Stads & Havneingeniøren - august 2005

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

AUGUST 8 2005

Danmark under forandring

Foto: Tao Tao Lytzen Lytzen Foto:

– med COWI som professionel samarbejdspartner I COWI er vi med til at tegne Danmark. I tæt samarbejde med vores kunder vel at mærke. Som lokalkendt beslutningstager kan du styre uden om blindgyder og udstikke den rigtige retning. Som professionel rådgiver kan vi tilbyde sparring og ideer til et Danmark under forandring.

Kom og oplev vores stand nr. 30 på KTC’s årsmøde.

COWI Lyngby 45 97 22 11

COWI Holstebro 96 12 72 30

COWI Vejle 76 42 64 00

COWI Aabenraa 74 61 45 51

COWI Aalborg 99 36 77 00

COWI Silkeborg 87 22 57 00

COWI Kolding 76 33 86 00

COWI Svendborg 62 21 43 11

COWI Viborg 98 79 69 00

COWI Århus 87 39 66 00

COWI Esbjerg 79 18 17 77

COWI Odense 63 11 49 00

www.cowi.dk

F. R . I .

KTC og kommunalreformen AUGUST 2005 Nr. 8 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk

Så er lovforslagene om fordeling af de faglige opgaver i forbindelse med kommunalreformen på plads, og Miljøstyrelsens direktør Ole Christiansen inviterer i en artikel inde i bladet kommunerne og dermed KTC til samarbejde om at føre dem ud i livet og i fællesskab »ændre problemer til muligheder«. Det vil KTC selvfølgelig meget gerne deltage i, for vi har fælles interesser i, at alle de negative forudsigelser om kommunalreformens konsekvenser på teknik- og miljøområdet bliver gjort til skamme. - det gælder ikke kun på miljøområdet, men også plan- og vejområdet.

Vi har også fælles interesser i, at de nuværende amtslige medarbejdere bliver fordelt mest hensigtsmæssigt i forbindelse med løsningen af de nye opgaver, vi får i stat og kommuner.

Ministerier og styrelser er allerede nu i gang med at positionere sig ved at gøre sig attraktive i forhold til de amtslige medarbejdere, hvilket de kan gøre allerede nu hvor de faglige fordelingslove er vedtaget.

Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55.

E-mail: mnt@ggk.dk

Men her har de statslige institutioner en gevaldig tidsmæssig fordel, fordi deres grundlag og organisering er klar nu. Grundlaget er også klart for kommunerne, men det er kommunernes organisering ikke! - og det bliver den ikke før et godt stykke tid efter det kommunalvalg, vi skal have til november. KTC forventer, at det er hensigtsmæssigheden og ikke »først til mølle«, der bliver det bærende princip i den kommende fordeling.

Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk

Det er derfor vigtigt for det kommende samarbejde med alle parter og deres forskelligrettede interesser i forbindelse med kommunalreformens gennemførelse, at KTC er en stærk organisation, der er baseret på den kombination af faglighed, ledelsesmæssige indsigt og holdning, vi har som forvaltningschefer inden for det kommunaltekniske område.

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Det er også derfor, at KTCs bestyrelse i forbindelse med sidste årsmøde og generalforsamling i 2004 anbefalede - og fik et stort flertals støtte til -, at KTC fortsat skal være en chefforening på forvaltningschefniveau og med det medlemsgrundlag, som de nuværende vedtægter angiver, hvor det er direkte reference til en kommunaldirektør og et politisk udvalg, der er medlemskriteriet.

- Så KTC er klar til kommunalreformen!

Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Det er også et af KTCs formål, at teknik- og miljøområdet opretholdes som selvstændigt forvaltningsområde af hensyn til den styrkelse af de faglige miljøer, der er efterlyst i forbindelse med kommunalreformen, men vi kender jo heller ikke det forvaltningsmæssige landkort før de nye kommuner er på plads efter kommunalvalget, og vi er parate til at tage konsekvenserne heraf, når det foreligger.

Det kan derfor være, at der på kort sigt efter gennemførsel af kommunalreformen opstår behov for et tættere og mere formaliseret arbejde imellem de kommunale chefforeninger, når den kommunale organisering er på plads. Men indtil da har KTC meddelt de øvrige chefforeninger, at KTC ønsker at gå ind i den nye struktur som en selvstændig forening, - hvilket også er de øvrige chefforeningers holdning for så vidt angår deres egen fremtid. teknisk direktør Peter Clausen fmd for KTCs bestyrelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forside: Krigsdans på Heden. FC Midtjylland-spillere fejrer en scoring. FCM hører hjemme i Herning, hvor KTCs årsmøde 2005 afholdes. Læs mere om Herning og teknik- og miljøområdet i bladet.

Foto: Polfoto

3

INDHOLD Leder: Af teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 SIDE 6

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Program for KTCs årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

SIDE 8 Herning – her er alle muligheder åbne!

Af borgmester Lars Krarup, Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kommunalteknisk Chefforenings 32. årsmøde i Herning Af teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Side 18 Kommunalteknisk konference og udstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Side 12 Herning og strukturreformen Af teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Birk Centerpark Af afdelingsarkitekt Erik Karup, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kunstens Hus Herning mellem skatkammer og »åbent hus« Af afdelingsarkitekt Erik Karup, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 22 Fuglsang Sø – et nyt boligområde letter i Herning Af souschef Suzanne Ditlevsen, Byplanafdelingen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Miljøvurdering af lokalplaner i Herning Kommune Af souschef Suzanne Ditlevsen, Byplanafdelingen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

SIDE 26

SIDE 36 SIDE 44

Dogme 2000 - for kommuner og miljø Af miljøchef Mogens R. Bentzen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . 34 Vandløbsadministration i ørredens tegn Af Søren Brandt, Miljøafdelingen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . 36 Virksomhed i virksomheden Af driftschef Bo U. Bertelsen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

SIDE 40

Motorveje omkring Herning Af vejchef Klaus Bach Andersen, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . 44 Tilbud til friluftslivet i Herning Kommune Af stadsgartner Lars Østerbye, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 48

SIDE 48

Funktionsudbud af asfalt i Herning Kommune Af Jens Arne Olesen og Klaus Bach Andersen, Herning Kommune . . . . 52

SIDE 56

Messecenter Herning – et fyrtårn i regionen Af Kim Mikkelsen, Herning Messecenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 SIDE 60 Herning Bymidteplan Af byplanchef Marius Reese, Herning Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Lad os sammen finde bæredygtige løsninger Af direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kommunalreformen og to fluer med et smæk Af direktør Jesper Jarmbæk, KMS og teknisk direktør Peter Clausen, KTC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

SIDE 66

Stads- og kommunegartnerforeningen 50år: Strukturreformen og det grønne område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

SIDE 70

SIDE 70 »Bedre Partnerskaber« - Nordsjællands Idéhus!

Af direktør cand. mag. Leon Lehrborg, Momentum

. . . . . . . . . . . . . 73

Som at bemande en Jumbojet!

Af direktør Thorkil Jørgensen, KARA, og chefkonsulent Lisbeth Christensen, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . 78

SIDE 80

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Hans Bendtsen og civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet samt Brian Kristensen, Miljøstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Kystsikring med asfalt Af Bjarne Bo Jensen, Colas Danmark A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Side 88

Særlig servicevejvisning Frederiksborg Amt Af vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Side 86

Vellykket jysk samarbejde om spildevandsrensning Af Finn Hansen, Randers Kommune, Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune, Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune og Palle L. Mikkelsen, Carl Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Bornholm – én enhed allerede fra 1. januar 2003!

Af ejendomschef Knud Erik Thomsen, Bornholms Regionskommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Miljørigtige belægninger Af institutchef Gert Ahé, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Kommunale stramninger af bygningsreglementet i Stenløse Syd Af Ove Mørck, Cenergia Energy Consultants, Bruno Andersen, Jan Poulsen og Mona D. Jørgensen, Stenløse Kommune . . . . . . . . . . .100

SIDE 92

Dumme afgifter Af direktør Jørn Rørbæk, I/S Alsund Affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .106

SIDE 96 SIDE 108

Farlig affald – offentlig – privat?

Af Bjarne B. Jensen, I/S Revas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .108 Svovlbrinte i kloakker Af Civilingeniør, Ph.d. Weixiao Yang og Cand. Scient., Ph.d. Henning Hjuler, Watertech a/s . . . . . . . . . . . . . . .110

SIDE 106

Fælleskommunale Miljøcentre – I og efter reformen Af direktør Stefan Hultberg, ROVESTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114 Entreprenører og tekniske chefer i dialog om partnerskaber Af Mogens Norup Thomsen, KTC og Lars Høier, Dansk Byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118

SIDE 114 SIDE 120

Borgervenlige kommuneplaner Af Arne Post, Skive Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .120 SIDE 128

Nye direktiver – nu med rammeaftaler Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . .123 Dialog om byggesagsbehandling Af redaktør Michael Nørgaard Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .128 Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .132

RAMMEAFTALE

ÉN LEVERANDØR

FLERE LEVERANDØRER (MIN.3)

EVT. KOMPLETTERING AF TILBUD

ALLE VILKÅR FASTSAT I RAMMEAFTALEN

TILDELING AF KONTRAKT PÅ RAMMEAFTALENS VILKÅR

NY KONKURRENCE BLANDT RAMMEAFTALENS PARTER (ALLE) -SUPPLEREDE VILKÅR -ANDRE VILKÅR

Leverandør til tekniske forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .135

JA

SIDE 123

NEJ

Kommune vinder på ESDH Effektmålinger i Fredericia Kommune viser, at elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) øger effektiviteten af langt de fleste administrative arbejdsgange med mellem 30 og 70 procent.

Det konkluderer Kommunernes Landsforening (KL) på baggrund af målinger lavet af KL og Fredericia Kommune før og efter introduktionen af en ny ESDH-løsning i kommunen.

- ESDH effektiviserer arbejdet, men samlet set bliver der ikke sparet tid, fordi medarbejderne bruger tidsgevinsten til at journalisere flere dokumenter og oprette flere enkeltsager end tidligere, siger Kaare Pedersen, der er chefkonsulent ved KL's kontor for administration og it, til

Computerworld. Eksempelvis journaliserer Fredericia Kommune i dag syv gange mere af den indkomne post elektronisk end tidligere, så det nu er stort set alt den almindelige post, der arkiveres i det centrale system.

Fredericia Kommune indførte ESDH-løsningen Websag fra Unisys i 2004.

Kommunen lavede sammen med KL målinger i både 2002 og 2005 for at dokumentere forskellen.

På den baggrund konkluderer Kaare Pedersen hos KL, at langt de fleste administrative arbejdsgange er blevet effektiviseret mellem 30-70 procent med ESDH. Kilde: www.computerworld.dk

Endelig plan for nye sommerhuse Miljøminister Connie Hedegaard har nu præsenteret, hvor i kystnærhedszonen der kan placeres nye sommerhuse. I alt er der med et landsplandirektiv givet tilladelse til udlægning af 5.062 nye sommerhusgrunde fordelt på 33 kommuner i hele landet.

Sammenholdt med det direktiv, som blev sendt i høring den 17. marts i år, er 70 grunde fordelt på to områder taget helt ud af direktivet, mens to områder bliver pålagt yderligere begrænsninger i byggemulighederne.

Kilde: www.sns.dk

nent fredeliggørelse af Indre By, og forsøget med færre biler skal indgå i debatten om, hvordan man får en endnu bedre by med nye muligheder for udvikling.

I 2002 var sidste gang, at der var en national miljøtrafikuge. Miljøtrafikugen var

forankret i Trafikministeriet, og blev gennemført i et samarbejde med Miljøstyrelsen.

69 kommuner og 3 amter deltog i ugen.

Tre bilfrie dage i København Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at holde tre Bilfri Dage i Indre By fra torsdag den 22. september til lørdag den 24. september 2005. Alle dage fra kl. 6.00 til kl. 20.00.

De Bilfri Dage er blot ét af mange københavnske initiati-

6

ver under Miljøtrafikugen 05.

Samtidig indgår de Bilfri Dage som en del af den europæiske kampagne »European Mobility Week« og »In town without my car«. De Bilfri Dage bliver holdt for at skaffe erfaringer med henblik på en perma-

Flere oplysninger om Miljøtrafikugen i København på: www.kk.dk/miljoetrafikugen

6 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Kommunalreformen og vejområdet Et antal medarbejdere fra amterne forventes fra den 1. januar 2007 at skulle arbejde i Vejdirektoratet. Vejdirektoratet forventer i alt ca. 450 personer. I den forbindelse er oprettet et særligt rum på hjemmesiden, hvor der løbende informeres om processen, hvor arbejdspladser, fagområder mv. beskrives så snart tingene er afklarede, og hvor der er mulighed for kontakt til personalechef og tillidsrepræsentanter. Man

kan følge med på www.vejdirektoratet.dk/kommunalreform De vejfaglige aspekter vedr. kommunalreform og vejområdet er belyst på www.vejsektoren.dk/kommunalreform, hvor man løbende kan læse artikler og finde relevante links.

Kilde: Vejdirektoratet

Nye rammer for energibesparelser KL, Energistyrelsen, Amtsrådsforeningen og Foreningen For Energi & Miljø indbyder til den årlige temadag for energiansvarlige medarbejdere og politiske beslutningstagere fra stat, amter og kommuner tirsdag den 13. september 2005 kl. 9.00-16.00 i Landstingssalen, Christiansborg, 1240 København K Den netop indgåede aftale om den fremtidige energispareindsats og den nye lov om fremme af energibesparelser i bygninger danner rammerne for de næste års arbejde med energibesparelser. Årets temadag giver overblik over de nye rammer og de muligheder og udfordringer de giver. Hør bl.a. om: • Strategier og målsætninger i den fremtidige energispareindsats • Konsekvenser af den nye lov om energibesparelser i bygninger • Cirkulære om energieffektivitet i Statens institutioner • Fokus på medarbejderadfærd og synliggørelse af energiforbrug • Energiarbejdet under og efter strukturreformen På temadagen overrækkes energiselskabernes pris til årets energisparekommuner. I år dækker prisen, som noget nyt, også varme- og gasforbruget. Årets tekniske emner er: Nye krav på bygningsområdet Det endelige program kan findes på Foreningen For Energi & Miljø´s hjemmeside: http://www.ffem.dk .

7 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Lovgrundlag for kommunalreform på plads Den 17. juni 2005 vedtog Folketinget de sidste af de i alt 50 lovforslag til udmøntning af kommunalreformen, som regeringen fremsatte i Folketingets 2. samling 2004-

2005. På Miljøministeriets område handler det om 8 love og på Trafikministeriets område om 4 love.

Oversigt over lovene kan ses på www.im.dk

Import af forurenet jord Efterspørgslen på forurenet jord er blevet så stor, at der måske ikke er nok i Danmark.

Derfor er virksomheden RGS 90 indstillet på at importere jord fra vores nabolande. Jorden skal bruges til at bygge Danmarks hidtil største containerhavn.

Affaldsselskabet RGS 90, som vil bygge Danmarks største containerhavn ved Stigsnæs i Vestsjælland, er parat til at importere forurenet jord. Virksomheden har brug for op imod 11 millioner tons forurenet jord til det storstilede byggeri, Baltic Gate Terminal. Men så meget jord er der formentlig ikke til rådighed i Danmark, viser beregninger fra Miljøstyrelsen. Derfor ser virksomheden

det som en mulighed at importere forurenet jord fra vores nabolande.

Når virksomheden vil bruge forurenet jord til byggeriet, er det, fordi jorden kan indbringe omkring 3,7 milliarder kroner. Prisen for at modtage forurenet jord ligger gennemsnitligt på 375 kroner per ton. Den fidus har kommuner, amter og virksomheder også fået øjnene op for andre steder. I Køge eksempelvis - vil man bruge fire millioner tons forurenet jord, som skal være med til at finansiere en udvidelse af havnen og et rekreativt område på 35 hektar.

Se hele artiklen på : www.arf.dk 7

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGS ÅRSMØDE 1. - 3. september 2005 • Herning Kongrescenter

PROGRAM Torsdag den 1. september Kl. 19.00 Middag med: • Præsentation af værtskommunen • Underholdning • Kollegialt samvær

Fredag den 2. september Kl. 9.00 Årsmødets åbning Ved Peter Clausen, formand for KTC. Kl. 9.05 – 10.00 Drømmen om det gode liv - Danmark år 2012 Ved Poul Erik Jakobsen, pej gruppen.

LEDSAGERTUREN Kl. 10.10 til 15.00 Ledsagerturen er for ledsagere og øvrige gæster, der ønsker at deltage.

Guidede ledsagerture til: • Teko Centret. Rundvisning i udviklings- og designcenter.

• Unimerco Sunds. Valgt som Danmarks tredje bedste virksomhed i 2004. Rundvisning i den meget specielle indrettede virksomhed.

• Frokost i Søgården i Sunds.

• Retur til Herning.

Resten af dagen på egen hånd.

Kl. 18.30 Årsmødemiddag med underholdning

Kl. 10.00 – 10.25 Strategisk information som ledelsesværktøj Ved Jan Ipland, tidl. Stadsarkitekt.

Kl. 10.25 Åbning af virksomhedsudstillingen Ved Peter Clausen.

Kl. 11.30 – 12.30 Offentlig ledelse mod år 2010 Ved lektor og studieleder for MPA-uddannelse, Dorthe Pedersen, Copenhagen Business School, CBS. Kl. 12.30 – 13.30 Frokost Kl. 13.30 – 14.20 Virksomhedsudstilling Kl. 14.20 Lukning af virksomhedsudstillingen Kl. 14.30 – 15.15 Åbent programpunkt

Lørdag den 3. september STUDIETURE Studieturene gennemføres kun, hvis der min. er 12 tilmeldte.

• Tur 1. Gang i Herning.

• Tur 2. Birk-området.

• Tur 3. Bymidten.

• Tur 4. Sinding-Ørre Naturpark.

Kl. 12.00 Frokost og afslutning på Hotel Eyde

Tilmelding kan foretages på KTCs hjemmeside på adressen www.ktc.dk Husk at oplyse om EAN-nr

»Strukturreformen i almindelighed og indpasningen af natur og miljø i særdeleshed.« Ved folketingsmedlem Johannes Poulsen.

Kl. 16.00 – ca.17.00 KTCs ordinære generalforsamling

8

8 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Herning - her er alle muligheder åbne!

S

om borgmester i Herning synes jeg Kommunalteknisk Chefforrening har gjort et kanon godt valg ved at holde deres årsmøde i byen i september 2005.

Herning er for tiden inde i en meget omfattende udvikling.

Først og fremmest vil jeg nævne det store motorvejsbyggeri, som Vejdirektoratet er igang med og som skal sikre, at Herning og dermed hele Vestjylland bliver tilkoblet det internationale motorvejsnet.

M

ed motorvejsarbejderne følger en række nye store søer, som medfører, at vi får kommunale badestrande midt på heden, et nyt vandskicenter, ligesom vi netop står overfor at skulle modtage tilbud på boligbyggeri langs med Fuglsang Sø.

Derudover arbejder kommunen på at få udgravet et egentligt rostadion.

P

å kulturområdet har vi netop indviet Musikkens Hus og lokaler til Den Danske Sangskole. Det rytmiske spillested »Fermaten« står overfor en større ombygning og vi har udskrevet en international arkitektkonkurrence om etablering af »Kunstens Hus« i Birk.

9 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

P

å idrætsområdet indviede vi i 2004 det nye fodboldstadion »SAS Arenaen«, som har medvirket til, at det lokale fodboldhold i dag blander sig i medaljekampen i superligaen, og Herning Ishocky Klub, som i år er danske mestre, har fået ishal nr. 2.

P

å golfområdet har vi indledt frugtbare forhandlinger med et konsortium om på offentlig / privat basis at etablere en 36 hullers golfbane i et naturskønt område. Det kan medføre, at vi opnår en bane af international kvalitet, som kan sammenlignes med den berømte bane i Københavns Dyrehave.

I

Birk Centerpark arbejder vi på at styrke uddannelserne på TEKO-Centret og Handels- og Ingeniørhøjskolen, forhåbentlig i et nært samarbejde med Århus Universitet, således at vi i Vestjylland kan tilbyde endnu flere videregående uddannelser, så vestegnens unge kan tage deres uddannelse her.

L

igeledes har vi indledt samarbejde med Center for Erhvervsuddannelser om opførelse af et helt nyt erhvervsgymnasium.

I øvrigt udstykker og sælger vi grunde i et tempo, som gør det vanskeligt at følge med med lokalplaner og udstykninger, og umiddelbart før sommerferien tog jeg første spadestik til den største private parcelhusudstykning i kommunens historie.

Sådan kunne jeg fortsætte min opremsning længe endnu, men jeg finder det mere hensigtsmæssigt, at de tekniske chefer og deres ledsagere kommer til Herning i september for at opleve Herning ved selvsyn.

Så hjertelig velkommen til årsmøde i Herning Lars Krarup borgmester 9

»Stadsingeniørforeningens årsmøde er igen i 1986 placeret i en af de nye ekspansive jyske byer. Det er hedens hovedstad Herning, der har noget nyt og spændende at præsentere for årsmødedeltagerne.

Det er mit håb, at virkelig mange af foreningens medlemmer med ledsager og vore venner vil imødekomme bestyrelsens invitation til at deltage i vore dage i Herning.«

S

åledes begyndte foreningens daværende formand Erling Damgaard, Videbæk, sin indbydelse til det 13. årsmøde i Herning.

Samme indledning kan jeg bruge igen til årsmødet i 2005, fordi Herning fortsat regner sig for en af de nye ekspansive jyske byer, og fordi udviklingen af byen er fortsat med uformindsket styrke i årene siden årsmødet i 1986 og endda i de seneste par år i et hæsblæsende tempo.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på, hvilke projekter og anlæg det drejer sig om - det bliver dels uddybet i artikler her i bladet, dels indgår det i studieturene under årsmødet.

10

Jeg vil blot indskrænke mig til at nævne, at sammenlægningen med AulumHaderup, Trehøje og Aaskov Kommuner til Ny Herning Kommune medfører følgende: Indbyggerantallet stiger med 40 % til ca. 83.000. Arealet med 140 % til ca.

1323 km2. De kommunale veje stiger med 105 % til ca. 1899 km og statsvejene med 160 % til 147 km. Endelig forøges de offentlige vandløb med 180 % til 780 km.

Aktiviteterne i landets kommuner står i disse år i strukturreformens tegn. (Formentligt i et sådant omfang, at det snart vil hænge politikere og embedsmænd langt ud af halsen).

Bestyrelsen har på denne baggrund ved sit valg af emner til fredagens faglige program koncentreret sig om indlæg, der rådgiver om fremtidige tendenser og muligheder, og kun for et enkelt indlægs vedkommende direkte omhandler strukturreformen. Der henvises til programmet for årsmødet på side 12-13 i dette blad.

Det er bestyrelsens håb, at de valgte emner må appellere til en bred kreds af foreningens medlemmer, men også til andre ansatte i teknik- og miljøforvaltningerne, som har mulighed for at tilmelde sig det faglige program om fredagen.

Årsmøde i Herning bliver formentligt det sidste afholdt efter den hidtidige struktur.

Allerede ved årsmødet til næste år må det forventes, at generalforsamlingen vil blive præget af de strukturtilpasninger og vedtægtsændringer, som bliver en følge af den ny kommunale struktur.

Og hvordan foreningen og dermed årsmødet i 2007 kommer til at se ud, kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om.

Så derfor benyt lejligheden til at deltage i det sidste normale årsmøde.

Kom til Herning i dagene 1.-3. september 2005 - I skal være hjerteligt velkommen.

J. Marstrand Teknisk direktør, Herning 10 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

DER ER JO IKKE NOGET DER BYGGER SIG SELV Et godt byggeri er bygget af de rigtige materialer. Af viden og erfaring. Af mennesker der ved hvad de gør og taler om. Og specielt hvornår de gør hvad. For jo tidligere vores kompetencer kommer i spil jo bedre byggeri. Derfor er vi med fra første tanke til sidste spadestik. Det er den eneste måde vi kan sikre at det byggeri vi leverer, er det byggeri vi gerne vil levere.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

KOMMUNALTEKNISK KON Herning Kongrescenter Fredag den 2. september 2005

UDSTILLERE Virksomhed Albertslund Kloakservice ApS Aqua Nautica Blominfo A/S Carl Bro as COWI A/S Dansk Miljørådgivning A/S Elbek & Vejrup Eltel Networks A/S Envidan A/S Guldager A/S Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S Hedeselskabet, Skov og Landskab A/S INJAmiljøteknik KMD A/S KOMTEK MILJØ AS Kort & Matrikelstyrelsen Krüger A/S Kuben Byggeplandata A/S

Telefon 4364 6939 4466 9909 7020 0226 8228 1470 7642 6400 8695 0655 7020 2086 3395 2929 8680 6344 4813 4400 8728 1000 8738 6164 6261 7615 4460 5274 7020 5489 3587 5240 3969 0222 8613 1722

Virksomhed

Telefon

NBC Marine NCC NIRAS A/S Olsen Engineering ApS Per Aarsleff A/S, Rørteknik PN Støbegods Post Danmark Rambøll Soilrem A/S Solum A/S SSTT Danmark Sylvester Hvid & Co. A/S Tankegang as Uponor A/S Vejdirektoratet Vej-EU Vianova Systems Denmark A/S Wavin A/S

4917 0072 4030 0799 9630 6400 4675 7227 3679 3333 7676 6666 2177 1901 4598 8809 4647 0400 4399 5020 4080 8411 3832 2222 7012 4412 9952 1122 3341 3077 4630 7168 8930 4760 8963 6216

Besøg udstillernes hjemmesider via www.ktc.dk

TILMELDING: Deltagerpris for konferencen er for medarbejdere i den kommunaltekniske sektor og studerende kr. 400,- + moms. Ønskes der også frokost, er deltagerprisen i alt kr. 625,- + moms.

For alle andre er prisen henholdsvis kr. 1.175,- og 1.400,- + moms.

Besøg på virksomhedsudstillingen alene er uden beregning, og tilmelding er ikke nødvendig medmindre, der ønskes frokost til en pris á kr. 225,- + moms .

Tilmelding er bindende, sendes på e-mail på adressen bkl@ktc.dk Af tilmeldingen skal følgende oplysninger fremgå: Navn og stilling: Gade/Vej: Faktura sendes til: Postnummer og by: Kommune/virksomhed: Telefon og e-postadresse: EAN nr. (13 cifre)

Tilmelding til et eller flere oplæg: Frokost ønskes:

NFERENCE OG UDSTILLING Kommunerne står over for at skulle overtage en række nye opgaver og arbejdet med sammenlægninger og dannelse af nye organisationer er i fuld gang. Nye visioner og ledelse er vigtige fokuspunkter i arbejdet og omdrejningspunkt for konferencen.

På konferencen giver Poul Erik Jakobsen, pej gruppen, bl.a. et bud på hvordan kommunerne skal håndtere udfordringerne i feltet mellem planlægning og natur. Jan Ipland taler om information som ledelsesværktøj. Lektor Dorthe Pedersen, CBS, taler om ledelse med fokus på krav til ledernes kompetencer.

Folketingsmedlem Johannes Poulsen taler om »Strukturreformen i almindelighed og indpasningen af natur og miljø i særdeleshed.« Som en del af konferencen afholdes en kommunalteknisk udstilling, hvor man kan møde 36 leverandører og rådgivere og høre om nyheder fra området. Udstillingen kan besøges uden forudgående tilmelding, mens deltagelse i konferencen forudsætter tilmelding.

PROGRAM Kl. 9.00

Årsmødets åbning Ved Peter Clausen, formand for KTC

Kl. 9.05 – 10.00

Drømmen om det gode liv - Danmark år 2012 Hvordan vil danskerne bo?

Vigtige arkitektoniske tendenser.

Vigtige livsstilsmæssige hovedtendenser.

I 2008 får vi begyndende parcelhus- og industrislum i Danmark - hvad vil vi gøre ved det?

Skal vi tilpasse os naturens muligheder - eller bliver det planlæggernes fornemmeste opgave at lave om på naturen så den passer til os?

Hvordan ser planlov, centerområder og bymidter ud, når lukkeloven er afskaffet og søndagen er den største handelsdag i ugen?

Ved Poul Erik Jakobsen, pej gruppen.

Kl. 10.00 – 10.25

Strategisk information som ledelsesværktøj Ledende politikere og embedsmænd har hele tiden behov for let adgang til informationer som grundlag for deres beslutninger. Det er næppe forkert at sige at ingen beslutning er bedre end det grundlag den er truffet på. Det er ret afgørende at deltagerne taler om det samme og er enige i de mål der skal forfølges. Det forudsætter at de har nem og lige adgang til relevante oplysninger.

Jan Ipland har udviklet et informationssystem i samarbejde med flere parter, bl.a. Green City Denmark.

Systemet har den egenskab at det på en gang giver adgang til overordnede strategiske data og samtidig åbner mulighed for at gå ned i detaljer efter eget valg.

Ved Jan Ipland, tidligere stadsarkitekt.

Kl. 10.25

Åbning af virksomhedsudstillingen Ved Peter Clausen.

Kl. 11.30 – 12.30

Offentlig ledelse mod år 2010. Hvis Teknik- og Miljøforvaltningerne skal have en fremtid som »selvstændige« enheder i de nye kommuner, skal lederne have de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer.

Hvordan kan KTC medvirke hertil?

Den aktuelle modernisering og strukturudvikling stiller store krav til lederne i de nye kommuner.

Hvad er kravene til værdibaseret ledelse, strategisk ledelse og personaleledelse frem mod år 2010?

Hvilke kompetencer bør lederne have for at løse fremtidens lederopgaver? Og er en lederuddannelse en del af svaret?

Ved lektor og studieleder for MPA-uddannelsen, Dorthe Pedersen, Copenhagen Business School, CBS.

Kl. 12.30 – 13.30

Frokost

Kl. 13.30 – 14.20

Virksomhedsudstilling

Kl. 14.20

Lukning af virksomhedsudstillingen

Kl. 14.30 – 15.15

»Strukturreformen i almindelighed og indpasningen af natur og miljø i særdeleshed.« Ved folketingsmedlem Johannes Poulsen

13 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

13

Herning og strukturreformen Af teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning Kommune

Herning Kommune står midt i en sammenlægningsproces, hvor en hovedmålsætning har været »sikker drift fra 1.1.

2007«. I processen er der med udgangspunkt i KTCs kreds 11 etableret en teknikergruppe til håndtering og koordinering af sammenlægningsprocessen på det tekniske område.

Herning Kommune bliver i forbindelse med strukturreformen sammenlagt med Trehøje -, Aulum-Haderup - og Aaskov Kommuner. Den nye kommune får navnet Herning Kommune.

Selv om bl.a. indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte, at han på forhånd fandt det som en af de mest forventelige sammenlægninger, lykkedes det alligevel ikke at få Ikast Kommune med i den nye kommune. Ikast foretrak i første omgang at fortsætte som selvstændig kommune, men gik efterfølgende ind i et samarbejde med Brande og Nørre-Snede.

Planlægningen og gennemførelsen af kommunesammenlægningen har vi i Herning Kommune grebet an både oven fra og neden fra.

pleret med de nyudpegede forvaltningsdirektører.

Ligeledes blev der etableret en politisk styregruppe sammensat efter den

Oven fra Der blev meget hurtigt i 2004 etableret den traditionelle administrative styregruppe bestående af de 4 kommunaldirektører. Gruppen er senere blevet sup14

»d’honske« metode. Men efter velvilje fra partiet Venstre således at samtlige partier, der er repræsenteret i de 4 byråd incl. en borgerliste, har fået medlemmer i den politiske styregruppe.

Resultatet heraf for samarbejdet i gruppen har hidtil været så godt, at alle beslutninger er truffet enstemmigt. På forhånd var kommunaldirektør Ole Jespersen, Herning Kommune, udpeget til at være leder af strukturarbejdet og kommunaldirektør i den nye kommune.

I slutningen af 2004 blev påbegyndt skitseringen af den nye forvaltningsstruktur. Resultatet heraf i form af 5 forvaltninger: Børn og Unge, By – Erhverv – Kultur, Central, Social og Sundhed, og Teknik og Miljø, blev vedtaget i slutningen af 2004, og udpegningen af de nye forvaltningsdirektører blev godkendt i januar 2005.

Indplaceringen af beskæftigelsesområdet, måtte dengang afvente den politiske afklaring og lovgivning på området, men er i juni 2005 blevet placeret i Social og Sundhed.

Medio marts 2005 var der udarbejdet og godkendt forslag til den fremtidige afdelingsstruktur i forvaltningerne, ligesom der var udarbejdet stillingsprofiler for afdelingscheferne.

Herefter blev rekrutteringsopgaven stillet i bero i ca. 7 uger, mens Thorkild Simonsen arbejdede med en vurdering af, om der ikke var tale om en fejltagelse i forbindelse med Ikast Kommunes fravalg af Herning.

Efter Thorkild Simonsens tilbagemelding til Folketinget, om at han ikke fandt grundlag for at anbefale en ændring vedrørende Ikasts fremtidige struktur, blev rekrutteringen af afdelingscheferne genoptaget i slutningen af april 2005.

Processen har forløbet således, at afdelingschefstillingerne er opslået internt i de 4 kommuner og i Ringkjøbing Amt. Herefter har de kvalificere-

Torvet i Herning. Foto: www.visitherning.dk 14 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

15 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

15

WWW ELTELNETWORKS COM

&RA ETABLERING AF NYE ANL G TIL DRIFT OG VEDLIGE HOLD INDEN FOR AFL B VAND VANDV RKER GAS EL

GADEBELYSNING OG TELE

- D OS PÍ +4#S ÍRSM DE

STAND

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER

de ansøgere med assistance fra Lundgaard Konsulenterne, været igennem en testning med det resultat, at de nye afdelingschefer kunne udpeges den 16. juni 2005.

Der manglede dog fortsat på dette tidspunkt endelig afklaring af strukturen vedrørende beskæftigelsesområdet samt enkelte andre afdelingschefstillinger, hvor helt specielle forhold har bevirket en udsættelse af rekrutteringen.

Efter den 16. juni 2005 har vi kunnet påbegynde udformningen og den numeriske bemanding af de enkelte afdelinger.

For Teknik og Miljøområdet er der tale om nedenstående organisationsplan, idet den overordnede planlægning og byplanlægningen er placeret i forvaltningen: By – Erhverv – Kultur.

Efter besættelsen af afdelingschefstillingerne medio juni, har der i forvaltningen været arbejdet med den mere detaljerede tilrettelæggelse af de fremtidige arbejdsopgaver, og den som følge heraf mest hensigtmæssige indretning af forvaltningens struktur.

Dette arbejde, som forventes afsluttet i august 2005 – kort tid før årsmødet – er i udstrakt grad blevet baseret på projektorganisering, hvilket i øvrigt også er en følge af en målsætning for den samlede kommunale organisation om praktiseringen af helhedsforvaltning.

I efteråret 2005 vil der blive arbejdet med bemandingen af de enkelte stillin-

Ny Herning Kommune får et • • • •

•

indbyggertal på ca. 83.000? (landets 12. største) areal på 1.323 km2 (landets 3. største) kommunalt vejnet på 1.899 km (landets største) statsvejsnet på 147 km (landets største sammen med Ringkjøbing-Skjern Kommune), længde af offentlige vandløb på 780 km (en af landets største).

ger i forvaltningen, idet der samtidig foreligger udspil fra Ringkjøbing Amt om de stillingskategorier fra amtet, som forventes overført til ny Herning Kommune.

Ligeledes vil der blive arbejdet med den fysiske placering af forvaltningen.

Neden fra Neden fra er der i Teknik og Miljø blev nedsat 12 arbejdsgrupper med undergrupper til først at udarbejde status for alle opgaver i forvaltningsområdet for de 4 kommuner samt for Ringkjøbing amt. Der har lige fra starten af gruppernes arbejde været inddraget amtslige medarbejdere i opgaven.

Organisationsdiagram Teknisk Direktør

Administration og udvikling Projektstyring Kort/GIS/IT Org.udvikling Økonomi Personale Løn Uddannelse Information Markedsundersøgelser

Myndigheds opgaver

Miljøtilsyn og godkendelser VVM screeninger Grund- og spildevand Forsyningsvirksomhed Forurenede grunde Byggesagsbehandling Dispensationer til lokalplaner Registre Naturbeskyttelsesloven Landzonesager Vandløbsmyndighed

Bestilling Teknisk Service Projektledelse Kontrakter og aftaler Byggemodningskoordinering og udførelse Planlægning og forvaltning vedrørende: - vej og trafiksikkerhed - kloak - renovation / genbrug - grønne områder - bygninger / energi - vandløb og søer Udlejning af bygninger og landbrugsjord Kollektiv trafik Naturformidling

Udførelse Drift Driftspersonale vedr.: - grønne områder - vejområdet - ejendomme - renseanlæg - pumpestationer - genbrug og affald - rengøring?

Tilbudsgivning Koordinering af - arbejdsmiljø - certificering - kvalitetsledelse Konsulentydelser: - legepladser - storstadions m.v.

Organisationsdiagram for teknik-og miljøområdet i Nyherning Kommune.

16

Beredskab

Brandslukning Bekæmpelse af miljøuheld Brandsyn Brandvagter Brandteknisk byggesagsbehandling Risiko vurderinger Beredskabsplaner Personale: - brandmænd - frivillige Værksted for brandmateriel og – køretøjer Servicering af kommunens køretøjer

Efter afslutningen af status har arbejdsgrupperne beskæftiget sig med afdækningen: »problemstillinger indenfor området som skal løses, muligheder for det fremtidige arbejder herunder bl.a. effektiviseringer samt identificering af, hvilke opgaver der nødvendigvis eller hensigtsmæssig skal påbegyndes inden 1. januar 2007«.

Som en hovedmålsætning for dette arbejde har stået kravet om: »Sikker drift pr. 1. januar 2007«.

I efteråret 2005 vil arbejdsgrupperne mere detaljeret arbejde med harmoniseringen mellem de 4 kommuner med serviceniveau, takster, sektorplaner, budgetter osv., for endelig i november / december 2005 at udarbejde modellen for den fremtidige forvaltning.

Kommunerne og amtet Sideløbende med det ovennævnte arbejde har der i regi af KTC’s kreds 11 været nedsat en teknikergruppe med repræsentanter fra kredsens kommuner og fra Ringkjøbing Amt. Denne teknikergruppe har på tværs af både de eksisterende og de fremtidige kommunegrænser arbejdet med problemerne i forbindelse med overførslen af amtets opgaver og personale til de nye kommuner med det formål bl.a. at søge undgået, at der ved bodelingen på det tekniske område skal opstå større uoverensstemmelser mellem kommunerne indbyrdes.

Som ét af resultaterne i arbejdsgruppen er der udarbejdet en rapport, hvori specielt er fokuseret på dels overgangsproblemer dels organisationsproblemer i forbindelse med strukturændringen.

Denne synliggørelse af problemfelterne har gjort det muligt mere målrettet og i samarbejde at fokusere på løsning af heraf.

Sammenfatning Sammenfattende kan det konkluderes, at afklaringen og organiseringen af strukturreformens følger for ny Herning Kommune har forløbet på en hensigtsmæssig måde, hvor vi hele tiden har været langt fremme i skoene set i forhold til vores fremtidige nabokommuner, men hvor der unægtelig også er tale om et hårdt race, fordi hele strukturændringen skal gennemføres sideløbende med udførelsen af det daglige arbejde og uden nogen iøjnefaldende tilførelse af nye ressourcer.

16 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

6LNULQJ DI VNROHYHMH PHG YDULDEOH KDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU $QO JVIRUP NU YHU LNNH HWDEOHULQJ DI IRGJ QJHURYHUJDQJ 8QGHUVW¡WWHU HYHQWXHO VNROHSDWUXOMH L GHQQHV DUEHMGH )XOGJ\OGLJ HUVWDWQLQJ IRU VNROHSDWUXO MHEOLQN 1HGV WWHU JHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLO VNLOWHW KDVWLJKHGVEHJU QVQLQJ (IIHNW SnYLVW JHQQHP HYDOXHULQJV UDSSRUW

)RUGHOH 7LOYLUNHW L O\VGLRGHWHNQLN $XWRPDWLVN O\VUHJXOHULQJ DI O\VGLR GHUQH DQWLEO QGLQJ

7LGVV\QNURQLVHULQJ YLD *60 QHWWHW *60 NRPPXQLNDWLRQ PHOOHP VNLOW RJ 3& 3& EDVHUHW GULIWVRYHUYnJQLQJ PHG IHMOKnQGWHULQJ RJ ORJERJ 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW 'DJOLJ WLOEDJHPHOGLQJ RP DQO JJHW IXQJH UHU

$XWRPDWLVN PRGWDJHOVH DI ( PDLO YHG IHMO Sn VNLOW 9 DIEUXGW 7DYOH O\VHU LNNH HOOHU NXQ GHOYLVW

$XWRPDWLVN WLO ± RJ IUDNREOLQJ DI VNLOW 7LO ± RJ IUDNREOLQJVWLGHU NDQ IRUSUR JUDPPHUHV nU IUHP L WLGHQ .DQ RPVWLOOHV ORNDOW HOOHU YLD DXWRPD WLN WLO DW YLVH ÀJ KDVWLJKHGVEHJU QV QLQJHU NP W

1DYHUYHM '. 5RVNLOGH 7HOHIRQ )D[

::: ROVHQH GN ( PDLO LQIR#ROVHQH GN

17 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

17

Birk Centerpark Af afdelingsarkitekt Erik Karup, Herning Kommune

Birk Centerpark er et område øst for Herning by som er forbeholdt erhvervsdomiciler, uddannelse, kultur, kunst og Landskab. Birk Centerpark fik i 2003 Byplanprisen. I dette indlæg bringes en oversigt over de bygninger og institutioner, der indgår i Birkområdet.

Angligården Den runde hvide bygning, tegnet af C.F. Møllers Tegnestue ud fra en idèskitse af landskabsarkitekt C.TH. Sørensen, blev i 1964-65 opført af fabrikant Aage Damgaard og rummede skjortefabrikken Angli. Set oppefra tegner bygningen et lille »a« eller manchetten på en skjorte. Bygningens karakteriske form blev derfor snart kendt som fabrikkens varemærke.

Arkitektonisk varierer bygningskroppen i bredden, hvilket skyldes såvel æstetisk som produktionsmæssige faktorer. Et andet særligt formål med den runde Angli-fabriks utraditionelle 18

udformning var, at den indre gård skulle give plads for et stort kunstværk.

I 1965 fik Carl-Henning Pedersen opgaven med at udsmykke de godt 1000 kvadratmeter facader, og det førte til kunstværket »Fantasiens Leg om Livets Hjul«.

I 1974 overgik bygningen til Midjysk Skole- og Kulturfond. I dag er bygningen fredet som en af de yngste bygninger i Danmark og fungerer i fin overensstemmelse med Aage Damgaards tanker om at forene kunst, uddannelse og industri, idet Herning Kunstmuseum og uddannelsesinstitutionen Teko Center Danmark deler bygningens lokaler.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum I 1973 besluttede Carl-Henning Pedersen at forære Herning Kommune en stor samling af sine værker, mod til gengæld at få opført en museumsbygning til udstillings- og deponeringsformål.

C.F. Møllers Tegnestue fik overdraget opgaven og udformede en rund museumsbygning, der er beklædt med en keramisk frise malet af Carl-Henning Pedersen.

Bygningens indgangsparti dannes af en lang rampe, der markerer en bevægelseslinie, og samtidig understreger, at den besøgende træder »op« i kunstens verden. Umiddelbart indenfor døren skæres aksen af en tværstillet mosaik-væg, og på denne måde genvinder bygningen igen sin intimitet. Via de lyse udstillingslokaler i to planer føres den besøgende frem til en underjordisk udstillingssal, Prismesalen.

Denne sal, der blev indviet i 1993, opleves udefra som en irregulær pyramide – en tetraide – beklædt på de to sider med turkis og koboltblå keramiske kakler, ligeledes malet af Carl-Henning Pedersen.

Den nordlige side af pyramiden er af glas, så dagslyset kan strømme ind fra oven og fordeles på de hvide vægge i den underjordiske sal.

18 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

I 1976, kort tid inden museets indvielse, døde Carl-Henning Pedersens kone Else Alfelt, og da hun også var COBRAmaler, blev det besluttet at donere en række af hendes værker til det nye museum.

En gang om året laver museet en nyophængning af disse værker, der omfatter oliemalerier, akvareller, bronzeog stenskulpturer samt keramik. Ligeledes inviteres andre Cobra-malere til at udstille.

Utzons Hus På den vestlige side af Birk Centerpark ligger et af de få danske huse, som er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon. Huset, der er fra 1970, er tænkt som et prototypeelement til en »skoleby« i Birk. Bygningen er opbygget efter Utzons karakteristiske additive princip (Ekspansiva ), som også blev anvendt ved hans egen bolig i Hellebæk. Princippet går ud på at sammenkoble industrielle seriefremstillede komponenter efter naturens principper, så der opnås en dynamisk, fleksibel og afvekslende arkitektur. Ideen om at opføre en skoleby i Birk blev skrinlagt, og Utzon-Huset har siden været anvendt til kontor, undervisning og privatbeboelse.

Utzon-Huset bygger på et kvadratisk grundmodul, og er kendetegnet ved sin ensidige taghældning og de mange store vinduesflader, der giver rummene et stærkt og diffust lys, som i høj grad ville have egnet sig til atelierarbejdet på den påtænkte designskole.

Herning Højskole Højskolen, som ligger i den nord-vestlige del af området, er projekteret af arkitekterne Viggo Møller-Jensen og Tyge Arnfred og opført i 1962 . Det var de tre fremtrædende tekstilbrødre og Herningborgere Mads Eg, Knud og Aage Damgaard, der lod højskolen opføre.

Oprindelig var højskoleprojektet tænkt som et fagligt uddannelsescenter med tekstilkurser for fabrikkens ansatte som sin væsentligste opgave, men blev i sidste instans helliget et mere vidtspændende program med alsidig undervisning.

Selv om Birk-området er betydeligt mere udbygget end på indvielsesdagen, er den høje bygning med det skæve tag stadig et »pejlemærke« for området.

Elevernes værelser ligger i højhuset, mens undervisningslokaler og værksteder er placeret i de bagvedliggende kontrasterende lave bygninger. På øverste etage i højhuset er der indrettet et

kunstneratelier, som lejlighedsvis stilles til rådighed for unge kunstnere.

Endvidere skal skolens foyer fremhæves. Den er udsmykket af Paul Gadegaard, og her kan man få et indtryk af de farvevirkninger, han brugte i sin totaludsmykning af Den Sorte Fabrik, en bygning der tidligere rummede en af Aage Damgaards skjortefabrikker, og som senere blev afløst af Angli-fabrikken.

På grund af sin enestående arkitektur, den billedkunstneriske udsmykning og havearkitektur er Herning Højskole blevet udnævnt til »et bevaringsværdigt byggeri«.

Handels- og Ingeniørhøjskolen Skolen blev opført i 1995 og er tegnet af Henning Larsens Tegnestue.

Udgangspunktet for bygningen har været ønsket om at imødekomme erhvervslivets behov for tværfaglighed ved kombination af ingeniør- og handelsuddannelser.

Bygningen der er et resultat af en arkitektkonkurrence udskrevet i 1992, skiller sig mærkbart ud fra de øvrige bygninger i området, ved delvist at ligge diagonalt på det fastlagte aksesystem, og ved yderligere at være bygget i

Bytræseminar 2005 – etablering og forvaltning af bytræer

Skov & Landskab og Dansk Træplejeforening afholder igen i år seminar om etablering og forvaltning af bytræer den 13. oktober på Frederiksberg.

I år behandles og præsenteres følgende emner: Risikotræer Træer som følge af vednedbrydende svampe, alderdom eller ændrede driftsformer, er svækkede og dermed særligt udsatte for at vælte eller knække. På seminariet kan du få et bud på, hvordan disse træer identificeres, håndteres og forvaltes.

Ny europæisk guide for plantning af bytræer

Nyt fra Bytræsforskningen • forsøgsresultater med vanding af bytræer • opbygningsbeskæring og ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med etablering af vejtræer • kastanieminer-møllets udbredelse i København Årets Træplantningsprojekt Operaen på Holmen i København

Årets Bytræ

Se hele programmet på www.sl.kvl.dk under Kurser og Efteruddannelse eller få mere at vide hos seniorrådgiver og kursusansvarlig Palle Kristoffersen på pkr@kvl.dk eller på tlf. 3528 1791.

19 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

19

»højden«. Bygningens hovedfløj, der rummer handelsskolen, fastholder og viderefører mål og retning fra det lange nord-sydgående bygningsbånd, mens den østlige bygningsdel kiler sig ind som en uventet afslutning på hele områdets overordnede plan.

Pladsen omkring skolens sydligste afslutning tegner et cirkelslag – som en pedant til Angligården i områdets nordlige ende. På pladsen foran skolen findes skulpturen »Abyss« som er udført af kunstneren Ingvar Cronhammar.

ELIA Ingvar Cronhammar har i øvrigt også udført Nordeuropas største skulptur, ELIA, som ligger vis à vis Handels- og Ingeniørhøjskolen.

Skulpturen er formet som en 11 m høj kuglekalot med en diameter på 60 m. Bunden er parabolformet med en største dybde på 4 m, således at skulpturen danner en resonansrum på ca.

33.000 m3.

Fra parabolens bund rejser sig fire søjler til en højde på 32 m over terræn, afsluttet med røde, lysende kupler, gennemboret af lynspyd.

Som et ligebenet kors, med hvert af verdenshjørnerne som pejlemærke, hæver sig fire trappeforløb med reposer, afsluttet med platforme, hvorfra der igennem en 10 x 10 m stor åbning i kalottens top - er udsyn til skulpturens indre og flammegiveren, der er placeret i parabolens centrum. Flammegiveren er tilkoblet naturgasnettet og afgiver via et computerstyret system med tilfældighedsgenerator en ca. 9 m høj ildsøjle, op til to gange indenfor en 19. døgns rytme. Affyringsvarigheden er ca. 30 sekunder.

Skulpturen er konstrueret således, at den er i stand til at modtage lynnedslag.

Når dette finder sted, vil skulpturen svare med et ekko af ca. 40 sekunders varighed.

Ved indvielsen af kæmpeskulpturen den 27. september 2001 spurgte folketingets daværende formand, Ivar Hansen, i sin tale »Det er både ærefrygtindgydende og tankevækkende at stå her. For hvad er dog meningen med al denne storslåethed?« Han spekulerede på, om ELIA er en kommentar til nutiden. Eller skuer den uudgrundeligt ind i vores fremtid ? Ivar Hansen gav selv svaret: »Elia er nøjagtig det, vi gør den til. Kunsten møder det enkelte menneske i dets forskellighed«.

Skulpturparken Fra Angligården fører en sti ud til skulpturparken, der oprindelig var tænkt som et rekreativt område for fabrikkens med20

arbejdere. Landskabsarkitekt Carl Th. Sørensen har tegnet den cirkelrunde park, der med sin kompromisløse ro og rytmiske gentagelser giver et indtryk af at være evigt uforanderlig. Skulpturparken præsenterer værker af mange forskellige materialer og illustrerer de udvalgte kunstneres individuelle formsprog.

De Geometriske Haver De Geometriske Haver, der ligger umiddelbart syd for Skulpturparken hører til blandt landskabsarkitekt Carl Th. Sørensens såkaldte »Musiske Haver« og er et af dansk havekunsts absolutte hovedværker.

Ideen om at bygge haverne op som en geometrisk »labyrint« stammer oprindeligt fra et aldrig realiseret projekt, som Carl Th. Sørensen allerede i 1945 tegnede til en bypark i Horsens, og som efterfølgende fik betydning for et senere anlæg.

Denne bypark er etableret som en hyldest til Horsens’ store søn Vitus Bering.

De Geometriske Haver i Birk er bygget op omkring princippet om »enkelthedens kompleksitet«, idet de er styret af et ganske simpelt geometrisk regelsæt, der dog ikke umiddelbart er gennemskueligt for den besøgende. Grundmodulet på 11 meter går igen i alle »vægge« og for hvert nyt »rum« man træder ind i tilføjes rummet en ny side / dimension.

Samlet består de geometriske haver af figurerne: stregen, trekanten, firkanten, osv. til og med ottekanten samt cirklen og elipsen.

Det har ikke været afgørende for Carl Th. Sørensen om – eller hvordan – disse »rum« blev fyldt ud, derimod at de skabte en overordnet harmonisk struktur, som det enkelte individ kunne bruge efter lyst og evner. De Geometriske Haver står endnu i dag som tomme, intime skaller, og de planer, der i tidens løb har været om at tilplante og udsmykke dele af haverne, er foreløbig ikke blevet realiseret.

På Herning Kunstmuseum kan man se skitser over forslag til udsmykning, disse forslag er bl.a. tegnet af Carl. Th. Sørensens datter, landskabsarkitekt Sonja Poll.

Obelisken I 2003 indviede kulturminister Brian Mikkelsen en 12 meter høj obelisk beklædt med keramiske kakler udført af Carl-Henning Pedersen med hans karakteristiske fabelfigurer.

Indvielsen skete i forbindelse med kunstnerens 90-års fødselsdag.

Obelisken står nu som et vartegn i en rundkørsel på hovedvejen mellem Ikast og Herning ved indkørslen til Birk Centerpark.

BIRC – Birk innovation and research Center BIRC blev ibrugtaget i 2002 efter en arkitektkonkurrence vundet af Pluskontoret A/S, Århus.

BIRC indeholder lokaler til undervisning, iværksætteri og videnbasseret erhvervsvirksomhed.

Bygningens indre består af et stort åbent rum i tre etagers højde forsynet med balkoner, trapper, remisearealer, hvor bygningens bruger kan mødes uformelt og udveksle tanker og idéer.

BIRC står umiddelbart overfor en udvidelse med 5 – 6000 m2 nybyggeri.

TEKO TEKO er en 40 år gammel brancheskole med afsæt i tøj- og tekstilindustrien. I dag er den Skandinaviens største inden for design og handel. Omkring 1000 studerende og 150 medarbejdere har deres daglige gang på skolen. TEKO tilbyder en række uddannelser, som kvalificerer til job inden for livsstilsbranchen.

Det er uddannelser i design, indkøb og afsætning med fokus på tøj, tekstiler, sko, møbler, interiør og accessories.

TEKO ligger i Birk Centerpark mellem Handels- og Ingeniørhøjskolen og Herning Kunstmuseum. En spændende arkitektur med blandt andet runde bygninger, hvor anerkendte kunstnere har fået lov til at boltre sig, virker inspirerende på alle, som kommer til TEKO. Maleren Paul Gadegaard har med stærke farver og markante former udsmykket administrationsbygningen, frokoststue, mødelokaler og en stor systue. En stor frise af Carl Henning Pedersen på den midterste af TEKOS fem bygninger fanger øjet som noget af det første, når man kører ind på skolens parkeringsplads. Else Ahlfelt, Per Arnoldi og Piero Manzoni har også sat deres præg på området. Landskabsarkitekter har lavet planer for et system af skulpturer, som binder området sammen og skaber en flot ramme i form af en række geometriske haver.

Med ganske få skridt bevæger man sig ind i en labyrint af haver og får en pause fra TEKOS hektiske liv. De fem bygninger passer ind i området på hver sin særlige måde.

Kunsten og arkitekturen, som præger TEKO og hele landskabet i Birk Centerpark, er med til at understøtte de studerendes uddannelse inden for det kreative område.

20 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Birk Centerpark med de karakteristiske former i kunstmuseet og Elia.

www.ktc.dk 21 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2005

21

Kunstens Hus Herning - mellem skatkammer og »åbent hus«

Af afdelingsarkitekt Erik Karup, Herning Kommune Kunstens Hus er på vej i Herning og skabes i et samarbejde mellem Herning Kunstmuseum, Ensemble MidtVest og »Socle du Monde«. En international arkitektkonkurrence skal sikre, at huset bliver af høj arkitektonisk kvalitet og et nyt kunstnerisk fyrtårn for området. Kunstens Hus placeres i Birk-området øst for Herning. Projektet er bl.a. støttet af Realdania.

Den overordnede ide med at skabe Kunstens Hus i Herning, er at skabe en bygning, som skal danne rammerne for tre kulturinstitutioner: Herning Kunstmuseum, Ensemble Midtvest og Socle du Monde. Den fremtidige bygning skal således omfatte billedkunst, musik og en

kreativ alliance imellem kunstnere, borgere og erhverv.

Visionen er at skabe et Kunstens Hus, der ikke bliver et traditionelt kunstmuseum eller koncertsal, men en sammensmeltning mellem kunstarterne.

De tre institutioner i Kunstens Hus. Herning Kunstmuseum.

Herning Kunstmuseum blev stiftet i 1977 og er i dag et statsanerkendt museum. Museet lejer sine lokaler i den tidligere Anglifabrik af Midtjysk Skole- og kulturfond. Rygraden i museets samling er Aage Damgaards private samling suppleret med store tilkøb. På denne fabrik producerede Aage Damgaard skjorter.

På skjortefabrikken skabte han modellen for samarbejdet mellem erhvervsliv og kunstnere, som er det historiske grundlag for Socle du Monde. Her arbejdede kunstnere som Piero Manzoni, Robert Jacobsen, Sven Wiig Hansen og Paul Gadegaard.

For driften af Herning Kunstmuseum eksisterer der to helt afgørende og historisk betingede omdrejningspunkter. Det ene er samlingen af Piero Manzoni værker. Denne samling er den største i verden og udløser hvert år låneanmodninger fra museer kloden rundt.

Det andet omdrejningspunkt er museets øvrige samling med afsæt i fabrikant Aage Damgaards private samling.

Socle du Monde.

Socle du Monde er navnet på en biennale, der er fostret gennem et samarbejde mellem Herning Kunstmuseum og Erhvervsrådet Herning-Ikast-BrandeAaskov.

Socle du Monde – jordens sokkel - er opkaldt efter Manzonis berømteste værk på Herning Kunstmuseum.

Biennalen åbnede første gang i 2002.

Virksomheder og kunstnere fra hele verden samarbejdede over en 3-4 måneders periode, der kulminerede i en biennaleudstilling.

Blandt deltagende kunstnere kan nævnes Michael Kvium, Christian Lemmerz, Marco Evaristti, Luis Vidal og Renato Dib som alle deltog i 2002.

Herning Kunstmuseeum - en del af samarbejdet Kunstens Hus i Herning.

22

22 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

6SULQJYDQG RJ %DVVLQWHNQLN $TXD 1DXWLFD KDU VLGHQ XGYLNOHW VLJ WLO 'DQPDUNV I¡UHQGH JURVVLVW LQGHQIRU EDVVLQWHNQLN RJ HU VDPWLGLJ 'DQPDUNV VW¡UVWH SURGXFHQW DI YDQGSODQWHU WLO VnYHO YDQGUHQVHQGH URG]RQH RJ VODPEDVVLQHU VRP GHNRUDWLYH IRUPnO $TXD 1DXWLFD HWDEOHUHGH L IRUnUHW 'DQPDUNV 6W¡UVWH VSULQJYDQGVG\VH L KDYHFHQWHUHW ª3ODQWHULJHW© YHG *UHYH '\VHQ HU P K¡M PHG HQ GLDPHWHU Sn P RJ EHVWnU DI LQGLYLGXHOOH G\VHU 0HG OLWHU YDQG SDVVHUHQGH LJHQQHP KYHU WLPH HU GHQ HW LPSRQHUHQGH V\Q KYLONHW EOLYHU HQGQX PHUH LPSRQHUHQGH QnU GHU RP DIWHQHQ V WWHV O\V Sn GHQ OHYHQGH NXJOH 6HOY QnU GHQ HU VOXNNHW IUHPVWnU GHQ VRP HQ VPXN VNXOSWXU ,JDQJY UHQGH 6HQHVWH SURMHNWHU .XJOHG\VH PHG /(' EHO\VQLQJ .DVWUXS /XIWKDYQ

,PSXOV VSULQJYDQG L EHO JQLQJ PHG SURJUDPPHUEDU VW\ULQJ DI VSULQJ RJ O\V .DVWUXS /XIWKDYQ

5HQRYHUHW NDVNDGH VSULQJYDQG YHG )U ERUJ VORW IRU 6ORWV RJ (MHQGRPVVW\UHOVHQ

IRQW QHU YHG &RQVWDQWLQVERUJ 9RUH SRSXO UH )O\GHQGH VSULQJYDQG HU EO D OHYHUHW WLO 9HMHQ .RPPXQH RJ $DOERUJ JROINOXE

0¡G RV Sn VWDQG QU YHG Sn .7&·V nUVP¡GH VDPW Sn µ+DYH RJ /DQGVNDEµ 1\E¡OOHYHM 6P¡UXP 7OI )D[ ZZZ DTXDGN FRP QI#DTXDGN FRP

23 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

23

Socle du Monde blev skabt i 1961 under Manzonis andet ophold i Herning. Soklen henviser symbolsk – og med et glimt i øjet – til Herning som »verdens kulturelle sokkel«, Socle du Monde peger i øvrigt på hele verden som et kunstværk.

I Socle du Monde 2004 deltog bl.a. kunstnerne Superflex, Alexandra Mir, Jacob Boeskov, Aasa Sonjasdotter og Dave Hullfish Bailey.

Ensemble MidtVest.

Ensemble MidtVest er et initiativ iværksat i 2002 i regi af Landsdelcenter MidtVest, Ringkøbing Amt og Statens Musikråd og er hjemmehørende i byerne Herning, Holstebro, Ikast og Struer, der tilsammen udgør Landsdelscenter MidtVest.

For nuværende består ensemblet af en ensemblechef samt 10 musikere: En pianist, en strygekvartet og en blæserkvintet. Det er hensigten at udvide ensemblet med en rytmegruppe bestående af yderligere 5 musikere i 2006 – 07.

Ensemblets primære opgave er at spille kammermusik på et højt kunstnerisk niveau. Derudover deltager ensemblet i workshops / teatervirksomhed om festivaler i lokalområdet. Der lægges vægt på, at en del af ensemblets virke skal udfolde sig i cross-over genren mellem klassisk og rytmisk musik.

Ensemblet markedsfører sig nationalt såvel som internationalt, både med turneer og Cd-udgivelser. En gang om året er ensemblet vært for Nørre Vosborg Festivalen, hvor førende internationale musikere spiller koncerter med ensemblet. Endvidere afholdes der masterclass i kammermusik for inviterede unge musikere fra ind- og udland.

Konkurrenceområdet.

Kunstens Hus placeres i Birk-området øst for Herning umiddelbart overfor det eksisterende Herning Kunstmuseum (Angliggården).

Kunstens Hus vil rejse sig på en grøn bakkeø. Mod øst afgrænses konkurrenceområdet af Birk Centerpark, mod nord af beplantning og eksisterende bebyggelse og mod vest skal huset tilpasses bakkeøens fald ned mod en lille sø.

Birk Centerpark har i løbet af de sidste 40 år udviklet sig til et enestående eksempel på et frugtbart samvirke mellem erhverv, uddannelse, kunst, landskab og arkitektur.

Birk er planlagt efter et stramt geometrisk skema, hvor markerede akser og 24

enkle geometriske grundformer bestemmer bygningernes form og indbyrdes placering. Cirklen og kvadratet er gennemgående elementer i områdets planlægning. Ligeså er bygningernes grundplan, facademæssige behandling og farveholdning underlagt en stram arkitektonisk styring. Den enkle og konsekvente designmæssige tilrettelæggelse af landskabet, kombineret med de særegne og afvekslende bygværker, giver en balance og harmoni, som sjældent ses.

De dominerende farver er den grønne natur og de hvide bygninger.

I dette område er flere af Danmarks store arkitekter og kunstnere repræsenteret ved bygningsværker, haveanlæg og skulpturer. Birk Centerpark fik i 2003 »Byplanprisen«.

Konkurrencen om Kunstens Hus. I dette fine og veldisponerede område skal arkitektkonkurrencens deltagere indpasse den nye bygning. Som udgangspunkt skal der disponeres ca.

6.000 bruttokvadratmeter til det nye Kunstens Hus. Men for at fremtidssikre museet skal der reserveres et areal på 12.000 kvadratmeter.

Endvidere skal forslagsstillerne indplacere et erhvervsbyggeri op til 20.000 kvadratmeter i området. Det vil sige, at

de prækvalificerede forslagsstillere skal udforme et skitseprojekt, der tager højde for såvel museet som for erhvervsbyggeriet.

Konkurrenceforslaget skal indeholde en løsning, der klart redegør for den arkitektoniske disponering samt belyse mulighederne for et funktionelt, et akustisk velfungerende og attraktivt byggeri.

Der lægges stor vægt på, at Kunstens Hus får en markant arkitektonisk fremtræden og lever op til nationale og internationale kvalitetskrav til kunstudstilling, musikudøvelse og publikumsoplevelse.

Der ønskes særligt lagt vægt på følgende arkitektoniske bearbejdning: • Bygningens ydre fremtræden, herunder proportioner, materialer, imageskabende elementer samt ankomst/modtagelse.

• Bygningens indre rumlige sammenhænge, herunder Herning Kunstmuseums og Ensemble MidtVests individuelle behov kontra sammensmeltning og synergi. Desuden infrastruktur og logistik for både publikum og personale.

• Bygningens indre fremtræden, herunder materialer, indeklima, akustik, lysforhold samt tyveri- og brandsikring.

• Bygningens fleksibilitet, herunder muligheder for ændrede arealbehov og varieret brug og midlertidige indretninger.

Deltagere og økonomi: Følgende rådgivere er udpeget til at deltage: • Steven Holl Architects, USA. • Caruso St. John Architects, UK .

• Snøhette, Norge, i samarbejde med Buro Happo UK, Arup UK og Lord UK. • 3 x Nielsen DK i samarbejde med Rambøll DK. • Keith Williams UK i samarbejde med Birch & Krogboe DK og Arup UK. • CUBO DK i samarbejde med Tri-Consult DK, Egebjerg By- ogLandskab DK og • Jordan Akustik DK. Hvoraf de to førstnævnte rådgivere var forhåndsinviterede til konkurrencen.

Anlægssummen for dette byggeri er overslagsmæssigt beregnet til 120 mill. kr. ekskl. moms.

Indleveringsfristen er den 9. september 2005 og bedømmelsen forventes at være afsluttet ultimo oktober 2005.

Kunstens Hus forventes indviet ultimo 2007.

24 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Giv borgerne et godt grønt tilbud

ør meget Kom og h vores mere om kaber. ners driftspart å KTC i p s o Mød Herning

Lad os i et partnerskab skabe de bedste grønne omgivelser til glæde for borgerne i din kommune Det primære mål med forvaltning af kommuners grønne områder er at skabe rammerne for borgernes brug, glæder og oplevelser. Et partnerskab er mere end blot samme kvalitet for færre penge – det er et tæt samarbejde mellem kommunen og Hedeselskabet om i fællesskab at give borgerne et godt grønt tilbud.

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S Hedeselskabet indgår i driftspartnerskaber med kommunens tekniske forvaltning inden for bl.a.

Pleje af grønne områder Vi tilbyder et grønt partnerskab, der tager udgangspunkt i, at der sker vækst, udvikling og forfald i de grønne områder - et partnerskab der vil sikre de grønne værdier for vores efterkommere.

Håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam Vi tilbyder flerårig afsætningsgaranti for håndtering af kommunens spildevandsslam.

Vi tilbyder også tømning af slammineraliseringsanlæg.

Vedligeholdelse af vandløb Vi tilbyder fleksible løsninger, hvor samspillet mellem vedligeholdelse og restaurering forbedrer vandløbenes miljøtilstand.

Via åben dialog, erfaringsudveksling og gensidig tillid kan vi sammen udvikle de rigtige løsninger til gavn for borgerne og kommunen.

25 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Pleje Pleje af af grønne grønne områder områder Nærmeste Nærmeste konsulent konsulent oplyses oplyses på på tlf. tlf. 87 87 28 28 10 10 00 00 Vandløb Vandløb Tlf. Tlf. 46 46 30 30 03 03 81 81 Spildevandsslam Spildevandsslam Tlf. Tlf. 46 46 30 30 03 03 81 81 www.hedeselskabet-sl.dk www.hedeselskabet-sl.dk

25

Fuglsang Sø – et nyt boligområde letter i Herning

Af arkitekt Suzanne Eben Ditlevsen, Herning Kommune

To kulturskabte søer i Herning giver et nyt og attraktivt planlægningsgrundlag for byen. Visionen er bl.a. at skabe et attraktivt boligområde, hvor naturen og vandet indgår som et vigtigt element.

I 2003 udgav Kulturarvstyrelsen et lille hefte i forbindelse med Bygningskulturens Dag. Heftet hedder Bygninger ved vandet og heri beskriver H.K.H. Kronprins Frederik oplevelsen af at bo med vandet som nærmeste nabo: »Vand er liv. Masser af liv og at bo ved vandet er noget helt specielt. Et privilegium«. »En konstant skiftende oplevelse, der veksler med årets gang, døgnets timer og sågar ens egen sindsstemning. På ét tidspunkt en oplevelse af vidde og udsyn, overblik og uendelighed. Andre gange en følelse af

flimrende uro og forstyrrende støj. Med vandet som nabo sker der altid noget. Ikke bare nede i vandet, men også med vandet, ved vandet, på vandet over vandet og under vandet«.

Kronprinsens forstyrrende vand er selvfølgelig Københavns Havn neden for Amalienborgs vinduer og kan ikke sammenlignes med en opkomling af en sø på den jyske hede. Eller kan det? For er boligen ved vandet ikke en universel glæde; fra slottet i København, over fiskerens lille hus ved Limfjorden til en

Fuglsang Sø skal indgå som del af et nyt attraktivt boligområde.

26

ny og spændende bolig ved Fuglsang Sø?

De kulturskabte søer, Fuglsang og Holing, nord for Herning bymidte danner sammen med det oprindelige naturområde Knudmosen syd for byen et unikt planlægningsgrundlag for Herning. I dagens Danmark har byerne bredt sig og man kan til en vis grad hævde, at civilisationen er til stede overalt. Det bliver derfor af større og større betydning, at naturen og de oprindelige biotoper finder deres plads i byplanlægningen.

Visionen.

Visionen for Fuglsang Sø er at skabe et boligområde af høj kvalitet og med en befolkningssammensætning, der sikrer et rigt liv og et godt nærmiljø. Det skal være en daglig glæde og fornøjelse at bo der. Søen skal være en attraktion for byens øvrige borgere, men også for besøgende udefra. Endelig skal området fremtidssikre en byudvikling i Herning, hvor naturen og det grønne får en fremtrædende placering.

Vand indbyder til såvel tilbagelænet refleksiv rekreation som til fysiske aktiviteter. Fuglsang Sø området skal kunne imødekomme begge dele. Det skal være en aktiv bydel, hvor det daglige overskud ikke drukner i pasningen af hus og have, men hvor energien kanaliseres ud i aktiviteter og samvær, der skaber et socialt stærkt netværk for unge og gamle; for store og små: En løbetur med naboen om morgenen, et underholdende forsøg på at holde balancen i kajakken om eftermiddagen og måske en grillaften på Søtorvet med de andre beboere. Mulighederne er mange og sofaen er ikke det første valg.

Privatsfære og offentligt byliv skal tilrettelægges, så bebyggelsen sikrer beboerne fred og ro samtidig med, at parkby karakteren i den åbne bebyggel26 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Plan for området ved Fuglsang Sø.

se imødekommer de store landskabelige træk, de visuelle sigtelinier og den offentlige adgang til et smukt anlagt stiforløb rundt om søen.

En parkby er ikke kun en by i en park.

Idéen forpligter, for landskabet, naturen og specielt Fuglsang Sø skal være centrale omdrejningspunkter, der rækker helt ind i principperne for de kommende boliger. Boligen skal være i kontakt med omgivelserne, også når den ligger på femte sal.

Parkbegrebet er bredt; det omfatter både de traditionelle velplejede plæner og beplantninger, men indeholder også områder af mere ureguleret og oprindelig karakter: engdrag, søkanter og hedeklitter er en del af naturparken og boligernes nærområder. Det vil sikre en unik flora og fauna, som er de færreste boligområder i byen forundt.

Etageboliger Etageboligerne langs søens vestlige bred skal alle have altaner med både sol og udsyn til søen og engarealerne. Der skal i stort omfang afsættes areal til fællesfaciliteter som værksteder, opbevaring, fælles terrasser og bolignære udendørs opholdsarealer.

27 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Ud over de oplagte fritidsaktiviteter på søen som fiskeri, badning og roning er andre mere landfaste aktiviteter som basket- og tennisbaner integreret i parkområdet. Den mere tilbagelænede fritid kan tilbringes på café- og restaurationsmiljøet ved Søtorvet, der året rundt fungerer som det lokale mødested. Her er der netadgang, og mulighed for kulturelle arrangementer. Gode madoplevelser i smukke omgivelser, musik, digtoplæsning, teater i mindre målestok og anden underholdning lokker også besøgende udefra og giver mulighed for et dynamisk og kreativt miljø. Om sommeren kan arrangementerne flyttes udenfor, enten til Søtorvet, der er et gedigent og multianvendeligt byrum på kanten af søen, eller til det åbne amfiteater, der ligger i naturområdet på søens østlige side.

Fuglsang Sø's placering muliggør en ubesværet trafikal adgang til Herning centrum. Området vil blive forsynet med en god kollektiv trafikdækning; der bliver etableret gode sti- og cykelforbindelser, men også privatbilismen vil være en integreret del af planlægningen. Alle offentlige parkeringspladser skal indtænkes i den grønne parkkarakter og hvor det er muligt, skal parkeringen integreres i byggeriet som en naturlig service-

funktion i den moderne bolig. På linie med vaskeri- og toiletforhold er det på tide, at også bilen flyttes fra en ekstern bygning til en naturlig sammenhængende helhed med boligen.

Boligen ved Fuglsang Sø er noget for sig. Ikke bare gennem den unikke beliggenhed, men på alle niveauer er arkitekturen noget særligt. Bygningernes eksteriør er tidstypisk, men behersket, for den fremtrædende placering langs søkanten skal være langtidsholdbar.

Bæredygtig tankegang ligger til grund for såvel byggeteknik som for valget af materialer og omsorgen for mennesker og miljø drages med helt ind i de enkelte lejligheder. Smukke og skiftende lysindfald, udsigt og karakteristiske, men anvendelige rumligheder, der sammenknytter ude og inde, er en gennemgående kvalitet i de materiale- og detaljemæssigt velgennemtænkte lejligheder.

Visioner for områdets fire forskellige boligtyper:

Vision for Jordbærmarken Parallelle længer af rækkehuse i to og tre etager placeres på landskabspuder omkring intime boligveje. Her er der mulighed for at udfolde et pladskræven27

de privatliv sideløbende med dyrkelsen af de gode naboskaber. I de mellemliggende rekreative fællesarealer finder natur-elementerne vej helt ind i bebyggelsen og giver et godt modspil til de private haver.

Lejligheder i to og tre planer giver mulighed for at forbinde udsigten til himmel og jord i spændende og udfordrende rumforløb og lysindtag.

Vision for punkthuse Punkthusene er placeret bag dobbelthusene. Hvert punkthus er unikt og tilbyder en karakterfuld arkitektur, der signalerer et kvalitetsniveau ud over det sædvanlige.

De velgennemtænkte lejligheder har alle individuelle planløsninger. Der er mulighed for forskudte etager og spændende rum-løsninger i både 1, 2

og 3 planer. De store terrassearealer sikrer udsigt og giver et godt privat supplement til kvarterets sociale fællesskab i parkanlægget.

Vision for dobbelthuse Pier’en er udformet som et velafgrænset og lokalt parkanlæg med vand til tre sider. Mod søen er der i de forreste rækker placeret spændende og unikke dobbelthuse i to etager.

Husenes høje kvalitet og indbyrdes forskellighed er med til at gøre området til en eksempelsamling, af det bedste dansk arkitektur kan præstere.

Friheden i hverdagen er stor: naboen kan se efter huset og gartneren plejer parken, der fungerer som husets have. På første sal findes de private opholdsarealer i form af store og eksklusive terrasser mod øst og vest med udsigt til sø og aftensol.

Baggrund for projektet Den intensive udbygning af motorvejene omkring Herning havde brug for sand til anlæggene og Herning ønskede sig en sø. De to ønsker kunne koordineres i et lykkeligt fornuftsægteskab; Herning Kommune kunne levere det nødvendige sand til motorvejene og et nyt boligområde kunne beriges med herlighedsværdien af en sø midt i det grønne.

Gravearbejdet, der begyndte i 2003 har resulteret i en grundvandssø på ca. 28 ha med en gennemsnitsdybde på ca. 4 meter.

Områdets kvaliteter er dermed sikret langt ind i fremtiden. Det vil blive et rekreativt boligområde med lys, luft, udsigt og plads til fysisk udfoldelse. I 2004 er boligerne omkring Fuglsang Sø placeret i yderkanten af Herning, men om 100 år har vi måske været med til at berige en langt større by med en lomme og et åndehul.

Søen giver en enestående mulighed for at etablere et større boligområde med et tæt tilhørsforhold til naturen og naturoplevelser i umiddelbar nærhed af Herning Centrum.

Da udbygningen strækker sig over en periode på op til 16 år, har Herning Kommune udarbejdet en pjece, der har til formål at fastlægge det ønskede ambitions- og kvalitetsniveau for området. Pjecen har været en del af udbudsmaterialet, hvor det endelige resultat af udbuddets 1. etape forventes offentliggjort ultimo august.

For at sikre, at resultatet af den lange udbygningsperiode kommer til at leve op til visionen om en aktiv og arkitektonisk attraktiv bydel i stærke naturrelaterede omgivelser opstiller pjecen en række principper, der skal sikre at den oprindelige ide i projektet også fastholdes i fremtidens udbygning..

Herning Kommune vil gerne medvirke til at udstykkere og bygherrer får så godt grundlag som muligt i det videre arbejde med at realisere et attraktivt boligområde ved Fuglsang Sø og leverer derfor en byggemodning af området, der skal eksemplificere og sætte standarden for det ønskede kvalitetsniveau. Herudover vil det i stor udstrækning blive et fællesansvar for udstykkere og bygherrer at sikre, at det høje kvalitetsniveau fastholdes i parkområder, søområder, bebyggelser og friarealer.

Overordnet beskrivelse Ideen om at etablere boliger ved en sø bygger videre på den naturlige tilstedeværelse af vand og natur.

28

Vision for etagebebyggelse Etagehusenes visuelle fremtoning signalerer gedigen kvalitetsarkitektur. Variation, liv samt en velovervejet sammenhæng mellem bebyggelse og udearealer sikrer, at bebyggelsens fælles sociale liv tilbydes de bedste rammer og muligheder.

Lys, luft og udsigt er i højsædet. Søen og morgensolen mod øst og aftensolen mod vest leverer naturoplevelser fra morgen til aften.

Store og eksklusive terrasser trækker naturens nærvær helt ind i den enkelte bolig.

Med elevator til alle etager er det muligt for både senioren og børnefamilien at etablere en blivende ønskebolig på femte sal.

Den grønne Løvbakkekile respekteres, da projektet strukturelt deler sig mellem en etableringen af bymæssig parkbebyggelse på den vestlige søbred og forskellige naturrelaterede offentlige rekreative anlæg på den østlige søbred.

Søkanterne i den vestlige side bliver markante befæstede overgange mellem land og vand. I den østlige side afløses det bymæssige præg af sandstrande og naturlige søkanter.

Da søen bliver en grundvandssø med dybtliggende drikkevandsreservoirer skal de eksisterende åer; Smalbækken og Herningsholm Å ledes udenom søen af hensyn til vandkvaliteten.

Som led i et naturgenopretningsprojekt kommer Herningsholm Å til at løbe i et nyt slynget forløb øst for søen. Genopretningen vil tilføre hele søområdet en speciel engkarakter med oversvømmede arealer, der varierer efter årstiderne og vandmængden i åen.

Smalbækkens nye forløb bliver en kanal langs Fuglsang Allé. Den vestlige side af kanalen anlægges som naturligt engdrag, hvor bredden vil kunne imødekomme de vekslende vandmængder, hvorimod den østlige side afsluttes i en regulær kanalkant af bymæssigt tilsnit. Hele anlægget omkring Smalbækken vil dels fungere som grøn kile i område, men også som en bufferzone mellem den eksisterende parcelhusbebyggelse og den ny bydel.

På søens østlige side, i tæt kontakt med vandrehjem og et aktivt fritidsliv i de eksisterende sportsanlæg, er der planlagt en ferieby af særlig høj arkitektonisk kvalitet. En let adgang fra den kommende motorvej gør det muligt at indkvartere sig i naturnære omgivelser centralt i regionen og i umiddelbar nærhed af Hernings handels- og kulturcentrum.

Boligerne i området hører naturligt under Tjørring skoles skoledistrikt. Men også Lundgårdskolen og Sønderagerskolen vil kunne betjene området. Herudover vil området kunne betjenes af de eksisterende daginstitutioner, fritidshjem og fritidsklubber i Tjørringområdet.

Søens bebyggede vest-bred inddeles i tre selvstændige kvarterer: Jordbærmarken, Pier 1,2 og 3 og Søfronten, der hver især har specifikke strukturelle og typologiske karakteristika. Det centrale Søtorv udgør en naturlig forlængelse af det eksisterende rekreative grønne fællesareal i den bagvedliggende parcelhusbebyggelse.

28 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

se mere på www.kruger.dk

Rensning af forurenet jord og grundvand Vi udlejer afværgeanlæg til Model 1 > indeklimasikring > in-situ oprensning > olieskimming > afværgepumpning Model 2

> kemisk oxidation

Model 3

> Undersøgelser: Arealer, indeklima, geoprobe, poreluft > Jordhåndtering: Byggemodning, forklassificering, myndigheder/tilsyn, bygningssikring > Afværge:

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk

29 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

In-situ oprensning, in-situ tests, akut afværge, driftsoptimering, afgravning

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

29

Miljøvurdering af lokalplaner i Herning Kommune Af arkitekt Suzanne Eben Ditlevsen, Herning Kommune Den 27. juni 2001 blev direktivet »Om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet« vedtaget i EU. Tre år efter, den 24. juli 2004, blev direktivet implementeret i dansk lovgivning med Lov nr. 316 »Lov om miljøvurdering af planer og programmer«. Næsten 1 år efter lovens ikrafttrædelse venter kommunerne stadig på den ministerielle vejledning. Men mens vi venter, skal vi til hver enkel lokalplan tage stilling til, om planen skal miljøvurderes.

Sigtet med at screene alle lokalplaner så tidligt som muligt er at synliggøre og imødekomme planens sandsynlige miljøkonsekvenser allerede i planlægningsfasen, i høringsfasen og i den politiske beslutningsproces. På den ene side kan screeningsproceduren betragtes som et ekstraarbejde, der er påført forvaltningerne, men på den anden side kan den anskues som en systematisering og en konkretisering af de betragtninger og den research enhver sagsbehandler allerede omfatter sin lokalplanproduktion med.

Væsentlighedsbegreb

Ventetiden og arbejdet med miljøvurderingen akkumulerer en masse erfaring, men også en mængde spørgsmål. Selvom lovens entydige formål er at fremme en bæredygtig udvikling, er lovens brede formulering en kompleks affære i praksis. Med sit næsten holistiske sigte, favner loven alt fra den traditionelle røg, støj og møg til mere diffuse faktorer som menneskers sundhed og materielle goder.

30

Loven om miljøvurdering er i udgangspunkt tænkt som et proaktivt værktøj og omfatter alle planer og programmer, der kræves i henhold til love og administrative bestemmelser, eller som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser. I Herning Kommune har arbejdet med miljøvurderingen i første omgang koncentreret sig om lokalplanen, som plantypen med den hyppigste forekomst.

Alle parter kan dog drage fordel af den synlige systematisering. Hvor forvaltningen og politikerne kan dokumentere et ensartet arbejde, der tidligere var implicit og ikke altid dokumenteret, har borgerne i offentlighedsfasen mulighed for at vurdere det skøn, der er blevet lagt til grund for den politiske beslutning om, hvorvidt en lokalplan skal miljøvurderes eller ej.

Det er vigtig at understrege, at vurderingen baserer sig på et skøn, idet der i lovteksten henvises til »væsentlig indvirkning på miljøet.« I Herning Kommune har vi valgt at definere væsentlighedsbegrebet således:

30 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

»Væsentlig vil sige tungtvejende indvirkninger, som skønnes at medvirke til uoprettelige skader på miljøet.« • Begrebet anvendes udelukkende som et kvalitativt begreb • Væsentlig skal ikke forstås som omfanget af, men udelukkende som karakteren af påvirkningen • Væsentlighedsbegrebet skal ses i forlængelse af kriterierne i lovens bilag 2

Projektgruppe

Der er store forskelle på hvor langt de enkelte kommuner er med implementeringen af loven om miljøvurdering. Ifølge Cogitas netværksmøde i marts 2005 for det fynske samarbejde viser det sig ved en kort rundspørge blandt 29 fynske kommuner at 86 % endnu ikke har udviklet metoder eller værktøjer og at 66 % af kommunerne endnu ikke har foretaget en screening. Hertil skal det tilføjes, at man i Odense Kommune allerede flere år før lovens ikrafttrædelse besluttede sig for at screene alle planer for at vurdere, om de skulle strategisk miljøvurderes.

Teknik og Miljø nedsatte i 2004 en projektgruppe til at udarbejde miljøvurderingsredskaberne.

Hvor man i Svendborg Kommune har valgt at prioriTidlig integration tere den langsigtede indsats I Herning Kommune er og forankre arbejdet med milarbejdet med miljøvurderinjøvurdering på tværs af sektogen af lokalplaner forankret rer og forvaltninger i det eksipå byplanafdelingen, hvor sterende Agenda 21 arbejde, også lokalplanproduktionen har man i Herning Kommune er placeret. Det er indtil videi første omgang valgt at fokure den enkelte sagsbehandsere snævert på lokalplanproLokalplaner skal miljøvurderes. Motiv fra Casa Nova, Herning, træhuse i flere ler, der er tovholder på såvel duktionen. I forbindelse med etager. Foto:www.dcue.dk screeningsproceduren som offentliggørelsen af den minipå en eventuel miljøvurdesterielle vejledning skal der de i den foreløbige checkliste har Herring. Umiddelbart efter lokalplangrundtages stilling til det videre arbejde og de ning Kommune afsat plads til at notere laget besluttes, udsendes screeningsskelangsigtede perspektiver for det brede de eventuelle positive miljøpåvirkninger maet sammen med oplysninger om arbejde med miljøvurderingen. en eventuel lokalplan vil kunne have. lokalplanens indhold og afgrænsning til Fordi der indtil videre rejser sig flere såvel interne som til eksterne parter. spørgsmål end svar i forbindelse med Sagsbehandlerens umiddelbare vurdeCheckliste miljøvurderingen har Herning Kommuring af, om planen bør miljøvurderes Projektmålene for det aktuelle arbejde i ne forpligtiget sig i et netværk adminieller ej, ledsager de øvrige oplysninger.

Herning Kommune var at udarbejde et streret af Cogita. I tre landsdækkende De informationer, der vender tilbage til lødigt og let anvendeligt redskab til netværk er Herning Kommune en del af sagsbehandleren, kan nu integreres på brug ved screening og miljøvurdering af det jyske netværk som en af 16 tilmeldte et langt tidligere tidspunkt og dermed lokalplaner. Herudover skulle der udarkommuner. Netværket afholder 3-4 årlivære med til at danne et centralt bejdes procedurer for en struktureret og ge møder, hvor erfaringsudvekslingen er udgangspunkt for lokalplanens udarbejensartet implementering og behandling det centrale. delse. Tidligere indkom kommentarerne af miljøhensyn i produktionsprocessen.

Udover netværket har Herning Komi forbindelse med den interne høring af Dette skulle sikres gennem en fastlægmune i stor udstrækning støttet sig til lokalplanforslaget og kunne derfor kun i gelse af procedurer for såvel interne som anbefalingerne i den »Kom-i-gang-guirettelser og tilføjelser supplere det allereeksterne høringsrunder. de« som Kommunernes Landsforening de udarbejdede lokalplanforslag.

I første omgang er der udarbejdet en har udgivet i forbindelse med lovens Ved det videre arbejde i Herning checkliste til den screeningsprocedure implementering. KL’s vurdering af hvor Kommune er det planen, at checklisten alle lokalplanforslag gennemgår, så snart mange lokalplaner, der falder ind under skal udvides til et styringsredskab, der lokalplangrundlaget besluttes. Denne loven og derfor bør miljøvurderes ligger kan beskrive og initiere de positive milcheckliste er en foreløbig foranstaltning, på ca. 10 % af den samlende lokalplanjøpåvirkninger. Denne vinkel på milder skal revideres med såvel interne erfa- produktion. I Herning Kommune vil det- jøvurderingen er et overset aspekt, som ringer, praksis fra Naturklagenævnet, te betyde, at ca. 5 lokalplaner om året kommunerne ikke har ressourcer til at som med centrale anvisninger fra den skal miljøvurderes. I skrivende stund har udforske tilbundsgående og hvis muligministerielle vejledning. vi endnu ikke udarbejdet en miljørapheder burde granskes på relevante forskDen foreløbige checkliste fungerer port. Dog er der i forbindelse med et nings- og uddannelsesinstitutioner. som et sikkerhedsnet, der udelukkende enkelt lokalplanforslag udarbejdet super beregnet til at indkredse og eliminere plerende miljøvurderingsoplysninger til

negative miljøpåvirkninger. Men allereen allerede udarbejdet VVM. 32

32 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Vandbehandling er ikke for amatører.

D

et kræver erfaring, samarbejde og professionalisme at besejre det aggressive vand. Hos Guldager kalder vi det Wise Water Treatment.

Og vi kommer på banen, når rusten angriber vandrør og varmtvandsanlæg.

Når kalk sætter en stopper for det varme vand i hanerne. Sætter sig på varmelegemer i beholderen eller beskadiger cafeens kostbare kaffemaskiner.

Når der er sundhedsfarlige bakterier i beholder og rør. Eller alger i industri og off-shore installationer.

Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vandbehandling. Hos Guldager kan vi hjælpe dig med en professionel og miljørigtig løsning. Vore ingeniører og teknikere har gennem generationer udviklet et program, som har bevist sin værdi i Danmark og store dele af verden.

Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere.

Det hele starter med en dialog, med dem der har problemerne, en analyse og forslag til en individuel løsning.

Oplev hvordan professionel vandbehandling fungerer i praksis.

Kontakt en af vore rådgivere på tlf. 48134400 eller klik ind på www.guldager.com og få mere at vide.

33 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

33

Visionært miljøsamarbejde:

Dogme 2000 for kommuner og miljø Af miljøchef Mogens R. Bentzen, Herning Kommune

Herning Kommune har som et erklæret mål at være blandt de bedste danske kommuner på miljøområdet. Dogme 2000samarbejdet er et af midlerne til at nå målet.

For 12 år siden blev Herning »Grøn Kommune,« hvor et langvarigt samarbejde med borgere, virksomheder og organisationer omkring udviklingen af et bæredygtigt lokalsamfund startede.

Herning blev siden sammen med kommunerne og amterne i »Det Grønne Bælte« i Midtjylland udnævnt til Green City og støtter stadig Green City Denmark A/S som udstillingsvindue for dansk miljøteknologi - en støtte for miljøsektoren i hele Danmark i almindelighed og de lokale virksomheder i Midtjylland i særdeleshed.

Dogme 2000 Et større initiativ på miljøområdet blev taget i 2001, da Herning Byråd besluttede at indlede et forpligtende samarbejde »Dogme 2000 - for kommuner og miljø« med Albertslund, Ballerup, Fredericia, og Københavns kommuner.

Samarbejdskonceptet og måden der arbejdes på, er i princippet en kommunemodel for miljøledelse og sikrer et struktureret og målrettet miljøarbejde, hvor resultaterne synliggøres og udnyttes. Samarbejdet ledes af en politisk sty-

Vurderingen af Herning Kommunes miljøindsats på en række områder for 2004 som foretaget af Det Norske Veritas. På figuren er de foregående års resultater er antydet med svag markering.

34

regruppe og en embedsmandsgruppe, der koordinerer en række arbejdsgrupper med deltagelse af de kommunale medarbejdere.

Navnet Dogme 2000 skyldes, at samarbejdet bygger på tre dogmer: • Dogme 1: Menneskets påvirkning af naturen skal måles • Dogme 2: Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 • Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres og deltagerkommunerne forpligter sig ved tilmeldingen til at gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet for at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund.

Samarbejdet er meget konkret, idet der inden for hvert »dogmeområde« er udpeget en række indsats-områder, hvor deltagerkommunerne vil arbejde for opfyldelse af nogle mål, som man hvert år vil lade sig revidere på.

Disse indsatsområder er: Dogme 1: Menneskets påvirkning af naturen skal måles a. Der skal udarbejdes et årligt grønt regnskab, der mindst omfatter kommunens egne bygninger, boliger og erhverv b. Det grønne regnskab skal gøre rede for udvikling i genbrug af affald og forbrug af fjernvarme, el, gas, olie, trafik, grundvand og pesticider. c. Det grønne regnskab skal oplyse om områdets samlede bidrag til forureninger (NO2) og klimaændringer (CO2).

Dogme 2: Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet; Agenda 21 a. Agenda 21 skal omfatte det samlede lokalsamfund. b. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, 34 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

som bygger på princippet om økologisk råderum. c. I erkendelse af at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft i omstillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at: • mindst 75 % af det offentlige fødevarebrug skal være økologisk • herbicider må ikke anvendes • kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet • alt planarbejde skal have bæredygtighed som overordnet mål • der skal udformes en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres a. boligområderne skal inddrages i udarbejdelsen af lokale Agenda 21 planer b. erhvervslivet skal inddrages på formaliseret måde i udviklingen af et bedre miljø c. kommunernes egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik m.v.

Der er ikke noget krav om, hvornår disse mål skal nås. Men kommunerne skal kunne dokumentere fremdrift hen imod disse mål. Og den samlede indsats skal hvert år revideres af et uvildigt revisionsfirma.

ling af miljøledelseskonceptet. Over en treårig periode udarbejdes en håndbog med testredskaber og metoder, der kan være til inspiration for andre danske og udenlandske kommuner.

Håndbogen får fire fokuspunkter: • Udvikling af grønne regnskaber med et sæt af miljøindikatorer og beregningsmetoder, der afbilder kommunen som virksomhed og geografisk område.

• Forankring med ideer og konkrete afprøvede eksempler på, hvordan miljøarbejdet kan blive en naturlig del af hverdagen for kommunens borgere, virksomheder og institutioner.

• En kemikalieplan med et bud på, hvordan brugen af de farligste kemi-

kalier kan reduceres i kommunen.

• En forbedret model til måling og revision af fremdriften på de områder, som Dogme samarbejdet omfatter.

I forlængelse af dette vil der blive arbejdet på at udvikle Dogme modellen hen mod en EMAS certificering på byniveau.

Dogme 2000 samarbejdet er åbent for alle kommuner, der vil forpligte sig til konceptet, og flere kommuner overvejer p.t. at gå med.

Flere oplysninger kan fås på hjemmesiden www.Dogme2000.dk eller ved henvendelse til artiklens forfatter.

Teflon glidelejer til rørledninger, broer, stål- og betonkonstruktioner

Erfaringer Herning Kommune har nu deltaget i tre år, og resultatet er, at der - for alle deltagerkommunerne - er sket væsentlig fremdrift på en lang række miljøområder. Dette er dokumenteret i en årlig revision, foretaget af Det Norske Veritas.

For 2004 ser resultatet for Herning Kommune således ud, idet de foregående års resultater er antydet med svag markering, således at udviklingen kan følges år for år.

Erfaringen med miljøsamarbejdet og revisionen er også, at det er svært at generere sammenlignelig dokumentation for de enkelte kommuners miljøindsats, idet der er store forskelle på de lokale forhold og på de områder, som prioriteres højst i de enkelte kommuner.

Udvikling af »Dogme 2000 konceptet« Med midler fra EU's Life program har samarbejdet fået støtte til videreudvik35 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

GLIDESKO RUSTFRIT STÅL INDKAPSLET TEFLON BASIS PLADE

MI T! NY GRA ER RO LEJ T P MER D L FU ASTO L E

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com 35

Vandløbsadministration i ørredens tegn Af biolog Søren Brandt, Herning Kommune

Herning Kommune gennemskæres af et stort antal vandløb.

En del af vandløbene opfylder deres målsætning men ikke alle. Ørreden stiller store krav til vandløbene og er derfor et velegnet tegn på at forholdene er i orden.

I Herning Kommune er der 100 km amtsvandløb, næsten 280 km kommunevandløb og et stort antal private vandløb, som hører til enten Storå-systemet eller Skjern Å- systemet. Det overordnede mål for vores administration af vandløbene er at genskabe en god økologisk tilstand i vandløbene. Det betyder, at der i de vandløb der er fiskevandsmålsatte, skal sikres muligheder for et alsidigt dyre- og planteliv. Den fremtidige fiskebestand af blandt andet ørred, skal selv gyde og yngel skal udklækkes. Senere skal de voksne ørreder svømme til havs og vende tilbage og gyde.

36

I følge Ringkjøbing Amts vandløbsstatus fra 2003 er der konstateret fisk i mange af vores vandløb. Fiskebestanden er langsomt på vej fremad, godt hjulpet af udsætning af fisk.

Men de manglende gydepladser og opvæsktvandløb samt faunaspærringer betyder, at de fisk, der udsættes, ikke alle steder har mulighed for at vende tilbage og gyde.

Samtidig er der stadig en lang række kvalitetsmæssige problemer. Udvaskningen af næringsstoffer fra de ånære arealer er stadig så stor, at vandplanter og vandløbsbund specielt om foråret er dækket af alger.

Fra afvandingskanaler til vandløb Før i tiden har vedligeholdelsen af kommunens vandløb drejet sig om at give vandet frit løb. Det betød at al vegetation skulle fjernes og sten og trærødder skulle samles op. På denne måde blev livet i de mange udrettede vandløb fastholdt på et absolut minimum.

Med kommunens indførelsen af den miljøvenlige og målrettede vedligeholdelse i 1986 blev der skabt mulighed for at livet kunne vende tilbage i vandløbene.

Den miljøvenlige vedligeholdelse er løbende blev ændret på baggrund af egne og andres erfaringer. I starten skulle åmændene lave et forløb, der dannede en naturlig strømrende. Denne metode skulle sikre vandløbenes evne til at holde sig selv fri for sandaflejringer.

Når strømrendens optimale bredde var fastlagt, skulle det give et godt miljø og tilfredse lodsejere. Mange af kommunens vandløb har dog som følge af et lille fald, problemer med sandtransport og en lav vandstand om sommeren. Her er det ind imellem nødvendigt at grave sandet op.

36 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

./',% 3%2 +5. +.5 $%2.%

VI SER DEN R DE TRÍD Õ > Àiv À i ÊÕ` ©ÃiÀÊi Ê > }ÊÀC iÊ

>À Ê À Ê ÀÕ««i Ê >ÀÊi ëiÀÌ ÃiÊ }ÊiÀv>À }Ê

«}>ÛiÀÊqÊ }Ê FÀÊ > Ê Ã> Ì ` }ÊÃ > Ê `iÊ

Ê ÌÛCÀ Õ > ÌÊ Ã> >ÀLi `i°Ê 6 Ê ÃiÀÊ vC

`iÊ ©ÛÀ }iÊ > Ì Û ÌiÌiÀÊ Ê }> }]Ê > Ê `iÌÊ v© iÃÊ

ià CÛ iÀ iÊ }Ê Õ } i`iÀ i]Ê }ÊÛ Êv© }iÀÊ

Ã Ê ]Ê>ÌÊ«À L i iÀ iÊÌFÀ iÀÊà }Ê «°

`i ÊÀ©`iÊÌÀF`ÊvÀi ÊÌ Ê`i ÊvCÀ` }iÊ ©Ã }°

>À Ê À Ê ÀÕ««i ÊÊqÊÊÜÜÜ°V>À LÀ °` À> à Ûi ÊnÊ ÓÈääÊÊ ÃÌÀÕ« / v°Ê{Î{nÊÈäÈä

- v i `> ÃÛi Ê { À` > `ÃÛi ÊÈä ÓääÊÊ > L À}Ê-6 nÓ{äÊÊ, ÃÃ Û / v°Ê nÇ Ê nää / v°ÊnÓ£äÊx£ää

L iÀ}Êx ÈäääÊÊ ` } / v°ÊnÓÓnÊ£{ää

- L ÕÃÛi ÊxÓ xäääÊÊ"`i Ãi / v°ÊnÓÓäÊÎxää

Vandløb versus afvandingskanal – vandløbsvedligeholdelsen har stor betydning for ørredbestanden.

Nogle vandløb har på grund af maskinoprensning gennem tiderne fået en langt større bundbredde og dybde, end regulativet tillod. Ved en målrettet vedligeholdelse er der igen skabt det passende forhold imellem vandføring og bredde, som regulativerne beskriver.

Vandløbene Kvalsholm Bæk i Sunds og Lille Bæk i Gjellerup er gode eksempler herpå.

Selektiv grødeskæring I gennem flere år har vi lavet forsøg med både selektiv grødeskæring og netværksskæring i den meget fine Sunds Nørreå (afløbet fra Sunds Sø). Den selektive grødeskæring går ud på at skåne de egentlige vandplanter på bekostning af kantvegetationens siv og græsser. Herved bevares levestederne og vandløbet holdes i en passende bredde. Ved netværksskæring skabes et system af flere mindre strømrender og grødeøer, hvilket resulterer i en meget varieret vandløbsbund.

Dette er en forudsætning for at kunne opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Undersøgelser fra DMU viser da også, at vandløbet har en meget spændende fauna (faunaklasse 7) og hermed kan bruges som referencevandløb for de øvrige vandløb i området.

Men så langt er vi ikke i alle vandløb.

I mange tilfælde er den miljøvenlige vedligeholdelse ikke tilstrækkelig til alene at skabe et godt vandløb. Det er derfor nødvendigt at tilføre nogle af de elementer som f.eks. store sten og stryg, man gennem tiderne har fjernet. For at opnå en markant forbedring i visse vandløb er dette heller ikke nok. Derfor lavede Miljøafdelingen i 1994 en Vandløbsplan med afsæt i de nye regulativer med bestemmelser om miljøvenlig vedligeholdelse. Alle kommunens vandløb blev gennemgået og der blev lavet en 10 års plan. De vandløb, der havde problemer med dårlige fysiske forhold kom i en gruppe med restaurering som overskrift og de vandløb der havde proble-

Grødeskæring er et vigtigt element i vandløbsvedligeholdelsen.

38

mer med jern kom i en gruppe med okker som overskrift.

Okker Okker er et specielt problem for Midtog Vestjylland. To væsentlige kilder kan give anledning til okker i vandløb, nemlig jernholdigt grundvand og pyrit-holdige jorde. Pyrit består af svovl og jern.

Det dannes under iltfrie forhold i moser og enge f.eks. langs vandløb. Hvis pyritten på nogen måde kommer i kontakt med ilt, f.eks. ved dræning, fjernes det konserverende vandlag. Det bevirker, at pyritten omdannes til opløseligt jern og svovlsyre, som ledes til vandløbene. Her bliver den opløste jern iltet til okker.

Afvandes pyrit-holdige jorde vil det være årsag til okkerforurening i mange år.

Jern kan optræde i 2 former i vandløb, som opløst jern og som okker. Det opløste jern kan ikke ses. Tværtimod er vand med opløst jern ofte »klokkeklart«.

Okkerens karakteristiske farve er velkendt. Den opløste jern kan udfældes på vandløbets dyr og planter. Særlig skadelig er udfældningen, når den sker på ørredens gæller. Herved forhindres iltoptagelse, og fisken bliver kvalt.

Ved okkerudfældning dannes der dels ganske små partikler, der holdes svævende i vandet og giver belægning på planter og sten. Vandet bliver uklart, og sollyset hindres i at trænge ned til planter og alger i bunden. Planterne og algerne er føde for mange smådyr. Disse dyr kan ikke overleve, når deres føde forsvinder. Okker kan også danne slamlag på vandløbets bund. Så forsvinder levestederne for mange smådyr, og ørredernes æg og yngel hæmmes i deres udvikling eller går til grunde.

Okker er ikke direkte giftig for dyr, men virkningen af okker udrydder smådyrene, som fiskene skulle leve af. Resultatet bliver, at fiskene også forsvinder.

38 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Problemerne med okker kunne stoppes, hvis engene igen blev sat under vand. Dette ville dog betyde, at meget store landbrugsarealer ville blive vanskelige at dyrke og medføre store udgifter til økonomisk kompensation. Den næstbedste løsning er derfor at lave okkerrensning. Dette kan f.eks. ske i lavteknologiske bassiner. Miljøafdelingen har siden 1997 lavet 18 okkerrenseanlæg.

Anlæggene består af dybe og lave områder. Det jernholdige vand ledes ind i en sø, hvor det opløste jern iltes og bundfældes som okker. I de lave områder sikres en kraftig plantevækst. De mange blade giver overflader, hvor der vil ske en jerniltning. Det er nemt og forholdsvis billigt at skabe en sø med mange timers opholdstid. Anlæggene i Røjenkær Bæk i Sunds og i Kollund Bæk er eksempler herpå. Metoden er bedst egnet i vandløb med moderat jernindhold og ikke for surt vand. Hvis vandet er for surt er det nødvendigt at tilsætte hydratkalk.

naturlige vandløb, vil vandløbets brinker få forskellig hældning i yder- og indersving og imellem de enkelte slyng vil der ligge stenstryg (oversigtskort). Dette skulle være med til at sikre at ørreder i forskellig størrelser, kan finde levesteder på den nye vandløbsstrækning. For at sikre adgangen til den nye strækning og til Fuglsang Sø, vil der blive bygget nye broer og blive anlagt »svævende gangstier« hen over nogle af de fugtige engpartier.

Når de tunge maskiner har gjort deres arbejde bliver det meget spændende at følge naturens udvikling i både vandløb og på de ånære arealer. Det er tanken at interesserede selv skal følge

udviklingen og kunne supplere deres viden og iagttagelser ved at se på kommunens hjemmeside.

Litteraturliste Gelsing, S. m.fl. (1996) Grøn plan for Herning og omegnsbyer. Herning Kommune.

Madsen, B. L. (2004) Okker. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved. Ringkjøbing Amt m.fl. - se www.okker.dk.

Ringkjøbing Amt (2004) Vandløbene i Herning Kommune. Fiskeundersøgelser 2003. Statusnotat Ringkjøbing Amt. Skriver, J. m.fl. (2001) Reduceret vandføring ved dambrug. Betydning for vandløbenes smådyrfauna. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 147.

Grøn plan for Herning Herning Kommune har i 1996 udarbejdet en grøn plan. I denne grønne plan er der udlagt en blå ring hele vejen rundt om Herning By. Denne ring ligger som et bånd imellem byen og de nærmeste omegnsbyer. Omegnsbyerne er igen adskilt af grønne kiler ud mod det åbne land. I en stor del af den blå ring ligger Herningsholm Å og dens tilløb.

Her er der lavet mange forbedringer af både spildevandsrensningen og af vandløbenes fysiske forhold i de sidste mange år. Det har betydet at kommunens borgere og turister har fået muligheder for nye naturoplevelser. Det kan nu lade sig gøre at se slyngede vandløb med stor variation, fisk der slår i vandoverfladen, isfuglen der fløjter forbi og et mylder af guldsmede og andre flyvende insekter. Men vi er ikke færdige endnu.

Kommunens egne elfiskeresultater i Herningsholm Å, viser at fiskebestanden endnu ikke kan leve op til de krav, som det forventes at Vandrammedirektivet vil stille.

På en ca. 1 km lang strækning syd for Fuglsang Sø, er der endnu aldrig registeret ørreder. Det er der ikke noget at sige til, for vandløbet ligger her som en snorlige kanal med meget ringe variation i de fysiske forhold. Her er kommunen i gang med et genslyngningsprojekt, der både skal ændre vandløbets forløb og de fysiske forhold. Det skal blandt andet ske ved at hælde en masse sten af forskellig størrelse ud i på de rigtige steder. På baggrund af studier af 39 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

39

Virksomhed i virksomheden Af driftschef Bo U. Bertelsen, Herning Kommune Kan effektivitet og socialt ansvar kombineres i den kommunale produktion eller er det sociale ansvar gået fløjten i effektivitetens og den frie konkurrences hellige navn?

Kravet om effektivisering og færre penge til drift af veje og grønne områder har ændret 2 væsentlige forhold. For det første må vi fokusere på at løse de vigtigste opgaver i driften, hvilket vil sige sikre, at anlæggene ikke forfalder, så vi mister den investerede kapital. Lettere opgaver som f.eks. renholdelse af gader, torve og parker må nedprioriteres.

Det andet forhold er, at vi kun kan have 100 % effektive medarbejdere ansat i dag. Tidligere blev lettere renholdelse og vedligeholdelse ofte løst af medarbejdere, som måske var lidt »skæve«, men som kommunen havde taget i sit brød for at give dem en chance i arbejdslivet.

Man kan sige, at tidligere havde driftsområder på det tekniske område en vigtig opgave i forhold til aktivering 40

og ansættelse af medarbejdere, som ikke kunne følge med tempoet på det private arbejdsmarked. Det var ikke en nedskreven regel, men en overleveret holdning fra sognerådenes tid, hvor Sognerådet sørgede for, at også de lidt »skæve« eksistenser kom ud og lavede noget fornuftig – og det kunne være at hjælpe med at holde byen ren og pæn.

Men i 1990’erne skulle det være slut.

Bl.a. KL meldte meget tydeligt ud, at de tekniske forvaltninger ikke var noget socialkontor – underforstået at vi skulle fokusere på effektivitet i opgaveløsningen og lade socialforvaltningen om at drive socialpolitik.

Jeg tror det er en nødvendig udvikling vi kom ind i. Man må adskille og synliggøre de forskellige opgaver og ydelser så politikkerne kan sammenligne omkostninger og værdien for de enkelte

opgaver og ydelser – på samme måde som en privat virksomhed.

Men en kommune kan ikke drives som en privat virksomhed. Var det tilfældet, ville Herning Kommune flytte til et område med et endnu bedre skatteudskrivningsgrundlag og afvikle urentable og bøvlede aktiviteter som f.eks. ældrepleje og adfærdsvanskelige børn.

En kommune er kendetegnet ved at være geografisk fastlåst og ved at være et fællesskab for de mennesker, som bor i det geografisk afgrænsede område.

Kommunen har nogle lovmæssige og samfundsmæssige forpligtigelser over nogle borgere, som ud fra et forretningsmæssigt synspunkt kun er til besvær og fordyrende.

Udviklingen de sidste år har betydet, at vi har tabt nogle af de tværgående helhedshensyn, så som at kommunen beskæftigede nogle af de knap så skarpe medborgere til vedligeholdelse af parkog vej- området, og på den måde hjælpe socialforvaltningen med en aktivering. Man havde en fælles opgave, som man løste i fællesskab.

Driftsafdelingen Et af resultaterne i synliggørelsesprocessen er Driftsafdelingen i Herning Kom40 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Diagram 1 Opgaver og optrÌningsforløb

Kommune - oplÌring af mentorer - trÌning i jobsøgning - netvÌrksdannelse

Udslusning internt 1. ansĂŚttelse i Driftsafdelingen 2. lĂŚreplads i Driftsafdelingen

OptrÌningsvirksomhed - 5 pladser i VIV - løbende indtag - OplÌring evt. suppleret med kurser - praktik - udslusning

MĂĽlgruppe (visitations af unge kontanthjĂŚlps-modtagere)

Udslusning til andre aftagervirksomheder - landbrug - entreprenør - virksomheder - planteskoler - uddannelse

Organisering af opgaver og optrÌningsforløb for jobtrÌning.

mune. Driftsafdelingen drives som en privat virksomhed og er i konkurrence med private entreprenører om løsningen af opgaver inden for drift af veje, grønne omrüder, genbrug og affald. Der er ca. 150 ansatte og en ürlig omsÌtning pü ca. 60 millioner kroner. Kunderne er kommunale, amtskommunale og Stats-institutioner i Herning omrüdet.

I konkurrence er det kun det, der müles, der har vÌrdi. Socialt ansvar er ikke et mül i sig selv, og der er ikke specifikke krav pü omrüdet. Derfor kan Driftsafdelingen kun engagere sig i socialt ansvar, nür der er en positiv økonomi

i projekterne, da det er økonomien, vi bliver mül pü. Den rummelighed, der var tidligere, er røget‌ Holdningen blandt Driftsafdelingens medarbejder og ledere er dog fortsat, at man gerne vil tage et socialt ansvar, og derfor har vi ogsü haft en løbende dialog med socialforvaltningen, om der kunne strikkes nogle ordninger sammen.

IdĂŠ Vi mĂĽ undgĂĽ ÂťsilotankegangÂŤ - altsĂĽ at hver forvaltning eller afdeling udeluk-

kende arbejder efter egne mül, som ikke nødvendigvis er til fordel for kommunen som helhed. Det kan vÌre formülstjenligt at pülÌgge en afdeling nogle forpligtigelser, som müske er bøvlet for afdelingen, men samlet set for kommunen er det en fordel.

Derfor har Direktionen taget udfordringen op. Direktionen foreslĂĽr, at der laves en ÂťVirksomhed i virksomhedenÂŤ i Driftsafdelingen. En virksomhed i virksomheden (viv) er en afdeling, hvor man har sĂŚrlige rettigheder og forpligtigelser i forhold til resten af Driftsafdelin-

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă‚ $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ Ă‚ )D[ Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă‚ ZZZ JHRJUDI GN

41 ¡ Stads- og havneingeniøren 8 ¡ 2005

41

også være andre områder, men pointen er, at de ledige, som bliver tilknyttet viv’en, vil få sidemandsoplæring af medarbejdere, som pt. indgår i den ordinære arbejdsstyrke, og som ser denne opgave som en spændende og meningsfuld udfordring. Der vil ligeledes ske en afklaring af hver enkelt person med henblik på deltagelse i kompetencegivende kurser.

Bliver en »virksomhed i virksomheden« en succes, vil det være godt for de ledige, byen, politikerne, afdelingen og erhvervslivet i øvrigt, som har svært ved at tiltrække kvalificerede og motiverede medarbejdere inden for landbrug og gartneri. Driftsafdelingens netværk til andre entreprenører og producenter vil kunne hjælpe til at skaffe kontakter, når de unge skal sluses ud på det »rigtige« arbejdsmarked.

Økonomi Optræningsforløbet vil som udgangspunkt tage et år, hvor de 3 første måneder er en prøvetid på kontanthjælp.

Herefter er der mulighed for ansættelse med løntilskud i yderligere 9 måneder.

Status

gen. Det betyder, at man adskiller de økonomiske og personalemæssige forhold fra resten af virksomheden, men samtidig drager nytte af, at viv’en er en del af en rigtig arbejdsplads. Det indgår som et vigtigt element, at der skabes et positivt image om viv’en á la pæne biler, pænt tøj og pæn opførsel. Det giver de ansatte i viv’en oplevelsen af at være på en normal arbejdsplads.

Den gruppe personer, som Driftsafdelingen og Socialforvaltningen er enige om at få i viv’en, er unge som ikke er

kommet i gang med uddannelse og måske heller ikke er boglig anlagt. Tidligere kunne disse unge få beskæftigelse i produktionsvirksomheder, men de er jo som bekendt automatiseret eller flyttet til lavtløns lande. Disse unge mangler arbejdspladstræning og måske selvværd til at komme i gang med en praktisk uddannelse.

Det er tanken, at viv’en skal bygges op omkring det arbejde, som afdelingen har med gartneri, anlæg, renholdelse og vedligeholdelse af midtbyen. Der kunne

Forslaget om en virksomhed i virksomheden er her i foråret blevet behandlet politisk. Der er stor sympati for ideen, men politikkerne er meget opmærksomme på, at ordningen ikke må være konkurrenceforvridende. 3F (tidligere SID) er begejstret for ordningen, lige som City Foreningen og andre interessenter som er blevet spurgt.

Vi forventer at starte projektet op i august og håber derved både at kunne drive en konkurrencedygtig og markedsorienteret Driftsafdeling og samtidig medvirke til at løse kommunens opgave med at få borgere på kontanthjælp trænet op til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Finansieringsmodel for træningsforløb.

Diagram 2 Finansierings model Prøvetid.

Kontanthjælp i 3 mdr.

42

Optræning. Ansættelse med løntilskud i 6 mdr.

Ansættelse med reduceret løntilskud i 3 mdr.

42 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

PN STØBEGODS

-overalt med stærke fordele •

•

3

•

2

2

• •

3

3

•

•

5

1 Spulebrøndkarme med dæksel til vej eller fortov. Flydende eller faste. Runde eller firkantede.

2 Spulebrøndkarme med dæksel til private haver.

3 Rendestensriste diagonale og slynget, med og uden hængsel.

Rendestensrist med 4 affasede flanger til pladsarealer

4

Fast rendestensrist til flisebelægning.

4 Store brøndkarme, flydende eller faste, lette og svære dæksler eller riste samt

3

• •

•

PN STØBEGODS er et komplet sortiment af brøndkarme, dæksler og riste for den professionelle, der vælger sikre løsninger og kvalitetssikrede*) produkter.

Rekvirer det nye informationsmateriale om PN STØBEGODS - og bliv overbevist om de mange fordele. *) Testet af Dansk Teknologisk Institut.

•

1

5

5 Firkantet brøndkarm med rist til flisebelægning.

• Større styrke

• Mindre støj

PN STØBEGODS er altid fremstillet i SG-jern, GGG50.

PN brøndkarme har afdrejet anlægsflade og antiklapring.

• Bedre sikkerhed

• Lavere vægt

PN STØBEGODS opfylder kravene i.h.t euro-normen EN124.

PN STØBEGODS i SG-jern vejer kun ca. 60% af støbegods i gråjern.

• Mere plads

• Flere funktioner

PN brøndkarmens lange skørt giver bedre montage ved hævning af ”flydende karm”.

PN dækslet er et tre-i-et dæksel.

Lukket, åbent eller låst - i ét og samme dæksel.

K !ODS S HUØBEGå KTC

ST p e PN med mød ber er Års ptem . se ing n 2 rn de i He

B-10 MARKETING

fjernvarmedæksler

2

Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt det nye PN STØBEGODS katalog.

Navn:

Adresse:

BØTKERS Kvaglundsvej 81 DK-7605 Esbjerg Ø Telefon 76 76 66 66 Telefax 75 14 09 34

Postnr: By:

www.stobegods.dk

43 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

43

Motorveje omkring Herning Af vejchef Klaus Bach Andersen, Herning Kommune

Udbygningen af motorvejene ved Herning er i fuld gang. I efteråret 2006 åbner 27 km motorvej/ motortrafikvej øst og syd om Herning. I 2007 er motorvejen ført helt til Brande og i 2008 er motortrafikvejen syd om Herning forlænget mod vest til Snejbjerg.

I 1990 vedtog Folketinget en projekteringslov for 3 overordnede ruter i Midt og Vestjylland, nemlig Rute 15 HerningÅrhus, Rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og Rute 26 Hanstholm- Viborg- Århus.

Dermed kom Midt- og Vestjylland på

det danske motortrafikvejskort, som indtil da udelukkende havde drejet sig om at skabe motorvejs-H'et med den østjyske motorvej som venstre afgrænsning i H'et.

Rute 15 Herning- Århus I 1993 vedtog Folketinget anlægslov for Rute 15 Herning-Bording og LåsbyÅrhus og disse motorvejsetaper blev anlagt i 2002-2003. Herning- Bording motorvejen betød en kraftig aflastning af den gamle hovedvej gennem Ikast og Hammerum, hvor kapacitetsgrænsen var nået med lange bilkøer til følge morgen og aften. Folketinget har senere vedtaget at anlægge forlængelsen Bording- Funder ved Silkeborg og herefter mangler »kun«, at man beslutter sig for en linieføring ved Silkeborg, før »hullet« mellem Herning og Århus er lukket.

Rute 18/ 15 Herning NBrande og syd om Herning I 1999 blev anlægsloven for en udbygning af Rute 18 fra Sinding nord for Herning til Brande vedtaget. I 2002 blev loven revideret, hvilket har medført, at størstedelen anlægges som 4- sporet motorvej. Vejen indgår i udbygningen af Rute 18 mellem Holstebro og Vejle N, som efter mange undersøgelser af forskellige linieføringer blev valgt som den mest optimale linieføring.

Det var den linieføring, der tilgodeså flest af de mange trafikale, sikkerheds-og miljømæssige samt økonomiske hensyn, der indgår når man skal vælge en motorvejslinie. I anlægsloven var også medtaget en udbygning af Rute 15 syd om Herning til Snejbjerg som motortrafikvej.

Visualiseringsteknik anvendt til borgerorientering Anlægsloven blev hurtigt fulgt op af handling fra Vejdirektoratets side. Det enorme arbejde med at forberede og anlægge 45 km motorvej/ motortrafikvej rundt om Herning er forløbet stort Motorvejskrydset mellem Rute 15 og Rute 18 øst for Herning under anlæg.

44

44 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

45 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2005

45

med 4-7.000 biler i døgnet, heraf er en stor andel tung trafik. Det vil muliggøre en fredeliggørelse og en forskønnelse af de gamle indfaldsveje.

Sølandskab som sidegevinst Herning området er fladt og lige under muldjorden er der mange steder et tykt sandlag. Samtidig er der en meget høj grundvandstand. Det har været en stor fordel for Vejdirektoratet at kunne finde sand af god kvalitet til dæmningsindbygning mv. lige ved siden af vejanlægget.

Samtidig har den høje grundvandstand medført, at udgravningerne på kort tid er blevet fyldt med vand, så der er skabt søer.

På den måde har Herning fået 7 nye søer forærende. Herning har selv udnyttet muligheden for at kunne sælge sand til motorvejsbyggeriet til at få udgravet en 25 ha stor sø, Fuglsang sø i den nordlige bydel.

Dermed har man fået skabt en enestående byggegrund med »havnefront« og plads til ca. 400 boliger, badestrande, campingplads, feriehytter og måske en bådhusrestaurant.

Til motorvejene har der skullet bruges 2-3 mio. m3 sand til indbygning på grund af krydsninger med jernbanerne til Århus, Vejle og Skjern samt 3 store udfletningsanlæg, herunder en kløverbladsudfletning, hvor Rute 18 og 15 mødes.

De planlagte motorveje/ motortrafikveje i Herning Kommune.

set efter planen siden starten i år 2000.

Vejdirektoratet tog en helt ny teknik i anvendelse, da man skulle præsentere borgerne for de store planer.

Det var visualiseringsteknikken, hvor man virtuelt flyver langs med motorvejslinien, som er lagt ind i en landskabsmodel, hvor man kan se ejendomme, skærende veje, marker mv. Teknikken gav lodsejerne en virkelig god forståelse af projektets indgreb og har givetvis afmystificeret mange problemstillinger.

Hvad betyder motorvejene for Herning?

Erhvervslivet i Herning området, herunder specielt Messecenter Herning har fra starten været meget begejstret over 46

motorvejsplanerne og især for Rute 18 motorvejen mod syd. Muligheden for en hurtig og sikker overordnet vej til og fra Østdanmark og Europa mod syd har været en drivkraft for mange initiativer, som erhvervsfolk og organisationer har taget for at få sat motorvejene på den politiske dagsorden.

Men motorvejsbyggeriet har også en anden meget vigtig funktion, nemlig at aflaste Herning by for en stor gennemkørende trafik.

En række store veje ( rute 12, 15 og 18) løber i dag igennem byen og medfører store trafikproblemer - ikke mindst trafiksikkerhedsmæssige gener samt giver anledning til en høj miljømæssig belastning ikke kun i Herning by, men også i omegnsbyerne.

De store veje i Herning bliver i følge Vejdirektoratets trafikprognoser aflastet

Kommunens rolle i motorvejsbyggeriet Vejdirektoratet er bygherre for motorvejene og står med ansvaret for planlægning, ekspropriationer, udbud og anlæg af vejene.

Men et så stort vejprojekt, der på afgørende måde griber ind i det lokale vejnet, i byudviklingen og i ejendomme langs vejen, kræver en meget høj grad af koordinering mellem Vejdirektoratet, Amtet og Kommunen.

Derfor afholder parterne kvartalsvis et stort koordineringsmøde med en lang række punkter på dagsordenen som fx. orientering om projektets status og tidsplan, problemer, borgerhenvendelser, midlertidige trafikomlægninger, jordflytninger, lukning af skærende veje og ændring af husnumre.

Udover koordineringsmøderne deltager kommunen både på politisk og administrativt niveau i linie- og detailbesigtigelser, ekspropriationer og de løbende sager.

46 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

En stor del af borgerkontakten vedrørende motorvejene varetages af kommunen.

Selv om de berørte grundejere får en god orientering på de borgermøder, som Vejdirektoratet afholder, så kontakter mange folk kommunen for at få supplerende oplysninger fx. i forbindelse med planlagt huskøb i nærheden af motorvejen. Denne kontakt er tidsrøvende, men er samtidig et interessant arbejde, fordi man får et godt indblik i borgernes syn på motorvejene og vejnettet i al almindelighed.

Motorvejene kræver gode forbindelsesveje til det kommunale vejnet, og det er normalt en kommunal opgave at sørge for, at disse veje bliver anlagt samtidig med motorvejene. Ved Herning anlægger kommunen således 3 større, nye forbindelsesveje. I forhold til motorvejsudbygningen, som koster ca. 2 mia. kr., er der tale om små beløb, men for en kommune med et beskedent vejbudget kan beløbene godt virke voldsomme.

Endemålet Motorvejsudbygningen ved Herning

47 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Vejplaner for udbygningen af Rute 18 og 15.

slutter i 2008, men endemålet med motorvej til Århus og til Vejle ligger stadig nogle år ude i fremtiden. Begyndelsen på motorvejsprogrammet har været

succesfuld, så forhåbentlig realiseres drømmen om de jyske tværveje inden for en kort tidshorisont.

47

Tilbud til friluftslivet i Herning Kommune Af stadsgartner Lars Østerbye, Herning Kommune

Alle sanser bringes i aktivitet på en god sammenhængende måde.

Etableringen af shelterpladser er et af Herning Kommunes projekter, der har forbedret de rekreative muligheder i kommunen. Pladserne udføres i samarbejde med spejdere, skovdistrikt og turistkontor.

Shelterpladser

Skov og naturområderne har altid været et populært besøgsmål for befolkningens rekreative færden.

Herning Kommune har derfor gennem årene prioriteret naturområdet meget højt med nye skovrejsningsprojekter, naturgenopretning, vandløbsrestaurering m.v.

Skoven har gennem årene været det mest benyttede fritidstilbud i forhold til, hvad der i øvrigt tilbydes af kulturelle tiltag såsom idræt, museer, biblioteker, kunstudstillinger, teatre m.v.

Behovet for længerevarende ophold i 48

naturen har specielt været i vækst i de seneste år.

Udover behovet for den direkte naturoplevelse er der opstået et behov for at genoplive det primitive som kontrast til vores moderne elektroniske liv.

Der har vist sig et behov for i f.eks. børnefamilierne, at opleve det nærvær der opstår, når alle de andre tilbud er fjernet, og man er alene om at sætte dagsordenen for sig selv og sine nærmeste.

Samtidigt viser al forskning, at naturoplevelsen umærkeligt påvirker vores psyke på en positive, afstressende måde.

Dette er baggrunden for, at Herning Kommune, gennem de seneste år, har investeret i opbygningen af en række støttepunkter i vores naturområder ved bl.a. etableringen af primitive overnatningspladser. 1. etape har omfattet etableringen af 3 shelterpladser samt indretningen af en tidligere stald til primitiv overnatningsformål.

Pladserne er placeret i den nordlige del af kommunen med en indbyrdes afstand, der muliggør, at brugerne nemt kan cykle eller gå fra plads til plads (8 12 km.)

Hver shelterplads består af 4 shelters, 1 muldtoilet, 1 vandpost, 1 brændeskur samt 1 bålplads.

I stalden er de tidligere båseafsnit genbrugt og forsynet med trædæk til overnatning, uden at rummets karakter af stald er fjernet.

Stalden er samtidigt et dagtilbud til en naturbørnehave, der med bus kommer til stedet hver dag.

48 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

$XWKRUL]HG 1RYDSRLQW 6\VWHP 3DUWQHU

9LD1RYD 6\VWHPV 'HQPDUN $ 6 'XVDJHU cUKXV 1 7OI )D[ (PDLO YLDQRYD#YLDQRYD GN ZZZ YLDQRYD GN

49 ¡ Stads- og havneingeniøren 8 ¡ 2005

49

Samarbejder

Etablering af shelterpladser er en del af Hernings indsats for friluftslivet.

50

Herning Kommune har påbegyndt en tilsvarende udbygning af primitive overnatningspladser i den sydlige del af kommunen.

Den 1. plads vil blive etableret i 2006 i samarbejde med en spejdertrop.

Kommunen har investeret et mindre beløb i forbindelse med etableringen af spejdernes nye klubhus, mod at kunne etablere en offentlig shelterplads på deres grund.

I spejderhuset er der etableret direkte adgang til toilet og brusenische for de offentlige brugere.

Pladsen er et fint eksempel på samarbejde mellem det offentlige og det private friluftsliv.

Næste plads planlægges opført i et samarbejde med Feldborg Statsskovdistrikt på et af distriktets skov- og naturområder ved Søby Brunkulslejer.

Teknik og Miljø har gennem årene haft et omfattende samarbejde med vores lokale Turistkontor om markedsføringen af vores naturområder og vigtige kulturminder i det åbne land.

Vi administrerer således det 170 år gamle fattighus på Ørre Hede, et 120 år gammelt missionshus i Nybro samt en gammel landdistriktsskole, ligeledes ved Ørre Hede, hvor i øvrigt videnskabsminister Helge Sander i sin tid har gået i skole.

Vi understøtter aktivt cykelturismen, og vi har sammen med Holstebro Kommune og Ringkjøbing Amt fået startet kanosejlads på Storåen, hvor Herning Turistkontor står for udlejningen. Til støtte for sejladsen er der anlagt en række landingspladser langs med åen. Endvidere har Herning Kommune været med til at rejse en større fredningssag i Søby Brunkulslejer, der foruden bevarelse af det særprægede område også skal fremme vores muligheder for at gennemføre naturplejeopgaver til glæde for bl.a. Brunkulsmuseets mange gæster, ca. 20.000 årligt.

Motorvejene omkring Herning har skullet bruge store mængder af sand.

Sandet har bl.a. kunnet hentes i sidetag, hvor der er blevet gravet under grundvandsspejlet.

Resultatet er blevet 3 nye store søer. 1 på 12-13 ha., 1 på ca. 28 ha. og 1 på ca. 38 ha. samt en række mindre søer på 3-5 ha.

For en indlandskommune har dette givet helt nye muligheder for et aktivt friluftsliv.

Der etableres badestrande vekslende med naturbredder, og vi arbejder bl.a. med etableringen af et vandskisportscenter. Et meget positivt bidrag til friluftslivet i Herning.

50 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Kommuneabonnement – kort og rettigheder til digital forvaltning

DTK/Skærmkort

DTK/Høje målebordsblade

DTK/Kort25

Digital forvaltning er godt i gang med at blive realiseret rundt omkring i landet. Mange kommuner har udviklet internet-løsninger, der giver borgerne mulighed for selvbetjening 24 timer i døgnet, og som samtidig letter sagsbehandling og administration internt i kommunen.

Kort og geografiske data er en naturlig del af den digitale forvaltning og tilføjer værdi til kommunens løsninger.

Med et Kommuneabonnement tilbyder Kort & Matrikelstyrelsen en række aktuelle og historiske kort, rettigheder med mere på fordelagtige vilkår. Blandt andet er det muligt at få leveret kort via Kortforsyningen.

Besøg Kort & Matrikelstyrelsens stand på KTC-årsmøde d. 1. og 2. september 2005 og hør mere om Kommuneabonnementet.

51 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

51

Funktionsudbud af asfalt i Herning Kommune Af ingeniør Jens Arne Olesen og vejchef Klaus Bach Andersen, Herning Kommune I 2003 gennemførte Herning Kommune et funktionsudbud af asfaltvedligeholdelsen på 20 % af vejnettet. Efter 2 år har 28 % af det funktionsudbudte vejnet fået ny asfalt, mens kun 8 % af det øvrige vejnet i kommunen har fået nyt slidlag. Funktionsudbudet har således på kort sigt betydet en markant forbedring af vejenes tilstand.

Herning Kommune har 750 km asfaltveje og et årligt budget til asfaltvedligehold på 11,3 mio. kr. På veje i landområdet, som udgør ca. 50 % af det samlede asfaltareal i kommunen, anvender vi normalt overfladebehandling som slidlag, fordi belægningen er billig og har god friktion. I byområder bruger vi oftest pulverasfalt som slidlag.

Herning har i en årrække været i samme situation som mange andre kommuner: at pengene til asfalt ikke var tilstrækkelige til at forny belægningerne 52

i takt med slitagen. Resultatet har været, at gennemsnitsalderen på asfalt-slidlagene er steget for hvert år, fordi vi ikke har kunnet følge med med udlægning af ny asfalt.

Figur 1 viser udviklingen i belægningernes alder i 12 års perioden 19922004. Pulverslidlagene er gennemsnitligt blevet hele 7 år ældre i denne periode, hvor målsætningen burde have været, at alderen blev holdt konstant. Gennemsnitsalderen af slidlag i byerne er nu steget til 18 år. De overfladebehandlede

veje på landet er tilsvarende blevet 3,5 år ældre i 12 års perioden og gennemsnitsalderen er nu 12,5 år. Mange veje på landet har slidlag, der er over 20 år gamle, hvor man normalt regner med en levetid på 10-15 år for et slidlag.

Funktionsudbudet I 2003 besluttede byrådet, at man ville forsøge at udbyde asfalten i et delområde af kommunen i funktionsudbud på en 15 års kontrakt. Der blevet skåret et lagkagesnit på ca. 20 % af kommunen, begrænset af store statsveje. Området indeholdt alle typer af kommuneveje fra små biveje på landet til større industriveje og boligveje i byerne. Området indeholdt dog ikke veje i Herning bymidte, fordi asfaltarbejder i bymidten egner sig dårligt til funktionsudbud. Renovering af gamle bygader kræver en nøje koordinering med ledningsejerne og giver derfor ikke entreprenøren frit spil med hensyn til at forny belægninger, når han finder det optimalt.

Formålet med et funktionsudbud af asfaltbelægninger i en lang tidsperiode

52 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Viden der bringer mennesker videre

Vi arbejder målrettet på at opbygge partnerskaber med vores samarbejdspartnere i kommunerne. For kun når kommunen og rådgiveren arbejder i fællesskab med projekter, opnår vi de gode resultater.

Fokus fastholdes på kundens ønsker, og projektet får tilført højst mulig værdi---

Nina Vendelboe, afdelingsleder, Rambøll Danmark

53 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

53

gennemsnitsværdi for skadespointet for hver vejkategori, som heller ikke må overskrides. Det sidste krav skal sikre, at entreprenøren ikke ved afslutningen af perioden afleverer et vejnet, hvor helhedstilstanden er ringere, end da han overtog vejene.

Funktionskontrakten

Figur 2 Det område, som blev udbudt

er at give entreprenøren frie hænder til at vælge asfalttype og til at planlægge, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at udlægge ny asfalt. Ligeledes vil den lange periode medføre, at entreprenøren får en følelse af ejerskab og ansvar for belægningernes udseende og funktion.

Funktionsudbudet omfattede udover asfaltbelægninger også rabatregulering og striber, men ikke vejafvandingen i øvrigt. Vejteknisk Institut blev sat på opgaven med at lave udbudsmaterialet,

fordi de havde arbejdet med funktionsudbud i andre kommuner. Udbudet blev baseret på funktionskrav til tilstanden af asfaltbelægningerne. Herning Kommune har for hele vejnettet registreret skadespoint, som er et sammenvejet mål for belægningens skader. Vejnettet er opdelt i trafikveje, befærdede lokalveje og øvrige lokalveje og for hver kategori blev der fastsat en maksimal skadesværdi, som aldrig må overskrides.

Herudover blev der fastsat en maksimal

20

År

15

10

5

0

1992

1996

2000

Figur 1 Udviklingen i asfalt-slidlagenes alder i Herning Kommune

54

2004

Kun 3 firmaer bød på opgaven. NCC vandt med det økonomisk set mest fordelagtige tilbud på godt 32 mio. kr. fordelt over 15 år for vedligehold af 132 km vej. Herudover indeholdt NCC’ s tilbud en vejledende handlingsplan med en hurtig forbedring af vejtilstanden.

NCC har levet op til denne handlingsplan, idet man i 2004-2005 fornyr hele 28 % af kontraktvejnettet. Til sammenligning fornyr kommunen på det resterende vejnet godt 8 % af belægningerne i 2004-2005, og der er tale om en forøget fornyelse i forhold til de foregående år takket være de lave asfaltpriser, som blev opnået ved den ordinære asfaltlicitation i 2004.

I 2004 investerede NCC ligeså meget i kontraktvejnettet, der udgør 20 % af det samlede vejnet, som kommunens budget til asfalt på de resterende 80 % af vejnettet.

Kommunens erfaringer med funktionsudbudet Kommunens hidtidige erfaringer med funktionskontrakten har været gode.

Kontrakten koster lidt mere, end vi ellers ville have brugt på asfalt i området, men vi får rettet op på standarden, så vejkapitalen nu kan bevares. NCC lever op til de stillede funktionskrav og har valgt en strategi, der fornyr mange strækninger i starten af perioden. Det er populært og har skærpet interessen for at gå videre med funktionsudbud af tilsvarende bidder af vejnettet (dog ex. Herning by).

Indtil videre har byrådet dog valgt at vente med yderligere udbud bl.a. på grund af strukturreformen, hvor Herning Kommunes vejnet bliver fordoblet i 2007.

Ved underskrivelsen af kontrakten blev der afholdt et samarbejdsseminar og her underskrev parterne en erklæring om samarbejdet i kontraktperioden.

Denne målsætning for samarbejdet har NCC til fulde levet op til indtil nu. Vi er derfor tilfredse med funktionskontraktformen og har ikke overvejelser om at skifte til en partnering-model for asfaltudbud, som ellers synes at være højeste mode for tiden.

54 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

" 9 ' ( % 2 2 % 2 ± $ ' ) 6 . ) . '

"ES G OS PÍ STAND NR VED +4# S ÍRSM DE

2ÍDGIVNING I ALLE FASER AF EN BYGGESAG 0ROJEKTUDVIKLING 0LANL GNING OG PROGRAMMERING 4ID OG KONOMI 5DBUD OG KONTRAHERING +ONKURRENCEAFVIKLING "EBOER OG BRUGERINDDRAGELSE 'ENHUSNING 0ROJEKT OG PROCESLEDELSE "YGGEADMINISTRATION )NDRETNING OG INDFLYTNING

WWW KUBEN DK

+UBEN "YGGEPLANDATA ! 3 q +UBEN "YFORNYELSE $ANMARK ! 3 q +UBEN "OPLAN ! 3 55 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

55

Messecenter Herning – et fyrtårn i regionen Af Kim Mikkelsen, Herning Messecenter Messecenter Herning bliver fra mange sider betegnet som et fyrtårn i den midtjyske region. Med over 600.000 besøgende hvert år og en række af de største og vigtigste fagmesser i Skandinavien, er virksomheden med til at sikre en årlig omsætning på over 100 mio. kroner hos regionens servicevirksomheder og detailhandel.

Succes kommer ikke af ingenting – det kræver mål, mod og samarbejde. For Messecenter Herning er netop de tre ord en del af opskriften på den fremsynethed, der har gjort virksomheden til Skandinaviens største og mest moderne messecenter og mødested.

Den første fagmesse i Herning fandt sted i 1963. Og siden er det gået rigtigt stærkt. De fem små udstillingshaller, der i 60'erne udgjorde Messecenter Herning, har siden etapevis udviklet sig til 95.000 m2 indendørs udstillingsareal fordelt på 15 moderne haller med alle tænkelige faciliteter for udstillere og besøgende. I dag er messecentret hjemsted for en lang række af de største og vigtigste fagmesser - ikke blot i Dan56

mark, men i Skandinavien og Nordeuropa.

Samtidig er det lykkedes at skabe et afgørende gennembrud inden for publikumsudstillinger, så Messecentret i dag er arrangør af landets største og populæreste biludstilling, Biler for Alle, ligesom man lægger hus til det største udstillingsarrangement for rejse- ferieog campingbranchen, Ferie for Alle.

oplevelse i forbindelse med messer, udstillinger og øvrige arrangementer. Et højt aktivitetsniveau i byen og en behagelig transport til og fra Herning er af afgørende betydning for oplevelsen.

Derfor er Messecenter Herning i tæt dialog med byens handelsliv og servicevirksomheder, ligesom samarbejdet med Herning Kommune er yderst velfungerende. Især spiller det tætte samarbejde med kommunens tekniske forvaltning en stor rolle i den fortsatte udbygning af messecentrets og byens faciliteter.

Frugten af samarbejdet med såvel Herning Kommune som amt og stat ses netop nu i landskabet omkring Herning, hvor motorveje for næsten 2 milliarder kroner skyder op. Byggeriet har været i gang i knap fem år og fortsætter i endnu tre. Til den tid vil der være motorveje nord, øst og syd om Herning og i retning mod Vejle.

Trecifret millionomsætning Tæt dialog med handelslivet og Herning Kommune Som servicevirksomhed er det vigtigt, at Messecenter Herning giver både kunder, gæster og samarbejdspartnere en total-

For hele regionen har Messecenter Herning stor betydning. Messecenterets gæster - besøgende og udstillere - foretager hvert år godt 22.000 overnatninger på byens hoteller og hos private

56 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Drikkevand og spildevand i

det nye Danmark I Hedeselskabet Miljø og Energi rådgiver vi om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling, forsyning, afløb, rensning eller recipienten.

Strukturreformen giver mange udfordringer !

Der skal bl. a. skabes en ensartet og sammenhængende datastruktur. Vi har Danmarks største ekspertise på det miljøtekniske område og er din bedste sparringspartner, når det handler om rådgivning, sammenkøring og optimal databehandling.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

os M ø da n d 9 på st ØDE ÅRSM KTC

Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

57 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

57

udlejere. Tal fra Visit Denmark viser, at en overnattende gæst her i regionen har et døgnforbrug på ca. 1.500 kroner.

Dermed lægger Messecenterets overnattende gæster ca. 33 millioner kroner i byen. Ud over dem der overnatter, er der så forsigtigt sat 450.000 øvrige gæster, og er deres forbrug i byen blot 100 kroner for hver, giver det en omsætning på 45 millioner kroner.

Hermed er omsætningen tæt ved 80 millioner kroner. Hertil skal så lægges Messecenterets årlige køb hos lokale leverandører og butikker. I et gennemsnitsår købes der ind hos lokale leverandører for rundt regnet 50 millioner kroner. Dermed er den samlede lokale omsætning på langt over 100 millioner kroner, der alene kan henføres til Messecenter Herning og dets aktiviteter.

Nye faciliteter øger konkurrencedygtigheden Konkurrencen inden for messe- og udstillingsbranchen er hårdere end nogensinde. Derfor er det hensigten at gøre Skandinaviens største messecenter

endnu bedre. Inden for de seneste år er der investeret små 200 millioner kroner i nye og forbedrede faciliteter. Danmarks største søjlefri multihal på 14.000 m2 har kostet omkring 60 millioner kroner, mens prisen for SAS Arena har været tæt ved 90 millioner kroner inklusive nye ppladser. Andre 25 millioner kroner er investeret i nyt klimaanlæg i messehallerne og et nyt ventilationssystem i Den Runde Hal. Men der står endnu mere på messecenterets ønskeseddel i bestræbelserne på at øge konkurrencedygtigheden.

Messecenter Herning som brand Messecenter Herning er kendt i hele landet. For de traditionsrige fagmesser og de velbesøgte publikumsudstillinger, for de tv-transmitterede shows og sportsarrangementer og for den topmoderne SAS Arena. De mange aktiviteter har ført til, at Messecenter Herning i dag er et brand.

I 2003 blev man for første gang kåret til et af erhvervslivets superbrand – en

Facts om Messecenter Herning • Skandinaviens største messe- og udstillingscenter • 15 moderne haller fra 2.000 til 14.000 m2 • 95.000 m2 indendørs udstillingsareal • 400.000 m2 udendørs udstillingsareal • 18.000 m2 administration og servicefaciliteter • Topmoderne stadion, SAS Arena, med plads til 12.500 tilskuere • 15.000 gratis p-pladser • Egen jernbanestation 400 m fra Indgang Vest • 54 større arrangementer i 2004 • 640.000 besøgende i 2004 • 160 medarbejdere i Messecenter Herning

ære, der netop har gentaget sig i år.

Messecentrets succes smitter af på Herning, for byen er også et brand. Takket være det store engagement fra kommunen, en blomstrende erhvervssektor, et rigt kulturliv og gode uddannelsesmuligheder. Alt sammen har sin grund i mod og samarbejde - og en aldrig svigtende tro på, at selv det umulige kan lade sig gøre.

Fremtidsplaner

Ferie For Alle: Fagfolk og besøgende strømmer til de populære messer og udstillinger i Skandinaviens største messecenter. Her er det udstillingen Ferie for Alle 2005.

58

Georg Sørensen har siden 1995 været direktør i messecentret, og i år blev han udnævnt til adm. direktør for Messecenter Herning A/S, der også omfatter Herning Kongrescenter og Herning-Hallens Restaurant. Med ham ved roret er det lykkedes at få en række nye messer og udstillinger på programmet. Samtidig er han hovedmanden bag de visioner, der ligger til grund for det fremtidige arbejde. Visionerne er indeholdt i en plan, Vision 2025. Den udstikker rammerne for Messecenter Hernings fremtidige fysiske udbygning med hotel, golfbane m.v. En meget ambitiøs plan, der gerne skal blive en løftestang for hele regionen. Og for Herning by, i andre serviceerhverv og hos detailhandelen.

Der er et stigende behov for oplevelser. Gæster og kunder vil ikke blot besøge en messe eller udstilling for at se nyheder. De stiller krav om oplevelser med både et fagligt, kulturelt og underholdende islæt. Det er Messecenter Hernings opgave også fremover at honorere disse krav.

58 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

LAD POST DANMARK KLARE KOMMUNENS SCANNINGSOPGAVER Post Danmark tilbyder fleksible løsninger inden for scanning af f.eks.: fakturaer, daglig post, arkiver, spørgeskemaer og svarkort samt ”Læs-ind” service.

Dermed undgår kommunen dyre investeringer i blandt andet avanceret scanningsudstyr og særlig uddannelse af medarbejdere.

Ring til Post Danmark tlf. 70 11 12 30 og hør, hvad vi kan gøre for din kommune.

www.postdanmark.dk/fs

Herning Bymidteplan Af byplanchef Marius Reese, Herning Kommune I de senere år er der kommet mere og mere fokus på den arkitektoniske kvalitet i de centrale byområder. Mange byer er gået i gang med omfattende gågadefornyelser, og der gennemføres byfornyelse i langt de fleste større og mindre byer.

Herning er ingen undtagelse fra denne trend.

I efteråret 2004 fremlagde Herning Byråd forslag til ny kommuneplan et forslag til bymidteplan for Herning til offentlig debat. Reaktionerne på bymidteforslaget var meget positiv fra alle sider og gav en spændende og nuanceret debat om Herning Bymidtes fremtid.

Byrådet har over de kommende år afsat en Bypolitik pulje til løbende realisering af Bymidteplanen.

Herning er en relativt ung by, og i manges øjne en lidt kedelig by at se på, nogen giver udtryk for at byen ikke har den hygge og charme som kendetegner andre, men også meget ældre købstæder, med snævre snoede gader, små hyggelige baggårde, pittoreske gamle huse osv.

Men Herning har et andet udgangspunkt end de gamle købstæder. Herning er anlagt langs en landevej og et jernbanespor, og er derfor i sit udgangspunkt som mange typisk danske stationsbyer. Herning har for længe siden vokset sig langt ud over at være stationsby til at være en moderne »storby« med alle de facetter som er karakteristisk 60

for de større byer i Danmark, men bymiljøet og arkitekturen afspejler på mange måder stadig udgangspunktet.

Det vil være forkert at forsøge at transformere middelalder by og Østjysk købstad ind i Herning Bymidte, det vil blot virke forlorent og ude af trit med vores egen selvforståelse af Herning som en moderne og dynamisk by, hvor alle muligheder er åbne.

at der er parkeringspladser nok. Der er anlagt en cityring omkring den centrale del af centrum, som giver en meget god trafikafvikling og tilgængelighed til parkeringspladserne i bymidten. Fra alle parkeringspladser er der kun få minutters gang til gågaden. Mange karreer var i tidens løb blevet udhulet for at gøre plads til parkeringspladser.

Denne form for planlægning har været god latin i langt de fleste byer, og giver en god og funktionel by, men konsekvensen har ofte været at der er blevet lukket op til byens bagside, som ofte ikke er særligt præsentabel eller et særligt rart sted at komme, fordi de ofte er blevet til åbne, og i Herning lidt forblæste og kedelige asfaltbelagte parkeringsarealer, som er blottet for liv og aktivitet når butikkerne lukker.

Velkomstarealer Trafikal tilgængelighed Opgaven var derfor at tænke anderledes og tage udgangspunkt i den by vi allerede har.

Mange ideer og holdninger blev afprøvet på tegnebordet og i debatten om bymidten, inden bymidteplanen blev lanceret. Vi kunne konstatere, at et af problemerne var bymidtens og gågadens bagarealer.

Tidligere tiders fokus på bymidten har primært drejet som at sikre den bedst mulige trafikale tilgængelighed og sikre

Et af de problemer som flere har påpeget er at Herning Bymidte mangler en mulighed for at man kan cirkulere og bogstaveligt talt gå rundt i byen. Gågaden ligger øst vest, og en strøgtur i Herning bliver derfor en tur op og ned af gågaden, hvor man kommer forbi de samme butikker to gange. Muligheden for at gå »rundt i byen synes mange mangler«.

Med udgangspunkt i disse to hovedproblemer opstod ideen om bymidtens »velkomstarealer«. Ideen er at forbinde alle karreer på begge sider af Gågaden 60 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Organiske ressourcer på afveje?

- dem forarbejder vi og skaber værditilvækst.

Solum Gruppen indgår forpligtende samarbejder om håndtering af organiske ressourcer som f.eks organisk dagrenovation, restfraktioner fra produktionsprocesser og slam. I dag samarbejder vi tæt med I/S KARA, I/S Nomi, I/S Noveren og I/S Vestforbrænding om behandling af organisk dagrenovation, have-/parkoverskud samt håndtering af overskudsjord.

De organiske ressourcer bearbejder vi til gas, strøm, vækstlag til golf- og fodboldbaner, afdækningslag til vejskråninger og mange andre formål. Solum Gruppen servicerer mange kommuners sportsarealer med vækstlag og græsservice og har bl.a. leveret vækstlag

Besøg os på stand 14 i Herning den 2. september.

og topdress til Brøndby Stadion og Ullevaal Stadion i Oslo. Organiske

Måske kan vi i samarbejde løse opgaver i din

ressourcer er med til at sikre både lys, græs og kvalitet på boldbanen.

kommune.

I stigende grad samarbejder vi også med private virksomheder om at

Check også www.solum.dk

optimere håndtering og bortskaffelse af restfraktioner/biprodukter.

Målet er, at løsningens bæredygtighed - økonomiske, miljømæssige, arbejdsmiljømæssige og sociale aspekter er fremtidssikrede og kan dokumenteres. Ofte medfører samarbejdet udvikling af nye behandlingsformer og produkter - til fordel for begge parter.

Solum Gruppen består af ca. 50 ansatte i Danmark og Norge, som arbejder med projekter indenfor bl.a. genanvendelse af organiske restprodukter og bæredygtigt jordbrug; Etablering og drift af anlæg til behandling af organiske restprodukter; Konceptudvikling, etablering, drift og kontrol af komposterings- og biogas-anlæg; Produktion, kontrol, og salg af vækstmedier.

Solum annonce 2.indd 1

61 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

24/06/04 9:49:53

61

Plan for Herning Bymidte.

med et stisystem parallelt med gågaden, og koble dette stisystem sammen med gågaden via smøger og passager gennem mange af de porte som findes i bebyggelsen langs gågaden.

Alle velkomstarealer skal have deres egen identitet og udformning, lige som smøgerne og passagerne skal have et særligt arkitektonisk tema, det kan være beplantning, belægning eller en særlig kunstnerisk udsmykning. For at sikre at velkomstarealerne bliver indbydende og attraktive har vi lanceret ideen om »BYotop« som er et lille og meget karakteristik grønt område som kan anlægges forskellige steder, som en slags oase og et hvile og pause sted.

Bymidteplanen er altså tænkt som et sæt af overordnede ideer og forslag til kvalitativ forbedring af bymiljøet i Herning By, og ikke mindst et sæt af anbefalinger til private bygherrer og ejere til hvordan de ud fra de særlige krav og funktioner de skal have opfyldt kan indgå i en sammenhængende ide for bymidten.

Opgaven med at realisere bymidteplanen er stor og økonomisk krævende og næppe realistisk hvis Herning Kommune alene skulle løfte opgaven ikke mindst fordi der også indgår en totalrenovering af gågaden. Hensigten med bymidteplanen har derfor også været at skabe incitamenter for private til at være med i realiseringen, og det sker bl.a. ved at butikkerne langs gågaden får mulighed for at få butiksfacade mod både Gågaden og velkomstarealerne.

62

Parkeringspladser Det har været væsentligt for at kunne realisere bymidteplanen, at antallet af offentlige parkeringspladser i bymidten ikke reduceres væsentligt. En meget væsentlig forudsætning har derfor været at der centralt i Bymidten i 2004 er opført et butikscenter med ca. 600 gratis offentlige parkeringspladser.

Mange private har allerede givet tilsagn om at være medfinansierende til konkrete anlægsprojekter i »det offentlige rum«, f.eks. flere banker og forretningsdrivende i bl.a. Dalgasgade og Bredgade. Flere af disse projekter er ved at blive realiseret og flere vil komme i løbet af relativt kort tid.

Bymidteplanen skal i den kommende tid konkretiseres og detaljeres og gøres til en handlings- og udførelsesplan.

Udmøntningen af bymidteplanen forudsætter også at der er den fornødne økonomi til rådighed, som må forventes at skulle indarbejdes i de kommende års budgetter. Det er også afgørende at processen og de første konkrete anlægsprojekter bliver startet på den »rigtige« måde, da projektet som helhed vil få meget stor betydning for den fremtidige udvikling af Herning Bymidte.

Hen over efteråret vil vi fra kommunen i gang med at inddrage alle relevante interessenter, med henblik på at konkretisere intensionerne i bymidteplanen, fastlægge en prioritering af konkrete indsatsområder og afdække økonomiske forhold vedr. finansiering af gågade-

renoveringen, anvendelse af byfornyelsesloven og tilvejebringelse af finansiering fra anden side.

I løbet af foråret næste år går vi i gang med at lave aftaler med de berørte parter om praktiske, økonomiske og tidsmæssige forhold i relation til den fastlagte indsats- og gennemførelsesplan og gennemfører projektering og udbud af de første konkrete projekter, således at anlægsarbejdet for alvor kan gå i gang næste sommer.

Der vil således blive tale om en »rullende« gennemførelse af Bymidteplanen. Fordelen er at vi kan lære af erfaringerne fra de enkelte projekter og løbende lave justeringer og ændringer i nye projekter.

Ulempen kan være, at der i mange år vil være byggepladser rundt omkring i Herning Bymidte, som kan give trafikale problemer og andre gener.

Bymidteplanen har bidraget meget positivt til at mange ser mere helhedsorienteret på hvad bymidten skal kunne.

Debatten er blevet mere nuanceret og drejer sig ikke udelukkende om at sikre parkeringspladser, men er også blevet en diskussion om oplevelser, arkitektonisk kvalitet, æstetik og byliv.

Bymidteplanen kan skabe rammerne for en spændende, mangfoldig og attraktiv bymidte, både for de handlende, byens gæster og kunder og dem der bor der.

62 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

- vi har løsningen!

NBC Marine tlf. 49 17 00 72 fax 49 17 52 72 mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Lad os sammen finde bæredygtige løsninger Af direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen Ny arbejdsdeling er på vej på miljøområdet. Lad os samarbejde og finde løsninger i fællesskab - sådan lyder opfordringen i dette indlæg fra Miljøstyrelsens direktør.

17. juni vedtog Folketinget lovene på natur- og miljøområdet i forbindelse med kommunalreformen, som er den største udfordring for miljøforvaltningerne i nyere tid. Reformen kommer til at betyde store ændringer i rollefordelingen på miljøområdet, og der skal også »tænkes nyt« i opgavevaretagelsen. Vi skal derfor i både staten, regionerne og kommunerne finde nogle nye, bæredygtige løsninger, der sikrer, at vi som myndigheder kan samarbejde optimalt fra 1. januar 2007. Processen bliver spændende, og der vil være mange nye elementer, så jeg vil gerne invitere til, at vi i fællesskab søger at »ændre problemer til muligheder«.

Kommunalreformen handler primært om procedurer og ikke om nyt indhold eller nye miljøprofiler. I kølvandet på lovene kommer der selvfølgelig et stort antal bekendtgørelser, der nærmere præciserer, hvem der fremover skal løse hvilke opgaver.

Det bliver primært jer i kommunerne, der skal få dette forvaltningsgrundlag 64

Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen.

omsat til praksis. Men vi skal være sammen om at sikre, at natur og miljøopgaverne bliver varetaget miljømæssigt bæredygtigt, effektivt og ensartet.

Der har været megen debat om, hvorvidt kommunerne vil være i stand til at løse de komplicerede miljøopgaver. Den tvivl er jeg sikker på, at kommunerne vil arbejde hårdt og seriøst på at gøre til skamme.

Hvor vi før havde 275 kommuner, vil vi nu i stedet få under 100, hvilket betyder en tredobling af de tekniske forvaltningers samlede kapacitet. Samtidig skal 1150 medarbejdere fra amterne placeres i de nye kommuner. Det vil utvivlsomt komme til at medføre en styrkelse af de faglige miljøer i kommunerne, når eksperterne bliver samlet på færre steder.

I forvejen har kommunerne en række erfaringer på miljøområdet i forbindelse med fx miljøgodkendelser til forurenende virksomheder og tilsyn med, at reglerne i miljøbeskyttelsesloven overholdes, men med kommunalreformen bliver mængden af opgaver i de tekniske forvaltninger øget betragteligt. For eksempel skal kommunerne betræde helt nyt land på naturbeskyttelsesområdet, ligesom der skal godkendes og føres tilsyn med langt flere særligt forurenende virksomheder.

I den forbindelse skal der bl.a. tages stilling til udledningen af forurenende 64 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

stoffer, hvilket er en meget kompliceret, men også vigtig opgave.

ingen grund til, at hver eneste kommune »opfinder den dybe tallerken«.

For at give kommunerne de bedst mulige forudsætninger for at løse deres opgaver vil der blandt andet blive etableret en kvalitetsstyringsordning, som blandt andet skal bidrage til at sikre, at sagsbehandlingen bliver optimal for borgere og virksomheder, og at der finder den tilstrækkelige koordinering sted i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, der går på tværs af kommunegrænser. Jeg kan ikke forestille mig en sådan ordning, uden at ordet krav nævnes.

Men jeg vil gerne understrege, at ordningen først og fremmest er tænkt som et hjælperedskab til kommunerne, hvilket de kommunale repræsentanter da også har betragtet det som i forberedelsesarbejdet.

Der vil selvfølgelig komme en overgangsperiode, hvor de nye kommunale forvaltninger dels skal finde sig selv og dels skal blive fortrolige med de nye roller.

I den periode er det vigtigt, at vi trækker på hinandens erfaringer og bruger hinanden bedst muligt. Der er jo

Samtidig har vi i staten brug for jeres synspunkter på, hvordan vi bedst muligt samarbejder. Også efter 1. januar 2007.

Den statslige og kommunale opgavevaretagelse hænger nemlig tæt sammen, så vi skal opbygge et rigtig godt partnerskab. Lige som vi fx har haft det i forbindelse med udarbejdelsen af den nye vejledning om klapning af havnesedimenter.

Jeg vil derfor gerne invitere til, at vi etablerer nogle faglige samarbejdsfora, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan udnytte hinandens kompetencer bedst muligt, og hvordan vi i fællesskab skyder os ind på de løsninger, som er mest fornuftige.

I Miljøstyrelsen har vi taget udfordringen op og har forberedt os på den nye situation. Vi har ændret vores organisation, så vi frem for små faglige kontorer nu har syv store faglige enheder. Det betyder, at vi bedre kan prioritere vores opgaver.

Når en ny, spændende og krævende opgave trænger sig på, har vi et bredere

felt af medarbejdere med mere alsidige kompetencer, vi kan trække på indenfor de enkelte enheder. Derudover arbejder vi meget projektorienteret, og det vil i min optik også kunne være en udbredt arbejdsform i vores kommende samarbejde.

Jeg tror på, at fremtiden fordrer, at vi skal blive bedre til at tænke nye, anderledes tanker, når der skal findes løsninger på de miljømæssige udfordringer, vi står overfor. Vi skal alle være mere fleksible og kreative i vores måde at arbejde på.

Kommunalreformen er en oplagt mulighed for at vise omverden, at vi på miljøområdet er gode til at finde løsninger i fællesskab. Vi bliver sammen målt på, om borgere og virksomheder opfatter os som åbne, samarbejdsorienterede og professionelle forvaltninger, der samtidig giver den garanti som alle efterspørger: »En stadig bedre natur- og miljøbeskyttelse«.

Lovgrundlaget ligger nu fast, så opgaven bliver at få den udmøntet i praksis. Og alle gode ideer til, hvordan det bedst gøres, er velkomne.

2005

Kurser og arrangementer I efteråret 2005 afholder Skov & Landskab følgende kurser mv. inden for park- og landskabsområdet:

Byens landskabsplanter 13. september, Aalborg. Om landskabsplanter og deres anvendelse i byen. Hvilke plantearter ønsker man at bruge i byen, hvilke kvaliteter skal planterne have, og hvilken betydning har valget af frøkilde? Disse og flere spørgsmål søges besvaret på temadagen. Arrangeres i samarbejde med Frøkildeudvalget og Danmarks JordbrugsForskning. Tilmelding senest den 26. august.

Rehabilitering af plantninger – principper, teknik og historiske værdier 21. september, Frederiksberg. Om fornyelse af plantninger i landskabelige parkanlæg. På temadagen præsenteres bl.a. driftsformen naturnær skovdrift, principper og metoder for indplantning samt en rehabiliteringsplan for Frederiksberg Have suppleret med ekskursion. Arrangeres i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen. Tilmelding senest den 1. september.

Bytræseminar 2005 13. oktober, Frederiksberg. Om identificering, etablering og forvaltning af risikotræer. Herudover præsenteres bl.a. en ny europæisk guide for plantning af bytræer, status for kastanieminermøllets udbredelse samt årets træplantningsprojekt – Operaen på Holmen i København. Afholdes i samarbejde med Dansk Træplejeforening. Tilmelding senest den 1. oktober.

Byens lys 18. november, København. Om lys og belysning af byens rum for landskabsarkitekter, arkitekter og planlæggere. Lysdesignere, arkitekter og lyssættere vil gennem foredrag og ekskursion demonstrere belysningens forskellige funktioner og betydninger. Det gælder både i arbejdet med forandring af eksisterende byrum og ved planlægningen af nye boligog erhvervsområder. Tilmelding senest den 1. november.

Læs mere på www.SL.kvl.dk eller ring på tlf. 3528 1500 65 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

65

Kommunalreformen og to fluer med et smæk Af direktør Jesper Jarmbæk, KMS og teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Den kommende kommunalreform medfører nye administrative opgaver og nye måder at gøre tingene på. Vi står overfor en række svære udfordringer, men også en meget spændende tid, hvor vi har mulighed for at få etableret fremadrettede systemer og gøre en forskel.

En fælles standardiseret kortlægning er en væsentlig del af fremtidens administrative grundlag og med etableringen kan vi »slå to fluer med et smæk«. Gennemføres omlægningen koordineret og i et samarbejde efter en fælles standard, vil de samlede etablerings- og driftsudgifter kunne begrænses. Samtidig vil det skabe et fælles, ensartet og sammenhængende geografisk administrationsgrundlag, som kan bruges på tværs af de administrative niveauer i både kommuner, regioner og stat.

KL, KTC, Amtsrådsforeningen og staten er i fællesskab godt i gang med arbejdet.

66

Et af vores fælles problemer Den kommende kommunalreform vil medføre udgifter bl.a. til omlægning af kommunernes tekniske kort. De kommunale tekniske kort er ikke standardiserede i dag, men er forskellige fra kommune til kommune, hvad angår både indhold, kvalitet, og hvor tit de ajourføres.

Det er derfor nødvendigt, at der sker en omlægning af de forskellige kort, så de bliver ensartede for hele den nye kommune. Men uden koordination og standardisering vil kortene for de nye kommuner fortsat være indbyrdes forskellige, hvilket vanskeliggør overførslen

Fælles standardiseret kortlægning: • er fælles, fordi det etableres i et samarbejde • er standardiseret, fordi det er ensartet for hele landet • drejer sig om landkortlægning, der koordinerer teknisk og topografisk kortlægning

af data på tværs af administrative niveauer bl.a. fra amterne som led i kommunalreformen.

Tekniske og topografiske kort »smelter« sammen En del af arbejdet med fælles standardiseret landkortlægning handler om at definere et fælles grundlag for kommunernes tekniske kort og Kort & Matrikelstyrelsens topografiske kort. I de tekniske og topografiske kort indgår nemlig nogle af de samme objekter: Bygninger, vejmidter m.fl. Disse objekter kaldes Fælles ObjektTyper (FOT). Ved at benyt66 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

WLPHU Vn PDQJH WLPHU RP nUHW WDOHU YL VW\ULQJ DI HQWUHSUHQ¡U YLUNVRPKHGHU PHG YRUHV NXQGHU

.DOXQGERUJ .RPPXQH 9L KDU WDJHW DUEHMGVKDQGVNHUQH Sn IRU DW J¡UH MHU NODU WLO DW UHVVRXUFHVW\UH L GH NRPPHQGH VWRUNRPPXQHU

)RU DW NODUH RV L NRQNXUUHQFHQ VRP XGI¡UHU IRU YRUHV GULIWVDIGHOLQJ RJ XGE\GHU DI DQGUH VHUYLFH\GHOVHU HU GHW Q¡GYHQGLJW PHG HQ HIIHNWLY GHWDOMHUHW UHVVRXUFHVW\ULQJ GHU VNDEHU GHW RSWL PDOH JUXQGODJ IRU IRUUHWQLQJVP VVLJH EHVOXWQLQJHU IRU EnGH RV VRP XGI¡UHU RJ YRUHV EHVWLOOHU

ȱ ȱ ªȱ ȱ ȱ ȱ

ȱ ª ȱ ȱ ȱ ǰȱ

ȱ ȱ ȱ ¢ ȱ ȱ ȱ

ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ Ȭ

ǰȱ ªȱ ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ

¢ ǯȱ ȱ ȱ

ȱ ȱ ȱ ȱ ǯȱȱ

ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ

ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ Ȭ

ě ȱ ¢Ȭ

ǰȱ ȱĚ ȱ ȱ ȱ ȱ

ȱ ȱ ȱ ȱ

ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ

ȱ ªȱ ª ȱ ȱ ȱȱ

ªȱ ȱ ǰȱ ȱ ȱ ȱ ȱ

ȱ ¢ ȱ ȱ è ȱ

ȱ ȱ ȱŚŖȱ ȱ ȱȱŝȱ ǯȱ

¢ ȱ ȱ ȱ ǯȱ

ȱ ȱ è ȱ ȱ ȱ Ȭ

ȱ ȱ è ȱ è ȱ ȱ è Ȭ

è ȱ ȱ ªȱ ȇ ȱ ª è ȱ ȱ Řǯȱ Ȭ

ȱ ¢ ǯȱ ȱ ǰȱ ȱ ȱ ® ȱ

ȱ ȱ ȱ ȱ ȱ

ȱŘŖŖśǯȱ ȱ ȱ ªȱ ® ȱ ȱ ȱ

ȱ ȱ ě ȱ ǰȱ ȱ ȱ ȱ

ȱ ¢ ȱ ® ȱ ȱ

ȱ ªȱ ǯ Ȭ ǯ ǯȱ

&KDUORWWH )UHGVJDDUG 7HNQLVN )RUYDOWQLQJ .DOXQGERUJ .RPPXQH

(OEHN 9HMUXS $ 6 2ORI 3DOPHV $OOp % cUKXV 1 7OI ZZZ HOEHN YHMUXS GN

67 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

67

Indgået aftale om samarbejde

Drøftelser om samarbejde

Interessetilkendegivelse om samarbejde

dardisering på tværs af landegrænserne, hvilket der aktuelt arbejdes på i EU i forbindelse med udarbejdelsen af direktivet for INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe (INSPIRE).

Den fælles standardiserede kortlægning i Danmark er i overensstemmelse med intentionerne i INSPIRE. Herudover vil udviklingen ske efter principperne i den serviceorienterede it-arkitektur (SOA) og med udgangspunkt i bl.a. standarderne OIO-XML/GML. Hermed bliver løsningerne bl.a. åbne og kan genbruges af flere på tværs af administrative grænser nationalt og internationalt.

Arbejdet er i fuld gang

Figur 2: Aftaler, drøftelser og interessetilkendegivelse om etableringen af FOT

te de samme FOT-specifikationer undgår man unødvendig dobbeltkortlægning.

Samtidig får man skabt et sammenhængende kortgrundlag til brug for alle administrative niveauer.

Servicefællesskabet for Geodata I erkendelse af betydningen og potentialet af geodata blev Servicefællesskabet for Geodata etableret i foråret 2002 på initiativ fra Den Digitale Taskforce. Servicefællesskabet er et samarbejde mellem offentlige brugere og producenter og har følgende medlemmer: Miljøministeriet v/Kort & Matrikelstyrelsen (varetager formandsskabet), Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Økonomi- og Erhvervsministeriet v/Erhvervs og Byggestyrelsen, Transport- og Energiministeriet v/Vejdirektoratet og Fødevareministeriet v/Direktoratet for FødevareErhverv.

Servicefællesskabet for Geodata har til formål at koordinere arbejdet med geodata i Danmark. Nogle af de væsentligste opgaver er: • at sikre sammenhæng mellem forskellige typer af kort og geodata og andre digitale data • at sikre adgang til geodata • at sikre størst mulig udbytte af investeringer i geodata

68

I et internationalt perspektiv Brugen af data går i nutidens samfund på tværs af landegrænserne - det være sig data om miljø, landbrug, energi, transport mv.. Det kræver fælles stan-

Servicefællesskabets overordnede vision for fremtidens Danmark er: • at geodata udgør et naturligt redskab for borgere, virksomheder og den offentlige forvaltning • at geodata er samordnede, standardiserede, let tilgængelige og billige • at geodata er en fælles basis for den digitale forvaltning Servicefællesskabet arbejder bredt mhp. at fremme anvendelsen af geodata gennem de mest hensigtsmæssige midler i den konkrete situation (standarder, vejledninger, frivillige aftaler, regler og love). Nytænkning og ændrede samarbejdsformer med hensyn til tekniske løsninger, organisering og finansieringsmodeller undersøges.

Servicefællesskabet for Geodata samarbejder med alle interessenter i geodatabranchen for bl.a. at opnå synergi og sammenhængende løsninger, der understøtter flest mulige sektorer.

Servicefællesskabet for Geodata’s hjemmeside: www.xyz-geodata.dk

Servicefællesskabet for Geodata og Kommunalteknisk Chefforening arbejder for at etablere en fælles infrastruktur for geodata med fælles basisdata, som stilles til rådighed for digital forvaltning i de forskellige sektorer via en serviceorienteret it-arkitektur.

I den forbindelse har Servicefællesskabet for Geodata etableret et større projekt, der skal skabe en sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning i et samarbejde mellem de kommunale, regionale og statslige parter. Etableringen vil i videst mulig omfang blive gennemført forud for implementeringen af kommunalreformen for at undgå fejlinvesteringer og dobbeltarbejde. Et initiativ som også Bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning bakker op.

Projekt til implementering af FOT-konceptet i Danmark Der er etableret en projektorganisation, som har til formål at udvikle og gennemføre en landsdækkende implementering af FOT-konceptet, som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Udover de tekniske elementer skal projektet udvikle en forretningsmodel og en driftsorganisering, der kan lægges til grund for et forpligtigende samarbejde mellem de involverede parter.

Servicefællesskabet for Geodatas projekt skal sikre den fortsatte dialog om udvikling af teknik, organisation, økonomi og finansiering.

Projektets grundorganisering er vist på figur 1. Projektstyregruppen består af følgende medlemmer: • Kommunal Teknisk Chefforening: Peter Clausen (styregruppeformand), Jørgen Marstrand, Philip Hartman, Arne Kirt 68 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

• Kommunernes Landsforening: Eske Groes • Kort & Matrikelstyrelsen: Søren Rude (projektchef), Olaf Andersson, Thorben B. Hansen • Vejdirektoratet: Per Friborg • Erhvervs- og Byggestyrelsen: Lars Green Lauridsen • Amtsrüdsforeningen: Leo Elgaard

ServicefĂŚllesskabets styregruppe

Projektstyregruppe

I 2005 er der fokus pü udarbejdelsen af: • en fÌlles forretningsmodel og en fremtidig organisering af driften • en specifikation for det samlede indhold i den tekniske og topografiske kortlÌgning. Dvs. det fÌlles grundlag Herudover er der en rÌkke samarbejder mellem kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen, hvor man er i gang med eller drøfter etableringen af FOT. Se kortet pü figur 2.

Projektchef og projekt ledelsesteam Arbejdsgruppen vedr. udvikling af forretningsmodel og driftsorganisation forimplementering af FOTkonceptet

Arbejdsgruppen til fastlĂŚggelse af specifikationen for FOT

Projektets øvrige aktiviteter organiseres ud fra de konkrete opgaver, fx som udvalg, arbejdsgrupper og delprojekter

Figur 1: Projektets grundorganisering

Det handler mere om kød og blod end teknik Arbejdet med etableringen af den fÌlles standardiserede kortlÌgning handler et godt stykke hen af vejen om teknik, men dog allermest om menneskelige

relationer og forstĂĽelse for vores indbyrdes arbejde i kommuner, regioner og stat. Det er vores hĂĽb, at vi gennem en fortsat tĂŚt dialog mellem de implicerede parter kan fĂĽ etableret et fĂŚlles geo-

grafisk administrationsgrundlag, som dels vil spare os for unødige udgifter, og dels vil lette vores arbejde i hverdagen.

Til gavn for borgere og virksomheder.

)33 +LOAK OG )NDUSTRISERVICE ER KLAR TIL OPTAGELSE I DIT LOKALOMRĂŒDEx .U STĂŒR VORES 46 INSPEKTIONSVOGNE KLAR TIL OPTAGELSE I KLOAKKER OVER HELE LANDET 6ORES OPERATÂ’RSTYRKE ER BLEVET UDVIDET MED KOMPETENCERNE FRA lRMAER DER I DAG UDGÂ’R )33 +LOAK OG )NDUSTRISERVICE !LLE VORES OPERATÂ’RER ER CERTIlCEREDE AF $46+ OG HAR I EN ĂŒRRÂ?KKE VÂ?RET EN DEL AF )33 $ET ER DIN GARANTI FOR KVALITET

2YDAGERVEJ !LBERTSLUND 4LF

,ADHAVEVEJ 2Â’DBY 4LF

9DUNSVEJ (ILLERÂ’D 4LF

3VANEVEJ +ALUNDBORG 4LF

+LÂ’VKÂ?RVEJ +OLDING 4LF

"OULEVARDEN 6EJLE 4LF

3MEDEVÂ?NGET .Â?STVED 4LF

'LYNGÂ’REVEJ 3KIVE 4LF

-EKUVEJ 5LDUM 4LF

69 ¡ Stads- og havneingeniøren 8 ¡ 2005

)33 +LOAK OG )NDUSTRISERVICE ER LANDETS FÂ’RENDE INDEN FOR RENSNING OG 46 INSPEKTION AF KLOAKLEDNINGER $EN LOKALE TILSTEDEVÂ?RELSE BETYDER AT VI I HÂ’JERE GRAD KAN TAGE HÂ’JDE FOR DEN ENKELTE KUNDES Â’NSKER OG BEHOV 6I GLÂ?DER OS TIL AT BETJENE DIG LOKALT

69

Stads- og kommunegartnerforeningen 50 år:

Strukturreformen og det grønne område Stads- og kommunegartnerforeningen fejrer i august sit 50 års jubilæum med afholdelse af den Nordiske Parkkongres i Odense. I dette indlæg ser vi fremad i en jubilæumssamtale med foreningens formand, Vej–og parkchef Peter Bjørno Jensen, Birkerød Kommune, der har været foreningens formand siden 1996.

I aprilnummeret af »Stads & havneingeniøren« bragte vi et historisk tilbageblik over Stads- og kommunegartnerforeningens udvikling. Fagets historie strækker sig meres end 300 år tilbage.

I de sidste 10 år er det sket en stor vækst i foreningens medlemstal, fagets bevidsthed er styrket og samarbejdet med andre organisationer såvel nationalt som internationalt er øget.

I det følgende giver Peter Bjørno Jensen sine bud på, hvad fremtiden og i særdeleshed strukturreformen betyder for det grønne fag og Stads- og kommunegartnerforeningen.

SH: Hvilke udfordringer og muligheder giver strukturreformen foreningens medlemmer – får faget bedre betingelser, giver reformen bedre faglig bærerdygtighed?

Peter Bjørno Jensen: Med den 70

nuværende kommunestruktur må vi konstatere at en del kommuner slet ikke har ansat grønne medarbejdere. Det er ud fra en faglig synsvinkel ærgerligt, men årsagen hertil skyldes uden tvivl at mange kommuner i dag er små, og derfor kun har få grønne områder. Stadsog Kommunegartnerforeningen har derfor heller ikke medlemmer i disse kommuner.

De fleste kommuner har heldigvis allerede i dag en størrelse, hvor man har besluttet at have en medarbejder med en grøn faglig baggrund ansat.

Kun i de største kommuner ser vi flere ansatte og det giver mulighed for dannelse af et fælles fagligt miljø. Vi må konstatere at netop det faglige miljø er med til at give nogle fantastiskt stærke og gennemslagskraftige grønne afdelinger i de kommuner, hvor det ses.

I dag er Stads- og Kommunegartnerforeningen repræsenteret i 110 ud af landets nuværende 270 kommuner.

Efter strukturreformen vil foreningen være repræsenteret i 81 ud af de kommende 98 kommuner. Det er en stor repræsentationsgrad, der selvfølgelig vil medføre, at kommuner, der i dag ikke har en faglig grøn medarbejder, pludselig får en fagligt tilgang til de grønne områder. I mange tilfælde vil der endog blive mulighed for at styrke området ved at oprette faglige grønne miljøer.

SH: Er der nogle ting som man efter jeres opfattelse skal være særligt opmærksomme på i strukturomlægningen i kommunerne?

Peter Bjørno Jensen: Som noget nyt skal kommunerne overtage naturforvaltningen. Der er ingen tvivl om at denne opgave lå godt i amterne, hvor medarbejderne gennem deres specialviden i høj grad har været med til at betragte naturforvaltningen fra en overordnet synsvinkel. Ved at overlade opgaven til kommunerne kan jeg godt være nervøs for at naturen bliver taberen, idet ekspertise og spidskompetence let vil gå tabt. Vi er meget opmærksomme på dette og vi vil i foreningen gøre hvad vi kan for at sikre at dette ikke vil ske.

70 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

71 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2005

71

SH: Hvilke er de væsentligste udfordringer for foreningens medlemmer i de kommende år, når vi taler om faglighed og kompetencer.

Peter Bjørno: Foreningens medlemmer er godt rustet til de nye udfordringer.

Den nye Parkdiplomuddannelse, og de mange seminarer på højt fagligt niveau, som blandt andet afholdes af Skov og Landskab, KVL, er med til at sikre dette.

En opprioritering og dermed fremtidssikring af fagområdet er de seneste år ikke mindst sket gennem ansættelse af en professor i parkforvaltning på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (KVL).

Det har gjort det muligt at uddanne kandidater med decideret fokus på den kommunale parkforvaltning og friarealforvaltning. De første studerende fra linjen er allerede ansat rundt om i landet, og jeg har kun godt at sige om deres indsigt, syn og kvalifikationer på fagområdet.

Det er i dag ikke nok at være en god parkforvalter i traditionel forstand. Der er i disse år stor fokus på de grønne områders betydning på f.eks. sundhedsområdet. Det sætter krav til øget tværfagligt samarbejde og øget borgerog brugerinddragelse. Denne udvikling er naturligvis en udfordring for de grønne forvaltere, og et af de områder, som foreningen naturligvis vil tage hånd om.

SH: Hvilken rolle mener du foreningen skal spille i fremtiden? Fx faglig forening, lobbyorienteret forening eller lignende.

Formand for Stads-og kommunegartnerforeningen, Vej-og Parkchef Peter Bjørno Jensen.

Peter Bjørno: Da foreningen i sin tid blev stiftet var den ikke kun en interesseforening men også en fagforening, der varetog lønforhandling for medlemmerne.

Sådan er det ikke i dag, hvor foreningen udelukkende er en faglig interesseforening, der skal styrke medlemmernes faglige stilling og være med til at markere den kommunale friarealopgave på landsplan og sådan vil det også være i fremtiden.

I dag hvor hovedparten af foreningens medlemmer sidder som eneste grønne ekspertise i en kommune, har vi

arbejdet meget for at bringe medlemmerne sammen ved kredsmøder og årsmøder der kan give mulighed for erfaringsudveksling og dannelse af netværk.

Vi er i foreningen også ved at forberede os til den nye struktur.

Foreningen har haft det samme navn i 50 år og det er godt og sigende, men vi må konstatere at kun et fåtal af foreningens medlemmer i dag har titel af Stadsgartner eller Kommunegartner.

Foreningens medlemmer arbejder ofte i organisationer med meget brede opgaveområder, hvilket yderligere bliver forstærket med de mange nye opgaver, der fremover vil tilgå fagområdet. Dette har medført, at vi ønsker at finde et mere nutidigt og sigende navn til foreningen.

En anden overvejelse er, hvordan vi bedst får givet informationer videre til foreningens medlemmer. Udbredelsen af information gennem hjemmesider og e-mails er blevet enorm, og det må vi som forening forholde os til og drage nytte af til gavn for vores fælles grønne områder.

SH: Har foreningen nogle naturlige samarbejdspartnere i de kommende år som kan styrke »branchens« interesser?

Peter Bjørno: Vi er altid åbne og interesserede i at samarbejde med beslægtede foreninger, hvad der gennem årene løb har givet mange positive resultater.

I de kommende år ville det naturligvis være oplagt at igangsætte et samarbejde med amternes nuværende faglige fora og dermed med de medarbejdere, som skal have deres fremtidige arbejdsplads i en kommune. Et sådant samarbejde vil uden tvivl vil være med til at styrke den grønne sektor. Vi har allerede haft uformelle kontakter ude til de amtslige foreninger, men det endelige resultat må vise sig hen ad vejen.

SH: Er der nogen prioriteringer, lovreguleringer o.a. som du vil efterlyse på det grønne område?

Peter Bjørno: Et stort ønske er at alle grønne områder i byzone over en vis størrelse blev omfattet af en generel beskyttelse. Ved en sådan beskyttelse ville man kunne sikre grønne områder med stor rekreativ, miljø- og naturmæssig betydning, men også i højere grad motivere til langsigtede investeringer, hvilket igen kan bane vejen for en endnu bedre og prioriteret forvaltning til gavn for borgerne.

Find yderligere informationer på: www.stads-ogkommunegartnerforeningen.dk

72

72 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

»Bedre Partnerskaber« - Nordsjællands Idéhus!

Af direktør cand. mag. Leon Lehrborg, Momentum

I efteråret 2004 så netværket »Bedre Partnerskaber« dagens lys. Foreningen Momentum – Nordsjællands Idéhus - stod bag - og formålet var at skabe et forum i Nordsjælland, der kunne understøtte udviklingen af samarbejdet mellem kommunale og private aktører i regionen.

Netværket har formuleret sin mission således: »Bedre Partnerskaber er et nødvendigt netværk mellem offentlige og private, som fremmer bedre service til borgerne, øget konkurrenceevne og vækst for virksomhederne samt mere værdi for pengene«.

Igennem lang tid kunne begrebet udlicitering starte noget nær en krig mellem stridende parter. Tilhængerne var bevæbnet til tænderne med gode argumenter og modstanderne med dårlige eksempler. Krigen bølgede frem og tilbage, især i 1990'erne. Man kan måske sige, at krigen endte uafgjort, idet den såkaldte udliciteringsgrad praktisk talt har holdt sig uændret i gennem tiderne.

Den traditionelle kritik af udlicitering kender vi alle: • Der bliver leveret for dårlig service, • leverandørerne kun tænker på profit, • der opstår konflikter mellem det offentlige og leverandøren, • de »forstår« ikke hinanden, har forskellige kulturer og er ikke »fælles« om opgaven, • det er et stort arbejde at gennemføre udbud og at udarbejde omfattende kontrakter, • produktudvikling hæmmes af tæt specificerede kontrakter 73 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Det er især disse forhold, som partnerskaber sigter mod at eliminere.

Partnerskab = Samarbejde Man kan definere partnerskab på forskellige måder. Men der er jo ingen grund til at opfinde et nyt ord for samarbejde! Samtidig skal partnerskab være forskelligt fra traditionel udlicitering.

Derfor er det hensigtsmæssigt at definere partnerskaber som en form for binding mellem to parter, hvor der indgår væsentlige uformelle, kvalitative, ikke-juridiske styringselementer, og hvor formålet er at levere komplekse ydelser til modparten.

Partnerskaber foreligger, når alle disse elementer er opfyldt samtidigt. Det centrale er, at forholdet skal angå en kompleks ydelse eller et komplekst samarbejde. Af kompleksiteten følger, at forholdet ikke kun kan reguleres af en juridisk kontrakt. Der må så at sige en »bred-

båndsforbindelse« til – forbindelser, der kan formidle mere kontakt, information, samarbejde, forståelse m.v. end en normal kontrakt kan.

Det er det, der menes med »uformelle, kvalitative, ikke-juridiske styringselementer«. Inden for disse rammer kan der desuden skabes innovative løsninger på både ydelser og processer.

Resultaterne tæller Fra starten var det klart, at netværket skulle være ekstremt resultatorienteret.

Flere af parterne bag dets dannelse havde gennem tiden deltaget i diverse konferencer og fora, hvor der blev talt abstrakt om partnerskaber, ofte af personer uden større personlig erfaring med emnet, og hvor der ikke blev genereret meget andet end snak.

I modsætning hertil skulle »Bedre Partnerskaber« hovedsageligt bestå af personer med konkret erfaring på området, dvs. praktikere. Således kan man sikre to afgørende ting: For det første, at der bliver diskuteret emner, der har rod i praksis og erfarede problemstillinger og for det andet: At de resultater, der kommer ud af netværkets aktiviteter, kan omsættes i praksis.

2+2=5 Netværksdeltagerne er desuden på det rene med, at man via netværket kan skabe resultater, som ingen af deltagerne kan skabe alene men som kun opstår, når en kreds af aktører forener deres kræfter og erfaringer i et langsigtet initiativ, hvor den enkelte aktørs udvikling ses som værende afhængig af en bredere regional udvikling.

Det er også det, man kalder synergi: 2+2 er 5 – erkendelsen af, at alle er afhængige af hinanden, og at der via

73

Momentum – Nordsjællands Idéhus - er en forening, der arbejder for regional udvikling via samarbejdsbaseret innovation. Foreningen har i dag godt 60 medlemmer

samarbejde mellem mange kan skabes en kritisk masse, der udgør et innovativt miljø, som alle får gavn af. Der er også den erkendelse, der får firmaer, som også er hinandens konkurrenter til at deltage i et netværk, der har til formål at sprede viden og erfaringer.

Og hvad er så resultatet? Ja, et af succeskriterierne i netværket er at danne basis for konkrete partnerskaber mellem netværkets deltagere. Oprindelig tænkte vi især i offentlig-private partnerskaber men har i stigende grad fundet behov for at arbejde med partnerskaber også mellem private aktører eller mellem offentlige aktører. Herudover tæller følgende som resultater: Håndterbare koncepter, konferencer, færdigformulerede projekter og diverse værktøjer, som f.eks. en vejledning i driftspartnerskaber.

Netværket startede op ved, at nogle kommuner kontaktede deres leverandører indenfor forskellige områder (byggeri og anlæg, ældrepleje og børnepleje) og opfordrede dem til at deltage i netværket. Det gav hurtig bred tilslutning, og efter 1/2 års eksistens består netværket af ca. 20 organisationer og godt 50 personer. På den offentlige side er det en række kommuner: Allerød, Græsted-Gilleleje, Hillerød, Helsingør og Frederiksværk. Blandt firmaer fra byggebranchen er det Birch & Krogboe, Carl Bro, NIRAS, Rejlers, EKJ, NCC, Hedeselskabet og Skanska. Hertil kom74

mer en række firmaer fra andre brancher.

værket, træffer overordnede beslutninger og guider netværket gennem forløb og processer, som gavner mission og vision, og som styrker netværket.

Netværksorganisering »Bedre Partnerskaber« er en netværksorganisering. Hermed menes for det første det banale faktum, at der er tale om et langsigtet samarbejde mellem mange aktører, som ikke kun angår et enkelt, definerbart projekt. For det andet er der tale om en organisering, der handler om langt mere end fx at mødes til fælles foredrag og diskussion.

Det afgørende er, at netværket er produktivt i den forstand, at deltagerne selv arbejder sammen for at skabe resultaterne. Momentum faciliterer netværket, visse møder og processer, men den altovervejende del af ressourcerne leveres af deltagerne i netværket selv. Og det er også netværket selv, der har defineret netværkets organisering og opgaver. Heraf ses et andet netværkselement: At der er tale om et ligeværdigt og forpligtigende samarbejde mellem forskellige aktører.

Der er tre væsentlige typer organiseringer i netværket: Projekter og fælles fora samt en styregruppe. Styregruppen er åben for alle i netværket og består for øjeblikket af deltagere fra tre kommuner, to virksomheder og Momentum.

Styregruppen lægger strategier for net-

Netværkets projekter Netværkets primære aktivitetsniveau er projekterne. Det er her resultaterne skal skabes. Det er her det konkrete samarbejde foregår med at skabe vejledninger, koncepter m.v. Det er også et dynamisk niveau i den forstand, at det er meningen, at projekter løbende skal opstå og nedlægges i netværket alt efter deltagernes behov og den aktuelle situation. Desuden kræver der ikke nogen »tilladelse« til at oprette projekter, så længe de placerer sig inden for netværkets formål.

Netværket har således selv defineret en række projekter, der arbejdes med.

For øjeblikket er der fem projektgrupper, hvoraf flere har undergrupper.

• Sundhedsgruppen arbejder med fremtidens Sundhedscentre. Her har der foreløbig foregået grundlæggende diskussioner af, hvilke opgaver Sundhedscentrene kan tage sig af, hvordan de kan organiseres, hvordan de kan finansieres, hvordan offentlige og private aktører kan arbejde sammen, og hvordan centrene kan drage nytte af den mest moderne teknologi.

74 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

NIRAS Kommunikation 3/5 • 05

Interessen for trafik er der stadig www.niras.dk

Allerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581 -råd du kan regne med

Momentum - Nordsjællands Idéhus er en forening, der blev stiftet i slutningen af oktober 2003. Foreningen har til formål at skabe innovation og regional udvikling i Nordsjælland, og det skal især ske på tre måder.

• For det første skal udviklingen fremmes via forskellige former for samarbejde i regionen: Offentligt-privat samarbejde, netværker, videndeling, samarbejde mellem kommuner, konferencer og lign.

• For det andet arbejder Momentum med innovation for enkelte organisationer.

Det sker dels som støtte til innovationsprojekter, dels som alternative måder at arrangere forskellige processer på (temadage, personaledage m.v.)

• Og for det tredje gennemføres der »traditionel« organisationsudvikling i forskellige afskygninger: Teambuilding, strategiudvikling, konfliktløsning, fusionsprocesser osv.

• Momentum blev stiftet af en række kommuner (Allerød, Græsted-Gilleleje, Helsingør og Hillerød), Erhvervsskolen Hamlet, Frederiksborg Amt og Scion DTU. Siden hen er medlemskredsen vokset støt og Momentum har i dag ca. 60 medlemmer, heraf 12 af Frederiksborg amts 19 kommuner og desuden en lang række store og små virksomheder med tilknytning til regionen.

Alle kan blive medlem for et minimum af 3.000 kr. Kontingentet omsættes til et »klippekort«, som giver adgang til at anvende Momentums Idéhus og medarbejdere til medlemspriser. Yderligere informationer: www.momentum-nord.dk

• I Incitamentsgruppen behandles alle de »bløde«, organisatoriske aspekter af partnerskabsideen. Gruppen er delt op i undergrupper, hvoraf en er i færd med at udforme en praktisk vejledning i at oprette driftspartnerskaber. En anden gruppe har til formål at levere bistand vedrørende incitamentsstrukturer og organisering til andre aktører i netværket, når der skal indgås partnerskabsaftaler.

• En gruppe arbejder på at skabe en »opgave-/jobbørs«, hvor private- og offentlige aktører kan synliggøre opgaver og medarbejdere med overskudstid for andre aktører i netværket. Børsen skal bl.a. medvirke til, at offentlige og private aktører udveksler medarbejdere, og at der derigennem skabes øget forståelse mellem sektorerne. Inden for kort tid vil ideens bæredygtighed blive testet indenfor byggesektoren.

• »Fremtidens børneinstitutioner« er overskriften for en anden projektgruppe.

Her arbejdes der foreløbigt abstrakt innovativt med at udklække ideer til alternative udformninger af daginstitutioner for børn – især ud fra drøftelser af, hvad fremtidens ændrede behov er.

• Endelig er en »Arbejsmarkedsgruppe« i sin vorden. Den vil som Sundhedsgruppen have et nødvendighedens imperativ over sig, da den skal spille med i de processer, der pågår vedr. den fremtidige organisering af indsatsen overfor arbejdsløse på kommunalt niveau. Gruppen skal især bidrage med at synliggøre muligheden af privat-offentligt samspil i de kommende opgaveløsninger.

76

»Bedre Partnerskaber« har derudover afholdt en konference i starten af 2005 for at synliggøre netværkets etablering.

Her var der ca. 100 deltagere til en dag, hvor der var eksterne oplægsholdere og orientering om netværket.

»Fælles Forum« – og partnerskab Hele netværket samles med mellemrum på 1-2 måneder i såkaldte »Fælles Forum«. Her er der mellem 20 og 30 deltagere, og det er altid en fredag mellem kl. 13 og 17. På Fælles Forum sker der en masse forskellige ting.

For det første drøftes netværket, dets organisering, opgaver, projekter m.v.

For det andet holder projektgrupperne oplæg ud fra hvilke, der udfolder sig diskussioner på tværs. Endelig holdes der oplæg fra eksterne oplægsholdere.

Disse møder har hidtil været forbeholdt netværkets medlemmer men vil i stigende grad blive tilgængelige for andre interesserede.

Oprindelig troede vi, at netværket skulle organiseres i fagorienterede grupper: Byggefolkene i en gruppe, ældrepleje i en anden osv. Men det har vist sig, at et af netværkets styrker består i, at fx »hårde« områder mødes med »bløde« områder – og at der er en del erfaringer, der med udbytte kan overføres fra den ene verden til den anden. Derfor er det ikke kun de fælles fora, der er blevet tværfaglige, men størstedelen af netværkets projekter og aktiviteter.

Desuden er netværket selv blevet et dynamisk partnerskab i flere betydnin-

ger af ordet. Vigtigst af alt opstår der via den stadige kontakt fælles forståelse på en lang række punkter mellem netværkets deltagere. Der udvikles et fælles sprog og forståelse af, at visse problemstillinger er vigtige, fælles erfaringer m.v.

Der opstår også en vis solidaritet i form af at ville hjælpe hinanden, hvis der er behov derfor og i forlængelse heraf også en øget tilbøjelighed til at ville dele risici i konkrete projekter.

I netværket er der desuden forståelse for, at alle ikke altid bidrager lige meget til netværket og dets projektgrupper men efter evne, muligheder, situationen m.v. På den led er der også en vis »largeness« i forhold til de andre deltagere – hvad der naturligvis kun fungerer, så længe ingen forsøger at køre på frihjul.

Hvorfor?

Afslutningsvist er det værd at holde sig den almene baggrund for netværket for øje. For den offentlige sektors vedkommende står man overfor en situation, der er karakteriseret af, at efterspørgslen efter skattefinansierede serviceydelser stiger konstant og det både kvantitativt og kvalitativt. Det sker samtidigt med et skattestop og en generel begrænsning på muligheden af at øge den direkte og indirekte beskatning, og samtidig med at arbejdsstyrken reduceres, kampen om kvalificeret arbejdskraft spidser til og behovet for at forskyde fokus mod de videnintensive brancher. Det sætter alt sammen den offentlige sektor under pres og øger behovet for at finde nye løsninger.

Den private sektor er udsat for øget international og national konkurrence og den del af den private sektor, der leverer varer og tjenesteydelser til den offentlige sektor, mærker presset på at levere flere, nye og bedre ydelser uden en tilsvarende indtægtsforøgelse.

En af vejene ud af de anførte pressituationer er at forbedre samspillet mellem den offentlige og private sektor.

Den dybeste ide bag »Bedre Partnerskaber« er, at netværket vil medvirke til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne nationalt og internationalt via en kompetenceudvikling inden for partnerskabsorganisering og via optimering af ydelserne både kvantitativt og kvalitativt, og at de regionale offentlige institutioner vil få flere, bedre og anderledes serviceydelser til sig selv og borgerne via et effektivt samspil med private leverandører. Foreløbigt tyder alt på, at netværket kan løfte den vision – og det vil ikke være så ringe endda …. !

76 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

ABC for afløbssystem - at investere for den bedste totaløkonomi

Anvender du det rette rør til det rette formål?

Med ABC-anbefalingen ønsker vi at indføre et nyt syn på afløbssystemer, hvor det er kravene til anvendelsesområdet, der afgør hvilket rørsystem, du vælger.

Denne anbefaling har vi baseret på vor viden om de store totaløkonomiske og miljømæssiger gevinster, som du kan opnå ved at vælge det rette rør til det rette formål.

Hvor vigtig er totaløkonomien for dig?

Er en god totaløkonomi og et system med længere levetid interessant for dig? Så bør du læse brochuren "ABC for afløbssystemer" med en mængde vigtig og brugbar information.

A B C

Bestil brochuren og læs mere om ABC på www.uponor.dk

Uponor A/S - Fabriksvej 6 - 9560 Hadsund - Telefon 99 52 11 22 - infodk@uponor.com - www.uponor.dk

77 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

77

Som at bemande en Jumbojet!

Af direktør Thorkil Jørgensen, KARA, og chefkonsulent Lisbeth Christensen, Teknologisk Institut

Besætningen på en jumbojet har alle kompetencer, der gør, at de kan tage over for hinanden. Sådan skal det også være hos medarbejderne i et affaldsselskab som KARA; mange kompetencer skal være til stede hos få medarbejdere.

»Vi skal være helt sikre på, at vores medarbejdere kan håndtere enhver kritisk situation, der kan opstå på forbrændingsanlægget – også selv om der blot er to på vagt«.

Dette var udgangspunktet for at vi gik i gang med et kompetenceudviklingsprojekt på KARA. Det at brænde affald handler ikke kun om at fylde affald i ovne og sikre en stabil forbrænding. Det kræver viden om kemiske processer, miljø, elektroniske overvågningssystemer og andre komplicerede teknologier. Samtidig kræver det lang tids erfaring at kunne identificere og rette fejl på anlægget og ikke mindst evne til at kunne reagere rationelt og hensigtsmæssigt, hvis for eksempel strømmen svigter eller ovnene bliver overophedet.

Alle disse krav skal kunne opfyldes af to medarbejdere, som er bemandingen på anlægget om natten.

78

Affaldssektoren står midt i en rivende udvikling Affaldssektoren er præget af en omfattende teknologisk udvikling ikke mindst inden for forbrændingsteknologien. På det felt deler KARA og andre affaldsselskaber vilkår med mange private produktionsvirksomheder. Desuden foregår der sideløbende en kraftig omstilling til mere markedsprægede vilkår, hvor KARA kommer i konkurrence med andre forbrændingsanlæg. Dette stiller krav til en større grad af effektivisering, fleksibilitet og kundeorientering.

Kompleksiteten og det fysisk og psykisk udfordrende arbejde på affaldsselskabets forbrændingsanlæg skal afspejles i de kompetencer, der er til rådighed på et hvilket som helst tidspunkt. Det nytter ikke, at et vagthold ikke kan håndtere en kritisk situation. Hvert

KARA er et affaldsselskab ejet af de 11 kommuner i Roskilde amt.

KARA har følgende 5 forretningsområder: Kraft/varmeproduktion, genbrugspladser, genbrugsterminal for pap, papir og plastik, lossepladser og farligt affald.

Der er i alt ca. 80 medarbejdere.

enkelt vagthold skal med passende backupsystemer kunne håndtere enhver tænkelig og ikke mindst utænkelig situation således, at der er sikkerhed for medarbejderne og de fysiske værdier.

Driften kan derfor ikke baseres på, at én bestemt kompetence kun er til stede ét sted i organisationen. At arbejde på et forbrændingsanlæg svarer til at bemande en jumbojet: Den nødvendige ekspertise skal være til stede hos alle medarbejdere, der indgår i den enkelte besætning, også når den kritiske situation opstår, som helst ikke må opstå. På KARA er der syv besætninger (vagthold), men der forekommer ofte udskiftning i forbindelse med ferie, sygdom og ændringer i vagtplanen. Udfordringen for KARA er derfor at definere hvilke kompetencer, der er nødvendige i bemandingen, hvor store vagtholdene skal være, og hvordan medarbejderne kan opnå de ønskede kompe78 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

tencer. Der er tale om kompetencer, der ikke er standardvare hos kursusudbyderne.

for alle medarbejdere på forbrændingen.

Resultater der batter Fremtidssikring gennem kompetenceudvikling KARA har nogle dygtige medarbejdere, der gerne vil blive endnu bedre – men spørgsmålet er, hvor og hvordan der skal sættes ind, så man er sikker på, at alle er trygge i forhold til et krævende arbejdsKARAs koncept for kompetenceudvikling. område?

I samarbejde med Teknologisk Institut er KARA derfor gået i gang med et udviklingsprojekt for som koordinatorer og ankerpersoner for forbrændingsanlæggets vagthold for at projektet. sikre strategisk og målrettet kompetenceArbejdsgruppen debatterede udvikling. Projektet har sat temaet komnuværende og fremtidige arbejdsopgapetenceudvikling på dagsordenen hos ver og udarbejdede en jobprofil for ledere og medarbejdere. Konkret har prokedelpasserne og en for vagtcheferne. I jektet identificeret hvilke kompetencer en workshop blev en større gruppe medmedarbejderne har p.t., hvilke kompetenarbejdere enige om hvilke kompetencer, cer de har brug for fremover og dermed der er behov for, og der blev udarbejdet hvilke udviklingsaktiviteter, der skal sættes kompetenceprofiler på alle medarbejdei gang for at opfylde kompetencegabet. re. Grundlaget for udviklingen af job- og kompetenceprofiler var KARA's overordnede målsætninger for virksomheden og KARA's værdier, der således medvirkede Inddragelse af medarbejderne til at målrette kompetencerne. fra dag 1 Efterfølgende gennemførte lederen For et opnå det størst mulige engagemedarbejderudviklingssamtaler med ment og medansvar hos medarbejderne grupper af medarbejdere, hvor man også blev der fra begyndelsen nedsat en drøftede udviklingsbehov for den enkelarbejdsgruppe med deltagelse af både te. Kompetenceprofilerne, ledelsens krav ledelse og udvalgte medarbejdere. Grupog medarbejdernes ønsker blev prioritepen har gennem hele forløbet fungeret ret og samlet i en 3-årig udviklingsplan

KARA har fået styr på hvilke udviklingsaktiviteter, der skal sættes i gang, og hvornår de skal løbe af stablen, så de passer ind i det daglige arbejde.

Udviklingsplanen indeholder mange forskellige aktiviteter.

For eksempel er der allerede igangsat et kemikursus for samtlige medarbejdere, hvor en ekstern underviser kommer på virksomheden og underviser i temaer, der er målrettet mod KARA's behov.

Planen indeholder også interne udviklingsaktiviteter i de mere »bløde« områder som »Ansvarlighed«, »Håndtering af stress« og »Hvad betyder KARA's værdier for mig i det daglige arbejde«.

Udviklingsplanen består både af kortsigtede og langsigtede behov, hvor uddannelsesaktiviteterne i det langsigtede perspektiv er mere almene og foregår i regi af det kompetencegivende uddannelsessystem. Det kan for eksempel være dansk, regning, sprog.

Kompetenceprofilerne er desuden et kvalificeret rekrutteringsværktøj til at ansætte medarbejdere, ligesom det er enkelt at planlægge introduktionsforløb for nye medarbejdere.

Dynamisk planlægning Det kan måske virke lidt vel optimistisk at lægge 3-årige fremtidsplaner for en

DAKOFAs årskonference 2005 om

Affaldssektoren om 10 år Torsdag-fredag den 22.-23. september 2005 på Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, Billund Affaldssektoren er under forandring såvel nationalt som internationalt. Regeringen arbejder med en liberalisering af affaldssektoren samtidig med en reform af den kommunale struktur, og årsmødet vil fungere som en krystalkugle for, hvad vej det går med affaldet i de næste 10 år.

Partiernes miljøordfører giver deres bud, og fra EU-kommissionen kommer de nyeste bulletiner om affaldsrammedirektivet og de strategiske handlingsplaner.

Som et kuriosum evalueres et tilsvarende krystalkuglekig fra Rendans studiekredse for 10 år siden – og så er der fest og uddeling af Rendan-prisen og på andendagen ekskursioner til affaldsrelevante virksomheder.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 79 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

79

branche som denne, hvor især den teknologiske udvikling løber så stærkt.

Men for det første er det nødvendigt med et lidt længere tidsperspektiv, når man som på KARA gerne vil bidrage til, at medarbejderne bliver opkvalificerede på mere almene områder som IT, dansk og matematik. For det andet er udviklingsplanen ikke tænkt som et statisk papir, men derimod et dynamisk katalog over uddannelsesaktiviteter, der løbende tages stilling til, revurderes og ændres efter behov og udvikling.

Det vigtigste er i virkeligheden, at udviklingsplanen er et vigtigt redskab i kontakten mellem ledelse og de enkelte medarbejdere, og at eventuelle ændringer til planen sker i fuld forståelse mellem parterne.

En løbende udviklingsproces er nu sat i gang KARA's plan for fremtiden, er, at vi som led i den årlige strategiproces vil revurdere

de planlagte udviklingsaktiviteter, så de målrettes den aktuelle udvikling.

Udviklingsplanen skal ligeledes løbende suppleres med »akutte« aktiviteter, som planen ikke har kunnet tage højde for.

Alle medarbejdere har fået deres kompetenceprofiler og en 3-årig udviklingsplan, og disse redskaber vil indgå i den årlige medarbejderudviklingssamtale.

KARA er således i gang med at effektuere udviklingsaktiviteterne, og udfordringen er nu at holde fast i planerne på trods af travlhed og uforudsete hændelser. Udfordringen er også at planlægge aktiviteterne, så medarbejderne, der i forvejen har skiftende arbejdstider, stadig har mulighed for at være gode familiefædre og mødre.

Konceptet for medarbejderudvikling skal endvidere udbredes til de øvrige afdelinger.

Model for nuværende kompetence og ønsket kompetence for vagtchef.

80

80 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

folk føler sig generet af støj, har en effekt på prisen på boliger i støjbelastede områder. Desuden har støjens helbredsmæssige effekter en økonomisk side i form af udgifter til behandling mv.

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med vejtrafikstøj i Danmark er opgjort til mellem 5,9 og 8,7 mia. kr. årligt [1].

til at reducere støjens gener. Med vedtagelsen af EU´s direktiv [2] om støj kan det forventes, at der i fremtiden kommer øget fokus på støj.

Denne artikel er skrevet på baggrund af rapporten: Nye veje til reduktion af vejtrafikkens støjgener – et idekatalog, som er udgivet af Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen. Formålet med idékataloget er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan kommuner og private aktører, kan arbejde med at reducere generne fra vejtrafikstøj i byområder.

Det er tænkt som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder.

Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler, som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. Udgangspunktet er folks oplevelse af støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne, og det illustreres med både danske og udenlandske eksempler. Idékataloget er en opfølgning på Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, der blev offentliggjort i november 2003 [1].

Vejstøjstrategien

Lokal indsats nødvendig

Det er vanskeligt at få reduceret støjproblemerne i byerne. Derfor er der et behov for at finde nye veje og metoder

De samlede støjeffekter af den forventede generelle trafikstigning i perioden

Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Cand. techn. soc. Brian Kristensen, Industri- & Transportkontoret, Miljøstyrelsen Der er et stort behov for at igangsætte en aktiv indsats for at reducere støjen fra vejtrafikken i byerne. Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen har udgivet et katalog med nye ideer til hvordan støjindsatsen kan igangsættes og organiseres i byer. Der er fokus på at integrere støj i vedligeholdelse af veje og bygninger samt inddrage beboerne i finansiering af støjreduktion.

I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. Samtidig viser en ny landsdækkende støjkortlægning at 28 % af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænseværdi på 55 dB, og at støjproblemerne er koncentreret i byerne [1].

Vejtrafikstøj påvirker mennesker på forskellig vis i form af gener, som f.eks. kan være søvnforstyrrelser, stress og forstyrrelser af indlæring. Desuden indikerer nye undersøgelser, at støj kan påvirke helbredet i form af forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Støjens effekter har ligeledes en økonomisk side. Det, at 81 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

81

ningslinier for en prioriteret indsats med anvendelse af forskellige virkemidler.

Opdelingen i støjzoner vil synliggøre støjforholdene i en by. Det kan danne rammen for en støjmærkning af alle byens områder, sådan at folk ved valg af bolig får et »objektivt« mål for støjkvaliteten, således at støj kan blive en parameter, der aktivt kan indgå ved folks valg af bolig. Det kan bruges af borgere til at undersøge støjforholdene, inden de vælger fx børneinstitution, skole eller arbejdsplads. Desuden vil fastlæggelsen af støjzoner give en ramme for at sikre, at de gode forhold i stille og almindelige boligområder (zonetype A og B) ikke forringes ved at tillade aktiviteter, som vil påføre områderne mere støj.

Virkemidler Når vinduerne alligevel skal udskiftes på en støjbelastet ejendom, kan der anvendes støjreducerende ruder.

2001 til 2020 samt den allerede vedtagne EU regulering af støjudsendelsen fra nye biler samt nye dæk er små. Der kan samlet set forventes et generelt fald i støjen på 0,6 dB ved bygader, hvor langt størstedelen af de støjramte boliger er beliggende. Ved landeveje og motorveje kan der derimod forventes en mindre stigning i støjen på henholdsvis 0,2 og 0,7 dB i perioden til 2020.

Intet tyder derfor på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Økonomiske overvejelser sætter ofte en begrænsning på indsatsen og afholder formodentlig nogle kommuner fra at tage fat på støjproblematikken.

Byen uden støjgener!

I arbejde med planlægning er det almindeligt at tage udgangspunkt i et sæt af målsætninger og analysere hvilke virkemidler og metoder, der kan anvendes til at opfylde målene. Tekniske, økonomiske og politiske muligheder og begrænsninger er meget vigtige faktorer i udarbejdelsen af planer, der skal have et vist niveau af realisme i forhold til at blive gennemført. Der opstilles i idékataloget nogle differentierede støjkriterier, der er ment som et første bud på at operationalisere begrebet »byen uden støjgener« på en måde, der tager hensyn til byernes eksisterende fysiske og funktionelle strukturer.

82

Dette gøres på baggrund af nogle støjkriterier, der er udarbejdet af WHO, samt på baggrund af de støjkriterier, der i Danmark anvendes ved byggeri af nye boliger i eksisterende byområder. Det foreslås, at opdele byer i de følgende 4 støjzoner, som hver især tilknyttes nogle specifikke støjkrav: • Zone A, som er stille områder, hvor støjen ikke må overstige 45 dB. • Zone B, som er de almindelige boligområder med rimelige støjforhold, hvor støjen ikke må overstige 55 dB. • Zone C, som er de støjramte centerområder, hvor støjen ikke må overstige 65 dB. • Zone D, som er de stærkt støjbelastede områder, der typisk ligger ved store overordnede veje.

De samme støjkrav bør gælde for offentlige institutioner mv., som er beliggende i disse zoner. For at kompensere for de høje støjniveauer, som vil opleves ved færdsel udendørs i støjzone C og D, bør der være nogle fælles friarealer i form af parker, legepladser eller lignende med forholdsvist lave støjniveauer.

De fire støjzoner er tænkt anvendt ved planlægning af støjforholdene i byer. De vil kunne anvendes i forbindelse med kommuneplanlægningen eller ved udarbejdelse af støjhandlingsplaner.

Alle boligområder i en by vil kunne indplaceres i en af de fire støjzoner ud fra de faktiske støjforhold, som findes. Der bliver således fastlagt nogle retningslinier for støj for alle boligområder. Hvis der er et lokalt ønske om en aktiv indsats, kan der efterfølgende udarbejdes ret-

Der findes ikke ét enkelt virkemiddel, som med et kan fjerne alle vejstøjproblemerne i en by. Det vil være nødvendigt at sætte ind på mange fronter og anvende mange og forskelligartede virkemidler for at dreje udviklingen i retning af en by uden støjgener. Der er tale om et langt sejt træk. De tekniske virkemidler kan ikke stå alene. Det er nødvendigt med forskellige former for organisering for at kunne tage virkemidler i brug. Der er principielt tre forskellige steder, hvor der kan sættes ind [3]: 1. Ved kilden som dækker over køretøjer, vejbelægning, trafikmængde og hastighed. Når støjen dæmpes ved kilden, har det en effekt på alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra en given vejstrækning.

Der opnås ligeledes en støjreduktion ved fortove og cykelstier langs vejen, hvilket vil være en miljøforbedring for de lette trafikanter.

2. Under udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lignende. Ved anvendelse af afskærmning reduceres støjen ved de boliger og friarealer, der ligger bag en afskærmning, hvorimod der ikke opnås nogen dæmpning for de mennesker, som bor og opholder sig foran afskærmningen.

3. Ved modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Facadeisolering har kun en effekt på støjniveauet indendørs, hvorimod støjen på friarealer ikke reduceres.

En lang række virkemidler kan anvendes til at reducere støjen så som brug af støjreducerende vejbelægninger, omlægning af trafikken og hastighedsreduktioner, begrænsning af den tunge trafik om natten samt afskærmning, 82 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

GOD OFFENTLIG KOMMUNIKATION KRÆVER ET

Besøg os på vores stand på KTCs årsmøde i Herning.

Få dit eksemplar af SHCOKs håndbog om offentlig kommunikation. Bogen er gratis for tilmeldte deltagere.

Hør om systemisk kommunikation og værdsættende metode.

SHCOK er en afdeling med speciale i offentlig kommunikation og udvikling. SHCOK er en forkortelse for Sylvester Hvid & Co Offentlig Kommunikation.

Bureauet er grundlagt i 1899 og er dermed Danmarks

ældste eksisterende kommunikations- og konsulentvirksomhed. Vi fik vores første offentlige kunde i 1901, og vi har siden dengang været med til at sætte standarden for god offentlig kommunikation og udvikling.

Sylvester Hvid & Co Offentlig Kommunikation · Nordre Fasanvej 91 · 2000 Frederiksberg · T 3832 2222

beplantningsbælter og facadeisolering. Miljøzoner kan eventuelt anvendes i forbindelse med reduktion af støjen.

et nyt hegn, der udformes som støjskærm eller bygning af beboervaskeri, fælleslokaler, carporte/garager eller cykelskure, der placeres og udformes, således at de kan fungere som støjskærme.

Organisering af indsats

Formidling Ofte gøres der intet ved I forbindelse med projekter, støjproblemerne, formodenthvor der planlægges støjrelig fordi der ikke er en klar ducerende tiltag i byer, må ’ejer’ af problemet eller en det anbefales, at inddrage de organisation, der kan tage Trafiksanering og trafikregulering kan anvendes til at reducere trafikken, borgere, der opnår en støjreinitiativer til forbedringer. hastigheden og den tunge trafik, hvorved støjen også reduceres. duktion eller på anden vis Måske virker problemerne påvirkes af projektet. Dette overvældende og der mangspille en meget vigtig rolle i forhold til kan være med til at give borgerne indler gode ideer eller nogle alternative borgere og erhvervsliv. Undersøgelser flydelse på valg af løsninger samt give metoder til at finansiere indsatsen. Men viser, at der er en vis vilje til at deltage i borgerne en realistisk forventning til det er vigtigt at sætte en positiv udvikbetalingen af støjreducerende tiltag hvor stor en støjreduktion, der kan forling i gang lokalt, også selvom forhindringerne kan virke store og resultaterne blandt nogle borgere [4]. Men de enkel- ventes. te borgere kan mangle viden om de tekBorgerne vil kunne bibringes et i begyndelsen kun er meget beskedne. niske og økonomiske muligheder. medejerskab til projektet og nogle borEt kommunalt støjsekretariat kan spilgere vil kunne få et incitament til selv at Til at igangsætte og drive støjarbejdet i gennemføre nogle supplerende tiltag, en kommune kunne der etableres et støj- le en vigtig rolle som idébank, initiativsom kan forbedre effekten og kvaliteten sekretariat med nogle medarbejdere, der tager og koordinater. Hvis det er muligt af det, der i forvejen planlægges genat samle interesserede støjplagede borhar som primær opgave at planlægge, nemført. Der findes en række anvisningere, præsentere dem for tekniske igangsætte og styre den kommunale ger og eksempler på, hvordan viden om løsningsmuligheder og hjælpe dem indsats på støjområdet. Et sådant arbejstøj kan formidles og hvordan borgerne de bør foregå i et samarbejde med andre med planlægningen og organiseringen kan inddrages i arbejdet med at reduceaf arbejdet med at reducere støjen, vil afdelinger i kommunen samt i samarbejre støjen [6]. de med private borgere, ejer- og lejerfor- der formodentlig kunne igangsættes en række initiativer, som helt eller delvist eninger samt erhvervslivet. kan betales af borgerne. Den kommuna- Denne artikel er skrevet på baggrund af En kommune er en stor organisation, rapporten »Nye veje til reduktion af vejle indsats kan bestå i organisering og som løbende planlægger og gennemtrafikkens støjgener – et idekatalog« koordinering med henblik på at få aktifører en lang række aktiviteter både Rapport nr. 295 som er udgivet af Vejdiveret de ressourcer, der findes blandt med drift og vedligeholdelse samt med rektoratet www.mst.dk i 2004. Rappornybyggeri og anlæg. Det kunne gøres til borgerne samt med eventuel deltagelse ten kan downloades fra : ved udførelse af forskellige arbejder. en kommunal målsætning, at støjhenhttp://www.vejdirektoratet.dk/publikatiDesuden kunne det være en mulighed, syn og støjbekæmpelse altid skal tænkes oner/VDrap295/index.htm at borgere og kommune deles om i alle relevante aktiviteter fx i forbindelse Rapporten kan ligeledes bestilles hos: udgiften til nogle aktiviteter efter en formed vejvedligeholdelse, bygningsvedliE-mail schultz@schultz.dk geholdelse og renovering af friarealer og deling, der kan opnås enighed om. parker mv.

Referencer I kommuner foregår der en planlæg1. Forslag til strategi for begrænsning af vejtraning af byudviklingen og evt. af ombygfikstøj. Vejstøjgruppen: Miljøministeriet; Finansiering ningen og forbedringen af eksisterende Finansministeriet; Trafikministeriet; IndenDer findes en række eksempler fra indbyområder. Støj medtages normalt som rigs- og Sundhedsministeriet; Justitsministeriet; Økonomi- og Erhvervsministeriet. og udland på, hvordan støjreduktioner en væsentlig parameter ved udbygning November 2003. HYPERLINK er blevet finansieret [5]. Boligejere kan af helt nye boligområder. Men støj kun"http://www.mst.dk" www.mst.dk. ne ligeledes medtages som en væsentlig selv beslutte sig for at få reduceret 2. EU-direktiv 2002/49 om vurdering og stystøjen ved deres bolig og selv betale for parameter ved ombygning og udbygring af ekstern støj. Europaparlamentet og rådet 25. juni 2002. www.mst.dk. dette. Den stigning af ejendomsprisen, ning af eksisterende byområder. Grund3. Vejtrafik og støj – en grundbog. Rapport der opstår pga. en støjreduktion, kan laget for noget sådant kunne være en 146, 1998. Vejdirektoratet. www.dv.dk. danne baggrunden for en finansiering. fastlæggelse af nogle kommunale mål4. Traffic noise annoyance. A survey in Aarhus, En værdiforøgelse af en bolig vil princisætninger for støj i eksisterende byomOdense and Randers. Hans Bendtsen, Lars Ellebjerg Larsen, Bo Mikkelsen. Rapport 5, pielt betyde, at ejendomsværdien råder.

2002. Danmarks TransportForskning. forøges tilsvarende. www.dtf.dk.

I almennyttige boligbebyggelser eller 5. Støjbekæmpelse i Tyskland og Schweiz – Rapport fra en studietur. Notat nr. 73, 2000. i ejer- og andelsforeninger kan Aktivere ressourcer Vejdirektoratet. støjdæmpning i form af støjisolerende 6. Formidling af støj – en udfordring. Lene Der er et behov for at aktivere så mange vinduer mv. finansiers over bebyggelNøhr Michelsen m. f. Dansk Vejtidsskrift 4ressourcer som muligt i arbejdet på at sens vedligeholdelses- eller modernise2003. www.vejtid.dk.

reducere støjen. Her kan kommunen ringsbudget, der ligeledes kan finansiere 84

84 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Kystsikring med asfalt Af cand. scient. Bjarne Bo Jensen, Colas Danmark A/S, I 1970-erne og 80-erne blev der udført kystsikring ved anvendelse af asfalt. En del af disse sikringer eksisterer stadigvæk, og de er nu kommet i reparationsalderen. Det har vist sig, at de er forholdsvis lette at reparere med et tilsvarende asfaltmateriale.

Flere steder i Danmark blev der i 1970har sandasfalt den fordel, at vægten på erne og 80-erne udført forsøg med kyst- den samlede sikring hæves, og underlasikring med asfalt. I nogle af forsøgene get for den åbne asfalt er bedre. blev der anvendt traditionel tætgraderet De udførte kystsikringer har, især ved asfalt, mens der i andre blev anvendt fjordene, til fulde opfyldt deres formål. specielle asfalttyper. Der blev også foreDe er dog nu kommet i reparationsaldetaget eksperimenter med underlagene. ren. En af disse kystsikringer ligger ved De bedste resultater blev opnået ved Virksunddæmningen i Møldrup Komanvendelse af en hollandsk inspireret mune. Den er udført omkring 1980 og asfalttype, som populært sagt består af består af 15 – 20 cm åben asfalt efter en bitumenrig asfaltmørtel og store hollandsk forbillede. Underlaget er en sten. Stenene varierede i størrelse, men filterdug. I de seneste år er der konstatevar typisk 20 – 40 mm, i nogle tilfælde ret større og mindre huller i asfaltlaget, endda større. Da indholdet af sten typisk og kommunen ønskede derfor i efterlå på ca. 85 %, var overfladen meget året 2004 en reparation af sikringslaget. åben og med store hulrum. Den åbne Colas Danmark A/S designede en asfalt, overflade har to fordele. For det første som lignede den hidtidige beskyttelsesbliver bølgernes kraft bremset i den asfalt. Den kom til at bestå af bitumenåbne overfladestruktur. For det andet kan der ikke opbygges vandtryk på bagsiden af belægningen. Hvis der er vand på bagsiden, vil dette diffundere ud gennem belægningens hulrum.

Belægningstykkelsen varierer fra forsøg til forsøg, men den er typisk 15 – 25 cm.

Som underlag blev der anvendt sandasfalt eller en filterdug. Filterdugen har til formål at hindre de fine partikler i jordlaget i at blive skyllet ud gennem den permeable asfalt og samtidig tillade penetration af vand, som måtte være opsamlet på bagsiden af skråningen. Sandasfalten har samme formål, men permeaFig. 1: Arbejde med kystsikring med asfalt. biliten er mindre. Til gengæld 85 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

mørtel og en stor mængde 11/32 skærver. Herved opnås en asfalt med en meget grov og åben overfladestruktur, som kan bremse bølgernes kraft. Som bindemiddel anvendtes en standard bitumen.

Indledningsvis blev de dårlige partier fjernet, og kanterne hugget rene. Filterdugen blev repareret med Fibertex og klæbet med bitumenemulsion. Den 9. september 2004 blev kystsikringen repareret. Asfalten blev lagt ned på skråningen ved hjælp af en kran på en lastbil.

Herefter blev den udlagt som en »almindelig« håndudlægning af asfalt. Figur 1 viser udlægning på et af de større felter.

Som det ses, blev der udlagt asfalt helt ned i vandkanten, og asfaltarbejdernes sikkerhedssko var i dagens anledning blevet skiftet ud med gummistøvler.

Efter udlægningen blev asfalten komprimeret let med en pladevibrator, hvorefter strandbunden blev jævnet. Til slut blev hele skråningen forseglet med bitumenemulsion.

Det færdige resultat umiddelbart efter reparationen var meget tilfredsstillende.

Derfor var det spændende at se, om reparationen kunne holde til vejr og vind. Kystsikringen blev inspiceret i marts 2005, og det kunne konstateres, at der ikke er opstået skader på reparationen i løbet af vinteren. Alle de reparerede felter fremstår stadig intakte og med bitumenhinder.

Det må konkluderes, at kystsikring med asfalt er et meget holdbart alternativ til andre kystsikringsmetoder på mindre udsatte steder, som f.eks. i fjordene.

Forsøg har vist, at opståede skader let kan repareres med en tilsvarende asfalttype.

Asfalten kan produceres på en almindelig asfaltfabrik, og selve reparationen kan udføres enkelt og hurtigt ved anvendelse af sædvanligt asfaltgrej.

85

Særlig servicevejvisning Frederiksborg Amt Af vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt I Frederiksborg Amt har særlig servicevejvisning været populær fra første øjeblik, da muligheden for den særlige sort-hvide skiltning blev tilgængelig. Det har samtidig løst en række »trælse« problemer med evigt tilbagevendende diskussioner om ulovlig opsætning af private skilte med antik og diverse salg.

Før loven om særlig servicevejvisning trådte i kraft havde vi i Frederiksborg Amt den første ansøgning liggende om opsætning af den sort-hvide servicevejvisning. Det aktualiserede, at der meget hurtigt kom en politik på området, som gjorde sagsbehandlingen gennemsigtig for ansøgerne, så vi ikke brugte for meget tid på administration og »umulige« ansøgninger.

Et nyt dansk element Da vejreglen var undervejs, drøftede vi i amterne, hvordan vi skulle forholde os til den særlige servicevejvisning, som var et nyt dansk element.

Det særlige forhold, at vi kan afkræve udgifterne til administration, opsætning og vedligehold hos ansøgerne betød, at der meget let kunne komme en forskel-

ligartet politik for prisfastsættelse og administration mellem de forskellige vejbestyrelser, afhængig af indstilling til og politik for betaling generelt.

I amterne udarbejdede vi derfor en detaljeret beskrivelse af proceduren for opsætning af særlig servicevejvisning og et oplæg til prispolitik, der kunne dække udgifterne i henhold til lovgivningen.

Det følges i vid udstrækning af alle amter, dog med visse lokale tilpasninger.

I Frederiksborg Amt lagde vi vejledningen ud på vejafdelingens hjemmeside www.vejnet.fa.dk, så alle kan downloade: Vejledning i ansøgning, som er en beskrivelse af de vurderinger og overvejelser, som vejafdelingen gør, før der besluttes at give tilladelse eller afslag.

Ansøgningsskema vedlagt en kortfattet vejledning (ansøgningsskema efter det forslag, der er medtaget i vejreglen for særlig servicevejvisning).

Prisliste over udgifterne til administration, opsætning, vedligehold, nedtagning m.m. af sort-hvide skilte.

Virksomhedstyper der kan få særlig servicevejvisning justeres løbende, (ikke en ultimativ liste).

Metoden med selvbetjening via hjemmesiden har vist sig meget effektiv. Det er sjældent, at vi modtager en ansøgning, som må afvises, eller som ikke er fyldestgørende ansøgt. Ligeså er der en klar opfattelse hos ansøgerne om, hvorvidt det er muligt at få tilladelse, så det undgås, at sagerne bliver politiske.

Prispolitik

Ansøgninger om opsætning af skilte sker som en slags »selvbetjening« via amtets hjemmeside, hvor vejledning og ansøgningsskema kan downloades på www.vejnet.fa.dk

86

Prispolitikken var væsentlig at forankre politisk, så derfor er såvel prisblad som vejledning og procedure godkendt af Amtsrådet. Vi har valgt kun at opkræve administrationsgebyr, når der gives tilladelse til opsætning af skilte. Oftest er 86 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

det meget nemt at afgøre, om tilladelse kan gives, og det letter administrationen, at der ikke skal sendes fakturerer frem før påbegyndelse af sagsbehandling.

Opsætning af skilte har vi valgt at udbyde, både fordi mandskabet i forvejen er reduceret til et minimum, og fordi vi undgår diskussioner, om der var behov for 1 eller 2 mand til opsætning. Desuden ved ansøger straks, hvad det koster, da vi har aftalt én fast pris med entreprenøren over hele amtet for opsætning. Opsætningen sker på kollisionssikre Mora-standere.

Amt har givet 6.500 kr. ekskl. moms for et skilt, at naboer og andre fortsætter med weekend-skiltning med foldeskilte og lignende. Vi har fra vejvæsenets side ikke resurser til at følge op på denne skiltning undtagen ved særligt grove forhold, hvor vi ser os nødsaget til at skride ind af hensyn til trafiksikkerheden.

Erfaringen siger også, at det er nyttigt at skilte så præcist som muligt, så det undgås, at trafikanter kører forgæves til irritation og gene Udgifterne til administration, opsætning og vedligeholdelse af skiltene betafor både bilisten og naboerles af ansøgerne. Opsætningen af skilte sker på kollisionssikre Mora-standere ne, når der vendes i ledige indkørsler m.m. Derfor søger vi generelt at opsætte så retopsatte salgsskilte til at søge om opsætvisende vejvisningsmål som muligt, hvilDen eneste usikre pris er selve skiltet, telse af et sort-hvidt skilt, og dermed ket kan betyde nye navne i forhold til som afhænger af tekstens længde. Der undgå, at vi samler skilte ind, som straks den eksisterende liste af særlig servicebetales desuden en årlig driftsudgift på efter genopsættes. vejvisningsmål.

250 kr. pr skilt.

Den særlige servicevejvisning har Generelt er det dog min opfattelse, at også givet anledning til nabostridigheder raden rundt er tilfredshed med der, enten fordi naboerne ikke ønsker muligheden for opsætning af særlig serErfaringer den forøgede trafik på lokalvejen, eller vicevejvisning, og at det ikke har voldt Vi har i Frederiksborg Amt opsat ca. 20 fordi 2 naboer har gårdsalg, hvor den de problemer, som vi fra starten frygtesort/hvid skilte, hvilket er væsentligt ene nabo lukrerer på den andens skilt. de med meget administration og utilunder det forventede niveau. Det er dog Samtidig er det selvfølgelig irriterenfredse ansøgere. nemmere nu at henvise ejere af ulovligt de for skilteejere, som i Frederiksborg

87 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

87

Vellykket jysk samarbejde om spildevandsrensning Af miljøchef Finn Hansen, Randers Kommune; direktør Søren C. Erikstrup, Rougsø Kommune; afdelingschef Lars Holst Andersen, Grenaa Kommune og afdelingschef Palle L. Mikkelsen, Carl Bro Gruppen

Det er ikke hver dag, det lykkes at realisere unikke tekniske løsninger, der både er økonomisk rentable, gør miljøet til vinder og samtidig udløser brede smil hos alle parter i samarbejdet.

Det er en kunst at opnå det optimale resultat på et stort miljøteknisk projekt, der inddrager flere kommuner. På tre fælleskommunale spildevandsprojekter – et på Djursland og to i Kronjylland – er samarbejdet mellem de otte involverede kommuner imidlertid gået op i en højere enhed.

I en tid præget af kommunalreform og øget kommunalt samarbejde vil vi gerne dele ud af vores erfaringer fra et udfordrende og frugtbart samarbejde til inspiration for andre i den kommunale sektor.

Ledninger på tværs af kommuneskel

Her indvies det fælleskommunale transportsystem Midtdjurs-Grenaa. Fra venstre ses viceborgmester Benny Hammer, Nørre Djurs Kommune; borgmester Kim Dalgaard Poulsen, Midtdjurs Kommune; borgmester Jørgen Brøgger, Ebeltoft Kommune og borgmester Gert Schou, Grenaa Kommune. I baggrunden skimtes afdelingschef Palle L. Mikkelsen fra Carl Bro Gruppen.

88

På Djursland har Midtdjurs, Nørre Djurs og Ebeltoft Kommuner fundet sammen med Grenaa Kommune om rensning af omkring 1,2 millioner m3 spildevand pr. år. 12 nye pumpestationer og i alt 37 kilometer hovedtransportledninger sender spildevandet til Fornæs Renseanlæg i Grenaa Kommune, hvorfra det rensede spildevand ledes 600 meter ud i Kattegat.

På samme vis har Rougsø og Sønderhald kommuner valgt at sikre den fremtidige håndtering af deres spildevand ved at indgå samarbejde med Randers Kommune.

Randers Rensningsanlæg har overskydende kapacitet og er dermed oplagt til at håndtere de to kommuners årlige bidrag på omkring en million m3 spildevand, der ledes af 17 kilometer nye ledninger fra Allingåbro. Samarbejdet om renseanlægget i Randers Kommune rækker desuden videre, idet Purhus Kommune har valgt at gå med i samarbejdet.

Det lægger yderligere 25 kilometer ledning til projektet og forøger den samlede vandmængde til rensningsanlægget i Randers med 0,6 millioner m3 pr. år.

88 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Fordel for alle Selvom forskellen i størrelse på vores otte kommuner har været en udfordring, har det været muligt at finde en fællesnævner. Det skyldes blandt andet velvilje og forståelse fra det politiske niveau, hvor store og små kommuner skulle finde hinanden omkring løsninger, som alle kunne være tilfredse med.

Fra de første spæde tanker har filosofien været klar: Udgangspunktet måtte være, at samarbejdet skulle blive en fordel for alle involverede. Desuden blev projekterne forelagt samtidigt i alle kommuner, og dermed var alle med til at »føde« løsningen.

Der har uundgåeligt været forskelle i den politiske sagsgang fra kommune til kommune. Mens Randers Kommune var hurtig til at træffe en politisk beslutning om projektet, var beslutningsprocessen noget langsommere i Midtdjurs-Grenaa, hvor de kommunale teknikere havde svært ved at nå til enighed, fordi der ikke var en her-og-nu økonomisk gevinst i forhold til etableringen af et lokalt renseanlæg i Midtdjurs Kommune.

En vigtig medvirkende årsag til det velfungerende samarbejde har været, at vi fra i begyndelsen af hvert projekt ned-

Driftsstop 12% Tilsyn 12%

Installation 8%

Energi 39%

Vedligehold 23% Typisk fordeling af levetidsomkostninger for spildevandsanlæg.

satte fælleskommunale styregrupper, hvor de respektive kommuner var repræsenteret. Grupperne, som bestod af teknikere, sikrede den nødvendige koordinering og styring og fungerede samtidig som et udviklende fagligt forum. Carl Bro Gruppen, som har været rådgiver på alle tre projekter, har været med hele vejen i dette arbejde og har – ud over at levere de tekniske

Betonrør

Fiberbetonbeholdere

Nu i Ø1800, Ø2000, Ø2250 og Ø2500 mm.

Nu i Ø1500, Ø2000, Ø2500 og Ø3000 mm. Flexible højder.

Ikast Lysholt Allé 4 7430 Ikast Tlf. 97 15 20 22 Fax 97 25 04 12 E-mail: ikast@ibf.dk

89 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Tekniske komponenter 6%

Nørresundby Stigsborgvej 34 9400 Nørresundby Tlf. 98 17 10 55 Fax 98 19 10 81 E-mail: noerresundby@ibf.dk

løsninger - fungeret som sparringspartner.

Pumpestation er byport Arbejdsdelingen mellem kommunerne har været klar fra begyndelsen: Hver især har udført de nødvendige anlægs-

Brønde

Efter opgave.

Ringe Stegshavevej 30 5750 Ringe Tlf. 63 62 01 00 Fax 63 62 01 01 E-mail: ringe@ibf.dk

Roskilde Sdr. Mellemvej 9 4000 Roskilde Tlf. 46 75 77 88 Fax 46 75 62 99 E-mail: roskilde@ibf.dk

89

arbejder inden for egen kommunegrænse. Dermed ligger ejerskabet til de enkelte anlægsdele og ansvarsforhold også fast – vi ejer hver især primært, hvad der ligger inden for vores kommunes grænser. Der opstår heller ikke misforståelser om ansvarsdelingen, hvad gælder drift og vedligeholdelse. Eksempelvis er drift og vedligeholdelse af det transportsystem, der leder spildevandet fra Ebeltoft Kommune til Fornæs Renseanlæg i Grenaa Kommune baseret på en såkaldt byportløsning: Grenaa Kommune er fuldt ansvarlig for transportsystemet fra og med byporten – målerinstallationen efter pumpestationen i Balle – og frem til Fornæs Renseanlæg samt for rensningen af vandet. Dette gælder også for de bidrag, der modtages fra Midtdjurs og Nørre Djurs Kommuner.

Driften af Midtdjurs Kommunes anlæg forestås af personale fra Grenaa Kommune mod betaling Spildevandet fra Rougsø og Sønderhald Kommune afledes med eksisterende pumpestation opstrøms renseanlægget i Randers Kommune, hvilket betyder, at de to kommuner selv driver og afholder udgifterne til transportsyste-

Nøgletal for spildevandsløsninger Rougsø - Sønderhald - Randers • Allingåbro-Randers – 17 km • Nye pumpestationer – 3 stk.

• Nedlæggelse af decentrale renseanlæg – 3 stk.

• Anlægsinvestering – 13 mio. kr.

• Akkumuleret vandmængde 1,0 mio. m3/år Purhus - Randers • Purhus-Randers – 25 km • Nye pumpestationer – 8 stk.

• Nedlæggelse af decentrale renseanlæg – 6 stk.

• Anlægsinvestering – 25 mio. kr.

• Akkumuleret vandmængde 0,6 mio. m3/år Midtdjurs – Ebeltoft – Nørre Djurs – Grenaa • Midtdjurs – Grenaa – 28 km • Ebeltoft – Grenaa – 5 km • Nørre Djurs – Grenaa 4 km • Nye pumpestationer 12 stk.

• Nedlæggelse af decentrale renseanlæg – 9 stk.

• Anlægsinvestering 35 mio. kr.

• Akkumuleret vandmængde 1,2 mio. m3/år

90

met frem til Randers Centralrenseanlæg.

Purhus Kommune benytter det eksisterende afløbssystem gennem Randers by frem til renseanlægget mod et særligt transportbidrag. Randers Kommune er fortsat eneejer af og fuldt ansvarlig for Randers Centralrenseanlæg.

To modeller for betaling Selvom de praktiske løsninger i de tre projekter er ens, er det to forskellige betalingsmodeller, der er blevet valgt.

Grenaa-modellen er baseret på en fast kubikmeterpris, der består af en afgiftsdel og en driftsdel. Den kronjyske model opererer med en variabel kubikmeterpris, der også er opdelt i et driftsbidrag og en afgiftsdel.

Driftsbidraget for Rougsø, Sønderhald og Purhus Kommuner fastlægges ud fra det grønne regnskab hos Randers Centralrenseanlæg; det vil sige ud fra de aktuelle totale driftsomkostninger pr. kubikmeter tillægges der ti procent til blandt andet administration.

Ved større investeringer i spildevandsanlæg, som udspringer af skærpede udledningskrav, yder de tilsluttede kommuner et anlægsbidrag proportionalt med de årlige spildevandsmængder.

Økonomi bør ses i et bredere perspektiv Når det drejer sig om den grundlæggende økonomiske filosofi, der ligger til grund for anlægsinvesteringerne, deler alle otte kommuner holdning. Ved projekter af den størrelse, som der her er tale om, bør den økonomiske side af sagen ikke blot ses i et her-og-nu perspektiv. I hele projekteringsfasen har fokus været på de akkumulerede levetidsomkostninger, og vi er gået efter den totalt set økonomisk mest fordelagtige løsning.

Da hovedparten af omkostningerne i projekternes levetid er de løbende omkostninger, har driftsorganisationerne været inddraget i projekterne mere eller mindre fra første færd. Det betyder, at forhold som arbejdsmiljø, driftssikkerhed, indretning og bestykning er vægtet højt. Vi ved, at utidssvarende arbejdsmiljøforhold kombineret med uhensigtsmæssig indretning kan medføre højere drifts- og vedligeholdsomkostninger og en reduktion i den samlede levetid.

Selv om perspektivet er bredt, kan stordriftsfordelene allerede mærkes. Der er for eksempel ikke ansat ekstra ressourcer i hverken Randers eller Grenaa Kom-

muner til trods for, at de to kommuner nu også behandler spildevand fra nabokommunerne.

Omkostninger er som et isbjerg Levetidsomkostninger – eller ejertidsomkostninger – opfattes ofte som et noget diffust begreb. Carl Bro Gruppen har bistået med en model, så begrebet har kunnet integreres i evalueringen af de indkomne forslag til løsning af de beskrevne ydelser.

Læseren kan få en idé om principperne i modellen ved at forestille sig et isbjerg på åbent hav. Billedlig talt kan etableringsomkostningerne sammenlignes med den del af isbjerget, der stikker op over vandet, hvilket er langt den mindste del.

Den del af isbjerget, der er under vandoverfladen, repræsenterer de skjulte løbende omkostninger.

Erfaringer med spildevandssystemer viser, at levetidsomkostningerne ofte fordeler sig som anført i diagrammet.

Det forhold, der umiddelbart er mest interessant, er energiomkostningerne, der typisk er faktor 2,5-3 større end omkostningerne til anskaffelse og installation.

De energirelaterede omkostninger til transport af spildevandet udgør typisk op mod 40 procent af de samlede omkostninger. I vores projekter forventer vi, at omkostningsandelen til energi udgør mindst 40 procent. Det skyldes, at transportafstandene er betydelige, og at vi samtidig har taget vidtgående foranstaltninger til at begrænse manuelt arbejde og valgt komponenter, der kræver et minimum af vedligeholdelse.

Alternative udbudsformer Pumpeleverancerne har generelt været udbudt som funktionsudbud, ud fra hvilke det endelige design og efterfølgende udbud af transportsystemer er fastlagt. Det grundlæggende princip i et funktionsudbud er, at bygherren specificerer de funktionelle egenskaber for det samlede system, og tilbudsgiverne på baggrund heraf og med udgangspunkt i egne komponenter tilbyder den bedst mulige løsning.

Da vi har lagt afgørende vægt på, at levetidsomkostningerne bliver de lavest mulige, er evalueringen sket på grundlag af en kombination af tilbudspriser, energiomkostninger og kvaliteten i de tilbudte projekter.

I udbudsfasen har tracébæltet været 90 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Afskæring af spildevand til Randers og Fornæs renseanlæg.

fastlagt, men pumpeleverandørerne har haft mulighed for at påvirke valg af endelig ledningsføring og herunder længdeprofil samt ledningsdimensioner og tryktrin.

Derfor er omkostningerne til det samlede trykledningsanlæg indgået som en del af evalueringsgrundlaget.

Typisk har tilbudsprisen på de tekniske komponenter inklusive hele trykledningsanlægget vægtet i størrelsesordnen 30 til 40 procent. Den garanterede energiomkostning 40 procent, og forslaget til teknisk løsning vægter cirka 20 procent.

Erfaringer bruges fremadrettet Mange større projektsamarbejder ville nok stoppe her, men vi mener, at vi har høstet nogle vigtige erfaringer, der kalder på at blive opsamlet og brugt fremadrettet. Derfor er samarbejdet parterne imellem fortsat over i driftsfasen. Til det større perspektiv hører med, at aftalerne generelt er baseret på 20 års løbetid, hvorfor vi forventer at undgå problemer i relation til den forestående kommunalreform. Men vi har brug for en løbende koordination, og den varetager vi bedst ved at fortsætte aktiviteterne i vores fag-

lige gruppe. I en tid med sammenlægninger, mange rokader og udskiftninger af personale er der behov for et forum, hvor vi kan bevare erfaringerne og dermed sikre kontinuiteten.

Optimal håndtering af spildevand er en opgave, der kræver en stor indsats og derfor med fordel kan løftes i flok.

Arbejdet er dog ikke overstået med installationen af moderne pumper, men kræver fortsat bevågenhed. Helt i tråd med det lange økonomiske perspektiv, som ligger til grund i vores projekter, fortsætter vi derfor samarbejdet omkring håndteringen af vores spildevand på Djursland og i Kronjylland.

I forbindelse med afgivelse af tilbud har det været et krav, at leverandørerne af komponenter garanterede energiforbruget for de tilbudte løsninger, og efter etableringen af projekterne har de skullet kontrollere, at de lever op til deres garanti.

Hvis den optagne effekt overstiger den garanterede, er der i udbudsmaterialet anført, hvilke tekniske og økonomiske sanktioner bygherren vil gøre gældende.

De foreløbige erfaringer med driften af systemerne viser, at de teoretiske betragtninger omkring energioptimering, der blev gjort i udbudsfasen, holder.

91 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

91

Bornholm – én enhed allerede fra. 1. januar 2003!

Af Ejendomschef Knud Erik Thomsen, virksomheden faste anlæg, Bornholms Regionskommune,

Bornholm har for et par år siden vist vejen for kommunesammenlægninger i det øvrige land ved at beslutte en sammenlægning til Bornholms Regionskommune.

Den nye politiske og administrative struktur er baseret på et princip om »Central Styring og decentral ledelse«.

I artiklen beskrives forløbet af processen, nogle af de udfordringer, man har stået overfor og foreløbige erfaringer.

De fleste ikke-bornholmere har sandsynligvis altid opfattet Bornholm som én samlet enhed med øens unikke naturoplevelser, de smukke byer og havne samt de mange spændende kulturmiljøer.

Bornholmerne har derimod før den 1. januar 2003 opfattet Bornholm som en politisk og administrativ opdelt ø, hvor de fleste følte sig tæt tilknyttet det område og den kommune, som de boede i. Bornholm bestod dengang af 5 kommuner (Rønne, Nexø, Allinge-Gudhjem, Hasle og Aakirkeby) og et selvstændigt amt.

92

Politisk konkurrerede kommunerne og i høj grad borgmestrene om at få del i bl.a. den spinkle erhvervsudvikling til netop deres kommune. Samarbejdet om udviklingen på Bornholm mellem kommunerne og Bornholms amtskommune var for nogle af kommunerne anstrengt af politiske og personlige grunde mellem borgmestrene.

Det kom som en stor overraskelse for den bornholmske befolkning, at de 5 borgmestre fra primærkommunerne i kommuneforeningen enedes om at ville spørge den bornholmske befolkning ved

en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt vi skulle slå os sammen til én politisk og administrativ enhed.

Det blev startskuddet til, at Bornholm viste vejen for det øvrige land ved at tage hul på at ville vurdere, om kommunerne og amtet kunne lægges sammen.

Folkeafstemningen Inden folkeafstemningen blev gennemført udarbejdede KL en rapport, som skulle belyse de forskellige løsninger for Bornholm. Her blev en sammenlægning, en fælles drift mellem kommunerne eller endelig et udvidet samarbejde uden en sammenlægning de tre muligheder, som blev beskrevet.

Den 29. maj 2001 gik befolkningen til stemmeboksene, og ca. 75% af de afgivne stemmer gik ind for en sammenlægning. Det var et klart signal til øens politikere om at få samlet ressourcerne i én enhed.

Primærkommunerne havde kompetencen til selv at lægge sig sammen, men når amtet skulle med i konstruktionen, krævede det et nyt lovgrundlag og en folketingsbeslutning, hvor loven blev vedtaget i marts 2002.

Grundlaget for Bornholms Regionskommune blev fastlagt ved, at der skulle ske et valg til Regionsrådet i første 92 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

6I ER MED HELE VEJEN 6EJLEDNING ER N GLEORD I ET PROJEKT AF H J KVALITET

DER R KKER L NGERE END TIL PROJEKTETS AFSLUTNING &ORNYELSE HANDLER OGSÍ OM LANGE T TTE OG HOLDBARE SAMARBEJDSRELATIONER I FREMTIDEN

/PGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER KR VER EKSPER TER MED DEN N DVENDIGE FAGLIGHED OG ERFARING (OS !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER RUTINEREDE FAGFOLK N RV RENDE I PROCESSEN FRA START TIL SLUT $ET SIKRER mEKSIBILITET OG EF FEKTIVITET OG DEN ENKELTE KOMMUNE FÍR DEN L SNING DER ER BEHOV FOR )NFORMATION OG DIREKTE BESKED TIL DEN ENKELTE BORGER ER EN NATURLIG DEL AF !ARSLEFFS ARBEJDSFORM $ET SIKRER KVALITETEN I ALLE LED AF EN OPGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER &OR !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER N RHED OG ENGAGEMENT EN FOR UDS TNING FOR VELGENNEMF RT ARBEJDE xSAMARBEJDE DER HOLDER

WWW AARSLEFF COM

omgang til Sammenlægafløser for de gamle forningsudvalget den 29. maj valtninger og afdelinger.

2002. Herefter skulle det På dette tidspunkt var Administrations- lederjobbene ikke fastsat valgte Sammenlægningsbygninger udvalg fungere fra 1. juli og besat. Det gav 5 nye Tejn 2002 til årets udgang og administrative virksomfra den 1. januar 2003 funheder inden for det tekgere som det første Reginiske område samt et Hasle onsråd på Bornholm. mindre sekretariat.

Der var samtidig ordiSamtidig blev der nært valg til primærkomsammensat et organ på muner og amter i novemtværs i hele kommunen, ber måned 2001. Bornsom skulle høres inden holm fik ikke lov at forlænbeslutningerne skulle Rønne ge de daværende valgte tages og føres ud i livet. politikeres periode med et Her udviste medarbejår men måtte holde et derrepræsentanterne Aakirkeby Nexø kommunevalg som i det stor tålmodighed og øvrige land med den konduite. Sammenlægmulighed, at de valgte poliningsudvalget havde tikere kun sad i et år samtidig besluttet, at de (2002). administrative virksomDet blev et spændende heder skulle spare 7,5 % Fordeling af administrationsbygninger på Bornholm. år for alle - både politikere på lønsummen over de og ansatte i kommunerne første 3 år i Regionskomog amtet. hvor »Central Styring og decentral ledel- munens levetid.

Valget til Regionsrådet og SammenForvaltningscheferne og andre ledere se« blev lagt til grund for den fremtidige lægningsudvalget blev meget spænden- struktur. kunne vise deres interesse for lederjobbede. Valgresultatet gav Socialdemokraterne i de 5 nye administrative enheder Sammenlægningsudvalget valgte at ne 8 mandater, Borgerlisten 9, Venstre 8 sammensætte en direktion af de tidligesamt for lederjobbet i sekretariatet. Blev samt 1 mandat til SF og 1 til Kristendeder overhovedet plads til en og fik man re 6 amts- og kommunaldirektører, og mokraterne. nu det job, som man ønskede sig? Direkhvorfra Niels Rasmussen blev RegionsdiDet gav lederen af Borgerlisten Bjarne rektør. Senere blev kredsen udvidet med tøren holdt samtaler med den enkelte og Kristiansen en god mulighed for at sikre efterfølgende fik langt de fleste det job, endnu én direktør, som bl.a. skulle have sig borgmesterposten, men han medsom de ønskede sig. ansvaret for Bornholms Centralsygehus. delte kort efter, at resultatet var kendt, Når man var valgt som leder af et Direktørerne fik hvert ansvaret for ét at han ville støtte Thomas Thors fra område, så var opgaven at få udarbejområde samt en række tværgående Socialdemokraterne som ny borgmester. opgaver. det en beskrivelse af virksomheden og få Det var nok noget overraskende ikke beskrevet en organisation, sådan at I løbet af efteråret 2002 skulle forvaltmindst for dem, som havde stemt på medarbejderne kunne vurdere, om lige ningschefer, ledere og medarbejdere tilBorgerlisten og personligt på Bjarne, præcis den virksomhed med den strukbydes en fortsat ansættelse. Forhåbentidet han fik mange personlige stemmer. tur og det indhold kunne have deres lig til et job, som vi gerne ville have, og interesse. som vi forhåbentlig kunne løse på en Sammenlægningsudvalget besluttekvalificeret og tilfredsstillende måde. de, at virksomhederne skulle placeres i Perioden var spændende og for mange Sammenlægningsudvalget de tidligere rådhuse spredt på hele øen noget opslidende og med nogen usikDe næste helt store opgaver og spørgsfor bl.a. at understrege den decentrale kerhed for fremtiden. mål for Sammenlægningsudvalget var struktur på Bornholm.

Der var i perioden før 2002 sat et for- at få konstitueret sig, Den geografiske placering af de holdsvis stort arbejde i gang med at - at få et sekretariat nedsat hurtigst enkelte virksomheder blev fastlagt, kortlægge, hvordan opgaverne blev løst muligt, inden lederne havde tilkendegivet hvili de enkelte kommuner og i amtet. Det - at få fundet den kommende regionsken virksomhed, de ønskede at være gav et noget broget og noget forskelligt direktør, leder for. billede af, hvordan de administrative - at få drøftet og vedtaget den fremtiGeografien kom til at spille en rolle for opgaver og tilsynsopgaverne hidtil var dige struktur og organisation af den enkelte af medarbejderne i deres tilkenløst og ikke mindst hvilke elektroniske kommende Regionskommune degivelse af, hvilken virksomhed de gerværktøjer, der blev anvendt i de respek- at få lagt budgettet for de kommenne ville arbejde i, og hvilket job de ville tive kommuner. de år og overslagsår. foretrække at arbejde med i fremtiden.

I november og december 2002 holdt Det var et kæmpe arbejde og der var langt de fleste af virksomhedslederne en 5 virksomheder på de tekniske samtale med de medarbejdere, som mindre end et halvt år til mange af de områder nævnte opgaver og set med de erfarinhavde givet udtryk for, at de havde prioForvaltningscheferne satte sig sammen ger, som Bornholms Regionskommune riteret virksomheden som deres 1. eller med deres nye direktør i efteråret 2002 har i dag, så var der for kort tid.

2. prioritet. Dels for at få kendskab til Sammenlægningsudvalget blev enige for at vurdere og komme med forslag til medarbejderne og dels for at få fat i en opdeling i nye virksomheder, som om en helt ny struktur på Bornholm, dem, som ville være helt nødvendige 94

94 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

for, at virksomheden kunne løse de opgaver, der var stillet.

Den 18. december 2002 fik alle medarbejdere en mail, hvoraf de kunne se, hvor deres fremtidige job skulle være.

De nye virksomheder blev først samlet i løbet af foråret 2003, hvor vi i den første periode var spredt i 6 forskellige administrative enheder i kommunerne og amtet.

Erfaringer Vi oplevede en stor gejst i virksomhederne ved sammenlægningen og samtidig var det jo ind i mellem som at begynde i et nyt job med nye kolleger og andre kulturer, som skulle afstemmes med hinanden.

Nogle af de problemer, som voldte os kvaler specielt i begyndelsen, var, at de administrative systemer ikke var på plads som f.eks. elektroniske journaler, økonomisystemer og andre. Det er efterhånden på plads, men for nogles vedkommende mangler de fortsat at komme ind i dagligdagen som et naturligt og brugbart værktøj.

Den nye struktur giver virksomhederne stor selvstændighed i at løse driftsopgaverne – de bliver i princippet aftalt

95 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

med Regionsrådet én gang om året i en skriftlig aftaleform. Samtidig blev målet med større faglighed nået, da specialerne fra de enkelte kommuner og amt nu var samlet i én virksomhed. Det har sin klare styrke i handlingsmulighederne inden for fastlagte politiske mål og rammer.

Efter min opfattelse ligger svagheden i, at alle virksomheder skal kunne klare de samme opgaver, som f.eks. personale administration, budget, regnskab m.m.

Dog har virksomhederne mulighed for at trække på sekretariater og stabsfunktioner.

Her 21/2 år efter sammenlægningen skal vi evaluere virksomhedsdannelsen, og vi er selvfølgelig spændt på at se det samlede resultat, hvor 40 nye virksomheder og 77 eksisterende virksomheder skal vurdere deres egen situation.

Bornholm er også omfattet af den nye strukturreform, hvor Regionskommunen kommer til at sige farvel til næsten hver 4 medarbejdere, som dog forhåbentlig fortsat vil være bosiddende på Bornholm. De fleste af disse medarbejdere er i dag ansat på Bornholms Centralsygehus, men også medarbejdere fra øens videregående uddannelser, skattevæsenet og andre skal overgå til enten den nye regionshovedstaden eller til staten.

Virksomheden Faste Anlæg med 28 medarbejdere: -

-

-

bygnings- og energikonsulenter, bolig- og erhvervsudlejning, drift af kommunale skove, grønne områder i og omkring byerne, offentlige toiletter og legepladser, strande, forpagtninger ansvar for og drift af de kommunale havne uden for Rønne og Nexø, tilsyn med de almene boligorganisationer, sekretariat for Huslejenævn og Beboerklagenævn samt ansvaret for boligreguleringslovens bestemmelser for bl.a. tomme helårsboliger.

Bornholm har dog forhandlet nogle særaftaler ind i loven, som sikrer visse områders fortsatte eksistens og selvstændige styring fra Bornholm i kraft af øens beliggenhed.

Jeg vil ønske det øvrige land god arbejdslyst og held og lykke med de kommende og igangværende strukturændringer og sammenlægninger.

95

Miljørigtige vejbelægninger Af Gert Ahé, Institutchef, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut.

Denne artiklen er en respons på indlægget i Stads- og Havneingeniøren 5, 2005, hvor Jakob Schwartz, Carl Bro og Jan Kjærulf, NCC efterlyser mere miljøtænkning hos vejadministrationerne, når det handler om valg af vejbelægninger.

Set fra min stol på Vejteknisk Institut, hvor vi forsker og udvikler i belægninger, er det både relevant og interessant at diskutere og replicere på artiklen. Jeg vil i det følgende forsøge at give et par gode eksempler på, hvorfor og hvordan miljøaspektet faktisk er et stort emne i vores daglige og fremtidige arbejde med vejbelægninger og for vores arbejde mere generelt.

Sikkerhed – økonomi - miljø Det er klart, at i den ideelle verden er »Den optimale Vejbelægning«, som forfatterne efterlyser, miljøvenlig, støjreducerende, langtidsholdbar, billig og sikker. Men skal man selektere bliver prioriteringen nok snarere omvendt, idet trafiksikkerhed og samfundsøkonomi går forud for uprøvede og ofte dyrere meto-

96

der og materialer, i dette tilfælde altså vejbelægninger.

Kunsten ligger ofte i at finde en balance mellem løsninger, som kan betale sig miljømæssigt og løsninger som kan betale sig sikkerhedssmæssigt og økonomisk. Et godt miljø er i samfundets interesse, men kun når andre og vigtige parametre tænkes med.

Et godt eksempel er problematikken omkring vejtrafikstøj, hvor over 700.000 boliger i dag er belastet over den vejledende grænse på 55 dB. Samlet set anslås det, at vejtrafikstøj koster samfundet 6-8 mia. kr. årligt, i form af helbreds- og prisforringelser.

Regeringen har svaret igen med Vejstøjstrategien, og Vejdirektoratet har arbejdet målrettet med at integrere støjhensyn i planlægning, udførelse og vedligeholdelse af vores egne vejstrækninger og med at rådgive de

øvrige vejmyndigheder om disse. Et kort citat fra idékataloget Nye veje til reduktion af vejtrafikkens støjgener, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen, 2004: »(Der kræves)…en lang række virkemidler til at reducere støjen, så som brug af støjreducerende vejbelægninger, omlægning af trafikken og hastighedsreduktioner, begrænsning af den tunge trafik om natten, afskærmning, beplantningsbælter og facadeisolering. Der præsenteres ideer til hvordan miljøzoner kan anvendes i forbindelse med reduktion af støjen«.

I Vejdirektoratet har vi som målsætning, at levere lette og overskuelige valg for vejbestyrelserne i belægningsspørgsmål.

På støjområdet er vi undervejs med en metode til støjmæssig klassifikation af vejbelægninger. Ved fremtidig reparation eller vedligeholdelse af veje vil det således blive muligt at tage hensyn til støjen ved at vælge mellem vejbelægningstyper af forskellige støjklasser.

Videndeling i vejsektoren Den omtalte artikel efterspørger en mere systematisk videndeling om belægninger og nye metoder. Eksemplet ovenfor viser at vi som vejmyndighed arbejder tæt sammen med andre

96 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Flyveaske som vejfyld. Vejdirektoratet har for nylig füet tilladelse fra Ringkjøbing Amt til at indbygge flyveaske pü endnu en vejstrÌkning omkring Herning. Flyveaske er et restprodukt fra elselskabernes elproduktion.

instanser, som f.eks. Miljøstyrelsen og at vi beskÌftiger os med omrüder, som gür ud over det almindelige vejsektoransvar, nemlig samarbejdet med vejens naboer og med producenter og leverandører af vejmaterialer.

At vi tilstrÌber videndeling pü miljøomrüdet kommer internationalt set til udtryk i vores engagement i mangfoldige EU-projekter gennem tiden, som f.eks. SAMARIS (Sustainable and Advanced Materials for Road InfraStructure), hvor Vejdirektoratet har formandsposten, eller via de aktuelle støjprojekter, SILENCE og SILVIA.

Vores deltagelse i skabelse og indhentning af viden bidrager aktivt til den optimale anvendelse af materialer, baseret pĂĽ deres funktionelle egenskaber.

Herved hjÌlpes restprodukter og andre alternative materialer bedst ind i en teknisk, økonomisk, og miljømÌssig korrekt sammenhÌng.

I SAMARIS projektet arbejdes der f.eks. frem mod nye metoder til at vurdere alternative vejmaterialer, og der arbejdes med nye modeller som er ÂťblindeÂŤ overfor materialernes oprindelse. Herved fremmes i princippet mulighederne for, at alternative materialer kan

overvinde den konservative holdning, der kan vĂŚre til deres anvendelse i vejbygning.

Forskning og udvikling i alternative materialer til vejbygning kan büde spare samfundet penge og gavne miljøet. Flere EU projekter har fokus pü bÌredygtige belÌgninger i dobbelt forstand.

Livscyklusanalyse for vejen Et nyere vÌrktøj til at vurdere vejmaterialers püvirkning af miljøet er livscyklusanalyse (LCA). I mange sektorer er det en

.:+ 3LSH OHYHUDQG¸U DI SODVWU¸U RJ � WWLQJV WLO DOOH IRUP¼O .:+ 3LSH 'DQPDUN $6 KDU JHQQHP PHUH HQG ¼U YŒUHW HQ DI GH I¸UHQGH OHYHUDQ G¸UHU DI 3RO\HWK\OHQ 3( U¸U RJ Ç WWLQJV S¼ GHW GDQVNH PDUNHG 3¼ YRUHV U¸UIDEULN L 0LGGHOIDUW SURGXFHUHU YL EO D 3( U¸U L PHUH HQG IRUVNHOOLJH GLPHQVLRQHU IUD ¸ PP WLO ¸ PP *UDYLWDWLRQVU¸U RJ U¸U WLO UHJQYDQGVEDVVLQHU EU¸QGH P Y NDQ YL VRP GH HQHVWH L 'DQPDUN OHYHUH L P¼O KHOW RS WLO ¸ PP 9LGHUHEHDUEHMGQLQJ WLO Ç WWLQJV EU¸QGH P Y VNHU HIWHU P¼O S¼ HJHW SURGXNWLRQVYŒUNVWHG L 6YLQQLQJH

9L HU GDWWHUVHOVNDE DI GHQ YHUGHQVRPVSŒQGHQGH Ç QVNH .:+ NRQFHUQ RJ YHUGHQ RYHU EHQ\WWHV GHQ YHONHQGWH .:+ NQRZKRZ RJ WHNQRORJL 'HW VNHU S¼ YDQGYŒUNHU UHQVQLQJVDQOŒJ NUDIWYŒUNHU L GHQ NHPLVNH LQGXVWUL VNLEVYŒUIWHU VDPW RII VKRUH LQGXVWULHQ RJ DQGUH VWHGHU KYRU GHU VNDO WUDQVSRUWHUHV YDQG RJ DQGUH YŒVNHU VDPW OXIW RJ JDVDUWHU .:+ 3LSH 'DQPDUN $6 6DOJ VHUYLFH RJ DGPLQLVWUDWLRQ 1RUGJ¼UGH '. 6YLQQLQJH

7OI

)D[

ZZZ NZKSLSH GN 0 H P E H U R I W K H . : + * U R X S

97 ¡ Stads- og havneingeniøren 8 ¡ 2005

97

Vejtrafikstøj koster samfundet milliarder. Ved planlægning af nye veje har støj en fremtrædende placering. Støjreducerende aktiviteter er en kombination af flere elementer og parter. Støjreducerende asfalt er en ny metode til at nå under grænsen på 55dB.

anerkendt metode til vurdering af miljøpåvirkninger fra vugge til grav, og nu er den danske vejsektor også på vej. Vejdirektoratet støtter for tiden et Ph. D. studium, som slutter i sommeren 2005.

Projektet beskæftiger sig med beregninger og vurderinger af både vejmaterialer og hele vejstrækninger, på baggrund af en computerbaseret model, og både naturlige og alternative materialer inddrages. Inden længe vil Vejdirektoratet anvende LCA på større anlægsprojekter og vi vil naturligvis dele vores erfaringer med dette med de øvrige danske og internationale vejbestyrelser.

Vejregler regulerer også miljøet På det nationale område indtænkes miljøet f.eks. i vores deltagelse i vejsektorens vejregelsamarbejde. Samarbejdet bidrager væsentligt til at stille de værktøjer til rådighed, der gør, at vejsektoren – på teknisk velfunderet grundlag – kan foretage den nødvendige samfundsmæssige vurdering af alle vejforhold, herunder også af de miljømæssige aspekter.

Endvidere giver det løbende måleprogram i Vejdirektoratet viden, som kan

bruges til at kalibrere og validere de nævnte værktøjer og grundlag (dimensioneringsgrundlag, optimal vedligeholdelsesstrategi, trafiksikkerhed, støjbelastning etc.). Vejdirektoratet har altså gennem sit vejsektoransvar i Vejregelarbejdet sikret, at de rigtige værktøjer stilles til rådighed til at lave det optimale valg.

Visioner Endelig efterlyser artiklen flere og nye visioner for at sikre optimale vejbelægninger i fremtidens vejsektor. På miljøområdet generelt, har Vejdirektoratet de sidste par år blandt andet gået forrest med: • Støjreducerende asfalt – bedre miljø for vejens naboer • Langtidsholdbar asfalt – bedre miljø i kraft af sjældnere udskiftning/produktion/vejarbejde • Lav rullemodstand – bedre miljø i kraft af mindre CO2-udledning • Genanvendelse af materialer – knust beton, flyveaske, slagger • Livscyklusanalyser – miljøvurdering af vejbygningsmaterialer • Grøn beton - udvikling af mere mil-

jøvenlig beton.

• Træbro – en motorvejsbro af (dansk) træ Vi har altså i Vejdirektoratet ingen berøringsangst, hverken overfor nye produkter som flyveaske eller knust beton eller overfor tværgående lokale, nationale eller internationale samarbejder.

Vejdirektoratets løbende strategiarbejde har blandt andet fokus på samarbejdet med de øvrige vejbestyrelser, entreprenører og rådgivere, så der sikres et sammenhængende vejnet, og så trafikanterne ikke oplever myndighedsgrænserne. Et af disse strategiarbejder har overskriften »Vejdirektoratet som lokomotiv for den vej- og trafikfaglige udvikling«. Uden at løfte sløret for detaljerne, kan jeg røbe at videndeling og vidennetværk er højt på dagsordenen.

For det er klart, at målet – også på belægningssiden – for Vejdirektoratet, som det bør være for alle andre vejmyndigheder, må være at tilvejebringe de mest sikre, mest økonomiske og mest miljøvenlige veje til vores brugere. Jeg synes vi er godt på vej, og vi er meget åbne over for initiativer, der kan bringe os endnu længere.

Vejdirektoratet forsker i og udvikler belægninger, og lægger vagt på videnindhentning og videndeling med den danske og udenlandske vejsektor. Øverst på dagsordenen i disse år er støjreducerende og langtidsholdbare belægninger.

98

98 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

VEJFORUM Tirsdag den 29. og onsdag den 30. november 2005 Nyborg Strand Tilmelding til Vejforum kan ske allerede fra den 25. august 2005 Ønsker du at dele værelse med en kollega, er du sikker på at bo på Hotel Nyborg Strand (tilmeldingen skal være registreret inden den 1. november 2005).

Velkomst • Formanden for Vejforum: Jane Olesen, Frederikshavns Kommune • En gæst • Overrækkelse af Asfaltindustriens Rejselegat • Overrækkelse af VEJ-EU’s jubilæumslegat • Overrækkelse af NVF udvalg 34’s miljøpris

Indlæg inden for hovedemnerne:

Workshops inden for hovedemnerne:

• Udfordringer i vejsektoren (fællessession) • Anlæg – Drift • Kommunalreform • Miljø • Planlægning • Motorringvej 3, Danmarks største anlægsopgave • Trafikledelse • Trafikplanlægning • Trafiksikkerhed • Trængsel • Udbud og finansiering • Vejforvaltning • Vejstøj

• Børn og trafik • Data og systemer i vejsektoren • Fremtidens Vejsektorsamarbejde • Vintertjeneste

NHED E V I G E B ÅRETS K T O R E N E I VEJS Se hele programmet på www.vejforum.dk

Hold årsmøde eller erfamøde i forbindelse med VEJFORUM Eksisterende udvalg, erfagrupper m.v. tilbydes at holde møde i tilknytning til Vejforum.

Betaling for deltagelse Alle skal betale for at deltage i Vejforum – også udstillere og indlægs- og workshopholdere. Indlægs- og workshopholdere deltager dog gratis den dag indlægget/workshoppen holdes.

Tilmelding før 1. oktober 2005

Overnatning i enkeltværelse Deles værelse med en kollega er prisen pr. seng Overnatning på Hesselet Festmiddag og aftenunderholdning

kr.

830,-

kr. 540,kr. 1.175,kr. 500,-

Tilmeldingsfrist den 10. november 2005

1 dag kr. 1.575,2 dage kr. 3.100,-

Tilmelding efter 1. oktober 2005 1 dag kr. 1.800,2 dage kr. 3.400,Prisen inkluderer deltagelse i Vejforum, frokost og kaffe/te.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

99 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Yderligere info og tilmelding på www.vejforum.dk

99

Kommunale stramninger af bygningsreglementet i Stenløse Syd Af Ove Mørck, Cenergia Energy Consultants, Bruno Andersen, Jan Poulsen og Mona D. Jørgensen, Stenløse Kommune.

Stenløse Kommune valgte i efteråret 2004 at tinglyse en række servitutter ved salget af grunde i en ny udstykning – Stenløse Syd. Servitutterne har til hensigt at mindske miljøbelastningen fra byggeri, gennem undgåelse af PVC og trykimprægneret træ, genanvendelse af regnvand og begrænsning af energiforbruget til opvarmning. I artiklen gøres rede for baggrunden for stramningerne vedrørende energiforbruget til opvarmning.

Stenløse Syd er navnet på et byudviklingsområde, hvor Stenløse Kommune over de næste år lægger rammerne for opførelsen af 750 nye boliger. Det sker udfra en helhedsplan som sikrer den kommende bebyggelse stor variation med hensyn til boligtyper og sam-

Scenarie

mensætning af beboere i det nye område. Her bliver plads til senior- og ungdomsboliger i både private og almennyttige boligtyper samt institutioner og dagligvarebutik. Som en integreret del af området er der udlagt et 25 hektar stort naturområde - samtidig med at

Årligt energiforbrug til varme kWh/m2

Netto-rumopvarmningsbehov i forhold til BR2005

A:

66-721

BR-S-98/BR-95

B:

48-52

BR- 2005

C:

43-47

BR-2005 reduceret med 10%

36-39

Lavenergi klasse 2 (BR2005 - 25 %)

D: E: »Passiv Hus« 1

30-34

BR-2005 reduceret med ca. 35%

24-26

Lavenergi klasse 1 (BR2005 - 50 %)

15

BR-2005 reduceret med ca. 70%

Intervallet svarer til rækkehus - parcelhus

Tabel 1 Nettorammevarmebehov for de analyserede scenarier 100

hele bebyggelsen ligger kun 1 km. fra Stogstation, rådhus, bibliotek og skole.

Stenløse Byråd har i dette projekt valgt at føre aktiv jordpolitik med opkøb og videresalg af jord. Det sker for at kunne sikre en høj grad af indflydelse på den endelige bebyggelse, idet ønsket er at sikre kvalitet og fremsynethed i projektet. De nye boliger opføres i fem etaper hvoraf udbudsrunden til 1. og 2. etape netop er afsluttet.

Som en del af ønsket om at være helhedsorienteret og fremsynet har Stenløse Byråd valgt at alle boligerne skal opføres som lavenergihuse. Det sker i forlængelse af kommunens Plan – og Agenda 21 strategi som sigter på at den kommunale planlægning skal bidrage til målbare reduktioner i energiforbrug og miljøbelastning.

Udover krav om en lav energiramme for den enkelte bolig er der krav om etablering af regnvandsanlæg med brug af regnvand til toiletskyl samt et forbud mod al anvendelse af trykimprægneret træ og PVC. Disse markante krav er formuleret som tinglyste servitutter ved salget af grunden og fraviges ikke den videre proces.

Det er værd at bemærke at kravene ikke har haft indflydelse på interessen for at købe og bygge i området.

Et enstemmigt Byråd tog beslutningen om kræve lavenergihuse på baggrund af en Miljøvurdering af området som bl.a. dokumenterede at det samlede energiforbrug til varme og varmt vand for de 750 boliger ville overstige 6 millioner kWh årligt med en dertil hørende miljøbelastning.

Kravet om lavenergi reducerer dette forbrug med ca. 2 millioner kWh, hvilket man må betegne som et markant bidrag til energibesparelser i et enkeltstående projekt.

Som baggrund for beslutningen havde Stenløse Kommune bedt det rådgivende ingeniørfirma Cenergia Energy 100 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Consultants om at udarbejde en baggrundsrapport som gør rede for de tekniske og økonomiske aspekter ved lavenergihuse [1]. I rapporten gøres rede for merudgifterne til etablering af lavenergibyggeri i forhold til byggeri opført efter det nugældende bygningsreglement.

Lavenergihuse – teknik og økonomi Den foretagne analyse belyser 3 scenarier for energibesparelser i byggerierne i fase 1 i Stenløse Syd udstykningen. De 3 scenarier C, D og E fremgår af tabel 1, der viser de årlige nettorumvarmebehov i relation til det nuværende og kommende bygningsreglement. Endvidere er de senere tilkomne lavenergiklasser 1 og 2 medtaget i tabellen, selvom disse klasser i princippet ikke direkte kan sammenlignes (se forslag til BR2005) for at illustrere scenariernes niveau i forhold til disse klasser.

Baggrunden for at vælge de 3 niveauer var en enkel betragtning om at vurdere en begrænset reduktion i forhold til BR2005 (- 10%), det internationalt anerkendte »passive house« (passiv-hus) niveau (15 kWh/m2/år) og et niveau 1/2vejs til passiv-hus niveauet.

For disse 3 scenarier er besparelser og meromkostninger beregnet i forhold til det nuværende bygningsreglement. Det nuværende bygningsreglement ville være gældende ved igangsætningen af de første byggerier i Stenløse Syd udstykningen og derfor var det nødvendigt at estimere merudgifterne i relation til byggeri opført efter dette.

geriet. Beregningerne er foretaget i forhold til det nuværende bygningsreglement (A) og er rettet mod at vise meromkostningerne ved en stramning af bygningsreglementet på 25-30%, således som på det tidspunkt var forventet med et nyt bygningsreglement BR2005.

Analysen i ref. 2 er udført i år 2000 og det er derfor nødvendigt at korrigere for en stigning i byggeprisindekset. Det er valgt at fremskrive en stigning frem til 1. kvartal 2005.

Beregnede merpriser til opnåelse af niveau D (30-34 kWh/m2/år) Som det fremgår af tabel 3.2 kan en reduktion af energiforbruget på 35% i forhold til BR-2005 opnås ved at isolere

svarende til en reduktion på 10% og derefter anvende mekanisk ventilation med varmegenvinding. Dvs. beregningen af meromkostningerne for dette tilfælde benytter scenarium C som basis, hvortil tillægges udgifterne til mekanisk ventilation med varmegenvinding. Som udgangspunkt for beregningerne benyttes erfaringstal fra byggerier, som Cenergia har været involveret i. Der er her tale om anvendelser af varmevekslere af modstrømstypen, som er mere effektive end krydsvekslere (80-85 % mod 60-65 %).

Til installationen af ventilationsanlægget er det nødvendigt at lægge meromkostninger til forøget tætning og det er endvidere nødvendigt at indføre

Bygningstekniske ændringer for opnåelse af de valgt lavenergihusniveauer Beregninger foretaget med BV98 ligger til grund for fastlæggelse af hvilke bygningstekniske ændringer, der er nødvendige for at opnå de ønskede besparelser på nettorumopvarmningsbehovet. Disse fremgår af tabel 2.

Beregning af meromkostninger Beregningerne af meromkostninger er foretaget trinvist, således at først er meromkostningerne til opnåelse af niveau C etableret, derefter niveau D som merudgifter i forhold til C og endelig E som merudgifter i forhold til niveau D. Beregnede merpriser til opnåelse af niveau C (43-47 kWh/m2/år) I rapporten »Energibesparelser i nybyggeriet – Status år 2000« [2] er foretaget detaljerede beregninger af meromkostningerne ved energibesparelser i nybyg101 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

101

A: BR95 og BR-S 98, inkl. tillæg

B: BR-2005

C: BR-2005 reduceret med 10%

»Tunge« ydervægge

0,30

0,20

0,20

0,20

0,11

Terrændæk

0,20

0,15

0,15

0,15

0,09

Loft og tagkonstruktioner

0,15

0,13

0,13

0,13

0,08

Vinduer og yderdøre

1,80

1,40

1,10

1,10

0,85

0,254

0,20

0,20

0,20

0,1

0,03

0,00

0,00

0,00

0,0

naturlig

naturlig

naturlig

Bygningsdele

D: E: BR-2005 reduceret BR-2005 reduceret med 35% med 70% - »passiv hus«

U-værdier i W/m2 K:

Linietab i W/m K: Ydervægsfundamenter Samling ydervæg – vinduer Ventilation:

mekanisk m. mekanisk m. varvarmegenvinding varmegenvinding

Tabel 2 U-værdier og ventilationssystemer svarende til energiforbrugene i tabel 1

kontrol ved en lufttæthedsprøvning ved f.eks. en blowerdoor-test undervejs i byggeriet.

Anvendelse af mekanisk ventilation med varmegenvinding nedsætter dels det dimensionerende varmetab og dels giver det mulighed for at forvarme ventilationsluften via en varmeflade i genvindingsaggregatet. Det betyder at opvarmningssystemet kan dimensioneres mindre, hvorved der kan opnås en besparelse.

Beregnede merpriser til opnåelse af niveau E (15 kWh/m2/år) Til opnåelse af 15 kWh/m2/år - niveauet (også ofte refereret til som et »1.5 liters hus« fordi 15 kWh/m2 svarer til et forbrug på 1.5 liter olie pr. m2 pr år) skal

varmetabene reduceres betragteligt i forhold til et hus af type D (BR2005 35%). Konstruktionsændringerne er fremhævet i tabel 2. Det drejer sig om markante forbedringer af hele klimaskærmen inkl. vinduer og linjetab.

Merprisen for isolering af ydervægge og tag er beregnet som ren ekstra materiale-pris. For tagene vil der, afhængig af tagkonstruktionen kunne blive tale om merudgifter til selve konstruktionen, mens der for ydervæggene er regnet med en konstruktion som Danogips med krydsfiner imellem stålprofilerne.

Denne konstruktion bliver ikke dyrere ved større isoleringstykkelse [3]. Øget isolering af terrændæk er opnået ved 75 mm ekstra isolering + 150 mm ekstra lecanødder lagt oven på det kapillarbry-

Eksempel-bygning Bebygget areal Etageareal Facadeareal

m2 480 1440 974

merpris/m2

merpris merpris/m2 bolig

Tagareal

480

83,2

39936

27,73

Terrændæk, isolering

480

92,40

44352

30,80

Terrændæk, jordarbejde

480

9,00

4320

3,00

Vinduer

333

1116

371628

258,08

Ydervægge

641

72,8

46665

32,41

Inspektion, test

1440

30

43200

30,00

Linjetab

116

160

18560

12,89

Samlet merpris: priserne er excl. moms Tabel 3. Merudgifter til etablering af niveau E i relation til niveau D, ekskl. moms

102

394,90

dende lag. Desuden er der anslået en merudgift til merudgravning på 0,225 m.

Da, det ikke endnu er muligt at købe vinduer i Danmark med en ramme-karm isolering på passiv-hus niveau er der regnet med merpriser for tyske vinduer.

Der er en vis usikkerhed på disse tal, da vinduerne ikke er direkte sammenlignelige.

Det fremgår af tabel 3 at dette er klart den største enkelt-merudgift. Desuden er der regnet med ekstra kr. 30,- pr. m2 til øget inspektion og test (blowerdoor og termo-fotografering), da der er generel enighed om at kvaliteten er alfa og omega for at opnå så lave energiforbrug – specielt vedr. tæthed og undgåelse af kuldebroer. Meromkostningerne er opsummeret i tabel 3.

Rentabilitet På basis af de beregnede meromkostninger og de forventede varmepriser i Stenløse Syd er rentabiliteten i form af simpel tilbagebetalingstid beregnet for de forskellige bygningskategorier, planlagt i bebyggelsen. I de følgende tabeller er resultaterne vist for hhv. etage/rækkehuse og parcelhuse, som viser størrelsesniveauet for udsvingene Den viste tilbagebetalingstid på 1415 år for opnåelse af niveau D gjorde at Stenløse Kommune valgte dette niveau som basiskravet ved salget af grundene og desuden indgår i forhandlinger med de enkelte bygherrer om evt. at nå ned på niveau E. 102 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Effektive spildevandsløsninger

Storkommunerne er nu en realitet og nye planlægningsopgaver forestår – herunder udarbejdelse af nye spildevandsplaner.

EnviDan har udviklet markedets mest fleksible og dynamiske planlægningsværktøj - GIDAS – til etablering, vedligeholdelse og visning af kommunale spildevandsplaner – også via internettet.

GIDAS består af en fuldt integreret GIS-flade og en databasedel. GIDAS er et selvstændigt og brugervenligt program, som allerede i dag anvendes af mange kommuner.

Med EnviDan som rådgiver leveres programmet GIDAS gratis til kunden.

www.kompagniet.com

Mød os på Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde den 2. september til en drøftelse omkring planlægning, afløbsteknik og renseanlæg – eller ring og aftal en uforpligtende demonstration af GIDAS.

JYLLAND Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

SJÆLLAND Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • envidan@envidan.dk

103 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

103

Bygningstyper

begge etaper gælder det at grundene udbydes til mindste pris og køber vælges ved højeste bud. Den første etape på i alt 17 parceller blev udbudt fra den 1. november til og med den 30. november. Der blev udsendt 160 informationsmapper og der blev modtaget 37 tilbud, hvoraf de fleste bød på mere end en grund. I alt blev 16 grunde solgt.

Anden etape omfattede 15 parceller og blev udbudt fra den 1.marts til og med den 30. marts. Der blev udsendt 190 informationsmapper og der blev modtaget i alt 54 tilbud hvoraf også de fleste bød på mere end en grund. I alt blev 14 grunde solgt.

Merinvestering kr./m2

Besparelse kr./m2 kr./m2

Tilbagebetalings tid, år

Etage/rækkehuse

151

13,60

11,1

Parcelhuse

180

14,79

12,1

Merinvestering kr./m2

Besparelse kr./m2 kr./m2

Tilbagebetalings tid, år

Etage/rækkehuse

305

21,29

14,3

Parcelhuse

333

22,48

14,8

Merinvestering kr./m2

Besparelse kr./m2 kr./m2

Tilbagebetalings tid, år

Etage/rækkehuse

780

43,36

18,0

Konklusion

Parcelhuse

800

47,81

16,7

Erfaringerne fra Stenløse Syd viser at der blandt såvel professionelle som private bygherrer er god forståelse for behovet for at spare på energien i nybyggeri, når de ved veldokumenteret informationsmateriale gøres bekendte med de økonomiske konsekvenser, som viser fornuftige tilbagebetalingstider selv for markante energibesparelser i forhold til det nye, skærpede bygningsreglement.

Det skal understreges at en forbedring af de tekniske installationer og evt. brug af solvarme ikke er taget med i denne vurdering. Der er også på disse områder oplagte muligheder for at opnå besparelser. Dette har nu mere relevans end tidligere idet de tekniske installationer, herunder solvarme, medregnes i den samlede energiramme i det forslag til bygningsreglement 2005 (BR2005), der pt. ligger til vedtagelse.

Med de byggerier der nu er på vej i Stenløse Kommune vil der blive gjort vigtige erfaringer, som bl.a. vil kunne nyttiggøres i forbindelse med de skærpelser af energirammen, der forventes med de kommende bygningsreglementer (om 5 og 10 år). Stenløse Kommune har sammen med Cenergia, Dong og SBi opnået støtte til et energiforskningsprojekt (EFP-projekt), der skal følge byggerierne og dokumentere erfaringerne.

Tabel 4 Rentabilitet for niveau C: BR-2005-10%

Bygningstyper

Tabel 5 Rentabilitet for niveau D: BR-2005-35%

Bygningstyper

Tabel 6 Rentabilitet for niveau E: BR-2005- 70% - passiv-hus.

Opvarmning På grund af de meget lave energiforbrug vil rentabiliteten i såvel almindelig fjernvarme- som naturgasforsyning være ringe. Stenløse Kommune har derfor indgået samarbejde med DONG Naturgas A/S for at finde de mest optimale løsninger på energiforsyningen. DONG vil sørge for anlæg og drift af varmeforsyning til ejendommene i boligområdet.

Valget af forsyningsordning træffes af DONG Naturgas A/S på baggrund af nærmere undersøgelser og drøftelser med bygherre/investor. Energicentralerne vil som udgangspunkt blive udført efter BAT-princippet (Best Available Technology), således at varmeproduktionen foregår med størst mulig effektivitet og med en for forbrugerne konkurrencedygtig varmepris i henhold til gældende lovgivning. Der er tilslutningspligt i 10 år fra varmeforsyningens påbegyndelse.

Udbud / salg Udbudet/ salget forløb meget bedre end forventet, idet de bange anelser om en ringe eller ingen interesse for et projekt, hvor der blev stillet skærpede krav til energiforbruget og miljøet, ikke holdt stik.

En af årsagerne til den positive modtagelse af de ovennævnte krav har været at der i forbindelse med udbuddet af grundene blev udarbejdet en samlet informationspakke med bl.a. lokalplan, miljøvurdering, salgsinformation og bygherrevejledning. Materialet har dels givet en baggrund for at boligerne kunne opføres som lavenergihuse og dels 104

givet bygherrer og investorer de konkrete oplysninger om de stillede krav og de tekniske løsninger der skal til for at indfri dem.

I materialet indgår også et regnestykke som Stenløse Byråd anvendte ved beslutningen. Det viser i alt sin enkelhed at den beregnede merudgift til opførelse af lavenergibyggeri tjener sig hjem.

Ved optagelse af et 30 års realkreditlån til 5% , vil den månedlige besparelse på energiudgiften kunne finansiere afdrag og renter på lånet – endda med et beskedent månedligt overskud.

Det første udbud var storparceller som omfattede 7 store grunde. Udbudsperioden var fra den 1.oktober til og med den 31.december. Der blev udleveret 90 informationsmapper. Der blev modtaget 11 tilbud med tilsvarende projekter. De fleste investorer fremsendte også tilbud og projekter på flere af grundene.

De indkomne projekter blev vurderet udefra det arkitektoniske helhedsindtryk og særlige karakter, placering i forhold til landskabets terræn samt bæredygtighed. Først efter denne vurdering blev økonomien inddraget. Interessen for at få lov at bygge i området har vist sig at være stor og har på alle måder indfriet forventningerne.

Alle storparceller er solgt, på nær en grund hvor der stadig foregår forhandlinger.

Der blev i alt modtaget 2 projekter som nivaeu E (15kWh/m2, »Passiv huse«).

Et af projekterne på i alt ca. 65 boliger vil blive opført som niveau E. Parcelhusområdet omfattede 27 parceller som blev opdelt i to etaper. For

1. Mørck, Ove. »Reduceret energiforbrug til rumopvarmning i nyudstykningen Stenløse Syd i Stenløse Kommune -meromkostninger, rentabilitet og varmeforsyning.« – Juli 2004.Cenergia Energy Consultants – arbejdsrapport for Stenløse Kommune.

2. Aggerholm, Søren. »Energibesparelser i nybyggeriet«. 2000. By og Byg Dokumentation 006 3. Teknisk direktør Torben Hansen, Danogips – personlig kommunikation.

104 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Førende forskere, kommunale topchefer og professionelle kommunikationsfolk giver deres bud på fremtidens kommuners brug af kommunikation.

Deltag i temaworkshops, hvor du møder spændende mennesker og selv er med til at præge debatten.

Kommunaldirektørforeningen Børsens Forlag og Tankegang indbyder til konferencen

Meld dig til inden den 22. august på www.tankegang.dk

Den Kommunikerende Kommune

eller www.nyekommuner.dk eller ring til Susanne Panzio på tlf. 70 12 44 12.

Torsdag den 8. september 2005 kl. 10-16 i Odense Congress Center

105 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

105

Dumme afgifter Af direktør Jørn Rørbæk, I/S Alsund Affald, ASA Visse regler om affaldsafgifter er så uhensigtsmæssige, at de er en hæmsko for miljøet, økonomien og samfundet. Affaldsafgiftslovgivningen spænder ben for affaldshierarkiet og hensigtserklæringen i affaldslovgivningen. Herunder redegøres for problemstillingen med at par klassiske eksempler fra dagligdagen.

Når vi skal lave en ny vej eller et anlæg på deponiet, er sorteret slagge et fantastisk godt produkt, der brænder sammen til en solid plade. Slaggepladen kan bære tunge køretøjer, der slæber sig op ad stejle bakker. Netop hvad vi har brug for på et deponi. Men problemet er, at vi ikke må bruge slagger uden at betale en statsafgift på 375 kr./tons. Dette resulterer i, at vi køber stabilgrus og skærver fra en grusgrav langt væk.

I stedet bruger Danmark slaggen i små portioner, som spredes overalt under pladser, veje og andre små anlæg – hvilket i øvrigt er afgiftsfrit. En intern vej på deponiet er miljømæssigt en god løsning, idet grundvandet her er 100 % beskyttet med miljøbeskyttende foranstaltninger.

Nedknust beton Vi producerer selv nedknust beton, som er et fortrinligt materiale til vejbygning.

106

Vi må dog kun bruge maximalt 2 vægtprocent i forhold til deponimængderne uden at betale de høje afgifter. Nedknust beton er et attraktivt produkt, som vi kan sælge til en god pris. Alligevel har man indført en afgift, fordi man angivelig er bange for, at vi skal deponere eller bruge mere end nødvendigt. Dette ville være særdeles dumt, for det nedknuste beton sælger som varmt brød.

Hvad med fremtiden?

Vi har i flere omgange ansøgt toldvæsenet og miljøstyrelsen om at bruge vore egne materialer på deponiet. Hver gang har svaret været et klart nej. Reglerne giver ikke mulighed for dispensation. De flinke toldere kan godt se, at systemet er tåbeligt, men de kan kun anbefale, at vi prøver at få loven lavet om.

Lige meget hvem jeg taler med om dette, kan ingen forstå, at vi i et ellers

fornuftigt land som Danmark har frembragt så uintelligente regler.

Hvorfor skal det straffes, at man bruger slagger på den miljømæssigt bedste måde?

Hvorfor skal det straffes, når egne materialer bliver anvendt i stedet for jomfruelige?

Hvorfor insisterer systemet på, at den billigste løsning skal være at tømme vore grusgrave for begrænsede ressourcer og samtidig bruge mere diesel til transport?

Hvis man er bange for, at en frigivelse kan betyde ukontrollabel deponering af slagge eller beton, kunne man vel bare forlange et projekt af vejen/anlægget, hvor det helt tydeligt er angivet, hvor meget der skal bruges. Kontrollen af dette er simpel.

Ellers lav da hellere en differentieret deponiafgift, så slagger kommer til at koste det samme som stabilgrus! Det vil give et øget provenu i forhold til nu, hvor provenuet er nul. Vi får nemlig i alle affaldsselskaber tilkørt jomfruelige grusgravsmaterialer, hver gang der skal laves anlægsarbejder på deponierne.

Nedknust beton kan helt frigives. Den bruger vi kun af, hvis det er strengt nødvendigt. Ellers mister vi for mange salgsindtægter.

106 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

&OTO WWW SCHMIDTAPS COM

,1-$ PLOM¡WHNQLN HU JODGH IRU DW ELGUDJH WLO E\JJHULHW ,1-$ PLOM¡WHNQLN KDU OHYHUHW XGVNLOOHU WHNQLNNHQ WLO 2SHUDHQ 9L GLPHQVLRQHUHU RJ UnGJLYHU RP XGVNLOOHUH OLJHVRP YL IRUKDQGOHU RJ I¡OJHU RS RPNULQJ OHYHULQJ RJ PRQWDJH 9L IRUKDQGOHU 1(875$ XGVNLOOHUH 9RUW VWDQGDUGSURJUDP RPIDWWHU ROLH RJ NRDOHVFHQVXGVNLOOHUH PHG NDSDFLWHWHU RS WLO O V VDPW IHGWXGVNLOOHUH PHG NDSDFLWHWHU RS WLO O V 9L XGDUEHMGHU JHUQH IRUVODJ WLO DQO J IRU VW¡UUH YDQGP QJGHU

107 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

9L OHYHUHU GHVXGHQ SU IDEULNHUHGH EDVVLQHU L EHWRQ WLO DQYHQGHOVH VRP VSDUUHEDVVLQHU UHJQYDQGVEDVVLQHU P P 6H PHUH Sn YRUHV KMHPPHVLGH ZZZ LQMD GN HOOHU NRQWDNW RV Sn WOI

ZZZ LQMD GN WOI

107

Farligt affald – offentlig - privat?

Af Bjarne B. Jensen, I/S Revas

I december 2004 udkom rapporten »En effektiv affaldssektor«.

Rapporten er resultatet af næsten 3 års forarbejde i en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra både den offentlige og private sektor.

Det er forståeligt, at den daværende miljøminister har ønsket, at alle med interesser i den fremtidige affaldshåndtering deltog.

Det var vel derfor også forventeligt, at resultatet af dette arbejde ikke alene blev en idealiseret konsensusrapport med anbefalinger til gavn for affaldsproducenterne; men også i høj grad partsindlæg fra deltagere med mere snævre interesser.

Dansk Industri, Dansk Byggeri, Handels-, Transport- & Serviceerhvervene, Dansk Transport & Logistik og Håndværksrådet anbefaler således, at alt farligt affald fra erhverv bliver omfattet af den ny model for ansvar, så der også bliver frit valg af indsamlere og behandlingsanlæg for det farlige erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Det 108

anbefales i forlængelse heraf, at der stilles nationale behandlingskrav til alt farligt affald. Organisationerne kan ikke acceptere, at kommunerne får adgang til at opkræve betaling alene for adgangen til at benytte de kommunale anlæg.

Efter vores opfattelse er der 4 hovedhensyn, der skal tages ved håndtering af affald – og hermed også farligt affald.

Det er: • Miljø • Forsyningssikkerhed • Service • Økonomi Ud fra dette kan ovennævnte parters anbefaling kun betragtes som en snæver interesse i »at sikre frit valg på alle hylder billigst muligt« – uden tanke for miljø- og forsyningssikkerhed.

Farligt affald er ikke en almindelig vare – som TV, mobiltelefoner o.l.

Farligt affald (og for øvrigt også andet affald) adskiller sig fra en »almindelig« vare ved, at det produceres uafhængigt af udbud og efterspørgsel. Herved sættes de almindelige markedsmekanismer ud af kraft.

Derfor er forsyningssikkerheden noget helt centralt, når vi organiserer håndteringen af det farlige affald – ellers risikerer vi, det går ud over både miljø, service og økonomi.

Dette synspunkt har været helt centralt for I/S REVAS, da vi for godt 1 år siden traf beslutningen om at etablere en ny modtagestation for farligt affald ved affaldscentret til erstatning for en utidssvarende og uhensigtsmæssigt placeret modtagestation ved et baneterræn tæt på Viborgs bykerne.

Vi har naturligvis været igennem mange overvejelser forinden, netop fordi beslutningen skulle træffes i en tid, hvor der er blevet stillet mange spørgsmålstegn ved, om modtagestationerne i Danmark kun var et unødvendigt – og fordyrende led i håndteringen af det farlige affald.

Vi har da også inden for det seneste år kunnet se et fald i mængderne på 20 – 25 %, fordi enkelte store virksomheder samarbejder med aftagere udenom modtagestationen.

Vi har ingen problemer hermed, og synes kun, det er fornuftigt, at store virksomheder vælger den løsning, de selv anser for optimal.

Vi må dog stadig konstatere, at for langt de fleste mindre virksomheder er 108 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

det service og forsyningssikkerhed, der er i højsædet. Virksomhederne har hverken tid eller økonomisk interesse i at finde den optimale løsning på markedet, som i de fleste tilfælde betyder, at de skal samarbejde med flere aftagere, og hvor omkostningerne udgør en meget lille del af deres omsætning.

På I/S REVAS’ modtagestation udgør de mindre virksomheder ca. 90 % af kundegrundlaget. I gennemsnit koster det disse virksomheder ca. 4.000 kr./år at bortskaffe deres farlige affald gennem modtagestationen, som de har sikkerhed for yder en god service med lokalkendskab – og hvis eksistens er politisk sikret. For denne gruppe er forsyningssikkerhed, service og den enkelthed, der ligger i, at alt kan afleveres på ét og samme sted langt vigtigere end at bruge virksomhedens tid og ressourcer på at kunne spare nogle få hundrede kr. om året.

Ca. 85 % af kommunerne i Danmark har i dag valgt en organisationsform, hvor alle affaldsproducenter undtagen de, der har dispensation, afleverer affaldet til en fælleskommunal modtagestation, som så videresender affaldet til én eller flere behandlere, som modtagestationen har aftale med. Dette vidner om,

at der ikke er interesse for at give køb på miljø- og forsyningssikkerhed for de mindre erhvervsvirksomheder samt private husstande.

En naturlig følge af, at lovgivningen påbyder kommunerne at sikre en miljømæssig korrekt bortskaffelse af farligt affald er, at der skal være et beredskab.

Farligt affald er meget forskelligartet.

Visse fraktioner kræver højteknologisk udstyr at behandle og er dermed også omkostningstunge at bortskaffe. Af miljømæssige grunde er det kun sund fornuft, at lovgivningen forpligter kommunerne til at sikre en bortskaffelse – hvis »markedet« ikke har kommerciel interesse heri.

Det er derfor uforståeligt, at Dansk Industri m.fl. ikke kan acceptere, at producenterne skal betale for denne forsyningssikkerhed – uanset om de benytter de kommunale anlæg eller ej. Det ville jo svare til, at de kun ville betale forsikringspræmie, hvis de havde skader.

Hos I/S REVAS har vi foretaget en opdeling af modtagestationens budget i faste og variable omkostninger. De faste omkostninger skal dække de udgifter, vi har, selv om vi ikke modtager affald og de variable resten. De faste omkostninger fordeles på alle potentielle produ-

center af farligt affald – såvel private som virksomheder. Ud fra dette princip betaler alle i 2005 – uanset størrelse – 34 kr./år i grundgebyr.

Dette er den lovpligtige – og meget billige forsikringspræmie!

Provenuet udgør ca. 25 % af modtagestationens omkostninger. Dansk Industri m.fl. må selv være de bedste til at vide, at der er omkostninger ved at producere en vare – uanset varens art.

Vi tror på, at et fremtidigt samarbejde mellem offentlige og private aktører er den bedste sikkerhed for en effektiv og serviceorienteret bortskaffelse af det farlige affald, hvor der er sikkerhed for, at det nu også bliver bortskaffet – også i de tilfælde, hvor det ikke er økonomisk lukrativt.

Vi tror dermed også på, at de fælleskommunale modtagestationer vil have en opgave at løse i fremtiden.

Endvidere må vi aldrig glemme, at det først og fremmest er en miljøopgave, der skal løses, og i anden række et marked, der skal tilgodeses.

HAVE & LANDSKAB 2005 FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB

31. AUGUST TIL 2. SEPTEMBER PÅ JERNBJERGGÅRDEN, SELANDIA-CEU I SLAGELSE

Læs alt om udstillingen på

WWW.HL5.DK

UDSTILLINGEN ER ARRANGERET AF DANSKE ANLÆGSGARTNERE, DANSK PLANTESKOLEEJERFORENING, MASKINLEVERANDØRERNE PARK & VEJ OG SKOV & LANDSKAB

109 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

109

Svovlbrinte i kloakker Af Civilingeniør, Ph.d. Weixiao Yang og Cand. Scient., Ph.d. Henning Hjuler, Watertech A/S Svovlbrinte i kloaksystemet kan nedsætte levetiden af et betonrør med op til 70 %. Kontrollen med lugt og korrosion sker i dag hovedsagelig på baggrund af empiriske erfaringer.

Forskning fra Aalborg Universitet kan bruges til at bestemme svovlbrinteomsætningen i ledningsnettet og dermed undgå korrosion.

Svovlbrinte, H2S, forårsager lugtgener, dårligt arbejdsmiljø og tæring af stål, beton og elektrisk udstyr, og er derfor uønsket i afløbssystemer. Korrosionen sker når svovlbrinte omdannes til svovlsyre ved møde med den luft, der er over spildevandet og ses derfor hyppigt i toppen af brønde eller i den øvre del af rørene. Svovlbrinte dannes hvor lang opholdstid og mangel på ilt har medført anaerobe forhold. Skaderne ses som regel på ledninger efter pumpestationer og efter tilledninger fra industri eller septiktanke. Der er dog mange undtagelser fra de generelle observationer.

Der er næsten altid svovl i spildevand, enten som sulfid eller i form af opløst sulfat. Tilstedeværelsen af svovl muliggør dannelse af svovlbrinte i ethvert afløbssystem.

Svovls omsætning i kloaksystemet kan groft deles i tre væsentlige faser: • Processerne i spildevandet • Overgangen fra vandfase til luft

• Overgangen fra luftfasen til betonoverfladen I spildevandet opstår svovlbrinte ved anaerobe (iltfri) forhold, men derudover er en lang række forhold af betydning for hvor, hvornår og hvor meget H2S der er i kloaksystemet. Blandt disse forhold er spildevandets sammensætning herunder: • mængden af sulfat • mængde og omsættelighed af organisk stof • spildevandets opholdstid på en given rørstrækning • temperatur • de mikrobielle processer der sker under transporten af spildevandet • tilgængelighed af elektron-acceptorer (f.eks. ilt eller nitrat) • metaller • pH Aerob og anoxisk omdannelse af organi-

ske stoffer sker ved mikrobielle omsætninger, der påvirker spildevandets kvalitet. De mikrobielle processer finder sted i vandfasen, i biofilmen og i aflejret sediment under såvel aerobe, anoxiske og anaerobe forhold.

Som det fremgår af figur 1 kan de mikrobielle omdannelser groft inddeles i: • Vækst af heterotrof biomasse • Energi til vedligeholdelse af heterotrof biomasse • Hydrolyse af substrat Næsten al svovlbrinte dannes ved mikrobiel omsætning, særlig af en gruppe anaerobe bakterier der reducerer sulfat. En af de vigtigste er Desulfoxibrio desulfurcans. De sulfatreducerende bakterier vokser ikke særlig hurtigt. En høj sulfat-koncentration betyder en konkurrencefordel for de sulfatreducerende bakterier. Hvis der samtidig er en vis mængde letomsætteligt organisk stof, vil der opstå iltfri forhold, der er en betingelse for sulfatreduktionen. Lang opholdstid og høj temperatur favoriserer normalt omsætningen, skønt der er undtagelser. De mikrobielle processer der sker under transporten af spildevandet vil variere med afstand fra tilløb og over tid. Områder med sulfid-produktion kan derfor flytte sig op og ned i kloaksystemet afhængig af spildevandets sammensætning og ydre faktorer som f. eks. temperatur og regnvand. Bakterierne kan også producere andre reducerede svovlforbindelser, herunder methylog ethyl-sulfid, samt mercaptaner, der alle bidrager meget væsentligt til lugtgener fra afløbssystemer.

Fra spildevand til luft

Figur 1: Aerob og anoxisk omdannelse af organiske stoffer i spildevand

110

Når der først er dannet større mængder svovlbrinte i spildevandet, er det fysiskkemiske processer, der afgør hvor meget der overføres fra væske- til gasfase.

Svovlbrinte er både en syre og en gasart. Gassen opløses i vand og spaltes til HS- og S2-, afhængig af pH-værdien i vandet. Jo højere pH, jo mindre gas og

110 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

7AVINS UDSKILLERE TIL OLIE BENZIN OG FEDT ADSKILLER SIG FRA M NGDEN ,OVM SSIGE KRAV

&OKUS n &EDTUDSKILLERE

) DE SENERE ÍR ER DE KOMMUNALE RENSNINGSANL G

7AVINS SERIE AF AVANCEREDE FEDTUDSKILLERE %URO2%+

BLEVET MERE OG MERE BELASTEDE $ERFOR STILLER MYN

BLEV LANCERET PÍ DET DANSKE MARKED ALLEREDE I EFTERÍRET

DIGHEDERNE KRAV OM AT SPILDEVANDET RENSES INDEN

(ER BLEV PRODUKTET INSTALLERET OG TAGET I ANVEN

DET LEDES VIDERE TIL RENSNINGSANL G FOR AT LEVE OP TIL

DELSE HOS *YLLANDS ST RSTE DELIKATESSE OG PÍL GSPRO

MYNDIGHEDERNES KRAV TIL INDHOLD AF OLIE BENZIN

DUCENT $ELIKA ! 3 I (AMMEL HVOR INSTALLATIONEN BLEV

ELLER FEDT $ISSE LOVM SSIGE KRAV GIVER TIL GENG LD ET

UNDERLAGT KOMMUNALE KRAV TIL SIKKERHED OG YDEEVNE

STIGENDE BEHOV FOR EFFEKTIVE UDSKILLERE TIL VIRKSOMHEDER

&EDTUDSKILLEREN ER DESIGNET I GLASlBER OG PRODUCERES

OG ANDRE STEDER HVOR SPILDEVANDET INDEHOLDER OLIE

AF 7AVINS lNSKE VIRKSOMHED 7AVIN ,ABKO "ASERET PÍ

BENZIN ELLER FEDTSTOFFER %T ANDET STORT OMRÍDE ER DE

ERFARING HERFRA ER ,ABKO FEDTUDSKILLEREN NU ET VELINTE

REGNVANDSBETINGEDE UDLEDNINGER TIL RECIPIENTER HVOR

GRERET PRODUKT OG PÍ VEJ TIL AT BLIVE EN STOR SUCCES I

DER STILLES ST RRE KRAV

$ANMARK

7AVIN OLIE BENZIN OG FEDTUDSKILLERE ER FREMSTILLET I EN MEGET H J KVALITET OG OPFYLDER ALLE DE KRAV SOM MYN DIGHEDERNE STILLER TIL MODERNE UDSKILLERE 3YSTEMET ER MEGET EFFEKTIVT OG UDSKILLERNES SPECIELLE UDFORMNING GIVER EN MEGET STOR KAPACITET OG EN LET T MNING $ER ER TALE OM ET KOMPLET SYSTEM AF PLAST SOM ER T T 7AVINS UDSKILLERE ER EN GOD KONOMISK L SNING PÍ ET ALVORLIGT MILJ PROBLEM FORDI DE PÍ ÏN GANG ER LETTE AT INSTALLERE OG FUNGERER EFFEKTIVT MANGE ÍR FREM I TIDEN ,ABKO FEDTUDSKILLEREN ER PRODUCERET AF DEN lNSKE VIRKSOMHED 7AVIN ,ABKO DER ER EN DEL AF .ORDISK 7AVIN ! 3 7AVIN ,ABKO PRODUCERER AVANCEREDE OG TEKNOLOGIBASEREDE PRODUKTER SOM FX TANKE TIL SPIL DEVANDSRENSNING OLIE OG FEDTUDSKILLERE MÍLEUDSTYR TIL TANKE SAMT ELEKTRONISKE OVERVÍGNINGSSYSTEMER TIL TANKANL GGENE &EDTUDSKILLEREN ER UNIK PÍ MARKEDET

DA DEN ER KONSTRUERET I GLASlBER OG IKKE INDEHOLDER NOGEN BEV GELIGE DELE HVILKET STYRKER BÍDE DRIFTSSIK KERHED OG YDEEVNE

WWW WAVIN DK

111 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

111

omvendt: jo lavere pH, des hurtigere frigives gas fra vandfasen.

Metaller danner meget tungtopløselige forbindelser med sulfid, hvilket sammen med pHværdien påvirker ligevægten, der frigiver gas fra spildevandet til luften. Groft sagt kan overførslen af svovlbrintes til gasfasen reduceres ved enten at gøre spildevandet basisk, eller ved tilsætning af f.eks. jernsalte, der danner tungtopløseligt bundfald.

Det er meget væsentligt at være opmærksom på at svovlbrinten transporteres over betragtelige afstande med luften Fig. 2: Anoxiske og anaerobe forhold i kloaksystemet i kloaksystemet. Man bør derfor udvise stor forsigtighed i forbinen god idé at monitere svovlbrinte over delse med ventilation af kloakrør, og ideelt set monitere svovlbrinte-indholdet en længere periode.

Omsætningen af svovl er hurtigst om i kloakluften. sommeren, hvorfor moniteringen bedst foretages på dette tidspunkt, men en permanent overvågning bør overvejes Fra luft til betonoverflade på strækninger med begrundet mistanSvovlbrinte i luften i kloakken er et alvor- ke om svovlbrinteudvikling. ligt arbejdsmiljøproblem, men den væsDet er en god investering at foretage entligste omsætning til svovlsyre sker en forebyggende indsats på potentielle ved en biologisk proces i en biofilm på problemstrækninger. Indsatsen kan graselve betonoverfladen. Biofilmen dannes dueres efter problemets omfang. På ledpå overflader, hvor en række forudsætningsstrækninger med konstateret korninger er opfyldt: rosion skal indsatsen optimeres.

• God ruhed • Tilstrækkelig fugt • God tilførsel af næringsstoffer (kvælForebyggelse og helbredelse stof, fosfor samt en række Forebyggelse og helbredelse kan f.eks. mikronæringsstoffer) bestå i: • Passiv eller aktiv ventilering Beton er med sin ru overflade en glim• Beluftning af spildevandet rende matrix for dannelse af biofilm.

• Tilsætning af nitrat eller andre oxidaDen begrænsende faktor for væksten af tionsmidler biofilmen er som hovedregel tilførslen at næringssubstrat, der enten overføres når • Tilsætning af andre stoffer (f.eks. jern-salte) vand kondenserer, eller når dråber fanges på overfladen. En gennemgang af På baggrund af forskerprojektet ved ledningsnettet skal således blandt andet Ålborg Universitet er der udviklet en fokusere på temperaturforhold (dugpunkt), især hvor varm luft kan pas- model der kan kvantificere dannelsen, emissionen, og evt. oxidationen af sere kolde flader. Herudover er områder svovlbrinte i afløbssystemer. Modellen er med en brat overgang i lufthastighed baseret på en samlet forståelse af de udsatte, f.eks. ved pumpestationer, processer, der betinger svovlbrintes eksiovergange fra trykledning til gravitation stens i spildevand, herunder den relative og ved dimensionsspring. betydning af kemiske og mikrobielle processer samt tilhørende procesrater.

Efter kalibrering kan modellen anvendes Analyse og diagnose til at forudsige, fx hvornår svovlbrinte Det er vigtigt at foretage de korrekte dannes i systemer og de tilsvarende analyser af spildevandets flowregime og udviklinger er i vandkvaliteten. Desuden sammensætning for at stille den rigtige kan modellen udnyttes til at optimere diagnose. og styre forebyggelsen af svovlbrinte Hvis der allerede er sket skader, vil med ilt/nitrat og andre metoder. dette kunne afsløres ved TV-inspektion.

Forskningsprojektet har blandt andet Hvis der registreres lugtgener med den vist, at der kan ske ophobning af nitrit karakteristiske lugt af rådne æg, er det ved tilsætning af nitrat, samt at ophob112

ningen kan styres. Dette betyder at man kan beregne en præcis nitrat-dosering, således at doseringen ikke belaster renseanlægget.

Modellen, der styrer doseringen, baseres i praksis på måling af redox-potentiale, der målemæssigt er en robust parameter. I modellen indgår endvidere en række karakteristika for kloaksystemet, således at man kan beregne de opholdstider, der er af betydning for dannelsen af svovlbrinte. Tilstedeværelsen af nitrat og nedbrydningsproduktet nitrit sikrer mod svovlbrintedannelse, men på forskellige steder efter doseringspunktet (fig. 2) Figur 2 viser at de anoxiske forhold er til stede i sektion 1 af kloaksystemet, hvor der sker nedbrydning af nitrat og ophobning af nitrit. I sektion 2 er nitraten opbrugt men der er stadig anoxiske forhold pga. tilstedeværelsen af nitrit. I sektion 3 er nitrat og nitrit opbrugt, og der er risiko for anaerobe forhold og dannelse af svovlbrinte.

Ved anvendelse af nitrat til styring af svovlbrinte-udviklingen sker oxidationen af sulfid under anoxiske forhold, og forskningsresultaterne har sandsynliggjort, at produktet er elementært svovl, idet der ikke blev konstateret hverken sulfat eller thiosulfat i undersøgelsen.

Dette betyder, at der anvendes et absolut minimum af oxidationsmiddel til at begrænse svovlbrintedannelsen, hvilket i praksis betyder en minimering af omkostningerne til kemikalier.

Forskningsresultaterne betyder, at vi har et væsentligt forbedret grundlag til at beregne og begrænse udviklingen af svovlbrinte i vore kloakker, og at omkostningerne til styring af dette bliver væsentlig lavere i fremtiden

Forfatteroplysninger: Weixiao Yang, er Civilingeniør, og har forsvaret sin Ph.d. afhandling ved Ålborg Universitet i 2005, og er ansat i Watertech i Århus.

Henning Hjuler er Cand. Scient. I biokemi fra Københavns Universitet og har en Ph.d.-grad i modellering af populationsdynamik i spildevandssystemer. Henning Hjuler er ansat i Watertech i Roskilde.

112 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Holder du dig til løs snak fra en entreprenør eller vil du ha’ præcis viden fra SSTT ? NO-DIG-info kand

inavie n.c

NO-D IG - i nfo KØ

sstt-s

SCA N TRENDINAVIA CHLE N SO SS TE CIE CHN TY FO 2 MA OLO R GY RT S Velk 200 om 4 SIDE men ti 5 l Dan M iljø Fra G SIDE ætværk til fa 14 cts Nye sa SIDE marbe jdsfor 14 mer Aktiv SIDE iteter på 28-3 DanM 3 iljø Årets SIDE bedste NO-D 29 IG pr SSTT ojek ’s t år og ko smød SIDE nferennc e ÅRSMØD 32 e Konfe BE i Tron rennce N H AV N SIDE dheim rejsep 32 lan SCA Brunn N TRENDINAVIA SIDE srenov erin CHLE N SO 37 giM SS TE CIE Renov ölnd NR. CHN TY FO al OLO R 5 OK - set ering af GY TOBE SIDE fra rådg kloakled Ø R 20 ivers 1000 38 ni syns nger 04 m i m O Sprä de punk strøm ck t SIDE nse pefo pilotp er grän 5 ring SIDE rojekt ser i nytt A rk 40 eo og re logene ov SIDE habilite ervåke ring r grav 9 ning Världs SIDE rekord i PE-r 10 örsinf Kom od m ring Rörnä entare r SIDE tsdagen från 13 2004 Flytsp ett gi ackel fo rtfara - bli SIDE ssel nde v me SS 15 SSTT dleTT Ma Ny tæ særn m rts 20 umme af 04. r. Ma SSNr. 2 Lyng t lednin rts 20 TT 1 04 SIDE by Vandvæg ved 16 rk

NR.

005 E2

www.

NO-D IG - i nfo

SCA N TRENDINAVIA CHLE N SO SS TE CIE CHN TY FO 3 MA OLO R GY J

DAN i HERMILJØ 2 Prog NING 004 ram side 21

om

NR.

foru m fo r vid en...

NO-D IG - i nfo

kand

inavie n.c

om

1

- et

1

06/05/ 04

SMØDE ÅR 14:56: 28

Ê

/

5 200

-/,1*

www.

sstt-s

kand

inavie n.c

213 395 _SST T_2_2 005 .ind d 1

om

- et

foru m fo r vid en...

ÊÊÊ

Ê

Ê

SSTT År og k smøde 2 onfe 005 Side rencer 19

- bli v me dlem SSTT a SS f TT sæ

Det får du ud af et medlemskab i SSTT:

SSTT

April 2005 . Nr. mer.

2 Marts 2004

rnum

1

26/04/ 05

11:54 54:58

SSTT, Scandinavian Society for Trenchless Technology, er en skandinavisk forening med et tæt netværk i 25 lande.

• Opdatering omkring de nyeste teknologiske fremskridt • Erfaringsudveksling og problemløsning • Orientering om nye projekter • Seminarer og uddannelse • Medlemsbladet NO-DIG Info

Hvis din kommune eller du selv endnu ikke er medlem af SSTT, var det måske lige nu I skulle blive det.

Kontingent: Juridisk medlem Kr. 2400,Kontingent: Efterfølgende medlem Kr. 700,-

Jeg indmelder mig hermed i SSTT

www.sstt-skandinavien.com

SSTT er en tværfaglig forening, hvor ledningsejere, rådgivende firmaer, entreprenører, og producenter samarbejder om at udvikle og optimere de opgravningsfrie teknikker. Og samtidig udbrede kendskabet til NO-DIG teknologi.

- bli v me SSTT dleSSTT Ma særn m j 20 umme af 04. r. Ma SSNr. 3 rts 20 TT 04

-/,1*

foru m fo r vid en...

Konf i Tro eranse Prog ndheim ram side 21

ÊÊÊÊÊÊÊ

Det er de desværre ikke altid!

Men du kan sørge for, at du selv er på forkant - måske endda et hestehoved foran.

foru m fo r vid en...

/

Ê

sstt-s

SMØDE ÅR

- et

ÊÊÊÊÊÊÊ

www.

212 719 _SST T_3_0 4_o k.in dd

Danm anlæ arks hi dt SIDE gsprojek il størst t i pa 18 e rtne SSTT ring SCA NDIN i H Rodeo TREN AVIA erning Show 2004 CHLE SIDNE SO SS TE 22 CIE TY NR. C 2 AP SIInfodrinHg,NOLOGFOR RILDE 24 Norrl Y 200 ands SSTT gata SIDE årsmøde SSTT in 5 n 5 SI20 DE0529 terne se minar Forn yr SIDE rørled ning 8 på re Giard ko rdtid høst ia epidem en SIDE 2004 ien i B erge 12 n Upptä SIDE cktsfärd 14 - iburlibe vm rget Stoc edle kh i orga olm Va SSTT m Ok a SS SIDE nisation tten rör TT særnummetober 20f 04S. STT Nr. 5 om 17 en r. Ma rts 20 1 04 Kontr ol or bori ng og dning fo 25/10/ SIDE r 04 11:14 23 gennem styret pr esni ST VF ng år li SIDE ga te knik 28 träff Varf ör sk ”grä va a elle SIDE s” ner? dninga r 31 Spor sk SIDE ifte i SS 33 TT 5 200

Ved anlægs- og renoveringsarbejder har den moderne teknologi gjort så store fremskridt, at det er nødvendigt at både ledningsejere, ingeniører og entreprenører er helt up-to-date.

ÊÊÊ

Den kloge narrer den mindre kloge....

Specielt, når det gælder NO-DIG teknologi!

- et

200 NO-D 4 SIDE IG-dem o i Tr 5 ondh Tron eim dh kval eim by it SIDE ets- og drift VA op miljø 9 sertif pnår Resym ikater privat é fra se SIDE e stikkl minar om edni 12 nger Afløb SIDE svandet ænd 15 rer si Und g er SIDE älven ef 18 ter va nd Malå Markr GeoScie nc SIDE adar fö e lans r ledn erar 20 ings ny Olieu -sök ning SIDE dskillere 26 www.

Rötte sstt-s kand inavie SIDE r och Fe n.com tt 213 28 065 _SST T_5_2 Mere 004 .ind d 1 hand for peng SIDE linger ene med 31 færr e CE-m afløbsærkning SIDE produk af ter 35

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

Navn: Adresse: Firma / Kommune: Telefon: Mobil.

SSTT Skandinavien Vandhuset Danmarksgade 26

E-mail:

+++ 2506 +++ Dato:

Underskrift:

113 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

DK- 8660 Skanderborg 113

Fælleskommunale Miljøcentre – i og efter reformen Af direktør Stefan Hultberg, ROVESTA

Det er vigtigt at miljøet ikke bliver tabt på gulvet i fremtidens kommuner. Miljøcentrene kan spille en central rolle og tilbyde fremtidens kommuner faglighed, effektivitet og ensartethed i løsningen af opgaverne.

skal beslutte sig til, hvordan opgaverne skal løses i fremtiden. Beslutningerne skal så til sidst bestå generalprøven den 1.1.2007 eller kort derefter. I begyndelsen af 2007 vil kommunerne blive vurderet på, om de nu også kunne klare opgaverne eller ej.

Ambitionsniveauet er højt, og det skal det også være. Opgavens størrelse i sig selv nødvendiggør et højt ambitionsniveau, og vi vil vel også, at vi i forbindelse med kommunalreformen skal opnå ikke bare et system, der er lige så godt som det gamle, men gerne bedre.

Harmonisering af data

Miljøområdet er et varmt debatemne her i reformens tider. Det centrale spørgsmål er, hvordan kommunerne (eller bliver det mest staten?) skal kunne sikre, at de nye opgaver bliver løst, ikke bare lige så godt som i amterne, men gerne endnu bedre. Dette er det ikke alle, der tror, at kommunerne kan klare, og der har efterhånden været mange på banen, der har argumenteret for, at det vil gå grueligt galt. Skrækvisioner er der nok af – kommunerne vil ikke kunne magte opgaverne, vil gøre hvad som 114

helst for at tiltrække nye virksomheder, uanset hvad det måtte gøre ved miljøet, og vil desuden give og samtidigt administrere godkendelser til sig selv med rund og blid hånd.

Så galt går det forhåbentlig ikke, men der er ingen tvivl om, at opgaven er kolossal, og der er meget, der skal til, før vi har løst den. Lige nu er det en stor opgave at få kortlagt opgaverne og ressourceforbruget i kommunerne og amterne. Derefter kommer den rigtigt store opgave – der hvor kommunerne

IT er kun ét eksempel - denne opgave alene er svimlende stor, både i opgaver til konsulenter (med enkelte store vindere) og i arbejdsindsats fra den offentlige sektor. Visionen om »Danmarks Miljøportal« er god nok, ganske udmærket faktisk, men at harmonisere de data der ligger i den offentlige sektor og få dem overført, inklusive de ikke digitaliserede data, til de rigtige personer, således at det virker den 1.1.2007 - gys! På miljøsiden tilbyder miljøcentrene en datahosting løsning baseret på de dominerende miljøsystemer i Danmark. Ved denne løsning vil alle amternes miljødata kunne overføres intakte til centrale 114 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

miljødatabaser med access fra alle tilsluttede samt gennem »Danmarks Miljøportal«. Dette ville indebære besparelser på mange (rigtigt mange!) millioner i den offentlige sektor – et godt tilbud til kommunerne fra miljøcentrene.

Opgaver til specialister Der er mange specialister ansat i amterne i dag, og mange af dem vil blive overført sammen med opgaverne til kommunerne. Hver kommune vil kunne beskæftige en lille del af sådan en medarbejder, og for fuldt ud at beskæftige vedkommende bliver det nødvendigt at lave aftaler med mange andre kommuner – som også har sine »deltidsbeskæftigede« medarbejdere. Det siger sig selv, at et »fagligt miljø« ikke kan opretholdes under sådanne forhold. I stedet for kunne man f.eks. overføre de mere specialiserede opgaver og medarbejdere til miljøcentrene, hvorved der opnås rigtigt slagkraftige faglige miljøer kombineret med fuld beskæftigelse til alle, uden at vi skal administrere os ihjel på kryds og tværs mellem de nye kommuner.

EU perspektiv EU-lovgivning påvirker os mere og mere, og på miljøområdet er det tydeligt, at EU’s regler og visioner påvirker hele den måde, vi griber opgaven an på. På den ene side er EU’s regler ikke altid særligt enkle, og der er også områder, hvor man kan konstatere, at et regelsæt, der skal gælde for hele Europa, ikke kan være perfekt tilpasset danske forhold i alle enkeltheder. På den anden side repræsenterer jo EU’s lovgivning en vision for miljø og natur, der gør op med tanken om miljø som bare det, der ligger udenfor køkkenhaven – det vi laver i Danmark påvirker hele verden, og derfor er det godt, at verden bevæger sig i retning hen imod de globale løsninger for miljøet, der uden tvivl bliver nødvendige om få årtier, hvis vi vil bevare verdenen nogenlunde, som vi kender den, når det gælder miljø og natur. EU-fællesskab i dag – forhåbentlig et globalt fællesskab i morgen.

Stor omstilling Den fremtidige kommunale miljøforvaltning vil derfor skulle fungere anderledes end i dag, og uanset hvor meget eller hvor lidt den enkelte nye kommune vælger at bruge sit miljøcenter, er der behov for en ny måde at tænke på – 115 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

helhedstænkning og proaktiv forvaltning med pligt at overvåge og gribe ind der, hvor det går galt. Arbejdet bliver langt mindre drevet af konkrete sager, og der vil være behov for en helt anden aktiv måde at gribe miljøet og naturen an.

Reformen betyder, at kommunerne skal igennem en enorm omstilling, hvor der vil være mere end rigeligt med arbejdsopgaver, ikke mindst til de tekniske forvaltninger. Man kunne godt bare derfor argumentere for, at en stor del af miljøarbejdet skulle lægges i miljøcentrene – især da der i miljøcentrene i dag er de systemer og rutiner, der skal til for

at håndtere både de nuværende kommunale miljøopgaver og dem der bliver overført fra amterne. På denne måde vil der i hvert fald være et område, som kommunerne ikke først skal opbygge for at kunne varetage – som sagt, der er mere end rigeligt med opgaver!

Miljøcentrenes kompetencer Hvad kan miljøcentrene konkret tilbyde kommunerne? Masser, men der er nogle ting som måske skal fremhæves:

KL’s MiljøJurauddannelse for erfarne miljøsagsbehandlere og ledere KL auddannelse opruster og udvikler KL’’s MiljøJur MiljøJurauddannelse miljøjuridiske spidskompetencer hos miljømedarbejdere i kommuner og amter – de gode miljømedarbejdere bliver endnu bedre.

Sikker myndighedsdrift og kvalificeret betjening af politikerne sikres bedst gennem kvalificerede medarbejdere.

Deltager du i uddannelsen, vil du: ● ● ● ●

få et bredt kendskab til juridiske problemstillinger på hele miljøområdet blive miljøjuridisk generalist på hele miljøområdet blive god til at servicere det politiske system i kommunerne i komplekse miljøjuridiske sager blive en bedre juridisk med- og modspiller over for borgere, advokater og andre myndigheder

Uddannelsen består af 7 moduler af 2 dage og starter i december 2005.

115

Faglighed I miljøcentrene er det muligt at opretholde et meget stærkt fagligt miljø. Dette er klart vigtigt, når det gælder mere specialiserede opgaver, men også når det gælder de mere rutineprægede opgaver, idet miljøarbejdet generelt kræver mere og mere, dels på grund af den EU-lovgivning der gradvist overtager Danmarks miljøforvaltning, men også fordi kompleksiteten i virksomhedernes aktiviteter stiger, idet bl.a. globaliseringen stiller krav om større effektivitet, produktion til vidt forskellige markeder, og ofte mere komplekse produkter, der naturligt involverer flere fagområder.

Større kommuner giver selvfølgelig mulighed for at opbygge mere bæredygtige faglige miljøer, men dette betyder ikke at man opnår den størrelse der er nødvendig på alle områder. Kommunerne skal foretage et intelligent valg mellem hvad man ønsker at lave selv og hvad man ønsker udført af andre, herunder f.eks. miljøcentre. Dette at vælge hvad der skal laves i eget hus og hvad der skal »outsources« er hverdag i alle typer af professionelle organisationer, og bare fordi General Electric er store nok at gøre alt selv betyder ikke at dette er det for virksomheden mest fornuftige valg.

Effektivitet De fleste miljøcentrene har, siden dannelsen i 2000, konsekvent arbejdet med effektivisering og løbende monitering af både effektivitet og kvalitet. Dette er gennemført i mange kommuner, men slet ikke alle. Der er mange miljøafdelinger, hvor arbejdet kører både effektivt og med høj kvalitet, men der er også eksempler på det modsatte. Den centrale problemstilling for de nye kommuner vil være, at effektivitet og kvalitet skal måles og vejes langt mere, og mange steder er dette noget helt nyt, der skal startes op, hvorefter det tager en del tid, før det kan mærkes på effektiviteten og kvaliteten. Dette har været hverdag i miljøcentrene i over 5 år – hvilket også kan ses i en effektivitet og kvalitet i arbejdet som er høj og pålidelig.

Ensartethed Spørg 2 kommuner – og få 2 svar. Dette er virkeligheden i dag og bliver i høj grad også virkeligheden i morgen. Godt nok bliver der færre kommuner, så i stedet for 300 bliver der kun 100 måder at gøre tingene på. Statens styrende rolle vil givet begrænse variationerne lidt, men der er stadigvæk lagt op til stor variation. Ved at overlade en vis del af miljøarbejdet til miljøcentrene kan man altså reducere variationsmulighederne i 116

miljøarbejdet fra ca. 100 modeller til i værste fald 10-15 modeller. Disse 10 – 15 miljøcentre er heller ikke flere, end at det vil være realistisk at udarbejde en vis fælles standard i miljøarbejdet.

Kontinuitet I de fortsat forholdsvist små miljøafdelinger, der kan blive tale om i langt de fleste af de nye kommuner, er man fortsat meget sårbar. Hvis bare én medarbejder

finder sig et nyt job og én er sygemeldt, kan en miljøafdeling blive helt lammet, indtil løsninger er fundet (vikarer, nye medarbejdere, omlægning af arbejdsopgaver, aftale med en ekstern leverandør etc.). Hvis opgaverne løses af miljøcentrene, er der kontinuitet – om en medarbejder bliver syg eller finder nyt arbejde, så er der flere andre, der kan træde til, de skal ikke først findes, sige op der hvor de er, sættes ind i tingene osv. De kan bare begynde med en dags varsel.

Størrelsen giver også mulighed for at opretholde en miljøvagt for de akutte ting, der måtte opstå.

Ud over de ydelser, der kan tænkes udført af miljøcentrene efter kommunalreformen, er der også det arbejde som kommuner og amter pt. ikke har ressourcer at udføre, da arbejdet med reformen jo beslaglægger nogle (!) ressourcer. I denne overgangsperiode vil miljøcentrene kunne bistå både kommunerne og amterne, for at sikre at det »almindelige« arbejde bliver udført kompetent og effektivt igennem hele processen.

Myndighedsrollen Én af de ting, der er blevet ført på banen i diskussionen omkring miljøcentrene, er selve myndighedsrollen – kan den ligge i et miljøcenter eller skal den ligge i kommunen. For det første står det klart, at dette er de nye kommuners afgørelse, myndighedsrollen kan godt uddelegeres til et §60 selskab, men kan lige så godt fastholdes i kommunen. I dag udfører miljøcentrene myndighedsarbejde for de kommuner, der ønsker dette. De kommuner, der ønsker at fastholde selve myndighedsrollen i kommunen, bruger typisk miljøcentrene til sagsforberedende, udredende, moniterende og udførende arbejde, der frigør kommunen til at koncentrere sig om betjening af borgere og politikere. For ROVESTA Miljø kan det noteres, at der, ud af ca. 50 nuværende ejerkommuner, er 2 ejerkommuner, der har valgt at uddelegere selve myndighedsrollen til miljøcenteret, men vi udfører opgaver for næsten 70 kommuner i Danmark.

Vi er alle sammen enige om, at miljøet ikke må blive »tabt på gulvet« i forbindelse med strukturreformen. Miljøcentrene er parat til at gøre sit for at miljøet, tværtimod, bliver den store vinder igennem faglighed, effektivitet og ensartethed i et samarbejde mellem de nye kommuner og deres miljøcentre.

116 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

%FU EJHJUBMF %BONBSL

#MPN*OGP QSPEVDFSFS HFPEBUB EFS JOEHÌS J FU G MMFT BENJOTUSBUJWU HSVOEMBH GPS EFU EJHJUBMF %BONBSL 5FLOJTLF LPSU PSUPGPUPT % CZNPEFMMFS MBTFSTDBOOJOH PH EJHJUBMF UFSS ONPEFMMFS TDBOOJOH BG NJLSPm MN WFLUPSJTFSJOH BG MFEOJOHTQMBOFS PH CZHOJOHTUFHOJOHFS HFPLPEOJOH BG CZHOJOHFS HFPSFGFSJOH BG EPLVNFOUFS (*4 M TOJOHFS LPOTVMFOUCJTUBOE PH SÌEHJWOJOH GPS CMPU BU O WOF EF W TFOUMJHTUF PNSÌEFS ,POUBLU #MPN*OGP " 4 7FKMFHBEF , CFOIBWO 5MG 'BY F NBJM CMPNJOGP!CMPNJOGP EL XXX CMPNJOGP EL 117 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

5SVF . MMFWFK 5JMTU 5MG 'BY F NBJM OWQ!CMPNJOGP EL

117

Entreprenører og tekniske chefer i dialog om partnerskaber Af Mogens Norup Thomsen, formand for KTC´s faggruppe for driftsoptimering og kontraktstyring og Lars Høier, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri

En meget stor del af de tekniske chefer i kommunerne mener, at de nye storkommuner i stigende grad vil benytte sig af nye samarbejdsformer som partnering og offentlig-private partnerskaber. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.

Den 2.- 3. juni 2005 afholdt Dansk Byggeri og Kommunalteknisk Chefforening et fælles dialogseminar om partnerskaber inden for drift. Her blev en række vigtige problemstillinger vedrørende partnerskaber drøftet og en række fælles anbefalinger indkredset.

Dansk Byggeri og Kommunalteknisk Chefforening (KTC) har indledt en dialog om udbud, udlicitering og nye samarbejdsformer inden for de kommunaltekniske driftsområder (vejservice, pleje af grønne områder etc.)

Sidste år holdt de to foreninger et fælles dialogseminar om udbud og udlicitering. Resultatet blev en pjece med 15 anbefalinger vedr. god praksis (pjecen kan fås hos KTC og Dansk Byggeri, og findes desuden på www.udbudsportalen.dk). I år fortsatte dialogen med et fælles seminar om driftspartnerskaber.

Seminaret blev afholdt den 2.-3. juni på Entreprenørskolen i Ebeltoft. I seminaret deltog 12 kommunaltekniske chefer og et tilsvarende antal private entreprenører. Gennem oplæg og grundige drøftelser indkredsede deltagerne fremtidsperspektiver og god praksis vedrørende partnerskaber.

118

Begrebsafklaring og konkrete erfaringer Jakob Scharff fra KL, der er projektleder på www.udbudsportalen.dk, indledte med en begrebsafklaring, hvor begreber som partnering og servicepartnerskaber blev gennemgået. Diskussionen viste, at der ikke er helt konsensus om begrebernes anvendelse, men at der er en række fællestræk, som går igen. Således er dialog, tillid, åbenhed og vægt på optimering centrale elementer, uanset om man vælger at kalde samarbejdet for driftspartnering eller servicepartnerskab.

Dernæst skubbede driftschef Niels Christian Skov Nielsen fra Vejdirektoratet dialogen i gang med afsæt i egne erfaringer. Han slog fast, at det for Vejdirektoratet har været en fornuftig økonomisk disposition at gå ind i flerårige partnerskaber indenfor vejdrift og

beplantningspleje. Vejdirektoratet har opnået besparelser på 3% af kontraktsummen det første år og 6% det andet år. Han anbefalede derfor, at de nye større forvaltninger, som bliver resultat af kommunalreformen, beslutter sig for at udnytte partnerskaber i den fremtidige drift.

Derefter var der oplæg og diskussionsgrupper om fire temaer: 1. prækvalifikation og udvælgelseskriterier, 2. tildelingskriterier, 3. incitamenter og optimering og 4. åben økonomi.

Udvælgelse og tildeling I diskussionen om prækvalifikation ved partnerskaber blev det bl.a. fremført, at de klassiske udvælgelseskriterier naturligvis fortsat skal anvendes, men at leverandørernes evne til samarbejde, som bl.a. kan aflæses af deres personalepolitik og værdigrundlag, bør spille en stigende rolle.

Desuden blev det fremført, at erfaring med partnerskaber indtil videre kun kan være et supplement til de klassiske udvælgelseskriterier, men at denne erfaring på sigt kan blive mere afgørende.

Under temaet om tildelingskriterier blev det diskuteret, hvilken vægtning der skal være mellem økonomisk kriterier og »bløde« kriterier. Det blev bl.a. fremført, at prisen generelt bør vægte ca. 50 pct., at man bør tilstræbe max 35 bløde kriterier, og at udbyderen skal undlade at medtage bløde kriterier, som ikke for alvor skal bruges til noget.

Det blev også nævnt, at der er behov for udvikling af bedre metoder til evaluering på de »bløde« kriterier, så udbyderen kan få et bedre indblik i, hvad der gemmer sig bag firmaernes beskrivelse af deres bløde kompetencer. Samtidig blev det fremført, at udbyderens subjektive skøn bør reduceres mest muligt, 118 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

selvom subjektiviteten aldrig kan fjernes 100 pct.

Det blev understreget, at det er et krav, at udbyderen lever op til EU-traktatens principper om gennemsigtighed, sammenlignelighed og ligebehandling af firmaerne i forbindelse med såvel udvælgelse af bydende som tildeling af opgaven.

Og det blev nævnt, at alle deltagende firmaer bør have individuel tilbagemelding med argumenter efter såvel udvælgelsen som tildelingen, da det bidrager til at udvikle markedet yderligere, hvilket også vil gavne kommunerne på længere sigt.

Optimering og åben økonomi Under temaet om incitamenter og optimering blev det bl.a. diskuteret, hvad der er en rimelig deling af effektiviseringsgevinster, og her var flere af den opfattelse, at det må være 50/50 i opstartsfasen.

Det blev også diskuteret, hvordan man fremmer optimering.

Et bud var, at der skal skabes en kultur, hvor det er naturligt for medarbej-

deren i yderste geled at gå videre med nye ideer, hvilket bl.a. kræver, at en del af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i entreprisen.

Generelt er det afgørende for et godt samarbejdsklima i partnerskaber, at der etableres teambuilding-aktiviteter i opstartsfasen og løbende, at der er klarhed over de forskellige forudsætninger og kulturer, som parterne bringer med ind i partnerskabet, og at parterne respekterer hinanden og behandler hinanden som ligeværdige. Ligeledes har ledelsesmæssigt engagement i partnerskabet stor betydning for, om det bliver en succes.

Under temaet om åben økonomi var der enighed om, at åben økonomi er en forudsætning for den tillid og videndeling, som er afgørende for et partnerskab.

Dog blev det diskuteret, om der skal være åben økonomi på hele opgaven eller kun på de dele, hvor der er lagt op til optimering.

Desuden blev det diskuteret, om åben økonomi ikke også bør gælde kommunen, dvs. kommunens budgetter på kort og længere sigt, planlagte besparelser og udgifter til tilsyn/kontrol.

Det videre forløb Således blev der i løbet af dialogseminaret indkredset en række anbefalinger til, hvorledes partnerskaber kan udnyttes og udvikles i den fremtidige forvaltning.

Disse anbefalinger vil blive bearbejdet af KTC og Dansk Byggeri med henblik på at stille dem til rådighed for kommuner og private entreprenører, der vil arbejde med partnerskaber i de kommende år.

Hvis forretningen Danmark skal fungere optimalt, skal den offentlige og private sektor blive endnu bedre til at samarbejde og udnytte hinandens kompetencer, og det kan partnerskaber netop bidrage til.

Det er Dansk Byggeris og KTC´s opfattelse, at dialog mellem kommunerne og deres leverandører har stor betydning for et vellykket samarbejde. På dialogseminarerne mellem Dansk Byggeri og KTC har kommunalchefer og entreprenører mulighed for at drøfte problemstillinger, som det kan være vanskeligt at drøfte, når de mødes til dagligt over konkrete udbudsforretninger.

Miljøvurdering af planer

Temadag med workshop Få praktisk indsigt i miljøvurdering af planer gennem en temadag med workshop i jeres kommune.

Med afsæt i jeres plansager fortæller vi om lovgivning, procedurer og metoder for miljøvurdering, så I bliver klædt på til det videre arbejde.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S har høstet spændende erfaringer med miljøvurdering af kommuneplaner, lokalplaner og sektorplaner.

På temadagen inddrager vi disse eksempler.

Prisen for en temadag med workshop er ca.

10.000 kr. ekskl. moms uanset deltagerantal fra kommunen.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00

Yderligere information kan fås hos Joy Alrøe Andersen, tlf. 87 38 61 84 / 20 22 72 71 eller joy@hedeselskabet.dk Vi har allerede nu afholdt temadage for mere end 25 kommuner og amter.

119 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

119

Borgervenlige kommuneplaner Af Arne Post, Skive Kommune

Udarbejdelse af kommuneplaner for de nye kommuner giver nye udfordringer for planlæggerne – som måske kan benytte lejligheden til at finde en form, der er lettere tilgængelig for borgerne.

For en halvgammel planlægger som mig kommer kommunalreformen nærmest som en foræring. Kommuneplanen skulle revideres – men det har jeg faktisk været igennem flere gange før, så det var der ikke de store faglige udfordringer i. Nærmest en smule kedeligt.

Det er langt mere spændende i stedet sammen med kolleger fra nabokommunerne og amtet – at skulle i gang med at forberede en kommuneplan for den nye kommune.

Da Strukturkommissionens rapport forelå, stod det byråd jeg arbejder for, over for at skulle vedtage planstrategien.

Byrådet besluttede at kommuneplanen skal revideres, og at revisionsprocessen skal tilrettelægges, så den kommer til udtryk i en kommuneplan for den nye kommune. Frem for den store opgave, det ville være at revidere kommuneplanerne for de nuværende fire kommuner, er det bedre at bruge kræfterne på at forberede en kommuneplan for den nye kommune. 1) Der er nok at tage fat på allerede nu.

Den umiddelbart mest aktuelle opgave er at forberede en planstrategi for den nye kommune. Den kan naturligvis ikke vedtages før den nye kommune er en realitet, men der kan foretages nogle forberedelser på administrativt niveau.

Bl.a. ved at skabe overblik over mål og strategier fra de nuværende planstrate120

gier, udarbejde oversigt over hvad der er realiseret og sat i gang, lave analyser og redegøre for udfordringer for den nye kommune etc. Der er her iblandt emner, som kan forventes at være af interesse for det nye byråd i dets periode som sammenlægningsudvalg.

Ikke alle planstrategier, der er lavet rundt om i landet, er lige lette at sætte sig ind i. Der bør også afsættes tid til at drøfte, hvilket lay out planstrategien skal have, så den bliver lettest mulig tilgængelig for borgerne.

Behov for fornyelse Der er også brug for tid til at drøfte hvordan den nye kommuneplan skal udformes, så det ikke skal beslaglægge ressourcerne, når de mere politisk betonede spørgsmål om kommuneplanens indhold skal forberedes til politisk behandling. »Skrækvisionen« er, at lokalplanrammerne i de første kommuneplaner for de nye kommuner alene kommer til at bestå i en sammenredigering af de foreliggende kommuneplaner og de relevante bestemmelser i regionplanen. Dét vil ikke være tilfredsstillende. I mange kommuneplaner er der mange bestemmelser, der er overført stort set uændret fra den ene kommuneplan til den anden

og nogle bestemmelser om anvendelse og bebyggelse stammer i realiteten tilbage til bygningsvedtægterne fra 1960’erne. Den nye situation bør give anledning til revurdering af både hovedstruktur og rammer for lokalplaner. Det er en tidskrævende opgave.

I Realdania’ pjecer om »Fornyelse af planlægningen« peges på, at mange kommuner har nedprioriteret fornyelse af kommuneplanens rammedel, fordi dette er meget ressourcekrævende. Det anføres også at kommuneplanens rammedel anses af mange for at være kommuneplanens svage punkt. Det påpeges, at der er et stort behov for metodeudvikling, så der kan skabes større politisk ejerskab om de væsentlige beslutninger, der træffes i kommuneplanens rammedel som grundlag for den detaljerede lokalplanlægning. - Det understreger behovet for at gå i gang med dette arbejde hurtigst muligt.

Det understreges yderligere af indarbejdning af emner, der hidtil er varetaget i regionplanlægningen. Regionplanretningslinier danner rammer for kommuneplanlægningen og er – i alt fald i den regionplan jeg kender bedst (Viborg Amt) – i vid udstrækning formuleret som en slags kompetencenormer.

Det kræver en betydelig bearbejdning før de pågældende emner kan indarbejdes i kommuneplanerne.

Hvordan skal vi udforme den nye kommuneplan?

Men hvordan skal den nye kommuneplan udformes? Der er mange modeller på markedet.

Generelt er det mit indtryk, at nyere kommuneplaner med hensyn til form og indhold kan opdeles i to hovedtyper: A: Den »fysisk planlægning-orienterede« type med hovedvægt på planlægning af arealanvendelsen og på sam-

120 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

menhængen med trafikbetjening, offentlig og privat service etc.

B: Den »politik og service-orienterede« type, med hovedvægt på kommunale politikker og serviceområder.

Planlovens bestemmelser om opdeling af kommuneplanen i henholdsvis en hovedstrukturdel og i rammer for lokalplaner, har baggrund i kommuneplanloven fra 1975. Hensigten var at hovedstrukturen skulle give overblik og sikre sammenhæng på det overordnede niveau mellem fysisk planlægning og de dele af sektorplanlægningen, som vedrører arealanvendelse.

Rammerne for lokalplaner skul- Kommuneplaner for de nye kommuner - en ny udfordring. le ikke bare svare til de meget tekniske bygningsvedtægter, men skulle vise sammenhænge mellem for de svageste grupper i samfundet. arealanvendelse og trafikbetjening, forMen hvilken rolle det spiller for de fysisyningen med offentlig og privat service ske omgivelser på kommuneplanniveau, etc. Bestemmelserne blev skrevet på har jeg ikke kunnet se. baggrund af erfaringer med de forudEt andet eksempel er en kommunegående års arbejde med dispositionsplaplan med overordnede målsætninger ner. Tankegangen var, at for at kunne for sundheds- og socialområdet og en vurdere fx et lokalplanforslag for et nyt målsætning for folkeskolen om, at barboligområde, skal man kunne se i komnet skal sættes i centrum, så det kan muneplanen, hvordan det det nye lære og have det sjovt. Men hvor skolerboligområde hænger sammen med vejne ligger, kan ikke ses i den pågældende nettet, hvordan området er placeret i kommuneplan, der således ikke kan forhold til skole og lokalcenter, overordstøtte planlægning af boligudbygning i nede stiforbindelser og forsyning med relation til skolekapacitet eller af trafikgrønne områder etc. forbindelser mellem boligområder og Der er mange lokalplanrammer, der skoler. Hvilket er væsentlige elementer i ikke er udformet efter disse bestemmelden traditionelle planlægning. ser. Det er måske medvirkende til, at de betragtes som kommuneplanens svageDet bliver spændende at se hvilken type ste punkt? kommuneplaner, der bliver fremherHvilken type kommuneplan skal vi skende for de nye kommuner. vælge? I Realdanias hæfte om Fornyelse af planlægningen anføres, at »Mange kommuner har fokuseret på snæver Forståelighed som kriterium? fysisk planlægning, mens andre har udviklet kommuneplanen til en overord- Kommuneplanerne blev i sin tid lanceret sammen med lovkrav om inddragelse af net udviklingsplan for alle kommunens borgerne i planlægningen. Et led i opfylaktiviteter, i nær tilknytning til budgetdelsen af dette er gennemførelse af lægningen.« offentlige debatter og høringer over De sidste lyder som de bedste. I de planforslag. Men er dét tilstrækkeligt til eksempler jeg har set på kommuneplaat opfylde intentionerne i planloven? ner, som udtrykker intentioner om at Kræver det ikke også, at planerne udforvære en overordnet udviklingsplan for mes, så de er forståelige for borgerne? alle kommunens aktiviteter, er det imidKommuneplaner kan udformes på lertid mit indtryk, at der savnes sammange forskellige måder og det er godt, menhæng mellem de overordnede poliat planloven åbner mulighed for det. tikker og den fysiske planlægning, der Man udvikler i den enkelte kommune en måske tilmed er forsømt. måde at gøre det på, som så videreføres Fx kan man i en sådan kommuneplan og bearbejdes når kommuneplanen skal læse om helt overordnede politiske mål revideres. Men måske skal vi udforme om at være foregangskommune med planen anderledes, end vi plejer? Nu har hensyn til mad og om, at man vil udvikvi mulighed for at trække vejret dybt og le et rummeligt arbejdsmarked til gavn 122

måske finde en ny og bedre form.

Det er en selvfølge at kommuneplanen skal udformes, så den er et godt administrationsgrundlag for politikerne og forvaltningen. Men måske bør vi have som et – måske afgørende? - kriterium for udformningen, at kommuneplanen skal være til at forstå for borgerne? Indarbejdning af en række emner fra regionplanen gør ikke opgaven lettere – eller mindre relevant.

Kommuneplanens rammer for lokalplaner består i mange tilfælde af nogle tekniske kort - uden stednavne og ofte i en målestok, som kræver forstørrelsesglas.

Herefter følger adskillige sider med bestemmelser, mere eller mindre skematisk opstillet, som for at forstås skal suppleres med diverse bilag og generelle bestemmelser.

Ofte er det vanskeligt at se, hvornår der er tale om eksisterende eller nye byområder og hovedtrækkene i vej- og stinettet, forsyning med offentlig og privat service etc. fortælles der intet om.

De digitale kommuneplaner kan gøre det let(tere) for en borger at finde frem til hvad der konkret gælder for en ejendom. Men de eksempler jeg har set, er meget teknisk betonede og ikke gode til at vise sammenhænge og give overblik.

Også her har vi en udfordring.

Hvordan skal vi så gøre? Hvilke krav skal vi stille kommuneplanen med hensyn til at være forståelig for borgerne? Er det tilfredsstillende med en teknisk betonet - og vanskeligt tilgængelig - kommuneplan, hvis den suppleres med en populær udgave, hvor hovedintentionerne præsenteres?

Vi kan måske finde bidrag til svaret ved at forestille os selv i rollen som potentiel hus- eller grundkøber, der ønsker at se, hvilke planer der gælder for området – og ikke bare for en enkelt ejendom? Eller som en borger, som ønsker at se, hvordan natur- og miljøværdierne varetages? Jeg vil tro at en sådan synsvinkel stiller nogle krav til udformningen af kommuneplanerne, som også politikerne kan have glæde af.

Der må være nogle, som har et bud på hvordan det kan gøres.

1) Den nye Skive kommune dannes ved sammenlægning af Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre kommuner. De synspunkter der gives udtryk for i denne artikel, er personlige overvejelser. Der kan i den nye kommune være forhold, der begrunder en anden tilvejebringelsesprocedure for og udformning af den nye kommuneplan.

122 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Nye direktiver - nu med rammeaftaler Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S Bestemmelser om rammeaftaler er en af nyskabelserne i det nye EU-udbudsdirektiv for offentlige kontrakter, der trüdte i kraft i Danmark den 1. januar 2005 som afløser for Bygge- og AnlÌgsdirektivet, Tjenesteydelsesdirektivet og Indkøbsdirektivet.

I det nye Forsyningsvirksomhedsdirektiv, som ogsĂĽ trĂĽdte i kraft ved ĂĽrsskiftet, er der fortsat bestemmelser om rammeaftaler.

I denne artikel ser vi pü bestemmelserne om rammeaftaler, hvilken betydning de für og nogle af de spørgsmül bestemmelserne rejser.

Selv om der ikke i de klassiske direktiver var bestemmelser om rammeaftaler, blev der pĂĽ direktivernes omrĂĽde ogsĂĽ tidligere indgĂĽet rammeaftaler. Forskellen er, at der nu ligesom i Forsyningsvirksomhedsdirektivet er bestemmelser, som regulerer rammeaftaler pĂĽ samme mĂĽde som direktiverne regulerer andre aftaler.

EU-kommissionen ønskede i forbindelse med revisionen af direktiverne, at der blev fastlagt süvel en fÌllesskabsdefinition af rammeaftaler som specifikke regler for rammeaftaler. Dette ønske udmøntede sig i ensartede regler om rammeaftaler i det nye udbudsdirektiv for offentlige kontrakter og i Forsyningsvirksomhedsdirektivet.

)33 +LOAK OG )NDUSTRISERVICE ER KLAR TIL OPTAGELSE I DIT LOKALOMRĂŒDEx .U STĂŒR VORES 46 INSPEKTIONSVOGNE KLAR TIL OPTAGELSE I KLOAKKER OVER HELE LANDET 6ORES OPERATÂ’RSTYRKE ER BLEVET UDVIDET MED KOMPETENCERNE FRA lRMAER DER I DAG UDGÂ’R )33 +LOAK OG )NDUSTRISERVICE !LLE VORES OPERATÂ’RER ER CERTIlCEREDE AF $46+ OG HAR I EN ĂŒRRÂ?KKE VÂ?RET EN DEL AF )33 $ET ER DIN GARANTI FOR KVALITET

2YDAGERVEJ !LBERTSLUND 4LF

,ADHAVEVEJ 2Â’DBY 4LF

9DUNSVEJ (ILLERÂ’D 4LF

3VANEVEJ +ALUNDBORG 4LF

+LÂ’VKÂ?RVEJ +OLDING 4LF

"OULEVARDEN 6EJLE 4LF

3MEDEVÂ?NGET .Â?STVED 4LF

'LYNGÂ’REVEJ 3KIVE 4LF

-EKUVEJ 5LDUM 4LF

123 ¡ Stads- og havneingeniøren 8 ¡ 2005

)33 +LOAK OG )NDUSTRISERVICE ER LANDETS FÂ’RENDE INDEN FOR RENSNING OG 46 INSPEKTION AF KLOAKLEDNINGER $EN LOKALE TILSTEDEVÂ?RELSE BETYDER AT VI I HÂ’JERE GRAD KAN TAGE HÂ’JDE FOR DEN ENKELTE KUNDES Â’NSKER OG BEHOV 6I GLÂ?DER OS TIL AT BETJENE DIG LOKALT

123

Det er op til de enkelte medlemslande, om de nationalt vil indføre reglerne om rammeaftaler i udbudsdirektivet for offentlige kontrakter. Danmark har valgt at indføre reglerne i dansk lovgivning fra den 1. januar 2005.

Hvad er en rammeaftale?

Udbudsdirektivet definerer en rammeaftale som en aftale indgået mellem en eller flere ordregivere og en eller flere leverandører.

En rammeaftale giver ordregiveren en ret men ikke en pligt til at indgå en kontrakt med den eller de leverandør(-er), der er omfattet af rammeaftalen. Modsat giver den ikke leverandøren en ret til en kontrakt men alene en pligt til at indgå kontrakt med ordregiver.

En rammeaftale er derfor en optionsaftale og ikke en kontrakt, der defineres som en gensidig bebyrdende aftale.

Formålet med en rammeaftale er at fastlægge vilkårene for de kontrakter, der efterfølgende skal indgås mellem parterne, i den periode rammeaftalen løber. Det er især vilkårene med hensyn til prisen og i givet fald den påtænkte mængde, der fastlægges i rammeaftalen.

Generelle regler om rammeaftaler Tærskelværdien, der skal anvendes i vurderingen af om en rammeaftale er udbudspligtig i henhold til udbudsdirektiverne, beregnes som den anslåede maksimale værdi ekskl. moms af de kontrakter, der forventes tildelt under rammeaftalen.

Rammeaftaler må højst gælde i 4 år med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Hvis en rammeaftale indgås med en løbetid på 4 år betyder det, at der i hele løbetiden kan indgås kontrakter i henhold til rammeaftalen, uanset kontrakterne ikke er afsluttet inden udløbet af rammeaftalen.

De særlige forhold, der kan begrunde en rammeaftale med en længere løbetid end 4 år, vil typisk kunne være, at opfyldelsen af kontrakterne under rammeaftalen, fordrer særligt store anlægsinvesteringer eller udvikling af særlige kompetencer, som ikke med rimelighed vil kunne afskrives over en 4-årig periode.

Ordregiver skal i forbindelse med fastsættelsen af løbetiden for en rammeaftale være opmærksom på direktivernes bestemmelse om, at rammeaftaler ikke må misbruges eller anvendes således at

konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.

Bestemmelsen falder helt i tråd med ligebehandlingen, som en del af det fundament EU’s udbudsregler hviler på.

Ligebehandlingen forudsætter endvidere gennemsigtighed i hele processen, hvilket bl.a. betyder, at beskrivelsen af rammeaftalen i udbudsbekendtgørelsen skal være så præcis såvel med hensyn til ydelsernes indhold og karakter som ydelsernes omfang, at potentielle leverandører skal kunne vurdere aftalen.

Kontrakter på grundlag af rammeaftaler kan kun indgås mellem de ordregivere, der har udbudt rammeaftalerne og de leverandører, der har fået tildelt en rammeaftale. Der kan altså ikke efterfølgende optages nye medlemmer i klubben – hverken ordregivere eller leverandører. Betragtningen er selvfølgelig den, at der da ville være tale om tildeling af kontrakter, der ikke havde været udsat for konkurrence. Endvidere ville en sådan udvidelse af kredsen være en væsentlig oplysning, som skulle have været med i udbudsbekendtgørelsen.

For rammeaftaler gælder i det hele taget de samme procedureregler med hensyn til offentliggørelse, udvælgelse og tildeling som for andre udbud under udbudsdirektiverne.

To typer rammeaftaler

RAMMEAFTALE

ÉN LEVERANDØR

FLERE LEVERANDØRER (MIN.3)

EVT. KOMPLETTERING AF TILBUD

ALLE VILKÅR FASTSAT I RAMMEAFTALEN JA

TILDELING AF KONTRAKT PÅ RAMMEAFTALENS VILKÅR

NEJ

NY KONKURRENCE BLANDT RAMMEAFTALENS PARTER (ALLE) -SUPPLEREDE VILKÅR -ANDRE VILKÅR

SKRIFTLIGE TILBUD

TILDELING AF KONTRAKT

Fig. 1: Model for rammeaftaler.

124

Ordregiver kan enten indgå rammeaftaler med en enkelt leverandør eller med flere leverandører.

Tildeling af kontrakter på grundlag af en rammeaftale kan, hvis der er flere leverandører under rammeaftalen, enten ske på grundlag af rammeaftalens vilkår eller efter en ny konkurrence blandt leverandørerne under rammeaftalen. Forløbet i tildeling af kontrakter under en rammeaftale er skitseret i figur 1.

Rammeaftale med en enkelt leverandør Hvis ordregiver har indgået en rammeaftale med en enkelt leverandør tildeles kontrakterne på de enkelte opgaver på grundlag af rammeaftalens vilkår.

Der kan eventuelt være behov for komplettering af tilbudet inden indgåelse af kontrakter. Kompletteringen kan f.eks. omfatte fastlæggelse af den aktuelle opgaves omfang, leveringssted eller leveringstidspunkt, men den må under ingen omstændigheder medføre væsentlige ændringer i rammeaftalens aftalevilkår. Ændringer i forbindelse med

124 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

8DA6H 96CB6G@

K^ [naYZg ,* d\ ]Vg [gZbi^YZc [dg dh 6ca¨\ d\ kZYa^\Z]daYZahZ V[ kZ_Z! _ZgcWVcZg! WgdZg! `adV``Zg! aj[i]VkcZ! ]VkcZ! aVcYWgj\! ^cYjhig^eaVYhZg! hi©ggZ WZidc`dchigj`i^dcZg! gZcdkZg^c\ V[ hk©bbZ]VaaZg! [dghnc^c\haZYc^c\Zg! Vh[Vai! heZX^VaW^cYZb^YaZg i^a kZ_Wn\c^c\! hiZcbViZ" g^VaZg! WZa¨\c^c\hhiZc! dkZgÄVYZWZ]VcYa^c\Zg ### lll#XdaVh#Y`

kompletteringen i form af f.eks. forhøjelse af priser, forlængelse af leveringsfrister eller slækkelse på kvalitetskravene i henhold til udbudsmaterialets angivelser eller tilbudets indhold må derfor anses for at være i strid med reglerne, men en vurdering heraf må bero på konkrete vurderinger i de aktuelle sager.

Hvis der skal ske komplettering af tilbudet, retter ordregiver en skriftlig henvendelse til leverandøren, som så på den baggrund kompletterer tilbudet, på de punkter ordregiver har anmodet om.

Rammeaftale med flere leverandører Hvis rammeaftalen er indgået med flere leverandører, skal der være mindst tre – naturligvis under forudsætning af, at der er et tilstrækkeligt antal leverandører, der opfylder udvælgelses- og tildelingskriterierne.

Hvis alle vilkår er fastsat i rammeaftalen, kan tildelingen af kontrakt ske uden konkurrence blandt rammeaftalens leverandører – men hvem skal så tildeles kontrakten?

Hvis det skal give mening at have flere leverandører under en rammeaftale, kan det på den ene side ikke være givet, at alle kontrakter ud fra tildelingskriterierne skal tildeles én af leverandørerne.

På den anden side kan ordregiver næppe heller vælge vilkårligt blandt leverandørerne under rammeaftalen. Rammeaftaler af den her omtalte type kan derfor kun være aktuelle, hvis tildelingskriterierne, der indgår som vilkår i rammeaftalen, afhængigt af den aktuelle opgave kan føre til tildeling af kontrakter til forskellige af rammeaftalens leverandører. Vilkårene kan f.eks. indeholde leverandørernes tilbud på mængderabatter, eller leveringsfrister.

Hvis alle vilkår ikke er fastsat i rammeaftalen, skal kontrakten for en aktuel opgave tildeles på baggrund af en konkurrence blandt de leverandører, der er omfattet af rammeaftalen.

Det forhold, at tildelingen sker på baggrund af en konkurrence blandt leverandørerne omfattet af rammeaftalen, betyder ikke, at tavlen er vasket helt ren, så man er tilbage til situationen, før rammeaftalen blev udbudt. Konkurrencen kan gennemføres på grundlag af rammeaftalens vilkår som eventuelt præciseres eller på andre vilkår. Præciseringer kan f.eks. omfatte en angivelse af den præcise mængde, leveringen skal omfatte i den aktuelle opgave.

Hvis konkurrencen gennemføres på grundlag af andre vilkår er det principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, der ligger bag direktivets bestemmelse om, at disse andre vilkår skal fremgå af udbudsbetingelserne for rammeaftalen. Dette betyder, at der ikke må foretages væsentlige ændringer i aftalevilkårene, med mindre disse ændringer fremgår af udbudet for rammeaftalen.

Ordregiver skal således ved udbudet af rammeaftalen forudse, hvilke vilkår der kan blive behov for at ændre. Hvis ordregiver f.eks. for enkelte kontrakter under rammeaftalen ønsker at lade kort leveringsfrist indgå med større vægt i tildelingen, skal den mulighed fremgå af udbudet for selve rammeaftalen.

Udbud af kontrakter under rammeaftalen Fremgangsmåden ved udbud af konkrete kontrakter under en rammeaftale følger en enklere procedure end andre udbud under direktiverne.

Fremgangsmåden er følgende: 1. Ordregiver konsulterer de leverandører, der er i stand til at udføre kontrakten. Det vil i praksis betyde, at ordregiver orienterer leverandørerne under rammeaftalen om det forestående udbud med en opfordring til leverandørerne om at tilkendegive, hvis de ikke mener sig i stand til at udføre kontrakten.

www.ktcviden.dk

Orienteringen skal indeholde en så præcis beskrivelse af den aktuelle opgave, at leverandøren kan vurdere sine muligheder for at udføre kontrakten.

Hvis ordregiver accepterer en leverandørs meddelelse om, at han ikke ser sig i stand til at udføre kontrakten, gennemføres konkurrencen blandt de øvrige leverandører.

2. Ordregiver fastsætter en rimelig frist for afgivelse af tilbud på den aktuelle kontrakt. Fristen fastsættes ud fra den aktuelle kontrakts kompleksitet og den nødvendige tid til at fremsende tilbud.

3. De skriftlige tilbud fremsendes til ordregiver som skal sikre fuld fortrolighed om tilbud frem til svarfristen.

Det vil i praksis sige, at tilbud ikke må åbnes før svarfristen udløber.

4. Tildelingen af kontrakten sker på grundlag af tilbudene og de tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen.

Muligheder ved rammeaftaler Indførelse af rammeaftaler giver muligheder for at ordregiver kan opnå besparelser på de løbende indkøb af ensartede tjenesteydelser, leverancer samt bygge- og anlægsopgaver.

Dels betyder sammenkædningen af flere ensartede opgaver mulighed for, at opgaverne bliver mere attraktive for leverandørerne, hvilket i sig selv kan skærpe konkurrencen. Den effekt fordrer naturligvis en nøjere vurdering af markedet og de mulige leverandører, så der kan ske en optimering af rammeaftalens løbetid og omfang.

Endvidere vil der kunne spares udgifter til udbud af opgaverne ligesom der kan være tidsmæssige besparelser ved indgåelse af de enkelte kontrakter.

Rammeaftaler giver ordregiver et værn mod prisstigninger, men afskærer ikke ordregiver muligheden for at drage fordel af eventuelle prisfald. Dette skyldes at ordregiver ved prisstigninger blot kontraherer i henhold til rammeaftalen mens han ved eventuelle prisfald ikke har pligt til at indgå kontrakter i henhold til rammeaftalen udover eventuelle minimumsmængder, som rammeaftalen måtte indeholde.

126

126 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

)UD 3c67$1' RJ 9,6,21 7LO $1$/<6( RJ 5(68/7$7 1,5$6 6FDQDJUL HU HQ DI (XURSDV I¡UHQGH XDIK QJLJH UnGJLYHUH RP PLOM¡ RJ QDWXUSnYLUNQLQJHU LQGHQ IRU ODQGEUXJ RJ VNRYGULIW

9HG DW IRUHQH 6FDQDJULV ODQGEUXJVIDJOLJH LQGVLJW PHG 1,5$6· VDPIXQGV¡NRQR PLVNH PLOM¡ RJ QDWXUIDJOLJH YLGHQ KDU YL VNDEW HW XQLNW NRPSHWHQFHFHQWHU %DVHUHW Sn YHOGRNXPHQWHUHGH IDNWD OHYHUHU YL REMHNWLYH WY UIDJOLJH DQDO\VHU RJ YXUGHULQJHU VW\UNHW PHG IUHPDGUHWWHGH RJ NRQNUHWH IRUVODJ .RQWDNW RV RJ K¡U RP YL RSI\OGHU GLQH NUDY (IWHU LQWHJUDWLRQHQ L 1,5$6 HU 6FDQDJUL HQ DI (XURSDV I¡UHQGH SULYDWH RJ XDIK QJLJH UnG JLYHUH RP PLOM¡ RJ QDWXUSnYLUNQLQJHU LQGHQ IRU ODQGEUXJ RJ VNRYGULIW , DOW KDU 1,5$6 PHGDUEHMGHUH IRUGHOW Sn NRQWRUHU L 'DQPDUN *U¡QODQG )LQODQG 3ROHQ RJ 6YHULJH 6FDQDJUL YDU WLGOLJHUH NHQGW VRP 'DQDJUR

ZZZ QLUDV GN

6RUWHPRVHYHM $OOHU¡G 7OI QLUDV#QLUDV GN

UnG GX NDQ UHJQH PHG

Dialog om byggesagsbehandling Af redaktør Michael Nørgaard Andersen Øget politisk fokus på byggesagsbehandlingen og øget brug af ekstern teknisk assistance var nogle af temaerne på Erhvervs- og byggestyrelsens konferencer om byggesagsbehandling i juni. 131 kommuner havde i juni indsendt kommentarer eller egentlige handlingsplaner til Erhvervs- og byggestyrelsen.

I efteråret 2004 udsendte Erhvervs- og byggestyrelsen debatoplægget »Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling«. Udgangspunktet for oplægget var en undersøgelse af byggesagsbehandlingen i fem større kommuner og styrelsen pegede i oplægget på en række ting som man ønskede at udvikle. I forlængelse af debatoplægget skulle kommunerne i maj måned 2005 indsende handlingsplaner for den kommunale byggesagsbehandling og i juni måned blev der afholdt 2 konferencer i henholdsvis Vejle og København om temaet.

128

Udfordringerne Kontorchef Mette Preisler, Erhvervs- og byggestyrelsen, præsenterede på konferencen styrelsens vurderinger på grundlag af rapporten.

Man vurderer, at funktionsbaserede krav vil få større betydning i fremtiden og at dette vil øge mængden af skøn og vurderinger i byggesagsbehandlingen.

Man mener, at der er usikkerhed, modvilje og skepsis over for funktionskrav blandt byggesagsbehandlerne. Årsagerne vurderes at være forventning om et øget tidsforbrug til sagerne, tvivl om

hvorvidt man kan behandle ansøgere lige med det nye grundlag samt den udfordring, der ligger i at behovet for faglige kompetencer vil ændre sig.

Styrelsen vurderer også, at borgernære, lokalpolitiske hensyn hidtil har haft overvægt i forhold til hensyn som sikkerhed og sundhed, kontrol af statiske beregninger og CE mærkning.

Man har også konkluderet, at ansøgningsmaterialet ofte er utilstrækkeligt.

KTC har tidligere vurderet, at rapporten giver et godt grundlag for det videre arbejde med at styrke kommunernes byggesagsbehandling, men har også understreget, at rapporten ikke giver grundlag for en generel kritik af kommunernes byggesagsbehandling.

Nyt bygningsreglement – BR07 Erhvervs- og byggestyrelsen fortalte på konferencen om arbejdet med at revidere det gældende bygningsreglement, der kommer til at hedde BR07.

Målet er, at BR07 skal være nem at forstå og overskue og skal reducere de

128 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

129 路 Stads- og havneingeni酶ren 8 路 2005

129

støtte kompetenceudvikling og kvalitet gennem erfa-samarbejde.

Muligheden for at optimere byggesagsforløbet gennem bedre ansøgningsmateriale blev fremhævet fra de indsendte handlingsplaner. Her blev elementer som forhåndsvurdering af projekter og afholdelse af temamøder med rådgivere og udførende samt udarbejdelse af pjecer nævnt som ting, der kan forbedre grundlaget for sagsbehandlingen og optimere tidsforløbet i den enkelte sag.

Generelt var der fra materialet peget på videreudvikling af procedurer, checklister og kvalitetssikring som midler til en mere effektiv byggesagsbehandling.

Workshops og politisk fokus

administrative byrder for ansøgerne.

Antallet af regler skal reduceres med 25 % og centrale temaer vil være sikkerhed, sundhed og tilgængelighed. Reglerne vil bygge på krav, funktion og rammebestemmelser. For eksempel vil krav kunne være inddelt i kvalitetsklasser, så man fremover ikke skal arbejde med dispensationer på samme måde som hidtil.

BR07 kommer til at indeholde 8 kapitler inklusive småhusreglementet.

Har modtager 131 svar »Vi har fået mange gode input gennem det materiale som kommunerne har indsendt og har modtaget svar og 130

bidrag, der repræsenterer i alt 131 kommuner og er orienteret om, at der er oplæg på vej fra flere kommuner« fortalte Mette Preisler, Erhvervs- og byggestyrelsen, ved konferencen i København d.

10. juni. »Af det indsendte materiale kan bidragene fra 21 kommuner betegnes som egentlige handlingsplaner og i disse handlingsplaner er der peget på en lang række fokuspunkter og igangværende aktiviteter på byggesagsbehandlingsområdet som kan bidrage til udvikling af området.« Fra materialet fremhævede Mette Preisler bl.a., at kommunerne havde peget på mere efteruddannelse af byggesagsbehandlere, bedre juridiske kompetencer og muligheden for at under-

Som en del af konferencen blev afholdt workshops om byggesagsbehandling og konklusionerne herfra understregede en række pointer og fokuspunkter som byggesagsbehandlingen ses fra kommunernes side. Flere arbejdsgrupper pegede på, at det er vigtigt at arbejde videre med digitalisering af området, fx i form af selvbetjeningsløsninger og digital tilgængelighed af kort og oplysninger, fx tingbogsoplysninger.

Forhåndsdialog og temamøder med relevante brancher blev nævnt som et middel til at forbedre grundlaget for sagsbehandlingen og skabe grundlag for en hurtigere sagsbehandling.

Det blev også fremhævet, at funktionskrav vil give et større tidsforbrug til netop dialog og vurderinger.

I lyset af de mange udfordringer blev der på konferencen i flere sammenhænge nævnt et ønske om større lokalpolitisk fokus på byggesagsbehandlingen.

Målet er højere prioritering af hensyn til den betydning som byggeriet har og effektivisering af området. Delegation af beslutningskompetence, faglighed og synlighed var nøgleord, og man efterlyste Erhvervs- og byggestyrelsens medvirken ved en formidling til det politiske niveau. Styrelsen pegede i forlængelse heraf på, at der her også lå en formidlingsopgave for de tekniske direktører.

Dårligt ansøgningsmateriale Vejle Kommune har ved 2 miniundersøgelser af byggeansøgninger som er gennemført i 2002 og 2004 konkluderet, at der er mange ansøgninger hvor det indsendte materiale er ufuldstændigt og dårligt. Og det gælder både når materiale kommer fra ejere og rådgivere. Og der er ikke sket nogen forbedring 130 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

fra 2002 til 2004. Det fortalte afdelingsleder Michael Larsen, Vejle Kommune, i et indlæg om byggesagsbehandlingen i Vejle. Vejles erfaringer stemmer overens med de resultater som er præsenteret i Erhvervs- og byggestyrelsens debatoplæg, hvoraf de fremgår, at ansøgningsmaterialet er mangelfuldt i over halvdelen af de indsendte ansøgninger.

Kvaliteten af ansøgningerne forsøger man i Vejle at forbedre ved at invitere til forhåndsdialog og afholde forskellige »gå-hjem-møder«, udarbejde vejledninger og retningslinier med centrale temaer fra byggesagsforløbet. Grundlæggende prøver man at skabe en holdningsændring til ansøgningsmaterialet i Vejle, og det kan også betyde at man returnerer ansøgninger som er for dårlige.

Michael Larsen fortalte, at man internt i Vejle arbejder med at optimere arbejdet med byggesagerne bl.a. ved at se myndighedsprojektet og byggesagsbehandlingen som en samlet proces og byggesagsbehandleren som en proceskonsulent. Ligeledes arbejdes med Teknisk Forvaltning som en projektorganisation.

Michael Larsen efterlyste større bevidsthed om bygningsmyndigheden i byggeriet, og sagde, at bygningsmyn-

digheden er en del af den værdiskabende proces som byggeriet er.

Se rapporten »Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling – Et debatoplæg« på www.ebst.dk

OPP og byggesagsbehandling Erhvervs- og byggestyrelsen benyttede konferencen til at give en foreløbig præsentation af arbejdet med offentligt – privat samspil i byggesagsbehandlingen.

Mette Aaen fra styrelsen fortalte, at øget brug af funktionskrav i byggesagsbehandlingen vil øge behovet for nye måder at arbejde på og for at inddrage eksterne kompetencer i byggesagsbehandlingen. Man ønsker derfor at se på byggesagsbehandlingen med »OPP-briller«. Man er særligt opmærksom på håndteringen af myndighedsaspektet og vil nedsætte et sparringspanel til arbejdet med temaet med deltagelse af KTC, KL og FRI. Rambøll er i gang med at udarbejde et inspirationskatalog om OPP i byggesagsbehandlingen for Erhvervs- og byggestyrelsen. Kataloget kommer bl.a. til at indeholde en række eksempler fra OPP-projekter og en model for, hvordan et offentligt privat samarbejde kan etableres og gennemføres. Rambøll skitsere-

VI LØSER ALLE OPGAVER BL.A.:

de i sin præsentation af kataloget, at målet er opnåelse af kvalitets- og effektivitetsforbedringer og at behovet for nye kompetencer, løsning af kapacitetsproblemer og fleksibilitet er vigtige begrundelser for at samarbejde.

Indlæggene om offentlig-privat samarbejde viste, at der er stor skepsis blandt byggesagsbehandlerne om perspektiverne. Dette beror bl.a. på, at man vurderer, at det kan give problemer såfremt myndighedsopgaven skal løses eksternt. Tab af kompetencer og viden til eksterne nævnes også som et problem, ligesom prisen vurderes at være alt for høj.

Som nævnt var der på konferencen tale om en foreløbig præsentation. Når inspirationskataloget om byggesagsbehandlingen udkommer, kan det ses på Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

Glostrup

43 96 15 66

Forstoppelser

Industrispuling

Holbæk

59 43 38 03

Fedtudskillere

Højtryksspuling

Næstved

55 72 15 66

Pumpebrønde

Slamsugning

Aut.Kloakarbejde

TV-inspektion

Liseleje

47 74 74 40

Nykøbing F 70 26 15 66 Jægerspris

DØGNVAGT 131 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

47 53 13 59

43 96 15 66 131

Stor og varieret udstillergruppe på Have & Landskab Have & Landskab er snart klar til at tilbyde sine gæster ny inspiration fra en meget bred og varieret udstillergruppe. Udstillingen har pr.

10. juni 170 tilmeldte udstillere og er dermed nær målet på 200 udstillere. Udstillingen, der fokuserer på planlægning, anlæg og drift af grønne områder, holdes i Slagelse fra 31. august til 2. september.

Projektleder Kristian Larsen: »Forudsætningen for en god udstilling er at vi har udstillere nok og at de har en fordeling der sikrer at alle

dele af fagområdet er pænt repræsenteret. Denne forudsætning er allerede opfyldt.

Det indebærer også at der har været en pæn tilslutning fra planteskolerne der tilfører arrangementet det grønne islæt vi ønsker.«

FSC CERTIFICERET

TROPISK TRÆ SW-CoC-931 Pullerter Broplanker Havnetømmer Spunsvægge Fortøjringspæle Sveller og pæle Rusavet tømmer Terrasseplanker

- Garanti for lovligt og bæredygtigt træ ! www.KoppWood.com Tlf. 76 82 50 11 132

Forudsætningen for et godt besøg er ved at blive lagt. »Fra udstillerne udsendes omkring 20.000 gæstebilletter til kunder og forretningsforbindelser. Så der skulle være gode chancer for at man som grøn fagmand får en gæstebillet og dermed kommer gratis ind. Ellers kan man måske tale med en af sine leverandører om det,« siger Kristian Larsen. Udstillingen har de sidste to gange være besøgt af 8-9000 fagfolk.

Kilde. Have og Landskab

Konference om Den kommunikerende Kommune I Odense Congress Center torsdag d. 8. september 2005 fra kl. 10-16.

Kommaldirektørforeningen, Børsens Forlag og Tankegang a-s indbyder til konference med forskere, kommunale topchefer, og professionelle kommunikationsfolk.

Kom og få deres bud på fremtidens kommuners brug af kommunikation.

Læs mere på www.tankegang.dk eller ring på 70 12 44 12 og bestil programmet.

Det Økologiske Råd:

Energispareforliget - et godt skridt fremad Det Økologiske Råd finder den nye energispareaftale overvejende positiv. Den er et stort skridt fremad i forhold til dagens alt for lille indsats, og betydeligt bedre end det udspil, som regeringen fremlagde til forhand-

ling. Et fremskridt, som både forbedrer samfundsøkonomien, øger danske virksomheders konkurrenceevne på langt sigt, øger den danske selvforsyning af energi og vil skabe mange nye jobs.

Aftalen pointerer, at der skal ske et absolut fald i energiforbruget i Danmark, i stedet for blot at reducere stigningen, som foreslået i regeringens udspil.

Kravene til energibesparelser strammes over for el, gas, varme og olieselskaber.

Hidtil har fjernvarmeselskaberne ikke opnået nævneværdige besparelser hos kunderne, hvor der ellers er et stort potentiale. Og olieselskaberne har slet ingen forpligtelse haft. Det får de nu.

En del af energisparerådgivningen over for erhvervskunderne skal udliciteres, hvilket stemmer fint overens med dagens praksis i el-selskaberne.

Aftalen siger også, at Danmark skal presse på for, at Eco-design-direktivet udmøntes i skrappe minimumsstandarder og normer for apparater på europæisk plan. Det sikrer lige konkurrencevilkår, og giver eksportfordele for danske fremsynede virksomheder.

Men aftalen kunne have været mere vidtgående, idet potentialet for energibesparelser faktisk er en del højere end den aftalte absolutte spareindsats. Og aftalen mangler nye nødvendige virkemidler.

Det Økologiske Råd er derfor glade for »sikkerhedsventilen« i aftalen, hvor forliget skal revurderes i 2008. Vi forudser, at der vil blive behov for nye virkemidler til at nå de aftalte energibesparelser – især virkemidler af økonomisk karakter.

132 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Fortsat positiv udvikling i trafikuheldstal På kommuneveje er antallet af dræbte faldet med 42% i 1. kvartal 2005 sammenlignet med året før. Det kan man se i kvartalsoversigten for trafikuheld.

Den positive udvikling i tallene for trafikuheld fortsætter.

Ser man på udviklingen i 1. kvartal 2005 set i forhold til 1. kvartal 2004, er der tale om et fald i både antallet af ulykker og antallet af personskader (dræbte og tilskadekomne samlet).

Antallet af ulykker med personskade er 15% lavere, og antallet af alvorligt tilskadekomne er 20% lavere.

Udviklingen skal ses på baggrund af, at 2004-tallene i forvejen var usædvanligt lave.

Se mere på www.vejsektoren.dk

Husbåde og lokalplaner – igen (kommentar til artiklen »Lokalplanlægning for husbåde« i nr.

5, 2005.)

Stads- og havneingeniøren 5, 2005 indeholder en artikel, hvor fire landinspektørstuderende fra Aalborg Universitet argumenterer for, at planloven ikke giver hjemmel til at lokalplanlægge for husbåde.

Artiklen argumenterer blandt andet med, at husbåde efter forfatternes opfattelse ikke er »fast ejendom«.

Nu er der bare det, at baggrunden for, at vi i Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, er nået frem til, at der kan lokalplanlægges for husbåde, ikke er, at husbåde opfattes som fast ejendom.

Det afgørende er, at husbåde efter byggeloven er »bebyggelse«.

Det fremgår i øvrigt også af planlovens § 6, stk. 3, nr.

12, at regionplaner skal indeholde retningslinjer for »anvendelsen af vandløb, søer og kystvande«.

Og så har kommunerne i 133 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

et par generationer faktisk lavet lokalplaner for lystbådehavne, med bestemmelser om anvendelse, placering af moler, flydebroer osv.

Så kort og godt: Artiklen ændrer ikke ved Landsplanafdelingens opfattelse: Husbåde kan – og i mange tilfælde skal – reguleres i lokalplan, sådan som det blev beskrevet i min artikel i Stads- og havneingeniøren nr. 10, 2004.

Konsulent Solveig Øster Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen

materiale i de særlige spulefelter, som sikrer mod udsivning. Mange havne står overfor at søge nye tilladelser og med den ekspeditionstid, som myndighederne har til disse ansøgninger, er det helt afgørende, at der findes løsninger nu!« siger Uffe Steiner Jensen. »Klapvejledningen er et skridt i den rigtige retning.

Nu er det så tvingende nødvendigt, at der hurtigt findes en løsning også for materiale, der skal på land. Allerhelst

havde Danske Havne set et samlet, ensartet regelsæt nu«, udtaler Uffe Steiner Jensen.

Kilde: Danske Havne

Hvordan har naturen og miljøet det?

Den nye miljøtilstandsrapport, »Natur og miljø 2005.

Tilstand og påvirkninger«, præsenteres ved et heldags-

Danske Havne:

Behov for ensartede regler for håndtering af sediment »Det er tilfredsstillende, at miljøministeren har udarbejdet en vejledning for det sediment, der skal placeres til søs. Generelt betyder vejledningen højere miljøstandard og mere ensartede regler for det materiale, der årligt graves op fra bassiner og sejlløb«, udtaler formanden for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia. »Det betyder også, at amterne nu får ensartede regler, så havnene ikke længere vil opleve de store forskelle i amternes administration af reglerne« siger formanden i en kommentar til et udkast til klapvejledning, som kom i høring fredag. »Men miljøministeren skal gøre arbejdet færdigt. Der er endnu ikke fundet en hensigtsmæssig løsning for de store materialemængder, som skal håndteres på land.« Det haster meget med en løsning siger Uffe Steiner Jensen. »Af de store mængder bundmateriale, som hvert år skal fjernes for at sikre sejlløb og dybder i havnebassiner, skal ca. 20% håndteres på land. Det er store mængder – ca. 750.000 m3, og det kan ikke håndteres som almindeligt affald.« »Vi har allerede gode håndteringsmetoder til dette

Nyt fra COK Personaleledelse – kommunikation og motivation for afdelingsledere, souschefer, gruppeledere, teamledere samt institutionsledere Kursusperiode: 02.10. – 05.10.2005 Fusionsledelse for chefer og ledere med direkte personaleansvar Kursusperiode: 26.10. – 28.10.2005 Miljømedarbejderen –grunduddannelse for miljømedarbejdere med ingen eller lidt erfaring som miljømedarbejdere Kursusperiode: Modul 1: 23.–26.08.2005 og Modul 2: 30.10.–02.11.2005 Bygningsvedligehold – god servicepraksis for alle, der har et administrativt eller ledelsesmæssigt ansvar for vedligehold af kommunens ejendomme, dvs. institutionsledere, serviceledere samt chefer og nøglemedarbejdere fra forvaltningen Kursusperiode: 11.09. – 13.09.2005 Affaldssektoren - projektarbejde For projektledere i affaldsselskaber Kursusperiode: 27.09. – 30.09.2005 Byggesagsbehandling - grundlæggende for nye og mindre erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperiode: 28.09. – 30.09.2005 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

133

møde i IDAMiljø torsdag den 22. september. Eksperter vil præsentere rapportens væsentligste konklusioner og Miljøministeren vil fortælle hvad disse konklusioner bør betyde for fremtidens miljøpolitik. Se program på www.idamiljø.dk

Ny vejledning om rotter En helt ny, revideret vejledning om rotter skal sikre, at kommuner, bekæmpelsesfirmaer og den enkelte grundejer er helt sikre på, hvilket ansvar de har for at forebygge og bekæmpe rotter. En klarere ansvarsfordeling gør det lettere at få bugt med rotterne. »I den nye vejledning gøres det lysende klart, hvilket ansvar henholdsvis kommunerne, rottebekæmperne samt de private grundejere har. Vejledningen er tænkt som en håndbog til både den kommunale sagsbehandler og rottebekæmperen ude på stedet. Den beskriver arbejdsopgaverne og ansvarsfordelingen på rotteområdet bedre, og jeg tror, at håndbogen kan være med til at reducere antallet af rotteanmeldelser i kommunerne«, slutter Connie Hedegaard.

Den nye vejledning kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk og den vil blive sendt til alle kommuner og rottebekæmpelsefirmaer.

Kilde: www.mst.dk

indbyggede hulrum og en lav maksimum kornstørrelse, der har været testet på motorveje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t.

Gennem sin levetid har støjreduktionen på drænasfalten været mellem 3-4 dB i forhold til tæt asfaltbeton med en maksimal kornstørrelse på 12 mm. For at opnå samme støjreduktion på asfaltbeton skulle trafikken reduceres med mere end 50 %.

Et-lags drænasfalt har på lignende vis også været testet på byvej, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t. Her har man set, at støjreduktionen på 3 dB forsvandt efter to år - formodentligt på grund af tilstopning af den øverste del af porerne i belægningen.

Tre nye typer to-lags drænasfalt bliver i øjeblikket testet på byveje, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Disse belægninger blev udviklet og bygget med henblik på at undgå tilstopning og at forlænge levetiden.

Belægningerne renses med vand under højt tryk ved hjælp af specialudstyr.

Efter fire år kan man stadig måle støjreduktioner på ca. 3 dB også i forhold til tæt asfaltbeton med en maksimum kornstørrelse på 8 mm.

Kilde: www.vejsektoren.dk

KTC nyt Nye medlemmer:

Drænasfalt med støjreducerende effekt Rapporten »Noise reducing pavements - State of the art in Denmark«, som Vejdirektoratet har publiceret, beskriver den forskning, udvikling og prøvning af støjreducerende belægninger, som er i gang her i landet lige nu.

Det omfatter bl.a. et-lags drænasfalt med et højt antal 134

01-06 Kst. adm. direktør Carsten Hyldborg Odense Kommune 04-07 Teknisk chef Christian Refstrup Nykøbing F Kommune

80 år 11-09 Fhv. Kommuneing.

L. Thorup Nielsen Tidl. Egebjerg Kommune Høringssager I perioden fra 21. maj til 18. juli 2005 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Udkast til vejledning om Natura 2000-basisanalyse Udkast til ny olietankbekendtgørelse Udkast til VTU og ITST´s bekendtgørelser - antennesagen FT-spørgsmål fra Jens Rohde om de udgiftsmæssige konsekvenser af forslag om katte DUT-høring over 2 udkast til bekendtgørelser om offentlighedens deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.

Bekendtgørelse om bygningsdrift og bekendtgørelse

om skadedækning fra Byggeskadefonden Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv.

Udkast til vejledning om naturbeskyttelseslovens § 19 b og § 19 f Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke - Forhandleres mulighed for at lovliggøre efter en beslaglæggelse efter miljøbeskyttelseslovens § 111a Udkast til bekendtgørelse om underhåndsbud + udkast til vejledning KTC Viden Center Ved udgangen af juli er der: Antal brugere: 4041.

Antal kompetencepersoner: 996.

Antal afsnit 1173.

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk EU-udbud .............................................................................................................05. ......sep.

Problemvandløb for åmænd...................................................................05.-06. ......sep.

Planloven i praksis......................................................................................06.-07. ......sep.

Administration af kloak ...........................................................................08.-09. ......sep.

Træf for pladspersonale - genbrugsstationer ...........................................12. ......sep.

VVM - landbrug ..................................................................................................13. ......sep.

Luftemission.................................................................................................14.-15. ......sep.

Spildevandsafledning i det åbne land ................................................19.-20. ......sep.

Praktisk grødeskæring for åmænd .......................................................19.-20. ......sep.

Ledelse af teknik- og miljøforvaltninger ............................................21.-22. ......sep.

Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................22.-23. ......sep.

Revision af spildevandsplanen ...............................................................26.-27. ......sep.

Påbud i jordforureningssager.........................................................................28. ......sep.

Miljøledelse og myndighedsarbejde ...........................................................03. ......okt.

Vandløbsøkologi og -lovgivning for åmænd.....................................03.-04. ......okt.

Procesteknik 1 .............................................................................................03.-05. ......okt.

Miljøvurdering af planer og programmer ...........................................10.-11. ......okt.

Drift af pumpestationer 2........................................................................10.-11. ......okt.

Kommunale affaldsopgaver....................................................................13.-14. ......okt.

Runde dage I september måned kan følgende fejre: 60 år 16-09 Forvaltningschef Flemming Borch Dragør Kommune

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

134 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Arbejdsmiljø

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.

E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.

E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Beton- og stenvarer

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.

L elementer/betontanke/vægelementer.

Forurenet jord Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens.

Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.

Kemikalietilsætning E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.

E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

135 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.

E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

og indblanding sker i en lukket rørflokkulator.

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.

Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.

Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.

Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.

Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.

Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Forureningsundersøgelser Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk

135

Leverandør til teknisk forvaltning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.

E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar JELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.

E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Genbrug

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

136

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11.

Esbjerg tlf. 36 97 36 30.

Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grafisk databehandling - IT-GIS Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.

E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

136 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.

E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma.

Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje.

Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.

Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Kompostering

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

137 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.

Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.

E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.

E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.

Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder.

Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

137

Leverandør til teknisk forvaltning Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens.

Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.

E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Pavillonere og mandskabsfaciliteter

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.

E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.

E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

138

138 · Stads- og havneingeniøren 8 · 2005

Spildevandsrensning

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.

E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner.

Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.

E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Vandforsyning B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.

Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Springvand og bassiner

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.

Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.

Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.

Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDUHU

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

'HQ Q\ IXQNWLRQVSUDNVLV IRU DIO¡EVV\VWHPHU XQGHU UHJQ 'LPHQVLRQHULQJ MXUD RJ ORNDOH ULVLNRYXUGHULQJHU 'HQ RNWREHU 4XDOLW\ +RWHO $XVWUDOLD 9HMOH HOOHU 'HQ RNWREHU 4XDOLW\ +RWHO +¡MH 7DDVWUXS 'HQ Q\H IXQNWLRQVSUDNVLV IRU RIIHQWOLJH DIO¡EVV\VWHPHU XQGHU UHJQ HU I UGLJ JMRUW RJ XGNRPPHU VRP VNULIW QU L VSLOGHYDQGVNRPLWpHQV VNULIWU NNH PHGLR 6RP RIIHQWOLJ P\QGLJKHG YLO GHW Y UH Q¡GYHQGLJW DW IRUKROGH VLJ WLO L KYHUW IDOG pQ Y VHQWOLJ QGULQJ $W GHW QX EOLYHU GHQ IDNWLVN RSOHYHGH EHJLYHQKHG GHU EOLYHU DIJ¡UHQGH IRU RP NUDYHQH HU RYHUKROGW (Q KHO GHO DQGUH VS¡UJVPnO PHOGHU VLJ L IRUELQGHOVH PHG GHQ Q\H IXQNWLRQV SUDNVLV KYLONHW YL WDJHU RS Sn GHWWH VHPLQDU (U GHU EHKRY IRU IRUQ\HOVH DI NRPPXQHQV NORDNV\VWHP" +YRUGDQ VNDO GH Q\H OHGQLQJHU GLPHQVLRQHUHV" +YDG VNDO YL Y OJH DI VLNNHUKHG PHG KHQV\Q WLO IUHPWLGVVFHQDULHU" +YLONH IUHPWLGVVFHQDULHU VNDO YL WDJH VWLOOLQJ WLO" JHW YDQGVSHMO" 6W¡UUH RJ PHUH LQWHQVH UHJQK QGHOVHU" %HUHJQLQJ DI VFHQDULHU IRU HNVWUHP QHGE¡U VRP LQSXW WLO PRGHOOHU IRU K\GURORJL RJ DIO¡E 'HUXGRYHU VHU YL Sn UHJOHUQH IRU NRPPXQHUQHV DQVYDU IRU HW DIO¡EVV\VWHPV NDSDFLWHW GULIW RJ YHGOLJHKROGHOVHVVWDQG RJ GHQ J OGHQGH UHWVSUDNVLV Sn RPUnGHW JHQQHPJnV RJ YXUGHUHV ,QGO J YHG

-DFRE 3HWHU /DUVHQ DIGHOLQJVFKHI )RUV\QLQJV RJ $QO JVWHNQLN +HGHVHOVNDEHW 0LOM¡ RJ (QHUJL $ 6

6¡UHQ 6WHQGHUXS -HQVHQ DGYRNDW 3K ' $GYRNDWILUPDHW 3OHVQHU 2OH %¡VVLQJ &KULVWHQVHQ VHQLRUIRUVNHU '0,

YULJH DUUDQJHPHQWHU

/HJHSODGVVLNNHUKHG 0DWHULDOHYDOJ VLNNHUKHG RJ DQVYDU 'HQ RNWREHU Sn 6FDQGLF %\JKROP 3DUN +RUVHQV HOOHU 'HQ RNWREHU Sn 6FDQGLF +RWHO (UHPLWDJH /\QJE\

/ V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113