Stads & Havneingeniøren - november 2005

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Veje og trafik – Vejforum 2005 Nye kommunestørrelser – Nye kompetencebehov Fra kommunal virksomhed til privat entreprenør Ledernetværk

November 11 2005

Drikkevand og spildevand i

det nye Danmark I Hedeselskabet Miljø og Energi rådgiver vi om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling, forsyning, afløb, rensning eller recipienten.

Strukturreformen giver mange udfordringer !

Der skal bl. a. skabes en ensartet og sammenhængende datastruktur. Vi har Danmarks største ekspertise på det miljøtekniske område og er din bedste sparringspartner, når det handler om rådgivning, sammenkøring og optimal databehandling.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

s M ø d oVA s N på DA de m års ø . dec.

2 g o 1.

Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet.dk

NOVEMBER 2005 Nr. 11 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55.

E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Kommunalreformen og ledelse – om at finde modet til rejsen mod det ukendte Som formanden for KTCs bestyrelse, Mikael Jentsch, skrev i den seneste leder i Stads- og Havneingeniøren, står vore traditionelle ledelsesmetoder på de kommunale teknik- og miljøområder for skud og sandsynligvis for fald i denne turbulente tid.

Det er dette emne, som jeg gerne vil tage op og behandle lidt mere indgående i denne leder.

Vi bør som ledere overveje, hvordan vi gør vores organisationer klar til disse forandringer, som Kommunalreformen medfører. Hvordan finder vi modet til at turde begive os ud på denne rejse mod det ukendte, som denne turbulente tid kan synes at udgøre?

For det første mener jeg, at én af ledelsens fornemmeste roller er at tage bestik af situationen, tænke strategisk og fremsynet og herefter klart give udtryk for den retning, organisationen skal bevæge sig i – kort og godt lægge kursen for vores videre færd og sikre ledelse af ledelsesprocessen.

For det andet må vi hele tiden holde os orienteret og opdateret om vores medarbejderes kompetencer. Hvordan kan vi skabe de bedste betingelser for vores medarbejdere, således at de oplever arbejdsglæde og påskønnelse og dermed yder deres bedste i løsningen af deres arbejdsopgaver?

Et grundigt kendskab til medarbejdernes styrker og svagheder og en kontinuerlig indsats med at kompetenceudvikle personalet samt at rekruttere målrettet, mener jeg, er det væsentligste redskab til at gøre vores organisationer så forandringsparate som muligt.

For det tredje skal ledelsen have en åben kommunikationsform. Vi skal informere og medinddrage medarbejderne så godt som muligt ved at kommunikere åbent og imødekommende om det, der skal ske, det der sker og ikke mindst om det, der er sket. Det er min erfaring, at fortællinger om, hvad der er gået godt og hvorfor det er gået godt, har en stor positiv effekt og at de gode historier om organisationen tåler at blive fortalt gang på gang! Men kommunikation går begge veje. Min pointe er, at hvis vi som ledere bruger aktiv lytning, hvilket blandt andet indebærer, at vi skærper vores sanser i en dialog og lytter til, registrerer og iagttager, hvad der sker med vores medarbejdere og kollegaer og benytter denne erfaring i vores videre kommunikation, så bliver resultatet derefter – det vil sige, at vi opnår en langt bedre kommunikation med færre misforståelser!

Det er altså ledelsens væsentligste rolle at formulere visioner for organisationen og arbejdet, anvende og udvikle medarbejdernes kompetencer optimalt samt at holde fast i og insistere på at forandre til det bedre – alt sammen via tæt medindragelse af medarbejderne. Disse elementer bidrager til, at vi aktiverer alt den vidunderlige viden, der allerede eksisterer i vores organisationer og medvirker til, at vi – ved fælles hjælp – finder modet til at begive os ud på rejsen.

KTC vil gennem aktiviteter, tiltag og udmeldinger af synspunkter understøtte en moderne og fremadrettet ledelsesstil i den kommunaltekniske sektor.

Jeg er af den overbevisning, at det forestående forandringsarbejde bliver spændende. Det er altid sundt at udvide sin horisont og derigennem opdage nye og hidtil ukendte sider af sig selv og sin organisation. H.C. Andersens vise ord »At rejser er at leve« udtrykker det meget fint – jeg ønsker jer alle en god rejse!

Anders Thanning teknisk direktør i Hvidovre Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl.

I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forsiden: Vej med gule linier.

Polfoto.

3

I SIDE 6

N

D

H

O

L

D

Nye kommunestørrelser – nye kompetencebehov Af Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Mange ledere bruger netværk til sparring Af Sanni Grych, Netværksudvikler for Ingeniørforeningen i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Status for OPP i Danmark Af Maria L. Kjær, Rambøll Management . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Aktive besparelser – passive huse Af Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Side 18

SIDE 14

Videndeling, dialog og samarbejde!

Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Ringvej ved Odense – uden utilfredse lodsejere.

Af Søren Mose, Fyns Amt og Vibe Gro, Pilebyg . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Side 24

Ny Haderslev klar til budget-2007 Af Niels Kristian Kvistgård, Haderslev Kommune og Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Reduktion af indendørs støj Af Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Vejen som arbejdsplads Af pressechef Brian Christensen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Tilgængelighedsplan for Haslev Af Tove Pedersen, Haslev Kommune og Jacob Deichmann, Rambøll Nyvig og Annette Bredmose, Rambøll Nyvig . . . . . . . . . . . . 34 Erfaringer med funktionsudbud i Slagelse Af Flemming Kisbye, Slagelse Kommune og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

SIDE 28

SIDE 34

Knallerter spreder utryghed på cykelstier Af Michael Levisen Nielsen og Ole Vad Nielsen, Dansk Cyklist Forbund og Grethe Andreasen, Kvarterløft Aalborg Øst . . . . . . . . . . . 40 Overdragelse af vintervedligeholdelse – Af Ib Doktor, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune . . . . . . . . . . 42 Lokale vejrvarslinger giver større sikkerhed på vejnettet Af Kim Radmer, Tølløse Kommune og Jesper Thiesen, Vejr2 A/S . . . . . 46 Mobilt helleanlæg i Roskilde Af Jørn Pedersen, Roskilde Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Afløbsledninger og acceptkriterier Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 50

SIDE 40

Hvornår skal man restaurere en sø?

Af Hans Henning Riber, COWI A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Fortætning af Taastrup Bymidte - grundejere part i planlægningen Af Jens Clemmensen, Kuben Byfornyelse Danmark A/S . . . . . . . . . . . 55 Intern kommunikationsstrategi i Allerød Af Lone Olsen, Teknik & Miljø og Mille Wilken, Kommunikation,NIRAS 58

SIDE 55

Kompetencenettet – en hurtig genvej til viden Af Jesper Hedegaard, KTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 SIDE 58

Udkantskommune med optimisme!

Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 ELTEL Networks A/S: Fra kommunal virksomhed til privat entreprenør Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Elektronisk interaktiv konkurrencemodel Af Andreas Janson, Kuben A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Samarbejde kan sikre vandværkernes fremtid Af Kaj Lykke Christensen, Foreningen af Vandværker i Danmark . . . . . 66 SIDE 66 SIDE 62

Naturlig nedbrydning af olie og benzin Af Steffen Damgaard Nielsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

ER UDLICITERING EN BY I RUSLAND? Danmarks kommunale landkort er under voldsom forandring.

Kommunerne bliver større med deraf følgende større og mere komplekse opgaver. Vi har stor erfaring med håndtering af anlægning, drift og vedligeholdelse af veje i alle størrelsesforhold og vi arbejder efter samtale-metoden. Det betyder bl.a., at vi sammen med vore kunder udnytter den samlede mængde viden og kompetencer, så opgaverne udføres mest effektivt.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK/ROADS

Kolding medlem af DOGME 2000 Dogme 2000 samarbejdet Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København har holdt konference, hvor de fem kommuner sagde velkommen til et nyt medlem.

Kolding kommune har nemlig meldt sig ind i det forpligtende miljø-samarbejde. Det er første gang siden Dogme opstod i 2000, at en ny kommune har tilsluttet sig Dogme familien. Kolding bliver fuldgyldigt medlem fra 1. januar 2005. Det betyder bl.a., at Kolding forpligter sig

til at arbejde for, at 75% af kommunens fødevareforbrug skal være økologisk, og at Kolding i løbet af nogle år skal miljøcertificeres.

Dogme-samarbejdet er udvidet med et Life-projekt under EU – i tæt samarbejde med Neümünster i Tyskland og Siualai i Lithauen.

Ideoplæg om vandsektoren Miljøstyrelsen har offentliggjort regeringens ideoplæg til, hvordan vandsektoren i Danmark kan moderniseres, så den fremover drives mere effektivt og gennemskueligt.

Det skal være nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvad de betaler for deres vand, ligesom de skal være sikre på at få så meget for pengene som muligt.

Sådan lyder en af målsætningerne i det ideoplæg til modernisering af vandsektoren, som Miljøstyrelsen har sendt i høring. »Vi har i Danmark en høj standard indenfor vandsektoren. Vi har godt drikkevand og en vidtgående spildevandsrensning, men der er i dag ikke nok »gulerod« for vandværkerne og renseanlæggene til at effektivisere driften. Og der er givetvis vandværker og renseanlæg, der i dag ikke er drevet effektivt nok. Derfor er der behov for nytænkning, så sektoren også kan leve op til de miljømæssige og økonomiske udfordringer i de kommende år« siger Ole Christiansen, direktør i Miljøstyrelsen.

Ideoplægget, som også tager udgangspunkt i en allerede igangværende udvikling i vandsektoren, opstiller otte klare sigteliner for, hvordan sektoren kan drives mere effektivt i fremtiden. Blandt andet foreslås det, at den nuværende økonomiske regulering - det såkaldte »hvile-i-sig-selv princip« - afskaffes og erstattes af et prisloft, der både sikrer, at priserne på vand ikke løber løbsk for forbrugerne, og tilskynder værkerne til hele tiden at have fokus på den mest effektive drift.

6

Hvidbog om affaldsområdet Europas mest effektive affaldsbehandling – det er RenoSams karakteristik af det danske affaldsbehandlingssystem og titlen på en ny hvidbog som foreningen udsendte i slutningen af oktober. Hvidbogen er et oplæg til den debat om affaldssektorens organisering, som regeringen har varslet.

Og budskabet fra RenoSam er klart: Prisen for at få bortskaffet affald ved affaldsforbrænding, er den laveste i Europa - samtidigt med at forsyningssikkerhed og miljø er i top. Ud over at borgere og virksomheder altid har sikkerhed for at de kan komme af med deres affald, producerer affaldsforbrændingen samtidig varme til ca. 400.000 husstande i Danmark. RenoSam advarer derfor mod liberalisering

.”Det er RenoSam opfattelse, at mulighederne for at høste begrænsede effektiviseringsgevinster nøje skal afvejes mod de risici, en ændret organisering af affaldsforbrændingen kan indebærer” skriver RenoSam i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af hvidbogen. Foreningen ønsker en konstruktiv debat om, hvordan man kan gøre den gode affaldshåndtering endnu bedre, og er naturligvis indstillet på at indgå i en konstruktiv, fremadrettet politisk dialog om affaldssektorens fremtidige organisering.

RenoSam ønsker med offentliggørelsen af publikationen om Europas mest effektive affaldsbehandling at skyde debatten i gang. mna

Vejforum 2005 Vejforum, der afholdes i dagene 29.-30. november, er igen på vej mod en succes.

Allerede i september måned var konferencen udsolgt og der meldes igen om et stigende antal deltagere fra kom-

munerne. Fik du ikke plads på vejforum, så kan du læse mere om indlæg på konferencen på www.vejforum.dk – eller i dette blad! Bag Vejforum står bl.a. andre VEJ EU, Vejdirektoratet og KTC. 6 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Regn med os i fremtiden!

Siden 1910 har Stads- og havneingeniøren skrevet om teknik og miljø, så vi har historien med os.

I det kommende år er målet at udvikle, modernisere og skærpe bladets profil og identitet – i respekt for historien og i sammenhæng med KTCs udvikling.

Og målsætningen for KTC er klar som annonceret af KTCs formand i bladets oktobernummer: Foreningen skal være en helt uundværlig part for de, der er med til at sætte rammerne for teknik- og miljøområdet og foreningen skal bidrage med aktiviteter og information – vidensdeling – der

kan styrke området fagligt og politisk.

Et vigtigt element i denne strategi bliver at styrke arbejdet i KTCs faggrupper og sikre at disse afspejler udviklingen i kommunernes opgaver, fx på vejområdet og miljøområdet.

Og samtidigt styrke synliggørelsen af den unikke viden om planlægning, strategier, love, og faglighed som skabes i faggrupperne. Der skal derfor skabes tættere sammenhæng mellem faggrupperne og KTCs vidensdelingsredskaber – KTC Viden og Stads- og havneingeniøren. Det er i bladets spalter og på KTCs hjemmeside, at man finder den nyeste viden og indspil til

Jubilæumsbog fra Kommunale Park og Naturforvaltere Stads- og kommunegartnerforeningen har i år haft 50 års jubilæum som man tidligere har kunnet læse i bladet. Foreningen har også fået nyt navn og hedder nu »Kommunale Park- og Naturforvaltere« »Foreningens navn var forældet og naturopgaver vil få en stadig større plads i de kommunale grønne forvaltninger. Vi ønsker med det nye navn at signalere åben-

7 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

hed overfor andre faggrupper. Og dermed indbyde interesserede nye kollegaer bl.a. fra amterne ind i foreningen” siger formand Lene Holm, Kommunale Park- og Naturforvaltere.

Foreningen har samtidigt udsendt jubilæumsbogen »Historien om Stads- og kommunegartnerforeningen gennem 50 år«. Bogen kan købes via mail til noerup@privat.dk

beslutningstagerne om teknik- og miljøområdet.

Samtidigt skal KTC og Stads- og havneingeniøren gennem samarbejde og alliancer med andre organisationer, netværk og private virksomheder sikre og understøtte faglighed, kvalitet og debat på teknik- og miljøområdet.

Dette indebærer også at vi er åbne over for samarbejde med andre fagblade.

Regn med os i fremtiden!

Redaktør Michael Nørgaard

KTC på uddannelsesmesse i Aalborg KTC viser flaget for de tekniske forvaltninger og således også på DSE Messe Jobtræf som blev afholdt i Aalborg i oktober måned. Messen bød på 42 deltagende virksomheder, som ved deres stande indbød til en snak om fremtidige jobmuligheder. »KTCs deltagelse på uddannelsesmessen gik over al forventning« fortæller teknisk direktør Carsten Torrild fra KTCs faggruppe for Rekruttering og Kompetenceudvikling. ”Vi vurderer, at de 3 deltagere fra KTC var I personlig kontakt med 300 af de fremmødte og der blev gennemført en række personlige samtaler med studerende, der ønskede at høre om projekt- og jobmuligheder I de tekniske forvaltninger.« Hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække de unge ingeniører I fremtiden, skal vi gøre de tekniske forvaltninger mere synlige I de studerendes bevidsthed. Deltagelse på messer, tydeliggørelse af projekt- og opgavemuligheder er vejen frem. Vi skal ind på universiteter og uddannelsessteder og være synlige«, siger Carsten Torrild.

7

Teknik- og miljøområdet – status for sammenlægninger Rambøll har i oktober spurgt de tekniske chefer i kommunerne, hvor langt de er i forberedelserne og planlægningen af sammenlægningsprocesserne på teknik- og miljøområdet.

Det generelle billede fra undersøgelsen er, at et stort flertal af kommunerne (89%) i mere end et halvt år har været i gang med at forberede sammenlægninger på teknik- og miljøområdet. Den mere præcise fordeling af arbejdsopgaver og -funktioner er imidlertid ikke på plads endnu.

Lederkabalen er ikke gået op i kommunerne endnu. 8 ud af 10 kommuner svarer, at de endnu ikke har udnævnt de nye ledere på teknik- og miljøområdet.

Forvaltningerne står overfor en udfordring med at integrere amtslige medarbejdere indenfor teknik- og miljøområdet. 24% af de tekniske chefer forventer, at de får overført op til ti nye medarbejdere. Knap 40% får mellem 10 og 20 nye kolleger, mens 27% forudser, at de får mere end 20 nye medarbejdere overført fra amterne.

Det er de jyske og fynske teknik- og miljøforvaltninger,

der vokser mest - en tredjedel af de tekniske chefer i Jylland og på Fyn forventer at få mere end 20 nye medarbejdere, mens det kun gælder en femtedel af de sjællandske kommuner.

Resultatet af sammenlægningsprocesserne er store teknik- og miljøforvaltninger.

En betragtelig andel af de tekniske chefer (41%) forventer, at forvaltningen kommer til at tælle mere end 80 medarbejdere, mens 1 ud af 10 forudser, at forvaltningen kommer til at tælle mindre end 30 medarbejdere.

Mange kommuner ved endnu ikke, om forvaltningen bliver samlet på én eller flere lokaliteter (44%). Lidt mindre end halvdelen af kommunerne kalkulerer med, at medarbejderne på teknik- og miljøområdet kommer til at sidde samlet ét sted (47%), mens 9% af de tekniske chefer forventer at samle medarbejderne på flere lokaliteter.

Kilde: Rambøll

Vejpris til (flot anlagt) stisystem En sikker og flot anlagt vej for cyklister og gående. Det var en del af begrundelsen, da Roskilde Kommune modtog Vejprisen 2005 for stisystemet mellem bydelene Himmelev og Trekroner.

Det er Vejdirektoratet, der hvert år uddeler prisen, og formand for Vejprisjuryen er Vejdirektoratets direktør, Henning Christiansen. »Stisystemet er både godt planlagt og godt anlagt. Det giver børn og voksne en god og trafiksikker vej at cykle og gå på, hvad enten de er på vej til skole, arbejde eller fritidsaktiviteter. Samtidig er stisystemet anlagt, så den binder to bydele sammen og udnytter områdets naturlige omgivelser med det bakkede terræn, den nyanlagte universitetssø og de rekreative områder,« siger Henning Christiansen om baggrunden for at give prisen til Roskilde Kommune.

Stisystemet er anlagt gradvist over en længere årrække.

Anlægsarbejdet begyndte tilbage i 1960'erne, hvor kommunen udbyggede Himmelev fra at være en lille landsby til at være en fuld udbygget bydel i Roskilde Kommune med 5000 beboere. Stisystemet er blevet lavet færdigt med udbygningen af det nye bysamfund Trekroner ved Roskilde Universitetscenter. »Gennem den periode har kommunens planlæggere med et stramt design både af stiens forløb og dens udstyr fået hele stisystemet til at hænge sammen som en helhed. Et godt eksempel er forløbet fra den gamle bydel og over stibroen, der fint fanger den nyanlagte Trekroner Skole,« siger Henning Christiansen.

Borgmester Bjørn Dahl (V) i Roskilde er glad for anerkendelsen af stisystemet mellem Himmelev og Trekroner. www.vd.dk

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdet Find dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

8

Stillingsbetegnelse

Udbyder

Ansøgningsfrist

Miljøsagsbehandler

Kolding Kommune

18. november 2005

Elektriker - vandforsyningen

Kolding Kommune

14. november 2005

Bygningssnedker/tømrer

Kolding Kommune

14. november 2005

Byplanlægger

tinglev Kommune

15. november 2005

Fagansvarlig - vedligeh - stationsområder

Banedanmark

28. november 2005

Byggesagsbehandler

Fanø Kommune

14. november 2005

8 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND

TRAFIKSIGNALER VARME

DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS COM 9 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

9

Nye kommunestørrelser – nye kompetencebehov Af fuldmægtig Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø I Danmark har tekniske forvaltninger tradition for omstillinger.

Med implementeringen af opgave- og strukturreformen skal langt de fleste gennemgå endnu en. En omstillingsproces er en kærkommen chance for at tilpasse medarbejdernes kompetencer til forvaltningens aktuelle behov. Det er dog ikke altid uden omkostninger, viser erfaringer fra Køge Kommune.

Et fællesprojekt mellem IDA og KL om omstillingsprocesser i tekniske forvaltninger peger på en bredere kompetenceefterspørgsel i kommunernes tekniske forvaltninger efter opgave- og strukturreformen. Når kommunerne bliver større, vil arbejdsopgaverne på det kom-

munaltekniske område i stigende grad blive løst gennem eksterne udbud og intern kontraktstyring. Disse former for opgaveløsning vil kræve særlige kompetenceprofiler hos medarbejderne. Når de fremtidige kompetencebehov skal beskrives, kan forvaltningen derfor med

Indførelse af intern kontraktstyring 90

80

70

A ntal kommuner

60

50

40

30

20

10

0 1990-1994

1995-1999

2000-2004

Grafisk model 1: Modellen viser indførelsen af intern kontraktstyring over tre 5-årige perioder.

10

fordel overveje, ikke kun hvilke nye opgaver der skal løses, men også hvordan de skal løses.

Intern kontraktstyring og udliciteringer En spørgeskemaundersøgelse blandt landets tekniske chefer viser en markant stigning i indførelsen af intern kontraktstyring på det kommunaltekniske område i perioden 1999-2004. I 2004 havde knap 40 procent af de kommuner, der deltog i undersøgelsen, indført intern kontraktstyring på ét eller flere kommunaltekniske områder. Det tyder på mere intern kontraktstyring fremover i de tekniske forvaltninger.

Undersøgelsen viser desuden en klar sammenhæng mellem indførelsen af intern kontaktstyring og kommunens størrelse. Af de adspurgte kommuner havde godt 70 procent af kommuner med over 20.000 indbyggere indført intern kontraktstyring på mindst ét område. Tendensen er, at det er kommuner med under 10.000 indbyggere, der ikke arbejder med intern kontraktstyring.

Et lignende billede tegner sig, når vi vender blikket mod udbud. Her er der en klar tendens til, at de større kommuner på over 30.000 indbyggere i højere grad udliciterer kommunaltekniske opgaver end mindre og mellemstore kommuner. Det er ligesom med intern kontraktstyring kommunerne over 30.000 indbyggere, der først og fremmest vælger at arbejde med udbud og udliciteringer.

Denne tendens er særlig interessant, når man sammenligner de nuværende kommunestørrelser med det nye danmarkskort. Efter 1. januar 2007 ændres billedet sådan, at langt de fleste kommuner har over 30.000 indbyggere.

I dag har 128 (47,2 procent) af de danske kommuner under 10.000 ind10 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

byggere, mens kun 40 kommuner (14,8 procent) har over 30.000 indbyggere.

Når opgave- og strukturreformen træder i kraft, vil det være et helt andet billede, der tegner sig. Her vil kun 4 kommuner (4,1 procent) ud af de 98 nye kommuner være på under 10.000 indbyggere, mens 73 kommuner (47,2 procent) vil have over 30.000 indbyggere.

På baggrund af en sammenligning af de nye kommunestørrelser med tendensen til højere grad af intern kontraktstyring og udlicitering i de store kommuner, kan vi i efter implementeringen af opgave- og strukturreformen forvente en stigning i disse former for opgaveløsning.

Efter 1. januar 2007 skal de forskellige forvaltninger selvfølgelig have besluttet den fremtidige organisering - og noget tyder på, at forvaltningerne fremover blandt andre former vil vælge intern kontraktstyring og udlicitering i deres fremtidige modeller for opgaveløsning.

Selvom kommunernes forståelse af intern kontraktstyring spænder lige fra en juridisk bindende kontrakt til delegering af ansvar fra chef til medarbejder, fortæller undersøgelsen også noget om de kommende kompetencebehov.

Intern kontraktstyring vil nemlig til

Sammenhæng mellem udlicitering og kommunestørrelse

Grafisk model 2: Modellen viser fordelingen af de enkelte udliciteringer i forhold til kommunens størrelse.

enhver tid betyde mere ansvar for den enkelte medarbejder og dermed krav om større selvstændighed i opgaveløsningen.

Flere kommuner som projektgruppen har været i kontakt med fremhæver, at vi fremover kommer til at se flere nye styreformer, herunder intern partnering og forskellige empowermentstrategier.

Når de fremtidige kompetencebehov skal beskrives, kan det derfor være en fordel at overveje, ikke kun hvilke nye opgaver der skal løses, men også hvordan de kommunaltekniske opgaver skal løses. Det har de blandt andet gjort sig overvejelser om i et nyligt afsluttet omstillingsprojekt i Køge Kommune.

Overskudsjord . . . hvad gør jeg nu ?

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

Vi hjælper store og små . . . så din hverdag ej går i stå.

Aalborg 99 30 12 00

Vi tilbyder bl. a. : • Jordklassifikation • Bortskaffelse • Genanvendelse • Myndighedsbehandling

Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet.dk

11 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

11

Kommunestørrelse før og efter 1. januar 2007

F ør s ammenlæ gninger E fter s ammenlæ gninger

Grafisk model 3: Modeller der viser procentvis forskel mellem de nuværende og de fremtidige kommunestørrelser.

Arbejdsform og kompetencer i Køge Kommune I årene 2002-2004 gennemgik teknisk forvaltning i Køge Kommune en større omstillingsproces. Køge Kommune har i dag knap 40.000 indbyggere. Ideen var at kopiere organisationsstrukturen fra en produktionsvirksomhed med en enkelt produktionsenhed. Dvs. en ændring af arbejdsdelingen efter objektprincippet (sektorafdelinger) til funktionsprincippet (de 3 hovedfunktioner: udvikling, myndighed og service). Derfor blev der oprettet tre afdelinger, som hver især arbejder med de tre grundlæggende hovedopgaver på det kommunaltekniske område, nemlig udvikling, myndighedsudøvelse og service.

Når vi spørger teknisk direktør Uwe Jacobs ser han behovet for en ny type medarbejderkompetencer i den nye, mere virksomhedslignende forvaltning, hvor intern kontraktstyring, projektorganisering og udlicitering i stigende grad bliver en del af dagligdagen. Behovet er

ikke længere kun på de traditionelle faglige færdigheder (naturvidenskabelige kompetencer), men også på de mere tværfaglige evner (de samfundsvidenskabelige kompetencer). Der er tale om et behov for nye former for faglighed, herunder kompetencer som: • Gode kommunikations- og dialogevner • Kendskab til projektarbejde/ ledelse • Gode samarbejdeevner • Kendskab til hvordan dialoger indgår i processer og relationer Når vi spørger ind til arbejdsopgaverne i de enkelte afdelinger, fremhæver Uwe Jacobs, at medarbejderne på sigt skal have yderligere kompetencer. I afdelingen Drift og Anlæg skal medarbejderne have stort fokus på bestilling af anlægsog driftsopgaver. Gode kommunikations- og dialogkompetencer er desuden en forudsætning for at inddrage medarbejderne og brugerne i fx nybyggerier.

God økonomisk forståelse til at optimere driften, er en anden nødvendig kompe-

tence. Drift og Anlæg bevæger sig væk fra udliciteringer til partneringsprocesser samt strategisk outsourcing for at skabe vidensdeling med de private aktører og dermed yderligere økonomisk og kvalitetsmæssig optimering. I afdelingen Plan og Udvikling skal medarbejderne kunne tænke kreativitet samt være gode til borgerinddragelse og til planlægningsdisciplinen. Projektledelses- og projektstyringskompetencer er en grundforudsætning for alt godt planlægningsarbejde. Mens de i afdelingen Byg og Miljø blandt andet skal have et godt kendskab til forvaltningsretten.

God og korrekt myndighedsudøvelse er nøgleordene, forklarer teknisk direktør.

Den måde at forholde sig til kompetencebehovet i en omstillingsproces er dog ikke en nem sag. Dialogen mellem ledelsen og medarbejderne omkring kompetencebehov og faglighed påvirkede nemlig i høj grad medarbejdernes oplevelse af omstillingsprocessen.

Forskellen mellem den gamle opdeling og den nye opdeling kan forklares som forskellen mellem fagligt definerede afdelinger og funktionsopdelte afdelinger. Denne forskel udmønter sig for medarbejderne i en forskel mellem faglighed og tværfaglighed. Dette store fokus på tværfagligheden oplevede flere af medarbejderne i forvaltningen gik ud over deres faglige identitet.

Erfaringerne fra Køge Kommunes omstillingsprojekt peger på, at kompetencer og faglighed bliver et omdrejningspunk for mange diskussioner og overvejelser i de mange nye, store kommuner, når de skal til at vælge styreformer.

I næste nummer bidrager KL/IDA med artiklen »Organiseringsform og kompetenceprofiler«. Her præsenterer projektgruppen en model, der kan bruges som et konkret redskab til at afdække forholdet mellem kompetencebehov og valg af form på opgaveløsning. Læs desuden mere om projektets resultater på www.personaleweb.dk/arbejdsmiljø

www.stadhavn.dk 12

12 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Munck Asfalt a/s er et landsdækkende privatejet entreprenør-

Tarco Entreprise a/s beskæftiger sig primært med opgaver

firma. Munck Asfalt a/s kan tilbyde stor erfaring og et bredt

inden for kabel, kloak, vand og fjernvarme samt miljøoprens-

produktsortiment inden for alle former for asfaltarbejde. Vi

ning. Vi tilbyder endvidere kompetent udførelse af nyanlæg

udfører alle typer opgaver - fra stier og pladser til motorveje

og renovering af belægninger samt vedligeholdelse af parker

og lufthavne. Kontakt Munck Asfalt og få en professionel

og pladser. Kontakt os og få en ydelse af høj kvalitet.

samarbejdspartner.

Munck Gruppen a/s beskæftiger ca. 600 medarbejdere.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12 - 5800 Nyborg Telefon: 63 31 35 35 www.munck-gruppen.dk

Produceret af Kring

Munck Asfalt a/s er altid klar til nye opgaver og udfordringer.

Mange ledere bruger netværk til sparring Af Sanni Grych, cand. merc, netværksudvikler for Ingeniørforeningen i Danmark Organiserede netværk er et forum, hvor ledere kan få sparring og inspiration. Et sted, hvor der kan opbygges fortrolighed, og hvor man bakker op om hinanden – ikke mindst i forandringsprocesser, som mange kommunale chefer oplever.

Netværk er ved at blive et mantra. Vi skal alle netværke for at vedligeholde vores markedsværdi og for at sikre vores karriere.

Men netværk er ikke kun et redskab for det fremtidige liv. Netværk kan også bruges her-og-nu.

En særlig værdsat type af netværk er det som oftest kaldes netværksgrupper eller erfa-grupper.

Det er organiserede grupper – for det meste med højest 15 deltagere - som mødes regelmæssigt. I denne type netværk er det muligt at lære hinanden godt at kende og opbygge en fortrolighed, der gør det muligt at bruge hinan14

den til at finde løsninger på hverdagens udfordringer.

Min oplevelse er, at rigtig mange ledere har glæde af den sparring, som man kan få i netværksgrupper. Kommunale chefer står de fleste steder overfor større forandringer, og her er netværk et forum, som kan støtte op om den enkelte chef. Men man skal også være kritisk i sit valg af netværk.

Netværk for kommunale chefer Bo Runge-Dalager, direktør i Tølløse Kommune, er idémand bag et nyt net-

værk for kommunale chefer i Ingeniørforeningen i Danmark, som gennem det sidste år har opbygget gode erfaringer med et velgennemprøvet koncept for netværksgrupper, som er døbt IDA BusinessNetværk.

Bo Runge-Dalager forklarer sit forslag om et netværk specielt for kommunale chefer med, at »I forbindelse med den forestående strukturreform synes jeg, det er meget relevant for de kommunale chefer, at vi kan mødes og drøfte de fælles udfordringer og opgaver, vi står overfor.

Personligt vil jeg f.eks. bruge netværket til at udbygge min kontaktflade til andre kommunale chefer, og drøfte/sparre med andre »ligestillede« om det at være leder/chef. Herudover håber jeg også, at deltagelse i et netværk kan give mig inspiration til mine lederjob »hjemme« i min kommune.« Efter det første år er der allerede igangsat 29 IDA BusinessNetværk.

Ingeniørforeningen har oplevet, at der er speciel stor interesse for IDA BusinessNetværk blandt ledere. Langt over halvdelen af de nye netværk er for ledere og projektledere. Det tyder på, at netop ledere har særlig stor glæde af denne netværksform.

14 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Deltagere fra forskellige organisationer I IDA BusinessNetværk mødes ca. 12 deltagere fra forskellige organisationer.

De fleste vælger at mødes ca. hver anden måned. Det optimale er nok at mødes lidt oftere, når man skal lære hinanden at kende, men det er lige så vigtigt at have et realistisk ambitionsniveau.

Det er bedre med engagerede deltagere og færre møder end mange møder med mange afbud.

Bo Runge-Dalager fortæller, at »IDA's idé med at understøtte igangsætningen af netværk finder jeg god. Jeg har selv tænkt på at gå i gang med at oprette et netværk, men det er strandet på »det at komme i gang«. IDA's BusinessNetværk - håber jeg kan være det skub der skal til...«.

Startstøtte fra IDA Ingeniørforeningen har valgt at give alle IDA BusinessNetværk startstøtte for at hjælpe med at skabe et godt klima fra start og dermed grobund for at deltagerne hurtigere kommer på ind på livet af hinanden.

Startstøtten i IDA BusinessNetværk omfatter, at netværkskonsulenten fra Ingeniørforeningen leder det første møde og blandt andet gennemfører en øvelse om netværksgruppens leveregler.

Netværkskonsulenten deltager normalt også på det tredje netværksmøde med et indlæg om nye mødeformer, som deltagerne kan bruge fremover.

Det er konkrete måder at variere dialogen på og inspiration til tidsstyret sparring.

Det hjælper til at styrke fortroligheden i netværk, selvom fortroligheden jo stadig vokser med tiden. Målet er ikke, at det skal være noget der ligner terapeutisk samtaler.

Men konstruktive dialoger om, hvordan man tackler aktuelle ledelsesudfordringer.

Det er en lejlighed til at alle kan bidrage med egne erfaringer og samtidig en anledning til, at alle træner deres egne coaching- evner.

Som netværkskonsulent har jeg i andre netværk oplevet, at der selv efter 6-8 møder er meget begrænset åbenhed og en usikkerhed over for at bruge hinandens kompetencer konstruktivt. Her er det tydeligt, at støtten til netværksgrupper i starten kan accelerere netværksprocessen, så der hurtigere kommer værdi ud af den tid, man som deltager investerer i starten.

15 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Planen er, at netværket for de kommunale chefer starter i efteråret. Forudsætningen er, at der er ca. 12 kommunale chefer i København, som også kan se ideen med det.

Hvis der er interesse for det, starter der et tilsvarende netværk med base i Jylland.

Vælg dine netværk med omhu!

Et råd, jeg ofte giver netværksdeltagere, er, at fokusere deltagelsen i et eller meget få netværk frem for at sprede sig over mange netværk. Det kræver en investering i tid og energi for at lære andre at kende og dermed få mulighed for at få et udbytte på sigt, som står mål med den tidsmæssige investering, det giver.

Der findes rigtig mange netværk rundt omkring. Overvej derfor hvad dine netværksønsker er, inden du melder dig ind. Nogle at de grundlæggende overvejelser bør i sær være: 1. Graden af nærhed og gensidighed: Små netværksgrupper giver mulighed for at opbygge fortrolighed og få sparring. Man knytter stærkere bånd til de andre og kan bruge hinanden mellem netværksmøder. Større netværk er typisk mere uforpligtende og åbne. De er især velegnede til at få inspiration og møde nye mennesker.

2. Deltagerantal- og sammensætning: Deltagerantallet påvirker som nævnt nærheden og gensidigheden. Netværksgrupper har sværere ved at opnå fortrolighed, hvis der er over 15 deltagere.

Derudover er det vigtigt at overveje om det har betydning hvilke jobfunktioner eller organisationer de andre deltagere kommer fra. Hvis der opstår konkurrentforhold, eller hvis der er flere deltagere fra samme organisation, kan de meget let hæmme den åbne dialog.

3. Mødeformen: Netværksmøder bliver hurtigt ensformige. Der er samme dagsorden hver gang og lange oplæg med risiko for, at netværket udvikler sig for meget til en kaffeklub eller arrangementsklub med envejstaler. Varierende øvelser og dialogformer gør netværksmøderne mere involverende og mere lærerigt. Spørg derfor til, hvor meget netværket prioriterer variationen af mødeformen.

4. Hvordan ledes netværksmøderne: Mange netværk har glæde af at have en til at facilitere netværksmøderne. Det

skaber mere sikkerhed for, at mødeformen varieres, og at der samtidig er én som tør provokere netværksgruppen, så den fagligt eller mentalt udvikler sig.

Men netværk kan også fungere godt, hvis ansvaret for mødeledelsen går på skift, og alle forholder sig kritisk til mødeforløbet.

Derudover er selvfølgelig den væsentlige faktor: KEMI. Men det kan næsten aldrig afklares på forhånd. Man er nødt til at give alle deltagere en chance. Det kan også være en lærerig oplevelse at møde andre, som tænker og agerer meget anderledes end én selv. Hvis man tør!

Web-link: Ingeniørforeningen i Danmark: ida,dk/netvaerk og www.laeringscenter.dk.

IDA BusinessNetværk for kommunale chefer Netværket er for kommunale chefer, der har personaleansvar og budgetansvar, og som vil gerne dele erfaringerne om ledelsesudfordringerne på det kommunale område. Målet er at opbygge et fortroligt forum med gensidig sparring og inspiration.

Fakta • Et vidensrum med 12 deltagere.

• Netværket mødes hver anden måned i typisk tre timer på arbejdspladserne.

• Deltagerne skiftes til at være vært.

• Hvert netværk har en netværkspilot, der er gruppens tovholder.

• IDAs netværkskonsulent deltager på halvdelen af møderne det første år, og hjælper netværket godt i gang.

• Der betales et årligt gebyr på 850 kr. for medlemmer af IDA, og 2.850 kr. for øvrige.

Tilmelding på ida.dk under netværk/IDA BusinessNetværk

15

Status for OPP i Danmark

Af konsulent, cand.scient.pol. Maria L. Kjær, Rambøll Management Regeringen offentliggjorde i foråret 2005 en større udredning af potentialet for OPP i Danmark. Konklusionen er, at selv om Danmark er et lille land, er der et milliard-marked for OPP-projekter inden for en relativ kort tidshorisont.

Men der er endnu ingen danske projekter i drift, og man mangler derfor national erfaring at bygge videre på, men en række projekter ligger dog på tegnebrættet. Artiklen vil forsøge at give et billede af nogle af disse projekter.

I de næste fem år vil projekter som f.eks. opførelse og drift af nye veje og bygninger udgøre et potentiale på 27 mia. kr.1 Men hvilke fordele er der ved OPP, og hvordan kommer regeringen frem til et så stort potentiale?

Grundtanken bag OPP Grundtanken bag OPP, er at design, finansiering, byggeri, drift, vedligehol16

delse og serviceydelser i op til 30 år udbydes som én samlet opgave. Der er derfor en sammenhæng mellem projektering, opførelse og drift.

Samtidig fordeles de risici til den private og den offentlige part, der er i stand til bedst og billigst at håndtere dem. Formålet er med denne metode at skabe innovation og effektivitet i håndteringen af offentlige opgaver.

Potentialet opstår desuden, når man bundter forskellige projekter. Bundtning

betyder, at man for at skabe tilstrækkeligt volumen samler en række projekter i én kontrakt. Regeringen opererer i sin redegørelse både med driftsbundtning og anlægsbundtning.

Ved eksempelvis at samle vedligeholdelsen af en kommunes skoler i en kontrakt, kan kommunen får en bedre aftale end ved flere små aftaler. På samme måde i anlægsprojekterne, kan kommunen ved at samle mindre projekter samlet overskride en kritisk masse, som gør projektet mere økonomisk.

Der er endnu ingen danske projekter i drift, og man mangler derfor national erfaring at bygge videre på. En række projekter ligger dog på tegnebrættet.

Artiklen vil forsøge at give et billede af nogle af disse OPP-projekter.

565 mio. kr. til Rigsarkivet På den statslige side er det største igangværende OPP-projekt opførelsen af nye magasiner til Rigsarkivet på godsbanegrunden ved Kalvebod Brygge i København. Regeringen har afsat 565 mio. kr. til anlæg og drift i forbindelse med det samlede projekt.

En udvalgt bestillerrådgiver skal hjælpe staten med at finde en privat leverandør, som skal være ansvarlig for 16 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

finansiering, etablering, drift og bygningsvedligeholdelse i forbindelse med de nye magasiner. Byggeriet forventes at starte op i 2006 og klar til indflytning i 2008-2009.2 Kernen i projektet er, at det offentlige bestiller en privat leverandør til ikke blot at gennemføre byggeprojektet men også efterfølgende at drive og vedligeholde byggeriet. Det indebærer, at den private part bliver ejer af byggeriet i hele partnerskabsperioden på ca. 30 år.

Storstrøms Amt har ligeledes lavet en evaluering af, om det kan betale sig at bygge en række veje omkring Næstved som et OPP-projekt. Undersøgelsen

,,

Engelske erfaringer viser, at 80% af OPPprojekterne afleveres til tiden og uden overskridelser af budgettet

,,

Vejanlæg som OPP-projekter Blandt amterne har Sønderjyllands Amt fået undersøgt, om det er økonomisk fordelagtigt at gennemføre en ny motorvej ved Sønderborg som et OPPprojekt. Undersøgelsen tager afsæt i Erhvervs- og Byggestyrelsens evalueringsværktøj Komparator.

Komparator er et værktøj til at lave en systematisk forundersøgelse i projektets indledende fase, om det er økonomisk fordelagtigt for den offentlige part at gennemføre sit projekt som et OPP-pro-

,, ,,

Udfordringerne for det offentlige ligger i at overkomme nogle af de barrierer, der ligger i vejen for at hjemtage gevinsterne

jekt. I Sønderjyllands Amt er der foretaget en økonomisk analyse til belysning af, om anvendelsen af en OPP-model sammenlignet med en traditionel anlægsproces kan forventes at medføre økonomiske fordele for Sønderjyllands Amt.3 Ifølge undersøgelsen er den estimerede økonomiske fordel ved at gennemføre motorvejen som OPP frem for en traditionel model 28 mio. kr. i nutidsværdi, hvoraf de 14 mio. kr. er relateret til en forventet hurtigere realisering af projektet. Den samlede anlægssum er 900 mio. kr.

For at teste robustheden af konklusionerne er der foretaget en række følsomhedsanalyser på de væsentligste parametre.

Analysen viser, at konklusionen er følsom overfor ændringer i forudsætningerne vedrørende anlægsbesparelser og –risici samt finansieringsforudsætninger.

På trods her af, vurderes konklusionen dog som relativ robust.

17 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

På trods af den store opbakning blandt befolkningen og virksomheder til mere samarbejde mellem den offentlige og private sektor har man i Danmark endnu ikke set et partnerskab i drift. Én af grundene er, at det tager tid at forberede et partnerskab. Det er vigtigt, at der bliver lavet en grundig forundersøgelse af, om det overordnet kan betale sig at lave det pågældende projekt som et partnerskab, og hvilke partnere der er relevante.

Udfordringer viser, at den gennemsnitlige forventede økonomiske gevinst ved et OPP-projekt under en række forudsætninger vil være ca. 5 %, mens sandsynligheden for en positiv effekt af OPP er knap 90 %.4 Resultaterne fra disse undersøgelser bygger bl.a. på internationale erfaringer og markedsundersøgelser.

Tal fra den engelske rigsrevision viser, at 70 % af de almindelige byggeprojekter overskrider tidsplanen og budgettet.

Samtidig leveres 80 % OPP-projekter til tiden. Vel at mærke uden overskridelser i budgettet.

Kommunale projekter På det kommunale område er Trehøje blandt de kommuner, der er længst fremme. Projektet i Trehøje går ud på opførelsen og driften af en skole som OPP. I skrivende stund afventer projektet en række afklaringer vedrørende den private parts momsmæssige stilling.

Såfremt en momsmæssig ligestilling mellem projekter, hvor bygningerne er ejet af private med projekter, hvor bygningerne er ejet af det offentlige, ikke opnås, kan dette få afgørende betydning for fremtiden for OPP i Danmark.

Hele 12 konsortier har budt på opgaven i Trehøje. Det tyder på, at interessen blandt entreprenører og finansielle investorer er stor.

Samtidig er der en række juridiske udfordringer i de ofte langvarige kontrakter og en række uafklarede spørgsmål i forbindelsen med lovgivningen,

,,

En undersøgelse viser, at et klart flertal af danskerne er positive overfor øget offentligt/privat samarbejde

,,

som gør, at den offentlige sektor er tøvende over for OPP-projekter.

OPP’er er ikke omtalt i EU's nye udbudsdirektiver, og EU-kommissionen vil derfor i løbet af efteråret 2005 igangsætte en undersøgelse af, om der er behov for yderligere regler, og hvilke konsekvenser eventuelle regler rettet mod udbud af OPP-aftaler vil have.

27 mia. kr. er et stort potentiale for OPP i Danmark. Uanset om et potentiale af denne størrelsesorden helt kan realiseres, er der næppe tvivl om, at der ligger ganske store gevinster for det offentlige.

Udfordringen nu er for de offentlige myndigheder at springe ud i det, at spore sig ind på den tankemåde, der ligger i partnerskaberne og forsøge at overkomme nogle af de barrierer, der ligger på vejen til at hjemtage gevinsterne.

1

Danskere positive overfor OPP En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at et klart flertal af danskerne er positive overfor øget samarbejde mellem det offentlige og det private, og at denne holdning går på tværs af politisk tilhørsforhold.5 Undersøgelsen dokumenter, at interessen ikke er et spørgsmål om ideologi, men at interessen er drevet af et ønske om at få bedre og billigere projekter.

2

3

4

5

OPP-Markedet i Danmark 2005-2010.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005.

Se Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: www.ses.dk Ny motorvej mellem Sønderborg og E45.

Sønderjyllands Amt og Grant Thornton, 2004.

Omfartsvej ved Næstved – OPP-vurdering.

Transport- og Energiministeriet og COWI, 2005. http://w3.di.dk/oekonomiogsamfund/indsigt/artikel.asp?page=DOC&objno=770751

17

Aktive besparelser - passive huse

Af cand.scient.pol, energimedarbejder Henning Güldenstein, Det Økologiske Råd

»Lavenergihuset 2005« i Seest, kilde: Arne Damsgaard Olsen/Rockwool

Kommunerne har gode muligheder for at fremme lavenergihuse. Huse uden behov for et egentligt varmeanlæg, som alligevel holder indetemperaturen jævnt på 22 grader både sommer og vinter. Et godt indeklima med frisk luftforsyning – uden pollen- og støvbelastninger. Stærkt reduceret støjniveau opnået gennem superisolerende vinduer. En meget lav energiregning trods de høje energipriser.

10.000 kr. mere i pungen

Det lyder alt for godt til at være sandt.

Men det er en realitet i flere europæiske lande. I Sverige, Belgien, Luxemburg, Schweiz og især i Tyskland og Østrig er der allerede opført omkring 5.000 sådanne huse, der betegnes som passivhuse. Disse huse udmærker sig ved passivt at bruge solvarmen, varmen fra beboere eller ansatte samt fra de elektriske apparater i kombination med særdeles effektiv isolering og mekanisk ventilation med en varmegenvindingsgrad på 18

85-90 procent. Danmark er først så småt ved at komme på banen med de første større passivhusbyggerier.

I Lystrup ved Århus og i Stenløse Syd (som omtalt i Stads og Havneingeniøren 8 2005) påbegyndes der det kommende forår henholdsvis 40 og 72 boliger bygget efter passivhus-standard. Denne svarer omtrent til kravene til Lavenergiklasse 1 bygninger, således som det er defineret i de nye tillæg til bygningsreglementet, som træder i kraft næste år.

Talrige eksempler fra parcelhuse over skoler, plejehjem og renoverede kontorer til fabrikker og fredede gamle bygninger viser, at standarden også er økonomisk overkommelig. Det gælder især nu med de markant stigende energipriser. Går man ud fra et gennemsnitligt eksisterende parcelhus på 136m2 med et energiforbrug på 155 kWh/m2/år, så kan et tilsvarende hus opført efter lavenergiklasse 1 spare mere end 1.500 liter olie og ca. 4 ton CO2 årligt. Det betyder ikke bare mindre miljøbelastninger, men også færre udgifter til opvarmning.

Omkring 800 kr. om måneden, dvs.

10.000 kr. om året, sparer man fx som beboer i et af de kendte lavenergihuse fra Seesthuse eller Trelleborg i forhold til et almindeligt nybygget parcelhus på samme størrelse. Og med et passivhus ville man komme endnu lavere. Staten har oveni fritaget lavenergi- og passivhuse for tilslutningspligten til fjernvarmenettet, således at der kan spares

18 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

19 路 Stads- og havneingeni酶ren 11 路 2005

19

Hvorfor går det langsomt i Danmark?

Ligesom i Tyskland og Østrig for 15 år siden er der selvfølgelig også hindringer for den slags bæredygtigt byggeri. Det er der altid, når nye teknologier introduceres. Jonas Møller, Dansk Byggeri har en god forklaring på, at det går så langsomt herhjemme: »Den vigtigste barriere har været, at både de kommende boligejere, arkitekterne og entreprenørerne har tænkt traditionelt. Ingen har vidst særlig meget om at bygge lavenergihuse, og de færreste har haft lyst til at bo i dem, for-

Thermografi af et passivhus (almindelig bygning i baggrunden). Den røde farve er udtryk for varmetab, kilde: Johannes Werner

Et fredet hus fra 1730, som blevet renoveret efter passivhus-standarden, kilde: Martin Endhardt

Sådan fungerer et passivhus, kilde: Passivhaus-Institut, Darmstadt

yderligere. Med andre ord: Der er også penge at spare for hele samfundet.

Passivhusene behøver ikke at være dyrere at opføre end almindelige huse.

Erfaringerne viser dog, at byggeomkostninger generelt er meget individuelle.

Der findes passivhuse, der koster op til 15 procent mere, og der findes passivhuse, som faktisk er lidt billigere end et 20

tilsvarende hus uden passivhus-teknik. I Danmark, hvor markedet for denne teknik er helt nyt, kan det dog endnu være kompliceret at skaffe de rigtige byggematerialer.

Men hvis flere kommuner går ind som foregangsbygherrer, vil disse problemer kunne løses i løbet af en kort periode.

di de har sat en række begrænsninger på, hvordan man kunne bo. Det er ikke tilfældet længere« (metroXpress, 23. august 2005).

Hvis der ikke også kommer gang i udviklingen i Danmark, kan det forringe den danske konkurrenceevne, til skade for både industrien og samfundet. Det kan allerede ses på de danske vinduesproducenter, som har sovet lidt i timen.

De bedste danske vinduer har en U-værdi på ca. 1,1 – tyske og østrigske producenter kan levere vinduer med en samlet U-værdi på 0,6.

Det vil derfor ramme industrien dobbelt, hvis ikke der satses mere på at fremme lavenergibygninger: Der ligger 20 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

for det første heri et stort potentiale, fx for de danske vinduesproducenter og isoleringsbranchen.

For det andet ville erhvervslivet kunne holde energiomkostningerne i deres egne fabrikker og kontorbygninger nede. Det sidste gælder også det offentlige.

Danmark har brug for en kickstart på området – det ville give mange nyttige synergieffekter.

Danmarks kommuner har ansvar og kan fremme den nye standard Danske kommunalbestyrelser kan fremme udviklingen mod den nye standard.

Kommunerne skal udnytte deres centrale rolle på bygningsområdet til at opnå økonomiske såvel som miljømæssige fordele. Dette kan de gøre ved at stille krav om lavenergiklasse 1 eller 2 ved egne byggerier og renoveringer, ved støttet byggeri og som krav ved salg af kommunalt ejet jord. Mere end 1/4 af hele Danmarks energiforbrug bruges til opvarmning og nedkøling af bygninger.

Passivhuse indebærer store muligheder for nye bæredygtige jobs, fx i den danske isoleringsbranche. Dertil kommer en betydelig reduktion af CO2udslip og andre udledninger. Her bør kommunerne gøre en aktiv indsats. Passivhuse i Danmark befinder sig stadig i starthullerne. Kommunerne kan fremme denne fremtidssikrede teknologi. Enhver ny lavenergibygning kan i dag være med til at sætte en kommune på landkortet.

Flere informationer om emnet under: www.ecocouncil.dk

Fordele -

-

-

-

behageligt indeklima for alle, uden fugtproblemer mindre støj, støv og pollen udefra 80-95% lavere driftsomkostninger til el og varme, det betyder en billig måde at reducere CO2 og andre udledninger på økonomisk bæredygtig for både private, erhvervslivet og det offentlige nye arbejdspladser (en østrigsk undersøgelse viser en 8%-stigning i antal arbejdspladser i forhold til gængs byggeri) mere sikker energiforsyning pga. formindsket olie-, naturgas- og kulafhængighed

21 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Fagansvarlig til vedligehold af stationsområder Banedanmark søger en medarbejder til at varetage teknisk sikkerhedsansvar, eftersyn og tilsyn med arealer under forstområdet i Banedanmark. Du vil få ansvar for områderne inden for stationsentrepriserne på hele Sjælland.

Du skal deltage i og bidrage til den løbende sagsbehandling og udøve faglig styring og tilsyn med eksterne entreprenører.

Du bliver en del af Forstteamet, som organisatorisk er placeret i området Jernbane & Areal, der varetager forvaltningsansvaret for jernbanetekniske installationer, arealer, konstruktioner og bygninger. Jernbane & Areal er placeret i forretningsområdet Net, der har ansvaret for hele jernbanenettets vedligeholdelse og udvikling.

Tjenestestedet er Vasbygade 10, 2450 København SV, og du kommer til at referere til teamlederen for Forst.

Kvalifikationer Vi forestiller os, at den rette medarbejder - har en uddannelse som ingeniør, anlægsgartnertekniker, skov- og landskabsingeniør, landskabsarkitekt, forstkandidat eller lign.

- har erfaring med styring af eksterne entreprenører - har gode kvalifikationer inden for brug af alle almindelige softwareprogrammer fra Microsoft og gerne kendskab til GIS - har erfaring og kvalifikationer inden for renhold, vintertjeneste, hegn, ukrudtsbekæmpelse og beplantningspleje - er velformuleret i skrift og tale - er samarbejdsvillig - har humor og et godt humør.

Vi tilbyder Et spændende og afvekslende job i Banedanmark, der giver gode muligheder for personlig, faglig og karrieremæssig udvikling.

Banedanmark leverer grundlaget for, at der kan køre tog i Danmark, døgnet /året rundt. En af hovedopgaverne er, at der kan køre så mange tog som muligt for derved at sikre grundlaget for en af de mest sikre og miljøvenlige måder at transportere mennesker og gods over land.

Ansøgningsfrist 28. november 2005.

Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Tiltrædelse Snarest.

Løn Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Hvis du allerede er tjenestemand, vil du kunne bevare din tjenestemandsansættelse i lønramme 32, med titel som ingeniør.

Der kan blive tale om tre måneders gensidig prøvetid.

Kontaktperson Allan Bach Laursen Telefon: 8227 2187 Mobil: 2689 8857 E-mail: alba@bane.dk Ansøgning mærkes »Fagansvarlig, Forst« Ansøgningen sendes til Banedanmark Økonomi & HR Personale Amerika Plads 15 2100 København Ø eller stilling@bane.dk Læs mere på www.banedanmark.dk

21

Vejforum 2005 • Vejforum 2005 • Vejforum 2005

Vejsektoren – ny arbejdsdeling:

Videndeling, dialog og samarbejde!

Af redaktør Michael Nørgaard

Videndeling og dialog bliver vigtige elementer i samarbejdet mellem kommunerne og vejdirektoratet – det er budskaberne fra vejdirektør Henning Christiansen i denne samtale med »Stads- og havneingeniøren«.

Vejsektorsamarbejdet er en forudsætning for en velfungerende og effektiv sektor og der er bred anerkendelse af, at vejforvaltningerne yder et stort og væsentligt bidrag til samarbejdet om vejregler, videndeling og -formidling m.m., men også at det kan betale sig at have dette samarbejde. »Videndeling er en altafgørende forudsætning for at vi i dag og i fremtiden kan sikre at vejsektoren bidrager til en velfungerende, moderne infrastruktur og fremkommelighed i samfundet. Borgere og virksomheder har klare forventninger om, at disse ting tilvejebringes effektivt og interesserer sig ikke for hvem, der har ansvaret for vejene,« konstaterer vejdirektør Henning Christiansen. »I fremtiden skal kommunerne og Vejdirektoratet i fællesskab varetage vejopgaverne – og ingen kan løfte opgaverne alene. Vi skal tænke vejene i sammenhæng med nabokommuner og regioner – det er vigtigt, at man ikke er sig selv nok. Trafikbeslutninger i de enkelte kommuner får betydning i nabokommuner og regioner og det er et fælles ansvar at sikre sammenhængen i vejnettet« siger vejdirektør Hen-

22

ning Christiansen og understreger, at det også er nødvendigt at fastholde og udbygge indsatsen og samarbejdet omkring vejregler og videnformidling og afsætte ressourcer til dette arbejde i kommunerne. »En vigtig del af vejsektorsamarbejdet er også de udviklingsmuligheder dette giver for medarbejderne. Videndeling øger engagementet, giver motiverede medarbejdere og kan bidrage til at fastholde og udvikle vejsektoren som en attraktiv sektor for den enkelte. Og nok så væsentligt sikres, at den enkelte vejforvaltning er opdateret med viden om regler m.m.«

Kommuner og vejcentre skal i dialog Med kommunalreformen skabes en række nye og stærke kommunale vejforvaltninger som sammen med Vejdirektoratet skal løfte vejopgaverne. Vejdirektoratet ændrer sin nuværende organisation og opretter seks nye regionale vejcentre som kommer til at ligge ved Aalborg, Herning, Skanderborg, Middelfart, Næstved og Fløng. »Det er altafgørende for vejsektoren, at de regionale vejcentre og kommunerne får et godt samarbejde som kan sikre og understøtte en god borgerservice og skabe grundlag for et sammenhængende vejnet i Danmark. Vi skal have fokus på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan bruge hinanden og hvordan vi får skabt nogle gode proces-

Vejdirektør Henning Christiansen

ser, fx omkring planlægning,« siger Henning Christiansen.

Vejdirektoratet og KTCs bestyrelse er enige om, at der i den kommende tid skal startes en dialog om samarbejdet mellem centrene og kommunerne.

22 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

NOGLE SER ET FLOT DANSK LANDSKAB...

...vi ser vejen frem efter strukturreformen

Konceptet RoSy ® – valgt af 114 danske kommuner og amter Sikker, seriøs og sammenhængende

Forestil dig et let tilgængeligt system,

RoSy® er det sikre valg, der allerede

vejforvaltning er en af tidens store

hvor alle medarbejdere nemt får over-

bliver foretrukket af de fleste offent-

udfordringer. Med kommunalreformen

blik over dagens opgaver, og hvor det

lige forvaltninger herhjemme. Det har

lige om hjørnet er det vigtigt at tænke

er nemt at ”lukke hullet” efter en syge-

vist sit værd, når det drejer sig om op-

langsigtet, så man ikke alene lever op

meldt kollega. Med nem adgang til data

timering af vejvedligeholdelsen, og så

til kravene, men også kan binde alting

og høj datasikkerhed. Med mulighed

står der en solid og teknisk kompetent

sammen, når det ny danmarkskort er

for, at borgerne kan hente de ønskede

organisation bag, nu og i fremtiden.

en realitet. RoSy® er valgt af 114 danske

informationer via internettet. Og hvor

Med RoSy® er du godt på vej.

kommuner og amter og bliver brugt i

politikere selv kan skaffe sig opdateret

19 andre lande. Det er der mange gode

information.

grunde til.

RoSy® er oversat til ni sprog. Det anvendes i 19 lande. Bag RoSy® står en af Danmarks største rådgiverorganisationer.

RoSy® er det fremtidssikrede valg.

Carl Bro Gruppen · www.carlbro.com · www.pavement-consultants.com Granskoven 8 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060

Sofiendalsvej 94 Nordlandsvej 60 9200 Aalborg SV 8240 Risskov Tlf. 9879 9800 Tlf. 8210 5100

Kokbjerg 5 6000 Kolding Tlf. 8228 1400

Skibhusvej 52A 5000 Odense Tlf. 8220 3500

Ringvej ved Odense – uden utilfredse lodsejere

Af ingeniør Søren Mose, Fyns Amt og informationsmedarbejder Vibe Gro, Pilebyg Anlæg af Ring 2 ved Odense byder på store udfordringer.

Blandt andet 70 lodsejere, armerede stejle skråninger, forbelastning af blødbundsområder og pælefundering af rundkørsel. En utraditionel støjskærmsløsning - accepteret af beboerne - har imidlertid været med til at sikre en positiv stemning.

Totalbudgettet udgør 80 mio. kr. og vejen forventes åbnet i vinteren 2007.

Det aktuelle vejprojekt er sat i gang i marken i efteråret 2004 og omfatter anlæg af 1,5 km tosporet vej fra Bogensevej til Otterupvej. Næste skridt bliver kanalforbindelsen fra Otterupvej over Odense Kanal til Havnegade.

Vejprojektet har været planlagt længe, og er sikret ved byggelinier i 1971.

Vejen vil på den vestlige del komme til at løbe tæt forbi boliger, og berører på den østlige del et naturområde, der i regionplanen er udpeget som særlig beskyttelsesområde. Nærmest Otterup-

vej er der desuden betydelige terrænforskelle, der skal overvindes, hvilket stiller store krav til indpasningen af anlægget i landskabet.

Fyns Amt, Vejvæsenet har projekteret vejanlægget, mens Cowi A/S er rådgiver på broanlæg, geoteknik og støjberegninger. Landskabsarkitektfirmaet Landplus, Søndersø er rådgivere vedrørende æstetik og beplantning.

Projektet er VVM-pligtigt, og Amtsrådet har i maj 2003 vedtaget regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

I henhold til Regionplanen skal en ny vej som denne ringvejs forlængelse

Detalje ved gangbro, hegnselementer er lavet i pil; samme design som støjskærmen (der ses vinkelret på hegnet, bagerst).

24

anlægges sådan at vejen ikke belaster boliger langs med vejen med mere end 55 dB og erhverv med 65 dB. Der er derfor i forbindelse med udarbejdelse af VVM-rapporten lavet beregninger af den ny vejsstøjpåvirkning af omgivelserne.

Arealerhvervelse og borgerinddragelse For lodsejere og beboere i området har spørgsmålet om vejens placering i forhold til deres ejendom - samt støjgener og valg af støjskærm - stået centralt. Der har derfor igennem en løbende borgerinddragelse været lyttet til deres ønsker i forbindelse med vejanlægget. Generelt har der samtidig været en accept af, at vejplanerne har været kendt i lang tid. Åstedsforretning med køb af arealer blev afholdt i sommeren 2004. Til forretningen var indvarslet ca. 70 lodsejere. Arealreservationen har ligget som en grøn kile gennem boligområdet, hvor arealet blev brugt til rekreativt område og til bl.a. køkkenhaver af lodsejerne.

Under VVM-proceduren blev der afholdt et borgermøde, hvor alle interesserede var inviteret til at give deres

Kig ud over Ring 2 fra Bogensevej til Otterupvej, støjskærmen er nu anlagt.

24 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

mening til kende. Pü borgermødet var forprojektet fremlagt og blev forklaret af politikere og teknikere fra Fyns Amt. Allerede pü dette tidspunkt blev borgerne oplyst om, at der ville blive lavet foranstaltninger for at holde støjen under det krÌvede niveau. Det var selvfølgelig ogsü et emne, der blev frembragt af borgerne pü mødet.

Senere i projekteringsprocessen blev det besluttet, hvilken type skÌrm, der ville blive sat op.Valget var en afvejning af forskellige ønsker til Ìstetik, vedligeholdelseshensyn, teknik og pris. Da vejen løber gennem et villakvarter ville Amtet gerne tilpasse vejens udseende til omgivelsernes karakter. Derfor ville en beton-, glas- eller stülkonstruktion skille sig for meget ud. En brÌddekonstruktion kunne passe ind i kvarteret, men det er ogsü en bastant facade i den store udstrÌkning skÌrmen har langs vejen.

TrÌet bør desuden have en vis form for vedligeholdelse for at bevare holdbarheden, og skÌrmen ville ogsü indbyde til grafittimalerier.

En utraditionel støjskÌrm.

Derfor faldt valget pĂĽ en pilefletskĂŚrm.

Flere producenter har füet øjnene op for pilens Ìstetiske kvaliteter. Den organiske og levende overflade falder naturligt ind i kvarterets karakter, og da den er placeret klos op ad skel (men pü vejarealet), danner skÌrmens side mod grundene skel og vil blive en pÌn facade mod vejen, set inde fra haverne. Ved at stille skÌrmen op i skel undgür man samtidig vedligeholdelse af et besvÌrligt smalt bÌlte mod haverne, bag skÌrmen.

SkĂŚrmen er desuden vedligeholdelsesfri

De tekniske udfordringer • I forbindelse med udgravningsarbejdet for vejen fra Bogensevej og forbi bebyggelsen er det pü grund af de snÌvre pladsforhold nødvendigt at anlÌgge meget stejle skrüninger (anlÌg 0,5). Skrüningerne sikres med lange jordankre, som bores ind under haverne og et stül- eller geonet monteres nu pü ankrene. Nogle steder sikres yderligere med sprøjtebeton. Facaden opbygges af jordfyldte og grÌsklÌdte gabioner, der ogsü fastgøres til ankrene • Ved Bogensevej Ìndres det nuvÌrende 3-benede kryds til et 4-benet kryds.

SignalanlÌgget udbygges til et konfliktfrit anlÌg, dvs. at der ikke afvikles fjendtlige trafikstrømme samtidig. • En dalbro etableres pü den eksisterende del af Ring 2, sydvest for Bogensevej udvides af hensyn til krydsudformningen ved Bogensevej. • I den østlige del over engarealet placeres vejen pü dÌmning. Der etableres en stibro pü den vestlige del og 2 stitunneler pü den østlige del. Kommunevejen Egestubben med et erhvervsomrüde tilsluttes den nye ringvej. Kommunevejen Højvang føres pü en bro over den nye vej. Ringvejen tilsluttes Otterupvej i en 2 sporet rundkørsel. Der etableres en vandløbsunderføring med faunapassage ved et forlagt kommunalt vandløb. • DÌmningen pü den østlige del over engarealerne, hvor der er op til 7-8 meter blød bund, konsolideres ved forbelastning og lodrette drÌn. Der udføres 40.000 m drÌn og tilføres 60.000 m2 grus. Forbelastningen strÌkker sig over 21/2 ür. • En del af rundkørslen ved Otterupvej pÌlefunderes, og der støbes pÌlehatte oven pü pÌlene til at bÌre et geonet-armeret sandlag. • En stitunnel, der etableres pü forbelastningsomrüdet, skal pÌlefunderes og udføres som vandtÌt betonkonstruktion med elementer fra Perstrup (stibunden ligger under højeste grundvandsstand). • Ved kommunalreformens indtrÌdelse vil forbindelsen blive kommunal.

og har hidtil ikke fristet til graffiti.

Alle lodsejere langs den nye vej blev indkaldt til ekspropriationsforretningen, ogsü dem der ikke ville blive direkte berørt. Inden üstedsforretningen havde Fyns Amt inviteret alle indkaldte lodsejere til et orienteringsmøde om projektet og om, hvad der skulle ske ved ekspropriationsforretningen. Der blev uddelt en folder om støjskÌrmen, hvor den var beskrevet og vist i billeder. Den inde-

holdt ogsü forslag til planter, der kunne plantes langs skÌrmen og som kunne klatre op af den. Projektet blev gennemgüet af Amtets teknikere og uddybende spørgsmül blev besvaret.

Pü orienteringsmødet kunne mÌrkes en positiv modtagelse af den valgte skÌrm, og efter opsÌttelse af skÌrmen har vi løbende füet ros fra beboerne for udseendet. Dette har vÌret og er fortsat

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă‚ $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ Ă‚ )D[ Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă‚ ZZZ JHRJUDI GN

25 ¡ Stads- og havneingeniøren 11 ¡ 2005

25

Fig. 1. Ring 2 nordvest – projektets tekniske elementer.

af stor betydning, da de lodsejere, der har fået en skærm foran ejendommen, får den eksisterende hæk/hegn fjernet.

Støjskærme i pil Denne type støjskærme i pil er udviklet af virksomheden PileByg ApS i samarbejde med stenuldsproducenten RockDelta A/S. Princippet for den flettede støjskærm er en sandwichkonstruktion, hvor en kerne af støjabsorberende stenuld omgives af pileelementer udført i akacia, stål og 3 årige pilestammer. Pilen

har ikke en konstruktionsbærende funktion, men er en smuk æstetisk beklædning, der ældes naturligt og i et flot samspil med den klatrende vedbend.

Skærmen er således vedligeholdelsesfri idet akacia og stål ikke kræver behandling. Der er en garanteret levetid på 10 år for pilen og det forventes at pilen bliver siddende mindst 25-30 år, og stenulden har en garanteret levetid på 50 år.

Støjskærme i pil findes også med facader i levende pil. Den levende skærm fremstår som almindelig grøn hæk eller læbeplantning, og skifter farve med det omgivende landskab; grøn om

sommeren og løvfarver i efteråret. Princippet er præmieret med den danske designpris, produktdesign det offentlige rum. I modsætning til den flettede skærm er en levende pileskærm dog plejekrævende som anden beplantning.

Støjafskærmning: • Gennem boligområdet ligger vejen i ned til 6 meters afgravning. På toppen af skråningerne placeres støjskærmen i pil, hvor det er beregnet, at der er behov for støjdæmpning.

• Visse steder er det ud fra støjberegninger tilstrækkeligt med en støjskærm på 1,5 m. Hvor skærmen erstatter eksisterende hegn accepterer amtet et generelt ønske om en minimumshøjde på 1,8 m svarende til normal hegnshøjde. Højeste skærm er 2,1 m. Den samlede strækning med støjskærm udgør 950 lbd. m.

• Der tinglyses en deklaration om adgang til »vedligeholdelse af den støjdæmpende funktion af støjskærmen«, som det er udtrykt.

• Støjskærmen er absorberende og godkendt i højeste dæmpnings- og absorptionsklasse.

Projektet er vist på figur 1

Tværsnitseksempel af den færdige vej – visualisering.

26

26 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Vejvedligehold:

Ny Haderslev klar til budget-2007 Af Niels Kristian Kvistgård, Haderslev Kommune, og Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet Ny Haderslev er kommet sikkert fra start med hensyn til fremtidens vejforvaltning. I en tid med megen snak om dyre ITsammenlægningsopgaver er Haderslev – med Vejdirektoratet som partner – netop nu i gang med at etablere et nyt, fælles vejforvaltningssystem for sammenlægningskommunerne Gram, Haderslev og Vojens. Etableringen af det nye vejforvaltningssystem sker uden væsentlige investeringer/omkostninger.

Ny Haderslev Kommune får de bedst mulige opstartsbetingelser for en velfungerende vejforvaltning efter 2007, fordi man har sikret sig mulighed for målrettet prioritering på tværs af det samlede vejnet Grundlaget er vejforvaltningssystemet vejman.dk med et nyudviklet belægningsprioriteringssystem, der tager højde for de eksisterende kommuneveje og de nuværende amtsveje. Systemet er en videreudvikling af systemet VEJMAN. I Ny Haderslevs nye vejforvaltningssystem er data og forskellige procedurer for belægningsvedligehold harmoniseret. Det betyder fx at Ny Haderslev kan fastlægge de nye ’servicemål’ (vedligeholdelsesniveauer) for det samlede vejnet. Herefter kan kommunen fra start prioritere de dele af vejnettet, der er mest trængende.

Men Ny Haderslevs nye samlede vejforvaltningssystem indeholder ikke bare data om belægningen. Det indeholder data for hele »vejrummet«. Det giver kommunen et godt grundlag for at lave tværgående prioriteringer på vej- og trafikområdet (trafiksikkerhed – vedligehold af cykelstier og fortov).

27 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Valg af IT-systemer De fleste kommuner har som en del af kommunalreformsopgaven kortlagt de IT-systemer, som anvendes i de nuværende kommuner. Efter denne proces skal der tages en række til - og fravalg på hele IT-siden.

På vej og trafikområdet er udgangspunktet ét fælles vejforvaltningssystem i VEJMAN, men med udgangen af 2005 vil kommunerne også kunne begynde at anvende vejman.dk. Det er denne løsning, som Ny Haderslev har valgt.

vejman.dk – ét vejforvaltningssystem for både stats, amts- og kommuneveje vejman.dk er ét, fælles vejforvaltningssystem, som kan bruges på alle veje i Danmark. Det er en Internetbaseret løsning, hvor viden, erfaring og data fra VEJMAN og VIS (Vejsektorens Informationssystem) samles i ét forbedret system. Hidtil har amterne og staten været fælles om at benytte VIS, mens kommunerne

Vejdirektoratet har sammen med Ny Haderslev konverteret data og er i gang med at etablere den nye kommunes fremtidige vejforvaltningssystem. Udgangspunktet var et fælles temamøde med de nuværende kommuner.

har benyttet andre løsninger, herunder VEJMAN. For mange kommuner er udgangspunktet et fælles vejforvaltningssystem i VEJMAN, det vil sige at sammenlægge forvaltningsdata i det eksisterende VEJMAN. Med vejman.dk kan kommunerne få en meget sikker overdragelse af amtsveje, idet data ikke skal flyttes eller konverteres, fra et system til et andet.

Hver enkelt kommune vil altså få valget mellem at samle amts - og kommunedata i vejman.dk eller at importere amts data til VEJMAN. Et valg der afhænger af, hvor mange data der er i spil.

Vejforvaltningssystemer ikke dyrere i fremtiden På en række IT-områder er meldingen, at der er store omkostninger forbundet med struktur reformen. Men sammenlægningen på vejområdet, behøver ikke at være en stor udgift for kommunen. I VEJMAN sker sammenlægning og konvertering af data automatiseret, således at kommunen ikke har væsentlige udgifter.

Fx har Haderslev, Gram og Vojens hver især vedligeholdelseskontrakter for hver af deres vejforvaltningssystemer.

Men at skifte dele af disse systemer ud, koster ikke kommunen yderligere. Kom-

27

»Det var meget glædelig og gavnlig for hele harmoniseringsprocessen at vi i de tre kommuner og amtet hurtigt fandt fælles fodslag i valg af fremtidigt IT system på vejområdet. Og fint at Vejdirektoratet tilbød os pilotprojektet«, siger Niels Kristian.

Brug ventetiden optimalt

munegruppen betragtes allerede nu som én enhed, og har derfor adgang til en fælles VEJMAN - licens.

I overgangsperioden er der endda vedligeholdsafgifter at spare, hvis man allerede nu indgår en vedligeholdelsesaftale om én ny bruger.

Harmonisering og konvertering af data I Ny Haderslev har processen været en positiv oplevelse, om end også en stor mundfuld.

Det tog ikke ret langt tid før vi i arbejdsgruppen fik øjnene op for hvor stor en opgave det i grunden er at sammenkøre tre kommuners forskellige vurderinger af vejens standard. Sammenkøringen er jo ikke bare en opgave om data, men en harmonisering af forskellige »vejforvaltninger.« Haderslev og Gram kommuner havde inden sammenlægningen VEJMAN som vejforvaltningssystem, mens Vojens havde RoSy. Processen med harmonisering og konvertering af data forløb på følgende måde: Inden sammenlægning af systemerne blev samtlige fagemner kortlagt. Der blev udarbejdet en plan for organisering af datagrupper samt en handlingsplan for, hvilke datagrupper der umiddelbart

28

kunne sammenlægges, og hvilke der krævede en harmonisering.

Den nedsatte arbejdsgruppe for »vej og park«, bestående af repræsentanter for de 3 kommuner og Sønderjyllands Amt, fandt ret hurtigt ud af at samtlige data skal køres sammen i én database, hvis politikerne skal have et retningsgivende billede af det fremtidige vejnet i Ny Haderslev.

Efterfølgende overføres data fra de af amtsvejene, der overgår til Ny Haderslev.

Valg af system Sideløbende med udarbejdelse af statusrapporten, begyndte udvælgelse af det fremtidige vejforvaltningssystem. Processen var overraskende kort og effektiv.

Hovedkriterierne for udvælgelse af systemet blev ret hurtigt kogt ned til to temaer: »sikker drift« og »bevarelse af såvel amtslige som kommunale vejdata«. Valget faldt efterfølgende på VEJMAN. Jørn Christensen fra Vojens Kommune forklarer valget på denne måde: »Vi gik efter det system, der bedst kan bevare såvel amtslige som kommunale vejdata.

Det er da dumt at smide værdifulde vejdata væk, fordi man ønskede et bestemt system.«

Faktabox

Tilbud om pilotprojekt

• Beslutning om Vejman • Sammenføring af data for Gram og Haderslev • Temadag for alle • Modtagelse af data fra Vojens (RoSy-data) • Oversættelse (RoSy-data) • Sammenføring af data fra Vojens til Gram / Haderslev.

Da det fremtidige vejforvaltningssystem var fastlagt kom VD med et glædelig tilbud. Eftersom Ny Haderslev var blandt de første, der havde valgt system, ville VD kunne tilbyde at indgå i et pilotprojekt.

Pilotprojektet blev godkendt af koordinationsgruppen bestående at de 3 tekniske direktører, og projektet blev startet.

I Ny Haderslev har arbejdsgruppen den erfaring, at når statusrapporter er skrevet, forslag til harmonisering af fremtidig V&P ligger i faste rammer – og alt i det hele taget er gået godt, så er det vigtigt at udnytte den efterfølgende tid konstruktivt. Det er vigtigt at man har følelsen af, at der sker noget: ’Nu er der et tomrum, indtil der kommer en politisk beslutning om at sådan skal organisationen være. Så er det, at fagfolkene kan gå ind og arbejde med de detailemner, der skal harmoniseres alligevel. På den måde kommer vi langsomt – men sikkert – igennem alle relevante emner. Lad jer ikke bremse af overordnede emner, der ikke har nogen direkte konsekvens på det faglige plan.

Det er jo ikke sådan at der i dagligdagen er afsat ekstra ressourcer til at »kommune sammen lægningen« eller til at kunne varetage opgaver for hinanden. Alligevel sker der her i ventetiden løbende afklaringer og små justeringer, som nok ikke ville være sket, hvis der ikke var en fælles arbejdsopgave., siger Niels Kristian fra Ny Haderslev Kommune.

Procesguide for sammenlægning af vejforvaltningssystemer Vejdirektoratet har siden 1. maj 2003 deltaget i et udviklingsprojekt med Bornholms Regionskommune.

Dels med henblik på at regionskommunen får etableret et fælles vejforvaltningssystem for tidligere amtsveje og sammenbragte kommuneveje og dels med henblik på at beskrive de opgaver, der er for en vejmyndighed, når flere vejforvaltningssystemer skal lægges sammen.

Arbejdet er dokumenteret i en »procesguide for sammenlægning af vejforvaltningssystemer« som er tilgængelig på Internettet www.vejsektoren.dk/samarbejde). Procesguiden kan benyttes i opstartsperioden, og man kan med baggrund i emneopdelingen foretage den nødvendige opgavenedbrydning, således at man løbende kan udarbejde en opgave- og konverteringsplan.

28 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Reduktion af indendørs støj Af konsulent Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro

Støj – og særligt trafikstøj - er alvorligt problem for mange borgere. Omkring 150.000 danske boliger er stærkt støjbelastede med over 65 dB. Viden om støjbelastning bør videregives til borgerne for i det mindste at give dem mulighed for selv at tage initiativ til forbedring ved facadeisolering .

Trafikstøj er et væsentligt miljøproblem, som i de værst ramte områder kan tvinge mennesker indendørs bag lukkede vinduer for at opnå rimelige opholdsvilkår. Ca. 700.000 boliger i Danmark er belastet med vejstøj over grænseværdien for nye boliger på 55 dB. Heraf er ca.

150.000 boliger stærkt støjbelastede med over 65 dB. De stærkt støjbelastede boliger findes i de større byer med mere end halvdelen i Storkøbenhavn.

29 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Mange af disse boliger kan have gode lydforhold indendørs, dvs. 30 dB svarende til Bygningsreglementets krav til nye boliger, når boligens lydisolering er i orden. Men desværre er lydisoleringen ofte mangelfuld. Når myndighederne gennem støjkortlægning får kendskab til høje støjniveauer ved boliger, bør de informere og vejlede de stærkt støjbelastede borgere, da disse ofte selv har vanskeligt ved at erkende deres situation

og svært ved at vurdere, hvad der kan gøres ved problemet. De offentlige midler til støjdæmpning er langt fra tilstrækkelige til at hjælpe alle, der har stort behov for støjdæmpning.

I marts og septembernumrene af Stads & havneingeniøren blev emnerne »stille facader« og »stille områder i byer« omtalt. Denne artikel behandler muligheder for reduktion af indendørs støj ved lydisolering af facader. Indtil videre må beboerne de fleste steder selv betale alle omkostninger til lydisolering af facader, men offentlig støtte i form af medfinansiering ved statsvejene har været mulig siden år 2000 og øget medfinansiering i form af støjpartnerskaber mellem kommuner og private boligejere er på vej.

Ro kræves I byer varierer støjbelastningen voldsomt. Nogle steder, som f.eks. tæt ved veje, kan støjen nå ganske høje niveauer, medens den andre steder, som f.eks. i parker, kan have relativt lave niveauer.

Støjpåvirkningen af en person hænger nøje sammen med personens opholdssted.

29

som f.eks. utætte vinduer med et enkelt lag glas, kan ændres til det bedre både ved tætning og med en bedre vindueskonstruktion.

Vinduerne er normalt det svage led i ejendommen, men taget kan også være et problem.

Indtrængen af støj

Omkring 150.000 danske boliger er stærkt støjbelastede.

Bymennesker bør derfor gives mulighed for at »hvile ørerne«, når støjplagen bliver for stærk. Det kan blive nødvendigt at gå indendørs, hvor støjbelastningen i reglen er acceptabel.

Nogle af de stærkt støjbelastede boliger har imidlertid dårlig facadeisolering, hvilket kan betyde utilfredsstillende lydforhold også indendørs.

Den voksende fokus på de eksterne støjproblemer, bl.a. på baggrund af EU’s støjdirektiv og øget støjkortlægning, bør resultere i information til de stærkt støjbelastede borgere om problemet og mulighederne for at løse det.

Facaden på en bolig med mangelfuld lydisolering dæmper støjen med 20 – 25 dB. Lydisoleringen kan i reglen forbedres til en dæmpning på 35 – 40 dB.

Isolering mod trafikstøj Trafikstøjen bør så vidt muligt dæmpes ved kilden eller ved tilstrækkelig afstand og afskærmning mellem støjkilder og boliger. Når støjen ikke kan dæmpes tilstrækkeligt på denne måde, kan den som en nødløsning dæmpes inde i boligen ved at forbedre boligens lydisolation.

Vejtrafikstøj kan trænge ind i ejendommen via vinduer, døre, ydervægge, tag og ventilationsåbninger. Bygningsdelenes lydisolation er bestemmende for det samlede indendørs støjniveau. Har bygningsdelen en høj lydisolation, f.eks. som tunge ydervægge af mursten, skal der normalt ikke foretages yderligere støjisolation af væggen. Lav lydisolation,

Støjpartnerskaber kan være en del af løsningen af støjproblemerne.

30

Vinduers lydisolation afhænger hovedsageligt af glaslagenes tykkelse og vinduets karm- og rammekonstruktion. Standardruder, opbygget som 2- eller 3-lags termorude med ens glastykkelse, har en relativ dårlig lydisoleringsevne. Ændres rudens glastykkelser asymmetrisk, opnås en væsentligt forbedret lydisolation.

Dette kan gøres ved udskiftning af vinduet med et nyt, hvor tykkelserne af de to glaslag er forskellige. Endnu bedre lydisolation opnås f.eks. ved kombination af laminerede glaslag.

Ved valg af lydisolerende ruder er det vigtigt at gøre sig klart, at udvalget er meget bredt, og at den lydisolerende evne hænger nøje sammen med, hvor meget ruden fylder, og hvor meget den koster.

De simpleste lydisolerende ruder er opbygget som 6 mm glas – 12 mm hulrum – 4 mm glas, dvs. en 22 mm tyk rude, som kan være i de fleste standardvinduer. En sådan rude isolerer 5-7 dB bedre mod vejtrafikstøj end en almindelig termorude med to ens glas.

Skal man have bedre lydisolation, kræver det en mere kompliceret og dermed dyrere rude, f.eks. 9 mm lamineret glas – 20 mm hulrum – 8 mm glas, dvs. en 37 mm tyk rude.

En sådan rude kræver et kraftigt dimensioneret vindue, men til gengæld er forbedringen så 10-12 dB i forhold til en almindelig termorude.

Vinduer med forsatsrammer isolerer også godt mod vejtrafikstøj, idet der normalt er stor indbyrdes afstand mellem glaslagene. Glaslagene kan vælges, så de har forskellig glastykkelse for at forbedre lydisoleringen. Montering af forsatsrammer på ældre vinduer er en forholdsvis enkel og billig løsning med god lydisoleringsevne, der samtidig kan fastholde ejendommens udseende udadtil.

En forbedring af lydisolationen bør omfatte samtlige vinduer i et rum. Selv et mindre vinduesareal, f.eks. en trækrude, der ikke isoleres, og utætheder, der ikke tætnes, vil begrænse forbedringen.

Der er næsten altid mulighed for at opnå en varmebesparelse samtidig med nedsættelsen af støjen. Denne mulighed udnyttes f.eks. ved at bruge energiglas, 30 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

hvor glasset har en belægning, der nedsætter varmetransporten ud gennem ruden. Belægningen på glasset har ingen indflydelse på lydisolationen.

Energiglas kan fås både til brug som enkeltruder, f.eks. i forsatsvinduer, og som en del af en termolydrude – en energirude.

Erfaringsmæssigt har det vist sig, at lydisolerende foranstaltninger i beboelsesrum i mange tilfælde gør rummene meget tætte. Hvis der ikke sørges for den nødvendige ventilation, kan dette give anledning til alvorlige fugtproblemer.

Der kan installeres lyddæmpede friskluftsventiler, og ved mere omfattende støjisoleringsarbejder kan mekanisk ventilation installeres om nødvendigt.

Vælges placeringen af friskluftsventiler hensigtsmæssigt i forhold til vejen, kan dette medvirke til yderligere at reducere støjbelastningen.

Hvor det er muligt at montere friskluftsventilen på siden eller bagsiden af ejendommen i forhold til vejen, kan bygningen skærme for en del af vejtrafikstøjen.

Tilskud til støjisolering Med vedtagelse af lov nr. 946 af 20.12.1999 blev ligningsloven ændret, således at der er åbnet for mulighed for at yde skattefrit tilskud til boligejere til støjisolering mod vejtrafikstøj.

Mulighederne er hidtil kun blevet udnyttet i meget beskedent omfang.

Vejdirektoratet administrerer en pulje på

ca. 5 mio. kr. årligt til brug for tilskud til støjisolering af boligers facader langs statsvejene.

Medfinansiering i form af støjpartnerskaber mellem kommuner og private boligejere ved kommuneveje er undervejs. Der er foreløbig afsat 5 mio. kr. til igangsætning.

Støjgener og støjbetingede sygdomme Trafikstøj giver ligesom anden ekstern støj anledning til gener for befolkningen, og trafikstøj kan give stressbetingede fysiske og psykiske reaktioner. Den gene, som opleves af det enkelte individ ved et givet støjniveau, er individuel og kan variere væsentligt. Ifølge Miljøstyrelsen og WHO kan trafikstøj medføre alvorlige gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjerte / karsygdomme, hormonelle påvirkninger, stress og søvnproblemer. Børn, der udsættes for vedvarende støj, har forøget risiko for indlæringsproblemer, og støj påvirker ydeevnen, herunder problemer med at forstå tale.

Ved at reducere vejtrafikstøjen må det forventes, at disse gener kan afhjælpes, hvilket udover forøget velfærd vil give samfundsmæssige gevinster i form af f.eks. øget produktivitet, færre lægebesøg og sygehusindlæggelser, bedre indlæring hos børn og nedsat forbrug af medicin.

Med udgangspunkt i den foreliggende viden anslår Miljøstyrelsen forsigtigt,

at i størrelsesordenen 800-2.200 personer årligt rammes af hjertesygdom eller forhøjet blodtryk som følge af trafikstøj.

Overføres samme risiko på antallet af dødsfald, hvilket er væsentligt mere usikkert, anslås at i størrelsesordenen 200-500 personer årligt dør tidligere end ellers som følge af vejstøjrelateret hjertesygdom eller forhøjet blodtryk.

Borgerne bør informeres Omkring 150.000 danske boliger er stærkt støjbelastede med over 65 dB. De stærkt støjbelastede boliger findes i de større byer, hvoraf mere end halvdelen befinder sig i Storkøbenhavn.

I mange af disse boliger kan lydforholdene indendørs forbedres væsentligt til gavn for beboerne.

I områder, hvor myndighederne gennem støjkortlægning får kendskab til stærk støjbelastning af borgere, bør denne viden viderebringes til borgerne for i det mindste at give dem mulighed for selv at tage initiativ til forbedring ved facadeisolering.

Men i dag er situationen, at de fleste borgere pænt finder sig i at blive støjbelastet, og de har kun begrænset viden om støjens skadevirkninger.

Da støjen er kommet stærkt på den politiske dagsorden, bør der fra myndighedernes side ske en grundig pædagogisk informationsindsats over for befolkningen, så den nødvendige viden kan komme ud i alle kroge.

DAKOFA-konference om

Affaldet og kommunesammenlægningerne Tirsdag den 6. december 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Kommunesammenlægningerne i forlængelse af strukturreformen rejser en række problemstillinger på affaldsområdet af både juridisk og praktisk karakter.

F.eks. skal alle kommunale affaldsordninger i de nye storkommuner være total-harmoniserede pr. 1. januar 2007, og betalingen skal være ens for alle borgere.

Konferencen oplister de problemstillinger, der på affaldsområdet skal løses i sammenlægningsudvalgene, og der gives eksempler på fremgangsmåder og løsninger, herunder casestudy af arbejdet i sammenlægningskommuner og konkrete løsninger på kontraktlige forpligtelser i f.t. samarbejdspartnere hen over skæringsdatoen.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.050,Ikke-medlemmer Til/frameldingsfrist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,29. november 2005

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 31 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

31

Vejen som arbejdsplads Af pressechef Brian Christensen, Vejdirektoratet Folk, der arbejder på vejen, er blevet mere opmærksomme på, hvordan afspærringen af et vejarbejde stilles op og det beror bl.a. på kurset »Vejen som arbejdsplads«.

Fra 1. januar 2004 har det været et krav for alle, der arbejder på statsvejene, at gennemføre kurset »Vejen som arbejdsplads«. Indtil videre har der været ca.

15.000 gennem kurset siden begyndelsen af 2002, og tilstrømningen fortsætter.

Distriktschef Jørgen Naldal, der er Vejdirektoratets koordinator af kurserne, bekræfter, at kravet har haft sin effekt. »Vi mærker tydeligt en forskel i forhold til før. Der er mere opmærksomhed over hele linjen,« siger Jørgen Naldal.

I Aalborg Kommunes Trafik- og vejafdeling ser projektleder Kaj John Johansen også en klar ændring. Kurserne har haft en regulær betydning for, hvordan 32

der afmærkes i forbindelse med vejarbejder. »Vi har gode erfaringer med samarbejdet, og forholdene er helt klart blevet bedre. Min vurdering er, at det kan blive bedre endnu. Der er stadig nogle, der laver noget forkert, men nu kan vi bedre koncentrere os om dem, fordi der er langt færre af dem,« siger Kaj John Johansen.

Han peger blandt andet på vigtigheden af at følge op. Især omkring afmærkningsplaner. Trafik- og vejafdelingen i Aalborg Kommune gør meget ud af at fortælle, at planerne skal justeres hver gang, der sker ændringer i arbejdet.

Kurset »Vejen som arbejdsplads« består af følgende hovedelementer: • Regler for afmærkning af vejarbejder • Trafiksikkerhed og fremkommelighed • Arbejdsmiljø og beredskab

Aalborg Kommune har efterhånden haft omkring 100 igennem kurset, og der er stadig nogle, der henvender sig.

Hver gang der står tyve på ventelisten, så bestiller kommunen et pakkekursus. »Ud over en række private entreprenører tror jeg, vi har haft næsten samtlige ledningsejere, en række rådgivende ingeniørfirmaer og kommunale forsyningsvirksomheder i Aalborg Kommune ind over kurset. Det er mit indtryk, at kursisterne har taget positivt imod kurset. En række større ledningsejere mente først, de selv kunne klare det, men har siden banket på for at komme med.« 32 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

opmærksomme på, hvordan man laver afspærringer. De har også fået en god forståelse for, hvorfor man skal skilte, som man gør. Ikke mindst for deres egen sikkerheds skyld,« siger Esben Olesen.

Baggrunden for at gøre kurset obligatorisk var, at der hvert år sker adskillige uheld i forbindelse med vejarbejder.

Men selv om antallet af ulykker er for nedadgående, er Jørgen Naldal meget forsigtig med at give kurserne den fulde ære. »Der er givetvis mange faktorer der spiller ind, når vi ser færre ulykker ved vejarbejder i dag end for år tilbage. Vi har jo blandt andet også kørt kampagner, politiet gennemfører automatisk trafikkontrol og bilisterne er generelt mere opmærksomme på problematikken end de var tidligere,« siger Jørgen Naldal.

Vejen kan være en farlig arbejdsplads – afmærkningen skal være i orden.

»Jeg siger hele tiden til kursisterne: Hvis vi med kurset kan undgå ét trafikdrab i forbindelse med vejarbejde, så har vi opnået det, vi ville. Samtidig har kurset skabt meget stor forståelse for, hvordan vi afmærker og for nødvendigheden af det,« siger Kaj John Johansen.

Projektleder Esben Olesen fra Heinrich Thomsen A/S bekræfter, at der er et stort udbytte at hente i kurset. Hans firma står for ledningsarbejde omkring fjernvarme, vand og gas i Aalborg Kommune. »Vores folk har helt sikkert haft udbytte af det. De er klart blevet mere

PindPromotor

Ring og hør mere om Inreco’s bud på mere vejstrækning - og glæd dig til vores priser.

14508

Inreco er den moderne og effektive samarbejdspartner, der fokuserer på kvalitet baseret på højtudviklet specialistviden - kombineret med innovation, menneskelig kompetence og omhu. Med Remix - der er avanceret genbrug af vejmaterialer - opnår vi høj vejstabilitet, lang holdbarhed og minimale følgeomkostninger.

7000 Fredericia . Telefon 7556 2588 . www.inreco.dk 33 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

33

Tilgængelighedsplan for Haslev Af ingeniør Tove Pedersen, Haslev Kommune, arkitekt MAA og tilgængelighedsrevisor Jacob Deichmann, Rambøll Nyvig, og ingeniør og tilgængelighedskonsulent, Annette Bredmose, Rambøll Nyvig

Haslev Kommune har fået udarbejdet en tilgængelighedsplan, samt fået skærpet opmærksomheden på de mange problemer, som ikke-handicappede ikke lægger mærke til i dagligdagen, men som for handicappede skaber unødvendige barrierer for deltagelse i samfundslivet - tilgængelighed mærkes først, når den mangler.

Haslev Kommune igangsatte i juni 2004 arbejdet med udarbejdelse af en tilgængelighedsplan for Haslev By samt landsbyerne Teestrup og Terslev. Desuden vedtoges, at tilgængelighed skulle være et særskilt tema i den kommende kommuneplan. Derfor skulle der sættes fokus på tilgængelighed i forbindelse med kommende vejanlæg, og der skulle afsættes midler til at udbedre de mangler, der kan konstateres på de eksisterende veje. Dette forudsatte igen øget kendskab til tilgængelighed hos både forvaltning og driftsafdeling.

ring mellem de projekterende og brugerne.

Det har været af stor betydning at inddrage visitationsmyndigheden, idet kendskabet til, hvor mennesker med

34

Måludpegning og tilgængelighedsnet Arbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede.

De udpegede mål blev efterfølgende forbundet med hinanden via et tilgængelighedsnet bestående af fortove og stier. Det var tydeligt, at langt de fleste, og mest benyttede, mål var placeret langs en enkelt rute gennem byen. Denne rute blev derfor udpeget som »hovedrute« (fra Sclerosehospitalet ad Ringstedvej, Slagterivej og Jernbanegade til Gamle By). Hovedruten blev lagt ad Slagterivej og ført over jernbanen ved stationen, fordi det ikke var muligt at øge fortovsbredden (på under 1 m) ved jernbaneoverskæringen på Ringstedvej/Tingvej pga. et fundament til bommene. Denne ruteføring viste sig oven i købet at være fordelagtig, idet der blev skabt en genvej.

Registrering i GIS

Arbejdsgruppe Tilgængelighedsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Rambøll Nyvig og en arbejdsgruppe bestående af folk fra Haslev Kommunes Park og Vej (både forvaltning og driftsafdeling) og Visitationsmyndighed samt folk fra handicaporganisationerne, herunder Sclerosehospitalet. Denne sammensætning blev valgt ud fra et ønske om en tæt forank-

handicap bor, ligger her. Driftsafdelingens medvirken har ligeledes været af afgørende betydning, idet det er »manden med skovlen«, som i sidste ende afgør, om de udførte arbejder bliver tilgængelige.

En af driftsafdelingens brolæggere prøver, hvor svært det er for en kørestolsbruger – selv med alle armkræfter i behold - at komme op over en for stejl og ujævn rampe.

Rambøll Nyvig foretog registreringen af det udpegede tilgængelighedsnet ved hjælp af en bærbar tablet-PC, hvor de enkelte problemer blev indtastet direkte i GIS-kort. Denne metode har sparet meget tid ved den efterfølgende databehandling.

Endvidere er det let for kommunen fremover at »slå op« på en bestemt strækning, hvor der f.eks. skal udføres gravearbejde, for at se, om der er registreret nogle mangler iht. Tilgængelighed 34 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

süledes, at disse kan udføres i samme omgang og dermed uden ekstra udgifter.

Registreringen er baseret pĂĽ en rĂŚkke almindeligt forekommende standardproblemer, hvor der for hvert problem kan indtastes en eller flere talvĂŚrdier, f.eks. rampehĂŚldning mĂĽlt i promille, lĂŚngde af ujĂŚvnt fortov eller antal manglende kantstensopspring.

Handlingsplan Arbejdsgruppen og Rambøll Nyvig udarbejdede pü baggrund af registreringerne en handlingsplan ud fra følgende principper:

• Hovedruten er prioriteret først. • I planen er inddraget kendte fortovsrenoveringer, som afholdes af driften og derfor ikke belaster tilgÌngelighedsplanens økonomi (StrÌkning af Ringstedvej og Troelstrupvej). • Problemer som er direkte trafikfarlige er prioriteret først, süledes stationspladsen, rundkørslen Jernbanegade – Gamle By, og krydset Nygade – Bregentvedvej – Gamle By frem for selve Jernbanegade.

Haslev Kommune har i første omgang afsat 150.000 kr. i 2005 pü et tilgÌngelighedsbudget med intention om at afsÌtte tilsvarende beløb de kommende ür.

Typiske problemer Nogle problemer gür igen i hele kommunen. Disse beskrives kort nedenfor, idet de sandsynligvis ogsü optrÌder i resten af landet: • I store dele af byen er anlagt sükaldte Københavner-fortove, hvor isÌr den midterste rÌkke chaussÊsten har sat sig i forhold til de øvrige fliser.

Fortovene har ofte ogsü for stor sidehÌldning (mere end 25‰), hvilket er meget generende for kørestolsbrugere. • Ved nÌsten samtlige overgange ved kryds eller passage af sideveje er der

6I SKABER GODE FORBINDELSER .Ă?R #/7) BYGGER BROER KAN DE IKKE ALTID SES MED DET BLOTTE Â’JE $IALOG OG EVNEN TIL AT SE LÂ’SNINGER SOM EN KOMBINATION AF FORSKELLIG VIDEN OG ERFARINGER HAR BRAGT OS BLANDT DE FÂ’RENDE RĂ?DGIVERE 6I SÂ’GER FOR TIDEN NYE OG ENGAGEREDE MEDARBEJDERE DER VIL VÂ?RE MED TIL AT GÂ’RE GOD RĂ?DGIVNING BEDRE

$RIFT OG VEDLIGEHOLD INDENFOR 6EJ OG 0ARK 6I Â’NSKER AT UDVIDE VORES FORRETNINGSOMRĂ?DE $RIFT OG 6EDLIGEHOLD OG SÂ’GER DERFOR EN PERSON MED KOMMUNAL ERFARING PĂ? LEDELSESNIVEAU SOM OGSĂ? HAR TEKNISK INDSIGT $INE OPGAVER VIL BLIVE AT SKABE ET FORRETNINGSGRUNDLAG FOR $ 6 I DET SYDJYSKE OG PĂ? &YN I SAMARBEJDE MED VORES Â’VRIGE ORGANISATION $U SKAL GENNEMFÂ’RE SALGS SAMTALER MEDVIRKE TIL PRODUKTUDVIKLING VÂ?RE PROJEKT LEDER OG AFHÂ?NGIGT AF DIN TEKNISKE PROlL HJÂ?LPE MED OPGAVELÂ’SNINGEN $U ER INGENIÂ’R ELLER LIGN HAR NOK Ă?RS ERFARING OG ET STÂ?RKT KOMMUNALT NETVÂ?RK I REGIONEN $U SKAL VÂ?RE UD ADVENDT OG KUNNE BEGĂ? DIG hMIDT I EN KOMMUNALREFORMv %RFARING MED VINTERVEDLIGEHOLDELSE VIL VÂ?RE EN FORDEL

DOG IKKE EN BETINGELSE ,IDT OM OS #/7) RĂ?DGIVER BREDT I DRIFT OG VEDLIGEHOLD PĂ? 6EJ OG 0ARK OMRĂ?DET VI ARBEJDER BL A MED s $ 6 AF INVENTAR SIGNALANLÂ?G OG VEJBELYSNING s GRÂ’NT VEDLIGEHOLD s VINTERVEDLIGEHOLD s ALMEN DRIFT s BELÂ?GNINGSVEDLIGEHOLD s ORGANISATIONSVURDERING UDVIKLING s BROVEDLIGEHOLD MM

35 ¡ Stads- og havneingeniøren 11 ¡ 2005

$ERUDOVER HAR VI EN AF LANDETS STÂ’RSTE VEJAFDELINGER MED OVER ANSATTE I VORES DIVISION SĂ? DU VIL HAVE ET STÂ?RKT BAGLAND TIL OPGAVELÂ’SNING ÂŒNSKER DU OPLYSNINGER OM STILLINGEN KAN DU KONTAKTE SENIOR FAGLEDER *ASPER +YNDI

JPK COWI DK ELLER AFDELINGSCHEF &RANS $UPONT

FDU COWI DK -ERE INFORMATION PĂ? WWW COWI DK COWI DA MENU SERVICES TRANSPORT VEJE DRIFTOGVEDLIGEHOLDAFVEJE !NSÂ’GNINGSFRIST ER DECEMBER ANSÂ’GNING MĂ? GERNE FREMSENDES ELEKTRONISK TIL *ASPER +YNDI JPK COWI DK

ALTERNATIVT TIL ADRESSEN #/7) ! 3 *ENS #HR 3KOUS 6EJ

ÂąRHUS #

#/7) ER EN FÂ’RENDE NORDEUROPÂ?ISK RĂ?DGIVNINGSVIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENIÂ’RTEKNIK MILJÂ’ OG SAMFUNDSÂ’KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJÂ’ OG SAMFUND #/7) ER FÂ’RENDE PĂ? SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER ISÂ?R ER DET PĂ? DERES

35

• Byens hovedstrøg, Jernbanegade, er anlagt som sivegade med meget brede fortove, som helt mangler enten markerede gangbaner eller ledelinier.

• Flere stier er ikke delt for hhv. cykler og gående. På nogle stier er delingen markeret med en hvid stribe, som ikke taktilt kan erkendes.

• Stibomme mangler generelt den nederste tværbom 0,15 - 0,20 m over vej, som er vigtig for synshandicappede, idet den kan »fanges« med den hvide stok, inden man går ind i bommen.

Litteraturen foreskriver, underligt nok, ikke anlæg af opmærksomhedsfelter før f.eks. jernbaneoverskæringer og opklappelige broer. Ved jernbaneoverskæringen Ringstedvej / Tingvej bør der etableres opmærksomhedsfelter på hver side, således, at blinde med sikkerhed stopper i god afstand før bommene.

Inddragelse af Driftsafdelingen Kort over det foreslåede tilgængelighedsnet i Haslev By. Hovedruten fremhævet med fed streg.

problemer med kantstensramperne: bestemmende for, at opmærksomEnten mangler de helt eller de er for hedsfelter bør have en dybde på 90 stejle. Desuden er der ingen steder cm. udført kantstensopspring på 2,5 – 3 • På flere fortovsstrækninger findes cm, som ellers er det accepterede elmaster, elskabe og vejskilte stående kompromis mellem kørestolsbrugere på eller ragende ind over fortovet. og synshandicappedes forskellige behov.

• Mange af hellerne i fodgængerfelterne er hverken markerede med kantstensopspring eller taktil belægning. Det er af afgørende betydning at midterheller markeres med kantstensopspring og evt. taktil belægning således, at blinde ved, når de er på hellen. Udeladelse heraf kan selvsagt skabe farlige trafikale situationer.

• Taktile opmærksomhedsfelter findes stort set ikke, hverken ved fodgængerfelter eller ved busstoppesteder. Ej heller findes de ved ramper eller trapper. Enkelte steder er der anlagt for smalle opmærksomhedsfelter på kun 25 cm dybde.

Dette bevirker, at man let kan tage et skridt hen over feltet uden at opdage dette.

Registrering foretages v.hj.a. tablet-PC. Netop skridtlængden er 36

Som nævnt i indledningen er det en vigtig del af arbejdet at sikre, at tilgængelighedshensynet indarbejdes i alle projekter, også mere rutineprægede arbejder som f.eks. lednings- og asfaltarbejder. Hvis f.eks. kantsten skal retableres, er der mulighed for at etablere nedsænkede kantsten ved kryds stort set uden ekstraudgifter.

For at øge kendskabet til tilgængelighed, også hos de udførende, blev der gennemført et 1 /2 dags seminar for Driftsafdelingens personale, hvor der bl.a. var mulighed for at afprøve handicappedes hjælpemidler.

Det var tydeligt, at der efter »prøv-selv-turen«, hvor afdelingen havde prøvet bl.a. at forcere stejle kantstensramper i kørestol og ujævne fortove iført simulationsbriller og hvid stok, var stor interesse og spørgelyst for at forbedre byens tilgængelighed.

Udførte forbedringer Takket være det snævre samarbejde med kommunens driftsafdeling var det muligt allerede i løbet af projektarbejdet at få afprøvet nogle af de principper, der ønskedes 36 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Omlægning af fortov og kantsten ved krydset Ringstedvej – Nordskovvej. Før og efter. I stedet for den lille asfaltrampe er hele fortovet sænket til en højde 2,5 – 3 cm over kørebanen. Der er desuden etableret opmærksomhedsfelt.

anvendt i fremtidige anlægsarbejder.

Kommunen skulle således i løbet af efteråret 2004 foretage en renovering af fortov og krydsning af sideveje på en strækning af Ringstedvej samt anlægge en hævet flade i krydset Nygade/Torvegade. Begge projekter blev finansieret over driften, dvs. at udgiften ikke belastede tilgængelighedsbudgettet.

Ny belægning Københavnerfortovet på Ringstedvej blev udskiftet, med den lille, men betydningsfulde, forskel, at chausséstensrækken i midten blev erstattet af Holmegårdssten 14 x 21 cm. Dette fordi disse sten har samme højde som fortovsfliserne og derfor kan lægges på det stampede stabilgrus samtidig med de øvrige fliser. Sidehældning blev udført med kun 15 ‰, som er minimumskrav for afvanding.

af 2 rækker brosten tværs over sidevejen i kantstenens forlængelse.

Konklusion Haslev Kommune har med tilgængelighedsplanen, som består af en rapport samt et GIS kort indeholdende samtlige registreringer, fået et godt værktøj til at planlægge de kommende års tilgængelighedsarbejder, men også i kraft af selve planlægningsprocessen fået skærpet opmærksomheden om tilgængelighed i forvaltning og driftsafdeling, således at

tilgængelighed også vil blive indarbejdet i alle andre projekter og arbejder i kommunen.

Succesen kan for en stor del tilskrives arbejdsgruppens sammensætning samt de enkelte deltageres respekt og lydhørhed for hinandens synspunkter og viden. I denne forbindelse kan nævnes, at interessen for at etablere tilgængelighed tydeligt blev skærpet, når der blev argumenteret for løsningerne. Vejreglen »Færdselsarealer for alle« har sparet mange diskussioner i arbejdsgruppen.

Nedsænkede fortove ved kryds Da der hverken var plads på kørebane eller fortov til hhv. asfaltramper eller indvendige ramper, valgte man i stedet at sænke hele fortovet inklusiv kantsten ved sidevejene til 2,5 - 3,0 cm over vejkote. Niveauforskellen til det nye nedsænkede fortov udlignes så over en længere strækning af fortovet.

Hævet flade i T-kryds I krydset Nygade / Torvegade blev der etableret en hævet flade for fartdæmpning. Den hævede flade ligger 2,5 cm under fortovskote og er afgrænset af brosten mod resten af kørebanen. For at lede synshandicappede lige over Torvegade, hvor der er fortovsrundinger fra begge sider, blev der anlagt en ledelinie 37 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Ombygning af krydset Nygade – Torvegade. I stedet for den traditionelle chausséstensoverkørsel, som er meget generende for kørestolsbrugere, er »overkørslen« udført af asfalt indrammet af brostensbånd.

På billedet mangler afmærkningen.

37

Vejområdet og kommunesammlægning:

Erfaringer med funktionsudbud i Slagelse Af Flemming Kisbye, Slagelse Kommune og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet Slagelse Kommune tog i år 2004 hul på første år af en 15-årig funktionskontrakt med entreprenøren LMK Vej A/S. Artiklen nævner erfaringerne med samarbejdet, og overvejelserne der nu melder sig ved kommunesammenlægningerne. Slagelse Kommune skal lægges sammen med Skælskør, Hashøj og Korsør kommuner. Hashøj har også en funktionskontrakt, Korsør er på vej med én, og Skælskør Kommune benytter traditionelle asfaltudbud.

Slagelse Kommune har i alt ca. 315 km vej. Disse er i funktionskontrakten delt op i to forskellige entrepriser; 126 km byentreprise og 188 km landentreprise.

Derudover er der 48 km stier, der primært hører under by-entreprisen.

Udbuddet kunne have endt med to forskellige entreprenører, men endte med at LMK Vej overtog vejvedligeholdelsen i både by og land. Udover veje indgår vedligeholdelse af rabatter, grøfter og vejmarkering i kontrakterne.

By kontra land Der er andre kommuner der har funktionskontrakter i byområder (eks. Herning), og så vidt vides er der gode erfa38

ringer med det. Byområder er dog tit udsat for flere ændringer og omlægninger, der kræver samspil mellem flere entreprenører (f.eks. ved ledningsarbejder) eller evt. kontraktforhandlinger. For at tage højde for detaljerne i byområdet, var det allerede i udbudsmaterialet specificeret at byentreprisen skulle startes op med en workshop, hvor samarbejdet blev lagt tilrette.

I Slagelse blev dette oplevet som en succes, da de mange samarbejdssituationer mellem kommunens og entreprenørens medarbejdere i denne forbindelse blev drøftet. Der blev der aftalt nogle samarbejdsprocedurer, som har været til stor hjælp i de første år.

Erfaringen har imidlertid også vist, at disse procedurer skal synliggøres med

Navnet på den nye kommune er SLAGELSE KOMMUNE Der vil være et indbyggerantal på ca. 76.000, et areal på ca. 567 km2, samt vejvedligeholdelse af ca. 1.015 km offentlige veje.

jævne mellemrum, idet der har været en tendens til at falde tilbage til tidligere tiders handlemåder.

Slagelse Kommune havde mange overvejelser om hvorvidt både landområdet og byområdet kunne udbydes med nogenlunde ensartede vilkår. Selvom der i byen er ca. 200 km asfaltfortove – som nok havde behov for et løft – indgik vedligeholdelsen af disse ikke i funktionsudbuddet, da der var en formodning om at tilbudspriserne ville blive for høje i forhold til den forventede budgetramme. Dette har bl.a. efterfølgende medført problemer for entreprenøren med at opfylde kravene til kantstenslysninger, men også forholdene omkring koordinering af ledningsarbejder, vejprojekter og benyttelse af vejarealer er mere krævende i byområdet.

Slagelse kommune valgte sideløbende med funktionskontrakten at iværksætte en omfattende renovering af det samlede kloaknet i Slagelse by, herunder bl.a indgåelse af en partneringaftale med et konsortium bestående af Arkil og Cowi. Dette har stillet meget store 38 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

krav til koordinering i forhold til gennemførelse af vedligeholdelsesarbejderne på kørebanebelægningerne.

Håndtering af funktionskontrakten i byområdet har vist sig at være en mere kompleks opgave end forventet.

Driftsmedarbejdere skiftede virksomhed Udbuddet i Slagelse var også lidt specielt på en anden måde. Slagelse Kommune havde tre personer tilknyttet de arbejdsområder under vejvedligeholdelsen, der nu overgik til LMK VEJ. Disse skulle virksomhedsoverdrages med hhv. to personer til landentreprisen og én til byen.

Dette var dog på overdragelsestidspunktet reduceret til én medarbejder, idet de to øvrige havde fundet andre placeringer.

Indfrielse af forventninger Overordnet har funktionskontrakterne indfriet forventningerne. Vejvedligeholdelsen varetages til en bedre pris end tidligere, hvilket har medført, at der har været lidt mere luft i budgettet til udvidelse af renoveringsarbejder på fortovene i byen. Der er desuden sket en hurtigere opretning af vejnettets tilstand.

Der er naturlige forventninger om at kommunen sparer tid når entreprenøren overtager planlægning af vedligeholdelsen. Dette er dog endnu ikke sket. I kontraktens første år har Slagelse brugt meget tid på at få samarbejdet startet op, og på at holde øje med at kravene er opfyldt, også på de elementer der ikke automatisk kontrolleres via de periodiske hovedeftersyn.

Det kræver tilvænning både fra entreprenørens og ikke mindst kommunens egne medarbejdere at tænke i andre baner end tidligere, både driftmæssigt og administrativt. Men der arbejdes på at få reduceret kommunens tidsforbrug.

Blandt andet arbejdes der på i højre grad at få borgerhenvendelserne vedrørende belægningstilstanden kanaliseret direkte til entreprenøren. Det er desuden vigtigt, at der i forbindelse med kontraktens gennemførelse er kompetente bestillere i kommunens organisation, hvilket medfører at disse ikke nødvendigvis skal have samme kvalifikationer som der var i brug i den traditionelle udbudsform på området.

Kommunesammenlægningen Ved kommunalreformen slås Slagelse Kommune sammen med Skælskør, Has39 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Kontraktbetingelser

Hashøj Kommune

Kontraktperiode

1.1.2004 – 31.12.2018 Pris pr. km vej/ år 14.500 kr.

Kontrakten omfatter Kørebaner (173 km) Kørebaneafmærkning Rabatter og grøfter Fortove og kantsten Dæksler og karme Levering og regulering af riste Årlig dokumentation af tilstand Entreprenør PANKAS PM-system Vejman Niveauopdeling 4 niveauer af vejene

høj og Korsør kommuner. Hashøj Kommune har i dag funktionskontrakt på vejvedligeholdelse, Korsør Kommune er på vej med én, hvorimod Skælskør kommune har årlige asfaltudbud.

Det vil sandsynligvis blive foreslået at Skælskør Kommune også får en funktionskontrakt. Men selv da, vil der være mange overvejelser at tage. Det bliver en kommune med flere områder udbudt i hver sin funktionskontrakt. Skal man fortsætte med hver sin kontrakt, eller skal man forsøge at ensrette kontrakterne? Kan man f.eks. forsvare at vejene vedligeholdes til forskellig standard, afhængig af de gamle kommuneinddelinger?

Slagelse Kommune har dannet sig et overblik over forskellene i kontrakterne i Hashøj, Korsør og Slagelse, se tabel 1.

Forskellige kontraktbetingelser Kontrakten i Slagelse og Hashøj blev udbudt samtidig, så kontraktperioden er heldigvis ens. Udbuddet i Korsør blev lavet efter at kommunesammenlægningen var aftalt, så kontrakten vil slutte samtidig som kontrakterne i Slagelse og Hashøj.

Til gengæld er der stor forskel på hvad kontrakterne omfatter. Hashøj kommune har også tegnet kontrakt på vedligeholdelse af fortove og kantsten.

Hvorimod Korsør, modsat de to andre kommuner, ikke har vedligeholdelse af rabatter, grøfter og vejafmærkning. Der er også forskel på de vejvedligeholdelsessystemer (PM-systemer) der danner grundlag for kontrakternes tilstandskrav.

Slagelse og Hashøj Kommuner benytter Vejdirektoratets VEJMAN-system, og har derfor krav baseret på skadespoint. Korsør har RoSy-systemet, der benytter en

Korsør Kommune

Slagelse Kommune

1.10.2005 – 31.12.2018 Endnu ikke afgjort Kørebaner (145 km) Kørebaneafmærkning (alene genmarkering) Regulering af riste

1.1.2004 – 31.12.2018 20.200 kr.

Kørebaner (314 km) Kørebaneafmærkning Stier (48 km) Rabatter og grøfter Levering og regulering af riste

Bygherrekontrol (egen) Endnu ikke afgjort RoSy 4 niveauer

Årlig dokumentation af tilstand LMK VEJ A/S Vejman 4 niveauer + stier i hhv. by og land

maksimalværdi på enkeltskader som krav. Da det er tre forskellige entreprenører der har funktionskontrakterne, vil det alligevel ikke være aktuelt at samle vejnettet i en database. Så i forhold til kontrakterne er det ikke noget problem at fortsætte med forskellige databaser / PM-systemer. En fælles vejadministration vil dog sandsynligvis kræve en fælles database over vejnettet.

Kravene til vejstandarden er forskellig de tre kommuner imellem. Hashøj og Slagelse er udbudt efter samme princip og kan umiddelbart sammenlignes.

Vejstandarden holdes på et pænere niveau i Slagelse end i Hashøj. Kravene i Korsørs udbud kan ikke umiddelbart sammenlignes med Hashøj og Slagelse og der må påregnes en tilnærmelse af de fastsatte funktionskrav i den nye kommune, f.eks. ved at anvende Slagelses model med opdeling i by- og landområder.

Vejvedligeholdelsen i den nye kommune De fire kommuner der skal lægges sammen er begyndt at forme den fremtidige struktur og fastlægge rammerne for vejvedligeholdelsen. En sammenligning af ressourceforbruget til vejvedligeholdelse i de fire kommuner viser tydeligt, at der er en væsentlig forskel på en landkommune som Hashøj og de tre købstadskommuner Korsør, Skælskør og Slagelse. Der vil desuden ske overdragelse af ca. 134 km landeveje fra Vestsjællands Amt, der sandsynligvis vil indgå med et særligt vedligeholdelsesniveau.

Det vil derfor være en opgave for det nye byråd at fastsætte standarder for den fremtidige vejvedligeholdelse i den nye store kommune.

39

Knallerter spreder utryghed på cykelstier Af Flemming Kisbye, Slagelse Kommune og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet Slagelse Kommune tog i år 2004 hul på første år af en 15-årig funktionskontrakt med entreprenøren LMK Vej A/S. Artiklen nævner erfaringerne med samarbejdet, og overvejelserne der nu melder sig ved kommunesammenlægningerne. Slagelse Kommune skal lægges sammen med Skælskør, Hashøj og Korsør kommuner. Hashøj har også en funktionskontrakt, Korsør er på vej med én, og Skælskør Kommune benytter traditionelle asfaltudbud.

Næsten 90 km stier til cyklister og fodgængere præger infrastrukturen i Aalborg Øst. Bydelen har et af Aalborgs mest udbyggede og bedst vedligeholdte stisystemer. Men paradoksalt nok skaber stiernes kvalitet problemer: De lange lige strækninger med god, plan asfalt inspirerer mange knallertkørere til at dreje gashåndtaget i bund, og den hurtige knallerttrafik gør bydelens beboere utrygge ved at færdes på stierne.

En fælles opgave Det anspændte forhold mellem knallertkørerne og de øvrige trafikanter på stierne var udgangspunktet, da Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling i Aalborg (DCF Aalborg) i 2004 tog initiativ til et stort etårigt trafiksikkerhedsprojekt med titlen »Tryg stitrafik i Aalborg Øst«. Projektet skulle skabe gensidig respekt mellem de forskellige trafikanter på stierne og dermed gøre stitrafikken tryggere for alle parter. DCF Aalborg samlede kommunen, politiet, skolerne, Kvarterløft, Borgerforum m.fl.

40

om at føre projektet ud i livet, og TrygFonden trådte til med økonomisk støtte.

En lokal livsnerve Aalborg Øst har ca. 15.000 indbyggere.

Trafikken i området går ad store indfalds- og omfartsveje, ad mindre villaveje – og ad systemet af gang- og cykelstier, som typisk føres uden om eller under de befærdede veje.

I bydelen ligger lejligheder, rækkehuse og parcelhuse, og der er etableret børneinstitutioner, skoler, butikker, kulturhus m.v. Det forgrenede stisystem er en lokal livsnerve, som i høj grad er med

Mere om projektet Projektets repræsentanter fremlægger på Vejforums konference d.

30. november bl.a. statistisk materiale om politiets kontroller før og under projektet. Vil du vide mere om indsatsen for tryggere stitrafik i Aalborg, kan du besøge projektets hjemmeside www.trygstitrafik.dk.

til at sammentømre bydelen. Når beboerne skal rundt til forskellige ærinder i deres nærområde, er stisystemet blandt de vigtigste færdselsårer. Men stiernes potentiale som sikre transportveje for bløde trafikanter udnyttes ikke fuldt ud, da en del cyklister og fodgængere fravælger stierne, fordi de er utrygge ved knallerttrafikken. Især er forældre nervøse for at lade deres børn færdes på egen hånd på stierne.

Utrygheden er uomtvistelig, men uheldsstatistikken afslører ikke massive sikkerhedsproblemer på stierne. Der er kun registreret et begrænset antal ulykker på stisystemet. Så projektet har både fokuseret på at forebygge ulykker – og på at få ændret den truende adfærd, som beboerne oplever hos knallertkørere, der drøner tæt forbi i høj fart.

Trafikkage og kraniekast Aktørerne i stiprojektet har fra starten set knallertproblemet primært som et adfærdsproblem. Projektets hjørnesten har derfor været en lang række kampagneaktiviteter i lokalområdet.

Tryg Trafikdag i foråret var projektets store event. 1.000 mennesker tog del i dagens mange aktiviteter. Der blev snakket trafiksikkerhed over 40 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

kaffe, kage og saftevand. Og så var der bl.a. kraniekast, cykelshow og kurser i faldteknik for trafikanter. De lokale skoler havde besøg af en invalideret trafikinformatør og af en stand-up komiker, og der blev lyttet intensivt til deres meget forskellige versioner af emnet knallerter og fart.

Projektet har fokuseret meget på at lave medieegnede aktiviteter og har fået en god løbende pressedækning. Hjemmesiden www.trygstitrafik.dk har desuden fungeret som samlende element, hvor interesserede borgere, aktører og presse kunne følge med i aktiviteterne.

Stigende problemer med knallerter De hurtige knallerter er langt fra et lokalt aalborgensisk fænomen. Gennem de senere år er ulovlige knallerter blevet meget synlige i det danske trafikbillede. Mange knallertejere udfører, hvad politiet kalder »konstruktive ændringer« på køretøjerne, så maximumhastigheden øges.

Hvor den klassiske Puch Maxi for 15 år siden blev tunet til at køre 50-60 km/t, måler politiet i dag knallerter med op til 100 km/t. Og da knallerter er forholdsvis billige, og unge i Danmark har flere penge mellem fingrene end nogensinde før, er det muligt for mange – helt ned i 12-13 års alderen – at anskaffe en ny eller brugt knallert. Erfaringerne fra Aalborg vil derfor også være relevante mange andre steder i landet.

Rumlestriber og fartkontrol Der er gjort en stor indsats for at bakke kampagnerne op med øget politikontrol på stierne og med tekniske anlæg med fartdæmpende funktion.

Både den lokale nærpolitistation i Aalborg Øst og Aalborg Politis hovedkontor har været aktive samarbejdspartnere i projektet. De har lavet adskillige kontrolaktioner på stierne – og er absolut ikke gået forgæves. På grund af travlhed hos politiet har det dog været svært at koordinere kampagner og kontroller helt så tæt, som det ville være optimalt. Der udarbejdes nu statistisk materiale på politiets kontroller før og under projek-

tet for at se, om der kan aflæses en effekt.

Mht. fartdæmpende anlæg er det desværre ikke lykkedes at finde frem til et teknisk guldæg, der løser fartproblemerne. Det har været svært at nå frem til løsninger, som både er funktionelle

Tjenester til medlemmer: Hvem er vejmyndighed e-tjenester for Lejlighedsskiltning og Særlig service skiltning Hjælp til sagsbehandling Procesguide til myndighedsbehandling Vejen i billeder for kommuneveje

Er din kommune med?

og sikre. Men som led i projektet etablerede kommunen i juli 2005 rumlestriber på en af de utrygge strækninger på stisystemet. Rumlestriberne sænker ikke farten markant, men man håber, at de vil øge trafikanternes opmærksomhed.

Dansk Cyklist Forbund udarbejder nu et idékatalog over de tekniske anlæg, der anvendes på andre stisystemer. Når det ligger klar, vil kataloget blive overdraget til Aalborg Kommune, som vil overveje, om nogle af anlæggene kan bruges i Aalborg Øst.

Fremtiden Stiprojektet blev indledt i november 2004 og slutter i november 2005. De mange aktiviteter har skabt stor synlighed i bydelen omkring problemerne med de hurtige knallerter. Der er etableret et netværk af lokale aktører og kontakt til nogle af knallertkørerne og deres pårørende. Men fartproblemerne er ikke løst – der er brug for en fortsat indsats over for problemet, hvis der skal rykkes ved knallertkørernes adfærd. Aktørerne i projektet håber derfor inden projektets afslutning at finde en ny tovholder, som kan være primus motor i et fortsat arbejde for tryggere stitrafik i Aalborg Øst.

Datastandardisering m.h.p. nem udveksling af data og digital forvaltning er en central del af samarbejdet og forberedelse til kommunalreformen.

Det er nemmere og billigere sammen at udvikle digitale løsninger og tjenester - det sker gennem vejportalsamarbejdet mellem kommuner, amter og Vejdirektoratet.

Bliv medlem nu til favørpris og få adgang til alle tjenester og forøg kommunens borgerservice med det samme. Tilmelding på vejportal.dk eller ring til sekretariatet: 3341.3336

@dbbjcVaiZ`c^h` 8]Z[[dgZc^c\

41 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

41

Overdragelse af vintervedligeholdelse – et kommunalt synspunkt Af afdelingsleder Ib Doktor, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune

Vinterudvalget har givet en række anbefalinger til organiseringen af vintervedligeholdelsen i overgangsvinteren 2006-2007.

Modellen indebærer, at Vejdirektoratet tilbyder at overtage den administrative og praktiske styring af vintervedligeholdelsen i overgangsvinteren.

I forbindelse med udmøntningen af kommunalreformen på vejområdet har der i lovgivningsarbejdet været betydeligt fokus på udførelsen af vintertjenesten og specielt i relation til overgangsvinteren 2006 / 2007.

Vinterudvalget har anbefalet en model for overgangsvinteren, sådan, at Vejdirektoratet midlertidigt overtager den administrative og praktiske styring 42

af vintertjenesten på det nuværende amts- og statsvejnet.

I denne artikel vil vinterudvalgets tre scenarier for overgangsvinteren 2006 / 2007 blive gennemgået ligesom den fremtidige vintervedligeholdelse i kommunerne efter foråret 2007. Afslutningsvis vil jeg kort komme ind på det fremtidige vejsektorsamarbejde for vintertjeneste.

Overgangsvinteren Amtsrådsforeningen og Vejdirektoratet lavede i januar 2005 et kommissorium for Vinterudvalget, der fik til opgave at udarbejde forslag til mulige organiseringer af vintervarsling og vintertjeneste i forbindelse med implementering af kommunalreformen. Særligt skulle udvalget udarbejde en konkret model for tilrettelæggelsen af vintertjenesten i overgangsvinteren 2006 / 07, således at den formelle overdragelse ved årskiftet kan forløbe uproblematisk.

Vinterudvalget, der består af repræsentanter for vejdirektoratet, amterne og kommunerne blev suppleret med en repræsentant fra KTC ( kommunalteknisk chefforening ).

Af hensyn til de tidsmæssige aspekter for en afklaring omkring overgangsvinteren valgte Vinterudvalget, at målrette indsatsen dette problem. Overordnet pegede udvalget på tre muligheder: • Hele overgangsvinteren gennemføres på nyt grundlag per 1. oktober 2006.

• Overgangsvinteren gennemføres på nyt grundlag per 1. januar 2007.

42 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

• Hele overgangvinteren gennemføres på amternes nuværende grundlag.

Den første model forudsætter, at Vejdirektoratet samt kommunerne overtager ansvaret for vintertjeneste på egne veje per 1. oktober 2006 og derefter gennemfører overgangsvinteren efter den model, som bliver valgt for tiden efter 2007. Modellen forudsætter en omfattende planlægningsopgave for kommunerne inden 1. oktober 2006.

Ydermere forudsættes det, at der kan opnås frivillige aftaler Vejdirektoratet og kommunerne i mellem, om fremrykket overdragelse af vintertjenesten.

Fordelen ved denne model er, at der ikke skal bruges ressourcer for planlægning af én enkelt sæson. Samtidig isoleres den kommunale økonomi fra den statslige.

Ulempen vil primært være af ressource- og tidsmæssig karakter. Som ovenfor nævnt kræver modellen fælles beslutning inden for det enkelte amt. Konsekvenserne vil være helt uoverskuelige, hvis ikke alle vejbestyrelser inden for et amt kan tilslutte sig modellen.

Tilsvarende har modellen der gennemfører overgangsvinteren på et nyt grundlag per 1. januar 2007 en række praktiske overdragelsesproblemer materiel, der midt i en vintersæson skal afmonteres, såfremt de pågældende entreprenører ikke tilfældigvis skal fortsætte med samme materiel, ligesom nye chauffører skal instrueres bl.a. i forhold på de enkelte ruter - der giver for stor usikkerhed på forsyningssikkerheden ved sne og isglatte veje omkring årsskiftet.

Den sidste model, hvor overgangsvinteren gennemføres på amternes nuværende grundlag, indebærer, at Vejdirektoratet midlertidigt overtager ansvaret for tilrettelæggelse og udførelse af vintertjenesten, på alle de nuværende amtsveje for hele vinteren 2006 / 2007.

Vejdirektoratet opretter således egen vinterorganisation, der forestår udførelsen for vinteren 2006 / 2007 på amternes nuværende grundlag med hensyn til ruter, entreprenører, pladser og salthaller m.v.

Det fordrer samarbejde med amterne indtil januar 2007, og derefter med kommunerne for at opretholde det nødvendige beredskab.

Vinterudvalget har, på baggrund af de tre scenarier, i fuld enighed anbefalet, at amternes entreprenørkontrakter forlænges til og med april 2007 og at hele overgangsvinteren dermed gennemføres på amternes nuværende planlægningsgrundlag med vejdirektoratet som det styrende led.

43 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Denne løsning sikrer, at der opnås en smidig og afbalanceret overgang fra vinter- organisation i amtslig regi til kommunerne, uden unødvendige risikobetonede løsninger for trafikanterne.

Ude i kommunerne vil der være bedre tid til gennemførelse af den fremtidige vintertjeneste samt, ikke mindst, tid til at etablere de nødvendige samarbejder vejbestyrelserne imellem. Alle kommende nye vejbestyrelser vil til den tid være fuldt etablerede og kan komme igang, ordentligt og fornuftigt med opgaverne på vinterområdet.

Det er afgørende, at de personer der p.t indgår i amternes vinterorganisation

fortsat kan indgå i vagtordning for hele sæsonen via en fleksibel udlånsordning, uanset fremtidige ansættelsesforhold.

Udgifterne til vintertjenesten for perioden efter nytår 2007 til foråret, må fordeles efter en fordelingsnøgle kommunerne i mellem, eventuel baseret på sporlængdeprincippet. Det burde ikke være noget problem i denne sammenhæng.

Fremtidens vintertjeneste Betragter man det fremtidige kommunale landskab, så vil groft regnet ca. 30

43

% af kommunerne ikke have problemer med at opsuge de nye amtsveje i den kommende vinterberedskabsplanlægning, andre ca. 30 % af kommunerne vil i et større eller mindre omfang skulle gennemføre en organisatorisk tilpasning af vinterberedskabsplanlægningen for at løse opgaven.

For den sidste del af kommunerne, vil der være tale om en væsentlig ny arbejdsopgave, at gennemføre en egentlig vinterberedskabsplanlægning med alt hvad dette indebærer af opgaver lige fra ruteplanlægning / optimering, til overvågning/vagt- ordninger, til materielovervågning / tilsyn, alt dette i et noget andet perspektiv end de tidligere har udført vintertjeneste under.

Kommunerne skal tage stilling til en lang række faktorer, der forholder sig til serviceniveau, hvor skal den ligge i fremtiden?, ligesom en række vintertekniske og økonomiske faktorer skal endevendes.

I arbejdet med den fremtidige vinterberedskabsplan skal der træffes beslutninger inden for parametre som:

servicemål. Ved at kommunerne benytter samme struktur ved inddeling af vejnettet i klasser opnås, at samme klasse af veje, så vidt muligt behandles ensartet i vintertjenesten, hvorved risikoen for bratte niveauskift minimeres.

Mon ikke langt, langt hovedparten af de nye storkommuner satser på et kvalitativt højt niveau for vintertjenesten som en parameter for borgere til at vælge deres bosætningskommune? Det tror jeg vi vil se en mere bevidst holdning til ude i kommunerne.

Når kommunerne overtager amtsvejene og skal udføre vintertjeneste på ca.

7.600 km. veje, der omfattes af 234 ruter, hvoraf kun 39 vil overgå til en enkelt vejbestyrelse, mens resten af ruterne skal deles mellem to eller flere vejbestyrelser, så siger det sig selv, at der vil være behov for samarbejde om en række praktiske ting og, at der er fælles stillingtagen til strategi -og serviceniveau på disse gennemgående veje.

• • • • • • • •

Udgangspunktet for et mere formaliseret samarbejde er naturligvis, at hver vejbestyrelse for sig varetager egen vintertjeneste og indgår i de samarbejdsfora, som hver enkelt vejbestyrelse finder hensigtsmæssigt.

Hver kommune varetager således alle vinteropgaver på egne veje, planlægger og udfører vintertjeneste efter egne retningslinier og servicemål.

Lovgivningen stiller ikke krav til samarbejde vedrørende vintertjeneste som sådan, men det forekommer alligevel rimeligt og fornuftigt, at kommunerne inden for en række delopgaver er opmærksomme på, at samarbejde på tværs bør prioriteres højt.

Serviceniveau Ruteplaner Overvågning og varsling Glatføremålestationer Meldinger Personale Materiel Salthaller og pladser

Ved amternes nuværende serviceniveau skal der præventiv saltes inden der bliver glat. Det kræver, at vej og vejr overvåges døgnet rundt i vintersæsonen. Og at der er adgang til informationer fra et glatførevarslingssystem.

Mange nuværende kommuner har ikke dette serviceniveau og overvågningsberedskab i deres vintertjeneste, idet valg af niveau har afgørende betydning for dimensionering af vagtordninger og dermed udgiftsniveauet.

Kommunalreformen stiller ikke krav om, at det nuværende serviceniveau opretholdes.

Det betyder, at de enkelte kommuner bestemmer eget serviceniveau og kan vælge et lavere niveau. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at kommuner vælger at løfte niveauet for kommunestrækninger for at vintertjenesten bliver ensartet og på et højt niveau.

For fastlæggelse af serviceniveau vil det være oplagt for kommunerne at tage udgangspunkt i vinterudvalgets »Strategi for vintertjeneste på stats- og kommunevej«, der kan bidrage til at sikre et fælles grundlag for inddeling af vejnettet i vej- og stiklasser med tilhørende 44

des ud til saltning på statsvejene • melding til de relevante kommuner når en kritisk situation nærmer sig • egentlig udkald på nærmere definerede ruter Det kan anbefales kommunerne, at de træffer aftale med det nærmeste vejcenter om serviceaftaler på et passende niveau.

Glatføremålestationerne giver datagrundlaget for glatførevarslingen og er vitale for systemet der kræver en fortsat og kontinuerlig vedligeholdelse.

Målestationerne er spredt ud over det ganske land som perler på en snor; det vil ikke være hensigtsmæssigt for systemet, at det udsættes for manglende vedligeholdelse eller i værste fald bliver ubrugelige på grund af nedprioritering ude i kommunerne.

Vedligehold og servicering af glatføremålestationer bør være en vejsektoropgave, idet det er af vital betydning for den landsdækkende glatførevarsling, at stationerne virker, og at de virker ens.

Samarbejde

Det gælder inden for definition af vejklasser, ruteplanlægning, overvågning / varsling, glatføremålestationer, meldinger, materiel og salthaller m.v.

Der bør bl.a. samarbejdes om: • at kommunerne minimum opretholder en døgnvagt, således at vintertjeneste kan iværksættes døgnet rundt og i alle ugens dage • at kommunerne har adgang til et glatførevarslingssystem til brug ved beslutning om udkald For egentlig døgnovervågning kan der samarbejdes med et af vejdirektoratets vejcentre. Vagtcentralerne på disse vejcentre vil kunne overvåge kommunevejene på tre niveauer: • melding til kommunerne når der kal-

Udvikling af vejsektorarbejdet Inden for vintertjeneste er udviklingsarbejder til gavn for hele sektoren hidtil varetaget af Vinterudvalget, der formelt nedlægges per 1. januar 2007.

Vinterudvalget har, kort fortalt, til formål at koordinere og inspirere til et fælles grundlag for udførelse af vintertjenesten for vejbestyrelserne i Danmark.

Alle vejbestyrelser, vejdirektoratet, amterne og kommunerne, er repræsenteret i udvalget. Som sagt, udvalget nedlægges og hvad så? Skal al arbejde med udvikling af området nu overlades til vejdirektoratet alene, eller skal man tro, at kommunerne kan klare sig selv, nu hvor de »bliver så store«?

Eller skal samarbejdet fortsætte i de kendte rammer, nu blot med to aktører på banen, vejdirektoratet og kommunerne. Hvad med økonomien der driver udvalgsarbejdet, hvem skal betale for den? Hvis ikke nogen vil være med, hvad så med al den videnserfaring - og indsigt der gennem de sidste mange år er bygget op til gavn for vejsektoren, til gavn for vintertjenesten, skal den smides ud?

Staten/vejdirektoratet og KL / kommunerne må sammen finde den økonomiske løsning, så udviklingsarbejdet med vintertjeneste kan fortsætte.

44 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

IgVÃ` e a^hiZ[©YYZg

Hi©_gZYjXZgZcYZ Vh[Vai IgVÃ`egZhhZi db`g^c\ kdgZ WnZg Wa^kZg hi©ggZ d\ hi©ggZ# BZgZ igVÃ` \^kZg bZgZ hi©_ · d[iZ i^a \ZcZ [dg WZWdZgZ! igVÃ`VciZg d\ bVc\Z VcYgZ# BZc hi©_\ZcZg `Vc cZYWg^c\Zh " jYZc WZhk¨g [dg igVÃ` d\ ^c[gVhigj`ijg# A©hc^c\Zc Zg hi©_gZYjXZgZcYZ Vh[Vai# 8daVh ]Vg \ZccZb db[ViiZcYZ [dgh`c^c\ jYk^`aZi Zc cn hZg^Z V[ hi©_hkV\ Vh[Vai! hdb VWhdgWZgZg hi©_ jYZc Vi h`VYZ VcYgZ [jc`i^dcZg! hdb Zg k^\i^\Z [dg bdYZgcZ kZ_Z# Hi©_gZ" YjXZgZcYZ Vh[Vai `Vc ^cYWn\\Zh ^ incYZ aV\# 9Zi ]Vg hidgZ [dgYZaZ kZY Wgj\ e Wn\VYZg! db[VgihkZ_Z! bdidgkZ_Z! bk# Hi©_gZYjXZgZcYZ Vh[Vai [gV 8daVh Zg jYk^`aZg ^ ÄZgZ kVg^Vc" iZg d\ ]ZYYZg/

B^Xgdk^aaZ! Gj\dhd[i d\ 8dbW^[Vai"HG

45 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

lll#XdaVh#Y`

45

Lokale vejrvarslinger giver større sikkerhed på vejnettet Af park- og vejchef Kim Radmer, Tølløse Kommune og chefmeteorolog Jesper Thiesen, Vejr2 A/S Lokale vejrvarslinger er nyttige for enhver driftsafdeling, der vil sikre det offentlige vejnet på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde. Lokale vejrvarslinger via både computer og sms optimerer sikkerheden, og med 36-timers prognosegrafer forbedres planlægningsmuligheder, så mandskabs-ressourcer udnyttes optimalt. Her beskrives erfaringerne fra Tølløse Kommune.

Rim, frost, isslag, sne eller andre farlige vintervejrs-fænomener er hvert år hård kost for kommunerne og amternes driftsafdelinger. Men udviklingen inden for meteorologi, giver i dag driftsafdelingerne optimale forhold, når det gælder vinterens farlige vejr-fænomener.

Det er i dag muligt for meteorologer at forudsige alle former for vejrforhold meget præcist og helt ned på postnummer-niveau, samtidig med, at der er udarbejdet meget brugervenlige værktøjer, som almindelige mennesker kan anvende i det daglige arbejde.

Sikkerhed Tølløse Kommune har siden 2001 modtaget lokale vejrvarslinger både via en 46

sms-tjeneste og via internettet. Dermed får driftsafdelingerne deres egne specifikke varslinger om alt lige fra dugpunktstemperatur til nedbørsmængder.

Det handler først og fremmest om sikkerhed. Driftsafdelingerne i kommunerne står hver vinter med et meget stort ansvar, når de skal holde veje så sorte og tørre som mulige. Det kan kun gøres i et samarbejde mellem driftsafdelingernes lokale kendskab og sparringen med lokale vejrvarslinger fra meteorologer.

Vejrvarslinger og prognoser helt ned på lokalt niveau er i dag så præcise, at de er et uundværligt parameter, når beslutningerne om eksempelvis saltning i forbindelse med rim skal træffes.

Også eksempelvis meldinger om isslag, som giver ekstremt farlige veje, tikker ind på telefoner og computer i samme øjeblik, meteorologerne har konstateret det i lokalområdet for Tølløse. Det betyder, at mandskabet rykker ud langt hurtigere end tidligere, hvilket i sidste ende gerne skulle forhindre endnu flere ulykker.

Sms-varslinger Inden Tølløse Kommune begyndte at modtage lokale vejrdata , kørte driftsafdelingens vagthavende konsekvent ud hver nat og undersøgte de steder i kommunen, hvor man vidste, at der var størst sandsynlighed for rimdannelse.

Hvis vagthavende var i tvivl, sørgede han for en præventiv saltning, hvilket siger sig selv, er en meget dyr løsning for kommunen. Der blev simpelthen saltet på tidspunkter, hvor det ikke var nødvendigt.

I dag modtager vagthavende en smsbesked kl. 0400 om morgenen på vagttelefonen, hvis der er mere end 65 procent rim-risiko. Hvis risikoen er under 65 procent, så sover vagthavende typisk videre til kl. syv om morgenen, som er normal mødetid. Vagtfolkene får altså i dag langt mere søvn, end de gjorde tidligere, og er derfor mere friske til senere på dagen og til andre opgaver.

46 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Når der meldes om en højere rimrisiko end 65 procent, kører vagthavende ud til kommunens kritiske veje, hvor der er størst sandsynlighed for rimdannelse og tager derefter stilling til, om der skal foretages en stor eller lille saltning. De præcise prognoser betyder, at der kun rykkes ud på det helt rigtige tidspunkt, og at driftsafdelingen derved også er til mindst mulig gene for kommunens borgere. Ud over risikoen for rimdannelse, modtager vagthavende også meldinger om isslag og sne via sms.

De otte ansatte i Tølløse Kommunes driftsafdeling modtager alle de samme meldinger på deres egne mobiltelefoner, hvilket betyder, at de eksempelvis bedre kan planlægge aktiviteter med familien, når de har fri.

af de danske kommuner gør brug af både sommer og vinter.

Atmosfæremodellerne kan dog ikke gøre det alene. En vigtig del af arbejdet er derfor den meteorologiske overvågning. Døgnet rundt sidder meteorologer og analyserer den enorme mængde data grundigt, inden de sendes videre til de respektive kommuner eller andre vejrafhængige virksomheder, der via brugervenlige værktøjer hurtigt kan danne sig et overblik over den lokale vejrsituation.

Også de 300 vejstationer, som er fordelt over hele landet, spiller en afgørende rolle, når meteorologerne skal forudsige de nøjagtige vejrdata for lokalområderne. Med et interval på 10 minutter hentes der her data om lufttemperatur, dugpunktstemperatur samt vejtemperatur. Alle disse data danner grundlag for meteorologernes beregninger af præcise prognoser for lokalområderne i Danmark.

Planlægning Optimering af mandskabs-ressourcerne er også et vigtigt parameter at tænke på, når man bruger lokale vejrvarslinger.

Ud over sms-tjenesten gør Tølløse Kommune driftsafdelingens helt unikke hjemmeside, der er sammensat af lige præcis de vejrparametre, som Tølløse Kommune har brug for. Alle data er analyseret af meteorologer inden de tikker ind på skærmen hos Tølløse Kommune.

Hjemmesiden er et værktøj, som alle de ansatte i afdelingen flittigt bruger, og som er et vigtigt redskab, når det gælder planlægningen af arbejdet og optimering af ressourcerne. 36-timers prognosegraferne for sne, nedbør, luftfugtighed, dugpunktstemperatur, vindhastighed mm. printes dagligt ud, så mandskab og vagtleder har et godt overblik over det næste halvandet døgn.

Bl.a. betyder de præcise snemeldinger, at mandskabet i god tid kan forberede køretøjerne til snerydning og evt. alarmere eksternt mandskab på snerydning til et bestemt tidspunkt.

Er der meldinger som driftsafdelingen vil have uddybet, så er der direkte kontakt til meteorologer 24 timer i døgnet.

De relevante vejr- og alarmkriterier er nøje udvalgt i et tæt samspil mellem driftsafdelingens lokalkendskab og meteorologernes præcise vejrdata.

Nyt fra COK Planchefen for planchefer, ledende medarbejdere i planafdelinger samt ledende stabsmedarbejdere, der arbejder med planlægning/kommuneplanlægning Kursusperiode: 24.11. – 25.11.2005 Fusionsledelse for chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 07.12. – 09.12.2005 Professionelt lederskab for chefer og ledere som ønsker at fortsætte egen ledelsesudvikling, har mindst 4-5 års erfaring, måske har anden lederuddannelse bag sig og har selvstændigt personale- og budgetansvar Kursusperiode: Der afvikles 2 hold med start i 2006, se www.cok.dk/dkh Skriftlig kommunikation og præsentationsteknik - affaldssektoren For sagsbehandlere, projektledere og administrative medarbejdere Kursusperiode: 14.12 - 16.12.2005 Køb og salg af fast ejendom - videregående for ledere og medarbejdere der arbejder med køb og salg af kommunale ejendomme og grunde Kursusperiode: 18.12. - 20.12.2005 Formidlingsteknik for politikere, ledere og medarbejdere der skal formidle mundtligt over for større forsamlinger Kursusperiode: 18.01. - 20.01.2006 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Prognoser I dag er computernes regnekræfter så store, at de matematiske atmosfæremodeller er i stand til at beregne vejret ned til mindste detalje. Det vil nærmere bestemt sige fra time til time og fra vejstrækning til vejstrækning. Det er disse informationer, som en meget stor del 47 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

47

Mobilt helleanlæg i Roskilde Af gruppeleder Jørn Pedersen, Park- og vejafdelingen, Roskilde Kommune

Cykelglade folk – fra venstre: entreprenør Preben Nielsen, Jørn Pedersen, Park og vejafdelingen, direktør Dan Hacke, Roskildehallen samt brolæggermester Peter Thomsen.

Vejindretninger er ikke altid hensigtsmæssige og forenelige med afviklingen af større arrangementer. I Roskilde gav cykelløbet Post Danmark Rundt inspiration til at konstruere et mobilt helleanlæg.

for en af deletaperne her med mål udfor Roskilde Kongrescenter.

Umiddelbart så vi ikke de store problemer i at give den ønskede tilladelse, naturligvis på betingelse af, at helleanlægget blev retableret hurtigst muligt efter arrangementet m.m.

I dialogen fandt vi dog ud af, at vi snarere skulle gå efter et helleanlæg, som let kunne fjernes, når der var behov for det og vi fandt entreprenører, som var villig til at sponsere det nye helleanlæg.

Vi har bygget et flytbart helleanlæg i Roskilde. Under planlægningen af cykelløbet, Post Danmark Rundt 2004 blev vi kontaktet af lokale initiativtagere, der

spurgte om vi ville tillade, at man midlertidigt fjernede et eksisterende helleanlæg på Møllehusvej i Roskilde, således at man kunne komme til at afvikle opløbet

Helleanlægget er en del af et traditionelt »Torontoanlæg«. Brug af reflekterende pilskilte letter opgaven, idet det ikke er nødvendigt at føre strøm frem til helleanlægget.

48

48 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Helleanlæggets to betondele vejer hver især ca. 2500 kg og kan løftes bort med en alm. mobilkran ved at forankre løftegrej i fire beslag, som er placeret under hver sin chaussesten.

På baggrund af en skitse til et flytbart helleanlæg blev det aftalt, at kommunens bidrag skulle være at levere konstruktionstegninger til projektet.

På den baggrund kunne afviklingen af Post Danmark Rundt-cykelløbet finde sted.

Fra arrangørerne bag Post Danmark Rundt 2004 og Roskilde Kongrescenter har vi fået meget positive tilbagemeldin-

49 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

ger på det konstruktive samarbejde, som vi forventer at få glæde af til mange lignende arrangementer fremover.

Allerede i 2005 har vi fået glæde af anlægget, idet arrangørerne af Post Danmark Rundt havde lagt en spurt på en af etaperne ind på den samme strækning.

Dansk Cykel Union har besluttet, at der i 2007 skal afholdes DM i landevejs-

cykling i Roskilde. Opløbet vil også her foregå på Møllehusvej.

Vi skønner at den samlede udgift til klargøring af helleanlægget til cykelløb udgør ca. 1000 kr. pr. gang. Udgiften til en sædvanlig ombygning hver gang ville være mange gange større. Det er ikke utænkeligt, at der med tiden vil vise sig andre anvendelsesmuligheder for tilsvarende mobile helleanlæg.

49

Afløbsledninger og acceptkriterier Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut Ny anvisning fra Rørcentret hjælper bygherrer med at opstille og vurdere acceptkriterier for nye og fornyede afløbsledninger på basis af en TV-inspektion.

I forbindelse med etablering af nye eller fornyede afløbsanlæg er der i Danmark tradition for, at bygherren får foretaget en TV-inspektion som dokumentation, når anlægget modtages.

Vurderingen af, om en ny eller fornyet ledning har en acceptabel standard, foretages af bygherren og dennes rådgivere.

Rørcentret har netop udgivet en ny anvisning der skal hjælpe kommuner/rådgivere ved opstilling af de acceptkriterier, der skal opfyldes, når anlægget TV-inspiceres ved afleverering.

Anvisningen er finansieret af: • Roskilde Kommune • Kolding Kommune • Svendborg Kommune • Københavns Energi • Rambøll A/S • Silkeborg Kommune • Wavin • Uponor • Dansk Beton Industriforening, DBI • Rørcentret, Teknologisk Institut Ved en TV-inspektion foretages en objektiv registrering af de observationer, der ses på TV-skærmen. I 2004 udkom der en ny fotomanual i Danmark »Fotomanualen«, Vejledning nr. 57, november 2004, DANVA«. Definitioner mv. afviger en del fra de gamle fotomanualer, og Rørcentrets nye anvisning tager udgangspunkt i den nye fotomanual.

50

Acceptkriterier Når en bygherre modtager et nyanlæg, hvad enten det er et nyt afløbssystem eller en renoveret ledning, så er ønsket selvfølgelig at modtage et anlæg uden fejl og mangler.

I udbudsmaterialet står normalt hvilke krav, der stilles til det færdige anlæg, men kravene er ofte skjult i henvisninger til diverse standarder, hvor kravene er beskrevet.

Formålet med Rørcentrets anvisning er at motivere bygherrer til, at stille kontante og målbare krav til den ønskede kvalitet forud for et arbejdes udførelse.

Det er disse krav der benævnes »Acceptkriterier«, og refererer til TV-inspektionen Acceptkriterier skal altid tage udgangspunkt i de faktiske forhold. Hvis et ledningsarbejde er ukompliceret kan kravene være strenge. Hvis arbejdsforholdene er vanskelige, må der tages hensyn til dette, når acceptkriterierne fastlægges.

Det er altid en god ide at diskutere acceptkriterierne med entreprenøren både forud og under arbejdets udførelse. Hvis vanskelige arbejdsforhold gør, at det er svært at overholde kravene, giver det et langt mere frugtbart samarbejde, hvis dette kan diskuteres før og under arbejdets udførelse.

Hvis det viser sig at acceptkriterierne ikke er opfyldt fuldt ud, må bygherren overveje:

• Ved renoverede ledninger - hvordan er kvaliteten af den eksisterende ledning?

Det er svært at lave perfekte renoveringer i meget dårlige ledninger.

• Er kvaliteten af det udførte arbejde i orden eller er der sjusket?

• Hvilke konsekvenser har fejlene på ledningens fremtidige funktion?

På baggrund af disse vurderinger må bygherren beslutte om de opståede fejl accepteres eller ej.

Nyanlæg En bygherre bør altid i forbindelse med et udbud opstille de acceptkriterier, det færdige anlæg skal opfylde. I forbindelse med udførelse af et nyanlæg, kan der opstå situationer, hvor entreprenøren opdager, at anlægget ikke kan udføres som planlagt, og her er det vigtigt, at han så hurtigt som muligt melder tilbage til bygherren, hvis acceptkriterierne ikke kan overholdes.

Ligeledes er det vigtigt, når TVinspektionen er udført, at der foregår en dialog mellem bygherre og entreprenør om årsag til at acceptkriterier ikke har kunnet opfyldes, hvilken virkning manglerne har for anlæggets fremtidige funktion, samt hvordan eventuelle mangler kan udbedres.

Principielt skal der ikke være nogle observationer, bortset fra registrering af tilslutninger, når et nyanlæg TV-inspiceres. Imidlertid findes der observationstyper, hvor det ikke er muligt umiddelbart at vurdere om observationen betyder, at der er fejl på ledningssystemet, om observationen kun har kosmetisk betydning eller om observationen skyldes en speciel udformning af fx samlinger.

Fx er det meget vanskeligt at vurdere om forskudte samlinger (åben samling) i et nyanlæg skyldes en lovlig bagspalte, forkert afkortning af rør, eller decideret 50 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr, når de forurener, ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.

DUER

MYRER

HVEPSE

FLUER

Hvide mærker i PP-rør. Rørene er fotograferet på fabrikken, så i nyanlæg kan det være vanskeligt at vurdere om mærkerne stammer fra før eller efter lægning af rør.

fejl ved udførelsen. En TV-operatør kan heller ikke se forskel på om en forskudt samling skyldes en tværforskydning eller en vinkeldrejning.

Renoverede ledninger Ved renovering af ledninger fx med strømpeforing eller med en stram foring vil der i TV-rapporten være observationer fordi foringen og kvaliteten af denne afhænger af den gamle lednings kvalitet. Hvis den gamle ledning er deformeret, vil observationen DE forekomme, også i den renoverede ledning. Hvis ledningen drejer kan det ikke undgås, at der opstår folder i strømpeforinger osv.

Ved opstilling af acceptkriterier i forbindelse med renoverede ledninger, er det vigtigt at bygherren har kvaliteten af den gamle ledning for øje, når acceptkriterierne opstilles.

For at undgå diskussioner, kan bygherren lade entreprenøren angive, hvor han forventer, at der vil forekomme observationer i den renoverede ledning, og hvor store de vil blive. På baggrund af dette, samt bygherrens egne vurderinger, kan bygherren derefter opstille de acceptkriterier han mener, den renoverede ledning skal opfylde.

I forbindelse med udførelse af en renovering, kan der opstå situationer, hvor entreprenøren opdager at anlægget ikke kan udføres som planlagt.

Her er det vigtigt, at entreprenøren så hurtigt som muligt melder tilbage til bygherren, hvis acceptkriterierne ikke kan overholdes.

51 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Rørcenteranvisning Rørcenteranvisningen er delt op i tre dele.

Del 1 er en generel del, der kort fortæller om lægning af rør, om godkendelse af materialer, og om forskellige rørmaterialers egenskaber. Det angives, hvilke andre kontrolmetoder, der kan anvendes ved modtagekontrol af nyanlæg. TV-inspektion omtales mere indgående og forskellige renoveringsmetoder beskrives.

Del 2 behandler vurdering af nye eller omlagte afløbsledninger ved hjælp af TV-inspektion og giver anbefalinger på acceptkriterier.

Mus . Rotter . Træskadedyr Mosegrise . Muldvarpe

UDDANNELSE MORTALIN tilbyder rådgivning og uddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

EGENKONTROL Implementering og undervisning i egenkontrol.

Del 3 behandler vurdering af renoverede/rørsprængte afløbsledninger ved hjælp af TV-inspektion og giver anbefalinger på acceptkriterier.

Anvisningerne er tænkt som en hjælp til bygherrer og rådgivere, der ønsker at arbejde med acceptkriterier. Formålet med anvisningen er at skabe et overblik over området, at afklare tvivlsspørgsmål, samt at give anbefalinger. Anvisningen er ikke en facitliste og giver ikke svar på alle spørgsmål. Det er vigtigt, at bygherren altid tager udgangspunkt i det konkrete arbejde og foretager konkrete vurderinger.

Anvisninger hedder: Acceptkriterier - Retningslinier for vurdering af nye og fornyede afløbsledninger ved hjælp af TV-inspektion. Rørcenteranvisning 008, maj 2005.

Tryk 70 15 10 69 og aftal tid for et uforpligtende møde.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 Haslev Tlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 69 info@mortalin.dk . www.mortalin.dk – der er viden til forskel

51

Hvornår skal man restaurere en sø?

nen. Planlægning af restaureringstiltag kommer derved i langt de fleste tilfælde til at ligge hos kommunen.

For restaureringsprojekter er dette ikke nogen helt ny situation. I langt de fleste tilfælde, hvor et restaureringsprojekt er blevet realiseret, har det været udslaggivende, at kommunen er gået ind i sagen.

veau, men de skal begrundes efter bestemte retningslinier. En gyldig begrundelse for at lempe målsætning eller tidsfrist er, at omkostningen er uforholdsmæssig høj.

Hvordan skal man så prioritere restaurering i forhold til andre tiltag som kloakering, spildevandsrensning og indsats mod diffuse kilder? Ja, restaureringstiltag har det til fælles, at de ikke ændrer belastningen til søen, men griber ind »på stedet«. Derfor kan man ikke direkte sammenligne restaurering med andre tiltag. Man kan heller ikke bruge restaurering som en erstatning for indgreb mod belastningen. Både erfaringer og modelberegninger viser, at uden en tilstrækkelig indsats mod belastningen for søer især mod fosforbelastningen, får man ikke en holdbar forbedring.

Restaurering kommer så at sige ind i billedet, når alle rimelige tiltag mod den ydre belastning er sat i værk, men ikke er nok til at opfylde målsætningen.

God tilstand

Arresø – dyr restaurering

Hvis man ser på detaljerne, så gælder den hovedregel i miljømålsloven, at alle vandområder skal nå et niveau, der defineres som »god tilstand« ved udgangen af 2015. Der er dog nogle undtagelsesbestemmelser, både med hensyn til forlænget tidsfrist og mindre ambitionsni-

Vi kan illustrere problemstillingen med et eksempel, Arresø, der er stærkt præget af ophobet fosfor i sedimentet.

Det ses desværre ofte, at denne interne fosforpulje forsinker udviklingen, så det varer 15-30 år, før man ser den fulde effekt af f.eks. forbedret spildevands-

Af Hans Henning Riber, COWI A/S Miljømålsloven og strukturreformen sætter en ny dagsorden for sørestaurering. Det bliver kommunernes opgave at planlægge og gennemføre indsatsen.

Med Miljømålsloven, der blev vedtaget i december 2003, har vi fået et nyt grundlag for at tage beslutninger om sørestaurering. Miljømålsætningen for en sø bliver mere specifik og detaljeret (retningslinierne er ikke på plads i skrivende stund), og ikke mindst bliver kravene til opfyldelse skærpet. Dette skal sikres gennem vandplanerne, som skal indeholde et indsatsprogram, der er tilstrækkeligt til at opfylde målsætningerne. Restaurering er direkte udpeget i loven som et af midlerne til at opfylde målsætningen.

Efter strukturreformen vil der være vandplaner på to niveauer: de statslige vandplaner, for hvert vanddistrikt, som fastlægger målsætningerne og den overordnede indsats, og de kommunale handleplaner, der udmønter indsatsen i den enkelte kommune ud fra vandpla52

52 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

rensning. Der er flere muligheder for at gribe ind over for denne fosforpulje ved restaurering, f.eks. ved at oprense det øverste lag, eller ved fosforfældning i søen. For Arresøs vedkommende var der et stærkt lokalt ønske om restaurering, som førte til en grundig gennemgang af søens belastning og udvikling.

Konklusionen var imidlertid, at restaurering ville være uforholdsmæssigt dyr på grund af søens størrelse (Danmarks største).

Undersøgelsen viste også, at for at nå den målsætning, der var vedtaget, skulle der gennemføres et ret ambitiøst program med yderligere reduktion af fosforbelastningen, bl.a. ved anlæg af vådområder. Dette program lå til gengæld inden for en omkostning, man kunne nå til enighed om, og det er i store træk gennemført i perioden siden 1991. Resultatet er, at Arresø langsomt udvikler sig i retning mod at overholde sin målsætning, og forbedringerne er blevet mærkbare, især i de senere år, men der må fortsat regnes med mange års udvikling, før målsætningen er fuldt opfyldt.

Arresøs udvikling er illustreret ved den gennemsnitlige fosforkoncentration (total-P) år for år siden 1985 som vist i figuren. Der sker et betydeligt fald i perioden 1985-1990 efter udbygning af Hillerød renseanlæg. Derefter sker en langsommere udvikling, som stadig er i gang. Den er dels præget af de yderligere miljøtiltag, der er gennemført, dels af den træghed, som den interne fosforpulje giver. Målsætningen for fosfor på 0,06-0,07 mg P/l kan først ventes fuldt opfyldt efter endnu en årrække. Som figuren også viser, har udviklingen i store træk fulgt den prognose, der blev lavet for søen i 1989. Generelt kan »trægheden« i en sø vurderes med god sikkerhed, hvis man har et skøn over fosforpuljen og søens karakteristik i øvrigt.

Mange søer er vigtige nær-rekreative områder. Det er meget ofte den rekreative værdi der har sat restaureringsprojekter i gang(Furesø)

sen m.fl.) og fjerner op til 80 % af bestanden. Baggrunden er, at der næsten altid kommer en overbefolkning af fredfisk i eutrofierede søer. Den skaber en ond cirkel, hvor fiskene æder det dyreplankton, der burde holde mængden af planteplankton nede. Det holder søen fast i en dårlig miljøtilstand med uklart vand, hvor rovfisk ikke kan jage og hvor fiskebestanden derfor fortsat er ude af kontrol, selv om belastningen er afskåret.

Her har vi at gøre med en anden situation end den, der fører til sedimentfjernelse eller fosforfældning. Metoderne kan altså ikke erstatte hinanden. I nogle tilfælde kan de nærmere supplere hinanden.

Biomanipulation er et relativt over-

kommeligt indgreb, hvis søen ikke er for stor, og effekten er i de fleste tilfælde markant allerede det første år. Til gengæld er det behæftet med en vis usikkerhed. Det kan være svært at fastslå, hvad der er en tilstrækkelig indsats, og den naturlige variation kan føre til tilbagefald.

Fokus på handleplaner Hvad angår prisen på restaurering, er den meget afhængig af forholdene i den enkelte sø. Hvis man, uden at pege på nogen konkrete metoder, skal give et fingerpeg om prisen, så kan man regne med 50-100.000 kr/ha sø for et inten-

Biomanipulation For mindre søer kan man ofte gennemføre restaurering til en pris, som står i rimeligt forhold til andre miljøtiltag.

Sedimentfjernelse er det sikre indgreb mod den interne fosforpulje, men som regel også det dyreste, og disponeringen af sedimentet kan være vanskelig.

Fosforfældning ved dosering af fældningsmiddel er udbredt i bl.a. USA, og der har for nylig været lovende resultater med metoden i Danmark.

Den mest brugte metode til sørestaurering i Danmark er biomanipulation.

Det er et indgreb, hvor man fisker meget intenst efter fredfisk (skaller, bra53 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

53

Fotos af biomanipulation u. udførelse.

sivt restaureringsindgreb, mens et lettere restaureringsindgreb kan udføres for måske 10-20.000 kr/ha. Det lettere restaureringsindgreb kan være tilstrækkeligt til at opfylde målsætningen, hvis miljøproblemet ikke er for stort, eller det kan være den realistiske løsning, hvis et intensivt indgreb bliver uforholdsmæssigt dyrt.

Hvis man skal tale om en »typisk« dansk sø, er den omkring 20-30 ha. Vi har mange søer, der er mindre og relativt få, der er større. En sø af denne størrelse kan altså restaureres for et beløb mellem 0,3 og 10 mio kr. Beløb af denne størrelsesorden kan godt tåle sammenligning med andre miljøinvesteringer i en kommunal sammenhæng, og mange af de restaureringer, der hidtil er gennemført, har netop været for søer af denne størrelse.

Det er også klart, at når man har en stor sø som Arresø på 4100 ha, og et lil-

Udviklingen i Total-P i Arresø siden 1986.

le opland fordelt på 4 kommuner, så bliver selv et lettere restaureringsindgreb til en uforholdsmæssig udgift.

Et andet eksempel, Furesø, er en stor

»MudCat« er en velegnet maskine til at fjerne et afgrænset sedimentlag.

54

sø (940 ha) med et lille opland. Her er iværksat en restaurering med biomanipulation og iltning af bundvand, til et budget på 22 mio kr, svarende til ca.

23.000 kr/ha. Her har vi altså et af de »lettere« tiltag, blot i stor skala. Søen var i forvejen i bedring, men tilstanden viste sig ustabil med tendens til tilbagefald.

På grund af søens naturværdi blev der givet tilskud fra EU's Life-midler.

Alt i alt er udgifterne til sørestaurering, set på arealbasis, af en størrelsesorden der ligner andre plejeforanstaltninger på offentlige arealer, og i mange tilfælde vil en restaurering være et løft for nærmiljøet, lige som andre plejeforanstaltninger.

Når de statslige vandplaner og dernæst de kommunale handleplaner skal udarbejdes og revideres, må muligheden for restaurering gennemgås for et stort antal søer, enten som et tiltag, der på kort eller lidt længere sigt er nødvendigt for at nå målsætningen, eller for at kunne afgøre om det er praktisk og økonomisk muligt at overholde målsætningen.

54 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Fortætning af Taastrup Bymidte - grundejere part i planlægningen

Af projektleder Jens Clemmensen, Kuben Byfornyelse Danmark A/S

Helhedsorieteret byfornyelse og samarbejde i partnerskaber giver markante resutater i Taastrup. Hovedgaden Køgevej har fået en hårdt tiltrængt ’ansigtløftning’ og private og kommunale ejendomme er solgt i fælles udbud for at realisere første etape af en planlagt fortætning af Taastrup Bymidte.

Høje Taastrup Kommune har siden foråret 2003 arbejdet med helhedsorienteret byfornyelse i Taastrup Bymidte.

Projektet med det meget lange navn »Inddragelse af eksterne parter i helhedsorienteret byfornyelse på baggrund af udbud« har som baggrund haft et overordnet mål, at udvikle bymidtens kvaliteter med vægt på arkitektur og byrum og gøre området attraktivt for beboere og erhverv ved at bygge på de lokale kvaliteter, så det kan stå sig i konkurrencen fra City 2.

Helhedsorienteret byfornyelse er en relativ ny form for byfornyelsesindsats.

55 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Den er områdeorienteret, fleksibel med hensyn til hvor der skal sættes ind og i hvilket omfang. Den kan være et fundament for andre både offentlige og private initiativer, og den er procesorienteret med udgangspunkt i konkrete problemer og handle- og finansieringsmuligheder. Gennem en planlægning af bymidtens delområder med forpligtende og tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen, private grundejere, borgere og erhvervsdrivende, har man villet skabe et bredt engagement i lokalsamfundet.

Køgevej er rygraden Rygraden i Taastrup Bymidte er handelsgaden Køgevej, som oprindeligt var præget af en blanding af belastende gennemfartstrafik og lokaltrafik. Efter udbygningen af Høje Taastrup By med opførelse af nyt rådhus, City 2, ny banegård osv. er kommunens tyngdepunkt flyttet, men med en ihærdig renoveringsindsats er Køgevej igen blevet byens lokale handelsgade.

Byrådet har satset og gennemført en radikal omlægning af Køgevejs profil, belægninger, beplantning, belysning og udsmykning. Køgevej har fået en hårdt tiltrængt ’ansigtsløftning’, og dæmpet trafikkens intensitet og hastighed, så gaden igen kan klare den meget sammensatte funktion en handelsgade har.

Hovedgaden opleves nu som et sammenhængende butiksstrøg, der nok stadig er mest levende i den nordlige ende op mod stationen, men som absolut ikke har glemt sin sydlige ende, der også tydeligt er med på vognen.

Et markant nutidig design i form af stramt belægningsmønster og ramblalignende rækker af platantræer, binder den noget brogede bebyggelse langs gaden sammen til en helhed.

Bygningernes forskellige alder, fremog tilbagerykning, udformning og farvesætning virker nu knap så ’vild’, og

55

skridt for skridt søges bebyggelsen reguleret via lokalplanlægning. Facadernes fremtoning – bygningernes ansigt forbedres via facade- og skilteregulativ og konsulentbistand til grundejere, der gerne vil ’gøre en forskel’.

fastlagte struktur og, at en fornuftig drift af fællesarealerne kunne etableres.

I foråret 2004 gennemførtes de afsluttende drøftelser mellem grundejerne og kommunen om aftaler og udbudsvilkårenes endelige indhold. Udbuds- og salgsvilkår blev godkendt politisk og grundene blev sendt i udbud.

Kun ved samarbejde 50-100 rekvirerede udbudsKommunen har sat gang i materialet, 13 bød, hvoraf 10 den fortætning af Taastrup opfyldte udbudskravene.

Bymidte, som i kommuneplaEfter drøftelser af de anonyKøgevej er indenfor de seneste år omdannet til byens ’nye’ hovedgade. Et nen er skildret som en vigtig miserede meget forskellige markant nutidigt design i form af stramt belægningsmønster og rambla-ligforudsætning for nyt liv i projekter i et nedsat vurdenende rækker af platantræer, binder gaden sammen til en helhed. området. Flere boliger, flere ringsudvalg bestående af 7 kunder, mere liv på gaden, byrådsmedlemmer, indstillestørre omsætning.

Gennem en række arbejdsgruppemødes Boplan A/S som køber, hvilket blev Kommuneplan, arkitektkonkurrence, der mellem de involverede grundejere – politisk godkendt i december 2004. dispositionsplan for Køgevejs fremtidige kommunen, herunder kommunens Grunden er overtaget d. 15. maj 2005. udformning og senere en overordnet distriktspsykiatri og 3 private grundejere Hvorfor kunne man enes om et sådan lokalplan for Taastrup Bymidte, har lagt – fastlagde man karreens fremtidige ’udbudsprojekt’ - hvad fik de enkelte retningslinierne for bymidtens gradvise struktur med boligbebyggelse mod parter ud af aftalen? omdannelse. Men, kan den enkelte Vesterparken, erhvervsbebyggelse mod Den ene grundejer – initiativtageren – grundejer realisere sine byggedrømme, Køgevej, fælles adgangsvej, fælles friarehavde forud for projektet fået sin øgede hvis hans grund kun udgør en lille brik i aler og fleksibel parkering. Gruppen byggeret, men kunne se det rigtige i den store sammenhæng? enedes om at udbyde de ubebyggede kommunens overordnede mål med forEn grundejer i det såkaldte ’delområdele af deres grunde under ét til en fast tætning af området. En anden var poside 3’ på Køgevejs vestside, mellem Gaspris, men med tilknyttede betingelser, tiv, da han i processen havde forhandlet værksvej, Pile Allé og Vesterparken, hender skulle sikre, at bebyggelsen kom op sig til et mindre tillæg til sit grundareal vendte sig i 2002 til kommunen med at stå, at området udformedes efter den og, ligesom de øvrige, fik en øget bygbyggeplaner og et ønske geret og en mere henom dispensation fra lokalsigtsmæssig tilkørsel til pplanens bebyggelsesreguarealerne, fastlagt i en lerende bestemmelser. supplerende lokalplan.

Kommunen var positiv Distriktspsykiatrien var over for, at han udarbejinteresseret i ’ordnede’ dede en planskitse for en omgivelser, og endelig fik samlet bebyggelse, der kommunen realiseret en også omfattede naboejendel af sin plan om boligdommene i karreen. Han fortætning af bymidten. udarbejdede skitsen og fik dispensationen, men forløbet var samtidig starten Erfaringer og på yderligere kommunale perspektiver grundkøb og et tæt planSelvom rygraden i bymidsamarbejde – et partnertens fornyelse - Køgevejskabsprojekt, hvor både projektet - ikke var politisk kommune og grundejere godkendt, da ’udbudshar spillet en meget aktiv projektet’ startede, var de rolle. involverede parter tidligt i Projektet for ’delområstand til at se strategisk og de 3’ er gennemført med helhedsorienteret på visioprocesstøtte via kommunerne for bymidten. Samnens helhedsorienterede arbejdet har betydet byfornyelse og er kaldt et præcise og entydige afta’udbudsprojekt’. Set fra ler og udbudsvilkår, og kommunens side har det den løbende afstemning indtil videre været en sucaf holdninger til projektet ces. Et resultat som ikke parterne imellem skulle ville kunne være opnået Lokalplan 1.63 med markering af ejerforhold forud for partnerskabsprojektet. De 4 sikre gode relationer til uden det tætte, forpligaf grundejerne er gået sammen i et fælles udbud og salg af af arealer til ny boligbygnaboerne fremover. tende og tillidsfulde samgeri.

Processen har medvirket arbejde.

56

56 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Tjele har det hele!

Situationsplan fra den udvalgte købers konkurrenceprojekt udarbejdet af PLH arkitekter as. De 5 punkthuse rummer i alt 35 boliger. Den fælles adgangsvej er tillige tilkørselsvej til p-arealerne bag butikkerne langs Køgevej.

til at kvalificere kommunens valg af ’køber’ – og dermed samarbejdspartner – idet rammerne for og kravene til byfortætningen har været præciseret i udbudsmaterialet: de arkitektoniske intentioner, partnerskabsaftalens vægtning af de forskellige vurderingsparametre og den faste pris, der skabte tillid parterne imellem og sikrede fokus på kvaliteten af ’køberens’ projekt.

Udbud af denne art har muliggjort salg af en centralt placeret attraktiv grund, som ingen ellers ville have kunnet få fat i. Interessen hos investorer og centrale aktører i byggebranchen har da også været stor.

Det nytter at samarbejde, og ved at tydeliggøre, hvad de forskellige parter har »at vinde« fremmes viljen til at give køb på noget andet. Projektet er kun blevet muligt, fordi der igennem forløbet er skabt fælles idéer og har været fælles vilje til at bearbejde dem og se mulighederne.

Man må krydse fingre Forventningerne til det fremtidige samarbejde mellem grundejerne er skærpet 57 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

og sat på prøve. Enhver handling fra enkelt-grundejere i området bliver nu nøje fulgt og vurderet, og efter et forløb med tæt samarbejde røres der ved fællesskabsfølelsen, når de enkelte pludselig handler på egen hånd.

Solidariteten vil også blive sat på prøve, når grundejerforeningen skal etableres. Et udkast til vedtægter for en grundejerforening blev udarbejdet som en del af projektet og var vedlagt udbudsmaterialet. Men, udkastet indeholder ’kun’ hensigtserklæringer, hvorimod mere konkrete forhold skal aftales senere. Selvom man undervejs har forsøgt at tage højde for mange forhold, viser det sig, når man kommer ned i detaljerne, at man naturligvis ikke har været opmærksom på alt.

Udkastet til vedtægter skal tydeligvis justeres og suppleres med mere detaljerede retningslinier for drift og vedligeholdelse, og man må krydse fingre for, at det fælles fodslag, som på forbilledlig vis er udviklet under udbudsprojektet, kan holde videre frem, hvor en ny, stor og altdominerende grundejer – den nye køber – sidder for bordenden.

57

Bosætningskampagne i Tjele Tankegang gennemfører for tiden en stor bosætningskampagne sammen med Tjele Kommune. Her markedsfører vi det gode liv i Tjeles 6 aktive landsbyer. Det sker i tæt dialog med borgerne i landsbyerne og med de lokale ejendomsmæglere.

Kampagnen omfatter workshops, 6 landsbyguides, annoncering, nyhedsbreve, informationskort, hjemmesiden bo-i-tjele.dk og en række aktiviteter ude i hver enkelt landsby.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

57 Bureau for offentlig kommunikation

Klædt på til al slags vejr - intern kommunikationsstrategi i Allerød

Af ingeniør Lone Olsen, Teknik & Miljø, Allerød Kommune og mag.art. Mille Wilken, Kommunikation, NIRAS I det tidlige forår 2004 indgik ledelsen i Allerød Kommune en partneringaftale med NIRAS, der stillede en leder til rådighed for Byggeri & Miljø. I samarbejde med medarbejderne skulle han føre dem gennem en proces, der både skulle forandre virksomheden, danne baggrund for en virksomhedsplan og gøre virksomheden klar til en eventuel fusion med en eller flere andre kommuner og de nye opgaver, kommunerne vil få, når amterne nedlægges.

Parallelt med en egentlig strategiproces begyndte Byggeri & Miljø at arbejde mere målrettet med deres kommunikation. Strukturreform og mulighed for fusion med andre kommuner medførte et

behov for at synliggøre virksomheden.

Arbejdet har foreløbigt resulteret i en intern kommunikationsstrategi, og alle i virksomheden er samtidig blevet langt mere bevidste om deres kommunikati-

onsindsats og dens virkning. Virksomheden har ikke haft en kommunikationsstab til rådighed, men har ganske enkelt fundet sine ildsjæle blandt medarbejderne og haft NIRAS med på sidelinien som inspirator og rådgiver.

Hvorfor en kommunikationsstrategi?

Virksomheden havde behov for en kommunikationsstrategi, der kunne fungere i det daglige, og som kunne understøtte Byggeri & Miljø i at kommunikere virksomhedens mission, vision, værdier og mål ud til forskellige målgrupper – internt som eksternt. Der var enighed om, at det skulle være en realistisk, fremadrettet og ambitiøst plan, så alle fik et overblik over kommunikationsindsatsen og kunne målrette den.

En projektgruppe begyndte med at spørge sig selv: Hvordan gør vi vores kompetencer synlige og attraktive internt i kommunen og eksternt overfor andre kommuner? Gruppen inviterede én af NIRAS’ kommunikationsrådgivere til at medvirke og give idéer til, hvordan gruppen bedst kunne komme videre.

Tillid mellem kommune og rådgiver

Allerød Kommunes nye domicil – Chrimphuset.

58

Mødet med kommunikationsrådgiveren var præget af livlige diskussioner og stor åbenhed. Forholdet mellem den interne og den eksterne kommunikation blev diskuteret grundigt. Det var tydeligt, at den interne kommunikation bød på nogle udfordringer, og de blev diskuteret meget frimodigt.

Alle var klar over, at denne diskussion var nødvendig for at kunne håndtere den fremtidige kommunikation. En sådan åbenhed kræver imidlertid en god portion tillid, specielt når der er eksterne parter til stede.

58 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Projektgruppen lagde Det er ikke svært – vægt på, at virksomhedens snarere sjovt arbejde og kompetencer i Forløbet i Byggeri & Miljø har første omgang skulle profileværet kendetegnet ved, at res internt i kommunen og virksomhedens medarbejdere dernæst eksternt. Den første selvstændigt har formuleret opgave var derfor at finde ud deres kommunikationsstrateaf, hvordan virksomheden gi. Rådgiveren har bidraget kunne opnå en mere konmed sin faglighed, metode, struktiv dialog med de internogle teknikker og en del ne målgrupper og ændre de spørgsmål, der har hjulpet myter, der eventuelt måtte projektgruppen på vej. Det være i omløb. Med andre har været vigtigt for medarord: Hvordan kunne virksombejderne og ledelsen, at alle heden være mønsterbryder føler ejerskab til de strategier og skabe et nyt billede af der udarbejdes, og det har virksomheden i vigtige målværet en god oplevelse at gruppers øjne? kunne hente rådgiveren ind, Kommunikationsrådgiveren når behovet var der – både foreslog dels metoder til komfor rådgiver og for projektmunikationsarbejdet, dels Forholdet mellem den interne og den eksterne kommunikation blev diskuteret gruppe. Resultatet blev en struktur til en strategi og dels grundigt. kommunikationsstrategi uden ideer til konkrete tiltag for at de store armbevægelser. Detfå de interne målgrupper i De rigtige spørgsmål og så te har gjort den tilpas operationel og tale. Som det første blev Byggeri & Miljøs derudaf målrettet for medarbejderne i Byggeri & målgrupper analyseret grundigt: Hvad Efter seminaret stod projektgruppen Miljø. var deres interesser, mål, bekymringer med en råskitse til en strategi og handSamtidigt har specielt projektgruppen eller ønsker? Dernæst diskuterede deltalingsplan. oplevet, at arbejdet med kommunikatigerne konkrete tiltag, der kunne gøre Målene var klare, både når det gjaldt on er udfordrende, underholdende og virksomheden til mønsterbryder overfor at gøre virksomheden synlig indadtil og kræver en kreativ indsats. Det bliver udvalgte målgrupper og hvilke mål, der udadtil, og når det gjaldt deres eget sjældent rutine og appellerer til logikburde indgå i kommunikationsstrategien. interne samarbejde. ken!

En sidste gang blev kommunikationsrådgiveren bedt om at se forbi til et Ejerskab fører til handling møde.

Klædt på til fusion og Byggeri & Miljø holdt senere et internt Gruppen havde udarbejdet et udkast strukturreform strategiseminar i august 2004. Målet til en strategi, men manglede at få samI Byggeri & Miljø var formålet at synligmed seminaret var at afslutte strategiarmenføjet strategi og handlinger. gøre virksomhedens arbejde og kompebejdet og iværksætte en række Det pudsige var, at ganske få spørgstværgående projekter, der skulle realisemål løste op for, at gruppen kom videre. tencer samtidig med, at den skulle klæde sig på til en eventuel fusion. Fusionen re den strategiske udviklingsplan.

Ved at spørge hvorfor hvert enkelt mål i Alle i virksomheden skulle være med strategien var vigtigt for virksomheden – kom, men det blev til en intern fusion pr. 1. januar 2005 med Teknisk Drift & til at synliggøre virksomhedens værdier, altså begrunde målet – førte svarene Anlæg og ikke med en anden kommuarbejde og kompetencer både internt videre til, hvad virksomheden så skulle ne. Byggeri & Miljø var klædt på til fusioog eksternt, så det var vigtigt, at de følte gøre for at nå dem. nen og dermed parat til at møde de nye ejerskab overfor den samlede strategi og Og samtidigt blev sammenhængen kolleger. Alle medarbejdere gik helt og havde forståelse for, at virksomhedens mellem de interne og eksterne mål synfuldt ind i arbejdet med at finde frem til kommunikation skal målrettes. Kommulige. et fælles fodfæste og værdisæt. nikationsrådgiveren var inviteret med til Det gav det sidste lille skub til at blive Det var en stor fordel, at medarbejseminaret for at beskrive, hvordan en helt selvkørende. I første omgang er det derne i Byggeri & Miljø havde været kommunikationsstrategi kan tage form, blevet til en intern kommunikationsstraigennem en proces, hvor kommunikativære handlingsorienteret og samtidig tegi. on, strategi- og udviklingsplan stod højt målrettet og ressourcebesparende.

Samtidig med at den eksterne kompå listen. Det kom blandt andet til Kommunikationsrådgiveren satte munikationsstrategi skal skrives færdig, udtryk ved, at vejen frem til enighed om fokus på hvilke enkle værktøjer, der kunhar arbejdet med bevidst og målrettet ne bruges for at komme videre med kommunikation smittet af på virksomhe- den nye virksomheds navn, visioner og mål blev kort. Det videre arbejde med at arbejdet. Projektgruppen og resten af dens eksterne kommunikation. Der er udmønte de forskellige strategier i kollegaerne i virksomheden havde en en øget bevidsthed i hele medarbejderhandlinger kunne fortsætte. masse viden, ideer og initiativer, der blot staben.

Fusionen blev en succes, og Teknik & skulle tilføres en metode og målrettes.

Det kommer blandt andet til udtryk Miljø er nu en virksomhed med de bedDe var klar over, at de allerede gjorde en gennem, at medarbejderne i langt højeste forudsætninger for at tage imod del, der virkede, men de var måske bare re grad tænker over de virkemidler, de strukturreformens nye udfordringer i et ikke helt klar over hvorfor, det virkede, anvender for at fange målgruppernes fælles miljø. og hvordan det måske kunne virke bedopmærksomhed og komme igennem

re eller gøres mere effektivt. med virksomhedens budskaber.

59 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

59

Kompetencenettet - en hurtig genvej til viden Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC

KTC Viden Center åbnede i slutningen af 2002 dørene for online vidensdeling mellem ansatte i tekniske afdelinger i landets kommuner.

KTC Viden Center har 2 primære funktioner, som ud over den generelle information, som nyhedsbreve, artikler, kursusoplysninger og lukkede Workspaces, tilbyder medarbejderne i de tekniske afdelinger genveje til hurtig, nem og effektiv sagsbehandling i det daglige.

Den ene funktion – Fildeling, er baseret på, at de forskellige tekniske afdelinger stiller et stort antal filer og links til rådighed for kollegaerne i de andre kommuner. Diversiteten i dokumenterne er stor og dækker alt lige fra pjecer til borgeroplysning, sagsbehandlingsprocedurer, projektbeskrivelser til handlings- og lokalplaner.

Alle de tekniske fagområder har en plads i Fildelingen der er let tilgængelige via menuerne på KTC Viden Center. I løbet af de sidste 4-5 måneder, har filer og links vedrørende kommunalreformen oplevet stor søgning. Det er et nærværende tema i kommunerne, som optager mange i disse dage og antallet af filer og links om emnet, er konstant stigende.

En anden, meget praktisk funktion, som man finder på KTC Viden Center er Kompetencenettet.

60

Kompetencenettet er et spørgsmål- og svar-netværk, hvor man med få klik og tastetryk, kan spørge et stort antal kollegaer i andre forvaltninger om deres erfaringer i en given sag.

På Kompetencenettet kan man stille spørgsmål i mange forskellige kategorier, som følger opdelingen i tekniske fagområder. Spørgsmålene distribueres via et automatisk postsystem, og kommer ud til et stort antal andre brugere, der formodes at kunne svare på dem.

Denne funktion overstiger langt effektiviteten af et telefonopkald eller en henvendelse pr. e-mail. Alene antallet af potentielle svarpersoner, øger sandsynligheden for en hurtigere sagsbehandling med adskillige gange.

De spørgsmål der stilles på Kompetencenettet er tit meget specifikke og drejer sig ofte om, hvorledes forskellige love og regler kan/ skal fortolkes. På den måde, kan en spørger meget hurtigt danne sig et overblik over hvorledes en sag kan behandles og drage nytte af andres erfaringer.

Alternativet er ofte at lave besværlige opslag i de omfattende lovtekster eller tage kontakt til ministerier og styrelser,

hvor behandlingstiden som bekendt ofte kan være lang.

En dialog på Kompetencenettet, vil meget ofte finde sted indenfor meget få timer, og typisk indeholde 3-6 svar på et givent spørgsmål. Således kan en person der stiller et spørgsmål på Kompetencenettet, komme videre med sin sag indenfor ganske kort tid.

Når man melder sig som bruger på Kompetencenettet, afkrydser man en række kompetencer, indenfor hvilke man ønsker at modtage spørgsmål.

De valgte kompetencer kan være udtryk for de fagområder man har arbejdet med, men kan også dække over kategorier inden for hvilke man ønsker at holde sig orienteret. Den automatiske udsendelse af e-mails gør det muligt for en bruger, at holde sig ajour med et emne og følge med i hvilke spørgsmål og svar der gives.

Deltagelse i dialoger på Kompetencenettet er frivillig og der er ingen svartvang når man modtager links til spørgsmål i sin mailboks.

Men da man ved tilmelding til Kompetencenettet har angivet personlige interesseområder, er det sandsynligt at man vil kunne svare på de udsendte spørgsmål og komme kollegaer i andre kommuner til undsætning.

Brugernes aktive deltagelse på KTC Viden Center, øger den samlede vidensmængde og opkvalificerer samarbejdet på tværs af kommunegrænserne, så derfor del din viden – og få glæde af andres…

Du kan tilmelde dig Kompetencenettet via adressen www.ktcviden.dk.

For yderligere oplysninger kontakt Central Webmaster – Jesper Hedegaard på jh@ktc.dk eller telefon 8921 2116 / 4057 4515

60 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Ny kommune i Thy:

Udkantskommune med optimisme!

Af redaktør Michael Nørgaard Kommunerne i Thy er godt i gang med en sammenlægningsproces. En væsentlig udfordring for den nye kommune bliver at tiltrække kvalificerede medarbejdere.

Thisted Kommune bliver navnet på den nye kommune i Thy. Kommunen er en sammenlægning af Hanstholm, Sydthy og Thisted kommuner. Med 47.000 indbyggere bliver det en af landets mindre kommuner. Beliggende i et udkantsområde giver det en række udfordringer – også på teknik- og miljøområdet.

Oplagt samarbejde »Vores nye kommune bygger videre på et eksisterende og godt samarbejde imellem de 3 kommuner og sammenlægningen har været naturlig for os« fortæller formand for Teknik- og miljøudvalget i Thisted Kommune, Ove Hegnhøj. Kommunerne løser allerede i dag en række opgaver for hinanden, på teknik- og miljøområdet laver Thisted bl.a. en række byggesags- og miljøopgaver for Hanstholm. »Processen har været i gang i 11/2 år og vi har afholdt 4 møder med deltagelse af alle byrådsmedlemmer fra de 3 kommuner. Vi har haft en konsulent til at drive samarbejdet med gruppearbejde og eksterne oplæg, bl.a. fra amtet og jeg synes det har været en rigtig god proces,« siger Ove Hegnhøj.

Kommunerne har besluttet, at Thi61 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

sted skal være center i den nye kommune, men at der også skal være decentrale funktioner i de øvrige hovedbyer i kommunen.

Se mere om den nye kommune i Thy på www.thykommune.dk

kommunen, men vi har i dag en god beskæftigelse i området og tror på vi kan skabe den nødvendige dynamik, der kan gøre kommunen til en attraktiv arbejdsplads,« supplerer udvalgsformand Ove Hegnhøj.

Medarbejderinddragelse I januar 2005 afholdt de 3 kommuner et fællesmøde for alle medarbejdere fra de tekniske forvaltninger. »Min vurdering er, at vores medarbejdere har været klædt godt på til forløbet og de ansatte i forvaltningerne kender hinanden« fortæller teknisk direktør Torben Juul Olsen, Thisted Kommune. »Forløbet med medarbejderne har både været fagligt og med en social rundtur bl.a. med besøg og orientering om Hanstholm Havn, en eventuel kommende nationalpark i Thy, samt vore sommerhusområder langs Vestkysten bl.a. Lyngby Strand.« »Vi har også inviteret medarbejderne i Viborg Amt til møde og introduktion til vores område – men der kom 1 tilmelding!« fortæller Torben Juul Olsen. »Dette illustrerer godt den udfordring vi har med at tiltrække amtsmedarbejderne. Vi er et udkantsområde og de 90 kilometer fra Viborg er en barriere.« »I det hele taget kan vi få svært ved at tiltrække den nødvendige ekspertise til

Miljøopgaver og region I dag får de 3 kommuner løst en række miljøopgaver i Miljøcenter Vestjylland. I Thy så man gerne at miljøcenteret overlevede, men har også indset, at centret ikke har den nødvendige politiske opbakning i området og reelt hænger i en tynd tråd. »Vi vil undersøge mulighederne for at få etableret et samarbejde eller et netværk mellem de nye kommuner i regionerne for at kunne løse natur- og miljøopgaverne bedst muligt« fortæller Ove Hegnhøj. »I det hele taget er vi indstillet på at have et regionalt fokus og ser frem til arbejdet med vækstforum og regional udvikling. Vi føler, at der er gode signaler fra kommunerne i Nordjyllands regionen og tror på samarbejdet. Vi er godt nok et udkantsområde – også i Nordjylland, men vi er optimistiske og ser lyst på fremtiden« fortæller udvalgsformad Ove Hegnhøj

61

ELTEL Networks A/S:

Fra kommunal virksomhed til privat entreprenør Af redaktør Michael Nørgaard Den 1. februar 2005 blev KE Partner til Eltel Networks A/S. Overgangen til privat entreprenør var et resultat af en proces, der blev sat i gang i 2002 i Københavns Kommune. Målet var effektivisering og gradvis konkurrenceudsættelse af opgaver, der tidligere blev løst i kommunalt regi.

Tilbage i 2002 blev Københavns Energi’s entreprenøropgaver på forsyningsområderne samlet i entreprenørselskabet KE Partner. Dannelsen af selskabet blev inspireret og sat i gang af liberaliseringen på elområdet, krav om benchmarking på elområdet og en forventning om, at liberaliseringen også ville følge på øvrige forsyningsområder. Processen blev således sat i gang af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation uden at der var et lovkrav, men med et ønske om at optimere de kommunale virksomheder og sikre fokus på kvalitet og effektivitet.

På vej mod markedsvilkår En del af selskabsdannelsen indebar gradvis konkurrenceudsættelse af opga62

verne i perioden fra 2002 og frem til 2006, hvor alle opgaver skal udbydes og løses på markedsvilkår. Denne tidsplan og arbejdsbetingelse gælder stadig efter, at aktieselskabet KE Partner den 1. februar i år blev til Eltel Networks A/S, et datterselskab til det finskejede Eltel Networks. »Vi er i gang med en god proces frem mod at tilpasse virksomheden til fuldt ud at arbejde på markedsvilkår, og vi vinder i dag 50 % af de udbudte opgaver. Samtidigt har vi en stigende omsætning fra nye kunder. Jeg mener, at vi med konstruktionen har vist – også før vi blev til Eltel Networks – at vi kan løses opgaverne effektivt .Det er muligt at forretningsgøre et kommunalt selskab,« fortæller forretningsdirektør Claes Dalby fra Eltel.

»Det er vores mål, at være tre gange så store i løbet af de næste 3 år og løse opgaver på forsyningsområdet i hele Danmark. Potentialet for løsning af entreprenøropgaver på forsyningsområderne er stort, men kommunalreformen betyder, at det kommunale fokus på området først vil komme senere. Forsyningsområderne fungerer i dag og det vil de også gøre om 2 år, så indsatsen på dette område vil ikke have den højeste prioritet i kommunerne. Det kan man måske godt forstå, men det er ærgerligt for potentialet er enormt og kommunerne kan spare penge ved at gøre brug af udlicitering af deres entreprenørydelser og bruge pengene på andre forbedringer såsom skoler eller ældreområdet«, siger Claes Dalby.

Ny identitet Grundlæggende har overgangen til privat virksomhed handlet om basale ting som at sætte fokus på om tingene gøres rigtigt. Det har ikke været et spørgsmål om at elektrikeren skulle skrue hurtigere eller gravemanden skovle hurtigere. Det har været et spørgsmål om at tingene skal gøres rigtigt – første gang og at opgaverne planlægges ud fra hvad kunden ønsker og betaler for.

62 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

at arbejde med forskellige fagområder i et 2-års forløb. Forløbet skabes i samarbejde med medarbejderne og tilrettelægges så interesser og kompetencer tilgodeses. For Eltel betyder dette, at vi får en medarbejder, der har et godt kendskab til hele virksomheden og hele tiden udvikles til at matche behovene. For medarbejderne kan skabes et varieret og afvekslende udviklingsforløb, fx med fokus på projektledelse«, fortæller forretningsudviklingschef Bente Dahlgaard Mortensen.

Bag om Eltel Ny identitet handler også om symbolske ting som logoer og arbejdstøj.

»Effektivisering handler også om, at de, der bestiller opgaverne får mere fokus på hvordan de vil have opgaven løst og kvaliteten i opgaveløsningen – er det f.eks. nødvendigt at græsset slås to gange om ugen eller er én nok? Hvor hurtigt skal der reageres på et nedbrud, hvilket har betydning for om vores medarbejde kan sidde hjemme på vagt eller om de skal være til stede døgnet rundt.

Det koster selvfølgeligt forskelligt.. Dette er eksempler på valg som man som bestiller og entreprenør skal foretage« siger forretningsudviklingschef Bente Dahlgaard Mortensen, Eltel.

Men også sikring af, at hver opgave løses af de rigtige folk med de rigtige kompetencer er et vigtigt mål og derfor er involvering af medarbejderne også et vigtigt element i overgangen fra kommunalt selskab til privat entreprenør og kompetencedatabase. »Vi har fra start haft fokus på at involvere medarbejderne i omstillingsprocessen, bl.a. ved at lave workshops, interview og køre med folkene ud på projekter. Grundlæggende handler det om, at få skabt en ny identitet og indstilling i virksomheden« fortæller Claes Dalby. »Vi skal inspirere, motivere og engagere medarbejderne til at arbejde i en kommerciel baseret virksomhed, bl.a. ved at ledelsen går foran med et godt eksempel. Midlerne har været – og er – kommunikation og uddannelse, men også de mere symbolske ting som arbejdstøj og firmalogo er en del af arbejdet med at skabe en ny identitet i Eltel Networks.

Og vi oplever stor motivation og engagement hos medarbejderne.« Overgangen til privat entreprenørselskab er bl.a. sket efter reglerne i »Lov om virksomhedsoverdragelse« og dette har betydet, at en række tjenestemandsansatte medarbejdere har valgt at 63 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

fremskynde pensionering eller overgå til andet arbejde i Københavns Kommune.

Afgangen af tjenestemænd har betydet, at man har rekrutteret hvad, der svarer til 100 nye medarbejdere i virksomheden, hvilket har bidraget til at give virksomheden en ny start og inspiration til hvordan man kan gribe tingene anderledes an.

Samlet set har processen fra dannelsen af KE Partner givet øget omsætning og færre medarbejdere, hvilket har været muligt som følge af ændret organisering af arbejdet. Overgangen fra KE Partner til Eltel Networks har betydet overgang fra offentlige overenskomster til private overenskomster – og forhandling af denne overgang er en langvarig og krævende proces og denne er stadig i gang har man erfaret.

Fokus på medarbejderudvikling Mange virksomheder forventer rekrutteringsproblemer i fremtiden og arbejder på, at gøre arbejdspladsen så attraktiv som muligt for ansøgere. Således også Eltel Networks. »Vi kan jo se, at uddannelsen af nye ingeniører ikke modsvarer efterspørgslen og tendensen bliver forstærket i de kommende år. En højere effektivitet ved at fokusere på kompetencer og »rette mand på rette sted til rette tid« kan løse nogle af flaskehalseproblemerne, hvilket private virksomheder har større mulighed for end kommunale, da de ikke har de samme hensyn at tage. Men der er nok også andre modeller som må benyttes« siger Claes Dalby. »Vi har en turnusordning for vores ingeniører som betyder, at de skal igennem et turnusforløb, hvor de kommer til

Eltel Networks er et finsk entreprenørselskab, der bygger og vedligeholder forsyningsinfrastrukturer.

Hidtil har selskabet koncentreret sig om netværk til elektricitet og telekommunikation (fastnet og mobil) samt gadebelysning, men med Eltel Networks A/S har koncernen også tilført ekspertise inden for vand, varme, gas og afløb. Eltel er på 2-3 år vokset fra at være en finsk virksomhed til at være etableret i 9 lande.

Hovedparten af Eltel Networks’ kunder er forsyningsvirksomheder, men Eltel Networks servicerer også – og i stigende grad – private virksomheders forsyningsanlæg.

Eltel Networks omsatte i regnskabsåret 2004 for 612 mio. euro (excl. DK) og beskæftiger i dag i alt ca. 6.000 medarbejdere i Danmark Finland, Sverige, Norge, Estland, Letland, Polen og Rusland.

KE Partner omsatte i 2004 for ca.

45o mill. kr.

Eltel Networks A/S vil i Danmark fortsat levere forsyningsrelaterede installationer og entreprenørarbejde inden for forsyningsområderne vand, el, gas, varme og afløb.

Blandt ydelserne er projektering og vedligeholdelse på en lang række områder.

Per 1. november fusionerede Eltel Networks A/S med Swedia Networks A/S under Eltel Networksnavnet og skaber en ny stor leverandør af forsyningsinfrastruktur. De to virksomheder har som mål at tredoble omsætningen inden 2008.

Eltel Networks leverer infrastruktur til bl.a. elforsyning, vand, vedligeholdelse af trafiklys, gadebelysning og elmålere. Swedia Networks laver løsninger til tele- og datakommunikation og designer, implementerer og vedligeholder private og offentlige tele- og datanetværk.

63

Bygherrekonkurrencer for alment nybyggeri:

Elektronisk interaktiv konkurrencemodel Af Andreas Janson, Kuben A/S

Bygherreforeningen i Danmark står i samarbejde med KL bag konkurrenceportalen www.bygherrekonkurrence.dk, hvor det er muligt for landets kommuner i overensstemmelse med lovgivningen at gennemføre bygherrekonkurrencer i forbindelse med valg af bygherre til alment nybyggeri i Danmark.

tilbage i sommeren 2003 at tage initiativ til udvikling af en konkurrencemodel, som kunne gøre det lettere for kommunerne at gennemføre disse bygherrekonkurrencer. Hovedformålet var at lave en konkurrencemodel, der kunne spare kommunerne tid og penge.

Kuben Boplan valgte på et tidligt tidspunkt at indgå i et partnerskab med ITselskabet Swwwing A/S, som efterfølgende forestod udviklingen af en konkurrenceportal på Internettet, hvorpå bygherrekonkurrencerne kunne gennemføres.

Et målrettet udviklingsforløb I snart 21/2 år har der været stillet krav til kommunerne om, at der kun kan opnås støttetilsagn til alment nybyggeri i Danmark, hvis bygherren er fundet i konkurrence. Loven trådte i kraft pr. 1. januar 2003, og den har siden da omfattet alle nybyggerier over 8 enheder af almene boliger i kommunerne. Det er dog i enkelte tilfælde muligt at undgå konkur64

rencekravet, såsom hvis nybyggeriet er et fortsættelsesbyggeri (ny etape).

For mange af landets kommuner blev gennemførelsen af almene bygherreopgaver betydeligt besværliggjort, da det som udgangspunkt var svært administrativt at håndtere lovgivningen.

Som konsekvens heraf valgte bygherrerådgivningsfirmaet Kuben Boplan A/S

Et afgørende formål med udviklingen og opbygningen af konkurrencemodellen var at anvende tildelingskriterier, der var i overensstemmelse med lovens hensigt – nemlig at bygherreopgaven skal tildeles den bedst egnede bygherre – sagt med andre ord den bygherre, der har de bedste kvalifikationer til at løse opgaven, og som vil gøre dette for en acceptabel pris. Med dette udgangspunkt for 64 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

øje opstartede Boplan og Swwwing et effektivt og konstruktivt udviklingsforløb hen over sommeren i 2003.

Under udviklingsforløbet blev der opstartet en tæt dialog med Bygherreforeningen i Danmark og KL med det klare formål at målrette konkurrencemodellens opbygning imod kommende potentielle brugere.

Dette samarbejde udmøntede sig i, at Bygherreforeningen i september 2003 overtog rettighederne til såvel konkurrencemodellen som konkurrenceportalen, og siden da har Boplan og Swwwing udelukkende været tilknyttet som faglig og teknisk support overfor brugerne. Konkurrenceportalen har nu været offentlig tilgængelig siden oktober 2003.

Bruger kommunerne så modellen?

De foreløbige opgørelser fra 2004 fortæller om en markedsandel på ca.15%, og der ses et fortsat stort potentiale i modellen. Ambitionen og dermed målsætningen har fra »fødslen« været, at konkurrencemodellen og konkurrenceportalen på sigt skulle danne grundlag for op imod 25% af det samlede antal af bygherrekonkurrencer, som årligt blev gennemført ude i kommunerne.

En opgørelse fra 2004 viser, at denne målsætning endnu ikke helt er blevet opfyldt, og konkurrenceportaludvalget under Bygherreforeningen har derfor måtte konstatere, at der stadig vil gå et stykke tid, før kendskabet til modellen har forankret sig tilstrækkeligt på markedet.

Hvad angår support af faglig og teknisk karakter i forbindelse med gennemførelse af bygherrekonkurrencer på konkurrenceportalen www.bygherrekonkurrence.dk er denne over de sidste 12 måneder faldet til et ubetydeligt lavt niveau, hvilket igen må være en bekræftelse på, at brugerne forstår at bruge modellen og portalen uden videre indblanding fra supportsiden.

Bygherrekonkurrencer og aktuelle byggerier Pr. 1. september 2005 har der været gennemført i alt 39 bygherrekonkurrencer på konkurrenceportalen med konkurrencemodellen som gennemførelsesgrundlag.

Midtdjurs Kommune var en af de første kommuner, som tog udfordringen op og gennemførte en bygherrekonkurrence ved brug af den interaktive model. Bygherreopgaven blev vundet af Randersegnens Boligforening, som også på forhånd var udvalgt som driftsherre på byggeriet. Opførelsen af de 16 nye familieboliger er afsluttet, og de nye beboere har pr. 1. juni 2005 taget deres nye almene bolig i brug.

Ringsted Kommune gennemførte også en bygherrekonkurrence i 2004, hvor det handlede om at varetage bygherreopgaven i forbindelse med nyopførelsen af 20 ældreboliger på det gamle kaserneareal. Bygherreopgaven blev vundet af Andelsboligforeningen af 1941, Ringsted, som også på forhånd var udvalgt som kommende driftsherre på byggeriet. Boligerne står færdig til ibrugtagning i foråret 2006.

hvor driftsherren var udpeget på forhånd, og hvor driftsherren vel at mærke også kunne byde på bygherreopgaven.

Når dette er tilfældet viser praksis, at der kun i sjældne tilfælde kommer mere end ét bud – nemlig fra driftsherren. Markedet betragter den omstændighed, at der på forhånd er valgt driftsherre og mulig bygherre, som en tilkendegivelse fra kommunen om, at man gerne ser driftsherren som bygherre – og så vil andre potentielle bygherrer ikke bruge tid på at udarbejde et tilbud. Kommunerne lader til at være ganske tilfreds med denne situation. Modellen kan – for en meget billig penge og meget hurtigt – anvendes til at komme over konkurrencekravet med et på forhånd acceptabelt resultat og uden det store besvær med tildelingen af opgaven.

Er det så kun konkurrencer afholdt over portalen, der kan karakteriseres således?

En uvidenskabelig rundspørge til fagpersoner på området giver følgende svar: Modellen er ganske anvendelig til konkurrencer, hvor tildelingskriteriet er de bedste bygherrekvalifikationer og prisen for bygherreopgaven afvejet i et forhold bestemt af kommunerne, dvs. helt i lovens ånd. Modellen er imidlertid ikke

særlig anvendelig, hvis kommunerne ønsker at anvende arkitektoniske kriterier, grundpristilbud eller andre forhold som tildelingskriterium – og det er der mange kommuner, der gerne vil – uanset konsekvensen kan blive, at man vælger den dårligste og dyreste bygherre blot fordi bygherren har tilbudt en høj grundpris eller fået udarbejdet et flot »farveladeprojekt«. Et tilbud på bygherreopgaven giver jo ikke kommunen nogen som helst sikkerhed for, at projektet faktisk lever op til de forventninger, der er skabt ved tilbudsafgivningen.

Det kunne så overvejes at udbygge konkurrenceportalen, således at disse elementer kunne inddrages i vurderingen på et objektivt grundlag. Det er dog vores opfattelse, at konkurrencemodellen kan tages op til revision, når Socialministeriet finder grundlag for en evaluering af ordningen, formodentlig i løbet af et par år.

I denne forbindelse må det forventes at der tages stilling til, om konkurrencekravet skal afskaffes, eller om kriterierne for tildeling af bygherreopgaven skal formuleres mere præcist.

Læs og se mere på www.bygherrekonkurrence.dk

Hvorfor bruger kommunerne modellen – og hvorfor bruger de den ikke?

Da modellen nu har været tilgængelig i snart to år, kunne det være interessant at gøre sig nogle overvejelser om, hvorfor modellen bliver brugt – og eventuelt hvorfor den ikke bliver brugt. Af de 39 konkurrencer, der har været gennemført ved hjælp af modellen har der i langt de fleste tilfælde været tale om projekter, 65 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

www.stadhavn.dk

65

Samarbejde kan sikre vandværkernes fremtid Af projektmedarbejder Kaj Lykke Christensen, Foreningen af Vandværker i Danmark Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er opmærksom på nødvendigheden af vandværkssamarbejder for sikre vandværkernes fremtid og den decentrale vandforsyning i Danmark.

Samarbejdet kan fremtidssikres ved, at der oprettes Vandråd for vandværkerne i hver af de nye storkommuner.

Vandforsyningen i Danmark forestås af omkring 2700 almene vandforsyninger og 70.000 enkeltanlæg. Af de almene vandforsyninger er mere end 2500 private vandværker, og resten er kommunale vandværker. Antallet af vandværker – især private - har været faldende gennem 20-30 år. Mange af de private vandværker er meget små med få hundrede forbrugere, men samlet leverer de vand til næsten halvdelen af samtlige husstande i Danmark.

66

Der er bred polisk enighed om at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur i Danmark. Det faldende antal vandværker har derfor vakt bekymring ikke mindst i FVD - som er en interesseorganisation for de private vandværker i Danmark. Det er FVD´s udgangspunkt, at mange af vandværkernes problemer kan løses ved samarbejde mellem vandværkerne.

Dette blev bekræftet i et pilotprojekt om vandværkssamarbejde i 2002 og på

Her demonstreres, hvorledes styret underboring foretages.

denne baggrund blev »Vandværksprojekt 2002-2005« iværksat med støtte fra udviklingspuljen til sikring af Danmarks fremtidige vandforsyning.

Vandværksprojektet fik til opgave at etablere vandværkssamarbejde i et kontaktudvalg i hver af landets 271 kommuner og et amtskontaktudvalg i hvert de 14 amter med henblik på optimering af samarbejdet med myndighederne.

Endvidere har projektet til formål at etablere og optimere samarbejdet mellem vandværkerne indbyrdes. I den forbindelse er der særlig fokus på etablering af samarbejde om fælles administration og drift samt udarbejdelse af tilstandsrapport og handlingsplan for det enkelte vandværk.

Som følge af kommunalreformen er projektet blevet justeret i år, så der er kommet stor fokus på etablering af vandværkssamarbejde i de nye storkommuner med etablering af Vandråd.

FVD har udført projektet på deltid i samarbejde med lokale repræsentanter 66 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

fra vandværkerne. De fleste repræsentanter fra de private vandværker har vandværksarbejdet som en fritidsinteresse ved siden af et fuldtidsarbejde, så de kan kun træffes udenfor almindelige arbejdstider.

Kontaktudvalg i kommunerne I langt de fleste kommuner var der ingen kontakt mellem vandværkerne eller ganske lidt og uformel kontakt, som byggede på personlige kontakter. I mange kommuner havde der ikke været afholdt møde mellem vandværkerne indbyrdes eller mellem vandværkerne og kommunen indenfor de seneste år og i enkelte tilfælde aldrig.

For at få indblik i det lokale vandværksarbejde har vi taget kontakt til alle vandværker. Herefter blev der indkaldt til møde for vandværkerne i de kommuner, hvor der ikke var etableret vandværkssamarbejde, i nogle tilfælde i samarbejde med kommunens tekniske forvaltning. På møderne holder vi oplæg om fordele ved at løse opgaver i fællesskab og om etablering af vandværkssamarbejde.

Der har været stor interesse for etablering af samarbejdet, og vandværkerne har stor forståelse for nødvendigheden af samarbejdet for at sikre professionel drift af deres vandværk i fremtiden.

Samarbejdet er ofte indledt med generel erfaringsudveksling og konkret samarbejde om enkeltområder som fx fælles tilbud på vandanalyser, udarbejdelse af beredskabsplaner, ringforbindelser og lign. På enkeltområderne har det hurtigt vist sig, at der er store fordele for det enkelte vandværk, idet der kan opnås såvel økonomiske fordele som arbejdsmæssige besparelser ved at løse opgaverne i fællesskab.

det med indsatsplaner og kortlægning af grundvand, og vandværkerne kan få indflydelse på tilrettelæggelsen og prioritering af indsatsen.

Amtskontaktudvalgene er således vigtige fora for udveksling af erfaringer på tværs af kommunegrænserne og til at formidle informationer om ny lovgivning og bestemmelser af betydning for vandværkerne, som de enkelte repræsentanter kan bringe tilbage til kontaktudvalget i den enkelte kommune.

Vandråd i de nye storkommuner Efter vedtagelsen af kommunalreformen i 2004 stod det klart, at det var nødvendigt at justere projektet i forhold til disse ændringer. Etablering af 99 storkommuner i stedet for de nuværende 273 kommuner og nedlæggelse af amterne ville få afgørende betydning for organiseringen af det fremtidige vandværkssamarbejde.

Det fik høj prioritet at få etableret vandværkssamarbejde i de nye storkommuner, så vandværkerne kan være med til at tilrettelægge arbejdet med vandforsyningen i storkommunen fra starten, og vandværkerne kan deltage aktivt i de »koordinationsfora«, der skal oprettes i hver af de nye kommuner.

I mange tilfælde vil det enkelte vandværk få større afstand til de nye storkommuner, hvor der vil være mange flere vandværker - i nogle tilfælde mellem 50 og 100 vandværker. Til gengæld bliver der »kortere« vej til den store del af opgaverne, som tidligere er løst i amter-

ne, når dette bliver en del af kommunernes opgaver.

Derfor er det nødvendigt, at samarbejdet med kommunerne skal i nye og mere strukturerede rammer, så projektet har arbejdet for etablering af Vandråd i de nye storkommuner. Det har enten været ved at oprette et Vandråd med repræsentanter fra hvert kontaktudvalg eller at sammenlægge eksisterende kontaktudvalg til ét Vandråd. Der er allerede oprettet vandråd i mange nye storkommuner, og de fleste steder er der igangsat initiativer til dette.

Vandrådets opgave er først og fremmest at sikre vandværkes repræsentation og indflydelse i et koordinationsforum. Det er også et overordnet koordinerende og politisk forum for vandværkerne i kommunen.

Fælles administration og drift Etablering af fælles administrations- og driftskontorer med professionel bemanding skal medvirke til at aflaste bestyrelserne for en række vanskelige og arbejdskrævende opgaver. Det viste sig vanskeligt at få gang i dette samarbejde, da det også kræver mange ressourcer for vandværkerne at etablere et fælles kontor lokalt, og fordi vandværkerne har mange forskellige løsninger.

Det viste sig også, at mange vandværker selv har fundet en løsning, som de er tilfredse med. Løsningen af opgaverne bliver ofte udført af bestyrelsesmedlemmer som bijob, så problemerne opstår først, når disse personer ophører

Kontaktudvalg i amterne I amter, hvor der ikke var etableret amtskontaktudvalg, har vi taget initiativ til dette og arrangeret stiftende møde i samarbejde med den lokale FVD-repræsentant. For at styrke arbejdet har vi i forskellig grad også påtaget os hvervene som sekretærer for amtskontaktudvalgene. Gennem mødeaktiviteten i amtskontaktudvalget var det muligt at følge udviklingen og omfanget af samarbejdet i kontaktudvalgene og derigennem medvirke til konsolidering af kontaktudvalgene.

FVD´s repræsentant i amtets koordinationsforum kan orientere repræsentanterne fra kontaktudvalgene om arbej67 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

De 3 medarbejdere, der har udført projektet. Fra venstre Kaj Lykke Christensen, Dorthe S. Toft og Jeppe K. Hansen

67

Projektet har udviklet et afsnit på FVD´s hjemmeside, hvor alle oplysninger om vandværkssamarbejde og arbejdet i projektet kan findes. Her er der også mulighed for at kontaktudvalg, amtskontaktudvalg og Vandråd kan have deres eget afsnit, så man kan bruge dette til intern information, og samtidig kan dette bruges til erfaringsudveksling mellem de forskellige vandværkssamarbejder.

Dette kan findes på FVD´s hjemmeside under »Vandværkssamarbejde«, se www.fvd.dk. Hjemmesiden er udformet, så den kan anvendes som grundlag for aflevering af projektet og til videreførelse af opgaverne.

Projektets hovedkonklusioner • Vandværkernes erfaringer fra samarbejdet i kontaktudvalgene forventes at medvirke til et mere gnidningsfrit og professionelt samarbejde i de kommende Vandråd, men det vil fortsat kræve en stor indsats fra FVD´s repræsentanter eller eksterne konsulenter med opfølgende arbejde og kursusaktivitet med henblik på at fastholde aktiviteten i kontaktudvalg og Vandråd.

• Aktiviteten i amtskontaktudvalgene skal fastholdes til udgangen af 2006 for at holde kontakten til det lokale vandværkssamarbejde, og samtidigt er det nødvendigt at etablere et nyt forum, hvor bestyrelsesmedlemmerne i Vandrådene kan mødes regionalt. eller ikke ønsker at udføre opgaverne mere.

I sidste del af projektet har vi udviklet en mere regional model, hvor der oprettes et »vandværkskontor« for et større område, som vandværkerne kan tilmelde sig enkeltvis efterhånden som behovet opstår. Dette kontor kan tilbyde professionelle administrative løsninger for det enkelte vandværk.

Tilstandsrapport Tilstandsrapport og handlingsplan er et ledelsesinstrument, der kan medvirke til at optimere driften af det enkelte vandværk og pege på områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at samarbejde med andre vandværker for at løse opgaverne professionelt.

Tilstandsrapporten skal ikke forveksles med kommunens tilsynsrapport, som er en mere overordnet vurdering af vandforsyningen i hele kommunen. Foreliggende tilstandsrapporter, håndbøger og 68

kurser havde hidtil kun beskæftiget sig med den tekniske side af vandværksdriften. Projektet udviklede derfor en model for tilstandsrapport og handlingsplan som også omfattede de »bløde værdier« som organisatoriske, administrative, økonomiske og driftsmæssige forhold.

Projektet har arbejdet for, at rådgivende virksomheder, som udarbejder tilstandsrapporter for vandværker, benytter dette koncept. I denne forbindelse har projektet deltaget i et konkret samarbejde om udarbejdelse af tilstandsrapport for et vandværk, se www.kristrup.dk. Rapporten afdækker en række behov for justeringer, som det vil være tilfældet ved de fleste vandværker, ikke mindst i området »bløde værdier«.

Hjemmeside med erfaringsudveksling Det har været en vigtig del af projektet at gøre alle oplysninger tilgængelige.

• Vandværkerne har mange forskellige gode løsninger på drift og administration, og problemerne opstår først, når den person, som har udført opgaverne, ophører. Derfor skal tilbydes løsninger lokalt/regionalt, som vandværkerne kan tilslutte sig, når behovet opstår. Det er vigtigt, at løsningerne er professionelle med personer, som har dette som deres erhverv, og at det er permanente tilbud, som ikke afhænger af enkeltpersoner.

• Tilstandsrapporten med tilhørende oplæg til handlingsplan udgør et godt ledelsesinstrument og giver grundlag for at vurdere fremtidsperspektiver og behov ved det enkelte vandværk med henblik på at sikre en bæredygtig vandforsyning på konkurrencemæssige vilkår.

68 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

/HM HQ WHNQLVN FKHI 0HQV VDPPHQO JQLQJHQ VWnU Sn InU PDQJH NRPPXQHU EHKRY IRU HNVWUD OHGHOVHVNDSD FLWHW )OHUH WHNQLVNH FKHIHU YLO Q UPHVW VWn PHG WR IXOGWLGVMREV 'HQ GDJOLJH GULIW SOXV VDPPHQO JQLQJVSURFHVVHQ 2J KYRU ILQGHU PDQ HQ NRPSHWHQW RJ HQJDJHUHW SHUVRQ GHU NDQ RJ YLO VXSSOHUH OHGHOVHQ L QRJOH PnQHGHU" 1,5$6 KDU HW NRUSV DI HUIDUQH PHGDUEHMGHUH PHG SUDNWLVN OHGHOVHVHUIDULQJ IUD GDQVNH NRPPXQHU 'H NDQ KXUWLJW LQGJn L GHW GDJOLJH DUEHMGH YHG DW DIODVWH RJ VW¡WWH HQ WHNQLVN FKHI EnGH L GHQ GDJOLJH GULIW RJ L GHQ VWUDWHJLVNH OHGHOVH L IRUELQGHOVH PHG VDP PHQO JQLQJVSURFHVVHQ .RQWDNW RV RJ ODG RV WDJH HQ VQDN RP KYRU RJ KYRUGDQ YL OHGHOVHVP VVLJW NDQ VW¡WWH GHW WHNQLVNH RPUnGH L UHVWHQ DI RJ LV U L VWUXNWXUUHIRUPHQV RYHUJDQJVnU ´1,5$6 ILN UHWWHW HQ DI NRPPXQHQV YLUNVRPKHGHU RS RJ WLOI¡UW GHQ Q¡GYHQ GLJH OHGHOVHVP VVLJH NDSDFLWHW L HQ NULWLVN SHULRGH µ 3HWHU )XQGHU .RPPXQDOGLUHNW¡U $OOHU¡G .RPPXQH

ZZZ QLUDV GN

6RUWHPRVHYHM $OOHU¡G 7OI QLUDV#QLUDV GN

UnG GX NDQ UHJQH PHG

Naturlig nedbrydning af olie og benzin Af projektleder Steffen Damgaard Nielsen, Carl Bro Gruppen

Naturlig nedbrydning er en nyere afværgeteknologi i Danmark, som bruges til at rense forurenet grundvand ved hjælp af de mikroorganismer, der naturligt forekommer i miljøet.

Metoden kan bruges på stedet uden tekniske installationer eller oppumpning af grundvand, hvilket gør metoden billig og miljøvenlig i forhold til andre mere energikrævende oprensningsteknologier.

Naturlig nedbrydning omfatter massereducerende processer bestående af mikrobiologisk og abiotisk nedbrydning, der fjerner forureningskomponenter som olie og benzin herunder MTBE i grundvandet. Den mikrobiologiske nedbrydning sker ved hjælp af de naturligt forekommende bakterier og svampe i grundvandet, der nedbryder olie- og benzinstofferne for at udvinde energi og kulstofatomer, som er nødvendige for mikroorganismernes metabolisme og vækst.

Teknologien Princippet ved naturlig nedbrydning er, på baggrund af målinger og prøvetagning fra grundvandet, at vise, at forureningen ikke udgør nogen risiko for mennesker eller miljø. Målet er at dokumentere, at de naturligt forekommende mikroorganismer er i stand til at nedbryde den konstaterede forurening. Målet er ligeledes at dokumentere, at nedbrydningen er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker en uacceptabel spredning af forureningen. Ved naturlig nedbrydning efterlades hele eller dele af forure70

ningen i grundvandet, og ved jævnlige målinger og prøvetagning dokumenteres det, at forureningen bliver mindre og ikke større.

Fra forureningskilden vil forureningen spredes i en forureningsfane nedstrøms i grundvandets strømningsretning. Det er essentielt, at der foretages en fuldstændig kortlægning af forureningsfanen over en tidsperiode herunder beskrivelse af koncentrationer i forureningsfanen samt dennes form og udbredelse. Det er vigtigt at kunne vurdere, om forureningsfanen er under udvikling, stagnerende eller vigende. Ligeledes er det essentielt, at grundvandets redox-parametre moniteres opstrøms, under og nedstrøms hot-spot, da redox-parametrene beskriver potentialet for naturlig nedbrydning. Redox-parametrene ilt, nitrat, jern III/jern II, sulfat og kuldioxid er elektronacceptorer, der efter en termodynamisk rangorden omsættes af mikroorganismerne ved naturlig nedbrydning.

De grundvandskemiske og hydrogeologiske forhold på lokaliteten skal være egnede til at anvende naturlig nedbrydning og grundvandets strømningsretning og strømningshastighed samt

eventuelle variationer i denne skal kendes. Naturlig nedbrydning kan ikke påvises alle steder, og nedbrydningshastigheden kan variere væsentligt fra lokalitet til lokalitet afhængig af bl.a. type og koncentration af forurening, redox-parametre og mikroorganismer.

Forureningen skal være biologisk nedbrydelig, for at naturlig nedbrydning kan anvendes. Ofte kan der med fordel udføres felt- eller laboratorieforsøg med jord eller grundvand fra lokaliteten, således at potentialet for biologisk nedbrydning på den konkrete lokalitet kan vurderes. De fleste organiske forureninger kan i større eller mindre grad nedbrydes naturligt.

Forurening på en tankstation – et eksempel På en grund, der tidligere husede en tankstation, blev der påvist en kraftig forurening med olie og benzin i jorden og et underliggende sekundært grundvandsmagasin. Den del af jordforureningen, som det var muligt at grave væk, blev fjernet, således at yderligere forureningsnedsivning til grundvandet blev minimeret. Forureningen udgjorde ikke nogen risiko for de mennesker, som opholdt sig på lokaliteten og scenariet for et afværgeprojekt var derfor at afklare, hvorvidt den påviste forurening udgjorde en risiko for grundvandet. Et projekt med naturlig nedbrydning kunne dokumentere den miljømæssige risiko og blev derfor valgt som afværgestrategi.

På baggrund af miljøtekniske boringer til grundvandsmagasinet og gentagne prøvetagninger af grundvandet over flere år blev forureningen grundigt kortlagt henholdsvis opstrøms, under og nedstrøms hot-spot med beskrivelse af forureningsfanens form og udbredelse samt tilstedeværelse af forskellige redoxzoner. MTBE blev kun påvist i én grundvandsboring og kun i meget lille 70 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Forureningsfane i grundvandet med olie og benzin fra en tankstation. Forureningens hot-spot med de højeste koncentrationer er med grundvandet transporteret fra tankstationen nordvest for vejen og ud under vejen. Naturlig nedbrydning reducerer forureningskoncentrationerne med voksende afstand til forureningskilden.

koncentration, hvilket stemmer overens med, at benzinstationen blev lukket i midten af 1980’erne, svarende til det tidspunkt, hvor salget af MTBE-holdigt benzin begyndte.

Opstrøms hot-spot blev der påvist et højt indhold af ilt i grundvandet, som på grund af den kraftige forurening i hot-spot blev forbrugt af de forureningsnedbrydende mikroorganismer. I hotspot udvikledes der et iltfrit miljø og zoner domineret af forskellige typer redox-reaktioner og dermed også forskellige typer af mikroorganismer. De påviste redoxparametre, herunder det høje indhold af ilt, indikerede, at der i grundvandet var et stort potentiale for mikrobiel nedbrydning, som var mere end dobbelt så stort i forhold til den målte forurening. Dette var ensbetydende med, at redoxparametre ikke var den begrænsende faktor i forbindelse med den mikrobielle forureningsnedbrydning.

Der blev udført en risikovurdering på baggrund af henholdsvis JAGG (Miljøstyrelsens program til risikovurdering) og Bioscreen (program til risikovurdering udviklet for den amerikanske miljøstyrelse EPA). Modelberegninger baseret på disse programmer samt de på lokaliteten konstaterede forureninger og redoxparametre viste, at grundvands71 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Redoxzoner i forureningsfane med olie og benzin. Redox-parametrene beskriver potentialet for naturlig nedbrydning. Det høje indhold af ilt opstrøms hot-spot bliver forbrugt af de forureningsnedbrydende mikroorganismer, og der udvikles zoner domineret af forskellige typer redox-reaktioner og dermed forskellige typer af mikroorganismer.

kvalitetskriteriet ville blive overholdt i en nedstrøms afstand fra forureningskilden på ét års grundvandstransport eller maks. 100 m. Dette svarer til de overordnede krav til risikovurdering, som Miljøstyrelsen stiller, såfremt det skal kunne konkluderes, at forureningen ikke udgør nogen risiko for grundvandet. På den baggrund blev det anbefalet, at projektet kunne afsluttes.

Muligheder og begrænsninger Naturlig nedbrydning er en afværgeteknologi, som kræver en stor grad af sikkerhed for konsekvenserne af oprensningen, fordi det i praksis ofte kan være vanskeligt at foretage en fuldstændig oprensning inden for en overskuelig årrække. Typisk vil et afværgeprojekt med naturlig nedbrydning blive afsluttet på baggrund af en risikovurdering og en ikke fuldstændig fjernelse af forureningen. En begrænsning ved metoden kan være oprensningens tidsperspektiv og den ikke fuldstændige forureningsfjernelse sammenlignet med mere aktive afværgeteknologier.

Moniteringsprogrammet til dokumentation og overvågning af naturlig

nedbrydning kan ofte blive stort, og fokus bør derfor være på at optimere moniteringen bl.a. ved implementering af nye moniteringssystemer. Den typiske driftsperiode for et afværgeprojekt med naturlig nedbrydning er 3-5 år afhængig af det ønskede oprensningsniveau, samt forureningens type og udbredelse.

Naturlig nedbrydning kan bruges overalt, men har især sin berettigelse på lokaliteter, hvor der er en restforurening i grundvandet, som ikke ligger tæt på drikkevandsindvindinger, og hvor der ikke eksisterer en akut risiko for grundvandet. På baggrund af monitering over flere år dokumenteres det, at forureningen bliver mikrobielt nedbrudt, og at den ikke udgør en risiko for drikkevandsinteresser og grundvandsressourcer.

Ved naturlig nedbrydning kan der oprenses grundvand over et stort areal og i stor dybde, hvor konventionelle oprensningmetoder teknisk og økonomisk ikke er realistiske. Naturlig nedbrydning udnytter naturens eget potentiale til at nedbryde forurening og er en afværgeteknologi, der er mindre belastende for miljøet end mere aktive og energikrævende teknologier til oprensning.

71

Stor rammekontrakt mellem Nesa og Eltel Networks Nesa har underskrevet en rammekontrakt med Eltel Networks, hvor Eltel Networks i løbet af de næste 4 år skal udføre kabellægning af lavspændingsluftnettet samt etablering af et kommunikationsnet (FTTH) i Nesa forsyningsområde.

Nesa og Eltel Networks har indgået en kontrakt, hvor Eltel Networks årligt skal kabellægge ca. 200 km lavspændingsluftnet samt etablere FTTH. Kabellægningen betyder en fremtidssikring af elforsyningen for Nes-

as kunder, og FTTH giver kunderne mulighed for bredbåndsløsninger. »Det er et krævende projekt, som vi skal udføre for Nesa. Med den store ekspertise som Eltel Networks har opbygget med kabellægningsprojekter, ser vi det som et skulderklap, at en så stor aktør som Nesa ønsker

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Spildevandstilladelser - tilslutning til offentlig kloak....................21.-22. .....nov.

Gadekær og branddamme...............................................................................24. .....nov.

Mikrobiologi.................................................................................................28.-29. .....nov.

Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ....................................................28. .....nov.

Konflikthåndtering på genbrugsstationer..........................................01.-02.......dec.

Procesteknisk opdateringskursus (Proces 3) ......................................05.-06.......dec.

Landzoneadministration...................................................................................07.......dec.

Atex direktivet ....................................................................................................08.......dec.

Slamhydrolyse .............................................................................................12.-13.......dec.

Driftslederen 2006 .....................................................................................30.-31. ......jan.

Udbud af kloakopgaver............................................................................06.-08. ......feb.

Lokal Agenda 21 ................................................................................................09.. ......feb.

Introduktion til grundkursus ..................................................................20.-21. ......feb.

Skimmelsvampe ..................................................................................................21. ......feb.

Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-24. ......feb.

Optimering af mekanisk rensning.........................................................27.-28. ......feb.

Håndtering af jord .....................................................................................27.-28. ......feb.

Administration af lokalplaner .......................................................................27.. ......feb.

Administration af kloak............................................................................02.-03. .....mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

72

at udnytte de kompetencer.

Det glæder os yderligere, at Nesa ønsker at udbygge det samarbejde som de to virksomheder har inden for Elforsyningsområdet«. udtaler Peter Nielsen (adm. Dir for Eltel Networks).

Eltel Networks udfører i dag arbejde for Nesa i forbindelse med fejlsøgning og -retning af højspændingskabler, mobile elværker, kabellægning og etablering af FTTH. »Valget af Eltel Networks til udførelse af denne opgave bygger på det faktum, at Nesa ser Eltel Networks som en troværdig og fleksibel partner, med en klar forståelse for det image som Nesa ønsker at have overfor kunderne. Et forhold Eltel Networks har bevist ved det igangværende kabellægningsarbejde for Nesa. Alt dette sammenholdt med det konkurrencedygtige tilbud på opgaven,« udtaler Lars Lorensen,Nesa.

For begge parter er denne kontrakt endnu et trin i en fortsat udvidelse af de to virksomheders samarbejde.

Iltsvind forværret Iltsvindet i de danske farvande er forværret både i omfang og intensitet i løbet af den sidste måneds tid. Det viser den seneste iltsvindsrapport som DMU netop har offentliggjort på hjemmesiden. Årsagen er mangel på kraftig vind som kan presse nyt, iltrigt bundvand ind i de indre danske farvande og dermed forbedre iltforholdene. Kraftig vind vil flytte rundt på det iltfattige bundvand. Hvis fisk bliver fanget i

dette bundvand kan resultatet blive fiskedød og efterfølgende døde fisk på strandene.

Kilde:www.dmu.dk

Kvalitet og gennemsigtighed på natur- og miljøområdet Ligesom mange virksomheder har kvalitetsstyring, skal kommunerne nu også indføre et kvalitetsstyringssystem. Det skal bidrage til kvalitet og gennemsigtighed på natur- og miljøområdet.

- Systemet er et redskab til kommunerne, som kan medvirke til, at kommunerne vælger og klargør deres måde at arbejde med sagerne. Det vil både hjælpe medarbejderne og give borgerne gennemsigtighed i forhold til kommunernes forvaltning af natur- og miljøområdet, siger formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, borgmester Kurt Hockerup, i forbindelse med Miljøministeriets offentliggørelse af rapporten fra kvalitetsstyringsudvalget.

Et enigt udvalg bestående af de kommunale parter, industrien, landbruget, Danmarks Naturfrednings forening og Miljøministeriet har udformet retningslinjerne for et kvalitetsstyringssystem, som kan anvendes i kommunerne.

- Det er klart, at der er forskel på et kvalitetsstyringssystem til en tyggegummifabrik og til en kommunal forvaltning. Arbejdet i en kommunal forvaltning er selvsagt mere tværfagligt, og man skal også sikre en sagsbehandling, der passer til den enkelte borger og virksomhed, siger Kurt Hockerup.

72 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

- Vi er glade for, at det nye system kan rumme den store variation, der er kommunerne imellem. Nogle kommuner har for eksempel vandløb, der krydser kommunegrænsen, og det sætter helt andre krav til samarbejdet med nabokommunen end hos kommuner, hvor dette ikke er tilfældet. Og det er netop styrken ved det nye system, at det kan indeholde denne variation.

- Vi ser positivt på det nye redskab. Det kan bidrage til at systematisere overdragelsen af de nye opgaver fra amterne, og det vil være et rigtig godt redskab til at synliggøre det store arbejde, der allerede i dag gøres på naturog miljøområdet i kommunerne, siger Kurt Hockerup.

Kilde:www.kl.dk

Affald på vægten De kan lige så godt vænne sig til det, borgerne i Aarup og Vissenbjerg. Når de skal lægges sammen med fire andre kommuner til den nye Assens Kommune, så skal de til at betale affald efter vægt.

Det gør de andre nemlig.

-Sådan bliver det med stor sandsynlighed, siger formanden for teknisk udvalg i Haarby Kommune Arno Termansen. Også selv om borgerne ikke kan lide det.

- Folk var også utilfredse, da vi indførte det i Haarby, men det er mit indtryk, at folk er glade for ordningen nu. Og man behøver jo ikke sortere sit affald, siger Arno Termansen.

Politikerne i de seks kommuner har ikke truffet nogen endelig beslutning om skraldet endnu.

Kilde:www.dr.dk

Miljøministeren sætter fokus på styrket håndhævelse Med forbillede fra det svenske Miljöbrottsråd opretter 73 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

miljøministeren et samarbejdsforum mellem miljømyndigheder, politi og anklagemyndighed om miljøstraffesager både lokalt og på statsligt niveau. »Danmark har en meget omfattende miljølovgivning, men regler er kun gode, hvis de overholdes i den virkelige verden. Derfor sætter jeg fokus på håndhævelse. Målet med samarbejdsforummet er en mere effektiv håndtering af miljøstraffesager. Det skal blandt andet sikre en bedre udveksling af erfaringer med miljødomme og miljøkriminalitet, vurdere bødestørrelser og give mulighed for, at de forskellige myndigheder kan gennemføre kampagner i fællesskab«, siger miljøminister Connie Hedegaard.

Større bøder til miljøsyndere og bedre vejledninger til kommunerne om, hvordan miljøreglerne skal bruges og håndhæves, er andre af miljøminister Connie Hedegaards initiativer inden for håndhævelse af miljølovgivningen. Kommunerne overtager i forbindelse med kommunalreformen en del af de opgaver, som nu ligger i amterne, herunder tilsynsopgaver. »Sanktioner overfor lovovertrædelser er et nødvendigt led i enhver lovgivning, og det må ikke kunne betale sig at overtræde miljøreglerne.

Men den overordnede bestræbelse må naturligvis være at undgå lovovertrædelser. Der skal derfor være klare, overskuelige retningslinjer for, hvordan reglerne skal bruges og håndhæves«, siger Connie Hedegaard.

Ministeren har foreslået markant højere bøder til skibe, der bevidst lukker olie ud i danske farvande, og taget skridt til at styrke håndhævelsen på kemikalieområdet gennem stærkere kontrol med produkter og bedre kommunikation med virksomhederne.

Miljøministerens initiativer bliver præsenteret på en konference, hvor ministeren har inviteret repræsentanter fra politiet, domstolene, universi-

teterne, kommuner og amter til debat om håndhævelse af miljølovgivningen. Konferencen følger op på en række rundbordssamtaler ministeren havde med forskellige eksperter i efteråret.

Kilde: www.mst.dk

Tilladelse til Baltic Gate Transport- og Energiministeriet har udstedt principiel tilladelse til Baltic Gate Terminal for etablering af en havn ved Stigsnæs Kystdirektoratet har på vegne af Transport- og Energiministeriet netop udstedt principiel havnetilladelse til Baltic Gate Terminal, der på Stigsnæs ønsker at opføre Danmarks største containerterminal.

Bestyrelsesformanden for Baltic Gate Terminal, borgmesteren i Skælskør Ole Drost, siger om projektet: »Det er meget positivt, at vi nu i vores nye storkommune får mulighed for at etablere en international containerhavn, der vil skabe 1.000-2.000 arbejdspladser for fag- og ufaglærte i vores område.

Projektet vil fremme erhvervsudviklingen i Ny Slagelse Kommune og i øvrigt i hele Regionen. Det er meget glædeligt, at vi efter at have arbejdet intenst med projek-

tet i mere end 6 år omsider har modtaget den principielle tilladelse til etablering af containerhavnen.« Baltic Gate Terminal etablerer en ca. 80 hektar stor containerhavn med ca. 1.150 m kaj med 18 m vanddybde.

Havnen vil i løbet af 5 år kunne håndtere 1.000.000 TEU (1 TEU svarer til en 20 fods container), hvoraf 85 % vil være transitcontainere til og fra Østersøområdet. Byggeriet af containerterminalen indledes i en periode, hvor containertransport over alt i verden er stærkt stigende, og hvor mange europæiske containerterhavne slås med flaskehalsproblemer. Havnen bliver Danmarks største containerhavn og vil særligt aflaste containerhavnene i Hamburg og Bremerhaven. Stigningen af containertransporten i Østersøområdet, som containerterminalen vil betjene, er de seneste år forøget med 25% årligt.

Ny rapport om komposttoiletter Miljøstyrelsen har udsendt en ny rapport om komposttoiletter. Rapporten viser at selv efter langs tid opbevaring af human fæces i komposttoiletter kan bakterier fra menneskers tarmsystem overleve.

Fæces fra kompostbeholdere 73

medarbejderne en væsentlig større synlighed. Forhåbentlig betyder det nye tøj, at vi undgår ulykker i fremtiden,« siger han.

En væsentlig sidegevinst ved den nye beklædning er, at tøjet forventes at bidrage til færre sygedage i medarbejderstaben. Det skyldes ikke mindst, at Odense Renovationsselskab ifølge Kansas har valgt at investere i den bedste beklædning fra inderst til yderst

BST Midtjylland bliver en del af Hedeselskabet Miljø og Energi

bør ikke anvendes til jordbrugsformål uden viderebehandling, da dette skønnes at være behæftet med hygiejniske og sundhedsmæssige risici. Et alternativ til lokal håndtering og behandling af toiletaffald fra komposttoiletter kan være at indsamle affaldet og kompostere det centralt i et større komposteringsanlæg. I projektet blev en række komposttoiletter undersøgt for at vurdere den hygiejniske kvalitet af komposteret afføring. Undersøgelserne viste høje antal af mavetarmbakterier selv i flere år gammelt materiale. Dette betyder, at der er risiko for at eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier kan oveleve i komposttoiletter samt at restproduktet kan udgøre en smitterisiko ved håndtering og anvendelse som gødning, f.eks. i egne haver. Desuden blev der i projektet udført modelforsøg, som skulle simulere centralkompostering af fæces. Forsøgene viste, en reduktion af antallet 74

af mikroorganismer på mere end fire log-enheder.

Killde:www.mst.dk

Selvlysende skraldemænd i Odense Større sikkerhed på arbejdspladsen. Det er resultatet for skraldemændene i Odense, efter at Odense Renovationsselskab som et af de første danske renovationsfirmaer netop har iklædt samtlige medarbejdere selvlysende arbejdstøj.

Kommunikationschef Claus Sørensen fra Odense Renovationsselskab er en glad mand.

Og det er han, fordi hans kolleger i dag har fået en væsentlig sikrere dagligdag på de fynske gader og veje. »Vores renovationsmedarbejdere arbejder ofte i tæt trafik, hvor bilerne kommer tæt på. Derfor har vi valgt at investere i nyt selvlysende arbejdstøj, fordi det giver

KTC nyt KTC bestyrelse På det konstituerende møde blev: Mikale Jentsch , formand valgt direkte på generalforsamlingen Hans-Jørgen Bøgesø, næstformand Jørgen Jensen, sekretær Søren Peter Sørensen, kasserer Anders Thanning, bestyrelsens kontakt til Stads- og havneingeniøren

KTCs faggruppe for Fysisk Planlægning

På generalforsamlingen den 26. oktober i Foreningen BST Midtjylland blev det enstemmigt besluttet at overdrage de 20 medarbejdere samt væsentligste aktiver og aktiviteter til Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Foreningen fortsætter og viderefører BSTaftalerne, så længe der er en BST-ordning, men alle ydelser købes nu af det nye selskab.

Hedeselskabet overtog i 2004 BST Sjælland, og det nye initiativ er taget ud fra et ønske om dels at gøre arbejdsmiljøaktiviteterne i Hedeselskabet landsdækkende, dels at styrke den samlede arbejdsmiljøkompetence i virksomheden.

- Vi supplerer hinanden perfekt, siger adm. direktør i Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Jesper Nybo Andersen.

- I Hedeselskabet har vi hidtil taget os af det eksterne miljø og byggeri, mens BST har haft det interne miljø som arbejdsfelt. Vi har løst tekniske opgaver uden problemer, mens vi har haft behov for bistand, når vi skulle kombinere mennesker og proces. Det kan BST. Kilde: Hedeselskabet

Bestyrelsen har udpeget Teknisk Chef Søren Quist Hansen, Søndersø Kommune til posten som ny formand.

Runde dage.

I december måned kan følgende fejre: 60 år 21-12 Teknisk chef Bent Foldager Egvad Kommune

Høringssager I perioden 28. sep. Til 20. okt. 2005 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Udkast til bekendtgørelse og vejledning om kommunale parkeringsfonde Oplæg om videncenter Skraldemænds arbejdsmiljø Udkast til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Aftale om el-skrot Behov for kommunale fællesskaber på VVM-området

KTC Viden Center Ved udgangen af okt. er der: Antal brugere: 4181 Kompetencepersoner: 1050 Antal afsnit: 1250

www.ktc.dk

74 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Arbejdsmiljø

Badebroer og badeanlæg

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.

E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.

E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Administrativ databehandling

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Beton- og stenvarer

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.

L elementer/betontanke/vægelementer.

Forurenet jord Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens.

Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.

E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.

E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.

E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.

Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.

Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.

Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.

Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.

Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Forureningsundersøgelser Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

75

Leverandør til teknisk forvaltning

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.

E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

76

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11.

Esbjerg tlf. 36 97 36 30.

Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grafisk databehandling - IT-GIS Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.

E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

76 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.

E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma.

Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje.

Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.

Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.

Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.

E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

77 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Kommunikation og design

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.

E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.

Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder.

Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

77

Leverandør til teknisk forvaltning

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.

E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens.

Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.

E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Rådgivning

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

78

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.

E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

78 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.

E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Vandforsyning B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Springvand og bassiner

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.

Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

79 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2005

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Vejarbejde, udførelse af

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.

E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.

Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner.

Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.

Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.

Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

79

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDUHU

%\JJHVDJVEHKDQGOHUHQ

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

PHOOHP ORYIRUWRONQLQJHU MXULGLVNH VSLGVILQGLJKHGHU RJ QGUHGH NUDY 'HQ IHEUXDU Sn 6FDQGLF %\JKROP 3DUN +RUVHQV NO ± HOOHU 'HQ IHEUXDU Sn 6FDQGLF *ORVWUXS NO ± /RYIRUWRONQLQJHU RJ MXULGLVNH VSLGV ILQGLJKHGHU WDJHU PHUH RJ PHUH WLG L E\JJHVDJVEHKDQGOLQJHQ RJ DQWDOOHW DI UHWVVDJHU RJ NODJHVDJHU WLO VWDWVDPWHUQH RJ 1DWXUNODJHQ YQHW YLVHU DW GHW HU YLJWLJW DW YL WLO VWDGLJKHG KDU HW VN USHW IRNXV Sn SDUDJUDIIHUQH L VDJVEHKDQGOLQJHQ 6HPLQDUHW WDJHU HQ U NNH MXULGLVNH XGIRU GULQJHU RS PHG GHW IRUPnO DW VNDEH NODUKHG RYHU

'H EHE\JJHOVHVUHJXOHUHQGH EHVWHPPHOVHU L %5 RJ %5 6 %HW\GQLQJHQ DI GHQ DNWXHOOH SODQO JQLQJ IRU HMHQGRPPHQ RJ EHW\GQLQJHQ DI NRPPXQHSODQHQ YLUNH IRU SULQFLSSHW P P

1DERRULHQWHULQJ L E\JJHVDJVEHKDQGOLQJHQ RJ IRUKROGHW WLO IRUYDOWQLQJV ORYHQV UHJOHU RP SDUWVK¡ULQJ

/RYOLJJ¡UHOVHVVDJHU

RJ KYRUGDQ NRPPXQHQ VLNUHU DW E\JJHULHW ORYOLJJ¡UHV KYLV I[ HW E\JJHUL RSI¡UHV XGHQ HOOHU L VWULG PHG HQ E\JJHWLOODGHOVH HOOHU KYLV NRPPXQHQV E\JJHWLOODGHOVH WLOVLGHV WWHV VRP XJ\OGLJ

6HPLQDUHW VHU GHUXGRYHU Sn

+YRUGDQ YL O VHU GH Q\H HQHUJLEHVWHPPHOVHU GHU WU GHU L NUDIW

+YDG GH Q\H HQHUJLEHVWHPPHOVHU EHW\GHU IRU VDJVEHKDQGOHUHQ +YRUGDQ YL KnQGWHUHU GH IXQNWLRQVEDVHUHGH EUDQGNUDY +YRUGDQ YL JULEHU VDJHU DQ VRP EHKDQGOHV HIWHU GLPHQVLRQHULQJV YHMOHGQLQJHQ

'DJHQ E\GHU Sn LQGO J IUD -HQV )OHQVERUJ DGYRNDW %HFK %UXXQ 0HWWH 3UHLVOHU .RQWRUFKHI NRQWRU %\JJHUL %ROLJ .¡EHQKDYQV .RP PXQH &ODXV 6FKPLGW %UDQGLQVSHNW¡U 6HNWLRQVOHGHU 0DVWHU L %UDQGVLNNHUKHG $NDGHPLLQJHQL¡U %

/ V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ Sn

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113