nye formand, Torben Nøhr, og om at KTC optager flere medlem-

kamp, som er i gang. Én af hovedtalerne, professor Jørgen Grønnegaard

mer.

Christensen, talte om prioriteringsudfordringen i den offentlige

Se fra side 18

Kort og godt Kort, GIS og geodata dominerer temaet om digital forvaltning i denne udgave af Teknik & Miljø. Læs blandt andet om Kortdage 2009 i november, hvor over 500 fagfolk og kortinteresserede fra kommuner og erhvervsliv samles for at orientere sig i det væld af muligheder, der udvikler sig på kortområdet.

Se også artikler om en ny, gratis kortvisningsmulighed for kommunerne, demokratisering af GIS i Århus Kommune samt et nyt kortværktøj, der kan vise klimaforandringernes fremtidige konsekvenser.

Læs fra s. 26

Park og natur Park- og naturområdet kæmper om politisk opmærksomhed og budgetbevillinger i en skrap prioriteringskamp. En af metoderne til at markere sig er gennem dokumentation af borgeres brug af parker og grønne områder. Det er blevet både nemmere og mere effektivt med gps- og mobilmålinger, der kan identificere hver enkelt brugers færden og dermed vise, hvordan parkerne reelt bliver brugt. Læs også om Green Flag Award, der har højnet standarden og anerkendelsen af engelske parker, samt om urbane nationalparker som fremtidssikring af byens grønne områder. Se fra s. 40

Usikker forbrænding Der varmes op til politiske diskussioner om liberalisering af forbrændingssektoren i Danmark. Særligt de private vil frit kunne vælge, hvilket forbrændingsanlæg, dansk eller udenlandsk, de vil køre deres affald til. I Norge mærker man konsekvenserne af affaldssektorens liberalisering. Store offentlige investeringer er bragt i fare, idet nye forbrændingsanlæg nu står og mangler affald, fordi det norske affald i stedet køres mange hundrede kilometer til Sverige.

Læs s.54

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder OKTOBER 2009 • NR.10

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

KTC åbner for flere medlemmer KTC-årsmøde:

Teknik og miljø ind i prioriteringskampen Geoforum:

Danmark skal være kompetencenation for geodata Ny bydel i Køge Havn

Norge mærker affaldssektorens liberalisering

Torben Nøhr ny KTC-formand

Parkerne kæmper for politisk opmærksomhed

Foto: Istock.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

Vi har de politikere vi fortjener!

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

E-mail: ktc@ktc.dk

/ Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte kommune,

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

medlem af KTCs bestyrelse

UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

Kommunalpolitikere oplever, at de har fået flere

Dermed er vi forpligtet til at hjælpe ’vores’ politikere til

krævende arbejdsopgaver og mindre politisk indflydel-

at drive politik under de rammer og vilkår, der er gæl-

Sats: Grafikom A/S.

se efter kommunalreformen. De kommunale embeds-

dende til hver en tid. På KTCs årsmøde den 22.-23.

mænd, ministerier og Folketinget har fået mere magt.

september sagde formand for KLs Teknik og Miljøud-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

Sådan opfatter lokalpolitikerne det ifølge en ny, stor

valg Jens Stenbæk i sit indlæg, at: ”Bedre politikere

undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

forudsætter bedre forvaltninger – politikerservicering

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

kræver sin egen faglighed.”

I AKFs undersøgelse svarer 40 % af de adspurgte poli-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag: Kontrolleret af

Vi har således en udfordring. Vi skal være skarpe til at

hvis ledende embedsmænd er imod”. I 2003 var dét

lave oplæg til politikerne, der skærer til og synliggør,

tal kun 25 %.

hvad der er den politiske del, og hvor det politiske spillerum er. Særligt på vores område er udfordringen

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

tikere, at ”det er svært at gennemføre politiske ideer,

76-6

Hvad skal vi som kommunalt ansatte ledende

tydelig, fordi sager og problemstillinger nemt kan druk-

embedsfolk mene om det? Skal vi i det stille glæde os

ne i oceaner af tekniske detaljer og fagligt relevante –

over, at vi åbenbart har fået mere magt, og i højere

men politiske set måske mindre nødvendige – oplys-

grad kan ’styre’ politikerne derhen hvor vi gerne vil

ninger. Det er en kunst og et fag at fremstille fagligt

have dem? Eller skal vi tværtimod holde fast i vores

indviklede og tunge problemstillinger på en gennem-

ansvar som offentlige ansatte ledere og dermed i

skuelig måde. Og også at få de oplysninger frem, der

vores funktion som understøttere af demokratiet og

netop skal til, for at der kan tages en kvalificeret poli-

det lokale folkestyre? Svaret må være indlysende – vi

tisk beslutning. Så det skal vi dyrke – og så skal vi lade

skal naturligvis gøre det sidste.

politikerne bedrive politik.

Byudvikling - fra tanke til handling Konference - onsdag den 28. oktober 2009

Illustration: COWI/B19

Bliv klogere på, hvad der skaber levende byrum og spændende bydele, som mennesker trives i, når COWI stiller skarpt på: Samarbejdet Samarbejdet mellem kommune og udvikler, i statens administration af ejendomme og hos den private entreprenør genererer både konkrete erfaringer og presserende spørgsmål. COWI supplerer med en række værktøjer, der skaber grundlag for bedre beslutninger og holdbare strategier.

Proces, værktøjer og metoder Værktøjer og relationer kan løfte fremtidens byudviklingsprocesser op på et niveau, der tilgodeser både miljø, marked, politikere og den brede offentlighed. Oplægsholderne giver gode eksempler på processer, værktøjer og fremgangsmåder, som virker i praksis.

Blandt talerne finder du: Karl-Gustav Jensen, udviklingsdirektør i NCC, Erik Dahl Rasmussen, teknisk direktør i Vejle Kommune og Carsten Rasmussen, udviklingsdirektør i FREJA. Hvornår 28. oktober 2009 13.00-16.30 Hvor COWI, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tilmelding Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig senest mandag d. 19. oktober på www.cowi.dk/arrangementer.

www.cowi.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Politikere og embedsmænd

48

16 I Lokalpolitikere har mindre indflydelse Kommunalpolitikere oplever, at de har fået flere krævende arbejdsopgaver og mindre indflydelse.

36 I Natur- og klimakort ser 100 år ud i fremtiden

17 I Bedre service til politikerne!

Lokalpolitikerne skal have bedre service af forvaltningerne, hvis de skal blive bedre politikere, mener Jens Stenbæk, fmd. for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

Nyt værktøj gør det lettere at planlægge i forhold til klimaforandringer.

38 I Digitalisering af byggesagsbehandlingen

KTC årsmøde

Digitalisering af den Offentlige Byggesagsbehandling skal fremtidssikre den kommunale byggesagsbehandling.

18 I Af med skyklapperne!

Teknik- og miljøområdet skal se på tværs af sektorer og sikre sig opmærksomhed i prioriteringskampen.

Park og natur 40 I Grønne flag har løftet engelske parker

21 I Torben Nøhr ny formand for KTC

Green Flag Award sætter en standard for god parkforvaltning.

Teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, er valgt til ny formand for KTC.

42 I Park- og naturforvaltere nedlægger kredsene

22 I Workshops på KTCs årsmøde Læs de vigtigste konklusioner fra workshops på KTCs årsmøde

Kommunale Park- og Naturforvaltere opretter otte interessenetværk som afløser for de geografiske kredse.

Digital forvaltning

44 I Borgerinddragelse med mobiltelefonen

26 I Krisen kan ikke holde kort-folket nede

Gps og mobiltelefon gør det nemt og billigt at dokumentere, hvordan og hvornår parkerne bliver brugt af hvem.

Geografisk information er ikke ramt af krise. 500 kort-folk stimler i november sammen til Kortdage 2009.

46 I Fredning af byers grønne infrastruktur

27 I Danmark som kompetencenation

Hvordan fremtidssikrer vi grønne områder i byerne mod ændrede lokalplaner?

Forskning og uddannelse skal bane vejen for Danmark som kompetencenation inden for GIS og geodata.

48 I Køge åbner sig mod vandet

28 I Kommuner får gratis kortvisningsmulighed

Køges centrale havneområde bliver over de næste 20-25 år en helt ny bydel med fokus på bæredygtighed.

Kommunerne får mulighed for at vise kortinformationer fra flere landsdækkende systemer via projektet Vis Planer.

50 I Vejles friluftsliv rammer bredt Vejle er blevet årets friluftskommune ved at koble sundhed og friluftsliv og ramme alle kommunens brugergrupper.

32 I GIS-demokratiseringen er over os!

GIS-demokratiseringen har bredt sig, og GIS er blevet et effektivt værktøj til at facilitere interaktion med borgerne.

Diverse

34 I Hedensteds nye kommuneplan er klimatilpasset

54 I Usikker fremtid for affaldsforbrænding I Norge mangler nye forbrændingsanlæg affald. Det norske affald køres i stedet mange hundrede kilometer til Sverige.

Hedensted har udarbejdet en klimatilpasset kommuneplan med fokus på landskab, byudvikling og vand.

56 I Kan kommunerne styre deres selskaber?

COK og KL sætter fokus på udskillelse af kommunale selskaber.

57 I Lektion i budgetlægning Skelnen mellem budgetelementerne vedligeholdelse, drift og investering er vigtig.

Kort nyt 16

21

58 I Nyt om jura 60 I Erhvervsnyt 62 I KTC-nyt

!

E C N E R NKUR

KO

OR F E S J E VIND R IN RL E B L I T

2

KOM OG MØD OS PÅ VANDTEK09 ! www.ncc.dk NCC - Anlæg kan du finde på Vandtek09, stand nr. 3310. Kom og få en snak om vores produkter med en NCC - medarbejder. Du kan også deltage i vores konkurrence. Den tager udgangspunkt i afledning af vandmængder i et af vores tyske rørsystemer. 1. præmien vil være en weekend-tur for 2 personer til Berlin. Der vil også blive trukket lod om en række andre præmier.

s 3TR MPEFORING s 3TRAMFORING s 3TIKFORING s 3TYRETUNDERBORING s 2 RSPR NGNING s 2ENSEANL G s 4RADITIONEL KLOAKERING s 2 RBASSINER s "ASSINER s 6ANDLEDNINGS RENOVERING NCC tilbyder også en lang række andre produkter inden for bygge- og anlæg.

Hør mere hos vores NCC medarbejder på messen.

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Miljøministeriet fik sminket skovmiljøvurdering

Kommuner giver grønt lys for kæmpemøller Det er lykkedes at finde plads til 355 MW nye, store vindmøller,

Miljøeksperter kritiserer Miljøministeriet for at blæse på den vejled-

som skal erstatte skrotningsmodne møller. Målet med skrotnings-

ning, som de selv har bestilt hos Danmarks Miljøundersøgelser, DMU,

ordningen for vindmøller blev nået på trods af store problemer

til at lave om de danske skove. Og derefter presset Danmarks Mil-

undervejs.

jøundersøgelser til at rette ind, så vurderingen af skovenes tilstand, der skulle indrapporteres til EU, blev vendt fra 'ringe' til 'god'. Det skri-

Skrotningsordningen har skullet sørge for, at små vindmøller blev erstattet med store vindmøller. Men i praksis strandede initiativet i kommunerne, der skulle godkende de nye pladser til de store

ver Berlingske.

Det er miljøprofessor Peter Pagh og lektor i biologi Hans Henrik Bruun, der har læst uddrag af en mailkorrespondance mellem DMU

vindmøller.

og Miljøministeriet, som miljøorganisationen Nepenthes har fået

Skrotningsordningen, der giver økonomisk støtte, hvis man erstatter små møller med større, blev indført i 2004. Målet var, at der inden 2010 skulle være vedtaget planmæssigt grundlag for at

aktindsigt i. ”Ministeriet har et problem, fordi de lægger pres på en forsknings-

erstatte ca. 900 små vindmøller, der leverer 175 MW, med ca. 150

institution for at få fremkaldt udsagn, som ministeriet synes er mere

store møller, der leverer mindst 350 MW.

komfortable,” siger Peter Pagh og påpeger, at presset er ekstra problematisk, fordi DMU lever af ordrer fra Miljøministeriet.

En ny opgørelse fra By- og Landsskabsstyrelsen viser, at målet

”Det er den danske regering, der implementerer et EU-direktiv, og

bliver nået på et hængende hår. Der er nu vedtaget lokalplaner eller givet tilladelser til opstilling af møller svarende til i alt ca. 355

det gør vi på baggrund af forskellige råd, som vi får. Og der har vi

MW. I november vil tallet være steget til over 400 MW - muligvis

implementeret det på den måde, som vi synes, det skal implemente-

440 MW - afhængig af Lolland Kommunes planlægning for møller-

res på, og det er sagen i det her,” siger Troels Lund Poulsen.

ne ved Kappel. Det har miljøminister Troels Lund Poulsen (V) meddelt forligskredsen bag Skrotningsordningen.

Energiaftalen pålægger kommunerne at planlægge vindmøller for 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011. Kommunernes Landsforening har oplyst, at kommunerne forventer at vedtage kommuneplaner for op til 900 MW. De 41,8 MW er allerede på plads.

Kilde: Miljøministeriet

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

side

Grontmij I Carl Bro A/S

2

EnviDan A/S

39

COWI A/S

5

Dakofa

41

NCC A/S

7

HedeDanmark A/S

43

Orbicon A/S

9

Tankegang A/S

45

RGS 90 A/S

11

K&S Tree Care ApS

47

LIFA A/S

13

COGITA

51

Mange kommuner kan opnå store økonomiske besparelser ved at

COWI A/S

15

Elbek & Vejrup A/S

53

være mere energieffektive. For at hjælpe kommunerne har Elspare-

Niras A/S

20

Fersvandscentret

62

Geograf A/S

29

COK

62

Rambøll A/S

31

RenoSam

68

Blominfo A/S

35

KTC-undersøgelse om elbesparelser fonden og KTC foretaget en spørgeundersøgelse, der skal skabe det vidensgrundlag, Elsparefonden behøver for at give præcis og brugbar rådgivning.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort på Elsparefondens og KTC’s hjemmesider.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Skive i Danmarks største solcelle-satsning Landets hidtil største solcelle-elværk med en samlet produktionskapacitet på 1 MWp bliver opført i Skive. Solcellerne bliver fordelt på mange af kommunens bygninger, og den samlede el-produktion forventes at blive tæt på en tredjedel af Danmarks samlede el-produktion fra solceller, oplyser Skive Kommune.

Projektet er første fase i solcelleplanerne i Skive, som er forankret i den samlede klima- og energistrategi. Ifølge energiinvesteringsselskabet Renewagi kan et solcelleanlæg på 1 MWp yde 1000 MWh om året, svarende til cirka en halv vindmølle. Det giver energi nok til at forsyne 450 husstande med elektricitet. Det tager typisk 2-3 måneder at opføre et anlæg af denne størrelse og solcellerne skal være i drift i 24 år, inden de har produceret den energimængde, der gik til at fremstille dem.

Det samlede årlige netto el-produktion er anslået til 850.000 kWh.

nem PSO og ForskVE-programmet at støtte projektet med 22 mio. kr.

Projektet vil blive gennemført over tre et halvt år, og anlægsudgifter er

Skive kommune finansierer de øvrige ca. 23 mio. kr. gennem langtids-

anslået til ca. 45 mio. kr. I 2008 besluttede EnergiNets bestyrelse gen-

forrentede lån.

Vi bygger en grøn fremtid - sammen Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der giver bæredygtighedsbegrebet indhold.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

To klagenævn fusionerer nævn: Natur- og miljøklagenævnet. Formålet er at forenkle, styrke og

Parkforvaltere kårer årets grønne medlem

effektivisere behandlingen af klagesagerne.

Kommunale Park- og Naturforvaltere

Alle sager på natur- og miljøområdet skal fremover behandles af ét

Det fremgår af et lovforslag, som By- og Landskabsstyrelsen sender i

udnævnte på Danske Parkdage i Århus

høring til den 27. oktober. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighe-

den 9.-11. september vicedirektør Kjell

dernes samfund” fra november 2007 og udmønter en aftale mellem

Nilsson, Skov og Landskab, til Ӂrets

regeringen og DF om modernisering af klagesystemet på natur- og mil-

grønne medlem 2009”.

jøområdet og styrkelse af borgernes retsstilling.

”Jeg er utrolig glad og stolt over

”Det nye, samlede klagenævn bliver i stand til at løse sine opgaver

udnævnelsen, som jeg ser som en

mere fleksibelt, fordi alle medarbejdere er samlet i ét sekretariat under én

anerkendelse af Skov & Landskabs

fælles formand. Det betyder, at ekstra kræfter kan sættes ind der, hvor

samlede indsats over for de kommu-

der er mest brug for det,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

nale park- og naturforvaltninger. Den viser, at frygten for at vi ville

Det nye samlede klagenævn vil være en fordel i sager, der har en tværgående problemstilling og derfor i dag skal behandles i to klagenævn. Det gælder bl.a. sager, der udspringer af regler om miljøvurdering eller habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet.

Kjell Nilsson.

glemme praksis, da Skov & Landskab i 2004 blev en del af universiteterne, var ubegrundet,” sagde Kjell Nilsson.

Som begrundelse for udnævnelsen nævnes blandt andet, at Kjell Nilsson har været initiativtager til udvikling af landskabsarkitektuddan-

Lovforslaget betyder også, at de grønne organisationer bliver ligestillet

nelsen til en uddannelse i Landskabsarkitektur og Bydesign. Han har

med erhvervsorganisationerne og får adgang til at indstille til ministeren,

igangsat en række nye forskningsområder, f.eks. om sammenhæn-

hvilke sagkyndige der skal sidde i nævnet. Hidtil har det kun været

gen mellem adgang til og brug af naturen og befolkningens sundhed

erhvervsorganisationerne og de administrative styrelser, der har kunnet

og livskvalitet. Kjell Nilsson har også ledet og koordineret store forsk-

indstille sagkyndige medlemmer til Miljøklagenævnet.

ningsprojekter i EU om bæredygtig byudvikling og ledet tværviden-

Kilde: Miljøministeriet

skabelig forskning i Danmark, f.eks. ’Grænser i landskabet’ og ’Foranderlige landskaber’.

Kommune og landbrug i fælles front om miljøsager Bægeret er fuldt i Tønder Kommune. Så

DN vil politianmelde naturforbrydelser

fuldt, at kommunen og landbruget i fælles-

Danmarks Naturfredningsforening vil i fremtiden politianmelde mil-

skab vil have foretræde for Folketingets

jøkriminalitet, hvis kommunerne ikke selv gør det. Det sker, efter en

Miljøudvalg for at få arbejdsgangene i mil-

landmand i Ringkøbing-Skjern Kommune har pløjet og dyrket 21

jøsager forbedret, skriver Landbrugsavisen.

hektar beskyttet natur.

Blandt de ting kommunen og landbruget

Overtrædelsen er så grov, at kommunens miljø- og teknikforvalt-

vil have ændret er, at der kommer så man-

ning anbefalede de lokale politikere at politianmelde lodsejeren og

ge ændringer på miljøområdet. Det betyder nemlig, at kommunerne skal genoptage

konfiskere fortjenesten. De lokale politikere har valgt at se bort fra Hans L. Hansen.

sager, der egentlig er under behandling.

anbefalingen og kræver kun, at lodsejeren genskaber området. ”Dermed åbner politikerne op for, at landbruget frit kan overtræde

”Vi har bare fået besked på, at der skal laves en ny miljøvurdering

loven uden at frygte for konsekvenserne. Og sagen viser, at arms-

ud fra generelle punkter som BAT (bedst anvendelig teknologi), Natura

længdeprincippet endegyldigt er borte med amterne, og lokale

2000 osv. Med andre ord skal vores folk starte sagsbehandlingen for-

særinteresser nu står over hensynet til beskyttet natur. Derfor vil Dan-

fra. På den måde bliver vi aldrig færdige,” siger Hans L. Hansen (V),

marks Naturfredningsforening fremover politianmelde de sager, hvor

formand for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune.

de lokale politikere ikke gør det,” siger René la Cour Sell, direktør i

Ankenævnets krav om nye vurderinger berører ikke kun de påklagede sager, men også de 140 sager, der er allerede er under behandling.

Danmarks Naturfredningsforening.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kom-

Fra landbrugets side i Sønderjysk Landboforening og Landbrugsrådgiv-

mune, Iver Enevoldsen (V), mener ikke lovovertræderen skal politian-

ning Syd er der fuld opbakning. Sammen med kommunen vil de stille

meldes, da han har haft omkostninger ved at opdyrke naturområdet

med nogle praktikere, der kan vise politikerne, hvordan virkeligheden

og ved at genskabe naturen.

ser ud.

Kilde: dknyt

Kilde: DN

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

KLS optaget i FN’s klimaneutrale netværk Teknik- og Miljøs trykkeri har styr på klimabelastningen Danmarks første CO2-neutrale trykkeri, KLS

Der har hidtil været tre danske medlemmer

Grafisk Hus, er som den første industrivirk-

af FN’s klimaneutrale netværk: Københavns

somhed i Danmark blevet optaget i FN’s kli-

Kommune, den netop afholdt CO2-neutrale

maneutrale netværk, hvor trykkeriet vil dele

festival CO2PENHAGEN og it-leverandøren

sin prisbelønnede klima-strategi med virk-

Atea.

somheder fra hele verden. ”Som klimaneutralt trykkeri er vi stolte af

”Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med KLS Grafisk Hus i forbindelse

at blive optaget i netværket, og vi ser frem til

med CO2PENHAGEN. Det er alt afgørende

at udveksle erfaringer med andre virksomhe-

for os, at have leverandører, der engagerer

der, som arbejder målrettet for at nedbringe

sig i klimaudviklingen og satser CO2-neutralt.

CO2-udledningen. FN’s klimaneutrale netværk

På den måde kan vi stå sammen og vise

er vigtigt, fordi CO2-udledningen er et globalt

resten af verden, at det kan lade sig gøre at

problem, som kræver globale løsninger, og

være 100 procent CO2-neutral - allerede i

derfor er FN det rette organ til at styre udvik-

dag,” siger Nina Louise Jensen fra CO2PEN-

lingen,” siger direktør hos KLS Grafisk Hus,

HAGEN.

Knud Erik Larsen.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Roskilde indvier Musicon-bydel Igennem længere tid har nysgerrige haft mulighed for at følge udviklingen, men nu har Roskilde Kommune åbnet dørene på videre gab og lanceret den kreative bydel Musicon.

Tilbage i 2003 købte Roskilde Kommune en gammel betonfabrik, Unicon-grunden, med det formål at skabe en kreativ bydel, der bygger på oplevelsesøkonomi. Siden marts 2008 har et Musicon-sekretariat arbejdet med at udvikle bydelen i samarbejde med flere afdelinger i Roskilde Kommune og række kreative aktører. I år er der allerede afholdt næsten 30 arrangementer på Musicon.

Musicon er dog stadig langt fra færdigudviklet. Når det sker om 20-25 år, vil det være en bydel med mere end 2.000 arbejdspladser og flere end 650 familie- og ungdomsboliger. Fokus er på det kreative og musiske. Det betyder en bydel med fx øvelokaler, åbne værksteder, gallerier, butikker, scene, café, restaurant, rockmuseum, kreative virksomheder, bydelshus, dansehus, boliger og grønne områder.

Landbruget sprøjter som aldrig før To årtiers forsøg på at få styr på landbrugets forbrug af sprøjtegifte er slået fejl, skriver Politiken. Miljøstyrelsens opgørelser viser, at forbru-

210 millioner til nye færger

get sidste år var det højeste i 18 år bortset fra en hamstringsbølge i

Nye færger til Venø, Avernakø og Lyø i det sydfynske øhav er blandt de

pesticidplan fra 2004.

1995. Og det var næsten dobbelt så højt som bestemt i den nyeste

mange nye færger, som Indenrigs - og Socialministeriet støtter. I alt er

Sprøjtegiften bruges mod ukrudt og skadedyr, men skader også

der uddelt en færgepulje på 210 millioner kroner til erstatning for fær-

blandt andet bier og andre ikke-skadelige dyr og planter. Den påvirker

ger, der vurderes at være nedslidte.

dermed hele naturens fødekæde, også i vandløb og søer - selv i små

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vurderer, at det er et vigtigt løft til den lokale infrastruktur i en række øsamfund i Danmark:

mængder.

Miljøminister Troels Lund Poulsen betoner, at forbruget af sprøjtemidler skal ned. Derfor skal afgiften omlægges til næste år, så det generelt bliver dyrere at sprøjte. De farligste midler får de højeste afgifter.

Ny uddannelse som have- og parkingeniør ”Jeg er glad for, at vi med færgepuljen har kunnet sikre nye færger

Fra 2010 tilbydes en ny uddannelse til studerende med interesse for

til en række mindre danske øer. En færge er livsnerven for de små ø-

grønne områder og planlægning. Uddannelsen er en professionsba-

samfund, og nye færger kan være med til at styrke dem og gøre det

chelor-uddannelse og har fået navnet have- og parkingeniør.

mere attraktivt at bo, arbejde og drive erhverv på de danske småøer.”

Syv ansøgninger om helt nye færger er imødekommet. Det drejer

Have- og parkingeniørerne bliver uddannet til at planlægge og lede alle typer arbejdsopgaver med projektering, anlæg, drift og vedli-

sig om færger til Nekselø, Agersø, Avernakø/Lyø, Strynø, Venø samt Fur.

geholdelse inden for have- og parkområdet. Uddannelsens mål er

Færgen til Hjarnø i Hedensted Kommune får 10 millioner kroner til en

samtidigt at klæde de nye ingeniører godt på til at udvikle, formidle

forlængelse af levetiden med 10 år. Derimod får Læsø afslag på

og markedsføre projekter på alle typer grønne områder i såvel offent-

udskiftning af færgerne, da det er vurderet, at de to eksisterende er

ligt som privat regi.

Have- og parkingeniøruddannelsen er ligesom uddannelsen til

fuldt funktionsdygtige.

Pengene til projekterne kommer fra Indenrigs- og Socialministeriets

skov- og landskabsingeniør et 4-årigt forløb med 1 års praktik. De to

pulje til kommunale færgeinvesteringer. I 2009 er puljen blevet for-

uddannelser bliver de eneste i Danmark, som dækker hele det grøn-

højet med 200. mio. kr. Det sker som led i aftalen om grøn transport-

ne erhvervsområde på et mellemlangt, videregående uddannelsesni-

politik.

veau.

Kilde: dknyt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Byplanprisen 2009 til Sluseholmen Københavns Kommune løb med årets Byplanpris for kanalbyen Sluseholmen. Blandt andet på grund af velproportioneret planlægning og fin balance mellem harmoni og variation.

De fine proportioner og den menneskelige skala var begrundelsen for, at Sluseholmen blev tildelt Byplanprisen 2009 under Det Danske Byplanmøde den 1. oktober i Slagelse. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening og uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber.

Foto: Ole Malling/By og Havn.

Stadsarkitekt Jan Christiansen og direktør Ulrik Winge fra Københavns Kommune fik overrakt Byplanprisen for den nye kanalby i

det harmoniske samspil mellem de forskellige facader. I planlægningen

Københavns Sydhavn, der er udviklet efter Hollandsk forbillede. Vinder-

har man brugt proportioner og løsninger, der har været afprøvet i

ne dedikerede årets byplanpris til de kommunale planlæggere, især

århundreder. Sluseholmen er et rigtig godt eksempel på, at man kan

Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Teknik- og Miljøforvalt-

skabe virkelig gedigne planer gennem en forståelse af den historiske by

ning, som har kæmpet for Sluseholmen.

og de kvaliteter, den tilbyder.

”Pas godt på de kommunale planlæggere. De tager det lange seje

Bebyggelsen er første etape af en helhedsplan. Udfordringen er nu

træk og bliver ikke altid æret efter fortjeneste,” lød det fra scenen.

at skabe en bedre forbindelse til den eksisterende by. Det vil ske, når

Udnytter vandets kvaliteter

der etableres en bro til Teglholmen, når den kollektive trafik kommer

De nominerede til årets pris var - ud over Sluseholmen - Aalborg Hav-

på plads, og når nabokvarterene bebygges. Der er stadig tale om et

nefront og Avedørelejren i Hvidovre. Begrundelserne for at tildele pri-

pionerområde på kanten af byen.

sen til Sluseholmen er blandt andet den fine balance mellem intimitet

Juryen fremhævede desuden de fine proportioner og den menne-

og intensitet, og at kommunen har formået at udnytte de kvaliteter,

skelige skala, de enkle, men stramme plangreb samt den konsekvente

vandet byder på.

brug af gode, praktiske løsninger, der har vist sig at fungere på andre

Byplanen er stram, men variationen skabes gennem de enkelte facader. Det er ikke det enkelte hus, der skal fremhæves, men netop

lokaliteter. Det er på en gang et selvfølgeligt og et meget modigt og konsekvent træk.

Gør DIGITAL TINGLYSNING til en leg...

-med LIFAs systemværktøjer slipper du for unødvendigt ekstraarbejde og dyre dobbeltopslag.

Læs mere på www.l-tl.dk

LANDINSPEKTØRER

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

19 verdensnyheder på VandTek 09

konferencer og nyhedsforum, hvor der bliver rig mulighed for at se de seneste tendenser og hente inspiration med hjem.

VandTek09 samler samtidig branchens

Fagfolk og beslutningstagere fra vand- og afløbsbranchen kan glæde sig over et stort opbud af

nuværende små arrangementer i et fællesfo-

nyheder hos de 147 udstillere, når den nye

rum. Et af arrangementerne, der flyttes til Vand-

konferenceudstilling VandTek 09 åbner dørene

Tek09, er "Nordisk Spildevands Konference". ”Vi ser en klar fordel i at afholde vores konfe-

11.-14. november i Odense. I alt 82 nyheder – heraf 19 verdensnyheder – er blevet godkendt

rence på VandTek09. På den måde opnår vi to

med Vandmærket, som er et nyhedssystem,

fluer med et smæk: Gæsterne får både mulighed for at deltage i konferencen og kan i sam-

der lanceres i forbindelse med udstillingen.

Et bredt sammensat ekspertpanel beståen-

VandTek09 er et nyt arrangement inden for

me forbindelse opleve de seneste fagnyheder

de af repræsentanter fra hele branchen

vand og afløb, som er kommet i stand gennem

på messeområdet. Desuden er det en ene-

bedømmer de indstillede nyheder og uddeler

et tæt samarbejde mellem branchens organisa-

stående mulighed for at opbygge et netværk i

Vandmærket med op til tre stjerner på basis af

tioner og leverandører samt MCH Messecenter

hele branchen, dele viden og danne samar-

nyhedskarakteren. Nyhederne bedømmes som

Herning. Der er lagt op til fire nye stærke

bejdsmuligheder med henblik på de mange

Danmarksnyheder, Europanyheder og Ver-

fokusområder: Udstilling, Konferencer, Oplevel-

store udfordringer branchen står over for,” for-

densnyheder. I alt 82 nyheder har fået Vand-

ser & Netværk og Nyheder & Inspiration. Flere

tæller funktionschef Kristian Friis, DANVA, der

mærke-stemplet, og heraf er 19 altså blevet

tiltag er allerede lagt i støbeskeen: Bl.a. et For-

står bag "Nordisk Spildevands Konference" i

godkendt som verdensnyheder.

skerforum, Guru Lounge, Rådgivning, events,

samarbejde med Spildevandteknisk Forening.

Kommuner får 5,3 mio. klima-kroner fra EU

Danmark har nordisk rekord i trafikdræbte

Med 5,3 mio. kroner fra EU's regionalfond vil tre klimakommuner i

Der er større risiko for ulykker med døden til følge på de danske veje

Region Sjælland udnytte klimaforandringerne til at skabe arbejdsplad-

end i de andre nordiske lande. Den europæiske trafiksikkerheds

ser og tiltrække højtuddannet

organisation ETSC slår fast, at 71 % af de danske bilister kører for

arbejdskraft til regionen, oply-

hurtigt på landevejene. Det er en væsentlig årsag til, at Danmark

ser Erhvervs- og Byggestyrel-

også har flest omkomne i trafikken, når man sammenligner antallet

sen.

af trafikdræbte per kørt kilometer i de nordiske lande.

I 2008 støttede Vækstforum

"Der er en klar sammenhæng mellem bilisternes høje fart og det

Sjælland en kortlægning af de

høje antal trafikdræbte i Danmark i forhold til vores nordiske nabolan-

energi- og miljømæssige styr-

de. Hvis vi skal nå målet om maksimalt 200 dræbte i trafikken i

kepositioner i Region Sjælland.

2012, så kræver det noget ekstra. Der må langt kraftigere metoder i

Undersøgelsen viste, at der på

brug som for eksempel flere kampagner og øget kontrol," siger Søren

Sjælland er tre spirende ener-

Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

giklynger i Roskilde (bymiljø),

For at få farten ned på de danske veje – og dermed forbedre tra-

Kalundborg (industrielt miljø)

fiksikkerheden - anbefaler ETSC, at der bliver sat flere stationære

og Lolland (landdistrikt). Kommunerne har nu fået 5,3 mio. kroner

hastighedskameraer (stærekasser) op langs vejene i Danmark. I Sve-

fra EU's regionalfond til at etablere et sekretariat for en energiklynge.

rige har man for eksempel 980 stærekasser, Finland har 850 og Nor-

”Vi er meget glade for at have fået mulighed for at samle vores viden om vedvarende energi, og vi kan nu booste de styrker, vi har

ge 365. Danmark er ved at afprøve 10 stærekasser på Sjælland.

"En stor del af bilisterne glemmer at holde øje med deres hastig-

inden for området og få dem udbredt til hele regionen,” siger Birgitte

hed. Samtidig siger et stort flertal af bilisterne selv, at det er en god

Rønnow, formand for styregruppen.

ide med stationære stærekasser langs vejene. Stærekasserne har

Energiklynge Center Sjælland skal blandt andet være et sted, hvor

den fordel, at de husker bilisterne på at overholde hastigheds-

aktører på klima- og energiområdet kan koordinere og planlægge

grænsen, hvilket betyder, at flere kommer sikkert frem i trafikken,"

aktiviteter for en fælles indsats på energiområdet. Klyngen bliver pla-

siger Søren Troels Berg.

ceret ved Sektor for Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune.

Kilde: dknyt

Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed

Termografisk kortlægning

Termografisk kortlægning fra luften er en metode til at analysere og visualisere f.eks. bygningers varme og -energitab. Ved hjælp af specielt kameraudstyr er det muligt fra luften at identificere f.eks. bygninger og fjernvarmerør, der udstråler for meget varme.

COWI kortlægger varmetab fra luften Varmetab fra f.eks. bygninger og fjernvarmenetværk kortlægges præcist og effektivt ved hjælp af professionelt udstyr til termografisk måling fra luften. Det termografiske kamerasystem er tilknyttet avanceret GPS, der gør at varmetabet kortlægges med stor præcision. Områder, med store varmetab, udpeges i detaljer ned til 20 cm’s pixelstørrelse.

COWI har en dyb faglig viden inden for bl.a. byggeri, fjernvarme og økonomiske samfundsanalyser og med den viden udfører COWI tolkninger og analyser, der sikrer, at beslutninger om renovering kan optimeres.

Kongens Lyngby Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 www.cowi.dk/varmekort

Odense Odensevej 95 5260 Odense S Tlf. 63 11 49 00 Fax 63 11 49 49

Silkeborg Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00 Fax 87 22 57 01

Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01

16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Lokalpolitikere har mindre indflydelse

Kommunalpolitikere oplever ifølge en ny AKF-undersøgelse, at de har fået flere krævende arbejdsopgaver og mindre politisk indflydelse efter kommunalreformen.

Øget central styring

analyse, at det er politikerne fra de

er ifølge teknisk direktør Trine Lin-

Samtidig oplever en stigende del af

tidligere store kommuner, der sid-

degaard Holmberg, medlem af

kommunalpolitikerne, at den cen-

der på magten i sammenlægnings-

KTCs bestyrelse, at embedsmænd-

trale styring er blevet øget. Næsten

kommunernes byråd. Det kan give

ene skal blive bedre til at fokusere

halvdelen af politikerne i AKFs

et problem for nærdemokratiet.

de oplæg som forelægges politiker-

undersøgelse siger, at de ofte delta-

” Mange kommunalpolitikere,

ne. ”Vi har generelt større og stær-

ger i møder, hvor beslutningerne er

især fra de tidligere små kommuner,

kere forvaltninger. Det var jo det

truffet på forhånd i kraft af centralt

oplever, at de arbejder hårdere, men

der var én af ideerne med kommu-

fastsatte love, regler og cirkulærer. I

har mistet indflydelse. Magtbalancen

Lokalpolitikerne oplever, at de kom-

nalreformen. Og vi skal selvfølgelig

2003 var det kun en tredjedel af

har flyttet sig, så en politisk elite har

munale embedsmænd har fået

sikre, at sagsfremstillingerne ikke

lokalpolitikerne, der havde den

fået mere magt i de store sammen-

mere indflydelse efter kommunal-

drukner i tekniske detaljer, så den

oplevelse.

lægningskommuner,” forklarer kon-

reformen. I AKFs undersøgelse sva-

politiske dimension går tabt. Vi skal

rer 40 % af de adspurgte politikere,

fremlægge, hvad der er politik, og

en stigende grad af central styring.

at ”det er svært at gennemføre

hvor det politiske spillerum er,”

Dette kan have negative konse-

Nye opgaver er tidskrævende

politiske ideer, hvis ledende

siger Trine Lindegaard Holmberg.

kvenser for lokaldemokratiet, fordi

Selv om indflydelsen er dalende,

oplevelsen af at have indflydelse er

bruger lokalpolitikerne mere tid på

men også krav til politikerne, der

en væsentlig drivkraft bag kommu-

det lokalpolitiske arbejde end tidli-

reelt skal varetage en ny rolle.

nalpolitikernes lokalpolitiske enga-

gere. Mere end halvdelen af alle

embedsmænd er imod”. I 2003 var dét tal kun 25 %. ”De store sammenlægnings-

En dimension på den udvikling

Samtidigt stiller kommunalrefor-

”Kommunalpolitikerne oplever

stitueret forskningschef Ulf Hjelmar.

kommuner har store, stærke for-

”Den lokalt forankrede kommu-

gement og store tidsforbrug”, siger

kommunalpolitikere arbejder i dag

valtninger med høj faglighed. Det

nalpolitiker, som snakker med væl-

Lene Holm Pedersen, forskningsle-

mindst 15-19 timer om ugen. Og

betyder, at embedsmændene ofte

gerne hen over køledisken nede i

der i AKF.

det er en klar stigning. For femten

er mere inde i de fagligt komplice-

Brugsen, er ikke ham, der har størst

rede sager end politikerne selv. På

gennemslagskraft i byrådssalen.

den baggrund oplever mange lokal-

år siden arbejdede de fleste ”kun” 12-15 timer ugentligt.

Fremtidens lokalpolitikere skal have

Politikere fra små kommuner er klemt

politikere, at embedsmændene får

fornemmelse for det politiske spil,

Blandt politikerne i det enkelte

res rolle og råderum” kan downno-

mere indflydelse end tidligere,”

have personlig troværdighed og kun-

byråd er magtbalancen også ænd-

ades på www.akf.dk

siger forskningsleder Karsten Vrang-

ne håndtere medierne,” siger konsti-

ret. Politikerne fra tidligere små

-mna

bæk fra AKF.

tueret forskningschef Ulf Hjelmar.

kommuner oplever ifølge AKFs

samt pressemeddelelse fra AKF

Rapporten ”Kommunalpolitike-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

Efterlysning:

Bedre service til politikerne!

Et nyt hold kommunalpolitikere er klar ved årsskiftet.

Og de skal have bedre service af forvaltningerne, hvis de skal blive bedre politikere. Sådan lød budskabet fra formanden for KLs udvalg for Teknik & Miljø på KTCs årsmøde.

netop sat forholdet mellem politikere og administration særskilt på dagsordnen. Det fortalte kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard på KTCs årsmøde. ”Vores mål var at lave en politisk trivselsanalyse som afsæt for at styrke og uddanne det nye byråd til at løfte byrådsarbejdet. Afsættet har været en større trivselsanalyse, bl.a. har vi gennemført en række politikerinterviews, der skal fokusere rol-

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard

lerne,” fortalte Niels Erik Kjærsgaard.

De gennemførte interviews viste bl.a., at en meget stor del af politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommu-

Kommunalpolitikerne føler, at de har mistet indflydelse siden kommunal-

Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik & Miljø-udvalg.

ne, nemlig mere end 90 % lægger stor vægt på rollen som visionsska-

reformen. Det viser en ny AKFundersøgelse. En uheldig situation,

kevalgte, fx i form af årshjul. Det er

Ud af siloerne

ber og rollen som bestyrelsesmed-

når der skal skabes udvikling og

vigtigt for at bevare drivkraften hos

”Vi skal indfri forventningerne til

lem på bekostning af rollen som

rekrutteres nye, visionære politikere

de nye folkevalgte politikere,” sag-

kommunalreformen og videreud-

borgernes ombudsmand og sags-

og sikres gode arbejdsforhold for de

de Jens Stenbæk i sit indlæg på

vikle den politiske arbejdsform. Vi

behandler i konkrete sager.

politikere som fortsætter. Noget af

KTCs årsmøde i Vejle d. 23. sep-

skal have mere politik og mindre

det der skal til for at imødegå den

tember. Stenbæk talte om forhol-

teknik og så skal vi samarbejde på

man ved et opstartsseminar for det

tendens er ifølge formanden for KLs

det mellem forvaltninger og politi-

tværs. Både i den enkelte kommu-

nye byråd. Her fokuseres bl.a. på

udvalg for Teknik og Miljø, Jens Sten-

kere og de forventninger som er til

ne, men også på tværs af kommu-

sagsfremstilling, politiske dilemma-

bæk, bedre service til politikerne.

forvaltningerne, når et nyt hold poli-

negrænserne. Vi spilder en masse

er, konsekvenser i forhold til vedta-

tikere træder til ved årsskiftet. Det

tid ved ikke at komme ud af siloer-

gen politik og alternative beslut-

bedre forvaltninger. Derfor skal I

er et stort arbejdspres, der er på

ne og arbejde i helheder og på

ningsmuligheder.

være ambitiøse på det kommunale

politikerne. Hvordan skal man som

tværs,” sagde Jens Stenbæk.

selvstyres vegne. I skal stimulere

ny politiker nå det hele, skal man

dialog, refleksion og strategiske valg

kaste sig over enkeltsager eller poli-

Introduktion til nye byråd

også links til en række politikerinter-

og skabe forudsigelighed for de fol-

tikskabelse?

Ringkøbing-Skjern Kommune har

views som kan ses på utube.com

”Bedre politikere forudsætter

Denne prioritering understøtter

Læs Niels Erik Kjærsgaards oplæg på www.ktc.dk. Her er bl.a.

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Af med skyklapperne!

Budskabet var klart på KTCs årsmøde: Teknik og miljøområdet skal have skyklapperne helt af og se på tværs i de kommunale organisationer og sikre sig politisk opmærksomhed i den prioriteringskamp som er i gang.

og vedligehold,” sagde professor Grønnegaard. ”Og det sker på trods af, at det er dokumenteret, at der er problemer med veje og kloakker.

Krisen kan dog have den betydning, at politikerne vover at tænke lidt mere langsigtet og investere i diverse anlæg i større omfang.”

Grønnegaard sagde også, at hvile-i-sig-princippet kobler den kommunalpolitiske prioritering ud, hvilket giver risiko for overinvestering.

Af Michael Nørgaard

OPP er en anden finansiel konstruktion, som ifølge Grønnegaard tiltaler ”de smarte og de moderne”.

Paneldebat på KTCs årsmøde, med Jacob Rathlev, Jørgen Grønnegaard, Henrik Christoffersen og Mikael Jentsch.

KTC havde samlet 200 deltagere

Men problemerne flytter med og

fra kommuner og organisationer og

de alternative løsninger risikerer at

stort som i det offentlige. Så det

fortalte konsulent Jacob Rathlev,

private virksomheder til årets KTC-

blive endnu mere kortsigtede end

handler også om, hvor god man er

Capacent, i et indlæg på årsmødet.

årsmøde og – konference under tit-

de klassiske offentlige.

til at pleje sine projekter,” sagde

Borgerne er villige til at prioritere

Christoffersen og tegnede dermed

investeringer i teknik og miljø i

len ”Teknik skaber velfærd”. Konfe-

Forskningschef Henrik Christof-

rencen var en blanding af fælles

fersen, CEPOS, vurderede i sit ind-

billedet, at private er bedre til at dri-

langt hørere grad, end de har været

konference og workshops. Fælles-

læg – under paneldebatten - at de

ve og anlægge. Christoffersen aner-

i de seneste mange år. I borgernes

konferencen blev styret ekvilibristisk

offentlige projekter simpelthen skal

kendte dog, at det offentlige er

bevidsthed står teknik og miljø dog

af Clement Kjersgaard, der udfor-

vurderes på, hvor gode investerin-

underlagt andre vilkår end det pri-

stadig i skyggen af ældre, sundhed,

drede oplægsholderne.

ger, der er tale om og hvor god det

vate og skal tage andre hensyn ved

børnepasning og uddannelse, for-

offetlige er til at pleje investeringer-

investering og drift.

talte Jacob Rathlev. På området er

Én af hovedtalerne, professor Jørgen Grønnegaard Christensen, talte

ne. ”Jeg har lavet en undersøgelse

om prioriteringsudfordringen i den

af behovet for investeringer i de

offentlige sektor.” Politikerne er

det især indeklima og energirigtigt byggeri som borgerne gerne vil

private skoler. De private skoler har

Borgerne prioriterer teknik og miljøområdet

under et stort prioriteringspres og

i gennemsnit 12 % mindre budget-

Investeringer i teknik og miljø, dem

det er på bekostning af andet.

borgene forventer service og kvalitet

ter end de offentlige skoler målt pr.

er borgerne villige til at opprioritere,

Ønsket om at opprioritere teknik-og

”her og nu”. Derfor er der stor fokus

elev. Men her vurderer man ikke, at

i hvert fald ifølge en undersøgelse

miljøområdet i kommunernes

på driften, på bekostning af anlæg

behovet for investeringer er nær så

foretaget af CAPACENT for KTC. Det

udgiftsprioritering er især udtalt hos

bruge flere penge på, også selvom

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19

Vi skal blive lige så gode til at kommunikere som vi er til at løse de faglige tekniske opgaver, sagde Mikael Jentch. Clement nøjedes ikke med at lytte som han gør på dette billede !

borgere, der enten bor i store kom-

skal demonstrere for politikerne, at

for. Og det gælder både i forhold til

fortalte Eske Groes. ”Kigger vi mod

muner, er ældre, eller som stem-

det har kæmpeomkostninger, når

politikere og borgere.”

vores nabolande, Norge og Sverige,

mer på oppositionspartier.

veje og kloakker m.m. forsømmes så voldsomt, som det sker."

Bedre kommunikation

De tekniske områder er funda-

så kan vi se, at her udgør investe-

Fundament for fremtiden

ringerne 3 % af bruttonationalpro-

Dokumentationen for at der er et

duktet. I Danmark er tallet 2 %, altså væsentligt lavere.”

Alt i alt indgår teknik- og miljøområ-

mentet for en bæredygtig udvikling

stort investeringsbehov i den

det i et større prioriteringsspil, hvor-

sagde Mikael Jentsch: "De folke-

offentlige sektor og infrastrukture er

for ”branchens” selvopfattelse, vilje

valgte politikere tænker kortsigtet.

til stede. Det fortalte kontorchef

investeringsplanen ”Fundament for

og evne til at se ud over faggræn-

Vores ekspertise er de områder,

Eske Groes, KL, om. ”Vores under-

fremtiden”. Planen dokumenterer

serne, er vigtig. "Lederne af de tek-

hvor investeringer skal måles på

søgelser, som bl.a. omfatter spørge-

ifølge Eske Groes bl.a. på hvilke

niske forvaltninger kan ikke længe-

30- og 50-års sigt - men hvor der

skemaundersøgelser til kommuner-

områder der i særlig grad har

re nøjes med at være 'teknikere'",

til gengæld kan spares store sum-

ne og til de rådgivende firmaer,

behov for flere investeringer. Den

sagde, den nu tidligere, KTC-for-

mer, hvis de rigtige beslutninger

viser, at der er et stort efterslæb i

brændende platform er indsatsen i

mand Mikael Jentsch. "Pengene bli-

træffes i tide. Det skal vi blive langt

investeringerne. Vi vurderer, at inve-

forhold til vejene, energispareforan-

ver færre i disse år, og vi skal derfor

bedre til at forklare. Vi skal blive lige

steringerne skal øges med ca. 50

staltninger og klima generelt.

turde kæmpe med de andre områ-

så professionelle til at kommunike-

% for at imødekomme behovet. I

der - børn, ældre, social og sund-

re som er vi til at løse de faglige,

2009 er der afsat 15 mia., men det

rencen og de afholdte workshops

hed – om opmærksomheden. Vi

tekniske opgaver som vi har ansvar

reelle behov er nærmere 21 mia,”

på www.ktc.dk.

Udfordringerne er beskrevet i

Se et udvalg af indlæg fra konfe-

KTC åbner for nye medlemmer KTC har ændret vedtægter, så der kan optages flere medlemmer fra kommuner og fælleskommunale selskaber.

rænsningen med afsæt kommunernes indbyggertal.

Dermed fortsættes den udvikling af foreningens medlemsgrundlag som blev startet i 2006. Før dette tidspunkt var det udelukkende topcheferne, der kunne være medlemmer af KTC. Ambitionen er, at kommunerne gennem KTC

KTCs generalforsamling valgte ny formand på årets generalforsamling. Man vedtog også

Styrkelse af netværk

kan tale med een stemme i sager der er vigti-

bestyrelsens forslag til en ændring af vedtæg-

KTC forventer, at optagelsen af nye medlem-

ge for sektoren. KTC har i sine faggrupper og

terne, så der gives adgang til, at alle chefer og

mer kan styrke foreningen og foreningens

tilhørende undergrupper et stærkt netværk af

afdelingsledere i kommunernes tekniske for-

interessevaretagelse yderligere og skabe stær-

engagerede ledere og medarbejdere i kom-

valtninger samt i fælleskommunale tekniske

kere regionale netværk. Et vigtigt omdrejnings-

munerne og kan gennem høringer, udpeg-

selskaber kan optages som medlemmer.

punkt i foreningens arbejde er lokale og regio-

ninger til udvalg og tillidsposter, sætte et

Antallet af medlemskaber bliver kommunens

nale møder med både ledelsesmæssige, stra-

afgørende præg på sektoren.

eget valg. Tidligere har der været en beg-

tegiske og faglige temaer på dagsordnen.

Læs mere på www.ktc.dk

NIRAS introducerer...

RESPONS.COM

Nye digitale powertools - også til det rene vand!

www.dasfamily.dk NIRAS har udvidet DAS Family® med to nye programmer.

Og ikke nok med det. Begge programmer er nemlig tænkt ud af boksen. DAS VALUE og DAS FLOW kan således anvendes i både vand- og kloakforsyningen.

DAS VALUE - er et nyt digitalt modelværktøj, der værdisætter og løbende holder styr på vandselskabets aktivmasse. DAS VALUE kan integreres med det kommunale økonomisystem og eksisterende ledningsregistrering.

Modtag nyhedsbrevet Tilmeld dig DAS Family® nyhedsbreve på das@niras.dk og modtag det enten digitalt eller trykt.

DAS FLOW - er markedets bedste og mest brugervenlige, webbaserede værktøj til både vand- og spildevandsplanlægning. Altid up-to-date med de sidste nye GIS-teknologier og håndtering af online data. DAS FLOW har på afløbssiden indbygget en hydraulisk model til beregning af de umiddelbare konsekvenser ved f.eks. en ny tilslutning til eksisterende anlæg.

Få mere at vide på www.dasfamily.dk - og kom på forkant med vand og spildevand for fremtiden.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

Torben Nøhr ny formand for KTC Teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, blev valgt til ny formand for KTC på foreningens generalforsamling i Vejle. / Af Michael Nørgaard

Der er vagtskifte på formandsposten i KTC Kommunalteknisk Chefforening. Ny formand for foreningen er Torben Nøhr, teknik- og miljødirektør i Vordingborg og tidligere teknisk direktør på Frederiksberg og i Køge kommune. Torben Nøhr er ligeledes tidligere formand for Dansk Byplanlaboratorium. Dermed er det en erfaren direktør og foreningsmand, der tiltræder som ny KTC-formand.

Torben Nøhr, ny KTC-formand.

Valget af ny formand fandt sted på KTCs KTCs bestyrelse har 7 medlemmer, der

generalforsamling d. 23. september. Torben

”Også i forhold til det organisatoriske er

Nøhr afløser teknisk direktør Mikael Jentsch,

der spændende udfordringer. KTC åbner med

alle – bortset fra den nyvalgte formand –

formand siden 2005, der havde valgt ikke at

vedtagelsen af nye vedtægter for optagelse af

fortsætter/er genvalgte:

genopstille til formandsposten.

nye medlemmer, afdelingslederne i de tekni-

Teknisk direktør Anders Thanning, Hvidov-

ske forvaltninger. Vi forventer, at dette kan

re, teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen,

frem til arbejdet som KTC-formand. Der er en

styrke KTC og foreningens interessevaretagel-

Silkeborg, teknik- og miljøchef Jesper Brandt,

række store faglige udfordringer på dagsord-

se yderligere. Samtidigt får vi skabt et stærke-

Greve, teknisk direktør Trine Lindegaard

nen på teknik- og miljøområdet som vi skal

re forum, hvor både faglige og kollegiale net-

Holmberg, Gentofte, teknisk direktør Christian

arbejde videre med. Bl.a. den tværgående kli-

værk kan udbygges og understøtte og effekti-

Bjerg, Aalborg Kommune samt teknisk direk-

maindsats, infrastruktur og energioptimering”.

visere arbejdet i forvaltningerne.”

tør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg.

Om valget siger Torben Nøhr: ”Jeg ser

KTC’s øvrige bestyrelse pr. 1.10 2009

Teknisk direktør Anders Thanning Hvidovre

Teknik og miljøchef Søren Peter Søresen Silkeborg

Teknik og miljøchef Jesper Brandt Greve

Teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg Gentofte

Teknisk direktør Christian Bjerg Aalborg

Teknisk direktør Kjeld Bussborg Johansen Svendborg

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Workshops på KTCs årsmøde På KTCs årsmøde- og konference ”Teknik skaber velfærd” blev gennemført en række workshops med focus på forskellige relaterede temaer. På disse sider er gengivet hovedkonklusioner fra debatten på disse workshops. Læs også mere fra konferencen på www.ktc.dk.

Klima og læring De kommunale bygninger står overfor enorme renoveringsbehov. Hvordan medvirker et renoveringsprojekt til at styrke trivsel og læring i folkeskoler og børnehaver, samtidigt med C02-udslip reduceres og miljøet vinder?

skal forbedre resultatet af ressour-

Koblet med en række pædago-

holdelse af folkeskolens bygnin-

ceindsatsen i folkeskolen.

giske ønsker blev der planlagt

ger.

en ny institution i samarbejde

Embedsværket skal selv levere de/alliancer med andre sektorer,

•

•

•

aktivt styringsredskab i forhold

omkring renovering/nyopførelse af

til eks. Befolkningsudvikling og •

nes fysiske tilstand.

•

Tænke langsigtet med baggrund i tværsektoriel tænkning.

•

– fordeling

skoler og fritidsfaciliteter kan give

Synliggør sammenhængen mellem sygefravær og bygninger-

Bruge kommuneplanen som

hvordan tværsektoriel tænkning

grundlag for investeringer i energi,

mænd.

Tæt samarbejde mellem (teknik dere.

langsigtsholdbare projekter. SKUB-

Etabler en værdidebat mellem politikere, skolefolk, embeds-

og miljø)forvaltning og skolele-

som kan skabe fundamentet for projektet fra Gentofte illustrerer

•

med personalet.

varen – dvs. oplæg og samarbej-

Brug viden i teknik- og miljøsek-

Ligesom der fastlægges mini-

toren til at sænke driftsomkost-

Der skal tænkes på tværs af sekto-

miljø og folkeskole. Herunder

mumsstandarder i forhold til

ningerne i eksempelvis bygnin-

rer og politikerne skal bibringes

temaer fra debatten i workshop-

det faglige og det pædagogiske,

ger.

mere faktuel viden om konsekven-

pen..

bør man i relation til folkeskolen

serne af ikke at vedligeholde byg-

•

Thisted: I forbindelse med

– da eksempelvis læringsmil-

bedre byggeri med energibe-

ningerne. Teknik- og MiIjøforvaltnin-

renoveringsovervejelser af Gl.

jøerne betyder meget for ind-

sparelser (esko-ordning)

gerne skal bidrage med viden om

skole med børnehave, blev i

læringsmulighederne – fast-

byggeri, energirigtige løsninger og

samarbejde med Teknisk For-

lægge minimumsstandarder for

Teknisk direktør

koble dette med viden om pæda-

valtning sat fokus på energi-

vedligeholdelse. Fastsæt en fast

Christian Bjerg,

gogiske principper, der tilsammen

mærkning og – renovering.

% - del af budgettet til vedlige-

medlem af KTCs bestyrelse

•

Offentligt Privat Partnerskab:

Ledelsen skal gå forrest Hvordan sikres, at by- og naturudvikling giver bedre levevilkår, skaber kulturelle oplevelser, sundhedsfremme og trivsel for borgerne samtidig med at det gavner miljøet?

de bliver en del af et rekreativt miljø. Pro-

Emnet for spor 3 var ’Grønne rum som aktiv

•

Projekterne skal forankres i direktionen –

blemstillingen i den sammenhæng var især,

og hos politikerne.

hvordan man får skabt de rette alliancer, såle-

Så det ledelsesmæssige fokus skal være

des at tværfagligheden kan folde sig ud og

på plads, også på øverste niveau. Udfordrin-

nye løsninger kan skabes. Sporets deltagere

gen kan være den klassiske, at succeskriterier

drøftede dette og nogle af de pointer, der

og målepunkter ofte handler om opgaver

kom frem, er følgende:

indenfor ’eget’ regi, og derfor er incitamentet

•

Man skal benytte sig af ildsjælene! De

til at bidrage til de fælles tværfaglige løsnin-

forebyggelse’. Sporet handlede kort fortalt om

mennesker i organisationen, der brænder

ger måske mindre – dette løses kun ved at

hvordan naturen og omgivelserne kan være

for at skabe noget ny sammen med

den øverste ledelse går forrest.

med til at løse flere behov på én gang, f.eks.

andre, skal på banen.

Ansvarlig for workshop:

Der skal etableres tværfaglige projektorga-

Teknisk direktør

for tekniske løsninger – som et eksempel kan

niseringer på tværs af forvaltningsområ-

Trine Lindegaard Holmberg,

nævnes regnvandsbassiner, der udformes så

derne.

medlem af KTCs bestyrelse

rekreative behov, motionsbehov og behovet

•

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

Infrastruktur til glæde for hvem?

Hvordan sikres trygge skoleveje, cykelstier, effektive pendlerruter og andre lokale mobilitetsgevinster i en trængt kommunal økonomi samtidigt med, at CO2-udledningen reduceres?

klima vil sætte begrebet infrastruktur ind i en

med en pressemeddelelse, og så skal medie-

helt ny sammenhæng. Vores opfattelse af

Danmark og de besluttende politikere nok

begrebet velfærd og livskvalitet vil ændre sig,

makke ret, det er bare helt yt. Den tekniske

og infrastrukturens opgave er at understøtte

sektor skal i dialog med borgerne skabe visio-

borgernes visioner om livskvalitet og under-

ner om den gode byudvikling, således som

støtte vore forestillinger om den gode sam-

det blev fremhævet af Torben Nøhr, der for-

fundsudvikling.

talte om Sjællandsprojektet. Infrastruktur er

Ingen talte om, at motorveje er lig med

ikke et mål i sig selv, denne eftermiddag var

”Først troede jeg, at det ville blive 3 lange

vækst. Mange talte om, hvordan infrastruktu-

der udbredt forståelse af, at infrastrukturen er

timer, men stemningen og dialogen var så

ren kan tilrettelægges, så den understøtter en

et middel til at nå en række andre mål – mål

tæt og intens, at pludselig var tiden gået som

CO2-neutral livsform. Bolette Falbe Hansen fra

som borgerne og politikerne er nogenlunde

om det kun havde varet 1 time”.

Tankegang var fint med til at understrege, at

enige om at nå.

dialogen mellem teknikere og ingeniører på

Ansvarlig for workshop:

imellem blev fulgt op af en god lang debat

den ene side og borgerne på den anden bli-

Teknik- og miljøchef

om hovedemnet: Infrastruktur til glæde for

ver vigtigere og vigtigere. Den traditionelle og

Søren Peter Sørensen,

hvem? Mange pegede på, at finanskrise og

helt banale idé om, at nu går KTC lige ud

medlem af KTCs bestyrelse

Fire korte oplæg med korte dialogfaser

Vi skal videre – sammen Dansk Miljøviden og – regulering har igennem en årrække bidraget til at give danske virksomheder markedsfordele på verdensplan. Hvordan skabes nye alliancer, så der sættes gang i grøn virksomhedsvækst gennem de offentlige miljøinvesteringer?

somheder og organisationer samlet

som alle deltagerne delte. ”Vi skal

er der vilje, er der en vej”, siger tek-

for at give deres bud på, hvad der

ikke være bange for at trække på

nisk chef Kjeld Bussborg Johansen,

skal til for at vi fortsat kan prioritere

andres gode erfaringer. Selv om det

Svendborg kommune og medlem af

og arbejde for erhvervsmæssig

nogle gange kan se ud som om

KTC’s bestyrelse. ”Deltagerne var

vækst.

markedet ikke er klar til nye samar-

enige om, at det ikke længere er

Et andet parameter er vigtighe-

bejdsformer, skal vi ikke holde os til-

nok, at udlicitere opgaver fra det

den af, at alle sætter fokus den sam-

bage. For resultaterne dokumenterer

offentlige til det private. Der skal

me vej. ”Det kan ikke hjælpe at vi

at det virker. Vi skal huske at tage de

andre løsninger til. Ved at sætte os

har forskellige mål. Vi skal have en

gode resultater med os til de næste

sammen, udnytte hinandens res-

klar strategi og ikke mindst vision for,

projekter vi sætter i gang”, sagde en

sourcer og ikke mindst turde dele

hvor vi vil hen”, sagde projektchef

af deltagerne, der selv har været pro-

viden, vil vi få større mulighed for, at

Leo Christensen fra Lolland Kommu-

jektleder på flere OPP projekter.

de løsninger, vi kommer frem med,

”I disse tider, hvor vi er bagud i

De udfordringer, vi står overfor i de

ne. Her satser man benhårdt på

kommende år vil kræve, at vi tænker

erhvervsudvikling i forbindelse med

forhold til andre lande, hvor politi-

sted, og det bliver nødvendigt, hvis

og agerer anderledes end vi tidligere

vindmølleindustri, elproduktion, brint

kerne tænker mere i ældrepleje , er

vi skal klare de udfordringer, kom-

har gjort. Det gælder også når vi ser

teknologi samt naturligvis den kom-

vi nødt til at gå nye veje, hvis vi vil

munerne står overfor i de kommen-

på erhvervsmæssig vækst som mil-

mende Femern forbindelsen. ”Udvik-

sikre en erhvervsmæssig vækst og

de år.”

jømæssig gevinst. Den var den over-

lingen skabes ved at tænke i større

det skal vi gøre sammen”, sagde

Ansvarlig for workshop:

ordnede konklusion på SPOR 5 på

enheder samt at have et ressources-

Hans Martin Friis Møller, FRI.

Teknisk direktør

KTC’s årsmøde. Her var repræsen-

tærkt netværk at trække på, som hur-

tanter fra kommuner, private virk-

tigt kan aktiveres”. En konklusion

”Debatten i vores spor viste med al tydelighed, at der er vilje, og hvor

faktisk kan anvendes mere end et

Kjeld Bussborg Johansen, medlem af KTCs bestyrelse

KTC Årsmøde 2009 KTC årsmøde og konference 2009 blev holdt i Vejle i dagene 22. og 23.

September.

200 deltagere fra kommuner, rådgivere og organisationer var samlet til konferencen med titlen ”Teknik skaber velfærd”.

Der blev stompet (de gule poser!), diskuteret og grinet.

Find oplæg m.m. fra konferencen, samt det særlige årsmødemagasin på www.ktc.dk

Virksomhedsdeltagere • Capacent • COWI • Elbek & Vejrup • Grontmij I Carl Bro • Informi GIS • KMD • Niras • Orbicon Leif Hansen • Per Aarsleff • Rambøll • RGS 90 • SKI • Tankegang • Wavin • Årstiderne Arkitekter

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Krisen kan ikke holde kort-folket nede 500 kort-folk stimler i november sammen til Kortdage 2009. Behovet for at navigere er stort, og geografisk information er noget, hverken offentlige eller private vil undvære, krise eller ej. / Af Kristian Jørgensen

tekniske som 3D-bymodeller til mere organisatoriske emner som implementering af EU-direktivet, INSPIRE, om harmonisering af data.

Hovedparten af indlæggene kommer fra Geoforums medlemmer, der har en masse at fortælle fra deres eget univers, og derudover er der fem særlige sessioner.

En af de mere nytænkende begivenheder er en 24 timers session kaldet ”Udfordringen 09”. Det går ud på at sætte nogle af landets

Trods krisetider er der på ingen

bedste GIS-hjerner sammen og se,

måde tilbagegang at spore for Geo-

hvad de kan skabe i løbet af et

forum-konferencen Kortdage 2009

døgn ud fra indhold på nettet og

Den kommunale vinkel

samlet set kan komme til et bedre

og GIS-området i det hele taget. 6

offentligt tilgængelige data. Opga-

En af de større paneldebatter hand-

resultat.

uger før konferencen har Kortdage

ven er at skabe en web-applikation,

ler om webteknologi i kommuner-

over 400 tilmeldte, og man regner

der er brugervenlig og tilgængelig

ne. Webteknologien har vundet

præsident Michael Israelson resul-

med at runde de 500 og dermed slå

for alle. Formålet er at vise, hvor

indpas i kommunerne, men der er

taterne af en GIS-parathedsunder-

sidste års rekord på 485 deltagere.

langt man i dag kan komme med

lige så mange måder at anvende

søgelse for det offentlige Danmark,

geografisk information, når man går

den på, som der er kommuner. Der

som Geoforum gennemførte i

år, og i år er ingen undtagelse. Det

alternative veje med nye webtek-

kan derfor være en fordel i at har-

august i samarbejde med Aalborg

er ikke bare forvaltningerne, men

nologier.

monisere løsningerne, så man

Universitet. Det er en undersøgelse

”Der har været en stigning år for

Endelig fremlægger Geoforums

også forbrugerne der vil kunne

af, hvor parat det offentlige Dan-

navigere ud fra geografisk informa-

mark er til at anvende og formidle

tion. Så vi ser ingen afmatning, og

Centrale temaer på Kortdage

geografisk information – en pen-

forventningerne i branchen for i år

• Geomathematics: Går bag beregningerne og gps’ens nøjagtighed.

dant til it-paratheden, der er blevet

er en lille vækst på 3-4 procent.

Det viser undersøgelser over som-

Hvordan kan man for eksempel navigere ud fra en satellit?

• FOT: Standardiseringsorganisationen vil skabe ensartet datagrund-

undersøgt gennem flere år. I forbindelse med undersøgelsen er alle

meren,” siger Jesper Skovdal,

lag for alle kommuner, og over 90 procent er allerede med. Men

kommuner, styrelser, ministerier,

sekretariatschef i Geoforum.

hvad er fremtidsperspektiverne?

universiteter og regioner blevet

• E-tinglysning: I september blev et nyt tinglysningssystem indført,

Alle kan være med Kortdage byder på 47 indlæg fordelt på 14 sessioner med forskellige temaer inden for geografisk information. Alt lige fra det meget

bedt om at tage stilling til en række

men hvordan går det med at overvinde de betydelige fødselspro-

spørgsmål for at kortlægge, hvor

blemer?

langt man egentlig er kommet med

• Webteknologi kommunerne: Der er mange måder at anvende webteknologi, men hvad kan man vinde ved en harmonisering?

geografisk information.

Se det detaljerede program på www.kortdage.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

GIS og GEODATA:

Danmark som kompetencenation Opprioritering af forskning og udannelse i geodata-disciplinerne, er noget af det der skal til for at bane vejen for, at Danmark kan blive kompetencenation inden for GIS og Geodata. Læs om Geoforums bud på væsentlige forhold, der vil få betydning for anvendelse af geodata.

netværk vil give endnu flere og mere avancerede muligheder.

3. GIS forsvinder som selvstændig disciplin Der vil blive mange flere leverandører der kommer til at tilbyde GIS-ydelser. Nogle vil specialisere sig i datalagring og distribution af geodata. Disse leverandører vil komme til at stå for infrastrukturdelen af GIS. Andre leverandører vil henvende sig til slutbrugere som eksempelvis sagsbehandlere i kommuner

/ Af præsident Michael Israelson, Geofoum

eller borgere. Disse leverandører vil blive brugere at de geodatatjenester som andre udbyder.

En bølge af muligheder vil åbne sig for kom-

Danmark er langt fremme på geodataom-

munerne og den offentlige forvaltning når en

rådet set i et internationalt perspektiv. Geofo-

ny geodata-infrastruktur kommer på plads.

rum mener, at vi skal udvikle Danmark og

Resultatet bliver en smartere og mere effek-

gøre os til en kompetencenation for anven-

tiv offentlig forvaltning. Men Geoforum har et

Michael Israelson, Geofoum.

delse af geodata. Vi skal udnytte teknologien

endnu større mål end at udnytte data og tek-

i forbindelse med digital forvaltning. Men vi

nologi bedre. Geoforum vil sammen med

skal også udnytte vores kompetencer og åbne nye markeder for den private sektor.

resten af Geobranchen gøre Danmark til kompetencenation for geodata.

man sandsynligvis også kunne spare penge på drift af GIS-systemerne.

For at dette kan blive til virkelighed er det imidlertid vigtigt, at en række aktiviteter prioriteres. Det drejer sig i særdeleshed om

Geoforum ser en række væsentlige forhold

forsknings- og uddannelsesområdet. Vi skal

flydelse på professionel anvendelse af geo-

2. Borgernes forventninger vil stige markant

data.

Tiderne er forbi hvor borgere bliver impone-

markere sig internationalt. Og vi skal målrette

som i de kommende år vil få afgørende ind-

have et forskningsmiljø i Danmark der kan

ret over at se et digitalt kort. Google Earth

vore uddannelsestilbud og gøre det mere

1. Infrastruktur gør kommunernes GIS smartere

har sat ny standard, hvilket gør at brugernes

attraktivt at uddanne sig indenfor geo-decipli-

forventninger er eksploderet i takt med de

nerne.

Der arbejdes i øjeblikket meget med infra-

mange nye tilbud der er kommet de seneste

struktur for geodata (spatial data infrastructu-

3-5 år.

Dette samt en lang række andre initiativer vil Geoforum tage for sammen med geoda-

re – SDI). Denne infrastruktur vil komme til

Det bliver en kæmpe udfordring for kom-

tabrancen at arbejde mod at gøre Danmark

at udgøre rygraden for en ny generation af

munerne at tilbyde borgerne digitale ydelser

til en kompetencenation for geodataanven-

smartere arbejdsmetoder. SDI vil give nye

der i brugervenlighed kan matche de helt

delse.

muligheder for at overskue og tilgå geodata,

almindelige tjenester på Internettet, hvor

hvilket betyder at arbejdsgange kan tilrette-

indendørs GPS og andre former for positio-

lægges på nye måder. Som sidegevinst vil

nering sammen med højhastighed trådløse

28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kommunerne får gratis kortvisningsmulighed I løbet af november 2009 vil alle landets kommuner få mulighed for at kunne vise kortinformationer fra flere landsdækkende systemer på deres hjemmeside via projektet Vis Planer.

munerne bliver inviteret til at delta-

en bestemt kommune. Mange vil

ge i 3 workshops den 6., 9. og 12.

her komme til at tænke på geoda-

Lettilgængelige kortinformationer

november i anvendelsen af kom-

ta-info, nogle vil sikkert også tænke

Kortvisningskomponenten er base-

ponenterne.

på metadata og INSPIRE. I Vis Pla-

ret på det meget udbredte open

ner projektet var dette tilfældet, og

source bibliotek, OpenLayers, til

Vis Planer – mere end visning af kort

det blev derfor klart for projekthol-

Projektets udgangspunkt var at kun-

skulle følge.

ne vise kortdata fra PlansystemDK.

det, at det var INSPIRE sporet, man I Vis Planer regi er der derfor

Ordforklaring

/ Af Bo Overgaard, Grontmij | Carl Bro og Christina

I løbet af processen blev det imid-

implementeret en katalogtjeneste,

Proxy: En proxy er i denne sam-

Føns, KL

lertid klart for projektdeltagerne, at

der opfylder de guidelines, som er

menhæng en komponent –

kommunerne havde behov for

beskrevet i INSPIRE direktivet. Kata-

noget kode – der videredirigerer

mere end blot at kunne vise kort-

logtjenesten, der vil blive drevet

et kald til serveren til en anden

data fra PlansystemDK. Der var dels

som en del af PlansystemDK, byg-

server. Anvendes for at elimine-

De kommunale hjemmesider er for

et behov for at kunne vise geografi-

ger på open source produktet Geo-

re cross domain problematik i

mange borgere den naturlige ind-

ske data fra andre landsdækkende

Networks. For at øge anvendelighe-

browsere.

gang til en række af de oplysninger,

systemer så som Danmarks Areal-

den er brugergrænsefladen oversat

der findes i de landsdækkende

information. Ikke mindst var der et

til dansk.

systemer PlansystemDK og Dan-

behov for, på en let måde, at kun-

marks Arealinformation. På bag-

ne sammenstille egne kortinforma-

service, der udstiller geografiske

forsyningen, PlansystemDK,

grund af den erkendelse søsatte KL

tioner med de oplysninger, der

data til omverdenen, har de nu

Danmarks ArealInformation mv.

Vis Planer projektet i 2008. Projek-

publiceres på PlansystemDK. For at

muligheden for at indtaste eller

tet er nu næsten nået til vejs ende,

opnå dette blev løsningen todelt og

uploade metadata til katalogtjene-

standard for udveksling af vek-

og resultatet er ikke blot én, men

resulterede i dels selve kortvis-

sten på PlansystemDK. På den

tor baseret kort, anvendes af

flere komponenter, der gør det

ningskomponenten, dels i en kata-

måde kan alle bidrage til at videre-

Kortforsyningen, PlansystemDK,

muligt for kommunerne at under-

logtjeneste.

udvikle vores fælles geodata infra-

Danmarks ArealInformation mv.

støtte formidlingen af planoplysnin-

Katalogtjenesten kan opfattes

Når en kommune etablerer en

struktur og på sigt gøre det muligt

WMS: Wep Map Service – standard for udveksling af raster baseret kort, anvendes af Kort-

WFS: Web Feature Service –

SLD: Styled Layer Descriptor

ger på de kommunale hjemmesi-

som en søgemotor, hvor man kan

at opnå betydelige samfundsmæs-

- standard for styring af kortets

der. Samtidig tager projektet fat om

søge på, hvad der findes af geogra-

sige gevinster.

kartografi fra en WMS service,

etablering af katalogtjenester, der

fiske data inden for et givet områ-

Katalogtjenesten er ikke be-

understøttes af Kortforsyningen,

på sigt vil skabe et langt bedre

de. Eksempelvis kan man søge på

grænset til geodata, der vedrører

PlansystemDK, Danmarks Area-

overblik over geografiske data på

de temaer, der har nøgleordet

planområdet, men kan anvendes

lInformation mv.

tværs af administrative skel. Kom-

”vand”, og som har data inden for

bredt.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 29

kortvisning på nettet. Det er sam-

bygget til at trække på de åbne

af brugervenlighed, som tit savnes i

me teknologi som Vis Stedet fra

snitfalder der i forvejen findes på

mere traditionelle webGIS løsnin-

Kort og Matrikelstyrelsen bygger på.

disse systemer. Mange kommuner

ger. Vis Planer stiller også en adres-

man har kendskab til GIS for at

Vis Planer ligger dermed i direkte

har selv udstillet deres egne kort og

sesøgningsfacilitet, baseret på Vis

implementere Vis Planer. Faktisk er

forlængelse af Vis Stedet, men

geodata via de samme snitflader,

Stedet, til rådighed. Der er også

målgruppen, når det kommer til

førstnævnte rummer væsentligt fle-

hvilket gør det let at anvende Vis

mulighed for at navigere hen til et

implementeringen, de hjemmeside

re muligheder. En af de mest mar-

Planer sammen med egne data.

specifikt objekt – f.eks. en lokalplan

ansvarlige. Det er således kendskab

– ud fra et id på dette objekt. Det

til HTML og JavaScript på et niveau,

kante muligheder er dén at få infor-

Google Chrome 3 og nyere.

Det er ingen forudsætning, at

mationer om et geografisk objekt.

Kom godt i gang

vil sige, at det er muligt at sætte

som enten er til stede internt i

Dette kunne eksempelvis være

Selve kortkomponenten er meget

komponenten op, således at man

organisationen, eller som er tilgæn-

informationer om en lokalplan.

let at sætte op og indlejre på en

på hjemmesiden har en liste over

gelig hos de konsulenter, kommu-

Med komponenten er det muligt

hvilken som helst hjemmeside. Der

eksempelvis relevante lokalplaner,

nerne anvender til opbygningen af

for slutbrugeren på en lettilgænge-

skal i princippet ikke installeres

og når brugeren klikker på en af

hjemmesiden.

lig måde at formatere den informa-

noget software for at anvende Vis

planerne på denne liste, så navige-

tion, der hentes om lokalplanen.

Planer komponenten. Der er dog

res der hen til denne plan og den

der rigtig gode muligheder for at

Det er også muligt at formatere

behov for at der laves en proxy på

fremhæves i kortet.

bygge videre på komponenterne.

resultatet, så der er aktive links. På

den server, der driver hjemmesi-

den måde kan brugeren hurtigt via

den, hvis man vil have gavn af den

Tekniske krav

byder Vis Planer på en bred vifte af

kortet udvælge en lokalplan og

fulde funktionalitet. At lave en proxy

Vis Planer er udviklet med så få

muligheder herunder:

efterfølgende hente plandokumen-

kræver kun en mindre handling. På

bindinger som muligt. Det vil sige,

•

Adressesøgning

tet som PDF direkte fra Plansy-

Vis Planer hjemmesiden bliver det

at der ikke stilles krav til den plat-

•

Visning af planer fra Plansy-

stemDK. Da udviklingen er lavet

beskrevet, hvordan man gør. Som

form, som kommunen anvender til

generisk, er der intet til hindring for,

det fremgår af skitsen, er det bor-

sin hjemmeside. Vis Planer kan

at kommunerne anvender samme

gerens browser, der direkte kalder

fungere på såvel Windows som Li-

funktionalitet til at vise og hente

WMS tjenesterne. Eventuelle WFS

nux og om man anvender Internet

oplysninger fra Danmarks Arealin-

kald skal af sikkerhedsgrunde gå

Information Server, Apache eller

formation eller fra kommunens

gennem den proxy.

andet som webserver spiller ingen

•

rolle. Integrationen i selve websi-

•

egen WMS/WFS server.

Systemer som PlansystemDK og

Borgeren kan let tænde og sluk-

Da Vis Planer er open source, er

Men allerede i nuværende form

stemDK •

Visning af data fra Danmarks Arealinformation (DAI)

•

Visning af baggrundskort fra Kortforsyningen Visning af egne data Info på planer med link til plandokument

ke for de enkelte lag, som er sat op

den kan forgå direkte ved at anven-

Danmarks Arealinformation har fra

via en temavælger. Selve navigatio-

de JavaScript, men det er også

•

starten tilbudt en webbaseret bru-

nen følger den de facto standard,

muligt at indlejre kortet ved brug af

•

gergrænseflade, hvor borgere og

som også anvendes i Vis Stedet.

en i-frame eller som et pop-up vin-

virksomheder har adgang til oplys-

Altså en navigation med zoom og

due. Der er således stor fleksibilitet

•

ningerne på et kort. Systemerne

panorering, der ligger meget tæt på

for kommunerne for anvendelsen.

•

har også udstillet data i form af

den måde, som Google, Krak og

Som udgangspunkt understøttes

åbne snitflader baseret på WMS og

flere andre anvender. Dette skulle

alle nye browsere, det vil sige Inter-

WFS. Af samme grund er Vis Planer

gerne give borgerne en oplevelse

net Explorer 6, Mozilla Firefox 3 og

Info på andre data via WFS Understøtter WMS og WFS – bygger på åbne snitflader Tænd sluk for temaer Hurtig kortopdatering med anvendelse af tiles

•

Intuitiv navigation som i Google Maps mv.

GIS i centrum – vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kort fra Vis Planer.

WMS og WFS vist at der er potentiale i at anvende fælles og åbne standarder.

Vis Planer havde aldrig været mulig, hvis der ikke var denne store udbredelse af disse standarder. Vis Planer vil for mange være det første skridt i en retning af en løs kobling mellem kortvisningskomponenterne og de bagvedliggende systemer, en udvikling der for alvor kan være med til at rykke anvendelsen af geodata ind i en bredere kontekst. Samtidigt er det vigtigt at holde fast i, at selv om Vis Planer kan en masse, er der en række webGIS løsninger på markedet i dag, der tilbyder langt mere funkti-

•

Gode muligheder for udvidelser

•

– fuldt dokumenteret •

Nemt at anvende – kræver ikke

•

Platform uafhængig – Windows

Sammen kan vi komme langt

og Linux

Vis Planer illustrer med al tydelig-

Understøttelse af de mest

hed, at der er gode muligheder i at

et spørgsmål om enten eller, men

onalitet.

Det er derfor ikke nødvendigvis

anvendte browser

udvikle fælleskomponenter. Gen-

kan også være et både og. God for-

•

Lokalisering af en plan ud fra id

•

Bygger på OpenLayers API

nem mange år har der været fokus

nøjelse med Vis Planer.

•

Integration via i-frame, popup

•

Mulighed for at ændre kortets

på standardisering og netop geoda-

kartografi ved brug af SLD

taområdet har med standarderne

GIS viden

eller JavaScript

Ny bog

Få din kommune til tops i Google! Ønsker du, at din kommune skal være kendt for flot arkitektur, god borgerservice eller en moderne genbrugsordning, så skal du optimere hjemmesiden.

ring”, skrevet af SEO-konsulent Torbjørn Flensted, giver en letforståelig indføring i de grundlæggende SEO-principper og henvender sig til alle, der ønsker at øge deres hjemmesides synlighed i Google.

Bogen er skrevet i et letforståeligt dansk og delt op i kapitler, der

At være synlig i Google er altaf-

guider dig igennem hele SEO-pro-

gørende for, om dine budskaber

cessen. Fra undersøgelse af hjem-

trænger igennem til din målgrup-

mesidens potentiale over optime-

pe. Det betyder i praksis, at du

ring af indhold og kommunikation

skal arbejde aktivt med SEO

til måling af resultaterne. ”SEO –

(søgemaskineoptimering) på

Grundbog i Google søgeoptime-

hjemmesiden, hvis du vil have

ring” er relevant for alle, der er

den op blandt de bedste resulta-

involveret i arbejdet med udvikling

ter i Google.

af hjemmesider, online markeds-

Den nye danske bog ”SEO – Grundbog i Google søgeoptime-

føring og branding på nettet. www.seo.dk

-mna

KLAR TIL HANDLING I 2010 skal kommunerne udarbejde og vedtage handleplaner, der skal sikre, at statens målsætninger i vandplanerne bliver nået.

Rambøll har sammen med LE34 udviklet det Web-GIS baserede beslutningsstøtteværktøj TRITON. Med TRITON får du både overblik over de kilder der påvirker vandmiljøet og de tiltag, der kan sikre et godt vandmiljø. Så er din kommune klar til handling.

WWW.RAMBOLL.DK

32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Århus Kommune:

GIS-demokratiseringen er over os Der var engang, hvor GIS-skrivebordene stod i det mørkeste hjørne af teknisk forvaltning og alene blev bemærket af kort-nørderne. Men sådan er det ikke længere. I dag har GIS-demokratiseringen bredt sig til mange af landets kommuner, og GIS er blevet et effektivt værktøj til at facilitere kommunernes interaktion med borgerne. Århus Kommune er ingen undtagelse, og her har MapGuide fra Autodesk været med til at løfte ambitionerne for GIS-demokratiseringen i kommunen.

/ Af Leif Lind Simonsen

begyndte en ny GIS-epoke med

Kommune meget langt fremme, og

fokus på at føre borger- og web-

GIS-udbredelsen begynder nu for

GIS helt ud i stuerne til kommu-

alvor at tage fart, efterhånden som

nens borgere.

flere og flere får øjnene op for

”Sammen med det daværende Århus Kommunale Værker var vi i

potentialet i MapGuide”, siger Flemming Nissen.

1999 på studietur til Autodesk i Göteborg, hvor vi blev introduceret

Kommunens svar på netbank

til funktionaliteten i MapGuide. Det

Demokratiseringen af GIS i kom-

overbeviste både Århus Kommuna-

munerne kan sammenlignes med

le Værker og os selv om, at

den udvikling, der er sket i finans-

MapGuide var den bedste web-

verdenen, hvor ethvert pengeinsti-

GIS-platform på markedet til vores

tut med respekt for sig selv i dag til-

spørgsmålet om, hvordan GIS-

formål, og heller ikke i dag har vi

byder sine kunder en netbank-

demokratiseringen vil udvikle sig de

set en performance og et grafisk

løsning. Det gør de dels for at sikre

kommende år. Søren Dall-Hansen

udtryk, der overgår MapGuide”,

kunderne en god service og dels

er ansat som informatikchef i Tek-

siger Søren Dall-Hansen.

for at frigøre interne ressourcer til

Det er GIS-forhandleren GEO-

”Vi skal helt klart arbejde videre

nik og Miljø i Århus Kommune, og

med den geografiske dataforank-

han er dermed en af dem, der defi-

GRAF i Allerød, der har leveret

samme incitament, der ligger bag

ring, så borgerne kun præsenteres

nerer GIS-retningen i en af Dan-

MapGuide til Århus Kommune, og

udviklingen i kommunerne.

for de informationer, der er relate-

marks største kommuner.

her bekræfter Flemming Nissen, at

”Over for borgerne har vi de

andre formål, og det er akkurat

Århus Kommune er blandt de bed-

seneste år lanceret en lang række

web-redaktører skal have en GIS-

Flere GIS-milepæle bag sig

ste i landet til at gøre GIS-teknologi-

selvbetjeningsløsninger. Med

komponent stillet til rådighed, så

Århus Kommune har siden 1982

en borgerrettet.

MapGuide er der i princippet ingen

borgerinformationer og nyhedshi-

arbejdet med at digitalisere kortda-

storier bliver geokodet fra starten, inden de publiceres på hjemmesi-

ret til borgerens lokalområde. Vores

”Vi står midt i et kvantespring i

grænser for, hvad vi kan lægge ud

tabaserne, og allerede i 1990 var

forhold til borgerinddragelse, hvor

til borgerne, men i første omgang

kommunen helt dækket med digi-

GIS er godt på vej til at blive hver

prioriterer vi naturligvis de områder,

den. På den måde kan vi indarbej-

tale grundkort, hvilket dengang var

mands eje. Det er formentlig de

der vil tilføre den største service-

de en helt ny form for geografisk

helt unikt i Danmark. I 1999 blev

færreste, der tænker over det, men

værdi hos borgerne og frigøre flest

målrettethed i vores kommunikati-

Autodesk MapGuide valgt som

rigtig mange borgere er dagligt i

mulige ressourcer internt i kommu-

on med borgerne”.

Århus Kommunes fælles GIS-plat-

kontakt med en eller anden GIS-

nen. Århus Kommunale Værker var

Sådan lyder svaret fra Søren

form, og med den avancerede

applikation.

eksempelvis de første i Danmark,

Dall-Hansen i Århus Kommune på

internet-teknologi i MapGuide

Netop på det område er Århus

der via www.ledningsinfo.dk gjorde

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 33

Søren Dall-Hansen og Flemming Nissen med GIS-data på skærmen.

ledningsinformationer tilgængelige,

træning. Det indebar tidligere et

og her er det i dag almindeligt, at

større administrativt arbejde med at

natur- og miljø-sager geokoder alle-

udbredt incitament til at hoppe på

eksempelvis entreprenører oriente-

holde styr på de mange bookinger,

rede, og det spreder sig nu som

MapGuide-vognen”, slutter Flem-

rer sig, inden de skal i gang med et

men det arbejde er i dag flyttet

ringe i vandet til andre afdelinger.

ming Nissen.

gravearbejde. Tilsvarende kan

over på www.naturbooking.dk, hvor

Det skyldes ikke mindst en ledel-

husejerne bl.a. finde information

borgerne selv kan orientere sig i en

sesbeslutning om, at alle nyoprette-

Århus Kommune se:

om, hvor deres stophane sidder.

fælleskalender og booke de arealer,

de sager i Teknik og Miljø skal geo-

www.aarhuskommune.dk

Det er alt sammen med til, at

de skal bruge, og i de fleste tilfælde

kodes. Dermed bliver det digitale

rutinehenvendelserne til vores

sker det uden indblanding fra kom-

kommunekort omdrejningspunktet

sagsbehandlere er faldende, og

munens personale”, lyder det fra

for en stor del af sagsbehandlernes

den udvikling er kun med til at

Peter Schack Madsen.

arbejde, og samtidig kan kommu-

fremkalde yderligere intern begejst-

I 2008 blev der registreret mere

”Alle vores sagsbehandlere på

gerne, der bestemt også er et

For generel information om

nens borgere få fuldt overblik over

ring over den måde, vi bruger GIS

end 1.500 naturbookinger med

alle sager og oplysninger, der har

på”, siger Søren Dall-Hansen".

over 200.000 deltagere, og heraf

relevans for et udvalgt geografisk

er ca. 2/3 af bookingerne gennem-

område”, siger Søren Dall-Hansen

Eksempler på GIS

Borgere web-booker natur

ført via den nye portal. Det betyder

og suppleres af Flemming Nissen:

• www.aarhuskort.dk – giver

Et af de seneste tiltag fra GIS-tea-

ifølge Søren Dall-Hansen, at der

”De politiske beslutningstagere

adgang til alle digitale kort-

met i Århus Kommune er lancerin-

alene i 2008 blev frigjort mere end

har i dag fået øjnene op for det sto-

tjenester i Århus Kommune

gen af www.naturbooking.dk, der

200 administrative arbejdstimer i

re potentiale, internettet rummer

herunder:

samtidig er et godt eksempel på,

kommunen til andre formål.

som værktøj til borgerinddragelse.

Og det potentiale bliver kun større i

hvordan kombinationen af et højt

• www.planinfo.dk vedr.

GIS-ambitionsniveau og MapGuide

Geokodning er standard

takt med, at vi alle sammen som

planinformation (lokalplaner,

kan flytte simpel sagsbehandling fra

Et udslag af den interne GIS-demo-

borgere bliver stadigt mere IT-van-

byplanvedtægter, kommu-

kommunes skriveborde og ud til

kratisering i Århus Kommune er, at

te. En anden drivkraft i markedet

neplanrammer osv.).

borgerne. Afdelingsleder for GIS og

mange sagsbehandlere i Teknik og

for GIS-demokratisering er, at

Geodata i Teknik og Miljø Peter

Miljø har fået installeret en geokod-

MapGuide er en usædvanlig billig

Schack Madsen forklarer:

ningskomponent til det interne

måde at udbrede GIS-funktionalitet

booking af kommunale are-

ESDH-system (Elektronisk Sags- og

på, fordi MapGuide sælges som en

aler til bl.a. foreningsmæssi-

om, at kommunens arealer så vidt

Dokumenthåndtering). Planen er,

såkaldt site-licens, hvor prisen ikke

ge formål.

muligt skal stilles til rådighed for

at alle myndighedssager i Teknik og

afhænger af antallet af brugere.

sportsklubber, spejdere og andre

Miljø skal geokodes, og en decide-

Endelig er der muligheden for at

borgere, der ønsker at benytte are-

ret politik herfor ventes implemen-

optimere interne processer og tilby-

aler til alt fra cykelløb til hunde-

teret inden udgangen af 2008.

de selvbetjeningsløsninger til bor-

Ӂrhus Kommune har en politik

• www.naturbooking.dk vedr.

• gis.aarhus.dk/ejendomsinfo vedr. ejendomsoplysninger.

34 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Hedensteds nye kommuneplan er klimatilpasset Hedensted Kommune har udarbejdet en klimatilpasset kommuneplan med fokus på landskab, byudvikling og vand. Det har medført nye udviklingsmuligheder i planlægningen.

get områder med risiko for over-

der er stor risiko for øget vandstand

svømmelse. De er i planlægningen

og oversvømmelser fra hyppigere

blevet til ”klimahåndteringsområ-

tilfælde af store mængder regn

der”. I klimahåndteringsområderne

(monsterregn) og stormflod frem

kan der ikke laves nye bolig- og

mod år 2100. Det drejer sig bl.a.

erhvervsområder, og grundejerne

om lavtliggende områder, hvor der

sikres på den måde mod fejlinve-

i dag er by, landbrug eller natur.

steringer i områder med fremtidige

Med afsæt i kommunens klima-

hyppige oversvømmelser. Klima-

strategi er de kortlagte fremtidige

Fakta

håndteringsområderne er indarbej-

oversvømmelser blevet bearbejdet

Den klimatilpassede kommune-

chefkonsulent Mette Glarborg Bahrenscheer,

det i kommunens forslag til ny

til klimahåndteringsområder.

plan er et Plan09-støttet eksem-

landskabsarkitekt MDL, Niras.

kommuneplan.

Udpegningen af klimahåndterings-

pelprojekt. Plan09, hvis formål

områder betyder, at Hedensted

er at udvikle den danske plan-

vækst, og vi kan se frem til væsent-

Kommune har erkendt en række

kultur, er et partnerskabsprojekt

lige udvidelser i byggeri til boliger,

konkrete problemstillinger, der skal

mellem Realdania og By- og

Klimahåndtering er både en udfor-

erhverv og industri. Det helt store

belyses yderligere. Bl.a. hvor det vil

Landskabsstyrelsen.

dring og en mulighed for at skabe

scoop ved den klimatilpassede

være relevant at oprette enge og

en spændende byudvikling.

kommuneplan er, at vi undgår fejl-

vådområder, der kan opsamle de

i offentlig høring. Læs mere på

Hedensted Kommune har i samar-

investeringer i fremtiden. Hvis vi

øgede vandmængder og styrke de

www.plan09.dk om Hedensted-

bejde med Niras udarbejdet en kli-

ikke tog højde for fremtidige klima-

eksisterende naturstrøg.

projektet (se under Projekter)

matilpasset kommuneplan, og det

forandringer i vores kommuneplan

har resulteret i udviklingen af en ny

nu, ville vi stå med store problemer

muligheder, og klimaudfordringerne

helhedsorienteret planlægningsme-

om 20-30 år,” siger skov- og land-

vendes til noget positivt. Det er lyk-

tode, der sikrer mod oversvømmel-

skabsingeniør Niels Rauff fra

kedes Hedensted Kommune og

ser i fremtidige byområder. Meto-

Hedensted Kommune.

Niras at angribe klimaudfordringer-

/ Af konsulent Morten Størup, arkitekt maa, og

”Hedensted Kommune er i

”Det skaber nye rekreative

eller se hele rapporten på www.hedensted.dk

ne konkret og overbevisende inte-

den er et pionerprojekt, der kombi-

grere ny viden om klimaforandrin-

vand, spildevands- og byudviklings-

Muligheder i tværfaglig planlægning

interesser og fagligheder.

Hedensted Kommunes analyse af

Christina Hoffer fra Plan09.

nerer politik og natur, landskabs,

Hedensted Kommuneplan er

de forventede klimaforandringer

gerne i kommuneplanen,” forklarer Projektet dykker ned i tre

genstand for en ny udvikling af byen med afsæt i naturpotentialet,

Undgår fejlinvesteringer

har fokuseret på havvand, overfla-

eksempelområder. I eksempelom-

hvor Gudenåens dynamiske land-

Hedensted Kommune har ved

devand og grundvand. Kommunen

rådet ”Tørring” bliver den fremtidige

skab bliver omdrejningspunkt og

hjælp af hydrauliske analyser udpe-

har fået kortlagt de områder, hvor

oversvømmelse af Gudenådalen

nyt centrum i Tørring.

3D BY® 2009

Louisiana i Humlebæk

ON-LINE ADGANG TIL DATA VIA BlomURBEX® Hent skråbilleder og ortofotos via Bloms geo-server direkte ind i GIS, webløsninger og mobile enheder…

Enkle og fleksible løsninger fra BlomInfo

www.blominfo.dk

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blominfo@blominfo.dk

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 nvp@blominfo.dk

36 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Natur- og klimakort ser 100 år ud i fremtiden Mange strandenge, som denne ved Knudshoved Odde, vil forsvinde, når havet stiger. Det er vigtigt i de kommende år, at give plads til nye strandengsarealer, så vi også i fremtiden har denne smukke natur i Danmark. Natur og klimakortene kan give os et bud på, hvor de særlige salttålende planter, der er knyttet til strandengene, kan vokse. Foto: Lars Gejl.

Havvandsstigninger og oversvømmelser. Det er nogle af de konsekvenser, vi ved klimaforandringerne får. Et nyt værktøj viser, hvad de øgede vandmængder betyder for naturen og gør det lettere for kommunerne at planlægge bedst muligt i forhold til klimaforandringerne.

der gør kysterne følsomme over for havvandsstigninger.

Men der er andre muligheder.

Udnytter man naturens ressourcer ’klimasmart’, kan naturen hjælpe med at løse klimaproblemerne. Og med god planlægning kan de større vandmængder bidrage med nye og positive muligheder i forhold til landskabsplanlægning og i byudvikling.

Danmarks Naturfredningsforening og BlomInfo A/S har i samarbejde skabt et værktøj, der kan

/ Af Eva Frydensberg Holm og Susanne Ogstrup,

sætte kommunerne i stand til at se

Danmarks Naturfredningsforening og

100 år ud i fremtiden – og plan-

Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

lægge bedst muligt med klimaforandringerne for øje. Redskabet er natur- og klimakort baseret på en lang række geografiske temaer, der

For mange er klimaforandringerne ensbetydende med, at naturen ska-

kombineres i modelsimuleringer.

Kortene viser scenarier for, hvor-

ber problemer, og fokus er derfor

dan kystnære naturområder vil for-

rettet mod at minimere de negative

svinde og forandres i løbet af de

effekter af eksempelvis havvands-

næste hundrede år. Store dele af

stigninger og oversvømmelser mest

den beskyttede natur – især strand-

muligt. Og skulle vi konkludere,

enge og enge, men også moser,

som vi har gjort gennem århundre-

søer og heder - vil forsvinde som

der, ville konklusionen også lyde: Vi

følge af havvandsstigninger, øget

må tæmme naturen. Gennem de

nedbør og øget grundvandsstand.

seneste hundrede år er arealer ble-

Kortene peger samtidig på, hvor det

vet inddæmmet, og der er i nyere

er muligt at skabe ny natur som

tid bygget ved kyster på en måde,

erstatning for den, der forsvinder.

Den beskyttede natur – især strandenge og enge, men også moser, søer og heder - kan forsvinde som følge af havvandsstigninger. Den digitale terrænmodel kombineret med informationer om naturtyper illustrerer scenarier for normal vandstand, 0.6 meter og 1.4 meter over normalen.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 37

Fremtidens natur- og klimakort i er tænkt som et redskab i de kommunale strategiovervejelser. De kan bruges som pejlemærke i forhold til at vurdere, hvor man som kommune skal planlægge bebyggelse,

Digitale ortofotos draperet på den digitale terrænmodel er en anden måde at vise hvilke naturområder, der oversvømmes ved stigende vandstand.

landbrug, diger og rekreative områder. En af hjørnestenene i kortgrundlaget er den landsdækkende højdemodel som stort set alle kommuner og Staten har ret til at bruge. Den store nøjagtighed i højdemodellen er en væsentlig årsag til, at simulering af vandstandsstigninger meget præcist kan udpege de truede områder.

Naturen oversvømmes Danmarks kystlinje strækker sig over cirka 7000 kilometer og

kysterne. Ikke kun vil de ødelægge

deres sammenstilling og analyse på

lave kontrollerede oversvømmelser

repræsenterer noget af Danmarks

de landskabelige værdier, naturen

grundlag af mange forskellige geo-

i stedet for at lade de øgede

mest unikke og vilde natur. Med kli-

og levemulighederne for sjældne

grafiske temaer. Når for eksempel

mængder vand oversvømme

maforandringerne forventes globale

dyrearter i kystområderne.

naturtyperegistreringer, jordartskort,

byområder.

havvandsstigninger på 20 - 80 cm i

De vil også stå i vejen for, at de

grundvandsforhold, landskabskarak-

år 2100. I Danmark vil øget

øgede vandmængder i især de

teranalyser og markblokkort vises

havvandsniveau sammen med ero-

jyske åer og vandløb, kan løbe ud i

sammen med en simuleret vand-

sion rykke kystlinjen tilbage. En

havet, og det vil resultere i store

standsstigning på 0,6 meter, skabes

vandstigning på en halv meter i

oversvømmelser.

der nye erkendelser af, hvilke kon-

løbet af de næste hundrede år vil

Derudover er digebyggeriet en

sekvenser de øgede vandstande vil

betyde, at kysten rykker sig 25 til

dyr løsning, der skæmmer de

få for naturen, og kortene bliver

150 meter tilbage afhængigt af

smukke kyster og står i vejen for

derved et redskab til også at åbne

kystens karakter. Det går ud over

det rige friluftsliv, der kendetegner

øjnene for andre aspekter i plan-

blandt andet klitter og strandenge.

de danske kyster.

strategierne.

Ekstensiver landbrugsjorder

Holstebro kommune vil miste 30

Naturen skal have plads til at flytte sig

procent af strandengene, mens

Frem for diger sikres den frie kystdy-

tene kan fungere som pejlemærke

man i Randers Kommune mister

namik med god planlægning. Det

i kommunernes planlægning er i

op til 70 procent af strandengene.

handler særligt om at skabe plads til,

forhold til at udpege arealer, hvor

Det går selvfølgelig ud over de

at kystnaturen kan strække sig læn-

dyrkning af jorder medfører så stor

landskabelige værdier og den bio-

gere ind i landet. Hvor og hvordan,

udledning af CO2, at de bør frihol-

logiske mangfoldighed i stranden-

man skal give naturen plads til at

des for landbrug.

gene. Vil man bevare dette, er det

flytte sig, kan netop natur- og klima-

Det er særligt de lavtliggende

nødvendigt at overveje, hvordan

kortene svare på. Kortene illustrerer,

landbrugsjorder, som har et meget

der skabes plads til nye strandenge.

hvor det er muligt at skabe ny plads

stort indhold af kulstof. Ekstensive-

En af de måder, man hidtil har

til de naturtyper, der er under pres.

rede man de 200.000 ha lavtlig-

forsøgt at hindre havet i at over-

Det er en afgørende viden for kom-

gende landbrugsjorder, som frem-

svømme kystlandskabet, er ved at

munerne, når de planlægger ny

går af kortene, ville det spare Dan-

bygge diger. Fremtidens højere

bebyggelse, infrastrukturanlæg eller

mark mellem 10 og 30 procent af

vandstand samt hyppigere over-

landbrug i de flade og kystnære

det CO2-udslip, som Danmark er

svømmelser vil medføre yderligere

områder. Der er eksempler fra kom-

forpligtet til at spare om året. De

krav fra blandt andet lodsejere om

muner, der for nylig har givet tilladel-

lavtliggende arealer kunne samtidig

diger, der beskytter det bagvedlig-

se til nye bygninger på steder, der vil

løse en del af problemet med sti-

gende land mod at blive oversvøm-

være oversvømmet om 100 år.

gende nedbørsmængder, fordi de

Beregninger lavet på baggrund af Natur- og Klimakortene viser, at

met.

Men digerne er kun meget få steder den rette vej til at sikre

En af grundene til, at Fremtidens

Et andet eksempel på, hvordan kor-

kan opsuge og tilbageholde vandet.

Klima- og Naturkort kan vise fremti-

De lavtliggende jorder kan fungere

dens scenarier meget præcist er

som bufferarealer, hvor man kan

FAKTA Blom Info A/S og Danmarks Naturfredningsforening vil med Fremtidens Natur- og Klimakort give kommunerne et redskab til, at: • Udpege områder til fri kyst dynamik og fastlægge, hvor diger er nødvendige • Udlægge nye arealer til natur som erstatning for den natur, der forsvinder • Udpege nye områder til rekreative formål • Udpege områder, der temporært kan oversvømmes og dermed kan fungere som bufferarealer for regnvand • Udpege områder, hvor dyrkning medfører for stor udledning af CO2, og som derfor bør friholdes for landbrug • Udpege arealer og korrido rer til nyt landsdækkende naturnetvær

38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Digitalisering af byggesagsbehandling Pilotprojektet for Digitalisering af den Offentlige Byggesagsbehandling er i fuld gang. Målet er at forbedre og fremtidssikre den kommunale byggesagsbehandling ved en fuldstændig digitalisering.

mensatte arbejdsgrupper har arbej-

man kan komme i gang med digital

Arbejdskraftsbesparende Teknologi

det på højtryk i workshops med

byggesagsbehandling.

og har i alt 20 mio. kr. at arbejde

bl.a. at definere ansøgningstyper,

med. Et af de store spørgsmål i

sammenskrive vejledninger, definiti-

at landets øvrige kommuner kan få

den forbindelse er, hvor langt 20

oner og kortlægge kommunale

gavn af de gode erfaringer. Derfor

mio. kr. rækker. Med det store

data.

har projektets parter aftalt, at erfa-

Projektet er støttet af Fonden for

Et væsentligt succeskriterium er,

ringer og resultater stilles til rådig-

arbejde, parterne ligger i projektet, er der tale om rigtig mange udvik-

Et ambitiøst projekt

hed løbende. Lige nu opbygges

lingstimer. Projektet er et samarbej-

Pilotprojektet er ambitiøst og målet

erfaringer med, hvordan de seks

de mellem Erhvervs- og Byggesty-

er at forbedre og fremtidssikre den

kommuner gør sig klar til digitalise-

relsen (EBST), KL og Gentofte,

kommunale byggesagsbehandling

ringen og til at tage det planlagte

Frederik Springborg, Byggesagsbehandler i

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Ruders-

ved en fuldstændig digitalisering. Vi

system i brug. Vi lægger stor vægt

Gladsaxe Kommune

dal, Vejle og Århus kommuner.

satser bl.a. på, at det kommer til at

på, at disse erfaringer kan videregi-

/ Af Jannik Egelund, Konsulent i KL og

betyde, at kommunerne ikke

ves, og det kommer nok ikke som

Status på projektet

behøves at trækkes med ansøgnin-

nogen overraskelse, at digitalisering

I projektet får vi mange henvendel-

ger, hvor op mod 80 % er mangel-

af byggesagsarkiverne er en væs-

For den uindviede er ”Digitalisering

ser om status for projektet. Der

fulde ved første aflevering. Mangle-

entlig milepæl for at kunne udnytte

af Offentlig Byggesagsbehandling”

spørges bl.a. til om der overhove-

fulde ansøgninger giver øget ligge-

systemet til fulde.

et treårigt digitaliseringsprojekt, der

det sker noget. Svaret er et rungen-

tid og længere sagsbehandling pga.

skal demonstrere, hvordan det er

de: JA!

mere administration. Og det er

Byggesagsbehandling vil være til

hverken til glæde for ansøger eller

stede på Dansk Bygningsinspek-

sagsbehandler.

tørforenings Byggelovsdage for at

muligt at gennemføre en byggesag

I juni måned indgik projektet

med digitale data. Pilotprojektet

kontrakt med Grontmij Carl Bro og

skal bl.a. vise det samlede potentia-

NNIT. Rådgiverfirmaet skal bistå

Projektet vil forløbe over 3 år, og

le ved en landsdækkende imple-

med at udvikle den første del af

er opdelt i 3 faser. Første projektdel

mentering af digitalisering af bygge-

demonstrationsprojektet, der

arbejder med ”den gode ansøg-

sagsbehandlingen. Det er forankret

omhandler ”den gode ansøgning”.

ning”. Derudover skal der arbejdes

under Domænebestyrelsen for

Siden indgåelse af kontrakten er

med ”den gode sagsbehandling”

Bygninger, Boliger og Forsyning, og

det gået stærkt.

og ”den gode datahåndtering”. For de 6 deltagende kommuner vil det

er et højt prioriteret digitaliserings-

Delprojektet skal afleveres 15.

projekt. Projektet er væsentligt for

december i år, og de seks kommu-

resultere i, at de i forskellig grad

kommunernes ønsker om bedre

ners medarbejdere, der er stærkt

kan gennemføre digital byggesags-

digital borgerbetjening og forvalt-

involveret i udviklingen, arbejder

behandling. For alle andre kommu-

ning.

med de mange opgaver. De sam-

ner vil der være beskrevet, hvordan

Digitalisering af den Offentlige

vise og fortælle mere om projektet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 39

Nørrebro som laboratorium for bæredygtighed Der skal tænkes ud af boksen, hvis en bydel som Nørrebro skal bidrage til et bæredygtigt miljø og samtidig bevare sin identitet.

Derfor udfordrede Grontmij | Carl Bro unge talenter med forskellige fagligheder til at skabe en helhedsvision for Nørrebro som international miljøspydspids.

social bæredygtighed og et strålen-

fokus på, at bæredygtighed rækker

ligt, så tekniske løsninger fra begyn-

de eksempel på grøn vækst i stor-

ud over CO2-neutralitet.

delsen kædes sammen med social

byen.

"Københavns mål om at blive

Gennem en uge var talentfulde

og økonomisk bæredygtighed", for-

CO2-neutral i 2025 er meget ambi-

tæller Birgit W. Nørgaard, admini-

studerende fra hele Danmark sam-

tiøst. At leve op til det vil kræve

strerende direktør i Grontmij | Carl

let til Summer School for at tænke

grundlæggende forandringer af

Bro.

nyt, på tværs og i konkrete

byen og bylivet. Husfacaderne skal

løsningsforslag til udviklingen af

ændres, byplanlægningen ligeså,

de? og ikke en bar mark – finder

Nørrebro.

og københavnerne skal lægge

studerende Julie Buschardt fra

De studerende med baggrunde

At udvikle et tætbebygget områ-

deres vaner om. Det er voldsom-

Urban Design på Aalborg Universi-

i alt fra bioteknologi, arkitektur og

me ændringer på så få år, og det

tet spændende:

byplanlægning til antropologi var

kræver nytænkning på et helt

inviteret til at give bud på, hvordan

andet niveau, end vi har været vant

de bymiljøer og mange forskellige

"Nørrebro er fuld af eksisteren-

nye bæredygtige teknologier og

til. Det er altafgørende, at viden

brugere og beboere med individu-

Mange hører kun om Nørrebro i

design kan integreres i eksisteren-

om, hvilke virkemidler vi har for at

elle behov, som skal respekteres. Vi

København i forbindelse med

de byrum og bygningsmasse.

leve op til målet om CO2-neutrali-

skal fornemme området og tage

tet, bliver en del af enhver naturvi-

højde for historikken, men vi skal

demonstrationer, gadeuorden og kriminalitet. Måske vil fremtiden i

Livskvaliteten fremtidssikres

denskabelig uddannelse. Vi vil med

også turde styre udviklingen, hvis

stedet vise bydelen som et interna-

Hovedkraften bag initiativet er

Summer School give et beskedent

det virkeligt skal rykke.”

tionalt førende eksempel på byg-

rådgivervirksomheden Grontmij |

bidrag til, at de kommende klima-

geøkologi, bæredygtig transport,

Carl Bro. Her vil man gerne sætte

eksperter lærer at arbejde tværfag-

Kilde: Grontmij | Carl Bro

Kunsten at klare klimaforandringerne Både øgede nedbørsmængder og et stigende grundvandsspejl er vigtige faktorer, når fremtidens klimastrategi for kloaknettet skal findes.

EnviDan er eksperter i at identificere de områder, hvor problemerne opstår og lige så vigtigt; de områder, hvor klimaforandringerne ikke er kritiske.

Optimér indsatsen mod oversvømmelser med vores effektive analyseredskaber samt et fyldestgørende idékatalog med forslag til konkrete tiltag, som skal forhindre, at vandpytter bliver til floder i fremtidens bybillede.

Kontakt teamleder Mads Uggerby på 87 22 85 87 eller mau@envidan.dk, og lad os komme i gang med det samme.

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Grønne flag har løftet engelske parker Indførelsen af The Green Flag Award har medført et markant løft af Englands parker. Ordningen sætter en standard for god parkforvaltning og viser borgere og politikere, at de får kvalitet for de skattekroner, de bruger på det grønne område. / Af Kristian Jørgensen

En nydelig, ældre engelsk gentleman står på podiet i et af Radisson Århus’ mødesale under Danske Parkdage. Han hedder Sidney Sullivan og er medlem af Cabe Space, der rådgiver den britiske regering om parker og offentlige rum. Sidney Sullivan er kommet til Danmark for at fortælle de danske

Sidney Sullivan har været med til at starte Green Flag Award, som han fortalte om på Danske Parkdage.

parkforvaltere om de grønne flag, der har løftet standarden i de

gene svandt, parkernes tilstand for-

i England og Wales i form af en

af de bedste grønne områder og

engelske parker ved at åbne eng-

værredes, og parkforvalterne var

årlig bedømmelse og uddeling af

opmuntrer andre til at opnå sam-

lændernes øjne for kvaliteterne i de

nødt til at tænke alternativt. Og så

de grønne flag.

me standard.

grønne oaser.

kom de på tanken om The Green

Green Flag Award hedder ordningen, der opstod i 1996, da de britiske parker var i dyb krise. Pen-

Flag Award.

GFA er en national kvalitetsordning for parker og grønne områder

Flagene beviser, at parken over-

Det første år fik 27 parker tildelt

holder en række kriterier, bedømt

det grønne flag, og i 2009 er 1.013

af uafhængige dommere. Det bety-

ud af Englands godt 32.000 parker

der en anerkendelse og belønning

blevet tildelt prisen. Men den gæl-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 41

Green Flag Award

Fordele ved GFA

Områder der kan få en GFA

-

Markedsføring af parken

-

By- og landskabsparker

-

Uafhængig benchmarking:

-

Haveanlæg

Indbydende sted

Uafhængig ekspertbedømmelse er

-

Naturreservater

-

Sundt og sikkert

bevis for standarden.

-

Åbne landskaber

-

Rent og velholdt

Beskyttelse af budgettet /

-

Kirkegårde

flere ressourcer.

-

Vandområder

Kriterier for GFA -

-

-

Bæredygtighed

-

Bevaring og kulturarv

-

Teknisk/professionel rådgivning

-

Skove

-

Engagement i lokalsamfundet

-

Anerkendelse af personalet og

-

Kolonihaver

-

Marketing

-

lokalsamfundet.

-

God ledelse/forvaltning.

Øget status til området i forvaltningen.

der kun et år, så næste år skal de

for Green Flag Award har højnet de

områder er med til at holde tempe-

Grønne flag i Danmark

holde standarden for at beholde

engelske parkers standard.

raturen nede og skabe en bedre

Sidney Sullivan tror også, at en lig-

atmosfære både klimatisk og socialt.

nende ordning kan indføres i Dan-

”Vi er rigtig gode til problem-

mark. Foreløbigt har Holland, Skot-

hædersbevisningen.

”Det har vist sektorens villighed

Der er en række kriterier, parker-

til at udstille sig for inspektion. En

ne skal leve op til for at få det grøn-

inspektion, der viser, at vi giver vær-

løsning, der gør en forskel i folks liv.

land og Nordirland taget ideen til

ne flag (se boks). Først og frem-

di for de offentlige midler. Så kan

Folk får det bedre af at se på noget

sig og lavet deres egen udgave af

mest skal det være et indbydende

man gå til regeringen og vise, at vi

grønt - det har vi beviser for. Vi

Green Flag Award.

sted, hvor folk føler sig velkomne.

skal have mere. For vi udfører rege-

lever i et evidensbaseret samfund,

”Jeg tror ikke, I kan tage den bri-

”Det handler om at bringe folk

ringens politik. Det betyder, at bud-

så hvis vi kan få beviser, begynder

tiske model og importere den. Folk

ind i den offentlige facilitet, så de

gettet for parkerne bliver beskyttet

folk at lytte,” fastslår Sidney Sullivan

vil ikke føle, at de har haft noget at

er villige til at betale for den (over

og måske endda forbedret,” siger

og peger på klimaforandringerne

sige, så man er nødt til at frembrin-

skattebilletten, red.),” lyder Sidney

Sidney Sullivan.

som et område, hvor grønne områ-

ge sin egen model,” siger Sidney

der kan yde en væsentlig indsats:

Sullivan og påpeger, at Danmark

Sullivans budskab til de danske

Han nævner en række punkter, hvor parker – brugt som samlebe-

”Vi har faktisk mulighed for at

har de vigtigste elementer for at

dage.

tegnelse for naturområder – gavner

gøre noget ved det. Og vi kan gøre

skabe en lignende, vellykket ord-

samfundet: Det øger sundhed,

det i vores levetid – det tager ikke

ning: En velorganiseret stand af fag-

Parker gør en forskel

modvirker monsterregn og forure-

100 år. Vores sektor kan gøre en

folk på området samt et forsknings-

Da Teknik & Miljø senere møder

ning, giver skygge og bedre luft osv.

forskel ved at gøre noget lige nu,

og uddannelsesmiljø i form af Skov

Sidney Sullivan, forklarer den smi-

Endelig har parkerne en positiv

der har en effekt næste år. That’s a

& Landskab.

lende englænder med ildhu, hvor-

effekt på mennesker, fordi grønne

real contribution.”

konference

parkforvaltere under Danske Park-

Affald & Klima – budskaber til COP15 Torsdag den 3. december 2009 kl. 09.00 – fredag den 4. december 2009 kl. 17.00 på Hotel Marriott, Kalvebod Brygge 5, 1560 København I anledningen af det store klimatopmøde ”COP15” i København i december 2009 afholder DAKOFA, i samarbejde med ISWA, en international konference om affald og klima. På globalt plan kan kommunale affaldssystemer med meget få investeringer bidrage væsentligt til løsningen af både klima og andre vigtige miljøproblemer. Den internationale affaldssektor vil derfor i disse dage samles for at formulere vigtige budskaber til forhandlerne på COP15, så det i fremtiden bliver synligt i de nationale CO2-regnskaber, at intelligente kommunale affaldssystemer er en effektiv måde at nå de nødvendige klimamålsætninger.

Få mere information om priser, hoteller og tilmelding på konferencens egen hjemmeside www.wasteandclimate.org , hvor man også finder et foreløbigt program for konferencen.

42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Park- og naturforvaltere nedlægger kredsene Kommunale Park- og Naturforvaltere vedtog på årets generalforsamling at nedlægge opdelingen i kredse og i stedet oprette otte netværk. Det betyder en mere fleksibel form, hvor medlemmer kan engagere sig i det, der interesserer dem.

I alle tilfælde lægger den nye struktur lægger op til højere grad af erfaringsudveksling og videndeling over internettet. Det er en naturlig følge af, at netværkets medlemmer ikke vil være lige så fysisk tæt på hinanden som i kredsene. Det letter også en løbende udveksling, der kan udvikle sig i takt med, at medlemmerne gør sig nye erfaringer og opdager nye, interessante tiltag.

/ Af Kristian Jørgensen

Lene Holm.

I 2010 forventer foreningen at søsætte en ny hjemmeside, og her

samle sig ud fra de interesser, man

vil der være mulighed for at oprette

deler med andre medlemmer.

projektrum til de enkelte netværks-

Der blæser nye vinde over Kom-

”Jeg har store forventninger til,

grupper. Det giver mulighed for

munale Park- og Naturforvaltere

at foreningens nye strategi og orga-

hurtig, enkel udveksling gennem

(KPN). Foreningen vedtog på gene-

nisatoriske ændringer vil gøre fore-

dialog i et lukket forum og adgang

ralforsamlingen den 9. september

ningen endnu mere nyttig for med-

til fælles dokumenter.

en ny organisering og ny strategi,

lemmerne. Bestyrelsen og sekreta-

der tegner billedet af en mere

riatet vil gøre alt for at bakke om

Strategi mod 2015

moderne, åben og fleksibel fore-

ændringerne,” siger Lene Holm,

Kommunale Park- og Naturforvalte-

ning.

formand for Kommunale Park- og

re har desuden vedtaget en strategi

Naturforvaltere.

for foreningens aktiviteter frem

Først og fremmest har KPN nedlagt opdelingen i geografiske kred-

mod 2015. Det indebærer udarbej-

Forslag til nye netværk • Naturvenlig parkdrift • Parkens udvikling / øget anvendelse • Affaldskampagner der dur • Legepladssikkerhed og legepladsudvikling • klima og vand • Vejtræer / gadetræer • Beplantningselementer og oplevelser • Park og naturpolitik • Byrum • Landskabsplanter som strukturerende element / urbanbeplantning • Drifts- og udviklingsplaner • Evalueringer og effektmålinger • Formidling • Borgerinddragelse • Gruppe for fagligt ensomme medlemmer i sammenlagte landkommuner.

se og erstattet dem med faglige

Virtuel mødeform

delsen af en kommunikationsstra-

netværk, der går på tværs af landet.

De nye netværk kan selv organise-

tegi, der skal gøre park- og naturfor-

Det skal bidrage til et større udbytte

re deres arbejdsform. Grupperne

valterne mere synlige for omverde-

både fagligt og socialt ud fra tan-

kan være af kortere eller længere

nen.

ken, at det ikke er geografien, der

varighed og kan fungere som en

Nogle af de tiltag, der kunne

borgergrupper, kendis-arrangemen-

afgør medlemmernes interesser.

'kaffeklub' eller arbejde målrettet

bidrage til den eksterne kommuni-

ter og en optimering af hjemmesi-

Derfor giver det mere mening at

imod et bestemt mål.

kation, er grønne kampagner - fx

den.

en Parkens Dag - for at aktivere

Slamhåndtering med afsætningsgaranti...

Afsætningssikkerhed og nyttiggørelse går hånd i hånd i vores løsninger. Ved nyttiggørelse forstås i den forbindelse, at vi ønsker at understøtte kredsløbstankegangen med bevaring og udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed - eksempelvis fosfor, kvælstof og kulstof, ligesom vi søger CO2 - venlige løsninger.

For at sikre dig en TOTAL-løsning understøttes vores løsninger også af muligheden for at forbrænde, kompostere og eksportere slam.

Vi arbejder ikke kun med intelligente entrepriseløsninger men også med intelligente måder at sam-

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Ringstedvej 20 4000 Roskilde T: 46 30 01 80 M: 20 34 90 41 orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk

arbejde på. Vi arbejder med OPP (Offentlig Privat Partnerskab) ved flere af vores kunder. Fælles selskabsdannelse med eksempelvis spildevandsselskaber - vedrørende håndtering af slam - er ligeledes et fokuspunkt for os. Ønsker du en løsning, hvor slammet afsættes ensidigt til jordbrugsformål, kan vi også tilbyde dig dette i vores BASIS-løsning.

Ring og hør mere på 20 34 90 41, eller mød os på VandTek i Odense den 11.-14. november 2009.

44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Borgerinddragelse med mobiltelefonen Ved hjælp af gps og mobiltelefon er det nemt og billigt at dokumentere, hvordan og hvornår parkerne bliver brugt – og af hvem.

Ikke mindst giver det mulighed for at inddrage de unge, der ikke gider borgermøder.

parkerne, og hvem der bruger dem på hvilken måde. Og ”der er noget, der tyder på, at parkerne ikke bliver brugt ens,” som Henrik Harder siger.

En stor fordel ved gps-metoden er, at man nemt og billigt kan gå i gang med den. Gps’en er forholdsvis billig, og den tekniske side af sagen kan enhver it-medarbejder hurtigt finde ud af. Udover at spore

/ Af Kristian Jørgensen

folks færden kan den også udbygges med eksempelvis sms’er. Så kan man bede brugerne om at sende en sms fra de enkelte steder

”Borgerinddragelse på den traditio-

i parken, så man ikke alene ser,

nelle måde med at deltage i

hvilke steder folk er hvor længe,

møder, det ved jeg ikke så meget

men også hvad de foretager sig.

om,” starter Henrik Harder work-

Park- og naturforvalterne i loka-

Kortet viser, hvor meget de enkelte områder i parken bliver brugt. Jo mørkere farve, jo mere opholder brugerne sig i området. Parkens centrum er altså mest besøgt, mens tennisbanen ikke tiltrækker folk.

shoppen om netop borgerinddra-

let lytter interesseret til Henrik Har-

gelse under Danske Parkdage den

der og følger med imponerede

10. september.

blikke, hvor detaljeret han kan påvi-

Et godt argument

diskussion om, hvad det kan med-

se brugernes færden. Og det har

Den viden, man får ved hjælp af

føre, og hvad man egentlig kan

borg Universitet, Arkitektur og

de god grund til, for den type doku-

gps-målingerne, kan for eksempel

bruge det til. Om brugerne og

Design, og har praktiseret borger-

mentation kan vise sig vigtig for at

anvendes i vedligeholdelsen af par-

deres præferencer skal styre plan-

inddragelse på parkområdet på en

profilere det grønne område og sik-

kerne og til at designe nye parker.

lægningen, eller om man som

helt anden måde. Nemlig ved at

re fremtidige investeringer.

Det er dog også her det ømme

myndighed skal bibeholde en funk-

punkt ligger, fornemmer man på de

tion som dem, der fortæller folk,

Henrik Harder er lektor ved Aal-

spore folks færden i parkerne ved

”I er udsat for en ekstrem mar-

hjælp af gps-udstyr. På den måde

kedsgørelse. I skal hele tiden godt-

parkforvaltere, der følger Henrik

hvad de har brug for. ”Den store

kan man dokumentere, hvordan og

gøre de investeringer, I laver. Det

Harders workshop.

udfordring ligger i at tolke folks til-

hvornår parkerne faktisk bliver brugt

handler sådan set om; hvad koster

Selvom metoderne til at måle

i stedet for at spørge folk. Man kan

det – får vi value for money,” siger

brugernes adfærd bliver mødt med

noget,” som en deltager formulerer

også se hvor mange, der bruger

Henrik Harder.

stor interesse, vækker det også

det.

bagemeldinger og bruge det til

A F FA L D P Å N E T T E T

Linjerne viser tre besøgendes færden i parken. Linjens højde viser, hvor længe vedkommende opholder sig. Den røde er en hundelufter, den blå en ældre motionist og den grønne en ung mand.

”Man kan jo bruge det til at

dem. Mange tiltag går på at lave

andet, end de siger, de vil.

måle på noget, man har lavet. Man

aktiviteter og gøre andre

kan bruge det til at argumentere

krumspring for at tiltrække brugere

Det er dokumentation. Det kan

for, at vi skal have flere penge til

til de grønne områder, men måske

dokumentere 1 til 1, hvornår bor-

noget, fordi folk bruger det,” lyder

skal en park bare være grøn natur

gerne er der, og hvad de laver. Når

responsen blandt andet, og det

uden for meget action.

vi laver ændringer, kan vi måle;

”Det har jo uanede muligheder.

TRASHCOP RYKKER UD

synspunkt bakker Henrik Harder op.

”Hvad kan vi give dem, som de

jamen, fører det så til ændringer?

”For overhovedet at have en

ikke kan få andre steder? Fred og ro,

Bliver det faktisk et mere attraktivt

chance for at få en andel i de pen-

fuglesang osv. Vi behøver ikke at

byrum? Og vi kan følge tendenser

ge, der bruges, er man nødt til at

løbe med på det hele med mobilte-

generelt; anvender borgerne plad-

argumentere på de præmisser. Der

lefoner og noget i ørerne. Vores ker-

ser og parker mere? Det vi kan bru-

er mange forvaltninger i jeres kom-

neområde er, at folk kan få fred i

ge det til er at udvikle området. Vi

muner, som I konkurrerer med. I er

hovedet. Det er der ikke mange

kan være heldige at opdage steder,

ikke alene om at tilbyde oplevelser,

andre områder, der kan. Så vi skal

som folk bruger, som vi ikke var

og jeres parker er i direkte konkur-

passe på ikke at overprogrammere,”

klar over i dag,” siger Lene Holm og

rence med kulturhuse og butiks-

er et af de synspunkter, som vinder

peger også på, at teknikken er ble-

på spørgsmål om affald og gen-

centre,” siger Henrik Harder og

opbakning blandt parkforvalterne.

vet så enkel og prisbillig, at det er

brug. Siden er en del af en Ren

nævner eksempelvis Aalborg Kom-

Formand for Kommunale Park-

mune, der satser på at flytte folk

og Naturforvaltere Lene Holm

ned på havnen og derfor skærer i

mener, at parkerne skal kunne beg-

parkbudgetterne.

ge dele. ”Det er det fantastiske ved det

nemt at gå til uden store budgetbevillinger.

Lene Holm håber, at målingerne kan rette op på misforholdet mel-

På trashcop.dk kan børn i alle aldre skyde affald ned og svare

By-kampagne i Randers Kommune, som henvender sig til børn i 0. – 5. klasse.

lem to modsatrettede tendenser:

Parker er efterspurgte

grønne område: Det kan alt fra

Borgerne bruger de grønne områ-

Det positive er, at der faktisk er stor

fysisk aktivitet og socialt samvær til

der mere og mere, mens politiker-

Trashcop rykker også gerne ud

efterspørgsel på de grønne områ-

det helt unikke i den anden ende –

ne generelt tildeler området færre

på din hjemmeside.

der. I en undersøgelse Henrik Har-

ro og afslapning. Du gør det, du

midler. Dokumentation af brugen af

der har lavet, peger de unge i Aal-

helt selv har lyst til. Jeg tror, vi skal

parkerne kan måske gøre op med

borg på parkerne som de mest

være bevidste om, at vi spænder

det, men det er en enorm udfor-

attraktive steder, og de efterspørger

så vidt, og vi skal bruge, at vi kan

dring. For parkerne er oppe mod

flere grønne rum. En sporing af

begge dele.”

de varme hænder på de sociale områder, som helt naturligt tiltræk-

unges generelle færden – altså ikke kun i parkerne, men i hele byen –

Højere sandhedsværdi

ker sig mere opmærksomhed og

Frederikshavn

viser også, at de opholder sig

Lene Holm ser mange positive

dermed flere midler.

København

meget i de store parker.

muligheder i måleværktøjerne. Hun

”Politikerne træffer de valg, de

Det fører til en debat om, hvad

hæfter sig ved, at metoden har en

vil. Men vi kan levere et endnu

det egentlig er, parkerne kan tilby-

helt anden sandhedsværdi end at

bedre beslutningsgrundlag til dem,”

de, som får folk til at opholde sig i

spørge folk, fordi de ofte gør noget

siger Lene Holm.

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

46 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Urbane nationalparker:

Fredning af byers grønne infrastruktur Hvordan fremtidssikrer vi bedst vores grønne områder i byerne, når skiftende byråd og kommunalbestyrelser til enhver tid kan gå ind og ændre lokalplanerne? I Sverige og Finland har man indført et nyt fredningsinstrument: Urbane nationalparker.

Spørgsmålet er, om vi ikke kan lære noget af deres erfaringer? For

opfylde de langsigtede behov for

22 uafhængige organisationer med

grønne områder.

WWF i spidsen. De fik med opbakning fra en række kulturpersonlig-

meget tyder på, at den danske lov-

heder og den svenske konge over-

beskyttelse af grønne områder i

Ny mulighed: Urbane nationalparker

byen.

I december 1994 besluttede den

sagen, mens de tre kommuner,

svenske Riksdag at udpege et 27

som den urbane nationalpark er en

Begrænsede muligheder for fredning

km2 stort område i kommunerne

del af, indtog en mere passiv hold-

Lidingø, Solna og Stockholm til

ning.

Der er i dag to muligheder for at

urban nationalpark. Området, som

frede grønne områder i byen. Den

har fået navnet Økoparken, omfat-

kritiseret for at risikere at hæmme

givning er for svag, hvad angår

bevist den svenske regering i

Loven er efterfølgende blevet

ene er Naturbeskyttelsesloven,

ter de tre kongelige parker

Stockholms vækst og for at være

/ Af Kjell Nilsson, vicedirektør for Skov & Landskab,

men den har primært til formål at

Djurgården, Haga og Ulriksdal, nor-

svær at tolke. Blandt andet har

Københavns Universitet

beskytte natur og kultur uden for

dre Djurgårdens varierede kultur-

enkeltpersoner med lovens hjælp

bygrænsen. Den anden mulighed

og naturlandskab, strandene i Brun-

kunnet forhindre, at tomme indust-

er Bygningsfredningsloven. Det for-

nsviken samt Ladugårdsgärdet, der

rigrunde blev bebygget på trods af,

udsætter imidlertid, at det grønne

er et stort åbent areal, som går helt

at de i flertallets øjne er helt uden

område ligger i tilslutning til en

ind til Stockholms centrale dele.

natur- eller kulturværdier. Dette har

bevaringsværdig bygning.

Der er pres på de grønne områder

Kommunerne har Planloven

Navnet Økoparken henviser til

sandsynligvis medvirket til, at der

et økologisk grundsyn, hvor man

stadigvæk ikke er udpeget flere urbane nationalparker i Sverige.

i byen, og der bliver ofte hugget en

som redskab. Kommuneplanen kan

ved at bevare et stort sammen-

hæl og klippet en tå. Det sker på

bruges til at sikre hovedtrækkene i

hængende grønt område med

trods af en øget bevidsthed om de

den eksisterende og fremtidige

unikke natur- og kulturværdier vil

Større succes i Finland

grønne områders store betydning

grønne infrastruktur, mens lokalpla-

bidrage til en bæredygtig udvikling i

Samtidig med at udviklingen af nye

for sundhed og livskvalitet samt for

ner kan fastlægge bindende

storbyregionen. Ifølge den svenske

urbane nationalparker gik i stå i

et bedre miljø og klima.

bestemmelser for udformning af

Miljølov kan ny bebyggelse eller

Sverige, tog den fart i nabolandet

byens grønne rum, torve og plad-

andre indgreb tillades i et vist

Finland. Der var man i slutningen af

har man med succes indført et nyt

ser. Men byråd og kommunalbesty-

omfang. Men kun under forudsæt-

1990’erne ved at reformere sin

og dynamisk fredningsinstrument,

relser kan til enhver tid gå ind og

ning af, at det sker uden at skade

planlovgivning med ambitionen at

urbane nationalparker, hvor staten

ændre i bestemmelserne. Ingen er

parklandskabet eller naturområder

skabe en ny arealanvendelses- og

og kommunerne spiller sammen

forpligtet til at kigge kommunerne

samt landskabets historiske natur-

byggelov, der integrerer moderne

for at bevare og udvikle den grøn-

over skulderen og sikre, at man

og kulturværdier.

miljø- og naturhensyn. En embeds-

ne infrastruktur.

ikke forringer mulighederne for at

I Sverige og frem for alt i Finland

Bag initiativet til fredningen stod

mand i Miljøministeriet, Juka-Pekka

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 47

Ladugårdsgärdet, et grønt område som går helt ind til Stockholms centrale dele. Foto: Kjell Nilsson.

Flander, fik introduceret ideen med

Natur og kultur

Staten: En aktiv medspiller

urbane nationalparker i forslaget til

En urban nationalpark er en kombi-

I Finland er det Miljøministeriets

Nationale stadsparker i Danmark?

den nye lov som blev vedtaget i

nation af natur- og kulturværdier.

ambition at udpege ca. 10 urbane

Er urbane nationalparker noget, vi

2000.

Den udgør hele eller dele af den

nationalparker i alt, men meget

kan bruge til at beskytte grønne

Formålet med en urban natio-

grønne infrastruktur, samtidig med

tyder på, at det tal vil blive over-

områder i byerne i Danmark? Tan-

nalpark er ifølge den finske arealan-

at den kobler byens grønne områ-

skredet. Der er allerede yderligere ti

ken burde ikke være særlig fjern,

vendelses- og byggelov at bevare

der med landskabet uden for byen.

kommuner, som har lagt billet ind.

da frivillighedsprincippet ligesom

og udvikle ”skønheden i kultur- og

Arealerne ejes primært af staten

En vigtig årsag til succesen i Fin-

naturlandskabet, historiske kende-

eller kommunerne, men private

land, sammenlignet med det sven-

brugt med succes i de første natio-

tegn og bymæssige, sociale, rekrea-

ejendomme kan også indgå.

ske forbillede, er, at det er kommu-

nalparker. Som et skridt på vejen er

nerne selv, der skal tage initiativet,

det allerede indskrevet i Planloven,

tive eller andre særlige værdier” i

Byen Tavastehus/Hämeenlinna

opbakningen fra staten allerede er

byzonen. Fire kriterier skal være

var først på banen i 2001 med et

men det er Miljøministeriet som

at hovedstadsområdets grønne

opfyldt, før et område vil kunne

område, som omfatter Aulanko

uddeler titlen, og som skal godken-

kiler ikke kan inddrages til by-for-

udpeges som urban nationalpark:

skovpark og strande langs søen

de forvaltningsplanen. En anden

mål.

1) Det skal indeholde naturarealer af

Vanajavesis. Et landskab beskrevet

vigtig faktor er, at Miljøministeriet er

betydning for bevaring af biodi-

og æret af poeter som Runeberg

en aktiv medspiller, som servicerer

versiteten, kulturmiljøer af betyd-

og Topelius og af komponisten

kommunerne, samt ikke mindst at

ning for forståelsen af landets

Jean Sibelius.

drivkraften bag initiativet er ildsjæle.

eller byens historie samt parker

I 2002 blev Björneborg/Pori

og grønne områder af arkitekto-

med dens skove, floden Kokemäe-

nisk eller æstetisk betydning.

njokis munding og grønne korrido-

2) Det skal være en del af byen.

rer gennem byen samt byen Hei-

Den skal starte midt i byen eller i

nola med bynære skove med høj

byens umiddelbare nærhed.

biodiversitet godkendt.

3) Det skal være udstrakt og sam-

I 2008 kom Hangö/Hanko,

menhængende, så man kan van-

kendt som kursted og med Fin-

dre igennem den fra en del af

lands mest besøgte rekreations- og

byen til en anden.

turisthavn, til. Med sine 6300 hekt-

4) Det skal fungere som en økolo-

ar, hvoraf en stor del består af en

gisk korridor, som bidrager til

skærgård med tilhørende Natura

arters udbredelse og skaber kon-

2000- og fuglebeskyttelsesområ-

takt til naturområder uden for

der, er det Finlands hidtil største

byen.

urbane nationalpark.

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail: ks@ks-treecare.dk

48 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Køge åbner sig mod vandet Luftfoto af Køge med bykernen og havneområdet, adskilt af jernbanen.

Køges centrale havneområde skal over de næste 2025 år udvikles til en helt ny bydel med fokus på livskvalitet og bæredygtighed i bredeste forstand. Køge Kyst, som er et partnerselskab mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling, indbyder tværfaglige teams til parallelkonkurrence.

tilbringe fritid i kulturfaciliteterne og

infrastruktur og detailhandel, at den

mange år har adskilt den historiske

på udearealerne?

tager et fysisk hovedgreb på områ-

bykerne fra området ved vandet.

det og beskriver byudviklingspro-

Dette område har trods en unik

svarene skal findes i den udviklings-

cessen i etaper. Samtidig skal pla-

beliggenhed været anvendt til hav-

plan, som partnerselskabet Køge

nen vise vejen for, hvordan områ-

neaktiviteter, industri, parkeringsare-

Kyst nu udskriver en parallelkonkur-

det bliver bæredygtigt i både mil-

aler mv., som ikke indbyder til

rence om. Her kan tværfaglige

jømæssig, social, sundhedsmæssig

ophold og liv.

teams af bl.a. arkitekter, ingeniører,

og økonomisk forstand.

Det er komplekse spørgsmål, og

På den måde har Køge samme udfordring som andre danske hav-

antropologer og økonomer gå sam-

Enestående mulighed

nebyer, som for generationer siden

Netop i Køge er muligheden for at

blev anlagt med tung industri, men

Samlet vision

lave fremsynet byudvikling ene-

som i dag ønsker at udnytte de

Et foreløbigt svar på spørgsmålene

stående. Det er ikke hver dag, man

mest centrale havneområder til at

har Køge Kommune og Realdania

skal anlægge en helt ny bydel i

styrke bymidten og skabe liv - og

Arealudvikling givet ved at formule-

hjertet af en eksisterende købstad

dermed gøre selve byen mere

Mette Lis Andersen, adm. direktør

re en samlet vision for de næste

– endda direkte i et knudepunkt af

attraktiv.

i Realdania Arealudvikling.

20-25 års byudvikling. Visionen

både jernbanelinjer og motorveje.

Køge har længe fulgt en bevidst

indebærer, at arkitektur og byggeri

Selv internationalt ligger Køge i et

strategi om at udvikle bykernen; en

udføres kreativt og i høj kvalitet, og

smørhul, på hovedfærdselsåren

strategi, der stiller høje krav til kvali-

Hvordan anlægger man boliger,

at kultur skal bruges som drivkraft

mellem Øresundsbroen og den

tet i arbejdet og en robust økonomi

arbejdspladser, butikker og kultur i

for udviklingen. Detailhandel og

kommende Femernbro.

bag. Derfor var det en saltvands-

stor skala, samtidig med at man

infrastruktur skal udvikles markant.

åbner en by mod vandet og får

Bæredygtighed - både miljømæs-

dre, hvis man forstår at udnytte

2008 gik i partnerskab med Real-

hele bymidten til at hænge bedre

sig, økonomisk og social- og sund-

Køges eksisterende herlighedsvær-

dania Arealudvikling, som netop

sammen? Og hvordan sikrer man,

hedsmæssig - skal gennemsyre

dier, som den livlige og velbevare-

har til formål at arbejde for byudvik-

at den nye bydel bliver bæredygtig

byudviklingen, og borgerne skal

de middelalderbykerne udgør sam-

ling i partnerskaber med fokus på

og tager højde for fx CO2-neutral

inddrages aktivt i hele processen.

men med havnen, stranden og

bæredygtighed og menneskers livs-

udsynet over Køge Bugt.

kvalitet.

/ Af Jes Møller, teknisk direktør i Køge Kommune, og

energiforsyning og fremtidige regn-

men om at byde på opgaven.

Udviklingsplanen skal beskrive,

Mulighederne bliver ikke min-

indsprøjtning, da Køge Kommune i

Behovet for en storstilet byud-

vandsmængder, samtidig med at

hvordan visionen omsættes til vir-

den fremmer livskvaliteten for de

kelighed. Det kræver, at den rum-

vikling hænger netop sammen

mennesker, der skal bo i de ca.

mer indbyrdes sammenhængende

med, at mulighederne ikke tidligere

Hånd i hånd med havnevirksomhederne

1.500 boliger, arbejde i de ca.

strategier for byliv, friluftsliv, kultur-

har været udnyttet tilstrækkeligt.

Kommunens mangeårige strategi

125.000 m2 erhvervsbyggeri eller

liv, parkering, klimaudfordringer,

Jernbanen er en barriere, som i

om at udvikle bykernen går hånd i

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 49

hånd med en strategi om at udvik-

området bedst knyttes til vejnettet,

blot skal bæredygtigheden tænkes

teams, der kan levere et fælles pro-

le Danmarks ottendestørste

og hvordan der kan skabes en

ind i stor skala, den skal også tæn-

dukt i form af en udviklingsplan,

erhvervshavn. Derfor er der fuld

enkel kollektiv trafikforsyning i

kes bredt. Området skal nemlig

hvor alle faglighederne er integre-

gang i at anlægge et nyt havneom-

bydelen, knyttet op på trafikknude-

ikke kun være bæredygtigt i traditi-

ret.

råde nord for bymidten, hvor

punktet omkring Køge Station.

onel miljømæssig forstand men

erhvervsaktiviteterne fremover skal være koncentreret. Udviklingen sker

Kulturen som drivkraft

i forståelse med de nuværende

Når man anlægger en ny bydel, er

virksomheder på Søndre Havn,

Det kan være arkitekter, inge-

også i social, sundhedsmæssig og

niører og bylivseksperter med en

økonomisk forstand.

kulturfaglig eller antropologisk til-

Den nye bydel skal være forbe-

gang. Og det kan være miljø- og

det utrolig vigtigt at undgå, at den

redt til fremtidens energi- og klima-

bæredygtighedseksperter, der fx

som alle har fået tilbudt en attraktiv

ender som en mørk og død bydel,

situation. Derfor skal udviklingspla-

tænker i cradle to cradle-koncepter,

placering i det nye havneområde.

fordi der ikke er liv mellem husene.

nen tage højde for energineutral –

udtænker løsninger på tidligere

Her er oplagte mødesteder med

eller måske ligefrem energiprodu-

tiders jordforurening og forholder

virksomheder og borgere er en

sol og læ vigtige, og også kulturen

cerende - forsyning i form af vedva-

sig til de nuværende virksomheders

hjørnesten i Køges byudvikling.

kan spille en væsentlig rolle. Det

rende energikilder og energiprodu-

tilstedeværelse i en maksimalt res-

Selvom partnerselskabet er for-

viser især udenlandske erfaringer,

cerende bygninger. Området skal

sourcebesparende udviklingsplan.

holdsvis nyt, har byomdannelsen

og derfor forventer Køge Kyst, at

være indrettet, så øgede vand-

haft en lang modningsperiode, hvor

nogle af byområdets centrale

mængder ikke belaster kloaksyste-

er væsentlige, så projektet bliver

interessenterne jævnligt har været

byrum bliver etableret tidligt i pro-

met, men anvendes som rekreative

økonomisk bæredygtigt og matcher

inddraget i borgermøder, hørings-

cessen.

tilskud i bydelen, og det skal være

mulighederne på markedet, når

sikret mod fremtidige vandstignin-

bydelen senere skal anlægges.

Netop den gode dialog med

runder mv.

Kulturen skal nemlig være drivkraft for udviklingen. Derfor er der

Også økonomiske kompetencer

ger i Øresund.

Fysisk hovedgreb

over de næste fem år afsat 30 mio.

Bæredygtighed handler imidler-

Der er således skabt betydelige for-

kr. til at realisere nye kulturelle initi-

tid også om fx beboersammensæt-

Efter en prækvalifikationsrunde i

ventninger, især om at Søndre

ativer i området og videreudvikle

ning og om mulighed for bevægel-

dette efterår, løber selve parallel-

Havn bliver et levende og attraktivt

og synliggøre eksisterende kulturtil-

se. Området skal formes, så der er

konkurrencen af stabelen i første

bymiljø, der hænger sammen med

bud, så der kan komme liv før byg-

let adgang til fysisk udfoldelse som

halvår af 2010. Det bliver en fase-

den historiske bykerne. Rent fysisk

ninger – særligt i Søndre Havn.

cykling, sport og motion, der frem-

opdelt proces med stor fokus på

mer den almindelige sundhed og

dialog; ikke blot mellem Køge Kyst

sociale aktivitet.

og de bydende men også med

nen, og de forbindelser skal udvik-

Bæredygtighed som overordnet princip

lingsplanen give konkrete bud på.

Det er i dag almindelig fagkund-

Tværfaglige kompetencer

ter. Åbenheden betyder desuden,

Samtidig skal planen vise, hvordan

skab for arkitekter og ingeniører at

At udvikle et byområde som Køge

at de konkurrerende teams får

det bliver oplagt at bevæge sig

tænke bæredygtighed ind i byggeri-

Kyst kræver en række kompetencer

kendskab til hinandens løsninger

frem og tilbage mellem bymidten

et af et hus. Men det er en ny

og evnen til at omsætte disse i en

undervejs.

og havnen.

udfordring at tænke det ind i en hel

tværfaglig udviklingsproces. Derfor

bydel fra den spæde start. Og ikke

er der brug for sammensatte

skal det ikke mindst ske i kraft af tre nye forbindelser på tværs af jernba-

Foruden Søndre Havn ligger der

Den videre proces

byens borgere og andre interessen-

På baggrund af parallelkonkurrencen skal den endelige udvik-

en vigtig udfordring i stationsområ-

lingsplan udarbejdes, hvorefter de

det, som i dag er domineret af

sædvanlige planprocesser med

veje, busterminal og p-pladser. Her

kommuneplantillæg og rammelo-

skal være et nyt butiksområde, som

kalplan gennemføres. Herefter skal

er et alternativ til storcentrene, og

hele området byggemodnes og

som skaber en oplevelsesrig sam-

efterfølgende sælges etapevis til

menhæng til Køges historiske cen-

investorer, der skal stå for opførel-

trum og den øvrige detailhandel.

sen af boliger, butikker, erhvervs-

Collstropgrunden, der i dag er par-

byggeri, kulturfaciliteter, udendørsa-

keringsplads, bliver et nyt stations-

realer osv.

nært erhvervsområde med moder-

På det tidspunkt trækker part-

ne kontorarbejdspladser.

nerskabet sig tilbage, og investorer-

Udviklingsplanen skal konkret

ne skal udfylde de rammer for en

anvise parkeringsløsninger, der sik-

ny bæredygtig og menneskevenlig

rer, at biler ikke fylder på overfla-

bydel, som er fastlagt i udviklings-

den. De skal overvejende placeres

planen for Køge Kyst.

under terræn, i p-huse eller andre

Læs mere om Køge Kyst på

konstruktioner, så udearealerne i Køge Kyst-området holdes fri til bylivet. Desuden skal planen give konkrete svar på, hvordan hele

Bestyrelse og projektledelse i Køge Kyst. Fra venstre Jes Møller, Køge Kommune, Ann Hein, Realdania Arealudvikling, Kent Jönsson, Køge Kyst, Borgmester Marie Stærke (S), Byrådsmedlem Claus Steen Petersen (R), Jørgen Nue Møller, Køge Kyst, Mette Lis Andersen, Realdania Arealudvikling, Peder Baltzer Nielsen, Realdania Arealudvikling.

www.koegekyst.dk www.koege.dk www.rdau.dk

50 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Vejles friluftsliv rammer bredt Vejle Kommunes friluftsprojekter kobler sundhed og friluftsliv og rammer alle kommunens brugergrupper. Friluftsrådet kårede derfor Vejle som Danmarks Friluftskommune 2009. Det udløste en pris på 250.000 kr., som borgerne får stor indflydelse på brugen af.

Hjælp til bevægelse Munden står ikke stille på Vejle Kommunes frilufts- og motorikvejleder, Dieter Toftkjær Sørensen, under en rundvisning i den indre by i Vejle.

Stolt og begejstret viser han byens friluftssteder frem. ”Undersøgelser viser, at folk ikke flytter til en anden by på grund af daginstitutioner og skoler. De flytter primært på grund af naturen, så derfor har fjord og natur høj prioritet i Vejle,” fortæller Dieter T. Sørensen.

/ Af Stig Kongsted Hansen, Kommunale Park- og Naturforvaltere

Og det er imponerende, hvad han kan vise frem. Først besøger vi en interaktiv legeplads tæt ved åen.

Der tændes lys, når man hopper

For tyve år siden var Vejle Å nær-

rundt i en cirkel, og der opstår sjo-

mest gemt væk bag fabrikker og

ve lyde, når man snakker inde i en

huse inde i midtbyen. I dag vender

glaskuppel. Længere fremme

Vejle by ikke mere ryggen mod

møder vi en stor legeplads med

åen. Den er blevet frilagt og udgør

skaterudfordringer, beachvolleyba-

en vigtig del af den indre by. Det er

ne og udfordrende legeredskaber,

i forbindelse med åen, at byens fri-

inden vi når til Byparken, hvor alt

luftssteder er placeret, hvilket bety-

nærmest går op i en højere enhed.

der, at åen er en grøn linje gennem

En park, hvor alle målgrupper kan

hele byen og et samlingspunkt for

finde fornøjelse. Der er bænke til

ung og gammel. En renovering, der

dem, som gerne vil sidde stille,

har givet plads til nytænkning med

græsarealer til boldspillerne, balan-

hensyn til legepladser og samlings-

cebolde i forskellige størrelser, der

steder. Men Vejle er ikke færdig

giver motoriske udfordringer til

endnu. Nye projekter venter, og alle

unge, og græspukler, hvor de yng-

skal inddrages.

ste kan kravle. Der er tænkt på alt

Vejle Kommunes Frilufts- og Motorikvejleder, Dieter Toftkjær Sørensen peger på Vejle Å, som er en grøn linje gennem hele byen og et samlingspunkt for ung og gammel.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 51

Vejle bypark. Her kan alle målgrupper finde fornøjelse. De hvide balancebolde giver motoriske udfordringer til de unge.

Skov- og naturchef i Natur & Mil-

og alle, og man bliver fristet til at

alene. Projekterne bliver større, for-

bevæge sig.

di borgerne nogle gange lettere kan

jø-forvaltningen, Klaus Enevoldsen,

frem mod efterårsferien. Vi vil scan-

se, hvad brugsværdien bliver, end

er helt enig.

ne markedet for ideer, og der vil

”Vi hjælper borgerne til at bevæge sig. Det har vi tænkt gen-

vi kan i forvaltningen,” siger Dieter

nemgående i de ting vi laver,” siger

T. Sørensen.

med den konkurrence, vi udbyder

”Vi beder nu borgerne om at

sikkert være gode ideer, som ikke

komme med ideer i forbindelse

er blandt vinderne, men dem kan

Dieter T. Sørensen.

Det bliver atter bekræftet på en gammel parkeringsplads i midtbyen, der er lavet om til et sted, hvor man kan bevæge sig. På asfalten er der flere forskellige boldbaner og en stor klatrevæg. Om vinteren er det hele en stor skøjtebane, og der står containere med skøjter, som bare venter på kulden.

Borgerne på banen i de næste projekter Vejle er langt fra færdig med byens friluftsprojekter. Efter modtagelsen af Friluftsrådets pris på 250.000 kr. den 10. september i Økolariet i Vejle er kommunen i fuld gang med at få borgerne på banen. Der blev i Økolariet udstedt en konkurrence, hvor borgerne og foreninger kan komme med et skriftligt forslag til, hvad prisen skal bruges til. Herefter udvælges de to-tre bedste forslag og søsættes. ”Vi arbejder meget ud fra den tanke at have borgerinddragelse, så projekterne ikke kommer til at stå

Vi skaber rum for en bæredygtig fremtid Bæredygtighed er et gennemgående tema i de udfordringer, kommunerne i dag står overfor Ͳ hvad enten det handler om klimaet, folkesundheden, trafikken eller byudviklingen.

COGITA arbejder 100% med bæredygtighed Vi har rådgivet om bæredygtighed siden 1995 og har specialiseret os i strategisk rådgivning: - Vi skaber overblik, så udfordringerne kan ses i det rette perspektiv og i de rette sammenhænge - Vi sikrer indsigt i barrierer og potentialer for en bæredygtig udvikling - Vi understøtter jeres implementering med effektiv projektledelse og procesfacilitering Workshops i oktober og november Sundhed og klima i miljøvurderinger Tirsdag den 27. oktober kl. 13Ͳ17 i København

Kvalitetssikring og Ͳudvikling af indsatserne til fremme af cykeltrafik Mandag den 2. november kl. 13Ͳ17 i København

Før klimatopmødet – og hvad så bagefter?

Torsdag den 5. november kl. 13Ͳ17 i Roskilde

Kom godt i gang med den nye kommunale styringsdialog med boligorganisationerne Tirsdag den 10. november kl. 13Ͳ17 i Fredericia

Tilmelding til mbs@cogita.dk eller på tlf. 6614 3348. Læs mere på www.cogita.dk

52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Den interaktive legeplads, hvor man kan fremprovokere lys og sjove lyde.

vi så komme ned i vores idébank

der er i det,” siger skov- og natur-

eller for at få småbyerne til at hæn-

Stadig midler at søge

og tage op senere,” siger han.

chef Klaus Enevoldsen.

ge sammen via stisystemer.”

Selvom kun én kommune løb med

Thomas Thinghuus og den øvri-

prisen, er det stadig er muligt at

Tværfaglig afgørelse

Kommunal konkurrence

ge jury så også mange nye og

søge Friluftsrådet om midler til støt-

Det er et tværfagligt udvalg i kom-

Der var 13 kandidater til prisen

innovative ideer, som kan give

te for spændende nye projekter fra

munen, som skal træffe afgørelsen

som Danmarks Friluftskommune

inspiration til andre kommuner. I

såvel de deltagende kommuner

om, hvilke projekter der skal udvæl-

2009. Der var kamp til stregen, og

Sønderborg arbejder man med en

som for alle andre.

ges. Der sidder en fra hver forvalt-

en af dem, der var med til at træffe

rambla langs havn og strand. I Bal-

I 2008 behandlede Friluftsrådets

ning i udvalget i et forsøg på at

afgørelsen, var Kommunale Park-

lerup udvikler man friluftsfitness og

Tips-administration 1.094 ansøgnin-

gøre det hele bredere.

og Naturforvalteres repræsentant i

tematiserer de rekreative stier,

ger. Heraf blev der givet tilsagn om

”De andre forvaltninger er på

Friluftsrådets jury, landskabsarkitekt

mens man i Middelfart vil etablere

støtte til de 618, og det totale bevil-

denne måde med til at løfte opga-

Thomas Thinghuus. Han fortæller

en ”klimasti” midt i byen.

gede beløb udgjorde 61,6 mio. kr.

ven, og muligvis kan de 250.000

om udvælgelsen:

kr. derfor vokse. Ud over det skal vi

”Selvom de involverede kom-

også have så mange interesseorga-

muner er meget forskellige are-

nisationer ind over som muligt, så

almæssigt og med hensyn til ind-

puljen kan vokse yderligere,” siger

byggertal, så har de alle visioner og

Dieter T. Sørensen.

strategier, ikke blot for at fastholde,

Vejle Kommune vil således have så mange som muligt til at sætte deres fingerpræg på projekterne,

men også for at udvikle friarealerne.

Det glæder os at se i en tid,

og det skal der arbejdes med frem-

hvor det ofte kommer til at dreje

over.

sig om besparelser og reduktioner i

”Det tværgående samarbejde mellem forvaltningerne skal forma-

de grønne områder.

I forhold til årets tema, ”Byens

Samme koncept uden for byen Uden for Vejle by er kommunen også i fuld gang. Konceptet er der samme: Sundhed og friluftsliv kobles sammen, og alle brugergrupper rammes. Langs fjorden er der imponerende strandanlæg og promenader, hvor alle aldersgrupper kan boltre sig. ”Albuen” er for de unge med volleyball og fitnessredskaber, mens Tirsbæk strand er for de lidt ældre.

I skovene, der omkranser byen, fortsætter lækkerierne og tilbuddene til alle aldersgrupper. Man fristes igen til bevægelse. Der er flere orienteringsløbebaner med faste poster, naturlegepladser og gangstier.

Der er lidt for enhver smag.

liseres endnu mere. Vi vil lave et

friluftsliv”, har der været forskellige

tværgående projekt, hvor vi kigger

udgangspunkter for de store

på det krydsfelt, der hedder sund-

bykommuner og landkommunerne.

hed, oplevelse, rekreation, livskvali-

Bykommunerne arbejder typisk på

Ballerup, Bornholm, Esbjerg, Hedensted, Lejre, Middelfart, Næstved,

tet og natur. Det projekt er i støbe-

at gøre parker og byrum attraktive

Odense, Randers, Rudersdal, Skanderborg, Sønderborg og Vejle.

skeen, og vi er nået langt. Vi har et

for borgerne, hvor landkommuner-

Du kan få flere oplysninger om prisen ”Danmarks Friluftskommune”

godt samarbejde med Skov &

ne gerne vil sørge for en god

på www.friluftskommune.dk

Landskab om at udvikle de tanker,

adgang til naturen omkring byen

De 13 kommuner, der deltog i konkurrencen, var:

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

| fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk

År

9 0 0 2 e d sm ø

Vi gentager sidste års succes Vi afholder igen i år vores populære årsmøde målrettet dig, der sidder i en teknisk forvaltning eller forsyningsvirksomhed.

Se hvilke højaktuelle indlæg og foredragsholdere, der gæster os på årsmødet på elbek-vejrup.dk.

Dato: 19. november 2009 Sted: Hindsgavl Slot, Middelfart

Gratis deltagelse - begrænset antal pladser

54 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Usikker fremtid for affaldsforbrænding I Norge mærker man konsekvenserne af affaldssektorens liberalisering. Store offentlige investeringer er bragt i fare, idet nye forbrændingsanlæg nu står og mangler affald. Det norske affald køres i stedet mange hundrede kilometer til Sverige. Det samme kan ske i Danmark, hvis vi sætter affaldet til forbrænding frit.

les usikker fremtid i møde. Liberali-

faldet forholdsmæssigt mere end i

renovere deres eksisterende for-

sering vil betyde, at det vil blive

Norge, idet den svenske industri er

brændingsanlæg. Dertil kommer en

væsentligt vanskeligere at få etable-

blevet hårdt ramt af krisen.

yderligere investering på ca. 1 mia.

ret forbrændingskapacitet fremover.

Hvis der ikke produceres energi

De svenske forbrændingsanlæg står derfor p.t. og mangler affald,

i udvidelsen af fjernvarmenettet i Bergen.

af affaldet, skal vi i Danmark anven-

hvilket har betydet, at de importe-

de større mængder kul, olie og gas

rer alt det affald, de kan, fra Norge,

under væsentligt pres, idet en stor

for at producere den energi, vi har

hvor det igennem længere tid har

mængde af det affald, anlægget

brug for. Energi, der kunne være

været vanskeligt at få etableret for-

skulle bruge for at levere den ener-

produceret på det affald, som vi

brændingsanlæg. Dette har bety-

gi, de er forpligtet til, kører andre

alligevel står og skal af med.

det, at affald enten er blevet depo-

steder hen, særligt til Sverige.

Investeringerne er nu kommet

neret eller som nævnt eksporteret

Skandinaviske erfaringer

til Sverige.

Situationen i Bergen er ikke enestående.

Nordmændene kæmper også for klimaet

”Norge har i dag en forbrændings-

skal det anbefales, at de løfter blikket og ser på den situation, vores

De norske politikere har, ligesom

ligt anslået vil jeg tro, at der kører

nabolande står i netop nu.

de danske, kastet sig ind i kampen

ca. 500.000 ton affald til Sverige i

for et bedre klima. Et element i den

dag. Og situationen kan blive

producenterne nemlig større fri-

norske klimaindsats er derfor at få

meget værre næste år, for da

Der varmes op til politiske diskussi-

hedsgrader end i Danmark. Her

etableret mere CO2 neutral affalds-

afskaffer svenskerne deres for-

oner om liberalisering af forbrænd-

kan erhvervslivet frit vælge, hvilket

forbrænding. Den norske stat har

brændingsafgift. Så bliver spændet

ingssektoren i Danmark. Særligt de

forbrændingsanlæg de vil køre til.

derfor opfordret kommunerne til at

mellem de norske og svenske pri-

private aktører ønsker større fri-

Her er skrivebordsovervejelserne

påtage sig forpligtelsen til at bygge

ser endnu større. Vi arbejder derfor

hedsgrader. De private vil frit kunne

om liberalisering gennemført i fuld

kapacitet og satte yderligere trumf

også stenhårdt på at afskaffe den

vælge, hvilket forbrændingsanlæg,

skala, og konsekvenserne folder sig

på ved fremover at forbyde depo-

norske forbrændingsafgift på ca.

dansk eller udenlandsk, de vil køre

nu ud i fuldt flor.

neringen af forbrændingsegnet

100 kr./ton”, siger Håkon Jentoft,

affald.

direktør for Affald Norge.

Når de danske politikerne i løbet af efteråret skal overveje liberalisering, / Af Jacob H. Simonsen, direktør RenoSam

I Norge og Sverige har affalds-

kapacitet på ca. 1,1 mio. ton. Løse-

deres affald til og have mulighed

I Norge og Sverige har finanskri-

for at vælge det anlæg, der giver

sen betydet, at affaldsmængderne

den billigste pris.

er faldet. Det er ikke underligt.

taget udfordringen op. Herunder

udvidet fra 112.000 ton til

Samme udvikling ses i Danmark og

det fælleskommunale anlæg BIR i

220.000 ton. Anlægget har forud

alle steder i Europa for øjeblikket.

Bergen. BIR har investeret ca.1,4

sikret sig affaldsmængder på ca.

Affaldsmængderne i Sverige er

mia. i at bygge en ny ovnlinje og

150.000 ton årligt. Det er primært

Hvis politikerne vælger at liberalisere affaldsforbrændingen, vil forbrændingsanlæggene gå en særde-

Mange norske kommuner har

Anlægget i Bergen er blevet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55

husholdningsaffald fra anlæggets 9

”Jeg ved positivt, at der flere steder

ejerkommuner.

i Norge er blevet trykket på pauseknappen i forhold til konkrete

I det værst tænkelige tilfælde vil BIR således stå og mange 70.000

udbygningsplaner. Kommunalpoliti-

ton årligt, hvilket kan medfører en

kerne ønsker, fuldt forståeligt, ikke

ekstraregning på mange mio. kr. En

at påtage sig den risiko, det kan

økonomisk situation der på længe-

være at bygge kapacitet i et liberalt

re sigt kan true med at lukke

marked”.

Når den økonomiske krise om

anlægget.

For anlægget i Bergen betyder

få år forhåbentlige er overstået, kan

det, at priserne for affaldsbehand-

Norge stå overfor et væsentligt mil-

ling vil stige. ”Vi forsøger naturligvis

jøproblem. Hvad skal de gøre med

at dæmme op for problemerne

affaldet? Svenskerne vil sandsynlig-

ved at tilkæmpe os det frie er-

vis ikke tage norsk affald, hvis de

hvervsaffald, så godt vi kan. Det

kan fylde deres anlæg med svensk

betyder dog, at vi for erhvervsaffald

affald. ”I Norge har vi nu haft deponi-

må gå langt ned på pris, hvilket set ud fra anlæggets samlede økonomi

forbud siden 1. juli i år, men der er

er fornuftigt. Set fra borgernes syns-

ingen der kan påtage sig ansvaret

punkt er det også bedre at få dæk-

for at udbygge kapaciteten for behandling af vores affald. Alligevel

ke nogle af omkostningerne end at skulle betale hele regningen selv,” siger, Ingrid Hitland, daglig leder i BIR Avfallsbehandling AS, som dri-

Det fælleskommunale anlæg BIR i Bergen har investeret 2,4 mia. kroner efter opfordring fra den norske stat. Men en stor del af det affald, anlægget skulle forbrænde, kører nu til Sverige.

Det er særligt alvorligt at mangle

kommunale affaldsselskaber investeret i nye forbrændingsanlæg. De slider nu i det. Dagens situation

ver anlægget.

Affaldsmangel

har flere kommuner eller fælles-

den forbrændingsteknologi, der

er de store vindere. Dybeste set er

viser, at det traditionelle kommuna-

anvendes i Sverige og Norge.

det underordnet, om vognmænde-

le ansvar i Norge for behandling af

ne kører med varer eller affald,

affald er en saga blot. Jeg tor at det

bare hjulene ruller over asfalten.

danske system med en mulighed

Den svenske affaldsforbrænding

affald, når anlægget i Bergen samti-

er i dag billigere end den norske.

dig er forpligtet til at levere en vis

Det skyldes, at energipriserne er

mængde varme til fjernvarmenet-

højere i Sverige og, at svenske

kommuner, der ikke er ejer af for-

tet giver en bedre løsning end den

tet.

anlæg sælger mere energi end de

brændingsanlæg, er den nuværen-

norske markedsløsning. I hvert fald

Anlægget i Bergen kan lige hono-

tilsvarende norske anlæg, hvor

de krises store vindere.

når markedet også er norsk/svensk

rere deres formelle forpligtelser til

fjernvarmenettene endnu er under

at levere varme med de 150.000

udbygning.

ton affald, som anlægget råder over

Ser man sagen fra svensk side,

Vognmændene og de norske

for at planlægge den totale kapaci-

”Det virker helt absurd og ulo-

og hvor de svenske myndigheder

gisk, at de kommuner, der har taget

har fastlagt et sæt rammebetingel-

ansvar for at etablere kapacitet og

ser og norske myndigheder et

i dag. Men anlægget kunne levere

handler de svenske anlæg fornuf-

forfølge den Norske stats klimamål,

andet. Men i Norge er det tog nok

meget mere varme i de kolde peri-

tigt. Også for de svenske anlæg

bliver taberne i dette spil”, siger

kørt fra perronen for flere år siden”,

oder. Den varme skal nu i stedet

gælder det om at sikre en fuld

daglig leder i BIR Avfallsbehandling,

slutter Håkon Jentoft, direktør i

produceres på olie eller gas. Konse-

udnyttelse af deres kapacitet, for at

Ingrid Hitland.

Affald Norge.

kvensen er en væsentligt større

sikre at borgerne ikke kommer til at

udledning af CO2 samtidig med, at

hænge på store investeringer, der

de krise kan betyde, at udbygnin-

nordmændene ikke får løst deres

affaldsbrændselet fra Bergen køres

ikke kan afskrives. Men situationen

gen af forbrændingskapacitet i Nor-

affaldsproblem og risikerer at druk-

til Sverige.

er næppe holdbar i længden.

ge vil gå i stå. De norske analyser

ner i deres eget affald når marke-

peger på, at der på mellemlang sigt

det vender. Samtidig skal nord-

Det er både husholdningsaffald

”Den situation der er opstået i

Konsekvensen af den nuværen-

Resultatet kan groft sagt blive at

og erhvervsaffald, der kører fra Nor-

Norge viser at forskellig ansvarsfor-

er brug for at etablere kapacitet til

mændene brænde kul, olie og gas

ge mod Sverige. I praksis foregår

deling og reguleringsmekanismer i

behandling af yderligere ca. 1 mio.,

for at opfylde deres energibehov.

det sådan, at kommuner, uden

forskellige lande meget hurtigt kan

så den samlede norske kapacitet

eget forbrændingsanlæg, udbyder

få uønskede konsekvenser som

kommer op på ca. 2,1 mio. ton.

behandlingen af deres affalds-

ingen forudså”, siger Weine Wie-

mængder. Udbuddene bliver ofte

kvist, direktør i Affald Sverige.

”Havde vi kendt den nuværende risiko for at miste affald, ville vi naturligvis have forsøgt at sikre os

vundet af norske affaldsmæglere,

Set i et klimamæssigt perspektiv vil det være en klar fordel hvis kommunerne har fuld kontrol over affaldsmængderne.

Hermed kan man sikre en for-

der derefter sender affaldet til billig

Vindere og tabere i Norge

bedre. Der er samtidig stor sand-

behandling i Sverige. Virksomheds-

I Norge får virksomhederne margi-

synlighed for, at vi ikke var kommet

dermed indtænke den CO2-neutra-

affald fra Bergen kører således ca.

nalt bedre priser end de gjorde for

i mål med at bygge ny kapacitet.

le affaldsforbrænding i virkeliggørel-

600 – 1.000 km til forbrænding i

få år siden. Det er imidlertid de

Politikerne var nok veget tilbage”,

sen af de ambitiøse nationale

Sverige. Der er ingen forskel på

norske og svenske vognmænd, der

siger Ingrid Hitland og fortsætter.

ambitiøse klimamål.

nuftig udbygning af kapaciteten og

56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kan kommunerne styre deres selskaber?

Udskillelse af kommunale selskaber handler om at bevare de kommunale værdier og sikre borgerne en god og billig forsyning.

COK og KL sætter fokus med temadage om ”Aktivt ejerskab – god kommunal ledelse af selskaber”.

skab. En anden væsentlig udfordring er principperne for værdiansættelse og afskrivning mv. – herunder om det er hensigtsmæssigt at foretage udskillelse, før lovgrundlaget er kendt.

Forsyningsselskaber under forandring For kommunerne er de retlige ram-

/ Af Anders Christiansen og Birthe Rytter Hansen, KL

mer for aktivt ejerskab også centrale, da reguleringen og rammevilkårene ændrer sig og sætter nye krav til hvordan selskaberne kan

Kommunerne har i dag ansvaret for

driftes. Samtidig blæser liberalise-

en lang række opgaver på det tek-

ringens vinde over hele forsynings-

niske område, som dækker både

området.

borgere og virksomheder. Det gæl-

Aktivt ejerskab

forholdet mellem kommune og sel-

Udgangspunktet for kommuner-

Temadag om ejerskab Sektorområderne trafik, energi, affald, vand og spildevand samt kommunalt ejede havne håndteres i stigende omfang af kommunerne i forskellige selskabsformer. KL/COK afholder i den 2. og 23. november 2009 temadage om ”Aktivt ejerskab – god kommunal ledelse af selskaber”. På dagen sætter vi fokus på de retlige rammer for aktivt ejerskab - og via kommunale eksempler lægger vi op til erfaringsudveksling kommunerne og sektorområderne imellem. For program og tilmelding se www.cok.dk.

Det er en udfordring for kommunen at skabe et konstruktivt samarbejde kommunen og selskabet imellem. Derfor er det er vigtigt, at kommunen inden stiftelsen af selskabet gør sig nogle overvejelser over de relationer, der skal være mellem kommunalbestyrelsen og selskabets bestyrelse. Det handler om at skabe de nødvendige rammer for god kommunal ledelse af selskabet. Er selskabet allerede stiftet er det dog ikke for sent at arbejde for bedre rammer.

Gode overvejelser er: •

Hvilke kompetencer skal være til stede i bestyrelsen?

•

Skal bestyrelsesmedlemmet have adgang til at forlange

der trafik, energi, affald, vand og

nes overvejelser bunder ofte i ratio-

spildevand, samt kommunalt ejede

nalet om, at bevare de kommunale

havne. Forsyningsselskaberne i

værdier og sikre borgerne en god

Senest er vandsektorloven ble-

kommunerne er under forandring

og billig forsyning. Målet for kom-

vet vedtaget lige før sommerferien i

og håndteres i stigende omfang af

munale selskaber er ikke som for

år . Den kræver, at alle kommunale

medlemmer: Politikere,

kommunerne i forskellige selskabs-

private virksomheder først og frem-

vand- og spildevandsforsyninger

embedsmænd, eksterne eller

former. Mange kommuner har

mest at skabe et driftmæssigt over-

udskilles pr. 1. januar 2010. Dette

valgt eller overvejer at samle dele

skud for dets ejer. Kommunerne

giver en lang række udfordringer

eller hele forsyningsvirksomheden i

har desuden ofte en interesse i at

for kommunerne, der jo mange

et selskab, som så både tager sig af

implementere politiske målsætnin-

steder eksempelvis har samlet

varme, vand, spildevand og affald.

ger via deres selskaber. Alt afhæn-

driftsfunktioner i større enheder

gigt af selskabsformen og sektor-

under vej- og park. For at opnå

selskaberne er forpligtiget af de

herom rejser imidlertid en række

lovgivningen har kommunerne

stordriftsfordele. Disse vil nu skulle

sektorplaner som kommunerne

udfordringer. Det handler om

såvel muligheder og begrænsnin-

adskilles igen, og i værste fald vil

står for (vandforsyningsplan,

ledelse, organisation og ejerskab af

ger i forhold til at styre deres sel-

der visse steder skulle afskediges

spildevandsplan, affaldsplan

selskaberne – og ikke mindst om

skaber.

medarbejdere.

mv.)?

En udskillelse eller overvejelser

oplysninger og bistand fra kommunens administration?

•

Hvem skal være bestyrelses-

en kombination heraf?

•

Hvad skal retningslinjerne for kommunikation mellem selskab og kommunalbestyrelse være?

•

Hvordan sikrer kommunen, at

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57

Lektion i budgetlægning!

Maling af vinduer, pudsning og udskiftning af glasset giver gode billeder på budgetelementerne vedligeholdelse, drift og investering og af hvor vigtigt det er at skelne mellem disse. Anskueliggørelsen kan understøtte dialogen mellem det politiske system og embedsværket om budgetterne.

De tre grundbegreber

lede budget. Det skal vi gøre meget mere ud

De tre begreber er vedligeholdelse, drift og

af!

investering. I forbindelse med den seneste

Begreberne vil kunne bruges på store dele

revision af budget – og regnskabsreformen

af det kommunale budgetområde. Det vil

drøftede man indførelse af de tre begreber,

være en forvaltningsopgave hvert år at skille

men desværre fortsatte man uændret med

budgettet i disse tre dele for dels at tilvejebrin-

kun at anvende to af begreberne, nemlig drift

ge det bedste ledelsesmæssige værktøj og

og investering (anlæg).

dels at give mulighed for en samfundsmæssig

Hvorfor er det vigtigt at have det tredje begreb – vedligeholdelse med?

Maling af vinduer er en vedligeholdelse.

relevant prioritering.

Hvis det fremover på en fornuftig måde skal lykkes at sikre de store midler samfundet

Alle ved, at hvis trævinduerne ikke males

har investeret i bygninger, infrastrukturanlæg

regelmæssigt vil træværket rådne, og udskift-

m.v., når der skal foretages besparelser, så vil

ningen af vinduerne vil så i løbet af få år blive

det være nødvendigt at opprioritere vedlige-

meget mere kostbar end en smule maling i

holdelsen og dermed primært se på den

ny og næ. Hertil kommer, at bygningen med

egentlige drift.

/ Af vicedirektør og beredskabschef Karsten Thorn,

rådne vinduer vil give ringere funktionalitet,

Der er på markedet glimrende værktøjer til

Teknisk Forvaltning, Frederikshavn Kommune

dårligt indeklima samt funktionsproblemer i

beregning af hvordan den investerede kapital i

udskiftningsfasen. Den investerede kapital for-

diverse anlæg sikres mod uønsket forfald.

går.

Samme værktøjer giver også mulighed for at

Pudsningen af vinduer er en drift. Hyppig-

vælge den mest optimale løsning der sikrer, at

heden af pudsningen påvirker serviceniveauet

man ikke overinvesterer i iver efter at gen-

Budgetlægningen for 2010 – 2013 nærmer

og kun det. Det kan godt være at lysindfaldet

nemføre ”det perfekte projekt”.

sig i skrivende stund sin afslutning. Også i år

ikke går så fint igennem, og det kan måske

har prioriteringen været vanskelig – især i år -

også være lidt træls, at udsigten bliver reduce-

lægninger, herunder også den seneste giver et

vil mange byråd mene, dels på grund af den

ret, men alt i alt påvirker det ikke konstruktio-

klart billede af, at de tre begreber ikke har en

manglende mulighed for skattestigning samt

nen – den investerede kapital.

høj opmærksomhed, når afgørelsen om

det faktum at vi skal have valg den 17. november.

Prioriteringsdrøftelsen kunne passende starte med disse overvejelser:

Udskiftningen til energiglas kan være en

Mediernes omtale af tidligere års budget-

næste års budgetter skal træffes.

meget fornuftig investering, der vil gavne kom-

Forventningerne til de offentlige ydelser

munens økonomi på sigt, idet besparelsen på

overgår langt de midler, der er til rådighed, og

energiforbruget relativt hurtigt kan tjene

derfor er det hvert år nødvendigt for beslut-

anlægsinvesteringen ind. Bygningens funktio-

ningstagerne at gennemføre upopulære priori-

det? Pudser du dem en gang om ugen? Fik du

nalitet forbedres og samtidig opnås en mil-

teringer.

udskiftet dine termoruder med energiglas?

jømæssig gevinst.

Maler du dine vinduer, når de trænger til

Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel på maling af vinduer, pudsning og udskift-

Nogle vil finde spørgsmålene maltplacerede i en kompliceret debat om prioriteringen af

Knivskarp skelnen mellem begreberne

ning af glasset vil det være muligt for både det

de mange millioner budgetkroner. Men

Ovenstående tre eksempler skulle gerne give

politiske system og embedsværket at give

eksemplerne illustrerer tre vigtige definitioner,

læseren en forståelse af forskellen mellem de

gode begrundelser for de nødvendige priorite-

der er nødvendige at holde fast i, hvis man vil

tre begreber vedligeholdelse, drift og investe-

ringer af budgetterne, hvis man vil anvende

bruge budgetmidlerne optimalt, akkurat som

ring. Det er vigtigt at skelne knivskarpt mellem

de tre begreber vedligeholdelse, drift og inve-

vi hver især forsøger at gøre det hjemme i

begreberne, når budgettet lægges og specielt

stering.

vores egen husholdningsøkonomi.

ved den efterfølgende prioritering af det sam-

Nyt om Jura

Ændring af tilladelse til helårsbolig ved fredskov

Vejledning om oprensning fra villaolietanke

Skov- og naturstyrelsen havde meddelt tilladelse til at opføre ny bebyggel-

Miljøstyrelsen har sendt et udkast til vejledning om undersøgelse og

se på en ejendom, således at boligen blev flyttet tættere på et skovareal.

oprensning af forurening fra villaolietanke i høring fra den 15. juli til den 7.

Ejendommen var omfattet af Skovlovens regler. Ejeren af ejendommen

september 2009.

ønskede at nedrive en gammel bolig på ejendommen og i stedet opføre

Vejledningen er baseret på den erfaring, der er blevet opbygget, siden de

et nyt hus. I forbindelse med dette ønskede ejeren at flytte boligen læn-

særlige regler i jordforureningsloven om forurening fra villaolietanke trådte i

gere væk fra en trafikeret vej.

kraft. Formålet med vejledningen er at styrke indsatsen på området ved at gøre det nemmere og hurtigere for kommunerne at træffe afgørelser, der hviler på et ensartet grundlag. Derfor indeholder vejledningen både administrative, juridiske og tekniske aspekter.

Særligt vejledningens kapitel 4-9 indeholder en uddybende beskrivelse af sagens behandling, fra konstatering af en forurening til afslutning af sagen. De emner, der i praksis har givet anledning til tvister, er behandlet grundigt med flere eksempler. Det gælder f.eks. gennemførelse af risikovurderingen og anvendelse af proportionalitetsprincippet med henblik på at fastlægge det nødvendige oprensningsomfang.

Den 21. september 2009 har Miljøstyrelsen udsendt et opklarende notat, fordi udkastet til vejledning gav anledning til usikkerhed med hensyn til dækningen af omkostninger til retablering af de berørte ejendomme.

I notatet er det præciseret, at villaolietankforsikringen også dækker de indirekte følger af et oprensningspåbud, herunder retablering af ejendommen, indtil 2 mio. kr., også selvom retablering af ejendommen ikke er omfattet af kommunens påbud.

Med henblik på at holde tankejeren skadesløs dækker kommunen - i sager hvor der er forsikringsdækning - omkostninger over 2. mio. kr. Den endelige udgave af vejledningen bliver tilrettet i overensstemmelse hermed.

Skov- og Naturstyrelsen vurderede, at den nye placering af ejendommen ikke ville reducere publikums adgang eller den landskabelige værdi, endvidere lagt vægt på, at ejendommen ville blive opført i materialer/ far-

Gæsteprincippet gælder ved offentligt erhverv af ejendom

ver, der ville fremtræde diskrete i terrænet.

Denne dom omhandler betaling for omlægning af en række ledninger i

og at flytningen kun krævede begrænset nyanlægning af vej. Der blev

Naturklagenævnet vurderede, at der ikke kunne gives dispensation fra

forbindelse med udvidelsen af Motorring 3. En række ledningsejere havde

Skovlovens bestemmelser. Det fremgår af Skovlovens § 11, stk. 1, at der

bl.a. gjort gældende, at arbejde på ledninger anbragt i oprindeligt private

ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændrin-

arealer ikke var underlagt gæsteprincippet i henhold til Vejlovens § 106,

ger eller anbringes affald på fredskovpligtige arealer. Miljøministeren

når arealet efterfølgende blev eksproprieret og omlagt til offentlige formål,

(Skov- og Naturstyrelsen) har mulighed for at dispensere fra forbuddet,

herunder vejformål.

når særlige grunde taler herfor.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at praksis er restriktiv, og at

Efter ledningsejernes opfattelse var gæsteprincippet således formålsbestemt. Sagen var tidligere behandlet i ekspropriationskommissionen, tak-

der normalt ikke gives dispensation til byggeri, anlæg m.v. Undtagelsesvis

sationskommissionen og landsretten, som alle havde givet ledningsejerne

kan der dispenseres, hvis der findes en placering uden for fredskov, og

medhold i dette synspunkt.

hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som skovfred.

Naturklagenævnet fandt ikke, at der var driftsmæssige grunde til den ansøgte placering. Det fremgår af afgørelsen, at det er indgået i flertallets vurdering, at huset vil kunne genopføres i nærheden af det gamle hus,

Højesteret fandt imidlertid, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i et tilfælde, hvor en arealejer uden krav om vederlag har givet en ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet.

Højesteret konstaterer, at erhververen af den faste ejendom som

hvor det er trukket længere tilbage fra vejen. Naturklagenævnet ændrede

udgangspunkt indtræder i overdragerens rettigheder og forpligtelser. Area-

derfor Skov- og Naturstyrelsens afgørelse.

lejeren kunne derfor som udgangspunkt kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejerne, uanset om der var tale om en privat eller offentlig ejer.

( Naturklagenævnets afgørelse af 16. juni 2009,

Det kunne ikke tillægges betydning, om erhvervelsen var sket i fri handel

http://www2.nkn.dk/NKO_2009_pdf/nko_504.pdf

eller ved ekspropriation.

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Revideret affaldsbekendtgørelse i høring

Ændret tilladelse til opbevaring af fyrværkeri

Miljøstyrelsen sendte den 6. oktober 2009 udkast til revideret affaldsbekendtgørelse i høring med frist for bemærkninger til den 6. november 2009.

Bekendtgørelsen implementerer fase 1 af affaldsreformen, hvilket bl.a. indebærer, at der fastsættes detaljerede regler for kommunernes gebyrfastsættelse, som fra 1. januar 2010 skal opkræves hos virksomheder på baggrund af CVR-registret.

Et andet vigtigt punkt er, at kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald fra 1. januar 2010 undtages fra benyttelsespligten. Dermed får virksomhederne frit valg mellem miljøgodkendte og registrerede genanvendelsesanlæg.

Kommunerne skal inden den 1. juli 2010 havde vedtaget nye affaldsregulativer på baggrund af et paradigma udarbejdet af Miljøstyrelsen. Det fremgår af høringsbrevet, at udkast til standardregulativer forventes sendt i høring ultimo oktober.

Den nye bekendtgørelse indeholder ikke den eksisterende § 70, der hjemler adgang for kommunerne til at meddele påbud. Det er tidligere påpeget af Bech-Bruun, at bestemmelsen savnede hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, jf. MAD.2008.527.

Høringsmaterialet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk

Skanderborg Kommune meddelte tilladelse efter planlovens § 35 til opstilling af containere til opbevaring af fyrværkeri på en landbrugsejendom. Denne afgørelse blev af Naturklagenævnet ændret til et afslag.

Ansøgningen omhandlede opstilling af 10 opbevaringscontainere samt 2 containere til udpakning. Tilladelsen var tidsbegrænset til 5 år. Kommunen havde ved afgørelsen om tilladelse til opstilling vurderet, at der var tale om opbevaring af fyrværkeri, som stiller krav til afstande til nabobebyggelse mv. Derudover blev containernes placering vurderet i forhold til landskabelige gener. Kommunen vurderede, at placeringen ikke ville være specielt synlig fra veje og/eller nabobebyggelse, og at kravene til afstanden til nabobebyggelse var overholdt.

Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling. Naturklagenævnet vurderede, at der på baggrund af fyrværkeribekendtgørelsens regler er begrænsede placeringsmuligheder for opbevaring af fyrværkeri. Det medfører, at der i praksis må gives landzonetilladelse til placering, som der ikke vil blive givet tilladelse til i andre tilfælde, såfremt der ikke kan henvises en bedre placering.

Naturklagenævnet udtaler, at kommunen kun havde forholdt sig til den ansøgte placering og ikke vurderet, om der var mulighed for en bedre placering. Naturklagenævnet fandt, at der var tale om en meget fritliggende placering, og at man burde finde mindre eksponeret placering. Naturklagenævnet ændrede derfor kommunens afgørelse til et afslag.

(Naturklagenævnets afgørelse af 12. maj 2009, http://www2.nkn.dk/NKO_2009_pdf/nko_501.pdf)

Erhvervsnyt

CO2-neutral bydel i Hedehusene

Gedser skal være investor-klar

Med støtte fra EU vil borgere i Høje-Taastrup Kommune gå i gang

Grontmij | Carl Bro har vundet konkurrencen om at udarbejde den

med at nedbringe deres CO2-udslip. EU yder tilskud til at understøtte

masterplan, der skal markedsføre Gedser for private investorer.

udviklingen og realiseringen af den nye bydel, Vision Gammelsø i

Grontmij | Carl Bro udarbejder planen i samarbejde med arkitektfir-

Hedehusene, fra begyndelsen af 2010 og seks år frem. Målet er at

maet Hasløv & Kjærsgaard, lektor Henrik Toft Jensen fra Roskilde Uni-

udbrede erfaringerne til resten af kommunen og blive CO2-neutral i

versitetscenter og analysefirmaet Damvad. Opgaven blev vundet i

2022.

konkurrence med 19 andre projektteams.

Projektet er et af de største integrerede projekter i Danmark og

Helhedsplanen skal inspirere og styre udviklingen af Danmarks

bygger på en ny tankegang, hvor man kombinerer energieffektivise-

sydspids Gedser, der har et stort turistmæssigt potentiale med dets

ringer og bæredygtige energiløsninger med innovative løsninger sam-

helt særlige, men udfordrende placering i forhold til infrastruktur og

tidig med, at borgerne løbende bliver inddraget i byudviklingen.

natur. Helhedsplanen er en del af den perlerække af initiativer, som

Projektet, som kører samtidig med tre andre europæiske byudvik-

offentlige og private aktører i øjeblikket gennemfører for at skabe

lingsprojekter i Belgien og Litauen, hedder ECO-Life og bygger på

positiv udvikling i Gedser. Helhedsplanen skal sikre, at den område-

erfaringer fra det såkaldte ECO-City-projekt under EU's CONCERTO-

fornyelse, som gennemføres for at øge Gedsers attraktionsværdi, føl-

program.

ges op med konkrete investeringer, der kan sætte fart på udviklingen

"Det er en stor udfordring at blive CO2-neutral i det daglige. Men

i Gedser.

man kan løse meget med teknologi og planlægning af lokalområdet,

Som noget af det allerførste skal Grontmij | Carl Bro foretage en

hvor boliger og butikker ligger tæt og kræver mindre transport," siger

vurdering af, hvorvidt Gedser fortsat er en færgeby efter realiseringen

Steen Olesen, der er klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

af en fast Femern Bælt forbindelse i 2018 og i givet fald med hvilken

Nogle af de innovative løsninger, der er på tegnebrættet for at leve CO2-frit i den nye danske bydel, er elbiler, der får overskudsener-

volumen.

Kilde: Grontmij | Carl Bro

gi fra vindmøller, og beskeder fra sms, mail eller tv-skærme når energiforbruget er for højt i privaten. Som et af de allerførste steder i Danmark er bygningerne i den bæredygtige by termofotograferet i 3D fra luften. Det giver borgerne et godt overblik over varmetabet i deres bolig.

Kilde: Cowi

Mangler milliarder til asfalt På landsplan har de kommunale veje et

Europæisk pris til Niras

efterslæb på vedlige-

Dannebrog gik til tops, da Niras i sidste uge modtog den euro-

kroner. Samtidig for-

pæiske stålsammenslutning ECCS’ prestigefyldte pris for sit bidrag

venter asfaltfabrikker-

til DR’s nye koncerthus. Prisen deles med DR som bygherre og

ne, at de vil lægge

Ateliers Jean Nouvel som arkitekt. Stålinstitutter i 18 lande indstille-

10-15 procent min-

de projekter.

dre asfalt i år end

Prisoverrækkelsen fandt sted på ECCS’ årlige kongres i Barcelona, hvor den spanske mesterarkitekt Antonio Gaudis smukke Casa Mila-bygning dannede ramme om begivenheden. Dommerkomiteen var ikke i tvivl, da den begrundede prisen: ”Koncerthusprojektet indeholder flere innovative stålkonstruktio-

hold på 14 milliarder

sidste år, vurderer Asfaltindustrien. ”Milliardefterslæbet bliver i fremtiden meget værre.

ner og er et eksempel på ståls potentiale. Det har ikke været

Det er en bombe

muligt at gennemføre et bygningsanlæg med denne kompleksitet

under den kommu-

uden en optimering af stålets mangeartede egenskaber.”

nale økonomi,” siger

Ud over Den Europæiske Stålpris er DR-koncerthuset blevet

Anders Hundahl,

præmieret af Creative Circle Awards og Foreningen til Hovedsta-

administrerende

dens Forskønnelse og er indstillet til flere priser.

direktør i Asfaltindu-

Kilde: Niras

strien, ifølge dknyt.

Anders Hundahl.

Erhvervsnyt

Rådgivere plejer forskning trods finanskrise

Odense Vandselskab skifter navn Fra den 1. januar 2010 skif-

Trods finanskrisen fastholdt de rådgivende ingeniører investeringer

ter Odense Vandselskab

i forskning, uddannelse og udvikling i 2008. Det er et signal om

navn til VandCenter Syd.

stabilitet og overskud til at satse på fremtiden, vurderer Foreningen

Det nye navn er udtryk for,

af Rådgivende Ingeniører, FRI.

at selskabet i dag også tager

”Vores seneste Videnopgørelse viser, at vores medlemsvirksom-

hånd om vandet uden for

heder ikke har skåret i den langsigtede vækst ud fra ønsket om en

Odenses grænser og i øvrigt er åbent for samarbejder med andre aktører

hurtig besparelse. Tværtimod har de haft fremgang nok til at satse

i hele regionen, oplyser selskabet.

yderligere på uddannelse af medarbejderne og fastholder investe-

- Med navnet VandCenter Syd vil vi gerne tydeliggøre, at vi føler et

ringerne i forskning og udvikling. Sammenholdt med en tilfredsstil-

medansvar for at værne om vandet i en større omverden, forklarer direk-

lende medarbejder-

tør Anders Bækgaard.

udvikling og en til-

- Vand er en kostbar ressource, der ikke følger by- og kommune-

gang af kunder i

grænserne. Derfor har vi stor interesse i at samarbejde med andre vand-

2008 giver det et bil-

selskaber og private vandværker. Sammen er vi klogere, kan drage nytte

lede af et erhverv,

af hinandens kompetencer og gøre en samlet indsats for at sikre det rene

der – når vi kigger

vand i et større geografisk område.

bagud – har klaret

Vandet har i dag en pris blandt de laveste på Fyn.

sig stabilt igennem den første del af

investere i fremti-

En milepæl inden for energineutralt boligbyggeri

den”, udtaler adm.

Det første energineutrale etagebyggeri herhjemme bliver bygget på

direktør i FRI, Henrik Garver.

den tidligere Kosangasgrund ved havnefronten i Nørresundby.

finanskrisen og samtidig formåede at

De væsentligste nøgletal i Videnopgørelsen 2009 er, at bran-

Team+ har vundet opgaven med at udvikle et koncept for, hvordan

chen som helhed har øget investeringerne i efteruddannelse med

man kan bygge energineutralt med høj arkitektonisk kvalitet og

26 pct. per medarbejder, ligesom antallet af beskæftigede i FRI-

inden for et prisleje, der modsvarer konventionelt byggeri.

virksomheder er øget med 10 procent i 2008. Samtidig er investeringerne i forskning og udvikling uændrede i forhold til 2007.

Kilde: FRI

Teamet bag består af Orbicon, Arkitema, Thornton Tomassetti, Espensen Rådgivende Ingeniører, Boligforeningen Ringgården, Dong Energy, Faktor 3 og BAUHOW. ”Det er et bredt spektrum af deltagere, men vi har i samspil fundet en holistisk løsning, og er faktisk kommet så langt, at vi er

Vejledning om lokalplanlægning

klar til at sætte i gang med byggeriet”, fortæller Peter Ejsing fra Orbicon | Leif Hansen.

Solceller placeret strategisk i forhold til lyset kommer til at tilføre bygningen energi. Derudover bliver der i hver bolig et intelligent

By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet to nye vejledninger om

strømstyringssystem, der både tilpasser sig døgnrytmer, årstid, om

lokalplanlægning. Vejledningerne er tænkt som et redskab i den dag-

beboeren er på ferie, og om der bor en familie, singler eller senio-

lige administration for at lette kommunernes arbejde med at lave

rer. Forslaget er udformet, så det bruger mindst mulig energi i for-

juridisk holdbare og brugervenlige lokalplaner.

hold til blandt andet lysindfald og klimaskærm, og i det meste af

Lokalplanvejledningen indeholder en gennemgang af lokalplaners

bygningskroppen er der integreret solenergiproducerende anlæg.

indhold, tilvejebringelse og retsvirkninger. Herunder om lokalplanret,

Byggeriet er fra fire til 10 etager og vil bestå at 62 boliger, en

dispensationsmuligheder, samt hvad der skal redegøres for i tilknyt-

café og et fællesrum. Prisen matcher konventionelt byggeri, og en

ning til en lokalplan. Et af de nye emner, der tages op, er, hvordan

del af løsningen er en ny form for industrialiseret byggeri, som er

lokalplaner kan bruges til at fremme en bæredygtig .

udviklet af BAUHOW. Fordelen ved denne form for elementbyggeri

"Vejledning om Lokalplanlægning" og ”Lokalplanlægning for boligområder, eksempelsamling” udgives som netpublikationer på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, www.blst.dk.

er, at det ikke bestemmer bygningens udformning men består af specialtilpassede elementer. Byggeriet vil stå færdigt i 2010.

Kilde: Orbicon

62 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer indtil 8. oktober 2009 September: Sekretariatschef Birgitte Pahl, Danmarks Miljøportal Planchef Peter Bagge, Esbjerg kommune Ejendomscenterchef Johnny Christensen, Sorø kommune Natur- og miljøchef Susanna Kjær Nielsen, Furesø kommune

Oktober: Natur- og miljøchef Anne Lise Dahl, Ringsted kommune Miljøchef Carsten Raad Petersen, Hvidovre kommune Kontorchef Ole H. Jørgensen, Hvidovre kommune Bygningschef Marianne Mølgaard, Hvidovre kommune Konstitueret Bygge og planchef Henrik Nielsen, Hvidovre kommune Vej & parkchef Michael Daugaard, Hvidovre kommune Vej- og parkchef Ib Doktor, Fredericia kommune Teknisk Chef John Birkegaard Sørensen, Faxe kommune Natur & miljøchef Lene Thuren Jensen, Faxe kommune

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Landbrug - værktøjer til administrative medarbejdere .........................28.-29. okt.

Skimmelsvampe..........................................................................................................29. okt.

Udbud af vandløbsvedligeholdelsen ....................................................................29. okt.

Offentlighedens adgang til naturen......................................................................2. nov.

Temadag om ny jordvarmebekendtgørelse..........................................................2. nov.

Sikkerhed og sundhed på renseanlæg .............................................................2.-3. nov.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug for nørder .......................................................3. nov.

Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg....................3.-4. nov.

Forvaltningsret............................................................................................................11. nov.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 9.-10. sep.) ..........................11.-13. nov.

VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................12. nov.

WinBio-brugerkursus ...............................................................................................12. nov.

Grundlæggende hydraulik..............................................................................16.-17. nov.

Prøvetagning af spildevand ...........................................................................16.-18. nov.

Tryksatte spildevandssystemer ..............................................................................18. nov.

Miljøvagt og beredskab på skadesstedet ...................................................18.-19. nov.

Bygge og anlæg på forurenet jord ..............................................................19.-20. nov.

Varmeplanlægning............................................................................................23.-24. nov.

Energistyring på spildevandsanlæg .............................................................23.-24. nov.

Ekspropriation i praksis............................................................................................24. nov.

Service og kommunikation på genbrugsstationer..................................25.-26. nov.

Administration af kloak...................................................................................25.-26. nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Den kommunale landbrugsuddannelse: Husdyrgodkendelser på naturlig-vis (modul 3) Den Kommunale Højskole 01.-03.12.2009 Landzonekursus Få sat fokus på den administrative landzonepraksis giv jeres landzonepraksis et kvalitetscheck BYGNINGEN, Vejle den 26.10.2009 Ringsted Kongrescenter den 29.10.2009 Almen byggeri – drift I forbindelse med at tilsynet er ændret, er reglerne for driften af det støttede byggeri ændret på en lang række områder. De meget omfattende ændringer betyder, at der ændres i alle bekendtgørelser vedrørende driften af det støttede almene byggeri.

På kurset behandles ændringerne og disse relateres til de regler, som opretholdes især om regnskaberne.

Grundlaget for budgetforudsætningerne og Landsbyggefondens regler gennemgås. Revisors opgaver og forpligtelser som følge af ændringerne er også en del af kurset Den Kommunale Højskole den 29.-30.10.2009 Offentlige Geodatas samspil På kurset får du viden om information om ny lovgivning på ejendomsdataområdet. Orientering og status om BBR-Kommune, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden om adressens vigtighed i registre og kort. Inspiration til hvordan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes og ajourføres ved brug af Ejendoms- og Miljødatabasen.

Idéer til hvordan BBR's datakvalitet kan forbedres og fremtidsperspektiver ved brug af geografiskinfrastruktur - BBR-Kommune og FOT og meget mere.

Den Kommunale Højskole 19.-21.10.2009 Støttet byggeri – grundlæggende På kurset får du introduktion til det støttede byggeri, praktiske rutiner i form af oplæg til sagsforløb som kan bruges i det daglige arbejde, og du får også mulighed for at etablere netværk på tværs af kommunerne og blandt andre deltagere. Temaerne er bl.a. Sagsbehandling af regnskaber, godkendelser i driften af det støttede byggeri og behandling af støttesager og de nye regler om entreprenør- og rådgivernøgletal Den Kommunale Højskole den 23.-24.11.2009 Jura og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet Formålet med kurset er at kvalificere ledende medarbejdere til at få en større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v. Emnerne er nogle der i dag ikke indgår i Beredskabsstyrelsens uddannelsesportefølje, som har hovedfokus på de brandtekniske kompetencer Den Kommunale Højskole 16.-19.11.2009 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Leverandør til teknisk forvaltning PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORURENET JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata.

Læs mere:www.jo-informatik.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Leverandør til teknisk forvaltning

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

myndighedsbehandling.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMBEHANDLING

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam,

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPRINGVAND OG BASSINER

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

VANDFORSYNING

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

AFFALDSREFORM 09 - der bliver nok at se til!

Affaldsbekendtgørelsen er sendt i høring. Kommuner og affaldsselskaber er i gang, og der kommer ikke mindre tryk på de kommende 1-2 år. RenoSam er gået i gang med at planlægge aktiviteter, der skal understøtte kommunerne og affaldsselskabernes arbejde.

I første omgang vil RenoSam informere effektivt om de nye regler. Hvad er det kommuner og selskaber skal i gang med, hvad må de fremover og hvad må de ikke? Renosam har til hensigt at holde møder rundt omkring i landet om de nye regler, så snart affaldsbekendtgørelsen er udstedt.

Møderne vil sandsynligvis blive holdt i januar eller februar 2010.

Men det er ikke nok at informere. Der er brug for at komme med bud på konkrete redskaber, metoder, systemer og lignende, der gør det nemmere at implementere de nye regler. Renosam vil derfor sætte fokus på konkrete emner : :: opkrævning af virksomhedsgebyrer via CVR :: brugerundersøgelser på genbrugspladser :: gennemsigtige gebyrer :: standardregulativer :: datamodellen :: virksomheders adgang til genbrugspladser :: benchmarking og vores fremtidige rolle overfor virksomheder :: kommunale genanvendelsesanlæg :: genanvendeligt erhvervsaffald.

RenoSam Vesterbrogade 24, 2 sal tv. DK-1620 København V Tlf: +45 46 75 66 61 www.renosam.dk renosam@renosam.dk

Arrangemente rne vil blive gennemført i løbet af første halvår af 201 0 allerede nu y . Ønsker man derligere info rmation, er man ve kontakte Ren lkommen til at oSams sekre tariat.

Læs mere på : www.renosa m.dk