Teknik & Miljø - juni/juli 2009

JUNI/JULI 2009 • NR.6-7

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

KTCs årsmøde:

Teknik skaber velfærd Havne styrker miljøprofilen Behov for massive kloakinvesteringer TI eksperiLedelse hos menterer med Trafik og Veje i Århus regnvand

Jordforurening:

Kommuner og regioner i samarbejde

Danske Parkdage 2009

Giv dine energimærker en vitaminindsprøjtning

For os handler energimærkning ikke kun om at opfylde lovens krav, men om at kunden får mest muligt ud af energimærket. Det gør vi ved sammen med kunden at stille krav til, hvad energimærket skal indeholde. F.eks. præsenteres energibesparelserne på en let overskuelig måde og ikke mindst prioriteret de aktiviteter, der giver størst mulige energi- og CO2 besparelser.

Et eksempel på vores udarbejdelse af energimærker og bygningsgennemgange er Brøndby Kommune. Ud fra en vurdering af energibesparelser i forhold til investering foretager vi en prioritering af aktiviteter, der skal sættes i værk først, og udarbejder desuden en oversigt over besparelsesmulighederne.

Grontmij | Carl Bro energimærker ca. 100 ejendomme for Brøndby Kommune. Herunder kommunens ejendomme ved Brøndby Stadion.

Har du mod på at stille krav til dine energimærker, så læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/emo

6647 GCB Teknik_miljø_Energimærkning.indd 1

01/05/09 14.26

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kloakker og regn Mange har vægret sig ved det, men det er på høje tid at smide penge

Læs også om netværket 19K’s arbejde med håndtering af regnvand i

i kloakken. Faktisk skal kommunerne bruge hele 2,7 mia. kroner om

byerne. Efter snart to års arbejde har 19K blandt andet samlet løsnin-

året på kloakkerne, hvis man skal have indhentet renoveringsefters-

ger til regnvandshåndtering, som til efteråret præsenteres i et idékata-

læbet og foretage de nødvendige investeringer for at tilpasse kloakker-

log. Men det slutter ikke med det, og netværket er klar til at omfatte

ne til klimaændringerne. Viljen til at bruge penge på kloakkerne er dog

alle kommuner. Også Teknologisk Institut arbejder på at håndtere

også steget, efter oversvømmelser som følge af voldsomme regnskyl

regnvandet og eksperimenterer i den forbindelse med faskiner, som

har gjort borgere og politikere opmærksomme på behovet.

bliver taget i brug til etablering af regnhaver. Læs fra s. 26

Teknik skaber velfærd Teknik- og miljøsektorens udsyn og selvforståelse er på dagsordnen på KTCs årsmøde og konferencen ”Teknik skaber velfærd”. ”Der kommer et kommunalvalg til efteråret, og jeg forventer, at de nye byråd bliver fri af sammenlægningsprocessen og kan og vil fokusere mere strategisk. Den udvikling skal vi i forvaltningerne være 100 % klar til at matche,” siger KTC-formand Mikael Jentch. ”Nu må vi have skyklapperne helt af og tænke teknik- og miljø sammen med alle velfærdsområderne helt grundlæggende,” siger Mikael Jentch i en optaktsartikel til årsmødet. Læs program og artikel.

Læs side s.17-19

Samarbejde på tværs Jord-ERFA-midt er et samarbejde om jordforurening mellem 19 kommuner samt Jord og Råstoffer i Region Midtjylland. Det er opstået som følge af, at kommunalreformen placerede opgaven med jordforurening hos både regioner og kommuner, og på en række områder er der behov for samarbejde og videnudveksling. Et virtuelt samarbejde er desuden skabt gennem KTC’s hjemmeside, hvor gruppen har etableret et lukket projektrum til at dele fælles relevant stof. Læs s. 38-39

RenoSam årsmøde ”Vi synes, det er meget vigtigt, at kommunerne får den nødvendige tid til at implementere reformen, og at der skabes de nødvendige overgangsordninger. Vi tror, at en national kapacitetsplan er nødvendig for at få overblikket og styre området,” sagde formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Jens Stenbæk, på RenoSams årsmøde. Her var 275 repræsentanter fra affaldssektoren mødt frem for blandt andet at debattere med EU-parlamentskandidaterne.

Se side 54

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JUNI/JULI 2009 • NR.6-7

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KTCs årsmøde:

Teknik skaber velfærd Havne styrker miljøprofilen Behov for massive kloakinvesteringer TI eksperiLedelse hos menterer med Trafik og Veje i Århus regnvand

Jordforurening:

Kommuner og regioner i samarbejde

Danske Parkdage 2009

Foto: CMPort.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

En sektor i forandring / Af Kjeld Bussborg Johansen, direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Siden 2006 er der sket en del større omlægninger inden for det tekniske område. De fleste kommuner har været vant til, at alle tekniske opgaveløsninger har været placeret i et selvstændigt teknisk sektorområde koblet til et politisk udvalg. Som borger har det været forholdsvis enkelt at forholde sig til, hvor man skulle henvende sig for at få løst spørgsmål af teknisk karakter. Der var – ud fra en teknisk betragtning - helhed i opgaveløsningen, både i borgerbetjeningen og de interne samarbejder. Udfordringen har været at få skabt helhed i forhold til andre kommunale sektorområder.

I en del kommuner er det tekniske område blevet fysisk adskilt fra den øvrige administration. Det er heller ikke unormalt, at det tekniske område er en del af et større tværgående sektorområde. Nogle steder er området forsat samlet som én enhed, andre steder er det delt, så eksempelvis plan indgår i tværgående samarbejder. Det giver mulighed for nye synergier.

De nye strukturer indebærer imidlertid også nye udfordringer. Der hvor det tekniske område er blevet delt mellem flere direktørområder, opstår der ofte udfordringer i forhold til den fysiske afstand og med at have samlet

overblik over det tekniske område.

Parallelt med ændringerne i de enkelte kommuner gennemføres lovændringer, som også påvirker de hidtidige strukturer og samarbejder. Den nye Vandsektorlov og den nye Affaldssektorlov indebærer, at der sker en liberalisering fra 1. januar 2010, for vand og spildevand med krav om selskabsdannelse. Dermed er der ikke mange driftsområder tilbage i den kommunale tekniske sektor. I en del kommuner har man allerede organiseret sig, så de tidligere brugerfinansierede områder – vand, spildevand, affald, el, kraftvarme - nu er samlet i aktieselskaber med selvstændige bestyrelser.

Umiddelbart ser det ud som, at de kommunale tekniske områder er under kraftig omlægning. Sektorområdet er i løbet af få år blevet udfordret, hvilket stiller nye krav til sammenhæng og udvikling inden for området. Udfordringen bliver at forholde sig til, hvem der fremover skal løse mange af de nuværende kommunale opgaver. Vi må tage udfordringen op, så forandringerne kan blive brugt til fortsat at udvikle et sektorområde, som kan give en effektiv helhedsbetjening af borgere og virksomheder.

Vi klæ’r jer ordentligt på til Forsyning A/S

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

28 kommuner kan ikke tage fejl! Med vores brancheløsning, EV Forsyning, er I sikker på at få en gennemtænkt og gennemprøvet løsning, der lever op til de krav, en selskabsdannelse kræver.

Vi står alle i teamet klar til at hjælpe jer hurtigt og sikkert frem mod et effektivt A/S! Kontakt Charlotte Hylleberg Mortensen for at blive klædt ordentligt på, når I skal vælge den rigtige løsning til den nye tid.

Telefon 7020 2086 eller e-mail chm@elbek-vejrup.dk

www.elbek-vejrup.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Politik og ledelse 16 I Teknik skaber velfærd Program for KTCs årsmøde, der med titlen ”Teknik skaber velfærd” sætter fokus på teknik- og miljøområdets samarbejde med andre sektorer.

51

20 I Studerende kender ikke kommunernes opgaver Der blev gjort op med myter blandt studerende på DTU, men arbejdet med at fortælle de unge om mulighederne i teknik og miljø er kun lige begyndt.

36 I Grøn Vækst ignorerer aftale om drikkevandet Landbruget og vandværkerne indgik aftale om beskyttelseszoner til vandboringer på 300 meter. Grøn Vækst foreslår kun 25 meter.

24 I Kommuner vil være en del af klimaløsningen Kommuner fra hele verden stillede ved KL’s klimakonference et fælles krav om at spille en rolle i klimastrategierne.

25 I KTC bliver vært for internationalt møde Tekniske chefer fra hele verden kommer til Danmark, når KTC bliver vært for et møde i foreningen IFME.

Organisation og ledelse 38 I Stærkt og tillidsfuldt samarbejde i Region Midtjylland Kommunalreformen placerede opgaven med jordforurening hos både regioner og kommuner. Det skabte hurtigt et samarbejde i Region Midtjylland.

Kloakker og vand 26 I Kloakrenoveringer presser sig på Kommunerne skal gennemføre massive kloakinvesteringer for at indhente efterslæb og ruste kloakkerne til klimaændringer.

28 I Regnvands-netværk vil være landsdækkende

40 I Organisationsforståelse i Trafik og Veje i Århus Kommune Tredje artikel om offentlig ledelse omtaler organisationsforståelse, og hvordan Trafik og Veje i Århus har anvendt det.

Infrastruktur

Det tværkommunale projekt 19K, der søger løsninger for regnvandshåndtering, er en succes og håber nu på en udvidelse.

44 I Havne styrker miljøprofilen Danske Havne vil øge fokus på havnenes rolle i klimakampen. Odense Havn er i den forbindelse udnævnt til milljøspydspidshavn.

29 I Kæmpe investeringsbehov i kommunerne Ifølge KL er der behov for anlægsinvesteringer på 21 milliarder årligt i kommunerne. Infrastruktur udgør den største post.

30 I Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning Virksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå information om klimaændringer. DHI og Rørcentret gør noget ved det.

46 I Forfald i infrastrukturbranchen De kommunale veje er i dårlig stand, fordi den kommunale beslutningsproces ikke er egnet til store anlægsprojekter, skriver Asfaltindustriens nye direktør.

Affald 51 I Landfill Mining – proces, muligheder, økonomi samt fordele og ulemper Det diskuteres, om det er en god idé at grave gamle deponier op. Derfor har RenoSam gennemført et studie af Landfill Mining.

33 I Teknologisk Institut eksperimenterer med regnvand Test af energioptimerede bygge-løsninger giver samtidig mulighed for at samle erfaringer med faskiner til håndtering af regnvand.

54 I Behov for en national kapacitetsplan RenoSam samlede affaldsbranchen til top-aktuel konference. Affaldsreform og paneldebat med EU-parlamentskandidater var på dagsordnen.

Nyt 58 I Nyt om jura 20

60 I Erhvervsnyt 62 I KTC-nyt

Integreret indsats for miljøet

Natura 2000, vandplaner, virksomhedstilsyn, affaldsplaner, CO2-regnskab, VVM, indsatsplaner, §19-sager…

Det kræver overblik at integrere direktiver, tilsynspligter, planer og vurderinger i en helstøbt indsats for natur og miljø.

COWI har ekspertise inden for alle miljøområder og er den ideelle samarbejdspartner - til gavn for kommunen, naturen og miljøet.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed.

Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4.800 medarbejdere hver især er det på deres.

COWI Ringsted 4597 1900

COWI Aalborg 9936 7700

COWI Holstebro 9613 7230

COWI Esbjerg 7918 1777

COWI Svendborg 6322 4311

COWI Viborg 9879 6900

COWI Vejle 7642 6400

COWI Aabenraa 7375 4550

COWI Odense 6311 4900

COWI Århus 8739 6600

COWI Kolding 7633 8600

COWI Silkeborg 8722 5700

Parallelvej 2 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4597 2211 www.cowi.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Fusion af FASAN og KAVO Bestyrelserne for de sjællandske affaldsselskaber FASAN og KAVO har besluttet at anbefale kommunerne en fusion pr. 1. januar 2010.

Selskaberne matcher hinanden godt geografisk, kapacitetsmæssigt og organisatorisk, viser det beslutningsgrundlag, som selskaberne og ejerkommunerne i fællesskab har udarbejdet.

FASAN ejes i dag af Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg Kommuner.

KAVO ejes af Holbæk, Kalundborg, Næstved, Slagelse og Sorø Kommuner.

Holbæk og Kalundborg Kommuner forlader 1. januar 2010 KAVO til fordel for affaldsselskabet KARA/NOVEREN, som de også er medejere af.

Baseret på bedre kapacitetsudnyttelse og rationalisering vil et fusioneret selskab reducere kommunernes omkostninger til behandlingen af affaldet. Fusionen vil dog ikke føre til afskedigelser, idet reduktioner i medarbejderstaben vil blive klaret ved naturlig afgang.

Et fusioneret selskab vil også i kraft af sin større volumen have bedre mulighed for at udvikle sin service til kommunerne og agere i den delvise liberalisering af markedet, som forventes de kommende år.

Fusionen af de to selskaber skal ses som et led i den tilpasning af affaldssektoren, som er sket i forlængelse af kommunalreformen i 2007.

Kommunerne vil behandle fusionen i løbet af juni måned.

Regnskyl forurener badevandet 24 strande misser det blå flag for rent vand, fordi klimaforandringer

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

giver voldsomme regnbyger, som kloakkerne ikke kan klare. Det fører spildevand ud i havet. side

”Jeg vil fraråde, at man bader i havet, når der har været et kraftigt regnskyl. Der bliver skyllet spildevand ud i havene, og det kan have

Grontmij I Carl Bro A/S

2

Lauridsen Handel

49

bakterier og virusser med sig, som kan give mellemørebetændelse

Elbek & Vejrup A/S

5

Forelco

50

og mavesygdomme. Et godt råd er at vente to til tre dage,” siger pro-

COWI A/S

7

Processor

53

fessor i spildevand Mogens Henze fra DTU Miljø til 24timer.

Orbicon A/S

9

Ferskvandscentret

62

I starten af næste uge bliver det blå flag hejst i vejret på de kyst-

RGS 90 A/S

11

COK

62

strækninger, der er godkendt som badestrande. I år er 218 strande

Skov & Landskab

13

Grøn Anlæg A/S

68

blevet godkendt, men meget tyder på, at det fremover bliver sværere

Danske Anlægsgartnere

15

at få fat i det eftertragtede blå flag, der er tegn på godt vandmiljø. I år er 24 strande blevet afvist på grund af for mange bakterier i badevan-

Det Biovidenskabelige

det, og det er et problem, der meget vel kan sprede sig til de andre

Fakultet

19

Rambøll A/S

23

Aalborg Universitet

25

Niras A/S

32

HedeDanmark A/S

35

vandmængder, kan man ikke styre det,” siger Blå Flag-konsulent

Tankegang A/S

41

Helen Witt Quist fra Friluftsrådet.

Uhrig

43

Dakofa

45

Danske Parkdage

47

strande. ”Ved voldsom nedbør kan bassiner på rensningsanlæg og kloakeringer flyde over, og så løber spildevandet ud i havet. Normalt renser man alt spildevand, men hvis systemerne ikke kan klare de store

Det er bakterierne E. coli og intestinale enterokokker, der kan skvulpe rundt i badevandet og gøre de badende syge.

Kilde: Politiken.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Fælles udspil om vindmølleplan Kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave for at opfylde

energi- og klimahensyn med de lokale natur- og landskabshensyn i val-

EU-målsætningen om 30 % vedvarende energi i Danmark i 2020. Der-

get af fremtidens vindmølleplaceringer."

for er det afgørende, at der skabes gode rammer for den fremtidige vindmølleplanlægning med klare mål for udbygningen.

Danmarks Naturfredningsforening, KL, Danmarks Vindmølleforening

De vigtigste anbefalinger er, at der skal fokuseres på samlet helhedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt medejerskab. Alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god

og Vindmølleindustrien har udarbejdet fælles anbefalinger og ideer til,

proces omkring vindmølleplanlægningen. Derfor har stat, kommuner,

hvordan der skabes bedst mulige rammer for en smidig vindmølleplan-

mølleejere, borgere og organisationer i lokalområdet et fælles ansvar

lægning i Danmark.

for at løfte planlægningsopgaven og bidrage til at opfylde de danske

"Vindmøller er et af de vigtigste indsatsområder, hvis Danmark skal leve op til målsætningerne for vedvarende energi. Derfor står kommu-

VE-målsætninger.

Ifølge Jan Serup Hyllebjerg, direktør i Vindmølleindustrien, er det poli-

nerne over for en vigtig opgave de kommende år. Med dette initiativ

tiske engagement og opbakning på alle niveauer dog helt afgørende:

ønsker vi at bidrage til, at den opgave bliver løftet med fokus på hel-

"Velfungerende planlægning er grundlaget for udbygningen med

hedsplanlægning og borgerinddragelse," siger Jens Stenbæk, formand i

vindkraft. Derfor er det afgørende, at der bliver vedtaget overordnede

KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

statslige mål for vind for at sikre ro og stabilitet om kommunernes plan-

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfrednings-

lægning."

Det er med andre ord en grundlæggende forudsætning for kommu-

forening, siger: "Selvom vindmøller er en klimavenlig teknologi kan de enkelte projekter i nogle tilfælde have en negativ effekt på lokale natur- og landskabsinteresser. Derfor er det vigtigt, at planlægningen afbalancerer

nernes vindmølleplanlægning, at staten træffer politiske beslutninger om klare mål og rammer for vindmølleudbygningen frem mod 2020.

Kilde: KL

Bæredygtighed med indhold Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der kan give bæredygtighed substans på alle niveauer.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Vordingborg klimakommune med skelsættende aftale

Atomkraft i spil som vedvarende energikilde

Vordingborg Kommune kommer nu i selskab med 36 andre danske

Regeringens klimakommission, som skal sammensætte Danmarks

kommuner, som har visioner og målsætninger om at reducere CO2-

vedvarende energipakke, behandler atomkraft som en af de potenti-

udslippet. Allerede fra start er kommunen klar med en skelsættende

elle teknologier. Atomkraft har både nogle fordele og ulemper, lyder

aftale, der gør fjernvarmesystemet CO2-neutralt.

det fra Kommissionen.

Samme dag kommunen blev klimakommune, underskrev bestyrelsesformanden for Vordingborg Forsyning A/S, Søren Nybo, en ny fjernvarmeaftale mellem Vordingborg Forsyning og DONG Energy. En aftale som reducerer Vordingborg bys CO2-udledning med mange tusinde ton. ”Aftalen er en virkelig stor landvinding. Den betyder, at Vordingborg by fremover udelukkende får leveret fjernvarme, som er fremstillet på halm og flis. Dermed er fjernvarmen i Vordingborg by CO2neutral,” siger Søren Nybo.

Kilde: DN

Albertslund får pris for parklampe Dansk Energis ELFORSK-pris 2009 går til Albertslund Kommune, der har stået i spidsen for udviklingen af en energieffektiv LED-parklampe. Lampen sparer mere end 50 % på elforbruget sammenlignet med en klassisk Albertslundlampe med sparepære.

Det er planen, at LED-parklampen med tiden skal erstatte den klassiske Albertslundlampe i bybilledet, men i første omgang har kommunen bestilt 50 stk., som forventes at blive sat op på stier i bymidten.

Projektet har vist sig at være et unikt samarbejde mellem en kommune, forskningsinstitution og private virksomheder om udviklingen af et energirigtigt produkt. Samarbejdet har netop ført til, at Philips Lighting har sat lampen i produktion, så også andre kan få glæde af lampen, der er blevet til med støtte fra Dansk Energi.

”Vi har ikke udelukket atomkraft på forhånd, og det ville også være underligt, fordi det alt andet lige, teoretisk set, vil kunne bidrage til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer,” siger Lars Georg Jensen, souschef i Klimakommissionen.

Klimakommissionen består af 10 forskere inden for blandt andet klima, energi, transport, landbrug og økonomi. Kommissionens opgave er at sammensætte en pakke af teknologier - et scenarium - som beskriver, hvordan Danmark frem mod år 2050 kan blive helt uafhængig af fossile brændstoffer. At der er sat ekstra fokus på atomkraft, afviser Lars Georg Jensen dog. ”Vi kigger på atomkraft som alt andet og undersøger det, ud fra de samme parametre som alle andre teknologier, nemlig økonomi, udviklingspotentiale, og hvordan det passer ind i den samlede energiforsyning,« siger han.

Lars Georg Jensen påpeger, at kommissionen ikke kun skal komme med anbefalinger til produktion af energien, men også garantere for forsyningssikkerheden. Medlemmerne må derfor tænke nogle store basis-enheder ind i scenariet, som kan kompensere, når vinden ikke blæser, eller biomassen ikke rækker. Og her kunne atomkraft være en mulighed.

Fordelene ved atomkraft er, at det kan sænke Danmarks CO2udledning drastisk. Atomkraft har også nogle ulemper. For eksempel er en af kommissoriets opgaver at kigge efter det næste danske energieventyr, der ligesom vindkraften kan gavne eksport og beskæftigelse. Her står atomkraft svagt, fordi Danmark ikke er med i front. Et andet svagt punkt er, at det er svært at skrue op og ned for atomkraft, og det skader muligheden for at integrere med andre teknologier.

Kommissionen afleverer sin anbefaling til klimaminister Connie Hedegaard (K) i løbet af efteråret.

Kilde: Ing.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

KTC: Vandløbsområdet skal balanceres i Grøn Vækst KTC-faggruppen Natur og Overfladevand ser det som

ske betydelige ændringer i vandløbsvedligeholdelsen,

en stor udfordring i det videre arbejde med ”Grøn

skønt betegnelsen ’udvalgte strækninger’ bekymrer.

Vækst”-udspillet at finde en balance mellem land-

Det kunne antyde, at de fysiske forhold kun skal for-

brugsinteresser og natur- og miljøhensyn i den fremti-

bedres på få strækninger.

dige forvaltning af vandløb og søer.

Regeringen lægger i Grøn Vækst op til at udnytte

KTC´s faggruppe Natur og Overfladevand anerkender, at de fysiske forhold i nogle områder ikke kan for-

synergien mellem erhvervsinteresser og miljø- og

bedres væsentligt. Her kan man komme landbruget i

naturhensyn, men på vandløbsområdet står man over

møde med tiltag, som øger vandføringen. På mange

for en vanskelig og tiltagende opgave. Klimaændrin-

strækninger kan vandløbsvedligeholdelsen reduceres

gerne vil givet medføre øget nedbør og stigende

uden store landbrugsmæssige konsekvenser, og

grundvandsstand og dermed bevirke flere oversvøm-

natur- og miljøeffekten vil være stor. Det er derfor den

melser af landbrugsarealer.

vej, man skal gå, mener KTC.

Det er velkendt, at de fysiske forhold i vores vand-

Forslaget i Grøn Vækst om etablering af bræmmer

løb er den væsentligste årsag til, at vandløbene ikke

langs vandløbene kan være med til at afhjælpe både

har en god økologisk tilstand. Der peges i Grøn Vækst

næringsstofudvaskning og oversvømmelser, men det

på ”Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte

kræver, at bræmmerne placeres de rigtige steder. Den

strækninger af 7.300 km vandløb” samt ”ophør med

største effekt opnås ikke ved at lave generelle ordnin-

eller reduceret vandløbsvedligeholdelse”.

ger, da bræmmerne skal placeres med hensyntagen til

Det ser KTC som en tilkendegivelse af, at der skal

de lokale fysiske forhold.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

København søger vand udefra Københavns Energi er interesseret i grundvand fra Nordvestsjælland og har henvendt sig til Holbæk Forsyning for at få et møde i stand.

Der er nemlig rigtig meget grundvand i Nordvestsjælland, og København har store vandforsyningsproblemer.

Hvis Københavnerne skal til at drikke Holbæk-vand, så vil det formentlig ske gennem Nordvestsjællands Regionale Vandforsyning, NRV. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Københavns Energi indvinder vand i i alt syv områder i den østlige del af Sjælland - blandt andet ved Lejre og ved Regnemark vest for Køge. Selskabet leverede i 2008 i alt 52,3 millioner kubikmeter drikkevand. De vestligste aftagerkommuner er Lejre, Køge og Roskilde.

Viborg vil hente varme fra jordens indre

Have & Landskab ’09 i klimaets tegn De aktuelle klimaforandringer er et varmt emne, og det gælder også på den grønne fagudstilling Have & Landskab ´09. Her har de fire arrangører - Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening,

Viborg Fjernvarme vil udnytte en gammel olieboring til at hente 75

Maskinleverandørerne og Skov & Landskab ved Københavns Univer-

grader varmt vand op fra 2,5 kilometers dybde, så der kan slukkes for

sitet – valgt at sætte fokus på, hvad den grønne branche kan gøre for

byens gaskraftvarmeværk. Det bliver det første geotermiske anlæg i

miljøet. Branchen har nemlig et enormt potentiale i forhold til at

25 år herhjemme.

Viborg Fjernvarme med 8.000 brugere vil dermed overhale Dong Energy i kapløbet om at etablere Danmarks første kommercielle,

reducere CO2 og afbøde effekterne af fremtidens mere intensive nedbør og varmere klima.

Besøgende og udstillere på Have og Landskab ’09 kan blandt

geotermiske fjernvarmesystem. Om kun halvandet år, 23. december

andet få et egetræ med i købet, udregne virksomhedens CO2-udled-

2010, skal fjernvarmen hentes op fra klodens dyb.

ning og blive opdateret på alt fra fremtidens plæneklipper til afled-

Den hurtige etablering skyldes, at Viborg har et gammelt, 2,5 km dybt borehul, som stammer fra Dansk Undergrunds Konsortiums

ning af regnvand.

På Skov & Landskabs stand får besøgende derfor mulighed for at

olieboring ved Kvols i 1976. Olie var der ikke noget af, men masser

se, hvordan byens opbygning kan optimere til at udnytte fremtidens

af 75 grader varmt vand, skriver fjernvarmeværket i en pressemedde-

øgede regnmængder, fx med regnbede.

lelse.

Det varme vand skal pumpes op og udnyttes i en varmeveksler og derpå sendes retur ned i undergrunden gennem en ny boring.

Danske Anlægsgartnere har udviklet en simpel computermodel til de virksomheder, som ønsker at skabe sig et overblik over deres virksomheds miljøpåvirkninger. På Danske Anlægsgartneres stand kan

Når det afkølede vand er returneret til dybet, skal det bruge omkring

besøgende skabe sig et overblik over virksomhedens konkrete CO2-

200 år undervejs tilbage til opstigningsrøret. Og til den tid er vandet

udledning og udregne miljømæssige nøgletal, som kan hjælpe virk-

for længst blevet varmt igen, så det kan udnyttes én gang til.

somheden til at minimere ressourceforbrug og fremme miljørigtige

Fjernvarmeværkets brugere bestemte på en generalforsamling 28.

løsninger.

april, at der må bruges 13 millioner kroner på de indledende øvelser.

Eftersom alle planter optager CO2 fra luften, er det oplagte ganske

Og når produktionsanlægget skal bygges, er der afsat 140 millioner til

enkelt at plante mere grønt, som desuden har flere positive effekter.

den del. Det svarer til knap halvandet års normalt forbrug af energi til

Derfor har Maskinleverandørerne iværksat en CO2-reducerende kam-

fjernvarmekunderne.

pagne, der betyder, at alle stande på Have & Landskab ’09, som er

En enkelt boring vil kunne dække 20 procent af Viborg Fjernvarmes årlige varmeforbrug. Men geologer mener, at der er plads til i alt fire boringer i Kvols-området.

Når hele musikken spiller om halvandet år, bliver Viborgs store,

medlem af Maskinleverandørerne, vil give et egetræ med i handlen til dem, som køber en maskine på udstillingen.

Hos Dansk Planteskoleejerforening er planternes helbredende potentiale for klimaet også i fokus og på standen vil de præsentere

gasdrevne kraftvarmeværk i nordbyen sat på pension og skal kun

et helt klimatema, om hvordan planter kan være med til at skabe

startes ved spidsbelastninger. Hovedkilden til byens varme bliver der-

balance i både land og by.

på geotermisk energi suppleret med affaldsvarme fra Kjellerup/Silkeborg fra 2014 Kilde: Ing.dk

Have & Landskab er målrettet den professionelle have-, park- og landskabssektor og løber af stablen den 26. - 28. august i Slagelse.

Se mere på www.hl09.dk.

Danske Parkdage 2009:

Fokus på Grøn Udvikling Programmet for Danske Parkdage 2009 er på plads og der er lagt op til nogle spændende dage i Århus i september.

Danske Parkdage har rund fødselsdag – for 10. År i træk afholder ”Kommunale Park- og Naturforvaltere” og Skov og Landskab på KU konferencen. Og igen har de to arrangører skruet et spændende program sammen med oplægsholdere fra ind- og udland.

Konferencen afholdes i Århus i dagene fra 9. til 11. september og byen spiller også en væsentlig rolle i programmet, bl.a. med oplæg om park- og skovudviklingsplanerne i Århus og ekskursioner i byen.

Fachhochschule i Berlin kommer Professor Hartmut Balder og taler

Århus er Region Midtjyllands primære kraftcenter og oplever i dag en

om træpleje og bæredygtig udvikling af grønne områder i byen.

væsentlig befolkningstilvækst. Den store befolkningstæthed stiller store krav til de rekreative grønne områder med hensyn til anvendelses-

Politisk paneldebat

ønsker. Der har derfor i en årrække været fokus på at udvikle planer,

Over de sidste par år er flere kommunalpolitikere begyndt at deltage i

der kan understøtte ønsker nu og i fremtiden og samtidig forholde sig

Danske Parkdage. Og der er også meget inspiration at komme efter i

til nødvendige benyttelses- og beskyttelseshensyn.

programmet, som bl.a. også i år indeholder en spændende panelde-

Fra udlandet kommer bl.a. Sydney Sullivan fra Cabe Space i England, der arbejder med at fremme vel-planlagte og drevne offentlige rum og arealer, og taler om ”The Green Flag Award”. Fra Technisches

KURSER

t

TEMADAGE

t

bat med tre udvalgsformænd; Keld Hvalsø fra Århus Kommune. Willy Eliasen fra Egedal Kommune og Grete Justesen fra Faaborg Midtfyn.

Se programmet på www.sl.life.ku.dk

KONFERENCER

EFTERÅR 2009

Parkdiplomuddannelsen Modul om driftsstyring 3. september i Nødebo

Den Grønne Tænketank Seminar om prækvalifikation og certificering 5. november i Vejle

Danske Parkdage 2009 Grøn udvikling – fra idé til virkelighed 9. - 11. september i Århus

1. nationale Natur- & Sundhedskonference Fra international viden til dansk praksis 25. - 26. november på Frederiksberg og i Nødebo

Kvalitetsbeskrivelse for drift af kirkegårde 8. oktober i Nødebo

Tilpasning af eksisterende by til mere regn 3. december i Ørestaden

Bytræseminar 2009: Vand Vand som ressource og forudsætning for trævækst Oktober/november på Frederiksberg

Skov & Landskabskonferencen 2010 Globaliseringen – hvordan påvirker den os nu og i fremtiden?

27. januar i Odense

Læs mere på www.sl.life.dk/Kurser

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Bildøre i trafikkampagne

Vandsektorloven vedtaget

Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg (HFU) deltager i den aktuel-

Folketinget vedtog 28. maj den nye vandsektorlov, som har været

le, landsdækkende cyklistkampagne ”Hold øje ved sidevejene – du

undervejs i seks år. Sektoren var derfor forberedt på fx indførelsen af

ved aldrig hvad der kommer”. I 5 byer er nu opstillet specielle stande-

prisloft, selskabsdannelse af forsyningerne, indførelse af årsregnskab og

re med bildøre, som skal minde cyklisterne om at holde ekstra øje

benchmarking.

med, hvad der kommer fra sidevejene. ”Bildøren er et konkret eksempel på, hvad man som cyklist kan

Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) er overordnet set tilfreds med loven, men den skal gås efter i sømmene. Blandt andet har

risikere at køre ind i, hvis der pludselig kommer en bil ud fra en side-

den lange ventetid praktisk talt gjort det umuligt at planlægge forsy-

vej,” formanden for HFU, Jarl Ahlers Mortensen, Vejdirektoratet.

ningsaktiviteter langsigtet gennem de senere år. Danva foreslår derfor,

De fem bildøre er opstillet i Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Køge og Roskilde. Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg har spon-

at Folketinget allerede nu planlægger en servicepakke efter et halvt eller helt år for at evaluere og samle op på uhensigtsmæssigheder.

soreret cykelsadelhætter til kommunerne, som uddeles til cyklister i kampagneperioden.

Ulykker ved sideveje udgør 40 % af alle cyklistulykker, og tallet er stigende. Cyklisterne opfatter ikke selv sideveje som potentielt farlige, hvilket måske skyldes det store fokus på højresvingsulykker med lastbiler.

Hvert år registrerer politiet over 400 cyklister, som kommer til ska-

København vil have cykelmotorveje Københavns Kommune vil gøre det mere attraktiv at krydse kommu-

de i trafikken i hovedstadsområdet, og endnu flere ender på skade-

negrænsen på cykel, så pendlerne lader bilen stå. Teknik- og mil-

stuen efter mindre alvorlige ulykker. Specielt i hovedstadsområdet

jøborgmester Klaus Bondam (R) opfodrer nu borgmestrene i nabo-

kommer mange cyklister til skade, fordi 45 % af den nationale cykel-

kommunerne om at gå sammen og lave et sammenhængende

trafik foregår her.

grønt rutenet for cykelpendlere.

Kilde: HFU

”I København tager de fleste cyklen til arbejde. Men vi skal have flere til at pendle på cykel over længere afstande, og de skal kunne cykle på grønne cykelmotorveje til og fra byen. Det er en fordel for sundheden og miljøet både for nabokommunerne og for dem, der bor i København. Men der mangler sammenhæng i cykelrutenettet.

Jeg har derfor i dag sendt opfordring til mine borgmesterkollegaer i de andre kommuner om at gå sammen og få lavet gode forhold, så endnu flere får lyst til at cykle over længere afstande,” siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R).

Ikke færre end 55 % af københavnerne cykler til arbejde og uddannelse - heraf cykler en ud af tre københavnere mere end fire kilometer. Men når man ser på pendlere til København fra en af omegnskommunerne er tallene anderledes. Kun en ud af fem cykler mellem 4 og 10 kilometer, og kun en ud af ti krydser kommunegrænsen på ture mellem 10 og 15 kilometer. ”Jeg får tit henvendelser fra pendlere, der cykler over længere

Nye renovatører i København Fra 1. november 2009 kommer der nye farver på skraldebilerne i store dele af København. Det sker efter, at Teknik- og Miljøudvalget har godkendt at indgå kontrakt med firmaet City Renovation A/S om indsamlingen af affald i Valby, Vanløse, Brønshøj/Husum og Bispebjerg, samt haveaffald i hele byen.

Kontrakten om tømning af glascontainerne blev tidligere tildelt selskabet M. Larsen. To historiske beslutninger, da affaldet i dele af hovedstaden for første gang kommer på private hænder.

Affaldsudbuddet kører i tre faser og næste udbudsrunde er allerede i støbeskeen. Den næste udbudsrunde går i luften samtidig med, at de første skraldemænd flytter arbejdsplads den 1. november 2009. Dette udbud vedrører Nørrebro og Østerbro.

afstande, som ærgrer sig over, at der er steder, hvor de hele tiden skal holde for rødt lys eller strækninger, hvor der mangler cykelsti eller sikre kryds. De skeler ikke til, hvilken kommune de er i - de vil bare gerne kunne cykle sikkert og nemt til deres arbejde. Derfor håber, jeg at nabokommunerne vil være med til at bygge et sammenhængende cykelrutenet,” siger Klaus Bondam.

Københavns Kommune har fået konsulenter fra Via Trafik til at screene 13 oplagte cykelruter til og fra Københavns centrum inden for en radius af 15 km. Der er udpeget ideer til cykelforbedringer, som samlet beløber sig til ca. 250 mio. kr.

Der er mulighed for, at kommunerne, hvis projekter opnår statslig støtte, kan beslutte den kommunale andel (50-70 % af projektet) ifm. forhandlingerne om budget 2010.

KL efterlyser klar klimastrategi KL præsenterede sit nye klimaudspil på Politisk Forum i Herning og efterlyste en klar strategi fra staten.

handler om, hvordan vi sikrer, at vores veje og bygninger kan holde til vandmængderne” for-

Kl havde samlet repr¾s entanter fra kommunernes teknik- og mil-

talte Jens Stenbæk.

jøudvalg til årets udgave af konferencen Politisk Forum. Og lands-

”Vi foreslår, at de gamle

foreningen benyttede lejligheden til at præsentere kommunernes

varmeplaner skal genoplives i

klimaudspil – som på det tidspunkt var helt nyt.

en ny og mere helhedsoriente-

”KL har lavet et kommunalt klimaudspil, der giver kommuner-

ret form – en såkaldt strategisk

nes bud på hvordan ansvaret for opgaverne skal fordeles,” sagde

energiplan. Konverteringen til

formanden for KLs Teknik & Miljøudvalg, Jens Stenbæk.

en vedvarende energiforsyning

”Diskussionen om kommunernes ansvar for at lave varmeplaner, kystsikring og skæring af grøde i vandløbene er alle gode

er vigtig, men det bliver uomtvisteligt lettere, hvis vi samti-

eksempler på, at der er behov for en afklaring af, hvad der er

dig reducerer vores energifor-

kommunens opgave, hvad staten tager sig af og hvad borgerne,

brug.

landmanden eller virksomhederne tager sig af,” sagde Jens Sten-

Jens Stenbæk.

Derfor lægger KL op til, at kommunerne over de næste 5 år får

bæk, og efterspurgte dermed en mere klar strategi for klimaarbej-

lov til at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende

det.

foranstaltninger i eksisterende bygninger,” sagde Jens Stenbæk.

”Klimaudspillet tager fat på tre helt centrale emner inden for kli-

”Og så er det en udfordring at få organiseret arbejdet med

maudfordringen: Energi, transport og tilpasning. De to første

energibesparelser i kommunen. Det er mennesker fra forskellige

handler om nedbringelse af CO2 udledningen. Det sidste - tilpas-

forvaltninger i kommunen, der normalt ikke har større samarbej-

ning - handler om hvordan vi tilpasser os de klimaændringer, der

de, der nu skal til at tale sammen, så vi har altså nogle udfordrin-

uvilkårligt vil komme. Det handler i høj grad om, hvordan vi hånd-

ger hos os i kommunerne, som vi skal i gang med,” sagde Jens

terer de store mængder regn, der vil falde på meget kort tid, det

Stenbæk.

-mna

220 UDSTILLERE HAR ALLEREDE RESERVERET STAND!

HAVE & LANDSKAB

2009

SLAGELSE 26.- 28. AUGUST 2009

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

A R R A N GØ R E R:

Danske Anlægsgartnere Skov & Landskab Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg Dansk Planteskoleejerforening

Læs alt om udstillingen på

HL09

WWW.

.DK

HAVE & LANDSKAB

Udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

2 00 9

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC årsmøde d. 22.- 23. september i Vejle

Teknik skaber velfærd Teknik- og miljøsektorens udsyn og selvforståelse er på dagsordnen på KTCs årsmøde og konferencen ”Teknik skaber velfærd”.

Clement Kjersgaard er konferencier og styrer debatten. / Af Michael Nørgaard

mange fagområder. Men nu må vi

Workshops

have skyklapperne helt af og tænke

Udover hovedkonferencen, så

teknik- og miljø sammen med alle

indeholder programmet også en

velfærdsområderne helt grund-

række workshops om fire aktuelle

læggende,” siger Mikael Jentch.

temaer, se programmet på de fore-

”Der er mange vigtige ting på dags-

gående sider. I hver workshop vil

ordnen som teknik- og miljøsekto-

der være aktuelle indlæg fra

ren er placeret centralt i. Fx infra-

repræsentanter fra både offentlige

struktur og klimaopgaver, så ind-

og private aktører samt fra forsker-

gangen til at tænke nyt ligger lige

miljøet. De 5 temaer behandles

for.”

ligeledes i et særligt konferencema-

”Samtidigt er vi på vej ind i fase

gasin som udgives sammen med

2 af kommunalreformen. Der kom-

”Teknik & Miljø – Stads- og havne-

Teknik- og miljøområdet har svært

mer et kommunalvalg til efteråret,

ingeniøren”.

ved at få den nødvendige del af de

og jeg forventer, at de nye byråd

økonomiske midler i de politiske

bliver fri af sammenlægningspro-

prioriteringer. Anlægsstoppet har

cessen og kan og vil fokusere mere

Vejle skal kunne ses fra månen

lagt en dæmper på mange gode

strategisk. Den udvikling skal vi i

Vejle er vært for KTCs årsmøde

projekter og mange i sektoren

forvaltningerne være 100 % klar til

2009; og der er rigtigt mange

oplever, at teknik, bygninger og veje

at matche,” siger Mikael Jentch.

spændende projekter i værtsbyen

KTC- formand Mikael Jentch.

”Jeg synes i al beskedenhed, at

kommer til kort overfor de nære

Resultatet er nedslidte veje, bygnin-

menneskelige værdier som omsorg

ger og tekniske anlæg, som både

vi har fået skruet et rigtigt spænd-

ferencen og KTCs årsmøde. Bl.a.

for børn og ældre. Og sådan må

medfører ineffektiv drift, klimamæs-

ende program sammen til årsmø-

kan man høre Vejles borgmester

den politiske prioritering vel være,

sige udfordringer og på sigt store

det, der kan klæde forvaltningerne

Leif Skov fortæller om visionen

når valget er så enkelt som spørgs-

økonomiske belastninger, når nyan-

og deres private samarbejdspartne-

”Vejle skal kunne ses fra månen”.

målet om vi her og nu skal lappe et

læg bliver tvingende nødvendige. Vi

re på til opgaverne,” siger Mikael

Og så er en stor del af dette blads

hul i vejen eller forbedre forholde-

ved, at det ikke kan betale sig” siger

Jentsch. ”Vi har fundet en række

septembernummer reserveret til et

ne for børnene i institutionerne.

KTC-formand Mikael Jentch. ”Men

oplægsholdere som ser på vores

tema om Vejle.

den politiske dagsorden er sådan,

sektor fra lidt andre positioner end

ind i fremtiden, at der er efterslæb

at den slags logik ikke holder. Vi har

vi er vant til; og når vi så skal udfor-

på vedligeholdelsen af kommunale

snakket meget om helhedsoriente-

dre selvforståelsen, så er det vel

gående sider og se mere om til-

veje, broer, bygninger, spildevands-

ret tilgang til vores opgaver og der

oplagt at invitere Clement Kjers-

melding på www.ktc.dk .

anlæg, og andre tekniske områder.

har været en god udvikling på

gaard til at styre debatten.”

”Vi kan dokumentere herfra og

som kan danne rammen om kon-

Læs programmet på de fore-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19

Se Landskabet!

Den 20. august sætter tre foreninger fokus på det åbne landskabs æstetiske tilstand og fortsatte udvikling på et symposium.

/ Af landskabsarkitekt maa, mdl,

me Danmarkskortet på, samt at prikke til den

landskabsmæssige kvaliteter udspringer af

filosofiske måde at anskue udviklingen på.

hvert enkelt menneskes konkrete forhold til og

Dette opnås bedst ved at igangsætte en

oplevelser med naturen/kulturen. Det egentli-

direkte udvekslende dialog, der involverer

ge landskabsmæssigt værdiskabende for et

den enkelte deltagers anskuelse og faglige

menneskes velbefindende er således en

viden.

meget subjektiv størrelse, som også har en

”Danmarks smukkeste kystlandskab, den

stor indflydelse på det faglige virke.

Hanne Bat Finke, Formand for Foreningen af

bæredygtige by, den sunde by, den legende

Vi ønsker med symposiet ”Se landskabet”

Danske Landskabsarkitekter.

by, den klimavenlige by, det fynske Toscana”

et forum, hvor samtale kan udvikles, og hvor

er nogle af de gode slogans i kampen om at

det stimulerende møde mellem tænkende

være i front, når det gælder tiltrækning af nye

mennesker kan opstå. Stedet er midt i Dan-

borgere til kommunerne. Det er den politisk

mark, midt i landskabet og midt i en lade –

Symposiet ”Se landskabet” henvender sig

korrekte model for at skabe det moderne

hvis oprindelige indhold er udskiftet med

bredt til landskabets aktører - er arrangeret af

levested – uanset om man er i byen eller på

mødeaktivitet og filosofisk tænkning – herun-

Danske Landskabsarkitekter, Akademisk Arki-

landet. Men hvad munder alle disse lovende

der udveksling og innovation indenfor land-

tektforening og Kommunale Park- og Natur-

billeder ud i? Holder de vand? Eller er der i

bruget, opførelse af opera samt performing

forvaltere i et samarbejde med By- og Land-

virkeligheden tale om at sælge drømme? Et

arts, kunst og lederskab.(Se mere på

skabsstyrelsen.

provokerende, men ikke desto mindre rele-

www.Bramstrup.dk). Se program for ”Se land-

vant spørgsmål til at sikre, om det rent faktisk

skabet” på www.arkitektforeningen.dk,

skabsaktører at sætte en debat i gang om

også står sådan til, når der byudvikles og

www.parkognatur.dk eller www.landskabsarki-

vores egentlige værdisætning af landskabet,

handles på landskabets bekostning.

tekter.dk.

Vi ønsker som interessenter og land-

de nuværende forvaltningsredskaber til at for-

Den bagvedliggende værdisætning af de

Vi glæder os til en inspirerende dag!

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhed Efteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder.

Opgavestyring og opgavedeling samt faglig ledelse er blandt uddannelsens centrale emner.

Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudium.

Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen.

Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Efterår 2009: Modul 3a: Driftsstyring Modulet handler om styring af pleje og vedligehold af grønne områder set i en organisatorisk, økonomisk og parkteknisk sammenhæng. I modulet indgår projektarbejde med vejledning og afsluttende projekteksamen.

Få mere information hos studieleder Studieleder Karsten Kring – E-mail: kk@life.ku.dk tlf: 35331778 / 23456718

Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC på jobmesse:

Studerende kender ikke kommunernes opgaver Der blev gjort op med fordomme og myter blandt de studerende på Danmarks Tekniske Universitet. Og arbejdet med at fortælle de unge om mulighederne i Teknik og Miljø er kun lige begyndt.

/ Af Lone Misfeldt,

unge måske potentielle jobsøgen-

og nu i Lyngby. I alt har 14 kommu-

de.

ner aktivt deltaget i messerne, og KTC har gennem faggruppeformand og teknisk direktør, Ole Møller, Roskilde Kommune, koordineret hele forløbet.

Unge ingeniører ved for lidt om kommunerne som arbejdsplads

Hendes medkollega på standen Mette Frølunde, planlægger fra Køge Kommune er helt enig. ”Jeg har selv gået på DTU, og kommu-

En analyse fra IDA (Ingeniører-

nerne har aldrig været til stede før.

været nøglepersoner for at få mes-

nes fagforening) fra november

Det savnede jeg klart, da jeg var

serne til at blive en succes. Derfor

viser, at kun 12 % af de nyud-

studerende. Kommunerne skal pro-

Deltagerne på standen har

har det været vigtigt, at deltagerne

dannede ingeniører, ser kom-

har været unge mennesker med

munerne og regionerne som

lyst og mod til at fortælle om deres

en fremtidig arbejdsplads.

arbejde og sælge Teknik og Miljø

Samtidig peger analysen på, at

og de mange spændende og

de unge ingeniører lægger

mangfoldige arbejdspladser, der er

vægt på, at deres job er både

,,

filere sig meget mere.”

Vi har ikke overvejet kommunen som arbejdsplads, men vi er ikke negative

,,

og sommer i luften. Og inde på

,, ,,

DTU summer det af liv. Det er ikke

Troels Theilby og Nanna Lillelund,

bier, der leder efter blomster, men

begge 4. semester (Design og

givet dem blod på tanden i forhold

vigtigt, at de tekniske forvaltninger

studerende og nyuddannede kan-

innovation)

til de videre opgaver.

og kommunerne er synlige. Og net-

kommunikationsrådgiver Tankegang a-s

Det er lige før påske. Der er forår

rundt om i landets tekniske forvalt-

fagligt og personligt udfordren-

ninger.

de. Godt arbejdsmiljø og sam-

Vi stoppede fordi grafikken fangede

Stine Sørensen og Anders Hers-

for om en ingeniør takker ja til

land, begge stud.polyt

et nyt job.

Begge er de enige om, at det

”Jeg sagde ja til at deltage aktivt,

didater, der ser erhvervslivet an.

Det er en af de helt store jobmes-

menhæng mellem arbejde og fritid er også vigtigt parameter

Rikke Nikolajsen fra Gentofte

op det, at flere kommuner står på

fordi det egentlig længe havde

den samme stand med deltagere,

ser, der er i gang, og for første gang

Kommune og Mette Frølunde fra

været min ide, at vi skulle profilere

der har vidt forskellige baggrunde

deltager de 98 danske kommuner

Køge Kommune er to af de ambas-

os mere for at få fat i de unge,” for-

og fagkombinationer, er med til at

med en fælles stand. Det er kulmi-

sadører, som de studerende mødte

tæller Rikke Nikolajsen, sektionsle-

give standen en god tyngde. Det

nationen på et projekt, der har

tilbage i april. De har begge fået

der fra Gentofte Kommune. Hun er

betyder, at de studerende kan få

varet i mere end et år. Tre messer

mange sjove oplevelser ud af at

en af dem, der har stået på stan-

svar på alle de spørgsmål, som de

er det blevet til - i Aalborg, Odense

deltage i arbejdet – og det har

den i Lyngby og talt med de mange

måtte have.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kommunepakke Den samlede pakke for at deltage er annonce- og pressemateriale, udstillingsavis, T-shirts, coaching af medarbejdere, mulighed for jobopslag.

Prisen i år er 10.000 kr. pr. kommune.

Din kommunen får mulighed for at markedsføre Teknik og Miljø og dermed styrker de tekniske forvaltningers image. Samtidig kommer din forvaltning i direkte kontakt med potentielle medarbejdere til både praktik og faste stillinger.

Der er plads til ca. fem kommuner på hver messe. Tilmelding foregår efter først-til-mølle principet, men vi skal have din tilmelding senest fredag d. 19. juni.

En god oplevelse

på spørgsmålet om de vil deltage

Et godt forarbejde og en flot stand

igen, så lyder der et samstemmen-

var med til at gøre det til en god

de ”ja” fra dem begge. ”Kunne man forstille sig, at KTC

oplevelse at deltage på messen. Et par uger forinden havde deltagerne

har rollen som dem, der initierer, at

mødt hinanden til et halvdagsmø-

Teknik og Miljø deltager aktivt i

de, hvor materialer, budskaber,

Åbent Hus arrangementer landet

,,

over?” lyder det afslutningsvis fra

stand og tidsplaner blev talt igenstarte med,” lyder det fra Mette

nem.

Lige nu er jeg på jagt efter et eksamensprojekt og praktikjob

,,

Frølunde. ” Nogle gang var det lidt af en

Det er et langt sejt træk. Og det er

efter praktiksteder og evt. speciale-

ikke kun ingeniører vi skal have fat

på standen, men generelt var det

opgaver. Rikke Nikolajsen opfordrer

rigtig sjovt og en god oplevelse. Og

KTC til at samle praktikopslag på en

så var der altid en, der kunne hjæl-

fælles portal.

på alle spørgsmålene.”

Myter blev aflivet Både hos deltagerne og blandt de

budskaber, som jeg skulle ud og

studerende blev myter og fordom-

præsentere,” forklarer Rikke Nikolaj-

me aflivet. De studerende vil gerne

sen. ”Standen er smart uden at

i dialog med kommunerne, men

være for smart, og vi signalerer

de mangler viden om de mange

noget andet end de mange pæne

opgaver, der er i Teknik og Miljø.

Ud over selve standen, så havde

”De studerende er ligeglade med hvilken kommune det drejer

,,

sig om. De er interesseret i opga-

”Det gjorde mig tryg ved de

om os.”

skab skal fortælles igen og igen.

ger netop jobmesserne til at lede

nomi

rådgivningsfirmaer, der står rundt

Rikke Nikolajsen. ”Det gode bud-

praktikjob. Mange studerende bru-

fuser, når man skulle hive folk ind

pe, hvis ikke man selv kunne svare Agser Fromberg, Internet og Øko-

Der blev også talt meget om

” Mange ville gerne høre om,

ven eller praktikken,” forklarer hun.

Det er kombinationen af det rigtige job og løn, der er afgørende for, hvor vi vælger job

hvilke typer af opgaver vi har. De

,,

Jobmesser 2009/10 Igen i år er KTCs stand tilmeldt en række jobmesser: DSE-messe Jobtræf Aalborg 09 7.-8. oktober (http://ing.dk/messer/dse-aalborg) Jobtræf Fyn 09 22. oktober (http://ing.dk/messer/

var så ikke forudindtaget, som jeg

Troels Theilby og Nanna Lillelund,

deltagerne fra kommunerne en

havde troet,” fortæller Rikke Niko-

begge 4. semester (Design og

messeavis fyldt med gode eksem-

lajsen

innovation)

Jobtræf Århus 09

pler på de mange forskellige opga-

Budskaberne om faglige udfor-

jobtraef-fyn)

5. november

ver, som Teknik og Miljø rummer,

dringer, karrieremuligheder og

Fortæl det gode budskab

(http://ing.dk/messer/

konkrete jobopslag og invitation til

plads til familieliv gik også rent ind

Både Mette Frølunde og Rikke

jobtraef-aarhus)

at deltage i en messekonkurrence.

hos de studerende. Begge deltage-

Nikolajsen har givet erfaringerne

DSE Messe Lyngby

Det sidste skulle lokke flere unge

re oplevede, at de studerende net-

videre til kollegaer og chefer. Begge

Forår 2010

ind på standen.

op efterspurgte job med både et

har deltaget på chefmøder og i

(http://www.studerende.dk/

stærkt fagligt miljø og plads til fami-

afdelingsmøder. De synes, at tiden

Messe/Lyngby)

lien.

og pengene var givet godt ud – og

”Det var lidt af en overvindelse til at

STIL SKARPT PÅ KLIMAET Klimaændringerne stiller store udfordringer til kommunerne, men åbner samtidig for nye muligheder. Oversvømmelser kan fx udnyttes til rekreative formål og forbedre mikroklimaet i de bynære miljøer. Rambøll skaber overblik, sætter mål og leverer konkrete løsninger med fokus på omkostningseffektiv CO2-reduktion og klimatilpasning.

WWW.RAMBOLL.DK/KLIMA

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Verdens kommuner:

Vi vil være en del af klimaløsningen Kommuner fra hele verden stillede ved KL’s klimakonference et fælles krav til de nationale ledere, der i december deltager i FN’s klimatopmøde: Kommunerne skal spille en rolle i klimastrategierne.

onale stats- og regeringsledere om,

myndigheder tager erklæringen

at vi forventer at blive inddraget og

med hjem og bringer den videre til

adgang til de CO2-fonde, tilpas-

få vores rolle anerkendt, når de

deres respektive nationale myndig-

ningsfonde og teknologifonde, som

nationale klimastrategier og planer

heder.

bliver oprettet på baggrund af

skal implementeres verden over.

”Verdens kommuner og regioner

Kommunerne håber på at få

COP15. Det skal sikre kommuner-

Det er borgere og de lokale myn-

forpligter sig til at tage lokalt ansvar

ne gode vilkår for at løfte klimarela-

digheder, der mærker konsekven-

for de klimaudfordringer, som vi

terede opgaver.

serne af klimaforandringerne. Der-

står midt i. Det gør vi naturligvis,

Derudover har de 700 repræs-

for skal vi også være en del af

fordi vi har et medansvar på en

entanter som erklæret mål, at ver-

løsningen,” siger Henning Jensen,

række områder. Blandt andet i for-

dens lavindkomstlande - som er de

formand for KL’s Internationale

hold til at gøre offentlige bygninger

mest sårbare i forhold til klimakata-

Vi vil inkluderes. Vi vil tage ansvar,

udvalg og borgmester i Næstved

energivenlige, investere i kollektiv

strofer – skal have en betydelig del

men vi har brug for ressourcer.

Kommune.

trafik og etablere den mest mil-

af kagen.

jøvenlige affaldshåndtering,” forkla-

Mindst 1 milliard dollars til tilpas-

”Helt konkret foreslår vi at opru-

ningstiltag skal tilføres verdens

Del i ansvaret

rer Henning Jensen i en presse-

ste den nuværende økonomiske

mest sårbare lavindkomstlande.

Erklæringen støttes af en lang ræk-

meddelelse fra KL.

støtte til verdens lavindkomstlande

Sådan lyder den fælles erklæring,

ke kommuneorganisationer, bl.a.

som 700 repræsentanter fra kom-

United Cities and Local Govern-

Penge på bordet

Pengene skal målrettes tilpasnings-

muner og regioner fra over 60 lan-

ments og ICLEI – Local Govern-

Men kontante ord gør det ikke ale-

tiltag, så landene i højere grad kan

de har vedtaget på KL’s klimatop-

ments for Sustainability. Erklærin-

ne – klimaet koster. Hvis det skal

få bedre infrastrukturer og blive i

møde Local Government Climate

gen er kommunernes og regioner-

lykkes at håndtere verdens klima-

stand til at håndtere oversvømmel-

Change Leadership Summit.

nes input til de forhandlinger, der

udfordringer, er det afgørende, at

ser og andre naturkatastrofer,” siger

”Med erklæringen sender vi et

foregår forud for FN’s klimatopmø-

de lokale myndigheder får bedre

Henning Jensen.

fælles og stærkt signal til vores nati-

de i december, COP15. De lokale

ressourcer og rammebetingelser.

med minimum 1 milliard dollars.

KTC bliver vÌrt for internationalt møde

problemer med at opretholde serviceniveauet, som det medfører. Det var en problemstilling som tekniske direktører fra Finland til Israel kunne genkende, og det resulterede i en lÌngere udveksling af erfaringer. �Det enkelte medlem er nødt til at tage vigtige spørgsmül op til

Tekniske chefer fra hele verden kommer nÌste ür til Danmark for se pü interessante projekter i danske kommuner. Det sker, nür KTC bliver vÌrt for et møde i den internationale forening for kommuneteknikere, IFME.

gruppe Lillian Kristensen. De blev

turreformen har gjort kommunerne i

diskussion, hvis der skal komme

blandt andet introduceret til Tel Avivs

stand til at integrere opgaverne i en

noget ud af møderne. Jeg havde i

byplanlĂŚgning, der er interessant pĂĽ

mere helhedsorienteret tilgang, lige-

forvejen sendt en skriftlig redegørel-

grund af dens indretning i forhold til

som han omtalte den forestĂĽende

se, og det gav grundlag for en grun-

klimaet.

privatisering inden for vand- og

dig drøftelse,� siger Anders Than-

affaldssektoren.

ning.

Anders Thanning fremlagde pĂĽ

Det, der dog medførte mest

mødet, hvilke opgaver de danske

NÌste IFME-møde afholdes til

kommuner arbejder med inden for

debatlyst pü mødet, var skitseringen

efterĂĽret i forbindelse med en stor

det tekniske omrĂĽde. Han kom

af de danske kommuners rekrutte-

kongres i Melbourne, Australien.

blandt andet ind pĂĽ, hvordan struk-

ringsproblemer og de potentielle

/ Af Kristian Jørgensen

Som tidligere omtalt i Teknik & Miljø

TRAFIKDAGE PĂ… AALBORG UNIVERSITET

er KTC medlem af den internationa-

24.-25. august 2009

le forening for kommunale teknikere, IFME. Foreningen arbejde for erfaringsudveksling mellem landene, medvirker til at arrangere seminarer og konferencer og støtter studieophold verden over.

Det bliver KTC, der skal afholde IFMEs første møde i 2010, nÌrmere bestemt den 26.-29. maj 2010.

1N=łGBKNOGJEJCOCNQLLAJ L½ =H>KNC 2JERANOEPAP EJ@>U@AN BKN C=JC PEH @AJ ½NHECA PN=łGGKJBANAJ?Aĥ 1N=łG@=CA L½ =H>KNC 2JERANOEPAP (KJBANAJ?AJ łJ@AN OPA@ E @=CAJA =QCQOP & ½N AN GHEI= KC PN=JOLKNP IA@ BKGQO L½ @AHKIN½@ANJAĥ (KHHAGPER PN=łG AH>EHAN KC GrNOAHO=BCEBPAN L½ @=COKN@AJAJ QJ@AN EJ@HA@JEJCOOAOOEKJAJ %AJNEAPPA (FoN DKH@AN KLHoC KI NACANEJCAJO GHEI= KC PN=JOLKNPLKHEPEG KC @AN AN KLHoC RA@ *=NPEJ )E@AC==N@ BKNI=J@ BKN ,+ &1, !=JI=NGO CNrJJA PoJGAP=JG O=IP ABPANBrHCAJ@A @A>=P IAHHAI BKHGAPEJCAPO PN=łGKN@BrNANA IA@ *=NPEJ )E@AC==N@ OKI IK@AN=PKN

Det er endnu uvist, hvor selve mødet vil finde sted, men deltagerne vil komme rundt i hele landet for at se pü interessante projekter. Programmet er dog ikke drøftet endnu. �Nür man har südan et internationalt samarbejde og mødes i forskellige medlemslande, er det ogsü for

Emner 2009: Š $K@OPN=JOLKNP

at prĂŚsentere landene for hinan-

Š 'ANJ>=JAN

den, og hvad det enkelte land stĂĽr

Š (KHHAGPER PN=JOLKNP

med af udfordringer. Det er den erfaringsudveksling og videndeling,

Š (rNAPrFOPAGJKHKCE KC GrNAPrFANJAO GHEI= KC IEHFrGKJOAGRAJOAN

der er vigtig,� siger Anders Thanning,

Š *K>EHEPAP KC =@BoN@

Special Sessions: Š #rN PN=Ĺ‚GGAJ OP½N OPEHHA %R=@ G=J @AJ GKHHAGPERA PN=JOLKNP >E@N=CA IA@ Š & 2 LNKFAGPAP #AIANJ ²NAOQJ@ Š +=PEKJ=HP IK@AHOUOPAI Š +UA LQHFAN E GKHHAGPER PN=Ĺ‚G Š -QHFA BKN JUA PAGJKHKCEOGA IQHECDA@AN Ä &10

Š 3A@R=NAJ@A AJANCE E PN=JOLKNPOAGPKNAJ

nĂŚstformand i KTC, der vil deltage i

Š -H=JHoCJEJC

tilrettelÌggelsen af mødet i samar-

Workshops:

Š 1N=łGIK@AHHAN

Š !=JI=NG OKI PN=JOEPH=J@ „ N=OPALH=@O AHHAN HKCEOPEG?AJPAN

bejde med International Faggruppe og KTC-sekretariatet - samt KTCmedlemmer i de kommuner, delegationen skal besøge.

Debat om rekruttering Det seneste IFME-møde blev i april

Š 1N=łGLKHEPEG KNC=JEO=PEKJ KC rGK JK IE Š 1N=łGOEGGANDA@ Š 1N=łGPAGJEG

Š "BBAGPERA CK@OPN=JOLKNPAN PEH >UANJA Š 1N=łGLH=JHoCJEJC KC >UNQIO@AOECJ PK OE@AN =B O=IIA O=C

(KJBANAJ?ALNKCN=I G=J B½O RA@ DAJRAJ@AHOA PEH GKJBANAJ?AOAGNAP=NE=PAPĥ 1HB " I=EHĥ HEHHEĤLH=J ==Q @G

afholdt i Tel Aviv, Israel. Her var KTC

KC OAO L½ EJPANJAPPAPĥ DPPLĥ SSS PN=łG@=CA @G

reprĂŚsenteret af Anders Thanning

Tilmeldingsfrist 24. juli 2009

og formand for International Fag-

26 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Kloakrenoveringer presser sig på Kommunerne skal gennemføre massive kloakinvesteringer på 2,7 mia. kr. årligt for at indhente vedligeholdelsesefterslæb og ruste kloaknettet til klimaændringerne. Opgaven er hidtil blevet forsømt, fordi der har været tilbageholdenhed med at sætte vandpriserne tilstrækkeligt op. / Af Kristian Jørgensen

for, at kloakkerne kan håndtere

behovet for massive kloakinveste-

mere regnvand. Det skønnes, at

ringer. Over de næste 10 år vil

kloakkernes kapacitet skal udvides

kommunen investere 500 mio.

til at kunne håndtere 30 procent

kroner i at renovere og anlægge

mere regnvand end i dag. Der er

nye kloakker.

dog også mulighed for alternative

Det, der udløste disse investe-

tiltag til fjernelse af regnvand, f.eks.

ringer var den voldsomme torden-

etablering af bassiner eller etable-

regn i 2007, der betød, at en fjer-

ring af vådområder i byerne.

dedel af kommunens husstande fik oversvømmelser i kælderen eller

Store regnskyl har ændret viljen til at sætte vandpriserne op, mener Henrik Brade Johansen, formand for Miljøudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Betalingsvillighed ændret

på anden måde blev ramt regnskyl-

IDA konstaterede i 2008 et årligt

let. Den voldsomme regn gjorde, at

investeringsefterslæb på 300 mio.

både borgere og politikere fik øjne-

kr. for kloakområdet, eftersom kom-

ne op for behovet for de investerin-

munerne budgetterede med 1,8

ger, der hidtil var blevet forsømt.

mia. kr. til kloakinvesteringer. Det

”Det ændrede det politiske land-

Klimaændringerne er ved at ind-

ger. Den sum kan dog slet ikke

akkumulerede efterslæb blev

skab. Politikerne opdagede, at man

hente kommunerne, der i årevis

række til de nødvendige kloakinve-

opgjort til 2,3 mia. kr.

måtte opprioritere renovering og

har forsømt nødvendige investerin-

steringer, der er takstfinansierede

ger i kloakkerne, fordi det ikke har været et område med stor offentlig bevågenhed. Stigende regnmæng-

Har kommunerne så opfattet

udbygning af kloaksystemet, og det

og derfor ikke indgår i investerings-

alvoren og taget hul på de nødven-

øgede den fælles forståelse blandt

planen.

dige kloakinvesteringer? Det er iføl-

Rambøll har i en rapport udar-

ge Mogens Henze, professor i spil-

der og deraf følgende oversvøm-

bejdet for KL skønnet, at der er et

devand ved DTU, svært at sige

mede kloakker har dog sat fornyet

samlet behov for investeringer på

noget om.

fokus på spildevandet og det store

kloakområdet på 2,7 mia. kr. årligt.

behov for renovering og udbygning

Det er en opskrivning i forhold til

nogen, der har overblik over det.

stemet er ifølge undersøgelse

af kloakkerne.

Ingeniørforeningens (IDA) under-

Det er kun kommunerne, der kan

fra Rambøll anslået til ca. 100

søgelse fra 2008, der pegede på et

gøre noget – og i sidste ende er

mia. kroner i 2008. Samme

den nye investeringsplan for kom-

investeringsbehov på 2,1 mia. kr.

det borgerne, der skal sige, at de vil

undersøgelse konkluderer, at

munerne lavede KL i marts en kli-

årligt.

bruge nogle penge på det,” siger

værdien af det offentlige klo-

han.

aksystem er faldet med 32

Som en del af arbejdet med

mainvesteringsplan. Den anslår, at

Det tal inkluderede ikke klimatil-

kommunerne skal bruge 1,3 mia.

pasningen, og stigningen er derfor

kroner om året på klimatilpasnin-

alene en konsekvens af behovet

”Problemet er, at der ikke er

Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de kommuner, der har indset

Forfald til 32 mia.

Den samlede værdi af kloaksy-

mia. kroner siden 2002.

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 27

borgerne for, at man måtte gøre

med henvisning til kommunernes

noget. Det førte til, at det blev

budgetforhandlinger med regeringen.

muligt at hæve vandafgifterne bety-

Bliver de nødvendige investerin-

deligt,” siger Henrik Brade Johan-

ger ikke foretaget, vil det ifølge pro-

sen (R), formand for Miljøudvalget i

fessor Mogens Henze betyde, at vi

Lyngby-Taarbæk Kommune.

får oversvømmelser, fordi kloakker-

”Jeg tror, man ikke har været

ne ikke kan holde på vandet, flere

opmærksom på, hvor meget det har

rotter og problemer med sam-

været svigtet. Der har ikke været

menstyrtede kloakker, som giver

den store lyst i de store partier –

risiko for, at veje bryder sammen

Konservative og Socialdemokraterne

under store belastninger.

- til at sætte vandprisen op.”

”Vi udskyder problemet til vores børn og børnebørn, som får lov at

Fordobling af vandprisen

gøre det. For det skal gøres. Det er

Spildevandsafgiften i Lyngby-Taar-

parallelt til Banedanmark, hvor man

bæk er derfor steget 75 procent i

i 25 år ikke gjorde noget, og det er

år til 44,05 kr. pr. m3. Året før steg

i virkeligheden det samme, som er

afgiften med 71 procent, så kom-

sket med vejene,” siger Mogens

munen på to år er gået fra at være

Henze og bemærker, at det er en

en af de billigste til en af de dyre-

problemstilling, som tidligere har

ste kommuner, hvad angår vand.

kendetegnet u-lande, hvor man

Den samlede vandpris i Lyngby-

ikke er i stand til at vedligeholde de

Taarbæk er på to år mere end for-

investeringer, der bliver foretaget.

doblet til 71,14 kr. pr. m3. Men det generer ikke Henrik Brade Johan-

Gladsaxe går nye veje

sen.

Gladsaxe Kommune går helt nye

”Vi mener, det her er det niveau,

veje på kloakområdet for at få styr

Der er behov for omfattende renovering af kloakkerne, fastslår flere rapporter.

Mindst 2,1 mia. kr. skal der investeres årligt – fraset behovet for klimatilpasninger.

alle kommuner skal op til, hvis de

de stigende regnmængder, som får

skal fremtidssikre kloakkerne. Men nu

kloakkerne til at løbe over. Som

må vi se, om vi får mulighed for at

den første kommune i landet er

nes interesse for selv at håndtere

tig mange penge at spare, hvis

bruge de penge på det,” siger han

Gladsaxe ved at undersøge borger-

regnvandet på deres grunde.

mange selv håndterede regnvan-

Det kan blandt andet ske ved at

jøforvaltningen Phillip Hartmann på

til eksempelvis havevanding eller

kommunens hjemmeside.

ved at bygge en faskine, der hjæl-

Over de næste 11-12 år skal

per regnvandet med at sive ned til

Gladsaxe Kommune investere op

grundvandet. Dermed bliver klo-

imod 750 millioner kroner på

aksystemet aflastet, og man und-

kloakområdet, så besparelsen vil

går, at det løber over under pres.

være velkommen. Foruden den

I alt 325 husstande i et udvalgt

økonomiske gevinst, vil miljøet

område i Gladsaxe har modtaget et

også nyde gavn af, hvis borgerne

spørgeskema og er blevet inviteret

selv står for håndteringen af regn-

til borgermøde, hvor kommunen

vand. Får regnvandet lov til at løbe

har informeret om mulighederne.

ned til grundvandet i stedet for i

Er borgerne villige til at løfte noget

kloakken, vil det ikke kun minimere

af opgaven, vil de få en kontant

udledningen af urenset spildevand

belønning, mens kommunen vil

i naturen, men også give mere og

spare millioner af kroner.

renere grundvand.

”Vores beregninger viser, at for

En alternativ måde at takle de stigende regnmængder på er at lade borgerne håndtere regnvandet selv – mod belønning. For eksempel ved at opsamle regnvandet, så det kan bruges til havevanding.

det,” siger direktør for By- og Mil-

opsamle regnvandet og bruge det

Kommunen har mulighed for at

et område, hvor der i de kommen-

tilbagebetale et engangsbeløb på

de år er planlagt kloakrenoveringer

op til 21.000 kr. til de husstande,

for 150 millioner kroner, vil vi kun-

som selv håndterer regnvandet.

ne spare 100 millioner kroner, hvis

Pengene stammer fra tilslutningsbi-

alle husstande i området selv

draget for afledning af vand og vil

håndterer regnvandet. Så stor til-

være rigeligt til at dække udgifter til

slutning er nok ikke realistisk, men

etablering af en alternativ regn-

der er ingen tvivl om, at der er rig-

vandsløsning.

28 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Regnvands-netværk vil være landsdækkende Det tværkommunale projekt 19K, der søger løsninger for afløb af regnvand, er på vej ind i sin afsluttende fase med positive resultater. Håbet er nu, at netværket kan udvides til at blive landsdækkende.

endnu, men der vil være brug for

handler om at forbedre samarbejde

projekter. Kriteriet for at få optaget

nogle netværksmidler til at starte

og kommunikation inden for bran-

et projekt på kortet er, at der skal

det op, inden det kan bære sig

chen, og fem handler om at få styr

såt ”en glad ejer” bag. På kortet,

selv.

på regnvandets kvalitet.

der vil blive præsenteret sammen

KTC er også i spil som samar-

Der arbejdes desuden på et vir-

med idékataloget, popper projek-

bejdspartner i forbindelse med at

tuelt danmarkskort over interessan-

terne op, når man browser hen

skabe opbakning til de indsatser,

te eksempler på danske regnvands-

over deres placering på kortet.

netværket skal løfte. Der håber man i 19K, at KTC kan blive en indgang til de tekniske chefer i kom-

/ Af Kristian Jørgensen

munerne, ligesom Danva, Forsk-

Fakta om 19K

ningsplatformen Vand m.fl. er

19K er startet i januar 2008 og løber over to år (2008-2009) og har et

potentielle samarbejdspartnere.

budget på fire mio. kr. Deltagerne er 22 kommuner og en række andre

Rundt om i kommuner og vandfor-

aktører som Danva, DTU, GEUS og virksomheder inden for branchen. Pro-

syninger er der et håb om at kunne

Præsentation til efteråret

jektet er ledet af KU-Life og Rørcentret, Teknologisk Institut.

bruge regnvand som en positiv res-

19K arbejder med et idékatalog

source i bybilledet, enten til forsy-

over løsninger for håndtering af

ning eller rekreative formål. I 2008

regnvand, som skal være tilgænge-

startede 19 kommuner derfor net-

ligt på nettet, og som man vil præ-

værket 19K med det formål at fin-

sentere ved en fernisering til efter-

de løsninger for håndtering af regn-

året, forhåbentligt 3. september.

vand, mere viden om vandets kvali-

Nogle af de foreløbige idéer kan

tet og bedre samarbejde omkring

allerede ses på hjemmesiden

afløbsområdet.

www.19K.dk.

Siden er netværket blevet udvidet til 22 kommuner og har høstet

19K har omkring 50 deltagere, der alle repræsenterer forskellige

Målsætninger: 1: Finde metoder til at sikre kvaliteten af det afstrømmende regnvand i byerne.

2: Finde nye løsninger til at håndtere stigende vandmængder i byerne.

3: Gøre afløbssektoren bedre til at sætte dagsordner og samarbejde med borgere og politikere.

Faser: 0-6 mdr.: Erkendelsesfasen: Strukturering af aktørernes problemstillinger om vand i byen.

6-18 mdr.: Generisk fase: Identifikation af eksisterende løsninger samt udvikling af nye idéer.

mange gode erfaringer i den fore-

interesser og kompetencer. Derfor

løbige proces. Derfor håber man

har 19K nu organiseret sig i en

nu at kunne tiltrække andre kom-

dobbeltstruktur med tre regional-

der skitseres.

muner til at deltage i netværket, så

grupper med fokus på den samle-

Resultater:

man kan etablere et landsdækken-

de indsats og en række tværgåen-

de samarbejde om håndtering af

de interessegrupper, eller ’kuber’,

regnvand.

der arbejder med innovation på de

”Det vi gerne vil lave, er et nationalt netværk for innovation omkring regnvandshåndtering - gerne koblet

områder, som allerede er identificeret i projektets indledende fase.

19 K har udarbejdet et kubeka-

til planlægningen og miljømyndighe-

talog på baggrund af arbejdet i

derne, ” siger Marina Bergen Jensen,

kuberne. Kataloget indeholder 18

projektleder i 19K og forsker ved

konkrete forslag til indsatser, fordelt

Skov og Landskab, KU-LIFE.

på netværkets tre indsatsområder.

Vejen til at etablere et landsdækkende netværk er ikke klar

Syv indsatser handler om selve afvandingsopgaven, seks indsatser

18-24 mdr.: Prioriterings- og modningsfase: Implementeringsmulighe-

På den teknologiske side opbygges et idékatalog med kendte og lovende løsninger på de problemtyper, man står over for i forvaltninger og vandselskaber. Kataloget indeholder også et danmarkskort over interessante projekter. Formålet er at lave videndeling, så alle kan handle ud fra det bedste vidensgrundlag. Idékataloget vil vokse frem på www.19K.dk og kan frit benyttes.

Derudover er der etableret en markedsplads for innovation og opstartet en række konkrete innovationsindsatser, organiseret i form af ”kuber”.

Dette styres via et intranet. Endelig er der skabt et fagligt netværk, hvor man har delt en masse viden og erfaring. Det vil fremme videndeling fremover og gøre vejen til nye samarbejder kort.

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 29

Kæmpe investeringsbehov i kommunerne Kommunerne har et betydeligt efterslæb på anlægsinvesteringer. Ifølge KL er der behov for investeringer på 21 milliarder årligt de kommende år, hvilket er 40 procent mere end aftalt.

Infrastruktur udgør den største post, og klimainvesteringer skal tænkes ind i det hele. / Af Kristian Jørgensen

vedligehold af de kommunale veje,

ritet. Samtidig har regeringens infra-

de nationale mål. Derfor skal der

men også behov for nye anlæg og

strukturplan også mange afledte føl-

gennemføres en prioritering, og de

trafiksikkerhedstiltag.

geinvesteringer i kommunerne.

aftalte mål skal naturligvis finansie-

”Vores analyser viser, at der i

”Det er et problem, at kommu-

res – både gennem direkte statsli-

kommunerne er et betydeligt efter-

nerne ikke kan finansiere investe-

ge tilskud og gennem nye lånemu-

slæb, når det gælder vedligeholdel-

ringer på de højt prioriterede områ-

ligheder for kommunerne, siger Erik

se af især folkeskoler og veje. Det

der, så kommunerne kan leve op til

Fabrin.

er ikke så mærkeligt, for Danmark har i en årrække underinvesteret i vedligeholdelsen af bygninger i den offentlige sektor sammenlignet

KL’s investeringsplan

med blandt andet Norge og Sveri-

Det indgik i sidste års økonomiaftale, at KL og kommunerne skulle

ge”, konstaterer KL-formand Erik

udarbejde en anlægsinvesteringsplan. Planen dokumenterer, at kom-

Fabrin i en pressemeddelelse.

munernes investeringsbehov er langt højere end de 15 mia. kr. årligt, der indgik i økonomiaftalen 2009. I stedet er der behov for 21 mia.

Klimaet skal med

kr. årligt de kommende fire år.

Det store behov skyldes bl.a. de politiske målsætninger for klima-

Danmark underinvesterer i den

En del af investeringsbehovet er dog

offentlige sektor, og kommunerne

en følge af politisk højt prioriterede

indsats, infrastruktur og sundhed samt et markant investeringsefters-

har brug for at investere 21,1 mia.

indsatsområder frem for efterslæb.

læb fra de foregående år. Desuden er der stadig behov for tilpasnin-

kroner årligt i perioden 2010-2013.

Det gælder eksempelvis behovet for

ger for at sikre kommunalreformens effektiviseringspotentiale. Ind-

Det er hovedkonklusionen på den

klimainvesteringer på 1,3 mia. kro-

hentes investeringsefterslæbet ikke over de næste 5-10 år, kan reg-

anlægs- og investeringsplan, Kom-

ner årligt. KL klimainvesteringsplan

ningen blive meget høj, advarer KL.

munernes Landsforening offentlig-

fra marts danner baggrund for den-

gjorde i maj. Der er dermed behov

ne del af investeringerne. Klimainve-

Finansiering

for et markant løft i forhold til det

steringerne omfatter blandt andet

Analyserne af kommunernes investeringsbehov viser, at der er behov

aftalte investeringsomfang i økono-

reducering af energiforbruget i kom-

for et generelt løft. Det bør ifølge KL medføre et øget statsligt tilskud

miaftalen for 2009 på 15 mia. kr.

munale bygninger, vandafledning i

til kommunerne af permanent karakter. På den måde får kommuner-

Behovet skyldes både et behov for nyinvesteringer og et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb i kom-

byerne og på vejene samt udvidelse

ne over en flerårig periode sikkerhed for at kunne foretage de nød-

af kloakkapaciteten.

vendige investeringer.

Erik Fabrin understreger, at sidste

Det er ifølge KL ikke holdbart, at investeringerne alene sker gen-

munerne. Den største investerings-

års aftale med regeringen om at

nem øget kommunal låntagning. På udvalgte områder er der behov

post i KL’s regnskab er til infrastruk-

styrke investeringerne på de borger-

for bedre og mere ubureaukratiske lånemuligheder. Kommunerne

tur, som kræver årlige investeringer

nære områder ikke må gå ud over

bør således have automatisk låneadgang til højt prioriterede investe-

for 5,2 mia. kroner om året. Det

den vigtige indsats på klima- og mil-

ringsområder, der fastlægges under de årlige økonomiforhandlinger.

skyldes især et stort efterslæb på

jøområdet, der har høj national prio-

30 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning Mange virksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå den seneste information om klimaændringer fra forskningsinstitutionerne. DHI og Rørcentret, Teknologisk Institut, samarbejder om en resultatkontrakt med titlen ”Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning”.

produktion i havet, tilgængeligt

klimaændringer. Her er en af

vand i de øvre jordlag, artssam-

hovedkonklusionerne, at både virk-

mensætningen på land og til vands

somheder og myndigheder ønsker

samt øge risikoen for oversvøm-

”’et centralt sted”, hvor man kan

melser og erosion langs kyster og

henvende sig og få information om

oversvømmelser i byer.

klimaændringer.

En del af videnbehovet for infor-

Behov for viden

mation om klimaændringer vil blive

Mange danske virksomheder og

dækket af regeringens initiativ for

og regnintensitet hen over året,

offentlige myndigheder har i dag

en ”Portal for klimatilpasning”, som

ændringer i vindretninger og storm-

svært ved at finde og forstå den

er en sammenstilling af de mere

intensitet samt en havspejlsstigning

eksisterende information om kli-

”rå” klimadata. Men der efterspør-

på ca. 0,5 m.

maændringer og ikke mindst finde

ges allerede i dag en del mere kli-

de seneste prognoser og analyser,

mainformation end det planlagte

vores økosystemer, vand- og bymil-

der befinder sig rundt omkring på

indhold af klimaportalen. Der

De forventede klimaændringer i

jø samt have betydning for land-

forskningsinstitutioner.

efterspørges især integrerede sam-

Danmark inden for de næste 100

brug, fiskeri og infrastruktur. Kli-

år er: Temperaturstigninger på 2-

maændringerne vil påvirke afstrøm-

nyeste klimainformation bekræftes

som planlægges til regeringens kli-

4°C, ændringer i nedbørsmønstre

ningsmønstre i vandløb, biologisk

af forskningsprojektet Conwoy om

maportal.

/ Af Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut

Disse ændringer vil påvirke

Behovet for let adgang til den

menstillinger af de ”rå” klimadata

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 31

Oversvømmelser i Danmark efter kraftig regn

Virksomheder, primærerhverv og

De enorme omkostninger, der er

Når effekten af klimaændringer-

ponenter, kommunale planlæggere,

kommunerne efterspørger bl.a.

forbundet med udskiftning af store

ne er bestemt, er der brug for til-

rådgivende ingeniører og politiske

kvantificering af effekter, standard-

dele af det underdimensionerede

pasningsstrategier, hvor de teknolo-

stillingtagere bl.a. på Rørcenterda-

scenarier for hele det hydrologiske

kloaknet, vil imidlertid være så store,

giske løsninger spiller en central

gene den 17-18. juni i Taastrup og

kredsløb samt tilpasningsstrategier,

at fremtidens problemer kun kan

rolle. Hovedproblemstillingen er, at

ved COP 15 i efteråret 2009.

så de kan håndtere klimaudfordrin-

løses ved udvikling af nye afløbstek-

afløbssystemerne er underdimensi-

gerne økonomisk og miljømæssigt

niske løsninger og komponenter.

onerede, og at en udskiftning til

optimalt.

Resultatkontrakten vil bl.a. sikre et

større kapacitet ikke er økonomisk

Hertil kommer et betydeligt

nyt beslutningsgrundlag for landets

behov for integrerede analyser af

forvaltere af afløbssystemer samt for

Derfor er hovedopgaven at

effekterne af de klimascenarier,

styrelser og andre myndigheder på

udvikle teknologier, der forsinker

som findes i dag. For eksempel i

området. Hertil kommer, at danske

eller helt forhindrer, at vandføringen

form af ændrede oversvømmelses-

industrivirksomheder og rådgivere

i kloakkerne forøges i samme takt

mønstre i byerne til brug inden for

inden for afløbsbranchen vil få tek-

som nedbørsmængden. Dette kan

hele bygningsindustrien og til

nologisk viden, der vil gøre det

gøres ved nye typer af forsinkelser,

byplanlægning. Et andet stort

mulig for dem at markere sig positivt

afværgeforanstaltninger, nedsiv-

ønske er vejledning i, hvordan og

i den internationale konkurrence.

ningsanlæg, nye anvendelser af

hvornår man skal iværksætte tiltag

Endelig vil de demonstrerede

attraktiv.

vand i byens rum og lignende.

til tilpasning til klimaændringer for

og dokumenterede løsninger kun-

DHI vil med baggrund i Teknolo-

at gøre det på den mest økono-

ne finde anvendelse inden for den

gisk Instituts opstilling og beskrivel-

misk fordelagtige måde.

danske lovgivning.

se af teknologiske løsninger evaluere effekten for hele afløbssystemer.

Oversvømmede kloakker

Udnyttelse af synergi mellem DHI og Teknologisk Institut

For eksempel i form af reducerede

En af de første og indtil nu mest markante effekter af de ændrede kli-

Som en af de første cases for det

sesskader, reducerede overløb,

maforhold i Danmark er over-

nye beslutningsstøtteværktøj har

mm. Der vil blive fokuseret på

svømmelser af kloakker som følge af

DHI valgt at fokusere på blandt

både planlægningsmæssige tekno-

kraftig nedbør og intense regnhænd-

andet effekten af klimaændringer

logier og realtids-teknologier, som

elser. Selv med massive investerin-

for danske afløbssystemer. Teknolo-

kan sikre en intelligent og økono-

ger i udbygning af det eksisterende

gisk Institut vil evaluere og beskrive

misk optimal klimatilpasning.

kloaknet vil det være vanskeligt at

teknologiske løsninger, som kan

Både Teknologisk Instituts og

matche nedbørsmængder, som

reducere effekterne af ekstrem

DHI’s arbejde bliver gjort tilgænge-

dem der prægede sommeren 2007.

regn og klimaændringer.

ligt for producenter af afløbskom-

oversvømmelser og oversvømmel-

Fakta Resultatkontrakten om beslutningsstøtte blev bevilget i midten af 2008 af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og afsluttes med udgangen af 2009.

DHI er hovedansvarlig for resultatkontrakten, men der foregår et tæt samarbejde med Teknologisk Institut.

Resultatkontrakten vil bl.a. sikre et nyt beslutningsgrundlag for landets forvaltere af afløbssystemer. En hovedopgave er at udvikle teknologier, der forsinker eller forhindrer, at vandføringen i kloakkerne forøges i samme takt som nedbørsmængden. Det kan gøres ved nye typer af forsinkelser, afværgeforanstaltninger, nedsivningsanlæg, nye anvendelser af vand i byens rum og lignende.

Din kilde til viden - også om effektiv nedsivning

www.niras.dk

Vores klima ændrer sig En af konsekvenserne er stadig flere ekstremhændelser i forhold til vandstand, nedbør - og oversvømmelser i byområder. Lokal nedsivning af fx tagvand gennem faskiner reducerer belastningen af kloakkerne og behovet for investeringer væsentligt. Med ny og enkel teknologi kan kommunerne gøre lokal udsivning mere udbredt også i byområder. Det mindsker risikoen for overbelastning af kloaksystemet og oversvømmelser. Samtidig bliver en større del af vandet i det naturlige kredsløb frem for at blive ledt ud i kloakkerne.

Kontakt os og hør mere om erfaringer og muligheder eller læs mere på www.niras.dk/faskiner

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 33

Teknologisk Institut eksperimenterer med regnvand Måling på tre faskiner

Teknologisk Institut etablerer projektet Energy FlexHouse for at teste energioptimerede byggetekniske løsninger. Det giver samtidig mulighed for at samle erfaringer med faskiner til håndtering af regnvand.

Der er etableret faskiner mange steder i Danmark – primært på privat grund men også på offentlige arealer. Generelt gælder, at der mangler dokumentation for, hvor godt faskinerne virker – hvor hurtigt tømmes de fx i forbindelse med en længerevarende regn?

Desuden mangler erfaringer med driften generelt, og oplysninger om levetiden af faskinerne er mangelfuld. Det er fx uvist, om

/ Af Ulrik Hindsberger, Rørcentret,

faskinerne skal graves op efter en

Teknologisk Institut

årrække, da de herefter kan have en nedsat funktionsevne.

Mange kloakforsyninger står lige nu med ønsket om selv at etablere På Rørcentret, Teknologisk Institut,

større faskiner – eller at opmuntre

har der længe været et ønske om

borgerne til at etablere faskiner på

at indsamle og dokumentere erfa-

privat grund. I den forbindelse vil

ringer med drift og levetid af faski-

viden om drift og levetid være en

ner til håndtering af regnvand. Des-

stor fordel.

Faskinerne, der er etableret ved

uden er der tiltagende interesse for at øge kendskabet til det nyere

Flex Husene på TI, har derfor det for-

begreb ”regnhaver”.

mål, at de skal kunne modtage regnvand fra ca. 800 m2 befæstede tag-

I forbindelse med byggeriet af to nye bygninger på Teknologisk Insti-

flader samt ca. 625 m2 vej- og parke-

tut i som del af projektet Energy-

ringsareal. Desuden skal de være et

FlexHouse (se faktaboks) var det

værktøj til at kunne dokumentere

derfor oplagt at gribe chancen til at

drift og levetid af faskinerne.

etablere tre nye og forskellige faskiner, der løbende kan måles på.

Der er etableret overløb fra alle Etablering af faskine af leca-poser.

faskiner. Brønde på alle tilløb og

34 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Rørcentret etablerer tre forskellige typer faskiner som forsøg. Her etableres faskine af Rigofill regnvandsblokke.

De tre faskiner Regnvand fra

Befæstet areal (m2)

Materiale

Hulrumsprocent

Volumen (m3)

Faskine 1

Vej + ankomstplads

625

Qbic fra Wavin

96%

Faskine 2

Hus 1

400

Webers Leca

50%

4

Faskine 3

Hus 2

400

Nyrups Ricofill

96%

4

Projekt EnergyFlexHouse: Teknologisk institut ønsker

overløb giver mulighed for, at der

vil regnhaven stå uden vand, i peri-

Regnhaven opdeles i to områ-

med projektet EnergyFlexHou-

kan måles vandføring og stof i

oder vil der være varierende vand-

der (zoner). Det inderste område

se at afprøve og teste energi-

både ind- og udløb. På faskinerne

stand.

er cirkulært og opbygget på et

Computerberegninger har givet

underlag af granitskærver. Regnvan-

optimerede byggetekniske

er der etableret opføringsrør, hvilket

løsninger samt komponenter i

muliggør, at faskinen inspiceres

en idé om, hvor meget regnvand,

det tilledes i centrum af dette

tæt samspil med danske leve-

visuelt med et kamera. Derved er

der kan forventes ledt til regnha-

område, der er opbygget ud fra

randører og producenter til

det muligt at følge faskinens til-

ven. Den varierende og til tider

strategien: ”Synet af vand”.

byggeindustrien.

stand og få erfaringer med, om

høje grundvandsstand og den

geotextilen eller selve faskinen

manglende viden om nedsivnings-

vandstand på mere end ca. 40 cm,

andet undersøgelse af energi-

stopper til, om der vil forekomme

hastigheden i jorden har dog gjort,

løber vandet over en græsbeklædt

neutralt byggeri i forbindelse

rødder, om faskinen – på trods af

at disse beregninger skal betragtes

ring, så der vil stå vand på begge

Projektet rummer blandt

Hvis regnvandet stiger til en

med forskellige energiformer,

det obligatoriske sandfang i tilløbet

med et vist forbehold. Det må for-

sider af denne ring. Det inderste

herunder naturgas, varmepum-

– vil være generet af sand, sten

ventes, at der vil være en ukendt

område vil dermed stå som en

per, solceller, brændselsceller

mv.

og stor variation i tilførslen af regn-

”atol” midt i regnhaven. Der er

vand til regnhaven.

således kun vand i det yderste

og træpiller.

Der bygges to huse til pro-

Hvad er en regnhave?

område af regnhaven, hvis der sker

jektet: Et fuldt adapteret enfa-

Overløb fra alle tre faskiner samles

Design af regnhaven

overløb fra den inderste ring.

miliehus, hvor der kan bo

i en lavning i terrænet, der etable-

Forud for etableringen er der fast-

Området er opbygget på et under-

familier, og et laboratorium-

res som regnhave. En regnhave er i

lagt en strategi for regnhaven. Hen-

lag, hvor regnvandets nedsivning

hus med rå indvendige over-

princippet et område med varieren-

sigten er, at regnhaven i sig selv

fremmes, og strategien for området

flader, som kan anvendes til

de former for beplantning, der kan

skal fortælle sin egen historie, der

er ”Regnbeddet som tørt miljø”.

forsøg i stor målestok.

tåle dels at stå dækket af vand, dels

gør det spændende for besøgende

at være udsat for tørke. I perioder

at se stedet.

110% forsyningssikkerhed for den samlede slamproduktion Dine kunder forventer forsyningssikkerhed – du bør forvente det samme af dine leverandører Som chef for spildevandsselskabet er det væsentligt at du er sikret en garanti for at kunne slutdisponere spildevandsslammet uanset om kvaliteten måtte skifte. Denne garanti yder HedeDanmark a/s. Vi bruger konstant ressourcer på at afdække slutdisponeringsmuligheder for spildevandsslam. Det betyder til gengæld at vi kan give den nødvendige sikkerhed for håndtering og afsætning af både A, B og C slam, således kan vi sikre slam afsat til eksempelvis jordbrugsformål, kompostering, forbrænding m.v. Vi finder de løsninger der kræves for hver enkelt renseanlæg for at give Jer afsætningssikkerhed.

Finanskrisen stiller store krav til valg af samarbejdspartner og vi er en stor aktør på markedet, der kan håndtere opgaverne med stor økonomisk soliditet samt sikkerhed i både løsning, kvalitetssikring og hensynet til miljøet.

Vi vægter kvalitetssikring højt, og benytter bl.a. en specifik kvalitetssikringsinstruks, der sikrer dokumentation af alle facetter i forbindelse med nyttiggørelsen ligesom kvalitetssikringen dokumenteres overfor dig som kunde.

Vi sikrer også alle nødvendige miljøgodkendelser, tilladelser og indberetninger m.v. til myndigheder.

Med fagligt kompetente og højtuddannede medarbejdere kan vi: • yde den bedst mulige service • sikre en intelligent totalløsning for håndtering og nyttiggørelse af Jeres spildevandsslam, med fokus på afsætningssikkerhed, miljø og økonomi • sikre en høj viden, der løbende er ajourført via forpligtende samarbejder med rådgivende ingeniører, brancheforeninger og forskningsinstitutioner

Lad os mødes uforpligtende. Vi kigger gerne jeres eksisterende løsning i kortene og udarbejder en løsning, et tilbud og en pris til Jer!. Læs mere om os på www.spildevandsslam.dk

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J T: 87 38 62 39 M: 20 34 90 41 Omstilling: 46 30 01 80

HedeDanmark a/s Ringstedvej 20 4000 Roskilde T: 87 38 62 39 M: 20 34 90 41 Omstilling: 46 30 01 80

orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk

orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk

36 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Grøn Vækst ignorerer aftale om drikkevandet Landbruget og vandværkerne indgik en bemærkelsesværdig aftale om beskyttelseszoner på 300 meter til vandboringer. Det vælger regeringen dog at se bort fra i Grøn Vækstudspillet, som foreslår en afstand på 25 meter for brug af pesticider. / Af Kristian Jørgensen

KTC’s reaktion på det længe ventede udspil for Grøn Vækst fra rege-

grundvandsbeskyttelsen, mener

af pesticider, og det bliver ved, hvis

dent for Landbrugsraadet, i en

Danva.

ikke der bliver gjort noget mod

kommentar til Grøn Vækst-udspil-

tilførslen af pesticider.

let.

Dansk Landbrug og Danva indgik ellers i marts en historisk aftale

Miljøminister Troels Lund Poul-

om at beskytte det danske grund-

sen har dog indvilliget i at genopta-

DN: Et gigantisk flop

vand mod pesticidforurening. I ste-

ge drøftelserne om beskyttelsen af

Danmarks Naturfredningsforening

det for frivillige boringsnære beskyt-

grundvandet med kommuner,

(DN) er ikke mildere i deres dom

telsesområder på 10 meter, skulle

vandværker og landbruget.

over Grøn Vækst, men dog med

zonen udvides til 300 meter og

det omvendte synspunkt end land-

være obligatorisk. Den historiske

Skuffet landbrug

bruget. DN mener, at dansk svine-

aftale blev sendt til den minister-

Grundvandet er dog langt fra den

produktion med udspillet vil sætte

gruppe, der skulle udforme udspil-

eneste kritik af Grøn Vækst, som

sig fuldstændigt på Danmark.

let til Grøn Vækst. Men i stedet for

skydes ned fra flere sider. Blandt de

de 300 meters beskyttelseszone,

mest utilfredse med Grøn Vækst-

kun betegnes som et gigantisk flop

foreslår ministrene i Grøn Vækst en

strategien er Dansk Landbrug, der

for naturen og miljøet og et enormt

afstand på 25 meter, og det skuffer

ikke ser udspillet som det løft af et

knæfald for landbruget,” siger Ella

Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

grønt landbrugs- og fødevareer-

Maria Bisschop-Larsen, præsident i

hverv, der var bebudet. De mange

Danmarks Naturfredningsforening.

”Det, man kan konkludere, er, at

”Overordnet set kan udspillet

ringen var positiv over for mange af

selv landbruget er mere grønt end

reguleringer i regeringens plan vil

målsætningerne, mens man savner

regeringen,” siger han ifølge Dan-

derimod eksportere endnu flere

skerne skulle få meget mere og

redskaber til at indfri dem. Fra man-

vas hjemmeside.

danske arbejdspladser, mener

bedre natur. Men i virkeligheden

”Vi er totalt uforstående over for,

Regeringen bebudede, at dan-

Dansk Landbrug. Det er især forsla-

opfylder regeringen ifølge DN blot

udspillet været mere krads. Målet

at regeringen så laver noget, der er

gene om en generel kvælstofregu-

allerede indgående aftaler. Således

er at sikre både naturen og land-

så slapt, når de to kamphaner, altså

lering og pesticidafgifter, der møder

var det allerede aftalt i Vandmil-

bruget, men organisationer inden

landbruget og vandværkerne, ende-

kritik fra organisationerne på Axel-

jøplan III at udlægge 50.000 ha

for begge grene er utilfredse.

lig er enige om, at der er behov for

borg.

dyrkningsfrie randzoner langs vand-

ge andre sider har modtagelsen af

Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) anklager regeringen

det her,” fortsætter han.

De 'slappe' krav betyder ifølge

”Vi støtter regeringens målsæt-

løb og søer. Desuden er op mod

ning om et bedre miljø, men vi er

83.000 ha brakmark pløjet væk og intet – som lovet – sat i stedet.

for at svigte grundvandet og drikke-

Danva, at vandværkerne også i

bange for, at det ender med at

vandsforsyningen med Grøn Vækst-

fremtiden må lukke mange borin-

være en vissengrøn plan for eks-

DN roser dog målsætningen om

udspillet. De store ord op til udgi-

ger på grund af forurening med

port af arbejdspladser i stedet for

at etablere 50.000 hektar obligato-

velsen er kun fulgt op med tiltag,

pesticider. Omkring 100 vandborin-

en grøn plan for eksport af fødeva-

riske dyrkningsfrie randzoner langs

der har marginal indflydelse på

ger om året bliver lukket på grund

rer,” siger Peter Gæmelke, præsi-

åer og søer. Derimod får landbruget

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 37

Landbruget og vandværkerne indgik en aftale om pesticidfrie beskyttelseszoner omkring vandboringer på 300 meter, men det har Grøn Vækst-udspillet ikke taget højde for.

ifølge DN med begge arme: Frit

transportaftalen), hvor man kunne

slag til flere svin, mere gylle og

have benyttet lejligheden til at

Det indebærer Grøn Vækst

kompensationer på en lang række

skærpe Danmarks klimaprofil. Det

områder.

er blot ikke sket i nævneværdigt

Regeringens vision med Grøn Vækst er at skabe en ny grøn vækstøkonomi, hvor grønne løsninger bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv.

Grøn Vækst skal bl.a. sikre vandmiljøet, reducere pesticid- og ammoniakbelastning samt sikre biodiversitet og bedre tilgængelig natur. Landbrugs- og fødevareerhvervet skal være selvbærende og værdiskabende, blandt andet ved at sikre smidigere regulering, investeringer i grøn teknologi, mere målrettet forskings- og innovationsindsats samt fremme af markedsbaseret økologi.

omfang,” siger formanden for IDAs

KL savner virkemidler

styregruppe for miljø, energi og kli-

I KL er man på linje med KTC og

ma, Søren Skibstrup Eriksen.

efterlyser samarbejde mellem stat og kommuner samt mere håndgri-

Positiv industri

belige redskaber til at løse opga-

Dansk Industri (DI) er blandt de

ven.

mere positive over for Grøn Vækst.

”Der skal være sammenhæng

DI glæder sig over, at landbruget i

mellem mål, midler og indsats. Alle

udspillet underkastes samme mil-

ved, at indsatsen vil koste mange

jørestriktioner som det øvrige

penge og kræve ny lovgivning. Her

erhvervsliv. Men DI savner en større

mangler vi nogle konkrete initiativer

satsning på teknologiudvikling til at

i udspillet fra regeringen. Det gæl-

få bugt med den ildelugtende gylle

der især kommunale virkemidler til

og nedbringe sprøjtningen med gif-

at implementere indsatsen på

tige pesticider.

vand- og naturområdet,” siger Jens

"Det er positivt, at vi med rege-

Stenbæk, formand for KL’s Teknik-

ringens handlingsplan får sat fokus

og Miljøudvalg, som samtidig efter-

på landbrugets miljøpåvirkninger. Et

lyser mere åbenhed og dialog end

miljørigtigt landbrug er forudsæt-

hidtil.

ningen for, at vi kan øge produktio-

Grøn Vækst imponerer heller

nen af husdyr og afgrøder til gavn

ikke i ingeniørforeningen IDA, som

for en højt forædlet fødevarepro-

mener, at regeringen for tredje

duktion samt for de mange leve-

gang i år misser chancen for at

randører af udstyr og service til

sætte ambitiøse mål for en dansk

landbruget og fødevarevirksomhe-

klimaindsats.

derne," siger DI’s miljøchef, Bjarne

“Grøn Vækst er regeringens tredje mulighed inden for fire måneder (Forårspakke 2.0 og

Palstrøm.

Udspillet indeholder to dele: ”Miljø- og Naturplan Danmark 2020” og ”Strategi for et Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst”.

Miljø- og Naturplan 2020 indeholder bl.a.: • Genopretning af vandløbs naturlige løb samt ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse.

• Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest.

• Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca. 700.000 tons CO2-ækv.

• Op til 75.000 ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a. skovrejsning, dyrkningsfrie randzoner og vådområder.

• Forbedret miljø- og naturovervågning.

Strategien for grønt erhverv indeholder bl.a.: • Landbrugsloven moderniseres ved at ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samt afskaffe arealkravet og kravet om selveje.

• Igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg samt tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til kraftvarmeværker og naturgasnettet.

• Maksimale afgørelsesfrister for husdyrgodkendelser på 6-9 måneder, fjernelse af sagspuklen inden 1/10 2010 samt forenkling af miljø- og fødevareregulering.

• Markant udvidelse af den økonomiske ramme for økologitilskuddene, fortsættelse af forskningsindsatsen, styrkelse af afsætningsfremme samt tilskud til ERFA-grupper og omlægningstjek.

38 TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE

Stærkt og tillidsfuldt samarbejde i Region Midtjylland Kommunalreformen placerede opgaven med jordforurening både hos regionerne og kommunerne. Der opstod derfor hurtigt enighed om et tæt samarbejde mellem de 19 kommuner og Jord og Råstoffer i Region Midtjylland. På en række områder er der nemlig tætte samarbejdsflader og behov for udveksling af viden.

udvekslingen afdækket. Hver enkelt

fer fik lov til at etablere et lukket

og Råstoffer driver og vedligeholder

kommune fik en kontaktperson hos

projektrum, som kun medlemmer

projektrummet.

regionen. Det skulle være med til

har adgang til.

at give et effektivt og tillidsfuldt

Projektrummet bruges til at dele

Lærerige møder

samarbejde og sagsflow, eftersom

fælles relevant stof, dagsordener og

Ud over det virtuelle samarbejde

kommune- og regionssagsbehand-

referater fra møder og powerpoint-

foreslog arbejdsgruppen, at der

leren kommer til at kende hinan-

præsentationer samt som debatfo-

blev nedsat en lille styregruppe

den rigtig godt.

rum. Kommunernes og Jord og

bestående af to kommunale med-

Sidst i 2007 var det tid til at

Råstoffers jordforureningsfolk kan

arbejdere og en medarbejder fra

gøre samarbejdet endnu stærkere

som supplement til andre fagdata-

Jord og Råstoffer, som sørger for

og løfte det op på regionsniveau.

baser hente inspiration og viden fra

udarbejdelse af dagsorden til tre

En arbejdsgruppe blev nedsat for at

projektrummet i forbindelse med

årlige møder. Møderne skal bruges

se nærmere på, hvordan samarbej-

den daglige sagsbehandling. Jord

til at debattere aktuelle jordforure-

det kunne etableres. Oprindeligt havde otte gamle kommuner fra det tidligere Århus Amt haft et møde om samarbejde på området, men man kunne se en gevinst ved et tæt og uformelt samarbejde

/ Af Per Novrup, Region Midtjylland

med videndeling, arbejdsgrupper og fælles udviklingsaktiviteter mellem alle kommunerne og Jord og Råstoffer. Arbejdsgruppen foreslog,

Jord-ERFA-midt er navnet på et

at der både blev etableret et virtu-

samarbejde om jordforurening mel-

elt samarbejde og et samtale- og

lem 19 kommuner samt Jord og

mødeforum.

Råstoffer i Region Midtjylland. Det nu tætte samarbejde i den såkaldte

Virtuelt samarbejde

Erfa-gruppe blev skabt ved, at der

Det virtuelle samarbejde blev skabt

blev holdt møde med hver enkelt

gennem Kommunal Teknisk Chef-

kommune i regionen. Her blev

forenings (KTC) hjemmeside. Her

gensidige forventninger og eventu-

var alle kommuner allerede opret-

elle uhensigtsmæssigheder i data-

tet som brugere, og Jord og Råstof-

Jord-ERFA-midts projektrum på KTC´s hjemmeside

TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE 39

Indlæg om jordhåndtering på toppen af Hasle Bakkelandskab

Den dybe tallerken genbruges

nes indsats i forhold til forurenet og

advokat med speciale i jordforure-

lettere forurenet jord i børneinstitu-

ningsloven fortalte om kommuner-

Det første møde i 2008 handlede

tioner – herunder den kommende

nes muligheder for at give under-

plenumdiskussioner og perioder

om jordforurening i børneinstitutio-

indsats på området.

søgelses- og afværgepåbud, herun-

med ”træfpunkter”, hvor aktuelle

ner, eftersom der pludselig kom

emner for en mindre kreds kan

offentligt fokus på dem, samt

Fælles brev til Miljøstyrelsen

diskuteres mere intenst. Vi har ind-

områdeklassificering, hvor to kom-

Erfa-samarbejdet havde i 2008 en

ført begrebet ”walk and talk”, som

muner fremlagde deres bud på,

ekskursion til Århus Havn og Hasle

der snakket om § 8-

er obligatorisk til alle møder. Her

hvordan opgaven skal anskues.

Bakkelandskab. Her fik alle viden

tilladelser/udtalelser, kortlægning af

ningstemaer samt diskutere og påvirke ny lovgivning.

Til møderne arbejdes både med

der hvornår det er rimeligt at overlade sagen til Jord og Råstoffer.

Ud over ovenstående emner er

om driften af havnen, herunder

frugtplantager, nye undersøgelses-

kan gå rundt mellem hinanden og

de et indlæg om, hvordan man ved

hvilke papirer der skal udfyldes, før

metoder, JAR, EU´s kommende

drøfte små sager.

screeningsundersøgelser kunne

havnen kan modtage den lettere

jordrammedirektiv, indeklimasager,

undersøge børnehaverne for jord-

forurenede jord, og hvilke analyse-

jordvarme, Re-flab 4 og meget

hinanden at kende på det personli-

forurening. To kommuner gik videre

krav der stilles.

andet.

ge plan. Desuden anvendes møde-

med arbejdet og har efterfølgende

forummet til fremlæggelse af større

fremlagt resultaterne på et møde

besluttet at gå sammen om en skri-

lere sådanne ERFA-samarbejder.

projekter/rapporter samt til kursus-

sidst i 2008. Ved samme lejlighed

velse til Miljøstyrelsen indeholden-

Yderligere oplysninger om Jord-

aktivitet.

fortalte Jord og Råstoffer om det

de et oplæg til ændret praksis i for-

ERFA-midt, som samarbejdet kal-

videre arbejde med børneinstitutio-

bindelse med revision af Anmelde-

des, kan fås ved henvendelse til

ser sig ikke kun til de fælles

nerne, nu hvor der forelå nogle

bekendtgørelsen og en evt. kom-

Per Novrup på

berøringsflader mellem region og

resultater.

mende vejledning om jordhåndte-

Per.Novrup@ru.rm.dk.

afsættes en halv time til, at man

På den måde lærer man også

Erfaringsudvekslingen begræn-

kommuner. Det kan også være

Et rådgivende ingeniørfirma hav-

I processen har der været en

I den sammenhæng blev det

Det kan varmt anbefales at etab-

ring og jordflytning. En undergrup-

emner, som alene har interesse for

god og konstruktiv diskussion om

pe med repræsentanter fra kom-

kommuner, men hvor det er prak-

undersøgelsesomfang mellem

munerne og Jord og Råstoffer blev

Erfa-grupper

tisk at diskutere det, når man allige-

kommunerne og regionen. De to

nedsat, og 7. juli 2008 kunne alle

En erfa-gruppe er en mindre

vel er samlet. Møderne har været

kommuners arbejde har endvidere

stå inde for forslaget. Miljøstyrelsen

gruppering, hvori fagfolk/lede-

en stor succes – både faglig og

medført, at andre kommuner nu

har rost forslaget og vil tage det

re/erhvervsfolk i samspil med

socialt - med ca. 50 deltagere pr.

har noget materiale og nogle foru-

med i deres videre arbejde, efter-

ligestillede får mulighed for at

gang.

reningstal at arbejde ud fra. Den

som en hel region står bag det.

udvikle sig fagligt og personligt

Ud over at holde indlæg på

ene kommune har på baggrund af

møderne står Jord og Råstoffer

arbejdet efterfølgende deltaget i en

Fælles gennemgang af JFL

også for det praktiske i forbindelse

national følgegruppe, der skal klar-

I 2009 er det første møde afholdt,

med mødeafholdelse.

lægge regionernes og kommuner-

og her var der fokus på påbud. En

gennem erfaringsudveksling og videndeling.

Kilde: Wikipedia

40 TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE

Organisationsforståelse i Trafik og Veje i Århus Kommune I denne tredje artikel om offentlig ledelse omtales organisationsforståelse.

Nærmere bestemt, hvordan Trafik og Veje i Århus Kommune har anvendt organisationsforståelse i sin stræben mod at levere endnu bedre resultater.

vægt på. Skabelsen af organisatio-

med livet, og den må have en

se tre elementer. Det er ikke en ny

nens indre kraft og energi beskrives

form, der sikrer, at de enkelte dele

opdagelse. Litteraturens større

i følgende artikler om ledelsesfor-

er balanceret i forhold til hinanden,

ledelsesværker peger alle på de

ståelse.

så organismen kan udføre de

samme ydre rammer omkring

handlinger, som dens hjerne

effektive organisationer.

Ledere skal skabe resultater sammen med andre

beslutter.

En organisation er som et levende

des disse ydre forhold: ”Kontekst”,

Organisationsforståelsens indhold – et eksempel

væsen. Den må tilpasse sig de ydre

”mål og strategi” og ”strukturer”.

Trafik og Veje i Århus Kommune

forhold for at kunne overleve. Den må endvidere have en mening

Omsat til organisationssprog kal-

Organisationsforståelse opnås

har gennemført en organisations-

ved at etablere en forståelse af dis-

udvikling, som illustrerer betydningen af at arbejde struktureret med

/ Af Ole Bach, direktør for firmaet Ledelsesforståelse, og Niels Schmidt, vejchef i Teknik og Miljø, Århus

organisationen ud fra en dybere

Kommune

forståelse af både resultater og organisationen.

Analysen af organisationen skul-

I artiklen om resultatforståelse i

le afsløre dens styrker og svaghe-

Teknik & Miljøs aprilnummer blev

der i forhold til opgaverne og dan-

omtalt betydningen af at forstå,

ne grundlag for at udarbejde en

hvor og hvor meget organisationen

handlingsplan, som kunne forbedre

skal påvirke borgernes levevilkår, og

organisationens evne til at skabe

hvilke ydelser den skal anvende for

resultater.

at opnå den ønskede påvirkning.

Den historiske baggrund var, at

Dernæst skal lederen forstå, hvor-

Trafik og Veje er en relativ ung orga-

dan han skaber en organisation –

nisation skabt i et komprimeret for-

et formaliseret samarbejde med og

løb af en magistratsreform i 2005

mellem andre - som kan levere de

og strukturreform 2007. Det var

ønskede resultater. Det kræver

derfor naturligt at stille spørgsmålet,

både formel organisering af

om organisationen er tilstrækkelig

arbejdsmåden og en indre kraft og

rustet til de fremtidige udfordringer.

energi i organisationen.

For at svare på det, måtte Trafik og Veje forstå deres egen organisation

I denne artikel er det organisationens formelle struktur, vi lægger

Trafik og Vejes ansvar og ydelser

til bunds.

WWW Hvorfor er vi her?

Forudsætningen for at kunne skabe en effektiv og resultatfokuseret organisation er, at alle ved, hvilke resultater organisationen skal levere (jf. artiklerne fra februar og april).

Derfor fokuserede vi indledningsvis på resultaterne i processen med Trafik og Veje.

Vi brugte tre måneder på at findes en fælles opfattelse i organisationen af, at Trafik og Veje primært eksisterer for at bidrage til, at borgerne kan færdes hurtigt, sikkert, trygt, miljøvenligt og komfortabelt.

Det er denne del af borgernes levevilkår, som organisationen skal fokusere på, og det er evnen til at levere den ønskede effekt på disse

af en analyse af, hvilke udefra kom-

Enhver slutydelse til borgerne/bru-

VIS DIN GODE SIDE

Vi gennemførte en slags 360

mende forandringer i Trafik og Vejes

gerne leveres i en bestemt kon-

Vis det nye forsyningsselskab

graders analyse af organisationen.

funktionsvilkår, der kunne forventes

tekst. Hvis lederen ikke er bevidst

Vi gennemførte interview med i alt

inden for de næste 5 år. Endelig blev

om denne kontekst, bliver hans

20 grupper, bestående af i alt ca.

der gennemført en analyse af, hvilke

ledelse meget let reaktiv. Han vil

tet. Tankegang hjælper med

100 mennesker. De dækkede 6

politiske og administrative mål orga-

halte bagefter udviklingen og vil

design, logo, struktur og ind-

medarbejdergrupper og 5 ledere i

nisationen havde, og hvordan de var

bidrage til, at den offentlige sektor

Trafik og Veje, 4 ledergrupper fra

møntet ud på de enkelte slutydelser.

ikke er moderne og velfungerende.

forhold, som organisationen i sidste ende skal måles på.

Vi fik i denne periode også fastlagt

Slutydelser, som Trafik og Veje leverer til borgerne for at opnå den ønskede effekt på borgernes muligheder for at færdes hurtigt, sikkert, trygt, miljøvenligt og komfortabelt.

de ydelser, som organisationen med deres faglighed leverer til borgerne, De interviewede blev bedt om

•

Konteksten

ne opnås. De definerede ydelser –

at vurdere Trafik og Veje på en tal-

•

Mål og strategi

slutydelser – er vist i figur 2.

skala og verbalt på 12 forskellige

•

så den ønskede effekt på levevilkåre-

Strukturen i organisation

områder. For eksempel klarheden i

Disse tre emner skal nemlig for-

Kan organisationen levere?

Trafik og Vejes ansvarsfordeling, for-

stås, før det er muligt at træffe virk-

Således afklaret skulle vi vurdere, i

delingen af ressourcerne på slut-

ningsfulde beslutninger vedrørende

hvilken grad organisationen kunne

ydelserne, effektivitet, samarbejds-

forandringer i organisationen.

udføre ovenstående effektivt samt

mæssige kompetencer etc.

menneskeligt og samfundsmæssigt ansvarligt.

Disse interviews blev understøttet

Konteksten

Vi skabte altså materiale til at

God ledelse indebærer, at lederen

Miljø, direktør og rådmand samt 2

vurdere organisationens evne til at

gør sig klart, hvad denne kontekst

samarbejdspartnere.

forholde sig til:

består af i hans konkrete situation.

kollegaorganisationer i Teknik og

fra dets gode side på net-

hold på siden. Se thistedvand.dk forsyningballerup.dk bornholmsforsyning.dk haderslevforsyning.dk …og flere på tankegang.dk

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Mål og strategier

vanebrydende visuel kommunikation

42 TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE

aktiv i forhold til medierne. Så borgerne er velinformerede omkring besluttede serviceniveauer m.v. og ikke kun kender den offentlige sektor fra dårlige pressehistorier.

Kravene til digital borgerbetjening, hvor borgerne via internettet kan hente diverse tilladelser og godkendelser, vil øges markant i de kommende år. Disse tre områder må den offentlige sektor og ikke mindst kommunerne fokusere på at kunne håndtere om få år.

Mål og strategier Analyserne viste også, at organisationen ikke havde klart formulerede mål for de ønskede effekter og de slutydelser, som organisationen anvender.

Det er problematisk, fordi en fælles forståelse af effektmålene og ydelsesmålene giver organisationen en fælles mening med eksistensen, som bidrager til at gøre den dynamisk og handlekraftig. Århus Kommunes overordnede virksomhedsmodel, som også bæres af organisationsforståelse (kontekst, mål og strategi og struktur) og resultatforståelse.

Helt på samme måde som et biologisk væsen skal have en mening med at foretage sig noget – hvad

I Trafik og Vejes tilfælde blev der især fokuseret på følgende ydre

•

Digital borgerbetjening

Vi vurderede, at alle disse områder

enten meningen er instinktiv eller

•

Øgede krav om dokumentation

skabte løbende forandringer i kra-

et resultat af bevidst erkendelse. I

af resultater

vene til organisationen. Skulle Trafik

figur 4 er vist indholdet i en fuld

forhold: • •

Demokratisk politisk organisati-

•

Arbejdskraft

og Veje blive ved med at lave resul-

analyse af og fastlæggelse af ”mål

on

•

Demografiske ændringer

tater, der matcher borgernes behov,

og strategi”.

Medier og kommunikation

•

Øgede klimakrav

måtte organisationen håndtere alle

Disse spørgsmål besvares nor-

disse elementer nu og løbende

malt igennem udarbejdelse af en

fremover.

virksomhedsplan for organisatio-

De tre første emner blev der

nen. Behovet for udarbejdelsen af

især fokuseret på i Århus. Fagligt

en sådan blev synliggjort og frem-

dygtige medarbejdere er vigtige for

skyndet med udgangspunkt i Århus

alle offentlige organisationer, men

Kommunes egen virksomhedsmo-

nogle gange mangler eksperterne

del, som er vist i figur 5.

en forståelse af, at de ”rigtige” løsninger ikke altid er de fagligt og

Strukturer

teknisk bedste.

Mål og strategi er sammen med

I en politisk demokratisk organi-

ningen for, at organisationen kan

der kan gennemføres i en dialog

struktureres. Det betyder, at den så

med borgere, interessenter, politi-

effektivt som muligt kan nå de defi-

kere m.v. – og som er teknisk fagli-

nerede mål inden for de enkelte

ge forsvarlige. Dette skal håndteres

slutydelser.

i en fremtidig udviklingsproces.

Medierne og borgerbetjeningen

Handlingsplan for udvikling af organisationen Trafik og Veje i Århus

forståelsen af konteksten forudsæt-

sation er de ”rigtige” løsninger, dem

At skabe struktur vil sige at fastlægge de rigtige processer, at sørge

er to andre vigtige forhold for den

for de rigtige kompetencer, de rigti-

offentlige sektor. Det er et særligt

ge ressourcer, den rigtige ansvars-

krav til en offentlig organisation at

fordeling, de rigtige medarbejdere,

være ikke blot åben, men også pro-

de rigtige belønningssystemer, de

TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE 43

rigtige værktøjer osv. Strukturer

Organisationsforståelsens

handler om at skabe den rigtige

indhold

fysiske form om organisationen, så dens enkeltdele kan fungere effektivt sammen som i en veltrænet menneskekrop.

Analysen gav et solidt grundlag for at vurdere, hvor strukturerne var uhensigtsmæssige eller helt manglende. Interviewmetoden viste sig meget effektiv til at indkredse svaghederne.

Det kom tydeligt frem, at organisationen savnede en ”tværgående sammenhængskraft”. En problemstilling, som der blev lagt meget vægt på ved udarbejdelse af handlingsplanen.

Specielt anvendelsen af slutydelserne tydeliggjorde, at et centralt

rammer. Slutydelserne går ofte

Virksomhedsplaner, som tager

Teorien bag ovenstående er uddy-

element i at skabe sammenhæng i

på tværs af de formelle struktu-

udgangspunkt i slutydelserne

bet og begrundet nærmere i Ole

organisationen er, hvordan ydelser-

rer. Derfor er udvikling og for-

og effekterne, forankres hos

Bachs bog ”Når ledere skaber

ne til borgerne bliver skabt på

malisering af tværgående pro-

medarbejderne og bliver ikke

resultater”. Bogen udkommer på

tværs af de faglige organisatoriske

cesser langt vigtigere end at

en akademisk øvelse. Men virk-

Forlaget BIRMAR til september,

enheder.

flytte rundt på ansvarsområder.

somhedsplanen skal laves. Den

men kan allerede nu bestilles ved

Samarbejde er en mental ting

samler mål og strategier og ska-

en mail til

og ikke en organisationsform.

ber dermed mening og sam-

olebach.mail@gmail.com

Slutydelserne sætter fokus på

menhæng.

tlf. 30264268.

På baggrund af analysen blev vedtaget en handlingsplan for udviklingen af organisationen (se figur 6). Disse indsatser er nu lagt

•

medarbejderne og borgerne.

ind i en plan for de næste 3 år.

Hovedpointerne Erfaringerne fra organisationsarbejdet i Trafik og Veje i Århus Kommune giver anledning til at pege på nogle helt afgørende elementer for at forstå og på den baggrund udvikle en velfungerende organisation: •

Sæt fokus på ledelse, helhed og udvikling.

•

Inddrag medarbejderne fra først til sidst i organisationens udvikling. De kender virkeligheden omkring slutydelserne, og uden medarbejdernes forståelse af mål, strategier, forandringer m.v. skabes der ikke vedvarende og reelle forandringer.

•

Læg ikke skjul på, at ledelsen har ansvaret og træffer de

Vi har i hele forhandlererk!

Danma Monterings system med DIBT godkendelse til indvendig opgravningsfri renovering i DN 150 - DN 800 i V4A rustfrit stål og EPDM gummipakning, alene på kompressionsbasis.

2 delt fladedækkende rustfrit syrefast stål i kvalitet V4A med EPDM gummitætning i dimension igennem DN 800. Meget kort monterings tid, fra eksisterende brønde.

Lars Agustsson mobiltelefon +49 170 8308345

endelige beslutninger på baggrund af bl.a. medarbejdernes bidrag.

•

Det er ikke organisationsdiagrammet, der er afgørende. Det er samarbejdskulturen på tværs af de formelle organisatoriske

Uhrig Kanaltechnik GmbH – agustsson@uhrig-bau.de – www.uhrig-bau.de 12 års erfaring fra det Europæiske marked, hvor der monteres mellem 10.000 og 12.000 Quick-Lock om året, med samme ens kvalitet, uden hensyn til temperatur og tørretid. Der er dansk oversættelse fra Teknologisk Institut af godkendelse fra DIBT. For Københavns Energi, Afløb er der monteret over 250 stk. Quick-Lock BIG i DN 1400 på 2 trykledninger til rensningsanlægget Lynetten.

44 TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR

Havne styrker miljøprofilen Bedre infrastruktur

Skibsfart er CO2-besparende, men der er brug for bedre adgangsforhold til havnene for at indfri potentialet. Det mener Danske Havne, der vil øge fokus på havnenes rolle i klimakampen. Odense Havn er i den forbindelse udnævnt til milljø-spydspidshavn.

For at visionerne om mere søtransport kan gå i opfyldelse, kræver det ifølge Danske Havne en bedre infrastruktur til og fra havnene, så lastbilernes adgang bliver lettere.

Danske Havne appellerer derfor til stat og kommuner om at sikre de rette forhold. ”Skibsfart og havne løser en afgørende transportopgave for samfundet, men der er nogle forudsætninger, der skal opfyldes. Ski-

/ Af Kristian Jørgensen

be og gods skal kunne komme til havn. Bil, tog og gods skal kunne komme videre ud til virksomheder Skibstransport er langt mere mil-

og forbrugere. Og her skal stat og

jøvenlig end lastbiler. Syddansk

kommune hjælpe med,” siger Uffe

Universitet har for eksempel bereg-

Steiner Jensen, formand for Dan-

net, at CO2-besparelsen ved at sejle

ske Havne.

Forbedringen af havneforbindel-

kalk fra Faxe til Grenå - frem for at køre det i lastbiler - er 66 procent eller 4 kg CO2 pr. ton mod 12 kg pr.

Mere gods kunne fragtes ad søvejen, men det kræver, at man som ved Odense Havneterminal har nem adgang til motorvejen. Foto: Yes Adrian.

har i trafikforliget fra i år allerede afsat 1,6 mia. kroner til veje og

ton ved lastbil.

Danske Havne vil derfor sætte

serne er dog sat i værk. Folketinget

ske Havne, under foreningens

stensen nævner som eksempel, at

baner til havnene. Noget Danske Havne er meget tilfredse med.

fokus på de mulige CO2-besparel-

første udgave af ”Havnens Dag”,

man kan spare 75 procent af CO2-

ser, der ligger i at transportere

der er en markering af Europas

udledningen for fragt af et parti

mere gods ad søvejen i stedet for

Maritime Dag den 20. maj.

jernskrot fra København til Randers,

er det vigtigt, at alle parter følger op

hvis man vælger søvejen. Og når

på løfterne og samarbejder.

på lastbiler.

Havne over hele Europa har iføl-

”Nu skal det føres ud i livet. Her

Det glæder mig derfor også, at

ge Danske Havne sat klimahensyn

det kan betale sig at fragte en billig

skal bare have et bedre miks af

på dagordenen, blandt andet fordi

vare som skrot med skib, må der

kommunerne har meldt ud om

lastbil-skib-lastbil,” siger Tom Elmer

kunderne kræver bæredygtige

også være potentiale for andre

behovet for flere kommunale inve-

Christensen, sekretariatschef i Dan-

transportformer. Tom Elmer Chri-

varetyper, lyder ræsonnementet.

steringer i veje – herunder også til

”Vi taler ikke imod lastbiler. Vi

TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR 45

En stabel træ til flis på Odense Havn. Foto: Yes Adrian.

havnene,” siger Uffe Steiner

Odense som spydspids

at køre på 100 procent vedvarende

investere, det giver kroner i kassen,

Jensen.

I bestræbelserne på at øge fokus

energi, gerne fra egne vindmøller.

og det er godt for miljøet,” siger Carsten Aa, direktør for Odense

på havnenes rolle i klimaindsatsen

I første omgang drejer det sig

med omfattende investeringer i

har Danske Havne udnævnt Oden-

dog om let tilgængelige besparelser

egen infrastruktur. 12 af de større

se Havn som spydspidshavn på kli-

som 10 procents reducering af

havne investerer for mere end 800

ma-og mijøområdet. Odense Havn

elforbruget og 6 procent reducering

spydspidshavne frem mod klimatop-

mio. kroner i 2009 og forventer at

har gennemført en række initiativer

af opvarmningen.

mødet i København i december.

investere for en milliard i 2010. En

for at reducere CO2-udledningen på

markant stigning i forhold til 2007

havnearealerne. For eksempel

te de her besparelser, hvis bare

gode eksempler på, hvordan havne-

og 2008, hvor de 12 havne investe-

kører alt materiel på 30 procent

man sætter en medarbejder af til

ne kan bidrage til klimaindsatsen.

rede for 500 mio. kroner om året.

biodiesel, og man har en vision om

det. Det er småbeløb, man skal

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 18. august 2009

konference

Havnene er på deres side i gang

”Det er så ufattelig nemt at hen-

Havn.

Hensigten er at udnævne flere

Havnene skal her vises frem som

Affald eller ej – om End-of-Waste-kriterier m.v.

Tirsdag den 25. august 2009 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Fastlæggelse af End-of-Waste-kriterier, der definerer, hvornår genanvendt affald igen bliver til et produkt, kan få afgørende betydning m.h.t. fortsat genanvendelse af de store danske hovedstrømme som bygge- og anlægsaffald, kulaske og forbrændingsslagge.

De udgør broderparten af den danske affaldsgenanvendelse på 70 % – men også genanvendelse af f.eks. papir, pap og plast påvirkes.

Konferencen diskuterer affaldsdefinitioner, giver status for arbejdet med kriterier og afdækker konsekvenserne i et dansk perspektiv.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

46 TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR

Ny jernbanebro lister sig mellem havn og by på sorte søjler med gråhvid overdel

Århus Hovedbanegård og Østhavnen er blevet forbundet med et nyt havnespor til godstransport herunder en bro på 245 meter. Både bro og linjeføring var forbundet med en del udfordringer.

i indfarvet beton og med kantbjælker. ”Vi har ønsket at designe en bro, som skulle fremstå let, enkelt i udtryk og ukompliceret i sin konstruktion. En bro, der ”lister sig på tå” fra byen til havnen,” siger arkitekt og partner Niels Kjølhede fra Møller & Grønborg.

Jernbanebroer kræver i forhold

/ Af journalist René Wibholdt,

til andre broer en kraftigere kon-

KommunikationsTanken

struktion, der oftest får dem til at virke uharmoniske og gumpetunge. ”For at få broen til at virke let, Som et led i arbejdet med at flytte

har vi i udformningen lagt vægt på

containerterminalen i den nordlige

at gøre broens horisontale linjer så

del af Århus Havn til Østhavnen

synlige som muligt. Kantbjælkerne

skulle der anlægges nyt havnespor

er profilerede, og udformningen

til godstrafikken. Det nye spor, som

giver størst mulig kontrast af lys og

netop er taget i brug, går fra

skygge, der visuelt får brodrageren

Hovedbanegården, via den nye bro

til at virke smallere. Brodrageren i

over Spanien ned på havnearealet

hvid beton og søjlerne i sort beton

og videre ud til Østhavnen.

er yderligere med til at tydeliggøre letheden,” forklarer Niels Kjølhede.

Jernbanestrækningen er på 2300 meter, hvoraf broen udgør de 245 meter.

Det tidligere og nu nedlagte

Havnesporet snor sig frem fra byen i 1. sals højde og ned på det flade havneareal - 2300 m i alt.

Tænkt ind i området Faldet på havnesporet er konstrue-

havnespor slog en sløjfe omkring

ret som en dæmning med støtte-

Filmbyen, men med en så skarp

vægge - såkaldte gabioner - som er

kurve, at det gav nogle væsentlige

ved at blive opført bomanlæg og

koordinere og styre ledningsom-

fyldt op med skærver og sten. Den-

begrænsninger for godstrafikkens

lysregulering.

lægningerne, fx af fjernvarme,”

ne strækning på 150 meter vil med

siger projektleder Jan Hansen fra

tiden fremstå grøn, eftersom der er

Grontmij | Carl Bro.

plantet slyngplanter langs støtte-

udviklingsmuligheder. Efter den nye

Den samlede opgave med

havnebane har krydset Spanien,

omlægning af havnebanen er gen-

bevæger sporet sig i en sammen-

nemført af Trafikstyrelsen, Bane-

hængende blød kurve tæt forbi en

danmark og Århus Havn med

Brodesign med lethed

af bygningerne på Midtkraftområ-

Grontmij | Carl Bro som hoved-

Møller & Grønborg er et arkitektfirma

ne for de bynære havnearealer, og

det. Krumningen har en radius på

rådgiver, Møller & Grønborg som

med speciale i by- og landskabs-

det har derfor været vigtigt at tæn-

190 meter – men faktisk er kurven

arkitekt og planlægger samt Atkins

planlægning og har i dette projekt

ke de fremtidige planer ind i pro-

opdelt i to med en ret strækning

som underrådgiver.

bidraget til VVM-redegørelsen, udar-

jektet. For eksempel broens passa-

bejdet lokalplan for hele sporet,

ge af den kommende rekreative sti-

imellem, netop hvor bygningen

”Logistisk har det været et

væggene.

Broen indgår desuden i planer-

står. Samtidig er der et længdefald

spændende projekt, fordi vi under

forestået den landskabelige og byar-

forbindelse med grønne arealer,

på strækningen ned til det flade

hele opgaven har skullet sikre, at

kitektoniske indpasning af broen og

vand, gangsti og cykelsti.

havneareal på 12,5 promille. Heref-

den almindelige trafik og godstrafik-

ikke mindst broens design.

ter krydser havnesporet flere veje

ken ikke gik i stå. Derudover har en

og virksomheder, hvor der nu er

af de største udfordringer været at

Broen er trugopbygget (sporkassen ligger nede i truget) og opført

Anlægssummen for Århus' nye havnespor udgør ca. 140 mio. kroner.

UDDRAG FRA PROGRAM Fordobling af det grønne areal – parkog skovudviklingsplanerne i Århus Planlægningschef Ole Skov Rasmussen, Århus Kommune Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen, Århus Kommune

Hvordan udnytter man sine landskabelige forudsætninger i byudviklingen?

Professor Ellen Braae, Skov & Landskab

DANSKE PARKDAGE

Grøn udvikling – fra idé til virkelighed 9. - 11. september 2009 i Århus

Hvem ejer naturen? Interessekonflikter og etiske dilemmaer i natur- og parkforvaltningen Professor Peter Sandøe, Fødevareøkonomisk Institut, KU The Green Flag Award – to promote Parks and Greenspace organizations Sidney Sullivan, Business and Management Consultant, member of CABE SPACE Modern concepts of tree care for a sustainable development of the urban green Professor Dr. Hartmut Balder, Technische Fachhochschule Berlin Bæredygtige byer – indhold og process Kontorchef Holger Bisgaard, By- og Landskabsstyrelsen

PARALLELLE SESSIONER Fremtiden – hvad betyder den for os?

Hvordan tænker man udvikling i grøn drift?

Den perfekte parkforvaltning – fra idé til virkelighed Borgerinddragelse – fra modstand til samarbejde

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er d. 10. august 2009.

ARRANGØRER Skov & Landskab, Københavns Universitet

For 10. år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år er turen kommet til Århus, én af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med stemningsfulde gamle kvarterer, nærhed til skov, hav og strand og et knudepunkt for kunst og kultur. Århus er Region Midtjyllands primære kraftcenter og oplever i dag en væsentlig befolkningstilvækst. Den store befolkningstæthed stiller store krav til de rekreative grønne områder med hensyn til anvendelsesønsker. Der har derfor i en årrække været fokus på at udvikle planer, der kan understøtte ønsker nu og i fremtiden og samtidig forholde sig til nødvendige benyttelses- og beskyttelseshensyn.

Med udgangspunkt i værtsbyen Århus behandler Danske Parkdage 2009 aktuelle emner som grønne udviklingsplaner, natursyn, landskab, bytræer, parkforvaltning og bæredygtige byer.

Kommunale Park- og Naturforvaltere

SE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK

48 TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR

Kommentar om veje og asfalt:

Forfald i infrastrukturbranchen en halvering af den oplevede

gange så meget at rette op i

De kommunale veje er i dårlig stand. Det hænger sammen med, at den kommunale beslutningsproces ikke egner sig ikke til store anlægsprojekter. Og det koster på velfærden.

støj.

forhold til at vedligeholde og

ikke altid meningsfuldt.

Derfor opfordrer vi kommuner-

Bedre miljø. Nye, jævne veje

ne til at komme i gang med genop-

re man lader stå til, jo dyrere

belaster bilerne mindre og

retningen – det er win-win, og der

bliver det. Antager vi, at den

mindsker rullemodstanden.

er gevinst for alle.

udvise rettidig omhu. Jo længe-

•

Resultat: En miljøforbedring.

tommelfingerregel også gælder spare 2 til 3 gange 20 mia. kr.

Infrastrukturen binder Danmark

de kommende år ved at rette

sammen. En god, velfungeren-

Bedre politisk beslutningsproces - bedre infrastruktur

op og vedligeholde ordentligt.

de infrastruktur gavner alle

Man kan spørge sig selv, hvordan

Penge der kan bruges på at

erhverv.

forfaldet er kommet så vidt i infra-

her, vil det offentlige således

•

Bedre forhold for erhvervslivet.

udvikle velfærden.

Jo, siger skeptikeren, I taler godt for

strukturen. For enhver der bruger

20.000 arbejdspladser. Asfaltin-

jeres syge moster i infrastruktur-

vejene kan jo se, hvor galt det står

dustrien vurderer, at for hver

branchen. Det I vil er jo bare at

til – også politikerne i kommuner-

million man investerer i veje og

have flere penge til jer selv – lige

ne. Og det er jo kloge og fornuftige

Vores (kommunale) veje er des-

anlæg, bliver der skabt en

som bankerne, parcelhusejerne og

folk, lige som du og jeg.

værre i miserabel stand. Rådgiver-

arbejdsplads. At det ikke er

alle de andre, der vil have pakker

virksomheden COWI vurderer, at

f.eks. to arbejdspladser skyldes,

fra staten.

efterslæbet på vejvedligeholdelse

at en del penge går til materia-

er oppe på 20 mia. kr. For 10 år

ler. 20 mia. investeres i infra-

ville vi tjene flere penge i infrastruk-

siden var efterslæbet 10 mia. kr.

struktur og svarer til 20.000 års-

turbranchen ved at læne os tilbage,

pressemeddelelse: ”At sikre at vej-

/ Af adm. direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien

•

Men det er ikke tilfældet. Faktisk

Jeg tror, at det har noget med den politiske beslutningsproces’ natur at gøre.

Forleden læste jeg følgende i en

værk over tid.

holde mund og lade stå til. For som

nettet ikke forfalder og at få vores

Gladere danskere. Bedre veje

sagt koster det 2 til 3 gange så

veje op i standard er et ønske, som

kørte kilometer pr. år, steget drama-

betyder gladere danskere i den

meget at rette op på noget forfal-

jeg har haft og arbejdet for i mange

tisk.

enkelte kommune – der kom-

dent end at vedligeholde i tide. Så

år. Der vil aldrig i en budgetfase

vurderer Dansk Vejforening. I samme periode er vejarbejdet, antal

•

mer frem lidt hurtigere til arbej-

vi kunne tjene rigtig mange penge i

være fokus på veje og asfalt, og

der kommer stadig flere biler. Lad

de og lidt hurtigere og sikrere

rigtig mange år ved at lappe og

derfor er det godt, at det nu kom-

os komme i gang med genopret-

hjem til børn og familie. Og

udbedre. Men vi har det lige som

mer til at ligge som en fast omkost-

ningen, for der er gevinst til alle:

nye, gode veje er ofte også støj-

alle andre mennesker: Vi vil gerne

ning”, siger formanden for Vording-

Kort sagt: Vejene forfalder og

•

svage veje, fordi ny belægning

arbejde og tjene penge. Men aller-

borg tekniske udvalg Søren Nybo i

Milliarder at spare for kommu-

støjer mindre end gammel.

helst vil vi gøre det på en menings-

forbindelse med. at kommunen

ner og stat. Dansk Vejforening

Typisk er der tale om en reduk-

fuld måde. Og lige i øjeblikket er

indgik en 15-årig vejkontrakt med

vurderer, at det koster 2 til 3

tion på 3 decibel svarende til

det vi går og gør på de danske veje

private virksomheder.

TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR 49

Modulvogntogsforsøg udvides til alle kommuner Forligspartierne bag transportforliget har besluttet at give samtlige kom-

løbet af 2009. Modulvogntog er på vej ind på de fynske veje fra 1.

muner og deres virksomheder mulighed for at tilkoble sig det vejnet,

september i år, skriver Dr.dk. Vejdirektoratet vil frem til august arbejde

der er omfattet af forsøget om modulvogntog.

på at gøre vejene klar, så de store lastbiler kan køre fra motorvejen

Det ser blandt andre Dansk Erhverv mange fordele i. Der er en stor miljømæssig gevinst ved en øget anvendelse af modulvogntogene, idet to modulvogntog kan transportere den samme mængde gods som tre

tværs over Fyn til Tietgenbyen og Odense Havn i Munkebo. Det glæder havnedirektør i Odense Havn Carsten Aa: ”Det er vi rigtig glade for. Det har vi arbejdet længe på, og der er for

almindelige vogntog. Derudover vil en udvidelse af vejnettet, der kan

det første en god signalværdi i, at vi er med på første række med hen-

anvendes af modulvogntog, medføre en reduceret trængsel på vejene,

syn til at tilbyde de rigtige betingelser til transporterhvervet. På den lan-

da lastbiltrafikken vil blive reduceret.

ge bane er det vigtigt med den besparelse, der er på cirka 25 procent pr. modulvogntog. Alt andet lige vil det betyde en reduktion af de kørte

Fyn tilslutter sig

transporter til og fra havneområdet.”

Forsøget med modulvogntog blev igangsat i november 2008, og en række yderligere transportcentre vil blive tilsluttet for statslige midler i

Her tror jeg faktisk hunden ligger begravet. Den politiske beslutningsproces, hvor man hvert år indgår forlig om det kommende års budget, og hvor man skal veje børn og gamle op mod veje og baner, egner sig simpelthen ikke til at skabe et fornuftigt grundlag for vedligeholdelse af faste værdier. For hvem vil ikke gerne hjælpe de gamle, de syge, de svage, børnene? Og så liiiige vente til næste år med at få lappet de par huller på den der vej.

Problemet er, at det er det samme til næste år – og til næste år – og til næste år …. – indtil tingene begynder at forfalde for alvor – dertil er vi kommet nu.

Derfor vil vi fra infrastrukturbranchen opfordre kommunerne, få overført anlægskronerne som en fast udgift og f.eks. indgå længerevarende kontrakter lige som man har gjort i Vordingborg. Når vedligeholdelse på den måde bliver lagt ind som en fast udgift, behøver politikerne ikke drøfte den hvert år, men kan tage stilling til tingene over lange stræk – og også strække betalingen.

Jeg er overbevist om, at det er winwin også på dette område.

Jeg vil dog gerne kvittere for, at KL i maj spillede ud med en langsigtet investeringsplan for velfærd, klima, miljø og infrastruktur, hvor KL selv peger på, at vedligeholdelsesefterslæbet har højeste prioritet. Et rigtigt skridt på vejen.

°

°

ARBEJDER FOR MILJØET – vi indhegner alt det løse

- OGSÅ OP I 10 METERS HØJDE

FORELCO indhegner affald og sikrer miljø og omgivelser

FORELCO Mågenet Løvlundvej 13 · 7190 Billund Tlf. 75 33 80 99 · Fax 75 33 20 99 ma@forelco.dk · www.forelco.dk

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 51

Landfill Mining – proces, muligheder, økonomi samt fordele og ulemper

Diskussionen om det er en god idé miljømæssigt og økonomisk at grave gamle deponier op, er så småt begyndt i Danmark. På den foranledning, har RenoSam gennemført et litteraturstudie om Landfill Mining (LFM). Formålet med projektet har været at kigge på erfaringer fra udlandet samt beskrive processen, de økonomiske forhold samt fordele og ulemperne ved LFM, hvilket der kort redegøres for i denne artikel. / Af René Møller Rosendal, RenoSam

vede affald, lokale forhold samt

en elektromagnet og tromlesigter i

markedsprisen på det genanvende-

forskellig størrelser at få sorteret

lige affald.

affaldet op i en række forskellige fraktioner f.eks. træ, metal, glas,

LFM processen

papir og jord osv. som typisk efter-

Det udstyr og maskiner som bruges

følgende kan genanvendes eller

til LFM projekter er tilsvarende det

forbrændes med energiudnyttelse.

som f.eks. bruges i mineindustrien,

En restfraktion vil typisk ikke kunne

bygge og anlægsbranchen samt på

genanvendes og skal derfor gende-

deponierne i dag, og afhængig

poneres - typisk som farligt affald.

De fleste er af den opfattelse, at

hvor kompleks udgravningerne er,

der er god økonomi i opgravning

kan mængden af udstyr og maski-

og indvinding af gamle deponier,

ner variere.

LFM er kort beskrevet en proces

men det afhænger af en række fak-

hvor tidligere deponeret affald

torer f.eks. kvaliteten af det opgra-

Formålet med processen, som illustreret i figur 1 er ved hjælp af af

Materiale, genanvendelse og affaldets sammensætning Den mængde affald der kan genanvendes afhænger af deponiet

opgraves og sorteres/forarbejdes med det formål at opnå miljømæssige, økonomiske eller sociale fordele eller en kombination af flere.

En række LFM projekter er gennemført på verdensplan gennem de sidste 50 år, men alligevel er det i dag meget svært at finde gode og veldokumenterede data.

At gå i gang med et LFM projekt er en større investering og er ikke uden økonomisk risiko. Derfor kræver det en stor indsigt i deponiets historik og sammensætning inden man går i gang. Det er vigtigt, at man gør sig formålet klart med udgravningen, da hver lokalitet er unik og af meget forskellig karakter.

Figur 1: Oversigt over LFM processen (Lee and Jones, 1990; Hogland et al, 1997; Carius et al, 1999; Cossu et al, 1999).

52 TEKNIK & MILJØ I AFFALD

kemiske og fysiske forhold samt

anvendt. Ca. 10.000 t murbrokker

og diverse (16,9 %). Den domine-

det udstyr der bruges under

blev genanvendt til vejbyggeri,

rende del af den sidste fraktion er

udgravningen.

7000 t som jordfyld og 50.00 t for-

Fordelingen mellem affald og jord er vigtig og varierer meget

Papir

28,7 %

en blanding af organisk og uorga-

Træ

18,6 %

urenet jord blev renset. Kun 17.000

nisk materiale som kan sammen-

Blandet affald

16,9 %

t blev re-deponeret som affald og

stilles med jord eller kompostma-

Sten m.m.

10,3 % 6,5 %

afhængig af deponiets alder, affal-

1.000 t af andre genanvendelige

teriale samt udefinerbare kompo-

Plastic

dets vandmætning herunder

materialer blev solgt.

nenter.

Haveaffald

6,2 %

Metal

4,9 %

omsætningen af affaldet. Fordelin-

Selvom det indikerer, at en stor

ger mellem 20:80 til 75:25 er rap-

del af jorden kan genanvendes, så

Fordele of ulemper

Farligt affald

2,4 %

porteret fra forskellige projekter. I

er det vigtigt at undersøge og ana-

Selvom der er mange fordele ved

Bleer o.lign.

2,1 %

tabel 1 herunder ses sammenhæn-

lysere jorden forud for genanven-

LFM så er der også en række ulem-

Tekstiler

1,2 %

gen mellem jord og affald fra en

delse, bl.a. kan peges på olie og

per som er værd at nævne, og det

række gennemførte projekter fra

kulbrinter, PAH’ere, VOC, tungme-

er vigtigt at man vægter disse over-

Mad affald

1,2 %

hhv. USA og Europa.

taller, pesticider og PCB. Et eksem-

for hinanden inden man går i gang.

Gummi

0,6 %

Glas, keramik

0,1 %

Elektronikaffald

0,1 %

Geusebroek (2001) har rappor-

pel fra Måsalycke Deponi i Sverige

Af fordele kan nævnes:

teret fra to oprensninger af to små

(Tabel 2) viser hvordan sam-

deponier med en totalmængde på

mensætningen af det opgravede

volumen ved fjernelse af gen-

85.000 t (54.000 m ). 80 % af

affaldet var fordelt. Papirfraktionen

anvendelige materialer

Tabel 2: Repræsentativ prøve

det opgravede materiale blev gen-

udgjorde (28,7 %), træ (18,6 %)

Ved at reducere størrelsen af

fra opgravet affald Måsalycke

3

•

•

Øget deponeringskapacitet og

Deponi (Hogland 2002)Fraktionernes procentandel af den

Deponi

Jord-Affald (%)

Deponi

Jord-Affald (%)

Edinburg New York , USA

75:25

Schoneiche, Germany

77:23*

Horicon New York , USA

65:35

Döbeln-Hohenlauft, Germany

62:38*

Hague New York , USA

50:50

Dresden, Germany

74:26*

Chester New York , USA

25:75

Sengenbühl, Germany

11:89*

Coloni New York , USA

20:80

Basslitz; Germany

50:50*

deponiet giver det mulighed for

Sandtown Delaware, USA

46:54

Cagliari, Italy

31:69*

at nedsætte omkostningerne til

Burghof Germany

71:29*

Filborna, Sweden

65:35

Sigte størrelse er 24 mm * Sigte størrelse 40 mm Tabel 1: Fordeling mellem Jord og affald (%) ved LFM projekter (Hogland 2002)

samlede affaldsmængde.

nedlukning herunder efterbehandling og monitering •

Indvundne og oprensede arealer kan benyttes til andre formål

•

Genanvendelige materialer

(f.eks. metaller, plastik, og glas)

US dollar

kan sælges hvis der eksisterer Genanvendelse af jord som daglig afdækning på deponiet •

Bionedbrydeligt affald kan blanbrændes med efterfølgende energiproduktion

undgås

•

•

•

600.000

Re-deponering

300.000

200.000

100.000

Indvundne arealer 1.000.000

1.250.000

1.500.000

Genanvendelige

50.000

80.000

100.000

-270.000

315.000

890.000

Tabel 3: Økonomisk scenarie LFM (Van der Zee et al 2004).

•

Transportomkostninger

produktionen fra LFM projekter.

•

Lønninger

sterer et marked for afsætning af gen-

(EU-støtte)

•

Udgifter til analyser

anvendelige materialer, samt at

•

Brændstof og vedligeholdelse

udbygningen af forbrændingsan-

af maskinpark

læggene og -kapaciteten er velfunge-

Administrative udgifter (f.eks.

rende. Desuden kan infrastrukturen

bogholderi m.m)

holde transportomkostningerne nede.

Kræver en del maskineri samt Stort slid på maskinpark og

• •

Uddannelse og instruktion i

Fordelen i Danmark er, at der eksi-

Et af problemerne som jeg ser

udstyr

arbejdsmiljø og sikkerhedsfor-

det er, at hvis man begynder at gra-

Dårlig kvalitet af de genanven-

anstaltninger

ve i de gamle ukontrollerede losse-

Omkostninger til gendepone-

pladser, så risikerer man måske at

ring m.v.

finde lommer med kemikalie- eller

dårlig sortering

•

10.000

800.000

ved at stoppe metan og C02

delige materialer, f.eks. pga.

•

15.000

1.000.000

Mulighed for karbon kreditering

arbejdskraft.

•

20.000

Mining

Profit

Af ulemper kan nævnes: •

Undersøgelse

mat.

Erstatningskrav ved oprensning af omgivende arealer kan evt.

•

Best case

Indtægter

det med friskt affald og for-

•

Realistisk case

Omkostninger

et marked •

Worst case

•

farligt affald – dette fordyrer proces-

Hvis markedet for genanvendelige materialer ikke er til stede

De økonomiske fordele ved LFM er

sen væsentligt. Desuden er det usik-

kan afsætning give problemer

af en mere indirekte karakter og

kert hvad der tidligere er deponeret.

Udledning af skadelig losse-

varierer typisk afhængigt af det

Hvis formålet ville være en oprens-

pladsgas til atmosfæren (metan

oprindelige formål med projektet.

ning set i forhold til at sikre værdi-

og CO2)

Et projekt kan dog give et overskud

fuldt drikke- og grundvandet, så kun-

Sundhedsskadeligt arbejdsklima

hvis der eksisterer et marked for

ne der hentes sidegevinster at hente

herunder mulighed for eksplosi-

genanvendelige materialer, men

på denne konto. Opgravning af spe-

oner og gasforgiftning, samt

det anbefales ikke at gå i gang med

cialdepoter herunder shredderdepo-

sammenstyrting af gravefronten

et LFM projekt udelukkende for

ter kunne dog have et væsentligt

Støj og lugtproblemer

økonomisk vindings skyld. I tabel 3

potentiale på sigt, men det kræver

herover ses et eksempel på hvor-

at det kan behandles lokalt.

Økonomiske aspekter ved LFM

dan økonomien (fiktive tal) kan se ud for et vilkårligt LFM projekt .

Pt. er der deponeringskapacitet nok i Danmark, men fremadrettet kunne der være et potentiale i af

Økonomien ved LFM afhænger typisk af hvor dybt skal der graves i

Opsamling og konklusion

grave det genanvendelige affald

affaldet og fordelingstallet mellem

Det vil være muligt, at gennemføre

frem som tidligere er deponeret for

affald og jord. Jo dybere affaldet lig-

LFM projekter i Danmark, men

at skabe nye deponeringsmulighe-

ger, jo dyrere er det typisk at ind-

ingen projekter er tilsyneladende

der lokalt. På nuværende tidspunkt

vinde pr. hektar, og tilstedeværel-

foretaget endnu – kun med det for-

vurderes dette dog ikke tilfældet.

sen af farligt affald vil ligeledes

mål at oprense deciderede affalds-

have en væsentlig effekt på prisen.

og kemikalie depoter f,eks. Kærgård

at foretage et projekt i mindre ska-

Klitplantage og Cheminova.

la, for at dokumentere om der er

Kapital- og driftsomkostninger er listet herunder: • •

Indledende undersøgelser

potentielle muligheder i indvinding

(f.eks. rådgiver m.m)

af ældre deponier som er mere

Leje eller køb af udstyr og

end 15 år gamle.

maskiner • •

Der er ingen tvivl om, at der er

Problemet kan være at finde

Det kunne dog være interessant

økonomi og miljømæssige gevinster at hente.

Læs mere: Rosendal, R; Landfill Mining - Pro-

Leje eller køb af personlige vær-

potentiel viden om hvad der ligger

cess, Feasibility, Economy, Benefits

nemidler m.m

gemt i deponierne af potentielle

and Limitations, RenoSam February

Opbygning/udvidelse af sorte-

ressourcer – hvis der overhovedet

2009. Rapporten kan downloades

ringsplads m.m

er nogen?

på www.renosam.dk

54 TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Affaldsområdet:

Behov for national kapacitetsplan Flere af kandidaterne pegede

RenoSam havde samlet affaldsbranchen til konference i Herning. Med syv kandidater til EU-parlamentet i paneldebatten og en affaldsreform var dagsordnen top-aktuel. KL efterlyser national kapacitetsplan.

på, at forudsætninger og holdninger i EU-landene er vidt forskellige. ”Affaldsindsamlingen som offentligt gode kræver planlægning af indsamling og behandlingskapacitet for at yde borgere og virksomheder maksimal service. En al for fri dispositionsret kan føre til, at affaldet blev dumpet uhensigtsmæssige steder”, sagde Anne E. Jensen, Venstre.

/ Af Michael Nørgaard

”Hos nogle af vores kollegaer i EU-landene deponeres over 90 % af affaldet, mens altså kun en meget lille del forbrændes og genbruges. Det siger lidt om udgangs-

Syv spidskandidater til EU-parla-

punktet,” sagde Dan Jørgensen,

mentet var med til at skabe en spændende og meget aktuel debat

Debat på RenoSams årsmøde, der havde 275 deltagere.

Socialdemokraterne. ”Det er vigtig,

på RenoSams årsmøde 2009 i

at vi har nationale ambitiøse miljø-

Herning. Aktuel fordi udfordringer-

og affaldsmål. Kun på den måde kan man hæve de europæiske mil-

ne i forhold til klima, miljø og affald er påtrængende og fordi det nu

Enighed – noget af vejen

jøløsningerne også afspejler forskel-

jøstandarder, et forhold som kan

overståede valg til EU-parlamentet

Spidskandidaterne udtrykte gene-

lige regionale muligheder og kultu-

blive en konkurrencefordel og sam-

var lige på trapperne. Og kandida-

relt stor enighed om fælles euro-

rer.

tidig bidrage til at øge beskæftigel-

terne var i højt humør og klar til

pæisk miljøpolitik og at globale mil-

debat.

jøproblemer kræver internationale

om hensigten i at transportere

løsninger.

affald rundt over for lange afstande,

kollegaerne i EU-parlamentet ople-

ner, affaldsselskaber og private

Dog betonede spidskandidaterne

fx fra Sydeuropa, hvor affaldet ellers

vede flere af paneldeltagerne, at

leverandører og rådgivere spidsede

en forskellig vægt på de enkelte

deponeres, til eksempelvis Nordeu-

affaldsforbrænding er upopulært; fx

øre, lyttede interesseret og deltog i

medlemslandes mulighed for selv

ropa, hvor affaldet kan brændes

i Italien, hvor forbrænding og gen-

den to timer lange debat med EU-

at fastsætte højere miljøstandarder,

med nyttiggørelse af produceret

anvendelse rangerer lavt i affalds-

kandidaterne.

herunder behovet for at mil-

varme og elektricitet.

bortskaffelsen. Affaldsforbrænding

275 repræsentanter fra kommu-

Der blev udtrykt større uenighed

sen”.

I det daglige samarbejde med

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 55

Spændende paneldebat om affaldsforliget. Fra venstre bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen, REFA, formand for KLs Teknik og Miljøudvalg, Jens Stenbæk, bestyrelsesformand Preben Olsen, ESØ 90 og kontorchef Dorte Hermansen, Miljøstyrelsen.

har et dårligt image hos sydeuro-

brændingssektoren; vi tror, at en

ringsanlæg” fortalte Dorte Herman-

brugsanlæg i selskabets opland: ”Vi

pæerne og det begrænser mulig-

national kapacitetsplan er nødven-

sen. ”I fase 2 skal der fokuseres på

hilser de nye spilleregler for gen-

hederne for fjernvarme og el-pro-

dig for at få overblikket og styre

den fremtidige organisering af

brugspladser velkomme – det er

duktion voldsomt. Paneldeltagerne

området. Et andet vigtigt

affaldsforbrænding og deponering”.

godt at vi nu kender betingelserne,”

var enige om, at affaldspyramiden

fokuspunkt er, at der skal opnås

skal holdes og at man skal arbejde

administrative lettelser med refor-

vendeligt erhvervsaffald, der libera-

årevis haft genbrugspladerne åbne

for at fremme den prioritering på

men,” sagde Jens Stenbæk, der

liseres. Men liberaliseringen gælder

for erhvervene og nu forventer vi,

europæisk plan; sammenkædnin-

også fokuserede på det fremtidige

også det farlige genanvendelige

at erhvervenes betydning stiger.

gen med produktion af fjernvarme

tilsyn som kommunerne skal føre

erhvervsaffald. Det betyder, at gen-

Det betyder flere konflikter om reg-

og elproduktion kan bidrage til, at

med sektoren. ”Styringen af affalds-

anvendelsesanlæg skal registreres i

ler og priser. Vi forudser, at vi må

affaldssektoren kan understøtte de

strømmene bliver mere kompleks

et affaldsregister.”

opruste administrativt for at klare

overordnede miljø- og klimamål.

og det bliver en større opgave at

”Det er kun kildesorteret genan-

Mange steder i landet er der

sagde REFA-formanden.” Vi har i

opgaven. Samlet set må vi nok for-

føre tilsyn med affaldsindsamlere.

gode erfaringer med at give virk-

vente stigende priser,” sagde besty-

Også på dette område er der

somheder adgang til genbrugsplad-

relsesformanden.

behov for en samlet strategi, god

serne. Nu får alle virksomheder

tagernes holdninger til affaldsområ-

vejledning og en klar ansvarsforde-

adgang til genbrugspladserne i

ben Olsen, ESØ 90 I/S deltog i

det i sidste nummer af ”Teknik &

ling,” sagde Jens Stenbæk, der

deres hjemkommune, fortalte Dor-

panelet og kunne fortælle om sel-

Miljø – Stads- og havneingeniøren”.

også pegede på, at der er behov

te Hermansen.” Men det vil fortsat

skabets håndtering af det genan-

for at forenkle bekendtgørelsen om

være sådan, at kommunerne selv

vendelige erhvervsaffald. ”Jeg synes

Behov for national kapacitetsplan

brugerbetaling.

bestemmer serviceniveau – fx

vi kan se tilbage på 20 år med

åbningstider og bemanding -

masser af gode resultater og sti-

RenoSam–konferencen havde end-

Forskellige gebyrer

og det vil betyde forskelligt omkost-

gende genanvendelse. Vi er i en

nu en spændende paneldebat,

Kontorchef Dorte Hermansen, Mil-

ningsniveau i de forskellige kom-

reformtid, men man kan stille

med fokus på affaldsreformen; bl.a.

jøstyrelsen skitserede i et indlæg

muner – og dermed potentielt

spørgsmålstegn ved om det faktisk

med deltagelse af formanden for

elementerne i affaldsreformen:

også forskelle i de gebyrer, der

bliver bedre og billigere.”

KLs Teknik – og Miljøudvalg Jens

”Der er to hovedfaser i lovforslaget;

opkræves” sagde Dorte Herman-

Stenbæk. ”Vi synes det er meget

fase 1 indebærer primært liberali-

sen.

vigtigt, at kommunerne får den

sering af det genanvendelige

nødvendige tid til at implementere

erhvervsaffald og forenkling af regu-

reformen og at der skabes de nødvendige overgangsordninger,” sag-

Debatten blev styret af RenoSam-direktør Jacob Simonsen.

Læs i øvrigt mere om paneldel-

Også bestyrelsesformand Pre-

Du kan finde mere materiale fra RenoSams årsmøde på forenignens hjemmeside

lativer, dataopsamling og regler om

Klare spilleregler, men stigende priser

gebyrer. Målet er også at skabe

Bestyrelsesformand Poul-Henrik

punktet ”Kurser og konferencer”. På

de Jens Stenbæk. ”Der er nogen

gennemsigtighed omkring økono-

Pedersen fra REFA fortalte om stra-

de følgende sider kan du se fotos

meget store udfordringer for for-

mien på forbrændings- og depone-

tegier og driftserfaringer med gen-

fra konferencen.

www.renosam.dk under menu-

Ulven er kommet Flere oplægsholdere på RenoSams årsmøde causerede over konferencetitlen ”Ulven er kommet” – der hentydede til affaldsreformen. Udlægningerne var blandede – det kunne jo være alt fra historien om de 3 små grise til historien om Mowgli, der opfostres af ulve i den indiske jungle…

Der var ingen ulve på RenoSams årsmøde, men 7 EU-kandidater og 275 deltagere, der deltog aktivt i debatten og lyttede til spændende indlæg og networkede. På virksomhedsudstillingen var der lejlighed til at møde 20 udstillere, leverandører og rådgivere fra branchen, der alle havde lavet flotte stande, der bidrog til en spændende og interessant konference.

Stemningsbilleder fra konference og udstilling.

Nyt om Jura

Landsplandirektiv om nye sommerhusområder i Odder, Vejle og Haderslev 278 nye sommerhusgrunde i kystnær zone kan etableres som følge af nyt landsplandirektiv.

Ifølge direktivet kan der udlægges 156 nye sommerhuse ved Saxild Strand i Odder Kommune, 110 sommerhuse ved Mørkholt Strand i Vejle Kommune og yderligere 12 sommerhuse på Aarø i Haderslev Kommune.

De nye sommerhusområder er udpeget i tæt samarbejde med kommunerne. Forslaget til landsplandirektivet har været i offentlig høring i foråret 2008, og et par forslag til ændringer har været i høring hos de berørte lodsejere i vinteren 08/09.

Der udlægges 12 sommerhusgrunde på Aarø, som er internationalt naturbeskyttelsesområde i Lillebælt. Der er udarbejdet en supplerende konsekvensrapport for udlægget af 12 nye sommerhusgrunde på Aarø, hvor afværgeforanstaltningerne og baggrunden for dem er oplistet, hvorved hensynet til naturen søges sikret.

Forslag til ny organisering af affaldssektoren vedtaget Som nævnt i april udgaven af Teknik og Miljø er der blevet fremsat forslag til ny organisering af affaldssektoren. Folketinget vedtog lovforslaget den 28. maj 2009. Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2009, dog træder reglerne om funktionsopdelte regnskaber først i kraft 1. januar 2010.

(L 152 vedtaget af Folketinget 28. maj 2009 http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm)

Ophævelse af tillæg til miljøgodkendelse Miljøklagenævnet har ophævet et tillæg til en miljøgodkendelse Landsplandirektiv for 3 nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i

af et husdyrbrug, da udvidelsen af husdyrbruget var af omfatten-

Odder, Vejle og Haderslev Kommuner, maj 2009

de karakter og ikke kunne adskilles fra den eksisterende produk-

(http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/570D86E8-DDD9-4844-95E8-

tion.

2A1E3EF9A830/0/LPD_Odder_5korrektur.pdf En kommune havde meddelt et tillæg til en miljøgodkendelse af et husdyrbrug til etablering af en slagtekyllingestald, en tilbygning til en halm-

Undtagelse af Kommunekemi A/S fra elforsyningslovens § 37 vedtaget

stald og en gastæt silo. Denne afgørelse blev påklaget til Miljøklagenæv-

Folketinget har den 29. maj 2009 vedtaget forslag til lov om ændring af

efter husdyrbruglovens § 12. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at etable-

elforsyningsloven. Ændringen indebærer, at Kommunekemi A/S ikke er

ring af en slagtekyllingestald, tilbygning til en halmlade og en silo har en

omfattet af elforsyningslovens § 37. Dette medfører, at kommunerne ikke

så omfattende karakter og ikke kan adskilles fra den eksisterende produk-

skal foretage modregning i bloktilskuddet for udbytte modtaget fra Kom-

tion og dermed ikke kan godkendes som et tillæg til en eksisterende mil-

munernes Landsforening bl.a. som følge af salget af KMD A/S. Lovforsla-

jøgodkendelse. Det anførtes endvidere, at husdyrbruglovens formål er, at

get træder i kraft 1. juli 2009, og gælder for alt udbytte udbetalt fra og

det i større omfang er muligt at stille skærpede miljøkrav i forbindelse

med denne dato.

med udvidelse af husdyrbrugs produktion.

(L 210 vedtaget af Folketinget 29. maj 2009 -

(Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009, j.nr. MKN-130-00044 -

http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm)

http://www.mkn.dk/afgfradec97/130-00044.pdf )

net af Det Økologiske Råd.

Miljøklagenævnet ophævede kommunens tillæg til miljøgodkendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling og udarbejdelse af en godkendelse

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold vedtaget.

Folketinget vedtog den 28. maj 2009 forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Loven indeholder bl.a. regler om vandsektorens organisering, herunder om at kommuner alene kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis disse aktiviteter udøves i aktie- eller anpartsselskabsregi.

Loven indeholder også regler om den økonomiske regulering af vandsektoren, herunder om indførelse af prisloftsregulering. Loven fastslår at der fremover fastsættes en maksimal pris, som et vandselskab kan opkræve riat, som har til opgave at tilvejebringe de nødvendige data til brug for

Udvidelse af staldbyggeri med 900 m2 krævede godkendelse

prisloftsreguleringen.

Miljøklagenævnet fandt at en udvidelse af et staldbyggeri med

for vand eller spildevand. Endvidere indføres et statsligt forsyningssekreta-

900 m2 krævede godkendelse efter husdyrbruglovens § 11.

En kommune havde i 2008 truffet afgørelse om, at en udvidelse af et staldanlæg med 900 m2 ikke krævede godkendelse efter husdyrbrugloven, da kommunen fandt at der var tale om ikke-markante bygningsmæssige ændringer. Denne afgørelse blev indbragt for Miljøklagenævnet. Miljøklagenævnet fandt, at udvidelsen krævede tilladelse efter husdyrbrugloven da et byggeri på 900 m2 ikke kunne karakteriseres som en ubetydelig påvirkning af landskabet.

(Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009, j.nr. MKN-130-00158 http://www.mkn.dk/afgfradec97/130-00158.pdf )

Loven træder i kraft 1. juli 2009, på nær lovens bestemmelser om benchmarking og kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med vandeller spildevandsforsyning, der først træder i kraft 1. januar 2010.

Opstilling af klimacontainere krævede godkendelse efter husdyrbrugloven

(L 150 vedtaget af Folketinget 28. maj 2009 http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm )

Miljøklagenævnet fandt, at opstilling af 3 klimacontainere med et sammenlagt areal på 87 m2 til anvendelse som stald til smågrise krævede godkendelse efter husdyrbruglovens § 11.

Begrænsning af kommunernes adgang til ekspropriation vedtaget

En kommune traf i 2008 afgørelse om, at opsætning af 3 klimacontainere til anvendelse som stald til smågrise krævede godkendelse efter husdyrbruglovens § 11, da opstillingen af containerne kunne sidestilles med

Som nævnt i april udgaven af Teknik og Miljø er der blevet fremsat forslag

nybyggeri af stald. Afgørelsen blev indbragt for Miljøklagenævnet. Miljøkla-

til lov om ændring af planloven der medfører, at kommunerne ikke læn-

genævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Det anførtes, at husdyr-

gere vil kunne foretage ekspropriation til byudvikling på grundlag af en

bruglovens udgangspunkt er, at enhver nybygning af staldanlæg kræver

kommuneplan. Folketinget vedtog lovforslaget den 28. maj 2009. Lovfor-

godkendelse. Da alternativet til opstilling af klimacontainerne havde været

slaget træder i kraft 1. august 2009, dog vil ekspropriationer, som kom-

nybygning af staldanlæg fandt Miljøklagenævnet, at opstillingen af klima-

munalbestyrelsen allerede har truffet beslutning om, kunne gennemføres

containerne kunne sidestilles med nybygning af stald og dermed krævede

efter de hidtil gældende regler.

godkendelse efter husdyrbruglovens § 11.

(L 135 vedtaget af Folketinget 28. maj 2009 -

(Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009, j.nr. MKN-130-00156 -

http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm)

http://www.mkn.dk/afgfradec97/130-00156.pdf )

Erhvervsnyt

Klarhed om havnenes skatteforhold Fredericia Havn og Danske Havne har en sag mod Skatteministeriet. Dommen fjerner flere års usikkerhed om havnenes drift og organisation, da Vester Landsret hermed anerkender, at havne er forretninger i udvikling. Havne kan derfor nu organisere sig uden uhensigtsmæssige hensyn til usikre skatteforhold, og danskerne undgår dyrere transport af varer.

Danske Havne har været indtrådt i sagen til støtte for Fredericia Havn. Sagen har nemlig principiel betydning for alle havne, der er eller ønsker at blive organiseret som aktieselskab. Ansvarlige havne fik en uhensigtsmæssig og dyr opdeling af aktiviteterne, og havne

Ny tunnel letter regnvandshåndtering

er ikke blevet organiseret som aktieselskab, selvom det ud fra andre hensyn kunne være deres ønske.

Kilde: Danske Havne

Klimaforandringer og de seneste års massive regnskyl har sat kloaksystemerne på en særdeles hård prøve. Derfor er der også blevet arbejdet intenst på at introducere nye og forbedrede systemer til at lede regnvandet væk fra private ejendomme. Blandt nyhederne er en Uponor regnvandstunnel, som ikke blot er effektiv men også let at arbejde med. Og så fylder den ikke ret meget på hverken traileren eller lageret. ”Vi har set, at behovet for at borgerne selv kan håndtere regnvandet

Varmepumpe skaber energi med varme fra spildevand

er øget. Derfor har vi arbejdet med mange forskellige løsninger, hvor-

Et omvendt køleskab, som både udnytter varme fra spildevands-

af den nye regnvandstunnel giver en effektiv mulighed for nedsivning

rensningsanlæg og vindmøllestrøm. Sådan beskriver projektleder

på egen grund,” fortæller produktchef hos Uponor i Hadsund Peter

og ingeniør i COWI Thomas Engberg Pedersen den såkaldte mega-

Rønbøg.

varmepumpe, der fra efteråret 2009 skal levere varme til fjernvar-

”Ifølge reglementet er det tilladt for alle selv at installere et nedsiv-

menettet i Frederikshavn.

ningsanlæg til tagvand, men man skal huske at indhente tilladelse

Varmepumpen etableres i et samarbejde mellem DONG Energy

hos kommunen først,” understreger Peter Rønbøg.

og Forsyningen Frederikshavn og er en af de første af sin slags i

Inden de nye regnvandstunneller lanceres på Rørcenterdagene den

Danmark. Den vil blive placeret ved Frederikshavn Renseanlæg og

17.-18. juni hos Teknologisk Institut, har autoriserede kloakmestre

have en varmekapacitet på knap 1 MW og en årlig varmeprodukti-

haft lejlighed til at teste produktet. Formanden for brancheorganisati-

on, der svarer til forbruget i 400 husstande.

onen Danske Kloakmestre, Verner Kristiansen, er særdeles tilfreds

Ifølge Thomas Engberg Pedersen kan en varmepumpe kun betale

med at arbejde med regnvandstunnellerne.

sig, når elpriserne er lave, idet en varmepumpe drives af strøm.

”For det første er det en meget stor fordel, at de kan stables oven på

Elpriserne er bl.a. lave om natten, hvor forbruget er lavt, eller når

hinanden. Vi kan jo i princippet have tunnelmoduler med til et helt

vindmøllerne producerer meget strøm på grund af kraftigt blæse-

hus på én gang. For det andet oplever jeg, at regnvandstunnellen lig-

vejr.

ger meget stabilt i udgravningen. For det tredje synes jeg, at det er

"Ved netop at bruge strøm på tidspunkter, hvor det blæser meget,

en rigtig god idé, at tunnelmodulerne er forberedt for montering af et

kan varmepumper bidrage til at integrere flere vindmøller i elsyste-

overløb, så selv meget store vandmængder ved ekstreme regnskyl

met," siger Thomas Engberg Pedersen.

kan ledes væk. Et dæksel gør det endog muligt at foretage inspektion

Initiativet med varmepumpen skal ses som et af mange initiativer,

i tunnellen,” siger Verner Kristiansen.

der skal gøre Frederikshavn by, Strandby og Elling 100 procent

Det forventes, at elementerne kommer i handlen i Danmark, Norge,

selvforsynende med vedvarende energi i 2015 på el-, varme- og

Sverige og Finland, og at de introduceres i Danmark først. I nogle

transportområdet. Projektet er døbt Energibyen.

kommuner er det muligt at søge om tilskud til etablering af nedsivningsanlæg.

Kilde: Uponor

Kilde: Cowi

Erhvervsnyt

Klimaledelse kan måles på bundlinjen ”Bæredygtighed er en god investering i dag, og den bliver endnu bedre i fremtiden”. Sådan siger Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtig udvikling hos Novozymes, i Grontmij | Carl Bros opdatering af den meget omtalte håndbog i ”Klimaledelse”.

Novozymes har i de senere år iværksat en lang række aktiviteter for at reducere firmaets klimabelastning. I opdateringen til håndbogen i klimaledelse fortæller Claus Stig Pedersen om Novozymes arbejde med livscyklusvurderingerne, som er en vigtig komponent i dette arbejde.

Håndbogen ”Klimaledelse”, der udgives i samarbejde med Forlaget Andersen, giver konkrete råd om klimaledelse. Det er en ny og højaktuel ledelsesdisciplin, som alle offentlige og private ledere, der ønsker at optræde ansvarligt over for klimaproblemerne, bør beherske.

Kompakt anlæg fjerner kvælstof fra slamvand I et telt på Lynetten står et kompakt forsøgsanlæg, som kan være

Håndbogen giver råd til den ambitiøse klimaleder, der søger kontan-

med til at løse et stort problem for danske renseanlæg. Anlægget

te besparelser for virksomheden og indeholder nu 36 bidrag fra 32

fjerner store mængder kvælstof fra rejektvand fra slamproduktionen

eksperter, blandt andet Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og Johan

på Lynetten.

Peter Paludan fra Institut fra Fremtidsforskning, der øser af deres

”Rejektvandet er kraftigt forurenet og lægger på den måde beslag på

viden, erfaring og personlige holdninger.

en stor del af vores anlægskapacitet. Derfor er vi meget interessere-

Håndbog i ”Klimaledelse” er et dynamisk værktøj, der bliver opdate-

de i at kunne rense det, inden det sendes tilbage til anlægget,” for-

ret fire gange om året, så offentlige og private ledere kan holde sig

klarer Lynettefællesskabets direktør Torben Knudsen.

ajour med den nyeste viden. Håndbogen udkommer både i en trykt

Anlægget udnytter den såkaldte MBBR-teknologi med små flydelege-

og en elektronisk version og kan bestilles på www.klimaledelse.dk.

mer af plast, der sejler rundt i tanken. Mikroorganismerne binder sig

Kilde: Grontmij I Carl Bro

til spaghettitrådene, og på den måde kan anlægget meget hurtigt samle store mængder kvælstof op. ”Fordelen er, at vi kan rense store mængder vand i en meget lille

Orbicon og Leif Hansen fusionerer

tank. Den fylder vel en femtedel af den plads, vi normalt skal bruge

Miljørådgiveren Orbicon og byggerådgiveren Leif Hansen Enginee-

bet sammen evaluere projektet.

ring fusionerer. Virksomhederne er begge førende inden for deres

Kilde: Krüger A/S

til at rense den mængde vand,” fortæller Jørn Hoffmann fra Krüger.

Forsøgsanlægget har kørt siden oktober 2008, og indtil videre ser resultaterne fornuftige ud. Efter et år vil Krüger og Lynettefællesska-

felter, og sammen bliver de én af de største og fagligt stærkeste rådgivervirksomheder i Danmark med 600 ansatte og en halv mia. kr. i omsætning. Den nye rådgiver vil levere integrerede løsninger

Ny hjemmeside i Videntjenesten

inden for miljø, energi og byggeri.

Skov & Landskab lancerer nu en ny hjemmeside til Videntjenesten. Med for-

”Vi skaber nu én virksomhed med to stærke brands. Trods den aktu-

nyelsen følger en række fordele for abonnenter: Forbedret søgefunktion,

elle økonomiske og finansielle krise forventer vi, at fusionen mellem

god struktur og nyt layout, selvstændige forsider til hver af Videntjenestens

de to virksomheder danner grundlag for øget vækst og øgede mar-

fire serier og lettere adgang til dialog med Skov & Landskabs rådgivere.

kedsandele. Vi har tidligere på året meldt ud, at vi agter at komme

Direkte fra forsiden kan du som abonnent få adgang til den store data-

ud af den finansielle og økonomiske krise som vindere, og fusionen

base med Videnblade, hvor Videnbladene udgivet i 2007, 2008 og 2009

er et stort skridt i retning af at realisere vores strategi om at bruge

ligger i et nyt layout. Ældre videnblade tilbage fra 1992 findes stadig som

vores finansielle soliditet til at udvikle og styrke koncernens dattersel-

pdf-filer. Samtidigt er der etableret links mellem videnblade og til relevan-

skaber,” siger Orbicons bestyrelsesformand Ove Kloch, koncernchef i

te hjemmesider.

Dalgasgroup/Hedeselskabet.

Skov & Landskabs rådgivere har fået en fremtrædende plads på forsi-

I praksis gennemføres fusionen ved, at Orbicon overtager 100 pro-

derne og på det enkelte videnblad. Dermed er vejen kortere til en dialog

cent af aktierne i Leif Hansen Engineering.

med rådgivere, hvad enten man ønsker at stille spørgsmål online eller få

Kilde: Orbicon

mere information om rådgiverens personlige profil.

Se mere på www.videntjenesten.life.ku.dk

62 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer: Direktør for Teknik og Miljø Lene Jensen, Lejre kommune Natur- og Miljøchef Flemming Lehbert Sørensen, Holstebro kommune Direktør for miljø- og kulturforvaltningen Lone Rossen, Kerteminde kommune Chef for ejendomme Inge Sørensen, Gentofte kommune

Runde fødselsdage: 19. august fylder teknisk chef Jørn Madsen, Tønder kommune, 50 år.

Følgende seniormedlemmer fejrer runde eller halvrunde fødselsdage: Jan Erling Jensen fylder 75 år 5. Juli Jørgen Elsborg fylder 70 år d. 22. Juli Bjarne Hansen fylder 70 år d. 21. August.

Nyt fra COK Den kommunale landbrugsuddannelse - Husdyrgodkendelser – Indhold og kvalitet (modul 1) Kurset omhandler Lovkrav, den gode afgørelse og arbejdsgangen for den gode afgørelse Den Kommunale Højskole 24.- 26.08.2009.

Den kommunale landbrugsuddannelse - Husdyrgodkendelser – særlige udfordringer i sagsbehandlingen (modul 2) Den Kommunale Højskole 21.-23.09.2009 Den kommunale landbrugsuddannelse: Husdyrgodkendelser på naturlig-vis (modul 3) Den Kommunale Højskole 05.-07.10.2009 Funktionsbaserede brandkrav Skaf dig overblik over reglerne og deres indflydelse og få en grundlæggende forståelse for at tage højde for brandforhold i den daglige byggesagsbehandling Den Kommunale Højskole 25.-27.08.2009 Taxaloven Få opdateret reglerne og få ny inspiration til dit administrationsgrundlag Den Kommunale Højskole 10.09. – 11.09.2009

KTC ønsker tillykke på dagen.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Grundkursus for åmænd.................................................................................25.-27. aug.

On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet.....................................27.-28. aug.

Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus...................................1.-2. sep.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro 31. aug.-1. sep)........................2.-4. sep.

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................7.-8. sep.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug - intro...............................................................8. sep.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug 1 - nye sagsbehandlere.......................9.-10. sep.

Kemi og procesteknik........................................................................................14.-15. sep.

BAT i landbrugssagsbehandlingen ................................................................21.-22. sep.

El på renseanlæg ........................................................................................................22. sep.

Vandhuller, gadekær og regnvandsbassiner ..............................................23.-24. sep.

Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................24. sep.

Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................28.-29. sep.

Revision af spildevandsplanen.......................................................................28.-29. sep.

Miljøgodkendelser - industri..........................................................................29.-30. sep.

EU's udbudsregler ........................................................................................30. sep.-1. okt.

Hedepleje ........................................................................................................................1. okt.

Nøgletal på renseanlæg .............................................................................................1. okt.

Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus.......................................5.-6. okt.

Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ............................................5.-6. okt.

Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer ................................................5.-6. okt.

Procesteknik 1..........................................................................................................5.-7. okt.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Juraen rundt om lokalplanen Kurset giver dig indsigt i de retlige principper for lokalplanarbejdet, og giver dig mulighed for at komme i dybden med tvivlsspørgsmål. Det juridiske grundlag i forhold til indhold, struktur og proces, afgørelser og retspraksis fra Naturklagenævnet og domstole og forskellige plantypers muligheder og begrænsninger vil blive taget op.

Den Kommunale Højskole 02.09. – 04.09.2009 Aktivt ejerskab - god kommunal ledelse af selskaber På dagen sætter vi fokus på de retlige rammer for aktivt ejerskab - og via kommunale eksempler lægger vi op til erfaringsudveksling kommunerne og sektorområderne imellem.

Scandic Bygholm Park, Horsens den 02.09.2009 Ringsted Kongrescenter den 08.09.2009 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Leverandør til teknisk forvaltning PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORURENET JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley for-

handler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata.

Læs mere:www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Leverandør til teknisk forvaltning

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

ALECTIA A/S Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

VANDFORSYNING

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg ¡ Tlf. 72 28 28 04 ¡ Telefax 72 28 28 07 ¡ E-mail: ktc@ktc.dk

Blomsterbede i LystanlĂŚgget, Slagelse

BanegĂĽrdspladsen, NĂŚstved

TeglstensbelĂŚgning i Tivoli

/ÂœĂ€Ă›iĂŠEĂŠ6iÂ?i -ÂŽÂœÂ?i}FĂ€`iĂŠEĂŠ-ÂŤÂœĂ€ĂŒĂƒ>˜Â?C} ÂœÂ?ˆ}ÂœÂ“Ă€F`iĂ€ ÂˆĂ€Â“>`œ“ˆVˆÂ?iÀÊEĂŠ-Â?ÂœĂŒĂƒÂŤ>ÀŽiĂ€

Boligselskabet Baldersbo, Ballerup

Med base pü MidtsjÌlland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud til hele SjÌlland, Lolland og Falster for at gøre omgivelserne grønnere.

AnlÌg af udemiljøer i hovedentreprise

Pleje og vedligehold af udemiljøer

UĂŠ ÂœĂ€`>Ă€LiÂ?`iĂŠÂœ}ĂŠ>vĂ›>˜`ˆ˜} UĂŠ Ă•ĂŒÂœĂ€ÂˆĂƒiĂ€iĂŒĂŠÂŽÂ?Âœ>Ž“iĂƒĂŒiĂ€ UĂŠ/iÀÀCÂ˜Ă€i}Ă•Â?iĂ€ÂˆÂ˜}ĂŠÂœ}ĂŠÂˆÂ˜Ă›iÂ˜ĂŒ>Ă€ UĂŠ iÂ?C}˜ˆ˜}ĂŠÂœ}ĂŠLiÂŤÂ?>Â˜ĂŒÂ˜ÂˆÂ˜}

UĂŠ Ă€CĂƒÂŤÂ?iÂ?iĂŠÂœ}ĂŠĂƒÂ?F˜ˆ˜} UĂŠ iÂŤÂ?>Â˜ĂŒÂ˜ÂˆÂ˜}ĂŠÂœ}ĂŠLiĂƒÂŽCĂ€ÂˆÂ˜} UĂŠ*Â?iÂ?iĂŠ>vĂŠÂ˜>ĂŒĂ•Ă€ÂœÂ“Ă€F`iĂ€ UĂŠ Â?>ĂŒvŠÀiLiÂŽC“iÂ?Ăƒi

Politiets Kursuscenter i Avnø

drømmefabrikken.dk

OK grøn anlÌg as /�v°\ÊÊxÇÊxÎÊÇxÊä™ www.ok-as.dk

Vi anlÌgger og vedligeholder inspirerende udemiljøer

KunstgrĂŚsbaner, Kulbanevej i Valby